Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

By- og Boligudvalget 2013-14
SB 22 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om indsatsen over for

hjemløse

Januar

2016

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om indsatsen over for hjemløse (beretning nr. 22/2013)

8. januar 2016

RN 302/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen over for hjemløse, som

blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevi-

sorerne af 27. november 2014.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er ressortansvaret for lovgivningen på det sociale

område overgået fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til So-

cial- og Indenrigsministeriet (herefter Socialministeriet), og ressortansvaret for lovgivningen

på boligområdet er overgået fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet (herefter Boligministeriet).

Statsrevisorerne bemærkede i Endelig betænkning 2013, at de ikke fandt det tilfredsstillen-

de, at socialministeren ikke havde forholdt sig konkret til beretningens kritik af:



at der er et misforhold mellem antal hjemløse og antallet af pladser på forsorgshjem

at Socialministeriet ikke har undersøgt, hvorfor opholdstiderne på forsorgshjem er sti-

gende

at kommunerne ikke har etableret et tilstrækkeligt antal alternativer til forsorgshjem, som

unge hjemløse kan opholde sig på

at Socialministeriet mangler viden om årsagerne til de store forskelle i udviklingen i kom-

munernes refusionshjemtagelse.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

På baggrund af bemærkningerne i Endelig betænkning 2013 har Rigsrevisionen valgt at

orientere Statsrevisorerne om sagens udvikling, selv om det kun er godt 1 år siden, vi afgav

et notat i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder ikke, at fremdriften i sagen er tilfredsstillende. Sagen kan ikke

afsluttes, og Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet og Boligministeriet bør over-

veje, hvilke yderligere initiativer de kan iværksætte for at imødegå Statsrevisorernes

bemærkninger og beretningens konklusioner.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet i 2016 vil igangsætte en

undersøgelse af årsagerne til de store forskelle i udviklingen i kommunernes refu-

sionshjemtagelse for ophold på forsorgshjem.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Socialministeriet ikke har taget ini-

tiativ til at afdække årsagerne til, at opholdstiderne på forsorgshjem stiger, forholdet

mellem antallet af forsorgshjemspladser og antallet af hjemløse samt antallet af alter-

native opholdssteder til unge hjemløse. Socialministeriet har dog oplyst, at ministeriet

forventer at få mere viden om områderne i de praksis- og velfærdsundersøgelser, der

vil blive udarbejdet frem mod 2019.

Rigsrevisionen finder, at de tidsmæssige rammer, som Socialministeriet opererer med

for en række af ministeriets initiativer, er meget lange.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet og Boligministeriet har

igangsat nogle initiativer, der skal understøtte kommunernes indsats over for hjem-

løse. Det er dog endnu for tidligt at vurdere de konkrete resultater af indsatserne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Socialministeriets initiativer til at flere hjemløse får tilbudt og udarbejdet handle-

planer af kommunerne

Socialministeriets initiativer til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem og de

konkrete resultater heraf

Socialministeriets afdækning af årsagerne til de stigende opholdstider på forsorgs-

hjem

Socialministeriets initiativer i forhold til at vurdere og sikre, at kommunerne etab-

lerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse

Socialministeriets afdækning af årsagerne til de store forskelle i stigningen i kom-

munernes refusionshjemtagelse til ophold på forsorgshjem

de konkrete resultater af Socialministeriets initiativer i forhold til unge hjemløse,

herunder ministeriets initiativer i forhold til at få kommunerne til at etablere de nød-

vendige alternative opholdssteder til unge hjemløse

Boligministeriets arbejde med at afdække, om kommunerne anvender muligheder-

ne i almenboligloven for at tilvejebringe passende boliger til hjemløse, de eventuel-

le barrierer herfor, og hvilke initiativer afdækningen medfører.



Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2014 en beretning om indsatsen over for hjemløse. Beret-

ningen handlede om den indsats, som Socialministeriet, Boligministeriet og kommunerne

yder over for hjemløse. Formålet med beretningen var at undersøge, om hjemløse får en hel-

hedsorienteret og sammenhængende hjælp fra kommunerne, og om Socialministeriet og Bo-

ligministeriet har understøttet kommunerne i deres indsats.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at myndighedernes indsats

over for hjemløse ikke havde været tilfredsstillende.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Opfølgningspunkt

Socialministeriets initiativer til at få berigtiget hjem-

tagne refusioner for ophold på Kofoeds Skole.

Socialministeriets initiativer for at skabe fælles reg-

ler for takstfastsættelse mellem offentlige og priva-

te tilbud på området.

Om Socialministeriets initiativer bidrager til, at flere

hjemløse får tilbud og udarbejdet handleplaner.

De konkrete resultater af Socialministeriets initiati-

ver til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem.

Socialministeriets analyse af kommunernes mulig-

heder for at sikre en sammenhængende og rehabi-

literende indsats og de heraf afledte initiativer i for-

hold til antallet af forsorgshjemspladser, årsagerne

til stigningen i opholdstiden og årsagerne til de sto-

re forskelle i udviklingen i kommunernes refusions-

hjemtagelse.

De konkrete resultater af Socialministeriets indsats

over for unge hjemløse, herunder kommunernes

etablering af de nødvendige alternative opholdsste-

der til unge hjemløse.

Boligministeriets initiativer til at tilvejebringe boliger

til hjemløse.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. november 2014.

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. november 2014.

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

II.

Socialministeriets og Boligministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Socialministeriets og Boligministeriets initiativer i forhold til

de udestående opfølgningspunkter.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 27. november 2014

fulgt området gennem skriftlig status i sagen fra de 2 ministerier og gennemgang af Social-

ministeriets ”Analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kom-

munernes praksis og styringsmuligheder” fra april 2015, Ankestyrelsens årsstatistik 2014

for brugere af botilbud efter servicelovens § 110 (boformsstatistikken) og Det Nationale

Forskningscenter for Velfærds (SFI) hjemløsetælling fra 2015.

Socialministeriets initiativer til, at flere hjemløse får tilbudt og udarbejdet handleplaner

8. Det fremgik af beretningen, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbyder de hjemløse

§ 141-handleplaner efter serviceloven. Socialministeriet har siden 2007 haft kendskab til, at

kommunerne ikke tilbyder hjemløse en handleplan og dermed ikke efterlever serviceloven.

Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har tilskyndet kom-

munerne til at efterleve serviceloven og styrke hjemløseindsatsen.

Socialministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Socialministeriet i flere sammen-

hænge havde fremhævet problemstillingen med de manglende handleplaner over for kom-

munerne. Vigtigheden af arbejdet med handleplanerne ville blive understreget i det videre

arbejde med at forankre og udbrede erfaringerne fra Hjemløsestrategien og den styrkede

indsats til unge hjemløse. Konkret ville Socialstyrelsen have fokus på handleplaner i sin im-

plementeringsstøtte i kommunerne. Ministeren oplyste derudover, at ministeriet ville se på,

om der var behov for yderligere tiltag på dette område.

Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at ministeren den 21. septem-

ber 2015 udsendte et orienteringsbrev til alle kommuner, hvori kommunerne gøres opmærk-

som på, at de ifølge serviceloven skal tilbyde at udarbejde § 141-handleplaner til hjemløse.

Socialministeren oplyser derudover, at Socialstyrelsen kontinuerligt har fokus på handlepla-

ner i samarbejdet med kommunerne i ”Implementerings- og forankringsprojektet” og ”Unge-

projektet”, der er igangsat i juni 2014. Socialstyrelsens særlige fokus på handleplaner kom-

mer til udtryk på netværksmøder for projektledere, på rejseholdsbesøg i de 24 deltagende

kommuner og i kompetenceudviklingen for de medarbejdere, der deltager i de 2 projekter.

Socialministeren oplyser videre, at Rambøll og SFI indsamler dokumentation i de 2 projek-

ter, som kan anvendes til løbende at følge udviklingen i de 24 projektkommuners brug af

handleplaner. Ministeren oplyser, at andelen af borgere med en handleplan i den aktuelle

indberetning er højere i sammenligning med den første indberetning i Hjemløsestrategien

(2009-2013). Der er indtil videre samlet data for 249 hjemløse i de 2 hjemløseprojekter.

Socialministeren oplyser endelig, at Socialministeriet vil gennemføre en række praksis- og

velfærdsundersøgelser frem til 2019, som bl.a. skal give viden om kommunernes brug af

handleplaner. Ministeriet har i forbindelse med høringen af dette notat oplyst, at der med

satspuljeaftalen for 2016 er afsat 3,6 mio. kr. til undersøgelserne. Ministeriet forventer, at

praksis- og velfærdsundersøgelsen i 2016 vil have særligt fokus på kommunernes anven-

delse af § 141-handleplaner.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

9. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet har gjort kommunerne op-

mærksom på, at de skal tilbyde og udarbejde handleplaner til hjemløse i henhold til service-

loven. Rigsrevisionen er opmærksom på, at ministeriet gentagne gange har orienteret kom-

munerne om forpligtelsen til at tilbyde handleplaner. Rigsrevisionen finder, at det er for tid-

ligt at vurdere resultatet af Socialstyrelsens fokus på handleplaner i de 2 igangværende hjem-

løseprojekter, og vil derfor fortsat følge arbejdet. Rigsrevisionen konstaterer, at Socialmini-

steriet i 2016 forventer at analysere, hvordan og i hvilket omfang kommunerne anvender

handleplaner.

Socialministeriets initiativer til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem

10. Det fremgik af beretningen, at hjemløse havde lange ophold på forsorgshjem, som kun

er tiltænkt at være et midlertidigt tilbud. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at So-

cialministeriet ikke havde taget tilstrækkelige initiativer til at sikre, at kommunerne nedbrin-

ger længden af hjemløses ophold på forsorgshjem.

Socialministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Socialministeriet ville have et

fremadrettet fokus på at nedbringe opholdstiderne, bl.a. i arbejdet med at forankre og udbre-

de erfaringerne fra Hjemløsestrategien. Ministeren oplyste videre, at ministeriet konkret hav-

de indgået en aftale med Boligministeriet om en proces for dialog med kommunerne om mu-

ligheder og begrænsninger ved at etablere relevante boliger og dermed nedbringe opholds-

tiden.

11. Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at Socialministeriet er op-

mærksom på, at der er hjemløse, som har meget lange opholdstider. At nedbringe opholds-

tiden er et fokusområde for ministeriet, bl.a. i arbejdet med at udbrede og forankre hjemlø-

sestrategiens erfaringer. Ministeren oplyser, at stort set alle de 24 kommuner i ”Implemen-

terings- og forankringsprojektet” og ”Ungeprojektet” har tilkendegivet, at opholdstiden på for-

sorgshjemmene hænger sammen med knaphed på små og billige boliger. Ifølge ministeriet

har Socialstyrelsen taget følgende initiativer i forbindelse med de 2 projekter:



Socialministeriet har i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

nedsat et bolignetværk, hvor ministerierne mødes halvårligt med repræsentanter fra Kø-

benhavn, Frederiksberg, Gladsaxe, Aarhus og Aalborg Kommuner, BL - Danmarks Al-

mene Boliger og Socialstyrelsen. Netværket har afholdt første møde i september 2015.

Socialstyrelsen har anbefalet projektkommunerne at inddrage forsorgshjemmene i de

2 projekter. Socialministeriet oplyser, at dette i høj grad er sket.

Socialstyrelsen drøfter knapheden på små og billige boliger med kommunerne, herun-

der muligheden for at finde nye samarbejdsmuligheder og modeller med almene bolig-

foreninger og private boligudlejere.

Kommunerne i projekterne bliver opfordret til at anvende almenboliglovens ”fjerdedelsre-

gel” og at styrke deres udsættelsesprocedurer og dermed forsøge at undgå udsættelser.



Socialministeren oplyser desuden, at en af forudsætningerne for at nedbringe opholdstider-

ne er, at kommunerne tidligt får besked om borgernes ophold på forsorgshjemmene. Der

er derfor indført en lovpligtig orienteringspligt for forsorgshjemmene, som skal give en ori-

entering om henholdsvis optagelse og udskrivning af den hjemløse senest 3 hverdage her-

efter til den kommune, der har pligt til at hjælpe den hjemløse efter serviceloven. Formålet

med orienteringspligten er at sikre, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse og

udskrivning med henblik på at tilbyde og iværksætte de indsatser, som borgeren har behov

for og krav på efter serviceloven. Socialministeriet har den 30. juni 2015 og den 21. septem-

ber 2015 orienteret kommunerne om lovændringen.

Fjerdedelsreglen

Kommunerne har mulighed for

at få stillet hver 4. lejlighed, der

bliver ledig i en almennyttig bo-

ligforening, til rådighed.

Forsorgshjem

Rigsrevisionen benytter beteg-

nelsen forsorgshjem for alle ty-

per af § 110-boformer af hen-

syn til læsevenligheden. § 110-

boformer kan også omfatte her-

berger, natcaféer mv.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at socialministeren har taget initiativ til at sikre,

at kommunerne modtager de nødvendige oplysninger om borgernes ophold på forsorgs-

hjem. Det er ligeledes tilfredsstillende, at Socialministeriet arbejder med at understøtte 24

kommuner i ”Implementerings- og forankringsprojektet” og ”Ungeprojektet” i at tilvejebringe

relevante boliger inden for de nuværende rammer. Der er på nuværende tidspunkt ingen

indikationer på, at opholdstiden på forsorgshjem falder. Rigsrevisionen vil fortsat følge mini-

steriets initiativer til at få nedbragt opholdstiderne.

Socialministeriets analyse af, hvorfor opholdstiden stiger

13. Beretningen viste, at Socialministeriet gennem længere tid havde haft kendskab til, at

opholdstiderne på forsorgshjem var steget, men ikke havde undersøgt årsagerne hertil nær-

mere. Socialministeren havde ikke forholdt sig til beretningens kritik af ministeriets mang-

lende undersøgelse af årsagen til de stigende opholdstider i sin redegørelse til beretningen,

hvilket Statsrevisorerne ikke fandt tilfredsstillende.

Socialministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at udviklingen i opholdstiderne

havde været en væsentlig del af afsættet for den igangværende analyse af reglerne for op-

hold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmulighe-

der. Ministeren fremhævede, at der var lagt op til, at der ville blive taget initiativer til at styrke

indsatsen på området på baggrund af analysens resultater.

14. Rigsrevisionen har gennemgået Socialministeriets ”Analyse af regler for ophold på for-

sorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder” fra april

2015. Det fremgår af analysen, at opholdstiderne stiger, og at antallet af ophold på mere

end 120 dage fortsat er stigende. Det fremgår ikke, hvad årsagerne til stigningen er. Mini-

steriet har i forbindelse med høringen af dette notat oplyst, at boformsledere, som er blevet

interviewet i forbindelse med analysen, har oplyst, at det bl.a. er mangel på egnede boliger,

der er årsag til længere ophold på forsorgshjem.

Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at der vil blive skabt viden om

opholdstiderne i de forventede praksis- og velfærdsundersøgelser frem mod 2019.

15. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Socialministeriet ikke har søgt at tilve-

jebringe viden om, hvorfor opholdstiden på forsorgshjemmene stiger. Rigsrevisionen konsta-

terer, at ministeriet har en meget lang tidsmæssig ramme for at få viden om årsagerne til, at

opholdstiderne stiger. Rigsrevisionen vil fortsat følge, om ministeriet tager initiativ til at af-

dække årsagerne til stigningen.

Antallet af pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse

16. Statsrevisorerne bemærkede på baggrund af beretningens oplysninger om antal hjem-

løse og antal forsorgshjemspladser, at der var for få pladser på forsorgshjem i forhold til an-

tallet af hjemløse. Socialministeren forholdt sig ikke til denne kritik i sin redegørelse til be-

retningen, hvilket Statsrevisorerne fandt utilfredsstillende.

17. Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at ministeren i sit oriente-

ringsbrev af 21. september 2015 til kommunerne har fremhævet, at de er forpligtede til at

sørge for, at der er de nødvendige tilbud i henhold til serviceloven, herunder et tilstrække-

ligt antal pladser på forsorgshjem. Ministeren oplyser videre, at de påtænkte praksis- og vel-

færdsundersøgelser frem mod 2019 skal give ny viden om antallet af pladser på forsorgs-

hjem i forhold til antallet af hjemløse. Undersøgelserne skal være et supplement til SFI’s

hjemløsetællinger og Ankestyrelsens boformsstatistik og vil udgøre væsentlig ny viden på

hjemløseområdet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Socialministeriet har i ”Analyse af regler for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre

samt kommunernes praksis og styringsmuligheder” opgjort, at der er kommet 10 nye for-

sorgshjem i perioden 2009-2013 med tilsammen 79 ekstra pladser. Det fremgår af analy-

sen, at der ikke er klarhed over det reelle antal forsorgshjem og pladser, idet Ankestyrel-

sens og Socialstyrelsens opgørelser viser forskellige resultater.

Ankestyrelsens seneste boformsstatistik for ophold i 2014 viser, at der i 2014 var 2.184

pladser fordelt på 71 botilbud. SFI opgør i seneste hjemløsetælling antallet af hjemløse til

6.138 personer i uge 6. Det svarer til, at 15.000 personer hen over året er berørt af hjem-

løshed. Siden 2009 er antallet af hjemløse steget med 23 %.

18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet har understreget over for

kommunerne, at de har pligt til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på for-

sorgshjem. Ministeriet forholder sig i ”Analysen af regler for ophold på forsorgshjem og kvin-

dekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder” ikke til, om belægnings-

procenter og antallet af pladser er tilstrækkeligt. Rigsrevisionen finder ikke, at ministeriet i

tilstrækkeligt omfang har analyseret forholdet mellem antallet af hjemløse og antallet af plad-

ser. Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet forventer at få yderligere oplysninger om for-

holdet i de påtænkte praksis- og velfærdsundersøgelser. Rigsrevisionen vil fortsat følge

ministeriets arbejde med at få belyst forholdet mellem antallet af hjemløse og antallet af

pladser på forsorgshjem.

Socialministeriets afdækning af årsager til forskelle i udviklingen af refusionshjem-

tagelse

19. Det fremgik af beretningen, at udgifter til refusion af kommunernes udgifter til forsorgs-

hjem steg væsentligt mere i nogle kommuner end i andre. Fx var udgifterne i perioden

2007-2012 steget med 48,6 % for én kommune, mens en anden kommune i samme perio-

de havde et fald på 3 %. Socialministeriet havde ikke vurderet, om forskellene i stigningen

skyldtes antallet af hjemløse, der benytter forsorgshjem, opholdslængden for de enkelte op-

hold eller en stigning i taksterne. Socialministeren forholdt sig ikke til denne kritik i sin rede-

gørelse til beretningen, hvilket Statsrevisorerne fandt utilfredsstillende.

20. Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at udviklingen i kommuner-

nes refusionshjemtagelse i forbindelse med forsorgshjem vurderes at afhænge af faktorer

som antallet af hjemløse, der tager ophold på forsorgshjemmene, takstprisen og opholds-

længden. Socialministeriet vil overveje, om de mere konkrete årsager til udviklingen i kom-

munernes refusionshjemtagelse kan afdækkes.

Socialministeriet har i forbindelse med høringen af dette notat oplyst, at ministeriet vil iværk-

sætte en undersøgelse på området i 2016.

21. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Socialministeriet endnu ikke har af-

dækket årsagen til, at refusionshjemtagelsen for ophold på forsorgshjem er steget væsent-

ligt mere i nogle kommuner end i andre. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at mini-

steriet i 2016 vil iværksætte en undersøgelse af forskellene i stigningen af udgifter til refu-

sion af kommunernes udgifter til ophold på forsorgshjem. Rigsrevisionen vil fortsat følge

sagen.

Definition på hjemløshed

Som hjemløs regnes personer,

som ikke disponerer over egen

(ejet eller lejet) bolig eller eget

værelse, men som er henvist til

midlertidige boalternativer, eller

som bor midlertidigt og uden

kontrakt hos slægtninge, venner

eller bekendte. Som hjemløse

regnes også personer uden et

opholdssted den kommende

nat.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Socialministeriets initiativer i forhold til unge hjemløse og alternative opholdssteder

22. Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde tilskyn-

det kommunerne at efterleve serviceloven og styrke indsatsen, ikke mindst over for unge

hjemløse. I beretningen fremgik det desuden, at unge hjemløse i stort omfang opholdt sig

på forsorgshjem på trods af målsætninger om, at kommunerne skal finde alternativer til for-

sorgshjem til de unge. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at socialministeren i sin

redegørelse til beretningen ikke forholdt sig til kritikken af, at kommunerne ikke havde eta-

bleret et tilstrækkeligt antal alternativer til forsorgshjem, som unge hjemløse midlertidigt kan

opholde sig på.

23. SFI’s hjemløsetælling fra 2015 viser, at der var 1.172 unge hjemløse mellem 18 og 24

år i uge 6. Antallet af unge hjemløse er steget med 3 % siden sidste tælling i 2013. I perio-

den 2011-2013 steg antallet af unge hjemløse med 14 %. Det tyder således på, at den vold-

somme vækst i antallet af unge hjemløse er aftagende, men der er siden 2009 kommet 85 %

flere unge hjemløse. Tællingen fra 2015 viser også, at 22 % af de unge hjemløse på lands-

plan har overnattet på et forsorgshjem i løbet af tælleugen. I København og på Frederiks-

berg har hele 38 % af de unge hjemløse overnattet på et forsorgshjem i løbet af tælleugen.

6 % af de unge hjemløse har i løbet af tælleugen overnattet på gaden.

Socialministeren oplyser i sin status af 25. september 2015, at Socialstyrelsen vurderer, at

”Ungeprojektet”, hvor 11 kommuner har deltaget siden juni 2014, er kommet godt i gang.

Projektet skal styrke indsatsen over for unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse.

De 11 kommuner har igangsat indsatser for i alt 181 unge hjemløse. Det er endnu for tidligt

at vurdere resultaterne af indsatsen i kommunerne. Der vil foreligge en midtvejsevaluering

af initiativet i løbet af 2016 og en endelig evaluering af effekterne af indsatsen på borgerni-

veau, implementeringen af modellen og de økonomiske konsekvenser i begyndelsen af 2018.

Socialministeren oplyser videre, at ministeren i orienteringsbrev af 21. september 2015 har

understreget over for kommunerne, at unge under 24 år som udgangspunkt ikke bør ophol-

de sig på forsorgshjem, men skal tilbydes andre muligheder.

Socialministeren oplyser derudover, at Socialministeriet i september 2015 har indgået afta-

ler med 5 kommuner om at deltage i et satspuljefinansieret projekt om midlertidige over-

gangsboliger med tilknyttet bostøtte til udsatte ugen hjemløse. Hver kommune i projektet

skal oprette 2-8 overgangsboliger, hvor unge kan anvises fra dag til dag og bo i op til 6 må-

neder. Indsatsen iværksættes som et supplement til de eksisterende tilbud til målgruppen.

24. Rigsrevisionen konstaterer, at Socialministeriet vurderer, at ”Ungeprojektet” er kommet

godt i gang og omfatter 181 unge hjemløse. Rigsrevisionen vil fortsat følge de konkrete re-

sultater af projektet.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet har indgået aftale med 5 kom-

muner om at etablere overgangsboliger for unge hjemløse. I projektet vil der maksimalt bli-

ve oprettet 40 overgangsboliger. 901 unge hjemløse havde ophold på et forsorgshjem i 2014

ifølge Ankestyrelsens boformsstatistik. Rigsrevisionen finder derfor ikke, at de midlertidige

overgangsboliger i tilstrækkeligt omfang medvirker til at opfylde målsætningen om, at kom-

munerne skal finde alternativer til ophold på forsorgshjem for unge hjemløse.

Rigsrevisionen konstaterer videre, at Socialministeriet i sin status ikke er fremkommet med

oplysninger om, hvor mange alternative tilbud og pladser der eksisterer til unge hjemløse,

og dermed vil ministeriet få vanskeligt ved at følge udviklingen i alternative opholdssteder

til unge hjemløse. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende og vil fortsat følge ministe-

riets indsatser på området.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Boliger til hjemløse

25. Statsrevisorerne bemærkede, at mangel på passende boliger med tilstrækkelig lav bolig-

omkostning er en væsentlig barriere for at nedbringe antallet af hjemløse. Boligministeriet

havde ikke fulgt op på, hvordan kommunerne anvender de eksisterende ordninger til at skaf-

fe billige boliger til hjemløse, og om ordningerne virker.

Boligministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Boligministeriet ville iværksætte

en række initiativer, der skal styrke og forbedre indsatsen i forhold til boligforsyningen til

hjemløse. Ministeriet ville:



udsende et hyrdebrev til kommunerne, der understreger kommunernes forpligtelser og

muligheder for at skaffe boliger

igangsætte en undersøgelse af mulige barrierer for kommunernes anvendelse af de ek-

sisterende ordninger til at skaffe hjemløse boliger og de mulige behov for regelforenkling

evaluere ordningen om skæve boliger.

26. Boligministeren oplyser i sin status af 21. oktober 2015, at boligministeren samme dag

har udsendt et hyrdebrev til alle kommuner. I brevet understreger ministeren, at det er kom-

munernes ansvar at tilvejebringe et udbud af boliger, der i forhold til størrelse, beliggenhed

og huslejeniveau modsvarer det behov, som borgerne, herunder hjemløse, lokalt har. Kom-

munerne er blevet gjort opmærksom på, at de bør sikre sig, at udbuddet af boliger er pas-

sende, når de træffer afgørelse om renoveringer af almene boliger og indgår aftaler om flek-

sibel udlejning. Kommunerne er også blevet opfordret til at forstærke indsatsen over for ud-

sættelse af lejere og gøre brug af de muligheder og værktøjer, som er til rådighed til at fore-

bygge udsættelser. I brevet er medsendt et notat om, hvilke muligheder kommunerne har

via almenboligloven for at tilvejebringe boliger til hjemløse.

Boligministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Boligministeriet i dialog med KL

ville undersøge, om der er barrierer for kommunernes anvendelse af de eksisterende ord-

ninger, og herefter vurdere, om der er behov for moderniseringer af regelsættet. Det frem-

går af ministeriets status af 21. oktober 2015, at denne undersøgelse ikke er afsluttet, men

at ministeriet i regi af Socialministeriets 2 projekter ”Implementerings- og forankringsprojek-

tet” og ”Ungeprojektet” er i gang med at afdække barrierer for, at kommunerne kan tilveje-

bringe boliger til hjemløse. Projekterne vil være afsluttet i november 2017.

Boligministeren oplyser videre i sin status, at regeringen og KL i september 2015 er blevet

enige om, at de vil afdække barrierer for at tilvejebringe billige almene boliger frem til foråret

2016. Boligministeriet vil derefter vurdere, om der er behov for at justere eller supplere de

eksisterende ordninger, som kommunerne kan anvende for at tilvejebringe billige almene

boliger.

Boligministeren oplyser endelig i sin status, at Boligministeriet i juni 2015 har igangsat en

evaluering af ordningen om skæve boliger og forventer, at den er afsluttet i april 2016. Eva-

lueringen skal bl.a. give viden om kommunernes anvendelse af ordningen, og hvilke mål-

grupper boligerne er rettet mod. Derudover skal evalueringen afdække, om kommunerne

eventuelt finder barrierer for anvendelse af ordningen. Ministeriet vil derefter vurdere, om

en tilpasning af ordningen vil kunne øge dens betydning i forhold til at afhjælpe boligproble-

met for hjemløse.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Boligministeriet har i forbindelse med høringen at dette notat peget på nedenstående initia-

tiver, som ministeriet finder vil reducere tilgangen af hjemløse eller forbedre kommunernes

muligheder for at tilvejebringe boliger til hjemløse:



Ændring af regler om kollektive bofællesskaber med virkning pr. 1. maj 2015, så det er

blevet lettere at etablere kollektive bofællesskaber til hjemløse

Der er med satspuljeaftalen for 2016 af 27. oktober 2015 afsat midler til etablering af

inklusionsboliger til personer i risiko for at blive hjemløse, yderligere midler til skæve

boliger og midler til rådgivning af udsættelsestruede lejere.

I forbindelse med høringen har Boligministeriet endvidere oplyst, at det er ministeriets fore-

løbige vurdering, at de eksisterende redskaber er tilstrækkelige til, at kommunerne kan til-

vejebringe det nødvendige antal boliger til hjemløse.

Endelig har Boligministeriet oplyst, at ministeriet forventer at kunne foretage en endelig vur-

dering af, om de eksisterende redskaber og rammer for tilvejebringelse af boliger til hjem-

løse er tilstrækkelige medio 2016.

27. Rigsrevisionen finder det positivt, at Boligministeriet via et hyrdebrev har understreget

over for kommunerne, at de har pligt til at sikre, at der lokalt eksisterer en passende bolig-

masse, som gør det muligt for hjemløse at få en relevant bolig. Det er ligeledes tilfredsstil-

lende, at ministeriet henleder kommunernes opmærksomhed på de redskaber og mulighe-

der, kommunerne har til at løse denne opgave.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Boligministeriet har igangsat en evaluering af

ordningen om skæve boliger med henblik på at afdække, om ordningen kan spille en større

rolle i indsatsen over for hjemløse. Rigsrevisionen vil følge resultaterne, og hvilke initiativer

boligministeren tager på baggrund af evalueringen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Boligministeriet medio 2016 forventer at kunne

vurdere, om der eksisterer barrierer for, at kommunerne inden for de eksisterende rammer

kan tilvejebringe passende boliger til hjemløse, og om barriererne vil kræve justering af lov-

givningen. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde med at afdække, om kommu-

nerne anvender mulighederne i almenboligloven, de eventuelle barrierer herfor, og hvilke

initiativer afdækningen medfører.

Lone Strøm