By- og Boligudvalget 2013-14
SB 22 3
Offentligt
1414292_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
www.sm.dk
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørel-
se i relation til beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Som anmodet i brev af 29. august 2014 fremsendes hermed min redegørelse
for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 22/2013 om indsatsen
over for hjemløse har givet anledning til.
Hjemløse hører til blandt de mest udsatte borgere i vores samfund og er ofte
karakteriseret ved at have en lang række sociale problemer ud over at mangle
et sted at bo. Jeg mener, at vi som samfund skal gøre alt, hvad vi kan for, at
hjemløse får den rette støtte til at komme ud af hjemløshed og til at få et godt
og trygt liv. Jeg er ikke mindst optaget af at sikre, at unge hjemløse får en tidlig
og målrettet støtte, så de får de samme muligheder for at komme godt ind i
voksenlivet som deres jævnaldrende. Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har
derfor med denne beretning sat fokus på et vigtigt område.
Jeg konstaterer, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen overordnet set ikke fin-
der myndighedernes indsats over for hjemløse tilfredsstillende. Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen har i den sammenhæng bemærket, at Hjemløsestrategien
har øget fokus på hjemløseproblematikken i de deltagende kommuner, men at
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrække-
lig grad har tilskyndet kommunerne til at efterleve serviceloven og til at styrke
indsatsen over for ikke mindst unge hjemløse. Herunder mener Rigsrevisionen,
at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstræk-
kelig grad har undersøgt årsagerne til stigningen i antallet af unge hjemøse og
til, at unge hjemløse har lange ophold på forsorgshjem.
Fokus på at styrke indsatsen over for hjemløse
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har de seneste
år haft fokus på at styrke indsatsen på hjemløseområdet, hvilket både Statsre-
visorerne og Rigsrevisionen ligeledes har bemærket. Konkret har ministeriet
samarbejdet med 17 kommuner om udmøntningen af Hjemløsestrategien, hvor
der i perioden 2009-2013 har været afsat midler til at afprøve metoder til at
hjælpe hjemløse ud af hjemløshed og til at sikre en mere helhedsorienteret,
sammenhængende og koordineret indsats til hjemløse.
Evalueringen af Hjemløsestrategien (offentliggjort maj 2013) viser, at der har
været gode erfaringer med denne indsats. Ni ud af ti af de borgere, som fik
støtte via strategiens indsatser, formåede i projektperioden at fastholde deres
nye bolig.
Det er korrekt, at der i samme periode, på trods af de gode erfaringer med at
hjælpe hjemløse ud af hjemløshed, kan konstateres en stigning i antallet af
Dato: 28. oktober 2014
Sagsnr. 2013-7392
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
hjemløse. SFI’s seneste hjemløsetælling fra 2013 viser dog, at denne stigning
har været mest markant i de kommuner, som ikke har deltaget i arbejdet med
Hjemløsestrategien. Stigningen var samlet set 6 pct. i de kommuner, som har
deltaget i Hjemløsestrategien, mens det var 43 pct. i landets øvrige kommuner.
Derfor har ministeriet, sammen med de øvrige satspuljepartier, igangsat arbej-
det med at forankre og udbrede disse erfaringer, så de kommer endnu flere
hjemløse til gode. 26 kommuner, som tilsammen rummer omkring 71 pct. af den
samlede population af hjemløse i Danmark, har således i september 2014 fået
tilsagn om midler til fremadrettet at forankre og udbrede erfaringerne fra Hjem-
løsestrategien.
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der mellem regeringen og
KL enighed om at udbrede de Housing First-baserede metoder på hjemløseom-
rådet, som har vist gode resultater i Hjemløsestrategien.
En styrket indsats til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse
Den stigning, som vi de seneste år har set i antallet af hjemløse, har været mest
markant blandt unge i alderen 18-24 år, hvor antallet i perioden 2009-2013 næ-
sten er fordoblet. SFI’s hjemløsetællinger og erfaringerne fra Hjemløsestrategi-
en viser, at der er tale om unge med store sociale problemer ud over hjemløs-
hed. Jeg er enig med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i, at denne udvikling
er bekymrende. Det er afgørende for mig, at vi både sætter målrettet ind med
en styrket indsats for at hjælpe de unge, som allerede er hjemløse, ud af hjem-
løshed, og at vi samtidig styrker den forebyggende indsats for, at unge ender i
en hjemløsesituation.
Derfor afsatte regeringen, sammen med de øvrige satspuljepartier, 60,6 mio. kr.
i satspuljeaftalen for 2014 til en styrket forebyggende, tidlig og målrettet indsats
til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i september 2014 indgået aftale
med de 11 kommuner, som skal indgå i dette arbejde. Gennem initiativet vil der
særligt være fokus på at:
1) målrette erfaringerne med metoderne fra Hjemløsestrategien til de un-
ges særlige behov
2) understøtte den rette organisering og samarbejde omkring de unge i
kommunerne
3) kommunerne med de største udfordringer på boligområdet kan indgå i
et netværk med mulighed for at drøfte muligheder og udfordringer for at
øge adgangen til små og billige boliger
Regeringen har således fokus på, at den forebyggende og tidlige indsats til
unge i risiko for at blive hjemløse styrkes.
Opfølgning på metoderne fra Hjemløsestrategien
2
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold vurderer, om de metoder, der er anvendt i Hjemløsestrategien,
også fremadrettet har den ønskede effekt i forhold til, at borgerne fastholder
deres bolig.
Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi også fremadrettet følger effekten af indsatsen
på området og får endnu mere viden om, hvilken indsats der har den bedste
effekt for hvilke målgrupper af hjemløse. I forbindelse med forankringen og ud-
bredelsen af erfaringerne fra Hjemløsestrategien og initiativet med fokus på at
styrke indsatsen til unge vil der blive gennemført en samlet evaluering. Evalue-
ringen vil, i det omfang det metodisk er muligt, følge op på erfaringerne fra
Hjemløsestrategien. Herunder vil der blive fulgt op på den samfundsøkonomi-
ske analyse, hvor der blev indsamlet CPR-numre på de borgere, som har ind-
gået i bostøtteforløb under Hjemløsestrategien.
Boliger
Et andet centralt fokusområde, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen peger
på i beretningen, er adgangen til boliger for målgruppen. Jeg er opmærksom
på, at man i kommunerne oplever udfordringer med at anvise boliger, som ikke
mindst de unge med en begrænset betalingsevne har råd til at betale. Det er en
problemstilling, som jeg tager meget alvorligt. Mit ministerium er i løbende dia-
log med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter herom, både i forbindelse
med arbejdet med de sociale 2020-mål og arbejdet med de to igangsatte initia-
tiver med forankring og udbredelse af erfaringerne fra Hjemløsestrategien og
den styrkede indsats til unge hjemløse. Herunder vil Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter sammen med Socialstyrelsen indgå i dialog med kommunerne
om muligheder og barrier på boligområdet, bl.a. på et opstartsseminar for kom-
munerne i november 2014.
Derudover vil jeg nævne, at der med aftalen om finansloven for 2014 blev sat
yderligere fokus på at forebygge hjemløshed blandt unge. På baggrund af viden
om målgruppen samt kommunernes udfordringer med at hjælpe unge hjemløse
og unge i risiko for at blive hjemøse, blev der pr. 1. juli 2014 tilføjet en § 81 b i
lov om aktiv socialpolitik. Den giver kommunerne mulighed for i op til seks må-
neder, at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter i forhold til unge under 30 år,
der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og
som er i en udsat boligsituation. Der er tale om en midlertidig ordning, som er
gældende i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2017. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge virkningen af ordningen med
henblik på en revision af loven i 2017.
Handleplaner
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kritiserer Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold for ikke i tilstrækkelig grad at tilskynde kommu-
ner til at efterleve serviceloven, herunder ikke mindst at få udarbejdet handle-
planer i henhold til servicelovens § 141 til hjemløse borgere.
3
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
Jeg vil gerne understrege, at jeg har en klar forventning om, at kommunerne
overholder loven, og at det er kommunernes ansvar at tilbyde handleplaner i
henhold til servicelovens § 141 borgere i målgruppen herfor.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg er enig i, at en § 141-handleplan er et
vigtigt arbejdsredskab, som kan bidrage til at sikre koordination og sammen-
hæng i den enkelte borgers indsats. Jeg har derfor også en klar forventning om,
at kommunerne og KL ligesom jeg tager denne tydelige kritik alvorligt.
Problemstillingen med de manglende handleplaner er, som Rigsrevisionen lige-
ledes bemærker, i flere sammenhænge blevet fremhævet over for kommunerne
af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Herunder i
forbindelse med arbejdet med Hjemløsestrategien. Jeg er bekymret over, at
handleplanerne i praksis ikke bliver benyttet som det arbejdsredskab de er til-
tænk i dialog med borgeren. Vigtigheden af arbejdet med handleplanerne vil
derfor blive understreget i det videre arbejde med forankringen og udbredelsen
af erfaringerne fra Hjemløsestrategien og den styrkede indsats til unge hjemlø-
se. Konkret vil Socialstyrelsen have fokus herpå i deres implementeringsstøtte
til kommunerne.
Jeg vil desuden se på, om der er behov for yderligere tiltag på dette område.
Det fremgår af den seneste aftale om kommunernes økonomi for 2015, at rege-
ringen i efteråret 2014 vil søge Folketingets tilslutning til at gennemføre en for-
enkling af servicelovens voksenbestemmelser. Det indebærer en overordnet
målgruppetilgang og en mere helhedsorienteret lovgivning i forhold til sammen-
sætningen af den hjælp, som borgeren har behov for. I den forbindelse vil det
således være naturligt også at se på brugen af handleplanerne.
Opholdstider
Rigsrevisionen kritiserer Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold for ikke i tilstrækkelig grad at have undersøgt årsagerne til, at opholds-
tiderne på landets § 110-botilbud har været stigende.
Opholdstiderne på § 110-boformer har været en af de fire målsætninger i arbej-
det med Hjemløsestrategien. Målsætningerne blev fastsat på baggrund af
blandt andet viden fra Ankestyrelsens boformstatistik om udviklingen i opholds-
tider.
Mit ministerium har et fortsat fokus på at få nedbragt opholdstiderne på landets
§ 110-botilbud, blandt andet i arbejdet med at forankre og udbrede erfaringerne
fra hjemløsestrategien. Herunder er der både fokus på at sikre, at hjemløse
borgere modtager den rette støtte til at komme ud i egen/relevant bolig, og at
der er de rette muligheder for, at dette kan lade sig gøre. Konkret er der, sam-
men med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og i forbindelse med foran-
kringen og udbredelsen af erfaringerne fra Hjemløsestrategien, aftalt en proces
for en dialog med kommunerne om muligheder og begrænsninger på dette om-
råde, og der er, som tidligere nævnt, aftalt etablering af et netværk for kommu-
4
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
nerne med de største udfordringer på dette område i arbejdet med en styrket
indsats til unge hjemløse.
Endelig vil jeg gerne understrege, at udviklingen i opholdstiderne på landets §
110-tilbud har været en væsentlig del af afsættet for den igangværende analy-
se, som regeringen og KL har igangsat i regi af aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2014. Det fremgår endvidere af aftalen om kommunerne økonomi for
2015, at KL og regeringen er enige om at styrke kommunernes muligheder for
at sikre en sammenhængende og rehabiliterende indsats over for borgere med
ophold på kvindekrisecentre og forsorgshjem. Der er lagt op til, at regeringen
sammen med KL på baggrund af analysens resultater vil tage skridt til at styrke
indsatsen på området.
Afgrænsning af midlertidighed
I forlængelse heraf anbefaler Rigsrevisionen, at Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold tager stilling til, hvad der kan betegnes som et
midlertidigt ophold. Ophold på et forsorgshjem må ikke få karakter af at være et
permanent tilbud til borgeren. Jeg mener dog, at midlertidighed er vanskeligt at
afgrænse entydigt til en bestemt tidsperiode. For at sikre et fortsat fokus på, at
den enkelte borger får den rette støtte mener jeg, at en vurdering af opholdets
indhold og længde bør baseres på en konkret og individuel vurdering.
I denne sammenhæng vil jeg dog også fremhæve, at der i forbindelse med den
omtalte igangværende analyse i forlængelse af aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2014 og 2015 er enighed mellem KL og regeringen om, at der er behov
for at styrke kommunernes muligheder for at sikre en sammenhængende og
rehabiliterende indsats over for borgere med ophold på forsorgshjem. Regerin-
gen og KL vil på baggrund af analysearbejdet drøfte mulighederne for at gen-
nemføre ændringer/tiltag, der styrker denne indsats.
Refusion
Rigsrevisionen konstaterer i sin beretning, at kommunerne i undersøgelsen i
enkelte tilfælde har hjemtaget statsrefusion for ydelser, hvor der ikke kan hjem-
tages refusion efter § 110 i serviceloven. Rigsrevisionen har således konstate-
ret, at to kommuner har hjemtaget refusion for udgifter forbundet med borgeres
ophold på Kofoeds Skole.
Ansvaret for behandlingen af kommunernes refusionsberetninger er under Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold placeret i Ankesty-
relsen, og departementet har derfor bedt Ankestyrelsen vurdere sagen. På
baggrund af Rigsrevisionens beretning har Ankestyrelsen via kommunernes
indberetninger til Boform-statistikken identificeret seks kommuner, som i 2013
har haft en eller flere borgere på Kofoeds Skole. Ankestyrelsen har bedt de
pågældende kommuner om i samarbejde med kommunernes revisor at vurdere,
om der fejlagtigt er hjemtaget refusion for udgifter til borgere på Kofoeds Skole.
Ankestyrelsen har endvidere bedt kommunerne om at sende Ankestyrelsen en
redegørelse for gennemgangen med opgørelse af eventuelle beløb, som heref-
ter er berigtiget. Der vil blive taget stilling til, om der bør iværksættes initiativer,
når redegørelserne foreligger. Endelig har Ankestyrelsen sendt alle kommunale
revisorer en generel orienteringsskrivelse vedrørende problematikken og bedt
5
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
dem være opmærksom herpå.
Takster for ophold på forsorgshjem
Rigsrevisionen har undersøgt taksterne på en række forsorgshjem, og konstate-
rer i den forbindelse, dels at taksterne er svære at sammenligne, og dels at det
ikke kan lade sig gøre at vurdere udviklingen i taksterne, da der ikke findes
historiske data herom på Tilbudsportalen.
Som Rigsrevisionen selv nævner, vil der som opfølgning på evalueringen af
kommunalreformen på det specialiserede socialområde blive fastsat nye regler
om takstfastsættelse for ydelser og tilbud efter serviceloven. De nye regler vil
som noget nyt blive fælles for private, regionale og kommunale tilbud og vil
blandt andet blive fastsat under hensynet til bedre sammenlignelighed tilbudde-
ne imellem.
Taksterne vil stadig skulle fastsættes på baggrund af omkostningerne ved leve-
ring af ydelserne/tilbuddene, men der vil ikke i den sammenhæng blive fastsat
centrale regler om, hvad der konkret skal ligge i eksempelvis forsorgshjems-
ydelsen. For at kunne sammenligne taksterne vil det således stadig være nød-
vendigt at sammenholde taksten for det enkelte tilbud med den beskrivelse af
indholdet i den konkrete forsorgshjemsydelse, som for eksempel fremgår af
Tilbudsportalen, og som er godkendt af socialtilsynet.
Med hensyn til muligheden for at vurdere udviklingen i taksterne, er det muligt
at hente historiske oplysninger om taksterne for det enkelte tilbud på Tilbuds-
portalen. Det er dog vigtigt for sammenligneligheden af de historiske data, at en
omlægning af Tilbudsportalen pr. 1. januar 2014 betød, at taksterne oplyses på
en anden måde end før 1. januar 2014. Fra 1. januar 2015, hvor taksterne både
beregnes ens for alle tilbud og oplyses ens på Tilbudsportalen, vil der således
være bedre muligheder for at hente sammenlignelige historiske data.
Fremadrettet fokus
Med Hjemløsestrategien har vi fået øget viden om, hvad der virker på hjemlø-
seområdet, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
har på den baggrund igangsat konkrete initiativer til at styrke området.
Regeringen har sat to sociale 2020-mål om hjemløshed:
- i 2020 skal antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25
pct. Det svarer til et niveau på højest 4.000 personer.
- I 2020 skal andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller
forsorgshjem inden for første år efter udskrivning til egen bolig, maksi-
malt udgøre 20 pct.
Med de sociale 2020-mål om hjemløshed har regeringen også fremadrettet
forpligtet sig til at have fokus på at få nedbragt antallet af hjemløse samt at sik-
re, at hjemløse får den rette støtte til at flytte ud af § 110-tilbud. Regeringen har
i den sammenhæng lagt op til, at arbejdet med de sociale 2020-mål prioriteres i
aftalen om satspuljen for 2015. Her vil der være fokus på at igangsætte initiati-
6
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 3: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28. oktober 2014
ver, der kan sikre en omstilling af den sociale indsats, der kan bidrage til, at de
sociale 2020-mål nås.
Desuden er regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for
2015 enige om i fællesskab at arbejde målrettet for at understøtte, at de sociale
2020-mål nås, bl.a. ved at sætte fokus på anvendelsen af de metoder og ind-
satser, der virker bedst. Herunder vil regeringen og KL løbende følge og drøfte
udviklingen i de relevante indsatser og gøre status for de sociale 2020-mål i
forbindelse med de årlige økonomiaftaler.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger i relation til beretningen.
Der er ved fremsendelsen af dette brev sendt en kopi til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Manu Sareen
7