MINISTERIET FOR
BY, BOLIG
OG
LANDDISTRIKTER
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
MINISTEREN
Dato: 24. oktober2014
1240 København K
Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget Statsrevisorenes beretning nr. 22/2013 om
indsatsen over for hjemløse. I brevet anmodes jeg om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen giver anledning til,
jf. §
18, stk. 2 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes
bemærkninger hertil.
På den baggrund skal jeg herved give min redegørelse til beretningen, der kun vil omhandle den del af
beretningen, der henhører under ministeriets ressortområde.
Rigsrevisionens hovedkon klusioner og Statsrevisorernes bemærkninger hertil
Rigsrevisionen anfører i sin hovedkonklusion, at en af de centrale udfordringer i forhold til afhjælpning
af hjemløshed er, at der ikke er et tilstrækkeligt antal egnede boliger, og at Rigsrevisionen ikke finder
det tilfredsstillende, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke har undersøgt, om ordningerne er
tilstrækkelige til, at kommunerne kan dække hjemløses boligbehov, eller om der er barrierer for
kommunernes anvendelse af ordningerne.
Rigsrevisionen anfører i beretningens kapitel 4 om boliger til hjemløse, at den ikke finder, at
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
i
tilfredsstillende grad har understøttet kommunerne i at
tilvejebringe relevante boliger til hjemløse.
Statsrevisorerne konstaterer i sine bemærkninger til Rigsrevisionens beretning, at mangel på
passende boliger med tilstrækkelig lav boligomkostning er en væsentlig barriere for at nedbringe
antallet at hjemløse. Endvidere bemærkes, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke har fulgt
op på, hvordan kommunerne anvender de eksisterende ordninger til at skaffe boliger til hjemløse, og
om ordningerne er tilstrækkelige.
Ministeriets bemærkninger til Rigsrevisionens hovedkonklusioner og Statsrevisorernes hertil
Ministeriet tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger hertil til efterretning.
Gammel Mønt 4,2
.