By- og Boligudvalget 2024-25
SB 22 11
Offentligt
2964175_0001.png
Beretning Nr. 22 Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Januar 2025
Rigsrevisionens notat om
beretning om
indsatsen over for
hjemløse
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
2964175_0002.png
1
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om indsatsen over for hjemløse
(beretning nr. 22/2013)
6. januar 2025
RN 303/25
I. Baggrund og konklusion
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen over for hjemløse, som
blev indledt med en beretning i 2014. Opfølgningen sker med henblik på at vurdere, om
Social- og Boligministeriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsreviso-
rernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i
notater til Statsrevisorerne af 27. november 2014, 8. januar 2016, 7. december 2020
og 29. november 2022.
2. Beretningen handlede om, hvorvidt hjemløse får en helhedsorienteret og sammen-
hængende hjælp fra kommunerne, og om det daværende Socialministerium og det da-
værende Boligministerium havde understøttet kommunerne i deres indsats.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at myndighedernes indsats
over for hjemløse ikke havde været tilfredsstillende. Det fremgik desuden af Statsrevi-
sorernes bemærkning af 12. december 2022 til Endelig betænkning over statsregnska-
bet for 2021, at Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at Social- og Inden-
rigsministeriets opfølgning på beretningen havde trukket unødigt i langdrag. Statsrevi-
sorerne opfordrede til, at de lovede initiativer blev prioriteret og fremskyndet.
4. Området hører nu under Social- og Boligministeriet. Derfor henviser vi til Social- og
Boligministeriet, når vi i det følgende gennemgår initiativerne på området.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Konklusion
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet har taget initia-
tiver til at vurdere og sikre, at kommunerne etablerer det nødvendige antal pladser på
forsorgshjem til hjemløse.
Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet har
iværksat en række initiativer i forhold til unge hjemløse, og Rigsrevisionen kan konsta-
tere, at antallet af unge hjemløse er faldet betydeligt, siden Rigsrevisionen begyndte at
følge sagen.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at disse dele af sagen kan afsluttes.
Forsorgshjem
I dette notat bruger vi begre-
bet forsorgshjem om de for-
skellige typer af boformer,
som fremgår af servicelovens
§ 110. Det omfatter fx også
herberger.
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
2964175_0003.png
2
Rigsrevisionens opfølgning viser, at det pr. 1. oktober 2023 er blevet lovpligtigt for kom-
munerne at udarbejde handleplaner for hjemløse med ophold på forsorgshjem. Ligele-
des er reglerne for refusion til kommunerne for ophold på forsorgshjem blevet ændret
pr. 1. oktober 2023. Det er endnu ikke muligt at vurdere effekten af lovændringerne.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
konsekvenserne af ændringerne i hjemløseindsatsen pr. 1. oktober 2023 i forhold til
handleplaner og opholdstider på forsorgshjem.
II. Status på sagen
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Socialministeriets initiativer til at få berigtiget
hjemtagne refusioner for ophold på Kofoeds Skole.
2. Socialministeriets initiativer for at skabe fælles
regler for takstfastsættelse mellem offentlige og
private tilbud på området.
3. Socialministeriets afdækning af årsagerne til de
stigende opholdstider på forsorgshjem.
4. Socialministeriets afdækning af årsagerne til de
store forskelle i stigningen i kommunernes refusi-
onshjemtagelse til ophold på forsorgshjem
5. Boligministeriets arbejde med at afdække, om
kommunerne anvender mulighederne i almenbolig-
loven for at tilvejebringe passende boliger til hjem-
løse, de eventuelle barrierer herfor, og hvilke initia-
tiver afdækningen medfører.
6. Socialministeriets initiativer til, at flere hjemløse
får tilbudt og udarbejdet en handleplan af kommu-
nerne.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 27. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 27. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 7. december 2020.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 7. december 2020.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 7. december 2020.
Behandles i dette notat. Rigsrevisionen
vil fortsat følge udviklingen og orientere
Statsrevisorerne om konsekvenserne af
ændringerne i hjemløseindsatsen pr.
1. oktober 2023.
Behandles i dette notat. Rigsrevisionen
vil fortsat følge udviklingen og orientere
Statsrevisorerne om konsekvenserne af
ændringerne i hjemløseindsatsen pr.
1. oktober 2023.
Behandles og afsluttes i dette notat.
7. Socialministeriets initiativer til at nedbringe op-
holdstiden på forsorgshjem og de konkrete resulta-
ter heraf.
8. Socialministeriets initiativer i forhold til at vur-
dere og sikre, at kommunerne etablerer det nød-
vendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse.
9. De konkrete resultater af Socialministeriets initi-
ativer i forhold til unge hjemløse, herunder ministe-
riets initiativer i forhold til at få kommunerne til at
etablere de nødvendige alternative opholdssteder
til unge hjemløse.
Behandles og afsluttes i dette notat.
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
3
III. Social- og Boligministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Social- og Boligministeriets initiativer i forhold til de
udestående opfølgningspunkter.
7. Opfølgningen er baseret på redegørelser fra Social- og Boligministeriet, en doku-
mentgennemgang og statistik fra VIVE og Danmarks Statistik.
Initiativer til, at flere hjemløse får tilbudt og udarbejdet en handleplan
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Social- og Boligministeriet har taget en række initia-
tiver til at sikre, at flere hjemløse får tilbudt og udarbejdet en handleplan. Siden Rigsre-
visionens sidste opfølgning er andelen af hjemløse, der har en handleplan, steget svagt
fra 35 % til 37 %. Pr. 1. oktober 2023 blev det lovpligtigt for kommunerne at udarbejde
handleplaner for hjemløse med ophold på forsorgshjem. Det er endnu for tidligt at vur-
dere effekten af lovændringen.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om konsekven-
serne af ændringerne i hjemløseindsatsen pr. 1. oktober 2023.
8. Det fremgik af beretningen fra 2014, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbød
de hjemløse en handleplan. Dermed benyttede kommunerne ikke det redskab i servi-
celoven, der har til formål at understøtte, at der er overblik over og sammenhæng i ind-
satsen over for den enkelte hjemløse. Det fremgik af beretningen, at 22 % af de hjem-
løse havde fået udarbejdet en handleplan i 2013.
9. Vores opfølgning i december 2022 viste, at Social- og Boligministeriet siden 2014
har arbejdet med en række initiativer til at udbrede brugen af handleplaner. Ministeriet
har bl.a. oprettet en national rådgivningsfunktion på hjemløseområdet og har iværksat
et satspuljeinitiativ ”Housing First” (2016-2019).
Ministeriet oplyste, at de også ville op-
rette en taskforce med det formål at styrke kommunernes sagsbehandling, herunder
brugen af handleplaner.
10. Social- og Boligministeriet oplyser, at taskforcen på hjemløseområdet er blevet
nedsat og har rådgivet 7 kommuner om brugen af handleplaner. Ministeriet har des-
uden nedsat et nationalt partnerskab mod hjemløshed i samarbejde med en række ak-
tører på hjemløseområdet. Partnerskabet udarbejder hvert år en rapport, der følger op
på indsatsen mod hjemløshed, herunder kommunernes arbejde med handleplaner.
11.
VIVE’s nationale kortlægning af hjemløshed fra 2022 viste,
at 35 % af de hjemløse
havde en handleplan. Den nationale kortlægning af hjemløshed fra 2024 viser, at 37 %
af de hjemløse har en handleplan. Andelen af hjemløse, der får udarbejdet en handle-
plan, er dermed steget svagt. Social- og Boligministeriet har fortsat ikke viden om an-
delen af hjemløse, der får tilbudt en handleplan, men takker nej til tilbuddet.
Vores aktuelle opfølgning viser, at Folketinget den 4. maj 2023 vedtog et lovforslag,
som betyder, at kommunerne fremover skal udarbejde handleplaner for alle hjemløse,
der har ophold på forsorgshjem. Lovændringen trådte i kraft den 1. oktober 2023.
Det er endnu ikke muligt at se en effekt af lovændringen i ovenstående tal, da opgø-
relsen er foretaget i februar 2024.
Housing First
Det følger af Housing First-til-
gangen, at hjemløse hurtigst
muligt skal tilbydes en perma-
nent boligløsning og gives en
intensiv bostøtte. En tidlig sta-
bilisering af boligsituationen
anses for at være afgørende
for, at borgeren kan komme ud
af hjemløshed. Ifølge Housing
First-tilgangen er midlertidige
boligløsninger og den medføl-
gende ustabile boligsituation i
sig selv en del af hjemløsepro-
blemet.
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
4
Initiativer til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem
Rigsrevisionens opfølgning viser, at opholdstiden på forsorgshjem er uændret siden
sidste opfølgning i 2022. Ministeriet har pr. 1. oktober 2023 ændret reglerne for refu-
sion for ophold på forsorgshjem. Det er endnu ikke muligt at vurdere effekten af lov-
ændringen.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om konse-
kvenserne af ændringerne i hjemløseindsatsen pr. 1. oktober 2023.
12. Det fremgik af beretningen fra 2014, at hjemløse havde lange ophold på forsorgs-
hjem, selv om forsorgshjem kun er tænkt som et midlertidigt tilbud.
13. Vores opfølgning i november 2022 viste, at der var blevet indgået en politisk aftale
om at etablere ”Fonden for blandede byer –
flere billige boliger og en vej ud af hjem-
løshed”. Aftalen indebar bl.a. en beslutning om en omlægning af den eksisterende re-
fusionsordning for forsorgshjem.
14. Vores aktuelle opfølgning viser, at den politiske aftale er blevet udmøntet ved lov
den 4. maj 2023. Lovændringen trådte i kraft den 1. oktober 2023. Det fremgår af lo-
ven, at kommunerne fremover kun kan få refusion på 50 % for ophold på herberger
eller forsorgshjem i 90 dage pr. løbende år. Derefter skal kommunerne finansiere re-
sten selv. Ifølge aftalen indfases omlægningen, så der i 2023, 2024 og 2025 gives re-
fusion i 120 dage pr. løbende år, mens der fra 2026 gives refusion i 90 dage pr. løben-
de år.
Med lovændringen bliver målgruppen og formålet med ophold på forsorgshjem også
præciseret. Loven tydeliggør, at ophold på forsorgshjem er midlertidige. Der er des-
uden indført en mulighed for, at kommunerne kan udskrive borgere fra forsorgshjem,
hvis de opfylder visse forudsætninger. Det kan fx være, hvis borgeren har indgået en
lejeaftale om en fast bolig.
15. De nyeste opgørelser over opholdstider på forsorgshjem fra Danmarks Statistik fra
juni 2024 viser, at andelen af brugere, som overnattede i 120 dage eller mere på for-
sorgshjem i 2023, er uændret sammenlignet med 2022. Da lovændringen først trådte
i kraft den 1 oktober 2023, er det dog endnu for tidligt at vurdere, om og hvordan den
vil påvirke opholdstiden på forsorgshjem.
Antallet af pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse
Social- og Boligministeriet har taget initiativer til at vurdere og sikre, at kommunerne
etablerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse. Ministeriet har
bl.a. udarbejdet en analyse af kapaciteten på forsorgshjem, som viser, at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er indikationer på mangel på pladser på forsorgshjem. Ministeriet
vil fortsat følge området. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer der-
for, at denne del af sagen kan afsluttes.
16. Det fremgik af beretningen fra 2014, at kommunerne ikke havde etableret et til-
strækkeligt antal pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse.
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
5
17. Vores opfølgning i november 2022 viste, at Social- og Boligministeriets viden om
forholdet mellem antallet af pladser på forsorgshjem og antallet af hjemløse byggede
på en opgørelsesmetode, som ifølge ministeriet var forbundet med betydelig usikker-
hed. Statsrevisorerne bemærkede i forlængelse heraf, at Social- og Boligministeriet
fortsat ikke var i stand til at vurdere og dermed sikre, at kommunerne etablerede det
nødvendige antal pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse.
18. Vores opfølgning viser, at Social- og Boligministeriet i oktober 2023 har gennem-
ført en analyse af kapaciteten på forsorgshjem. I analysen indgår opgørelser af belæg-
ningsprocenten på forsorgshjem og herberger, som bygger på den tidligere nævnte
opgørelsesmetode. Ministeriet konkluderer, at der ikke er indikationer på mangel på
pladser. Ifølge analysen har den gennemsnitlige belægningsprocent på landsplan væ-
ret svagt faldende fra ca. 88 % i 2019 til ca. 84 % i 2021. I analysen bemærker ministe-
riet, at der til enhver tid er behov for en grad af ledig kapacitet på forsorgshjem, da der
er tale om akuttilbud. Det fremgår også af analysen, at det ikke kan afvises, at der lo-
kalt og periodisk
og i forhold til særlige målgrupper af hjemløse
er en risiko for
manglende pladser.
Rigsrevisionen bemærker, at opgørelsesmetoden fortsat er forbundet med usikker-
hed, men tager til efterretning, at Social- og Boligministeriet har vurderet, at det er den
mest nøjagtige opgørelsesmetode, der er mulig på nuværende tidspunkt.
Resultaterne af analysen indgår i Social- og Boligministeriets arbejde med at udvikle
en ny model for kapacitetsstyring på forsorgshjem. Derudover har ministeriet pålagt
forsorgshjemmene at registrere oplysninger om, hvorfor hjemløse bliver afvist til en
plads. Formålet er at få viden om, hvorvidt hjemløse bliver afvist på grund af plads-
mangel, herunder om der er pladsmangel for særlige målgrupper af hjemløse.
Initiativer i forhold til unge hjemløse og alternative opholdssteder
Social- og Boligministeriet har arbejdet med en række initiativer i forhold til unge hjem-
løse. Antallet af unge hjemløse er faldet betydeligt siden 2013, hvor Rigsrevisionen be-
gyndte at følge sagen. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer derfor,
at denne del af sagen kan afsluttes.
19. Det fremgik af beretningen, at unge hjemløse i stort omfang opholdt sig på forsorgs-
hjem på trods af målsætninger om, at kommunerne skal finde alternativer til forsorgs-
hjem til de unge.
20. Vores opfølgning i november 2022 viste, at Social- og Boligministeriet siden beret-
ningen i 2014 havde iværksat en række initiativer særligt målrettet unge hjemløse.
I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der afsat knap 35 mio. kr. til at hjælpe unge hjem-
løse i egen bolig (indsatsen
”Housing First for
Unge”).
Derudover var der i satspuljeaf-
talen for 2019-2022 oprettet en pulje (”Ung
under eget tag”),
som skulle give støtte til
udviklingen af midlertidige boligløsninger til unge hjemløse eller unge i risiko for at en-
de i hjemløshed samt støtte til en social indsats.
Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 11: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. januar 2025 om beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
2964175_0007.png
6
21. Vores
opfølgning viser, at VIVE i 2022 gennemførte en evaluering af ”Housing
First
for Unge”,
som viste, at 84 % af de unge, der var hjemløse ved forløbets
start, var kom-
met i bolig ved forløbets afslutning. Ligeledes var 94 % af de unge, der ved forløbets
start var i risikogruppen for at ende i hjemløshed, fortsat i bolig ved forløbets afslut-
ning.
Intensive Case
Management (ICM)
Intensive Case Management
er en specialiseret støtteme-
tode målrettet borgere, som
har behov for intensiv social
og praktisk støtte i hverdagen
i en længerevarende periode.
Social- og Boligministeriets
initiativ ”ICM-støtte til unge”
skal udvikle og afprøve, hvor-
dan metoden kan målrettes
unge, som er hjemløse eller i
risiko for at ende i hjemløshed.
Der er ikke blevet udarbejdet en evaluering af puljen
”Ung under eget tag”. Social-
og
Boligministeriet oplyser dog, at ministeriet har indsamlet erfaringer gennem dialog
med puljemodtagerne. Ministeriet oplyser, at erfaringerne fra de 2 initiativer skal ud-
bredes gennem det nye initiativ
”ICM-støtte til unge”, som skal afprøves i 4 kommuner.
Formålet med dette initiativ er at udvikle en sammenhængende indsats med en sær-
lig støttemetode kaldet Intensive Case Management (ICM).
22. Vores opfølgning viser også,
at der med udmøntningen af aftalen om ”Fonden for
blandede byer
– flere billigere boliger og en vej ud af hjemløshed” er blevet indført til-
tag, der er rettet mod at nedbringe antallet af unge hjemløse. Fx er reglerne for udslus-
ningsboliger ændret pr. 1. juli 2023, så der nu også kan gives huslejetilskud til unge so-
fa- og gadesovere, som anvises til en udslusningsbolig. Derudover har kommunerne
fået mulighed for at bruge almene ungdomsboliger og ældreboliger, der ikke kan lejes
ud, som udslusningsboliger for unge hjemløse.
23. Rigsrevisionen kan konstatere, at antallet af unge hjemløse var kraftigt stigende i
perioden 2009-2013. I de nationale kortlægninger af hjemløshed var antallet af hjem-
løse mellem 18 år og 24 år steget med 80 % fra 633 i 2009 til 1.138 i 2013. Rigsrevisio-
nens løbende opfølgninger har vist, at antallet af unge hjemløse fortsatte med at stige
frem til 2017, hvor der var 1.278 unge hjemløse. Herefter er antallet af unge hjemløse
faldet. I den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fra 2024 var der 768 unge
hjemløse.
Desuden er der i 2024 ifølge Tilbudsportalen 277 pladser på forsorgshjem, som ude-
lukkende er godkendt til borgere, der er højst 30 år.
Tilbudsportalen
Tilbudsportalen blev etableret
i forbindelse med kommunal-
reformen i 2007. Portalen er
en landsdækkende, statslig
internetbaseret database med
oplysninger om kommunale,
regionale og private tilbud på
det sociale område. Portalen
drives af Social- og Boligsty-
relsen og indeholder oplysnin-
ger om bl.a. pris på de konkre-
te tilbud.
24. Hele sagen kan følges på
www.rigsrevisionen.dk
og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Birgitte Hansen