Beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Social- og Indenrigsmi-
nisteriets opfølgning på Beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjem-
løse har trukket i unødigt langdrag.
Statsrevisorerne konstaterer, at Social- og Indenrigsministeriet nu mere end
8 år efter undersøgelsen endnu ikke har sikret sig tilstrækkelig viden om, i
hvilket omfang hjemløse får det tilbud om en handleplan, som de skal have i
henhold til serviceloven – ca. 35 % af de hjemløse har en handleplan. Mini-
steriets indsats for at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem har heller ikke
været tilstrækkelig – opholdstiden er stigende, og ministeriet er fortsat ikke i
stand til at vurdere og dermed sikre, at kommunerne etablerer det nødven-
dige antal pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse.
Statsrevisorerne skal opfordre til, at social- og indenrigsministeren sikrer, at
de lovede initiativer prioriteres og fremskyndes.
Statsrevisorerne, 12. december 2022
Side 1 | 1