Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
www.sm.dk
Social- og Integrationsministerens redegørelse til beretning nr. 6/2012 om
forvaltning af statslige tilskud
Som anmodet i brev af 7. marts 2013 fremsendes hermed min redegørelse for
de foranstaltninger og overvejelser, som statsrevisorernes beretning nr. 6/2012
om forvaltning af statslige tilskud har givet anledning til.
Først og fremmest finder jeg det yderst beklageligt, at statsrevisorerne på bag-
grund af beretningen anser det for utilfredsstillende, at ministeriet endnu ikke i
tilstrækkelig grad har sikret, at modtagerne forvalter tilskuddene effektivt, an-
svarligt og efter hensigten, ligesom det ikke i tilstrækkelig grad er sikret, at mini-
steriets egne krav til rapportering om forvaltningsrevision er opfyldt til trods for,
at ministeriet på tilfredsstillende vis har fastsat rammerne for revisionen.
Ligeledes finder jeg det som statsrevisorerne mindre tilfredsstillende, at det ikke
er sikret, at alle tilskudsmodtagere har opstillet målbare mål og rapporteret om
opfyldelse af disse.
Dette ønsker jeg derfor at forbedre, og jeg kan i forlængelse heraf orientere om,
at der i ministeriet nu igennem en længere periode har været fokus på en styr-
kelse af forvaltningen på området. Som det i øvrigt bemærkes i konklusionen i
beretningen har også Social- og Integrationsministeriet igangsat en række initia-
tiver, der bl.a. skal medvirke til at sikre et forbedret arbejde med mål- og resul-
tatstyring samt øge fokus på den udførte forvaltningsrevision.
Som generelt led i styrkelsen af området kan jeg nævne, at ministeriet i februar
2012 oprettede kontoret for Puljestyring. Dette skete for at forbedre den øko-
nomiske styring af puljer og tilskud samt styrke ministeriets opsamling og vi-
densdeling af de anvendte midler på puljer og tilskud. Efter dannelsen af Pulje-
styring har ministeriet udarbejdet en samlet strategi for ministeriets puljer, her-
under også for håndtering, opsamling, evaluering m.v.
Endvidere kan jeg orientere om, at ministeriet for fremadrettet at styrke området
konkret vil have fokus på, at Rigsrevisionens fire anbefalinger efterleves. De fire
Dato: 6. maj 2013
J.nr. 2012- 4686