Statsrevisorerne
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
København, den 22. januar 2014
Sagsnr.: 24005
Dok.nr.: 619446
Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 18
2012 om revisionen af statsregnskabet for 2012
Jeg skal hermed takke for statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning
om revisionen af statsregnskabet for 2012.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionens beretning ikke har givet statsrevisorerne anledning til
at udtrykke forbehold på Fødevareministeriets område.
Men som det også fremgår af beretningen, har Rigsrevisionen afgivet tre supplerende
oplysninger på Fødevareministeriets område.
De to første supplerende oplysninger vedrører Fødevareministeriets udbetaling af EU-
støtte på landbrugsområdet. De to forhold er fremhævet i Rigsrevisionens beretning nr.
17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012. For svar på de to supplerende
bemærkninger skal jeg henvise til det svar, som jeg har givet hertil den 21. januar 2014
(Dok.nr: 619560).
Den tredje supplerende oplysning i beretningen vedrører voldgiftssagen mod en spansk
bank som følge af en manglende leverance af inspektions- og redningsskibet
”Ny
Nordsøen”. NaturErhvervstyrelsen har krævet 54,8 mio. kr. betalt tilbage.
Rigsrevisionen har i beretningen anført, at der er usikkerhed om tilgodehavenet.
Status er, at der er indgået forlig med banken. Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen
får alle forudbetalte rater, inkl. rentetilskrivning, tilbage. Der er dog givet et nedslag i
rentetilgodehavendet på 25 %. Jeg kan desuden oplyse, at NaturErhvervstyrelsen har
modtaget midlerne 9. september 2013. For en mere uddybende redegørelse af
sagsforløbet kan jeg henvise til den orientering, der er fremsendt til Folketingets
Finansudvalg den 25. september 2013.
Der udestår nu kun en mindre tvist om en række leverancer af udstyr til skibet, som er
betalt af NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen har lagt sag an ved en spansk
domstol for at få udleveret materiel tilbage. Det har en værdi af ca. 5 mio. kr.