Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

Finansudvalget 2012-13
SB 18 1
Offentligt

18/2012

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2012

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

18/2012

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2012

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Samtlige ministre afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til eventuelt indhentede udtalelser fra re-

gionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i marts 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-419-3

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 13. november 2013

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2012

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en betryggende regn-

skabsforvaltning i staten. Statsrevisorerne konstaterer endvidere for 2012, at

regnskaberne for statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 samlet set

er korrekte. Administrationen af statsrefusion til kommunerne kan dog forbed-

res.

Statens virksomheder havde i 2012 drifts- og anlægsudgifter på 694,2 mia. kr. og ind-

tægter på 618,5 mia. kr. Underskuddet på statens driftsregnskab var på 75,7 mia. kr.,

hvilket er 13,7 mia. kr. mindre end bevilget på finansloven for 2012. Det skyldes, at

staten har haft flere indtægter end forventet på 2,4 mia. kr. og færre udgifter på 11,3

mia. kr. Statens overførsler til kommuner og regioner udgjorde 360,2 mia. kr. i 2012,

svarende til godt halvdelen af statens udgifter.

Statsrevisorerne finder det

tilfredsstillende,

at de statslige virksomheder generelt har

haft en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse, selv om der fortsat er udfordringer ved-

rørende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i en række nyetablerede virksomheder.

Rigsrevisionen har taget

2 forbehold

vedrørende:



forvaltningen på ejendomsvurderingsområdet i SKAT

den regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen*

)

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke

)

Kristian Jensen har erklæret

sig inhabil ved behandlingen for

så vidt angår de sager under

Skatteministeriet, som er omfat-

tet af hans ministertid.

De 2 forbehold betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede

statsregnskab.

Rigsrevisionen har afgivet

10 supplerende oplysninger

om 8 virksomheder inden for

statsregnskabet. Sagerne vedrører Finansministeriet (Statens It), Erhvervs- og Vækst-

ministeriet (departementet), Skatteministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ter (departementet), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Statens Serum Institut),

Kulturministeriet (departementet), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Na-

turErhvervstyrelsen) og Transportministeriet (Trafikstyrelsen). Endvidere har Rigsre-

visionen afgivet

2 supplerende oplysninger

til regnskaber uden for statsregnskabet:

DR og Udviklingsselskabet By og Havn.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne

kritiserer

i lighed med sidste år, at

Skatteministeriet

i 2012 fortsat

ikke gennemførte en systemmæssig understøttelse af inddrivelsesstrategien, da im-

plementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) har været forsinket. De offent-

lige restancer er således fortsat stigende og udgjorde ca. 81,1 mia. kr. ved udgangen

af 2012.

Statsrevisorerne finder det

beklageligt,

at der er en stigende brug af hensættelser,

som på en række områder ikke er i overensstemmelse med de statslige regnskabs-

regler. Statens hensættelser er i 2012 vokset med ca. 400 mio. kr., så de samlet ud-

gjorde ca. 2,4 mia. kr. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at hensættelser ikke må

bruges som opsparing, men skal dække retslige eller faktiske forpligtelser, fx hensæt-

telser til tabsgivende kontrakter.

Banedanmarks manglende omkostningsbevidsthed ved indkøb af konsulentydelser

blev omtalt første gang i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2010 og har

været omtalt hvert år siden. Statsrevisorerne

kritiserer,

Banedanmark

fortsat ik-

ke handler omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-området og på Sig-

nalprogrammet.

Statsrevisorerne bemærker, at der flere steder er behov for at udvise større sparsom-

melighed på lønområdet, fx ved udarbejdelse af åremålskontrakter og udbetaling af

merarbejde.

Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af tvær-

gående emner:



At Finansministeriets stillingskontrol i flere tilfælde er blevet omgået. Det indebæ-

rer, at styringseffekten ved stillingskontrollen mindskes.

At der flere steder er uklare snitflader i fordelingen af opgaver mellem virksomhe-

derne og de centrale administrative centre, hvilket medfører risiko for dobbeltar-

bejde og utilstrækkelig kontrol.

At Justitsministeriet bør sikre, at der er dokumentation for prioritering og friholdel-

se af kerneopgaver i forbindelse med arbejdet med projektet ”Effektiv administra-

tion i staten”.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet for

2012

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører ministerområder på fi-

nanslovens §§ 5-29 og de hertil knyttede fællespa-

ragraffer 35-38 og 40-42.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

II.

III.

Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 2

De væsentligste revisionsresultater ............................................................................. 4

Tværgående emner ................................................................................................... 15

Statens Indkøbsprogram..................................................................................... 15

Stillingskontrollen ................................................................................................ 24

Personaleadministrative centre........................................................................... 29

Effektiv administration i staten ............................................................................ 36

Status for projekt ”God økonomistyring i staten”................................................. 45

Revisionen af de enkelte ministerområder................................................................. 52

§ 5. Statsministeriet ............................................................................................ 52

§ 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 54

§ 7. Finansministeriet .......................................................................................... 59

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ..................................................................... 69

§ 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 74

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .............................................................. 81

§ 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 85

§ 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 91

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter................................................... 97

§ 15. Social- og Integrationsministeriet ............................................................... 99

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ................................................ 105

§ 17. Beskæftigelsesministeriet ........................................................................ 111

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ...... 115

§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning........................................................ 121

§ 21. Kulturministeriet ....................................................................................... 126

§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke ........................................................... 132

§ 23. Miljøministeriet ......................................................................................... 136

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................ 140

§ 28. Transportministeriet ................................................................................. 146

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .................................................... 152

Statens drifts- og anlægsregnskab samt status ....................................................... 155

Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 162

IV.

VI.

Bilag 1. Oversigt over fortsatte sager fra tidligere beretninger om revisionen af

statsregnskabet ................................................................................................................. 167

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................. 173

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

Beretningen vedrører ministerområder på finanslovens §§ 5-29 og de hertil knyt-

tede fællesparagraffer 35-38 og 40-42.

Rigsrevisionen har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i denne beretning, der bl.a. indeholder opfølgninger på revisionssager,

som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

INTRODUKTION

Introduktion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2012 og afgiver denne beretning om re-

visionen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven.

2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-

ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet.

3. De ministre, der i dag har ressortansvaret for de enkelte virksomheder, skal afgive en re-

degørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har

givet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2 måneder efter det tidspunkt, hvor Stats-

revisorerne fremsender beretningen til ministerierne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

4. Kap. I indeholder Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet. I kap. II fremdrages de

væsentligste revisionsresultater

i beretningen.

Kap. III indeholder 5

analyser,

som Rigsrevisionen har gennemført på tværs af en række

virksomheder. Analyserne handler om udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virk-

somheder, departementernes og Finansministeriets kontrol med chefstillinger i staten (løn-

ramme 37/løngruppe 1 og derover), driften af 4 personaleadministrative centre, 19 virksom-

heders håndtering af besparelsestiltaget ”Effektiv administration i staten” og 18 virksomhe-

ders implementering af den indledende fase af Finansministeriets projekt ”God økonomisty-

ring i staten”.

Kap. IV omhandler resultaterne fra revisionen af de

20 ministerområder,

der fremgår af stats-

regnskabet for 2012. Hvert ministerområde gennemgås særskilt. I kapitlet erklærer Rigsre-

visionen sig om det enkelte ministerområdes regnskab. Erklæringen er baseret på den sam-

lede revision af ministerområdet. Hvert afsnit indledes med en kort sammenfatning med Rigs-

revisionens erklæring og vurdering af regnskabsaflæggelsen på ministerområdet. Hvert af-

snit indeholder en oversigt over ministerområdets virksomheder og den udførte revision. En-

delig fremdrages væsentlige revisionssager.

I kap. V gennemgås

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnskabet.

Kapitlet omhandler også statens status og de korrektioner, der er foretaget i forhold til sta-

tens status primo 2012 (primokorrektioner).

Kap. VI indeholder en række

baggrundsoplysninger

om den udførte revision og de revisions-

og regnskabsprincipper, der ligger til grund for Rigsrevisionens arbejde. Bilag 1 indeholder

en oversigt over sager, som Rigsrevisionen fortsat følger fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer

udvalgte ord og begreber.

Begrebet

virksomhed

bruges

i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for

et ministerområde, hvis ledel-

se er budget- og regnskabs-

mæssigt ansvarlig for én eller

flere hovedkonti på bevillings-

lovene, jf. regnskabsbekendt-

gørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet

af statsregnskabet, men som

falder under rigsrevisorlovens

§ 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige

regnskab er omfattet af rigs-

revisorlovens § 4



regioner og kommuner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

I. Erklæring om statsregnskabet

Indledning

5. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2012 og har som led heri undersøgt fuld-

stændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.

Revisionen har omfattet EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU, li-

gesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.

Rigsrevisionen udarbejder en årlig beretning om revisionen af EU-midler i Danmark, da det

er et væsentligt indtægts- og udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissio-

nens og Europa-Parlamentets side. Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark i 2012 er afgivet i november 2013.

Revisionen har endvidere omfattet statens udgifter til refusion og bloktilskud til kommuner-

ne og tilskud til regionerne. Udvalgte dele af revisionen er omtalt i beretning til Statsreviso-

rerne om det specialiserede socialområdet – statens overførsler til kommuner og regioner i

2012, som er afgivet i november 2013.

6. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2012 som

afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår

op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som

kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning, bliver vurde-

ret på ny.

Den udførte revision

7. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder

(ISSAI 100-999). Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprø-

vet grundlaget og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregn-

skabet. Rigsrevisionen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab, men undersø-

ger også en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og

andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere er der for udvalgte

områder foretaget en vurdering af, om der er en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Re-

visionen er udført ved stikprøvevise undersøgelser.

Revisionen af statsregnskabet er udført med en dækning, som giver Rigsrevisionen et til-

strækkeligt grundlag for at vurdere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere

omtalt i kap. VI om baggrundsoplysninger om revisionen.

Rigsrevisionen har taget forbehold for 2 virksomheders regnskaber og har afgivet 10 sup-

plerende oplysninger om 8 virksomheder inden for statsregnskabet for 2012. Revisionen af-

dækkede endvidere svagheder ved regnskabsforvaltningen og fejl i enkelte virksomheders

regnskaber. Disse svagheder og fejl har haft indflydelse på vurderingen af de enkelte virk-

somheders regnskabsforvaltning og regnskaber, men giver ikke Rigsrevisionen anledning

til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Konklusion

8. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt. Det er

videre Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne

kontroller, som understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,

er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 1. november 2013

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område

9. Rigsrevisor Lone Strøm har i henhold til rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4, erklæret sig inhabil

i behandlingen af dele af denne beretning. Det drejer sig om 7 sager under afsnit IV.C. § 7.

Finansministeriet. Sagerne omhandler Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. via

den generiske integrationssnitflade, forsinket regnskabsaflæggelse i departementet, Digita-

liseringsstyrelsen, Statens Administration, Moderniseringsstyrelsen og Statens It, ny organi-

sering af Finansministeriets koncernstyring, opfølgning på forældede it-systemer i Statens

Administration, supplerende oplysning om regnskabspraksis for omkostninger til software-

licenser og opfølgning på manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It, opfølgning

på utilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It og manglende færdiggørelse af en

fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It.

Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketin-

gets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere af-

delingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er ud-

peget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser sig

for inhabil, jf. brev af 23. maj 2013. Statsrevisorerne har anmodet Morten Levysohn om at

behandle ovennævnte sager, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisions-

mæssige vurderinger i disse sager.

Konklusion

10. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor

rigsrevisor har erklæret sig inhabil, samlet set er rigtigt. Det er videre sætterigsrevisors vur-

dering, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøt-

ter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 1. november 2013

Morten Levysohn

sætterigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

II. De væsentligste revisionsresultater

11. Revisionen har vist, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt, og at der samlet

set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositio-

ner.

12. Den samlede vurdering er baseret på revisionen af virksomhederne under 20 minister-

områder. Rigsrevisionen har revideret virksomhedernes regnskaber ud fra en strategisk ana-

lyse af væsentlighed og risiko inden for det enkelte ministerområde. Revisionen har omfat-

tet statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnskabets §§ 5-29 og fællespara-

grafferne 35-38 og 40-42. Bevillingskontrollen har omfattet alle hovedkonti under disse para-

graffer.

Rigsrevisionen har for 2012 afgivet erklæring om 53 virksomheders regnskab fordelt på alle

ministerområder. Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af, om virksomhedens

regnskab er rigtigt, hvilket vil sige, at der ikke er væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Rigsrevisionen vurderer endvidere, om forretningsgange og interne kontroller understøtter

korrekte dispositioner, hvilket vil sige, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæg-

gelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen reviderer også virksomhedens årsrapport og

kontrollerer, om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dæk-

kende. Endelig reviderer Rigsrevisionen udvalgte forvaltningsområder, hvor det som led i

årsrevisionen undersøges, om forvaltningen er hensigtsmæssig.

Forbehold og supplerende op-

lysninger

anvendes til at henle-

de opmærksomheden på forhold

om regnskabet, årsrapporten el-

ler forvaltningen i øvrigt.

Rigsrevisionen tager

forbehold,

hvis de konstaterede fejl og

mangler er udtryk for generelle

tilstande på det undersøgte om-

råde eller på væsentlig måde på-

virker virksomhedens samlede

regnskabsaflæggelse, økonomi-

styring og/eller opgavevareta-

gelse.

Rigsrevisionen afgiver

supple-

rende oplysninger,

hvis de kon-

staterede fejl og mangler kun er

fundet på en begrænset del af

det undersøgte område eller kun

påvirker en afgrænset del af virk-

somhedens regnskabsaflæggel-

se, økonomistyring og/eller op-

gavevaretagelse.

13. Revisionen af statsregnskabet for 2012 har givet anledning til følgende forbehold og sup-

plerende oplysninger:

Forbehold



SKATs forvaltning af ejendomsvurderinger er ikke varetaget på en økonomisk hensigts-

mæssig måde og er ikke i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, jf. pkt. 204-205.



Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2012 har været præget af usikkerhed, og regn-

skabet er præget af større eller mindre fejl på de fleste af de undersøgte områder. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at den regnskabsmæssige forvaltning i 2012 har været usæd-

vanlig svag og bør styrkes, jf. pkt. 315-316.

Supplerende oplysninger



Statens It havde valgt en regnskabspraksis for periodisering af omkostninger til software-

licenser, som ikke var i overensstemmelse med Finansministeriets regnskabsbekendt-

gørelse, hvilket medførte, at omkostningerne blev opgjort netto ca. 1 mio. kr. for lavt, jf.

pkt. 188.



Et kapitalindskud på Erhvervs- og Vækstministeriets område var værdiansat 196,9 mio.

kr. for højt i statsregnskabet. Det drejer sig om et kapitalindskud, hvor der på grund af

fejlkontering er opstået difference mellem ministeriets bogføring og den eksterne parts

bogføring, jf. pkt. 195.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Skatteministeriet havde i 2012 fortsat ikke gennemført en systemmæssig understøttelse

af inddrivelsesstrategien, idet implementeringen af ”Et fælles Inddrivelsessystem” (EFI)

var forsinket. Ministeriet har oplyst, at EFI er taget i brug den 2. september 2013. Ministe-

riet har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat

er stigende. Skatteministeriets opgørelse af restancerne er samtidig behæftet med usik-

kerhed, men udgør sandsynligvis 81,1 mia. kr. ultimo 2012, jf. pkt. 206.

Der var svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen i Ministe-

riet for By, Bolig og Landdistrikters departement. Det medførte fejlkonteringer og usikker-

hed i regnskabsaflæggelsen, jf. pkt. 241.

Statens Serum Institut havde for regnskabsåret 2012 et samlet underskud på 65,2 mio. kr.

på produktionen af børnevacciner, fordi kapaciteten i de vaccinefabrikker, der er opført i

henholdsvis 2002 og 2008, ikke blev udnyttet optimalt. Statens Serum Institut har ikke til-

passet produktionsomkostningerne til efterspørgslen på børnevacciner, jf. pkt. 260.

Kulturministeriets departement havde periodiseret et tilskud til folkehøjskolerne forkert.

Tilskuddet er udbetalt i december 2012, men vedrører januar 2013. Bogføringsfejlen in-

debærer, at nogle tilskudsudbetalinger er blevet fejlperiodiseret. Fejlen medfører, at ba-

lancen er 52 mio. kr. for høj. Fejlen påvirker ikke årets resultat, jf. pkt. 299.

NaturErhvervstyrelsen havde ikke en tilfredsstillende forvaltning af EU’s landbrugsstøt-

teordninger, jf. pkt. 323.

Der var formelle fejl i administrationen af EU-støtte i Landdistriktsfonden, jf. pkt. 324.

NaturErhvervstyrelsen er part i en voldgiftssag om betalingen af tilgodehavender for in-

spektions- og redningsskibet Ny Nordsøen, der ikke bliver leveret. Styrelsen kræver en

tilbagebetaling på 54,8 mio. kr., jf. pkt. 325.

Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer har været mangelfuld og har medført et økono-

misk tab på foreløbig 0,9 mio. kr., jf. pkt. 334.



Supplerende oplysninger om virksomheder uden for statsregnskabet

14. Rigsrevisionen har endvidere påtegnet regnskaberne for 54 virksomheder uden for stats-

regnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor

virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx universiteterne, DR

og DSB. Revisionen omtales i denne beretning, fordi ministeren er overordnet ansvarlig, og

forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vurdering af det enkelte ministerium.

Revisionen for 2012 har givet anledning til følgende supplerende oplysninger:



I DR’s regnskab er beregningen af en hensættelse på 132 mio. kr. til forventede tab i

relation til det digitale sendenet behæftet med væsentlig usikkerhed. DR har omtalt usik-

kerheden i årsrapportens ledelsesberetning, jf. pkt. 303.

Der er usikkerhed knyttet til værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By og Havn I/S’

investeringsejendomme. Selskabet har redegjort tilfredsstillende for dette i årsrappor-

ten, jf. pkt. 340.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen

15. Rigsrevisionen har som omtalt ovenfor taget forbehold for Naturstyrelsens regnskab un-

der Miljøministeriet, fordi regnskabet er præget af større eller mindre fejl på de fleste af de

undersøgte områder, og fordi den regnskabsmæssige forvaltning har været usædvanlig svag,

jf. pkt. 315-316.

16. Rigsrevisionen har for regnskaberne for 2012 konstateret manglende kvalitet i regnskabs-

aflæggelsen i en række nyetablerede virksomheder:



På Økonomi- og Indenrigsministeriets område var der i lang tid usikkerhed om bevillin-

gerne i forbindelse med ressortdelingerne. Departementets beregninger af konsekven-

serne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet med 3 mio.

kr. uden bevillingsmæssig hjemmel, jf. pkt. 216.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret den 3. oktober 2011 ved overfør-

sel af ressortansvaret fra 5 ministerområder. Ministerområdet aflagde sit første regnskab

for 2012. Revisionen viste, at de svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabs-

forvaltningen havde medført fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggelsen, jf.

pkt. 241.



Rigsrevisionen finder, at ledelsen bør være særlig opmærksom på at sikre kvaliteten i regn-

skabsaflæggelsen i nyetablerede virksomheder.

17. Finansministeriets virksomheder har gennem flere år aflagt deres regnskaber med væ-

sentlig forsinkelse, hvilket også var tilfældet for 2012. Rigsrevisionen har dog konstateret,

at kvaliteten af regnskabsaflæggelsen i Statens Administration er forbedret, jf. pkt. 185. Der

er fortsat ikke tilfredsstillende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It, jf. pkt. 188-190.

18. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministrations-

system for stiftsmidlerne. Problemer og fejl i systemet medførte, at Rigsrevisionen modtog

stiftsmiddelregnskaberne så sent, at det ikke har været muligt for Rigsrevisionen at udtale

sig om regnskabernes rigtighed, jf. pkt. 311.

Stigende brug af hensættelser

19. Statens hensættelser er i 2012 vokset med ca. 400 mio. kr., så de udgør 2,4 mia. kr.

Revisionen har vist, at hensættelserne på en række områder ikke er i overensstemmelse

med de statslige regnskabsregler.

Der er i 2012 indført nye budgetregler, som begrænser ministeriernes anvendelse af det

overførte overskud eller opsparingen fra tidligere år. Midler, der er udgiftsført som hensæt-

telser, medgår ikke i opsparingen. Midlerne bliver herved undtaget fra bestemmelserne om

budgettering af opsparingen, som er indført for at begrænse statens forbrug.

Hensættelser

optages på ba-

lancen til dækning af en retslig

eller faktisk forpligtelse. Forplig-

telsen skal være resultatet af

en begivenhed, der har fundet

sted, men hvor man ikke ken-

der udgiften, fx:



en tabsgivende aftale/kon-

trakt



fratrædelsesordninger eller

ordninger, hvor medarbejde-

re fritstilles



hensættelser til istandsættel-

se af lejemål, når der i hus-

lejekontrakten er krav herom.

I 2012 blev der indført nye bestemmelser om budgetoverholdelse i staten, jf. cirkulære af 18. oktober

2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Bestemmelserne medførte, at hver virk-

somhed inden udgangen af 2012 skulle udarbejde et grundbudget for 2013. Grundbudgettet skal om-

fatte hele årets forventede forbrug, herunder også udgifter finansieret af overskud fra tidligere år. Mi-

nisterområdet skal samlet set overholde reglerne for det statslige udgiftsloft.

Der kan disponeres med forbrug af opsparing, i det omfang der er budgetteret et positivt forbrug af

opsparingen på specifikke konti på finansloven for finansåret 2013, jf. cirkulære nr. 85 af 29. novem-

ber 2012 om afprøvning af budgetlovens bestemmelser i staten i 2013. Disponeringsmuligheden er

bundet til disse konti og kan ikke overføres til andre konti, hvis den ikke udnyttes. Ministeren skal i

finansåret foretage en forudgående udgiftskontrol, hvor det vurderes, om ministerområdets endelige

regnskabstal forventes at overstige finansårets bevillinger, dvs. ministeriets bevillinger på finansloven

og tillægsbevillingsloven, der er omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter fra og med 2014. En-

delig skal ministeren anvise konkret finansiering inden for ministerområdet, hvis der som led i den for-

udgående udgiftskontrol samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

På 5 ministerområder har Rigsrevisionen omtalt følgende sager, hvor det er tvivlsomt, om

hensættelserne er i overensstemmelse med reglerne, og/eller hvor virksomheden burde ha-

ve forelagt den ændrede regnskabspraksis for Moderniseringsstyrelsen:



Erhvervsstyrelsen havde fejlagtigt hensat 3,4 mio. kr. til nedskrivning af anlægsaktiver,

jf. pkt. 200.

Søfartsstyrelsen havde fejlagtigt hensat 6,2 mio. kr., herunder 5,7 mio. kr. til møbler og

inventar i forbindelse med Søfartsstyrelsens flytning i 2013, jf. pkt. 201.

Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed på ca.

1,2 mio. kr. Danmarks Statistik havde ikke i tidligere år bogført overskud på området som

en hensættelse, jf. pkt. 219.

Ankestyrelsen havde hensat 5 mio. kr. med henvisning til kommende ressortomlægnin-

ger i 2013, jf. pkt. 245.

Familiestyrelsen havde hensat 2,35 mio. kr. til brug for aktiviteter i et nyoprettet kontor i

departementet, jf. pkt. 246.

Socialstyrelsen havde hensat 4,5 mio. kr. vedrørende udgifter til udviklingsprojekter i ef-

terfølgende regnskabsår, jf. pkt. 247.

Social- og Integrationsministeriets departement havde hensat 1,6 mio. kr. til omkostnin-

ger i forbindelse med en planlagt omlægning af et eksisterende administrativt system,

jf. pkt. 248.

Naturstyrelsen havde i strid med reglerne valgt at hensætte 13,5 mio. kr. og undladt at

annullere hensættelser for 16,6 mio. kr., der ikke længere var aktuelle, jf. pkt. 315.

Fødevarestyrelsen havde 2 hensættelser fra 2009 og 2010 på hver 5,8 mio. kr. vedrø-

rende opsagte lejemål. Styrelsen kunne ikke dokumentere behovet for hensættelserne,

jf. pkt. 328.



Forvaltningen af debitorer

20. En effektiv forvaltning af debitorer skal sikre, at staten får indkrævet alle tilgodehaven-

der. Forvaltningen involverer bl.a., at virksomhederne har hensigtsmæssige forretningsgan-

ge, som sikrer, at debitorer rykkes ved manglende betaling, og at regnskabet ikke indehol-

der fordringer, der skal nedskrives. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at virksomhederne

har fokus på forvaltningen af debitorer for at sikre staten mod tab. På 3 ministerområder

har Rigsrevisionen omtalt følgende sager, hvor forvaltningen af debitorer var mangelfuld:



Skatteministeriet havde ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget løbende gennemgang af

debitorer og kunne ikke opgøre omfanget af tab som følge af utilsigtet forældelse, jf.

pkt. 209.

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med implementeringen af et nyt faktureringssystem

haft væsentlige problemer med dobbeltfakturering og manglende overblik over debitor-

massen, jf. pkt. 327.

Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer var meget mangelfuld og har medført et øko-

nomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr., jf. pkt. 334.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Udmøntningen af Statens Indkøbsprogram

21. Rigsrevisionen har undersøgt udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virksom-

heder. De undersøgte virksomheder overholdt generelt deres forpligtelse til at købe ind gen-

nem de statslige aftaler og var generelt sparsommelige, når de købte ind uden for aftalerne.

Undersøgelsen viste, at der var grundlæggende usikkerhed forbundet med opgørelsen af

ministerområdernes indkøb gennem de statslige aftaler. Data var desuden behæftet med

mange fejl. Problemerne med datagrundlaget har medført, at det er vanskeligt for ministe-

rierne at skaffe sig overblik over ministerområdets overholdelse af indkøbsaftalerne. Rigs-

revisionen finder ikke, at data om indkøb har en tilstrækkelig kvalitet. Data kan således ikke

bruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resurser på det.

På grundlag af virksomhedernes registreringer af indkøb udarbejder Statens Indkøb årligt

en opgørelse over ministerområdernes overholdelse af indkøbsaftalerne ved et såkaldt com-

pliance-mål. Opgørelsen er, jf. ovenfor, forbundet med væsentlig usikkerhed og tager hel-

ler ikke højde for, at virksomhederne ikke er forpligtede af aftalerne, hvis de har særlige be-

hov, som ikke kan dækkes inden for aftalerne. På dette grundlag mener Rigsrevisionen ik-

ke, at Statens Indkøb kun på baggrund af opgørelsen af compliance kan vurdere, om mini-

sterierne har anvendt indkøbsaftalerne som forudsat. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at

Statens Indkøb fremadrettet går i tættere dialog med de enkelte ministerier om overholdel-

sen af indkøbsaftalerne og om nye muligheder for effektivisering af indkøbsområdet på lo-

kalt niveau, jf. afsnit III.A.

Økonomistyring i staten

22. Moderniseringsstyrelsen igangsatte i 2012 projekt ”God økonomistyring i staten”, hvor

der fra 2012 løbende vil blive formuleret nye krav til økonomistyringen på ministerområder-

ne, både i forhold til departementerne og til de underliggende virksomheder. Det overord-

nede mål med projektet er, at der for departementerne og virksomhederne opnås præcis

viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene og effektiviteten i op-

gavevaretagelsen. Ambitionen med projektet er at styrke grundlaget for, at regeringen og

offentlige ledere kan foretage klare prioriteringer og effektivisere opgavevaretagelsen på et

oplyst og gennemsigtigt grundlag. I forhold til tidshorisonten er det hensigten, at målene i

projektet skal være realiseret i 2015 ved en gradvis indfasning af de nye krav til departe-

menternes og virksomhedernes økonomistyring.

De første krav blev introduceret ved Finansministeriets cirkulære af 22. december 2011 om

budgettering og budget- og regnskabsopfølgning med tilhørende vejledning. Cirkulæret er

siden blevet opdateret den 18. oktober 2012. Kravene har 3 overordnede formål:



fokus på budgetgennemsigtighed og et klart grundlag for budget- og regnskabsopfølg-

ning gennem et fælles talgrundlag

fokus på en fast kobling mellem styring af resurser og aktiviteter gennem afvigelsesfor-

klaringer

tydeliggørelse af departementernes rolle i den tværgående koncernstyring.

De efterfølgende krav er endnu ikke introduceret i detaljer, men vil have fokus på, at depar-

tementerne og virksomhederne frem til 2015 skal skærpe deres planlægning, så opgaver

og aktiviteter klart defineres, før budgettet lægges. Det er hensigten at sikre en bedre sam-

menhæng mellem den faglige og den økonomiske styring.

Grundlaget for kravene er en række målbilleder for god økonomistyring i hele den offent-

lige sektor i 2020, som er udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen. Målbillederne omhandler:

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Rettidig planlægning



Styringsdokumenter indeholder klare mål.



Mål og opgaver fastlægges tidligt i forløbet.



Budgetprocessen er rammen om prioriteringen af aktiviteter for at nå målene.

Detaljeret budgettering



Budgetter skal være baseret på konkrete forventninger til aktiviteter.



Budgetter skal være periodiseret hen over året.



Der skal budgetteres i forhold til styringsrelevante opgaver/formål.

Tæt opfølgning



Der foretages løbende opfølgninger i forhold til såvel udgifter som aktiviteter.



Afvigelsesforklaringer er konkrete og begrundede i forhold til udvikling i aktiviteter.



Der sikres en identifikation af råderummet.



Opgavevaretagelsen kan vurderes i forhold til klare mål om forventet effekt.

Styringsgrundlag



Styringsgrundlag og -processer skal være klart defineret og beskrevet.



23. Rigsrevisionen har løbende fulgt implementeringen af projekt ”God økonomistyring i sta-

ten” og har i den forbindelse undersøgt status for projektet. Formålet med undersøgelsen har

været at undersøge departementernes og virksomhedernes implementering og erfaringer

med de nye krav i cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de første krav har medvirket til en positiv udvikling i bud-

getlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder. Men det er samtidig

vurderingen, at der stadig er en del arbejde, hvis departementerne og virksomhederne skal

kunne sikre en bedre sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring, jf. af-

snit III.E.

Hensigtsmæssig udmøntning af ”Effektiv administration i staten”

24. Rigsrevisionen har undersøgt 10 ministeriers udmøntning af ”Effektiv administration i

staten”. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 9 af ministerierne tilrettelagde arbejdet med

”Effektiv administration i staten” ud fra de anbefalinger, der fremgik af Finansministeriets ret-

ningslinjer. Undersøgelsen viste, at ministeriernes beslutninger om budgetreduktioner var

baseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne generelt foretog en aktiv priori-

tering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og i den forbindelse søgte at frihol-

de kerneopgaverne. Undersøgelsen viste desuden, at ministerierne generelt har igangsat

initiativer, der sandsynliggør, at ministerierne opnår de planlagte effektiviseringspotentialer,

jf. afsnit III.D.

Uklare snitflader på områder med administrative centre

25. Der er i de seneste år etableret en række administrative centre, som varetager admini-

strationen af et område på tværs af staten eller på tværs af et ministerområde. Det er bl.a.

Økonomiservicecentret (ØSC) under Finansministeriet, der administrerer lønudbetalinger-

ne for 162 virksomheder og regnskaberne for 144 virksomheder, fx bogføring og betaling af

regninger. Finansministeriet omfatter også Statens It, der bl.a. varetager drift, vedligeholdel-

se og brugeradministration af it-systemer i ca. 80 virksomheder. Hertil kommer de persona-

leadministrative centre på 12 ministerområder, der varetager løn- og personaleadministra-

tionen for virksomhederne på eget ministerområde.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Centrene er bl.a. etableret for at effektivisere opgaveløsningen via stordriftsfordele. Selv om

administrationen varetages af et administrativt center, er det fortsat virksomhederne, der

har ansvaret for regnskabsaflæggelsen, it-sikkerheden, lønudbetalingen og personalead-

ministrationen. Det har været en væsentlig udfordring for virksomhederne og de administra-

tive centre at etablere klare snitflader for kontroller, så de nødvendige kontroller gennemfø-

res, uden at det leder til dobbeltarbejde, hvor både virksomhederne og centret foretager kon-

trol af det samme. Revisionen for 2012 har bl.a. vist følgende eksempler på uklare snitfla-

der:



På Finansministeriets område fandt Rigsrevisionen, at der var uklare snitflader mellem

Statens It og Koncern Økonomi, hvilket betød, at Koncern Økonomi ikke havde et til-

strækkeligt grundlag for at tage stilling til regnskabsposternes rigtighed, jf. pkt. 180 og

189.

På Finansministeriets område kunne Rigsrevisionen i juni 2013 konstatere, at der end-

nu ikke forelå vejledninger, som kan bistå de ca. 80 tilknyttede virksomheder i Statens

It med at tilrettelægge it-sikkerheden efter en fællesoffentlig standard og dermed bl.a.

være med til at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, jf. pkt.

192.

På Erhvervs- og Vækstministeriets område konstaterede Rigsrevisionen, at det perso-

naleadministrative center havde fravalgt at foretage kontrol af indrapporteringerne til løn-

systemet efter lønberegningen i lønsystemet. Ud over den fravalgte kontrol var der i

praksis mangler ved flere andre kontroller og sagsgange på lønområdet. Ved den stik-

prøvevise gennemgang af sager var der fejl i både løbende udbetalinger, engangsydel-

ser og pensionsindbetalinger, jf. pkt. 198.

I Miljøministeriets personaleadministrative center var der oprettet en lønfunktion, som

på en række områder varetog samme opgaver som ØSC. Centret foretog en meget ud-

førlig uddatakontrol og foretog rettelser i lønsystemet ud over det aftalte i opgavesnittet,

jf. pkt. 317.



26. Rigsrevisionen har i september 2013 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om sam-

lingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Her har Rigsrevisionen bl.a. vur-

deret, at kvaliteten af lønadministrationen i staten er faldet, og har anbefalet, at Finansmi-

nisteriet vurderer opgavesplittet i den samlede statslige lønadministration.

27. På baggrund af en analyse af 4 personaleadministrative centre har Rigsrevisionen vur-

deret, at centralisering på de enkelte ministerområder kan være effektiv og potentielt resur-

sebesparende. Men ud over et potentiale for bedre resurseudnyttelse indebærer centrali-

seringen også særlige udfordringer. Rigsrevisionen har på den baggrund opstillet flere an-

befalinger, bl.a. om at fastlægge en sammenhængende kontrolstrategi for at sikre en kor-

rekt lønudbetaling og et effektivt samspil mellem sagsbehandling og lønkontroller, jf. afsnit

III.C.

Øvrige problemstillinger på lønområdet

28. I 2012 blev der udbetalt 67,2 mia. kr. netto i løn og pension via Statens Lønsystem

(SLS). Udbetalingerne vedrørte både virksomheder inden for statsregnskabet og virksom-

heder uden for statsregnskabet, fx universiteterne.

Åremålsansættelse

29. Virksomhederne i staten har mulighed for at ansætte medarbejdere i en tidsbegrænset

stilling, hvortil der er knyttet et åremålstillæg som kompensation for, at ansættelsen ikke er

varig. Der var i 2012 ca. 1.100 åremålsansatte i staten. Åremålstillæggenes størrelse va-

rierede, men i gennemsnit blev der årligt givet ca. 130.000 kr. i åremålstillæg.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

I åremålskontrakten kan det aftales, at der ved åremålsansættelsens udløb ydes et fratræ-

delsesbeløb. Det er Rigsrevisionens vurdering, at mulighederne for at aftale fratrædelses-

beløb generelt udnyttes maksimalt i åremålskontrakterne. Finansministeriet har i august

2013 udsendt et brev til alle ministerier, hvoraf det fremgår, at de statslige arbejdsgivere

skal tage stilling til, i hvilke situationer det er hensigtsmæssigt og i statens interesse at ind-

gå aftaler om fratrædelsesbeløb inden for de regler og rammer, der gælder for fratrædelses-

beløb. Det fremgår også, at særligt ved genansættelse bør fratrædelsesbeløbet overvejes

nøje. Rigsrevisionen er enig heri.

Rigsrevisionen har i denne sammenhæng ved flere revisioner i 2012 gjort opmærksom på,

at åremålsansatte chefer – ud over fratrædelsesbeløb i henhold til årsmålsaftale – også har

ret til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven. Ud over et eventuelt fratrædel-

sesbeløb kan en chef altså have ret til 1, 2 eller 3 måneders løn efter henholdsvis 12, 15

eller 18 års ansættelse i samme virksomhed. Det er Rigsrevisionens erfaring, at virksom-

hederne ikke inddrager spørgsmålet om ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlo-

ven, når de forhandler åremålskontrakterne med de enkelte chefer og herunder forhandler

vilkårene for et eventuelt fratrædelsesbeløb.

Revisionen for 2012 har bl.a. vist, at Skatteministeriet ikke havde udvist tilstrækkelig spar-

sommelighed i forbindelse med 3 åremålsansættelser og udbetalingen af fratrædelsesbe-

løb til chefer, jf. pkt. 207.

Interne kontroller

30. Lønkontroller skal fungere som et sikkerhedsnet under sagsbehandlingen, så den ud-

betalte løn er korrekt – også i de tilfælde, hvor sagsbehandlingen i første omgang indebar

fejl. Hertil kommer, at kontrollerne skal eliminere risikoen for besvigelser. Det er Rigsrevi-

sionens erfaring, at der er en øget risiko for fejl i lønudbetalingerne i de virksomheder, som

vælger at nedprioritere kontrolindsatsen. Virksomhederne bør overveje, hvordan kontroller-

ne på personale- og lønområdet tilrettelægges, så de fungerer mest effektivt.

Rigsrevisionen har i 2012 – ligesom i tidligere år – konstateret forkerte lønudbetalinger, der

er opstået flere år tidligere, idet de daværende lønkontroller ikke var effektive. Fejl i de lø-

bende udbetalinger kan også have stor betydning for den enkelte medarbejder. Fælles for

mange af de fejl i lønudbetalingerne, der omtales i beretningen, er, at fejlene i sagsbehand-

lingen burde have været identificeret og korrigeret ved almindeligt velfungerende interne

kontroller:



Medarbejdere i Arbejdstilsynet manglede i flere tilfælde at blive ferielønreguleret, hvilket

Rigsrevisionen havde påpeget ved tidligere revisioner. I marts 2012 blev løn- og perso-

naleadministrationen for hele Beskæftigelsesministeriet samlet under ministeriets HR-

center, der videreførte Arbejdstilsynets mangelfulde praksis på området. Rigsrevisionen

konstaterede dog i april 2013, at Koncern-HR havde foretaget bagudrettet ferielønregu-

lering for 2012 for hele ministerområdet, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende, jf.

pkt. 272.

På Ministeriet for Børn og Undervisnings område havde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

nedprioriteret lønkontrollen og ikke opdaget en systematisk fejl, hvor censorer sammen-

lagt havde fået udbetalt 1,4 mio. kr. for meget, jf. pkt. 293.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Kontrollen med chefstillinger i staten

31. Finansministeriets stillingskontrol og stillingsregister indebærer en mere overordnet

kontrol på lønområdet og skal bl.a. sætte rammer for antal chefstillinger og chefers lønni-

veau på tværs af staten. Stillingskontrollen er behandlet i en tværgående analyse i afsnit

III.B.

32. I kapitlet om revisionen af de enkelte ministerområder omtales følgende sager om om-

gåelse af stillingskontrollen, hvor medarbejdere med chefansvar er ansat i lønramme 36,

men har en samlet løn svarende til lønnen i lønramme 37:



Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter Rigsrevisionens vurdering omgået stil-

lingskontrollen for 2 medarbejdere, jf. pkt. 199.

Vejdirektoratet har efter Rigsrevisionens vurdering omgået stillingskontrollen for flere

medarbejdere, jf. pkt. 338.

Merarbejde og vagtplanlægning

33. I langt de fleste virksomheder har medarbejderne flekstidsaftaler, som betyder, at den

daglige arbejdstid ikke er fast, men kan placeres inden for de rammer, der fastlægges i

den konkrete flekstidsaftale. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at tidsregistreringer, som

danner grundlag for eventuelle udbetalinger, ledelsesgodkendes, og at der udvises hensyn

til sparsommelighed. Beretningen indeholder følgende eksempler på merarbejde, der ikke

var håndteret korrekt:



Finansministeriets departement udbetalte i 2012 ca. 4,5 mio. kr. i over-/merarbejde.

Langt størstedelen af medarbejdernes tidsregistreringer i 2012 blev godkendt af med-

arbejdere, der ikke var bemyndiget til det, jf. pkt. 182.

Skatteministeriet udbetalte i flere tilfælde merarbejde med tillæg på 50 % til special- og

chefkonsulenter, hvilket er i strid med overenskomsten for AC’ere. En sag viste, at der

over en periode på 9 måneder var udbetalt 300.000 kr. i merarbejde til en enkelt med-

arbejder, jf. pkt. 208.



34. I nogle virksomheder udbetales væsentlige beløb knyttet til arbejdstiden (natpenge, mi-

stede fridage mv.). Regelsættene, der er knyttet hertil, er komplekse og forudsætter en solid

systemunderstøttelse i form af vagtplanlægningssystemer mv. Derudover bør der være en

høj grad af ledelsesbevågenhed på, om arbejdstidsreglerne overholdes, og om vagter mv.

placeres hensigtsmæssigt, så udbetalinger for mistede fridage, rådighedsvagter og over-/

merarbejde mindskes. Ofte ser Rigsrevisionen, at vagtplanlægningen foretages lokalt, hvil-

ket kan være hensigtsmæssigt, men det er Rigsrevisionens vurdering, at den lokale tilrette-

læggelse af arbejdet ikke altid sikrer fokus på sparsommelighed og regeloverholdelse. Rigs-

revisionen anbefaler derfor, at den lokale arbejdstidstilrettelæggelse suppleres af ledelses-

bevågenhed på, om vagtplanlægning og indkaldelse af yderligere bemanding følger arbejds-

tidsregler, og om der tages tilstrækkelige økonomiske hensyn. Følgende sager i beretningen

er eksempler, hvor arbejdstidstilrettelæggelsen kan forbedres:



Kriminalforsorgen havde i 2012 fortsat en række økonomiske uhensigtsmæssigheder

ved vagtplanlægningen. Rigsrevisionen konstaterede, at der i stor udstrækning blev plan-

lagt med dobbeltvagter med en samlet arbejdstid på 16 timer, og at der blev planlagt

med ubesatte vagter, så en række medarbejdere, herunder mellemledere, gennem flere

år har haft et meget stort antal ekstravagter, der honoreres med tillæg på 50 %, jf. pkt.

227.

I Fødevarestyrelsen vurderede Rigsrevisionen, at der var behov for en strammere sty-

ring af medarbejdernes arbejdstid, jf. pkt. 331.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Status på it-sikkerheden

35. Rigsrevisionen har for 2012 udført 42 it-revisioner i statslige virksomheder. Revisionerne

har omfattet it-systemer, der understøtter virksomhedernes faglige og administrative opga-

ver, fx systemer til administration af tilskud og lagerbeholdninger, skatte- og afgiftsopgørel-

ser og systemer, der understøtter statslige virksomheders faglige og administrative styring,

kontrol, overvågning, tilsyn mv. på deres myndighedsområder.

It-revisionen understøtter årsrevisionen ved at foretage revision af sikkerheden i og omkring

de systemer, der anvendes som led i regnskabsaflæggelsen og forvaltningen. Derved op-

nås højere sikkerhed for, at systemerne fungerer stabilt og kan generere pålidelige regn-

skabs- og forvaltningsdata som grundlag for årsrevisionen og forvaltningsrevisionen.

36. Hovedparten af it-revisionerne for 2012 viste, at it-sikkerheden i og omkring systemer-

ne var tilfredsstillende, men at der også var forhold, som virksomhederne burde arbejde vi-

dere med for at forbedre it-sikkerheden. Rigsrevisionen kunne bl.a. konstatere, at nogle virk-

somheder ikke i tilstrækkeligt omfang sikrede personfølsomme data mod kompromittering.

Beskyttelse af persondata

37. Flere virksomheder havde i 2012 en utilstrækkelig beskyttelse af persondata, hvilket

kunne medføre, at uvedkommende fik adgang til disse data:



Revisionen af DNA-registret i Rigspolitiet viste, at politiet ikke foretog logning af manu-

elle søgninger og dataændringer i systemet, hvorved det ikke var muligt at spore, om en

bruger havde rettet i oplysningerne og DNA-profilerne. Alle sletninger af DNA-person-

profiler i registret bliver dog logget, jf. pkt. 222.

Ved revisionen af Landspatientregisteret i Statens Serum Institut konstaterede Rigsre-

visionen, at ledelsen i en længere årrække ikke havde vurderet behovet for sikring mod

nedbrud, datatab og kompromittering af følsomme persondata, jf. pkt. 262.

It-sikkerhed

har til formål at be-

skytte kritiske og følsomme da-

ta og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sik-

kerheden skal tilgodese 3 over-

ordnede krav: tilgængelighed,

fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sik-

ker og pålidelig drift, fysisk sik-

kerhed (fx beskyttelse mod vand-

og brandskade) samt kontrol af

adgang til systemer, data og net-

værk.



Mangler vedrørende sikkerhedsopdateringer

38. Pålidelig drift omfatter bl.a., at data kan genetableres, og at der ikke er sikkerhedsmang-

ler i programmer, som kan udnyttes af hackere til misbrug af systemer og fortrolige data.

Revisionen af Statens It viste væsentlige svagheder, fx vedrørende genetablering af kun-

dernes systemer, manglende overblik over, om systemsoftware og programmer var fuldt

sikkerhedsopdateret, og mangelfulde procedurer og kontroller for sikkerhedsopdateringer

mv. Statens It havde dog forbedret styringen af it-sikkerheden og havde beskrevet væsent-

lige arbejdsprocedurer og -instrukser samt procedurer for ledelsesopfølgning, jf. pkt. 191.

Styringen af it-området

39. Styring af it-området skal medvirke til at sikre, at interne regler og/eller aftaler følges og

kan dokumenteres, og at ledelsen har identificeret og implementeret nødvendige sikrings-

tiltag i forhold til datas tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Rigsrevisionen kunne kon-

statere, at flere virksomheder ikke havde en tilstrækkelig styring af it-området:



Forsvarskommandoen havde ikke en tilfredsstillende proces for vurdering af behovet for

sikkerhedsgodkendelse af it-systemer, og revisionen viste, at Forsvarets Efterretnings-

tjeneste manglede at godkende 8 ud af 28 væsentlige produktionssystemer, jf. pkt. 235.

Revisionen af Statens Serum Institut viste, at den fysiske sikkerhed ikke var tilstrække-

lig, jf. pkt. 261.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement havde ikke en tilfredsstillende

styring af digitaliseringen og tilsynet med it-sikkerheden på ministerområdet. Processen

var præget af ad hoc-beslutninger snarere end en planlagt og styret proces. Ministeriet

havde omfattende digitaliseringsopgaver med udmøntningen af den nationale strategi

for digitalisering af sundhedsvæsenet. Rigsrevisionen konstaterede, at departementet

ikke fulgte systematisk op på de dele af strategien, der vedrørte ministeriets egne kriti-

ske sundhedssystemer og digitaliseringsprojekter, jf. pkt. 265.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Manglende fremdrift i opfølgningssager

40. Rigsrevisionen har i bilag 1 oplistet 49 revisionssager fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, som Rigsrevisionen følger. Rigsrevisionen

vurderer, at 22 af disse sager kan lukkes. Tilbage er 27 sager, som Rigsrevisionen fortsat

vil følge. De 3 ældste sager blev omtalt første gang i beretning til Statsrevisorerne om revi-

sionen af statsregnskabet for 2008. 5 sager blev omtalt første gang i beretning til Statsrevi-

sorerne om revisionen af statsregnskabet for 2009, mens 13 sager blev omtalt første gang i

beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010. De resterende 28

sager er første gang omtalt i sidste års beretning.

Rigsrevisionen finder, at flere af sagerne har haft et meget langstrakt forløb:



Rigsrevisionen har siden 2008 fulgt SKATs arbejde med at forbedre inddrivelsen af skat-

terestancerne. Inddrivelsen fungerer fortsat ikke tilfredsstillinde, og skatterestancerne er

vokset gennem hele perioden, jf. pkt. 206.

Ved revisionen af regnskabet for 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at politiet og ankla-

gemyndighedens egenkapital fortsat ikke var blevet fordelt korrekt på henholdsvis det

omkostningsbaserede regnskab og det udgiftsbaserede regnskab. Sammenblandingen

var opstået i perioden 2007-2009 og forventes først i løbet af 2013 at finde sin endelige

løsning, jf. pkt. 224.

Forsvarskommandoen har siden 2006 arbejdet på at tilpasse regnskabspraksis til regn-

skabsreglerne på det statslige område. Den nye regnskabspraksis blev implementeret i

2012, men der mangler fortsat at blive implementeret enkelte forbedringer for at opnå

en mere sikker regnskabsaflæggelse, jf. pkt. 237.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som følge af en fejl fra 2004 haft et akku-

muleret underskud til videreførsel stående i regnskabet. Rigsrevisionen har løbende

gjort departementet opmærksom på sagen. Beløbet udgør ca. 52 mio. kr. i regnskabet

for 2012 og vedrører tilskud til forbedring af forholdene for mennesker med sindslidel-

ser. Beløbet er ifølge departementet nulstillet i 2013, jf. pkt. 267.



De væsentligste regnskabstal

41. Statens virksomheder havde i 2012 udgifter på 694,2 mia. kr. og indtægter på 618,5

mia. kr. Statens driftsregnskab udviser således et samlet underskud på 75,7 mia. kr.

Underskuddet er 13,7 mia. kr. mindre end bevilget på finansloven for 2012. Det skyldes, at

staten har haft flere indtægter end forventet på 2,4 mia. kr., færre udgifter vedrørende drif-

ten på 6,4 mia. kr. og færre udgifter vedrørende anlæg på 4,9 mia. kr. Rigsrevisionen gen-

nemgår statens drifts- og anlægsregnskab samt status i kap. V.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

III. Tværgående emner

A. Statens Indkøbsprogram

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har undersøgt udmøntningen af Statens Indkøbsprogram i 18 virk-

somheder fordelt på 9 ministerområder og den opfølgning, som Statens Indkøb fore-

tager centralt.

Statens Indkøbsprogram omfatter i dag 28 fællesstatslige indkøbsaftaler, som sta-

tens virksomheder har pligt til at bruge. Statens samlede indkøb udgjorde ca. 31,3

mia. kr. i 2012. Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor en andel af det sam-

lede indkøb der foretages via aftalerne, men Statens Indkøb har oplyst, at det er min-

dre end 15 %.

De undersøgte virksomheder overholdt generelt deres forpligtelse til at købe ind gen-

nem de statslige aftaler og var generelt sparsommelige, når de købte ind uden for

aftalerne. Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgangene på indkøbsområdet i de

enkelte virksomheder var hensigtsmæssigt tilrettelagt.

De statslige virksomheder skal registrere data om deres indkøb. Undersøgelsen vi-

ste, at der var grundlæggende usikkerhed forbundet med opgørelsen af ministerom-

rådernes indkøb gennem de statslige aftaler. Data var desuden behæftet med man-

ge fejl. Dels skete der mange fejlkonteringer i virksomhederne, dels blev der identi-

ficeret fejl ved overførslen af data mellem de forskellige it-systemer. Problemerne

med datagrundlaget har medført, at det er vanskeligt for ministerierne at skaffe sig

overblik over ministerområdets overholdelse af indkøbsaftalerne.

Statens Indkøb udarbejder årligt en opgørelse over ministerområdernes overholdel-

se af indkøbsaftalerne ved et såkaldt compliance-mål. Opgørelsen er forbundet med

væsentlig usikkerhed og tager ikke højde for, at virksomhederne ikke er forpligtede

af aftalerne, hvis de har særlige behov, som ikke kan dækkes inden for aftalerne. På

dette grundlag mener Rigsrevisionen ikke, at Statens Indkøb kun på baggrund af op-

gørelsen af compliance kan vurdere, om ministerierne har anvendt indkøbsaftalerne

som forudsat.

Rigsrevisionen finder ikke, at data om indkøb har en tilstrækkelig kvalitet. Data kan fx

ikke bruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resurser på det. Rigs-

revisionen anbefaler derfor, at Statens Indkøb fremadrettet går i tættere dialog med

de enkelte ministerier om overholdelsen af indkøbsaftalerne og om nye muligheder

for effektivisering af indkøbsområdet på lokalt niveau.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Statens Indkøb har beregnet den samlede effektiviseringsgevinst af aftalerne udbudt

i perioden 2007-2012 til ca. 1,2 mia. kr. På finansloven for 2012 blev der udmøntet en

besparelse på 71,1 mio. kr. vedrørende staten på grundlag af Statens Indkøbspro-

gram. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Statens Indkøb ved fordelingen af

besparelser mellem de enkelte ministerområder tager hensyn til, at det på nogle om-

råder er sværere at opnå en høj compliance end på andre, og korrigerer for en ræk-

ke konkrete forhold i den relative fordeling af besparelsen.

Indledning

42. I 2006 afgav Rigsrevisionen beretning til Statsrevisorerne om staten som indkøber. Sam-

me år etablerede Finansministeriet Statens Indkøbsprogram med det formål at effektivisere

indkøb i staten ved bedre koordinering, standardisering af produkterne og lavere priser på

køb af store mængder. Indkøbsprogrammet omfatter i dag 28 aftaler, som de statslige virk-

somheder har pligt til at benytte. Selvejende institutioner og kommuner og regioner kan til-

melde sig aftalerne, hvis de ønsker det. Det er Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen,

der varetager indkøbsprogrammet.

De enkelte departementer har ansvaret for, at virksomhederne på ministerområdet foretager

sparsommelige, effektive og korrekte indkøb. Hvert ministerium skal koordinere relevante

indkøbsaktiviteter på sit ministerområde. Ministerierne har derfor bl.a. udnævnt mindst én

koncernindkøber, som har ansvaret for at koordinere ministerområdets indkøb, og som er

kontaktperson til Statens Indkøb.

Virksomhederne har også pligt til at registrere alle deres indkøb i økonomisystemet efter en

særlig kontoplan, der er udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen. Fordelingen af virksomhe-

dernes indkøb på de forskellige kategorier af varer og tjenesteydelser koblet med oplysnin-

ger om leverandøren skal bruges til at overvåge, om virksomhederne overholder deres for-

pligtelse til at anvende de statslige indkøbsaftaler. Endvidere bruges data i forbindelse med

udbud af nye rammekontrakter og som grundlag for beregningen af effektiviseringsgevin-

sten af Statens Indkøbsprogram.

Formål

43. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om de statslige virksomheder lever op til

kravene i ”Statens Indkøbspolitik”, og om de i øvrigt tager hensyn til sparsommelighed, når

de køber ind. Der er 4 overordnede krav i indkøbscirkulæret, som indgår i ”Statens Indkøbs-

politik”:



Hvert ministerium skal koordinere relevante indkøbsaktiviteter på sit ministerområde.

Statslige virksomheder har pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler, der er

indgået i henhold til indkøbscirkulæret, medmindre den pågældende aftale indeholder

bestemmelser, hvorefter statslige virksomheder er fritaget for denne forpligtelse.

Ministerierne skal indberette oplysninger om fremtidige udbud og annonceringer til den

centrale udbudsplatform (www.udbud.dk).

Enhver virksomhed skal – hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt – benytte elek-

tronisk handel til indkøb.



Det fremgår desuden, at ministerierne skal registrere data om ministerområdets indkøb og

hvert kvartal sikre, at data er tilgængelige for Moderniseringsstyrelsen. Rigsrevisionen har

derfor også undersøgt Statens Indkøbs opfølgning på indkøbsaftalerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Metode og afgrænsning

44. Revisionen har omfattet 9 ministerområder, hvor departementet og én virksomhed er

blevet undersøgt. Det drejer sig om følgende ministerier: § 8. Erhvervs- og Vækstministe-

riet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet (Dan-

marks Statistik), § 15. Social- og Integrationsministeriet (Socialstyrelsen), § 16. Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse (Statens Serum Institut), § 17. Beskæftigelsesministeriet

(Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), § 21. Kulturministeriet (Det Kongelige

Bibliotek), § 23. Miljøministeriet (Kort- og Matrikelstyrelsen), § 24. Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riet (Bygningsstyrelsen).

45. Revisionen er gennemført ved stikprøvevis gennemgang af indkøbsbilag. Bilagene er

valgt, så de dækker køb af forskellige varer og tjenesteydelser. Enkelte bilag vedrører køb

af konsulentydelser, men undersøgelsen fokuserer ikke specifikt på køb heraf. Statsreviso-

rerne har – efter undersøgelsen er afsluttet – anmodet Rigsrevisionen om en større under-

søgelse af statens brug af konsulenter. Rigsrevisionen forventer at kunne afgive en beret-

ning om statens brug af konsulenter i juni 2014.

Revisionen er endvidere gennemført ved interviews i de berørte departementer og virksom-

heder. Rigsrevisionen har desuden indhentet data fra Statens Koncernsystem (SKS) og

gennemført interviews med Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen under Finansmini-

steriet.

46. Rigsrevisionen har undersøgt de målsætninger, der fremgår af ”Statens Indkøbspolitik”

fra 2010. Moderniseringsstyrelsen arbejder desuden med at udmønte en række tværgåen-

de målsætninger i forhold til arbejdstagerforhold, miljø, energieffektivitet og samfundsan-

svar (CSR) gennem udvalget af produkter i de statslige indkøbsaftaler, men disse målsæt-

ninger er ikke omfattet af undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter ikke Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som ejes i

fællesskab af Finansministeriet og KL. SKI indgår rammeaftaler på en række indkøbsom-

råder, men det er ikke obligatorisk for statslige virksomheder at bruge disse aftaler.

Undersøgelsen omfatter desuden ikke Moderniseringsstyrelsens rolle som udbyder af stats-

lige indkøbsaftaler, dvs. udformning af kravspecifikation, kontraktindgåelse mv. Rigsrevi-

sionen har derfor ikke vurderet, om rammeaftalerne er konkurrencedygtige og anvendelige.

Virksomhederne lever generelt op til ”Statens indkøbspolitik”

Forskelle i ministeriernes organisering af indkøb

47. Alle de undersøgte ministerier havde udnævnt mindst én koncernindkøber, som vare-

tager koordinering og videndeling om indkøb på ministerområdet. Koncernindkøberen er i

nogle tilfælde placeret i en central enhed for indkøb eller i departementets økonomienhed.

Koncernindkøberen fungerer som kontaktperson til Statens Indkøb og har dermed også

ansvaret for at formidle viden om retningslinjer mv. til ministerområdets virksomheder.

Det var forskelligt, hvordan ministerierne havde tilrettelagt koordineringen og styringen af

indkøbsområdet. Flere ministerier havde fx centraliseret udbud og større indkøb i særlige

enheder – oftest i den virksomhed med flest udbud på ministerområdet. På Kulturministe-

riets område, hvor der er et stort antal mindre virksomheder, ydede den centrale enhed for

indkøb og udbud under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme desuden rådgivning og

vejledning på forespørgsel fra virksomhederne. På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris område var der oprettet et koncernindkøbsforum, som bestod af de indkøbsan-

svarlige fra ministerområdets virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Virksomhederne havde delegeret beføjelsen til at købe ind på forskellige måder. I flere til-

fælde var der formuleret krav til central godkendelse af større køb, fx på udvalgte kategori-

er som køb af konsulenter i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller køb over en bestemt

beløbsgrænse. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skulle fx alle anskaffelser

af udstyr over 25.000 kr. godkendes af administrationschefen.

48. Der var forskel på, hvor stort fokus der var på styring af indkøbsområdet på koncernni-

veau inden for de enkelte ministerområder. Beskæftigelsesministeriet havde fx formuleret

mål for effektivisering af indkøbsområdet som led i en generel effektiviseringshandleplan for

ministeriet. På Miljøministeriets område blev overholdelsen af ”Statens Indkøbspolitik” fore-

lagt og drøftet i sekretariatschefkredsen hvert kvartal. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri havde implementeret en lignende model. 6 ud af 9 ministerier havde ikke nogen

egen opfølgning på ministerområdets anvendelse af indkøbsaftalerne ud over, at koncern-

indkøberen bekræftede, at data var tilgængelige i SKS.

Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgangene på indkøbsområdet i de enkelte virksom-

heder var hensigtsmæssigt tilrettelagt under hensyn til virksomhedernes behov.

Virksomhederne køber ind på de forpligtende aftaler

49. Statens Indkøb har oplyst, at de varekategorier, hvor der findes forpligtende indkøbs-

aftaler, dækker ca. 15 % af det samlede indkøb på ca. 31,3 mia. kr. Den andel, der omsæt-

tes på aftalerne, må dog ifølge Statens Indkøb formodes at være væsentligt mindre, fordi

aftalerne i mange tilfælde ikke dækker alle varer/tjenesteydelser i kategorierne og kun om-

fatter standardiserede produkter. Virksomhederne kan således godt have behov, der ikke

dækkes af aftalerne, og i disse tilfælde er de ikke forpligtede af aftalerne. Det er ikke med

den nuværende it-understøttelse muligt at opgøre præcist, hvor meget der omsættes på

statens indkøbsaftaler, jf. pkt. 59-61.

50. Revisionen viste, at virksomhedernes indkøb gennem de statslige aftaler udgjorde en

mindre del af det samlede indkøb, men at virksomhederne generelt levede op til deres for-

pligtelse om at købe ind gennem aftalerne, når det var muligt.

Rigsrevisionen vurderede således, at de undersøgte virksomheder generelt havde gode ar-

gumenter for at købe ind uden for aftalerne. Det gælder fx Kort- og Matrikelstyrelsen, der

købte en særlig type papir til fremstilling af kortmaterialer, og Det Kongelige Bibliotek, der

købte syrefri blæk til konserveringsopgaver. Der var også eksempler på, at virksomheder-

ne havde handlet hos andre leverandører af it- og AV-udstyr, fordi et skift til en ny leveran-

dør ville kræve, at man udskiftede alt udstyret. Der var kun enkelte tilfælde, hvor Rigsrevi-

sionen vurderede, at argumentationen ikke var fagligt begrundet. Det var fx, når virksom-

heder kunne være overgået til leverandører på de statslige indkøbsaftaler hurtigere ved ud-

løb af kontrakter om vagt og rengøring, og et tilfælde, hvor aftaleleverandøren var blevet

fravalgt på grund af en formodning om dårlig service.

Rigsrevisionen finder, at det også fremadrettet skal være muligt at tage hensyn til særlige

behov. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at der er en vis ”gråzone” i forhold til, hvad

der retmæssigt må købes ind uden for aftalerne. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at mini-

sterierne generelt tager en drøftelse af dette både inden for deres ressort og med Statens

Indkøb, så det sikres, at der er en fælles forståelse af, hvornår et konkret køb ikke er for-

pligtet af aftalen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Hovedparten af indkøb finder sted uden for aftalerne

51. Over 85 % af virksomhedernes indkøb foretages fortsat på områder, hvor der ikke fin-

des fællesstatslige aftaler.

Undersøgelsen af indkøb på de områder, hvor der ikke er statslige aftaler, viste, at de un-

dersøgte virksomheder generelt tager hensyn til sparsommelighed. Ved større indkøb sør-

gede virksomhederne for at sondere markedet og/eller indhente flere tilbud. Kulturministe-

riet havde fx interne beløbsgrænser for, i hvilke tilfælde der skulle indhentes mere end et

tilbud, og hvornår opgavebeskrivelsen skulle være skriftlig.

52. Flere virksomheder købte også jævnligt ind gennem rammeaftaler enten for virksom-

heden, koncernen eller sammen med andre ministerier. Eksempler på koncernaftaler er kri-

sehjælp i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, førstehjælpskasser i Miljøministeriet og

skærmbriller i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kulturministeriet indgik i 2010

en rammeaftale for koncernen om rengøring. Udbud på tværs af flere ministerier er som

regel bestemt af lokale forhold, fx at man bor i samme bygning og derfor går sammen om

udbud på rengøring og kantine. Revisionen fandt et eksempel på, at flere ministerier var

gået sammen om en taxaaftale.

53. Enkelte virksomheder, fx Statens Serum Institut, køber ind i så stort omfang, at indkøb

og udbud er professionaliseret ud over, hvad der er foreskrevet i ”Statens Indkøbspolitik”.

Statens Serum Institut har fx opsat et internt indkøbssystem, som skal benyttes. Systemet

sørger for, at medarbejderne kun kan købe ind via egne og statens aftaler. Ved køb uden

for aftalerne kræver systemet, at man udfylder en ansøgningsformular, som skal godken-

des af indkøbschefen. Statens Serum Institut forhandler 80-100 aftaler med leverandører

af varer om året. Forud for indgåelse af aftalen gennemføres en benchmark på pris og en

vurdering af leveringssikkerheden. Efterfølgende vurderes aftalen bl.a. i forhold til pris, kva-

litet og levering.

54. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af analysen, at de undersøgte virksomheder ge-

nerelt har arbejdet med at professionalisere indkøbsfunktionen, men at der fortsat eksiste-

rer et potentiale for effektivisering af indkøb inden for og på tværs af de enkelte ministerom-

råder. Det kan fx være ved at fastsætte lokale mål for effektivisering af indkøbsområdet,

øget fokus på intern styring og koordinering af området og bedre understøttelse af tværmi-

nisterielle udbud.

Virksomhederne indberetter udbud

55. De undersøgte virksomheder overholdt generelt kravet om at annoncere udbud på den

centrale udbudsplatform (www.udbud.dk), som administreres af Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Rigsrevisionen har ikke revideret ministeriernes udbud, men fandt i den sam-

lede stikprøve i de 18 virksomheder kun 2 tilfælde, hvor indkøb burde have været udbudt

på grund af beløbets størrelse eller opgavens karakter.

Elektronisk indkøbssystem er fortsat ikke implementeret

56. Undersøgelsen viste, at de fleste af virksomhederne brugte elektronisk handel, idet de

købte ind via hjemmesider i relevant omfang og modtog fakturaer elektronisk.

57. Moderniseringsstyrelsen er som systemejer ansvarlig for systemunderstøttelsen på ind-

købsområdet. Styrelsen har siden 2010 arbejdet på at implementere et fælles indkøbs- og

fakturahåndteringssystem i staten. Faktureringsdelen er stort set implementeret i alle rele-

vante virksomheder, men det er ikke lykkedes at implementere indkøbsmodulet. I 2012 blev

der gennemført et pilotforsøg, men det er kun en lille håndfuld virksomheder, som i dag bru-

ger systemet og kun på få områder. Det drejer sig om Statens It, som udelukkende køber

it-udstyr via systemet, og 3 andre virksomheder, som benytter systemet til indkøb af kon-

torartikler.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Systemet fungerer sådan, at leverandører på indkøbsaftalerne lægger deres kataloger ud

på en fælles platform, hvor virksomhederne kan købe ind gennem indkøbsmodulet. Det er

frivilligt for statens virksomheder at implementere modulet. De virksomheder, der ikke har

implementeret indkøbsmodulet, kan købe ind via et katalog på leverandørens hjemmeside.

Statens Indkøb har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen er i gang med at gennemføre et nyt

udbud på systemet og forventer at udrulle et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem fra

3. kvartal 2014.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes,

fordi systemunderstøttelsen er af stor betydning for realiseringen af indkøbsprogrammets

effektiviseringspotentiale og datakvaliteten i rapporteringen.

Rapportering om indkøb indeholder mange fejl

58. Ministerierne har ikke pligt til selv at følge op på overholdelsen af de statslige indkøbs-

aftaler, målt som compliance for koncernen. Ministerierne har kun pligt til at sørge for, at

data om koncernens indkøb er tilgængelige for Statens Indkøb. Statens Indkøb har adgang

til at trække data om virksomhedernes indkøb direkte i SKS.

59. Ministeriernes overholdelse af indkøbsaftalerne opgøres ved et såkaldt compliance-mål.

En indikator for compliance vises i SKS ved at koble oplysninger om varekategori og leve-

randør for alle virksomhedernes indkøb. Data består imidlertid alene af beløbet på faktura-

en og indeholder ikke oplysninger om de enkelte varelinjer. Varekategorierne er heller ikke

afgrænset sammenfaldende med indkøbsaftalerne. Derfor kan køb hos en aftaleleverandør

ses i systemet som indkøb på aftalen, selv om der er tale om et andet produkt, der ikke er

købt inden for aftalen. I kategorien ”It-konsulenter” er det fx kun begrænsede ydelser, der

kan købes via indkøbsaftalen, og alle køb hos disse leverandører inden for kategorien vi-

ses som købt på indkøbsaftale.

60. Revisionen viste, at indkøbsrapporteringen var behæftet med mange fejl. Bl.a. skete

der mange fejlkonteringer, fordi den korrekte varekategori skal indtastes manuelt for hver

faktura. Ifølge nogle virksomheder er indkøbskategorierne, som bogføringen sker efter i virk-

somhederne, svære at anvende eller slet ikke egnede til virksomheder med meget særlige

behov.

Statens Indkøb har oplyst, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et mere findelt kode-

system med den nuværende systemunderstøttelse. Det skyldes, at oplysningerne ikke træk-

kes direkte fra fakturaen, men skal vælges manuelt. Det blev besluttet som led i afbureau-

kratiseringsplanen, at manuelle koder skal begrænses. Den grundlæggende metodiske

usikkerhed i datagrundlaget kan derfor ikke forbedres med den nuværende systemunder-

støttelse.

Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør styrke deres fokus på korrekt kontering, så

åbenlyse konteringsfejl i indkøbsrapporteringen undgås.

61. Revisionen viste også, at der opstod fejl i forbindelse med, at data overføres fra et sy-

stem til et andet. På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område konstaterede Rigsre-

visionen, at der skete en generel fejl ved overførsel af data fra Navision til SKS. Indkøb for

én periode blev fejlagtigt registreret med den forrige periodes kreditor, dvs. med forkert le-

verandør. Moderniseringsstyrelsen blev gjort opmærksom på fejlen, som bevirkede, at hele

indkøbsrapporteringen for 2012 blev kørt om i marts 2013.

I Økonomi- og Indenrigsministeriet var rejsesystemet RejsUd sat op, så den rejsende blev

registreret som leverandør for dermed at kunne få udbetalt rejsegodtgørelse. I indkøbsrap-

porteringen medførte denne opsætning imidlertid, at alle rejser figurerede i SKS som købt

uden for en statslig indkøbsaftale.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Det fører også til fejl i indkøbsrapporteringen, når virksomhederne skal rette fejl i SKS via de-

res økonomisystemer. Når der foretages omposteringer i SKS, mister nogle poster i indkøbs-

rapporteringen oplysninger om leverandør.

I 2012 var det ifølge Statens Indkøb 10,6 % af den samlede indkøbsvolumen i de kategorier,

hvor der måles compliance, der ikke havde oplysninger om leverandør. En væsentlig del af

disse skyldes sandsynligvis ressortændringerne i 2011, som regnskabsmæssigt skulle hånd-

teres ved årsskiftet 2011/12. Desuden var 9,6 % af den samlede indkøbsvolumen ikke på-

ført en konsistent indkøbskategori. Disse data blev derfor sorteret fra i Statens Indkøbs op-

gørelse af compliance for 2012, jf. pkt. 62.

Statens Indkøb har på grund af usikkerhederne og de mange fejl i datagrundlaget fjernet

compliance-indikatoren fra standardrapporten i SKS i marts 2013. Det har bevirket, at de mi-

nisterområder, som måtte ønske at følge op på koncernens overholdelse af indkøbsaftaler-

ne, nu selv må udarbejde en opgørelse på grundlag af andre systemer.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at kvaliteten af data er så mangelfuld og fejl-

behæftet, at data ikke kan bruges til opfølgning, uden at der skal bruges væsentlige resur-

ser på det.

Statens Indkøbs opfølgning på de statslige indkøbsaftaler

62. Statens Indkøb udarbejdede medio 2012 en grundig analyse af compliance på 3 udvalg-

te varekategorier, som var omfattet af statslige indkøbsaftaler, og hvor varekategoriens de-

finitioner svarede forholdsvis præcist til de varer, som er omfattet af indkøbsaftalerne. Det

drejede sig om kontormøbler, papir til print/kopi og computere. Analysen omfattede en de-

taljeret gennemgang af indkøbsdata. Analysen viste, at ministeriernes overholdelse af afta-

lerne generelt var høj. På grundlag af analysen kunne Statens Indkøb pege på mulige år-

sager til køb uden for aftalerne og dermed definere forbedringspotentialer til at øge virksom-

hedernes compliance på kategorierne, bl.a. gennem udvidelse af sortimentet og ændrede

leveringsbetingelser. Statens Indkøb har oplyst, at de ikke vil anvende denne metode frem-

adrettet, fordi det er uforholdsmæssigt resursekrævende for dem at korrigere for fejl i data.

Statens Indkøb udarbejdede desuden i april 2013 en overordnet analyse af ministeriernes

compliance på 14 indkøbsaftaler for 2012. Gennemsnittet for alle ministerierne var 68,1 %.

Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var de eneste minister-

områder, som ifølge analysen samlet set havde over 80 % compliant-indkøb. I datamateria-

let var der et stort antal posteringer, som manglede oplysninger om leverandør, og som der-

for måtte sorteres fra, jf. pkt. 61. De frasorterede data for Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri omfattede kun 0,5 % af omsætningen, mens de frasorterede posteringer for

Finansministeriet omfattede over 40 % af årets samlede omsætning på de omfattede kate-

gorier. Finansministeriet sendte efterfølgende breve til de 5 ministerier, som scorede lavest

i analysen med opfordring om at sikre, at ministerierne anvender de fællesstatslige indkøbs-

aftaler som forudsat.

Rigsrevisionen mener ikke, at den overordnede analyse fra Statens Indkøb er tilstrækkelig

som grundlag for at vurdere, om ministerierne har anvendt de statslige indkøbsaftaler som

forudsat. Ifølge Statens Indkøb kan ministerierne købe ind uden for aftalerne, hvis konkrete

behov ikke kan dækkes inden for aftalernes sortiment. Ministeriernes indkøbsbehov er for-

skellige og varierer over tid. Statens Indkøb har ikke i forbindelse med opgørelsen været i

dialog med ministerierne om de konkrete årsager til indkøb uden for aftalerne.

Rigsrevisionen finder, at Statens Indkøb bør fokusere opfølgningen på compliance på ud-

valgte, relevante kategorier og i givet fald indskærpe indkøbsforpligtelsen over for alle mi-

nisterier, som ikke lever op til det acceptable niveau over en periode. Herunder anbefaler

Rigsrevisionen, at Statens Indkøb går i dialog med ministerierne om konkrete årsager til, at

de køber ind uden for aftalerne, og hvilket niveau for compliance på de forskellige aftaler de

finder realistisk.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

63. Statens Indkøb gennemførte i foråret 2013 den første brugerundersøgelse i Statens Ind-

købsprograms levetid blandt koncernindkøberne om anvendeligheden af aftalerne og mulige

forbedringspotentialer. Evalueringerne af Statens Indkøbs service og informationsniveau var

generelt positive. Koncernindkøberne pegede imidlertid også på nogle områder, hvor aftaler-

ne medførte meromkostninger for ministerierne. Det drejede sig bl.a. om udgifter til afholdel-

se af miniudbud og skiftende leverandører på computeraftalen. Det fremgår imidlertid af un-

dersøgelsen, at kun 8 ud af 19 koncernindkøbere har indkøb som primært arbejdsområde,

dvs. at indkøb på ministerområdet varetages decentralt.

Rigsrevisionen anbefaler, at Statens Indkøb næste gang retter brugerundersøgelsen mod en

bredere kreds af statslige virksomheder og de medarbejdere, der primært har indkøb som

arbejdsområde, for på den måde at få flere erfaringer med i vurderingen af anvendeligheden

af aftalerne og mulige forbedringspotentialer.

Beregning af effektiviseringsgevinsten af Statens Indkøbsprogram

64. Statens Indkøb har beregnet den forventede effektiviseringsgevinst for de indkøbsafta-

ler, som er indgået i hver fase af Statens Indkøbsprogram. Den forventede effektiviserings-

gevinst for den enkelte faser er udmøntet på finansloven som en reduktion af rammerne for

de enkelte ministerområder eller i form af en generel budgetregulering. Figur 1 viser Statens

Indkøbs samlede beregning af effektiviseringsgevinsten for de enkelte faser.

Figur 1. Den beregnede effektiviseringsgevinst for de enkelte faser i Statens Indkøbsprogram

(Mio. kr.)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2007

Fase 1 = 550,0 mio. kr.

Fase 4 = 125,4 mio. kr.

2008

2009

2010

2011

2012

Fase 2 = 198,4 mio. kr.

Fase 5 = 152,8 mio. kr.

Fase 3 = 63,6 mio. kr.

Fase 6 = 158,6 mio. kr.

Note: Beregningen er opgjort i løbende priser og indeholder udelukkende staten og ikke selvejende

institutioner. Effektiviseringsberegningen for de første 3 faser indeholder en grad af usikkerhed.

Kilde: Statens Indkøb.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS INDKØBSPROGRAM

Figur 1 viser Statens Indkøbs beretning af den samlede effektiviseringsgevinst af aftalerne

udbudt i indkøbsprogrammet i perioden 2007-2012. Ved at akkumulere effektiviseringen for

de enkelte faser fås den samlede effektiviseringsgevinst på ca. 1,2 mia. kr. årligt fra 2012

ved fuld indfasning. Fuld indfasning opnås først efter en overgangsfase, hvor der tages hen-

syn til, at nogle ministerier ikke kan anvende alle aftaler fra starten, fx hvis virksomhederne

er bundet af kontrakter. I de tilfælde regnes besparelsen for disse ministerier først ind i afta-

lens 2. eller 3. år. For nogle varer, fx netværkskomponenter, indgår afskrivninger også i be-

regningen af effektiviseringsgevinsten over en 3-årig periode. Dvs. at man beregner et ge-

nerelt mindreforbrug, fordi virksomhederne vil afskrive mindre, når varerne er købt til lavere

priser. For fase 7, som trådte i kraft i 2013, blev ministeriernes ramme i det første år fx be-

skåret med 52,5 mio. kr., mens effektiviseringsgevinsten er beregnet til 79,8 mio. kr. ved fuld

indfasning i 2016.

65. Effektiviseringsgevinsten er beregnet for de enkelte faser i Statens Indkøbsprogram på

grundlag af de aftaler, som er blevet indgået det pågældende år. Beregningen foretages for

så vidt angår genudbud ved at sammenholde priserne i de nye aftaler med priserne på de

tidligere aftaler. For nye udbud foretages et skøn over de priser, som ministerierne forven-

tes at skulle betale for varerne uden en statslig aftale. Prisforskellen beregnes herefter i for-

hold til et skøn over indkøbsvolumen på den nye aftale.

Statens Indkøb har oplyst, at der i beregningen af rammereduktionen for det enkelte år ta-

ges hensyn til, at det på nogle områder er lettere at opnå en høj compliance end på andre.

Derfor foretager Statens Indkøb nogle skønsbaserede nedjusteringer af indkøbsvolumen

og lægger nogle begunstigende antagelser til grund for beregningerne. Statens Indkøb ind-

regner bl.a. en generel rabat på 15 % på udmøntningen af effektiviseringskravene på selv-

ejeområdet og indregner ikke den yderligere effektiviseringsgevinst, som de antager opnås

ved yderligere konkurrenceudsættelse gennem miniudbud. Derudover korrigeres for en ræk-

ke konkrete forhold. For de aftaler, som trådte i kraft i 2013, var Rigspolitiet og Forsvars-

ministeriet fx bundet af flerårige kontrakter for ”Facility Management” og kunne derfor ikke

umiddelbart skifte til leverandøren på den statslige indkøbsaftale. Der korrigeres også ge-

nerelt for gebyr- og indtægtsdækket virksomhed. Fordelingen af rammereduktionen mellem

ministerierne beregnes på grundlag af ministeriernes relative andel af det samlede indkøb

på den pågældende kategori.

Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Statens Indkøb generelt tager hensyn til, at det

på nogle områder er lettere at opnå en høj compliance end på andre, og korrigerer for de

nævnte forhold i fordelingen af rammereduktionen mellem de enkelte ministerier.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STILLINGSKONTROLLEN

B. Stillingskontrollen

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har undersøgt, om der er en effektiv kontrol af chefstillinger i staten, så

der bevares et klart lønhierarki i de højest lønnede stillinger, og så uhensigtsmæssig

lønglidning undgås.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at stillingskontrollen kan bidrage til at sikre, at der

ikke oprettes flere chefstillinger i staten, end Finansministeriet har til hensigt, og at

kontrollen generelt er tilrettelagt på en måde, der understøtter dens formål.

Undersøgelsen viste dog, at oplysningerne i stillingsregistret er meget unøjagtige.

Rigsrevisionen finder, at hvis Finansministeriet fortsat ønsker at anvende stillingskon-

trollen til styring af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover, bør ministeriet sam-

men med departementerne i højere grad sikre, at oplysningerne er konsistente og kor-

rekte, da fejl og unøjagtigheder i registreringerne kan give manglende overblik over

stillingsnummerforbruget, så effekten af stillingskontrollen som styringsværktøj mind-

skes.

Det er ministeriernes ansvar at have overblik over anvendelsen af stillingsnumre og

indrapportere ændringer i stillingsregistret til Finansministeriet. Finansministeriet er

afhængig af ministeriernes indrapporteringer for at kunne føre et effektivt tilsyn med

stillingskontrollen. For at sikre ministeriernes mulighed for at have overblik anbefaler

Rigsrevisionen, at Finansministeriet stiller data fra stillingsregistret lettere til rådighed

for ministerierne. Det vil samtidig give ministerierne bedre mulighed for at følge op og

rette fejl.

Undersøgelsen viste, at alle adspurgte ministerier har en procedure for at sikre, at

virksomhederne overholder det normerede antal stillinger på deres område. For en-

kelte ministerområder vurderes procedurerne dog ikke at give tilstrækkelig sikkerhed

for, at det normerede antal stillinger overholdes.

Rigsrevisionen har desuden ved de løbende lønrevisioner i perioden 2008-2012 i fle-

re tilfælde vurderet, at stillingskontrollen bliver omgået, fx ved at en medarbejder i

lønramme 36 med ledelsesfunktion får løn og tillæg på niveau med lønramme 37.

Rigsrevisionen finder, at det mindsker styringseffekten af stillingskontrollen. Virksom-

hederne bør nøje overveje, hvornår en ansættelse medfører en omgåelse af stillings-

kontrollen.

Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bør overveje, om et forenklet stillingsregi-

ster kan løfte samme opgave som det nuværende stillingsregister, men med færre

administrative resurser.

Indledning

Formål

66. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om der med stillingsregistret var en effek-

tiv kontrol med chefstillinger i staten, så der blev bevaret et klart lønhierarki i de højest løn-

nede stillinger, og så uhensigtsmæssig lønglidning blev undgået. Rigsrevisionen har derfor

undersøgt, om alle stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og derover var påført et stillingsnum-

mer, om ministerierne overholdt det normerede antal stillinger, og om ministerierne rappor-

terede ændringer i stillingsregistret til Finansministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STILLINGSKONTROLLEN

Afgrænsning og metode

67. Undersøgelsen beskæftiger sig udelukkende med stillingsstruktur og løn for chefgrupper-

ne (lønramme 37/løngruppe 1 og derover). Undersøgelsen er ikke rettet mod selve klassifi-

ceringsprocessen af stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og derover.

Undersøgelsen er baseret på data fra Finansministeriets lønstatistiske database (ISOLA) og

data fra Finansministeriets stillingsregister og Statens Lønsystem (SLS). Endvidere har Rigs-

revisionen udsendt spørgeskema om ministeriernes lokale håndtering af stillingskontrollen

og stillingsregistret til alle personalechefer i ministeriernes departementer, da det er departe-

menterne, der har ansvaret for styringen af alle stillingsnumre på ministerområdet.

Endelig har Rigsrevisionen ved de løbende lønrevisioner kontrolleret, om stillingskontrollen

bliver omgået. Denne undersøgelse bygger bl.a. på en gennemgang af de gennemførte re-

visioner i perioden 2008-2012.

Regelgrundlag for stillingskontrollen

68. Stillingskontrollen indebærer, at Finansministeriet skal godkende oprettelsen af alle nye

stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og derover. Finansministeriet fører en oversigt over an-

tallet af godkendte stillinger fordelt på hovedkonti. Formålet med denne styring er at forhin-

dre en uhensigtsmæssig vækst i antallet af stillinger i de øverste lønrammer og at undgå løn-

glidning i disse lønrammer, hvilket kan medføre øget lønglidning i de lavere lønrammer. Så-

ledes skal lønnen i de øverste lønrammer danne et loft for de statslige lønninger.

69. Der er knyttet et stillingsnummer til hver stilling, og der er bindinger på de tildelte stillings-

numre, som gør, at virksomhederne ikke i alle tilfælde kan anvende dem frit. Ved godken-

delsen af oprettelsen af en stilling vurderer Finansministeriet bl.a. de arbejdsopgaver, der er

knyttet til stillingen, og stillingens placering i organisationsstrukturen. Ved omklassificering

til en højere lønramme eller løngruppe skal der ske fornyet klassificering i Finansministeriet.

Ved omplacering af chefer ansat i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse for che-

fer” i løngruppe 1 og 2 foretager ministerområdet selv ændringen under forudsætning af, at

de har et ledigt stillingsnummer. Det er det enkelte departement, der har ansvaret for styrin-

gen af alle ministerområdets stillingsnumre.

Derudover er der en række særregler knyttet til stillingskontrollen, som bl.a. omhandler per-

sonlig omklassificering, udlånte medarbejdere og funktion i højere stilling. Visse grupper er

undtaget for stillingskontrollen. Det gælder fx professorer i lønramme 37 og rektorer på de

almene gymnasier.

70. Det påhviler det enkelte ministerium at meddele Finansministeriet ændringer i stillings-

registret, så Finansministeriet altid har et retvisende billede af det normerede antal stillinger.

Når ministerierne ikke indrapporterer ændringer til Finansministeriet, kan der opstå en række

fejl. Disse fejl vil typisk være:



Det samme stillingsnummer anvendes af 2 ansatte, hvormed den af Finansministeriet

fastsatte normering overskrides.

Et stillingsnummer anvendes i en højere lønramme end den oprindelige klassificering.

Et personligt klassificeret stillingsnummer anvendes af en anden.

Et allerede nedlagt stillingsnummer anvendes.

Der anvendes et stillingsnummer fra en anden hovedkonto på trods af manglende over-

førselsadgang.

Flere af ovenstående fejl kan forekomme mere end én gang pr. lønnummer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STILLINGSKONTROLLEN

b. Mange ansatte uden stillingsnumre og ledige stillingsnumre udhuler stillings-

kontrollen som styringsværktøj

71. Nedenfor gennemgås resultaterne af de analyser, Rigsrevisionen har foretaget af stillings-

registret i ISOLA.

Figur 2 viser fordelingen af stillingsnumre på lønrammer i 2012.

Figur 2. Stillingsnumre fordelt på lønrammer i 2012

Lønramme 41

Lønramme 40

Lønramme 39

Lønramme 42

Lønramme 37

62 %

Lønramme 38

28 %

Kilde: Finansministeriets stillingsregister, november 2012.

Det fremgår af figur 2, at der er et klart stillingshierarki, hvor tæt på

⅔

af de klassificerede

stillinger er i lønramme 37.

72. Rigsrevisionens gennemgang af Finansministeriets stillingsregister har vist, at der er

4.073 stillingsnumre fordelt på 20 ministerområder, heraf 901 stillingsnumre på Ministeriet

for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område, 689 stillingsnumre på

Justitsministeriets område og 568 stillingsnumre på Forsvarsministeriets område.

Ifølge oplysningerne i stillingsregistret er der 644 reelt ledige stillingsnumre, svarende til

16 %. I Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har flere ministerier dog oplyst, at der

ofte er forskelle mellem ministeriernes egne registreringer af stillingsnumre og de register-

oplysninger, de har fra Finansministeriet. Rigsrevisionen har videre modtaget flere ministe-

riers egne opgørelser af ledige stillingsnumre. Opgørelserne viser, at stillingsregistrets op-

lysninger på flere ministerområder er misvisende og i værste fald uanvendelige. Antallet af

reelt ledige stillingsnumre er derfor vanskeligt at opgøre. Finansministeriet har oplyst, at de

mange ressortændringer i 2011 var en udfordring for systemet, og det var vanskeligt at hol-

de stillingsregistret ajourført. Dette understreger vigtigheden af, at ministerierne meddeler

ændringer til Finansministeriet, og at Finansministeriet holder stillingsregistret ajour og føl-

ger op på, om registreringerne er korrekte.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STILLINGSKONTROLLEN

Ved ansøgning til Finansministeriet om oprettelse af nye stillinger skal ministeriet i ansøgnin-

gen redegøre for antallet af ledige stillinger på ministerområdet. På grund af de mange unøj-

agtigheder i stillingsregistret vurderer Rigsrevisionen, at det er vanskeligt for Finansministe-

riet at danne sig et overblik over, om der i forvejen er ledige stillingsnumre, som kan anven-

des, eller om det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen om et nyt stillingsnum-

mer. Rigsrevisionen finder, at fejl og unøjagtigheder i registreringerne kan give manglende

overblik over stillingsnummerforbruget, så effekten af stillingskontrollen som styringsværk-

tøj mindskes. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet og departementerne i fællesskab

bør få rettet op på unøjagtighederne i stillingsregistret.

Gennemgangen har også vist, at der samlet set for alle ministerier tilsyneladende er 251 an-

satte uden stillingsnummer, hvilket Rigsrevisionen vurderer er et højt antal. Rigsrevisionen

finder, at hvis Finansministeriet fortsat ønsker at anvende stillingskontrollen til styring af an-

tallet af stillinger i lønramme 37 og derover, bør ministeriet sammen med departementerne i

højere grad følge op på antallet af ansatte uden stillingsnummer.

Udfordringer for ministerierne

73. 18 af 20 ministerier bekræftede i Rigsrevisionens spørgeskema, at de havde en proce-

dure for at sikre, at virksomhederne overholder det normerede antal stillinger på minister-

området. De fleste ministerier har til dette formål en lokal oversigt over antallet af stillinger

og en procedure om, at alle stillingsoprettelser i lønramme 37 og derover skal godkendes i

departementet. De underliggende virksomheders stillingskontrol håndteres således typisk

af departementerne. Alle adspurgte ministerier har en procedure for at sikre, at virksomhe-

derne overholder det normerede antal stillinger på ministerområdet. Baseret på det høje an-

tal ansatte uden et tilknyttet stillingsnummer vurderes procedurerne dog ikke i alle tilfælde

at have tilstrækkelig sikkerhed til at kunne overholde det normede antal stillinger.

9 af ministerierne har oplyst, at der ikke umiddelbart er udfordringer forbundet med stillings-

kontrollen, eller at der kun er få og ubetydelige udfordringer. 7 ministerier svarer, at de me-

ner, der er én eller flere udfordringer forbundet med stillingskontrollen, herunder at de op-

lysninger, de får fra Finansministeriet, ikke stemmer overens med de oplysninger, de selv

har til rådighed, og at systemet er administrativt tungt, fordi alle oplysninger skal hentes via

Finansministeriet, og fordi det kræver resurser at indrapportere ændringer til registret.

74. Rigsrevisionen undersøger ved de løbende revisioner, om de statslige virksomheder

overholder stillingskontrollen. For det første undersøges det, om alle medarbejdere i løn-

ramme 37 eller derover har et stillingsnummer. For det andet ses der på, om der er med-

arbejdere, der burde være klassificeret i lønramme 37 eller derover.

I perioden 2008-2012 konstaterede Rigsrevisionen, at medarbejdere i lønramme 37 og

derover manglede stillingsnummer i 12 af de i alt 83 lønrevisioner, hvor stillingskontrollen

blev undersøgt, svarende til 14 %.

Rigsrevisionen har desuden i flere tilfælde vurderet, at stillingskontrollen bliver omgået ved,

at medarbejdere med en ledelsesfunktion, der kan sammenlignes med andre ledere i løn-

ramme 37, ansættes i lønramme 36 med tillæg, så den samlede aflønning svarer til lønnen

for ledere ansat i lønramme 37. Virksomhederne skal ikke konsultere Finansministeriet ved

oprettelse af stillinger i lønramme 36 og derunder. I perioden 2008-2012 konstaterede Rigs-

revisionen, at stillingskontrollen blev omgået i 13 af de i alt 83 lønrevisioner, hvor stillings-

kontrollen blev undersøgt, svarende til 16 %. Rigsrevisionen finder, at omgåelse af stillings-

kontrollen mindsker den centrale styringseffekt af stillingskontrollen. Virksomhederne bør

nøje overveje, hvornår en ansættelse af en medarbejder i lønramme 36 med ledelsesfunk-

tion medfører en omgåelse af stillingskontrollen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STILLINGSKONTROLLEN

75. Ministerierne er ligeledes blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan deres arbejde med

stillingskontrollen eventuelt ville kunne lettes. Hertil svarer en række ministerier, at det ville

lette deres arbejde betydeligt, hvis de selv havde adgang til at trække opdaterede data om

stillingsregistret, eventuelt via ØS-LDV, i stedet for at skulle have disse oplysninger tilsendt

fra Finansministeriet, som det er proceduren i dag. Rigsrevisionen anbefaler, at Finansmini-

steriet stiller data fra stillingsregistret lettere til rådighed for ministerierne, eventuelt via ØS-

LDV, for at lette ministeriernes adgang til at skaffe oplysninger om stillingsnumre og dermed

også give bedre mulighed for at blive opmærksom på eventuelle uoverensstemmelser mel-

lem registeroplysninger og de faktisk anvendte stillingsnumre.

76. Ministerierne nævner endvidere, at det kunne være hensigtsmæssigt at erstatte den nu-

værende stillingskontrolstruktur med et administrativt lettere system, som fokuserer på antal-

let af normerede stillinger i hver lønramme. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bør

overveje, om et forenklet stillingsregister kan løfte samme opgave som det nuværende stil-

lingsregister, men med færre administrative resurser.

77. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet genkender de problemstillinger, der påpeges

af Rigsrevisionen. Finansministeriet har gennem nogen tid overvejet den nuværende udform-

ning af stillingskontrollen og stillingsregistret. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bør

inddrage de påpegede problemstillinger i den kommende udformning af stillingskontrollen

og stillingsregistret, herunder navnlig at stillingsregistret indeholder korrekte oplysninger, så

styringseffekten bevares, og formålet med stillingskontrollen opfyldes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

C. Personaleadministrative centre

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har undersøgt opgavevaretagelsen i 4 personaleadministrative centre

i staten. Centrene varetager hovedparten af de løn- og personaleadministrative opga-

ver på deres ministerområde.

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative center

understøttede en effektiv og velfungerende personaleadministration. Centret betjen-

te virksomhederne på ministerområdet ensartet og med sikre forretningsgange.

Erhvervs- og Vækstministeriets personaleadministrative center blev etableret i 2012,

og her har Rigsrevisionen konstateret flere svagheder i opgaveløsningen. Ministeriet

har taget Rigsrevisionens bemærkninger om intern organisering til efterretning og har

foretaget ændringer af de interne forretningsgange i centret.

Finansministeriets og Miljøministeriets personaleadministrative centre havde generelt

en ensartet sagsbehandling på tværs af virksomhederne i overensstemmelse med

aftaler betinget af specifikke forskelle mellem virksomhederne.

Rigsrevisionen vurderer, at centralisering på de enkelte ministerområder kan være ef-

fektiv og potentielt resursebesparende. Men ud over et potentiale for bedre resurse-

udnyttelse indebærer centraliseringen også særlige udfordringer. Rigsrevisionen vur-

derer, at etableringen af personaleadministrative centre er en stor organisatorisk ud-

fordring, som bør understøttes af tilstrækkelig ledelseskraft og gennemtænkes nøje

både før og under implementeringen. Rigsrevisionen finder bl.a., at lønkontroller og

forretningsgange i forbindelse med så grundlæggende ændringer bør gennemgås på

baggrund af en konkret risikovurdering. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at standar-

disering typisk er nødvendig for at opnå stordriftsfordele, ligesom fastlæggelse af an-

svar og klare beføjelser er nødvendig for at sikre korrekt lønudbetaling. Derfor bør de-

partementer og virksomheder være klar til at tage konsekvenserne af centralisering,

bl.a. ved at opgive individuelle rutiner.

Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsens resultater opstillet en række anbe-

falinger, som ministerierne og de personaleadministrative centre bør være opmærk-

somme på, hvis et personaleadministrativt center skal øge kvaliteten af opgaveløs-

ningen og gøre administrationen mere effektiv.

Indledning

78. Løn- og personaleområdet i staten har gennem de senere år været præget af, at løn- og

personaleforvaltningen samles i personaleadministrative centre. Der var ultimo 2012 etable-

ret personaleadministrative centre på 12 ministerområder. Det primære formål med centre-

ne er at kunne løse opgaverne bedre og billigere ved at opnå stordriftsfordele.

79. Personaleadministrative centre er underlagt samme regler som staten i øvrigt, men ud-

fordringerne er i praksis anderledes, når sagsbehandlingen ikke sker direkte i virksomheden.

Det er fortsat de enkelte virksomheder, der har ansvaret for, at lønbevillingen overholdes, at

lønnen er korrekt, og at dispositionerne er i overensstemmelse med reglerne. Et vilkår ved

denne organisering er således, at opgaverne løses i det personaleadministrative center,

mens ansvaret ligger hos den enkelte virksomhed.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

Hertil kommer, at et personaleadministrativt center skal håndtere lønudbetalinger for langt

over tusinde medarbejdere, som er ansat i forskellige virksomheder, hvilket kan have både

fordele og ulemper. En samling af opgaverne i et fælles center kan synliggøre effektivise-

ringsmuligheder, fx ved standardisering og indførelse af fælles digitale systemer, ligesom

centret potentielt bedre kan tilrettelægge de interne kontroller effektivt, hvis den forøgede vo-

lumen i sagsbehandlingen anvendes aktivt til opsamling af viden for at styrke det faglige mil-

jø. På den anden side bliver organiseringen mere kompleks, og sagsbehandlingskæden bli-

ver længere, hvilket stiller større krav til klare forretningsgange, ansvarsområder, styring, sy-

stemunderstøttelse mv.

Formål og afgrænsning

80. Rigsrevisionen har undersøgt opgavevaretagelsen i 4 personaleadministrative centre i

Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljøministe-

riet. Centrene administrerer tilsammen en lønsum på ca. 4 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. De reviderede ministerområder fordelt på årsværk, lønsumsforbrug og antal virksomheder

Årsværk

Lønsumsforbrug

(Mio. kr.)

692

1.168

1.013

1.153

Antal virksomheder

på ministerområdet

serviceret af et center

§ 7. Finansministeriet

1.294,3

2.143,0

1.964,0

2.303,0

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 23. Miljøministeriet

Ekskl. § 07.31.01. Generelle tilskud til Grønland.

Kilde: Finansministeriets database ISOLA (Statslige forbrugstal for 2012) og ministeriernes hjemmesider.

81. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om de personaleadministrative cen-

trene understøtter en korrekt og hensigtsmæssig løn- og personaleadministration. Det har

endvidere været formålet at opsamle erfaringer på området og komme med anbefalinger

om de forhold, som ministerierne skal være opmærksomme på, hvis et personaleadmini-

strativt center skal øge kvaliteten af opgaveløsningen og gøre administrationen mere effek-

tiv via bl.a. stordriftsfordele. Undersøgelsen har ikke haft til formål at vurdere, om effektivi-

seringspotentialet ved etableringen af centrene er realiseret, og om stordriftsfordele er op-

nået, men om organiseringen og forretningsgangene understøtter, at fordelene kan opnås.

Afsnittet er struktureret efter Rigsrevisionens anbefalinger:



Overvej den interne organisering og styringsbehovet.

Gør beføjelserne klare.

Hav fokus på systemunderstøttelse fra starten.

Identificer risici ud fra de valgte forretningsgange, og fastlæg kontrolstrategi herudfra.

Fastlæg ansvaret mellem departement og virksomheder, og vær klar til at tage konse-

kvensen.

Metode

82. Afsnittet er baseret på Rigsrevisionens lønrevisioner og omfatter interviews, stikprøve-

vis gennemgang af sager og gennemgang af materiale, fx skriftlige forretningsgange. Data-

indsamlingen er afsluttet i maj 2013.

Ved revisionen af hvert af de personaleadministrative centre er der taget udgangspunkt i

2-4 virksomheder, hvis opgaver løses i centret. Derudover indgår Rigsrevisionens erfaringer

fra øvrige lønrevisioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

Overvej den interne organisering og styringsbehovet

83. Rigsrevisionen anbefaler generelt, at departementerne afvejer fordele og ulemper ved

forskellige styringsmodeller og tilrettelægger organiseringen internt i det personaleadmini-

strative center i forhold til styringsbehovet med fokus på, at sagsbehandlingen i praksis er

ensartet og sikker på tværs af virksomhederne.

84. De personaleadministrative centre i undersøgelsen var organiseret efter 2 principper.

Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet havde en

HR-partnermodel. Modellen betyder, at virksomhederne på ministerområderne ikke har selv-

stændige HR-enheder, men betjenes af en HR-partner, som er ansat i det personaleadmi-

nistrative center. På Miljøministeriets område har man valgt en model, hvor virksomheder-

ne stadig har egne HR-enheder og personalechefer.

På de 3 ministerområder, der har en HR-partnermodel, fungerer HR-partneren som binde-

led mellem det personaleadministrative center og virksomheden og befinder sig typisk i virk-

somheden flere dage om ugen. HR-partneren skal sikre, at virksomheden betjenes af cen-

tret ud fra et kendskab til virksomhedens specifikke vilkår og udfordringer.

85. I Erhvervs- og Vækstministeriet havde det personaleadministrative center etableret et

administrativt team, som er underopdelt i 3 grupper. Hver virksomhed på ministerområdet

var tilknyttet én enkelt gruppe i centret, som varetog alle typer af administrative opgaver for

virksomheden. Rigsrevisionen konstaterede, at forretningsgange, lønudbetalinger og interne

kontroller i praksis ikke konsekvent foregik ensartet på tværs af de 3 grupper. Der forekom

således i nogen grad en utilsigtet forskelsbehandling ved betjeningen af virksomhederne.

Erhvervs- og Vækstministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger om intern organi-

sering til efterretning og har efter revisionsbesøget i april 2013 foretaget såvel ændringer

som opstramninger i forhold til de interne forretningsgange i centret.

86. I Miljøministeriet havde det personaleadministrative center ligeledes organiseret sig med

sagsbehandlergrupper dedikeret til bestemte virksomheder. Finansministeriets center hav-

de i de fleste forhold en fast tilknytning mellem den enkelte administrative medarbejder og

hver virksomhed, understøttet af HR-partneren for den pågældende virksomhed. Samlet set

foretog begge centre ved udgangen af 2012 – i det store og hele – en ensartet sagsbehand-

ling på vegne af virksomhederne i overensstemmelse med aftaler betinget af specifikke for-

skelle mellem virksomhederne. Begge centre anvendte bl.a. tjeklister, der understøttede en

ensartet sagsbehandling på tværs af virksomhederne.

87. Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative center havde organiseret arbejdet

efter opgavetype, så alle administrative medarbejdere typisk indgik i betjeningen af alle virk-

somheder. Virksomhederne blev betjent ensartet med kun små og tilsigtede variationer i

sagsbehandlingen, som er betinget af specifikke forskelle i virksomhederne. Sagsbehand-

lingen blev understøttet af, at centret i praksis havde effektive interne kontroller. Centret an-

vendte ikke tjeklister, men havde bl.a. en styring og intern kontrol, som bestod i, at den per-

sonadskilte kontrol af ansættelsesbreve kun måtte udføres af udvalgte erfarne medarbejde-

re, herunder teamledere.

Rigsrevisionen vurderer, at en enhedsorganisering som i Beskæftigelsesministeriet kan un-

derstøtte, at sagsbehandling foregår effektivt, fx ved personaleudskiftning, sygdom og fe-

rie.

88. Undersøgelsen giver ikke belæg for at anbefale én form for organisering. I et persona-

leadministrativt center, hvor forskellige sagsbehandlere håndterer lønudbetaling mv. på

vegne af flere virksomheder, er det væsentligt at have klare og ensartede forretningsgan-

ge, som i praksis udføres ens af alle sagsbehandlere.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

Gør beføjelserne klare

89. Rigsrevisionen anbefaler generelt, at beføjelserne gøres klare. Det bør være klart, hvem

der må hvad i virksomhederne og i det personaleadministrative centrer. Fx bør en eventuel

HR-partners beføjelser være entydigt fastlagt, bl.a. for at regnskabsbekendtgørelsens krav

til disponering overholdes. Samtidig bør centrene have en klar og entydig beføjelse til at af-

vise mangelfulde lønordrer, så der opnås en sikker og korrekt lønudbetaling, hvor dobbelt-

arbejde undgås.

Disponering

90. Løn må alene udbetales på grundlag af en lønordre fra en medarbejder, der har ret til at

disponere over virksomhedens lønbevilling.

Erhvervs- og Vækstministeriet havde fastlagt bestemmelser for ministerområdet, som inde-

bar, at afholdelse af udgifter til fx nyansættelser ikke behøvede at blive beordret eller be-

kræftet aktivt og skriftligt af en medarbejder med dispositionsret.

Rigsrevisionen konstaterede, at medarbejdere i de personaleadministrative centre i nogle

tilfælde disponerede på vegne af virksomhederne. I Beskæftigelsesministeriet måtte én ud

af 3 HR-partnere i centret i begrænset omfang disponere over lønudgifter på vegne af den

virksomhed, som HR-partneren betjente. Det gjaldt dog kun sager om udbetaling af merar-

bejde, som HR-partneren kunne disponere over på grundlag af chefgodkendte time- og mer-

arbejdsopgørelser og inden for en fastlagt budgetramme. Hverken i Miljøministeriet eller i

Finansministeriet havde det personaleadministrative center ret til at disponere over lønud-

gifter på vegne af de betjente virksomheder.

91. Alle 4 personaleadministrative centre havde i praksis udfordringer med at sikre, at løn-

nen blev udbetalt på baggrund af en korrekt disponering. Disse udfordringer var dog meget

forskelligartede. I Finansministeriets center blev kravene om disponering i al væsentlighed

overholdt. I Erhvervs- og Vækstministeriet var det generelle billede derimod, at centret ikke

konsekvent udbetalte lønnen på baggrund af korrekt disponering. Fx havde en HR-partner,

som ikke havde dispositionsret, beordret udbetaling af et væsentligt antal merarbejdstimer

med tillæg på 50 %. En sagsbehandler i centret valgte dog at fravige lønordren og udbetal-

te timerne uden tillæg på 50 %, og Rigsrevisionen kunne ikke på det foreliggende grundlag

vurdere, om den udbetalte løn var korrekt.

92. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der er fokus på, at regnskabsbekendtgørelsens

krav til disponering overholdes, herunder at virksomhederne altid har ansvaret for lønbevil-

lingen og alle disponeringer heraf.

Hvis dele af virksomheders dispositionsbeføjelser henlægges til et personaleadministrativt

center, medfører det, at virksomheden ikke har direkte instruktionsbeføjelse over for de med-

arbejdere, der disponerer over virksomhedens lønbevilling. Rigsrevisionen vurderer derfor,

at hvis dispositionsretten uddelegeres, så bør opgavesplit, beløbsgrænser og vilkår beskri-

ves entydigt. En sådan beskrivelse af vilkår mv. bør løbende opdateres i takt med eventu-

elle ændringer af faktiske forretningsgange, interne kontroller og øvrige relevante forhold i

virksomhederne og i centret. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at uddelegering af disposi-

tionsretten kan indebære, at virksomhederne må bruge flere resurser på løbende at kontrol-

lere, hvad centret har udbetalt og disponeret på vegne af virksomheden.

Uanset hvordan dispositionsrettigheder, forretningsgange og interne kontroller er tilrettelagt

i relation til det enkelte personaleadministrative center, finder Rigsrevisionen, at det ved af-

holdelse af lønudgifter altid bør dokumenteres entydigt, at der er foretaget korrekt dispone-

ring, jf. kravene i regnskabsbekendtgørelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

Oversendelse af mangelfulde lønordrer til det personaleadministrative center

93. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at lønudbetalingen i nogle tilfælde er sket på trods

af mangelfulde lønordrer fra virksomheden til det personaleadministrative center, hvilket bå-

de kan medføre udbetaling af forkert løn og mangelfuld dokumentation af lønudbetalingerne.

Beskæftigelsesministeriets personaleadministrative center afviser som hovedregel eventu-

elle mangelfulde lønordrer fra virksomhederne, der derfor må fremsende en ny ordre, hvor

alle nødvendige oplysninger fremgår. Beskæftigelsesministeriet håndhæver som hovedre-

gel også denne kontrol, selv hvis det betyder, at en medarbejder først modtager ydelsen, fx

merarbejdshonorering, ved næstkommende lønudbetaling eller må modtage acontoløn, ind-

til den korrekte lønsammensætning kan fastlægges.

Rigsrevisionen finder, at de personaleadministrative centre som hovedregel bør returnere

lønordrer, der mangler fyldestgørende oplysninger, med henblik på en fornyet fremsendel-

se. Rigsrevisionen vurderer, at en sådan stram kontrol af oversendte lønordrer ikke blot un-

derstøtter en sikker og korrekt lønudbetaling, men også understøtter en optimering af resur-

seforbruget i både det personaleadministrative center og virksomheden, idet dobbeltarbej-

de minimeres.

Hav fokus på systemunderstøttelse fra starten

94. I de personaleadministrative centre understøttes opgaveløsningen af forskellige syste-

mer, fx journal- og tidsregistreringssystemer. På nogle ministerområder anvender virksom-

hederne forskellige systemer og forskellige versioner af samme system. Fx anvender virk-

somhederne på Erhvervs- og Vækstministeriets område forskellige versioner af tidsregistre-

ringssystemet Mtid, og Beskæftigelsesministeriet har først primo 2013 udfaset et utidssva-

rende tidsregistreringssystem.

Når de personaleadministrative centre skal håndtere forskellige systemer eller systemver-

sioner med flere virksomhedstilpassede funktioner, øges kompleksiteten i forretningsgan-

gene, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering kan gøre det vanskeligere at realisere effek-

tiviseringspotentialet, ligesom det kan være vanskeligt at opnå en korrekt og sikker admini-

stration.

Rigsrevisionen anbefaler derfor, at departementerne har fokus på systemunderstøttelsen,

når der skal etableres et personaleadministrativt center. Der bør lægges en plan for hånd-

tering af sammenlægning eller udskiftning af administrative systemer på hele ministerom-

rådet, så systemernes funktionaliteter og den praktiske anvendelse af systemerne kan un-

derstøtte opgavevaretagelsen mest effektivt.

95. De 4 undersøgte personaleadministrative centre har alle valgt at overføre personalesa-

ger til et fælles journalsystem, der anvendes på hele ministerområdet, selv om sammen-

lægningen af systemer umiddelbart har været resursekrævende. Erhvervs- og Vækstmini-

steriet har samlet personalesagerne ved at udskrive alle sager i fysisk format fra det hidti-

dige journaliseringssystem i virksomheden for derefter at skanne sagsakterne ind igen og

lægge dem på den relevante sag i departementets journaliseringssystem. En proces, der

er resursekrævende, når omjournaliseringen skal foretages uden fejl og resultere i perso-

nalesager, som foreligger i en anvendelig kvalitet. I Erhvervs- og Vækstministeriet blev pro-

cessen foretaget over flere omgange, da ikke alle personalesager var oprettet efter første

indskanning. Videre manglede der ofte beslutningsnotater på sagerne, og der var risiko for,

at sagerne ikke var komplette. Efter den anden indskanning og kvalitetssikring var der ret-

tet op på flere af de tidligere konstaterede fejl og mangler ved personalesagerne.

Mangelfulde journalsager kan modvirke effektiv sagsbehandling. Fx kan det have konse-

kvenser på langt sigt i form af mangelfuldt beslutningsgrundlag ved senere lønforhandlin-

ger, udnævnelser, afskedigelser mv. Samtidig kan en svært overskuelig journalsag øge

centrets resurseforbrug unødigt, når oplysninger senere skal fremskaffes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

Når antallet af sagsbehandlere øges efter sammenlægningen af opgaver i et personalead-

ministrativt center, stiger risikoen for, at oplysninger journaliseres uensartet, især hvis data-

disciplinen er lav. I Beskæftigelsesministeriet var det forholdsvist nemt at finde frem til rele-

vante dokumenter fra journalsystemet, da titlerne på de journaliserede dokumenter var si-

gende for og målrettet indholdet af dokumentet. Rigsrevisionen vurderer, at der lige fra eta-

bleringen bør etableres en god journalstruktur og datadisciplin blandt sagsbehandlerne, så

det ved efterfølgende sagsbehandling er muligt at få et hurtigt og sikkert overblik over ind-

holdet i en personalesag.

96. De 4 personaleadministrative centre har også haft udfordringer med at sammenlægge

og standardisere tidsregistreringssystemer. Rigsrevisionen vurderer, at det er meget for-

skelligt, i hvor høj grad centrene udnytter systemernes funktioner til intelligente kontroller og

resursebesparende tiltag. Forskellene skyldes primært manglende funktioner i eksisteren-

de systemer, men i enkelte tilfælde også manglende udnyttelse af eksisterende funktioner.

e. Identificer risici ud fra de valgte forretningsgange, og fastlæg kontrolstrategi

herudfra

97. Rigsrevisionen anbefaler generelt at identificere risici ud fra de valgte forretningsgange

og at fastlægge kontrolstrategi herudfra. Kontrolstrategien bør tage hensyn til væsentlighed

og risiko, og forretningsgangene bør tilrettelægges ud fra, at risikobilledet er forandret på

grund af de mange led, der indgår i sagsbehandlingskæden. Målet bør være at identificere

og vurdere alle risici ved sagsbehandlingen – fra virksomhedens disponering af lønudgift

over sagsbehandlingstrin i det personaleadministrative center til endelig kontrol af den fore-

tagne lønudbetaling. Videre vurderer Rigsrevisionen, at risikovurderingen bør tage stilling

til det forhold, at Økonomiservicecentret (ØSC) ikke har mulighed for at erstatte eventuelle

tab, som ØSC påfører virksomhederne. Samlet vurderer Rigsrevisionen, at en solid kon-

trolstrategi for løn- og personaleområdet både kan imødegå fejl og sikre, at kontroller udfø-

res mere effektivt, og at dobbeltkontroller undgås.

98. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af sager i de 4 personaleadministrative

centre viste ikke tilfælde af besvigelser. Der var dog stor forskel på, hvor sikre kontrollerne

var, og hvilken beskyttelse de ydede mod risikoen for besvigelser, ligesom der var stor for-

skel på, hvor mange fejl der var opstået i de 4 centre. Rigsrevisionen konstaterede, at der

var et svagt kontrolmiljø i Erhvervs- og Vækstministeriets center. Medarbejdere i centret og

delvist i virksomhederne havde enkeltvis haft fuld rådighed over lønsystemet, bl.a. fordi for-

udsatte kontroller ikke konsekvent blev gennemført. De konstaterede svagheder og fejl ved-

rørte oversendelsesprocedurer, dokumentation af grundbilag, inddatakontrol i HR-Løn, ud-

datakontrol og utilstrækkelige forskrifter for lønkontrol.

99. De 4 personaleadministrative centre havde i varierende omfang skriftlige retningslinjer

for interne kontroller. Ingen af centrene havde dog en sammenhængende kontrolstrategi

baseret på identifikation og vurdering af risiko og væsentlighed på ministerområdet.

De interne kontroller på lønområdet har forskellige delformål, hvor nogle knytter sig til ét el-

ler flere led i sagsbehandlingskæden. Ét af de grundlæggende principper for de interne kon-

troller er funktionsadskillelse, der både skal understøtte, at lønnen er korrekt, og at der ikke

forekommer besvigelser. Rækkefølgen af de interne kontroller i sagsbehandlingskæden

kan have stor betydning, og forskellige interne kontroller kan understøtte eller overflødig-

gøre hinanden, afhængigt af hvordan forretningsgangene er tilrettelagt. Rigsrevisionen vur-

derer, at det generelt er mest resurseeffektivt at opdage og korrigere fejl så tidligt som mu-

ligt i sagsbehandlingskæden. Det er samtidig vigtigt at kontrollere beregningen af lønnen i

lønsystemet, så det sikres, at den beregnede løn er korrekt, inden den udbetales.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

PERSONALEADMINISTRATIVE CENTRE

100. Efter oprettelsen af de personaleadministrative centre er det fortsat virksomhederne,

der har ansvaret for, at lønbevillingen overholdes, og at medarbejderne modtager korrekt

løn. Rigsrevisionen har erfaring for, at det kan være vanskeligt at fastlægge, hvordan virk-

somheden kan leve op til det ansvar, når opgaverne varetages af et personaleadministra-

tivt center.

101. Virksomhederne på de 4 undersøgte ministerområder foretog en detaljeret løbende

budgetopfølgning på lønområdet, der indirekte kan betragtes som en form for lønkontrol.

Virksomhedernes bestillinger til det personaleadministrative center om iværksættelse af lø-

bende lønudbetalinger og øvrige ændringer i lønnen har form af lønordrer. Virksomheder-

ne kontrollerede dog ikke, om alle oversendte lønordrer blev behandlet, og om de blev be-

handlet efter hensigten, så den udbetalte løn var korrekt og i overensstemmelse med gæl-

dende regler for statsligt ansatte.

102. Kun i ét tilfælde konstaterede Rigsrevisionen, at en virksomhed foretog lokal kontrol,

som i højere grad medvirkede til at sikre korrekt udbetaling af løn. Virksomheden (på Er-

hvervs- og Vækstministeriets område) afholdt ugentlige møder om resursestyringen og tog

i den forbindelse stilling til konkrete ændringer i medarbejdernes udbetalte løn. Rigsrevisio-

nen vurderede, at virksomhedens tætte kontrol med udviklingen i den udbetalte løn – kom-

bineret med virksomhedens konsekvente sikring af, at der alene indrapporteres lønordrer

fra en dispositionsberettiget – i nogen grad kunne imødegå de risici for udbetaling af for-

kert løn, som det svage kontrolmiljø i det personaleadministrative centrer indebar.

103. Rigsrevisionen vurderer, at det ved fastlæggelse af en kontrolstrategi kan være hen-

sigtsmæssigt, at der i virksomhederne foretages en sandsynlighedskontrol på baggrund af

det lokale kendskab. Dvs. at udbetalinger hver måned ses igennem for åbenlyse fejl. Vide-

re vurderer Rigsrevisionen, at en tæt kontakt mellem virksomhederne og de personalead-

ministrative centre er hensigtsmæssigt for at sikre, at virksomhederne fortsat har føling med

personale- og lønområdet og fortsat kan disponere lønudgifterne på et kvalificeret grundlag,

samt understøtte virksomhederne i at overholde lønbevillingen og udbetale korrekt løn.

Fastlæg ansvaret mellem departement og virksomheder, og vær klar til at

tage konsekvensen

104. Den organisatoriske placering af et personaleadministrativt center i et departement el-

ler i en virksomhed har betydning for centrets gennemslagskraft.

Det er en forudsætning for at opnå stordriftsfordele, at virksomhederne tilpasser deres for-

retningsgange og eventuelt opgiver individuelle rutiner, så det bliver muligt at standardise-

re forretningsgangene i centret. Det gælder bl.a. i forhold til rekruttering, oversendelsespro-

cedurer og systemanvendelse.

Rigsrevisionen vurderer, at et center placeret i et departement har lettere ved at få de ser-

vicerede virksomheder til at tilpasse deres interne forretningsgange, da virksomhederne

formelt er underordnet departementet.

Rigsrevisionen vurderer, at hvis centret placeres i en virksomhed og skal betjene hele mi-

nisterområdet, så bør departementet sikre centret tilstrækkelig opbakning over for de øvri-

ge virksomheder til, at forretningsgangene kan standardiseres under hensyn til virksomhe-

dernes behov og egenart, og så stordriftsfordele kan opnås.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

D. Effektiv administration i staten

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

”Effektiv administration i staten” er titlen på en sparerunde i centraladministrationen

gældende fra 1. januar 2012. Formålet var at opnå budgetreduktioner og samtidig

målrette centraladministrationens arbejde mod kerneopgaverne. Ministerierne skulle

således finde budgetreduktionerne ved at skære de ikke-prioriterede opgaveområder

væk og effektivisere øvrige områder, hvis det var muligt.

Rigsrevisionen har undersøgt 10 ministeriers udmøntning af ”Effektiv administration i

staten”. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 9 af de undersøgte ministerier tilret-

telagde arbejdet med ”Effektiv administration i staten” ud fra Finansministeriets ret-

ningslinjer. Undersøgelsen viste således, at ministeriernes beslutninger om budget-

reduktioner var baseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne generelt

foretog en aktiv prioritering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og i

den forbindelse søgte at friholde kerneopgaverne. Undersøgelsen viste videre, at mi-

nisterierne generelt har igangsat initiativer, der sandsynliggør, at de opnår de plan-

lagte effektiviseringspotentialer. Undersøgelsen viste endelig, at kun 2 ud af 10 mini-

sterier valgte at benytte sig af konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelsen af

handlingsplanerne.

Justitsministeriet tog udgangspunkt i 3 budgetanalyser for de 3 største virksomhe-

der. Justitsministeriets departement valgte i arbejdet med ”Effektiv administration i

staten” en dialogbaseret proces internt og i forhold til de underliggende virksomhe-

der. Der forelå derfor ikke notater eller referater af væsentlige møder og beslutninger,

som Rigsrevisionen kunne gennemgå ved undersøgelsen. Rigsrevisionen kunne på

den baggrund ikke vurdere, om departementet i tilstrækkelig grad havde sikret en ak-

tiv prioritering og friholdelse af kerneopgaverne. Rigsrevisionen finder, at departe-

mentet bør dokumentere sin koncernstyring og kommunikation med de underliggen-

de virksomheder.

Rigsrevisionen finder det positivt, at 9 af de undersøgte ministerier har sikret en ak-

tiv prioritering, hvor kerneopgaverne i videst muligt omfang er friholdt i prioriteringer-

ne af budgetreduktionerne.

Indledning

105. Rigsrevisionen har gennemført en tværgående undersøgelse af ”Effektiv administration

i staten” (herefter benævnt Effektiv administration). Effektiv administration indebar, at udgif-

terne til løn og øvrig drift ble reduceret med 2,5 % i 2012 og yderligere 2,5 % i 2013, så det

samlede bevillingsfald bliver 5 % i 2013. Formålet med Effektiv administration var at opnå

budgetreduktioner til brug for finansiering af BoligJobplanen fra 2011 og samtidig målrette

centraladministrationens arbejde mod kerneopgaverne. Ministerierne skulle således finde

budgetreduktionerne ved at skære de ikke-prioriterede opgaveområder væk og effektivise-

re øvrige områder, hvis det var muligt. Budgetreduktionerne skulle ske ud over den årlige

driftsrammereduktion på 2 % og de budgetreduktioner, der blev vedtaget i forbindelse med

genopretningsaftalen og øvrige ministerområdespecifikke rammefald.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

Tabel 2. Samlet bevillingsfald i perioden 2012-2015 (2012-priser)

(Mio. kr.)

2012

Samlet udmeldt bevillingsfald i perioden 2012-2015

- heraf Effektiv administration

- heraf effektiviseringerne fra genopretningsaftalen

- heraf andet (omprioriteringsbidrag, udløb af bevillinger mv.)

Note: Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

Kilde: Handlingsplanerne, som blev godkendt af regeringens økonomiudvalg.

÷1.050

÷468

÷260

÷322

2013

÷2.000

÷901

÷454

÷645

2014

÷2.421

÷901

÷454

÷1.066

2015

÷2.687

÷901

÷453

÷1.333

106. Finansministeriet anbefalede i 2011, at ministerierne ved formuleringen af strategien

for Effektiv administration tog udgangspunkt i en kortlægning af ministerområdets daværen-

de opgaver og resurseforbrug. Kortlægningen skulle anvendes til at vurdere, i hvilken grad

virksomhedernes opgaver understøttede ministerområdets overordnede mission og vision,

herunder om resurser blev anvendt på kerneopgaver frem for øvrige opgaver. Den konkrete

udmøntning af budgetreduktionerne blev fastlagt på baggrund af strategier udarbejdet af mi-

nisterierne med forslag til mål, prioriteringer og indsatser for de kommende år i form af en

handlingsplan for udmøntning af Effektiv administration for hvert ministerområde.

Formål, afgrænsning og metode

107. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om departementernes og virksom-

hedernes beslutninger om budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data,

om de aktivt prioriterede deres initiativer for at opnå de udmeldte krav, og om de søgte at

friholde kerneopgaverne og ikke blot benyttede en ligelig fordeling af budgetreduktionerne

(grønthøster). Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om departementerne og virksomhe-

derne har igangsat initiativer, der sandsynliggør, at de opnår de planlagte effektiviserings-

potentialer. Rigsrevisionen har endelig undersøgt, om ministerierne har gjort brug af eks-

terne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af selve handlingsplanerne og baggrun-

den herfor.

108. Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet handlingsplanerne for udmøntning af Ef-

fektiv administration, herunder den centrale prioritering og udarbejdelse af handlingsplanen.

På ministerieniveau har undersøgelsen fokuseret på departementets koncernstyrende rolle.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, i hvilket omfang departementet kan dokumentere bå-

de processen ved udarbejdelse af handlingsplanen og datagrundlaget for handlingsplanen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

109. Tabel 3 viser de bevillingsmæssige konsekvenser af Effektiv administration på de en-

kelte ministerområder. De ministerområder, der indgik i Rigsrevisionens undersøgelse, er

fremhævet.

Tabel 3. Bevillingsmæssige konsekvenser af Effektiv administration fordelt på

ministerområder (2011-priser)

(Mio. kr.)

2012

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

Finansministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Social- og Integrationsministeriet

Ministeriet for Børn og Undervisning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Kulturministeriet

Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Statsministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for Ligestilling og Kirke

I alt

÷132

÷62

÷35

÷29

÷31

÷25

÷24

÷21

÷20

÷14

÷13

÷15

÷12

÷11

÷13

÷8

÷2

÷1

÷468

2013-2015

÷264

÷118

÷68

÷59

÷58

÷47

÷40

÷35

÷26

÷25

÷24

÷22

÷21

÷16

÷5

÷2

÷901

Note: Skatteministeriet var stort set fritaget for budgetreduktionerne i forbindelse med

Effektiv administration på grund af store allerede forudsatte budgetreduktioner på

området.

Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

Kilde: Handlingsplanerne, som blev godkendt af regeringens økonomiudvalg.

Handlingsplanerne omfattede de samlede budgetreduktioner, som vedrører Effektiv admini-

stration, GenopretningsPakken og øvrige ministerområdespecifikke rammefald. Det er ikke

muligt at afgrænse revisionen til kun at omfatte de budgetreduktioner, som vedrører Effektiv

administration. Undersøgelsen vedrører derfor de samlede budgetreduktioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

Pålidelige og relevante data

110. Rigsrevisionen har undersøgt, om departementernes og virksomhedernes beslutninger

om budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data.

111. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at departementerne generelt fulgte Finansministe-

riets anbefalinger og kortlagde de eksisterende opgaver og resurser som grundlag for at prio-

ritere budgetreduktionerne. Undersøgelsen viste ligeledes, at det datagrundlag, som ledel-

serne i departementerne og virksomhederne havde til rådighed for beslutningerne om bud-

getreduktionerne, havde en form, der kunne anvendes til en tværgående prioritering, herun-

der oplysninger om, hvad initiativerne ville give af budgetforbedringer, og betydningen for

produktion og kerneydelser.

112. Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere, at processen med Effektiv administra-

tion har været topstyret, og at departementerne bl.a. udmeldte krav til virksomhederne om,

hvad de konkrete initiativer skulle give af budgetforbedringer, så der fra departementernes

side kunne foretages en tværgående prioritering. Rigsrevisionen kan videre konstatere, at

fagkontorerne i departementerne har været inddraget i vurderingen af effektiviseringspoten-

tialet, bl.a. i forhold til, om initiativerne kunne gennemføres ud fra en politisk synsvinkel. Un-

dersøgelsen viste, at der har været en aktiv dialog omkring de fremsendte forslag, og at virk-

somhederne i flere tilfælde blev bedt om at vende tilbage med nye forslag.

113. Rigsrevisionens undersøgelse viste bl.a., at Forsvarsministeriets departement stillede

krav til forslagenes indhold for at sikre, at intentionerne i Finansministeriets strategi blev fulgt,

og at Forsvaret detaljeret gennemgik arbejdsprocesser for at sikre fastholdelse af produk-

tion og kerneopgaver. Departementets rolle var at prioritere mellem de indkomne forslag ud

fra en betragtning om, hvorvidt kerneopgaverne blev friholdt, og om der var tværgående hen-

syn, der skulle tages højde for i udmøntningen af budgetreduktionerne.

Forsvarsministeriets departement stillede krav om, at de identificerede effektiviseringer skul-

le findes ud over de effektiviseringer, som budgetanalyserne havde identificeret i forbindel-

se med udarbejdelse af grundlag for en ny flerårig politisk aftale.

114. På Justitsministeriets område blev 83 % af budgetreduktionerne baseret på budgetana-

lyserne for henholdsvis politiet og anklagemyndigheden, Danmarks Domstole og Kriminal-

forsorgen. Der blev således ikke stillet krav om, at initiativerne skulle findes ud over budget-

analyserne for disse virksomheder. De resterende 17 % vedrører primært de øvrige virk-

somheder på Justitsministeriets område.

Initiativerne fra budgetanalyserne blev indarbejdet med Finansministeriets accept, jf. et fæl-

lesnotat udarbejdet af Justitsministeriet og Finansministeriet. Justitsministeriet har oplyst,

at de enkelte initiativer fra budgetanalyserne for de 3 virksomheder blev udvalgt i et sam-

arbejde mellem Finansministeriet, Justitsministeriet og virksomhederne.

Rigsrevisionen kan dog konstatere, at den godkendte handlingsplan ikke indeholder oplys-

ninger om, hvilke specifikke initiativer Kriminalforsorgen skulle udmønte. Det fremgår af

handlingsplanen, at der er tale om en række konkrete initiativer, men at der ikke er taget

endelig stilling til udmøntningen. Justitsministeriets departement har ikke fremlagt doku-

mentation for, at der på revisionstidspunktet var en plan for, hvilke konkrete initiativer Kri-

minalforsorgen skulle udmønte fra budgetanalysen. Det er på den baggrund Rigsrevisio-

nens vurdering, at departementet ikke foretog en samlet kortlægning af ministerområdets

opgaver og resurseforbrug.

115. Miljøministeriet arbejdede både med at kortlægge opgaverne og med et tværgående

visionspapir – miljøpolitisk 2020-plan – der skulle angive de strategiske retningslinjer for

Miljøministeriets fremadrettede kerneopgaver. Rigsrevisionen finder, at der i Miljøministe-

riet var en god tilrettelæggelse af processen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

116. Undersøgelsen i Beskæftigelsesministeriet viste, at departementet havde en styren-

de rolle ved tilvejebringelsen af datagrundlaget. Departementet havde således skriftligt stil-

let krav til forslagenes indhold for at sikre, at intentionerne i Finansministeriets strategi blev

fulgt. Departementet havde endvidere i processen taget initiativ til, at der blev gennemført

en række yderligere konkrete analyser for at styrke beslutningsgrundlaget, og at der løben-

de blev foretaget validering og kvalitetssikring af beregningerne i de forslag til effektiviserin-

ger og omprioriteringer, som virksomhederne indsendte til departementet. Rigsrevisionens

gennemgang af det bagvedliggende datagrundlag til handlingsplanen har vist, at virksom-

hedernes forslag til effektiviseringer og omprioriteringer indeholdt oplysninger om, hvad de

konkrete initiativer ville give af budgetforbedringer. Datagrundlaget var således anvendeligt

til en tværgående prioritering.

117. Undersøgelsen i Kulturministeriet viste, at ministeriet i forbindelse med udmøntningen

af Effektiv administration foretog en kortlægning af lønforbrug og øvrige omkostninger for-

delt på aktiviteter og opgaver i departementet og i virksomhederne. Effektiviseringspoten-

tialet for de enkelte initiativer blev herefter prisfastsat i et samlet sparekatalog.

Aktiv prioritering af initiativer for at opnå de udmeldte krav

118. Rigsrevisionen har undersøgt, om departementerne og virksomhederne aktivt priorite-

rede deres initiativer for at opnå de udmeldte krav og i den forbindelse søgte at friholde ker-

neopgaverne.

119. Undersøgelsen viste, at departementerne og virksomhederne på 9 af de undersøgte

ministerområder kunne dokumentere, at de anvendte datagrundlaget aktivt ved fastlæggel-

sen af de konkrete initiativer, og at departementerne og virksomhederne aktivt foretog en

prioritering af initiativerne på tværs af ministeriet og ikke blot benyttede en grønthøstermo-

del til fordelingen af budgetreduktionerne på tværs af ministeriet.

120. Justitsministeriets departement valgte i arbejdet med Effektiv administration en dialog-

baseret proces internt og i forhold til de underliggende virksomheder. Der forelå derfor ikke

notater eller referater af væsentlige møder og beslutninger, som Rigsrevisionen kunne gen-

nemgå ved undersøgelsen. Rigsrevisionen kunne på den baggrund ikke vurdere, om de-

partementet i tilstrækkelig grad havde sikret en aktiv prioritering og friholdelse af kerneop-

gaverne. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejede, om de store virksomheder

skulle udmønte en forholdsvis større andel af budgetreduktionerne, men besluttede, at bud-

getreduktionerne blev fordelt ligeligt mellem virksomhederne.

Rigsrevisionen finder, at departementet bør dokumentere sin koncernstyring og kommuni-

kation med de underliggende virksomheder.

121. Flere ministerier, bl.a. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, havde en procesplan

for udarbejdelsen af handlingsplanen, som i detaljer fastlagde forløbet, fra virksomhederne

indsendte de første forslag til handlingsplanen ultimo august 2011, til den samlede hand-

lingsplan for ministeriet forelå. Undersøgelsen viste, at der ud over de virksomhedsspeci-

fikke initiativer blev truffet beslutning om både at anvende 3 koncernfællesskaber (HR-,

regnskabs- og tilskudsområdet) og omorganisering af ministeriet (herunder sammenlæg-

ning af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samt Statens Serum Institut og Natio-

nal Sundheds-it). Undersøgelsen viste videre, at ministeriet har udmøntet budgetreduktio-

nerne ud fra faglige prioriteringer, hvilket resulterede i større budgetreduktioner for nogle

virksomheder end for andre.

122. Undersøgelsen viste, at der på flere ministerområder var en aktiv dialog omkring de

fremsendte forslag, hvor virksomhederne i flere tilfælde blev bedt om at vende tilbage med

nye forslag, så der kunne foretages en aktiv tværgående prioritering.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

123. Undersøgelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet og Beskæftigelses-

ministeriet viste, at de 3 departementer meldte et højere besparelseskrav ud til virksomhe-

derne end det, som de samlet set skulle bidrage med. Formålet med denne buffer var at ska-

be et strategisk råderum for prioriteringen af opgaverne.

Rigsrevisionen finder det positivt, at de 3 ministerier skabte et råderum til prioriteringerne ved

at lave en buffer. Den forholdsvis store budgetreduktion, der allerede tidligt blev meldt ud,

tvang samtidig virksomhederne til at være grundige i forhold til at finde forslag til budgetre-

duktioner. Dermed kunne der foretages en reel prioritering mellem flere forskellige opgaver.

Rigsrevisionen skal dog bemærke, at Miljøministeriet i sidste ende fordelte budgetreduktio-

nerne forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

124. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement udarbejdede et udførligt

materiale, der viser, hvordan departementet varetog sin koncernstyrende rolle i beslutnings-

processen fra indkaldelse af budgetforbedringsforslag fra virksomhederne, til den endelige

handlingsplan forelå. Som et konkret eksempel kan nævnes ministeriets fiskerikontrol, hvor

ministeriet valgte at reducere skibskontrollen og fastholde antallet af kontroller til lands. Be-

slutningen blev truffet på baggrund af opgørelser af prisen og effekten på den enkelte kon-

troltype. Det var ministeriets vurdering, at ministeriet med en omlægning og reduktion af

skibskapaciteten fortsat ville have det fornødne kontroltryk til at opfylde EU’s krav til en pas-

sende kontrol og sikre målsætningen om et bæredygtigt fiskeri.

125. Rigsrevisionen finder det positivt, at de fleste departementer tog ansvaret for en aktiv

koncernstyring og prioriterede initiativerne for at opnå de udmeldte krav.

Friholdelse af kerneopgaver

126. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne i videst muligt omfang har friholdt ker-

neopgaverne i prioriteringerne af budgetreduktionerne. Flere af ministerierne har i den sam-

menhæng anført, at det er svært at definere præcist, hvornår der er tale om kerneopgaver,

eller at opgøre, i hvilket omfang de forskellige initiativer påvirker kerneopgaverne. Fx kan

afskedigelser af administrative medarbejdere medføre, at andre medarbejdere skal vareta-

ge de administrative opgaver og dermed får mindre tid til kerneopgaverne.

Undersøgelsen viste, at 9 af de undersøgte ministerområder i videst muligt omfang havde

friholdt kerneopgaverne i prioriteringerne af budgetreduktionerne gennem en prioritering af

opgavernes væsentlighed og en vurdering af, hvad der var politisk realiserbart.

127. Rigsrevisionen kunne ved undersøgelsen af Justitsministeriets departement ikke vur-

dere, om kerneopgaverne i videst muligt omfang var blevet friholdt. Det skyldes dels, at det

ikke fremgår af ministeriets handlingsplan, hvilke specifikke initiativer Kriminalforsorgen skul-

le iværksætte som led i udmøntningen af effektiviseringskravene, dels at der ikke forelå no-

tater eller referater af væsentlige møder og beslutninger. Ministeriet har over for Rigsrevisio-

nen ikke kunnet sandsynliggøre, at budgetreduktionerne i praksis er udmøntet ved de effek-

tiviseringspotentialer, som er nævnt i handlingsplanen, og om kerneopgaverne dermed i vi-

dest muligt omfang er friholdt.

På virksomhedsniveau viste revisionen af Domstolsstyrelsen, at domstolenes budgetreduk-

tioner blev udmøntet via grønthøstermetoden, og at Justitsministeriet blev orienteret om det-

te i december 2011. Styrelsen har samtidig oplyst, at domstolenes særlige status har været

en medvirkende årsag til denne metode, og at de enkelte retter ud fra anbefalingerne i bud-

getanalysen har haft en række mulige tiltag, som kunne bruges til at realisere effektiviserin-

gerne. Styrelsen kan på baggrund af den valgte metode ikke afvise, at budgetreduktionerne

har ramt domstolenes kerneopgaver. Styrelsen har dog sikret, at dommerne og domstols-

juristerne er friholdt for budgetreduktioner i forbindelse med Effektiv administration.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

128. Undersøgelsen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viste, at der i det første ud-

spil fra Sundhedsstyrelsen blev lagt op til væsentlige reduktioner i forebyggelsesindsatsen

på sundhedsområdet. Departementet vurderede imidlertid, at der var tale om kerneopgaver,

og initiativerne blev derfor erstattet af andre forslag.

129. Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarskommandoens effektiviseringer viste, at For-

svaret aktivt søgte at friholde kerneopgaverne. Rigsrevisionens stikprøve viste således, at

de strategisk vigtigste opgaver var friholdt for budgetreduktioner.

130. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets departement viste, at departementet i

forbindelse med fremlæggelsen af handlingsplanen for beskæftigelsesministeren vurdere-

de, at personalereduktionerne og de øvrige budgetreduktioner på driftsudgifterne afledt af

handlingsplanen kunne gennemføres, uden at det fik større betydning for varetagelsen af

ministeriets kerneopgaver.

131. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen af Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen fået oplyst, at ledelsen prioriterede aktivt mellem forskellige områder i modsætning

til en ligelig fordeling på de enkelte områder. Trods dette har det efter styrelsens oplysnin-

ger på grund af omfanget af budgetreduktioner ikke været muligt helt at friholde kerneop-

gaverne.

132. Kulturministeriets departement har oplyst, at de indkomne forslag til budgetreduktio-

ner blev vurderet i styregruppen for at sikre, at de væsentligste opgaver ikke blev sparet

væk. De faglige vurderinger af, om initiativerne ville berøre kerneopgaver, blev primært fore-

taget på virksomhedsniveau. Fx blev en kontrakt med Dansk Bibliotekscenter genforhand-

let med indholdsreduktioner for at opnå besparelser på 2,3 mio. kr. Undersøgelsen viste, at

hovedparten af de initiativer, der blev beskrevet i handlingsplanen, vedrørte administrative

effektiviseringer og omlægninger (fx en reduktion i departementets sekretærbetjeningsni-

veau, ensretning af tilskudsadministrationen og en bagatelgrænse for visse typer ansøgnin-

ger på fortidsmindeområdet). Der skete dog også i mindre grad et egentligt opgavebortfald,

herunder på bygningsfredningsområdet, idet der – efter en lovændring – på en række om-

råder ikke skal søges om ændringer i fredede bygninger, hvilket har medført et fald i antal-

let af ansøgninger. Departementet fandt desuden en stor del af budgetreduktionerne ved at

ændre på virksomhedsstrukturen.

Opfølgning på handlingsplanens initiativer

133. Rigsrevisionen har undersøgt, om ledelserne tog initiativer, der på revisionstidspunk-

tet kunne sandsynliggøre, at virksomhederne ville opnå de forventede effektiviseringspoten-

tialer, som fremgik af handlingsplanerne.

134. Undersøgelsen viste, at 8 ud af 10 departementer på revisionstidspunktet havde fore-

taget en opfølgning for at sikre, at effektiviseringspotentialerne blev udmøntet. Undersøgel-

sen viste videre, at departementerne på forskellige måder havde fulgt op for at sikre, at in-

tentionerne med Effektiv administration blev gennemført.

135. Forsvarsministeriets departement havde foretaget 2 statusopgørelser af, hvor langt de

enkelte virksomheder var kommet i forhold til gennemførelsen af forslagene til budgetreduk-

tioner. Det fremgår af det seneste statuspapir fra efteråret 2012, at departementet forven-

tede, at alle de planlagte 8 konkrete initiativer om effektiviseringer i 2012 blev realiseret som

forudsat. Forsvarsministeriet skulle i perioden 2012-2015 opnå en budgetreduktion på i alt

992,2 mio. kr. Opfølgningen på de udmeldte effektiviseringer sker ved løbende controlling,

bl.a. for at sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med udmeldte opgaveporteføl-

jer. Virksomhederne har således ikke mulighed for at tilføre ekstra midler til områder, der

er beskåret som følge af Effektiv administration.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

136. Rigsrevisionens undersøgelse af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viste, at

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et implementeringsskema, hvoraf det fremgår, hvem der

er ansvarlig for udmøntningen af hvert initiativ, og hvad status er. Ledelsen følger kvartals-

vis op på skemaerne. På revisionstidspunktet udestår implementering af et mindre antal ini-

tiativer, som bl.a. kræver lovændring eller koordinering med eksterne parter.

137. Undersøgelsen på Kulturministeriets område viste, at hovedparten af initiativerne i det

samlede sparekatalog er implementeret, herunder alle de initiativer, der involverede perso-

nalereduktion. Alle afskedigelser blev udmøntet på én gang i januar 2012.

138. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets departement viste, at der i forbindelse

med de 3 årlige direktørsamtaler – som afholdes mellem direktørerne og departementsche-

fen om aktuelle emner vedrørende bl.a. forretningsstrategi, god økonomistyring, HR og it-

området – også indgår et særskilt punkt om effektivisering, hvor der sker specifik opfølgning

på den indholdsmæssige side af de effektiviseringstiltag, som den enkelte direktør har an-

svaret for.

139. Undersøgelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet viste, at departementet på revisions-

tidspunktet ikke havde planlagt en opfølgning på initiativerne i handlingsplanen. Departe-

mentet oplyste, at besparelserne forventedes realiseret, idet disse var indarbejdet i budget-

terne, og budgetterne skal overholdes. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at fremdriften

og realiseringen af initiativerne i ministeriets handlingsplan for Effektiv administration er et

fast punkt på de halvårlige møder mellem den pågældende styrelsesdirektør og departe-

mentschefen.

140. Undersøgelsen af Justitsministeriet viste, at departementet på revisionstidspunktet ik-

ke havde planlagt en opfølgning på initiativerne i handlingsplanen. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at departementet på revisionstidspunktet ikke havde sikret sig tilstrækkelig viden

om, hvorvidt de planlagte initiativer var igangsat i virksomhederne, og om det var sandsyn-

ligt, at de effektiviseringspotentialer, der var forudsat i handlingsplanen, opnås. Rigsrevisio-

nen har særligt lagt vægt på, at der for Kriminalforsorgen ved fastlæggelsen af handlings-

planen ikke var taget stilling til, hvilke konkrete initiativer fra budgetanalysen af Kriminalfor-

sorgen der skulle indgå for at opnå effektiviseringskravene. Departementet har i den forbin-

delse oplyst, at departementet er i gang med at udarbejde et paradigme for, hvordan der

skal følges op på realiseringen af effektiviseringspotentialerne i handlingsplanen.

141. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der i flere ministerier er gode eksempler på,

hvordan der er fulgt op på initiativerne i handlingsplanen.

Anvendelse af konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af selve hand-

lingsplanen

142. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne gjorde brug af eksterne konsulenter i

forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for Effektiv administration og i givet fald

baggrunden herfor.

143. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at kun 2 ud af 10 undersøgte departementer

(Udenrigsministeriet og Miljøministeriet) valgte at benytte sig af konsulentbistand i forbin-

delse med udarbejdelsen af selve handlingsplanen.

Udenrigsministeriet har bl.a. oplyst, at ministeriet brugte konsulenter for at sikre sig et va-

lidt og neutralt udgangspunkt for den videre undersøgelse, sikre en friholdelse af kerneop-

gaverne og gøre brug af konsulenternes erfaringer fra lignende initiativer. Ministeriet har i

forlængelse heraf oplyst, at konsulenterne primært blev anvendt i startfasen med det for-

mål at kortlægge effektiviseringspotentialer på ministerområdet og indgå som rådgivende

instans i den efterfølgende proces med projektgrupperne. Endvidere har ministeriet oplyst,

at konsulenterne ikke deltog i beslutningsfasen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

EFFEKTIV ADMINISTRATION I STATEN

Miljøministeriet har bl.a. oplyst, at konsulenterne deltog i de indledende interviews med kon-

torerne/styrelserne og blev valgt for at kunne komme hurtigt i gang med processen. Konsu-

lenterne blev primært brugt til den systematiske kortlægning af opgaver og som sparring i

processen samt med det formål at friholde kerneopgaverne for budgetreduktioner.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Udenrigsministeriet brugte 1.493.125 kr. ekskl. moms og

Miljøministeriet 397.500 kr. ekskl. moms på konsulentydelser i forbindelse med udarbejdel-

se af selve handlingsplanen for Effektiv administration.

144. Derudover er der i mindre omfang anvendt konsulenter på virksomhedsniveau ved kort-

lægningen af virksomhedernes opgaver, aktiviteter og omkostninger i Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og Erhvervs- og Vækstministeriet, ligesom flere ministerier har baseret sig

på informationer fra tidligere konsulentundersøgelser eller budgetanalyser.

145. Kulturministeriets departement tilkendegav, at det havde været positivt for processen,

at departementet og virksomhederne selv havde ansvaret for at finde spareforslagene, da

det havde medvirket til at give ejerskab i organisationen.

146. Rigsrevisionen konstaterer, at de fleste ministerier internt har haft kompetencerne til at

varetage opgaven med kortlægningen og udarbejdelsen af handlingsplanen, og at arbejdet

med handlingsplanerne har styrket departementernes kendskab til virksomhedernes aktivi-

teter og resurseforbrug.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

E. Status for projekt ”God økonomistyring i staten”

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen har undersøgt den indledende fase af Finansministeriets projekt ”God

økonomistyring i staten”. Projektet skal medvirke til, at departementerne og virksom-

hederne løbende tilpasser budgetterne og prioriterer opgaverne. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at Finansministeriet på en tilfredsstillende måde har understøttet im-

plementeringen og fulgt op på, hvordan de nye regler virker. Rigsrevisionen finder det

dog væsentligt, at Finansministeriet også fremover lægger stor vægt på at evaluere

regler, systemunderstøttelse, rapportering mv., så der sikres en fornuftig balance mel-

lem de administrative byrder, som pålægges departementerne og virksomhederne, og

den styringsmæssige værdi, som opnås i Finansministeriet, departementerne og virk-

somhederne.

Undersøgelsen viste, at der generelt var udarbejdet periodiserede grundbudgetter og

prognoser, men at kvaliteten var svingende, ligesom budgetforudsætningerne i flere

tilfælde burde have været bedre beskrevet. Ministerierne har generelt haft svært ved

at forudsige forbruget. De fleste var meget forsigtige i deres budgettering og progno-

ser og endte derfor med et forbrug, der var væsentligt lavere end forventet i grundbud-

gettet og i de løbende prognoser.

Ministeriernes afvigelsesforklaringer var ikke altid af den fornødne kvalitet, bl.a. fordi

de interne budgetter ikke altid var opbygget, så afvigelserne kunne isoleres. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at ministerierne ikke vil opnå den forventede styringsmæs-

sige effekt af projekt ”God økonomistyring i staten”, medmindre de interne budgetter

tilpasses de nye krav, og at virksomhedernes prognosepræcision forbedres.

Undersøgelsen viste, at de nye krav har betydet, at departementerne inddrages langt

mere i virksomhedernes budgetlægning og budgetopfølgning. De fleste departemen-

ter og virksomheder fandt dog, at de nye krav havde kostet dem flere resurser, men

at det endnu ikke havde haft den store effekt på deres styring i forhold til prioritering

af opgaver og aktiviteter samt kobling af økonomi og opgaver. De nye krav har dog

medvirket til at give dem bedre overblik over økonomien, men langt de fleste minister-

områder er endnu ikke i stand til at koble økonomi og opgaver på et styringsrelevant

niveau.

Undersøgelsen viste, at den interne kommunikation på ministerområderne var blevet

forbedret, men at flere fandt, at dialogen med Finansministeriet har været utilstræk-

kelig. De savner gennemsigtighed og forventningsafstemning i relation til de nye krav.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nye krav har medvirket til en positiv udvikling

i budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder og i forhold

til Finansministeriets indblik i ministerområderne. Men projekt ”God økonomistyring i

staten” er fortsat i sin indledende fase, og der er også i de kommende år behov for

tæt opfølgning og evaluering. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der stadig er en del

arbejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne koble økonomi og op-

gaver og dermed opnå præcis viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad de

får for pengene og effektiviteten i opgavevaretagelsen. Derfor bør alle departemen-

ter prioritere området, da det kan være med til at fremskynde effekten af de nye krav

i forhold til styring og prioritering inden for ministerområdet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

Indledning

147. Der er i regi af Finansministeriet iværksat projekt ”God økonomistyring i staten”. Det er

målet med projektet, at der for departementerne og virksomhederne opnås præcis viden om,

hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene og effektiviteten i opgavevareta-

gelsen. Det er ambitionen at styrke grundlaget for, at regeringen og offentlige ledere kan fo-

retage klare prioriteringer og effektivisere opgavevaretagelsen på et oplyst og gennemsig-

tigt grundlag. Med henblik på en realisering af disse mål i 2015 vil der gradvist blive indfaset

nye krav til departementernes og virksomhedernes økonomistyring.

De første krav blev introduceret ved Finansministeriets udstedelse af cirkulære af 22. de-

cember 2011 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning med tilhørende vejled-

ning. Kravene til den indledende del af projektet har 3 overordnede fokusområder:



fokus på budgetgennemsigtighed og et klart grundlag for budget- og regnskabsopfølg-

ninger gennem et fælles talgrundlag

fokus på en fast kobling mellem styring af resurser og aktiviteter gennem afvigelsesfor-

klaringer

tydeliggørelse af departementernes rolle i den tværgående koncernstyring.

148. Derudover skal den detaljerede budgettering baseres på konkrete forventninger til ak-

tiviteterne, og der skal foretages løbende opfølgning på såvel økonomi som aktiviteter.

Formål

149. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge departementernes og virksom-

hedernes implementering og erfaringer med Finansministeriets nye krav om forbedret bud-

getlægning og budgetopfølgning. Undersøgelsens resultater afrapporteres i forhold til 3 te-

maer:



ministerområdernes overholdelse af cirkulære om budgettering og budget- og regn-

skabsopfølgning

sammenhæng mellem det interne budget og de informationer, der afrapporteres til de-

partementet og videre til Finansministeriet

de nye krav til budgetlægning og budgetopfølgnings betydning for styringen i Finansmi-

nisteriet, departementerne og virksomhederne.

Afgrænsning og metode

150. Undersøgelsen har omfattet 11 ud af 20 ministerområder i 2012: Statsministeriet,

Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Social- og In-

tegrationsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Finansmini-

steriet har primært været repræsenteret ved Moderniseringsstyrelsen. Undersøgelsen har

omfattet både departementet og en underliggende virksomhed på 7 af ministerområderne.

På de øvrige 4 ministerområder har undersøgelsen kun omfattet departementet. På virk-

somhedsniveau omfatter undersøgelsen Landsskatteretten, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, De Økonomiske Råd, Ankestyrelsen, Styrelsen for Videregående Uddannelser

og Uddannelsesstøtte, Sorø Akademi og Dansk Center for Internationale Studier og Men-

neskerettigheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

151. Undersøgelsen er baseret på interviews i departementerne og de involverede virksom-

heder samt gennemgang af dokumenter og materiale fra Finansministeriet, departementer

og virksomheder. Besøgene blev foretaget, efter at ministerierne havde udarbejdet ramme-

redegørelsen for 3. kvartal i 2012, dvs. efter den 24. oktober 2012. De krav, der var gælden-

de på daværende tidspunkt, var cirkulære af 22. december 2011 om budgettering og budget-

og regnskabsopfølgning med tilhørende vejledning. Kravene var gældende for følgende be-

villingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling og reservationsbevilling på 10

mio. kr. eller derover. I oktober 2012 blev cirkulæret opdateret med virkning fra regnskabs-

året 2013. Når der henvises til cirkulæret, vil det – medmindre andet er oplyst – være cirku-

læret, der var gældende i 2012.

b. Ministerområdernes overholdelse af cirkulære om budgettering og budget-

og regnskabsopfølgning

Krav til budget- og regnskabsopfølgning

152. De nye krav i cirkulæret betyder, at virksomheder og departementer skal udarbejde

periodiserede grundbudgetter for alle hovedkonti omfattet af cirkulæret.

Virksomheder og departementer skal endvidere kvartalvis udarbejde en opdateret progno-

se for det forventede forbrug for resten af året for hver hovedkonto omfattet af cirkulæret.

Undersøgelsen viste, at der bortset fra en enkelt reservationsbevilling var udarbejdet grund-

budgetter og prognoser for de hovedkonti, som var omfattet af undersøgelsen, og at grund-

budgetterne var periodiserede og opdelt på de poster, som cirkulæret angiver. Kvaliteten af

de udarbejdede budgetter og prognoser var dog svingende, ligesom budgetforudsætnin-

gerne i flere tilfælde burde have været bedre beskrevet.

153. Virksomheder og departementer skal for hver hovedkonto udføre en månedlig budget-

og regnskabsopfølgning (for anlægsbevillinger dog kun kvartalsvis), som skal forelægges

virksomhedens ledelse, og efter hvert kvartal en budget- og regnskabsopfølgning (koncern-

opfølgning) for alle hovedkonti på ministerområdet omfattet af cirkulæret, som skal forelæg-

ges departementschefen. Herudover er der krav om, at departementerne efter hvert af de

3 første kvartaler sender en nærmere defineret rammeredegørelse for alle bevillingstyper

på ministerområdet til Finansministeriet.

154. Undersøgelsen viste, at virksomheder og departementer generelt levede op til krave-

ne i relation til budget- og regnskabsopfølgning. Enkelte virksomheder og departementer

levede dog ikke fuldt op til kravene. 2 virksomheder, der ikke foretog den månedsvise op-

følgning, angav organisatoriske ændringer som årsag til den manglende efterlevelse af cir-

kulæret. Den ene virksomhed var først oprettet i oktober 2011, mens den anden stod foran

en opsplitning. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de 2 virksomheder – uagtet de organi-

satoriske forandringer – burde have etableret faste arbejdsgange og procedurer, der sikrer

overholdelse af cirkulærets krav.

I enkelte virksomheder og departementer indeholdt den månedlige opfølgning ikke oplys-

ninger om afvigelsernes betydning for årets resultat. Et departement oplyste i den forbindel-

se, at der altid blev foretaget en vurdering af afvigelsernes betydning for årets resultat, men

at overvejelserne kun blev skrevet ind i opfølgningen, hvis det blev vurderet relevant. Et an-

det departement tilkendegav, at de fandt den kvartalsvise budgetopfølgning tilstrækkelig.

155. Rigsrevisionen kan konstatere, at flere virksomheder og departementer fandt, at kon-

ceptet for rammeredegørelser burde forbedres. Finansministeriet har i 2013 udsendt en ny

skabelon til udgiftsopfølgning i staten (de tidligere rammeredegørelser) med tilhørende vej-

ledning. Dette sker bl.a. som en konsekvens af de skærpede krav til ministeriernes og Fi-

nansministeriets udgiftsopfølgning som følge af budgetloven. Rigsrevisionen har ikke vur-

deret den nye skabelon eller den tilhørende vejledning, men finder, at Finansministeriet bør

have fokus på, om skabelonens omfang og kompleksitet i sig selv er en barriere i forhold til

den styringsmæssige værdi. Finansministeriet har oplyst, at den nye skabelon afspejler en

nøje afvejning mellem omfang/kompleksitet og hensynet til det centrale styringsbehov i Fi-

nansministeriets departement.

Ved et

grundbudget

forstås et

budget for hovedkontoen fordelt

på overordnede budgetposter på

grundlag af virksomhedens inter-

ne budget.

For bevillingstyperne driftsbevil-

ling og statsvirksomhed skal der

udarbejdes et grundbudget for-

delt på lønudgifter, øvrige udgif-

ter og indtægter, mens der for

anlægsbevillinger og reserva-

tionsbevillinger skal udarbejdes

et grundbudget fordelt på udgif-

ter og indtægter. Herudover skal

der udarbejdes grundbudgetno-

tater, der beskriver de bagved-

liggende budgetforudsætninger.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

Flere departementer og virksomheder efterspurgte bedre systemunderstøttelse, herunder

bedre sammenhæng mellem tabellerne i SKS og i rammeredegørelserne, ligesom flere fandt

fristen for udarbejdelse af rammeredegørelse III meget stram. Finansministeriet har oplyst,

at ministeriet er opmærksom på disse udfordringer og løbende arbejder på at forbedre sy-

stemunderstøttelsen. I forhold til fristen for rammeredegørelse III har Finansministeriet op-

lyst, at ministeriet er opmærksom på ministeriernes udfordringer, men at det ikke er muligt

at flytte fristen, da data skal formidles videre.

Nyt cirkulære gældende fra 2013

156. I oktober 2012 blev cirkulæret om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning op-

dateret med virkning fra regnskabsåret 2013. Kravene i det oprindelige cirkulære blev i al

væsentlighed videreført, men suppleret med yderligere krav.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Finansministeriet også fremover lægger stor vægt

på at evaluere regler, systemunderstøttelse, rapportering mv., så der sikres en fornuftig ba-

lance mellem de administrative byrder, som pålægges departementerne og virksomheder-

ne og den styringsmæssige værdi, som opnås i Finansministeriet, departementerne og virk-

somhederne.

Det nye cirkulære medførte bl.a.

øgede krav til departementernes

koordinerende rolle i relation til

opfølgning og styring af det sam-

lede ministerområde. Ligeledes

blev antallet af hovedkonti, der

er omfattet af kravene, øget væ-

sentligt, idet kravene fra og med

2013 gælder for alle hovedkonti

med bevillinger af typen driftsbe-

villing, statsvirksomhed, anlægs-

bevilling og reservationsbevil-

ling (uanset bevillingsstørrelse),

statsfinansieret selvejende insti-

tution og bevillinger af typen lov-

bunden bevilling og anden bevil-

ling, der er omfattet af det stats-

lige udgiftsloft.

c. Sammenhæng mellem det interne budget og de informationer, der afrappor-

teres til departementet og videre til Finansministeriet

De interne budgetter

157. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der generelt var sammenhæng mellem de in-

terne budgetter og de informationer, som rapporteres til departementet og videre til Finans-

ministeriet. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at ministerierne generelt har haft svært ved

at forudsige forbruget. De fleste var meget forsigtige i deres budgettering og prognoser og

endte derfor med et forbrug, der var væsentligt lavere end forventet i grundbudgettet og i

de løbende prognoser. Det kan bl.a. skyldes, at de enkelte virksomheder og departemen-

ter ikke havde tilstrækkelig indsigt i egen økonomi, men det kan også være et udtryk for, at

ministerierne bevidst eller ubevidst opererede med buffere (luft i budgettet). Årsagen til, at

der opereres med buffere, kan være en konsekvens af, at der generelt er meget stort fokus

på overholdelse af bevillingerne, også fra Finansministeriets side. Finansministeriet har op-

lyst, at de hidtidige regler for videreførsler har betydet, at ministerierne har haft meget flek-

sible bevillingsmæssige rammer, idet der har været fri adgang til at anvende opsparet be-

villing fra tidligere år. Når ministerierne historisk har overvurderet forbruget i forbindelse med

rammeredegørelserne, har det således primært kunnet henføres til en overvurdering af net-

toforbrug af videreførsler. Det er derfor en central del af den fremadrettede udgiftspolitiske

styring, at ministerområderne arbejder med at udarbejde stadig mere retvisende prognoser

i løbet af året.

158. Undersøgelsen viste også, at de afvigelsesforklaringer, ministerierne afgav, ikke altid

var af den fornødne kvalitet. Udfordringen har bl.a. været, at de interne budgetter ikke al-

tid har været opbygget, så afvigelserne kunne isoleres, eller også har der ikke været en til-

strækkelig beskrivelse af de bagvedliggende budgetforudsætninger. Ofte var problemet, at

der ikke var den nødvendige kobling mellem budget og aktiviteter til, at de reelle afvigelses-

forklaringer kunne identificeres.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministerierne ikke vil opnå den forventede styrings-

mæssige effekt af projekt ”God økonomistyring i staten”, medmindre de interne budgetter til-

passes de nye krav, og både virksomheder og departementer arbejder på at forbedre prog-

nosepræcisionen. Rigsrevisionen er dog opmærksom på, at udfordringen i forhold til de in-

terne budgetter kan være meget varierende, afhængigt af hovedkontienes størrelse og kom-

pleksitet, og at kvaliteten i afvigelsesforklaringerne har været stigende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

Departementernes rolle

159. Rigsrevisionen kan konstatere, at der var stor forskel på, hvor meget departementer-

ne involverede sig i virksomhedernes interne regnskaber i forbindelse med budgetlægnin-

gen og budgetopfølgningen. Flere departementer anmodede om udvalgte eller alle virksom-

heders månedsopfølgning, mens andre stort set ikke indhentede yderligere informationer

end det, der helt specifikt blev stillet krav om i cirkulæret.

Undersøgelsen viste, at den kvalitetssikring, som departementerne foretager i forbindelse

med koncernopfølgningen, var af varierende kvalitet og omfang, og at der tilsvarende var

forskel på, hvor aktive departementerne var i forhold til at definere proces og indhold, bl.a. i

forhold til rapporteringen på ministerområdet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementerne – ligesom Finansministeriet – har en

vigtig rolle i forhold til understøttelse af virksomhedernes overholdelse af de nye krav, men

også i forhold til fastlæggelse af formaliserede processer og kriterier på ministerområdet.

Departementerne kan desuden medvirke til at videreformidle best pratice på tværs af mini-

sterområdet, fx i forhold til opbygningen af de interne budgetter. Rigsrevisionen finder der-

for, at departementerne bør prioritere området, idet det kan være med til at fremskynde ef-

fekten af de nye krav i forhold til styring og prioritering inden for ministerområdet.

d. De nye krav til budgetlægning og budgetopfølgnings betydning for styringen

i Finansministeriet, departementerne og virksomhederne

Øget fokus på korrekt budgettering

160. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at de fleste departementer og virksomheder fandt,

at de nye krav har kostet dem flere resurser, men at det endnu ikke har haft den store ef-

fekt på deres styring i forhold til prioritering af opgaver og aktiviteter samt kobling af økonomi

og opgaver. Der var dog kommet mere fokus på budgetlægningen og budgetopfølgningen,

og her har departementet fået en mere involverende rolle i forhold til de underliggende virk-

somheder, og det har skabt mere gennemsigtighed for departementerne på det samlede

ministerområde. Departementerne har fået mere relevant information og dermed et bedre

grundlag for at træffe budgetmæssige beslutninger på det samlede ministerområde. Både

departementer og virksomheder har oplyst, at de nye krav har medvirket til at give dem bed-

re overblik over både egen og underliggende virksomheders økonomi. I forhold til budget-

lægning og budgetopfølgning har det medvirket til et nyt ledelsesmæssigt fokus, men på

de øvrige områder i relation til en egentlig økonomistyring har de nye krav ikke ændret væ-

sentligt på det styringsmæssige forhold mellem departementerne og virksomhederne. Langt

de fleste ministerområder er endnu ikke i stand til at koble økonomi og opgaver på et sty-

ringsrelevant niveau.

Rigsrevisionen konstaterede samtidig, at flere departementer forventede, at de nye krav

fremover vil medvirke til at styrke deres styring af de underliggende virksomheder, men at

det var for tidligt at vurdere effekten, da det tager tid at implementere de nye krav og helt få

forståelsen af, hvad der skal til for at leve op til de nye krav og ikke mindst, hvorfor de nye

krav er relevante for styringen i de enkelte departementer og virksomheder. Flere efterspør-

ger, at Finansministeriet overvejer muligheden for differentiering i kravene i forhold til de for-

skellige virksomheder med hensyn til størrelse og kompleksitet i opgavevaretagelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

Finansministeriets rolle ved implementeringen af de nye krav

161. Finansministeriet har gennemført en række tiltag med det formål at medvirke til imple-

menteringen af de nye krav og indsamle erfaringer på tværs af ministerområderne. Ministe-

riet har ud over en række vejledninger afholdt informationsmøder og knyttet en kontaktper-

son i Moderniseringsstyrelsen til hvert ministerområde. Ministeriet har fulgt ministerområder-

ne tæt i forhold til deres arbejde med grundbudgetterne og rammeredegørelserne. Dette har

ministeriet bl.a. gjort via paragrafredaktørerne i departementet og kontaktpersonerne i Mo-

derniseringsstyrelsen samt via etablering af følgegrupper. Disse initiativer er blevet supple-

ret med evalueringer efter hver rammeredegørelse. Evalueringerne indeholder både status

over, hvordan det går med implementeringen i departementerne og virksomhederne, men

også information om departementernes og virksomhedernes bemærkninger til de nye reg-

ler samt de vejledninger og den systemunderstøttelse, Finansministeriet stiller til rådighed.

Evalueringerne har bl.a. vist, at ministerierne har vanskeligt ved at koble økonomi og opga-

ver. I relation hertil har Finansministeriet igangsat et pilotprojekt med Erhvervs- og Vækst-

ministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Hensigten med projektet er at opnå nogle konkre-

te erfaringer med kobling af økonomi og opgaver, som kan bruges på de andre ministerom-

råder.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriet på en tilfredsstillende måde har un-

derstøttet implementeringen og ligeledes på tilfredsstillende måde har fulgt op på, hvordan

de nye regler virker. Det er dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at projekt ”God økono-

mistyring i staten” fortsat er i sin indledende fase, og at der også i de kommende år vil væ-

re behov for tæt opfølgning og evaluering af regler, vejledninger og systemunderstøttelse.

Kommunikation internt og eksternt

162. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at den interne kommunikation om økonomistyring

på ministerområderne er blevet forbedret. De nye krav har været med til at skærpe depar-

tementernes opfølgning på og indblik i virksomhedernes økonomi og har i flere tilfælde ført

til ændrede procedurer. En række ministerområder har etableret koncernfælles procedurer

og aktiviteter i forhold til at implementere de nye krav. Flere departementer har oplyst, at dia-

logen mellem dem og deres underliggende virksomheder har været god. Departementerne

nævner, at de har fået meldt tidsplan for arbejdet med budgettet ud i god tid, så medarbej-

derne i departementet og virksomhederne har haft viden om, hvad de skal og hvornår. Der

er flere departementer, som vurderer, at der internt på deres ministerområde har været gen-

nemsigtighed i forhold til, hvad der skal leveres.

Flere ministerier har imidlertid oplyst, at dialogen med Finansministeriet har været utilstræk-

kelig, og ser det som en udfordring at nå til en fælles forståelse. De savner gennemsigtighed

og forventningsafstemning i relation til de nye krav. Der efterspørges mere dialog med Fi-

nansministeriet omkring substansen, fx vedrørende fastsættelse af væsentlighedskriterier

og kvaliteten af afvigelsesforklaringer. Andre ministerier har oplyst, at de finder, at der har

været en god dialog med Finansministeriet.

Flere ministerier har påpeget, at begrebsapparatet i rammeredegørelserne (fra 2013 kaldet

udgiftsopfølgninger) ikke afspejler den daglige økonomistyringspraksis i de enkelte virksom-

heder. Det kan således ofte være vanskeligt for departementerne at genfinde sig selv i de

opstillede tabeller, ikke mindst ud fra et økonomistyringsperspektiv. Generelt har ministeri-

erne efterspurgt opfølgningsmøder med paragrafredaktørerne i Finansministeriets departe-

ment efter udarbejdelsen af rammeredegørelserne. I forhold til arbejdet med budgetterne ef-

terspørger ministerierne bedre videndeling, bl.a. via eksempler på indrapporteringer, som

Finansministeriet anser som værende bedste praksis, og vejledninger omkring gode erfa-

ringer, som Finansministeriet har fået via sit kendskab til alle ministerområderne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATUS FOR PROJEKT ”GOD ØKONOMISTYRING I STATEN”

Finansministeriet har oplyst, at en løbende dialog om bl.a. ministeriernes økonomistyring er

en central og integreret del af samarbejdet mellem Finansministeriet og de øvrige ministe-

rier. Videre oplyser Finansministeriet, at ministeriet – for at forankre en mere systematisk

dialog om økonomistyring og sikre den fælles forståelse for kravene i 2013 – har indført fa-

ste møder efter hver udgiftsopfølgning mellem Moderniseringsstyrelsen, paragrafredaktører-

ne i Finansministeriets departement og ministerområderne. På møderne drøftes bl.a. væ-

sentlighedskriterier, kvaliteten af afvigelsesforklaringerne og eksempler på bedste praksis.

163. Finansministeriet har oplyst, at de nye krav har medvirket til, at ministeriet har fået me-

re indsigt i budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder. Krave-

ne har også givet andre fordele i relation til den løbende opfølgning på ministerområderne,

bedre adgang til selv at trække data om de enkelte ministerområder og ikke mindst bedre

viden på tværs af ministerområderne. Bl.a. har konceptet for udgiftsopfølgning gjort, at Fi-

nansministeriet har fået et bedre grundlag for sammenligninger på tværs af ministerområ-

derne.

164. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nye krav har medvirket til en positiv udvikling i

budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder og i forhold til Fi-

nansministeriets indblik i de enkelte ministerområder. Det er dog samtidig Rigsrevisionens

vurdering, at projekt ”God økonomistyring i staten” fortsat er i sin indledende fase, og at der

også i de kommende år vil være behov for tæt opfølgning på og evaluering af regler, vejled-

ninger og systemunderstøttelse. Men det er samtidig vurderingen, at der stadig er en del ar-

bejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne koble økonomi og opgaver og

dermed opnå præcis viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvad de får for pengene og

effektiviteten i opgavevaretagelsen. Derfor bør alle departementer prioritere området, da det

kan være med til at fremskynde effekten af de nye krav i forhold til styring og prioritering in-

den for ministerområdet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 5. STATSMINISTERIET

IV. Revisionen af de enkelte ministerområder

A. § 5. Statsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF STATS-

MINISTERIETS REGNSKAB

Statsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Revisionen viste, at Statsministeriet havde udarbejdet en detaljeret procedurebeskri-

velse for administrationen af ministereftervederlag.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Statsministeriets område. Der er i ministeriet stort fokus på regnskabsaflæggel-

sen og løn- og personaleforvaltningen, som er understøttet af hensigtsmæssige for-

retningsgange og interne kontroller.

Overblik over Statsministeriet og den udførte revision

165. Statsministeriet bestod i 2012 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne, jf. tabel 4.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 5. STATSMINISTERIET

Tabel 4. Oversigt over revisionen af Statsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

123

Erklæring

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Det fremgår af tabel 4, at departementet var den største virksomhed på Statsministeriets

område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav erklæring om depar-

tementet.

Statsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen og status for

projekt ”God økonomistyring i staten”.

166. Virksomhederne havde i 2012 bruttoindtægter på 2 mio. kr. og bruttoudgifter på 149

mio. kr. Balancesummen udgjorde 44 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

B. § 6. Udenrigsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF UDENRIGS-

MINISTERIETS REGNSKAB

Udenrigsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-

terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Revisionen af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

(DCISM) viste – som i tidligere år – at forretningsgangene og de interne kontroller

på de gennemgåede områder ikke opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig

regnskabsforvaltning. Revisionen viste endvidere væsentlige mangler i DCISM’s re-

gistrering af tilgodehavender.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Udenrigsministeriets område.

Overblik over Udenrigsministeriet og den udførte revision

167. Udenrigsministeriet bestod i 2012 af Udenrigsministeriet og Dansk Center for Interna-

tionale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), der indgik i statsregnskabet. Revisionen

har også omfattet 9 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men hvor

ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 5.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Tabel 5. Oversigt over revisionen af Udenrigsministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Udenrigsministeriet

16.239

Erklæring

Nej

Opfølgning på forbehold for vær-

diansættelse af anlægsaktiver,

jf. pkt. 170.

Manglende retningslinjer for op-

følgning på statslån og manglen-

de dokumentation for at suspen-

dere opkrævningen af Burmas

statslån, jf. pkt. 171.

Utilstrækkeligt ansættelsesgrund-

lag for en ledende medarbejder,

jf. pkt. 172.

Opfølgning på uregelmæssighe-

der i projektforvaltningen, jf. pkt.

173-174.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Dansk Center for Internationale

Studier og Menneskerettigheder

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Institut for Flerpartisamarbejde

Danmarkshuset i Paris

Nordisk Ministerråd

Nordisk Råd

Nordisk Kulturfond

Investeringsfonden for udviklings-

lande (IFU)

Investeringsfonden for østlandene

(IØ)

Den Arabiske Investeringsfond

387

Revision

1.925

210

Påtegning

Revision

Påtegning

Revision

Påtegning

Nej

Fondet for Dansk-Norsk samarbejde

(Schæffergården)

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 5, at Udenrigsministeriet var den største virksomhed på ministeriets

område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Ministeriet består af hjemmetjenesten i

København (departementet) og udetjenesten, som omfatter ambassader, generalkonsu-

later og handelskontorer i mere end 100 byer og i godt 80 lande samt 7 repræsentationer

ved de væsentligste internationale organisationer. Rigsrevisionen afgav erklæring om de-

partementet. Rigsrevisionen afgav endvidere påtegning for 5 af 9 virksomheder uden for

statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 2 sager på Udenrigsministeriets område fra tidligere beretninger til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Udenrigsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen, ”Effektiv

administration i staten” og status for projekt ”God Økonomistyring i staten”.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

168. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 959 mio. kr.

og bruttoudgifter på 15.667 mio. kr. Balancesummen udgjorde 19.996 mio. kr.

169. Revisionen af Udenrigsministeriet er foretaget i både hjemmetjenesten og udetjenesten.

I udetjenesten har Rigsrevisionen udført revision ved 6 repræsentationer, herunder i både

Afrika og Asien. Revisionen af repræsentationerne indgik som en del af den samlede revi-

sion af Udenrigsministeriet. Repræsentationsbesøgene har dermed til formål at fungere som

stikprøver på ministeriets forvaltning på udvalgte områder og indgår i Rigsrevisionens erklæ-

ring om ministeriets regnskab.

Revisionen ved udetjenesten viste, at forretningsgangene og de interne kontroller på 5 af de

6 repræsentationer samlet set fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der

stilles til en god og pålidelig regnskabs- og tilskudsforvaltning, men at der var behov for for-

bedringer inden for flere forvaltningsområder. På én af repræsentationerne viste revisionen,

at forretningsgangene og de interne kontroller samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillen-

de, idet der var behov for væsentlige ændringer i forvaltningen.

Udvalgte revisionsresultater

Opfølgning på forbehold for værdiansættelse af Udenrigsministeriets anlægsaktiver

170. I statsregnskabet for 2011 var der registreret anlæg, som ikke var ejet af Udenrigsmi-

nisteriet, og anlæg, hvor ministeriet ikke umiddelbart kunne redegøre for ejerskabet og vær-

diansættelsen, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2011, pkt. 16.

Rigsrevisionen har i 2012 og 2013 været i dialog med Udenrigsministeriet om dokumenta-

tion for ejerskabet. Det har resulteret i nedskrivning af anlægsaktiver vedrørende bygnin-

ger under henholdsvis det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for i alt

ca. 236 mio. kr. Ministeriet har dokumenteret værdien af de resterende bygninger, som mi-

nisteriet har.

Rigsrevisionen vurderede, at Udenrigsministeriets gennemgang var tilfredsstillende, og det

er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Manglende retningslinjer for opfølgning på statslån og manglende dokumentation

for at suspendere opkrævningen af Burmas statslån

171. Rigsrevisionen gennemgik Udenrigsministeriets administration af inddrivelsen af stats-

lån til udviklingslande. Ultimo 2012 udgjorde Danmarks tilgodehavende vedrørende stats-

lån til udviklingslande i alt ca. 1,1 mia. kr.

Revisionen viste, at Udenrigsministeriet ikke havde faste retningslinjer for rykkerprocedurer

i forbindelse med manglende betalinger af renter og afdrag på statslån.

Udenrigsministeriet havde endvidere i 2001 besluttet at suspendere opkrævningen af Bur-

mas statslån, der ultimo 2012 beløb sig til 295 mio. kr., da forsøg på at inddrive lånet hidtil

havde vist sig resultatløse. Ministeriet oplyste, at der ikke forelå dokumentation for denne

beslutning.

Rigsrevisionen fandt det uheldigt, at der ikke forelå dokumentation for beslutningen om at

suspendere gældsopkrævningen, og at det derfor ikke var muligt at se, på hvilket grundlag

beslutningen var blevet truffet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansudvalget efterfølgende er blevet forelagt sagen om

eftergivelse af Burmas statslån. Den 26. september 2013 tiltrådte Finansudvalget aktstyk-

ke nr. 139 om fuld dansk gældslettelse til Burma.

Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet tidligere burde have indhentet Finansudval-

gets godkendelse af den videre håndtering af lånet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Utilstrækkeligt ansættelsesgrundlag for en ledende medarbejder

172. Rigsrevisionen har udført revision af Udenrigsministeriets tilskud til forsknings- og op-

lysningsvirksomhed. Bevillingen for 2012 udgjorde 304 mio. kr., der administreres af flere en-

heder. Rigsrevisionen reviderede 30 projekter og aktiviteter fordelt på hele bevillingsområdet.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på områderne

generelt fungerede tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt dog, at grundlaget for ansættelse

af en medarbejder i et udredningsprojekt var utilstrækkeligt.

Rigsrevisionen konstaterede, at Udenrigsministeriet som opdragsgiver havde indgået aftale

med Institut for Menneskerettigheder om at administrere et projekt på 4,2 mio. kr. Formålet

med projektet var at foretage et udredningsarbejde for ministeriet vedrørende det multilate-

rale udviklingssamarbejde. Forskerteamet bestod af en seniorforsker, en rådgiver og 2 del-

tidsprojektmedarbejdere. Lønudgiften udgjorde samlet 3,1 mio. kr. Den ledende seniorfor-

sker var valgt efter ansøgning, mens rådgiverstillingen ikke blev slået op. Der forelå endvi-

dere ikke dokumentation eller begrundelse for valget af rådgiveren, som hidtil havde været

ansat i ministeriet.

Rigsrevisionen vurderer, at der burde have været foretaget opslag af rådgiverstillingen i

overensstemmelse med reglerne i opslagsbekendtgørelsen, idet der var tale om en nyop-

rettet stilling uden for Udenrigsministeriet. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfreds-

stillende, at der manglede dokumentation for ansættelsen. Det er en skærpende omstæn-

dighed, at der var tale om en – på daværende tidspunkt – ansat i ministeriet, der som til-

skudsgiver havde iværksat projektet.

Opfølgning på uregelmæssigheder i projektforvaltningen i Dansk Center for Inter-

nationale Studier og Menneskerettigheder

173. Der var i 2011 uregelmæssigheder i projektforvaltningen i Dansk Center for Interna-

tionale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Uregelmæssighederne betød, at DCISM

efter en grundig projektgennemgang af igangværende sager konstaterede et tab på projek-

ter for i alt 3,2 mio. kr. Tabet blev regnskabsført i 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12.

marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 17.

DCISM har i 2012 delvist implementeret en række initiativer, bl.a. en løbende regnskabs-

opfølgning, bedre ledelsesinformationer og en definition af roller, ansvar og kontroller i for-

bindelse med projektadministrationen for at genoprette og styrke forretningsgange og in-

terne kontroller i forbindelse med forvaltningen af projekter, som vedrørte menneskerettig-

heder. Rigsrevisionen konstaterede, at de interne kontroller ikke i alle tilfælde sikrede til-

stedeværelsen af en fyldestgørende dokumentation for de afholdte projektudgifter. Det var

imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at der var sket betydelige forbedringer i forhold til de

svagheder, som Rigsrevisionen observerede vedrørende revisionen af regnskabet for 2011.

Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at der fortsat var væsentlige mangler i de op-

gjorte tilgodehavender vedrørende projekter i DCISM’s regnskab. Rigsrevisionens gen-

nemgang af bilag på kontoen viste, at der var mangler i forhold til dokumentationen i 66 %

af de udtagne tilgodehavender. Manglerne omhandlede bl.a. et fejlagtigt registreret tilgo-

dehavende på et afsluttet projekt, hvor slutafregning var modtaget, overførsel af et merfor-

brug fra 2012 til 2013 uden dokumenteret tilladelse fra tilskudsgiver, overførsel mellem for-

skellige budgetlinjer uden dokumenteret tilladelse fra tilskudsgiver og bogføring af omkost-

ninger på kontoen, hvor tilsagnet ikke var kendt og ikke alle omkostninger forventedes

dækket. Det var Rigsrevisionens vurdering, at de mange forskelligartede problemer med

registrering af tilgodehavender på kontoen medførte begrundet tvivl om rigtigheden af de

registrerede tilgodehavender på kontoen. Kontoen havde ultimo 2012 en saldo på i alt 12,5

mio. kr. Rigsrevisionen vurderede på baggrund heraf, at DCISM’s ledelse ikke i tilstrække-

lig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kon-

troller, inden regnskabet blev godkendt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Opsplitning af DCISM i 2013

174. DCISM blev pr. 31. december 2012 nedlagt, og DCISM’s 2 institutter blev videreført

som 2 selvstændige virksomheder pr. 1. januar 2013 – henholdsvis Institut for Menneske-

rettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier. Udfordringen for institutterne og

Udenrigsministeriet vil fremadrettet være at sikre gode og pålidelige regnskabsforvaltnin-

ger for de 2 institutter.

Rigsrevisionen vurderer, at der er sket betydelige forbedringer i forhold til de svagheder,

som Rigsrevisionen observerede vedrørende revisionen af DCISM’s regnskab for 2011,

men at kontrolmiljøet samlet set fortsat bør styrkes.

Rigsrevisionen vil følge op på, om kontrolmiljøet forbedres efter opsplitningen af DCISM

i 2 selvstændige virksomheder, og om regnskabsaflæggelsen bliver korrekt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

C. § 7. Finansministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FINANS-

MINISTERIETS REGNSKAB

Finansministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Statens It’s regnskabsprak-

sis for periodisering af omkostninger til softwarelicenser, som ikke er i overensstem-

melse med Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse.

Ministerområdet har i de senere år undergået betydelige organisationsændringer,

herunder etablering af koncernfælles centre for økonomiopgaver i 2011. Efter Rigs-

revisionens vurdering fungerer Koncern Økonomi endnu ikke fuldt tilfredsstillende,

bl.a. som følge af uklare snitflader mellem Koncern Økonomi entret og virksomhe-

derne. I 2012 var Finansministeriets regnskabsaflæggelse desuden præget af væ-

sentlige forsinkelser. Ministeriet har fortsat væsentlige udfordringer i relation til sty-

ring og udvikling af it og it-sikkerhed, hvor planlagte initiativer endnu ikke er gennem-

ført som forudsat.

Regnskabsaflæggelsen for Statens Administration er forbedret i forhold til 2011.

Sætterigsrevisor har behandlet 7 sager på Finansministeriets område.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Finansministeriets område.

Overblik over Finansministeriet og den udførte revision

175. Finansministeriet bestod i 2012 af 5 virksomheder, der indgik i statsregnskabet, jf.

tabel 6.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Tabel 6. Oversigt over revisionen af Finansministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

9.706

Erklæring

Nej

Forsinket regnskabsaflæggelse,

jf. pkt. 179 .

Ny organisering af Finansministe-

riets koncernstyring, jf. pkt. 180 .

Forbedringer i Finansministeriets

Koncern-HR, jf. pkt. 181.

Manglende kontrol med udbeta-

ling af over-/merarbejde, jf. pkt.

182.

Opfølgning på status på den stats-

lige koncernstyring, jf. pkt. 183.

Forsinket regnskabsaflæggelse,

jf. pkt. 179 .

Forsinket regnskabsaflæggelse,

jf. pkt. 179 .

Mangelfuld administration af sta-

tens tjenestemandspensioner,

jf. pkt. 184.

Opfølgning på manglende kva-

litet i regnskabsaflæggelsen,

jf. pkt. 185.

Opfølgning på forældede it-sy-

stemer, jf. pkt. 186 .

Forsinket regnskabsaflæggelse,

jf. pkt. 179 .

Ny organisering af Finansministe-

riets koncernstyring, jf. pkt. 180 .

Opfølgning på indbetaling af pen-

sionsbidrag til tjenestemænd,

jf. pkt. 187.

Supplerende oplysning om regn-

skabspraksis for licensbetalinger

og opfølgning på manglende kva-

litet i regnskabsaflæggelsen,

jf. pkt. 188-190 ,

Forsinket regnskabsaflæggelse,

jf. pkt. 179 .

Opfølgning på utilstrækkelig for-

bedring af it-sikkerheden, jf. pkt.

191 .

Manglende færdiggørelse af en

fællesoffentlig standard for sty-

ring af it-sikkerheden, jf. pkt. 192 .

Digitaliseringsstyrelsen

Statens Administration

622

6.325

Erklæring

Nej

Moderniseringsstyrelsen

991

Erklæring

Nej

Statens It

497

Erklæring

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Erklæring: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde er udført i samarbejde med Nationalbankens interne revision.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Finansministeriets interne revision.

Sagen er behandlet af sætterigsrevisor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Det fremgår af tabel 6, at departementet sammen med Statens Administration var de største

virksomheder på Finansministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigs-

revisionen afgav erklæring om alle 5 virksomheder på ministerområdet.

Rigsrevisionen følger 7 sager på Finansministeriets område fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Finansministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram, stil-

lingskontrollen, personaleadministrative centre og status for projekt ”God økonomistyring i

staten”.

176. Virksomhederne havde i 2012 bruttoindtægter på 5.435 mio. kr. og bruttoudgifter på

12.706 mio. kr.

Finansministeriet var endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reser-

ver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægel-

ser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Paragrafferne omfattede bl.a. Statsgælds-

forvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden. Mi-

nisteriet havde i 2012 bruttoindtægter på 435.439 mio. kr. og bruttoudgifter på 423.804 mio.

kr. på disse paragraffer. Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og lån-

optag.

Balancesummen for ministerområdet udgjorde 304.513 mio. kr.

b. Særlige forhold vedrørende Økonomiservicecentrets opgavevaretagelse

i 2012

177. Finansministeriet er ansvarlig for den overordnede forvaltning af statens udgifter, for

statens personalepolitik og for rationalisering og effektivisering i den offentlige forvaltning.

Ministeriet forhandler ansættelses-, løn- og pensionsforhold med de statsansattes organi-

sationer. Både departementet og virksomhederne varetager opgaver og centrale funktio-

ner, der har væsentlig indflydelse på tværs af alle ministerier og de tilhørende virksomhe-

der. Økonomiservicecentret (ØSC) i Statens Administration varetager således løn- og regn-

skabsopgaver for en stor del af statens virksomheder.

ØSC’s udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade

178. Finansministeriets Koncernrevision afgiver årligt en erklæring om ØSC’s varetagelse

af løn- og regnskabsopgaver for de tilsluttede virksomheder. Erklæringen udarbejdes til

brug for ØSC, ØSC’s kunder og deres revisorer.

Koncernrevision har i erklæringen for 2012 taget forbehold for, om ØSC’s udbetalinger af

tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade (GIS) er korrekte.

Koncernrevisions gennemgang af ØSC’s håndtering af tilskudstransaktioner via GIS viste,

at ØSC ikke havde iværksat en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentationen fra kun-

den som led i den regnskabsmæssige behandling af tilskudstransaktioner. Der var heller

ikke nogen kontrol med, om der i ØSC skete ændringer i betalingsoplysninger mv. Der var

således ikke sikkerhed for, at tilskud blev udbetalt med det korrekte beløb til rette modta-

ger. Dette medførte en betydelig risiko for såvel fejl som besvigelser i tilskudsudbetalinger-

ne.

Koncernrevision fandt det væsentligt, at Moderniseringsstyrelsen, som har udviklet GIS,

udvikler en systemunderstøttet betalingsfrigivelseskontrol. Koncernrevision fandt desuden,

at ØSC straks burde etablere de nødvendige manuelle kontroller, indtil den systemunder-

støttede kontrol var implementeret. Endelig burde ØSC iværksætte en bagudrettet afdæk-

ning af, om den mangelfulde kontrol havde medført fejl eller besvigelser i kundernes regn-

skaber.

Den generiske integrations-

snitflade (GIS)

er en integra-

tionsløsning, der benyttes ved

udveksling af data mellem kun-

dernes forskellige lokale fagsy-

stemer og Navision, fx hos

ØSC. Data overført via GIS an-

vendes af ØSC som baggrund

for årligt at udbetale flere mil-

liarder kroner, fx tilskud.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen er enig i Koncernrevisions forbehold i erklæringen og i Koncernrevisions øv-

rige vurderinger og anbefalinger. Rigsrevisionen afgiver ikke en erklæring om ØSC’s opga-

vevaretagelse. Den mangelfulde kontrol har ikke haft betydning for Statens Administrations

regnskabsaflæggelse, og Rigsrevisionen har derfor ikke taget et forbehold om ØSC’s tilskuds-

udbetalinger via GIS. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af de virksomheder,

der anvender GIS, været særligt opmærksom på problemstillingen og har ikke konstateret

forhold, der giver anledning til at tage forbehold for, om de pågældende virksomheders regn-

skaber er rigtige.

Efter at Koncernrevision havde påpeget den mangelfulde kontrol, har Moderniseringsstyrel-

sen i samarbejde med Statens Administration igangsat et arbejde med henblik på at udvik-

le og teste en systemunderstøttet kontrol af betalingsdata leveret via GIS. Statens Admini-

stration og Moderniseringsstyrelsen arbejder ligeledes på at finde kompenserende kontrol-

ler, som kan iværksættes, indtil en permanent løsning er implementeret. Endelig undersøger

de, hvordan en bagudrettet kontrol kan gennemføres.

Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Statens Administration og Moderniseringsstyrel-

sen har taget initiativ til forbedring af kontrollen med betalingsdata leveret via GIS. Rigsre-

visionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Udvalgte revisionsresultater

Forsinket regnskabsaflæggelse

179. Finansministeriets virksomheder har gennem flere år aflagt deres årsrapporter med

væsentlig forsinkelse, ligesom Finansministeriets Koncernrevision, der hører under depar-

tementet, har afgivet sine endelige konklusionsnotater om årsrapporterne med væsentlig

forsinkelse.

For 2012 fastsatte Finansministeriet afleveringsfristen for årsrapporter med revisionspåteg-

ning til 1. maj 2013. Virksomhedernes årsrapporter for 2012 blev dog afgivet med en bety-

delig forsinkelse. Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations årsrapporter blev

således først afgivet den 4. juni 2013, mens Digitaliseringsstyrelsens og Statens It’s årsrap-

porter blev afgivet henholdsvis den 20. og 25. juni 2013. Koncernrevisions endelige konklu-

sionsnotater om årsrapporterne, som skulle foreligge samtidig med årsrapporterne, blev af-

sluttet den 5. juli 2013. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at Koncernrevision og Koncern

Økonomi har igangsat en koordineret indsats for at sikre korrekt og rettidig regnskabsaf-

læggelse samt afslutning af den interne revision for regnskabsåret 2013.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Finansministeriet i lighed med tidligere år ikke

har overholdt fristerne for aflæggelse af årsrapporter og afslutning af den interne revision.

Ny organisering af Finansministeriets koncernstyring

180. Finansministeriet gennemførte pr. 31. oktober 2011 en organisationsændring, som

bl.a. indebar en samling af en række koncernfælles opgaver. Ændringen betød bl.a., at bud-

get- og regnskabsopgaver for departementet og virksomhederne blev samlet i et fælles

center – Koncern Økonomi – placeret i Moderniseringsstyrelsen. Formålet var bl.a. at øge

kvaliteten på økonomiområdet. Størstedelen af de løbende tilsynsaktiviteter vedrørende

bevillingsstyring, budgetter, regnskab og mål- og resultatstyring blev ligeledes uddelegeret

til Moderniseringsstyrelsen. Finansministeriets departement har dog fortsat det overordne-

de styrings- og tilsynsansvar for virksomhederne på ministerområdet.

Rigsrevisionen har undersøgt status for implementering af den nye organisering af økono-

mi- og tilsynsopgaver ved oprettelsen af Koncern Økonomi.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede, at Finansministeriet havde foretaget en konkret vurdering af,

om den standardiserede ledelsesinformation, som tilvejebringes af Koncern Økonomi, er til-

strækkelig og opfylder departementets styringsrelevante behov. Nogle af virksomhederne

fandt dog, at Koncern Økonomis ledelsesinformation var utilstrækkelig på enkelte virksom-

hedsspecifikke områder. Virksomhederne fandt bl.a., at der manglede materiale til brug for

den økonomiske og faglige opfølgning på deres projektportefølje. Moderniseringsstyrelsen

er opmærksom på, at ledelsesinformationen fra Koncern Økonomi bør suppleres med virk-

somhedsspecifikt materiale til brug for den enkelte virksomheds økonomiske og faglige op-

følgning.

Rigsrevisionen vurderede, at departementet havde udarbejdet hensigtsmæssige opfølgnings-

værktøjer vedrørende tilsynsopgaven, og at ansvars- og opgavefordelingen i forbindelse med

uddelegeringen af tilsynsopgaven til Moderniseringsstyrelsen var beskrevet på tilfredsstillen-

de vis. Den nye organisering af Finansministeriets tilsyn indebærer, at Koncern Økonomi va-

retager såvel udførelsen af økonomiopgaver for ministeriets virksomheder som tilsynet med

udførelsen af opgaverne. Tilsynet med Moderniseringsstyrelsens egne økonomiopgaver va-

retages dog af departementet. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet fortsat burde have fokus

på funktionsadskillelsen mellem Moderniseringsstyrelsens drifts- og tilsynsopgaver, idet der

på en række områder vil være overlap mellem udførelsen af driftsopgaver og tilsynet med

opgaveløsningen. Moderniseringsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen har fokus på at si-

kre en passende funktionsadskillelse.

Endelig viste revisionen, at der var problemer med omorganiseringen af regnskabsopgaver-

ne, idet snitfladerne mellem Koncern Økonomi og virksomhederne ikke var tilstrækkeligt kla-

re. De uklare snitflader har været en af årsagerne til de forsinkede årsrapporter.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på Finansministeriets koncernstyring.

Forbedringer i Finansministeriets Koncern-HR

181. I 2012 havde administrationen af løn- og personaleområdet for Finansministeriet æn-

dret sig grundlæggende, idet hovedparten af opgaverne overgik fra ministeriets egne virk-

somheder til ministeriets Koncern-HR. Det er fortsat de enkelte virksomheder, der har an-

svaret for, at lønbevillingen overholdes, og at lønnen til medarbejderne er korrekt.

Rigsrevisionen har foretaget lønrevision af Finansministeriets departement, Statens Admi-

nistration og Statens It. Især lønrevisionen af Statens Administration gav anledning til flere

bemærkninger til Koncern-HR’s opgaveløsning, herunder til dokumentation af personale-

sager, interne kontroller, hjemmel til overenskomstanvendelse, åremålsansættelse og op-

tjening af lønanciennitet.

Rigsrevisionen har dog ved den efterfølgende revision af departementet og Statens It i ja-

nuar 2013 konstateret forbedringer. Revisionerne viste, at forretningsgangene og de inter-

ne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte

de krav, der stilles til en god og pålidelig personale- og lønforvaltning.

Rigsrevisionen finder forbedringerne i personale- og lønadministrationen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Manglende kontrol med udbetaling af over-/merarbejde i departementet

182. Departementet udbetalte ca. 4,5 mio. kr. i over-/merarbejde i 2012, og alene i 4. kvar-

tal 2012 blev 6,8 % af departementets lønsum udbetalt i form af over-/merarbejde. Langt

størstedelen af medarbejdernes tidsregistreringer i 2012 blev godkendt af medarbejdere,

der ikke var bemyndiget hertil, og i november og december 2012 var tidsregistreringerne

for ca. 90 % af medarbejderne blevet godkendt af én medarbejder, som ikke var bemyndi-

get hertil. Rigsrevisionen kunne derfor ikke vurdere, om ydelserne var udbetalt i overens-

stemmelse med gældende regler og i overensstemmelse med faktisk præsteret arbejdstid,

hvilket Rigsrevisionen ikke finder tilfredsstillende.

Departementet har iværksat en procedure, der skal sikre den fornødne dokumentation for

chefers godkendelse af medarbejdernes tidsregistrering. Rigsrevisionen finder det hen-

sigtsmæssigt, at departementet fremadrettet vil sikre, at den nærmeste personaleleder re-

elt kontrollerer og godkender medarbejdernes tidsregistreringer, da de ligger til grund for

udbetaling af over-/merarbejde.

Opfølgning på status på den statslige koncernstyring

183. Rigsrevisionen foretog i 2011 en undersøgelse af status for den statslige koncernsty-

ring. Statsrevisorerne bemærkede, at departementernes koncernstyring overvejende fo-

kuserer på bevillingsoverholdelse og i mindre grad på opnåelsen af mål og resultater. Rigs-

revisionen har senest omtalt sagen i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 5.

Finansministeriet har siden arbejdet på at forbedre den statslige økonomi- og koncernsty-

ring ved igangsættelse af projekt ”God økonomistyring i staten”. Moderniseringsstyrelsen

har i forbindelse med projektets indledende fase bl.a. udarbejdet cirkulære af 18. oktober

2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning, som indeholder nye krav om

forbedret budgetlægning og budgetopfølgning.

Rigsrevisionen har i en tværgående undersøgelse om den indledende del af projekt ”God

økonomistyring i staten” bl.a. undersøgt departementernes og virksomhedernes implemen-

tering af cirkulæret og Finansministeriets erfaringer med de nye krav.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde med at forbedre den statslige

økonomi- og koncernstyring i forbindelse med opfølgningen på den indledende del af pro-

jekt ”God økonomistyring i staten”.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen om status på den statslige koncernstyring kan

afsluttes.

Mangelfuld administration af statens tjenestemandspensioner i Statens Administra-

tion

184. Statens Administration administrerer tjenestemandspensioner for hele staten. Admi-

nistrationen af statens tjenestemandspensioner opfyldte ikke de krav, der kan stilles til en

god og pålidelig forvaltning.

I 18 ud af 26 gennemgåede sager manglede der bl.a. notater om trufne beslutninger eller

akter af betydning for pensionsberegningen, herunder udtalelser fra Helbredsnævnet. Des-

uden var der ikke fuldt ud taget stilling til, om der sker fejl eller besvigelser, da der alene

foretages bilagskontrol. Revisionen viste dog, at dispositionerne samlet set var i overens-

stemmelse med tjenestemandspensionsloven.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

På pensionsområdet træffes der mange beslutninger om forhold, som indebærer betydeli-

ge årlige udgifter for staten, fx afskrivning af for meget udbetalt pension. I 2012 var der fo-

retaget afskrivninger for knap 1 mio. kr. Beslutninger om afskrivning af beløb over 25.000 kr.

skal godkendes af en teamleder. Revisionen viste, at dette ikke skete i alle tilfælde. Rigsre-

visionen vurderede på den baggrund, at pensionsområdet burde have større bevågenhed

fra ledelsens side, da Rigsrevisionen konstaterede, at mange beslutninger skete uden le-

delsens viden.

Endelig er det Rigsrevisionens vurdering, at området var sårbart, idet det var meget person-

afhængigt. Rigsrevisionen har derfor anbefalet, at der udarbejdes en plan for vidensover-

dragelse.

Rigsrevisionen finder, at Statens Administration bør sikre større ledelsesbevågenhed på

området og etablere de forudsatte kontroller.

Opfølgning på manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens Administration

185. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for 2011, at der var en mangelfuld kvalitet

i Statens Administrations regnskabsaflæggelse. Bemærkningerne vedrørte hovedsageligt

kvalitetssikringen af de regnskabsmæssige opgørelser inden statsregnskabets afslutning.

Finansministeren oplyste hertil, at etableringen af et fælles økonomicenter i Finansministe-

riet bl.a. havde til formål at øge kvaliteten på økonomiområdet, jf. notat til Statsrevisorerne

af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 18.

Revisionen af regnskabet for 2012 viste, at de væsentlige udfordringer, der blev konsta-

teret ved revisionen af regnskabet for 2011, var blevet løst af Koncern Økonomi med et til-

fredsstillende resultat.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på forældede it-systemer i Statens Administration

186. Rigsrevisionen har senest i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 91, omtalt brugen af forældede it-systemer

i Statens Administration, herunder manglende standardisering af it-miljøerne ved sammen-

lægningen af Finansstyrelsen og Økonomistyrelsen i 2003.

Revisionen for 2012 har vist, at Statens Administration har erstattet den forældede server

med en mere tidsvarende server medio 2013 og har udviklet nye systemer baseret på en

bredt anvendt teknologi, som er lettere at vedligeholde. Endvidere har Statens Administra-

tion etableret særlige procedurer, som skal medvirke til at sikre adskillelse mellem udvikling

og drift af systemerne. Revisionen har dog også vist, at Statens Administration fortsat er af-

hængig af et programmeringssprog og en databaseteknologi, som er vanskeligt at vedlige-

holde. Dette gælder primært for studielånssystemet, som årligt behandler ca. 83.000 trans-

aktioner og administrerer lån for i alt ca. 24,6 mia. kr. Det store antal transaktioner nødven-

diggør en it-baseret systemunderstøttelse af sagsbehandlingen og øger vigtigheden af at

have et driftssikkert studielånssystem til rådighed.

Statens Administration har i juni 2013 udarbejdet en handlingsplan for sagsbehandlerdelen

og selvbetjeningsløsningen for studielånssystemet. Ifølge handlingsplanen skal der bl.a. ud-

vikles en ny selvbetjeningsløsning, som forventes etableret primo 2014, og gennemføres

en opgradering af sagsbehandlerdelen med udgangen af 4. kvartal 2014. De nævnte initia-

tiver skal bl.a. give mulighed for anvendelse af nyere teknologier og derved reducere per-

sonafhængigheden af specielle programmeringskompetencer mv.

Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige og vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Opfølgning på indbetaling af pensionsbidrag til tjenestemænd i Moderniserings-

styrelsen

187. Rigsrevisionens undersøgelse af indbetaling af pensionsbidrag til tjenestemænd i 2011

viste, at der var fejl i ca. hver 7. indbetaling i den gennemgåede stikprøve. Undersøgelsen

viste desuden, at en ekstrapolering af de fundne fejl i forhold til det samlede antal tjeneste-

mænd i de undersøgte virksomheder viste en forkert pensionsindbetaling på ca. 8,4 mio. kr.

i 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2011, pkt. 6-10.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at regelsættet for indbetaling af pensionsbidrag til tjene-

stemænd var så omfattende og kompliceret, at det kunne være vanskeligt for virksomheder-

ne at overskue. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at Moderniseringsstyrelsen overvejede

en forenkling af hele regelsættet på området og samtidig havde fokus på rådgivning og til-

bud om kursusvirksomhed til virksomhederne og Økonomiservicecentret (ØSC).

Rigsrevisionen anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen med visse mellemrum evaluerer, om

virksomhederne generelt efterlever hensigten med regelsættet, og om regelsættet er unø-

digt kompliceret.

Rigsrevisionen har i juni 2013 anmodet Moderniseringsstyrelsen om den seneste status på

ovenstående anbefalinger. Styrelsen har oplyst, at anmodninger fra ministerier og virksom-

heder om rådgivning imødekommes som hidtil. Desuden vil styrelsen udarbejde et særligt

bidrag til Personaleadministrativ Vejledning (PAV) om pensionsforhold for tjenestemands-

grupper i forbindelse med nye lønsystemer. Endvidere vil styrelsen arrangere en briefing om

dette emne i efteråret 2013.

Moderniseringsstyrelsen har desuden oplyst, at reglerne er fastlagt ved aftaler med de for-

handlingsberettigede organisationer. Styrelsen vil have fokus på problemstillingen vedrøren-

de en forenkling af regelsættet, herunder navnlig de forskellige satser for pensionsbidrag i

forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at fejlene i administrationen hovedsageligt er knyttet til

de forskellige satser for pensionsbidrag, og at en regelforenkling vil skulle basere sig på af-

taler med de forhandlingsberettigede organisationer, hvilket kan vanskeliggøre ændringer.

Rigsrevisionen finder dog fortsat, at reglerne er unødigt komplicerede. Moderniseringssty-

relsen bør arbejde på en forenkling af regelsættet og evaluere, om virksomhederne også

finder de nye regler mere overskuelige, så antallet af fejl kan reduceres.

Rigsrevisionen finder Moderniseringsstyrelsens initiativer relevante og vil følge sagen.

Supplerende oplysning om regnskabspraksis for licensbetalinger og opfølgning

på manglende kvalitet i regnskabsaflæggelsen i Statens It

188. Revisionen gav ikke anledning til forbehold for regnskabets rigtighed, men Rigsrevi-

sionen afgav en supplerende oplysning om den anvendte regnskabspraksis for periodise-

ring af omkostninger til softwarelicenser i regnskabet. Licensomkostningerne udgjorde ca.

40 mio. kr. i 2012.

Baggrunden var, at Statens It havde valgt ikke at foretage periodisering ved årsafslutnin-

gen af tilbagevendende omkostninger – herunder licensomkostninger – hvis omkostningen

dækker et år og forventes at have det samme niveau som tidligere år. Denne praksis er ik-

ke i overensstemmelse med de regnskabsregler og -principper, som fremgår af regnskabs-

bekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administra-

tive Vejledning, hvorefter forudbetalte omkostninger skal henføres til det år, som omkost-

ningerne vedrører.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revisionen viste desuden, at Statens It havde svært ved at dokumentere, at forudsætnin-

gen om, at de ikke-periodiserede omkostninger havde det samme niveau som tidligere år,

var overholdt. Dertil kom, at Statens It ikke anvendte regnskabsprincippet konsistent, hvil-

ket gav risiko for fejl. Revisionen viste dog også, at den anvendte praksis for licensomkost-

ninger ikke havde påvirket Statens It’s regnskab for 2012 i væsentlig grad. Den anvendte

praksis medførte således, at licensomkostningerne i 2012 blev opgjort netto ca. 1 mio. kr.

for lavt. Statens It oplyste, at opgørelsen af fejlen var forbundet med visse usikkerhedsmo-

menter, fx som følge af mulige unøjagtigheder i den regnskabsmæssige registrering og

mangelfulde oplysninger i leverandørfakturaer. Rigsrevisionen vurderede dog, at usikker-

heden ikke havde væsentlig indflydelse på opgørelsen af fejlen.

Ledelsen har i årsrapporten beskrevet den anvendte regnskabspraksis og oplyst, at den

valgte praksis for håndtering af årlige licensbetalinger har vist sig ikke at være hensigts-

mæssig, hvorfor ledelsen fremadrettet for 2013 vil ændre regnskabspraksis, så der løbende

foretages periodisering af licensbetalinger. Ændringen i regnskabspraksis i 2013 vil med-

føre korrektioner til primosaldi for aktiver og passiver (herunder egenkapitalen) med ca. 9

mio. kr., svarende til betalte licensomkostninger i 2012, som vedrører 2013.

189. Også ved revisionen af regnskabet for 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at der var

en mangelfuld kvalitet i regnskabsaflæggelsen for Statens It. Bemærkningerne vedrørte

hovedsageligt kvalitetssikring af de regnskabsmæssige opgørelser inden statsregnskabets

afslutning. Endvidere blev der konstateret mangler ved værdiansættelse og tilstedeværelse

af anlæg aktiveret før 2011. Finansministeren oplyste hertil, at etableringen af et fælles øko-

nomicenter i Finansministeriet bl.a. har til formål at øge kvaliteten på økonomiområdet.

Desuden var der igangsat et arbejde med at fastlægge en koncernfælles praksis for hånd-

tering og aktivering af anlæg, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 89.

Revisionen af regnskabet for 2012 viste, at arbejdet med fastlæggelsen af en koncernfæl-

les praksis for håndtering og aktivering af anlæg blev gennemført i efteråret 2012 med et

tilfredsstillende resultat. Dette har bl.a. medført nedskrivninger for ca. 2 mio. kr. i regnska-

bet.

Revisionen viste imidlertid også, at der var uklare snitflader mellem Statens It og Koncern

Økonomi, hvilket betød, at Koncern Økonomi reelt ikke har grundlag for at tage stilling til

regnskabsposternes rigtighed.

Rigsrevisionen fandt derfor, at Koncern Økonomi i samarbejde med Statens It bør arbejde

på at få etableret procedurer, der sikrer, at Koncern Økonomi fremadrettet bliver i stand til

at løfte ansvaret for, at regnskabet bliver korrekt udarbejdet i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

190. Rigsrevisionen vil følge Statens It’s regnskabsaflæggelse.

Opfølgning på utilstrækkelig forbedring af it-sikkerheden i Statens It

191. Ved it-revisionen for 2011 fandt Rigsrevisionen, at Statens It ikke efterlevede it-sikker-

hedspolitikken på væsentlige områder, og at den nødvendige forbedring af it-sikkerheden

ikke havde været tilstrækkeligt prioriteret. Rigsrevisionen fandt desuden, at Statens It ikke

efterlevede et informationssikkerhedsniveau svarende til den gældende informationssikker-

hedsstandard DS 484, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 90.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 7. FINANSMINISTERIET

Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Digitaliseringsstyrelsen, der varetager Finans-

ministeriets it-tilsyn, og Statens It vurderede, at Statens It var godt i gang med at afhjælpe

de påpegede mangler i styringen af it-sikkerheden. Statens It havde omprioriteret yderlige-

re resurser til at opnå det ønskede modenhedsniveau hurtigere end tidligere planlagt, og

der blev arbejdet på at få en anerkendt ekstern sikkerhedscertificering i 2013. Herudover

ville ministeren skærpe it-tilsynet med Statens It, bl.a. ved en stikprøvevis gennemgang af

it-sikkerheden i Statens It i 2. halvår 2013.

Ved it-revisionen for 2012 har Rigsrevisionen konstateret, at Statens It over det sidste år

har forbedret styringen af it-sikkerheden og i det arbejde har beskrevet væsentlige arbejds-

procedurer og -instrukser samt procedurer for ledelsesopfølgning. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at ledelsen i 2013 har haft stort fokus på området, og at arbejdet med implemen-

teringen af de interne procedurer og kontroller er forløbet tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede dog, at der fortsat er væsentlige svagheder i it-sikkerheden,

fx manglende dokumentation for, om kundernes væsentlige fagsystemer kan genetableres,

manglende overblik over, om servere, systemsoftware og programmer er fuldt sikkerheds-

opdateret og mangelfulde procedurer og kontroller for sikkerhedsopdateringer. Endvidere

har Rigsrevisionen konstateret mangler i beredskabsstyringen, idet der bl.a. ikke er udar-

bejdet en teknisk beredskabsplan for, hvordan normal drift genetableres, efter at beredska-

bet har været aktiveret.

Rigsrevisionen har endelig konstateret, at Statens It anvender mange resurser på at imple-

mentere de nye, dokumenterede arbejdsprocesser. Arbejdet er samtidig et led i Statens It’s

målsætning om at blive ISO 27001-certificeret i 2013. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund, at det vil være en udfordring for Statens It samtidig at rette op på de sikkerheds-

mæssige svagheder, hvilket Rigsrevisionen finder stærkt påkrævet.

Rigsrevisionen finder, at Statens It bør udarbejde en koordineret tidsplan, der sikrer en til-

fredsstillende it-sikkerhed for de tilsluttede ministerier inden for en rimelig tidshorisont, sam-

tidig med at der leveres en tilstrækkelig driftsstabilitet og service til kunderne.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende færdiggørelse af en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden

192. Rigsrevisionen gennemførte i 2011 en revision af 14 statslige virksomheders styring

af it-sikkerheden efter overgangen til Statens It. Revisionen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.

85-87.

Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Digitaliseringsstyrelsen og Statens It ville

koordinere indsatsen med at udarbejde vejledninger og skabeloner for informationssikker-

hedspolitik, it-risikoanalyse og -vurdering samt it-beredskab med henblik på fremover at

standardisere styringen af it-sikkerheden efter en fællesoffentlig standard ved tilslutningen

til Statens It. Standarden forventedes udarbejdet i løbet af 1. halvår 2013.

Rigsrevisionen kunne i juni 2013 konstatere, at der endnu ikke forelå de vejledninger, som

finansministeren havde stillet i udsigt, der kunne støtte virksomhederne ved tilslutning til Sta-

tens It, så tilslutning standardiseres efter en fællesoffentlig standard. Digitaliseringsstyrelsen

og Statens It har i juni 2013 oplyst, at en fællesoffentlig standard først kan forventes færdig-

gjort i løbet af oktober 2014, men at det præcise indhold i standarden endnu ikke er fastlagt.

Rigsrevisionen finder, at fremdriften ikke har været tilfredsstillende, og vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

D. § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF ERHVERVS-

OG VÆKSTMINISTERIETS REGNSKAB

Erhvervs- og Vækstministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgan-

ge og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at et kapitalindskud på Er-

hvervs- og Vækstministeriets område var værdiansat 196,9 mio. kr. for højt i stats-

regnskabet. Det drejer sig om et kapitalindskud, hvor der på grund af fejlkontering er

opstået en difference mellem ministeriets bogføring og den eksterne parts bogføring.

Erhvervsstyrelsen blev oprettet den 1. januar 2012 ved fusion af Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen samt ved tilførsel af opgaver fra IT-

og Telestyrelsen. Erhvervsstyrelsen har i 2012 har været nødt til at føre 2 regnska-

ber i 2 forskellige versioner af Navision.

Erhvervs- og Vækstministeriet etablerede i 2012 Koncern-HR som en del af depar-

tementet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kontrolmiljøet i Koncern-HR er svagt,

og at Koncern-HR ikke har sikret sig tilstrækkeligt mod fejl og besvigelser.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der en betryggende regnskabsaflæggelse på

Erhvervs- og Vækstministeriets område.

Overblik over Erhvervs- og Vækstministeriet og den udførte revision

193. Erhvervs- og Vækstministeriet bestod i 2012 af 7 virksomheder, der indgik i statsregn-

skabet. Revisionen har også omfattet 10 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i stats-

regnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 7.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Tabel 7. Oversigt over revisionen af Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

2.788

Erklæring

Nej

Supplerede oplysning om fejl i

statsregnskabet vedrørende ka-

pitalindskud, jf. pkt. 195.

Opfølgning på garantiforpligtelse,

jf. pkt. 196.

Tilskudsforvaltningen kunne for-

bedres på væsentlige områder,

jf. pkt. 197.

Svagt kontrolmiljø i Koncern-HR,

jf. pkt. 198.

Omgåelse af stillingskontrollen,

jf. pkt. 199.

Manglende kvalitet i de regn-

skabsmæssige afstemninger,

jf. pkt. 200.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

244

3.216

Erklæring

Revision

Nej

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Garantifonden for Indskydere og

Investorer

Eksport Kredit Fonden

Eksportlåneordningen

315

182

501

410

Revision

Nej

Fejlagtige hensættelser i regn-

skabet, jf. pkt. 201.

1.582

598

459

695

151

Påtegning

Revision

Påtegning

Nej

Danmarks Erhvervsfond

Statens Lodsvæsen

Vækstfonden

Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond (DANAK)

Nordisk Patent Institut

Rejsegarantifonden

Garantifonden for skadesforsikrings-

selskaber

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Det fremgår af tabel 7, at departementet og Erhvervsstyrelsen var de største virksomheder

på Erhvervs- og Vækstministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsre-

visionen afgav erklæring om 2 virksomheder på ministerområdet. Rigsrevisionen afgav end-

videre påtegning for 9 virksomheder uden for statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 2 sager på Erhvervs- og Vækstministeriets område fra tidligere beret-

ninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Erhvervs- og Vækstministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbs-

program, stillingskontrollen, personaleadministrative centre, ”Effektiv administration i staten”

og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

194. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 3.425 mio.

kr. og bruttoudgifter på 4.231 mio. kr. Balancesummen udgjorde 43.486 mio. kr.

Erhvervs- og Vækstministeriet havde i 2012 endvidere bruttoindtægter på 13.857 mio. kr.

vedrørende § 37. Renter og § 40. Genudlån mv.

Udvalgte revisionsresultater

Supplerede oplysning om fejl i statsregnskabet vedrørende kapitalindskud i departe-

mentet

195. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at et kapitalindskud på Er-

hvervs- og Vækstministeriets område var værdiansat 196,9 mio. kr. for højt i statsregnska-

bet. Det drejer sig om et kapitalindskud, hvor der over årene er opstået differencer mellem

ministeriets bogføring og den eksterne parts bogføring. Differencerne er opstået ved, at de-

partementet frem til 2010 har fejlkonteret tilbagebetalinger vedrørende kapitalindskuddet.

Departementet har i regnskabet for 2013 rettet fejlkonteringen, så værdiansættelsen er i

overensstemmelse med den eksterne parts bogføring.

Rigsrevisionen afgav også en supplerende oplysning om fejl vedrørende kapitalindskud til

regnskabet for 2011. Dengang henstillede Rigsrevisionen, at departementet snarest iværk-

satte de nødvendige procedurer med henblik på at sikre, at statsregnskabet fremadrettet

udtrykte de faktiske værdier vedrørende kapitalindskud, og at registreringerne og dokumen-

tationen blev forbedret. Departementet ville foretage opdateringerne i 2013, jf. notat til Stats-

revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.

22.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på departementets arbejde med at

forbedre registreringerne og dokumentationen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på garantiforpligtelse i departementet

196. Rigsrevisionen afgav for regnskabsåret 2011 en supplerende oplysning om, at det tid-

ligere Økonomi- og Erhvervsministerium ikke havde registreret en garantiforpligtelse for

15 mia. kr. i statsregnskabet, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 22.

Rigsrevisionen har konstateret, at garantiforpligtelsen er medtaget i statsregnskabet for

2012.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Departementets tilskudsforvaltning kunne forbedres på væsentlige områder

197. Rigsrevisionen konstaterede, at departementets tilskudsforvaltning kunne forbedres på

væsentlige områder. Departementet administrerede i 2012 tilskud for ca. 230 mio. kr.

Revisionen viste bl.a., at departementet ikke havde sikret, at det altid fremgik af tilsagn, at

overskydende midler skal tilbagebetales. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at det på

nogle tilskudsområder ikke havde været muligt at stille krav til, hvilke standarder der skulle

revideres efter, da der ikke var sørget for hjemmel til at udstede revisionsinstrukser. Det har

bl.a. medført, at det ikke var blevet sikret, at tilskudsordningerne blev revideret efter god of-

fentlig revisionsskik.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om tilskudsforvaltningen forbedres.

Svagt kontrolmiljø i Koncern-HR

198. Ved revisionen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterede Rigsrevisionen,

at Erhvervs- og Vækstministeriets departement ved oprettelsen af Koncern-HR den 1. fe-

bruar 2012 havde fravalgt at foretage kontrol af indrapporteringerne til lønsystemet efter løn-

beregningen i lønsystemet. Ud over den fravalgte kontrol var der i praksis også mangler ved

andre kontroller og sagsgange på lønområdet. Den mangelfulde kontrol medfører en øget

risiko for fejl og besvigelser. Ved den stikprøvevise gennemgang af sager har Rigsrevisio-

nen konstateret fejl i lønudbetalingerne både i løbende udbetalinger, engangsydelser og

pensionsindbetalinger, men ikke tilfælde af besvigelser. Rigsrevisionen fandt, at den fravalg-

te kontrol burde igangsættes snarest og foretages bagudrettet.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyste i september 2012, at Koncern-HR ville iværksætte

en selvstændig, bagudrettet kontrol af lønindrapporteringen for hele ministerområdet fra og

med februar 2012. Rigsrevisionen konstaterede dog ved revisionen af andre virksomheder

på ministerområdet i april 2013, at den bagudrettede kontrol ikke var foretaget, og at den

løbende kontrol for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2012 alene var foretaget for sep-

tember måned.

Rigsrevisionen vurderer på baggrund af de manglende kontroller, at enkelte medarbejdere

har haft fuld adgang til at råde over lønsystemet, og Koncern-HR har derved ikke sikret sig

mod tilsigtede besvigelser.

Rigsrevisionen vurderer, at kontrolmiljøet i Koncern-HR er svagt, og at sagsbehandlingen

ikke i tilstrækkelig grad har medvirket til at sikre korrekt lønudbetaling.

Departementet har hertil oplyst, at der er indført kontroller, og at forsinkelserne i den bag-

udrettede kontrol er indhentet.

Rigsrevisionen vil ved den næste lønrevision have fokus på kontrolmiljøet i Koncern-HR.

Omgåelse af stillingskontrollen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

199. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter Rigsrevisionens vurdering omgået stil-

lingskontrollen. Stillingskontrollen indebærer, at Finansministeriet skal godkende oprettel-

sen af chefstillinger i staten, bl.a. for at hindre en uhensigtsmæssig vækst i normeringerne

i de øverste lønrammer. Ved en lønrevision i 2010 bemærkede Rigsrevisionen, at styrel-

sen havde omgået stillingskontrollen for 2 medarbejdere ved at aflønne dem i lønramme

36 med en løn på niveau med lønnen i lønramme 37 og med en tilsvarende ledelsesfunk-

tion. Den anvendte aflønningsform medførte, at stillingerne ikke skulle godkendes. Lønre-

visionen i 2012 viste, at den ene medarbejders aflønning fortsat ikke var i overensstemmel-

se med kravene til stillingskontrollen, og at yderligere én medarbejders aflønning indebar

en omgåelse af stillingskontrollen.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at de pågældende sager er bragt i orden. Rigs-

revisionen vil ved den næste lønrevision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Manglende kvalitet i de regnskabsmæssige afstemninger i Erhvervsstyrelsen

200. Rigsrevisionen konstaterede, at ledelsen i Erhvervsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad

havde sikret kvaliteten af de regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet for 2012

blev godkendt. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at styrelsen fejlagtigt havde hensat 3,4

mio. kr. til nedskrivning af anlægsaktiver. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der var

en fejl på 65.070 kr. i beregningen af skyldigt overarbejde, og at beregningen ikke var ble-

vet gennemgået af en anden medarbejder.

Erhvervsstyrelsen havde som led i ressortændringerne foretaget en række primokorrektio-

ner. På revisionstidspunktet var der uoverensstemmelse mellem de primokorrektioner, som

Moderniseringsstyrelsen havde godkendt, og den bogføring, som fremgik af Statens Kon-

cernsystem (SKS). Erhvervsstyrelsen havde ikke opklaret årsagen til differencen inden

regnskabets godkendelse.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om kvaliteten i de regnskabsmæs-

sige afstemninger er forbedret.

Fejlagtige hensættelser i Søfartsstyrelsens regnskab

201. Rigsrevisionen konstaterede fejlagtige hensættelser vedrørende varer og ydelser i

2012 for et samlet beløb på 6,2 mio. kr., herunder hensættelser på 5,7 mio. kr. til møbler

og inventar i forbindelse med Søfartsstyrelsens flytning i 2013.

Årsagen til hensættelserne var en forkert fortolkning af reglerne om hensættelser i Finans-

ministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

De konstaterede forhold har givet en negativ resultatpåvirkning, og det regnskabsmæs-

sige resultat udgjorde dermed reelt et underskud på 10,7 mio. kr. i stedet for det bogførte

underskud på 16,9 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

E. § 9. Skatteministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF SKATTE-

MINISTERIETS REGNSKABER

Skatteministeriets regnskab på § 9 er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og

interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Skatteministeriet har endvidere ansvaret for regnskabet på § 38. Skatter og afgifter.

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriets regnskab på § 38 samlet set er rigtigt, men

Rigsrevisionen har taget forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger dels

er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis, dels om forvaltningen er varetaget på en økonomisk

hensigtsmæssig måde.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at Skatteministeriet i 2012

fortsat ikke har gennemført en systemmæssig understøttelse af inddrivelsesstrate-

gien, idet implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) er forsinket og

først er taget i brug den 2. september 2013 efter afslutning af regnskabet for 2012.

Ministeriet har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer,

som fortsat er stigende. Ministeriet har i sin årsrapport oplyst, at de samlede offent-

lige restancer ved udgangen af 2012 udgør 79,1 mia. kr. Grundlaget for opgørelsen

af dette beløb har været behæftet med usikkerhed, og ministeriet har efterfølgende

oplyst, at de samlede offentlige restancer mere sandsynligt udgør 81,1 mia. kr. Der

er fortsat usikkerhed i opgørelsen.

Rigsrevisionen har tidligere taget forbehold for regnskabets rigtighed og afgivet sup-

plerende oplysninger om tilrettelæggelsen af regnskabsforvaltningen af § 38. Rigs-

revisionen vurderer, at der er sket forbedringer af regnskabsforvaltningen, som i 2012

samlet set fungerede tilfredsstillende. Skatteministeriet står dog fortsat over for en

række udfordringer med regnskabsforvaltningen, fx færdiggørelse af arbejdet med

etablering af en klar og ensartet regnskabspraksis på de forskellige områder, etable-

ring af afstemninger mellem alle systemer og det centrale regnskabssystem samt

efterlevelse af reglerne om autorisationsstyring ved alle it-systemer.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har udvist tilstrækkelig sparsom-

melighed på lønområdet.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Skatteministeriets område.

Overblik over Skatteministeriet og den udførte revision

202. Skatteministeriet bestod i 2012 af Skatteministeriet (enhedsorganisation) og Landsskat-

teretten, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Nordisk Skattevidenska-

beligt Forskningsråd, hvis regnskab ikke indgik i statsregnskabet, men hvor ministeren var

overordnet ansvarlig, jf. tabel 8.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Tabel 8. Oversigt over revisionen af Skatteministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Skatteministeriet (§ 9)

Landsskatteretten

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

8.153

658.752

Erklæring

Nej

Manglende sparsommelighed på

lønområdet, jf. pkt. 207-208.

Skatteministeriet (§ 38)

Forbehold for forvaltningen på

ejendomsvurderingsområdet,

jf. pkt. 204-205.

Supplerende oplysninger om den

fortsatte udfordring på inddrivel-

sesområdet, jf. pkt. 206.

Opfølgning på en række fejl på

statusposter, jf. pkt. 210.

Opfølgning på supplerende op-

lysning om ændret regnskabs-

praksis, jf. pkt. 211.

Opfølgning på værdiansættelse

af tilgodehavender, jf. pkt. 212.

Tilfredsstillende konvertering fra

Centralregistret for Motorkøretø-

jer til det digitale motorregister,

jf. pkt. 213.

Forvaltningen af debitorer, jf. pkt.

209.

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordisk Skattevidenskabeligt

Forskningsråd

Påtegning

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

I Skatteministeriets regnskab indgår et driftsregnskab (§ 9) og et regnskab vedrørende ind-

tægter fra skatter og afgifter (§ 38). Det fremgår af tabel 8, at skatter og afgifter (§ 38) var

den største post på ministerområdet i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisio-

nen afgav erklæring om eller påtegning for alle virksomhederne på ministerområdet.

Rigsrevisionen følger 5 sager på Skatteministeriets område fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Skatteministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen og status for

projekt ”God økonomistyring i staten”. Revisionen af Skatteministeriet er også omtalt i be-

retning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, som er afgivet i

november 2013.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

203. Virksomhederne inden for statsregnskabet (ekskl. § 38) havde i 2012 bruttoindtægter

på 2.012 mio. kr. og bruttoudgifter på 6.215 mio. kr. Virksomheden inden for statsregnska-

bet på § 38 havde i 2012 bruttoindtægter på 620.416 mio. kr. og bruttoudgifter på 38.336

mio. kr. Den samlede balancesum for ministeransvarsområdet (inkl. § 38) udgjorde 82.837

mio. kr.

Skatteministeriet havde i 2012 endvidere bruttoindtægter på 80 mio. kr. og bruttoudgifter på

17 mio. kr. vedrørende § 37. Renter og § 40. Genudlån mv.

Udvalgte revisionsresultater

Forbehold for Skatteministeriets forvaltning på ejendomsvurderingsområdet

204. Rigsrevisionen har taget forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger dels

er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis, dels om forvaltningen er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig

måde.

Dækningsafgift

En afgift, som kommunalbesty-

relsen kan pålægge offentlige

ejendomme og private kontor-

og forretningsejendomme, der

er fritaget for ejendomsskat. Af-

giften bidrager til at dække ud-

gifter, som ejedommene påfø-

rer kommunen. Afgiften bereg-

nes som forskellen mellem ejen-

domsværdien og grundværdien

og kan maksimalt udgøre 10 ‰.

Rigsrevisionen har gennemført en større undersøgelse af den offentlige ejendomsvurdering.

Undersøgelsen viste, at Skatteministeriet ikke i alle tilfælde udførte sine opgaver i overens-

stemmelse med vurderingsloven. Ved vurderingen af andelsboliger i 2010 havde ministeriet

lagt usaglige hensyn til grund for vurderingen for at undgå klager, og ved vurderingen af er-

hvervsejendomme i 2010 havde ministeriet ligeledes taget usaglige hensyn, idet ministeriet

– i stedet for at foretage en reel vurdering af alle erhvervsejendomme – prioriterede at vur-

dere erhvervsejendomme i kommuner med dækningsafgift over øvrige kommuner.

Skatteministeriet overholdt ikke grundlæggende forvaltningsretlige principper ved behand-

lingen af klager over de offentlige ejendomsvurderinger vedrørende 2010 og 2011.

Derudover var forskellen mellem ejendomsvurderinger og de faktiske handelspriser efter

Rigsrevisionens opfattelse for stor, idet 3 ud af 4 parcelhuse i 2011 enten var overvurdere-

de eller undervurderede. Skatteministeriet havde ikke håndteret og rettet op på forholdene

på vurderingsområdet vel vidende, at der havde været problemer på området gennem flere

år.

205. Skatteministeriet har på møder og i høringssvar til Rigsrevisionen fremhævet, at mini-

steriet ikke er enig i Rigsrevisionens kritik af manglende kvalitet (træfsikkerhed) i vurderin-

gerne, ligesom ministeriet finder, at der er betydelige usikkerheder i den anvendte metode

(spredningsanalyse) til måling af kvaliteten. Endvidere mener ministeriet, at Rigsrevisionens

kritik af manglende styring af området er for kategorisk og ikke tager hensyn til de ramme-

betingelser, der har været for opgaveløsningen.

Skatteministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for forbeholdet i dets nuværende ud-

formning.

Som anført i beretning til Statsrevisorerne om den offentlige ejendomsvurdering er Rigsre-

visionen ikke enig i Skatteministeriets bemærkninger. Beretningen blev behandlet af Stats-

revisorerne på deres møde den 21. august 2013 og behandles herefter i overensstemmel-

se med gældende procedurer.

Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Supplerende oplysning om Skatteministeriets fortsatte udfordring på inddrivelses-

området

206. Sætterigsrevisor tog i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2009 forbehold for

Skatteministeriets forvaltning af inddrivelse af restancer på grundlag af resultaterne i beret-

ning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Rigsrevisionen har løben-

de fulgt sagen og har til regnskaberne for 2008, 2010 og 2011 afgivet supplerende oplys-

ninger.

Rigsrevisionen fulgte i 2012 op på de tilbageværende spørgsmål fra beretningen om SKATs

fusion af inddrivelsesområdet og konstaterede i et notat til Statsrevisorerne af 4. december

2012, at SKAT, siden beretningen blev afgivet, havde arbejdet på at opfylde målsætninger-

ne for fusionen på inddrivelsesområdet. Til trods for, at SKAT siden beretningens afgivelse

gennemførte en række målrettede initiativer, fik en styrket lovhjemmel til at inddrive restan-

cer og ekstraordinært fik tilført resurser, var målene for fusionen endnu ikke indfriet, og re-

stancerne var fortsat stigende i 2012. En væsentlig begrundelse herfor var, at implemente-

ringen af inddrivelsessystemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) endnu engang var ble-

vet udskudt.

Skatteministeriet har oplyst, at EFI er taget i brug den 2. september 2013.

Rigsrevisionen har for regnskabet for 2012 igen afgivet en supplerende oplysning om Skat-

teministeriets inddrivelsesstrategi, da implementeringen af EFI ikke var gennemført i 2012,

og dette system er helt centralt i arbejdet med inddrivelsesstrategien. Ligesom i 2011 har

ministeriet løbende gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men har

stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat er stigende.

Skatteministeriet oplyste i sin årsrapport, at de samlede offentlige restancer ved udgangen

af 2012 udgjorde 79,1 mia. kr. Rigsrevisionen gennemgik sammen med Skatteministeriets

Interne Revision opgørelsen af dette tal. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriets

procedurer, dokumentation af delelementernes størrelse og korrekthed samt kvalitetskon-

trol på den samlede proces kan forbedres. Gennemgangen har bevirket, at ministeriet nu

finder det mere sandsynligt, at de samlede offentlige restancer ved udgangen af 2012 ud-

gjorde 81,1 mia. kr. Der er fortsat usikkerhed i opgørelsen.

Skatteministeriet har oplyst, at usikkerheden i opgørelsen af restancerne forventes væsent-

lig formindsket, efter EFI er blevet implementeret.

Rigsrevisionen vil følge udviklingen i de offentlige restancer i regi af beretningen om SKATs

fusion af inddrivelsesområdet, jf. den seneste opfølgning i et notat til Statsrevisorerne af

4. december 2012.

Manglende sparsommelighed på lønområdet i Skatteministeriet

Åremålsansættelser

207. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet ikke i alle tilfælde har gjort, hvad der er mu-

ligt og rimeligt for at være sparsommelige. Vurderingen er baseret på, at ministeriet i for-

bindelse med en organisationsændring havde suspenderet 3 direktørers åremålskontrak-

ter, som var indgået ca. 1 år tidligere. Suspensionen medførte, at der blev udbetalt fratræ-

delsesbeløb på 12 måneders løn, svarende til ca. 1,2 mio. kr. pr. medarbejder. Ministeriet

havde derudover i en fjerde kontrakt udbetalt 4 måneders løn, svarende til 175.000 kr. I for-

længelse af suspensionen blev der indgået nye åremålskontrakter med de berørte medar-

bejdere. I ét tilfælde var aftalevilkårene i kontrakten så gunstige, at hvis medarbejderen

valgte at opsige stillingen inden for det første års ansættelse, ville medarbejderen få yder-

ligere 250.000 kr. i fratrædelsesbeløb.

De nye åremålskontrakter var indgået i en lavere lønramme, men lønnen i de nye kontrak-

ter var fortsat tæt på lønniveauerne i de suspenderede åremålskontrakter. Rigsrevisionen

finder, at de høje lønniveauer kan medføre risiko for lønglidning i de øverste ledelseslag,

og at der i aftalerne ikke er udvist tilstrækkelig sparsommelighed.

Offentlige restancer

Skatteministeriet har ansvaret

for at inddrive restancer for en

række offentlige virksomheder

– både inden for og uden for

statsregnskabet – bl.a. andre

ministerier, kommuner og stats-

lige selskaber. De samlede of-

fentlige restancer på 81,1 mia.

kr. er således ikke kun udtryk

for restancerne i statslige virk-

somheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Revisionen viste, at de nye åremålsstillinger var blevet besat uden eksternt stillingsopslag.

Skatteministeriet fastholder, at de nye åremålskontrakter var indgået ud fra de aftalte tilba-

gegangsstillinger, som betyder ret til en varig ansættelse efter åremålets udløb. Ministeriet

mener derfor, at stillingerne ikke er omfattet af opslagsbekendtgørelsens regler. Rigsrevi-

sionen vurderer dog, at de lønmæssige vilkår i åremålskontrakterne væsentligt overstiger

lønnen i tilbagegangsstillingerne, og at aftalevilkårene i de 2 stillingstyper adskiller sig væ-

sentligt. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at stillingerne burde have været slået op.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet allerede inden Rigsrevisionens besøg havde be-

sluttet at skærpe åremålspolitikken, og at ministeriet nu overvejer en tilsvarende skærpelse

på de øvrige virksomheder på ministerområdet. Rigsrevisionen finder dette velbegrundet.

Merarbejde

208. I flere tilfælde blev der udbetalt merarbejde med tillæg på 50 % til special- og chefkon-

sulenter, hvilket er i strid med overenskomsten for AC’ere. Rigsrevisionen fandt det ikke til-

fredsstillende, at Skatteministeriet udbetalte merarbejde i strid med overenskomsten.

Revisionen viste desuden, at merarbejde konsekvent blev udbetalt med tillæg på 50 % til

2 medarbejdere ansat som henholdsvis specialkonsulent og chefkonsulent. En sag viste, at

der over en periode på 9 måneder var udbetalt 300.000 kr. i merarbejde til en enkelt med-

arbejder. Selv få minutters overskridelser af den fastsatte daglige arbejdstid udløste ”beor-

dret merarbejde”. Denne praksis er efter Rigsrevisionens vurdering ikke udtryk for sparsom-

melig forvaltning af lønsummen.

Skatteministeriet har oplyst, at denne praksis vil blive ændret. Rigsrevisionen finder dette

velbegrundet.

Skatteministeriets forvaltning af debitorer

209. Revisionen viste, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang havde foretaget lø-

bende gennemgang og oprydning af ikke retskraftige krav i inddrivelsesprocessen, ligesom

ministeriet ikke havde gennemført tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller, som sikrede,

at åbenstående debitorer med en ældre dato blev undersøgt.

En omfattende revision af, om de indregnede debitorkrav var retskraftige, viste mange ek-

sempler på, at krav, som ikke længere var retskraftige, indgik i debitorbeholdningen pr. 31.

december 2012.

Skatteministeriet havde i forbindelse med forberedelsen til konverteringen til ”Et Fælles Ind-

drivelsessystem” (EFI) gennemført en række oprydningsopgaver. I den forbindelse var der

mange krav, som blev afskrevet som følge af forældelse. Skatteministeriets Interne Revi-

sion fandt det betænkeligt og ikke tilfredsstillende, at ministeriet på den måde utilsigtet mi-

stede tilgodehavender, uagtet omfanget heraf. Ministeriet kunne ikke opgøre omfanget af

tab som følge af utilsigtet forældelse. Efter Rigsrevisionens og den interne revisions vurde-

ring bør omfanget og årsagen til, hvorfor kravene utilsigtet blev forældet, opgøres og under-

søges for fremadrettet at afværge dette.

Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet har iværksat tiltag for at bringe de

omtalte forhold i orden.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Opfølgning på en række fejl på statusposter på § 38

210. Rigsrevisionen tog i 2011 forbehold for væsentlige fejl i en række regnskabsposter, hvor

fejlene medførte, at den samlede status, som pr. 31. december 2011 udgjorde 101 mia. kr.,

var 26 mia. kr. for høj. Ingen af de konstaterede fejl havde dog haft indflydelse på størrelsen

af de regnskabsførte indtægter for skatter og afgifter i regnskabet på § 38, ligesom de heller

ikke havde påvirket egenkapitalen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12.

marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 24.

Revisionen af Skatteministeriets regnskab for 2012 viste, at ministeriet havde korrigeret for

statusfejlene og foretaget gennemgang af balancekonti, så regnskabet for 2012 blev rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på supplerende oplysning om ændret regnskabspraksis på § 38

211. Rigsrevisionen afgav i erklæringen om revisionen af Skatteministeriets regnskaber for

2011 en supplerende oplysning om, at ministeriet havde ændret anvendt regnskabspraksis

på de retskraftige og uerholdelige debitorer, uden at ministeriet foretog primokorrektion i

egenkapitalen med godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen. Skatteministeriet og Moderni-

seringsstyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe, der skulle finde løsning på dette

spørgsmål og en række andre regnskabsmæssige problemstillinger inden for ministeriets

område. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 25.

Rigsrevisionen har løbende fulgt dette arbejde, der endnu ikke er afsluttet.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.

Opfølgning på værdiansættelse af Skatteministeriets tilgodehavender

212. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om regnskabspraksis for værdiansættelse af til-

godehavender (debitorer). Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for regnskabsåret

2011, at de gældende regler medførte, at Skatteministeriet ikke regnskabsmæssigt kunne

nedskrive tilgodehavender til den reelle værdi og dermed give et mere retvisende statsregn-

skab. Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgrup-

pe, der skulle finde løsning på dette spørgsmål og en række andre regnskabsmæssige pro-

blemstillinger. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 27.

Rigsrevisionen noterede sig, at flere af de problemstillinger, som Rigsrevisionen havde på-

peget, ifølge Skatteministeriet allerede var løst. Efter Rigsrevisionens vurdering er der dog

stadig en række problemstillinger, der skal løses. Fx skal ministeriet fortsætte arbejdet med

en systematisk gennemgang af den anvendte regnskabspraksis for § 38-regnskab og kon-

tobro mellem SAP38 og Statens Koncernsystem (SKS) samt opdatering af konteringsvej-

ledning mv.

Rigsrevisionen har løbende fulgt dette arbejde, der endnu ikke er afsluttet. Skatteministe-

riet har efterfølgende oplyst, at ministeriet vil fortsætte arbejdet med en systematisk gen-

nemgang af den anvendte regnskabspraksis, herunder indregningspraksis, forventede tab

på debitorer (manglende betalingsevne) og noter om eventualforpligtelser (klager/sager

mod SKAT). Ministeriet vil endvidere have fortsat fokus på kontobro mellem SAP38 og SKS

samt opdatering af konteringsvejeledningen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Tilfredsstillende konvertering fra Centralregistret for Motorkøretøjer til det digitale

motorregister i Skatteministeriet

213. Revisionen for 2009 pegede på en række kritisable forhold omkring ejerskab og drifts-

kontrakt til Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM3). Rigsrevisionen har siden fulgt sagen,

herunder overgangen fra centralregistret til det digitale motorregister (DMR). Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2010, pkt. 14.

Centralregistret blev idriftsat 6. juni 2012, og overgangen skete via en detaljeret planlæg-

ning på baggrund af en risikovurdering. Rigsrevisionen konstaterede, at Skatteministeriet

havde haft fokus på at sikre en korrekt konvertering af stamdata fra centralregistret til det

digitale motorregister.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

F. § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF ØKONOMI-

OG INDENRIGSMINISTERIETS REGNSKAB

Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-

gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Ministerområdet er efter ressortomlægningen i 2011 sammensat af virksomheder fra

4 forskellige ministerområder med forskellige styringstraditioner. I 2012 var Økonomi-

og Indenrigsministeriet præget af at skulle opbygge koncernstyringen og ensarte øko-

nomiforvaltningen på tværs af ministerområdet.

Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af departementet for 2012,

at den administrative praksis på nogle områder ikke fungerede helt tilfredsstillende,

ligesom ikke alle forretningsgange var endeligt beskrevet. Dette har dog ikke ført til

væsentlige fejl i regnskabet.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Økonomi- og Indenrigsministeriets område.

Overblik over Økonomi- og Indenrigsministeriet og den udførte revision

214. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestod i 2012 af 6 virksomheder, der indgik i stats-

regnskabet, jf. tabel 9.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Tabel 9. Oversigt over revisionen af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

207.078

Erklæring

Nej

Overskridelse af lønsumsloft,

jf. pkt. 216.

Gennemgang af regionernes regn-

skaber for 2011, jf. pkt. 217.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Regional Statsforvaltning

Danmarks Statistik

557

526

Revision

Nej

Inkonsistent beregningsgrund-

lag for feriepengehensættelser,

jf. pkt. 218.

Hensættelse vedrørende indtægts-

dækket virksomhed var ikke i over-

ensstemmelse med de statslige

regnskabsregler, jf. pkt. 219.

CPR-administrationen

Det Nationale Institut for Kommuners

og Regioners Analyse og Forskning

(KORA)

De Økonomiske Råd

171

110

Revision

Nej

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Det fremgår af tabel 9, at departementet var den største virksomhed på Økonomi- og Inden-

rigsministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Departementets finansielle

væsentlighed er meget høj, fordi departementet administrerer bloktilskud og tilskud til kom-

muner og regioner.

Økonomi- og Indenrigsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Ind-

købsprogram, stillingskontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

215. Virksomhederne havde i 2012 bruttoindtægter på 1.347 mio. kr. og bruttoudgifter på

207.121 mio. kr. Balancesummen udgjorde 3.466 mio. kr.

Økonomi- og Indenrigsministeriet havde i 2012 endvidere bruttoindtægter på 63 mio. kr.

vedrørende § 37. Renter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Overskridelse af lønsumsloft i departementet

216. Bevillingskontrollen viste, at departementet havde overskredet lønsumsloftet med

3 mio. kr. uden bevillingsmæssig hjemmel.

Det fremgik af departementets supplerende regnskabsmæssige forklaringer, at overskri-

delsen af lønsumsloftet skyldtes usikkerhed om bevillingerne i forbindelse med ressortde-

lingerne, der først faldt på plads i efteråret 2012.

I årsrapporten havde departementet desuden angivet et lønforbrug, som var 1,5 mio. kr. for

lavt i forhold til de realiserede regnskabstal, ligesom en godkendt tillægsbevilling på 4,4

mio. kr. ikke var blevet indregnet i lønsumsloftberegningen i årsrapporten.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at departementets beregninger af kon-

sekvenserne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet, ligesom

det ikke er helt tilfredsstillende, at flere tal i årsrapporten omkring lønsumsloftet var angivet

ukorrekt.

Gennemgangen af regionernes regnskaber for 2011

217. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest aflagte regnskaber for 2011 og

drøftet resultatet af de gennemførte revisioner med regionernes revisorer.

Rigsrevisionen konstaterede, at alle regionernes regnskaber var retvisende og påtegnet

uden forbehold af revisorerne.

Rigsrevisionen konstaterede, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde

hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det fremgik dog af revisionsberetnin-

gerne, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-

mark på nogle områder fortsat kunne forbedre den økonomiske forvaltning, herunder sær-

ligt deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. De nævnte områder var også frem-

hævet i revisionsberetningerne for 2009 og 2010.

I Region Hovedstaden havde revisor en fortsat revisionsbemærkning vedrørende investe-

ringsregnskaber i beretning om den afsluttende revision af årsregnskabet. I bemærkningen

anbefaler revisor, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investerings-

regnskaber udarbejdes rettidigt, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revi-

sion og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglen-

de regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber.

Grundlaget for denne revisionsbemærkning var, at regionens revisor i nogle tilfælde havde

afgivet supplerende oplysninger til påtegninger på en række særlige investeringsregnska-

ber. Regnskaberne vedrører ikke sygehusbyggerier. Der er hovedsageligt tale om projekter

med lav beløbsmæssig væsentlighed. I enkelte tilfælde havde revisor taget forbehold for den

del af investeringsregnskabet, der vedrørte afholdte udgifter før regionsdannelsen i 2007.

Disse projekter var samtidig beløbsmæssigt de væsentligste. Påtegningen af regionens

samlede årsregnskab for 2011 var derfor ikke påvirket af resultatet af revisionen af investe-

ringsregnskaberne.

Rigsrevisionen konstaterede endelig, at alle regionsråd havde behandlet revisionsberetnin-

gerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne

for regnskabet for 2011.

Regionernes regnskaber var revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,

og regionerne havde i det væsentlige en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revi-

sion. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at de fremførte problemstillinger i revi-

sionsberetningerne i det væsentligste er de samme som tidligere år. Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at regionernes regnskabsaflæggelse af projekt-, investerings- og anlægsregn-

skaber bør forbedres.

Inkonsistent beregningsgrundlag for feriepengehensættelser i Danmarks Statistik

218. Revisionen viste, at Danmarks Statistik ikke helt fulgte Moderniseringsstyrelsens vej-

ledning om beregning af feriepengehensættelser. Danmarks Statistik anvendte 2 forskel-

lige metoder til opgørelse af årsværk: deres egen sammentælling og en opgørelse udarbej-

det ud fra vejledningen om beregning af feriepengehensættelser. Antal årsværk opgjort ud

fra vejledningen udgjorde 534 ultimo 2012, hvorimod Danmarks Statistiks egne optalte års-

værk udgjorde 524 ultimo 2012. Danmarks Statistik kunne umiddelbart ikke redegøre for

årsagen til forskellen mellem de 2 opgørelser, men havde valgt at anvende egen opgørel-

se af årsværk til beregning af det gennemsnitlige tilgodehavende af feriedage og at anven-

de Moderniseringsstyrelsens vejledning i beregningen af den samlede feriepengehensæt-

telse. Danmarks Statistik var af den opfattelse, at den bogførte feriepengehensættelse ul-

timo 2012 var korrekt med henvisning til, at selve metoden er baseret på gennemsnitsbe-

regninger. Den økonomiske konsekvens af Danmarks Statistiks beregningsmetode betød,

at der var bogført ca. 0,2 mio. kr. for meget til feriepengehensættelse i 2012.

Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik fremadrettet bør følge Moderniseringsstyrelens

vejledning, så beregningsgrundlaget bliver konsistent, og der ikke sker sammenblanding af

tal fra forskellige systemer.

Hensættelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Statistik var ikke

i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler

219. Revisionen viste, at Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdæk-

ket virksomhed på ca. 1,2 mio. kr. i regnskabet. Danmarks Statisk havde ikke i tidligere år

bogført overskud på området som en hensættelse. Hensættelsen var efter Rigsrevisionens

vurdering ikke i overensstemmelse med de statslige regler for hensættelser.

Hovedparten af Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed udføres på monopolvil-

kår. Derfor skal overskuddet på 1,2 mio. kr. ifølge bevillingsreglerne føres tilbage til kun-

derne. Beløbet var indført i årsregnskabet for 2012 som en hensættelse, fordi Danmarks

Statistik tolkede budgetlovens bestemmelser sådan, at budgetloftet kunne forhindre tilba-

geføring af overskuddet til kunderne.

Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik burde have forelagt den ændrede regnskabs-

praksis for Moderniseringsstyrelsen. Budgetlovens bestemmelser omkring begrænsninger i

anvendelsen af akkumuleret overført overskud berettiger ikke i sig selv til, at virksomhe-

derne ændrer anvendt regnskabspraksis.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

G. § 11. Justitsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF JUSTITS-

MINISTERIETS REGNSKAB

Justitsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigspolitiet arbejder fortsat med at styrke mål- og resultatstyringen og den økonomi-

ske styring i politiet. Rigsrevisionen følger dette arbejde som led i opfølgningen på

beretning til Statsrevisorerne om politireformen.

Kriminalforsorgen har et væsentligt behov for bedre opfølgning og styring i forhold til

vagtplanlægning og fængselsfunktionærernes arbejdstid. Desuden er sygefraværet

blandt Kriminalforsorgens medarbejdere højt, men Kriminalforsorgen arbejder foku-

seret på at nedbringe fraværet.

Sagen om aflønning af direktøren for Rådet for Sikker Trafik er afsluttet med et forlig

mellem rådet og den nu fratrådte direktør.

Efter Rigsrevisionens vurdering har Justitsministeriet stadig udfordringer på det regn-

skabs- og forvaltningsmæssige område, fx vedrørende modernisering af virksomhe-

dernes it-systemer. Rigsrevisionen finder dog, at ministeriet har taget tilfredsstillen-

de initiativer til at styrke tilsynet med og forbedre styringen af større it-projekter på

ministerområdet.

Rigsrevisionen finder, at regnskabsforvaltningen på Justitsministeriets område ge-

nerelt har udviklet sig i en positiv retning de senere år, og at der samlet set er en be-

tryggende regnskabsaflæggelse.

Overblik over Justitsministeriet og den udførte revision

220. Justitsministeriet bestod i 2012 af 11 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Re-

visionen har også omfattet 3 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet,

men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 10.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Tabel 10. Oversigt over revisionen af Justitsministeriet

Finansiel

1),2

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Civilstyrelsen

Retslægerådet

Politiklagemyndigheden

Flygtningenævnet

Datatilsynet

Politiet og anklagemyndigheden

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

292

104

14.549

Erklæring

Revision

Erklæring

Nej

Utilstrækkelig it-sikkerhed i DNA-

registret, jf. pkt. 222.

Ikke helt tilfredsstillende admini-

stration af brugernes adgang til

fakturasystemet IndFak, jf. pkt.

223.

Opfølgning på manglende rettel-

ser af bogføringstekniske fejl fra

tidligere år, jf. pkt. 224.

Opfølgning på implementering af

planlægningssystemet

POLVAGT, jf. pkt. 225.

Fortsat højt sygefravær, jf. pkt.

226.

Opfølgning på uhensigtsmæssig

vagtplanlægning, jf. pkt. 227.

Kriminalforsorgen

3.307

Revision

Nej

Domstolsstyrelsen

Udlændingestyrelsen

Digitaliseringsinitiativer

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Det Kriminalpræventive Råd

Rådet for Sikker Trafik

3.077

1.351

Erklæring

Revision

Nej

138

Erklæring

Påtegning

Nej

Opfølgning på supplerende op-

lysning om tilsidesættelse af ved-

tægterne, jf. pkt. 228.

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

1.115

Erklæring

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 10, at politiet og anklagemyndigheden var den største virksomhed på

Justitsministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav er-

klæring om departementet, politiet og anklagemyndigheden og Domstolsstyrelsen. Rigsre-

visionen afgav endvidere erklæring om Det Kriminalpræventive Råd og Dansk Røde Kors’

Asylafdeling samt påtegning for Rådet for Sikker Trafik uden for statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Rigsrevisionen følger 8 sager på Justitsministeriets område fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Justitsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen og ”Effektiv ad-

ministration i staten”.

221. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 3.738 mio.

kr. og bruttoudgifter på 19.112 mio. kr. Balancesummen udgjorde 8.862 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Rigspolitiets DNA-register

222. Rigsrevisionen har undersøgt it-sikkerheden i Rigspolitiets DNA-register. It-revisionen

viste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder var utilstrækkelig.

Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at politiet på enkelte områder ikke fulgte sik-

kerhedsbekendtgørelsens bestemmelser for behandling af personfølsomme data. Dette

gjaldt kravet om halvårlig kontrol af adgangsrettighederne for de 8 brugere af registret samt

systemmæssig logning af manuelle søgninger og dataændringer i systemet. Den manglen-

de logning af dataændringer bevirkede, at det ikke var muligt at spore, om en bruger havde

rettet i oplysningerne og DNA-profilerne mv. Rigsrevisionen bemærkede dog, at den mang-

lende formelle overholdelse af sikkerhedsbekendtgørelsen ikke havde konsekvenser for den

bevismæssige værdi af DNA-profiler og -spor. Det skyldes, at søgninger i DNA-registret, der

resulterede i match på DNA-profiler mv., efterfølgende gennemgik en selvstændig, uafhæn-

gig undersøgelse og bekræftelse af DNA-materialet på Københavns Universitet, før mate-

rialet kunne bruges i en eventuel retssag.

Rigsrevisionen lagde endvidere vægt på, at Rigspolitiet på enkelte områder ikke havde fulgt

bestemmelserne i Rigspolitiets it-sikkerhedshåndbog om udpegning af en sikkerhedsansvar-

lig for den daglige drift og vedligeholdelse af DNA-registret, ændringsstyring og systemdo-

kumentation.

Rigspolitiet har oplyst, at de snarest vil sikre, at it-sikkerhedshåndbogens bestemmelser på

DNA-systemets område følges, herunder sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser for

personfølsomme data. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der fremover gennemføres en

dokumenteret halvårlig kontrol med de tildelte brugerrettigheder, og at kravene til logning mv.

er indbygget i det nye DNA-register.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Ikke helt tilfredsstillende administration af brugernes adgang til politiets faktura-

system IndFak

223. Revisionen af Rigspolitiets administration af brugeradgang til det elektroniske system

til indkøbs- og fakturahåndtering (IndFak) viste, at Rigspolitiets forretningsgange og interne

kontroller på området ikke havde fungeret helt tilfredsstillende.

Rigspolitiets forretningsgange for at tildele nye brugere adgang til IndFak havde ikke været

tilstrækkeligt formaliserede og dækkende. Der var ikke nedskrevet retningslinjer for at tilde-

le nye brugere adgang og roller i IndFak. Rigspolitiet havde i praksis haft en procedure for

at godkende nye brugere, som ikke sikrede, at der kun blev godkendt medarbejdere, som

havde behov for den tildelte brugeradgang. Brugeradgang til at rekvirere eller godkende mod-

tagelsen af varer i IndFak blev således tildelt uden nogen godkendelse eller dokumentation

for medarbejderens arbejdsopgaver eller tilknytning til politiet. Revisionen viste også, at Rigs-

politiet ikke hidtil havde haft nogen praksis for at følge op på eksisterende brugeres adgan-

ge og roller i IndFak. Endelig blev der i IndFak fastsat en øvre beløbsgrænse (prokura) for

de fakturabeløb, som brugeren må behandle. Her viste revisionen, at de fastsatte beløbs-

grænser ikke for alle brugere havde en klar sammenhæng med medarbejderens bemyndi-

gelser efter regnskabsinstruksen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Rigspolitiet fastsatte i forlængelse af revisionen nye forretningsgange for at tildele nye bru-

gere adgang og roller i IndFak og en procedure for systematisk at følge op herpå. Rigspoli-

tiet gennemgik desuden bestanden af brugere i IndFak og slettede brugere, der ikke havde

de nødvendige bemyndigelser efter regnskabsinstruksen.

Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Opfølgning på politiet og anklagemyndighedens manglende rettelser af bogførings-

tekniske fejl fra tidligere år

224. Ved revisionen af regnskabet for 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at politiet og an-

klagemyndighedens egenkapital fortsat ikke var blevet fordelt korrekt på henholdsvis det om-

kostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab. Sammenblandingen var opstået i tid-

ligere år. Rigspolitiet oplyste, at Rigspolitiet havde indledt drøftelser med Moderniserings-

styrelsen herom. Revisionen af regnskabet for 2011 viste, at Rigspolitiet havde rettet en be-

tydelig del af de gamle fejl, men der udestod dog fortsat at blive rettet nogle fejl, som var

opstået i perioden 2007-2009. Rigspolitiet oplyste, at der var aftalt en handlingsplan med

Moderniseringsstyrelsen, hvorefter Rigspolitiet i 2012 skulle forelægge de sidste rettelser

til godkendelse for Moderniseringsstyrelsen, så rettelserne kunne være gennemført inden

afslutning af regnskabet for 2012, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 31.

Ved revisionen af regnskabet for 2012 oplyste Rigspolitiet, at de udestående rettelser nu

var gennemført. Rettelserne blev gennemført som primokorrektioner med foreløbig godken-

delse fra Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har før den endelige godken-

delse heraf ønsket at gennemgå de samlede rettelser udført i 2011 og 2012, ligesom der

skal udarbejdes en ændret åbningsbalance.

Rigspolitiet har oplyst, at sagen er planlagt afsluttet i et samarbejde med Moderniserings-

styrelsen inden udgangen af 2013.

Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb, og vil følge sagen.

Opfølgning på politiets implementering af planlægningssystemet POLVAGT

225. Ved revisionen i 2010 konstaterede Rigsrevisionen, at der i betydeligt omfang var ble-

vet udbetalt kompensation for ”for korte fridage” hos politiet. Kompensation for ”for korte

fridage” udløses, hvis én eller flere fridage mellem 2 arbejdsdage er kortere end det, der er

angivet i arbejdstidsaftalen for politiet. Efterfølgende har politiet implementeret planlæg-

ningssystemet POLVAGT og et tilhørende planlægningskoncept, som skal medvirke til at

sikre, at der kun i helt ekstraordinære situationer vil opstå ”for korte fridage” og kun efter

nærmere godkendelse, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 32.

Rigsrevisionen har i såvel 2011 som i 2012 fulgt op på politiets initiativer. Opfølgningen

viste, at der hos Rigspolitiet og i de besøgte politikredse var fokus på tjenesteplanlægnin-

gen, og at dette havde resulteret i et betydeligt fald i antallet af kompensationer.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Fortsat højt sygefravær i Kriminalforsorgen

226. Kriminalforsorgen har gennem flere år haft et højt sygefravær og problemer med ned-

slidning hos medarbejderne. Lønrevisioner i Statsfængslet i Vridsløselille, Statsfængslet ved

Horserød og Institutionen Ellebæk i 2012 viste, at fængslerne havde nedbragt det gennem-

snitlige sygefravær over de seneste år (2010-2012). Ifølge Finansministeriets sygefraværs-

statistik (ISOLA) var sygefraværet i Vridsløselille således nedbragt fra 18,5 til 14,3 sygedage

pr. år, i Horserød fra 36,1 til 19 sygedage pr. år og i Ellebæk fra 24 til 16,2 sygedage pr. år.

I 2009 etablerede Kriminalforsorgen en sygefraværsenhed, hvis formål bl.a. er at forstærke

og koordinere indsatsen på sygefraværsområdet og iværksætte initiativer med henblik på,

at Kriminalforsorgen samlet set kan nedbringe udgifterne til sygefravær. Kriminalforsorgen

har desuden udgivet en håndbog til tjenestestederne om initiativer til nedbringelse af syge-

fraværet.

Kriminalforsorgens sygefraværsenhed har en væsentlig rolle i institutionernes opfølgning på

sygefraværet, idet enheden udstikker retningslinjer herfor, ligesom den fungerer som spar-

ringspartner for institutionerne, bl.a. ved stedlige besøg i institutionerne og i forbindelse med

udarbejdelse af handlingsplaner for nedbringelse af sygefraværet. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at sygefraværsenheden p.t. har en væsentlig koordinerende rolle i forbindelse

med opfølgning på sygefraværet i Kriminalforsorgens institutioner.

Sygefraværet var dog fortsat højt, og Rigsrevisionen anbefalede derfor, at der sættes fokus

på arbejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær ved tjenesteplanlægningen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der bl.a. vil blive afholdt en temadag for alle

institutioner, hvor fx de gode erfaringer fra Horserøds initiativer vil blive præsenteret. Tema-

dagen vil indgå som en del af en centralt styret indsats på området.

Opfølgning på uhensigtsmæssig vagtplanlægning i Kriminalforsorgen

227. Rigsrevisionens lønrevision har tidligere vist en række uhensigtsmæssigheder ved

vagtplanlægningen og sygeberedskabet, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 30.

Lønrevisionerne i 2012 viste, at der fortsat er behov for bedre opfølgning og styring i for-

hold til fængselsfunktionærernes arbejdstid.

Revisionen viste, at en række fængselsfunktionærer havde nogle særdeles usædvanlige

arbejdsmønstre. Der blev i stor udtrækning planlagt med dobbeltvagter, dvs. vagter a 16

timers varighed. Samtidig havde en række medarbejdere, herunder mellemledere, gennem

flere år haft et meget stort antal ekstravagter, der honoreres med tillæg på 50 %. Flere af

ekstravagterne var allerede opstået ved planlægningen, hvor der var planlagt med ubesatte

vagter. Ved revisionen blev det oplyst, at der typisk ikke lå faglige eller sikkerhedsmæssige

overvejelser bag den usædvanlige arbejdstidstilrettelæggelse. Rigsrevisionen fandt, at Kri-

minalforsorgen burde sikre, at arbejdstiden i højere grad tilrettelægges ud fra økonomiske

og arbejdsmiljømæssige hensyn. Kriminalforsorgen har oplyst, at der vil blive foretaget til-

bundsgående gennemgange af vagtplanlægningen i de berørte institutioner og i fornødent

omfang taget disciplinære skridt i forhold til relevante medarbejdere.

Samtidig viste revisionen, at der generelt ikke var tilfredsstillende forretningsgange og in-

terne kontroller i relation til vagtplanlægning og tidsregistrering. Rigsrevisionen fandt, at

Kriminalforsorgen burde sikre, at der fastsættes klare retningslinjer i forhold til forretnings-

gange og interne kontroller på området, og at det er klart, hvem der har ansvaret for op-

følgning og styring.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Direktoratet for Kriminalforsorgen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og har oplyst, at der blev iværksat et projekt i marts 2013, hvis formål bl.a. har været at si-

kre, at arbejdstiden planlægges og afvikles bedst muligt, så resurseanvendelsen i institutio-

nerne sker efter best practice. Projektarbejdet forudsættes at omfatte såvel den faktiske ad-

ministration, herunder brug af dobbeltvagter under hensyn til arbejdsmiljøreglerne, som for-

retningsgange, herunder registrerings- og kontrolfunktioner, fastlæggelse af ansvar, godken-

delse og opfølgning. Herudover indføres der bl.a. en intensiveret månedlig kontrol med alle

institutioner baseret på stikprøvekontrol og ved at benchmarke institutionerne. Justitsmini-

steriet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet et udkast til en samlet pro-

cedurevejledning på området i forhold til forretningsgange, registrering, godkendelse, per-

sonadskillelse, dokumentation mv. Vejledningens overordnede retningslinjer vil være gæl-

dende for alle. Vejledningen forventes at træde i kraft i oktober 2013.

Rigsrevisionen finder direktoratets initiativer relevante og finder, at der nu er ledelsesmæs-

sigt fokus i direktoratet, og at der ligeledes stilles krav om ledelsesmæssigt fokus i fængs-

lerne.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Opfølgning på supplerende oplysning om tilsidesættelse af vedtægterne for Rådet

for Sikker Trafik

228. Ved revisionen af regnskabet for 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at den daværen-

de formand for Rådet for Sikker Trafik havde tilsidesat rådets vedtægtsbestemmelser om

kompetencen til at ansætte direktøren og kravet om at indhente Justitsministeriets godken-

delse af direktørens ansættelsesvilkår. Rigsrevisionen konstaterede videre, at der ikke var

blevet taget skyldige økonomiske hensyn ved de gentagne forbedringer af direktørens an-

sættelsesvilkår i perioden 2008-2011. Hertil oplyste justitsministeren bl.a., at forretningsud-

valget havde inddraget Kammeradvokaten i håndteringen af sagen, herunder spørgsmålet

om tilbagebetaling af for meget udbetalt honorar, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts

2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 33.

Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg har efterfølgende – efter rådgivning fra Kammer-

advokaten – indgået et forlig med den nu fratrådte direktør om tilbagebetaling af en del af

det for meget udbetalte honorar.

Rigsrevisionen finder Justitsministeriets og Rådet for Sikker Trafiks opfølgning på sagen til-

fredsstillende. Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om forløbet har givet

anledning til, at forretningsudvalget har foretaget ændringer eller præciseringer i gældende

forskrifter mv.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

H. § 12. Forsvarsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FORSVARS-

MINISTERIETS REGNSKAB

Forsvarsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets departement har forbedret tilsynet med

Forsvarskommandoen. I 2012 har Forsvarsministeriet implementeret nye tilsynspro-

cedurer og et koncept for ledelsesinformation. Rigsrevisionen finder, at dette har med-

virket til at skabe øget gennemsigtighed om departementets tilsynshandling. De nye

tilsynsprocedurer har samtidig medvirket til en øget opmærksomhed på at sikre tvær-

gående koordinering i sager, hvor dette var nødvendigt. Rigsrevisionen vurderede, at

der fortsat var mulighed for bl.a. at forbedre departementets interne ledelsesinforma-

tion og behov for fortsat at videreudvikle mål- og resultatstyringen af Forsvaret i for-

hold til at koble aktiviteter, resurser og opgaver.

Forsvarskommandoen har igangsat omfattende tiltag til at styrke økonomistyringen.

Flere af disse tiltag er indbyrdes afhængige og har en implementeringsperiode frem

til ultimo 2013. Rigsrevisionen fandt, at økonomistyringsstrategien gav Forsvaret en

tilfredsstillende model for en sammenhængende økonomistyring, og at økonomisty-

ringsstrategien på en række områder havde forbedret økonomistyringen. Rigsrevisio-

nen kunne dog endnu ikke vurdere effekten af økonomistyringsstrategien, da den ful-

de løsning ikke var udviklet og implementeret.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Forsvarsministeriets område.

Overblik over Forsvarsministeriet og den udførte revision

229. Forsvarsministeriet bestod i 2012 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Re-

visionen har også omfattet Beredskabsforbundet, hvis regnskab ikke indgik i statsregnska-

bet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 11.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Tabel 11. Oversigt over revisionen af Forsvarsministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

173

Erklæring

Nej

Forbedret tilsyn med Forsvars-

kommandoen, jf. pkt. 231.

Tilfredsstillende styring af digita-

lisering og tilsyn med it-sikkerhed,

jf. pkt. 232.

Forbedret økonomistyring, jf. pkt.

233.

Forbedret omkostningsfordeling

og intern afregning, jf. pkt. 234.

Ikke tilfredsstillende proces for

sikkerhedsgodkendelse af væ-

sentlige produktionssystemer,

jf. pkt. 235.

Omkostningsbaseret regnskabs-

praksis blev implementeret,

jf. pkt. 236.

Gennemgang af regnskabspro-

cesser giver godt overblik, jf.

pkt. 237.

Forbedret ledelsesinformation

mv. i Forsvarets Materieltjeneste,

jf. pkt. 238.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Forsvarskommandoen inkl.

Hjemmeværnet

23.418

Erklæring

Nej

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarsministeriets Interne Revision

Beredskabsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Beredskabsforbundet

707

677

Revision

Erklæring

Nej

Påtegning

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoens balance. Rigsrevisionen erklærer sig derfor om Forsvars-

kommandoens samlede regnskab, hvori Hjemmeværnets resultatopgørelse indgår.

Det fremgår af tabel 11, at Rigsrevisionen afgav 3 erklæringer på ministerområdet inden for

statsregnskabet. For Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet blev der afgivet en samlet

erklæring, da Hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoens balance.

Rigsrevisionen afgav endvidere påtegning for Beredskabsforbundet uden for statsregnska-

bet.

Rigsrevisionen følger 6 sager på Forsvarsministeriets område fra tidligere beretninger til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Forsvarsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrollen og ”Effek-

tiv administration i staten”.

230. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 900 mio.

kr. og bruttoudgifter på 24.086 mio. kr. Balancesummen udgjorde 49.608 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Forbedret tilsyn med Forsvarskommandoen

231. Rigsrevisionen har foretaget opfølgning på Forsvarsministeriets departements tilsyn

med Forsvarskommandoen, hvor Rigsrevisionen i 2011 afgav en supplerende oplysning, jf.

notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 35.

Departementets nye tilsynsprocedurer og koncept for ledelsesinformation var implemente-

ret fra 2012, og Rigsrevisionen vurderede, at det havde medvirket til at skabe øget gennem-

sigtighed om departementets planlagte og udførte tilsynshandlinger. De nye tilsynsproce-

durer havde samtidig medvirket til øget opmærksomhed på at sikre tværgående koordine-

ring i sager, hvor dette var nødvendigt.

Rigsrevisionen vurderede ligeledes, at departementets rammeredegørelse, som tilgår Fi-

nansministeriet, efterlevede de statslige regler på området og formidlede relevante oplys-

ninger på en klar og overskuelig måde. Rigsrevisionen vurderede dog samtidig, at der fort-

sat var mulighed for at forbedre departementets interne ledelsesinformation i forhold til at

koble aktiviteter, resurser og opgaver.

Rigsrevisionen vurderede, at der samlet set var sket forbedringer af resultatkontrakten med

Forsvarskommandoen, hvilket var tilfredsstillende. Der var dog efter Rigsrevisionens vur-

dering fortsat behov for en videreudvikling af mål- og resultatstyringen, så den i højere grad

medvirker til at prioritere styringsfokus og understøtte en økonomisk-faglig styring af For-

svarskommandoen.

Rigsrevisionen vurderede, at departementets nye tilsynskoncept udgør et godt grundlag

for, at departementet vil kunne videreudvikle de dele af mål- og resultatstyringen, der om-

handler Forsvarets resurseanvendelse til hovedformål og delopgaver samt væsentlige ak-

tiviteter indeholdt i det flerårige forsvarsforlig.

Rigsrevisionen vil følge departementets arbejde med tilsynet med Forsvarskommandoen i

regi af beretningen om forsvarets økonomistyring.

Tilfredsstillende styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhed i departementet

232. Rigsrevisionen har undersøgt departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-

sikkerheden på ministerområdet.

Revisionen viste, at departementet havde implementeret en koncernfælles digitaliserings-

strategi (IKT-strategi), der bl.a. skulle sikre, at it-anvendelsen understøttede, udviklede og

effektiviserede Forsvarsministeriets kerneopgaver. Endvidere viste revisionen, at departe-

mentet førte et systematiseret og dokumenteret tilsyn med it-sikkerheden på området.

Rigsrevisionen finder, at departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhe-

den på de undersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forbedret økonomistyring i Forsvaret

233. Rigsrevisionen har foretaget opfølgning på Forsvarets økonomistyring, hvor Rigsre-

visionen i 2011 afgav en supplerende oplysning, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts

2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 36.

Rigsrevisionen vurderede, at udviklingsprojekterne i Forsvarets økonomistyringsstrategi

var dækkende i forhold til de kendte problemstillinger og de væsentlige bemærkninger, der

var rejst i beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarets implementeringsplan og prioritering for

økonomistyringsstrategien var tilfredsstillende. Ligeledes vurderede Rigsrevisionen, at For-

svaret i 2012 og i starten af 2013 havde haft en tilfredsstillende fremdrift i udviklingen og

implementeringen af økonomistyringsstrategien.

Rigsrevisionen fandt, at økonomistyringsstrategien gav Forsvaret en tilfredsstillende model

for en sammenhængende økonomistyring, og at økonomistyringsstrategien på en række

områder havde forbedret økonomistyringen. Således havde implementering af ny ledel-

sesrapportering hos niveau I og II, implementering af omkostningsmodel, flerårigt budget-

og planlægningsværktøj, ny omkostningsfordelingsmetode for ydelser fra Forsvarets Ma-

terieltjeneste og forbedret resultatkontrakt styrket Forsvarets mulighed for at prioritere og

styre. Rigsrevisionen kunne dog endnu ikke vurdere effekten af økonomistyringsstrategien,

da den fulde løsning ikke var udviklet og implementeret. Dette gjaldt særlig forbedret con-

trolling og uddannelse, mens den nye model for omkostningsfordelinger og ledelsesrappor-

tering var delvist implementeret. Forsvaret planlægger, at alle udviklingsopgaver afsluttes

inden udgangen af 2013. Forsvaret vil i 2013 evaluere og forbedre de udviklingsopgaver,

der er implementeret, bl.a. omkostningsmodellen, hvilket Rigsrevisionen finder hensigts-

mæssigt, da ikke alle implementerede løsninger kan forventes at fungere tilfredsstillende

på alle områder fra start.

Rigsrevisionen vil følge Forsvarets arbejde med at forbedre økonomistyringen i regi af be-

retningen om forsvarets økonomistyring.

Forbedret omkostningsfordeling og intern afregning i Forsvaret

234. Revisionen af omkostningsfordelinger og intern afregning havde til hensigt at følge op

på den del af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring

fra 2011, som omhandlede Forsvarets omkostningsfordelinger og interne handel.

I Forsvarets økonomistyringsstrategi indgår en udviklingsopgave om en forenkling af den

hidtidige totalomkostningsmodel til en mere styringsrelevant og simpel model. Den nye mo-

del var udviklet og var i forbindelse med budgetlægningen for 2013 anvendt til fordeling af

omkostninger og intern handel for Forsvarets Materieltjeneste. Konceptet for den nye mo-

del er planlagt færdigt for hele Forsvaret ultimo 2013.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at den nye omkostningsfordelingsmodel fordeler både

de marginale omkostninger til brug for den løbende styring og de samlede totalomkostnin-

ger. Dette fandt Rigsrevisionen tilfredsstillende.

På grundlag af stikprøvekontroller i Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjeneste

fandt Rigsrevisionen, at Forsvarets centrale og decentrale kontrol med omkostningsforde-

linger blev udført, så fejl i satser blev korrigeret, og der var månedlige opfølgninger på ak-

tiviteter, projekter og opgaver i forhold til årsprogrammet.

Rigsrevisionen vurderede, at Forsvarets implementering af den nye model for omkostnings-

fordelinger og intern afregning forløb tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Ikke tilfredsstillende proces for sikkerhedsgodkendelse af væsentlige produktions-

systemer i Forsvarskommandoen

235. Forsvarsministeriets Interne Revision har revideret sikkerhedsgodkendelsen af væsent-

lige produktionssystemer i Forsvarskommandoen. Revisionen omfattede procedurerne for

identifikation af systemer, der skal sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste,

og en opfølgning på sikkerhedsgodkendelsen af DeMars. Kravene om sikkerhedsgodken-

delse omfatter alle de applikationer, der indeholder data af væsentlig sikkerhedsmæssig be-

tydning for Forsvarskommandoen.

Rigsrevisionen fandt bestemmelsesgrundlaget tilfredsstillende, men fandt det ikke tilfreds-

stillende, at processen for vurdering af behov for sikkerhedsgodkendelse af applikationerne

ikke var tilstrækkeligt struktureret og dokumenteret.

Revisionen viste, at sikkerhedsmyndigheden i Forsvarets Efterretningstjeneste manglede

at godkende 8 ud af 28 væsentlige produktionssystemer, som krævede sikkerhedsgodken-

delse.

Forsvarsministeriets departement oplyser, at der er igangsat initiativer i forhold til at imøde-

komme kritikken og den erkendte problemstilling.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Omkostningsbaseret regnskabspraksis for Forsvaret blev implementeret

236. Ved revisionen af regnskabet for 2011 fandt Rigsrevisionen, at aflæggelse af regnska-

bet stadig var afhængigt af betydelige kompenserende kontroller og efterposteringer. Rigs-

revisionen har fulgt arbejdet med regnskabspraksis siden 2006. Sagen er senest omtalt i

notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 37.

Forsvaret har i 2012 nedbragt antallet af efterposteringer. Det skyldtes, at en række gamle

regnskabsfejl helt eller delvist var rettet, og at dele af den nye regnskabspraksis blev indar-

bejdet i DeMars.

Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at Forsvaret havde implementeret den godkendte

nye regnskabspraksis.

Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb. Det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at sagen kan afsluttes.

Forsvarets gennemgang af regnskabsprocesser giver godt overblik

237. Ved revisionen af regnskabet for 2010 fandt Rigsrevisionen, at væsentlige og grund-

læggende forudsætninger for implementering af den nye regnskabspraksis ikke var på

plads. Rigsrevisionen har fulgt arbejdet med regnskabsprocesser siden 2006. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 37.

I 2012 har Forsvaret beskrevet og vurderet de 12 væsentlige regnskabsprocesser, som

blev identificeret i 2011. I forbindelse med gennemgangen blev det vurderet, hvor der var

behov for forbedringer, og hvor der var muligheder for optimering. Rigsrevisionen vurde-

rede, at Forsvarets beskrivelse og vurdering af de 12 væsentlige regnskabsprocesser gav

et godt overblik og grundlag for i 2013 at fokusere på at implementere tiltagene. Rigsrevi-

sionen fandt det tilfredsstillende, at Forsvarets beskrivelse og vurdering af de 12 regnskabs-

processer omfattede hele processen på tværs af de relevante virksomheder i Forsvaret og

vurdering af uddannelsesbehov.

Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et langstrakt forløb. Rigsrevisionen vil følge imple-

menteringen af tiltagene i 2013.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forbedret ledelsesinformation mv. i Forsvarets Materieltjeneste

238. Ved revisionen af regnskabet for 2010 fandt Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at

Forsvarets Materieltjeneste endnu ikke havde skabt sammenkobling mellem den finansielle

og ikke-finansielle ledelsesinformation, og at PS-modulet (projektstyringsmodulet i DeMars)

ikke var implementereret som planlagt, jf. notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2010, pkt. 26 og 28.

I 2011 foretog Rigsrevisionen i samarbejde med Forsvarsministeriets Interne Revision en

opfølgning på Forsvarets Materieltjenestes ledelsesinformation. Revisionen viste, at For-

svarets Materieltjeneste havde styrket ledelsesinformationen og den interne målstyring.

Forsvarets Materieltjeneste havde etableret en ledelsesinformation i et såkaldt dashboard

til opsamling og præsentation af alle styringsrelevante informationer. Formålet med et dash-

board er på en enkelt og overskuelig måde at skabe overblik over ledelsesinformationen.

Etablering af dashboardet tog bl.a. afsæt i allerede identificerede KPI’er (Key Performence

Indicators).

Det var oprindeligt planen, at PS-modulet skulle have været implementeret i Forsvarets Ma-

terieltjeneste, men Forsvarets Materieltjeneste fandt, at det nuværende projektstyringssy-

stem (FMTSTYR) bedre kunne løse styringsopgaverne i Forsvarets Materieltjeneste. For-

svarets Materieltjeneste og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste foretog en sam-

menlignende analyse mellem PS-modulet og FMTSTYR, som resulterede i, at Forsvarets

Materieltjeneste opgav PS-modulet. Det var Rigsrevisionens vurdering, at FMTSTYR fuldt

ud løste de styringsmæssige udfordringer vedrørende projekterne. Forsvarskommandoen

har besluttet, at PS-modulet ikke skal implementeres i Forsvarets Materieltjeneste.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

I. § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS REGNSKAB

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab er samlet set rigtigt, men svage

forretningsgange og interne kontroller på nogle områder medførte problemer med

regnskabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at der var svage forretnings-

gange og interne kontroller i departementets regnskabsforvaltning, hvilket medførte,

at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke havde foretaget basale regnskabs-

mæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. De manglen-

de afstemninger medførte mange fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggel-

sen.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret den 3. oktober 2011 ved over-

førsel af ressortansvaret fra 5 ministerområder. 2012 var første gang, ministeriet af-

lagde regnskab. Ministeriet varetager opgaver inden for by- og boligområdet og sa-

ger vedrørende regional- og landdistrikter. Ministerområdet bærer præg af, at det er

et nyetableret ministerium, som fortsat er i gang med at etablere sig, herunder på det

regnskabsmæssige område.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der ikke er en helt betryggende regnskabs-

aflæggelse på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område.

a. Overblik over Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og den udførte

revision

239. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bestod i 2012 af departementet, der indgik

i statsregnskabet, jf. tabel 12.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Tabel 12. Oversigt over revisionen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

1.609

Erklæring

Nej

Supplerende oplysning om svage

forretningsgange og interne kon-

troller i regnskabsforvaltningen,

jf. pkt. 241.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Erklæring: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Det fremgår af tabel 12, at Rigsrevisionen for 2012 afgav erklæring om departementet.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indgår i de tværgående undersøgelser om stillings-

kontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

240. Departementet havde i 2012 bruttoindtægter på 726 mio. kr. og bruttoudgifter på 883

mio. kr. Balancesummen udgjorde 22.933 mio. kr.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde i 2012 endvidere bruttoindtægter på 994

mio. kr. og bruttoudgifter på 2.341 mio. kr. vedrørende § 37. Renter.

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om svage forretningsgange og interne kontroller i departe-

mentets regnskabsforvaltning

241. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at der var svage forretnings-

gange og interne kontroller i departementets regnskabsforvaltning.

Revisionen viste, at de svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltnin-

gen havde medført fejlkonteringer og usikkerhed i regnskabsaflæggelsen. Rigsrevisionen

konstaterede, at ledelsen ikke havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt.

De manglende afstemninger medførte bl.a., at indtægterne fra Ledningsejerregistret på 1,9

mio. kr. var blevet bogført i departementets regnskab, men var optjent i 2011 i Erhvervs-

og Bygningsstyrelsen. De svage forretningsgange og interne kontroller har efter Rigsrevi-

sionens vurdering ligeledes medført, at værdiansættelsen af immaterielle anlægsaktiver

vedrørende ”Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel” (DIADEM)

var behæftet med fejl, herunder manglende aktivering og afskrivninger samt forkert klassi-

fikation i årsrapporten. De samlede fejl udgjorde ca. 2 mio. kr.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst, at ministeriet har iværksat forskellige

initiativer. Ministeriet har bl.a. indgået aftale med Statens Administration om udlån af en

regnskabsmedarbejder pr. 1. oktober 2013, som skal assistere med regnskabsopgaver i

ministeriet i 3 måneder.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

J. § 15. Social- og Integrationsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF SOCIAL-

OG INTEGRATIONSMINISTERIETS REGNSKAB

Social- og Integrationsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-

gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

I 2012 har Social- og Integrationsministeriet været medvirkende til etableringen af Ud-

betaling Danmark. Udbetaling Danmark vil fremover varetage udbetalingen af forskel-

lige ydelser til borgerne, fx barselsdagpenge, boligstøtte og pensioner, der tidligere

blev udbetalt af kommunerne med hel eller delvis refusion fra staten.

Rigsrevisionen bemærkede ved revisionen af årsrapporterne, at hensættelserne for

flere virksomheder under Social- og Integrationsministeriet var steget væsentligt i for-

hold til tidligere år. Rigsrevisionen vurderede, at hensættelserne i flere tilfælde havde

karakter af en ændret regnskabspraksis, der efter reglerne burde være forelagt Mo-

derniseringsstyrelsen.

Ankestyrelsen blev i 2012 lagt sammen med Familiestyrelsen. Sammenlægningen

har bl.a. medført, at Familiestyrelsens forbrug af Ankestyrelsens fællesfunktioner ikke

var medtaget i Ankestyrelsens regnskab. Styrelserne havde desuden med begrun-

delse i kommende ressortændringer ikke foretaget reguleringen af feriepengeforplig-

telsen fra 2011 til 2012.

De konstaterede forhold ved regnskabsaflæggelsen har ikke ført til væsentlige fejl i

det samlede regnskab, men har betydet, at 4 virksomheder under ministerområdet

havde et reduceret overskud i 2012. Det reducerede overskud indebærer, at et tilsva-

rende beløb undtages bestemmelserne om forudgående budgettering af opsparingen

og de dispositionsbegrænsninger for forbruget af opsparing fra tidligere år, der er ind-

ført med virkning fra den 1. januar 2013.

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af

Social- og Integrationsministeriets overførsler til kommunerne på områder med stats-

refusion for 2012 samlet set er korrekte. Der er dog enkelte områder, hvor Rigsrevi-

sionen vurderer, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kan

forbedres.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Social- og Integrationsministeriets område.

Overblik over Social- og Integrationsministeriet og den udførte revision

242. Social- og Integrationsministeriet bestod i 2012 af 10 virksomheder, der indgik i stats-

regnskabet. Revisionen har også omfattet Helsefonden, hvis regnskab ikke indgik i stats-

regnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 13.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

100

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

Tabel 13. Oversigt over revisionen af Social- og Integrationsministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

158.784

Erklæring

Nej

Stigende brug af hensættelser,

jf. pkt. 248.

Meget tilfredsstillende tilsyn med

selvejende institutioner, jf. pkt.

254.

Tilfredsstillende administration af

refusionsbelagte ordninger, jf.

pkt. 255.

Forbedrede afstemninger af mel-

lemregningskontoen for refusio-

ner, jf. pkt. 257.

Stigende brug af hensættelser,

jf. pkt. 245.

Regnskabsmæssige konsekven-

ser af den organisatoriske sam-

menlægning af Ankestyrelsen og

Familiestyrelsen, jf. pkt. 250-253.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Ankestyrelsen

363

Revision

Nej

Børnerådet

Det Centrale Handicapråd

Pensionsstyrelsen

Socialstyrelsen

2.388

585

Revision

Erklæring

Nej

Stigende brug af hensættelser,

jf. pkt. 247.

Omgåelse af lønbevillingen ved

brug af konsulenter, jf. pkt. 256.

Stigende brug af hensættelser,

jf. pkt. 246.

Regnskabsmæssige konsekven-

ser af den organisatoriske sam-

menlægning af Ankestyrelsen og

Familiestyrelsen, jf. pkt. 250-253.

Familiestyrelsen

Revision

Nej

SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd

Frivilligrådet

Kofods Skole

241

Revision

Erklæring

Nej

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Helsefonden

Påtegning

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

101

Det fremgår af tabel 13, at departementet og Pensionsstyrelsen var de største virksomhe-

der på Social- og Integrationsministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed.

Rigsrevisionen afgav erklæring om 4 ud af 11 virksomheder på ministerområdet. Heraf af-

gav Rigsrevisionen erklæring om de 2 største virksomheder. Erklæringen om Kofoeds Sko-

le blev udarbejdet i samarbejde med skolens interne revision. Rigsrevisionen afgav endvi-

dere påtegning for Helsefonden uden for statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 2 sager på Social- og Integrationsministeriets område fra tidligere be-

retninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Social- og Integrationsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Ind-

købsprogram, stillingskontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

243. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 13,1 mia.

kr. og bruttoudgifter på 149,4 mia. kr. Balancesummen udgjorde 3,8 mia. kr.

Ankestyrelsen og Familiestyrelsen blev lagt sammen i 2012, men blev først fusioneret regn-

skabsmæssigt i 2013. Der blev oprettet et nyt familieretskontor i departementet, hvortil med-

arbejdere fra Ankestyrelsen blev overflyttet den 1. december 2012.

Udvalgte revisionsresultater

Stigende brug af hensættelser

244. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at flere virksomheder under Social- og

Integrationsministeriet havde øget deres hensættelser væsentligt i forhold til tidligere år.

245. Ankestyrelsen havde hensat 5 mio. kr. i regnskabet for 2012 med henvisning til kom-

mende ressortomlægninger i 2013, hvor styrelsen skulle overtage De Sociale Nævn og

Beskæftigelsesankenævnene fra statsforvaltningerne.

Baggrunden for hensættelsen var Ankestyrelsens vurdering af de forventede sagsomkost-

ninger og det forhold, at det endnu var uvist, hvor mange midler der ville blive overført i for-

bindelse med overflytningen af nævnsområdet fra statsforvaltningerne.

Rigsrevisionen fandt ikke, at en sådan hensættelse var i overensstemmelse med de stats-

lige regnskabsregler.

246. Familiestyrelsen havde hensat 2,35 mio. kr. i regnskabet for 2012 til brug for aktivite-

ter i et nyoprettet kontor i departementet, hvortil der blev overført medarbejdere fra Fami-

lieretsafdelingen i Ankestyrelsen den 1. december 2012. Formålet hermed var, at aktivite-

ter for 2,35 mio. kr. i det nyoprettede kontor i departementet skulle finansieres ved træk på

hensættelsen i 2013.

Rigsrevisionen fandt, at der burde have været foretaget en overførsel af bevilling mellem

departementet og Familiestyrelsen frem for en hensættelse i regnskabet.

247. Socialstyrelsen havde hensat 4,5 mio. kr. i regnskabet for 2012 vedrørende udgifter

til udviklingsprojekter i efterfølgende regnskabsår. Ifølge statens regler kan en beslutning

om at anskaffe et aktiv eller afholde en udgift i fremtiden ikke i sig selv begrunde en hen-

sættelse.

Rigsrevisionen fandt på den baggrund, at hensættelserne ikke var i overensstemmelse

med regnskabsreglerne, og anbefalede Socialstyrelsen at udarbejde en intern instruks på

området og få godkendt den ændrede regnskabspraksis i Moderniseringsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

102

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

248. Departementet havde hensat 1,6 mio. kr. i regnskabet for 2012 til omkostninger i for-

bindelse med en planlagt omlægning af et eksisterende administrativt system. Departemen-

tet kunne imidlertid ikke dokumentere, at departementet retligt eller faktisk havde forpligtet

sig til at afholde sådanne omkostninger, hvilket er et krav ved hensættelser.

Rigsrevisionen fandt, at departementet ikke havde fulgt statens regnskabsregler på dette

punkt.

249. Rigsrevisionen fandt, at de omtalte hensættelser havde karakter af en ændret regn-

skabspraksis. Den umiddelbare konsekvens af den ændrede regnskabspraksis for hensat-

te forpligtelser betød, at overskuddet i Ankestyrelsen, Familiestyrelsen, Socialstyrelsen og

departementet for regnskabsåret 2012 samlet blev reduceret med 13,45 mio. kr. Det redu-

cerede overskud indebærer, at et tilsvarende beløb undtages bestemmelserne om forud-

gående budgettering af opsparingen og de dispositionsbegrænsninger for forbruget af op-

sparing fra tidligere år, der er indført med virkning fra den 1. januar 2013.

Rigsrevisionen vurderede på den baggrund, at forholdene burde have været omtalt i års-

rapporterne for Ankestyrelsen, Familiestyrelsen, Socialstyrelsen og departementet og fore-

lagt Moderniseringsstyrelsen.

Virksomhederne har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Flere af virksom-

hederne har samtidig tilkendegivet, at de fandt regelgrundlaget om hensættelser svært til-

gængeligt.

Departementet mener ikke, at der er tale om en ændret regnskabspraksis, men om en an-

den forståelse af regelgrundlaget og vejledningsmaterialet om hensatte forpligtelser, som

departementet synes fremstår uklart. Departementet vil endvidere gå i dialog med Moder-

niseringsstyrelsen for at få udarbejdet mere fyldestgørende og klare retningslinjer for hen-

satte forpligtelser. Endelig vil departementet sikre, at disse retningslinjer bliver viderefor-

midlet til og fulgt af ministeriets virksomheder.

Rigsrevisionen finder departementets forslag om at sikre en styrket forståelse af regelgrund-

laget for hensatte forpligtelser på ministerområdet for hensigtsmæssigt.

Regnskabsmæssige konsekvenser af den organisatoriske sammenlægning af

Ankestyrelsen og Familiestyrelsen

250. Ankestyrelsen og Familiestyrelsen blev organisatorisk lagt sammen i 2012. Sammen-

lægningen har haft betydning for begge styrelsers regnskaber, der blev fusioneret i 2013.

Rigsrevisionen har derfor vurderet styrelsernes regnskaber samlet.

251. Familiestyrelsen havde hensat 2,65 mio. kr. i regnskabet for 2012 til brug for afreg-

ning af styrelsens anvendelse af Ankestyrelsens fællesfunktioner i perioden maj-december

2012.

Rigsrevisionen kunne ikke identificere et tilsvarende tilgodehavende vedrørende Familie-

styrelsen i Ankestyrelsens regnskab. Rigsrevisionen fandt, at Ankestyrelsen burde have

registreret tilgodehavendet i regnskabet. Ankestyrelsen har beklaget, at styrelsen ikke hav-

de optaget et tilgodehavende i regnskabet, og vil fremadrettet sikre, at lignende fejl ikke

gentager sig. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

252. Ankestyrelsen og Familiestyrelsen havde fravalgt den årlige regulering af feriepenge-

forpligtelsen med henvisning til planlagte ressortomlægninger i 2012 og 2013. Den mang-

lende regulering udgjorde ifølge styrelserne indtægter på 2,1 mio. kr. for Ankestyrelsen og

0,1 mio. kr. for Familiestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

103

Rigsrevisionen fandt ikke, at de planlagte ressortændringer kunne begrunde, at man und-

lod at regulere feriepengeforpligtelsen. Ankestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærk-

ning til efterretning.

253. Rigsrevisionen finder, at de regnskabsmæssige registreringer, der er foretaget med

henvisning til den organisatoriske ændring, reducerer styrelsernes overskud med de sam-

me konsekvenser som nævnt i pkt. 249.

Departementets tilsyn med selvejende institutioner var meget tilfredsstillende

254. Rigsrevisionen vurderede, at departementets tilsyn med 6 mindre, selvejende institu-

tioner fungerede meget tilfredsstillende. Institutionerne omfattede bl.a. Center for Frivilligt

Socialt Arbejde og Center for Selvmordsforskning.

Vurderingen af tilsynet var baseret på, at der var udarbejdet retningslinjer for styringen og

dermed tilsynet med institutionerne, at styringskonceptet omhandlede gennemgangen af

årsrapporter, herunder gennemgangen af målopfyldelsen, og at departementet anvendte

et tjekskema til brug for gennemgangen.

Vurderingen var endvidere baseret på, at der blev gennemført tilsynsbesøg og halvårlig op-

følgning på resultatkontraker samt afholdt halvårlige statusmøder med de selvejende insti-

tutioner og et årligt seminar for centerlederne. Endelig var der etableret en intern hjemme-

side, hvor alt materiale vedrørende krav til institutionerne var tilgængeligt.

I 2012 blev der indgået en ny § 9-aftale mellem rigsrevisor og social- og integrationsmini-

steren om intern revision ved 5 af de 6 mindre, selvejende institutioner. Aftalen har virkning

fra den 1. januar 2013.

Tilfredsstillende administration af refusionsbelagte ordninger i departementet

255. Rigsrevisionen vurderer, at regnskabet for Social- og Integrationsministeriets overfør-

sler til kommunerne i 2012 samlet set er korrekt.

Departementets administration af statsrefusioner til kommunerne, som varetages i samar-

bejde med andre ministerier, kunne forbedres på enkelte områder.

Rigsrevisionen konstaterede, at der fortsat var vanskeligheder efter ressortændringen i

2011. Vanskelighederne bestod primært i, at fordelingen af hovedkonti med statsrefusion

mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering først blev

endeligt afklaret i efteråret 2012. Dette medførte i enkelte tilfælde uklarhed om, hvilken sty-

relse der skulle godkende overførslerne mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og In-

tegrationsministeriet. Rigsrevisionen anbefalede, at de 2 ministerier i samarbejde udarbej-

der klare retningslinjer for implementering af ændringer i refusionssystemet.

Departementet vil gå i dialog med Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få fastlagt

klare retningslinjer for håndtering af ressortomlægninger og regelændringer. Dette finder

Rigsrevisionen hensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

104

§ 15. SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

Omgåelse af lønbevillingen ved brug af konsulenter i Socialstyrelsen

256. Socialstyrelsen har haft konsulenter tilknyttet, fx som underviser eller som konsulent

på specifikke opgaver, og disse er aflønnet på honorarbasis, men har modtaget en fast må-

nedsløn gennem flere år. Rigsrevisionen vurderede, at der i praksis var tale om en egentlig

ansættelse for disse personer, der derfor burde opnå de samme rettigheder som ved fast el-

ler midlertidig ansættelse efter gældende overenskomst og lovgivning. Udgifterne til konsu-

lenterne burde ikke være afholdt af driftskontoen for fremmede tjenesteydelser, men i stedet

være afholdt som en lønudgift inden for loftet på lønbevillingen og indberettet som A-ind-

komst.

Rigsrevisionen finder, at der er sket en omgåelse af lønsumsbevillingen, og at udgifterne

bør indberettes som A-indkomst. Socialstyrelsen har oplyst, at styrelsen har 8-10 konsulen-

ter ansat på længerevarende honorarbasis, og at styrelsen vil vurdere praksis for kontering

af konsulentudgifter som løn- eller driftsudgifter.

Rigsrevisionen vil ved den næste lønrevision undersøge, om forholdene bliver bragt i orden.

Forbedret afstemning af mellemregningskontoen for refusioner i departementet

257. Rigsrevisionen konstaterede i 2010, at departementets afstemning og udligning af mel-

lemregningskonto vedrørende refusion til kommunerne var utilstrækkelig, jf. notat til Stats-

revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.

39.

Fra 2010 og frem har departementet løbende arbejdet med at udvikle og implementere en

forretningsgang for afstemning og udligning af mellemregningskontoen.

Rigsrevisionen konstaterede, at departementet havde afskrevet i alt 18,7 mio. kr. på grund

af de tidligere åbenstående poster fra før 2012 på mellemregningskontoen. Ifølge departe-

mentet vil det fremadrettet være muligt at afregne udeståender direkte i refusionen til kom-

munerne, så en tilsvarende situation ikke vil opstå.

Rigsrevisionen finder, at departementet nu har etableret en tilfredsstillende forretningsgang

på området. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

105

K. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES REGNSKAB

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab er rigtigt.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Statens Serum Instituts regn-

skab, der omhandler forvaltningsrevisionen af instituttets egenproducerede vacciner.

Kapaciteten i de vaccinefabrikker, der er opført i henholdsvis 2002 og 2008, bliver ik-

ke udnyttet optimalt. Statens Serum Institut har ikke tilpasset produktionsomkostnin-

gerne til efterspørgslen på børnevacciner. Statens Serum Institut havde for regnskabs-

året 2012 et samlet underskud på i alt 65,2 mio. kr. på børnevaccineproduktionen.

Revisionen af departementets styring og tilsyn med it-anvendelsen og it-sikkerheden

viste, at der på flere ledelsesniveauer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse var

en svag styring og et manglende kontrolmiljø. Bl.a. fulgte departementet ikke syste-

matisk op på de dele af den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet,

der vedrørte ministeriets egne kritiske sundhedssystemer og digitaliseringsprojekter.

Den svage styring øgede den samlede risiko for nedbrud eller kompromittering af føl-

somme data.

I regnskabet for 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om svage for-

retningsgange og interne kontroller på nogle områder i Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets departement og i Lægemiddelstyrelsens regnskabsforvaltning, hvilket begge

steder havde medført mange fejlkonteringer og forsinkede årsrapporter. Der blev i

2012 ikke fundet væsentlige fejlkonteringer som følge af svage forretningsgange.

Årsrapporterne for 2012 blev afgivet til tiden.

Rigsrevisionen vurderede, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende op-

gavefordelingen og it-styringen i departementet ikke fungerede helt tilfredsstillende

og ikke helt opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig forvaltning.

a. Overblik over Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og den udførte

revision

258. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2012 af 10 virksomheder, der indgik

i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet 3 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik

i statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 14.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

106

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Tabel 14. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

5.272

Erklæring

Nej

Manglende afklaring af opgave-

fordeling vedrørende koncern-

funktioner, jf. pkt. 264.

Problemer med styring af digitali-

sering og tilsyn med it-sikkerhed,

jf. pkt. 265.

Opfølgning på supplerende op-

lysning om svage forretnings-

gange og interne kontroller,

jf. pkt. 266.

Opfølgning på en sag om tilskud

til forbedring af forholdene for

mennesker med sindslidelser,

jf. pkt. 267.

Tilfredsstillende afslutning på

manglende bevillingsmæssig

hjemmel til overførsel af 10 mio.

kr. fra CPR-administrationen,

jf. pkt. 268.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Sundhedsstyrelsen

National Sundheds-it

Lægemiddelstyrelsen

609

155

847

Revision

Nej

Opfølgning på supplerende op-

lysning om svage forretnings-

gange og interne kontroller,

jf. pkt. 266.

Patientombuddet

Det Etiske Råd

Den Nationale Videnskabsetiske

Komité

Videns- og Forskningscenter for

Alternativ Behandling

Kennedy Centret

747

Revision

Nej

Manglende regnskabsmæssig

overførsel til Region Hovedsta-

den, jf. pkt. 269.

Supplerende oplysning om resul-

tatet af produktionen af vacciner,

jf. pkt. 260.

Manglende it-sikkerhed, jf. pkt.

261-262.

Opfølgning på en sag om vare-

lagre, jf. pkt. 263.

Statens Serum Institut

2.767

Erklæring

Nej

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

MedCoM

120

Påtegning

Nej

Sundhedsportalen

Institut for Kvalitet og Akkreditering

i Sundhedsvæsenet

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

107

Det fremgår af tabel 14, at departementet var den største virksomhed på Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelses område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisio-

nen afgav erklæring om departementet og Statens Serum Institut. Rigsrevisionen afgav

endvidere påtegning for 3 virksomheder uden for statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 4 sager på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område fra tid-

ligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgår i de tværgående undersøgelser om Sta-

tens Indkøbsprogram, stillingskontrollen og ”Effektiv administration i staten”.

259. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 1.920

mio. kr. og bruttoudgifter på 8.532 mio. kr. Balancesummen udgjorde 2.687 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om resultatet af produktionen af vacciner i Statens Serum

Institut

260. Forvaltningsrevisionen af Statens Serum Instituts egenproducerede produkter viste,

at kapaciteten i de vaccinefabrikker, som blev opført i henholdsvis 2002 og 2008, og som

primært producerer vacciner til det danske børnevaccinationsprogram, ikke udnyttes op-

timalt. Instituttet har ikke tilpasset produktionsomkostningerne på en økonomisk hensigts-

mæssig måde. Instituttet havde for regnskabsåret 2012 et samlet underskud på i alt 65,2

mio. kr. på børnevaccineproduktionen.

Statens Serum Institut har i den undersøgte periode 2008-2012 haft årlige underskud på

børnevaccineproduktionen. Det er primært de faste omkostninger, fx huslejeomkostninger

for den ledige kapacitet, der årligt belaster instituttets samlede resultat. De eksportforvent-

ninger, der bl.a. lå til grund for opførelsen af en større fabriksbygning til poliovaccine i 2002,

blev ikke indfriet, og bygningerne har ikke været udnyttet fuldt ud siden etableringen. Po-

lio- og kighostevaccine produceres i dag næsten udelukkende til det danske børnevacci-

nationsprogram og foretages i faser, hvor der periodevis oparbejdes større lagerbeholdnin-

ger til flere års forbrug.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler Rigsrevisionens opfattelse af, at det ikke

er en holdbar situation. De præmisser, som lå til grund for opførelsen af de 2 produktions-

bygninger, har ændret sig og dermed besværliggjort Statens Serum Instituts muligheder

for at udnytte produktionskapaciteten. Ministeriet vurderer, at instituttet løbende og fortsat

arbejder på at indgå aftaler for at udnytte kapaciteten bedst muligt, men at det til trods her-

for ikke har været muligt at øge produktionen i en sådan grad, at udnyttelsesgraden og der-

med også økonomien er blevet forbedret.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Manglende it-sikkerhed i Statens Serum Institut

261. It-revisionen ved Statens Serum Institut viste, at den fysiske sikkerhed ikke var tilfreds-

stillende. Mange personer var tildelt adgang til rum i bygninger med vigtigt it-udstyr eller

andet udstyr af betydning for vaccineproduktionen, uden at disse personer havde et ar-

bejdsbetinget behov for adgang. Årsagen var, at opsætningen af adgangskontrolsystemet

automatisk tildelte flere medarbejdergrupper adgang til kritiske rum. Endvidere foretog in-

stituttet ikke opfølgning og kontrol af tildelte adgangsrettigheder, ligesom uidentificerbare

gæstekort med udvidede adgangsrettigheder ikke konsekvent blev deaktiveret.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på it-sikkerheden.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

108

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

262. It-sikkerheden af Landspatientregisteret i Statens Serum Institut var ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderede bl.a., at de kontroller, der skulle sikre, at bl.a. persondataloven blev

overholdt, ikke var implementeret, og at ledelsen ikke havde taget stilling til behovet for sik-

ring mod nedbrud, datatab eller kompromittering af følsomme persondata.

Problemet var fx relevant i forhold til Landspatientregisteret, da Statens Serum Institut dag-

ligt kopierer dataene i det landsdækkende register fra det afskærmede Sundhedsnet til insti-

tuttets eget datavarehus, hvorfra medarbejderne behandler sundhedsdata fra flere registre

med følsomme personoplysninger.

Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at Statens Serum Instituts svage kon-

troller indebærer en risiko for, at Landspatientregisterets følsomme persondata for hele Dan-

mark kompromitteres.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på it-sikkerheden.

Opfølgning på en sag om Statens Serum Instituts varelagre

263. I beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010 og 2011

fandt Rigsrevisionen, at forretningsgangene vedrørende varelagre kunne forbedres. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 46.

Statens Serum Institut har i løbet af 2012 tilrettet instituttets fælles instruks for lageroptæl-

linger og sikret, at den blev fulgt ved lageroptællingerne i alle sektorer på instituttet. Revi-

sionen i 2012 viste dog, at området fortsat ikke fungerer tilfredsstillende, selv om instituttet

har foretaget en række tiltag til forbedringer. En manglende overordnet styring og kontrol af

instituttets varebeholdninger har medført forskellige arbejdsgange og forskellig lagerstyring,

værdiansættelse og rapportering, hvilket vanskeliggør Rigsrevisionens konklusion om den

bogførte lagerværdi. Rigsrevisionen anbefalede, at der udarbejdes én strategiplan for hele

instituttet, der sikrer en overordnet styring og kontrol af varebeholdningerne.

Statens Serum Institut har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og påbegyn-

der en proces, som har til formål i løbet af 2013 at give instituttet et klart overblik over alle

lagre samt fastlægge og implementere fælles regler og procedurer vedrørende de løbende

lagertransaktioner, optælling og afmærkning. Desuden vil der blive indført lagerstyring for

alle lagre.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende afklaring af opgavefordeling vedrørende koncernfunktioner i departe-

mentet

264. Revisionen viste, at departementets kontrol og tilsyn med koncernfunktionerne ikke var

tilfredsstillende. Departementet havde ikke afklaret ansvars- og opgavefordelingen mellem

koncernfunktionerne, departementets tilsyn og virksomhederne. Departementet havde som

følge heraf ikke udarbejdet skriftlige procedurer for fordelingen.

På tilskudsområdet var der ikke udarbejdet en tilskudsadministrativ vejledning, som kunne

danne grundlag for en god og sikker tilskudsforvaltning.

Ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstrukserne manglede at blive opdateret i forhold til

den nye ressortfordeling og oprettelsen af koncernfunktioner. Rigsrevisionen lagde desuden

vægt på, at der i november 2012 endnu ikke var indgået resultatkontrakter eller direktørkon-

trakter for 2012. Der havde dermed ikke foreligget et klart og prioriteret styringsgrundlag for

virksomhederne på ministerområdet.

Rigsrevisionen finder, at departementet snarest bør bringe forholdene i orden.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

109

Problemer med departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sikkerhed

265. It-revisionen viste, at en it- og digitaliseringsudvikling på ministerområdet, der har fun-

det sted i de senere år, har været baseret på ad hoc-beslutninger snarere end en planlagt og

styret proces. Rigsrevisionen fandt, at en manglende koncernfælles digitaliseringsstrategi

kunne medføre risiko for, at vigtige strategiske beslutninger træffes uden sammenhæng til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overordnede målsætninger.

Revisionen viste endvidere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde omfattende

digitaliseringsopgaver med udmøntningen af den nationale strategi for digitalisering af sund-

hedsvæsenet. Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke fulgte systematisk op på

de dele af strategien, der vedrørte ministeriets egne kritiske sundhedssystemer og digitali-

seringsprojekter.

Revisionen viste også, at departementet ikke havde fastsat koncernfælles retningslinjer for

risikovurdering og styring af digitaliseringsprojekter og sikret, at den fællesstatslige it-pro-

jektmodel blev fulgt.

Endelig viste revisionen, at departementet ikke førte tilsyn med it-sikkerheden i de underlig-

gende virksomheder, hvilket betød, at departementet ikke havde noget grundlag for at vur-

dere, om it-sikkerheden var tilfredsstillende og afstemt med det aktuelle risikobillede på mi-

nisterområdet.

Rigsrevisionen finder ikke, at departementets styring af digitalisering og tilsyn med it-sik-

kerhed var tilfredsstillende.

Opfølgning på supplerende oplysninger om svage forretningsgange og interne

kontroller i departementet og i Lægemiddelstyrelsen

266. I 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om, at der på nogle områder

var svage forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen i Indenrigs- og

Sundhedsministeriets departement og i Lægemiddelstyrelsen. Revisionen viste, at de sva-

ge forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen medførte mange fejlpo-

steringer og forsinkede regnskaber i både departementet og Lægemiddelstyrelsen, jf. notat

til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2011, pkt. 43.

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departe-

ment og kunne konstatere, at fejlkonteringer på anlægsaktiverne og annullering af tilskud

var rettet, og at statens kontoplan i højere grad blev anvendt korrekt.

Årsrapporterne for 2012 på ministerområdet blev aflagt til tiden, og Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse havde etableret et administrativt fællesskab på regnskabsområdet.

Lægemiddelstyrelsen blev i 2012 fusioneret med Sundhedsstyrelsen. Rigsrevisionen vil

ved den årlige revision have særligt fokus på forretningsgangene i Sundhedsstyrelsen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagerne kan afsluttes.

Opfølgning på en sag om departementets tilskud til forbedring af forholdene for

mennesker med sindslidelser

267. I beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2010 og 2011

fandt Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at der i regnskaberne for 2010 og 2011 op-

trådte et akkumuleret underskud til videreførsel, efter at Rigsrevisionen både ved bevillings-

kontrollen for 2008 og 2009 havde gjort departementet opmærksom på sagen. Underskud-

det skyldtes en fejl fra 2004. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste, at det akku-

mulerede underskud ville blive afklaret i forbindelse med bevillingsafregningen for 2012, jf.

notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 44.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

110

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Rigsrevisionen konstaterede, at udligningen heller ikke blev foretaget i 2012, og at der i

regnskabet for 2012 optræder et akkumuleret underskud til videreførsel på ca. 52 mio. kr.

Rigsrevisionen finder, at sagen har haft et meget langstrakt forløb, hvilket ikke er tilfreds-

stillende.

Departementet har oplyst, at det negative videreførselsbeløb nulstilles på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2013 efter aftale med Finansministeriet, og at nulstillingen er foretaget i

Statens Budgetsystem i august 2013.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Tilfredsstillende afslutning på manglende bevillingsmæssig hjemmel til overførsel

af 10 mio. kr. fra CPR-administrationen til departementet

268. Revisionen af regnskabet for 2010 viste, at CPR-administrationen havde overført 10

mio. kr. til departementet (§ 16.11.01) uden at have den fornødne hjemmel. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 45.

CPR-administrationen oplyste, at overførslen var sket på baggrund af de generelle over-

førselsadgange, der fremgår af finansloven, mellem bl.a. departementet og CPR-admini-

strationen. Rigsrevisionen fandt dog ikke, at denne bestemmelse kunne anvendes. CPR-

administrationen var i 2011 rent brugerfinansieret, og derfor var der reelt tale om, at over-

førslen af midler til departementet bevirkede, at CPR-administrationens brugere finansie-

rede opgaver i departementet.

Det fremgår af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses finansielle regnskab for 2012, at

midlerne er tilbageført via en primokorrektion.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Kennedy Centrets manglende regnskabsmæssige overførsel til Region Hovedstaden

269. Kennedy Centret blev overført til Region Hovedstaden som en samlet enhed pr. 1. juli

2012.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyste, at nedlukningen blev påbegyndt i sep-

tember 2012, og at de sidste generelle spørgsmål blev afklaret i december 2012, hvor og-

så posteringerne blev foretaget.

Den efterfølgende gennemgang viste imidlertid, at kontoen ikke var lukket helt, idet bl.a.

egenkapitalen ikke var blevet regnskabsmæssigt overført, og at der ved udgangen af fi-

nansåret 2012 henstod aktiver for ca. 141 mio. kr. og gæld for ca. 137 mio. kr. i statsregn-

skabet, selv om Kennedy Centret ikke længere burde være en del af statsregnskabet.

Departementet har i 2013 afholdt møder med Moderniseringsstyrelsen, Statens Admini-

stration og Kennedy Centret om, hvordan regnskabet kunne blive lukket korrekt ned.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

111

L. § 17. Beskæftigelsesministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF BESKÆF-

TIGELSESMINISTERIETS REGNSKAB

Beskæftigelsesministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange

og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Beskæftigelsesministeriet har gennem de senere år gennemgået en række større or-

ganisations- og ressortændringer ud over de ændringer, som fulgte af regeringsdan-

nelsen i 2011. Ændringerne har præget regnskabsforvaltningen på dele af minister-

området.

Medarbejdere ved Arbejdstilsynet manglede i flere tilfælde at blive ferielønreguleret,

hvilket Rigsrevisionen havde påpeget ved tidligere revisioner. I marts 2012 blev løn-

og personaleadministrationen for hele Beskæftigelsesministeriet samlet under mini-

steriets Koncern-HR, der videreførte Arbejdstilsynets mangelfulde praksis på områ-

det. Rigsrevisionen konstaterede dog i april 2013, at Koncern-HR havde foretaget

bagudrettet ferielønregulering for 2012 for hele ministerområdet, hvilket Rigsrevisio-

nen finder tilfredsstillende.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af Beskæfti-

gelsesministeriets overførsler til kommunerne på områder med statsrefusion for 2012

samlet set er korrekte. Der er dog enkelte områder, hvor Rigsrevisionen vurderer, at

ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kan forbedres.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Beskæftigelsesministeriets område.

Overblik over Beskæftigelsesministeriet og den udførte revision

270. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2012 af 7 virksomheder, der indgik i statsregnska-

bet. Revisionen har også omfattet 11 branchearbejdsmiljøråd, hvis regnskaber ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 15.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

112

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Tabel 15. Oversigt over revisionen af Beskæftigelsesministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen

207

715

223

1.059

107.147

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Nej

Tilfredsstillende administration

af refusionsbelagte ordninger,

jf. pkt. 273.

Mangelfulde ferielønreguleringer,

jf. pkt. 272.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering

Tværgående it-understøtning

i beskæftigelsesindsatsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

11 branchearbejdsmiljøråd

30.309

158

Revision

Nej

116

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Det fremgår af tabel 15, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-

kruttering var de største virksomheder på Beskæftigelsesministeriets område i 2012 målt

efter finansiel væsentlighed. Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og

Rekrutterings udgifter omfattede bl.a. overførsler af refusion til kommunerne. Rigsrevisionen

afgav erklæring om departementet, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø.

Efter ressortomlægningen primo 2012 blev en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens opgaver

overført til en ny virksomhed – Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Pensionsstyrel-

sen blev ved omlægningen overført til Social- og Integrationsministeriet.

Beskæftigelsesministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbspro-

gram, stillingskontrollen, personaleadministrative centre og ”Effektiv administration i staten”.

271. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 27.247

mio. kr. og bruttoudgifter på 112.571 mio. kr. Balancesummen udgjorde 6.505 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

113

Udvalgte revisionsresultater

Mangelfulde ferielønreguleringer i Arbejdstilsynet og i Koncern-HR

272. Rigsrevisionen konstaterede i februar 2013, at flere medarbejdere i Arbejdstilsynet ikke

var blevet ferielønreguleret for ferie afholdt i 2012. Rigsrevisionen konstaterede samme fejl

ved Arbejdstilsynet i 2008 og 2010. Arbejdstilsynet havde i flere år fravalgt at kontrollere, om

medarbejdere skulle ferielønreguleres, og havde i stedet valgt at lade det være op til medar-

bejderne at give besked, når de skulle ferielønreguleres.

Ferielønregulering indebærer, at lønnen for medarbejdere, der ændrer arbejdstid, skal regu-

leres ved afholdelse af ferie, så lønnen i ferieperioden svarer forholdsmæssigt til lønnen i fe-

rieoptjeningsåret.

I 2012 overgik løn- og personaleadministrationen for Arbejdstilsynet til Beskæftigelsesmini-

steriets Koncern-HR, der blev oprettet i marts 2012 og herefter har varetaget løn- og perso-

naleadministrationen for alle virksomheder i Beskæftigelsesministeriet. Koncern-HR havde

i 2012 videreført Arbejdstilsynets hidtidige praksis og ikke kontrolleret, om medarbejdere

skulle ferielønreguleres. Rigsrevisionen fandt, at dette var en usikker forretningsgang.

Rigsrevisionen har dog i 2013 konstateret – ved revision af andre virksomheder på Beskæf-

tigelsesministeriets område – at Koncern-HR i april 2013 valgte at regulere ferielønnen bag-

udrettet for hele ministerområdet. Den bagudrettede ferielønregulering omfattede 93 med-

arbejdere ansat i Arbejdstilsynet og på resten af ministerområdet.

Reguleringerne dækkede perioden fra januar 2012 til og med marts 2013. Koncern-HR har

således opkrævet 109.738 kr. i for meget udbetalt løn og har tilbagebetalt 94.284,26 kr. i

for lidt udbetalt løn. Den væsentligste enkeltstående regulering for én person var en opkræv-

ning af for meget udbetalt løn på 9.325 kr. (feriedage og særlige feriedage).

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der gennem flere år har været systema-

tiske fejl i ferielønreguleringerne hos Arbejdstilsynets medarbejdere, og at den manglende

kontrol i 2012 var videreført i Koncern-HR.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Koncern-HR har rettet fejlene for hele minister-

området og fremadrettet vil sikre, at der løbende foretages kontrol af, om medarbejdere

skal ferielønreguleres.

Tilfredsstillende administration af refusionsbelagte ordninger i Arbejdsmarkeds-

styrelsen

273. Det er Rigsrevisionens vurdering, at registreringerne i statsregnskabet af Beskæfti-

gelsesministeriets overførsler til kommunerne på områder med statsrefusion og tilskud for

2012 samlet set er korrekte.

Vurderingen er baseret på en gennemgang af Beskæftigelsesministeriets kontrol med og

overførsel af refusion mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministe-

riet og en gennemgang af ministeriets tilsyn med revisionsberetningerne i kommunerne.

274. Revisionen afdækkede dog enkelte områder, hvor det er Rigsrevisionens vurdering,

at Beskæftigelsesministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne kan forbed-

res.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

114

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede, at der fortsat var vanskeligheder efter ressortændringerne i

2011. Dette skyldes primært, at fordelingen af hovedkonti med statsrefusion mellem Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering først blev endeligt

afklaret i efteråret 2012. Dette medførte i enkelte tilfælde uklarhed om godkendelse af over-

førslerne mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet. Rigsrevi-

sionen anbefalede, at de 2 ministerier i samarbejde udarbejdede klare retningslinjer for im-

plementering af ændringer i refusionssystemet.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er igangsat et arbejde med Social- og Integra-

tionsministeriet om at opdatere driftsaftalen og sikre en bedre implementering af ændrin-

ger i refusionssystemet.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision følge dette arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

115

M. § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-

gående Uddannelser

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSERS REGN-

SKAB

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers regnskab er rig-

tigt, og der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter kor-

rekte dispositioner.

Ministerområdet har gennemgået en række ressortomlægninger og omstrukturerin-

ger og fik bl.a. tilført en række nye områder i 2011, herunder ansvaret for uddannel-

ser på professionsbachelorniveau, erhvervsakademiuddannelserne, de maritime og

kunstneriske uddannelser og SU-området. Ressortomlægningerne har også i 2012

præget dele af regnskabsaflæggelsen, men Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser har i vidt omfang taget hånd om opgaven med at integre-

re de nye regnskabsområder, herunder oprydningsopgaver, og har samlet set forbed-

ret regnskabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at der samlet set er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område.

a. Overblik over Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser og den udførte revision

275. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bestod i 2012 af 12

virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet 8 universiteter og

40 andre virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men hvor ministeren

var overordnet ansvarlig, jf. tabel 16.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

116

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Tabel 16. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Universiteter og

Internationalisering

Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser og Uddannelsesstøtte

Studenterrådgivningen

Akkrediteringsinstitutionen

Dansk Dekommissionering

Det Administrative Bibliotek

Arkitektskolen Aarhus

Det Informationsvidenskabelig

Akademi

Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering

Uddannelsesministeriets It

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

8 universiteter

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

115

5.647

15.551

37.332

128

352

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Nej

Manglende redegørelse for reser-

vationer, jf. pkt. 277.

Opfølgning på afslutning af til-

skudssager, jf. pkt. 280.

Manglende afstemninger på SU-

området, jf. pkt. 278-279.

Revision

Nej

51.542

8 erklæringer

Nej

God opfølgning på målene i uni-

versiteternes udviklingskontrak-

ter, jf. pkt. 281-282.

Dårlig økonomistyring på Aalborg

Universitet førte til et uforudset

underskud, jf. pkt. 283.

Manglende kontrol med lønudbe-

talinger på Aarhus Universitet og

Københavns Universitet, jf. pkt.

284-286.

37 korte- og mellemlange videregå-

ende uddannelsesinstitutioner, her-

under erhvervsakademier, maritime

uddannelsesinstitutioner, professions-

højskoler mv.

Designskolen Kolding

Højteknologifonden

Danmarks Grundforskningsfond

14.297

Revision

Nej

128

801

Revision

Erklæring

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor (intern revision).

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

117

Det fremgår af tabel 16, at Rigsrevisionen afgav erklæring om Styrelsen for Videregående

Uddannelser og Uddannelsesstøtte, der er den største af virksomhederne inden for stats-

regnskabet målt ud fra finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav endvidere erklæringer

om hvert af de 8 universiteter i samarbejde med institutionsrevisor. Universiteterne er de

største virksomheder uden for statsregnskabet og har tilsammen en betydelig finansiel væ-

sentlighed. Derudover afgav Rigsrevisionen yderligere 2 erklæringer inden for statsregn-

skabet og 1 erklæring uden for statsregnskabet.

Uddannelsesinstitutionerne, herunder universiteterne og de korte- og mellemlange uddan-

nelsesinstitutioner, modtager taxametertilskud fra staten. Tilskuddene indgår i statsregn-

skabet i form af tilskudsudbetalinger under § 19. I institutionernes samlede indtægter og ud-

gifter indgår der også andre kilder end tilskud. Institutionerne aflægger selvstændige regn-

skaber for deres virksomhed, herunder for tilskuddene fra Ministeriet for Forskning, Inno-

vation og Videregående Uddannelser.

Rigsrevisionen følger én sag på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-

dannelsers område fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet, jf. bilag 1.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indgår i de tværgående

undersøgelser om stillingskontrollen og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

276. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 7.276 mio.

kr. og bruttoudgifter på 52.152 mio. kr. Balancesummen udgjorde 32.145 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Manglende redegørelse for reservationer i departementet

277. Rigsrevisionen fandt, at departementet ikke i tilfredsstillende grad havde redegjort for

reservationer for i alt 14,8 mio. kr. i det finansielle regnskab. Det fremgik ikke af det finan-

sielle regnskab, hvor meget der var reserveret til de enkelte opgaver, hvad midlerne kon-

kret skulle anvendes til, og hvornår opgaverne skulle udføres eller forventedes afsluttet.

De manglende oplysninger gør, at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om betingelserne for

at reservere bevilling er opfyldt, og om der er administreret korrekt efter bevillingsreglerne.

Rigsrevisionen finder, at når departementet ikke kan dokumentere, at reservationerne er

foretaget i overensstemmelse med reglerne, bør de reserverede beløb i stedet indgå i over-

ført overskud. Alternativt bør Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-

nelser i overensstemmelse med den nye budgetlov indhente Finansministeriets tilladelse til

at bruge de reserverede midler til eventuelle andre formål.

Manglende afstemninger på SU-området i Styrelsen for Videregående Uddannelser

og Uddannelsesstøtte

278. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte overtog SU-området

fra det daværende Undervisningsministerium i 2011. I den forbindelse overtog styrelsen

bl.a. en række mellemregningskonti med et stort antal poster fra 2010 og 2011, der skulle

afklares og udlignes.

Da Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte overtog området, var

der en saldo på i alt 11,3 mio. kr. på mellemregningskontiene, som der skulle ryddes op i.

Styrelsen valgte at prioritere resurserne til afstemningerne for 2012, hvorfor der i længere

tid var et efterslæb vedrørende tidligere år. Medio 2013 var saldoen på mellemregnings-

kontiene nedbragt til 1,7 mio. kr.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser og Uddannelses-

støtte

bevilger og udbetaler bl.a.

SU-lån, og styrelsens fagsyste-

mer indeholder oplysninger om

lånene. Statens Administration

administrerer rentetilskrivningen

på og tilbagebetalingen af SU-

lån. Hvis lånene misligholdes,

overdrages de til SKAT, som

inddriver hovedparten af statens

restancer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

118

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannel-

sesstøtte prioriterer at foretage de nødvendige afstemninger løbende, herunder for tidligere

år, og at afstemningsproceduren bliver beskrevet. Det var også Rigsrevisionens vurdering,

at afstemningsarbejdet, der primært var papirbaseret, kunne lettes ved yderligere digitalise-

ring af området.

Bortset fra efterslæbet vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgangene for afstemninger

for 2012 har fungeret tilfredsstillende.

279. Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at Styrelsen for Videregående

Uddannelser og Uddannelsesstøttes oplysninger om udestående SU-lån ikke stemte med

statsregnskabets tal og tallene i Statens Administrations fagsystem og hos SKAT. Saldoen

hos styrelsen var netto 246,2 mio. kr. lavere end i statsregnskabet. Styrelsen vurderer, at

det kun er styrelsens interne oplysninger, som ikke er helt ajourført. Statens Administration

har dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem tallene i deres systemer og stats-

regnskabet. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen i samarbejde med Statens Administration bur-

de undersøge forskellene nærmere, så det sikres, at der fx ikke mangler at blive overført

oplysninger om udestående lån fra styrelsen til Statens Administration og efterfølgende til

SKAT. Styrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen er i kontakt med Statens Administra-

tion om at afstemme tallene for SU-lån og fremadrettet sikre, at der løbende bliver foretaget

afstemning.

Rigsrevisionen vurderer ikke, at den manglende totalafstemning har konsekvenser for regn-

skabets rigtighed samlet set. De foreløbige resultater tyder på, at forskellen i tallene fx skyl-

des forskellig periodiseringsmetode, fejlkategorisering af krav og lån, og at overflytninger

mellem Statens Administration og SKAT endnu ikke var registreret korrekt hos styrelsen.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Opfølgning på afslutning af tilskudssager i Styrelsen for Forskning og Innovation

280. Styrelsen for Forskning og Innovation havde et efterslæb på den regnskabsmæssige

afslutning af yngre tilskudssager, dvs. sager med tilsagn efter den 1. december 2009, jf. no-

tat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2011, pkt. 50.

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i 2013, og Styrelsen for Forskning og Innovation har

oplyst, at ca. 200 sager er blevet lukket i 1. kvartal 2013, og at efterslæbet dermed er ind-

hentet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

God opfølgning på målene i universiteternes udviklingskontrakter

281. Universiteterne og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

indgik i 2012 nye udviklingskontrakter for perioden 2012-2014. Udviklingskontrakterne in-

deholdt som noget nyt 4 obligatoriske, tværgående mål og derudover 3-5 selvvalgte mål.

Målene blev af hvert enkelt universitet konkretiseret i ét eller flere målepunkter. De tvær-

gående mål tager udgangspunkt i samfundsmæssige behov og omfatter bedre kvalitet i ud-

dannelserne, bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, hurtigere igennem uddannel-

serne og øget innovationskapacitet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at universiteternes udviklingskontrakter har ændret sig si-

den overgangen til selveje. Tidligere indeholdt kontrakterne mange og detaljerede mål. De

nye udviklingskontrakter har færre mål, som universiteterne selv har været med til at defi-

nere. Rigsrevisionen konstaterede, at udviklingskontrakterne blev anvendt aktivt som sty-

ringsinstrument.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

119

282. Rigsrevisionen fandt generelt, at universiteterne havde etableret procedurer for løben-

de at registrere data for målene i udviklingskontrakterne og tilrettelagt en hensigtsmæssig

opfølgning på opfyldelsen af udviklingskontrakternes mål for 2012.

Rigsrevisionen vurderede, at målene generelt var styringsrelevante og operationelle, lige-

som de dækkede væsentlige områder. I flere tilfælde kunne de anvendte definitioner og op-

gørelsesmetoder udbygges for dermed at styrke opfølgningen yderligere. Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har som led i opfølgningen på univer-

siteternes årsrapporter for 2012 bedt enkelte universiteter om at redegøre yderligere for mål-

opfyldelsen.

CBS havde etableret en ramme for ledelsesinformation om målene, der gav universitetet

mulighed for at fremlægge relevante nøgletal. Det gav opdateret information og mulighed

for, at ledelsen løbende kunne følge op. Rigsrevisionen vurderer, at CBS’ kobling af ledel-

sesinformationssystemet og udviklingskontraktens mål er god praksis.

Dårlig økonomistyring på Aalborg Universitet førte til et uforudset underskud

283. Aalborg Universitet fremlagde et regnskab for 2012 med et underskud, der var væ-

sentligt større end planlagt. En del af forklaringen var, at væsentlige negative afvigelser i

forhold til budgettet og årsestimatet først blev konstateret meget sent. Underskuddet var

på 165 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 33 mio. kr.

Underskuddet skyldes bl.a. et generelt stigende aktivitetsniveau og mangelfuld budgette-

ring og projektstyring af universitetets etablering af en afdeling i Københavns Sydhavn. Aal-

borg Universitet manglede et system til at give et centralt overblik over universitetets dis-

poneringer.

Institutionsrevisor konstaterede, at de anvendte disponerings- og godkendelsesregler ved-

rørende indkøb af fx inventar til afdelingen i Sydhavnen ikke fungerede tilfredsstillende,

idet der blev indkøbt inventar til indretning af grupperum for 22 mio. kr., på trods af at det

reelle behov var ca. 9 mio. kr. Aalborg Universitet opererede med et system, hvor det var

muligt at disponere, uden at der på forhånd var opstillet et internt budget. Det overskyden-

de inventar står nu på lager.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at økonomistyringen på Aalborg Universitet

har været så mangelfuld. Rigsrevisionen forventer, at universitetet snarest får etableret et

centralt disponeringssystem til at sikre overblik over forbruget. Ledelsen bør desuden styr-

ke fokus på etableringen og samlingen af universitetets aktiviteter i Sydhavnen og sikre et

tilstrækkeligt styringsgrundlag herfor i form af detaljerede budgetter og en selvstændig øko-

nomirapportering. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil

som en del af sin tilsynsforpligtelse følge universitetets arbejde med at rette op på de kon-

staterede forhold.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

120

§ 19. MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Manglende kontrol med lønudbetalinger på Aarhus Universitet og Københavns

Universitet

284. Statens Lønsystem (SLS) fungerer som et onlinesystem for at sikre en tidstro opdate-

ring af de indrapporterede løndata. Det indbefatter, at alle lønindrapporteringer udbetales,

uanset om de er godkendt eller ej. For at sikre, at lønudbetalingerne er korrekte, og at risi-

koen for svig begrænses, skal der i stedet etableres en række kompenserende kontroller.

Der skal bl.a. udføres personadskilt kontrol af de indtastede oplysninger i systemet – både

før og efter, lønnen beregnes i lønsystemet (ind- og uddatakontrol).

Aarhus Universitet

285. Aarhus Universitet havde tilrettelagt lønadministrationen, så der alene blev foretaget

personadskilt uddatakontrol. Rigsrevisionen vurderede, at fremgangsmåden gjorde univer-

sitetets forretningsgange mindre sikre, da den manglende inddatakontrol kan medføre et

øget behov for fejlretninger og en risiko for besvigelser.

Aarhus Universitet bemærkede hertil, at universitetet havde valgt at påtage sig de risici for

svig og fejl, som følger af, at universitetet ikke foretager personadskilt kontrol af inddata,

inden lønnen beregnes i systemet.

Revisionen bekræftede, at uddatakontrollen blev gennemført i dagene mellem lønkørslen

og udbetalingen, og viste, at den udførte uddatakontrol med særligt kompenserende foran-

staltninger var grundig og omhyggelig, og at der i tilrettelæggelsen af forretningsgangene

var taget højde for besvigelsesrisikoen. Rigsrevisionen finder dog, at Aarhus Universitet på-

tager sig en ekstra risiko, når uddatakontrollen skal foretages i det korte tidsrum mellem løn-

kørsel og udbetaling. Rigsrevisionen finder, at universitetet bør anvende systemet som for-

udsat og kontrollere inddata inden lønkørslen i SLS.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst, at ministe-

riet i opfølgningen på årsrapporten for 2012 vil have særligt fokus på lønadministrationen

på Aarhus Universitet.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om Aarhus Universitet har en tilstræk-

kelig kontrol med lønudbetalingerne.

Københavns Universitet

286. På Københavns Universitet kontrollerede den centrale enhed for lønadministrationen

ikke, hvem der havde oversendt lønbilaget, eller om lønbilaget var godkendt af en disposi-

tionsbemyndiget. Denne praksis medførte efter Rigsrevisionens vurdering en betydelig øget

besvigelsesrisiko.

Københavns Universitet har efterfølgende oplyst, at der er igangsat et arbejde med at sikre

større klarhed over dispositionsbemyndigede på lønområdet for at sikre den fornødne kon-

trol inden indrapportering. Desuden arbejder universitetet med at digitalisere indberetning

af timeløn og honorarer mv., hvilket skal sikre systemunderstøttelse af godkendelsespro-

cessen, så kun dispositionsbemyndigede godkender lønindberetninger.

Herudover var procedurerne for uddatakontrollen i indberetningssystemet HR-Løn besvær-

liggjort af, at personaleenhedens arbejdsfordeling var organiseret efter institutter og fakul-

teter, mens de omfangsrige lister med indtastede oplysninger var sorteret efter medarbej-

dernes cpr-nr. Københavns Universitet har oplyst, at der er igangsat en række initiativer,

der skal styrke kontrolprocedurerne.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst, at ministe-

riet i opfølgningen på årsrapporten for 2012 vil have særligt fokus på kontrollen af lønud-

betalinger på Københavns Universitet.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på lønkontrollerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

121

N. § 20. Ministeriet for Børn og Undervisning

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR BØRN OG UNDERVISNINGS REGNSKAB

Ministeriet for Børn og Undervisnings regnskab er samlet set rigtigt, og der er etable-

ret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Ministeriet for Børn og Undervisning havde i 2011 en række problemer med regn-

skabsforvaltningen og uklarheder om opgave- og ansvarsfordelingen mellem depar-

tementet og virksomhederne på ministerområdet. Problemerne opstod efter en ræk-

ke omstruktureringer og ressortændringer. De væsentligste problemer er i 2012 ble-

vet løst, og regnskabsaflæggelsen er forbedret.

Regnskabsansvaret er i 2012 samlet i departementet, der administrerer størstede-

len af bevillingen på ministerområdet. Departementet tog ultimo 2012 flere bogfø-

ringskredse tilbage fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som nu kun har en driftsbevil-

ling tilbage. Baggrunden var bl.a. et behov for at afklare opgave- og ansvarsforde-

lingen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager fortsat tilsynet med uddannelsesin-

stitutionerne, der modtager hovedparten af udgifterne på ministerområdet i form af

tilskud til uddannelser.

Rigsrevisionen finder samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på

Ministeriet for Børn og Undervisnings område.

Overblik over Ministeriet for Børn og Undervisning og den udførte revision

287. Ministeriet for Børn og Undervisning bestod i 2012 af 6 virksomheder, der indgik i stats-

regnskabet. Revisionen har også omfattet Sydslesvigudvalget og 240 statsfinansierede selv-

ejende uddannelsesinstitutioner, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men hvor mi-

nisteren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 17.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

122

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

Tabel 17. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Børn og Undervisning

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

41.529

Erklæring

Nej

Øget behov for at finansiere likvi-

ditetsunderskud i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, jf. pkt. 289-

291.

Opfølgning på supplerende oplys-

ninger om svage forretningsgange

og interne kontroller i regnskabs-

forvaltningen på ministerområdet,

jf. pkt. 292.

Nedprioriteret kontrol af lønudbe-

talinger og manglende dokumen-

tation af personalesager, jf. pkt.

293.

Opfølgning på overtrædelse af

EU’s udbudskrav i SU-styrelsen,

jf. pkt. 294.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

160

Erklæring

Nej

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

UNI•C

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

240 statsfinansierede selvejende in-

stitutioner , herunder gymnasier, er-

hvervsrettede uddannelser, fx tekni-

ske skoler, og voksenuddannelses-

centre

Sydslesvigudvalget

647

Erklæring

Revision

Nej

22.742

Revision

Nej

Stigende egenkapital på social-

og sundhedsskoler, jf. pkt. 295.

473

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor (intern revision).

Det fremgår af tabel 17, at departementet og de 240 statsfinansierede selvejende uddan-

nelsesinstitutioner var de største virksomheder på Ministeriet for Børn og Undervisnings

område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Uddannelsesinstitutionerne modtager ta-

xametertilskud fra staten. Tilskuddene indgår i statsregnskabet i form af tilskudsudbetalin-

ger fra departementet. Institutionerne aflægger selvstændige regnskaber for deres virksom-

hed, herunder for tilskuddene fra ministeriet. Regnskaberne revideres af institutionsreviso-

rerne. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager det faglige og økonomiske tilsyn med insti-

tutionerne, mens det regnskabsmæssige ansvar ligger hos departementet.

Rigsrevisionen afgav erklæring for 3 ud af 6 virksomheder på ministerområdet, herunder

departementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for og tilsynet med de

selvejende uddannelsesinstitutioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

123

Rigsrevisionen følger 3 sager på Ministeriet for Børn og Undervisnings område fra tidligere

beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Ministeriet for Børn og Undervisning indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskon-

trollen, ”Effektiv administration i staten” og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

288. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 6.638 mio.

kr. og bruttoudgifter på 35.883 mio. kr. Balancesummen udgjorde 19.527 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Øget behov for at finansiere likviditetsunderskud i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag

289. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at ad-

ministrere ordninger, som skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for ud-

dannelsessøgende. Ministeriet for Børn og Undervisning har det lovgivningsmæssige ansvar,

og ATP står for administrationen af ordningerne.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver arbejdsgiverbidrag fra virksomhederne og ud-

betaler lønrefusion til virksomheder, der tager praktikanter. Ordningen har i perioder haft et

likviditetsunderskud, der finansieres gennem en bankkredit, som staten stiller garanti for. Mi-

nisteriet for Børn og Undervisning har oplyst, at underskuddet primært skyldes, at der er for-

skel på tidspunkterne for arbejdsgivernes indbetaling af bidrag og udbetalingen af ydelser

gennem ordningerne. Det er en forudsætning for ordningen, at den hviler i sig selv over en

årrække, så et eventuelt underskud finansieres af arbejdsgiverne i de efterfølgende år.

Med en ny præmieordning, der fulgte af en politisk aftale om flere praktikpladser i 2011, ville

der ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning opstå et større likviditetsunderskud.

Ifølge et aktstykke fra 2011 forventede Ministeriet for Børn og Undervisning ikke, at under-

skuddet ville overstige 4 mia. kr. Oplysningen om den maksimale garanti på 4 mia. kr. mang-

lede i statsregnskabet for 2012. Forpligtelsen var ved udgangen af 2012 på 3 mia. kr., og

ministeriet har efterfølgende vurderet, at beløbet forventes at stige til 5 mia. kr. fra 2013.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt, at det forventede maksimale beløb

for kreditten og dermed statens garantiforpligtelse oplyses i statsregnskabet for at sikre, at

statens forpligtelser er korrekt afspejlet.

Det maksimale beløb fremgår nu af finansloven for 2013.

290. Underskuddet betyder, at der på sigt er behov for at retablere ordningens egenkapi-

tal. Ifølge aktstykket fra 2011 forventede Ministeriet for Børn og Undervisning, at underskud-

det ville blive udlignet i løbet af 2013 eller 2014. Ministeriet har nu oplyst, at underskuddet

på egenkapitalen forventes reduceret med knap 2 mia. kr. fra 2012 til 2016, hvorefter der i

2016 forventes at være et samlet underskud på knap 2 mia. kr.

Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke orienteret Finansudvalget særskilt om, at tids-

horisonten for at retablere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egenkapital forventes at

blive længere. Oplysningen indgår nu i anmærkningerne til tekstanmærkningerne til finans-

loven for 2013.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke har været

tilstrækkelig opmærksom på at få de bevillingstekniske forhold omkring garantien til Arbejds-

giverens Uddannelsesbidrag på plads.

291. I aktstykket fremgår det også, at ordningens betalingsforretninger, der administreres

af ATP, vil blive genovervejet i forlængelse af et forventet udbud af ATP’s samlede bankaf-

tale. Det er endnu ikke sket.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

124

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Børn og Undervisning i samarbejde med Finansmi-

nisteriet bør undersøge mulighederne for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender

Statens Koncernbetalinger i stedet for at finansiere likviditetsunderskuddet gennem en bank-

kredit med statslig garanti. Det bør bl.a. ske ud fra en betragtning om, hvad der er økono-

misk mest fordelagtigt.

Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at ministeriet er i dialog med Finansministe-

riet herom.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på ordningen.

Opfølgning på supplerende oplysninger om svage forretningsgange og interne

kontroller i regnskabsforvaltningen på ministerområdet

292. For regnskabet for 2011 afgav Rigsrevisionen 2 supplerende oplysninger om svage

forretningsgange og interne kontroller i regnskabsforvaltningen mellem departementet, Ud-

dannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ministerområdet var efter en række

omstruktureringer præget af uklarheder i ansvars- og opgavefordelingen, og der var bl.a.

problemer med at afgive et korrekt regnskab på virksomhedsniveau for 2011. Der mangle-

de desuden også afstemning af en række poster, herunder på lønområdet. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 52-53.

Uddannelsesstyrelsen blev nedlagt ved årsskiftet 2011/12, og opgaverne blev overført til

departementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Med udgangen af 2012 valgte Ministeriet

for Børn og Undervisning at lade regnskabsansvaret på tilskudsområdet overgå fra Kvali-

tets- og Tilsynsstyrelsen til departementet. Dermed blev regnskabsansvaret entydigt place-

ret, og der blev udarbejdet en samarbejdsaftale om økonomi- og regnskabsforvaltningen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal herefter administrere tilskud på vegne af departementet.

Ministeriet er endvidere i gang med at udarbejde en samarbejdsaftale om tilskudsadmini-

strationen.

Ministeriet for Børn og Undervisning har desuden haft fokus på afstemningsopgaven, og

Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at antallet af åbne poster ved udgangen af

2012 var nedbragt til et minimum.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Børn og Undervisning har løst de væ-

sentligste problemer med manglende afstemninger og fået afklaret forretningsgangene og

ansvarsfordelingen mellem departementet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Nedprioriteret kontrol af lønudbetalinger og manglende dokumentation af personale-

sager i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

293. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen havde i det meste af 2012 nedprioriteret kontrollen af

lønnen efter lønberegning i lønsystemet. Det resulterede bl.a. i, at en fejl, der samlet beløb

sig til 1,4 mio. kr., vedrørende udbetaling af vederlag til ca. 400 censorer ikke blev fundet.

Fejlen blev i stedet konstateret, da en censor henvendte sig. Størstedelen af pengene blev

tilbagebetalt i 2012, og fejlen påvirkede ikke regnskabet for 2012.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen besluttede at overgå fra papirbaserede personalesager til

elektroniske personalesager den 1. april 2012. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at der

fortsat blev anvendt papirsager, og at der i de elektroniske sager manglede dokumentation

for medarbejderes ansættelsesforhold. For at sikre ensartet håndtering af sager og undgå

dobbeltadministration anbefalede Rigsrevisionen, at der kun blev anvendt én form for sags-

håndtering.

Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fremover

kun vil anvende elektroniske sager. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 20. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

125

Opfølgning på overtrædelse af EU’s udbudskrav i SU-styrelsen

294. I 2010 blev der rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. mod den daværende SU-styrelse,

jf. notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 40.

Klagenævnet for Udbud traf afgørelse i sagen i december 2012 og fastsatte et erstatnings-

beløb på 6 mio. kr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som nu håndterer sagen for Ministeriet for

Børn og Undervisning, har hensat en forpligtelse på et tilsvarende beløb i regnskabet 2012.

Ministeriet valgte at indklage erstatningssagen til domstolene. Der blev afsagt dom den 9. ok-

tober 2013, hvor Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen blev pålagt at betale en erstatning på 6 mio.

kr. og sagsomkostninger på 0,3 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Stigende egenkapital på social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler)

295. Rigsrevisionen har gennemgået 8 SOSU-skolers budgetlægning og -opfølgning for at

vurdere skolernes økonomistyring. Det generelle billede af SOSU-skolernes budgetlægning

og budgetopfølgning var tilfredsstillende.

De fleste skoler budgetterede på formål, dvs. uddannelsesspecifikt, og kunne således op-

gøre, hvad den enkelte uddannelse kostede. Enkelte gjorde det kun ved årets afslutning, og

én enkelte skole gjorde det slet ikke.

Én af de skoler, Rigsrevisionen besøgte, havde efter Rigsrevisionens opfattelse god prak-

sis på området. Social & Sundhedsskolen, Herning budgetterede de enkelte omkostninger

helt ned på formål og fulgte månedligt op på de enkelte formål. Skolen kunne endvidere dag-

ligt opgøre forbruget, og hvad den enkelte uddannelse kostede.

296. Rigsrevisionen konstaterede, at SOSU-skolerne de senere år generelt har haft en sti-

gende egenkapital. Én af årsagerne er, at de fleste skoler har haft kapacitetsproblemer og

mange elever i de enkelte klasser, hvilket påvirker det finansielle resultat positivt. En række

af skolerne har været eller er i gang med at bygge til eller bygge om for at øge kapaciteten.

Skolerne forventede derfor, at de kommende års resultater ville blive knapt så positive. En-

kelte skoler havde flerårsbudgetter. Rigsrevisionen anbefalede på den baggrund, at skoler-

ne udarbejdede langsigtede investeringsplaner, hvor forbrug af egenkapital indgik. Ministe-

riet for Børn og Undervisning finder det væsentligt, at skolerne i forbindelse med planlagte

anlægsinvesteringer overvejer forholdet mellem egenfinansiering og realkreditfinansiering,

da det kan have stor betydning for skolernes driftsresultat og likviditet.

Rigsrevisionen finder, at en stigende egenkapital ikke er positivt i sig selv, men kan accep-

teres, hvis der er tale om en midlertidig udvikling som led i langsigtede investeringsplaner.

Det fastlagte niveau for egenkapitalen bør løbende revurderes, fx i takt med at indtægts-

grundlag og investeringsstrategi ændres. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Ministeriet for

Børn og Undervisning anmoder skolernes bestyrelser om at sætte mål for størrelsen på

egenkapitalen.

Ministeriet for Børn og Undervisning vil overveje anbefalingen og herunder vurdere, om der

er behov for at opstille principper for omfanget af skolernes egenkapital, om der skal være

tale om et krav eller en anbefaling til skolerne, og hvordan ministeriet i givet fald kan følge

op på udviklingen i egenkapitalen.

Rigsrevisionen finder Ministeriet for Børn og Undervisnings overvejelser hensigtsmæssige.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

126

§ 21. KULTURMINISTERIET

O. § 21. Kulturministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF KULTUR-

MINISTERIETS REGNSKAB

Kulturministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning i departementets erklæring om

en fejlbogføring vedrørende periodisering af tilskud til folkehøjskolerne. Tilskuddet er

udbetalt i december 2012, men vedrører januar 2013. Fejlen medfører, at balancen er

52 mio. kr. for høj. Fejlen har ingen resultatpåvirkning.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning i påtegningen på DR’s regnskab,

fordi beregningen af en hensættelse på 132 mio. kr. til forventede tab i relation til det

digitale sendenet er behæftet med væsentlig usikkerhed. DR har omtalt usikkerheden

i årsrapportens ledelsesberetning.

Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen for 2012, at de interne kontroller og for-

retningsgange for repræsentationsudgifter i departementet har været svage, idet man

i flere tilfælde havde afveget fra interne retningslinjer. Revisionen viste endvidere, at

5 konkrete arrangementer på Akademiet For Utæmmet Kreativitet ikke var håndteret

helt tilfredsstillende. Problemerne er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om møde-

og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement.

Mål- og resultatstyringen i departementet og i en række underliggende virksomheder

fungerede desuden ikke helt tilfredsstillende. Det skyldes, at de rammebetingelser,

som departementet havde opstillet for mål- og resultatstyringen på ministerområdet,

ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at der blev opstillet operationelle mål og klare krite-

rier for opgørelsen og dokumentationen af målopfyldelsen. Konceptet for mål- og re-

sultatstyring på ministerområdet lagde desuden ikke op til, at der blev foretaget en

kobling mellem økonomi og resultater eller en vægtning eller prioritering af de enkel-

te mål.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsaflæggelsen på ministerområdet de

senere år generelt har været god, og kvaliteten har været stabil. Rigsrevisionen har

dog konstateret problemstillinger på de 2 ovennævnte områder – møde- og repræ-

sentationsudgifter og mål- og resultatstyringen. Rigsrevisionen vurderer samlet set,

at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på Kulturministeriets område.

Overblik over Kulturministeriet og den udførte revision

297. Kulturministeriet bestod i 2012 af 28 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revi-

sionen har også omfattet 8 virksomheder, 3 fonde og 3 nævn, hvis regnskaber ikke indgik i

statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 18.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 21. KULTURMINISTERIET

127

Tabel 18. Oversigt over revisionen af Kulturministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

675

Erklæring

Supplerende oplysning om bog-

føringsfejl, jf. pkt. 299.

Mangelfuld mål- og resultatstyring,

jf. pkt. 300.

Uklart regelgrundlag vedrørende

anvendelsen af finansielle instru-

menter i TV 2-regionerne, jf. pkt.

304.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Kulturstyrelsen

Det Kongelige Akademi for Skønne

Kunster

Statens Værksteder for Kunst

Danish Crafts

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Danske Filminstitut

Det Kongelige Bibliotek

4.192

1.023

554

432

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Erklæring

Nej

God praksis i regnskabs- og øko-

nomiforvaltningen, jf. pkt. 301.

Mangelfuld mål- og resultatstyring,

jf. pkt. 300.

Mangelfuld mål- og resultatstyring,

jf. pkt. 300.

Statsbiblioteket og statens avis-

samling i Aarhus

Nota

Danmarks Kunstbibliotek

Statens Arkiver

Dansk Sprognævn

Nationalmuseet

Statens Forsvarshistoriske Museum

Dansk Landbrugsmuseum

212

278

406

Revision

Erklæring

Revision

Nej

Problemer med it-sikkerheden i

genstandsregistreringssystemet

Regin, jf. pkt. 302.

Mangelfuld mål- og resultatstyring,

jf. pkt. 300.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Museum for Kunst

Den Hirschsprungske Samling

Ordrupgaard

Kunstakademiets Billedskoler

(herunder Kunsthal Charlottenborg)

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Syddansk Musikkonservatorium og

Skuespillerskole

Statens Teaterskole

Den Danske Filmskole

Styrelsen for Slotte og Kulturejen-

domme

201

115

519

Revision

Nej

Mangelfuld mål- og resultatstyring,

jf. pkt. 300.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

128

§ 21. KULTURMINISTERIET

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

8.366

Påtegning

Supplerende oplysning om usik-

kerhed vedrørende hensættelse

på 132 mio. kr., jf. pkt. 303.

Nordvisionsfonden

Nordvisionsfonden R&U

Giro 413

TV 2/Nord

Lorry

TV 2/Østjylland

TV/Midt-Vest

TV 2/Fyn

TV 2/Øst

TV 2/Bornholm

Tipsungdomsnævnet

Folkeuniversitetsnævnet

Nævnet for Fremme af Debat og

Oplysning om Europa

133

139

140

132

131

136

125

104

Påtegning

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 18, at Kulturstyrelsen var den største virksomhed på Kulturministeriets

område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen afgav erklæring om depar-

tementet, Kulturstyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Det Kongelige Bibliotek og Natio-

nalmuseet. Rigsrevision afgav endvidere påtegning for DR i samarbejde med den interne

revision og påtegning for 3 fonde, som DR forvalter. Rigsrevisionen afgav desuden påteg-

ning for 7 TV 2-regioner uden for statsregnskabet. Endelig blev der udført revision af regn-

skabet for 3 mindre nævn og 3 fonde uden for statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger én sag på Kulturministeriets område i regi af beretninger til Statsrevi-

sorerne om revisionen af statsregnskabet. Sagen stammer fra beretning til Statsrevisorer-

ne om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement, jf. bilag 1.

Kulturministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram, stil-

lingskontrollen og ”Effektiv administration i staten”.

298. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 1.387 mio.

kr. og bruttoudgifter på 7.843 mio. kr. Balancesummen udgjorde 7.426 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 21. KULTURMINISTERIET

129

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om bogføringsfejl i departementet

299. Rigsrevisionen konkluderede, at departementets ledelse ikke i tilstrækkelig grad havde

sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regn-

skabet blev godkendt. Revisionen viste, at aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt. Der

var således sket en fejlbogføring i forbindelse med periodiseringen af den del af tilskuddet

til folkehøjskoler, som blev udbetalt i december 2012, men som vedrørte januar 2013. Bog-

føringsfejlen indebar, at nogle tilskudsudbetalinger optrådte dobbelt i regnskabet. Fejlen med-

førte, at balancen var 52 mio. kr. for høj. Fejlen havde ingen resultatpåvirkning. Det var Rigs-

revisionens vurdering, at en kritisk gennemgang af afstemningerne vedrørende folkehøjsko-

lerne i forbindelse med årsafslutningen burde have resulteret i, at fejlen var blevet rettet in-

den regnskabsafslutningen.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning i erklæringen om departementets regn-

skab for 2012 vedrørende denne bogføringsfejl.

De øvrige områder, som blev gennemgået ved revisionen, var generelt tilfredsstillende, og

de gennemgåede afstemninger og den tilhørende dokumentation var tilfredsstillende.

Mangelfuld mål- og resultatstyring

300. Rigsrevisionen udførte i 2012 revision af mål- og resultatstyringen i departementet,

Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Kapel og Det Kgl. Dan-

ske Musikkonservatorium.

Mål- og resultatstyringen blev for alle disse virksomheder vurderet som ikke helt tilfredsstil-

lende. Rigsrevisionen vurderede, at departementet ikke havde understøttet styringen med

gode rammebetingelser. Rammebetingelserne, som departementet havde opstillet for mål-

og resultatstyringen på ministerområdet, sikrede ikke i tilstrækkelig grad, at der blev opstil-

let operationelle mål og klare kriterier for opgørelsen og dokumentationen af målopfyldelsen.

Konceptet lagde desuden ikke op til, at der blev foretaget en kobling mellem økonomi og re-

sultater eller en vægtning eller prioritering af de enkelte mål.

Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var noget krav til de underliggende virksomheder

om at indsende status på målopfyldelsen ud over ved udarbejdelsen af årsrapporten. Der-

med havde departementet meget begrænsede muligheder for i tide aktivt at medvirke ved

en justering af indsatser eller prioriteringer.

Ved revisionen af de underliggende virksomheder konstaterede Rigsrevisionen, at ramme-

aftalerne mellem departementet og virksomhederne indeholdt mål, som var meget bredt for-

muleret, og at der ikke var fastsat kriterier for opfyldelsen af målene.

Flere af aftalerne var desuden underskrevet lang tid efter ikrafttræden. Fx blev aftalen med

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium vedrørende perioden 2011-2014 indgået 16 måne-

der efter ikrafttræden.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om mål- og resultatstyringen bliver for-

bedret.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

130

§ 21. KULTURMINISTERIET

God praksis i regnskabs- og økonomiforvaltningen på Det Kongelige Bibliotek

301. Rigsrevisionen har udført en række revisioner på Det Kongelige Bibliotek i 2012, her-

under revision af den generelle regnskabsforvaltning, forvaltningsrevision af bibliotekets ind-

køb, revision af løn- og personaleområdet og it-revision. Alle revisionerne viste, at Det Kon-

gelige Bibliotek havde en god regnskabs- og økonomiforvaltning samt it-sikkerhed.

Det Kongelige Bibliotek havde i 2012 og gennem nogle år med organisatoriske ændringer

formået at opretholde et betryggende kontrolmiljø, hvilket Rigsrevisionen finder meget posi-

tivt. Kontrolmiljøet var understøttet af stor ledelsesbevågenhed, hvilket blev konstateret ved

alle de gennemførte revisioner i 2012.

Revisionerne viste desuden, at der var en klar opgave- og ansvarsfordeling i økonomi-, regn-

skabs- og personalefunktionerne. Der var etableret velfungerende og hensigtsmæssige for-

retningsgange og interne kontroller, som sikrede, at indtægter og udgifter blev håndteret

korrekt og sparsommeligt.

Problemer med it-sikkerheden i genstandsregistreringssystemet Regin på Dansk

Landbrugsmuseum

302. It-sikkerheden ved genstandsregistreringssystemet Regin på Dansk Landbrugsmuse-

um var ikke helt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen fandt, at kontrollerne i Regin var svage. Der var fx fejl i logningen af regi-

streringen, og systemet understøttede ikke en kontrol, der kunne sikre godkendte muse-

umssager mod uautoriserede ændringer.

Rigsrevisionen konstaterede, at museets registreringer i Regin ikke fuldt ud kunne anven-

des som hjælp til identifikation af den fysiske placering af genstande.

Rigsrevisionen har i juli 2013 konstateret, at Kulturstyrelsen har fulgt tilfredsstillende op på

ovenstående kritikpunkter.

Supplerende oplysning om usikkerhed vedrørende hensættelse på 132 mio. kr.

303. DR fik ved tillægsaftalen med Kulturministeriet af 17. marts 2000 til opgave at etable-

re og drive det danske DAB-sendenet som led i sine public service-opgaver. DR blev end-

videre forpligtet til at afsætte kapacitet til kommercielle operatører på sendenettet.

I henhold til den mediepolitiske aftale af 6. juni 2006 skulle de kommercielle operatører, der

anvendte DAB-sendenettet, finansiere etableringen og driften af deres andel af anvendel-

sen. Betalingen fra de kommercielle operatører blev beregnet efter en model, som ikke dæk-

kede de fulde omkostninger af operatørernes andel. Danmark anmeldte i 2011 sagen for

Europa-Kommissionen for at sikre sig, at modellen ikke var i strid med EU-reglerne om stats-

støtte. Europa-Kommissionen har i en afgørelse af 26. juli 2012 fastslået, at selv om beta-

lingen udgør statsstøtte, er foranstaltningerne forenelige med statsstøttereglerne og det in-

dre marked.

DR havde i 2012 foretaget en hensættelse på 132 mio. kr. til dækning af det forventede tab

med driften af DAB-sendenettet frem til 2021.

DR havde omtalt forholdet i relation til det digitale sendenet i ledelsesberetningen. Heraf

fremgik det, at ledelsens skøn var forbundet med væsentlig usikkerhed. Rigsrevisionen var

enig heri.

Rigsrevisionen vil i 2013 gennemgå grundlaget for etableringen af DAB-sendenettet og om-

kostninger, indtægter og nedskrivninger i forbindelse med etablering og drift af DAB-sende-

nettet.

Rigsrevisionen afgav revisionspåtegning på DR’s årsrapport for 2012 uden forbehold, men

med en supplerende oplysning om usikkerheden vedrørende hensættelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 21. KULTURMINISTERIET

131

Uklart regelgrundlag vedrørende anvendelsen af finansielle instrumenter i TV 2-

regionerne

304. I forbindelse med revisionen af TV 2-regionerne har Rigsrevisionen konstateret, at nog-

le af regionerne har anvendt finansielle instrumenter i forhold til placering af overskudslikvi-

ditet, rentesikring, leasing mv. Af regelgrundlaget for TV 2-regionerne fremgår et forbud mod

spekulation, dog uden en nærmere definition af, hvad der menes med spekulation. Rigsre-

visionen har på den baggrund anbefalet Kulturministeriets departement, at regelgrundlaget

præciseres, så det præcist fremgår, hvilke finansielle instrumenter der må anvendes, og hvil-

ke der anses for at være spekulation.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om der fortsat er tvivl om, hvorvidt

TV 2-regionerne foretager spekulation.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

132

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

P. § 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR LIGESTILLING OG KIRKES REGNSKAB

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes regnskab er rigtigt, og der er etableret forretnings-

gange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

I august 2013 indførte det administrative fællesskab under folkekirkens fællesfond en

mere formaliseret kommunikation med stifterne og uddannelsesinstitutionerne omkring

afstemninger af balancen. Rigsrevisionen finder dog, at serviceaftalerne mellem det

administrative fællesskab og stifterne/uddannelsesinstitutionerne bør ajourføres.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministra-

tionssystem for stiftsmidlerne. Problemer og fejl i systemet medførte, at Rigsrevisio-

nen modtog stiftsmiddelregnskaberne og dertil hørende materiale så sent, at det ikke

har været muligt for Rigsrevisionen at udtale sig om regnskabernes rigtighed. Rigsre-

visionen kan derfor ikke udtrykke en konklusion om stiftsmiddelregnskaberne. Dette

finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Ministeriet for Ligestilling og Kirkes og fællesfondens område.

Overblik over Ministeriet for Ligestilling og Kirke og den udførte revision

305. Ministeriet for Ligestilling og Kirke bestod i 2012 af departementet, der indgik i stats-

regnskabet. Revisionen har også omfattet folkekirkens fællesfond, hvis regnskab ikke ind-

gik i statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 19.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

133

Tabel 19. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Folkekirkens fællesfond

2.323

Erklæring

Nej

Manglende ajourføring af service-

aftaler, jf. pkt. 308.

Forbedrede afstemninger, jf. pkt.

309.

Dobbeltrolle mellem Teologisk

Pædagogisk Center og Løgum-

kloster Refugium, jf. pkt. 310.

Forsinket aflæggelse af stiftsmid-

delregnskaberne, jf. pkt. 311.

659

Erklæring

Nej

Manglende opfølgning på tilskud,

jf. pkt. 307.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

10 stiftsmiddelregnskaber

389

Revision

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Det fremgår af tabel 19, at folkekirkens fællesfond var den største virksomhed på Ministeriet

for Ligestilling og Kirkes område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen af-

gav erklæring om begge virksomheder på ministerområdet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke indgår i de tværgående undersøgelser om stillingskontrol-

len og status for projekt ”God økonomistyring i staten”.

306. Departementet havde i 2012 bruttoindtægter på 26 mio. kr. og bruttoudgifter på 633

mio. kr. Balancesummen udgjorde 103 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Manglende opfølgning på tilskud i departementet

307. Rigsrevisionen fandt, at departementets tilskudsforvaltning generelt var tilfredsstillen-

de. Rigsrevisionen havde dog kritikpunkter til den del af tilskudsforvaltningen, som depar-

tementet har uddelegeret til Center mod Menneskehandel. Centret blev oprettet i 2007 og

er forankret i Socialstyrelsen under Social- og Integrationsministeriet. Uddelegeringen af til-

skudsforvaltningen til centret foregik ved, at en stor del af departementets tilskudsmidler ved-

rørende indsatsen mod menneskehandel blev overført til centret. Nogle af midlerne blev an-

vendt til driften af centret, mens andre midler blev anvendt til projekter og driftstilskud til eks-

terne partnere, som centret har indgået aftaler med. Centret modtog i 2012 ca. 20 mio. kr. i

tilskud fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

134

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke havde sikret sig, at Center mod Men-

neskehandel havde gennemgået og godkendt regnskaberne fra de eksterne partnere. Rigs-

revisionen konstaterede samme problemstilling ved revisionen i 2011, hvor ressortområdet

vedrørende ligestilling henhørte under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Departemen-

tet har i januar 2013 modtaget dokumentation for centrets gennemgang af de eksterne part-

neres regnskaber for 2011. Departementet vil hjemtage opgaven vedrørende udbetaling af

tilskud til de eksterne partnere, som centret tidligere havde formidlet tilskud til. Desuden vil

departementet præcisere afrapporteringskravene over for tilskudsmodtagerne og udarbej-

de en tjekliste med de afrapporteringskrav, der er fastsat for tilskuddet, herunder tidsfrister

og hvem der skal godkende materialet.

Rigsrevisionen vurderer, at departementets tiltag er hensigtsmæssige. Rigsrevisionen vil

ved den årlige revision undersøge, om tilskudsforvaltningen bliver forbedret.

Manglende ajourføring af serviceaftaler i folkekirkens fællesfond

308. Folkekirkens fællesfonds regnskab er et konsolideret regnskab, der bliver udarbejdet

på grundlag af regnskaberne for de 10 stifter, de 6 uddannelsesinstitutioner, det administra-

tive fællesskab og Folkekirkens It.

Revisionen af det administrative fællesskab og 2 stifter viste, at de gennemgåede service-

aftaler mellem stifterne og det administrative fællesskab burde ajourføres. Rigsrevisionen

fandt det vigtigt, at aftalerne afspejlede den reelle ansvars- og opgavefordeling, der er mel-

lem det administrative fællesskab og stifterne. Det administrative fællesskab oplyste, at ser-

viceaftalerne ville blive ajourført. Ved gennemgangen af 2 uddannelsesinstitutioners servi-

ceaftaler med det administrative fællesskab konstaterede Rigsrevisionen også, at service-

aftalerne var forældede. Rigsrevisionen bemærkede, at en uklar opgavefordeling bl.a. kan

medføre, at fejl i bogføringen ikke bliver opdaget. Rigsrevisionen fandt det vigtigt, at der var

etableret en klar opgave- og ansvarsfordeling, og at der var overensstemmelse mellem ser-

vicekontraktens nedskrevne procedurer og de faktiske forretningsgange.

Rigsrevisionen vil ved den løbende revision undersøge, om serviceaftalerne er ajourført,

og orientere Statsrevisorerne, hvis forholdet ikke er bragt i orden.

Forbedrede afstemninger i folkekirkens fællesfond

309. Rigsrevisionen konstaterede, at kvaliteten af lønafstemningerne i folkekirkens fælles-

fond generelt havde udviklet sig i en positiv retning. Der forelå lønafstemninger for alle de

virksomheder, som indgik i det konsoliderede regnskab. Der var dog fortsat differencer mel-

lem lønsystemet FLØS og oplysningerne, der var angivet til SKAT, og differencer mellem

Navision og SKAT. Disse var imidlertid blevet mindre i 2012. Rigsrevisionen har fået oplyst,

at nogle problemstillinger vedrørende lønafstemningerne formentligt først løses endeligt i

forbindelse med det kommende lønsystem FLØS-2, som forventes sat i drift i 2014. Det ad-

ministrative fællesskab vil dog undersøge, om der er alternativer, der kan hjælpe det admi-

nistrative fællesskab med differenceforklaringerne.

Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2012, at kvali-

teten af regnskabsmaterialet og de tilhørende afstemninger var forbedret. Der var dog på

nogle konti ældre uafklarede poster. Rigsrevisionen vurderede, at disse ikke påvirkede den

samlede vurdering af regnskabets rigtighed. Det administrative fællesskab har oplyst, at der

fra august 2013 indføres en mere formaliseret kommunikation mellem stifterne/uddannel-

sesinstitutionerne og det administrative fællesskab omkring afstemninger af balancen. Der

vil blive udsendt afstemningsrapporteringer fra det administrative fællesskab til stifterne og

uddannelsesinstitutionerne. Dette er første skridt på vej til indførelse af egentlige interakti-

ve regnskabserklæringer, som er kendt fra Økonomiservicecentret (ØSC) i staten.

Rigsrevisionen finder, at tiltagene er hensigtsmæssige, og vil fortsat have fokus på problem-

stillingen ved revisionen af regnskaberne for 2013.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 22. MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE

135

Dobbeltrolle mellem Teologisk Pædagogisk Center og Løgumkloster Refugium

310. Ved revisionen af Teologisk Pædagogisk Center under folkekirkens fællesfond blev det

oplyst, at rektoren for centret også sidder i bestyrelsen for den selvejende institution Løgum-

kloster Refugium. Centret betaler for elevers overnatning og mad til refugiet. Rektor oplyste,

at centret årligt betaler ca. 3,5 mio. kr. til refugiet. Endvidere blev det oplyst, at rektor fratræder

som rektor for centret ved udgangen af 2013. Rigsrevisionen anbefalede, at det blev overve-

jet, om dobbeltrollen kan være problematisk på grund af interessekonflikter, og om den kom-

mende ledelse af centret derfor ikke skal sidde i bestyrelsen for refugiet.

Forsinket aflæggelse af stiftsmiddelregnskaberne

311. Rigsrevisionen reviderer 10 stiftsmiddelregnskaber. Stiftsmidlerne, som ikke indgår i fol-

kekirkens fællesfond, består af kirkernes og præsteembedernes formuer og udgør på lands-

plan ca. 4,6 mia. kr. Stiftsmidlerne består af kirke- og præsteembedekapitaler, gravstedska-

pitaler og provenu for salg af anlæg.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har i 2012 implementeret et nyt kapitaladministrationssy-

stem. Ministeriet oplyste, at stiftsmiddelregnskaberne for 2012 ville blive forsinket, og at dis-

se ville foreligge i august 2013. Da Rigsrevisionen ikke havde modtaget regnskaberne på

dette tidspunkt, bad Rigsrevisionen departementet om en nærmere skriftlig redegørelse. Mi-

nisteriet oplyste, at der var problemer med konvertering af data fra det gamle system til det

nye system, og at der var fundet beregnings- og opsætningsfejl og andre fejl, herunder dob-

beltregistreringer. Fejlene havde betydning for stiftsmiddelregnskaberne for 2012. Ministe-

riet oplyste, at det drejede sig om samlede fejl på maks. 2 mio. kr. for stifterne. Ministeriet

oplyste endvidere, at hvis regnskaberne blev lukket, uden at fejlene var håndteret korrekt,

ville det fremadrettet give problemer. Fejlene bestod i for lidt henholdsvis for meget udbetalt

rente til menighedsrådene i 2012 og fejl i renteopkrævningen for 76 udlån. Sidstnævnte fejl

havde den konsekvens, at nogle menighedsråd var blevet opkrævet op til 50.000 kr. for me-

get i rente. Ministeriet fandt forløbet utilfredsstillende, men fastholdt fokus på at komme kor-

rekt fra start med det nye kapitaladministrationssystem, selv om det indebar en forsinket af-

læggelse af stiftsmiddelregnskaberne for 2012. Ministeriet har udarbejdet en genopretnings-

plan.

Rigsrevisionen har først ultimo september 2013 modtaget stiftsmiddelregnskaberne for 2012

og rapporter til brug for afstemningen mellem det gamle og nye kapitaladministrationssy-

stem. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for inden underskrivelsen af denne beretning at

revidere regnskaberne og udtale sig om stiftsmiddelregnskabernes rigtighed. Rigsrevisio-

nen kan derfor ikke udtrykke en konklusion om stiftsmiddelregnskaberne. Dette finder Rigs-

revisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil efterfølgende revidere regnskaberne og

orientere Statsrevisorerne, hvis revisionen giver anledning til bemærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

136

§ 23. MILJØMINISTERIET

Q. § 23. Miljøministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MILJØ-

MINISTERIETS REGNSKAB

Miljøministeriets regnskab er rigtigt, bortset fra virkningen af 2 forhold. Rigsrevisionen

har taget forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen. Rigsre-

visionen har endvidere konstateret en fejl på 65 mio. kr. i Kort- og Matrikelstyrelsens

regnskab, der er opstået i forbindelse med oprydning i anlæg. Ministeriet har – bort-

set fra virkningen af det anførte forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Na-

turstyrelsen – etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter kor-

rekte dispositioner.

Rigsrevisionen konstaterede, at regnskabet for Naturstyrelsen i 2012 var præget af

en større regnskabsmæssig oprydning. Oprydningen var ikke tilendebragt ved årsaf-

slutningen. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaflæggelsen for

2012 i Naturstyrelsen har været præget af usikkerhed, og at regnskabet er præget af

større eller mindre fejl på de fleste af de undersøgte områder, hvilket ikke er tilfreds-

stillende. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at den regnskabsmæssige for-

valtning i 2012 har været usædvanlig svag og bør styrkes. Styrelsen har oplyst, at der

etableres en ny organisering på regnskabsområdet fra efteråret 2013, hvor der bl.a.

sker en centralisering af regnskabsopgaverne og en styrkelse af regnskabsenheden

med 5 årsværk.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabsaflæggelsen bør styrkes på Miljømi-

nisteriets område. Rigsrevisionen har noteret sig, at Naturstyrelsen allerede har plan-

lagt en styrkelse af regnskabsområdet.

Overblik over Miljøministeriet og den udførte revision

312. Miljøministeriet bestod i 2012 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Revisio-

nen har også omfattet 2 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnskabet, men

hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 20.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 23. MILJØMINISTERIET

137

Tabel 20. Oversigt over revisionen af Miljøministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Natur- og Miljøklagenævnet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

237

1.199

3.229

Erklæring

Revision

Erklæring

Nej

Opfølgning på forbehold og sup-

plerende oplysning om regnska-

bet for 2011, jf. pkt. 314.

Forbehold for den regnskabs-

mæssige forvaltning, jf. pkt. 315-

316.

Uhensigtsmæssige skyggefunk-

tioner i Miljøministeriets perso-

naleadministrative center, jf. pkt.

317.

Manglende overholdelse af ud-

budsreglerne ved køb af konsu-

lentydelse til regnskabsmæssig

assistance, jf. pkt. 318.

Oprydning i anlæg, jf. pkt. 319.

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

Kort- og Matrikelstyrelsen

Danmarks Miljøportal

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Producentansvarssystem

462

Revision

Nej

Påtegning

Nej

Vandsektorens Teknologiudviklings-

fond

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/Påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 20, at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen var de største virksomheder på

Miljøministeriets område i 2012. Rigsrevisionen har afgivet erklæring om Naturstyrelsen og

departementet. Rigsrevisionen har endvidere påtegnet regnskaberne for de 2 virksomheder

uden for statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 2 sager på Miljøministeriets område fra tidligere beretninger til Stats-

revisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Miljøministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram, stillings-

kontrollen, personaleadministrative centre og ”Effektiv administration i staten”.

313. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 1.616 mio.

kr. og bruttoudgifter på 3.664 mio. kr. Balancesummen udgjorde 4.656 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

138

§ 23. MILJØMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Opfølgning på forbehold og supplerende oplysning om Naturstyrelsens regnskab

for 2011

314. Rigsrevisionen tog forbehold for fuldstændigheden af Naturstyrelsens balance og afgav

supplerende oplysning om eventualforpligtelser vedrørende verserende retssager og om na-

tionalparkfondenes regnskabsaflæggelse for 2011, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts

2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 60-62.

Forbeholdet havde følgende 4 delelementer: fuldstændigheden af åbningsbalancen, differen-

cer i det omkostningsbaserede regnskab mellem finans- og anlægsmodulet, manglende op-

lysninger om afskrivninger og fuldstændigheden af andre likvider.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at forholdene vedrørende forbeholdet og de supplerende

oplysninger var afklaret i 2012, bortset fra forholdet vedrørende likvider.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes, idet forholdet vedrørende likvider

følges ved opfølgningen på forbeholdet for den regnskabsmæssige forvaltning i 2012, jf. pkt.

315-316.

Forbehold for den regnskabsmæssige forvaltning i Naturstyrelsen

315. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaflæggelsen for 2012 har væ-

ret præget af usikkerhed, og at regnskabet er præget af større eller mindre fejl på de fleste

af de undersøgte områder. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at den regnskabs-

mæssige forvaltning i 2012 har været usædvanlig svag og bør styrkes.

Den svage regnskabsmæssige forvaltning har bl.a. medført følgende:



Den bogførte værdi i det udgiftsbaserede anlægskartotek pr. 31. december 2012 var

233,6 mio. kr. højere end værdien i finansmodulet, der var 1.989 mio. kr.

Naturstyrelsen konstaterede i 2012, at der var differencer mellem tilskudssystemet Til-

Skov og Navision på 221,6 mio. kr. og manglende indtægtsførelse vedrørende annulle-

rede tilsagn for netto ca. 140 mio. kr. Styrelsen udgiftsførte i regnskabet for 2012 de

221,6 mio. kr. og indtægtsførte annullerede tilsagn for netto 143,6 mio. kr. Revisionen vi-

ste, at der i regnskabet for 2012 fortsat var differencer mellem TilSkov og Navision, og

at styrelsen ikke kunne specificere saldoen på hensættelser vedrørende afgivne tilsagn

og tilgodehavender i tilknytning til afgivelsen af tilsagn. Der var endvidere væsentlig usik-

kerhed omkring opgørelsen af hensættelser og tilgodehavender vedrørende tilsagn til

stormfaldsordningen.

Naturstyrelsen havde som opfølgning på revisionen for 2011 besluttet at lukke alle bank-

konti uden for Statens Koncern Betalinger. Revisionen viste dog, at der ved årsskiftet

2012/13 fortsat var bankkonti uden for Statens Koncern Betalinger. Endvidere var bank-

afstemningerne for henholdsvis øvrige indenlandske bankkonti og indenlandske girokon-

ti udarbejdet efter regnskabets godkendelse, jf. også forbeholdet for 2011.

Opgørelsen af grundvandskortlægningens andel af egenkapitalen er behæftet med usik-

kerhed, da bl.a. tidligere korrektioner vedrørende årets resultat ikke er gennemført, lige-

som der er foretaget registreringer på forskellige regnskabskonti af egenkapitalen. Na-

turstyrelsen har som følge heraf i juni 2013 iværksat en udredning af grundvandskort-

lægningens andel af styrelsens egenkapital, og styrelsen vurderer umiddelbart, at usik-

kerheden er på et par millioner kroner

Naturstyrelsen havde i strid med reglerne valgt at hensætte 13,5 mio. kr., herunder til

2 fiktive projekter, der kunne bruges til at dække uforudsete udgifter på andre projekter.

Endvidere havde styrelsen ikke annulleret hensættelser vedrørende tilskud, der ikke læn-

gere var aktuelle, på 3 hovedkonti. I alt manglede der annulleringer for ca. 16,6 mio. kr.



Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 23. MILJØMINISTERIET

139

316. Naturstyrelsen har oplyst, at der etableres en ny organisering på regnskabsområdet fra

efteråret 2013, hvor der bl.a. sker en centralisering af regnskabsopgaverne og en styrkelse

af regnskabsenheden med 5 årsværk. Oprydningen og styrkelsen af den regnskabsmæssi-

ge forvaltning i styrelsen vil blive fulgt af en styregruppe med en afdelingschef fra departe-

mentet i spidsen.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på området.

Uhensigtsmæssige skyggefunktioner i Miljøministeriets personaleadministrative

center

317. I Miljøministeriets personaleadministrative center var der oprettet en lønfunktion, der

på en række områder varetog samme opgaver som Økonomiservicecentret (ØSC). Der blev

foretaget en meget udførlig uddatakontrol og foretaget rettelser i lønsystemet ud over det

aftalte i opgavesnittet. Rigsrevisionen finder, at skyggefunktioner er uhensigtsmæssige og

medfører unødvendige omkostninger. Rigsrevisionen anbefalede, at det personaleadmini-

strative center og ØSC i fællesskab fandt en løsning, der overflødiggør dobbeltadministra-

tion. Det personaleadministrative center har oplyst, at det er aftalt med ØSC, at der følges

systematisk op på fejl, og at der er fokus på organisering og snitflader.

Rigsrevisionen finder det positivt, at det personaleadministrative center og ØSC i fællesskab

finder en løsning til at undgå dobbeltadministration.

Manglende overholdelse af udbudsreglerne ved køb af konsulentydelse til regnskabs-

mæssig assistance i Naturstyrelsen

318. Naturstyrelsen fik i efteråret 2012 regnskabsmæssig assistance fra et konsulentfirma

til at løse styrelsens regnskabsmæssige udfordringer. Rigsrevisionen konstaterede, at op-

gaven oversteg udbudsgrænsen, idet der blev anvendt ca. 3. mio. kr. på opgaven, uden at

opgaven blev sendt i udbud.

Rigsrevisionen fandt, at aftalen burde have været sendt i udbud.

Oprydning i Kort- og Matrikelstyrelsens anlæg

319. Kort- og Matrikelstyrelsen har i 2012 foretaget oprydning i anlæg. Der var en samlet

fejl på ca. 81 mio. kr., hvoraf godt 16 mio. kr. er blevet rettet. Rettelserne vedrørte bl.a. ak-

tiver, som styrelsen ikke længere var ejere af (overført til Statens It), eller som ikke længe-

re var i brug. Styrelsen har oplyst, at fejlen efter aftale med Statens Administration skulle ha-

ve været rettet ved primoposteringer, men at dette ikke var muligt at nå inden regnskabsaf-

slutningen for de resterende ca. 65 mio. kr. Styrelsen har endvidere oplyst, at de manglen-

de primoposteringer vil resultere i en difference mellem årets afskrivninger opgjort i balan-

cen og afskrivninger i resultatopgørelsen, men at det ikke vil have indflydelse på årets resul-

tat. Styrelsen samarbejder med Statens Administration om at rette de resterende ca. 65 mio.

kr.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision undersøge, om de resterende rettelser bliver bragt

i orden, herunder om rettelserne medfører resultatpåvirkning i 2013.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

140

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

R. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIET

FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERIS REGNSKAB

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab er rigtigt, og der er etable-

ret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har dog afgivet 3 supplerende oplysninger om NaturErhvervstyrel-

sens regnskab. Den første supplerende oplysning vedrører forvaltningen af EU’s

landbrugsstøtteordninger. Den anden vedrører formelle fejl i administrationen af EU-

støtte i Landdistriktsfonden. Den tredje vedrører usikkerheden om, hvorvidt Natur-

Erhvervstyrelsen modtager alle tilgodehavender for det ikke-leverede inspektions-

og redningsskib Ny Nordsøen.

Rigsrevisionen vurderer, at Fødevarestyrelsens administration af debitor- og faktu-

reringsområdet i 2012 har haft problemer med dobbeltfakturering og manglende ryk-

ning af debitorer. Styrelsen er opmærksom på problemet og har iværksat en plan på

debitorområdet og foretaget opdateringer i fakturereringssystemet (DIKO), der af-

hjælper fremtidige dobbeltfaktureringer.

Rigsrevisionen vurderer endvidere, at Fødevarestyrelsen på personaleområdet hav-

de en utilstrækkelig uddatakontrol, og at der var behov for en strammere styring af

arbejdstidstilrettelæggelsen af hensyn til medarbejderne, sparsommelighed og over-

holdelse af arbejdsmiljøreglerne.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse

på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område.

Overblik over Fødevareministeriet og den udførte revision

320. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2012 af

3 virksomheder, der var opført i statsregnskabet. Revisionen har også omfattet Madkultu-

ren, Dansk Hunderegister og Forskerpark Foulum, hvis regnskaber ikke indgik i statsregn-

skabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 21.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

141

Tabel 21. Oversigt over revisionen af Fødevareministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

NaturErhvervstyrelsen

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

175

20.036

Erklæring

Nej

Meget tilfredsstillende regnskabs-

aflæggelse, jf. pkt. 322.

Supplerende oplysning om for-

valtningen af EU’s landbrugsstøt-

teordninger, jf. pkt. 323.

Supplerende oplysning om for-

melle fejl i Landdistriktsfonden,

jf. pkt. 324.

Supplerende oplysning om en

voldgiftssag om et nyt fiskerikon-

trolskib, jf. pkt. 325.

Manglende overholdelse af ud-

budsregler, jf. pkt. 326.

Opfølgning på debitor- og rykker-

administrationen, jf. pkt. 327.

Problemer med hensættelser og

periodiseringer, jf. pkt. 328-330.

Problemer med arbejdstidstilret-

telæggelse og lønkontrol, jf. pkt.

331.

Fødevarestyrelsen

1.876

Erklæring

Nej

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Madkulturen

Dansk Hunderegister

Forskerpark Foulum

Påtegning

Revision

Nej

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 21, at NaturErhvervstyrelsen var den største virksomhed på Fødevare-

ministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Rigsrevisionen har afgivet er-

klæring om departementet, NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Rigsrevisionen har

endvidere påtegnet regnskabet for Madkulturen og udført revision af Forskerpark Foulum og

Dansk Hunderegister, hvis regnskaber ikke indgår i statsregnskabet.

Rigsrevisionen følger 3 sager på Fødevareministeriets område fra tidligere beretninger til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Fødevareministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens Indkøbsprogram,

stillingskontrollen og ”Effektiv administration i staten”. Revisionen af NaturErhvervstyrelsen

er også omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012,

som er afgivet i november 2013.

321. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 9.587 mio.

kr. og bruttoudgifter på 12.500 mio. kr. Balancesummen udgjorde 4.787 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

142

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Udvalgte revisionsresultater

Meget tilfredsstillende regnskabsaflæggelse i departementet

322. Departementets regnskabsaflæggelse var meget tilfredsstillende, da der var foretaget

gode regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. De-

partementet havde afstemt og udlignet debitorer og kreditorer. Endvidere var de foretagne

hensættelser veldokumenterede, og beregningen og bogføringen af feriepengeforpligtelsen

var i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens regler.

Supplerende oplysning om forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordninger

323. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, som er

afgivet i november 2013, konstaterede Rigsrevisionen, at dele af forvaltningen af EU’s land-

brugsstøtteordninger fortsat ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens konstate-

ringer vedrører henholdsvis arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen og projekt-

tilskudsordningerne under Landdistriktsfonden. Manglerne i forvaltningen kan medføre en

risiko for fremtidige underkendelser fra EU. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der ik-

ke er truffet beslutning om en anden kontrolmodel for krydsoverensstemmelseskontrollen,

som Rigsrevisionen anbefalede i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler

i Danmark i 2011. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsen har

opstillet en handlingsplan for forbedring af disse områder, bl.a. på baggrund af en kortlæg-

ning af, hvor der er størst risiko for underkendelser fra EU.

Supplerende oplysning formelle fejl i Landdistriktsfonden

324. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, som er

afgivet i november 2013, omtales en sag om forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordnin-

ger. I Danmark varetager en privat revisor på Europa-Kommissionens vegne revisionen af

Landdistriktsfonden og Den Europæiske Garantifond for Landbrug. Ved revisionen af Land-

distriktsfonden blev der for det ene af de 2 regnskaber konstateret fejl i 30 af de 111 udvalg-

te stikprøver og beløbsmæssige fejl på 9,6 mio. kr. Den private revisor har estimeret den

forventede fejl på hele det undersøgte område til 26,7 mio. kr. ud af 321,6 mio. kr., svaren-

de til 8,3 %. EU accepterer en fejlprocent på 2. Den private revisor tog derfor forbehold for

denne del af regnskabet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at næsten

⅔

af de beløbsmæs-

sigt opgjorte fejl kan forklares med mangelfuld skiltning hos støttemodtagerne om medfinan-

sieringen fra EU. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er uklart, hvor alvorligt den

manglende skiltning skal sanktioneres. Den private revisor valgte på grund af manglende

EU-retningslinjer at vurdere den samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. NaturErhverv-

styrelsen har oplyst, at styrelsen mener, at sanktionen bør være mere proportional i forhold

til forseelsen. Rigsrevisionen støtter op om dette synspunkt og finder, at der primært er tale

om formelle fejl, som ikke har betydning for, om tilskuddene anvendes til formålet. Fødeva-

reministeriet har oplyst, at ministeriet har anmodet Europa-Kommissionen om at afgøre

sanktionens størrelse i forbindelse med kommissionens besøg i Danmark vedrørende op-

følgning på Landdistriktsfondens regnskab for 2012.

Det var den private revisors opfattelse, at årsregnskabet – bortset fra virkningerne af for-

beholdet – var retvisende, fuldstændigt og nøjagtigt. NaturErhvervstyrelsens interne revi-

sion har i sin erklæring om styrelsens regnskab for 2012 støttet op om denne vurdering og

taget forbehold for den del af regnskabet, der vedrører dette område. Rigsrevisionen har

valgt ikke at tage forbehold, men afgive supplerende oplysning herom, da den forventede

fejl på 26,7 mio. kr. ikke udgør en væsentlig del af styrelsens samlede udgifter/tilskud på

8.671 mio. kr. og indtægter på 8.247 mio. kr.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der er indført en række initiativer til forbedring af pro-

jektstøtteområdet. Der vil blive indført 100 % bilagskontrol mod tidligere 5 %, bedre kontrol

og dokumentation for rimelige priser, overholdelse af offentlige udbuds- og tilbudsregler og

sikring mod dobbeltkompensation ved støtte fra anden offentlig virksomhed. Endelig vil der

ske en styrkelse af den fysiske kontrol ved, at der fremadrettet vil være 2 kontrollører på alle

projektstøttesager.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

143

Rigsrevisionen anbefaler, at NaturErhvervstyrelsen på sigt evaluerer, om resultaterne af den

fulde bilagskontrol står mål med indsatsen, herunder om indsatsen fremadrettet kan fokuse-

res på risikofyldte områder.

Supplerende oplysning om en voldgiftssag om et nyt fiskerikontrolskib til Natur-

Erhvervstyrelsen

325. Kammeradvokaten har på vegne af NaturErhvervstyrelsen anlagt en voldgiftssag mod

en spansk bank for manglende modtagelse af en anfordringsforpligtelse på 79 mio. kr. som

følge af manglende leverance af et fiskerikontrolskib, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts

2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 69.

Status i juni 2013 var, at den ene af de garantistillende banker har tilbagebetalt 58,1 mio. kr.

Tilbagebetalingen af det resterende beløb på 54,8 mio. kr. inkl. renter forudsætter, at Natur-

Erhvervstyrelsen vinder voldgiftssagen mod den anden af de 2 garantistillende banker, og at

banken honorerer styrelsens betalingskrav.

Usikkerheden vedrørende udfaldet af voldgiftssagen har medført, at NaturErhvervstyrelsens

interne revision har medtaget en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning om forstå-

elsen af regnskabet.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning om forholdet, da Rigsrevisionen deler syns-

punktet om, at der er stor usikkerhed om tilgodehavendet, og at det fremadrettet kan have

væsentlig indvirkning på NaturErhvervstyrelsens regnskab.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der pr. 3. september 2013 er indgået forlig med den an-

den bank. Forliget indebærer, at styrelsen får alle forudbetalte rater retur inkl. rentetilskriv-

ning, idet der dog gives et nedslag i rentetilgodehavendet på 25 %. Herefter udestår kun en

tvist om en række leverancer af udstyr til skibet – leverancer, som er betalt af NaturErhverv-

styrelsen. Værdien heraf udgør ca. 5 mio. kr. Styrelsen har med bistand fra en spansk advo-

kat anlagt sag ved en spansk domstol for at få udleveret materiellet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende overholdelse af udbudsregler i NaturErhvervstyrelsen

326. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at udbudsreglerne i 2012 i 3 tilfælde på henholdsvis

1,1 mio. kr., 0,9 mio. kr. og 1,3 mio. kr. ikke var overholdt, da styrelsen ikke havde været op-

mærksom på, at den pågældende SKI-aftale manglede fornyelse, og ydelserne var købt

uden forudgående udbud. Endvidere har styrelsen oplyst, at styrelsen ikke havde et samlet

overblik over, om der i øvrigt var sket tilsidesættelse af udbudsreglerne. Styrelsen har iværk-

sat en undersøgelse på området, og de foreløbige resultater heraf viser, at det ikke kan ude-

lukkes, at der i andre tilfælde er indgået aftaler uden forudgående udbud. Styrelsen forven-

ter, at resultatet af undersøgelsen vil foreligge medio oktober 2013. På baggrund af resul-

tatet af undersøgelsen vil styrelsen vurdere kvaliteten og komme med forslag til eventuelle

forbedringer. Styrelsen oplyser endvidere, at området og retningslinjerne i 2013 er blevet op-

prioriteret, og at der som led i direktionens større bevågenhed på området er vedtaget en

politik for anskaffelse af konsulentydelser.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på udbudsområdet i NaturErhverv-

styrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

144

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Opfølgning på debitor- og rykkeradministrationen i Fødevarestyrelsen

327. Rigsrevisionen har fulgt Fødevarestyrelsens debitorstyring og fakturering, jf. notat til

Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011,

pkt. 68.

Opfølgningen vedrørte debitoradministrationen, herunder implementeringen af de digitale

systemer (DIKO/DIFA), der anvendes ved fakturering.

Det blev undersøgt, hvor langt Fødevarestyrelsen var med implementeringen af DIKO/DIFA.

Styrelsen har oplyst, at en række store gebyrordninger var kommet over på de nye syste-

mer i 2012. Indførelsen heraf har imidlertid medført væsentlige problemer med dobbeltfak-

turering og bevirket, at der i alt i 2012 kun var rykket 2 gange for forfaldne debitorer, da man

manglede overblik over debitormassen og ikke ville risikere at rykke debitorer, der havde

modtaget samme faktura 2 gange og havde betalt. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrel-

sen har iværksat en løbende rykkerprocedure, der gør, at debitorer fremadrettet bliver ryk-

ket i faste intervaller.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at Fødevarestyrelsens administration af debitor- og faktu-

reringsområdet i 2012 har været præget af udfordringer med dobbeltfakturering og mang-

lende rykning af debitorer. Styrelsen er opmærksom på problemet og har iværksat en plan

på debitorområdet og foretaget opdateringer i DIKO, der skal afhjælpe fremtidige dobbelt-

faktureringer. Styrelsen oplyser, at opdateringerne bevirker, at kendte fejl nu er rettet, og at

der ikke længere dobbeltfaktureres.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Problemer med hensættelser og periodiseringer i Fødevarestyrelsen

328. Rigsrevisionen konstaterede, at der var 2 hensættelser på hver 5,8 mio. kr., som Fø-

devarestyrelsen ikke kunne dokumentere. Begge hensættelser vedrørte opsagte lejemål

og kunne dateres til henholdsvis 2009 og 2010. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen burde for-

bedre dokumentationen for de foretagne hensættelser og overveje, om hensættelserne fort-

sat var aktuelle.

Fødevarestyrelsen besluttede med virkning fra maj 2013 at tilbageføre hensættelsen, der

kan dateres til 2010, da styrelsen vurderede, at hensættelsen ikke ville blive udnyttet. Rigs-

revisionen bemærkede hertil, at overvejelser om hensættelser bør ske i forbindelse med

årsafslutningen, så tilbageførslen eventuelt kunne være sket der. Styrelsen oplyste i august

2013, at hensættelsen fra 2009 er anvendt i 2013, da der er indgået et forlig med udlejer.

Rigsrevisionen finder, at hensættelser bør kunne dokumenteres. Fødevarestyrelsen har

hertil oplyst, at styrelsen fremadrettet vil udarbejde notater, der beskriver de foretagne hen-

sættelser. Departementet har igangsat et projekt om udarbejdelse af en fælles skabelon

for ministerområdet til brug for fremtidige hensættelser. Skabelonen vil bevirke, at der skal

vedhæftes dokumentation for hensættelserne.

329. Rigsrevisionen gennemgik endvidere Fødevarestyrelsens periodiseringskonti og kon-

staterede, at der optrådte fejlperiodiseringer, der vedrørte indhentede tilbud. Derudover

manglede styrelsen i nogle tilfælde at udligne tidligere foretagne periodiseringer. Fødeva-

restyrelsen har oplyst, at styrelsen er i gang med at gennemgå de historiske periodiserin-

ger for at udligne relevante poster.

330. Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på, at Fødevarestyrelsens hen-

sættelser og periodiseringer sker i overensstemmelse med statens regler.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

145

Problemer med arbejdstidstilrettelæggelse og lønkontrol i Fødevarestyrelsen

331. Rigsrevisionen vurderede, at der var behov for en strammere styring af medarbejder-

nes arbejdstid – både lokalt og via central styring og opfølgning – af hensyn til medarbejder-

ne, sparsommelighed og overholdelse af arbejdsmiljøreglerne.

Fødevarestyrelsen havde ikke haft tilstrækkeligt fokus på medarbejdernes arbejdstidstilret-

telæggelse. Flere medarbejdere havde en betydelig mængde overarbejde – også mere, end

arbejdsmiljøreglerne tillader. Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterret-

ning og vil fremover holde skærpet fokus herpå. Fødevareministeriet har oplyst, at der løben-

de har været fokus på hensigtsmæssig arbejdstidstilrettelæggelse, men at den planlagte ar-

bejdstidstilrettelæggelse ofte må ændres som følge af forhold på slagteriet, og at de har en

forpligtelse til at udføre kontrollen, når der slagtes.

Fødevarestyrelsens medarbejdere havde også en betydelig mængde tilgodehavende frihed.

Rigsrevisionen fandt, at omfanget var så stort, at forpligtelsen ud fra et styringsmæssigt hen-

syn burde medtages i regnskabet.

Fødevarestyrelsens lønkontrol blev ved revisionen fundet utilstrækkelig, da den ikke var gen-

nemført i længere perioder. Kontrollen har til formål at fange eventuelle fejl efter lønkørslen.

Styrelsen oplyste ved revisionen, at det uddata, der skal danne grundlag for kontrollen, ef-

ter styrelsens opfattelse var vanskeligt at anvende. Styrelsen har endvidere oplyst, at sty-

relsen nu gennemfører ny regelmæssig lønkontrol af nyansatte og fratrådte medarbejdere

og gennemgang af udbetalte engangsudbetalinger.

Rigsrevisionen finder, at kontrollen af lønnen efter lønberegningen i lønsystemet er en væ-

sentlig kontrol, og vil ved den årlige revision have fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

146

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

S. § 28. Transportministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF TRANSPORT-

MINISTERIETS REGNSKAB

Transportministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-

terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Trafikstyrelsens regnskab.

Den supplerende oplysning omhandler mangelfuld forvaltning af debitorer, som har

medført et økonomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr.

Rigsrevisionen skal indskærpe, at det er nødvendigt, at ledelsen i Banedanmark har

et væsentligt fokus på og prioriterer en opstramning af forretningsgange og dokumen-

tation samt en opfølgning vedrørende køb af konsulentydelser.

Revisorerne har endvidere afgivet en supplerende oplysning om Udviklingsselskabet

By og Havn I/S for at gøre opmærksom på den usikkerhed, der er knyttet til værdian-

sættelsen af selskabets investeringsejendomme. Det er revisorernes opfattelse, at

ledelsen i årsrapporten har redegjort for denne usikkerhed på tilfredsstillende vis.

Rigsrevisionen finder, at der samlet set er en betryggende regnskabsaflæggelse på

Transportministeriets område.

Overblik over Transportministeriet og den udførte revision

332. Transportministeriet bestod i 2012 af 10 virksomheder, som indgik i statsregnskabet.

Revisionen har også omfattet 5 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik i statsregnska-

bet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 22.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

147

Tabel 22. Oversigt over revisionen af Transportministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Banedanmark

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet

Bemærkninger

4.530

10.712

Erklæring

Nej

Opfølgning på EU-udbud ved køb

af konsulentydelser, jf. pkt. 339.

Intern afregning, jf. pkt. 335.

Opfølgning på fejl i infrastruktur-

balancen, jf. pkt. 336.

Opfølgning på køb af konsulent-

ydelser, jf. pkt. 337.

Mulig omgåelse af stillingskontrol-

len, jf. pkt. 338.

Supplerende oplysning om debi-

torer, jf. pkt. 334.

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

Kystdirektoratet

Havarikommissionen for Civil Luft-

fart og Jernbane

Danmarks Vej- og Bromuseum

Kommissarius ved Statens Ekspro-

priationer på ørene

Kommissarius ved Statens Ekspro-

priationer i Jylland

Auditøren under Transportmini-

steriet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

DSB

7.308

3.240

476

Erklæring

Revision

Nej

24.082

Påtegning

Nej

Arbejdet med Sundt DSB, jf.

pkt. 342.

Risici vedrørende fremdrift af

Cityringen, jf. pkt. 341.

Supplerende oplysning om vær-

diansættelsen af investerings-

ejendomme, jf. pkt. 340.

Metroselskabet I/S

5.375

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

2.597

Naviair

2.238

Påtegning

Nej

Aarhus Letbane I/S

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisorer.

Det fremgår af tabel 22, at Banedanmark var den største virksomhed inden for statsregn-

skabet på Transportministeriets område i 2012 målt efter finansiel væsentlighed. Uden for

statsregnskabet var DSB den største virksomhed.

Rigsrevisionen afgav erklæring om 4 ud af 10 virksomheder på Transportministeriets om-

råde inden for statsregnskabet. De 4 virksomheder var de største på ministerområdet og

dækker samlet en finansiel væsentlighed på 25,8 mia. kr. Rigsrevisionen afgav endvidere

påtegning for de 5 virksomheder uden for statsregnskabet. Den finansielle væsentlighed

var samlet på 34,3 mia. kr. for disse virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

148

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Rigsrevisionen følger 4 sager på Transportministeriets område fra tidligere beretninger til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 1.

Transportministeriet indgår i den tværgående undersøgelse om stillingskontrollen.

333. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 3.671 mio.

kr. og bruttoudgifter på 22.638 mio. kr. Balancesummen udgjorde 197.858 mio. kr.

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om debitorer i Trafikstyrelsen

334. Trafikstyrelsens forvaltning af debitorer var meget mangelfuld og har medført et øko-

nomisk tab på foreløbig 0,9 mio. kr.

Rigsrevisionen har ved vurderingen lagt vægt på, at der i Trafikstyrelsens regnskab – især

på det område, som styrelsen havde overtaget fra Statens Lufthavnsvæsen – var mange

tilgodehavender, der havde været forfaldne i 2-5 år. Hverken Trafikstyrelsen eller Statens

Lufthavnsvæsen havde før sammenlægningen foretaget månedlige rykkerkørsler. Trafik-

styrelsen havde endvidere i perioden 13. februar 2012 - 8. januar 2013 ikke afviklet måned-

lige rykkerkørsler, udsendt rykkerskrivelser eller sendt fordringer til inddrivelse hos SKAT.

Trafikstyrelsen har oplyst, at den manglende efterlevelse af rykkerprocedurer skyldtes, at

sammenlægningen mellem Trafikstyrelsen og Statens Lufthavnsvæsen gav en del udfor-

dringer for debitorforvaltningen.

Rigsrevisionen har i sin vurdering endvidere lagt vægt på, at Trafikstyrelsen ikke i årsrap-

porten havde oplyst om den nødlidende debitorforvaltning og herunder de manglende ryk-

kerkørsler. Styrelsens samlede debitormasse for det omkostningsbaserede regnskab var

på 59,5 mio. kr., heraf var ca. 13 mio. kr., svarende til 22 %, forfaldne med mere end 90

dage.

Trafikstyrelsen har i august 2013 oplyst, at en stor del af de meget gamle debitorer er ned-

skrevet. Nedskrivningen udgør i alt 1,2 mio. kr., heraf var de 0,9 mio. kr. forårsaget af den

mangelfulde debitorforvaltning. I 2013 vil der endvidere ske overdragelse af debitorer til

SKAT for 3,1 mio. kr., ligesom der vil blive indgået afdragsordninger med en række debi-

torer. Styrelsen forventer, at oprydningen af debitorerne er tilendebragt med udgangen af

2013.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Trafikstyrelsen har været så langt tid om

oprydningen af de meget gamle debitorer, og vil ved den årlige revision have fokus på om-

rådet.

Intern afregning i Banedanmark

335. Banedanmarks model for intern afregning anvendes til at prissætte og efterfølgende

afregne de vedligeholdelsesarbejder og mindre fornyelsesopgaver, som afdelingen Pro-

duktion afregner internt til det øvrige Banedanmark.

Priserne på Produktions opgaver skal afspejle markedspriser. Banedanmark anvender en

afregningsmodel, hvor ydelserne afregnes efter fastpris og løbende opdateres i en prisbog.

Banedanmark har oplyst, at priserne i højere grad vil afspejle de medgåede omkostninger i

takt med de løbende opdateringer. Det er dog ikke Banedanmarks hensigt, at der skal op-

nås økonomisk balance på den enkelte opgave, men derimod samlet set over en årrække.

Den anvendte afregningsmodel stiller bl.a. høje krav til præcision i prisfastsættelsen på et

stort antal opgaver og aktiviteter, ligesom modellen forudsætter en standardisering af Pro-

duktions løsning af vedligeholdelsesopgaverne. Herudover forudsætter modellen, at der

eksisterer klare interne aftaler om de gældende afregningsprincipper, bestillings- og leve-

ringsfrister mv.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

149

Rigsrevisionen fandt ikke, at der forelå klare retningslinjer for den interne handel mellem

Teknisk Drift som bestiller og Produktion som udfører. De anvendte priser og dæknings-

grader på opgaveniveau var ikke fuldt ud retvisende i forhold til de faktiske omkostninger.

Man kunne således ikke udlede af Produktions økonomiske resultat eller af de opnåede

fagfordelte dækningsgrader, om afdelingen havde været effektiv, fordi de interne priser og

dækningsgrader, som genererede Produktions omsætning, ikke var retvisende.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at den interne afregning ikke i tilstrækkelig grad under-

støttede en god økonomistyring. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at Bane-

danmarks ledelse ikke i højere grad havde sikret, at forudsætningerne for at anvende af-

regningsmodellen var til stede.

Opfølgning på fejl i Banedanmarks infrastrukturbalance

336. Revisionen for 2010 og 2011 viste, at nogle færdiggjorte anlægsaktiver fejlagtigt var

registreret som igangværende arbejder, idet der ikke var sket overførsel til færdiggjorte

materielle anlægsaktiver ved ibrugtagning. Endvidere viste revisionen for 2011, at Bane-

danmark ikke havde aktiveret 3 kombiterminaler til en samlet værdi af 167,3 mio. kr. på in-

frastrukturbalancen, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 74.

Banedanmark justerede i 2012 sin praksis for overførsel af anlæg fra igangværende arbej-

der til færdiggjorte anlægsaktiver, hvorefter aktiverne blev klassificeret korrekt i regnska-

bet.

Med hensyn til de 3 kombiterminaler viste revisionen i 2012, at Banedanmark havde fore-

taget aktivering.

Rigsrevisionen vil ved den årlige revision have fokus på Banedanmarks praksis for over-

førsel af anlæg for at vurdere, om praksisændringen resulterer i, at der ikke er væsentlige

fejl i regnskabet for 2013.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på Banedanmarks køb af konsulentydelser

337. Rigsrevisionen har tidligere konstateret, at Banedanmarks forvaltning af køb af kon-

sulentydelser ikke var tilfredsstillende, jf. notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt. 75. Det skyldtes, at Banedan-

mark ikke i alle tilfælde handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-

området og på Signalprogrammet.

Revisionen for 2012 viste, at Banedanmark ikke i tilstrækkelig grad havde rettet op på for-

holdene og dermed fortsat ikke handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser i

2012. Alle gennemgåede konsulentforhold gav anledning til bemærkninger. Fx var der ved

køb af 10 ud af 11 konsulentydelser ikke udarbejdet behovsafdækningsskemaer i overens-

stemmelse med Banedanmarks politik og forretningsgange på området. Endvidere var der

i alle 11 tilfælde ikke indhentet alternative tilbud eller på anden vis dokumenteret, at kon-

sulenternes timepriser og ydelser var konkurrencedygtige. Rigsrevisionen skal indskærpe,

at det er nødvendigt, at ledelsen i Banedanmark har et væsentligt fokus på og prioriterer

en opstramning af forretningsgange og dokumentation samt en opfølgning på køb af kon-

sulentydelser.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

150

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Mulig omgåelse af stillingskontrollen i Vejdirektoratet

338. Revisionen viste, at Vejdirektoratet havde flere medarbejdere ansat i lønramme 36

med en løn, der mindst svarede til lønnen i lønramme 37 og med chefansvar. Rigsrevisio-

nen fandt, at dette indikerede en omgåelse af stillingskontrollen. Stillingskontrollen indebæ-

rer, at Finansministeriet skal godkende oprettelsen af chefstillinger i staten, bl.a. for at hin-

dre en uhensigtsmæssig vækst i normeringerne i de øverste lønrammer. Den anvendte af-

lønningsform medførte, at stillingerne ikke skulle godkendes.

Vejdirektoratet har oplyst, at direktoratet vil forelægge ansættelserne for departementet på

ny, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Opfølgning på EU-udbud ved køb af konsulentydelser i departementet

339. Revisionen for 2011 viste, at departementet ved køb af konsulentydelser, der oversteg

EU’s tærskelværdi, i 3 ud af 15 tilfælde havde undladt at gennemføre EU-udbud, jf. notat til

Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011,

pkt. 70.

Rigsrevisionen kunne ved revisionen for 2012 konstatere, at departementet havde udarbej-

det en række procedurer og retningslinjer, som skulle medvirke til at sikre en korrekt hånd-

tering af udbud i forbindelse med konsulentindkøb, og at disse fremgik af departementets

regnskabsinstruks.

Departementet oplyste, at der var foretaget et indkøb i november 2012, hvor indkøbet var

varetaget af departementet og samlet set oversteg EU’s tærskelværdi. Projektet vedrørte

en undersøgelse af IC4 i forhold til bremseproblematikken. Det fremgik af udbudsmaterialet,

at indkøbet var godkendt uden EU-udbud efter reglerne om udbud med forhandling uden

forudgående udbudsbekendtgørelse. Udbuddet var endvidere godkendt af godkendelses-

berettigede personer i departementet. Det var Rigsrevisionen vurdering, at de nye procedu-

rer og retningslinjer for håndtering af udbud var blevet fulgt i sagen.

Rigsrevisionen fandt departementets initiativer vedrørende styrkede forretningsgange i for-

bindelse med udbud tilfredsstillende.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By og

Havn I/S’ investeringsejendomme

340. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en

revisor valgt af Københavns Kommune. Revisorerne afgav revisionspåtegning på Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2012 uden forbehold, men med supplerende

oplysning, hvor revisorerne – ligesom ved påtegningerne i de foregående år – gjorde op-

mærksom på den betydelige usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af selskabets

investeringsejendomme. Det var revisorernes opfattelse, at ledelsen på tilfredsstillende vis

havde redegjort for denne usikkerhed i årsrapporten.

Risici vedrørende fremdrift af Cityringen i Metroselskabet I/S

341. Metroselskabet I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med revisorer valgt af

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Revisionerne har afgivet revisionspå-

tegning på Metroselskabets årsregnskab for 2012 uden forbehold eller supplerende oplys-

ninger.

Bestyrelsen har løbende – også i 2012 – drøftet udviklingen i Cityringens fremdrift og risici

herved. Bestyrelsen følger de varslinger, som bl.a. opgøres i økonomirapporteringer og i

bestyrelsens risikokomité, og har efter balancedagen besluttet at tage stilling til foranstalt-

ninger, der kan imødegå eventuelle forsinkelser og heraf følgende merudgifter. Rigsrevisio-

nen har igangsat en større undersøgelse om byggeriet af Cityringen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

151

DSB’s arbejde med Sundt DSB

342. DSB revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med statsautoriserede revisorer og DSB

Intern Revision. Revisorerne har afgivet revisionspåtegning på DSB’s årsregnskab for 2012

uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Revisionen for 2012 har omfattet DSB’s arbejde med effektiviseringsprojektet Sundt DSB.

Målet med Sundt DSB er en forbedring af EBITDA (resultat før renter, skat, afskrivninger

og amortiseringer) ved udgangen af 2014 på 1 mia. kr. i forhold til det forventede resultat i

2014 ved uændret adfærd. Forbedringen påtænkes opnået gennem besparelser og højere

indtægter.

Statsrevisorerne har i april 2013 bedt om en undersøgelse af, om DSB har drevet jernba-

nevirksomhed på et forretningsmæssigt grundlag. Undersøgelsen, der forventes afgivet til

Statsrevisorerne i marts 2014, vil omfatte en analyse af DSB’s overordnede resultater i pe-

rioden 1999-2012 med særligt fokus på perioden 2007-2012, der dækker den periode, hvor

DSB har haft udenlandske engagementer. Endvidere vil undersøgelsen omfatte en gennem-

gang af udvalgte investeringer, som ikke allerede har været genstand for større undersøgel-

ser. Beretning til Statsrevisorerne om rejsekortprojektet, beretning til Statsrevisorerne om

Kystbanen og beretning til Statsrevisorerne om DSB’s anskaffelse og færdiggørelse af IC4-

og IC2-tog inddrages således ikke i den nye undersøgelse. Endelig vil undersøgelsen om-

fatte en midtvejsstatus af effektiviseringsprogrammet Sundt DSB, idet programmet først af-

sluttes ultimo 2014.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

152

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

T. § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF KLIMA-,

ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIETS REGNSKAB

Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forret-

ningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område.

Overblik over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og den udførte revision

343. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bestod i 2012 af 8 virksomheder, der indgik i

statsregnskabet. Revisionen har også omfattet 2 virksomheder, hvis regnskaber ikke indgik

i statsregnskabet, men hvor ministeren var overordnet ansvarlig, jf. tabel 23.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

153

Tabel 23. Oversigt over revisionen af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Finansiel

1),2)

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Energistyrelsen

Energitilsynet

Energiklagenævnet

Nordsøenheden

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Under-

søgelser for Danmark og Grønland

Bygningsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Energinet.dk

Udført

revision

Væsentlige

fejl og mangler

i regnskabet?

Bemærkninger

105

6.855

5.570

587

569

7.146

Erklæring

Revision

Erklæring

Nej

God praksis for rapportering af

resultatkrav, jf. pkt. 346.

Mangelfuld mål- og resultatsty-

ring, jf. pkt. 345.

18.023

8.365

Påtegning

Nej

Nordsøfonden

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter (virksomheder inden for statsregnskabet).

Summen af løn, øvrige omkostninger og indtægter (virksomheder uden for statsregnskabet).

Revision: Rigsrevisionen har udført årsrevision, der bl.a. har haft fokus på, om der var væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

Erklæring/påtegning: Rigsrevisionen har afgivet en samlet vurdering af virksomhedens regnskab og forvaltning.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Det fremgår af tabel 23, at Rigsrevisionen i 2012 afgav erklæring om Energistyrelsen og Byg-

ningsstyrelsen, som var de største virksomheder på ministerområdet i 2012 målt efter finan-

siel væsentlighed, samt departementet. Rigsrevisionen afgav endvidere påtegning for 2 virk-

somheder uden for statsregnskabet.

Nordsøenheden, herunder Nordsøfonden, blev overflyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet

ved kongelig resolution af 14. november 2012.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet indgår i de tværgående undersøgelser om Statens

Indkøbsprogram og stillingskontrollen.

344. Virksomhederne inden for statsregnskabet havde i 2012 bruttoindtægter på 10.286 mio.

kr. og bruttoudgifter på 10.635 mio. kr. Balancesummen udgjorde 41.568 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

154

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld mål- og resultatstyring i Energistyrelsen

345. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af mål- og resultatstyringen, at resul-

tatkontrakten for 2012 først var blevet underskrevet i april 2012. Da formålet med mål- og re-

sultatstyring bl.a. er at understøtte departementsledelsens styring af virksomhederne og den

interne styring i virksomhederne, bør resultatkontrakten foreligge så tidligt, at styrelsen og

departementet fra årets start er bekendt med, hvilke resultater Energistyrelsen skal arbejde

hen imod.

Rigsrevisionen fandt, at målopfyldelsen var svær at vurdere og gennemskue. Energistyrel-

sen havde selv anført i årsrapporten, at afrapporteringen var vanskelig på grund af de man-

ge delkrav. Den svære afrapportering skyldtes, at hvert resultatkrav bestod af en række del-

krav. Styrelsen havde fx flere resultatkrav, der bestod af 3, 4 og 5 delkrav, og et enkelt re-

sultatkrav bestod af 9 delkrav. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at de mange delkrav ikke

var nødvendige i resultatkontrakten, idet delkravene flere steder havde karakter af interne

milepæle. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at det ville gøre vurderingen af målopfyldelsen

lettere, hvis delkravene var udeladt.

Departementet havde derudover givet Energistyrelsen en række dispensationer og delvise

dispensationer, som gjorde det svært at vurdere opfyldelsen af det enkelte resultatkrav. Rigs-

revisionen finder, at de resultatkrav, der indgår i resultatkontrakten, skal være resultatkrav,

som styrelsen selv har mulighed for at opfylde. Rigsrevisionen finder endvidere, at det som

hovedregel skal undgås at give dispensation for resultatkrav.

Departementet har oplyst, at der er igangsat et arbejde, som forventes at imødekomme be-

mærkningerne. Det finder Rigsrevisionen hensigtsmæssigt

God praksis for rapportering af resultatkrav i Bygningsstyrelsen

346. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af mål- og resultatstyringen i Byg-

ningsstyrelsen, at grundmaterialet til årsrapporten var let tilgængeligt og meget fyldestgø-

rende. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at styrelsen til hvert resultatkrav ud-

arbejdede et afrapporteringsnotat med en beskrivelse af målet og målopfyldelsen. Derud-

over var der i afrapporteringsnotatet en oversigt over dokumentationen for det enkelte resul-

tatkrav.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

155

V. Statens drifts- og anlægsregnskab samt

status

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING AF STATENS DRIFTS- OG

ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Statens drifts- og anlægsregnskab samt status for 2012 er samlet set rigtig og er af-

lagt i overensstemmelse med statens regnskabsregler.

Statens virksomheder havde i 2012 udgifter på 694,2 mia. kr. og indtægter på 618,5

mia. kr. Statens driftsregnskab viser således et samlet underskud på 75,7 mia. kr. Un-

derskuddet var 13,7 mia. kr. mindre end bevilget på finansloven for 2012.

Ved udgangen af 2012 havde staten en negativ egenkapital på 127,7 mia. kr. Statens

samlede aktiver faldt fra 2011 til 2012 med 33 mia. kr., så de ultimo 2012 udgjorde

977 mia. kr.

Driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet

Formål og resultater

347. Rigsrevisionen har revideret statens drifts- og anlægsregnskab for 2012. Formålet var

at vurdere, om oplysningerne var korrekte og i overensstemmelse med regnskabs- og bevil-

lingsreglerne.

Drifts- og anlægsregnskabet

348. Tabel 24 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet spe-

cificeret på finanslovsparagraffer.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

156

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Tabel 24. Driftsregnskab for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet for 2012

(Mio. kr.)

Regnskabstal

Drifts-

regnskab

Udgifter

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus mfl.

§ 3. Folketinget

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

§ 15. Social- og Integrationsministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser

§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Total

÷81.620,1

÷73.892,9

7.727,2

1.807,8

2.742,9

3.853,1

3.911,8

76,1

25,8

1.013,6

147,6

15.080,3

8.903,6

2.277,7

5.323,8

205.783,1

17.424,2

22.951,3

156,7

136.209,4

6.612,2

69.556,5

44.925,2

29.300,6

6.283,9

607,4

2.039,5

2.912,8

7.205,1

6.841,8

9.676,4

21.299,7

24.065,7

35.236,8

681.936,7

3.612,5

617.315,6

618.459,7

÷75.700,7

1.110,2

÷9.843,5

12.223,8

27,4

0,2

127,5

6.446,3

÷15.768,5

19,4

÷0,1

23,0

÷29,5

÷55,0

195,9

÷0,3

35,4

÷0,1

11.889,3

÷47,2

372,7

1.633,3

1.471,1

1.120,0

8,7

2.050,6

234,4

0,9

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Afvigelse mellem

bevilling og regnskab

Drifts-

regnskab

Udgifter

÷4,3

÷1,2

10,1

÷8,4

332,2

÷73,8

÷44,9

28,8

÷793,7

÷144,2

÷26,7

1.397,5

2.813,0

÷1.096,0

2.354,9

÷945,6

774,9

49,0

÷3,4

÷29,7

÷89,9

172,4

÷35,1

÷457,2

486,0

1.539,5

184,7

6.389,0

÷3.067,9

19.363,8

2.427,6

13.755,2

4.938,6

÷7,0

0,2

÷9,3

÷1.445,3

÷11.864,7

÷1,3

÷0,1

÷40,4

÷37,1

29,7

4,0

÷6,9

÷6,0

4.850,1

5,5

44,7

÷729,2

÷120,3

96,5

0,7

185,6

÷18,8

140,6

÷0,9

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen, og en negativ afvi-

gelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen. Indtægter indgår både i indtægtsregnskabet og udgiftsregn-

skabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnska-

bet. Øvrige indtægter henføres til udgiftsregnskabet, der dermed omfatter de nettoudgifter, som skal finansieres. Sumtal i tabellen kan af-

vige på grund af afrundingsdifferencer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

157

349. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldoen

(drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet), der stort set kan betegnes som statens driftsresultat.

Det fremgår af tabel 24, at DAU-saldoen for 2012 udviste et underskud på 75,7 mia. kr. Un-

derskuddet var 13,7 mia. kr. mindre end budgetteret.

350. Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån mv. vedrører statens nettoudlån til statsin-

stitutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regn-

skaber ikke fremgår af statsregnskabet. Kontoen indeholder bl.a. udgifter til genudlån til Fi-

nansiel Stabilitet A/S, Metroselskabet I/S og Irland.

351. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske kon-

ti. Disse vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statens

statusposter.

352. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-

holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets net-

toregulering på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

353. Driftsregnskabet for udgifter udviste en mindreudgift på 6,4 mia. kr., svarende til 0,9 %

af de bevilgede udgifter.

Det største fald forekom på Social- og Integrationsministeriets område, hvor der var en sam-

let mindreudgift på 2,8 mia. kr., svarende til 2 % af bevillingen. Den største mindreudgift kan

forklares med mindre udbetalt folkepension på 1,8 mia. kr.

Det næststørste fald forekom på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der var en sam-

let mindreudgift på 2,4 mia. kr., svarende til 3,3 % af bevillingen. Mindreudgiften kan forkla-

res med færre udgifter til barselsdagpenge på 1,1 mia. kr. og efterløn på 0,7 mia. kr.

Det tredjestørste fald forekom på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område, hvor

der var en samlet mindreudgift på 1,4 mia. kr., svarende til 89,9 % af bevillingen. Mindre-

udgiften kan forklares med, at ministeriet nedregulerede en række hensættelser på det al-

mene boligområde med 1,3 mia. kr.

Modsat var der et merforbrug på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område med en

samlet merudgift på 1,1 mia. kr., svarende til 19,9 % af bevillingen. Merudgiften kan forkla-

res med foretagne reservationer til fremtidens sygehusstruktur på 0,9 mia. kr.

Driftsregnskabet for indtægter

354. På driftsregnskabet for indtægter var der en merindtægt på 2,4 mia. kr., svarende til

0,4 % af de budgetterede indtægter.

Den største merindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der var en samlet merindtægt på

19,4 mia. kr. Merindtægten hidrører primært fra merindtægter vedrørende pensionsafkast-

beskatningen på 27,5 mia. kr., selskabsskatter på 8,3 mia. kr., mens mindreindtægter ved-

rørende moms på 4,7 mia. kr. og personskatter på 4 mia. kr. trak i den modsatte retning.

Modsat var der en mindreindtægt på Beskæftigelsesministeriets område på 11,9 mia. kr.,

svarende til 303,9 % af de budgetterede indtægter. Mindreindtægten kan forklares med, at

tilbagebetalingen af efterlønsbidrag er blevet modregnet i indtægten. Der blev i 2012 tilba-

gebetalt efterlønsbidrag til 655.000 personer, som havde meldt sig ud af efterlønsordnin-

gen, hvilket var godt 240.000 personer mere end forventet. Der er derfor blevet tilbagebe-

talt 10,9 mia. kr. mere i efterlønsbidrag end budgetteret.

Endelig var der en mindreindtægt under § 37. Renter på 3,1 mia. kr. Mindreindtægten kan

forklares med større underskud end budgetteret i Den Sociale Pensionsfond på 1,5 mia. kr.

og færre renteindtægter fra Danmarks Nationalbank på 1,2 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

158

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Anlægsregnskabet

355. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 4,9 mia. kr., svarende til 28,8 % af bud-

gettet. Afvigelsen skyldes primært en række mindreforbrug på Transportministeriets område.

Statens status

Formål og resultater

356. Rigsrevisionen har gennemgået statens aktiver og passiver ultimo 2012. Formålet med

gennemgangen var at undersøge, om primokorrektionerne var velbegrundede, og at beskri-

ve og kommentere de væsentligste forskydninger i status i 2012.

Statens aktiver og passiver

357. Tabel 25 viser statens balance primo og ultimo 2012. Ændringerne fra primo til ultimo

2012 er anført i tabellens sidste kolonne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

159

Tabel 25. Statens status 2012

(Mio. kr.)

Primo 2012

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Andre tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Periodeafgrænsningsposter

Gæld til Eksport Kredit Fonden mv.

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKB

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

Note: Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

128.729,1

1.010.042,3

119.717,3

976.703,4

÷9.011,8

÷33.338,9

567,8

5.280,4

12.397,2

927,5

5.901,2

2.195,6

11.947,4

32.488,3

71.705,4

548,6

5.326,2

20.386,8

999,2

6.462,5

1.714,3

11.241,6

7.184,6

53.863,7

÷19,2

45,7

7.989,6

71,7

561,3

÷481,3

÷705,8

÷25.303,8

÷17.841,8

645.927,2

111.817,8

2.474,0

54,5

68.427,5

2.090,8

830.791,8

667.261,9

89.999,5

2.129,4

51,0

69.649,1

2.425,0

831.516,0

21.334,7

÷21.818,3

÷344,6

÷3,5

1.221,6

334,2

724,1

2.011,8

93.551,8

95.563,6

2.405,7

96.904,7

99.310,4

393,9

3.352,9

3.746,8

÷116.747,8

÷127.704,0

÷10.956,2

128.729,1

1.010.042,3

119.717,3

976.703,4

÷9.011,8

÷33.338,9

12.963,4

254,4

85.045,6

4.849,4

24.146,9

495,9

67.714,0

222.607,9

14.402,6

432.480,1

14.082,3

263,4

71.669,1

10.137,9

24.206,0

425,7

57.726,4

160.367,4

13.337,3

352.215,5

1.118,8

9,0

÷13.376,5

5.288,6

59,0

÷70,2

÷9.987,5

÷62.240,5

÷1.065,3

÷80.264,6

4.663,5

209.148,4

235.021,1

448.833,0

4.446,4

261.793,0

238.531,3

504.770,6

÷217,1

52.644,6

3.510,2

55.937,6

Ultimo 2012

Nettotilgang

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

160

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

Primokorrektioner til statens status

358. Statens status ultimo 2011 blev primo 2012 korrigeret med netto 0,2 mia. kr. Korrektio-

nerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolonne, men

er ikke medtaget i tabel 25.

Primokorrektionerne medførte, at statens status faldt til 1.010 mia. kr. primo 2012 i forhold til

ultimo 2011, hvor den var på 1.010,2 mia. kr.

359. Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabspraksis, ressort-

ændringer eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektio-

nerne registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på

statens drift.

360. Den største primokorrektion på ca. 0,9 mia. kr. skyldes ændring af regnskabspraksis,

så regnskabsposten ”Reserveret bevilling” fremover kun viser statens virksomheders reser-

verede bevillinger under det omkostningsbaserede regnskabsområde. Den næststørste pri-

mokorrektion på ca. 0,6 mia. kr. skyldes, at Banedanmark har opskrevet overtagne bane-

overkørsler fra privatbaner.

361. I forbindelse med regeringsskriftet i efteråret 2011 blev der gennemført en større res-

sortomlægning, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011. Ressortændringerne blev regn-

skabsmæssigt gennemført med virkning fra den 1. januar 2012. Flytningen af aktiver og gæld

fra gamle til nye virksomheder blev ikke i alle tilfælde udført som primokorrektioner hos bå-

de afgiver og modtager. Hvis flytningerne var foretaget som anført, ville tallene have udlig-

net hinanden i kolonnen ”Primokorrektioner”. 12 ud af 24 noter vedrørende primokorrektio-

ner var opsamling af primokorrektioner, der manglede udligninger. Det har resulteret i, at

statens egenkapital først er reduceret med ca. 0,5 mia. kr. og derefter er øget med samme

beløb via statens beholdningsbevægeler under § 41. Den manglende koordinering har re-

sulteret i et stort oprydningsarbejde, som kunne være undgået, hvis alle virksomheder hav-

de gennemført ændringerne korrekt.

Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, generelt er

velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balancer til

ændret regnskabspraksis.

Udviklingen i statens status i 2012

362. Det fremgår af tabel 25, at statens samlede aktiver og passiver faldt med 33,3 mia. kr.

fra primo 2012 til ultimo 2012. Da primokorrektionerne medførte et fald i statens status på

0,2 mia. kr., var der samlet et fald i statens aktiver og passiver på 33,5 mia. kr. fra 2011 til

2012.

”Materielle anlægsaktiver” er steget med ca. 52,6 mia. kr. Heraf skyldes ca. 47,4 mia. kr.,

at Vejdirektoratet har revurderet værdiansættelsen af veje, broer mv. Vejdirektoratet havde

fået udarbejdet en vurdering af værdiansættelsen af infrastrukturen pr. 1. januar 2012. Den-

ne værdiansættelse medførte en opskrivning af infrastrukturen på netto 47,4 mia. kr. over

egenkapitalen. Opskrivningen af infrastrukturen var foretaget i overensstemmelse med Mo-

derniseringsstyrelsens anvisninger.

Formindskelsen af ”Debitorer” med ca. 13 mia. kr., ”Andre tilgodehavender” med ca. 9 mia.

kr. og ”Anden kortfristet gæld” med ca. 25 mia. kr. kan primært henføres til en række udlig-

ninger, der er foretaget under SKAT. Udligningerne er et led i oprydningen efter en række

fejl fra 2011 i statusposterne på § 38. Fejlene betød, at Rigsrevisionen tog et forbehold, jf.

pkt. 210.

Underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab er bl.a. finansieret ved at træk-

ke 62 mia. kr. på statens løbende mellemværende med Danmarks Nationalbank.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS

161

363. Det fremgår videre af tabel 25, at staten havde en negativ egenkapital på 127,7 mia. kr.

ved udgangen af 2012. Statens egenkapital er det residual, der består, når statens samle-

de aktiver fratrækkes statens samlede gæld. Opgørelsen af egenkapitalens størrelse og for-

tegn har ikke den samme betydning for vurderingen af soliditeten som i private virksomhe-

der.

Den negative egenkapital steg med netto 11,7 mia. kr. i 2012 fra 116 mia. kr. ved udgangen

af 2011. Tabel 26 viser de væsentligste poster.

Tabel 26. Bevægelser i egenkapitalen

(Mio. kr.)

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2011 i statens status

Primokorrektioner

Resultatet på drifts-, anlægs- og udgiftsregnskabet (DAU)

Egenkapital overført fra DAU til særlige fonde

DAU-resultat for udgiftsbaserede bevillinger, der ikke indgår i

egenkapitalen

Reguleringer vedrørende Forsvarskommandoen

Øvrige reguleringer, netto

Bogføring direkte under egenkapitalen

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2012 i statens status

÷116.036,1

÷711,8

÷75.700,7

9.011,8

15.500,2

÷3.596,4

47,8

43.781,1

÷127.704,0

Egenkapitalen korrigeres negativt med 0,7 mia. kr. som følge af primokorrektioner, der skal

sikre, at en række teknisk betingede udgifter og indtægter ikke får udgifts- eller indtægts-

virkning på staten. Resultatet af statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab påvirker egen-

kapitalen negativt med 75,7 mia. kr. Modsat blev egenkapitalen påvirket positivt med 9 mia.

kr., fordi underskuddet i de særlige statslige fonde trækkes ud, da underskuddet skal på-

virke fondenes og ikke statens egenkapital. Egenkapitalen påvirkes endvidere positivt med

netto 15,5 mia. kr. Det skyldes, at investeringer i anlægsaktiver mv., der er udgiftsført i et

udgiftsbaseret regnskab, efterfølgende bliver aktiveret som en statuspost. Egenkapitalen

blev endvidere påvirket negativt med 3,6 mia. kr., der vedrørte reguleringer vedrørende For-

svarskommandoen. Bogføringer direkte under egenkapitalen skyldes primært Vejdirekto-

ratets opskrivning af infrastrukturen.

364. Statsregnskabet indeholder en fortegnelse over ministeriernes statsforskrivninger og

garantiforpligtelser mv. Danmarks Nationalbank har ved en fejl indberettet udestående va-

lutaterminsforretninger som 491 mio. kr. Tallet burde have været 2.778,6 mio. kr. Der er kun

tale om en fejlindberetning, som ikke påvirker statens driftsregnskab eller status.

365. I 2012 begyndte Statsgældsforvaltningen at udstede indekserede statslån. Ved bereg-

ningen af den indekserede opskrivning af hovedstolen blev den forøgede hovedstolsgæld

klassificeret som emissionskursgevinst i stedet for at blive medtaget som gæld. Fejlen skyld-

tes en uhensigtsmæssig anvendelse af statens kontoplan og bevirkede, at statusposten

”Emissionskursgevinst” blev forøget med 261,6 mio. kr., og ”Indenlandsk statsgæld” tilsva-

rende formindsket. Den regnskabsmæssige behandling er drøftet med Finansministeriet,

der fremover vil sikre, at gælden klassificeres korrekt, så den bliver opgjort til nominel in-

dekseret værdi.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

162

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

VI. Baggrundsoplysninger om revisionen

Den udførte revision

Revisionen omfattet af beretningen

366. Rigsrevisionen reviderer alle statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregn-

skabets §§ 5-29 og fællesparagrafferne 35-38 og 40-42. Revisionen i 2012 omfattede 20

ministerområder.

Herudover reviderer Rigsrevisionen regnskaberne for en række virksomheder og institutio-

ner mv. uden for statsregnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i

henhold til lov, hvor virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent,

fx Rådet for Sikker Trafik, universiteterne og DSB.

Rigsrevisionen reviderer ikke statsregnskabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af det

kongelige hus mfl. og § 3. Folketinget, hvis regnskaber revideres af et privat revisionsfirma.

Rigsrevisionen reviderer ikke regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejet

af staten og underlagt en ministers tilsyn. Disse aktieselskaber revideres af private reviso-

rer. Ved udgangen af 2012 ejede staten aktier i 18 aktieselskaber, hvoraf 11 var statslige

aktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at staten ejer mere end 50 % af aktierne. Rigs-

revisionen gennemgår ministeriernes varetagelse af tilsynsrollen over for aktieselskaberne

og har for ikke-børsnoterede statslige aktieselskaber adgang til at foretage større undersø-

gelser af selskabernes forvaltning.

367. En virksomhed er en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt

ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene. Ordet

virksomhed

anvendes der-

med i denne beretning i den betydning af ordet, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 70 af

27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). Begrebet

virksomhed anvendes endvidere om enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men

som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, tilskudsmodtagere, hvis årlige regn-

skab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4, samt regioner og kommuner.

368. Denne beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet indeholder Rigs-

revisionens erklæring og samlede vurdering af ministerområdernes regnskaber. Erklærin-

gen og den samlede vurdering bygger på resultatet af revisionen af de enkelte virksomhe-

der. I beretningen fremhæves endvidere udvalgte revisionssager, som Rigsrevisionen fin-

der det væsentligt at fremhæve over for Statsrevisorerne. Beretningen omtaler endvidere

væsentlige resultater af revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi ministe-

ren er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vur-

dering af det enkelte ministerium.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

163

Årsrevision

369. Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en analyse af væsentlighed og risiko. På

baggrund af analysen beslutter Rigsrevisionen, hvilken revision der skal gennemføres af de

enkelte virksomheder.

Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regn-

skabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afslutten-

de revision, når regnskabet er aflagt. Den løbende revision har bl.a. fokus på departemen-

ternes tilsyn og styring af de underliggende virksomheder samt virksomhedernes forretnings-

gange og interne kontroller, tilskudsforvaltning, lønforvaltning, brugersystemer og it-sikker-

hed. Den afsluttende revision omfatter revision af virksomhedernes årsregnskaber, og det

kontrolleres, om årsrapporternes oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og

dækkende. Endelig sammenholdes bevillings- og regnskabstal.

Årsrevisionen er en proces, der indeholder følgende elementer:

Strategisk analyse

af ministerområdet

Opfølgning

på revisions-

bemærkninger

Dialog med

departementet og

virksomhederne

Rapport om

resultaterne af

revisionen

Revision med fokus

på særlige

indsatsområder

Strategisk analyse og dialog med departementerne og virksomhederne

370. Rigsrevisionen udarbejder hvert år en strategisk analyse af det enkelte ministerområ-

de. Den strategiske analyse handler bl.a. om departementets tilsyn med de underliggende

virksomheder og ledelsesbevågenheden i virksomhederne.

Rigsrevisionen har dialog om den strategiske analyse med ledelsen i både departementet

og virksomheden. Formålet er at få oplyst, hvordan virksomheden forholder sig til risici, og

hvilke områder virksomheden selv ser som risikofyldte. Informationerne vægtes op imod

Rigsrevisionens risikoanalyse, og dermed minimeres risikoen for, at væsentlige områder

overses i revisionen. Rigsrevisionen lægger stor vægt på dialog med departementer og virk-

somheder, hvor synspunkter og erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandens

opgaver, vilkår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunkt

for en effektiv og effektfuld revision. Rigsrevisionens kontakt til departementerne består der-

udover af regelmæssige drøftelser om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv.

Rigsrevisor holder årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departements-

chefen mfl.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

164

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

Revision med fokus på særlige indsatsområder

371. På baggrund af analysen af departementet og virksomheden tilrettelægger Rigsrevisio-

nen en revision, der er rettet mod væsentlige og risikofyldte områder i virksomheden. I vurde-

ringen af risiko og væsentlighed indgår virksomhedens vilkår, opgavernes karakter og stør-

relsen af indtægterne og udgifterne.

Rigsrevisionen udfører forvaltningsrevision som led i årsrevisionen. Forvaltningsrevision om-

handler et afgrænset fokusområde, fx indkøb eller ledelsesinformation, og har fokus på, om

der for det udvalgte område er en hensigtsmæssig forvaltning. Rigsrevisionen gennemfører

derudover større undersøgelser af dele af den statslige forvaltning. Undersøgelserne behand-

ler emner af økonomisk eller principiel betydning og relaterer sig kun i mindre omfang spe-

cifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes resultater rapporteres i særskilte beretnin-

ger til Statsrevisorerne.

Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger

372. Når Rigsrevisionen har afsluttet revisionen af et område, formidles konklusion og vur-

dering til departementet og til de omfattede virksomheder.

For de departementer og virksomheder, som er udvalgt til erklæring, bliver den endelige rap-

portering for regnskabsåret sendt i form af en erklæring og en tilhørende revisionsberetning.

Erklæringen indeholder den samlede konklusion for alle revisioner af virksomheden for det

pågældende år. I erklæringen vurderer Rigsrevisionen, om virksomhedens regnskab er rig-

tigt, hvilket vil sige, at der ikke er væsentlige fejl eller mangler i regnskabet. Rigsrevisionen

vurderer endvidere, om forretningsgange og interne kontroller understøtter korrekte disposi-

tioner, hvilket vil sige, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-

ensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis.

Den tilhørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af de væsentligste revi-

sionsresultater vedrørende regnskabsåret. Både erklæringen og den tilhørende revisions-

beretning sendes til den reviderede virksomhed efter regnskabsårets afslutning.

Selv om en virksomhed har modtaget en erklæring, kan Rigsrevisionen stadig vende tilba-

ge for at undersøge området yderligere, fx i en større undersøgelse, hvor fokus kan være

på effektivitet, produktivitet eller sparsommelighed.

De øvrige virksomheder modtager en endelig rapportering om revisionen i forbindelse med

den afsluttende revision.

373. Resultaterne af revisionen indgår i Rigsrevisionens planlægning af kommende revisio-

ner og har således betydning for den efterfølgende strategiske analyse af ministerområdet.

Hvis der blev konstateret store problemer ved revisionen, påvirker det Rigsrevisionens ri-

sikovurdering af virksomheden, indtil problemet vurderes at være forsvarligt løst.

Revisionsprincipper

374. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er ba-

seret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standar-

der (ISSAI 100-999). Rigsrevisionen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab,

men undersøger også en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevil-

linger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

375. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytisk

revision som det overordnede revisionsprincip. Systemanalytisk revision har til formål at

konstatere

, om der i virksomheden er etableret forretningsgange og interne kontroller, som

kan medvirke til at sikre regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

165

376. Rigsrevisionen anvender også substansrevision. Substansrevision har til formål stik-

prøvevist at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at vur-

dere, om dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Intern revision og medrevisor

377. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision i

henhold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisio-

nens egen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der har

ansvaret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision. Rigsrevisionen fø-

rer tilsyn med den interne revisions arbejde, og Rigsrevisionen vurderer, om den interne re-

vision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og om Rigsrevisionen kan basere sin

vurdering af virksomhedens regnskab på den interne revisions arbejde. I Rigsrevisionens

samlede vurdering indgår Rigsrevisionens egne revisioner, revisioner gennemført i samar-

bejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions arbejde.

378. Revisionen af virksomhederne uden for statsregnskabet kan gennemføres i samarbej-

de med en medrevisor. Rigsrevisionen har sammen med medrevisor et fælles ansvar for

revisionen, og begge parter har derfor et ansvar for at koordinere revisionen, så dobbeltar-

bejde så vidt muligt undgås, og så alle væsentlige områder og emner har fået foretaget en

tilstrækkelig revision. I den samlede vurdering indgår således Rigsrevisionens egne revi-

sioner, revisioner gennemført i samarbejde med medrevisor og revisioner gennemført af

medrevisor. Ved afslutningen af revisionen underskriver Rigsrevisionen og medrevisor sæd-

vanligvis en fælles påtegning og udarbejder sammen en revisionsprotokol.

Regnskabstyper/-principper

Regnskabstyper

379. Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virk-

somhed (for departementerne dog finansielle regnskaber).

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationen

mellem de forskellige typer er følgende:



Virksomhedens interne regnskab bogføres typisk i Navision eller i SAP, og oplysninger

herfra føder virksomhedens regnskab i Statens Koncernsystem (SKS).

SKS-regnskabet er virksomhedens eksterne regnskab, som virksomheden godkender

over for departementet.

Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virk-

somheder på ministerområdet. Departementerne godkender årligt ministerområderegn-

skaberne over for Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Årsrapporten indeholder bl.a. tal fra SKS-regnskabet og regnskabsmæssige forklarin-

ger i relation til bevillingskontrollen. Årsrapporten afsluttes med ledelsens og departe-

mentets påtegning af regnskabet.



380. Regnskabsoplysningerne i årsrapporten bør være identiske med SKS-regnskabets

omkostningsbaserede drift og status. Regnskabsoplysningerne kan afvige, hvis virksom-

heden foretager korrektioner i årsrapportens regnskabstal. Der er krav om, at eventuelle

differencer mellem SKS-regnskabet og årsrapporten skal forklares i årsrapporten. Even-

tuelle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

166

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

Bruttoudgifter og -indtægter

381. Oplysningerne om ”Bruttoindtægter” og ”Bruttoudgifter i alt” under de enkelte minister-

områder i kap. IV er hentet fra statsregnskabets artsoversigter, der er placeret under ”A. Over-

sigter” under de enkelte paragraffer (ministerområder) i statsregnskabet.

Oplysningerne om ”Finansiel væsentlighed” i tabellerne under de enkelte ministerområder er

en sammenlægning af ”Bruttoindtægter” og ”Bruttoudgifter i alt” fordelt på den enkelte virk-

somhed.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

167

Bilag 1. Oversigt over fortsatte sager fra tidligere

beretninger om revisionen af statsregnskabet

Bilaget indeholder en samlet oversigt over de, sager Rigsrevisionen har omtalt i tidligere

beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, og hvor sagen endnu ik-

ke er afsluttet. Bilaget indeholder endvidere en enkelt sag fra en beretning i 2013 (beretning

til Statsrevisorerne om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement),

som Rigsrevisionen har lovet at følge i regi af en kommende beretning om revisionen af

statsregnskabet.

Rigsrevisionen vurderer fremdriften i sagerne hvert år. Rigsrevisionen bringer kun en om-

tale af sagen i indeværende beretning, hvis det vurderes, at der er afgørende nyt i sagen,

fx hvis det vurderes af sagen kan lukkes, eller hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig

fremdrift i sagen.

Forhold, der skal følges

Forbehold for værdiansættelsen

af Udenrigsministeriets anlægs-

aktiver

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 148.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 170.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt.17.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 173-174.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, afsnit IV.B.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 53.



Notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 62.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 164.



Notat til Satsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 90.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 191.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 36-54.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 5.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 183.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 55-85.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 6-10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 187.

Status

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Uregelmæssigheder i projekt-

forvaltningen i Dansk Center

for Internationale Studier og

Menneskerettigheder

Den videre implementering af

Statens It/utilstrækkelig priorite-

ring af forbedring af it-sikkerhe-

den i Statens It

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Status på den statslige koncern-

styring

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Indbetaling af pensionsbidrag

til tjenestemænd

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

168

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Statslige virksomheders styring af

it-sikkerheden efter overgangen

til Statens It/manglende færdig-

gørelse af fællesoffentlig stan-

dard for styring af it-sikkerheden

efter overgangen til Statens It.

Manglende kvalitet i regnskabs-

aflæggelsen i Statens Admini-

stration

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 97-120.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 85-87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 192.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 160.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 18.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 185.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 162.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 89.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 189-190.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 166-167.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 186.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 172.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 195.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 172.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 196.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, pkt. 157-163.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 164-167.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 93-95.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 181.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 206.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 168-170.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 53.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 96.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 213.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 101.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 182.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 212.

Status

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Manglende kvalitet i regnskabs-

aflæggelsen i Statens It

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Forældede it-systemer i Statens

Administration

Supplerende oplysning om fejl

vedrørende departementets

kapitalindskud

Supplerende oplysning om

garantiforpligtelser

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

SKATs indsats over for

skatterestancerne

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

SKATs fusion af inddrivel-

sesområdet.

Centralregisteret for Motor-

køretøjer

(overgang fra CRM3 til DMR)

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Værdiansættelse af SKATs

tilgodehavender

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

169

Forhold, der skal følges

Forbehold for en række fejl i

statusposter på § 38

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 179.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 210.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 180.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 211.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 192-194.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 18.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 113-114.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 20.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 191-192.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 31.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 224.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 115-118.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 21.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 193-194.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 32.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 225.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 129.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 189.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 29.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 227.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 195-197.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 33.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 228.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, pkt. 205-209.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 22-23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 212-220.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 pkt. 20-21.



RS (16/10) pkt. 137-140 og 143-147.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 29a.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 201-202.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 35-36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 231 og 233.

Status

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Supplerende oplysning om

ændret regnskabspraksis

på § 38

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Styrkelse af Justitsministeriets

økonomistyring

Bogføringstekniske korrektioner

af egenkapitalen i politiets ud-

gifts- og omkostningsbaserede

regnskaber

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

politireformen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Systemunderstøttelse af løn

hos politiet/Rigspolitiets manu-

elle lønberegninger og politiets

implementering af planlægnings-

systemet POLVAGT

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Hjemmel til afholdelse af mer-

udgifter på 3 konti

Problemer med indkvarterings-

systemet ISYS

Supplerende oplysning om op-

hør af et projekt om udvikling af

et nyt sagsbehandlingssystem til

politiet (POLSAG)

Kriminalforsorgens vagtplanlæg-

ning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om po-

litiets it-system POLSAG.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Supplerende oplysning om til-

sidesættelse af vedtægterne

for Rådet for Sikker Trafik

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Styrkelse af økonomistyringen

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

forsvarets økonomistyring.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

170

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Forsvarskommandoens regn-

skabspraksis

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 150.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 203.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 236.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 204.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 237.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 152.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 238.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 157.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 28.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 238.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 207.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 214.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 39.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 257.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 216.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 185.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 32.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 228.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 46.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 263.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 187.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 33.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 225.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 267.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 222-223.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 43.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 266.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 226.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 45.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 268.

Status

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Regnskabsprocesser i Forsvaret

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Ledelsesinformation mv. i For-

svarets Materieltjeneste

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Projektstyringsværktøj til For-

svarets Materieltjeneste

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Status på Forsvarskommandoens

gennemgang af pensionsforhold

for civilansatte

Afstemning af statuskonto ved-

rørende refusion til kommuner

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Departementets tilskudsforvalt-

ning kunne forbedres

Varelagre hos Statens Serum

Institut

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Tilskud til forbedring af forholdene

for mennesker med sindslidelser

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Supplerende oplysning om svage

forretningsgange og interne kon-

troller i departementet og Læge-

middelstyrelsen

Manglende bevillingsmæssig

hjemmel til overførsel af 10 mio.

kr. fra CPR-administrationen til

departementet

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

171

Forhold, der skal følges

Forsinket regnskabsmæssig af-

slutning af tilskudssager i Styrel-

sen for Forskning og Innovation

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 243-246.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 50.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 280.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 360.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 239.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 294.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 233.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 255.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 52-53.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 292.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 258-259.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.



Beretning til Statsrevisorerne om møde- og repræsentationsud-

gifter i Kulturministeriets departement.



Notat til Statsrevisorerne af 26. juni 2013



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 280-282.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 60-62.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 314.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 284.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 65.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 447.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 295-298.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 455-61.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 45.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 288-91.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 50.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 299.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 68.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 327.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 300.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 69.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 325.

Status

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Overtrædelse af EU’s udbudskrav

i SU-styrelsen (erstatningskrav

på 9,2 mio. kr.)

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Supplerende oplysning om svage

forretningsgange og interne kon-

troller i regnskabsforvaltningen

(manglende afstemning af status-

relaterede poster i Ministeriet for

Børn og Undervisning)

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Uens disponeringsregler ved de

statslige selvejende institutioner

Møde- og repræsentationsudgifter

i Kulturministeriets departement

Forbehold for fuldstændigheden

af balancen og supplerende op-

lysning om eventualforpligtelse

vedrørende verserende retssager

i Naturstyrelsen

Mangelfuld lønadministration i

Naturstyrelsen

FødevareErhvervs regnskab

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Følges i regi af de årlige

beretninger om revisionen

af EU-midler i Danmark.

Debitor- og rykkeradministration

i Fødevarestyrelsen

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Voldgiftssag om et nyt fiskeri-

kontrolskib

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

172

OVERSIGT OVER FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN

AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Banedanmarks køb og anvendelse

af konsulentydelser

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 307.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 313.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 75.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 337.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 304.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 70.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 339.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 306-308.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 310-312.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 74.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 336.

Status

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Manglende EU-udbud ved køb af

konsulentydelser i departementet

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Svage interne kontroller på lønom-

rådet i Banedanmark Produktion

Fejl i Banedanmarks infrastruktur-

balance

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at sagen kan

afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

ORDLISTE

173

Bilag 2. Ordliste

DAU-saldoen

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo. Saldoen viser forskellen mellem de

samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som sta-

tens driftsresultat.

Erklæringen eller påtegningen indeholder Rigsrevisionens samlede konklusion vedrøren-

de revisionen af en virksomhed. Hvis virksomheden er inden for statsregnskabet, bruges

betegnelsen erklæring. Hvis virksomheden er uden for statsregnskabet, bruges primært

betegnelsen påtegning.

Erklæringen/påtegningen omhandler følgende 2 elementer:



Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?



Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispo-

sitioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis?

Rigsrevisionen reviderer også virksomhedens årsrapport og kontrollerer, om årsrappor-

tens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende. Endelig revide-

rer Rigsrevisionen udvalgte forvaltningsområder, hvor det som led i årsrevisionen under-

søges, om forvaltningen er hensigtsmæssig inden for den enkelte virksomhed eller på

tværs af flere virksomheder. Hvis revisionen af årsrapporten eller forvaltningen giver an-

ledning til forbehold, vil det fremgå af erklæringen eller påtegningen.

Den tilhørende revisionsberetning eller det tilhørende protokollat indeholder en sammen-

fatning af de væsentligste revisionsresultater vedrørende regnskabsåret.

Erklæring/påtegning

Forbehold

Forbehold anvendes til at henlede opmærksomheden på forhold om regnskabet, årsrap-

porten eller forvaltningen i øvrigt.

Forbehold for regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed eller forvaltningen i øvrigt

afgøres på baggrund af en samlet væsentlighedsbetragtning. Forbehold skal tages, hvis

de konstaterede fejl og mangler er udtryk for generelle tilstande på det undersøgte om-

råde eller på væsentlig måde påvirker virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse,

økonomistyring og/eller opgavevaretagelse.

Hensættelser

Hensættelser optages på balancen til dækning af en retslig eller faktisk forpligtelse. For-

pligtelsen skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted, men hvor man ik-

ke kender udgiften, fx:



en tabsgivende aftale/kontrakt



fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles



hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.

It-sikkerhed

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgænge-

lighed, fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod

vand- og brandskade) samt kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Statsrevisorerne beretning SB18/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012

174

ORDLISTE

Primokorrektioner

Rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressortændringer og

overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primokorrek-

tioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der ellers vil-

le opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har således

indflydelse på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirkning på staten.

Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har én

eller flere bevillinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber og dermed statsregn-

skabet bygger på både udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabstal:

Omkostningsbaserede regnskabsprincipper har til formål at synliggøre de samlede om-

kostninger ved at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørel-

se indeholder regnskabet en balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, herun-

der formue og tilgodehavender) og passiver (gæld). Princippet er, at de samlede omkost-

ninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen falder. Fx afspejles investerin-

ger som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkostningsbaserede prin-

cipper er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de traditionelle

udgiftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkostnings-

baserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kulturarv,

som ikke skal sælges.

Udgiftsbaserede regnskabsprincipper fokuserer på indtægter og udgifter i perioden og

har traditionelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og in-

ternationalt. Princippet er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemt

at opgøre forbruget i forhold til bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindre

forskydninger i tidspunktet for, hvornår en betaling falder, kan påvirke periodens resultat

signifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte retserhvervelsesprincip, hvorved ud-

gifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et retsligt eller faktisk krav på

beløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regnskaber afspejler

imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer. Udgifts-

baserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Danmark er

der derfor indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i staten.

De områder, hvor der fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper, er fx

lovbundne bevillinger (overførselsindkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret og SKAT.

Regnskabsprincipper

Supplerende oplysning

Supplerende oplysninger anvendes til at henlede opmærksomheden på forhold om regn-

skabet, årsrapporten eller forvaltningen i øvrigt. Supplerende oplysninger om regnskabets

rigtighed, dispositionernes lovlighed eller forvaltningen i øvrigt afgøres på baggrund af en

samlet væsentlighedsbetragtning. Der afgives supplerende oplysning (frem for at tage

forbehold), hvis de konstaterede fejl og mangler kun er fundet på en begrænset del af det

undersøgte område eller kun påvirker en afgrænset del af virksomhedens regnskabsaf-

læggelse, økonomistyring og/eller opgavevaretagelse.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabs-

mæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbe-

kendtgørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisor-

lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4



regioner og kommuner.

Virksomhed

Økonomiservicecentret (ØSC)

ØSC varetager administrationen af løn og regnskab for 162 lønkunder og 144 regnskabs-

kunder i statslige og selvejende institutioner. Centret er organisatorisk placeret i Statens

Administration under Finansministeriet. Centret blev dannet i 2008 og var fuldt udbygget

i sommeren 2010.

En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret.

Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende revision

efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af årsrappor-

ten og bevillingskontrol.

Årsrevision