Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

Forsvarsudvalget 2016-17
SB 16 13
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

Danmarks indsats i Arktis

Juni 2018

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012)

12. juni 2018

RN 704/18

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Danmarks indsats i Arktis, som blev

indledt med en beretning i 2013. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne

af 21. februar 2014 og af 1. november 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

De danske myndigheder har fortsat arbejdet på at forbedre indsatserne for havmiljøet

og havmiljøberedskabet i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færøerne og Grøn-

land.

Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets arbejde med at styrke opgaveløsningen

og havmiljøberedskabet i Arktis tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder ligeledes For-

svarsministeriets arbejde med at fastsætte og opfylde mål for havmiljøanråb tilfreds-

stillende. Endelig finder Rigsrevisionen opdateringen af retsgrundlaget for beskyttelse

af havmiljøet tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer, at disse 3 dele af sagen kan

afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Forsvarsministeriets arbejde med at styrke opgaveløsningen og havmiljøbered-

skabet i Grønland følger anbefalingerne fra Forsvarsministeriets analyserappor-

ter. Således vil Danmarks fremtidige havmiljøberedskab i Grønland være egnet

til arktiske forhold, kunne ibrugtages hurtigt andre steder i Grønland og bestå af

forskellige bekæmpelsesmetoder, hvorfra den mest hensigtsmæssige metode

kan vælges. Forsvarsministeriet har endvidere afklaret forventningerne til dansk

assistance til Grønland i tilfælde af omfattende forurening inden for 3 sømil.

Forsvarsministeriets målfastsættelse og målopfyldelse understøtter nu en ind-

sats mod de skibe, der indebærer størst risici for mennesker og miljø i Grønland.

Forsvarsministeriet har indfriet de kvantitative og risikofokuserede kvalitative mål

i både 2016 og 2017.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018



Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag til opdatering af retsgrundlaget for be-

skyttelse af havmiljøet i Grønland blev vedtaget ultimo 2017 uden ændringer.

Grønlands Landsting, Inatsisartut, havde inden da tilsluttet sig lovforslaget i maj

2017. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018. Dermed har miljø- og fødevaremi-

nisteren bl.a. fået bemyndigelse til at fastsætte yderligere regler via bekendtgø-

relser, så fremtidige internationale regler som udgangspunkt kan implementeres

på en enkelt måde.

Rigsrevisionen konstaterer, at der endnu ikke foreligger en ny plan for Geodatasty-

relsens produktion af grønlandske søkort, og at der ikke er færdiggjort grønlandske

søkort i 2016 eller i 2017. Det vides derfor ikke, hvornår det sidste af de 73 oprin-

deligt planlagte søkort kan leveres. Geodatastyrelsen vurderer, at produktionen frem

til udgangen af 2020 vil være under genetablering.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 reste-

rende søkort, herunder etableringen af et nyt produktionssystem hos Geodata-

styrelsen efter udflytningen.

SAR-beredskabet

(Search

And Rescue) er eftersøgnings-

og redningsberedskabet.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2013 en beretning om Danmarks indsats i Arktis. Be-

retningen handlede om de danske myndigheders indsatser for sikker sejlads, SAR-bered-

skabet samt havmiljø og havmiljøberedskab i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færø-

erne og Grønland.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det foruroligende, at Danmarks

indsats ikke i alle tilfælde var tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som føl-

ger af den øgede sejlads i de grønlandske farvande.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Statsministeriets præcisering af ansvarsforde-

lingen mellem Justitsministeriet og Forsvarsmini-

steriet for eftersøgnings- og redningsberedskabet

(SAR).

2. Erhvervs- og Vækstministeriets implementering

af skærpede nationale tiltag og løbende afklaring

af, hvordan internationale og nationale tiltag bedst

kan forebygge skibsulykker i de grønlandske far-

vande.

3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbej-

de med at sikre, at produktionen af søkort for Grøn-

land følger den fastlagte plan frem mod målet om

73 søkort i 2018 (Geodatastyrelsen overgik fra Mil-

jøministeriet til Energi-, Forsyning- og Klimamini-

steriet i juni 2015).

4. Forsvarsministeriets kontrol med skibe i grøn-

landske farvande ved at gennemføre havmiljøan-

råb.

5. Forsvarsministeriets initiativ for at få havmiljø-

specialister ombord på Forsvarets skibe i Arktis og

ministerens initiativer – baseret på resultaterne af

analysen af opgaveløsningen i Arktis – på SAR-

området og til bekæmpelse af havmiljøforurening.

6. Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af be-

hovet for opdatering af retsgrundlaget for beskyt-

telse af havmiljøet, herunder om Miljø- og Fødeva-

reministeriet og Forsvarsministeriet vurderer, om

opfølgningen på havmiljøanordningen kan styrkes.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 21. februar 2014.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 1. november 2016.

Behandles i dette notat.

Første del af opfølgningspunktet om ombordværen-

de havmiljøspecialister er afsluttet i forbindelse med

notat til Statsrevisorerne af 1. november 2016. Sid-

ste del af punktet behandles i dette notat.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Ministeriernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets, Forsvarsmini-

steriets og Miljø- og Fødevareministeriets initiativer i forhold til de udestående opfølgnings-

punkter. Gennemgangen er baseret på møder med og materiale fra ministerierne.

7. Vi har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 1. november 2016 fulgt områderne

ved materialegennemgang og har løbende været i dialog med ministerierne. Vi har afventet

de initiativer, som Forsvarsministeriet vil sætte i værk på baggrund af analyserne, hvilket bl.a.

hænger sammen med Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af behovet for en opdatering

af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet. Endelig har vi afventet en opfølgning på, om

Geodatastyrelsens produktionssystem til søkort blev genetableret efter udflytningen, så må-

let om at producere de resterende 41 søkort kunne indfries.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets produktion af søkort for Grønland

8. Statsrevisorerne bemærkede, at det med de ændrede risici var særligt væsentligt, at de

danske myndigheder styrkede de forebyggende indsatser i Arktis.

Søkortlægning

Nye søkort udarbejdes på ba-

sis af ældre søkort og nye sø-

opmålinger, nye landkort over-

kystlinjen samt indberetninger

fra myndigheder og borgere om

ændringer af forhold til søs.

Derved bliver søkortene mere

nøjagtige. Derefter kan de bru-

ges til GPS-baseret navigation,

som de ældre kort ikke under-

støtter.

9. Det fremgik af beretningen, at Geodatastyrelsen (tidligere Miljø- og Fødevareministeriet

nu Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet) opdaterer og udarbejder nye søkort for bl.a. at

undgå skibsulykker i de grønlandske farvande. Produktionen skulle øges væsentligt for at nå

det fastsatte mål om 73 søkort i 2018. Forudsætningen for at nå målet var et nyt produktions-

system, som fortsat krævede udvikling. Styrelsen ville prioritere udviklingen af dette produk-

tionssystem for at sikre, at målet om de 73 nye søkort i 2018 kunne nås.

10. Miljøministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Geodatastyrelsens produk-

tionssystem løbende blev optimeret for at opnå en gradvist øget produktion pr. år frem mod

2018.

11. I notat til Statsrevisorerne af 1. november 2016 konstaterede Rigsrevisionen, at samar-

bejdsaftalen mellem Geodatastyrelsen og Grønlands Selvstyre om levering af søkort var un-

der genforhandling. Det skyldtes, at produktionsmålet for 2018 på grund af udflytningen til

Aalborg i 2016 ikke kunne nås. Rigsrevisionen ville fortsat følge Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 resterende søkort, herunder genetable-

ringen af produktionssystemet efter udflytningen.

12. Der foreligger ikke en ny produktionsplan, men den danske stat og Grønlands Selvstyre

indgik den 29. august 2017 en hensigtserklæring om en revideret plan for søkortlægning i

Grønland. Det fremgår bl.a. af hensigtserklæringen, at der skal udarbejdes en ny troværdig

produktionsplan inden udgangen af 2018 for de resterende 41 grønlandske søkort. I hen-

sigtserklæringen står der også, at produktionen frem til udgangen af 2020 vil være under

genetablering og derfor vil være lavere end i den efterfølgende periode.

Søkort i papirformat og i

elektronisk format

Et søkort skulle efter aftalen

med Grønlands Selvstyre leve-

res både i papirformat og i elek-

tronisk format. Papirformatet

har været styrende for proces-

sen og for drøftelser mellem

Geodatastyrelsen og selvsty-

ret om den årlige produktion.

Det elektroniske format produ-

ceres normalt få måneder efter

papirformatet.

13. Efter beslutningen om udflytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg opsagde 14 ud af

15 medarbejdere deres stillinger. Kontoret, der producerer grønlandske søkort, har fra au-

gust 2017 været fuldt bemandet – bl.a. med nye udenlandske medarbejdere. Energi-, For-

synings- og Klimaministeriet har oplyst, at de udenlandske medarbejdere har relevante

kompetencer inden for produktion af søkort. Produktion af søkort kræver imidlertid speci-

fikke kompetencer, der normalt oparbejdes ved sidemandsoplæring i et 3-5 årigt forløb. Det

gælder bl.a. den kvalitetskontrol, som skal sikre, at kritiske informationer om skær og dyb-

der er korrekt angivet i kortene. Geodatastyrelsen har oplyst, at man i forbindelse med op-

læringen af nye medarbejdere har fortsat arbejdet med digitalisering af søkort fra tiden før

udflytningen og forberedt de data, som vil indgå i de nye søkort, men der har ikke været

de nødvendige kompetencer og resurser til at færdiggøre nye grønlandske søkort i 2016

og 2017.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

14. Tabel 1 viser status primo 2018 på produktion af søkort efter den oprindelige aftale med

Grønlands selvstyre. Tabellen er markeret med grå i den periode, hvor samarbejdsaftalen

har været under genforhandling.

Tabel 1. Geodatastyrelsens planlagte og realiserede produktion af søkort for at opfylde samarbejdsaftalen fra 2009

2008

Planlagt sø-

kortproduktion

Realiseret sø-

kortproduktion

Realiseret

i alt

Samlet efter-

slæb +/÷

2009

2010

2011

2012

÷1

2013

÷5

2014

÷4

2015

÷5

2016

2017

2018

I alt

Aftale under genforhandling

De søkort, der er produceret i perioden 2008-2009, er omfattet af aftalen med Grønlands Selvstyre.

Geodatastyrelsen oplyste efter beretningens færdiggørelse i 2013, at der kun forventedes at blive udgivet 2 søkort i 2013.

Aftalen er i 2016 kommet under genforhandling, og udviklingen i det samlede efterslæb pr. år er derfor ikke relevant.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Geodatastyrelsen.

15. Det fremgår af tabel 1, at Geodatastyrelsen i perioden 2008-2017 har produceret 32 ud

af de 73 søkort, der skulle leveres ved udgangen af 2018 i forhold til den oprindeligt plan-

lagte produktion. Det fremgår også, at styrelsen ikke har produceret søkort siden udflytnin-

gen i 2016. Geodatastyrelsen har oplyst, at det er deres vurdering, at der fortsat vil gå nog-

le år, inden de nye medarbejdere i fuldt omfang kan varetage produktionen af søkort over

Grønland. Det fremgår af styrelsens mål- og resultatplan, at 2 søkort forventes færdiggjort i

2018.

Geodatastyrelsen har også oplyst, at der er truffet beslutning om at indføre ét fælles pro-

duktionssystem i Geodatastyrelsen til produktion af søkort. I dag foretages produktionen

af søkort over de danske og grønlandske farvande i 2 forskellige systemer. Formålet med

ét produktionssystem er bl.a. at effektivisere produktionen ved fx at undgå parallelle pro-

duktionslinjer og mange manuelle processer. Således vil de 2 søkortområder nemmere

kunne dele medarbejderresurserne og samarbejde om systemudvikling og kompetenceop-

bygning. Geodatastyrelsen forventer at sende produktionssystemet i udbud i 2. kvartal

2018. Styrelsen har oplyst, at det vil være muligt at benytte eksterne konsulenter til dele af

produktionen eller modtage udvidet støtte fra den valgte systemleverandør, hvis implemen-

teringen af et nyt produktionssystem skulle medføre en væsentlig forsinkelse i produktio-

nen af grønlandske søkort.

16. Vi kan konstatere, at der endnu ikke foreligger en ny plan for produktionen af grønland-

ske søkort, men at der er indgået en hensigtserklæring mellem den danske stat og Grøn-

lands Selvstyre om, at en ny produktionsplan skal være klar inden udgangen af 2018. Det

vides derfor endnu ikke, hvornår de resterende 41 ud af de 73 oprindeligt planlagte søkort

kan leveres. Rigsrevisionen kan konstatere, at udflytningen har haft negative konsekven-

ser for Geodatastyrelsens produktion. Vi kan også konstatere, at der ikke er færdiggjort nye

grønlandske søkort i 2016 eller i 2017, og at Geodatastyrelsen vurderer, at produktionen

frem til udgangen af 2020 vil være under genetablering. Rigsrevisionen vil fortsat følge

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 resterende sø-

kort, herunder etableringen af et nyt produktionssystem efter udflytningen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

Havmiljøanordningen

Havmiljøet i Grønlands eksklu-

sive økonomiske zone var re-

guleret af anordning nr. 1035

af 22. oktober 2004 om ikraft-

træden for Grønland af lov om

beskyttelse af havmiljøet. An-

ordningen kaldes havmiljøan-

ordningen.

Havmiljøet i Grønlands eksklu-

sive økonomiske zone er siden

1. januar 2018 blevet reguleret

af lov nr. 1534 af 19. december

2017 om beskyttelse af havmil-

jøet i den eksklusive økonomi-

ske zone ved Grønland.

Forsvarsministeriets kontrol med skibe i grønlandske farvande

17. Statsrevisorerne bemærkede, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet og

håndhæve havmiljøanordningen i Grønland havde været utilstrækkelig. Statsrevisorerne

kritiserede, at Forsvaret, siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004, ikke havde kon-

trolleret, om reglerne blev overholdt, fx via forebyggende kontrol med, om skibe overholdt

reglerne for transport med forurenende stoffer.

18. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at der fra september 2013

var indført forebyggende kontrol af skibe i grønlandske farvande ved havmiljøanråb. For-

svarsministeriet har yderligere oplyst, at ved et havmiljøanråb bliver et handelsskib eller et

fiskeskib i grønlandske farvande, der er større end 150 bruttotons, kontaktet af Arktisk Kom-

mandos skibe eller fly. Rigsrevisionen ville følge forsvarsministerens kontrol med gennem-

førelse af havmiljøanråb af skibe i grønlandske farvande.

19. I notat til Statsrevisorerne af 1. november 2016 fandt Rigsrevisionen det tilfredsstillende,

at Forsvarsministeriet havde iværksat forebyggende havmiljøanråb af skibe. Rigsrevisionen

konstaterede, at ministeriet løbende arbejdede med at fokusere indsatsen mod de skibe,

der indebærer størst risici for mennesker og miljø, og var enig i, at dette fremadrettet burde

afspejles i målsætningerne i resultatkontrakten. Rigsrevisionen ville derfor fortsat følge For-

svarsministeriets målfastsættelse og målopfyldelse.

Målfastsættelse

20. Værnsfælles Forsvarskommando har siden 2014 opjusteret resultatkontraktens mål

for antal gennemførte havmiljøanråb af alle handels- og fiskeskibe inkl. tankskibe og kryds-

togtsskibe over 150 bruttotons i grønlandske farvande. Målet er således steget fra 5 % i

2014 til 80 % i 2017. Forsvarsministeriet har oplyst, at Værnsfælles Forsvarskommando

med udgangspunkt i Forsvarets havmiljørisikoanalyse prioriterer at anråbe skibe, der re-

præsenterer en forøget fare i relation til havmiljø, og skibe, der befinder sig i områder med

forhøjet risiko for oliespild. Derfor har Værnsfælles Forsvarskommando fra 2017 også ind-

ført mål om, at 95 % af alle tankskibe og 95 % af alle maskindrevne skibe over 10.000

bruttotons skal anråbes.

Målopfyldelse

21. Både i 2016 og 2017 levede Værnsfælles Forsvarskommando op til målene om gen-

nemførte havmiljøanråb. Endvidere opfyldte Værnsfælles Forsvarskommando målene om

antal kontroller med tankskibe og maskindrevne skibe over 10.000 bruttotons.

22. Vores gennemgang af havmiljøanråbene foretaget af Arktisk Kommando i perioden

2016-2018 har vist, at der har været en manglende stringens i forbindelse med registre-

ring af de anråbte skibes position. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund

heraf har præciseret, at fremtidige registreringer skal ske, når anråbet foretages. Vores gen-

nemgang har også vist, at hvor det tidligere udelukkende var Arktisk Kommandos skibe og

fly, der havde til opgave at foretage anråbene, foretages de nu næsten udelukkende af den

vagthavende officer over radio fra land. Ministeriet har oplyst, at det skyldes operationsområ-

dets omfattende størrelse set i relation til antallet af indsatte skibe og fly, og at anråb fra land

giver en bedre prioritering og anvendelse af resurserne set i forhold til Arktisk Kommandos

samlede opgaveløsning. Ministeriet vurderer ikke, at metoden har haft indflydelse på kvali-

teten af anråbene. Ministeriet har herudover oplyst, at havmiljøanråb fortsat gennemføres

fra skibe og fly i relevant omfang.

23. Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets indsats med at overvåge havmiljøet og hånd-

hæve havmiljøanordningen i Grønland tilfredsstillende. Ministeriets målfastsættelse og mål-

opfyldelse understøtter nu en fokuseret indsats mod de skibe, der indebærer størst risici

for mennesker og miljø i Grønland. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Havmiljøanråb

er Forsvarets

mulighed for at kalde et skib op

for at indhente oplysninger om

skibet, herunder dets last og

oliejournal.

Værnsfælles Forsvarskom-

mando

er Forsvarets overord-

nede militære myndighed. Den

består af 5 stabe og 2 komman-

doer, heriblandt Arktisk Kom-

mando.

Arktisk Kommando

er en ter-

ritorial kommando med et an-

svarsområde, der strækker sig

fra farvandet omkring Færø-

erne i øst, fra Grønlandshavet

og det Arktiske Hav i nord, hen-

over Danmarksstrædet og Ir-

minger Havet til Davidsstrædet

og Baffin Bugten mellem Ca-

nada og Grønland.

Arktisk Kommando løser føl-

gende opgaver:



det militære forsvar af

Grønland og Færøerne

overvågnings- og suve-

rænitetshævdelse

fiskeriinspektion

eftersøgnings- og red-

ningstjeneste

miljøovervågning

forureningsbekæmpelse

søopmåling

diverse støtteopgaver for

det civile samfund.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

Forsvarsministerens initiativer på SAR-området og bekæmpelse af havmiljøforurening

24. Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvaret ikke havde vurderet risikoen for forurening af

havmiljøet i rigsfællesskabets dele af Arktis, og at Forsvaret ikke havde sikret tilstrækkeligt

uddannet personel og udstyr til at varetage kontrolopgaven. Statsrevisorerne fandt det sær-

ligt væsentligt, at Forsvaret sikrer, at det udstyr, der er placeret i Danmark, og som skal an-

vendes i Arktis til SAR og til bekæmpelse af forurening af havmiljøet, er egnet til arktiske

forhold.

25. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at havmiljø ville indgå i en

analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis, der også ville omfatte en vurdering

af udstyret til bekæmpelse af forurening i arktiske forhold, herunder placeringen af udstyret

og reaktionstiden for at få udstyret til ulykkesstedet. Ministeren oplyste også, at der sidelø-

bende ville blive udført en risikoanalyse for havmiljøet i Grønland. Begge analyser forven-

tedes afsluttet inden udgangen af 2014. Ministeren oplyste endvidere, at udvalgt personale

havde gennemført supplerende uddannelse, og at der fremadrettet ville være uddannede

havmiljøspecialister tilknyttet alle Forsvarets skibe i Arktis.

26. Rigsrevisionen fandt det i notat til Statsrevisorerne af 1. november 2016 tilfredsstillende,

at Forsvarsministeriet havde uddannet havmiljøspecialister, som er del af besætningen på

Forsvarets skibe. Rigsrevisionen konstaterede også, at ministeriets fremtidige opgaveløs-

ning og havmiljøberedskab tager udgangspunkt i et analysearbejde, der har været forsin-

ket. Rigsrevisionen ville derfor fortsat følge Forsvarsministeriets arbejde med at styrke op-

gaveløsningen og havmiljøberedskabet i Arktis.

Styrket havmiljøberedskab

27. Efter færdiggørelsen af analysearbejdet har Forsvarsministeriet vedtaget et oplæg til

havmiljøberedskab i Grønlands eksklusive økonomiske zone. Oplægget følger de anbefa-

linger, som fremkom af Forsvarsministeriets analyserapporter, fx risikoanalysen for havmil-

jøet i Grønland. Dermed kan Værnsfælles Forsvarskommando nu investere i materiel, der

kan være fundamentet i det fremtidige danske havmiljøberedskab i Grønland. Oplægget

indebærer, at materiellet sammensættes af en kombination af forureningsbekæmpelses-

materiel, der er mobilt, egnet til arktiske forhold og kan oplagres i Grønland.

Nye initiativer

28. Forsvarsministeren og Grønlands nuværende departement for natur og miljø har i marts

2017 indgået en principaftale om forureningsbekæmpelse i farvandene ved Grønland (ud

til 3 sømil). Ifølge principaftalen kan Grønlands Selvstyre i tilfælde af omfattende forurening

med olie og kemikalier i farvande ved Grønland anmode den danske stat om at bekæmpe

forureningen, og den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og af-

holde udgifterne til bekæmpelsen heraf. Forsvarsministeriet har oplyst, at Værnsfælles For-

svarskommando arbejder på et oplæg, der kan imødekomme principaftalen, så Forsvaret

også kommer i besiddelse af eller får adgang til materiel, der kan bekæmpe forurening tæt

på kysten, fx på lavt vand.

29. Rigsrevisionen finder Forsvarets arbejde med at styrke opgaveløsningen og havmiljø-

beredskabet i Grønland tilfredsstillende. Således vil Danmarks fremtidige havmiljøbered-

skab i Grønland være egnet til arktiske forhold, kunne indsættes hurtigt andre steder i

Grønland og kunne bestå af forskellige bekæmpelsesmetoder, hvorfra det bliver muligt at

vælge den mest hensigtsmæssige metode. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstil-

lende, at Forsvarsministeriet har afklaret forventningerne til dansk assistance til Grønland i

tilfælde af omfattende forurening inden for 3 sømil. Rigsrevisionen vurderer derfor, at den-

ne del af sagen kan afsluttes.

Grønlands eksklusive øko-

nomiske zone

udgør området

fra 3 til 200 sømil fra land. I

denne zone har Miljø- og Fø-

devareministeriet det lovgiv-

ningsmæssige ansvar. For-

svarsministeriet har ansvaret

for at bekæmpe olie- og kemi-

kalieforurening.

Grønland har overtaget hav-

miljøopgaverne inden for sø-

territoriet, dvs.

de indre terri-

torialfarvande og ud til 3 sø-

mil.

Her har Grønlands Selv-

styre ansvaret for lovgivningen

på havmiljøområdet og for at

bekæmpe forurening af hav-

miljøet. Grønlands Selvstyre

kan dog anmode danske myn-

digheder om at bistå med at

bekæmpe forurening.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 13: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2018

Miljø- og fødevareministerens opdatering af retsgrundlaget for havmiljøet

30. Statsrevisorerne fandt det i kraft af de ændrede risici særligt væsentligt, at de danske

myndigheder styrkede de forebyggende indsatser.

31. Miljøministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministeriet ville i gang med

at vurdere, om der var behov for ændringer i retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet i

Grønland. Der blev i den forbindelse igangsat et arbejde med at afklare myndighedskom-

petencerne i relation til havmiljøområdet i Grønland. Rigsrevisionen ville derfor følge udvik-

lingen i miljøministerens (nu miljø- og fødevareministerens) vurdering af behovet for opda-

tering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet. Rigsrevisionen forventede i den sam-

menhæng, at miljøministeren sammen med forsvarsministeren vurderede, om opfølgnin-

gen på havmiljøanordningen kunne styrkes.

32. Rigsrevisionen fandt i notat til statsrevisorerne af 1. november 2016 Miljø- og fødevare-

ministeriets initiativ til opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet tilfredsstil-

lende. Rigsrevisionen kunne konstatere, at ministeriet havde foretaget en gennemgang af

reglerne om tilsyn og miljøberedskab, og at ansvaret nu var klarere beskrevet. Rigsrevisio-

nen ville følge vedtagelsen af loven.

Inatsisartut

er Grønlands fol-

kevalgte forsamling (Landstin-

get).

33. Rigsrevisionen kan konstatere, at Inatsisartut tilsluttede sig lovforslaget i maj 2017, og

loven blev vedtaget ultimo 2017 uden ændringer til lovforslaget og trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2018. Dermed har miljø- og fødevareministeren bl.a. fået bemyndigelse til at fast-

sætte yderligere regler via bekendtgørelser, så fremtidige internationale regler som ud-

gangspunkt kan implementeres på en enkelt måde. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund, at lovgivningen understøtter en styrkelse af de danske myndigheders forebyggende

indsatser, og at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm