Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

Forsvarsudvalget 2012-13
SB 16 1
Offentligt

16/2012

Beretning om

Danmarks indsats i Arktis

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

16/2012

Beretning om

Danmarks indsats i Arktis

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Statsministeren, udenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, ministeren for forsk-

ning, innovation og videregående uddannelser, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegø-

relse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned

–

i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-412-4

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 11. september 2013

BERETNING OM DANMARKS INDSATS I ARKTIS

Danmark løser opgaver vedrørende eftersøgning, redning, sejladssikkerhed og hav-

miljø i rigsfællesskabets dele af Arktis

–

Færøerne og Grønland.

Disse opgaver udfordres

af Arktis’ vanskelige klima og af det forhold, at sejladsen i de

arktiske farvande er øget de senere år. Det skyldes, at klimaforandringerne gør det

muligt at sejle i farvande, som tidligere var dækket af is. Øget krydstogtsturisme og

øget sejlads i forbindelse med olieefterforskning, havundersøgelser mv. øger risikoen

for ulykker og forurening fra skibe, fx olieudledning.

Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Danmarks indsats ikke i alle tilfæl-

de er tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som følger af den øge-

de sejlads i de grønlandske farvande.

Statsrevisorerne finder, at der er behov for en styrket koordination og en klarere an-

svarsfordeling mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i forbindelse med red-

nings- og beredskabsindsatsen (SAR).

Statsrevisorerne finder, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet og

håndhæve havmiljørådgivningen i Grønland har været utilstrækkelig.

Statsrevisorerne kritiserer i den forbindelse:



at Forsvaret, siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004, ikke har kontrolleret,

om reglerne blev overholdt, fx forebyggende kontrol med, om skibe overholder

reglerne for transport med forurenende stoffer

at Forsvaret ikke har vurderet risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesska-

bets dele af Arktis

at Forsvaret ikke har sikret tilstrækkeligt uddannet personel og udstyr til at vare-

tage kontrolopgaven.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke



I kraft af de ændrede risici finder Statsrevisorerne det særligt væsentligt:



at de danske myndigheder styrker de forebyggende indsatser

at Forsvaret sikrer, at det udstyr, der er placeret i Danmark, og som skal anven-

des i Arktis til eftersøgning og redning og til bekæmpelse af forurening af havmil-

jøet, er egnet til arktiske forhold.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

Beretning til Statsrevisorerne om

Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 5. Stats-

ministeriet, § 6. Udenrigsministeriet, § 8. Erhvervs-

og Vækstministeriet, § 11. Justitsministeriet, § 12.

Forsvarsministeriet, § 19. Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelser, § 23. Mil-

jøministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

A. Baggrund .............................................................................................................. 4

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8

Sikker sejlads ............................................................................................................. 11

A. Søfartsstyrelsens regulering af sejlads i Arktis ................................................... 11

B. Geodatastyrelsens produktion af søkort og Forsvarets søopmåling................... 14

Eftersøgnings- og redningsberedskab (SAR-beredskab) .......................................... 18

Havmiljø og havmiljøberedskab ................................................................................. 23

A. Overvågning af havmiljøet .................................................................................. 23

B. Havmiljøberedskab ............................................................................................. 26

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 29

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

Beretningen vedrører finanslovens § 5. Statsministeriet, § 6. Udenrigsministeriet,

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, § 11. Justitsministeriet, § 12. Forsvarsministeriet,

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, § 23. Miljø-

ministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Statsministeriet:

Helle Thorning-Schmidt: oktober 2011 -

Udenrigsministeriet:

Villy Søvndal: oktober 2011 -

Erhvervs- og Vækstministeriet:

Ole Sohn: oktober 2011 - oktober 2012

Annette Vilhelmsen: oktober 2012 - august 2013

Henrik Sass Larsen: august 2013 -

Justitsministeriet:

Morten Bødskov: oktober 2011 -

Forsvarsministeriet:

Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Nicolai Wammen: august 2013 -

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser:

Morten Østergaard: oktober 2011 -

Miljøministeriet:

Ida Auken: oktober 2011 -

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:

Martin Lidegaard: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om de danske myndigheders indsatser i rigsfællesskabets dele

af Arktis, dvs. Færøerne og Grønland.

2. Klimaforandringerne skaber nye muligheder, men også nye udfordringer for sejladsforhol-

dene og miljøet i Arktis. Danske myndigheder har ansvaret for at løse en række af de centra-

le opgaver i området. Det drejer sig særligt om at skabe sikre sejladsforhold samt at vareta-

ge eftersøgnings- og redningsberedskab (herefter SAR-beredskab) og havmiljøovervågning

og havmiljøberedskab. Ansvaret for disse opgaver er fordelt mellem Forsvarsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet og Justitsministeriet. Statsministeriet har ansva-

ret for opgaver i relation til Færøernes hjemmestyrelov og Grønlands selvstyrelov, mens an-

svaret for den tværgående koordination af Kongeriget Danmarks arktiske strategi er forankret

hos Udenrigsministeriet.

Opgaverne i rigsfællesskabets dele af Arktis løses under forhold, der ikke umiddelbart kan

sammenlignes med danske forhold, særligt på grund af de ekstreme klimatiske forhold og

store geografiske afstande. Det er derfor ikke realistisk fx at have SAR-beredskab eller hav-

miljøovervågning og havmiljøberedskab i Grønland, der svarer til det i Danmark.

3. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012 som led i en

fælles undersøgelse med rigsrevisioner fra medlemslande i Arktisk Råd. Rigsrevisionen har i

denne beretning undersøgt de forhold, som vedrører rigsfællesskabet.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for ind-

satserne i rigsfællesskabets dele af Arktis er klart fordelt, og om indsatserne svarer til risikoen

ved den øgede sejlads. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgs-

mål:



Svarer de danske myndigheders forebyggende indsatser

–

rettet mod at skabe sikre for-

hold for sejladsen

–

til risikoen?

Er de danske myndigheders ansvar for SAR-beredskabet klart fordelt, og svarer udstyret

til risikoen, fx ved større ulykker?

Overvåger de danske myndigheder havmiljøet, og har de et havmiljøberedskab, som sva-

rer til risikoen for forurening af havmiljøet?

Rigsfællesskabet

består af

Danmark, Færøerne og Grøn-

land. Grundloven gælder for he-

le rigsfællesskabet. Færøernes

hjemmestyreordning og Grøn-

lands selvstyreordning fordeler

sammen med grundloven kom-

petencer og ansvaret mellem

rigsdelene. Fx er det dansk an-

svar at sørge for forsvar i hele

rigsfællesskabet.

SAR

–

Search and Rescue.

Arktisk Råds

medlemslande

omfatter de lande, som har om-

råder over polarcirklen. Det dre-

jer sig om Canada, USA, Norge,

Island, Rusland, Finland, Sveri-

ge og Danmark med Færøerne

og Grønland.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Danske myndigheder varetager en lang række opgaver i rigsfællesskabets dele

af Arktis. Mange af opgaverne skal løses under vanskelige klimatiske forhold og

over store geografiske afstande. Det er derfor væsentligt, at opgaverne søges

løst under hensyn til de risici for mennesker og miljø, som følger af de klimati-

ske forandringer og den øgede sejlads i Arktis. Da eftersøgnings- og rednings-

beredskabet (SAR-beredskabet) og havmiljøopgaverne er udfordret af de ark-

tiske forhold, er de danske myndigheders forebyggende indsatser særligt væ-

sentlige. Rigsrevisionen har vurderet de danske myndigheders indsatser i det

lys.

Rigsrevisionen finder, at ansvaret for de indsatser, som de danske myndighe-

ders løser i rigsfællesskabets dele af Arktis, er klart fordelt, men ansvaret for

SAR-operationer kan i visse tilfælde præciseres. Rigsrevisionen finder endvi-

dere, at indsatserne ikke i alle tilfælde svarer til risiciene ved den øgede sejlads

i de grønlandske farvande.

Forsvarsministeriets og Justitsministeriets koordinering af visse typer SAR-

operationer tager udgangspunkt i en upræcis afgrænsning af ansvarsforholde-

ne. Statsministeriet har i februar 2013 iværksat en udredning af ansvarsforde-

lingen for SAR-beredskabet i Grønland som oplæg til en mere enkel organise-

ring af området.

I tilfælde af større ulykker råder Forsvaret over udstyr i Grønland, fx inspek-

tionsskibe og -fartøjer, der kan støtte danske og grønlandske myndigheder. Ud-

styret til SAR og udstyret til at bekæmpe forurening af havmiljøet, der er pla-

ceret i Danmark, kan på grund af de klimatiske og geografiske forhold ikke nå

frem til tidskritiske operationer, fx redning af personer fra hurtigtsynkende ski-

be. Udstyret er derudover ikke egnet til arktiske forhold. Forsvaret har arbejdet

med at vurdere udstyret og mulighederne for at imødekomme behovet ved fx

større skibsulykker. Forsvaret har endnu ikke truffet beslutning om, hvordan

arbejdet udmøntes.

De danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet mod at skabe sikre

forhold for sejladsen. Søfartsstyrelsen arbejder for at indføre skærpede krav

til sejladssikkerheden i de grønlandske farvande og at få vedtaget bindende in-

ternationale regler for sikker sejlads i Arktis. Det er endnu usikkert, om der in-

den for den nærmeste årrække kan opnås international enighed om regler, der

kan dække behovet for sikker sejlads. Folketinget har i juni 2013 vedtaget en

lov, der giver mulighed for skærpede sikkerhedsmæssige krav til sejlads i de-

le af de grønlandske farvande. Rigsrevisionen finder dog, at Søfartsstyrelsen

løbende bør afklare, hvordan internationale og nationale tiltag på området

bedst muligt kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.

Geodatastyrelsen opdaterer og udarbejder nye søkort i de områder ved Grøn-

lands sydvestkyst, hvor der er mest trafik. Geodatastyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil prioritere udviklingen af det produktionssystem, som skal sikre, at

målet om 73 søkort i 2018 nås.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forsvaret har ikke prioriteret sin opgave med at overvåge havmiljøet og hånd-

hæve havmiljøanordningen i Grønland. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at For-

svaret overvåger og fører forebyggende kontrol med, om de skibe, som sejler

i de grønlandske farvande, overholder de havmiljøregler, der er dansk ansvar.

Derudover bør Forsvaret tilrettelægge kontrollen og havmiljøberedskabet på

baggrund af en løbende vurdering af risikoen for forurening af havmiljøet. Mil-

jøministeriet har ansvaret for regelsættet i havmiljøanordningen. Miljøministe-

riet og Forsvarsministeriet bør i fællesskab

–

i lyset af den øgede sejlads

–

vur-

dere, om opfølgningen på havmiljøanordningen kan styrkes.

Forsvaret vil netop som led i forsvarsforliget 2013-2017 gennemføre en analy-

se af truslerne mod havmiljøet i farvandene omkring Grønland, som skal danne

grundlag for Forsvarets opgavevaretagelse på området. Forsvaret forventer, at

analysen er færdig i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

II.

Indledning

Den grønlandske indlandsis

udgør den største masse af

ferskvandsis på den nordlige

halvkugle. Isen er ca. 3 km tyk

og rummer næsten 3 mio. km

Der er øget afsmeltning af is

fra iskappens overflade og fra

kanterne.

Baggrund

5. Isen smelter. Især i Grønland kan man konstatere konsekvenserne af klimaforandringer-

ne i havisens tykkelse og udbredelse og i form af øget afsmeltning fra iskappen. Færøerne

mærker også konsekvenserne, bl.a. ved ændrede muligheder for fiskeri.

I kølvandet på klimaforandringerne følger nye muligheder for at udnytte naturresurser, som

tidligere var vanskeligt tilgængelige

–

fx olie og gas

–

og muligheder for at sejle i farvande,

som tidligere var dækket af is. Både krydstogtsturisme og sejlads i forbindelse med olieefter-

forskning, havundersøgelser og anden transport er steget de senere år.

Samtidig betyder de øgede muligheder for sejlads en øget risiko for ulykker, hvor skibe stø-

der på skær eller isbjerge og i værste fald synker i et farvand, hvor det ikke er muligt at over-

leve uden hurtig hjælp. Farvandene er mere sejlbare, men ikke mere sikre. Havdybderne er

ukendte, og der er flere isbjerge. Den øgede risiko øger behovet for at understøtte sikre sej-

ladsforhold og at kunne redde menneskeliv, hvis ulykken sker.

I august 2012 gik et containerskib på grund ved indsejlingen til Godthåbsfjorden, da det ville undvige et isbjerg. Episoden illu-

strerer risiciene ved at sejle i de grønlandske farvande. Området var dækket af søkort, som var godkendt til navigation ved

hjælp af GPS, og disse søkort var ombord.

Foto: Grønlands Politi

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

6. Øget sejlads medfører også risiko for forurening fra skibe i form af udledning og udtøm-

ning af forurenende stoffer som olie og kemikalier. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

har bl.a. konkluderet, at øget sejlads kan medføre et stadigt større pres på den arktiske na-

tur. I den forbindelse udgør uheld med olieudledning til følge den største trussel mod de ark-

tiske økosystemer.

Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) peger fx på, at de vestgrønlandske marine

økosystemer indeholder et rigt dyreliv. Det giver grundlag for et omfattende fiskeri, som ud-

gør en stor del af Grønlands eksport og bidrager til kosten. Områdets store fiskebestande

er også vigtige for mange sæler og hvaler, som kommer for at søge føde om sommeren, og

for millioner af havfugle fra hele Nordatlanten, som overvintrer i det isfri område. Mange af

disse arter ser ud til at komme under pres, i takt med at klimaforandringerne påvirker øko-

systemerne og gør dem beboelige for andre sydfrakommende arter. Isbjørnen er blevet et

symboldyr for det sårbare arktiske miljø. Nogle forskere frygter, at op mod 60 % af den sam-

lede bestand kan være forsvundet i 2050.

BOKS 1. KLIMAFORANDRINGERNE PÅVIRKER SEJLADSFORHOLD, ØKOSYSTEMER OG

LEVEVILKÅR

Øget sejlads

De sejlbare områder er øget gennem de senere år, og krydstogtsturismen er steget. Der er også en

stigende aktivitet af skibe, der efterforsker muligheder for udvinding af naturresurser, og fiskeskibe.

I perioden 2004-2012 er sejladsen øget for alle skibstyper. Den samlede sejlads udgjorde 590 regi-

strerede sejladser i 2012 mod 390 sejladser i 2004.

Sårbare økosystemer

Forskerne er i dag enige om, at klimaforandringerne er en realitet, men der mangler stadig viden om,

hvordan klimaforandringerne mere præcist påvirker de arktiske økosystemer. Forskerne er bl.a. inte-

resseret i at studere forandringerne i kryosfæren, som omfatter de permanente iskapper i bl.a. Arktis.

Øget afsmeltning af is blotlægger hidtil isdækkede hav- og landområder, som derved optager mere

varme fra solen, og det øger afsmeltningen yderligere. Når permafrosten tør, frigives den kuldioxid og

metan, som hidtil var bundet i den frosne jord. Der er således udsigt til en betydelig udledning af driv-

husgasser fra de arktiske områder. Der kommer mere nedbør, mere ferskvand fra smeltet is og æn-

drede havstrømme. Smeltevandet fra gletsjere blandes med det næringsrige bundvand og fører det

til havoverfladen. Her sætter gunstige lysforhold gang i produktionen af planktonalger. Ændrede hav-

strømme påvirker blandingen af næringsstofferne og dermed produktionen af plankton og sedimen-

teringen på havbunden. Forandringerne vil fundamentalt ændre arktiske økosystemers karakteristik

og levevilkårene for planter og dyr i Arktis.

Ændrede levevilkår

Klimaforandringerne påvirker de arktiske befolkningers levevilkår. Fx ændrer mulighederne sig for at

fiske og jage på havet, når nogle områder bliver tilgængelige, mens andre områder bliver farligere på

grund af øget kælvning af isbjerge eller tyndere is. Samtidig opstår erhvervsmuligheder i form af tu-

risme, skov- og landbrug og udnyttelse af råstoffer. Klimaforandringerne giver

–

i kombination med

udviklingen i de økonomiske, demografiske, politiske og sociale forhold

–

en mangesidet og forstær-

ket påvirkning af de arktiske levevilkår og gør tilpasningsprocessen kompleks.

Kilde: Forsvaret, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og forskningsinstitutioner i Danmark, på Fær-

øerne og i Grønland.

7. Både danske, færøske og grønlandske forskningsinstitutioner udfører i dag en omfatten-

de forskningsaktivitet, som bl.a. bidrager til arbejdet i Arktisk Råd.

8. For at identificere hovedudfordringerne i Arktis har Rigsrevisionen i denne undersøgelse

besøgt en række forskningsinstitutioner på Færøerne og i Grønland, som på forskellig vis be-

lyser konsekvenserne af de aktuelle klimaforandringer for dyr, planter og mennesker i Arktis,

og som leverer videnskabelige data til Arktisk Råds arbejdsgrupper. Forskningsinstitutioner-

ne moniterer i den forbindelse udviklingen i biodiversiteten og i en række økosystemer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

BOKS 2. EKSEMPLER PÅ ARKTISK FORSKNING I DANMARK, PÅ FÆRØERNE OG

I GRØNLAND

Danmark

I Danmark forsker Arctic Research Centre (ARC) på Aarhus Universitet i arktiske problemstillinger på

tværs af fagdiscipliner. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der ligeledes er forankret på Aar-

hus Universitet, har en aftale med Grønlands selvstyre om at levere forskning, overvågning og forsk-

ningsbaseret myndighedsrådgivning til brug for miljøforvaltning på råstofområdet og forsker desuden

i grænseoverskridende forurening. Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE)

er et forsknings- og overvågningsprogram, hvor De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Asiaq (Grønlands forundersøgelser)

i samarbejde med andre nationale og internationale projekter måler ændringer i Grønlands indlandsis.

Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) er et dansk/grønlandsk samarbejde om langsigtet overvåg-

ning og forskning i, hvordan økosystemer reagerer på klimaforandringer. Forskningsstationerne Zac-

kenberg og Nuuk Basic i henholdsvis Nordøst- og Sydvestgrønland moniterer ligeledes forandringer

i økosystemerne.

Færøerne

På Færøerne forsker Náttúrugripasavnið (Færøernes Naturhistoriske Museum) i biodiversitet og øko-

systemer, herunder klimaforandringernes indflydelse. Færøerne er omfattet af Ramsarkonventionen,

som er en international aftale om at beskytte vådområder, der har international betydning, særligt som

vigtige levesteder for vandfugle. I 2012 besluttede Færøernes landsstyre at beskytte 3 såkaldte Ram-

sarområder: Skúgvoy, Mykines og Nólsoy, som bl.a. har store kolonier af lomvier, lunder og storm-

svaler. Havstovan (Det Færøske Havforskningsinstitut) moniterer bestandene af fx lomvier på Skúg-

voy og præsenterer optællingerne i Arktisk Råds havfuglearbejdsgruppe (Cbird).

Derudover forsker Havstovan bl.a. i udviklingen af havstrømme og fiskebestande, mens Umhvørvis-

stovan (Miljøstyrelsen) i mange år har forsket i forurening af bl.a. havpattedyr og fugle som led i pro-

jekter i Arktisk Råds arbejdsgrupper. Jarðfeingi (Færøernes Direktorat for Geologi og Energi) forsker

bl.a. i energiforsyning i tyndt befolkede områder og klimaforandringernes indflydelse på det arktiske

miljø.

Grønland

I Grønland forsker Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) i dyr, planter og miljøet i og omkring

Grønland. Instituttet overvåger og moniterer de arter, der er vigtigst samfundsmæssigt og økonomisk

for Grønland, dvs. skaldyr og fisk, som fanges kommercielt, og moskusokser, rensdyr, edderfugle,

lomvier, rider og forskellige hvalarter.

Derudover forsker Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) bl.a. i leve- og samfundsforhold i lyset af

klimaforandringerne. Silap Pissusianik Ilisimatusarfik (Grønlands Klimaforskningscenter) forsker i kli-

maforandringernes indflydelse på de arktiske miljøer og på det grønlandske samfund. Asiaq deltager

i en række forskningssamarbejder for at monitere klimaforandringer i Grønland.

Kilde: Forskningsinstitutioner i Danmark, på Færøerne og i Grønland, Færøernes landsstyre og Grøn-

lands selvstyre.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

Indsatser i regi af Arktisk Råd

9. Konsekvenserne af klimaforandringerne er grænseoverskridende og kan ikke alene løses

af de enkelte lande. Arktisk Råd understøtter et samarbejde mellem de arktiske landes rege-

ringer. For at opnå et resultat af arbejdet kræver det imidlertid, at hvert land udmønter de af-

taler, som landene indgår i Arktisk Råd, i konkrete indsatser.

BOKS 3. ARKTISK RÅD

Arktisk Råd blev etableret i 1996 for at fremme en bæredygtig udvikling i Arktis. Rådet er et mellem-

statsligt samarbejde mellem de 8 arktiske landes regeringer

–

Canada, USA, Norge, Island, Rusland,

Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og Grønland

–

og 6 organisationer, herunder Inuit Cir-

cumpolar Council (ICC), som arbejder for oprindelige folkeslag. De 6 organisationer har status som

permanente deltagere (Permanent Participants). Herudover er en række lande og organisationer til-

knyttet Arktisk Råd som observatører. Arktisk Råd mødes hvert 2. år på udenrigsministerniveau. Hvert

halve år mødes repræsentanter fra medlemslandene

–

Senior Arctic Officials (SAO)

–

og repræsen-

tanter for de oprindelige folkeslag og observatørerne. Formandskabet for Arktisk Råd går på skift mel-

lem medlemslandene. De oprindelige folkeslag er repræsenteret i egen egenskab og har status af per-

manente deltagere (Permanent Participants). Rigsfællesskabet har én stemme og er repræsenteret

ved både Danmark, Færøerne og Grønland.

Arbejdsgrupper

Arktisk Råd har 6 arbejdsgrupper, som udarbejder eller støtter videnskabelige rapporter til rådet. Rap-

porterne danner grundlag for Arktisk Råds anbefalinger til medlemslandene, fx Kirunadeklarationen

fra maj 2013, som anbefaler medlemslandene at styrke indsatsen for Arktis’ biodiversitet.

De 6 arbejdsgrupper er:



AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme)

ACAP (Arctic Contaminants Action Program)

PAME (Protection of the Arctic Marine Environment)

CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna)

EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response)

SDWG (Sustainable Development Working Group).

Grønland varetager rigsfællesskabets medlemskab i CAFF og SDWG.

Bindende aftaler

Der er indgået 2 bindende aftaler i regi af Arktisk Råd:



aftale om søredning i Arktis på ministermødet i Nuuk den 12. maj 2011



aftale om beredskab ved olieforurening på ministermødet i Kiruna den 15. maj 2013.

Kilde: Udenrigsministeriet, Grønlands selvstyre og Arktisk Råd.

10. Det er primært de enkelte medlemslande, der finansierer forskningen ud fra egne krite-

rier og præferencer. Arktisk Råd har ikke selvstændige finansieringsmuligheder.

Arktisk Råd har ikke mulighed for at tilrettelægge en mere systematisk videnskabelig data-

indsamling, som fx projekter vedrørende monitering af økosystemer forudsætter. Men Arktisk

Råds rapporter

–

fx Arctic Biodiversity Trends, SWIPA og SLiCA

–

indeholder den aktuelle

viden om konsekvenserne af klimaforandringerne og af andre ændringer i vilkårene for de

arktiske samfunds udvikling.

SWIPA

–

Snow, Water, Ice and

Permafrost in the Arctic.

SLiCA

–

Survey of Living Con-

ditions in the Arctic.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

Indsatser i regi af rigsfællesskabet

11. Danmark, Færøerne og Grønland lancerede i august 2011

”Kongeriget Danmarks

Stra-

tegi for Arktis 2011-2020” (herefter den arktiske strategi) for at imødekomme de muligheder

og udfordringer, som klimaforandringerne rejser. Den arktiske strategi tager afsæt i rigsfæl-

lesskabets arbejde i og omkring Arktisk Råd. De øvrige 7 medlemslande i Arktisk Råd har

også udarbejdet arktiske strategier.

Den arktiske strategi indeholder en række mål. Udenrigsministeriet har efterfølgende udar-

bejdet en handlingsplan, der beskriver delmål for 2012, 2015 og 2020. Handlingsplanen an-

giver, hvilke myndigheder der indgår i arbejdet med at opfylde de enkelte mål.

Udenrigsministeriet koordinerer opfølgningen på de ansvarlige myndigheders arbejde med

at opfylde delmålene. En styregruppe, som består af repræsentanter fra de enkelte ministe-

rier, Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre, mødes hvert halve år, hvor gruppen føl-

ger op på og opdaterer opgaverne i handlingsplanen.

12. Udenrigsministeriet redegør årligt over for Folketinget for udviklingen i det arktiske sam-

arbejde. Redegørelsen indeholder en status på udvalgte målsætninger i den arktiske stra-

tegi.

AMSA

(Arctic Marine Shipping

Assessment). Rapport udarbej-

det af PAME-arbejdsgruppen

under Arktisk Råd. Rapporten

vurderer den nuværende og

fremtidige skibstrafik i det ark-

tiske havområde.

Den arktiske strategi afspejler bl.a. en række af de hovedudfordringer, som den såkaldte

AMSA-rapport fra Arktisk Råd peger på, herunder sikker sejlads, SAR-beredskab samt hav-

miljøovervågning og havmiljøberedskab.

Fælles undersøgelse

13. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012 som led i

en fælles undersøgelse med rigsrevisioner fra de arktiske lande Canada, USA, Norge, Rus-

land, Finland og Sverige. Rigsrevisionen har i denne beretning undersøgt de forhold, som

vedrører rigsfællesskabet. De øvrige rigsrevisioner har ligeledes undersøgt egne forhold,

som de har vurderet er mest væsentlige. Undersøgelserne er derfor ikke fuldstændigt paral-

lelle.

Rigsrevisionerne udarbejder efterfølgende en fælles rapport

–

Joint Memorandum

–

hvor re-

sultaterne af de enkelte undersøgelser indgår. Den fælles rapport vil derfor have et brede-

re fokus end denne beretning.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for ind-

satserne i rigsfællesskabets dele af Arktis er klart fordelt, og om indsatserne svarer til risi-

koen ved den øgede sejlads. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende

spørgsmål:



Svarer de danske myndigheders forebyggende indsatser

–

rettet mod at skabe sikre for-

hold for sejladsen

–

til risikoen?

Er de danske myndigheders ansvar for SAR-beredskabet klart fordelt, og svarer udsty-

ret til risikoen, fx ved større ulykker?

Overvåger de danske myndigheder havmiljøet, og har de et havmiljøberedskab, som

svarer til risikoen for forurening af havmiljøet?

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

Afgrænsning

15. De danske ministerier, som indgår i undersøgelsen, er Statsministeriet, Udenrigsmini-

steriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Miljøministeriet og Klima-, Energi-, og

Bygningsministeriet. Transportministeriet, der har ansvaret for luftredning i forbindelse med

SAR-beredskabet i Grønland, indgår ikke i undersøgelsen.

16. Undersøgelsen handler om de danske myndigheders indsatser vedrørende sikker sej-

lads, SAR-beredskab samt havmiljøovervågning og havmiljøberedskab. Dette fokus er bl.a.

valgt med udgangspunkt i AMSA-rapporten fra 2009. Heri anbefales en række centrale ind-

satsområder, herunder at arbejde for internationale retningslinjer for sejlads i de arktiske far-

vande, SAR-beredskab og kapacitet til at bekæmpe miljøforurening.

17. Undersøgelsen omfatter ikke vurderinger af forskningsindsatser, som er finansieret af

danske midler.

18. Hjemmestyreloven for Færøerne fra juli 2005 og selvstyreloven for Grønland fra juni

2009 giver Færøerne og Grønland ansvaret for dele af de opgaver, som indgår i denne un-

dersøgelse. Danmark har ansvaret for opgaver, som de færøske og grønlandske myndig-

heder ikke har overtaget. Der er forskel på de opgaver, som de færøske myndigheder har

overtaget og har ansvaret for, og de opgaver, som de grønlandske myndigheder har ansva-

ret for. Færøerne og Grønland indgår derfor med forskellig vægt i beretningen.

Hvad angår sikker sejlads, er Geodatastyrelsen ansvarlig for søopmålingen. På Færøerne

er det Landsverk (Landsingeniøren), som varetager søopmålingen af havne og fjorde, mens

Forsvaret varetager søopmålingen i Grønland.

Hvad angår SAR-beredskab, har Færøerne overtaget ansvaret på Færøerne, hvorimod an-

svaret for SAR-beredskabet i Grønland hører under danske myndigheder. Grønland har

overtaget ansvaret for dele af de opfølgende indsatser til SAR-operationer, fx sundhedsbe-

redskab samt indkvartering og forplejning af nødstedte.

Hvad angår havmiljøovervågning og havmiljøberedskab, har Færøerne overtaget ansvaret

for havmiljøet på Færøerne. Grønland har overtaget ansvaret for havmiljøet inden for sø-

territoriet, dvs. fra kystlinjen og ud til 3 sømil. Mellem 3 og 200 sømil er det de danske myn-

digheders ansvar.

Grønland har overtaget råstofområdet. Råstofmyndigheden i Grønland stiller krav om sik-

kerhed og beredskab til de virksomheder, som får koncessioner på området. Dette gælder

også uden for 3-sømilegrænsen. Miljøministeriet og Forsvarsministeriet har oplyst, at der

er iværksat et afklarende arbejde vedrørende myndighedskompetencerne i relation til hav-

miljøområdet i Grønland. Relevante myndigheder i Danmark og i Grønland vil blive inddra-

get i arbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

INDLEDNING

Metode

19. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra møder med og skriftligt materiale fra Stats-

ministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Forsvars-

ministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Miljømini-

steriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Transportministeriet.

20. Rigsrevisionen har alene mandat til at vurdere de danske myndigheders indsatser i rigs-

fællesskabets dele af Arktis. Vi har imidlertid besøgt Færøerne og Grønland, hvor vi har

holdt møder med og modtaget skriftligt materiale fra både danske, færøske og grønlandske

myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder, som på forskellig vis beskæftiger sig

med de områder, beretningen handler om. Det har bidraget med en mere fyldestgørende

vurdering af de danske myndigheders indsatser.

BOKS 4. MYNDIGHEDER, FORSKNINGSINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER, SOM HAR

LEVERET DATA TIL UNDERSØGELSEN

Færøerne



Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet)



Náttúrugripasavnið (Færøernes Naturhistoriske Museum)



Løgmansskrivstovan (Lagmandskontoret)



Innlendismálaráðið (Indenrigsministeriet)



Jarðfeingi (Færøernes Direktorat for Geologi og Energi)



Fiskimálaráðið (Fiskeriministeriet)



Landsgrannskoðanin (Landsrevisionen)



Fiskiveiðieftirlitið (Fiskerikontrollen)



Havstovan (Det Færøske Havforskningsinstitut)



Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen).

Grønland



Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø



Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik



Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)



Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

–

Råstofstyrelsen



Departementet for Uddannelse og Forskning



Udenrigsdirektoratet



Formandens Departement



Silap Pissusianik Ilisimatusarfik (Grønlands Klimaforskningscenter)



Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut)



Revisionsudvalgets sekretariat



Air Greenland.

Sammensætningen af de grønlandske myndigheder er ændret siden valget til Inatsisartut (Lands-

tinget) i marts 2013.

21. De færøske og grønlandske myndigheder har haft mulighed for at give bemærkninger til

de oplysninger, som vedrører færøske og grønlandske forhold. De færøske og grønlandske

myndigheders bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

22. Beretningen har i udkast været forelagt Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervs-

og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innova-

tion og Videregående Uddannelser, Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

samt Transportministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

23. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

III.

Sikker sejlads

De danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet mod at skabe sikre forhold

for sejladsen. Indsatserne svarer dog ikke fuldt ud til risiciene ved øget sejlads. Det

skyldes bl.a., at den øgede sejlads indebærer risici, som de danske myndigheder ik-

ke alene kan imødekomme. Løsning af opgaven kræver både vedtagelse af interna-

tionale og nationale regler om sikker sejlads i arktiske farvande.

Søfartsstyrelsen arbejder for at få vedtaget bindende internationale regler for sikker

sejlads i Arktis, som vil gælde fx krydstogt- og tankskibe. De internationale regler træ-

der tidligst i kraft i 2017.

Folketinget har i maj 2013 vedtaget en lov, der giver mulighed for skærpede sikker-

hedsmæssige krav til sejlads i dele af de grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen vil

med afsæt i den nye lovgivning

–

og i samarbejde med Grønlands selvstyre

–

indfø-

re skærpede krav til sejlads i området. Kravene kan tidligst træde i kraft i 2014. Der-

ved kan risikoen for tab af menneskeliv og forurening af det sårbare arktiske havmil-

jø mindskes. Rigsrevisionen finder dog, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvor-

dan internationale og nationale tiltag på området bedst muligt kan forebygge skibs-

ulykker i de grønlandske farvande.

Geodatastyrelsens produktion af søkort skal øges væsentligt for at nå det fastsatte

mål om 73 søkort i 2018. Forudsætningen for at nå målet er, at produktionen allerede

i 2013 øges. Det skal ske med et nyt produktionssystem, som imidlertid fortsat kræ-

ver udvikling. Geodatastyrelsen har oplyst, at styrelsen vil prioritere udviklingen af det

produktionssystem, som skal sikre, at målet nås.

24. Rigsrevisionen har undersøgt, om Søfartsstyrelsens og Geodatastyrelsens forebyggen-

de indsatser

–

rettet mod at skabe sikre forhold for sejladsen

–

svarer til risikoen.

Søfartsstyrelsens regulering af sejlads i Arktis

25. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Søfartsstyrelsen sikrer, at reguleringen for sikker

sejlads i Arktis møder de konstaterede risici, har vist følgende:



En række af de arktiske lande arbejder i IMO for at få vedtaget en internationalt binden-

de polarkode på bl.a. Søfartsstyrelsens initiativ. Styrelsen arbejder bl.a. for, at polarkoden

indeholder bindende international regulering, som kan understøtte sikker sejlads og fore-

bygge ulykker mv. i de grønlandske farvande, og som gælder for større skibe, fx kryds-

togtskibe og tankskibe. Styrelsen forventer, at polarkoden bliver vedtaget i 2015, og at den

kan træde i kraft i 2017.

IMO

–

International Maritime

Organization

–

fastlægger inter-

nationale regler for skibsfarten.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS



Folketinget har i juni 2013 vedtaget en lov (lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af sø-

loven), der bl.a. vedrører skærpede sikkerhedsmæssige krav til sejlads i dele af de grøn-

landske farvande. Med afsæt i de muligheder, den nationale lovning giver under hensyn

til primært FN’s havretskonvention,

vil Søfartsstyrelsen i samarbejde med grønlandske

myndigheder indføre skærpede krav til sejladssikkerheden i de grønlandske farvande.

De skærpede krav vil tidligst træde i kraft i 2014.

Rigsrevisionen finder, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvordan internationale og

nationale tiltag på området

–

som adresserer de risici, der følger af den øgede sejlads

–

bedst muligt kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.



Greenpos

er et meldesystem,

som Forsvaret administrerer.

Systemet er en del af sikker-

heden til søs og fungerer ved,

at skibene har pligt til at give en

melding, når de sejler i grøn-

landsk farvand. Skibene skal

sende en melding 4 gange i

døgnet, indtil de melder, at de

er nået sikkert frem eller har

forladt grønlandsk farvand.

Sejlads i Arktis

26. Den arktiske strategi fremhæver, at klimaforandringerne bevirker, at de sejlbare områder

og de deraf følgende økonomiske aktiviteter i Grønland i sommerperioden medio maj - me-

dio oktober er øget gennem de senere år. Krydstogtsturismen er steget, da det bl.a. nu er

muligt at sejle til områder i Grønland, som hidtil var utilgængelige. Der er også en stigende

aktivitet af andre skibe, fx fiskeskibe og forskningsskibe. Mange områder på fx Grønlands

østkyst er dog stadig kun tilgængelige få uger om året.

27. En oversigt over det samlede antal registrerede sejladser i de grønlandske farvande i

Greenpos i perioden 2004-2012 er vist i tabel 1.

Tabel 1. Registrerede sejladser i de grønlandske farvande fordelt på skibstyper i perioden 2004-2012

(Antal)

2004

Handelsskibe

Tankskibe

Fiskeskibe

Forskningsskibe

Krydstogtskibe

Statsskibe og orlogsskibe

Andre skibe

I alt

2005

192

498

2006

159

426

2007

240

516

2008

206

124

591

2009

171

511

2010

162

169

193

186

855

2011

184

145

113

134

697

2012

155

101

106

590

142

390

Før 2004 var det kun rigsfællesskabets skibe, der var forpligtet til at melde deres tilstedeværelse i de grønlandske farvande.

Kilde: Arktisk Kommando.

sejlads

forstås som et skibs

ophold i grønlandsk farvand.

Hvis et skib sejler ind og ud af

grønlandsk farvand, vil en sej-

lads tælle 2 gange.

Det fremgår af tabel 1, at antallet af sejladser i perioden 2004-2012 er steget for alle skibs-

typer fra i alt 390 registrerede sejladser i 2004 til i alt 590 sejladser i 2012. For krydstogt-

skibe er antallet af sejladser steget fra 84 til 106.

28. Søfartsstyrelsens kortlægning af krydstogtsejlads i de grønlandske farvande viser, at

der i perioden 2010-2012 var krydstogtskibe i det sydlige Grønland, som sejlede uden isfor-

stærkning og med plads til over 1.000 passagerer.

29. Ud over de registrerede sejladser i Greenpos forventes trafikken med lastskibe at stige,

da den mindre is giver mulighed for at gøre skibsruterne fra fx Europa til Asien kortere ved

at sejle i passagerne omkring Nordpolen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

International regulering

30. Søfartsstyrelsen repræsenterer rigsfællesskabet i IMO, som fastsætter internationale reg-

ler for last- og passagerskibe. Regler fra IMO er afgørende, da nationale regler for sejlads i

de grønlandske farvande kun vil gælde for det indre territorialfarvand, dvs. fx i fjorde og bug-

ter, og ikke i det ydre territorialfarvand, der defineres som farvandet ud til 3 sømil fra basis-

linjen.

Nationale regler skal overholde

de internationale konventioner om ”uskadelig passage” mv.,

som betyder, at udenlandske skibe kan passere uhindret igennem det ydre grønlandske ter-

ritorialfarvand og endda anløbe en grønlandsk havn uden at skulle leve op til danske regler

om fx isforstærkede skrog. Det betyder, at fx krydstogtskibe kan undlade at leve op til alle

bestemmelser fastsat af Søfartsstyrelsen, så længe skibene kan hævde, at de er i

”uskade-

lig passage” igennem farvandet.

31. Der er i dag internationale regler, bl.a. om passagersikkerhed, som gælder alle skibe

–

også i de arktiske farvande. Men der er andre områder, hvor der ikke er internationale reg-

ler, som tager særlig højde for sejlads i isfyldte farvande. Der stilles fx ikke krav til isforstærk-

ninger på skibe. Der er i IMO vedtaget retningslinjer for skibe, der sejler i isfyldte farvande.

Retningslinjerne er frivillige at følge og omfatter skibenes konstruktion, udstyret ombord på

skibene, besætningernes uddannelse og miljøhensyn.

Søfartsstyrelsen arbejder derfor i IMO for, at der vedtages en særlig polarkode. IMO har

igangsat forhandlinger om polarkoden på baggrund af et forslag fra Danmark, Norge og Ca-

nada. I første omgang omfatter forslaget last- og passagerskibe.

32. Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i sit arbejde med polarkoden har foreslået IMO,

at last- og passagerskibe, som sejler i de arktiske farvande, koordinerer sejladsen med an-

dre skibe, så de kan komme hinanden til undsætning, hvis der skulle være behov for det.

Søfartsstyrelsen har dog oplyst, at det er usikkert, om kravet til koordineret sejlads vil ind-

gå i den endelige polarkode. Styrelsen forventer, at polarkoden bliver vedtaget i IMO i 2015

og tidligst træder i kraft i 2017.

National regulering

33. I det omfang Søfartsstyrelsen vurderer, at den internationale regulering ikke følger med

behovet, kan styrelsen stille krav til skibe, som sejler i grønlandsk farvand. Bestemmelser-

ne om ”uskadelig passage” og andre

internationale krav begrænser dog stadig de krav, Sø-

fartsstyrelsen kan stille over for udenlandske skibe.

34. Søfartsstyrelsen har oplyst, at 25 krydstogtskibe planlægger at sejle i grønlandsk far-

vand i 2013. Heraf forventes 20 at anløbe en dansk havn, før de sejler til Grønland. Styrel-

sen vil prioritere havnestatskontrollen i Danmark af denne gruppe krydstogtskibe. Derud-

over planlægger krydstogtskibe med potentielt ca. 300 passagerer ruter, som går til Grøn-

lands østkyst, der er endnu mere øde end vestkysten.

Last- og passagerskibe

dæk-

ker handelsskibe, tankskibe og

krydstogtskibe.

Basislinjen

er lavvandslinjen

langs kysten, som aftegner ky-

sten på søkort i stor målestok.

Inden for basislinjen er det in-

dre territorialfarvand, og uden

for basislinjen er det ydre terri-

torialfarvand.

Koordineret sejlads

betyder,

at krydstogtskibe sikrer passa-

gersikkerheden ved at have et

andet skib med en tilsvarende

passagerkapacitet inden for ri-

melig afstand. Det skyldes, at

SAR-beredskabet ikke vil have

kapacitet til at dække en even-

tuel ulykke, der kræver evakue-

ring af passagerer på større

krydstogtskibe.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

BOKS 5. SØFARTSSTYRELSENS KONTROL MED SKIBE I ARKTISKE FARVANDE

Der er 3 typer kontroller med skibe:



Flagstatskontrol

er fx dansk kontrol af skibe med dansk flag. Flagstaten kontrollerer, om skibene

overholder alle internationale regler om sikkerhed, sundhed og miljø.



Havnestatskontrol

er fx dansk kontrol af både danske og udenlandske skibe i danske og grønland-

ske havne. Havnestaten kontrollerer, om skibene har påkrævede certifikater, og om skibene umid-

delbart overholder kravene. I forbindelse med havnestatskontrol af krydstogtskibe, som skal sejle

til Grønland, foretager Søfartsstyrelsen supplerende kontrol af de særlige regler vedrørende sej-

lads i de grønlandske farvande.



Søfartsstyrelsens

supplerende kontrol

af, om de særlige danske regler og internationale anbefa-

linger vedrørende sejlads i Arktis efterleves.

Kilde: Søfartsstyrelsen.

35. Med vedtagelsen af lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af søloven er der bl.a. skabt

mulighed for at indføre skærpede krav for at forbedre sejladssikkerheden i de grønlandske

farvande. Kravene er i første omgang målrettet krydstogtskibe med plads til over 250 passa-

gerer. Der vil også kunne fastsættes sikkerhedsmæssige krav til andre skibe, hvis der viser

sig et behov for det.

Søfartsstyrelsens nye initiativer vedrører:



etablering af sejladszoner

krav om såkaldt isklasse (isforstærkning af skibets skrog)

skærpede krav til skibes sejladsplanlægning og beredskabsplaner

krav om skærpet uddannelse og træning af besætningen

krav om koordineret sejlads

indførelse af lodspligt.

Søfartsstyrelsens initiativer udmøntes ved bekendtgørelser, der udarbejdes i dialog med

Grønlands selvstyre. Disse initiativer træder dog tidligst i kraft i 2014. Det faktiske indhold

af Søfartsstyrelsens nye initiativer er derfor endnu ikke fastlagt.

Søkort på Færøerne

Geodatastyrelsen vurderer, at

der ikke er behov for genopmå-

ling af farvandene omkring Fær-

øerne. Færøernes landsstyre

har heller ikke fremsat ønsker

om nye søopmålinger. Den fær-

øske søkortsamling udgør i dag

8 kort.

Geodatastyrelsens produktion af søkort og Forsvarets søopmåling

36. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Geodatastyrelsens produktion af søkort og For-

svarets søopmåling møder de identificerede risici for skibsulykker, har vist følgende:



Geodatastyrelsens produktion af søkort skal øges væsentligt for at nå det fastsatte mål

om 73 opdaterede og nye søkort i 2018 og for at leve op til samarbejdsaftalen med Grøn-

lands selvstyre. Geodatastyrelsen vil optimere produktionen og forventer derfor at holde

den aktuelle produktionsplan. Forudsætningen herfor er, at produktionen allerede i 2013

øges. Det skal ske med et nyt produktionssystem, som imidlertid fortsat kræver udvikling.

Geodatastyrelsen og Forsvaret har oplyst, at der er behov for søopmåling og søkortlæg-

ning ud over de områder, som samarbejdsaftalen fra 2009 dækker.



Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

Søkortlægning og søopmåling

37. Det fremgår af den arktiske strategi, at der skal udarbejdes nye søkort over Grønland for

bl.a. at undgå skibsulykker i grønlandske farvande.

38. Geodatastyrelsen har ansvaret for søopmåling og søkortlægning, herunder at udarbejde

opdaterede og nye søkort i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

39. I Grønland er farvandene i Øst-, Nord- og Nordvestgrønland dækket af spredte opmålin-

ger af ældre dato. I alt er ca. 20 % af det grønlandske havområde på ca. 2,1 mio. km² opmålt

(svarende til ca. 20 gange Danmarks havareal). I de resterende 80 %, som ikke er opmålt, er

der også skibstrafik, men denne er begrænset.

40. Geodatastyrelsen har oplyst, at de hidtidige søkort ikke er tilpasset moderne søfarts brug

af satellitnavigation (GPS). Søkortene over den grønlandske kystlinje er oprindeligt tegnet ud

fra ældre kort, hvilket giver unøjagtigheder. Nyere opmålinger har vist, at de gamle søkort over

vestkysten kan være forskudt med op til 1 km på vestkysten og 1-5 km på østkysten. De æl-

dre søkort er ikke egnede til GPS-baseret navigation, men kan anvendes til traditionelle na-

vigationsmetoder, fx radarbaseret navigation.

41. Forsvaret opmåler søterritoriet på baggrund af en driftsaftale med Søfartsstyrelsen og

Geodatastyrelsen. Forsvaret stiller skibe, udstyr og personel til rådighed. Forsvarets søop-

måling indgår i Geodatastyrelsens produktion af nye søkort og har betydning for kvaliteten af

søkortene. Driftsaftalen forudsætter, at Forsvarets søopmåling fortsætter på samme niveau

som hidtil.

Prioritering og produktionsmål for søkortlægning

42. Geodatastyrelsen indgik i oktober 2009 en samarbejdsaftale med Grønlands selvstyre

om at forny søkortene over Grønland. Aftalen omfatter mål om, at Geodatastyrelsen skal pro-

ducere 73 søkort for hovedparten af den trafikerede grønlandske sydvestkyst

–

fra Uumman-

narsuaq til Upernavik

–

senest ved udgangen af 2018. Det er ikke en del af Geodatastyrel-

sens aftale med Grønlands selvstyre, at de 73 nye søkort fuldt ud skal være nyopmålte. Ef-

ter 2018 vil der stadig være store dele af den grønlandske kyst, som ikke er kortlagt på ny.

43. Geodatastyrelsen prioriterer i samarbejde med Grønlands selvstyre

–

inden for rammer-

ne af aftalen

–

hvor der skal søopmåles og søkortlægges ud fra en vurdering af, hvor der er

mest trafik, og hvor det er farligst at sejle.

Geodatastyrelsen drøfter forslag om årets søopmåling og søkortlægning med Grønlands

selvstyre, Forsvarskommandoen og andre interessenter, fx Nuuk Kommune, Grønlands Po-

liti og rederiet Royal Arctic Line, hvorefter der sker en samlet årlig prioritering af søopmålin-

gen. Fremdriften i produktionen af søkort evalueres årligt.

Søkortlægning

Nye søkort udarbejdes på basis

af ældre søkort og nye søopmå-

linger, nye landkort over kystlin-

jen og indberetninger fra myndig-

heder og borgere om ændringer

af forhold til søs. Derved bliver

søkortene mere nøjagtige. Der-

efter kan de bruges til GPS-ba-

seret navigation, som de ældre

kort ikke understøtter.

Prioritering af søopmåling

1. Sejlruterne til de store grøn-

landske havnebyer.

2. Indenskærsruterne fra Uum-

mannarsuaq og op langs syd-

vestkysten til Upernavik.

3. Andre områder og ruter, som

har interesse for turismen og

andre erhverv.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

44. Geodatastyrelsens planlagte og realiserede søkortproduktion ifølge samarbejdsaftalen

fra 2009 er vist i tabel 2.

Tabel 2. Geodatastyrelsens planlagte og realiserede søkortproduktion i perioden 2008-2018

(Antal)

2008

2009

Planlagt søkortproduktion

Realiseret søkortproduktion

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

De søkort, der er produceret i perioden 2008-2009, er omfattet af aftalen med Grønlands selvstyre.

Der er indtil videre produceret 2 søkort i 2013. Geodatastyrelsen forventer at producere endnu 5 søkort i løbet af 2013.

Kilde: Geodatastyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at Geodatastyrelsen i perioden 2008-2012 hidtil har udgivet 2-4 nye

søkort om året. Kortene indeholdt bl.a. anbefalede ruter over indsejlingen til Nuuk. Ved ud-

gangen af 2012 var i alt 16 søkort blevet fornyet og genudgivet. De nye søkort dækker om-

rådet fra Nuuk og ca. 200 km sydover og er tilpasset moderne søfarts brug af satellitnaviga-

tion.

45. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at forudsætningen for at nå de aftalte mål er, at

produktionssystemet optimeres og udvikles på en række områder.

Geodatastyrelsen har oplyst, at det nye produktionssystem løbende skal forøge produktio-

nen, og at det store spring i produktionen er planlagt til 2015, hvor antallet af nye søkort sti-

ger fra 6 i 2014 til 9 i 2015. Styrelsen prioriterer i den kommende tid videreudviklingen af sy-

stemet.

Nye skibe til søopmåling i de kommende år

46. Forsvaret har oplyst, at der er behov for at indfase nye skibe til søopmåling i de kom-

mende år. Forsvarets søopmåling indgår i Geodatastyrelsens produktion af opdaterede og

nye søkort, men er ikke en forudsætning herfor.

47. Forsvaret har siden 1989 haft 2 skibe til søopmåling i de indre grønlandske farvande.

Forsvaret skal ifølge Geodatastyrelsens interne mål årligt opmåle 4.500 km af de sydvest-

lige farvande i Grønland. Det interne mål er baseret på de sidste 10 års opmålingsproduk-

tion. Hvor meget Forsvaret kan opmåle i de enkelte sæsoner, afhænger af klimaet og de

vejrmæssige forhold, men hidtil har Forsvaret kunnet søopmåle en distance på ca. 5.000 km

i gennemsnit pr. år.

48. Forsvaret har dog oplyst, at de 2 opmålingsskibe har begrænsede anvendelsesmulig-

heder og ikke er optimale til den nuværende opgave.

49. Forsvaret har ved det seneste forsvarsforlig fået bevilget endnu et inspektionsfartøj til

de grønlandske farvande. Inspektionsfartøjet skal konstrueres til lejlighedsvis at kunne sø-

opmåle.

Forsvaret forventer at tage det nye inspektionsfartøj i brug i 2017. Indtil inspektionsfartøjet

er klar, har Forsvaret oplyst, at ét af Forsvarets 2 øvrige inspektionsfartøjer indrettes til at

kunne understøtte de 2 nuværende opmålingsskibe.

Forsvaret har 2 skibe til søopmå-

ling i Grønland. Begge skibe er

udstyret med avancerede opmå-

lingsinstrumenter, fx flerstråle-

ekkolod.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

SIKKER SEJLADS

Søkortlægning ud over den eksisterende aftale

50. Den arktiske strategi fremhæver, at der selv efter 2018, hvor den nuværende aftale om

søkortlægning udløber, vil være store dele af de grønlandske farvande, som ikke er opmålt

og kortlagt.

51. Geodatastyrelsen har oplyst, at den nuværende opmåling og produktion af søkort ikke

fuldt ud opfylder det aktuelle og stigende behov for nøjagtige søkort over de grønlandske far-

vande i takt med den stigende sejlads med fx krydstogtskibe. Forsvaret er enig i Geodata-

styrelsens vurdering.

Geodatastyrelsen har videre oplyst, at det vil kræve store investeringer, hvis der i et større

omfang

–

og ud over det planlagte i den eksisterende aftale

–

skal foretages nye søopmå-

linger og produceres nye søkort over de grønlandske farvande i løbet af få år.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

EFTERSØGNINGS- OG REDNINGSBEREDSKAB (SAR-BEREDSKAB)

IV.

Eftersøgnings- og redningsberedskab

(SAR-beredskab)

De danske myndigheders ansvarsfordeling ved SAR-beredskabet er generelt klar.

Dog kan ansvarsfordelingen i visse tilfælde præciseres. Grønlands Politi og Forsva-

ret koordinerer i visse typer SAR-operationer ud fra en geografisk afgrænsning, der

er upræcis. Grønlands Politi og Forsvaret er enige i, at ansvarsfordelingen bør præ-

ciseres. Statsministeriet har i februar 2013 iværksat en udredning, som kan resulte-

re i en forenkling af ansvarsfordelingen af SAR-beredskabet i Grønland.

I forhold til risikoen for større ulykker råder Forsvaret over udstyr i Grønland, fx inspek-

tionsskibe og -fartøjer, som kan støtte danske og grønlandske myndigheder. Bl.a. kan

Forsvarets inspektionsfartøjer tage vare på mere end 200 personer i kortere tid. Ud-

styret til større ulykker, der er placeret i Danmark, kan ikke nå frem til tidskritiske ope-

rationer, fx redning af personer fra hurtigtsynkende skibe. Udstyret er i øvrigt ikke fuldt

egnet til arktiske forhold. Forsvaret har arbejdet med at vurdere udstyret og mulighe-

derne for at imødekomme behovet ved fx større skibsulykker. Forsvaret har endnu

ikke truffet beslutning om, hvordan arbejdet udmøntes.

52. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvarsministeriet og Justitsministeriets ansvar for

SAR-beredskabet i Grønland er klart fordelt, og om udstyret svarer til risikoen, fx ved større

ulykker. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

Skibsfartens og Luftfartens

Redningsråd

blev nedsat i

1960 og er sammensat af de

myndigheder, som har ansvar

for SAR-operationer i relation

til skibsfarten og luftfarten. Med-

lemmerne er Forsvarsministe-

riet, Justitsministeriet, Erhvervs-

og Vækstministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri og Transportministeriet.

Forsvarsministeriet varetager

formandskabet. Rådet holder

2 møder om året.



Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har sat et mål for SAR-operationer i Grønland.

Målet for redningsprocenten i Grønland på 94 % er opfyldt i perioden 2010-2012.

Ansvarsfordelingen mellem Grønlands Politi og Forsvaret bør præciseres i forbindelse

med SAR-operationer, fordi placeringen af det koordinerende ansvar tager udgangspunkt

i en geografisk afgrænsning, som er upræcis. Statsministeriet har sat et arbejde i gang

for at udarbejde et oplæg til en klarere ansvarsfordeling i forhold til det koordinerende an-

svar for SAR-operationer.

Forsvaret råder over udstyr i Grønland, der kan støtte andre myndigheder i håndteringen

af SAR-operationer og større ulykker, bl.a. inspektionsskibe og -fartøjer.

Forsvarsministeriet har i en rapport fra januar 2013 konkluderet, at det udstyr til brug for

SAR-operationer og større ulykker, som er placeret i Danmark, ikke kan nå frem til tids-

kritiske operationer og ikke er egnet til arktiske forhold. Forsvaret har endnu ikke truffet

beslutning om, hvordan arbejdet udmøntes.



Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

EFTERSØGNINGS- OG REDNINGSBEREDSKAB (SAR-BEREDSKAB)

Ansvarlige danske myndigheder for SAR-beredskabet i Grønland

53. Den arktiske strategi fokuserer på, at myndighederne skal styrke SAR-beredskabet in-

ternationalt og lokalt. Reglerne for statens forpligtelser i forhold til SAR-beredskabet i Grøn-

land tager udgangspunkt i SAR-konventionen fra 1979. De danske myndigheder er bl.a. for-

pligtet til at have et koordineret SAR-beredskab og redningsudstyr, der passer til opgavens

formål. Der er ikke krav om, at SAR-udstyret skal være dedikeret udelukkende til SAR-ope-

rationer.

54. Forsvarsministeriet har oplyst, at et SAR-beredskab bl.a. bygger på, at de udførende

myndigheder arbejder efter en klar ansvarsfordeling, og at beredskabet sker koordineret, så

de resurser, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt.

55. Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet og Transportministeriet har ansvaret

for SAR-beredskabet i Grønland. Disse ministerier og Forsvarsministeriet, som udfører SAR-

operationer, koordinerer overordnet området gennem Skibsfartens og Luftfartens Rednings-

råd. Transportministeriet indgår dog ikke i undersøgelsen.

56. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har på forsøgsbasis sat et mål for redningspro-

centen i Grønland på 94 %. Redningsprocenten var i 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis

95 %, 99 % og 99 %. Langt størstedelen af redningerne sker under Justitsministeriets og

Forsvarsministeriets ansvar, dvs. under Arktisk Kommando og Grønlands Politi.

57. Tabel 3 viser det danske ansvar for SAR-beredskabet i Grønland, herunder hvem der

har ressortansvaret, hvem der er den udførende myndighed, og hvilket udstyr myndigheden

råder over.

Internationale regler for SAR

En række af de regler, der gæl-

der Danmark, Grønland og Fær-

øerne, stammer fra internationa-

le konventioner tiltrådt i FN-regi.

Bl.a. er SAR-konventionen fra

1979 med til at definere, hvor-

dan koordinering af SAR-opera-

tioner håndteres.

Tabel 3. Dansk ansvar for SAR-beredskabet i Grønland

Søredning

Dansk ressortmyndighed

Udførende myndighed

Udstyr til SAR-operationer

Lokalredning

Justitsministeriet

Grønlands Politi



2 helikoptere



4 politikuttere



snescootere

Erhvervs- og Vækstministeriet

(Søfartsstyrelsen)

Arktisk Kommando



1 inspektionsskib med 1 helikopter



2 inspektionsfartøjer



1 inspektionskutter



1 Challenger-fly (100 dage om året)

Udstyret til SAR-operationer løser i mange tilfælde andre opgaver, når der ikke er SAR-operationer.

Justitsministeriet har ansvaret for kontrakten med Air Greenland, som opererer helikoptertjenesten. Naviair

–

med Transport-

ministeriet som ressortmyndighed

–

står for luftredninger, dvs. flyhavarier, savnede fly eller fly i nød inkl. personer ombord.

Luftredninger er ikke omfattet af denne undersøgelse.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet har det over-

ordnede ansvar, når det gælder søredning og lokalredning i Grønland. De ansvarlige myn-

digheder samarbejder med de udførende myndigheder

–

Arktisk Kommando og Grønlands

Politi. Ansvaret mellem de 2 myndigheder er opdelt alt efter, om SAR-operationen finder

sted til søs eller i lokale farvandsområder.

Det er fortrinsvist Arktisk Kommando og Grønlands Politi, der råder over de danske myn-

digheders udstyr til SAR-operationer i Grønland.

Ansvaret for at koordinere en

SAR-operation ved kysten er de-

fineret ud fra den grønlandske

kystlinje. Forsvaret har ansva-

ret for søredning, dvs. redning

i farvande udenskærs og ud til

200 sømil fra basislinjen. Grøn-

lands Politi har ansvaret for lo-

kalredning, dvs. redning i lokale

farvandsområder, som er kyst-

nært farvand indenskærs.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

EFTERSØGNINGS- OG REDNINGSBEREDSKAB (SAR-BEREDSKAB)

58. Arktisk Kommando har ansvaret for at koordinere søredning

–

dog ikke mindre SAR-

operationer i lokale farvandsområder. Søredning vedrører nødstedte til søs fra fx last- og

passagerskibe. En SAR-operation vil i sådanne tilfælde blive koordineret af redningscentra-

len Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) i Arktisk Kommando i Nuuk. En aktion

kan involvere Forsvarets skibe, helikoptere og fly.

Arktisk Kommandos primære opgaver er suverænitetshævdelse og overvågning. SAR-ope-

rationer har dog altid forrang for andre opgaver.

Air Greenlands 2 helikoptere

kan rekvireres af Arktisk Kom-

mando, Grønlands Politi og

Naviair.

Øvrigt udstyr kan anvendes i

forbindelse med SAR-operatio-

ner, fx danske statsskibe, sta-

tens lejede skibe og både, For-

svarets luftfartøjer, private fly-

selskabers luftfartøjer og slæ-

depatruljen SIRIUS.

59. Grønlands Politi har ansvaret for at koordinere lokalredning, dvs. mindre SAR-operatio-

ner i lokale farvandsområder og alle operationer på land. De lokale redningsaktioner har of-

test til formål at redde jollefiskere, fritidssejlere, jægere, fjeldvandrere og ekspeditioner.

Justitsministeriet har indgået kontrakt med Air Greenland for at sikre adgang til Air Green-

lands helikoptere, hvis det er nødvendigt til SAR-operationer. I aftalen indgår, at 2 helikop-

tere dedikeres til SAR-beredskabet

–

både til søredning og lokalredning. Det betyder, at de

2 helikoptere har kort responstid, og at de altid er udstyret med et hejseværk, der anses som

centralt udstyr til at bjerge nødstedte ved SAR-operationer.

SAR-beredskabet på Fær-

øerne

Færøerne har overtaget ansva-

ret for SAR-beredskabet. Fær-

øernes udstyr består af 2 fiskeri-

inspektionsskibe, der også bru-

ges til SAR-operationer, 3 hur-

tigtgående motorbåde (nr. 4 på

vej) og 1 helikopter. Færøerne

har indgået samarbejdsaftaler

med Skotland og Island og kan

derudover anmode om støtte fra

Forsvaret, fx ved støtte af et in-

spektionsskib, der som udgangs-

punkt er udrustet med en heli-

kopter, og som i vinterhalvåret

udelukkende opererer i det fær-

øske farvand.

Udstyr til SAR-operationer: Til venstre: politikutter fra Grønlands Politi. Øverst til højre: inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen.

Nederst til højre: Challenger-fly.

Foto: Rigsrevisionen

Ansvarsfordelingen for SAR-beredskabet

60. Forsvaret, Justitsministeriet og Statsministeriet har oplyst, at ansvarsfordelingen for

SAR-beredskabet i Grønland er klart beskrevet, men mere kompleks end i Danmark. Fx har

Grønlands Politi det koordinerende ansvar for SAR-operationer i lokale farvandsområder,

mens Forsvaret har det koordinerende ansvar for SAR-operationer uden for lokale farvands-

områder, dvs. søredning. Det er dog ikke entydigt defineret, hvor grænsen går mellem sø-

redning og lokalredning. Det betyder, at der har været redningssituationer, hvor det koordi-

nerende ansvar skulle placeres i det konkrete tilfælde.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

EFTERSØGNINGS- OG REDNINGSBEREDSKAB (SAR-BEREDSKAB)

Forsvaret og Justitsministeriet er enige i, at ansvarsfordelingen mellem Arktisk Kommando

og Grønlands Politi i relation til søredning bør præciseres, da der skal fastlægges en mere

uddybende definition af, hvad der forstås ved ”lokale farvandsområder”. Myndighederne pe-

ger dog på, at den nuværende ansvarsfordeling fungerer i praksis.

61. Statsministeriet har oplyst, at der er iværksat et arbejde blandt de ministerier, der har

ansvaret for SAR-beredskabet i Grønland, og Statsministeriet og Finansministeriet med hen-

blik på at udarbejde et oplæg til beslutning om forenkling af ansvarsfordelingen. Forsvars-

ministeriet koordinerer arbejdet, der er påbegyndt i februar 2013. Afslutningen af arbejdet

er umiddelbart forestående.

Statsministeriet har yderligere oplyst, at hensigten med arbejdet

–

hvis det viser sig nyttigt

–

er at etablere en enklere ansvarsfordeling, hvor færre myndigheder har et ansvar, så udste-

delsen af regler og tildelingen af resurser samtænkes med den operative struktur.

SAR-beredskabet og de nye risici

62. Arktisk Kommando har oplyst, at de ser et ændret risikobillede for SAR-operationer i

Grønland, fordi der er et stigende antal krydstogtskibe, som sejler i de færøske og grønland-

ske farvande. I Grønland sejler krydstogtskibene fx ind i fjorde på den tyndtbefolkede øst-

kyst, hvor der ikke er nogen infrastruktur, og hvor det kan tage flere dage for beredskabet

at nå frem, hvis der er behov for det. Arktisk Kommando har oplyst, at de har iagttaget uagt-

som sejlads blandt nogle af krydstogtskibene, men Arktisk Kommando kan ikke forbyde ski-

bene hverken at sejle hurtigt eller at sejle i meget isfyldt farvand.

Et krydstogtskib i Disko Bugt i 2011. Skibet har plads til 3.760 personer (passagerer og besætning).

Foto: Privat foto

63. Forsvaret har oplyst, at muligheden for at håndtere en større ulykke vil bero på faktorer

som årstid, vejr, øvrig trafik i området, nærhed til infrastruktur osv. Det kan derfor være van-

skeligt præcist at vurdere, om det eksisterende beredskab kan håndtere en større ulykke.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

EFTERSØGNINGS- OG REDNINGSBEREDSKAB (SAR-BEREDSKAB)

64. Forsvaret har ikke ansvar for at stille dedikeret udstyr til rådighed til at støtte øvrige myn-

digheder ved større ulykker. Men der er en forventning om, at de ansvarlige myndigheder, fx

Grønlands Politi, vil bede Forsvaret om assistance, ligesom Forsvaret forventes at støtte øv-

rige myndigheder ved større katastrofer som led i Forsvarets almindelige støtte til civilsam-

fundet.

Forsvaret kan støtte med de enheder, der er i området, og Forsvaret har oplyst, at et inspek-

tionsskib råder over en helikopter og et hospital. Et inspektionsfartøj kan endvidere tage va-

re på mere end 200 personer i kortere tid. Ligeledes er der i Kangerlussuaq opmagasineret

redningsudstyr, der kan nedkastes fra luften.

Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har også udstyr placeret i Danmark. Forsvarsministeriet

har dog i en rapport fra januar 2013 konkluderet, at udstyret ikke vil kunne bidrage til løsnin-

gen af tidskritiske operationer, fx bjærgning af personer, der befinder sig i vandet eller om-

bord på et hurtigtsynkende skib. Forsvaret har oplyst, at en eventuel placering af udstyr i

Grønland ikke umiddelbart vil ændre på, om udstyret kan nå frem til tidskritiske operationer,

da fx klimatiske forhold udgør en væsentlig udfordring for et områdes tilgængelighed.

Udstyret vil i øjeblikket heller ikke kunne bidrage til løsningen af såkaldte ikke-tidskritiske

operationer, fx etablering af teltlejr til håndtering af overlevende eller tilskadekomne, da det

vil kræve en opgradering af materiellet. Derudover har Beredskabsstyrelsen ingen erfaring

med arbejde i arktiske egne. Det vil kræve både uddannelse og opgradering af personalets

eventuelle påklædning og udrustning. Forsvaret har endnu ikke truffet beslutning om, hvor-

dan arbejdet udmøntes.

65. De arktiske lande har på baggrund af den stigende skibstrafik med mange passagerer i

afsides og ubefolkede egne af Arktis ønsket at styrke det internationale SAR-samarbejde.

I maj 2011 underskrev udenrigsministrene fra Arktisk Råds medlemslande den første binden-

de SAR-aftale mellem de 8 arktiske lande.

SAR-aftalen bygger oven på de eksisterende internationale aftaler, fx SAR-konventionen, og

har til hensigt at styrke samarbejdet om SAR-operationer til vands og i luften. Aftalen forma-

liserer et samarbejde, hvor landene yder gensidig støtte, netop fordi resurserne i de arktiske

områder er sparsomme.

Grønlands Politi og Forsvaret

afholder 2 årlige øvelser for at

lære at samarbejde i realistiske

SAR-operationer.

66. Forsvarsministeriet har oplyst, at aftalen lægger op til et mere operativt samarbejde mel-

lem de arktiske lande, og at landene i stigende grad skal udveksle erfaringer og dele infor-

mationer om SAR-udstyr. Ministeriet har også oplyst, at SAR-aftalen ikke har givet anledning

til ændringer i rigsfællesskabets samlede beredskab, fx i form af mere udstyr.

67. Forsvarsministeriet vurderer, at SAR-aftalen vil medvirke til, at der fremover afholdes

flere øvelser med deltagelse fra arktiske lande. Øvelserne skal simulere de større ulykker,

som de nye risici indikerer, vil komme. Danmark tog på baggrund af SAR-aftalen initiativ til

at afholde en øvelse i Grønland i september 2012

–

SAREX 2012. Canada, USA, Norge,

Island og Danmark deltog i øvelsen, mens Rusland deltog som observatør. Forsvarsmini-

steriet har oplyst, at SAREX 2012 var den første SAR-øvelse mellem de arktiske lande.

Danmark har også taget initiativ til at afholde endnu en øvelse som følge af SAR-aftalen.

Øvelsen skal afholdes i begyndelsen af september 2013 og omfatter ud over en SAR-ope-

ration også et havmiljøulykkescenarie.

SAREX

–

Search and Rescue

Exercise.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

Havmiljø og havmiljøberedskab

Forsvaret har ikke prioriteret sin opgave med at overvåge havmiljøet og håndhæve

havmiljølovgivningen i Grønland. Forsvarets havmiljøovervågning sker som led i For-

svarets tilstedeværelse i øvrigt og ikke ud fra en betragtning om risiko. Forsvaret har

oplyst, at opgaven kunne have været løst mere effektivt.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaret

–

på baggrund af en løbende vurdering

af risikoen for forurening af havmiljøet

–

overvåger og fører forebyggende kontrol med,

at skibe, som sejler i de grønlandske farvande, overholder havmiljøreglerne. Derud-

over finder Rigsrevisionen

–

i lyset af den øgede sejlads

–

at Miljøministeriet og For-

svarsministeriet i fællesskab bør vurdere, om opfølgningen på havmiljøanordningen

kan styrkes.

Forsvaret har endnu ikke opgjort risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesska-

bets dele af Arktis. Forsvaret har desuden ikke overblik over, om det udstyr til hav-

miljøberedskab, der er placeret i Danmark, kan anvendes i Arktis. Endelig råder Ark-

tisk Kommando ikke over personale, der er uddannet til at bekæmpe havmiljøforure-

ning, selv om de har ansvaret for opgaven.

Forsvaret har igangsat en analyse af truslerne mod havmiljøet i farvandene omkring

Grønland, som kan anvendes til at opgøre risikoen for forurening. Forsvaret forven-

ter, at analysen er færdig i 2014. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaret bruger

analysen til at vurdere behovet for kontrolindsatser ved håndhævelsen af havmiljø-

anordningen og dimensioneringen af udstyret.

68. Rigsrevisionen har undersøgt, om de danske myndigheder overvåger havmiljøet, og om

de har et havmiljøberedskab, som svarer til risikoen for forurening af havmiljøet.

Overvågning af havmiljøet

69. Rigsrevisionens undersøgelse af, om de danske myndigheder overvåger havmiljøet, har

vist følgende:



Forsvaret har ikke kontrolleret, om skibe, der sejler i Grønlands eksklusive økonomiske

zone, overholder havmiljøanordningen, siden reglerne herom trådte i kraft i 2004, fx i form

af stikprøvekontroller. Besætningerne på Forsvarets skibe har desuden ikke modtaget den

specialuddannelse, der er nødvendig for at kunne udføre kontrolopgaven.

Forsvaret har ikke en risikobaseret tilgang til havmiljøopgaverne. Forsvaret overvåger

havmiljøet som et biprodukt af Forsvarets tilstedeværelse i øvrigt. Det skyldes ifølge For-

svaret de politisk fastlagte rammevilkår.

Forsvaret har oplyst, at der fremadrettet vil være større fokus på miljøopgaven.

Grønlands eksklusive økono-

miske zone

udgør området fra

3 til 200 sømil fra land. I denne

zone har Grønland eksklusiv ret

til at efterforske og udnytte de

naturlige resurser i havet og på

havbunden og dens undergrund

samt ret til enhver anden økono-

misk udnyttelse.



Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

Ansvar for at overvåge og beskytte havmiljøet

70. I Grønland er ansvaret for at beskytte havmiljøet fordelt mellem danske og grønlandske

myndigheder.

71. Grønland har overtaget havmiljøopgaverne inden for søterritoriet, dvs. de indre territorial-

farvande og ud til 3 sømil fra basislinjen. Her har Grønlands selvstyre ansvaret for lovgivnin-

gen på havmiljøområdet og for at bekæmpe forurening af havmiljøet. Grønlands selvstyre

kan dog anmode danske myndigheder om at bistå med at bekæmpe forurening.

Råstofmyndigheden i Grønland stiller endvidere krav om sikkerhed og beredskab til de virk-

somheder, som får koncessioner på råstofområdet. Dette gælder også uden for 3-sømile-

grænsen.

Havmiljøanordningen

Havmiljøet i Grønlands eksklu-

sive økonomiske zone reguleres

af anordning nr. 1035 af 22. ok-

tober 2004 om ikrafttræden for

Grønland af lov om beskyttelse

af havmiljøet. Anordningen kal-

des havmiljøanordningen.

72. Miljøministeriet har det lovgivningsmæssige ansvar 3-200 sømil fra land til skillelinjen

mellem Grønland og Canada/Island. Forsvarsministeriet har siden 2000 haft ansvaret for at

overvåge havmiljøet, føre kontrol med, at reglerne i havmiljøloven overholdes, og bekæmpe

olie- og kemikalieforurening. Forsvaret har siden 2004 også skullet kontrollere, om skibe og

fartøjer omfattet af havmiljøanordningen overholder reglerne i den eksklusive økonomiske

zone.

BOKS 6. ANSVAR FOR HAVMILJØET PÅ FÆRØERNE

Færøerne har overtaget ansvaret for havmiljøet, så det er de færøske myndigheder, der har ansvaret

for at beskytte og overvåge havmiljøet i den færøske del af Arktis.

Kilde: Miljøministeriet.

Forebyggende kontrol med skibe

73. Forsvaret kan i henhold til havmiljøanordningen kontrollere, om reglerne i anordningen

overholdes, fx reglerne om transport med og udledning af forurenende stoffer såsom olie.

Forsvaret har uden retskendelse adgang til et skib og dets papirer, så Forsvaret kan kon-

trollere, om havmiljøanordningen overholdes. Forsvaret har også mulighed for at udtage prø-

ver for at sikre, at reglerne overholdes. Kontrollen må ikke medføre unødig forsinkelse eller

unødig udgift for skibet. Hvis der er tale om et udenlandsk skib, skal der også tages hensyn

til de internationale regler for området. Det betyder fx, at adgangen til skibet kun kan ske i

en havn.

74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvaret ikke kontrollerer, om reglerne i hav-

miljøanordningen bliver overholdt. Forsvaret har således ikke gennemført forebyggende

kontroller, siden havmiljøanordningen trådte i kraft, fx ved at foretage stikprøvekontroller af

skibe. Forsvaret planlægger heller ikke at gennemføre kontroller i 2013.

Undersøgelsen har videre vist, at Forsvaret ellers har beskrevet, hvordan kontrollen i prak-

sis kan gennemføres. Det fremgår af den tidligere Grønlands Kommandos beredskabsplan

fra 2007 til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer i farvan-

det ud for Grønland. Forsvaret har fx mulighed for såkaldt anråb af skibe. Anråb vil sige, at

Forsvaret har mulighed for at kalde et skib op for at indhente oplysninger om skibet, herun-

der dets last og oliejournal.

Endelig har undersøgelsen vist, at Forsvarets skibe i Arktis er udrustet til at tage olieprøver

fra havet til bevissikring, og at besætningerne er uddannet til at tage disse prøver. Besætnin-

gerne har dog ikke modtaget en specialuddannelse, der er nødvendig for at kunne udføre

kontrolopgaven.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

75. Forsvaret har henvist til forligsteksten til forsvarsforliget 2000-2004 og forarbejder til hav-

miljøanordningen. I forligsteksten fremgår det, at Forsvarets indsats ville fortsætte på det ak-

tuelt besluttede niveau, efter at Forsvaret i 2000 fik ansvaret for overvågning, kontrol og foru-

reningsbekæmpelse på havmiljøområdet.

Forsvaret har endvidere henvist til Miljøministeriets og Forsvarsministeriets bemærkninger

til udkastet til havmiljøanordningen. Det fremgår af bemærkningerne, at havmiljøberedska-

bet ikke ville blive udvidet i forbindelse med etableringen af en eksklusiv økonomisk zone

ved Grønland. Forsvaret anførte, at Forsvaret ikke havde materiel og økonomiske resurser

til at forøge indsatsen. Forsvaret ville udføre opgaverne på det nuværende niveau som et bi-

produkt af Forsvarets tilstedeværelse i øvrigt, medmindre det politisk besluttes at tilføre yder-

ligere resurser.

Derudover har Forsvaret oplyst, at operationsområdet har en størrelse, som gør det vanske-

ligt at udføre specifik havmiljøovervågning med de tildelte skibe og fly. Arktisk Kommando

dedikerer på nuværende tidspunkt ikke tid til, at enhederne kan udføre havmiljøopgaver.

Den primære opgave er at hævde suveræniteten over området. Det betyder, at Forsvarets

skibe og fly, som sejler i de grønlandske farvande, kun vil varetage miljøopgaver, når enhe-

derne alligevel er der.

Undersøgelser af skibe

76. Ud over den forebyggende kontrol kan Forsvaret ifølge havmiljøanordningen ligeledes

foretage de undersøgelser af et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe foru-

rening af havet. Skibet må dog ikke forsinkes eller påføres unødvendige udgifter. En boar-

ding af skibet forudsætter, at Forsvaret fx konstaterer en olie- eller kemikalieforurening eller

har mistanke om, at skibet ikke overholder havmiljøanordningens regler. Forsvaret må kun

undersøge udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone, hvis der er sket en ud-

tømning fra skibet, og Forsvaret har en begrundet mistanke om, at overtrædelsen er begået

af det pågældende skib.

Forsvaret har oplyst, at Forsvaret kan benytte en særlig radar til flyovervågning af havmil-

jøet, men at radaren ikke medbringes fra Danmark til Grønland. Det skyldes, at der bruges

2 forskellige radartyper til henholdsvis overvågning af havmiljø og SAR-operationer. Flyene

kan ikke udstyres med begge radarer på samme tid, og der er ikke faciliteter og personale i

Grønland, der kan skifte imellem de 2 radarer. Da SAR-operationer har højere prioritet, er

det kun radaren, der kan løse denne type opgaver, som monteres på de Challenger-fly, der

flyver i Grønland.

Forsvaret har ikke i perioden 2002-2012 observeret miljøforhold, der krævede en indsats.

Arktisk Kommando har endnu ikke har haft begrundet mistanke om, at havmiljøloven er ble-

vet overtrådt, og heller ikke modtaget informationer om mulige miljøsyndere. Arktisk Kom-

mando har udarbejdet et regelsæt for boardinger.

Forebyggende tiltag

77. Forsvaret har oplyst, at der er et forebyggende element for, at skibe overtræder havmil-

jøanordningen, nemlig at Søfartsstyrelsen foretager en havnestatskontrol. Ved en havne-

statskontrol kan Søfartsstyrelsen kontrollere, om de skibe, som anløber en dansk eller grøn-

landsk havn, lever op til de gældende regler.

Rigsrevisionen er enig i, at havnestatskontrollen er et forebyggende element, men bemær-

ker, at havnestatskontrol primært gennemføres på skibe, der anløber en dansk havn, inden

de sejler til Grønland.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

78. Forsvaret har yderligere oplyst, at Forsvaret i øjeblikket undersøger, om Grønland kan

omfattes af EU’s søsikkerhedsagenturs (EMSA) satellitovervågningssystem (CleanSeaNet),

som også benyttes i Danmark. Forsvaret vurderer, at systemet kan give en omkostnings-

effektiv overvågningskapacitet til at opdage potentiel forurening af havmiljøet i farvandene

omkring Grønland.

79. Forsvaret har endelig oplyst, at der fremadrettet vil være større fokus på miljøopgaven.

For det første skal Arktisk Kommando rapportere til Forsvarskommandoen, når de tildelte

enheder ikke har det fornødne materiel til at løfte havmiljøopgaven, eller hvis besætninger-

ne eller enhederne ikke er uddannede og trænede i fx håndtering af udstyr fra Danmark til

bekæmpelse af olieforurening.

For det andet skal Arktisk Kommandos planlægningsdokumenter skærpes i forhold til hav-

miljøanordningen og direktiver fra Forsvarskommandoen mv. omkring tilsyn og havmiljø-

kontrol.

For det tredje vil Forsvaret lægge en plan for supplerende uddannelse af personale med

henblik på at koordinere og lede Forsvarets havmiljøindsats.

Ansvar for lovgivningen

80. Miljøministeriet har ansvaret for havmiljøanordningen i Grønland. Ressortansvaret for

den udøvende virksomhed på havmiljøområdet har siden januar 2000 ligget i Forsvarsmi-

nisteriet, som også har ansvaret for den statslige maritime miljøovervågning, håndhævelse

af reglerne og forureningsbekæmpelse til søs.

81. Miljøministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriet og Naturstyrelsen har en velfungeren-

de og klar arbejdsdeling og efter behov har bilateral kontakt. Rigsrevisionen kan dog kon-

statere, at Miljøministeriet ikke har været vidende om, at Forsvarsministeriet ikke fører kon-

trol med skibes overholdelse af havmiljøanordningen.

82. Miljøministeriet har oplyst, at havmiljøanordningen er under opdatering. Ministeriet for-

venter i den forbindelse at indarbejde en række IMO-bestemmelser for at sikre lovgivnin-

gens fortsatte relevans og effektivitet i forhold til havmiljøet. Ministeriet vil desuden gennem-

gå havmiljøanordningen generelt, herunder også tilsynsbestemmelserne, for at sikre, at hav-

miljøanordningen er tidssvarende og klar. Resultaterne af arbejdet med en international po-

larkode for sejlads og arbejdet med sårbare havområder i Arktisk Råds PAME-arbejdsgrup-

pe kan også i fremtiden føre til opdateringer af havmiljøanordningen.

Havmiljøberedskab

83. Rigsrevisionens undersøgelse af, om de danske myndigheder har et havmiljøberedskab,

som svarer til risikoen for forurening, har vist følgende:



Forsvaret har iværksat en risikoanalyse af havmiljøet i de grønlandske farvande. Risiko-

analysen forventes at være færdig i 2014. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaret

dimensionerer havmiljøberedskabet og udstyret ud fra en risikobaseret tilgang til opga-

veløsningen.

Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab er placeret i Danmark, og Forsvaret har ikke

overblik over, om det kan anvendes i Arktis. Arktisk Kommando varetager Forsvarets

ansvar for forureningsbekæmpelse i Arktis, men har ikke personale, der er uddannet til

opgaven, hvilket påvirker mulighederne for at bekæmpe havmiljøforurening i praksis.



Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

Risikoanalyse af havmiljøet

84. Den arktiske strategi beskriver arbejdet med at forske i klimaforandringernes konsekven-

ser for miljøet og beskytte særligt sårbare havområder i Grønland. Endvidere fremgår det, at

rigsfællesskabet med udgangspunkt i en risikoanalyse af havmiljøområdet i og omkring Grøn-

land vil vurdere, i hvilket omfang det kan være nyttigt at styrke beskyttelsen af havmiljøet.

85. Forsvaret har i forskellige sammenhænge peget på, at der i forhold til tidligere dimensio-

nering af havmiljøberedskabet er en øget aktivitet i og omkring Grønland, som indebærer en

øget risiko for forurening.

86. Forsvaret er i gang med risikoanalysen af havmiljøet i Grønland, herunder en analyse

af risikoen for olie- og kemikalieforurening som følge af den forventede stigning i skibstrafik

og aktivitetsniveau i området. Risikoanalysen nævnes i den arktiske strategi og er fastlagt i

forsvarsforliget 2013-2017. Ud over Søfartsstyrelsen inddrages bl.a. Grønlands selvstyre, da

det sikrer, at også det grønlandske territorialfarvand indgår i analysen. Endvidere inddrages

også Naturstyrelsen og dens igangværende arbejde med at afdække et eventuelt behov for

yderligere nationale og/eller internationale tiltag til at beskytte særligt sårbare havområder i

Grønland.

Forsvarsministeriet har fremført, at resultaterne af analysen af havmiljøet skal indgå i en fast-

læggelse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning.

Forsvarets aktuelle udstyr til havmiljøberedskab i Arktis

87. Danmark underskrev i maj 2013 en bindende oliespildsaftale i regi af Arktisk Råd. Afta-

len pålægger rådets 8 medlemslande at have et beredskab, der hurtigt og effektivt kan imø-

dekomme en olieforurening i Arktis. Beredskabet skal særligt tage hensyn til de aktiviteter,

som kan frembringe forureningen, og de økosystemer og områder, som forureningen kan

gå ud over. Aftalen beskriver, at udstyret skal være rimeligt set i forhold til risikoen for foru-

rening, og at man bør foretage øvelser.

Oliespildsaftalen pålægger de andre medlemslande af Arktisk Råd at assistere det danske

beredskab, hvis der sker en olieforurening i fx Grønland. Aftalen indeholder dog mange for-

behold, så det er usikkert, om og hvilken assistance de andre medlemslande kan eller vil bi-

drage med.

88. Ud over oliespildsaftalen har Danmark siden 1971 været dækket af den såkaldte Køben-

havnsaftale, der efter en udvidelse af aftalen i 1993 vedrører gensidig assistance til bekæm-

pelse af både olie og andre skadelige stoffer inden for de respektive landes søterritorier. Af-

talen omfatter Danmark med Færøerne og Grønland samt Sverige, Norge, Finland og Is-

land. Danmark er også dækket af CANDEN-aftalen, som er en bilateral aftale indgået med

Canada i 1983. Aftalen pålægger landene at tilvejebringe tilstrækkelige resurser og yde gen-

sidig assistance til at bekæmpe forurening i havet mellem Grønland og Canada. På bag-

grund af denne aftale blev der i 1991 ligeledes udarbejdet en fælles beredskabsplan.

89. Arktisk Kommando har ikke selv udstyr til havmiljøberedskab placeret i Grønland eller

ombord på skibene. Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab, fx flydespærrer, er placeret

forskellige steder i Danmark, hvorfra det kan flyves til Grønland. Udstyret kan herefter ta-

ges ombord på Arktisk Kommandos skibe.

Miljøministeriet har i et projekt

sammen med danske og grøn-

landske myndigheder identifi-

ceret 12 særligt sårbare marine

områder. Ministeriet arbejder på

at udarbejde forvaltningsanaly-

ser med fokus på sejlads i 3 af

områderne: Disko Bugt og Store

Hellefiskebanke, Nordvandspo-

lyniet og området ved Scoresby-

sund. Disko Bugt er første case-

område. Det er bl.a. styregrup-

pen for projekt ”Sårbare havom-

råder omkring Grønland”, der

skal koordinere arbejdet med de

sårbare havområder og risiko-

analysen vedrørende havmiljøet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

HAVMILJØ OG HAVMILJØBEREDSKAB

90. Forsvaret har oplyst, at udstyret til havmiljøberedskab bl.a. er anskaffet til opgaver i dan-

ske farvande. Udstyret er dermed ikke kun til havmiljøopgaver i Grønland.

Forsvaret har endvidere oplyst, at det ikke er afprøvet, om udstyret til havmiljøberedskab

kan løse miljøopgaver i Arktis. Søværnets Operative Kommando er ved at danne sig et over-

blik over, hvilket materiel der kan bruges til miljøopgaver i Arktis. Det ligger dog fast, at For-

svarets miljøskibe, der bl.a. kan opsamle olieforurening, ikke kan indsættes i Arktis, fordi de

ikke er klassificeret til at sejle i farvandet i Arktis.

91. Arktisk Kommando har oplyst, at mandskabet på deres skibe og fly ikke er uddannet i

at anvende miljøberedskabsudstyr eller håndtere havmiljøopgaver på nær prøvetagning af

eventuel forurening af havmiljøet. Endvidere har Arktisk Kommando ikke øvet brugen af ud-

styret til havmiljøberedskab.

Arktisk Kommando har oprettet en havmiljøenhed, og enhedens personale forventes ud-

dannet i løbet af 2013. Forsvaret har oplyst, at Arktisk Kommandos medarbejdere

–

som

påtænkes at skulle lede en eventuel forureningsbekæmpelse

–

som minimum bør gennem-

føre en havmiljøspecialistuddannelse.

Rigsrevisionen, den 4. september 2013

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

ACAP

(Arctic Contaminants Action

Program)

Air Greenland

AMAP

(Arctic Monitoring and

Assessment Programme)

AMSA

(Arctic Marine Shipping

Assessment)

Arktis

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager rådets aktiviteter i forbindelse med at

reducere emissionen af forurenende stoffer i det arktiske miljø.

Grønlands nationale flyselskab og flag carrier. Ejes af den danske stat, Grønlands selv-

styre og SAS.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager rådets aktiviteter i forbindelse med at

levere information om status på (og trusler mod) det arktiske miljø. På baggrund af vi-

denskabelige undersøgelser rådgiver AMAP Arktisk Råd om handlinger, som kan af-

hjælpe og forebygge forurening og klimaforandringer.

Rapport udarbejdet af PAME-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten vurderer

den nuværende og fremtidige skibstrafik i det arktiske havområde og de muligheder og

udfordringer for bl.a. havmiljøet og sikkerheden til søs, som den stigende skibstrafik

medfører.

Der findes ikke nogen entydig definition af Arktis, men denne beretning tager udgangs-

punkt i AMAP’s definition, som fastlægger Arktis’ sydlige grænse mellem den 60. nord-

lige breddegrad og den nordlige polarcirkel (66°33’). De lande, der har territorium inden

for dette område, fastlægger enkeltvis Arktis’ sydlige grænse.

Denne definition af Ark-

tis omfatter territorier i samtlige af Arktisk Råds medlemslande, som er Canada, USA,

Norge, Island, Rusland, Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og Grønland.

Arktisk Kommando blev oprettet den 31. oktober 2012 med hovedsæde i Nuuk og et

mindre forbindelseselement i Tórshavn på Færøerne. Arktisk Kommando er en sam-

menlægning af Færøernes Kommando og Grønlands Kommando og er en udløber af

det seneste forsvarsforlig. Arktisk Kommando er en værnsfælles operativ kommando

med tjenestegørende personel fra hvert af de 3 værn.

Et mellemstatsligt forum oprettet i 1996. Arktisk Råds formål er at fremme samarbejde,

koordination og interaktion mellem de arktiske lande. Medlemslandene i Arktisk Råd er

Canada, USA, Norge, Island, Rusland, Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og

Grønland. Landene repræsenteres af deres udenrigsministre. Derudover har Frankrig,

Holland, Indien, Italien, Kina, Tyskland, Japan, Sydkorea, Polen, Singapore og Storbri-

tannien observatørstatus, hvilket betyder, at de har mulighed for at deltage til de fleste

af Arktisk Råds møder, dog uden formel indflydelse, fx tale- og stemmeret. Udenrigs-

ministeriet koordinerer rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råd.

Lavvandslinjen langs kysten, som aftegner kysten på søkort i stor målestok. Inden for

basislinjen er det indre territorialfarvand, og uden for basislinjen er det ydre territorial-

farvand.

Mangfoldigheden af levende organismer, dvs. antallet af arter inden for et nærmere af-

grænset område.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager aktiviteter med at levere data om sta-

tus på og udvikling af biodiversiteten, levesteder og økosystemer i Arktis. CAFF skal bi-

stå rådet med at fremme praksisser, der sikrer bæredygtigheden af de levende resurser

i Arktis.

Den største masse af ferskvandsis på den nordlige halvkugle. Isen er ca. 3 km tyk og

rummer næsten 3 mio. km

. Der er øget afsmeltning af is fra iskappens overflade og fra

kanterne.

Selvejende universitet med diplomingeniør- og civilingeniøruddannelser samt forskning,

myndighedsbetjening og innovation.

Uden for søterritoriet kan kyststaten oprette en eksklusiv økonomisk zone, som mak-

simalt kan udstrækkes til 200 sømil. I denne zone har kyststaten eksklusiv ret til at efter-

forske og udnytte de naturlige resurser i havet og på havbunden og dens undergrund

samt ret til enhver anden økonomisk udnyttelse.

Arktisk Kommando

Arktisk Råd

Basislinjen

Biodiversitet

CAFF

(Conservation of Arctic Flora

and Fauna)

Den grønlandske indlandsis

DTU

(Danmarks Tekniske Universitet)

Eksklusiv økonomisk zone

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

ORDLISTE

EMSA

(European Maritime Safety

Agency)

EPPR

(Emergency Prevention,

Preparedness and Response)

Flagstatskontrol

EU’s søsikkerhedsagentur.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som beskæftiger sig med forureningsbekæmpelse.

Flagstatens udstedelse og kontrol af certifikater for overholdelse af alle internationale

regler om sikkerhed, sundhed og miljø. Flagstaten kontrollerer de skibe, som bærer flag-

statens flag.

Global aftale under FN, som har til formål at fastsætte kyststaters rettigheder i deres far-

vande og regulere økonomisk aktivitet og færdsel på åbent hav. Konventionen fastlæg-

ger yderligere en pligt for staterne til at bevare og beskytte det marine miljø.

Meldesystem for skibe, som Forsvaret administrerer. Systemet er en del af sikkerheden

til søs og fungerer ved, at skibene har pligt til at give en melding, når de sejler i grøn-

landsk farvand. Skibene skal sende en melding 4 gange i døgnet, indtil de melder, at de

er nået sikkert frem eller har forladt grønlandsk farvand.

Havmiljøet i Grønlands eksklusive økonomiske zone reguleres af anordning nr. 1035 af

22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. An-

ordningen kaldes havmiljøanordningen.

Kontrol af, om udenlandske skibe, der anløber havne i det pågældende land, har påkræ-

vede certifikater, og om skibene umiddelbart overholder kravene. I forbindelse med hav-

nestatskontrol af krydstogtskibe, der skal sejle til Grønland, foretager Søfartsstyrelsen

supplerende kontrol af de særlige regler vedrørende sejlads i de grønlandske farvande.

International organisation, der har status som permanent deltager i Arktisk Råd. ICC ar-

bejder for de ca. 160.000 inuitter, som lever i de arktiske regioner af Alaska, Canada,

Grønland og Chukotka i Rusland.

Særorganisation under FN, som fastlægger internationale regler for skibsfarten.

FN’s havretskonvention

Greenpos

Havmiljøanordningen

Havnestatskontrol

ICC

(Inuit Circumpolar Council)

IMO

(International Maritime

Organization)

Inatsisartut

Indre territorialfarvand

Koordineret sejlads

Grønlands folkevalgte forsamling (Landstinget).

Farvandet på den landvendte side af basislinjen.

Krydstogtskibe kan sikre passagersikkerheden ved at have et andet skib med en tilsva-

rende passagerkapacitet inden for rimelig afstand. Det skyldes, at SAR-beredskabet ik-

ke vil have kapacitet til at dække en eventuel ulykke, der kræver evakuering af passa-

gerer på større krydstogtskibe.

Den del af Jorden, som er frossen

–

i det mindste en del af året. Det omfatter sne og is

i alle former, fx havis, is på floder og søer, indlandsis, sne, gletsjere og permafrost.

Systematisk overvågning af miljøtilstanden i et nærmere defineret område. Monitering

indebærer ligeledes overvågning af fx fugle- og fiskebestande.

Redningscentral, som har ansvaret for ledelsen af søredningstjenesten, herunder ef-

tersøgning og redning af nødstedte skibe af enhver art på eller under havoverfladen.

MRCC drives af Forsvaret.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som varetager rådets aktiviteter i forbindelse med at

fremme beskyttelse og bæredygtig anvendelse af det arktiske havmiljø.

Kryosfæren

Monitering

MRCC

(Maritime Rescue Coordination

Centre)

PAME

(Protection of the Arctic Marine

Environment)

Statsrevisorerne beretning SB16/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks indsats i Arktis

ORDLISTE

Permanente deltagere i Arktisk

Råd

(Permanent Participants)

6 oprindelige folkeslags organisationer har status som permanente deltagere i Arktisk

Råd. Det betyder, at de oprindelige folkeslag er repræsenterede i egen egenskab og

har fuld konsultationsret i forbindelse med drøftelserne og det overordnede arbejde i Ark-

tisk Råd. De permanente deltagere har dog ikke stemmeret og kan ikke underskrive de

mellemstatslige aftaler udarbejdet af Arktisk Råd.

Færøerne og Grønland er dele af det danske rige. Grundloven gælder for hele rigsfæl-

lesskabet. Færøernes hjemmestyreordning og Grønlands selvstyreordning fordeler

sammen med grundloven kompetencer og ansvaret mellem rigsdelene. Fx er det dansk

ansvar at sørge for forsvar i hele rigsfællesskabet.

Øverste gruppe af embedsmænd i Arktisk Råd, som normalt er repræsentanter fra lan-

denes udenrigsministerier.

Forkortelse, der betegner eftersøgning og redning.

Grønlands Kommando gennemførte en eftersøgnings- og redningsøvelse på østkysten

af Grønland medio september 2012

– ”SAREX Greenland Sea 2012”.

Øvelsen havde

deltagelse med fly, helikoptere, skibe og redningspersonale fra flere nationer, herunder

Canada, USA, Norge, Island og Danmark. Rusland deltog som observatør. Øvelsessce-

nariet var et krydstogtskib i nød i et øde område. Øvelsen er en udløber af en beslutning

i Arktisk Råd om et tættere redningssamarbejde mellem de arktiske nationer. SAREX

2013 afholdes på dansk initiativ.

Inden for geologien betegner sedimentering den proces, hvorunder partikler, fx sand,

ler, jord og organisk materiale, synker i en væske og fører til dannelsen af lag.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som beskæftiger sig med bæredygtig udvikling, bl.a.

inden for områderne sundhed, økonomisk udvikling, uddannelse, kulturarv, naturresur-

ser og udvikling af infrastruktur.

Rådet blev nedsat i 1960 og er sammensat af de myndigheder, som har ansvar for SAR-

operationer i relation til skibsfarten og luftfarten. Medlemmerne er Forsvarsministeriet,

Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri og Transportministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Rådet

holder 2 møder om året.

Rapport udarbejdet af SDWG-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten indeholder

den nyeste viden om de oprindelige folkeslags leveforhold i Arktis.

Rapport udarbejdet af AMAP-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten indeholder

den nyeste viden om, hvordan klimaforandringerne påvirker sne-, vand-, is- og perma-

frostforholdene i Arktis.

Nye søkort udarbejdes på basis af ældre søkort og nye søopmålinger, nye landkort over

kystlinjen og indberetninger fra myndigheder og borgere om ændringer af forhold til

søs. Derved bliver søkortene mere nøjagtige. Derefter kan de bruges til GPS-baseret

navigation, som de ældre kort ikke understøtter.

Udgøres af en kyststats indre og ydre territorialfarvand tilsammen.

Passage er uskadelig, i det omfang den ikke er til skade for kyststatens fred, orden eller

sikkerhed. Passage af et fremmed skib anses som skadelig for kyststatens fred, hvis ski-

bet på søterritoriet fx gør brug af trusler om vold, anvender våben, foretager forsætlig

forurening eller indhenter oplysninger til skade for kyststatens forsvar eller sikkerhed.

Farvandet ud til 3 sømil fra basislinjen.

Samspillet mellem levende organismer og deres fysiske omgivelser. Et økosystem kan

afgrænses på flere forskellige niveauer. Fx kan en skov anses for et økosystem, der kan

rumme andre eller dele af andre økosystemer. Inden for et økosystem er alle levende

organismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af om-

givelsernes klima og jordbund.

Rigsfællesskabet

SAO

(Senior Arctic Officials)

SAR

(Search And Rescue)

SAREX

(Search and Rescue Exercise)

Sedimentering

SDWG

(Sustainable Development

Working Group)

Skibsfartens og Luftfartens

Redningsråd

SLiCA

(Survey of Living Conditions

in the Arctic)

SWIPA

(Snow, Water, Ice and

Permafrost in the Arctic)

Søkortlægning

Søterritorium

Uskadelig passage

Ydre territorialfarvand

Økosystem