Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

Finansudvalget 2012-13
SB 13 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om den offentlige

ejendomsvurdering

Februar

2014

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 13/2012 om den offentlige ejendomsvurdering

Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2014

2. februar 2014

RN 1403/14

1. Dette notat handler om de initiativer, som skatteministeren har iværksat som følge af

Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Skatteministeren tager overordnet set Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik til

efterretning, og ministeren har i forlængelse af beretningen iværksat en række initia-

tiver med henblik på at få genoprettet ejendomsvurderingsområdet, genskabt borger-

nes tillid til forvaltningen af området og højnet vurderingernes kvalitet. Indsatserne

omfatter således en egentlig genopretningsplan for at højne kvaliteten af bl.a. proces-

ser for sagsbehandling og administration i ejendomsvurderingen, organisatorisk og

ledelsesmæssig styrkelse af området og forbedret styring. Som led i den forbedrede

styring vil der blive fastsat operationelle kvalitets- og resultatmål for ejendomsvurde-

ringen. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Regeringen fremlagde i oktober 2013 ”Tillid til ejendomsvurderingerne – Udspil til en

model for de offentlige ejendomsvurderinger”. En central del at dette udspil er, at re-

geringen har nedsat et eksternt ekspertudvalg, der senest den 1. juli 2014 skal kom-

me med anbefalinger til, hvordan et nyt vurderingssystem vil kunne etableres. Målet

er at få etableret et system, som kan levere vurderinger af en bedre kvalitet end det

nuværende. Folketinget har den 20. december 2013 vedtaget regeringens lovforslag

L 80 (Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og

tinglysningsafgiftsloven), som er første del af udmøntningen af regeringens udspil.

I denne del indgår også, at tinglysningsafgiften ændres, så der som udgangspunkt

kun betales tinglysningsafgift af handelsprisen. Anden del af udspillet vil skulle ud-

møntes ved lovgivning i efteråret 2014, og da vil der ifølge skatteministeren bl.a. skul-

le lovgives om et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i anbefalinger-

ne fra det eksterne ekspertudvalg.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

Forud for ministerredegørelsen har Skatteministeriet bedt om Kammeradvokatens vur-

dering af, hvorvidt SKATs forståelse og forvaltning af vurderingsloven i perioden fra

2003 og frem har ligget uden for lovens rammer, og Kammeradvokatens vurdering af,

hvorvidt Rigsrevisionens analyse af træfsikkerheden er retvisende, hvilket SKAT ikke

fandt, den var. Kammeradvokaten skriver i sin udtalelse bl.a., at det materiale, som

Kammeradvokaten har fået forelagt, ikke giver grundlag for at anse SKATs vurderin-

ger af ejerboliger for at have været upræcise i en sådan grad, at SKATs hidtidige for-

tolkning og forvaltning af vurderingssystemet falder uden for vurderingslovens ram-

mer. Hvad angår Rigsrevisionens analyse af træfsikkerheden, udtaler Kammeradvo-

katen, at Rigsrevisionen har ret i, at man reelt kun kan bestemme vurderingernes træf-

sikkerhed ud fra, hvor præcist de ”rammer” faktisk konstaterede salgspriser. En større

manuel gennemgang af de godt 12.000 parcelhussalg fra 2. halvår 2011, som SKAT

har foretaget, og som Kammeradvokaten har valideret resultatet af, forrykker ifølge

Kammeradvokaten ikke Rigsrevisionens konklusion, hvis man baserer sig på Rigs-

revisionens konklusion og fortolkning af vurderingslovens § 6. Hvor Rigsrevisionen i

beretningen nåede frem til, at parcelhusene i 75 % af tilfældene således var over- el-

ler undervurderede i 2011, når Kammeradvokaten – ud fra SKATs nye opgørelse ef-

ter frasortering af en række salg – frem til, at der i 72 % af tilfældene var tale om, at

vurderingen ramte skævt enten i form af over- eller undervurdering.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



SKATs fremtidige tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, dvs. opstilling af mål for

fx kvalitet og resultater på vurderingsområdet

etableringen af det nye vurderingssystem, der skal sikre større træfsikkerhed og

kvalitet i vurderingerne, herunder sikre relevante og pålidelige salgsdata, der kan

bruges i vurderingsarbejdet

SKATs initiativer for at sikre, at de grundlæggende forvaltningsretlige regler for

behandling af klager overholdes på vurderingsområdet.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2013 en beretning om den offentlige ejendomsvurdering.

Beretningen handlede om, hvordan Skatteministeriet og SKAT havde forvaltet området for

ejendomsvurdering gennem en årrække. Beretningens konklusion var, at Skatteministeriet

og SKAT havde forvaltet området for ejendomsvurdering meget kritisabelt vel vidende, at

området længe havde været problemfyldt.

Konklusionen byggede på følgende:



Skatteministeriet og SKAT havde ikke opstillet mål for kvalitet og resultater på ejendoms-

vurderingsområdet og havde ikke arbejdet målrettet på at forbedre forvaltningen af vur-

deringsområdet, men tværtimod forringet eller fravalgt dele af vurderingsopgaven vedrø-

rende 2010- og 2011-vurderingerne. Desuden vurderede SKAT selv, at praksis for vur-

deringsopgaven på 2 områder ikke havde fulgt loven. SKAT lagde således usaglige hen-

syn til grund ved vurderingen af andelsboliger for at undgå klager, og uvedkommende

hensyn indgik ved vurderingen af erhvervsejendomme, idet SKAT prioriterede at vurde-

re erhvervsejendomme i kommuner, der opkrævede dækningsafgift, over øvrige kommu-

ner.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014



Der var problemer med selve fundamentet for ejendomsvurderingsopgaven i og med, at

datagrundlaget ikke var pålideligt, og inddelingen i grundværdiområder i mange tilfælde

efter SKATs egen opfattelse ikke var korrekt. Alt dette gjorde SKATs vurderinger usikre.

I 2011 var SKATs vurdering af 3 ud af 4 parcelhuse ude af trit med de priser, som huse-

ne blev handlet til. Vurderingernes træfsikkerhed var således lav og ikke tilfredsstillende.

SKAT overholdt ikke de grundlæggende forvaltningsmæssige principper ved behandlin-

gen af klager over ejendomsvurderinger, og der var risiko for, at klagerne ikke var afgjort

på et sagligt grundlag. I knap halvdelen af klagesagerne var der således ikke dokumen-

tation for den afgørelse, som SKAT havde truffet, og et af hovedprincipperne inden for

forvaltningsretten – officialprincippet – var dermed tilsidesat.

Skatteministeriet havde været vidende om problemerne på vurderingsområdet generelt

siden 2003 og konkret siden 2007. Hertil kom, at Skatteministeriets Interne Revision fra

2004 og frem i flere rapporter havde påvist problematiske – og hvad angik 2010-vurde-

ringen kritiske – forhold, som ministeriet ikke havde fulgt tilstrækkeligt op på.



3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de skarpt, at Skatteministeriets for-

valtning af den offentlige ejendomsvurdering havde været i strid med Folketingets intentio-

ner og ikke havde sikret en lige og fair behandling af borgere og virksomheder, der ejede

ejendomme. Statsrevisorerne påtalte i den forbindelse skarpt:



At kvaliteten af SKATs vurderingsarbejde har været faldende over årene. Forskellen mel-

lem SKATs ejendomsvurderinger og de faktiske salgspriser er stor. I denne beretning

sandsynliggør Rigsrevisionen bl.a., at træfsikkerheden af SKATs ejendomsvurderinger

har været lav i 2011, idet 75 % af parcelhusene enten har været overvurderede eller un-

dervurderede i forhold til salgsprisen.

At SKATs vurderinger ikke har levet op til vurderingslovens bemærkninger om, at vurde-

ringerne skal være i underkanten af og ikke må overstige handelsprisniveauet.

At SKAT har behandlet knap halvdelen af klagerne over 2010- og 2011-vurderingerne i

strid med de grundlæggende forvaltningsretlige regler for sagsbehandling. Fx har der

manglet dokumentation for afgørelser.

At Skatteministeriet og SKAT ikke har gjort en målrettet indsats for at øge kvaliteten og

ensartetheden i ejendomsvurderingerne, på trods af at man siden 2003 har haft viden

om kritiske problemer på området.



Statsrevisorerne tilføjede, at der således – trods indførelsen af skattestoppet i 2002 og skat-

teloftet i 2003 – er risiko for, at nogle ejere betaler for meget i skat og andre for lidt.

Endelig bemærkede Statsrevisorerne generelt, at politiske overvejelser om at ændre en lov-

givning aldrig kan begrunde, at gældende lov ikke overholdes.

Statsrevisorernes anmodning om supplerende oplysninger

4. I forlængelse af beretningen bad Statsrevisorerne medio september 2013 Rigsrevisio-

nen om i et faktuelt notat at fremkomme med supplerende oplysninger til beretningen om

den offentlige ejendomsvurdering.

Statsrevisorernes anmodning vedrører for det første spørgsmålet om, hvilke ministerfore-

læggelser Skatteministeriet og SKAT har udarbejdet om problemerne på vurderingsområ-

det i perioden 2004-2012, herunder hvilke af ministerforelæggelserne der har henvist til pro-

blemer påpeget af Skatteministeriets Interne Revision.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

For det andet ønsker Statsrevisorerne belyst, hvorledes skiftende skatteministre i perioden

2004-2012 har orienteret Folketinget om problemerne på området for ejendomsvurdering.

De supplerende oplysninger vil blive afrapporteret i et separat notat.

Kammeradvokatens udtalelse om specifikke problemstillinger

5. Skatteministeriet anmodede i forlængelse af beretningen Kammeradvokaten om en udtal-

else vedrørende SKATs ejendomsvurderinger. Kammeradvokaten optræder i den forbindel-

se som ministeriets egen advokat, og Kammeradvokatens opgave er alene at repræsentere

ministeriets synspunkter. Det er således ministeriet, der bestiller og betaler for Kammerad-

vokatens arbejde.

Kammeradvokaten blev bedt om en udtalelse i forhold til de analyser og kritikpunkter, som

Rigsrevisionen fremførte i beretningens kap. IV (resultatet af ejendomsvurderingerne), hvor

træfsikkerheden bl.a. er dokumenteret, og hvor Rigsrevisionen konkluderer, at 3 ud af 4 par-

celhuse enten var overvurderede eller undervurderede i forhold til 2011-vurderingen.

Specifikt ønskede Skatteministeriet Kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt SKATs forstå-

else og forvaltning af vurderingsloven i perioden fra 2003 og frem har ligget uden for lovens

rammer, ligesom SKAT ikke fandt Rigsrevisionens analyse retvisende.

Kammeradvokatens arbejde var afgrænset til alene at angå

”det generelle vurderingsniveau

for ejerboliger”

og ikke de øvrige problemstillinger, der omtales i kap. IV i beretningen, her-

under navnlig fastlæggelsen af grundværdierne.

Kammeradvokatens udtalelse til Skatteministeriet (vedlagt som bilag) er dateret 23. septem-

ber 2013. Da skatteministeren omtaler og bygger noget af sin redegørelse på denne udta-

lelse vil Rigsrevisionen også i det følgende inddrage passager fra denne.

6. I forbindelse med Kammeradvokatens udtalelse har SKAT manuelt gennemgået de godt

12.000 parcelhussalg fra 2. halvår 2011, som Rigsrevisionen byggede sin analyse på. Gen-

nemgangen bevirkede, at SKAT og Kammeradvokaten frasorterede yderligere knap 2.800

parcelhussalg, som de ikke fandt kunne karakteriseres som ”frie salg”. Kammeradvokaten

finder derfor, at disse salg ikke bør medtages, når Rigsrevisionen beregner træfsikkerheden

af SKATs ejendomsvurderinger.

Baseret på det forelagte materiale er det Kammeradvokatens samlede retlige vurdering, at

Rigsrevisionens analyser og lovfortolkning ikke giver grundlag for at konstatere, at den hid-

tidige forvaltning af vurderingssystemet ligger uden for rammerne af vurderingslovens § 6.

Skatteministeren oplyser i redegørelsen, at Justitsministeriet på det foreliggende grundlag

kan tilslutte sig Kammeradvokatens samlede retlige vurdering. Kammeradvokaten tilføjer

dog i sin udtalelse, at Rigsrevisionen heller ikke konkluderer,

”at det i sig selv er udtryk for

lovstridig forvaltning, at nogle ejendomme er blevet vurderet til en handelsværdi, som er hø-

jere end den pris, som de i 2. halvår af teståret 2011 faktisk blev solgt til”.

Kammeradvoka-

ten anfører videre, at Rigsrevisionen i beretningen kun vurderer,

”at for stor en andel af vur-

deringerne falder uden for det tilstræbte interval på 0 % - 15 % under den faktiske handels-

pris”.

Rigsrevisionens pressemeddelelse i forlængelse af Kammeradvokatens udtalelse

7. Rigsrevisionen modtog Kammeradvokatens udtalelse den 6. oktober 2013. I tilknytning

til udtalelsen fandt Rigsrevisionen det nødvendigt at udsende en pressemeddelelse. I pres-

semeddelelsen af 7. oktober 2013 præciserede Rigsrevisionen, at Kammeradvokatens ud-

talelse alene vedrørte Rigsrevisionens undersøgelse af vurderingernes træfsikkerhed (for

ejerboliger), og at Kammeradvokatens udtalelse ikke gav Rigsrevisionen anledning til at

ændre i beretningens konklusioner.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

Det var fortsat Rigsrevisionens opfattelse, at SKAT bør sætte mål for, hvornår vurderinger-

nes træfsikkerhed er acceptabel set i lyset af vurderingslovens bemærkninger.

Rigsrevisionen præciserede desuden, at beretningens analyser var baseret på de salgsop-

lysninger, som SKAT selv brugte i vurderingsarbejdet.

8. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som skatteministeren

har iværksat som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af ministerens redegørelse

9. I det følgende gennemgår Rigsrevisionen skatteministerens initiativer. Som allerede nævnt

tager skatteministeren overordnet set Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik til efterret-

ning. Ifølge ministeren er der dog konklusioner og vurderinger i Rigsrevisionens beretning

og i Statsrevisorenes bemærkninger, som analysegrundlaget efter ministerens opfattelse ik-

ke i tilstrækkelig grad giver belæg for.

SKATs styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven

10. Beretningen viste, at SKAT ikke havde opstillet mål for kvalitet og resultater på ejendoms-

vurderingsområdet. Skatteministeriet vurderede selv, at praksis for vurderingsopgaven på

2 områder ikke havde fulgt loven. I 2010 lagde SKAT således usaglige hensyn til grund ved

vurderingen af andelsboligejendomme for at undgå klager, og uvedkommende hensyn ind-

gik ved vurderingen af erhvervsejendomme, idet SKAT prioriterede at vurdere erhvervsejen-

domme i kommuner, der opkræver dækningsafgift, over øvrige kommuner.

11. Skatteministeren konstaterer i sin redegørelse, at Skatteministeriet og SKAT ikke tidlige-

re har gjort en målrettet indsats for at øge kvaliteten og ensartetheden i ejendomsvurderin-

gerne.

Skatteministeren nævner, at den nuværende regering og den nye topledelse i både Skatte-

ministeriet og SKAT siden sin tiltræden – både generelt og specifikt i forhold til SKAT Ejen-

domsvurdering – har haft betydeligt fokus på og iværksat konkrete handlinger for at sikre

højere kvalitet, ensartethed og retssikkerhed i SKATs sagsbehandling. Initiativerne omfat-

ter bl.a. kompetenceudvikling af medarbejdere, forbedrede procesbeskrivelser og opgave-

organisering.

12. Det fremgår videre af redegørelsen, at SKAT har erkendt, at det var udtryk for et usag-

ligt hensyn, når man ved vurderingen af erhvervsejendomme i 2010 som en ekstra sikker-

hedsmargin gav et nedslag på 10 % for at undgå klagesager og prioriterede ejendomme be-

liggende i kommuner med dækningsafgift. SKAT har dog ifølge redegørelsen senere rettet

op på disse forhold. Skatteministeren oplyser endvidere, at da ejendomsværdien af andels-

boligejendomme er ansat efter reglerne, vurderes de særlige forhold omkring 2010-vurde-

ringen ikke at have haft nogen betydning for muligheden for at kunne værdiansætte andels-

boligejendomme korrekt med udgangspunkt i den offentlige vurdering. Ved 2010-vurderin-

gen fik andelsboligejendommene ikke nedslaget på 10 %, som andre ejendomme fik, fordi

SKAT ville undgå klager fra ejere af andelsboligejendomme.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT tager kritikken til efterretning og retter op

på forholdene. Rigsrevisionen vil følge arbejdet med at opstille mål for ejendomsvurderings-

området.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

Resultatet af SKATs vurderingsarbejde, herunder træfsikkerheden

13. Beretningen viste, at ejendomsvurderingernes træfsikkerhed er lav, når man sammen-

ligner ejendomsværdien på ejerboliger med de faktiske salgspriser for de samme ejendom-

me. Rigsrevisionens analyse viste, at 41 % af de parcelhuse, som skiftede ejer i 2. halvår

2011, var overvurderede, idet ejendomsværdien oversteg salgsprisen. 34 % af de solgte

parcelhuse var undervurderede, dvs. at vurderingen lå mere end 15 % under salgsprisen.

For 25 % af de solgte parcelhuse lå vurderingen lige i underkanten af den faktiske salgs-

pris.

Skatteministeriet og SKAT var uenige i 2 forhold i Rigsrevisionens undersøgelse:

1) Rigsrevisionens beregning af træfsikkerheden, idet de principielt var uenige i, at man

kan bedømme vurderingernes træfsikkerhed ud fra, hvor præcist en vurdering rammer

salgsprisen i det enkelte salg.

2) SKAT tog desuden generelt forbehold for, at mange af salgsoplysningerne, der ligger til

grund for SKATs vurderinger og salgsstatistikker, ikke var pålidelige.

Det principielle spørgsmål – kan vurderinger holdes op mod handelspriser?

14. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at en vurdering altid er udtryk for et skøn, og

at der i en salgssituation altid vil indgå en række individuelle faktorer, der ikke lader sig in-

tegrere i et vurderingssystem.

Rigsrevisionen fandt i forbindelse med beretningsarbejdet, at vurderingernes træfsikkerhed

skal vurderes i forhold til salgspriser, men var i beretningen også enig i, at en vurdering ik-

ke skal ramme salgsprisen præcist i hvert enkelt salg, idet der i et salg kan indgå individu-

elle faktorer. Det er fortsat Rigsrevisionens opfattelse.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Kammeradvokaten i sin udtalelse i relation til denne pro-

blematik bl.a. bemærker, at ”jeg

mener, at Rigsrevisionen har ret i, at man reelt kun kan

bedømme vurderingernes træfsikkerhed ud fra, hvor præcist de ’rammer’ faktisk konstate-

rede salgspriser”.

SKATs forbehold over for datakvaliteten i SKATs egne statistikker

15. SKAT har i forbindelse med Kammeradvokatens arbejde foretaget en manuel gennem-

gang af de salg, som lå til grund for Rigsrevisionens analyse. Den manuelle gennemgang

og frasortering, som er blevet valideret af Kammeradvokaten, viser ifølge skatteministeren,

at det datagrundlag, som Rigsrevisionen havde til rådighed, og som Rigsrevisionens vur-

deringer er baseret på, ikke var dækkende.

Konkret har SKAT, jf. Kammeradvokatens udtalelse, haft 45 mand til manuelt at gennem-

gå hver enkelt af de godt 12.000 parcelhussalg, som indgik i Rigsrevisionens analyse. Det

bemærkes, at det totale antal parcelhussalg i 2. halvår 2011 var på 16.515, og at de hand-

ler, som ikke var markeret som ”frie salg” i SKATs salgsudsøgningssystem, allerede var fra-

trukket, tillige med de handler, hvor salgsprisen afveg meget fra den offentlige ejendoms-

vurdering pr. 1. oktober 2011 (de såkaldte ekstremsalg). På denne måde blev godt hver

4. salg frasorteret, før Rigsrevisionen analyserede på salgsoplysningerne.

16. I forbindelse med SKATs manuelle gennemgang af de godt 12.000 salg blev yderligere

3.060 handler frasorteret (Kammeradvokaten reducerede dog efterfølgende antallet til

2.760). Dette svarer til, at 44 % af alle parcelhushandler i 2. halvår 2011 nu er frasorteret,

fordi der ifølge SKAT og Kammeradvokaten ikke er tale om ”frie salg”.

Rigsrevisionen kan konstatere, at efter SKATs vurdering er næsten hvert 2. salg et ”ikke

frit salg”. Størstedelen af de salg, der efterfølgende er frasorteret, er dødsbosalg.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

I øvrigt kan Rigsrevisionen konstatere, at det ikke er teknisk muligt automatisk at frasorte-

re dødsbosalg, idet der ikke findes en indberetningskategori til denne type salg i forbindelse

med tinglysningen. Dødsbosalg har således indgået i de tidligere års statistikker, da der ikke

findes nogen overdragelseskode i salgsstatistikken for dødsbosalg.

Når SKAT og Kammeradvokaten nu trækker disse salg ud af datagrundlaget for 2011, er det

ikke muligt umiddelbart at sammenligne til andre år, hvor dødsbosalg er indeholdt.

Rigsrevisionens opgørelse, som er baseret på SKATs salgsudsøgningssystem, viser såle-

des, at i 2003, 2005, 2007 og 2009 udgik henholdsvis 17,6 %, 18,2 %, 18,6 % og 20,2 % af

alle salg som ”ikke frie salg”, mens billedet for 2011 som nævnt er, at hele 44 % forlods fra-

sorteres som ”ikke frie salg”, før SKAT og Kammeradvokaten analyserer på salgene.

17. Rigsrevisionen skal gøre opmærksom på, at de data, som Rigsrevisionen analyserede

på (de godt 12.000 handler), er de samme, som fremgår af SKATs salgsstatistikker (hen-

tet fra SKATs salgsudsøgningssystem), og dermed er de samme, som SKAT selv tager ud-

gangspunkt i ved vurderingsarbejdet. Når SKAT således efterfølgende finder, at salgsstati-

stikdata ikke er retvisende, og frasorterer en række salg, har det som konsekvens, at SKATs

egen brug af salgsstatistikdata i vurderingsarbejdet heller ikke har været retvisende.

18. Efter således at have frasorteret en række yderligere salg har Kammeradvokaten med

udgangspunkt i Rigsrevisionens analysemetode beregnet, hvordan træfsikkerheden er for

de tilbageværende parcelhushandler.

Hvor Rigsrevisionens analyse viste, at vurderingen for 25 % af handlerne lå 0-15 % under

salgsprisen, viser Kammeradvokatens nye beregninger på det reducerede datagrundlag, at

vurderingen for 28 % af handlerne lå 0-15 % under salgsprisen. Billedet af, hvor mange der

er overvurderede henholdsvis undervurderede, har dog forskubbet sig, idet flere er under-

vurderede og færre overvurderede.

Kammeradvokaten konkluderer således:

”Den manuelle validering har altså ikke forrykket

konklusionen, hvis man baserer sig på Rigsrevisionens konklusion og fortolkning af vurde-

ringslovens § 6: Det er fortsat således, at væsentligt mindre end halvdelen af alle ejendom-

me, der faktisk har været genstand for et frit salg i 2. halvår 2011, på daværende tidspunkt

blev solgt til en pris, der lå mellem 0-15 % under vurderingen”.

Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT og Kammeradvokatens analyse på de tilbagevæ-

rende handler stort set når til samme resultat som Rigsrevisionens analyse. Vurderingen

for 3 ud af 4 parcelhuse i 2011 ligger stadig uden for intervallet 0-15 % under de konstate-

rede salgspriser.

Kammeradvokaten bemærker i øvrigt i sin udtalelse bl.a., at det valg, som Rigsrevisionen

foretog – nemlig at analysere på alle ”frie salg” – anses for fuldt berettiget,

”fordi SKAT ikke

dengang havde gjort det muligt for Rigsrevisionen at foretage analysen på et mere retvisen-

de grundlag”,

idet

”SKAT i sine høringssvar til Rigsrevisionen blot abstrakt havde tilkende-

givet, at der var betydelige usikkerheder forbundet med datagrundlaget”.

19. Men hensyn til, hvorvidt antallet af ”overvurderinger” er steget siden 2001, fremgår det

af skatteministerens redegørelse, at det er der ikke belæg for at antage. Ministeren henvi-

ser til Kammeradvokatens vurdering. Af denne fremgår det, at tallene for 2001 i beretnin-

gens tabel 4 ikke kan sammenlignes med de følgende år, fordi vurderingsterminen i 2001 – i

modsætning til de følgende år i tabellen – ikke var 1. oktober, men 1. januar. Rigsrevisio-

nen er enig i, at sammenligningen mellem vurdering og salgspriser for 2001 er anderledes

end for de øvrige år. Når vi sammenholder salg i 2. halvår 2001 med vurderingen, ligger

vurderingstidspunktet længere væk end for de øvrige sammenligninger, hvor vi medtager

salg fra 3 måneder før til 3 måneder efter vurderingstidspunktet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

Kammeradvokaten oplyser i sin udtalelse, at SKAT nu har beregnet andelen for alle ejer-

boliger solgt til priser, som ligger under den offentlige ejendomsvurdering i det halvår, der

ligger umiddelbart ”rundt om” vurderingsterminen i 2001. Beregningen viser, at 30 % var

overvurderede.

SKAT har ifølge Kammeradvokatens udtalelse supplerende beregnet andelen af ”overvur-

derede” og ”undervurderede” parcelhuse (dvs. parcelhuse solgt til priser, der ikke lå mel-

lem 0-15 % under vurderingen) fra 2001-vurderingen til og med 2011-vurderingen.

Tabel 1 viser resultatet af SKATs og Kammeradvokatens beregninger.

Tabel 1. Andel over- og undervurderede parcelhuse 2001-2011, målt ud fra en sam-

menligning mellem vurderingen og salgsprisen på de parcelhuse, som blev solgt i

halvåret omkring vurderingsterminen

2001

62 %

2003

62 %

2005

74 %

2007

69 %

2009

73 %

2011

75 % (72 %)

De 72 % er beregnet efter, at SKAT manuelt med bistand fra Kammeradvokaten har gen-

nemgået de godt 12.000 handler i 2. halvår og frasorteret en række salg, som SKAT ikke

vurderer som ”frie salg”, jf. pkt. 15 og 16 ovenfor.

Kilde: Kammeradvokaten.

Det fremgår af tabel 1, at SKATs nye beregninger viser, at kvaliteten af vurderingsarbejdet

– målt som træfsikkerheden i forhold til salgspriserne – gradvist er gået tilbage siden 2001.

Målt på denne måde må Rigsrevisionen fastholde, at træfsikkerheden er forringet siden 2001-

vurderingen.

Vurderingsloven lægger op til, at SKAT skal vurdere ejendommene på grundlag af værdien

i handel og vandel. Når træfsikkerheden er lav, risikerer nogle ejere at betale for meget i skat

og andre for lidt. I princippet er det således ikke afgørende, om der er tale om en overvur-

dering eller en undervurdering. Der er i begge tilfælde tale om vurderinger, som ikke ”ram-

mer” de faktisk konstaterede salgspriser.

20. Kammeradvokaten gør i sin udtalelse opmærksom på, at SKAT og Kammeradvokaten

ikke i relation til vurderingsår før 2011 har foretaget en manuel validering af, i hvilket omfang

der faktisk har været tale om ”frie salg”. Det skal dog ifølge Kammeradvokaten ses i lyset af,

at overgangen til digital tinglysning i efteråret 2009 ifølge SKAT har betydet fejlindberetnin-

ger til Tinglysningsretten.

Dette argument fremførte SKAT også i forbindelse med beretningen, men som det også

fremgår af beretningen, var det ikke umiddelbart Tinglysningsrettens indtryk, at der var tale

om noget større problem. Rigsrevisionen fandt derfor i beretningen, at SKAT burde tage ini-

tiativ til sammen med Tinglysningsretten at få kortlagt disse fejlkilder og deres omfang for at

få forbedret salgsoplysningernes kvalitet, jf. beretningens pkt. 60-61.

Skatteministeren skriver i sin redegørelse, at det eksterne ekspertudvalg, som skal komme

med anbefalinger til, hvordan vurderingssystemet kan gøres bedre, bl.a. skal afdække mu-

lighederne for optimering af anvendelsen og kvaliteten i det datagrundlag, som skal under-

støtte vurderingerne, herunder salgsdata i eTinglysning.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

21. Med hensyn til grundværdiinddelingen konstaterede Rigsrevisionen i beretningen, at

SKAT selv fandt, at grundværdiinddelingen – som bruges i forbindelse med fastsættelse af

grundværdien – var korrekt i 17 ud af 98 kommuner, mens den i 31 kommuner blev katego-

riseret som enten helt eller delvist upålidelig. I de resterende 50 kommuner var der ifølge

SKAT kun mindre problemer med inddelingen.

Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at arbejdet med genopretningen af grundværdi-

områderne vil blive gennemført og prioriteret i forbindelse med vurderingen i 2015, hvis det

eksterne ekspertudvalg når frem til, at en grundværdiområdeinddeling fortsat bør være et ad-

ministrativt værktøj ved ansættelse af grundværdier.

22. Uanset at skatteministeren med udgangspunkt i Kammeradvokatens udtalelse når frem

til, at SKATs vurderinger af ejerboliger ikke har været upræcise i en sådan grad, at SKATs

hidtidige fortolkning og forvaltning af vurderingssystemet falder uden for lovens rammer, kan

Rigsrevisionen konstatere, at ministeren har iværksat et større arbejde for at forbedre vur-

deringernes kvalitet og dermed træfsikkerheden.

Rigsrevisionen vil følge arbejdet med at etablere det nye vurderingssystem med større træf-

sikkerhed.

SKATs behandling af klager over ejendomsvurderinger

23. Beretningen viste, at SKAT kun havde behandlet ca. halvdelen af klagerne over 2010-

og 2011-vurderingerne i overensstemmelse med reglerne for sagsbehandling. SKAT over-

holdt således ikke de grundlæggende forvaltningsretlige principper ved behandlingen af kla-

ger, og der var derfor risiko for, at klagerne ikke var afgjort på et sagligt grundlag. Der fand-

tes således ikke dokumentation for de afgørelser, som SKAT havde truffet i knap halvdelen

af klagesagerne, og det var derfor i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT havde

taget saglige hensyn i klagebehandlingen. Hertil kom, at SKAT begrundede afgørelserne

mangelfuldt i mange sager, og i ca. 2 ud af 5 klagesager overskred SKAT fristen på 16 uger

til sagsbehandlingen. Endelig viste beretningen, at dokumentationsmateriale, herunder ind-

og udgående breve, kun var journaliseret i knap hver 5. klagesag.

24. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at det ikke er acceptabelt, at sagsbehandlin-

gen tilsidesætter grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper. Ministeren anfører

videre, at SKAT har oplyst, at der er betydeligt fokus på, at de grundlæggende sagsbehand-

lingsregler overholdes, og der er iværksat en lang række konkrete initiativer for at højne kva-

liteten og ensartetheden i sagsbehandlingen.

25. Skatteministeren anfører videre, at sagsbehandlingsfejlene omhandler klagesager, som

er afgjort af SKAT i enighed med ejeren, og at den mangelfulde journalisering og dokumen-

tation ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at sagerne er afgjort på et ukorrekt grund-

lag.

Rigsrevisionen er enig i, at sagsbehandlingsfejlene ikke nødvendigvis er ensbetydende

med, at sagerne er afgjort på et ukorrekt grundlag, men det er imidlertid ikke muligt efterføl-

gende at vurdere, om grundlaget for afgørelsen var korrekt.

I henhold til officialprincippet har SKAT pligt til at sikre, at alle relevante oplysninger i en kla-

gesag indhentes og inddrages. Belyses en sag ikke tiltrækkeligt, kan det medføre, at afgø-

relsen er ugyldig.

Endelig skal Rigsrevisionen fremhæve, at det heller ikke var muligt for SKAT i forbindelse

med SKATs egen interne kvalitetssikring, hvor sager stikprøvevist blev udtaget til kontrol,

at afgøre, om der var truffet en rigtig afgørelse, når dokumentation og begrundelser mang-

ler i mange af sagerne.

Rigsrevisionen vil følge SKATs arbejde med at rette op på klagebehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

26. Hvad angår ekstraordinær genoptagelse af klager over fradrag for forbedringer (FFF-

sager), fremgår det af beretningen, at SKAT selv blev opmærksom på problemstillingen og

i september 2012 bad Kammeradvokaten vurdere SKATs praksis.

Kammeradvokatens vurdering var, at praksis var klart ulovlig og ansvarspådragende.

Det fremgår af ministerredegørelsen, at SKAT efterfølgende er gået i gang med at gennem-

gå de sager, som skønsmæssigt vedrører 25.000-30.000 ejendomme, hvor ekstraordinær

genoptagelse vil kunne komme på tale. SKAT har ifølge ministerredegørelsen medio 2013

etableret yderligere 2 midlertidige afdelinger, der skal gennemgå alle allerede afsluttede

FFF-sager 10 år tilbage i tiden med henblik på en individuel vurdering af, om der er basis

for ekstraordinær genoptagelse.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT retter op på dette forhold.

Skatteministeriets og SKATs håndtering af problemerne på vurderingsområdet

27. Beretningen viste, at Skatteministeriet allerede i 2003, da SKAT overtog vurderingsop-

gaven, havde kendskab til, at der generelt var problemer med vurderingsopgaven, herunder

grundværdiernes rigtighed. Skatteministeriets Interne Revision havde fra 2004 og frem i flere

rapporter påvist problematiske – og hvad angik 2010-vurderingen kritiske – forhold på vur-

deringsområdet, som ministeriet ikke havde fulgt tilstrækkeligt op på. Rigsrevisionen fandt,

at ministeriet – uanset at der i perioden 2008-2011 var politiske overvejelser om at ændre

eller afskaffe ejendomsvurderingen – burde have forvaltet ejendomsvurderingsområdet som

forudsat i den lovgivning, Folketinget har besluttet. Dette henset til, at Skatteministeriet og

SKAT i hvert fald siden 2007 havde haft kendskab til konkrete problemer på vurderingsom-

rådet uden dog at handle herpå.

28. Skatteministeren påpeger i sin redegørelse, at de bestræbelser, som Skatteministeriet

fra 2008 og frem udfoldede for at få en ny vurderingsordning etableret, ikke blev foretaget

med udgangspunkt i en opfattelse af, at ejendomsvurderingerne, som de blev foretaget, skul-

le være af ringe kvalitet. Bestræbelserne var i stedet baseret på et politisk ønske hos den

daværende skatteminister om at afskaffe ejendomsvurderingerne i den hidtil kendte form.

Skatteministeren anfører videre, at baggrunden var, at ejendomspriserne gennem nogle år

havde været stadigt stigende, og på grund af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og

grundskatteloftet for grundskylden havde den aktuelle vurdering af ejerboliger kun i et be-

grænset antal tilfælde praktisk betydning for skattebetalingen. Ifølge ministeren var spørgs-

målet dengang, om man skulle opretholde et vurderingssystem, der i datidens optik var

uden reel skattemæssig betydning, eller om man skulle erstatte vurderingssystemet i den

hidtil kendte form med en skematisk ordning.

Rigsrevisionen bemærker hertil, som det også fremgår af beretningen, at den offentlige

ejendomsvurdering – ud over at danne grundlag for ejendoms- og boligskatter (som i 2012

beløb sig til knap 38 mia. kr.) – bruges i en lang række andre skatte- og afgiftsmæssige

sammenhænge. Det drejer sig bl.a. om tinglysningsafgift, arve- og boafgift, beregning af

kapitalafkast og prisfastsættelse af fast ejendom ved familiehandler.

Danmarks Statistik beregnede for Rigsrevisionen i forbindelse med beretningen, at 18 % af

parcelhusejerne i hele landet i 2012 betalte ejendomsskat på grundlag af den aktuelle grund-

værdi, jf. beretningens pkt. 20. Med andre ord havde SKATs vurderinger af grundværdien

således direkte betydning for knap hver 5. parcelhusejer, mens vurderingerne generelt som

nævnt også bruges i en række andre sammenhænge.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 2. februar 2014

29. Hvad angår Rigsrevisionens kritik af, at Skatteministeriet ikke har fulgt tilstrækkeligt op

på rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision, oplyser skatteministeren i redegørel-

sen, at der er fulgt op på den mest kritiske af revisionsrapporterne, som omhandlede uregel-

mæssighederne i 2010-vurderingen, men at SKAT har oplyst, at opfølgningen i SKAT Ejen-

domsvurdering tidligere ikke altid har haft den fornødne opmærksomhed.

Der er dog nu etableret en fast procedure, hvorefter SKATs direktion kvartalsvist forelæg-

ges en opfølgning på alle rapporter fra Skatteministeriet Interne Revision, hvor der følges op

på de aktiviteter, som iværksættes for at leve op til anbefalingerne.

Rigsrevisionen finder skatteministerens initiativ tilfredsstillende.

Som nævnt viste beretningen, at Skatteministeriet og SKAT i hvert fald siden 2007 havde

haft kendskab til konkrete problemer på vurderingsområdet, uden at de handlede herpå.

I det supplerende notat til Statsrevisorerne, jf. pkt. 4 ovenfor, behandles ministerforelæggel-

ser og information til Folketinget om problemer på vurderingsområdet, og dette punkt af be-

retningssagen afsluttes derfor.

III.

Næste skridt i sagen

30. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



SKATs fremtidige tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, dvs. opstilling af mål for fx kva-

litet og resultater på vurderingsområdet

etableringen af det nye vurderingssystem, der skal sikre større træfsikkerhed og kva-

litet i vurderingerne, herunder sikre relevante og pålidelige salgsdata, der kan bruges i

vurderingsarbejdet

SKATs initiativer for at sikre, at de grundlæggende forvaltningsretlige regler for behand-

ling af klager overholdes på vurderingsområdet.



Lone Strøm