Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Finansudvalget 2012-13
SB 13 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

ministerforelæggelser og orienteringer

til Folketinget om den offentlige ejen-

domsvurdering i perioden 2004-2012

(beretning nr. 13/2012)

Februar

2014

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Ministerforelæggelser og orienteringer til Folketinget om den offentlige ejendoms-

vurdering i perioden 2004-2012 (beretning nr. 13/2012)

13. februar 2014

RN 1404/14

OPSAMLING

Rigsrevisionen afgav beretning om den offentlige ejendomsvurdering i august 2013.

Beretningen handlede om SKATs styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven,

resultatet af vurderingerne, SKATs behandling af klager samt Skatteministeriets og

SKATs håndtering af problemerne på vurderingsområdet, herunder Skatteministe-

riets Interne Revisions rapporter og Skatteministeriets og SKATs kendskab til proble-

mer på området.

I tilknytning til beretningen anmodede Statsrevisorerne i september 2013 Rigsrevi-

sionen om i et faktuelt notat at komme med supplerende oplysninger til beretningen.

Statsrevisorerne ønskede dels en oversigt over Skatteministeriets og SKATs fore-

læggelser for skatteministrene i perioden 2004-2012, dels en oversigt over skatte-

ministrenes orienteringer til Folketinget i samme periode. Endvidere ønskede Stats-

revisorerne oplyst, hvilke af ministerforelæggelserne der henviste til problemer på-

peget af Skatteministeriets Interne Revision. Oversigterne skulle være kronologiske

og angive anledning og hovedbudskaber vedrørende problemer på vurderingsom-

rådet for både ministerforelæggelser og folketingsorienteringer. Da Statsrevisorer-

nes spørgsmål knytter sig til beretningen om den offentlige ejendomsvurdering, har

Rigsrevisionen gennemgået ministerforelæggelser og folketingsorienteringer, der

vedrører de emner, som blev behandlet i beretningen, dvs. styring og tilrettelæggel-

se af vurderingsopgaven, resultatet af vurderinger, klagebehandlingen og håndte-

ring af problemstillinger på vurderingsområdet.

Rigsrevisionens gennemgang af forelæggelser for skiftende skatteministre

Rigsrevisionen har modtaget 110 forelæggelser vedrørende ejendomsvurderings-

området, som Skatteministeriet og SKAT har udarbejdet i perioden 2004-2012 til for-

skellige skatteministre. Rigsrevisionen har gennemgået alle ministerforelæggelser

og har vurderet, at 53 forelæggelser er relevante i forhold til de emner, som Rigsre-

visionen behandlede i beretningen.

Gennemgangen har vist, at 2 ministerforelæggelser handlede om emner vedrøren-

de styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, 5 ministerforelæggelser hand-

lede om emner vedrørende resultatet af vurderingerne, 8 ministerforelæggelser

handlede om emner vedrørende klagebehandlingen, og 38 ministerforelæggelser

handlede om emner vedrørende håndtering af problemstillinger på vurderingsom-

rådet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Skatteministeriets Interne Revision er omtalt i en enkelt ministerforelæggelse fra au-

gust 2012. Forelæggelsen handlede om, hvorvidt vurderingsloven skulle på lovpro-

grammet, og det fremgik af forelæggelsen, at Skatteministeriets Interne Revision hav-

de rettet kritik mod dele af administrationen af gældende lov (vurderingsloven).

Rigsrevisionens gennemgang af ministerforelæggelser for perioden 2004-2012 har

ikke resulteret i nye væsentlige oplysninger, som giver anledning til at ændre beret-

ningens hovedkonklusion. Som nævnt i beretningen havde Skatteministeriet og SKAT

i hvert fald siden 2007 haft kendskab til konkrete problemer på vurderingsområdet,

herunder vurderingernes træfsikkerhed. Dette byggede Rigsrevisionen bl.a. på, at en

projektbeskrivelse med titlen ”Forretningsudvikling i Ejendomsvurderingen” var blevet

behandlet af SKATs direktion og drøftet med Skatteministeriets departement i 2007.

Af projektbeskrivelsen fremgik det bl.a., at en foreløbig analyse viste, at over halvde-

len af ejendommene kunne være vurderet væsentligt for lavt eller for højt. Denne pro-

jektbeskrivelse blev eftersendt en ministerforelæggelse i juni 2009.

I september 2009 fik skatteministeren tillige på egen foranledning en orientering om

provenutab ved betaling af tinglysningsafgift beregnet af handelsprisen. Det fremgår,

at der vil være et provenutab på 100-150 mio. kr. i 2010 og 50-75 mio. kr. i årene

fremover, hvis afgiften beregnes af handelspriser. Beregningen var behæftet med

stor usikkerhed. Beregningerne var baseret på en forudsætning om, at den nye ejen-

domsvurdering i 2009 reducerede spændet mellem ejendomspriser og vurderingen

ganske betydeligt.

Endelig skal nævnes en ministerforelæggelse fra februar 2008, som præsenterer et

udkast til kommissorium for et projekt, der skal se på væsentlige ændringer af vur-

deringssystemet. Her oplistes 2 foreløbige muligheder for ændringer: Enten kan man

fortsætte med det daværende system i en eller anden form, hvor man har et tilsyne-

ladende finmasket system, men hvor mange vurderinger alligevel er væsentligt for

høje eller for lave i forhold til det ønskede niveau for vurderingerne. Alternativet er

– ifølge forelæggelsen – at lave et grovmasket system, hvor man er helt åbne om,

at det netop er et grovmasket system, som ikke tilsigter at ramme helt plet.

Gennemgangen har videre vist, at anledningen til de 38 ministerforelæggelser ved-

rørende håndtering af problemer på vurderingsområdet ikke tog afsæt i, at vurderin-

gernes træfsikkerhed var lav, men primært i, at man fra politisk side ønskede at æn-

dre vurderingsmodellen. En række af disse forelæggelser omhandler overvejelser

om ny(e) vurderingsmodel(ler) og processen i forbindelse hermed. Årsagen til, at

skatteministeren og Skatteministeriet ønskede en ændret vurderingsmodel, var, at

vurderingerne – på grund af skattestop og skatteloft – ifølge ministeriet kun blev

brugt i begrænset omfang. Ved at ændre vurderingsmodellen kunne man ifølge mi-

nisteriet spare resurser. Endvidere var der ifølge ministeriet behov for et nyt it-sy-

stem, bl.a. fordi vurderingssystemet efter 2010 ikke ville kunne kommunikere med

det nye Bygnings- og Boligregister (BBR) uden en tilpasning. Hertil kom, at der var

brug for enklere regler for beregning af skattestopniveau for nye og ændrede ejen-

domme, idet det var vanskeligt og resursekrævende at foretage vurderinger i 2001-

og 2002-niveau. Én af modellerne var den forenklede vurderingsmodel, der gik ud

på en indeksering af 2009-vurderingen for ejerboliger og et selvangivelsesprincip for

erhvervsejendomme samt en afskaffelse af fradrag for grundforbedringer. Andre mo-

deller blev også overvejet. Ændringen af ejendomsvurderingen var på regeringens

lovprogram 2 gange. Første gang i folketingsåret 2009-10 og anden gang i folke-

tingsåret 2010-11. I anden omgang handlede det dog alene om at få ændret regler-

ne om genoptagelse af sager om beregning af grundforbedringsfradrag, fordi SKAT

var ved at ”sande til” i genoptagelsessager.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

I forhold til beretningens omtale af en ny model for vurdering af ejendomme fremgår

det af de gennemgåede ministerforlæggelser, at andre ministerier, herunder Finans-

ministeriet, var inddraget i processen vedrørende overvejelser om en ny vurderings-

model. Der var imidlertid ikke enighed om at afskaffe eller ændre vurderingen og er-

statte den med en forenklet model. Skatteministeriet arbejdede derefter i 2010 videre

med en justeret model, som det dog heller ikke lykkedes at få opbakning til fra de øv-

rige involverede ministerier.

Rigsrevisionens gennemgang af orienteringer fra skiftende skatteministre til

Folketinget

Rigsrevisionen har gennemgået skatteministrenes orienteringer til alle Folketingets

udvalg vedrørende ejendomsvurderingsområdet, og gennemgangen har omfattet ud-

valgsbilag og beslutningsforslag i perioden 2004-2012. Gennemgangen har endvi-

dere omfattet § 20-spørgsmål i samme periode. Rigsrevisionen har i alt gennemgå-

et 702 folketingsorienteringer og har vurderet 106 som relevante i forhold til de em-

ner, som Rigsrevisionen behandlede i beretningen.

Gennemgangen har vist, at 17 folketingsorienteringer handlede om emner vedrøren-

de styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, 48 folketingsorienteringer hand-

lede om emner vedrørende resultatet af vurderingerne, 26 folketingsorienteringer

handlede om emner vedrørende klagebehandlingen, og 15 folketingsorienteringer

handlede om emner vedrørende håndtering af problemstillinger på vurderingsområ-

det.

Rigsrevisionen kan konstatere, at vurderingernes træfsikkerhed har været omtalt i

2 tilfælde i orienteringer til Folketinget. Det første tilfælde var i 2004, hvor der var et

spørgsmål til skatteministeren om den gennemsnitlige forskel mellem markedsprisen

for private ejendomme og den offentlige vurdering. Ministeren oplyste, at vurderings-

arbejdet gennemføres med en målsætning om, at vurderingerne på et overordnet

geografisk niveau for enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder bør ligge gen-

nemsnitligt 5-8 % under salgsprisen. Det andet tilfælde var i april 2012, hvor ministe-

ren blev spurgt om, hvor stor en fejlmargen i vurderingen ministeren anså for accep-

tabel, og om fejlvurderingerne fra 2009 gav ministeren anledning til at overveje grund-

vurderingernes egnethed som beregningsgrundlag for en skat. Ministeren svarede

på det første spørgsmål, at i det omfang, der har været tale om ”fejlvurderinger” i

2009 i form af for lavt ansatte vurderinger, har det allerhøjst kunnet medføre, at de

pågældende grundejere i en periode kom til at betale en lavere grundskyld, end de

ellers skulle have gjort. På det andet spørgsmål oplyste ministeren, at det forhold, at

man i 2009 vurderede for lavt, ikke gav ministeren anledning til at overveje grund-

værdiernes egnethed som beregningsgrundlag for ejendomsskatten.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Indledning

1. Rigsrevisionen afgav den 14. august 2013 beretning om den offentlige ejendomsvurde-

ring. Statsrevisorerne har den 17. september 2013 i tilknytning til beretningen anmodet Rigs-

revisionen om i et faktuelt notat at komme med følgende supplerende oplysninger til beret-

ningen:



Hvilke ministerforelæggelser har Skatteministeriet og SKAT udarbejdet om problemerne

på vurderingsområdet i perioden 2004-2012, herunder hvilke af ministerforelæggelser-

ne har henvist til problemer, påpeget af Skatteministeriets Interne Revision? Der anmo-

des om en kronologisk oversigt med angivelse af anledning og hovedbudskaber.

Hvorledes har skiftende skatteministre i perioden 2004-2012 orienteret Folketinget om

problemerne på området for ejendomsvurdering? Der anmodes om en kronologisk over-

sigt med angivelse af anledning og hovedbudskaber.



Første del af anmodningen er behandlet i kap. II, mens anden del af anmodningen er be-

handlet i kap. III.

Formål

2. Notatet har til formål at give en oversigt over forelæggelser for de respektive skattemini-

stre og de respektive skatteministres orienteringer til Folketinget om vurderingsområdet i

perioden 2004-2012. Notatet tager afsæt i de emner, som Rigsrevisionen behandlede i be-

retningen om den offentlige ejendomsvurdering. Notatet indeholder ikke fra Rigsrevisionens

side vurderinger i forhold til hændelsesforløbet, men kun den overordnede opsamling på

baggrund af gennemgangen af ministerforelæggelser i forhold til vurderingernes træfsik-

kerhed og Skatteministeriets arbejde med at afskaffe eller ændre vurderingsmodellen og

erstatte den med en forenklet model. De respektive skatteministre fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Skatteministre i undersøgelsesperioden

Holger K. Nielsen

Thor Möger Pedersen

Peter Christensen

Troels Lund Poulsen

Kristian Jensen

Svend Erik Hovmand

16. oktober 2012 - 12. december 2013

3. oktober 2011 - 16. oktober 2012

8. marts 2011 - 3. oktober 2011

23. februar 2010 - 8. marts 2011

2. august 2004 - 23. februar 2010

27. november 2001 - 2. august 2004

I den undersøgte periode skifter

SKAT navn. For enkelthedens

skyld har Rigsrevisionen valgt

at bruge SKAT som benævnel-

se for både det tidligere Told-

og Skattestyrelsen og ToldSkat.

Afgrænsning og metode

3. Rigsrevisionen har bedt Skatteministeriet om at fremsende alle ministerforelæggelser om

ejendomsvurderingsområdet, der er udarbejdet af Skatteministeriet og SKAT i perioden

2004-2012. Vi modtog en del af forelæggelserne i forbindelse med beretning om ulovlig op-

krævning af ejendomsskatter (nr. 2/2011) og beretning om den offentlige ejendomsvurde-

ring (nr. 13/2012). På Rigsrevisionens anmodning har Skatteministeriet fremsendt en del

yderligere ministerforelæggelser i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat. Ministeriet

har oplyst, at

ministerforelæggelser

ikke er registreret på et separat journalnummer, og mi-

nisteriet har derfor udsøgt forelæggelserne ud fra forskellige søgekriterier for at sikre, at al-

le relevante forelæggelser er fundet. Det betyder, at det ikke er muligt for Rigsrevisionen ud

fra journallister e.l. at efterprøve, om vi har modtaget alle relevante ministerforelæggelser

om ejendomsvurderingsområdet i den pågældende periode.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Rigsrevisionen har under udarbejdelsen af dette notat i flere omgange modtaget ministerfo-

relæggelser fra Skatteministeriet. I forbindelse med høringen af notatet modtog vi yderlige-

re 39 forelæggelser, og senere kom yderligere 2 til. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke

er fremsendt forelæggelser vedrørende 29 folketingsorienteringer. Det skyldes dels, at fore-

læggelser vedrørende 15 folketingsorienteringer fra 2004 og 2005 ligger på Statens Arkiver,

dels at det ikke har været muligt for Skatteministeriet at finde forelæggelser vedrørende an-

dre 14 folketingsorienteringer. Det drejer sig om svar på spørgsmål fra Folketinget og over-

sendelse af SKATs kvartalsrapporter til Skatteudvalget. Med hensyn til de forelæggelser, der

ligger på Statens Arkiver, har Rigsrevisionen vurderet, at det ville forsinke afgivelsen af dette

notat, hvis disse ministerforlæggelser skulle fremskaffes, og de indgår derfor ikke. Skatte-

ministeriet har oplyst, at der herudover ikke ministeriet bekendt findes flere for sagen rele-

vante forelæggelser for skatteministrene i perioden 2004-2012.

Da de 2 sidste ministerforelæggelser først er modtaget den 12. februar 2014 er de anbragt

som de sidste 2 forelæggelser i bilag 2 (nr. 52 og 53), selv om de retteligt af hensyn til den

kronologiske oplistning burde være placeret under 2007 og 2008.

4. Skatteministeriet har ikke registreret skatteministrenes

orienteringer til Folketinget

på et

separat journalnummer. Derfor har vi på Folketingets hjemmeside udsøgt orienteringer til

Folketinget om ejendomsvurderingsområdet i perioden 2004-2012. Vi har søgt på ordet

”ejendomsvurdering”. Orienteringer til Folketinget har omfattet udvalgsbilag (alm. del) og be-

slutningsforslag til alle folketingsudvalg i den undersøgte periode. Herudover har gennem-

gangen også omfattet de såkaldte § 20-spørgsmål, dvs. spørgsmål fra et folketingsmedlem

til en minister. Kun orienteringer fra skatteministrene er medtaget.

Skatteministeriet har ligeledes gennemgået skatteministrenes orienteringer og svar til hen-

holdsvis Folketingets Skatteudvalg, Kommunaludvalg og Finansudvalg i perioden 2004-

2012. På denne måde har vi sammen forsøgt at sikre, at alle relevante orienteringer til Fol-

ketinget er fundet. Kategorisering af emner og vurdering af relevans for notatet er alene

Rigsrevisionens ansvar.

5. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af det meget omfangsrige materiale vurderet, i

hvilket omfang de enkelte ministerforelæggelser og orienteringer til Folketinget er relevante

for besvarelsen af Statsrevisorernes anmodning. Vi har som kriterie for udvælgelsen lagt til

grund, at ministerforelæggelser og folketingsorienteringer skal berøre ét af de emner, som

er behandlet i beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

Rigsrevisionen har valgt at inddele ministerforelæggelser og folketingsorienteringer ud fra

de 4 overordnede emner i beretningen: styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven,

resultatet af vurderingerne, klagebehandlingen og håndtering af problemstillinger på vurde-

ringsområdet. Se bilag 1, boks 1, for uddybning af emner.

Vi har i forbindelse med gennemgangen af ministerforelæggelser og folketingsorienteringer

frasorteret en række dokumenter, da de vedrørte forhold, som umiddelbart faldt uden for

vores kategoriseringer, fx støjgener fra vindmøller, erstatning for opstilling af højspændings-

master, virkninger af skattestoppet og regler for fredede/bevaringsværdige ejendomme. I det

følgende omtales således kun de ministerforelæggelser og folketingsorienteringer, som ef-

ter Rigsrevisionens vurdering direkte vedrører eller omhandler de emner, der er omtalt i be-

retningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

6. De enkelte emner og den konkrete metode til at udsøge og frasortere ministerforelæggel-

ser og folketingsorienteringer fremgår af bilag 1. I bilag 2 findes en kronologisk oversigt over

de ministerforelæggelser, som Rigsrevisionen har fundet relevante. Bilag 3 er en kronolo-

gisk oversigt over de folketingsorienteringer, herunder svar på udvalgsspørgsmål, beslut-

ningsforslag og § 20-spørgsmål, som Rigsrevisionen har fundet relevante. I kap. II og III

henviser vi undervejs til nummerering af ministerforelæggelsen og folketingsorienteringen,

som fremgår af henholdsvis bilag 2 og 3. Bilag 4 indeholder en ordliste, der forklarer udvalg-

te ord og begreber.

7. Notatet har været i høring i Skatteministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er

indarbejdet.

II.

Forelæggelser for skatteministeren

8. Dette kapitel handler om de forelæggelser, som Skatteministeriet og SKAT har forelagt de

respektive skatteministre i perioden 2004-2012 om de emner på ejendomsvurderingsområ-

det, som Rigsrevisionen behandlede i beretningen.

Enten er forelæggelserne sket på skatteministerens initiativ, Skatteministeriets eller SKATs

initiativ eller på grund af en folketingsorientering, dvs. at ministeren har fået forelagt et ud-

kast til svar på spørgsmål fra fx Skatteudvalget. Sidstnævnte type af forelæggelse medta-

ges kun i dette kapitel, hvis der i forelæggelsen står nogle supplerende oplysninger, som

vedrører de emner, der blev behandlet i beretningen, men hvor disse yderligere oplysninger

ikke fremgår af selve svaret til Folketinget. Ellers behandles folketingsorienteringerne i kap.

III, uanset at der også til disse har medfulgt et ”ark” benævnt ministerforelæggelse.

Tabel 2 viser antallet af relevante ministerforelæggelser i perioden 2004-2012 fordelt på de

emner, som beretningen om den offentlige ejendomsvurdering handlede om. Se bilag 1 for

en kategorisering af emner og bilag 2 for en kronologisk oversigt over ministerforelæggel-

serne med angivelse af anledning og hovedbudskaber.

Tabel 2. Relevante ministerforelæggelser i perioden 2004-2012

2004

Styring og tilrettelæggelse af

vurderingsopgaven

Resultatet af vurderingerne

Forskel mellem handelspris og

vurdering

Vurdering af grundværdier

Konsekvenser af vurderingerne

Klagebehandlingen

Håndtering af problemstillinger

på vurderingsområdet

Ændre/afskaffe regler/vurderings-

modellen

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

I alt

Ved relevante forstås, at ministerforelæggelserne vedrører de emner, som Rigsrevisionen behandlede i beretningen om den

offentlige ejendomsvurdering.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Det fremgår af tabel 2, at der i perioden 2004-2012 var 53 relevante ministerforelæggelser

om de emner, som blev behandlet i beretningen. Der var 2 ministerforelæggelser om em-

net vedrørende styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, 5 forelæggelser om em-

net vedrørende resultatet af vurderingerne, 8 forelæggelser om emnet vedrørende klage-

behandlingen og 38 forelæggelser om emner vedrørende håndtering af problemstillinger

på vurderingsområdet. Der var flest relevante ministerforelæggelser i 2009.

Styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven

9. Beretningens kapitel om SKATs styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven handle-

de om opstilling af mål, resurseforbrug og SKATs metode til at vurdere ejerboliger og er-

hvervsejendomme.

10. I 2006 var der en ministerforelæggelse i anledning af et svar på et udvalgsspørgsmål

om at ændre vurderingsmæssig benyttelsesstatus fra landbrug til beboelse, som medførte

betydelig stigning af specielt ejendommens grundværdi og dermed grundskatten. Det frem-

går af forelæggelsen, at SKAT overtog en uens praksis fra de tidligere vurderingsråd i 2002

og havde bestræbt sig på at opnå en mere ensartet vurdering på området. Det fremgår vi-

dere, at der nu anlægges en ensartet vurdering af ejendomme, hvis primære benyttelse af

beboelse, uanset om de er beliggende i landzone eller byzone. Ministeren oplyste endvide-

re, at SKAT i fremtiden ville oplyse om de økonomiske konsekvenser, når benyttelsesstatus

for en ejendom ændres ved en vurdering (jf. bilag 2, nr. 5).

I 2011 var der en ministerforelæggelse foranlediget af en henvendelse fra en borger ved-

rørende vurderingsmetoden, der efter borgerens oplysninger resulterede i, at vurderingen

lå på det halve eller mindre af salgsprisen. Borgeren mente, at det ved vurderingen var mu-

ligt at anvende elementer fra den finansielle sektor. Ministeren svarede borgeren, at det ik-

ke kan afvises, at realkreditvurdering og forsikringsforhold vil kunne anvendes som elemen-

ter ved ejendomsvurdering. (jf. bilag 2, nr. 39).

Resultatet af vurderingerne

11. Beretningens kapitel om resultatet af vurderingerne handlede om forskellen mellem

handelspris og ejendomsvurdering, fundamentet for vurderingerne i form af datagrundlag

og SKATs inddeling i grundværdiområder, og hvilke konsekvenser vurderingerne kunne

have. Der var 5 forelæggelser, der relaterede sig til emnet.

Forskel mellem handelspris og vurdering

12. I 2007 var der en ministerforelæggelse om et udkast til bidrag til Finansministeriets be-

svarelse af et spørgsmål fra Finansudvalget om forklaring på, hvorfor der kan være forskel

på ejendomsvurderingen af offentligt ejede ejendomme og handelsværdien. Anledningen

til Finansudvalgets spørgsmål var 3 tilfælde, hvor den offentlige ejendomsvurdering af en

statsligt ejet ejendom ikke svarede til den pris, som ejendommen senere blev solgt til. Ejen-

domsvurderingen af offentligt ejede ejendomme og handelsværdien kunne ofte være for-

skellige, fx fordi den offentligt ejede ejendom var solgt til en anden anvendelse end den an-

vendelse, som ejendommen var vurderet til. I andre tilfælde kunne der være tale om en aty-

pisk salgssituation, eller der kunne være en begrænset køberskare. Ejendomsvurderingen

kunne således godt være rigtig på vurderingstidspunktet, selv om ejendommen eventuelt

senere blev solgt til en højere eller lavere pris. SKAT fandt, at der for langt de fleste stats-

ligt ejede ejendomme var en passende overensstemmelse mellem vurdering og handels-

værdi på vurderingstidspunktet. Det fremgår af forelæggelsen, at der ikke fandtes statistik

til nærmere belysning af forholdene (jf. bilag 2, nr. 6).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Vurdering af grundværdier

13. I 2004 var der en ministerforelæggelse i anledning af et svar på et udvalgsspørgsmål

om bl.a. afskaffelse af grundværdiansættelsen, så beskatning i stedet skete på grundlag af

ejendomsværdien. Det fremgår af forelæggelsen, at grundværdiansættelsen med det falden-

de salg af ubebyggede grunde var blevet en mere fiktiv størrelse, der ofte ikke kunne under-

bygges af salgspriser for ubebyggede grunde i lokalområdet, hvilket gjorde vurderinger af

grundværdierne sværere at forstå for skatteydere og sværere for skattemyndighederne at

underbygge i klagesager. En omlægning ville imidlertid medføre en større ændring, der bl.a.

ville resultere i en omfordeling af ejendomsbeskatningen mellem forskellige grupper af bo-

ligejere, hvilket ville være i strid med skattestoppet (jf. bilag 2, nr. 2).

I 2012 var der en ministerforelæggelse i anledning af et notat til ordførerne, som forklarede

systemet for ejendomsbeskatning, herunder hvordan ejendomsvurderingen foregik, og hvil-

ke værdier der blev ansat. Det fremgår af notatet, at vurderingsmetoden af især ejerboliger

langt hen ad vejen foregik ved skematiske fremskrivninger af tidligere vurderinger i lyset af

prisudviklingen. I praksis blev oplysningerne indsamlet allerede om foråret og forsøgt frem-

skrevet til niveauet for oktober ud fra en forventning om prisudviklingen. Her kunne det gå

galt, som det i et vist omfang gjorde i 2009, hvor SKAT var for pessimistisk, hvad prisudvik-

lingen angik, og hvor grundværdierne derfor blev sat for lavt (jf. bilag 2, nr. 48).

Konsekvenser af vurderingerne

14. I 2007 var der en ministerforelæggelse i anledning af et svar på et udvalgsspørgsmål

om rimeligheden af reglen om forældrekøb, som giver forældre ret til at sælge ejendomme

til deres børn til 15 % under vurderingen. Der var indkommet en early warning fra SKAT om

en problemstilling vedrørende forældrekøb. Skatteministeren så ikke anledning til at ændre

reglen (jf. bilag 2, nr. 8).

I 2009 var der på skatteministerens foranledning udarbejdet en beregning af omkostninger-

ne ved at ændre tinglysningsafgiften, så afgiften blev betalt af handelsprisen. På daværen-

de tidspunkt blev afgiften beregnet ud fra den største værdi af enten handelsprisen eller vur-

deringen. Dvs. at når den offentlige vurdering af en ejendom oversteg handelsprisen, blev

tinglysningsafgiften beregnet ud fra den offentlige vurdering. Det fremgår af forelæggelsen,

at Skatteministeriet skønnede, at der ville være et provenutab på ca. 100-150 mio. kr. i 2010

ved at ændre reglen, hvis grundlaget altid var handelsprisen. Beregningen var behæftet med

stor usikkerhed. Beregningen afhang meget kritisk af forudsætningerne for prisudviklingen

på ejendomsmarkedet og af forudsætningerne for resultatet af den kommende ejendoms-

vurdering. Beregningen var baseret på, at de nye ejendomsvurderinger for ejerboliger, der

ville blive offentliggjort den 1. marts 2010, løste – eller rettere reducerede – det nuværende

problem med tinglysningsafgiftsgrundlaget, der oversteg handelspriserne betydeligt. Det

fremgår endvidere, at det beregningsteknisk var forudsat, at den nye ejendomsvurdering

reducerede spændet mellem ejendomspriser og vurderingen betydeligt fra og med marts

2010 (jf. bilag 2, nr. 31).

Klagebehandlingen

15. Beretningens kapitel om klagebehandlingen handlede om SKATs behandling af klager,

herunder om SKAT havde belyst klagerne inden afgørelse, om klagerne var begrundede,

om sagerne var journaliseret og om opgørelser over sagsbehandlingstiden, antal sager og

medholdsprocenter. 8 forelæggelser relaterede sig til emnet, herunder sager om fradrag

for forbedringer og genoptagelsessager.

16. I 2004 orienterede Skatteministeriet på skatteministerens foranledning om, at der fore-

stod et stort arbejde i at rette op på de mangler, som var konstateret, efter at ministeriet

overtog opgaven fra kommunerne. Problemstillingen vedrørte ansættelsen af grundforbed-

ringsfradrag. Enten var fradragene ikke fastsat, eller også var de fastsat forkert, fx som et

standardfradrag og ikke ud fra dokumenterede udgifter. Det var ministeriets vurdering, at

hovedparten af fradragene ville være på plads ved 2007-vurderingen, men ikke alle ville

have fået det korrekte fradrag (jf. bilag 2, nr. 1).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

17. I 2006 var der en ministerforelæggelse i anledning af et svar på et udvalgsspørgsmål

om en borgerhenvendelse om sagsbehandlingstiden i sager om fradrag for forbedringer.

Det fremgår af forelæggelsen, at der fortsat indkommer en jævn strøm af anmodninger, og

at SKAT har fokus på at få afgjort sagerne hurtigt (jf. bilag 2, nr. 4).

18. I 2007 var der 2 ministerforelæggelser om forslag til ændringer af regler om fradrag for

forbedringer. Anledningen til forelæggelserne var, at SKAT var meget belastet af sager om

fradrag for forbedringer, som var en stor administrativ byrde, og den store mængde af sa-

ger medførte samtidig meget lange sagsbehandlingstider. Det fremgår, at SKAT var i gang

med effektiviseringer af sagsgange og fik tilført resurser (jf. bilag 2, nr. 9 og 10).

19. I 2011 var der på skatteministerens foranledning en ministerforelæggelse om sags-

mængden på ejendomsvurderingsområdet. Det fremgår af ministerforelæggelsen, at der var

sat organisatoriske tiltag i gang, der kunne sikre, at sagspuklen blev afviklet inden udgan-

gen af 2012 (jf. bilag 2, nr. 40). Desuden var der en ministerforelæggelse i anledning af be-

hovet for yderligere tilførsel af medarbejdere til at sagsbehandle de mange genoptagelses-

sager. Det fremgår af ministerforelæggelsen, at SKAT med den nye resursetilførsel forven-

tede, at sager om fradrag for forbedringer var afsluttet ved udgangen af 2012 (jf. bilag 2,

nr. 37).

20. I 2012 var der en ministerforelæggelse i anledning af svar på udvalgsspørgsmål vedrø-

rende SKATs sagsbehandling i forbindelse med klagesager. Den daværende sagsmæng-

de forventedes afviklet medio 2014 (jf. bilag 2, nr. 49).

Håndtering af problemstillinger på vurderingsområdet

21. Beretningens kapitel om håndtering af problemer på vurderingsområdet handlede om

Skatteministeriets og SKATs kendskab til problemer på området og behandlingen af Skat-

teministeriets Interne Revisions rapporter. 38 ministerforelæggelser relaterede sig til em-

net.

Ændre/afskaffe regler/vurderingsmodellen

22. I perioden 2007-2012 handlede 38 ministerforelæggelser om at ændre eller afskaffe

regler og vurderingsmodellen. De fleste ministerforelæggelser vedrører Skatteministeriets

arbejde med at udarbejde forslag til en ny vurderingsmodel. Der var flest forelæggelser

vedrørende en ændret vurderingsmodel i 2008 og 2009.

I 2007 var der en ministerforelæggelse foranlediget af 2 artikler om at afskaffe de offentlige

vurderinger. Det fremgår af forelæggelsen, at en afskaffelse af ejendomsvurderingerne på

visse punkter ville være problematisk. Der vurderedes ikke at være risiko for, at den offent-

lige vurdering ville overhale handelspriserne (jf. bilag 2, nr. 7).

I 2007 var der tillige en ministerforelæggelse om iværksættelse af et koncernprojekt (mel-

lem skattedepartementet og SKAT) om mulighederne for at nedlægge ejendomsvurderings-

systemet. Skatteministeren havde bedt om en vurdering fra SKAT herom. I forelæggelsen

var vurderingen, at for nedlæggelse talte styrkelse af troværdigheden af skattestoppet, be-

grænset anvendelse af ejendomsvurderinger, behov for modernisering og resursebespa-

relse. Imod talte, at det blev vanskeligere at fastsætte grundværdierne (jf. bilag 2, nr. 52).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

23. I februar 2008 fik skatteministeren forelagt et udkast til kommissorium for et koncern-

projekt, der skulle se på mulighederne for væsentlige ændringer i vurderingssystemet. Det

fremgik af forelæggelsen, at der helt foreløbigt var følgende muligheder: 1) at fortsætte

med det nuværende vurderingssystem i en eller anden form, hvor man havde et tilsynela-

dende finmasket system med klageadgang osv., men hvor mange vurderinger alligevel var

væsentligt for høje eller for lave i forhold til det til ønskede niveau for vurderingerne, 2) at

lave et grovmasket system, hvor man var helt åbne omkring, at det netop var et grovma-

sket system, som ikke tilsigtede at ramme helt plet. Med forelæggelsen var vedlagt et notat

”Projekt: Afbureaukratisering af ejendomsvurderingen”, hvor der i øvrigt var henvist til

SKATs projektbeskrivelse om forretningsudvikling i ejendomsvurderingen (jf. bilag 2, nr.

53). (SKATs projektbeskrivelse er nærmere omtalt under bilagsnr. 25).

24. I 2008 var der 6 ministerforelæggelser foranlediget af Skatteministeriets og SKATs over-

vejelser om nye modeller for at ændre vurderingsordningen og erstatte de eksisterende vur-

deringer med et forenklet beskatningsgrundlag, herunder udkast til notat til styregruppen om

dette. Den forenklede vurderingsmodel gik ud på en indeksering af 2009-vurderingen af ejer-

boliger og et selvangivelsesprincip for erhvervsejendomme samt en afskaffelse af fradrag for

forbedringer. Årsagen til ønsket om en ændret vurderingsmodel var, at vurderingerne – på

grund af skattestop og skatteloft – kun blev brugt i begrænset omfang. Ved at ændre vurde-

ringsmodellen kunne man derved spare resurser. Endvidere var der behov for et nyt it-sy-

stem, bl.a. fordi vurderingssystemet efter 2010 ikke ville kunne kommunikere med det nye

BBR uden en tilpasning. Hertil kom, at der var brug for enklere regler for beregning af skat-

testopniveau for nye og ændrede ejendomme (jf. bilag 2, nr. 12, 14, 15, 16, 17 og 18).

I 2008 var der ligeledes 3 ministerforelæggelser foranlediget af henvendelser fra henholds-

vis Vurderingsankenævnsforeningen, et medlem af Folketinget og en borgerhenvendelse

om vurderingsområdets fremtid (jf. bilag 2, nr. 11, 19 og 20). Endvidere var der en forelæg-

gelse med et talepapir til skatteministerens eget brug om ændring af ejendomsvurderinger-

ne (jf. bilag 2, nr. 13).

25. I 2009 var der en ministerforelæggelse i anledning af et svar til et folketingsmedlem om

afskaffelse af ejendomsvurderingen (jf. bilag 2, nr. 21).

I 2009 var der en ministerforelæggelse i forbindelse med, at det ikke så ud til at lykkes med

at gennemføre en ny ordning for vurdering af fast ejendom. Finansministeriet var tilbagehol-

dende med at støtte forslaget (jf. bilag 2, nr. 22). Herefter var der 2 ministerforelæggelser om

muligheden for at indgå en politisk aftale om en enklere ordning for ejendomsvurdering, her-

under om behandling i styregruppe og Ø-udvalg (jf. bilag 2, nr. 23 og 24).

Den efterfølgende ministerforelæggelse var en opfølgning på drøftelserne i Ø-udvalget. I fo-

relæggelsen overvejes forskellige alternativer, efter at Ø-udvalget ikke har tiltrådt at iværk-

sætte indekseringsmodellen. Der præsenteres en simplere model, hvorefter ejendomsvær-

diskatten fastfryses, men mange spørgsmål er uafklarede. Forelæggelsen er på skattemini-

sterens foranledning efterfølgende blevet suppleret med et projektoplæg om effektivisering

af vurderingsopgaven udarbejdet i SKAT i 2007. Dette projektoplæg er omtalt i Rigsrevisio-

nens beretning, pkt. 117-119. Her fremgår det bl.a., at en foreløbig analyse viste, at over

halvdelen af ejendommene kunne være vurderet væsentligt for lavt eller for højt (jf. bilag 2,

nr. 25).

Herefter var der 5 ministerforelæggelser om udarbejdelsen af lovprogrammet og processen

i denne forbindelse, herunder processen i forhold til Statsministeriet, Finansministeriet og øv-

rige involverede ministerier. En af disse ministerforelæggelser omhandler udarbejdelsen af

et konkret tekstbidrag til lovprogrammet. Spørgsmålet var, hvordan en ændring af vurderings-

ordningen skulle håndteres i forhold til lovprogrammet, herunder udarbejdelsen af den kon-

krete tekst. Skatteministeriet kunne konstatere, at der ikke umiddelbart kunne opnås til enig-

hed blandt de involverede ministerier om behovet for en ny vurderingsordning. I dette forløb

begyndte ministeriet at overveje en plan B, som gik ud på, at man skulle indeksere ejerboli-

ger, men opretholde vurderingen af erhvervsejendomme (jf. bilag 2, nr. 26, 27, 28, 29 og 30).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

I en efterfølgende ministerforelæggelse i 2009 fremlagde Skatteministeriet et revideret for-

slag til en ændret vurderingsmodel (plan B) til skatteministerens godkendelse (jf. bilag 2, nr.

32). Den sidste ministerforelæggelse i 2009 var vedlagt et revideret materiale til Ø-udvalget

med en forelæggelse af plan B. Bemærkninger modtaget under hånden fra Finansministe-

riet var indarbejdet, men materialet var hverken clearet med Finansministeriet eller med an-

dre ministerier. Der udestod stadig forskellige spørgsmål på andre ministeriers områder (jf.

bilag 2, nr. 33).

I 2010 var der en ministerforelæggelse, der kort skitserede et nyt forslag, hvor al vurdering

af ejerboliger afskaffes, og vurdering af erhvervsejendomme opretholdes. Anledningen til mi-

nisterforelæggelsen var at få ministerens opbakning til at arbejde videre med modellen (jf.

bilag 2, nr. 34). Der var ligeledes en ministerforelæggelse med et politikpapir om den fore-

slåede model udarbejdet til skatteministerens eget brug (jf. bilag 2, nr. 35). I anledning af at

sagen skulle forelægges Ø-udvalget med henblik på politisk beslutning, var der en minister-

forelæggelse med notat til Ø-udvalget, som beskrev en løsningsmodel (jf. bilag 2, nr. 36).

I 2011 var der en ministerforelæggelse i anledning af de overvejelser, som Skatteministe-

riet havde gjort sig i lyset af forløbet omkring lovforslag nr. L 65, som blev vedtaget i decem-

ber 2010, og som drejede sig om en løsning på sagen om de uretmæssigt opkrævede ejen-

domsskatter. Overvejelserne gik på kort sigt ud på, at de ændringer, der allerede stod på

lovprogrammet, skulle gennemføres, dvs. at grundforbedringsfradraget skulle fastsættes én

gang for alle ved arbejdets udførelse, og at der skulle opstilles klare dokumentationskrav.

På langt sigt burde vurderingsordningen fuldstændig nytænkes (jf. bilag 2, nr. 38).

I 2011 udarbejdede Skatteministeriet ligeledes en ministerforelæggelse med udkast til et

fælles notat fra Finansministeriet og Skatteministeriet til brug for eventuelle forhandlinger

om at afskaffe ejendomsvurderingerne (jf. bilag 2, nr. 41). 1. og 2. behandlingen af B 140

og B 11 foranledigede 5 ministerforelæggelser (jf. bilag 2, nr. 42, 43, 44, 45 og 46).

26. I 2012 var der en ministerforelæggelse, som henviste til Folketingets behandling af be-

slutningsforslag B 11 og til skatteministerens ministerredegørelse som opfølgning på Rigs-

revisionens beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. I forelæggelsen blev der

lagt op til en afskaffelse af grundforbedringsfradraget og en række andre forenklinger, her-

under enklere regler for skattestopberegninger og beregninger af grundskatteloft samt æn-

drede principper for grundværdiansættelser (jf. bilag 2, nr. 47). I en efterfølgende minister-

forelæggelse skitserede Skatteministeriet forskellige scenarier i forbindelse med arbejdet

med en forenkling af vurderingssystemet (jf. bilag 2, nr. 50). Den sidste forelæggelse i 2012

handlede om, hvorvidt vurderingsloven skulle på lovprogrammet i efteråret (jf. bilag 2, nr.

51).

Problemer påpeget af Skatteministeriets Interne Revision

27. Statsrevisorerne anmodede om, at vi i gennemgangen af ministerforelæggelserne an-

førte, hvis forelæggelserne indeholdt en henvisning til problemer påpeget af Skatteministe-

riets Interne Revision. Der var en ministerforelæggelse i 2012, der henviste til Skattemini-

steriets Interne Revisions rapport. Anledningen til forelæggelsen var et møde med Statsmi-

nisteriet om lovprogrammet. Det fremgår af forelæggelsen, at Skatteministeriets Interne Re-

vision i 2011 rettede kritik mod dele af administrationen af gældende lov, og det var hensig-

ten ved udarbejdelsen af en ny vurderingslov at muliggøre en mere hensigtsmæssig og min-

dre resursekrævende administration. Det blev foreslået at nedsætte et eksternt udvalg med

henblik på en modernisering af vurderingsloven i folketingssamlingen 2013-2014 (jf. bilag 2,

nr. 51).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

III.

Skatteministerens orienteringer til Folketinget

28. Dette kapitel handler om de respektive skatteministres orienteringer til Folketinget i pe-

rioden 2004-2012 om emner på ejendomsvurderingsområdet, som Rigsrevisionen behand-

lede i beretningen. Folketingsorienteringerne er ligesom ministerforelæggelserne opdelt ef-

ter de 4 emner fra beretningen: styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, resultatet

af vurderingerne, klagebehandlingen og håndtering af problemstillinger på vurderingsområ-

det.

29. Tabel 3 viser antallet af relevante orienteringer fra de respektive skatteministre til Folke-

tinget i perioden 2004-2012 fordelt på emner. Se bilag 1 for en kategorisering af emner og

bilag 3 for en kronologisk oversigt over folketingsorienteringer med angivelse af anledning

og hovedbudskaber.

Tabel 3. Relevante orienteringer til Folketinget i perioden 2004-2012

2004

Styring og tilrettelæggelse af

vurderingsopgaven

Styring

Tilrettelæggelse (vurdering af er-

hvervsejendomme, andelslejlighe-

der, landbrug og større beboelses-

ejendomme)

Vurdering af forurenede grunde

Resultatet af vurderingerne

Forskel mellem handelspris og vur-

dering

Vurdering af grundværdier

Konsekvenser af vurderingerne

(forældrekøb og tinglysningsafgift)

Klagebehandlingen

Håndtering af problemstillinger

på vurderingsområdet

Ændre/afskaffe regler/vurderings-

modellen

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

I alt

106

Ved relevante forstås, at ministerforelæggelserne vedrører de emner, som Rigsrevisionen behandlede i beretningen om den

offentlige ejendomsvurdering.

Det fremgår af tabel 3, at skatteministrene i perioden 2004-2012 orienterede Folketinget 106

gange om de emner, der blev behandlet i beretningen. Ministrene orienterede 17 gange om

emner vedrørende styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, 47 gange om emner

vedrørende resultatet af vurderingerne, 26 gange om emner vedrørende klagebehandlingen

og 15 gange om emner vedrørende håndtering af problemstillinger på vurderingsområdet.

Der var flest relevante folketingsorienteringer i 2011 og næstflest i 2006 og 2012.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven

30. Beretningens kapitel om SKATs styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven hand-

lede om opstilling af mål, resurseforbrug og SKATs metode til at vurdere ejerboliger og er-

hvervsejendomme. 17 folketingsorienteringer handlede om styring og tilrettelæggelse af vur-

deringsopgaven i perioden 2004-2010.

Styring af vurderingsopgaven

31. Der var 3 folketingsorienteringer, der handlede om styring af vurderingsopgaven i hen-

holdsvis 2006, 2008 og 2010.

I 2006 blev skatteministeren spurgt, om ministeren havde en konkret idé om, hvornår it-om-

rådet i de sammenbragte skattecentre kom til at fungere rimeligt. Ministeren oplyste, at mi-

nisteren tidligere havde redegjort for situationen på it-området, og den havde ikke ændret sig

væsentligt i den mellemliggende tid. Ministeren henviste til et bilag, som bl.a. handlede om

it-tekniske problemer, der resulterede i lange svartider ved telefonopkald om bl.a. ejendoms-

vurderingerne (jf. bilag 3, nr. 23).

Skatteministeren blev i 2008 bedt om at oplyse, hvor mange resurser der blev brugt til den

årlige udarbejdelse, udsending mv. af den almindelige offentlige ejendomsvurdering. Mini-

steren oplyste, at der i 2007 var anvendt 175 årsværk. Derudover blev der anvendt ca. 30

mio. kr. årligt på it-systemiske opgaver, besigtigelse, kurser mv. (jf. bilag 3, nr. 50).

Skatteministeren blev i 2010 bedt om en oversigt over tilførte og afgivne opgaver til SKAT

samt de til hver enkelt opgave tilhørende årsværk for 2002-2010. Ministeren beskrev i et no-

tat de tilførte og afgivne opgaver i perioden. SKAT fik ansvaret for ejendomsvurderingen fra

2003 og fik tilført 110 årsværk (jf. bilag 3, nr. 63).

Tilrettelæggelse af vurderingsopgaven

32. Der var 11 folketingsorienteringer i perioden 2005-2007, der handlede om SKATs vur-

dering af erhvervsejendomme. 3 folketingsorienteringer vedrørte vurdering af forurenede

grunde i 2004.

33. I forbindelse med en række spørgsmål om SKATs vurdering af forurenede grunde op-

lyste skatteministeren i 2004, at SKATs vejledning af vurderingsmyndighederne omkring

vurdering af forurenede grunde i al væsentlighed ikke var ændret siden 1999. Vurderingen

af disse ejendomme var derfor som udgangspunkt heller ikke påvirket af, at vurderingsor-

ganisationen blev ændret pr. 1. januar 2003. Ministeren var enig i, at SKAT burde overveje

de hidtidige retningslinjer for vurderingen af forurenede ejendomme (jf. bilag 3, nr. 1, 2 og

3).

I 2005 oplyste skatteministeren, at SKAT ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 havde lagt

stor vægt på ensartethed i vurderingerne, hvilket ville sige, at områder med samme han-

delsprisniveau blev vurderet ens. For at opnå ensartetheden kunne det ikke afvises, at vur-

deringerne nogle steder var steget betydeligt – dog fortsat uden at komme op på et niveau,

der oversteg handelsprisniveauet. Ministeren oplyste endvidere, at stigningerne for beboel-

sesejendomme med flere lejligheder havde været betydelig. Ejendomsværdien og grund-

værdien for beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover var på landsplan steget

med henholdsvis 31 % og 20 %. De tilsvarende tal for blandede ejendomme med erhverv

og bolig var 12 % og 12 % (jf. bilag 3, nr. 9 og 10).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

34. SKATs vurdering af landsbrugsejendomme gav anledning til en række spørgsmål til

skatteministeren fra Skatteudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2006.

Spørgsmålene handlede primært om SKATs praksis ved vurdering af små landbrugsejen-

domme på under 5,5 hektar. Der havde været forskel på de daværende vurderingsråds

praksis på området. SKAT havde ved 2003- og 2004-vurderingerne bestræbt sig på at op-

nå ensartethed ved vurderingen af små landbrugsejendomme. SKAT vurderede ikke læn-

gere disse som landsbrugsejendomme, men i stedet som parcelhuse. Ministeren oplyste til

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at når SKAT ændrede en ejendoms benyttel-

sesstatus fra landbrug til beboelse, ville det typisk medføre en markant forhøjelse af ejen-

dommens grundværdi afhængigt af grundens størrelse og prisniveauet for beboelsesejen-

domme i området. Samlet set ville en ændring af en ejendoms benyttelsesstatus fra land-

brug til beboelse således normalt indebære forhøjelse af både beregningsgrundlag for

grundskylden og selve grundskyldspromillen (jf. bilag 3, nr. 31-36 og 39).

I 2007 besvarede skatteministeren et § 20-spørgsmål om, hvorvidt lejere, der på grund af

en forkert ejendomsvurdering havde betalt for meget i husleje, ville få deres penge tilbage.

Ministeren oplyste, at ved en nedsættelse af ejendomsvurderingen ville udlejer, herunder

boligselskaber, få tilbagebetalt ejendomsskat med tillæg af renter. En eventuel tilbagebeta-

ling af husleje til lejere henhørte under Socialministeriet (jf. bilag 3, nr. 38).

På foranledning af et spørgsmål oplyste skatteministeren i 2007, at der ved vurderingen pr.

1. oktober 2006 ikke var sket ændringer i måden at vurdere andelsboliger på i forhold til

tidligere vurderinger, herunder heller ikke i de parametre, der indgik i vurderingen. Derimod

var parametrenes værdi ændret, hvilket især gjaldt lejefaktoren, der var steget væsentligt.

Årsagen til stigningerne i vurderingerne skyldtes dels et stigende prisniveau for udlejnings-

ejendomme siden vurderingen pr. 1. oktober 2004, dels at vurderingerne pr. 1. oktober

2004 var væsentligt for lave sammenholdt med salgsprisniveauet (jf. bilag 3, nr. 41).

Resultatet af vurderingerne

35. Beretningens kapitel om resultatet af vurderingerne handlede om forskellen mellem

handelspris og ejendomsvurdering, fundamentet for vurderingerne i form af datagrundlag

og SKATs inddeling i grundværdiområder, og hvilke konsekvenser vurderingerne kunne

have. Der har været 47 folketingsorienteringer i perioden, som relaterer sig til resultatet af

vurderingerne.

Forskel mellem handelspris og vurdering

36. 8 folketingsorienteringer i perioden 2004-2012 handIede om forskellen mellem han-

delspris og vurdering.

2 spørgsmål gav skatteministeren anledning til at forholde sig direkte til afstandsprocenten.

I 2004 oplyste ministeren, at vurderingsarbejdet blev gennemført med en målsætning om,

at vurderingerne på et overordnet geografisk niveau skulle ligge gennemsnitligt 5-8 % un-

der salgspriserne. Sigtede man, så vurderingerne ramte salgspriserne gennemsnitligt set,

ville en stor del af vurderingerne blive for høje. I 2012 blev skatteministeren spurgt om, hvor

stor en fejlmargen i vurderingerne ministeren anså for acceptabel. Ministeren kom ikke med

et konkret bud, men oplyste, at i det omfang der var tale om ”fejlvurderinger” i 2009 i form

af for lave vurderinger, havde det allerhøjst kunnet medføre, at de pågældende grundejere

i en periode kom til at betale en lavere grundskyld, end de ellers skulle have gjort (jf. bilag 3,

nr. 8 og 84).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

37. På foranledning af et spørgsmål i 2005 orienterede skatteministeren om den gennem-

snitlige afstandsprocent beregnet som afvigelsen i forhold til den årsregulerede værdi for

ejerlejligheder pr. 1. oktober 2004. Det fremgik af en opgørelse, at den gennemsnitlige af-

standsprocent lå mellem 33 % og 39,6 % i København, Århus og Frederiksberg Kommuner.

Ministeren oplyste, at ejerlejligheder ikke blev vurderet i 2004, og at vurderingen forvente-

des at stige betydeligt ved næste vurdering. Endvidere blev ministeren spurgt om, hvordan

SKAT sikrede, at salg af ejerboliger, der skete mellem ikke-uafhængige parter, ikke indgik i

opgørelsen af de gennemsnitlige overdragelsessummer i salgsstatistikken og derved på-

virkede fastsættelse af ejendomsvurderingerne. Ministeren oplyste, at det i forbindelse med

salg af fast ejendom blev registreret, hvordan overdragelsen var sket (jf. bilag 3, nr. 13 og

15).

Skatteudvalget modtog i 2008 en kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 fra SKAT. Den vedrørte

2007-vurderingen. Det fremgik, at ejendomsværdien for parcelhuse, rækkehuse, sommer-

huse og etageejerlejligheder var steget (27-38 %). Grundværdien var også steget (34-60 %).

Stigningerne ved 2007-vurderingen afspejlede bl.a. de relativt store stigninger i ejendoms-

priserne, som skete fra slutningen af 2005 frem til 2007. Tallene dækkede over regionale for-

skelle, ligesom den enkelte ejendom kunne afvige fra gennemsnittet i landsdelen. Da ejen-

domsmarkedet nogle steder i landet var vigende, ville 2007-vurderingen antagelig nok blive

oplevet som værende for høj af en relativt større del af ejerne end ved tidligere vurderinger

(jf. bilag 3, nr. 52).

I 2012 blev skatteministeren bl.a. spurgt, om ministeren var enig i, at det var vigtigt, at man

som boligkøber kunne forudsige det vurderingsmæssige grundlag for beskatningen af den

ejendom, man overvejede at købe. Ministeren oplyste, at det kunne være vanskeligt at for-

udsige den fremtidige prisudvikling på boligmarkedet og dermed de fremtidige vurderinger.

Ministeren oplyste endvidere, at vurderingerne skal ansættes til værdien i handel og vandel,

og derved kommer de også til at følge udviklingen på boligmarkedet (jf. bilag 3, nr. 85, 86

og 92).

Vurdering af grundværdier

38. SKATs vurdering af grundværdier gav anledning til i alt 17 § 20-spørgsmål og spørgs-

mål fra Skatteudvalget, som skatteministeren besvarede i henholdsvis 2004, 2006 og 2012.

Skatteministeren oplyste i 2004, at SKAT siden overtagelsen af vurderingsopgaven havde

haft særligt fokus på at gøre vurderingerne mere ensartede. Stigningerne i grundværdini-

veauet i et område var et udtryk for, at vurderingerne var hævet til et niveau, der bedre sva-

rede til handelsprisen. Ministeren oplyste, at grundværdien skal afspejle handelsværdien på

vurderingstidspunktet af grunden i ubebygget stand i henhold til vurderingsloven. Arbejdet

med at nuancere grundværdiområdeinddelingen havde høj prioritet i SKAT, men arbejdet

tog tid, fordi man først skulle analysere prisstrukturen i området og måske besigtige de en-

kelte ejendomme. SKAT ville arbejde videre med grundværdiområdeinddelingen i forbindel-

se med 2005-vurderingen af ejerboliger, så grundværdierne gradvist kunne komme op på

det niveau, hvor de rettelig burde ligge (jf. bilag 3, nr. 4, 5, 6 og 7).

Skatteministeren blev i 2006 spurgt om SKATs ansættelser af grundværdierne. Det var ik-

ke ministerens indtryk, at der var store fejl i grundværdiansættelserne. Ministeren fandt ik-

ke anledning til, at SKAT skulle iværksatte særlige tiltag. SKAT havde meddelt ministeren,

at der ikke var generelle fejl i de grundregistre, der blev brugt til at ansætte grundværdier-

ne. Ministeren oplyste, at grundværdierne blev ansat, så alle sammenlignelige ejendomme

inden for et område blev ansat ensartet. SKAT gjorde en stor indsats for at regulere for sær-

lige individuelle forhold (ved at give tillæg eller fradrag), men ejerne havde også selv et an-

svar for at forholde sig til SKATs vurdering, og de havde mulighed for at klage over vurde-

ringen. Den rigtige grundværdi kom i de fleste tilfælde på plads i en dialog mellem myndig-

hed og ejer (jf. bilag 3, nr. 37).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

39. I 2012 var det stigningen i ejendomsvurderingen, herunder grundværdien, der gav an-

ledning til 12 spørgsmål fra Skatteudvalget. Grundpriserne var ifølge SKAT steget i perio-

den 2009-2011, mens priserne ifølge Danmarks Statistik var faldet i samme periode. Skat-

teministeren oplyste, at vurderingerne generelt var foretaget pr. 1. oktober. I løbet af foråret

indhentede SKAT statistiske oplysninger om salg af ejendomme inden for en lang række

grundværdiområder. Oplysningerne blev fremskrevet til 1. oktober med en sats, som var

godkendt af Skatterådet. Ministeren oplyste endvidere, at stigende grundværdier ikke betød

nogen ”eksplosion” i skatten. Grundskatteloftet bevirkede, at grundlaget for opkrævning af

kommunal grundskyld kun kunne stige inden for snævre grænser fra år til år. Til et spørgs-

mål om, hvorvidt en stigning i SKATs vurdering af grundværdien på 70-80 % måtte komme

som en overraskelse i en situation, hvor ejendomsmarkedet var vigende, oplyste ministe-

ren, at de nye ejendomsvurderinger givetvis havde givet sig udslag i overraskelser af såvel

positiv som negativ karakter.

Skatteministeren oplyste endvidere, at der ifølge SKAT ikke var sket ændringer i de meto-

der og kriterier, der var anvendt i forbindelse med de almindelige vurderinger. Stigningerne

skyldtes først og fremmest et stort efterslæb, idet grundværdierne ved vurderingen i 2009

blev ansat forholdsvist lavt. Ministeren tilføjede, at de stigende grundværdier ikke medførte

tilsvarende stigninger i beskatningen på grund af grundskatteloftet.

Skatteministeren blev også spurgt, om selve ansættelsen af grundværdier var mindre sikker

end ansættelsen for de samlede ejendomsværdier, fordi der kun var få salg af ubebyggede

grunde, der dannede grundlag for SKATs ansættelse af grundværdien. Ministeren mente ik-

ke, at vurderingsmetoden for grunde var mindre sikker end for de samlede ejendomsværdier.

Ministeren oplyste, at SKAT skønnede forkert i 2009, og at det selvfølgelig var beklageligt.

Men konsekvensen var højst, at visse grundejere i en periode slap billigere, end de ellers vil-

le have gjort (jf. bilag 3, nr. 77-83 og 87-91).

Konsekvenser af vurderingerne

40. SKATs vurderinger af ejendomme anvendes i en lang række sammenhænge, herunder

bl.a. ved forældrekøb og beregning af tinglysningsafgift. Det gav anledning til 23 orienterin-

ger fra skatteministeren i perioden 2005-2010.

41. De såkaldte forældrekøb, hvor børn kan købe en bolig af forældrene til 85 % af vurde-

ringen, gav anledning til 19 § 20-spørgsmål og spørgsmål fra Skatteudvalget i perioden

2005-2007.

Skatteministeren oplyste i 2006, at forældre kunne sælge deres ejerlejlighed til deres børn

til 15 % under den aktuelle ejendomsvurdering, på trods af at handelsværdien af den på-

gældende lejlighed fx lå 33-40 % over ejendomsvurderingen. Det gjaldt dog ikke, hvis lej-

ligheden var vurderet som udlejet. Ministeren oplyste endvidere, at SKAT havde sat fokus

på overdragelse af forældrelejligheder (jf. bilag 3, nr. 11-12, 14, 16-22, 24-29, 42-43 og 45).

Skatteministeren orienterede Skatteudvalget om tinglysningsafgiften 3 gange i henholdsvis

2008, 2009 og 2010. Ministeren oplyste i et svar til Skatteudvalget i 2008, at tinglysnings-

afgiften skulle beregnes efter ejendomsvurderingen, hvis den var højest. Ministeren ville

bede sine embedsmænd om at se nærmere på problemstillingen vedrørende en mulig kom-

pensation, hvis ejendomsvurderingen blev sat ned i forbindelse med et salg. I 2009 og 2010

orienterede ministeren Skatteudvalget om forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiften,

hvilket bl.a. omhandlede en ny mulighed for tilbagebetaling af betalt tinglysning, hvis en

klage over ejendomsvurderingen førte til nedsættelse af vurderingen. Det var en betingelse

for godtgørelse, at ejendomsværdien var påklaget inden tinglysningen (jf. bilag 3, nr. 54,

55, 60 og 65). Loven blev vedtaget i april 2011.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Klagebehandlingen

42. Beretningens kapitel om klagebehandling handlede om SKATs behandling af klager,

herunder om SKAT havde belyst klagerne inden afgørelse, om klagerne var begrundede,

om sagerne var journaliseret og om opgørelser over sagsbehandlingstiden, antal sager og

medholdsprocenter. SKATs behandling af klager over ejendomsvurderingen, sager om fra-

drag for forbedringer og genoptagelsessager gav anledning til 26 folketingsorienteringer i

perioden 2006-2012.

43. På Skatteudvalgets foranledning kommenterede skatteministeren i 2006 en konkret sag

om lang sagsbehandlingstid og om grundforbedringsfradrag, som var sendt til udvalget. Ud

over at SKAT erkendte, at den konkrete sag var håndteret utilfredsstillende, så ministeren

ikke et behov for at iværksætte en særlig undersøgelse af forholdene på ejendomsvurde-

ringsområdet, da SKAT som nyfusioneret skattemyndighed var i fuld gang med at tilrette-

lægge fremtidige arbejdsprocesser, herunder rammer og tidsfrister for sagsbehandling (jf.

bilag 3, nr. 30).

I 2007 henvendte en borger sig til Skatteudvalget og anmodede om, at udvalget gik ind i sa-

gen om ansættelse af fradrag for forbedringer, så det blev sikret, at alle borgere blev behand-

let ens på området. Skatteministeren oplyste bl.a., at SKAT i februar 2007 havde igangsat et

særligt projekt vedrørende sager om fradrag for forbedringer (jf. bilag 3, nr. 44).

I 2009 orienterede skatteministeren om, at der lå et meget stort antal klagesager til behand-

ling i vurderingsankenævnene, og at en del af vurderingsankenævnenes afgørelser på ejen-

domsvurderingsområdet i de kommende år ville blive påklaget videre til Landsskatteretten

(jf. bilag 3, nr. 59).

44. Skatteministeriet har i perioden 2007-2011 løbende sendt rapporter over situationen i

SKAT til Skatteudvalget vedrørende bl.a. klagebehandlingen, fradrag i grundværdien for for-

bedringer og genoptagelsessager. Det fremgår bl.a., at vurderingsankenævnene havde mod-

taget et stort antal sager om fradrag for forbedringer, at ca. 46.000 borgere havde klaget

over 2007-vurderingen, at klagebehandlingen havde høj prioritet, at modsvarende resurser

var allokeret til opgaven, at ca. 45 årsværk var flyttet over til at behandle klagesagerne, og at

klager havde fået medhold i 42-43 % af sagerne for 2007 og 2008 (jf. bilag 3, nr. 40, 46-48,

53, 56-58, 62, 64, 73 og 74).

Skatteministeriet fremsendte i 2010 en redegørelse fra retssikkerhedschefen, der bl.a. om-

handlede arbejdet med at udarbejde en ensartet klage- og retssagsstatistik i SKAT, vurde-

ringsankenævnene og Landsskatteretten (jf. bilag 3, nr. 61).

45. Skatteministeren oplyste i 2011 på et spørgsmål om, hvor mange yderligere årsværk

Landsskatteretten blev tilført som følge af, at vurderingsankenævnene fik yderligere 24 med-

arbejdere. Ministeren oplyst, at der ifølge Landsskatteretten ikke er tilført yderligere årsværk.

Landsskatteretten har imidlertid styrket det fagkontor, som behandler vurderingssager for

at imødekomme den stigende sagsindgang på vurderingsområdet. Landsskatteretten vil føl-

ge udviklingen nøje og påtænker at gennemføre en mindre, midlertidig rekruttering af med-

arbejdere til behandling af disse sager (jf. bilag 3, nr. 68).

I 2011 redegjorde skatteministeren endvidere for, at opgaven med at afvikle sagspuklen

ifølge SKAT løbende var prioriteret i forhold til øvrige opgaver i SKAT. I planen for afvikling

af sagerne var der budgetteret med at nå op på 34 årsværk til opgaven i april 2011. Mini-

steren oplyste, at SKAT fulgte ”fradragsprojektet” tæt og ville tilføre det nødvendige antal

årsværk til opgaven, så sagspuklen var afviklet inden udgangen af 2012 (jf. bilag 3, nr. 67).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Skatteministeren oplyste endvidere, at der ifølge SKAT blev afgjort 70 og 53 sager om fra-

drag for forbedringer i henholdsvis januar og februar 2011. Antallet af endnu ikke behand-

lede sager var 4.397 og 4.951 sager i henholdsvis januar og februar 2011. Forklaringen på

det relativt lille antal sager, som blev afgjort, var, at projektet om fradrag for forbedringer

havde et relativt stort antal nye medarbejdere under oplæring. Når medarbejderne var op-

lært, ville produktionen stige væsentligt (jf. bilag 3, nr. 71).

Skatteministeren oplyste endvidere, at det ikke var muligt for SKAT at opgøre sagsbehand-

lingstiden for genoptagelsessager, da sagerne ikke entydigt kunne identificeres i journalsy-

stemet. Det samme gjorde sig gældende i Landsskatteretten, der først fra 2010 kunne op-

gøre den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om fradrag for forbedringer, som i

2010 var på 11 måneder. Det var ifølge ministeren ikke realistisk at bringe sagsbehandlings-

tiden for genoptagelsesanmodninger om fradrag for forbedringer ned på maks. 3 måneder

i SKAT, da sagerne om fradrag for forbedringer var komplicerede. Når sagspuklen var af-

viklet, var det planen at fastlægge et mål for sagsbehandlingstiden i SKAT vedrørende sa-

ger om fradrag for forbedringer på maks. 1 år (jf. bilag 3, nr. 66, 69, 70 og 72). I 2012 oply-

ste ministeren, at der blev tilført yderligere resurser til området i 2012 (jf. bilag 3, nr. 75 og

76).

I 2012 kommenterede skatteministeren på foranledning af Skatteudvalget Advokatrådets

redegørelse om retssikkerheden på skatteområdet, herunder muligheden for at indføre en

såkaldt overspringsregel ved klager over ejendomsvurderingen. Ministeren fandt det ikke

hensigtsmæssigt med en overspringsregel på vurderingsområdet, så sager, der blev påkla-

get til et vurderingsankenævn, kunne sendes videre til Landsskatteretten, hvis sagsbehand-

lingstiden oversteg 3 måneder. Det skyldtes, at afgørelser på vurderingsområdet i vidt om-

fang havde skønsmæssig eller maskinel karakter, så den egentlige individuelle sagsbehand-

ling ofte først fandt sted, efter man havde klaget til et ankenævn (jf. bilag 3, nr. 93).

Håndtering af problemstillinger på vurderingsområdet

46. Beretningens kapitel om håndtering af problemer på vurderingsområdet handlede om

Skatteministeriets og SKATs kendskab til problemer på området og behandlingen af Skat-

teministeriets Interne Revisions rapporter. Skatteministeren orienterede 15 gange om em-

ner relateret hertil.

Ændre/afskaffe regler/vurderingsmodellen

47. I 2008 rejste Skatteudvalget 2 spørgsmål om, hvad ejendomsvurderingerne blev an-

vendt til, og om det fortsat var nødvendigt at opretholde vurderingerne.

Skatteministeren redegjorde for det første for, at grundværdien og bygningsværdien blev

anvendt som grundlag for ejendomsværdibeskatning ved beregning af ejendomsskat og

dækningsafgift. Derudover blev ejendomsværdierne anvendt i forskellige andre sammen-

hænge, herunder beskatning af fri bolig og fri sommerbolig, beregning af indskudskonto og

kapitalafkast, tinglysningsafgift og i visse tilfælde boafgift. Vurderingerne blev også anvendt

uden for skatteområdet.

For det andet redegjorde skatteministeren for, at skattestoppet imidlertid indebar, at ejen-

domsvurderingerne ikke længere havde samme betydning for ejendomsværdibeskatnin-

gen, som de tidligere havde, og det kunne på den baggrund godt overvejes, om ejendoms-

vurderingerne fortsat burde opretholdes i den hidtil kendte form. Samtidig var ejendoms-

vurderingerne en ikke ubetydelig administrativ byrde for SKAT. Der blev i 2007 anvendt

175 årsværk til vurderingsopgaven, og der blev afholdt udgifter til opgavens løsning i stør-

relsesordenen 30 mio. kr. Ministeren oplyste videre, at vurderingerne stadig havde en be-

tydning. Det var de aktuelle vurderinger og ikke de historiske vurderinger, der lå til grund

for den kommunale ejendomsbeskatning. Det gjorde sig også gældende ved opkrævning

af kommunal dækningsafgift. Ministeren overvejede alternativer, fx at vurderinger blev fo-

retaget i andet regi, fx af Realkreditrådet. Ministeren var åben over for løsninger, der sikre-

de den bedste udnyttelse af resurserne. Skatteministeriet undersøgte alternative løsninger

(jf. bilag 3, nr. 49 og 51).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

48. Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom

(B 140) gav skatteministeren anledning til 12 orienteringer i 2011.

Skatteministeren oplyste, at ministeren havde til hensigt at afskaffe vurderinger af ejerbo-

liger, mens vurderinger af erhvervsejendomme blev opretholdt. Det var på daværende tids-

punkt ikke muligt at fastlægge detaljerne i en kommende lovgivning (jf. bilag 3, nr. 95, 96,

99 og 106). Ministeren orienterede desuden om baggrunden for, at lovforslag om den of-

fentlige ejendomsvurdering i lovprogrammerne for folketingsårene 2009-10 og 2010-11 ik-

ke var blevet fremsat (jf. bilag 3, nr. 97 og 98).

Skatteministeren orienterede endvidere om konsekvenserne af at afskaffe ejendomsvurde-

ringen, herunder at ministeren ikke fandt, at gennemsigtigheden på boligmarkedet blev rin-

gere, hvis den offentlige ejendomsvurdering blev afskaffet (jf. bilag 3, nr. 101-104). Endelig

oplyste ministeren om proceduren for indberetning af ejendomshandler og om, på hvilke

områder ejendomsvurderingen anvendes (jf. bilag 3, nr. 100 og 105).

49. I 2012 orienterede skatteministeren Skatteudvalget om forslag til lov om ændring af vur-

deringsloven og skatteforvaltningsloven. Formålet med lovændringen var at afskaffe regler-

ne om grundforbedringsfradrag med fremadrettet virkning. Baggrunden var, at de eksiste-

rende regler var svære at forstå og vanskelige at anvende. Det gav tvivl om reglerne, man-

ge klagesager og genoptagelsessager og heraf følgende lange sagsbehandlingstider. Det

var uhensigtsmæssigt for såvel borgere som for vurderingsmyndigheder. Hertil kom, at reg-

lerne medførte et uforholdsmæssigt stort resurseforbrug i SKAT og en stor budgetmæssig

usikkerhed for kommunerne (jf. bilag 3, nr. 94). Loven blev vedtaget i september 2012.

Lone Strøm

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilag 1. Metode til gennemgang af folketingsorienteringer og ministerforelæggelser

Definition af ”problemer på vurderingsområdet”

Statsrevisorerne har anmodet om kronologiske oversigter over problemer på vurderingsom-

rådet i perioden 2004-2012. Rigsrevisionen har taget afsæt i de emner, som vi behandlede

i beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

I afrapporteringen af det meget omfangsrige materiale har vi derfor lagt til grund, at minister-

forelæggelser og folketingsorienteringer skal berøre ét af de emner, som er behandlet i be-

retningen, jf. boks 1.

BOKS 1. EMNER I BERETNING OM DEN OFFENTLIGE EJENDOMSVURDERING

Styring og tilrettelæggelse af vurderingsopgaven



Mål for området



Resurseforbrug på vurderingsopgaven



Vurdering af erhvervsejendomme, herunder andelsboliger



Vurdering af ejerboliger.

Resultatet af ejendomsvurderingerne



Forsigtighedsprincip



Gennemsnitlige forskelle mellem handelspriser og vurderinger (afstandsprocenter)



Grundværdier



Datagrundlag



Spredningsanalyse.

Klagebehandlingen



Antallet af klager



Medholdsprocenter



Belysning af klagen



Journalisering af oplysninger



Begrundelser af klagen



Kvalitetssikring af sager



Sagsbehandlingstid



Ekstraordinær genoptagelse af klager over fradrag for forbedringer.

Håndtering af problemstillinger på vurderingsområdet



Skatteministeriets Interne Revisions rapporter



Kendskab til problemer på vurderingsområdet og initiativer i tilknytning hertil.

Note: Vi har fulgt denne inddeling i afrapporteringen velvidende, at især den sidste kategori favner

meget bredt.

Rigsrevisionens gennemgang af materialet har resulteret i, at 159 ministerforelæggelser og

folketingsorienteringer er fundet relevante i forhold til de emner, som blev behandlet i beret-

ningen.

Rigsrevisionen har ikke inddraget andet materiale end Skatteministeriets og SKATs forelæg-

gelser for de respektive skatteministre og de respektive skatteministres orienteringer til Fol-

ketinget i besvarelsen af Statsrevisorernes anmodning. Det betyder, at en problemstilling ik-

ke forfølges videre, medmindre den er afspejlet i senere ministerforelæggelser eller folke-

tingsorienteringer. Vi har ikke indhentet materiale i andre ministerier.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Ministerforelæggelser

Modtagne ministerforelæggelser

Skatteministeriet har – dels i forbindelse med beretning om ulovlig opkrævning af ejendoms-

skatter (nr. 2/2011) og beretning om den offentlige ejendomsvurdering (nr. 13/2012), dels i

forbindelse med dette notat – fremsendt i alt 110 ministerforelæggelser.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har søgt i de for perioden relevante journalsyste-

mer på sager om ”ejendomsvurdering”. De udsøgte sagslister er herefter gennemgået (sag

for sag), og eventuelle ministerforelæggelser, som er påført skatteministerens underskrift,

er udsøgt.

Skatteministeriet har videre oplyst, at enhver besvarelse af spørgsmål til Folketinget er fo-

relagt skatteministeren til godkendelse, og der vil således være udarbejdet ministerforelæg-

gelser i forbindelse med de orienteringer, som ministeren har givet Folketinget om ejen-

domsvurderingsområdet. I forbindelse med høringen har ministeriet vedrørende disse fore-

læggelser oplyst, at 15 orienteringer fra 2004 og 2005 ikke længere findes fysisk i SKAT,

idet sagerne er sendt videre til Statens Arkiver. Rigsrevisionen har vurderet, at det vil forsin-

ke afgivelsen af dette notat, hvis disse ministerforelæggelser skulle fremskaffes, og de ind-

går derfor ikke. Endvidere er det ikke lykkedes at finde yderligere 14 forelæggelser. Skatte-

ministeriet har oplyst, at der herudover ikke ministeriet bekendt findes flere for sagen rele-

vante forelæggelser for skatteministrene i perioden 2004-2012.

Skatteministeriet bemærker endelig, at der ikke er udarbejdet forelæggelser om 16 folke-

tingsorienteringer, da de efter ministeriets vurdering ikke vedrører orienteringer fra skatte-

ministeren til Folketinget, fordi det er udvalgsdokumenter, orienteringer og henvendelser

afsendt af andre.

Frasorterede ministerforelæggelser

Hver ministerforelæggelse er gennemgået for emner og relevans. Ud af de 110 forelæggel-

ser er 57 fravalgt, da de ikke omhandler de emner, som vi behandlede i beretningen om

den offentlige ejendomsvurdering. Som eksempler kan nævnes omberegning af grundskat-

teloftet i forbindelse med fradrag for forbedringer, lovforslag om skattefri afståelse af væ-

sentligt beskadiget fast ejendom, takkebrev efter studiebesøg og vurderingsankenævnenes

sagsbehandlingstid. I øvrigt har vi frasorteret forelæggelser, som har karakter af at være

en konkret klagesag over en ejendomsvurdering, der er sendt til ministeren. Ministerfore-

læggelser uden ministerens underskrift er også frasorteret. Dog er en ministerforelæggel-

se uden ministerunderskrift, men med påtegning om, at den er godkendt af departements-

chef og minister, medtaget. Vi har således fundet 53 ministerforelæggelser relevante.

Enten er ministerforelæggelserne sket på skatteministerens initiativ, Skatteministeriets el-

ler SKATs initiativ eller på grund af en folketingsorientering, dvs. at skatteministeren har

fået forelagt et udkast til svar på spørgsmål fra fx Skatteudvalget. Sidstnævnte type fore-

læggelse medtages kun i kap. II, hvis der i forelæggelsen står nogle supplerende oplysnin-

ger, som vedrører de emner, der blev behandlet i beretningen, men hvor disse yderligere

oplysninger ikke fremgår af selve svaret til Folketinget. Ellers behandles folketingsoriente-

ringerne i kap. III, uanset at der også til disse har medfulgt et ”ark” benævnt ministerfore-

læggelse.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Folketingsorienteringer

Rigsrevisionen har via Folketingets hjemmeside udsøgt folketingsorienteringer ved at søge

på ordet ”ejendomsvurdering”. Når der søges på dette ord, søges der også på dokumen-

ter, hvor ”ejendom”, ”ejendomsværdi” og ”ejendomsværdiskat” kommer frem. Vi har søgt i

folketingssamlingerne fra 2003-2004 til 2012-2013 for alle folketingsudvalg. Vi har fravalgt

bilag, der falder uden for den periode, som vi er blevet anmodet om at undersøge, dvs.

henholdsvis 2003 og 2013.

Gennemgåede folketingsorienteringer

Vi har ved at søge på ordet ”ejendomsvurdering” i september 2013 fået i alt 1.082 hits, for-

delt på følgende typer orienteringer til Folketinget:



§ 20-spørgsmål: 149

alm. del (udvalgsbilag): 798

beslutningsforslag: 135.

Vi har i alt gennemgået 702 orienteringer til Folketinget, dvs. udvalgsbilag, § 20-spørgsmål

og beslutningsforslag. Ud af dem har vi fundet 106 relevante for besvarelsen.

Vores gennemgang af beslutningsforslag omfatter ikke de mundtlige forhandlinger, der er

knyttet til de enkelte beslutningsforslag. Gennemgangen omfatter heller ikke lovforslag.

Notatet omfatter alle skatteministrenes orienteringer til Folketinget.

Frasorterede folketingsorienteringer

Hver folketingsorientering er gennemgået og sorteret ud fra relevans og emne. Gennemgan-

gen har vist, at en del folketingsorienteringer fremkommer flere gange, fordi de fx både lig-

ger i Word-, pdf- og html-udgaver. Samme dokument kan endvidere være sendt til forskel-

lige udvalg. Desuden ligger der i flere tilfælde både et foreløbigt og et endeligt svar på nog-

le af spørgsmålene. Vi har frasorteret dubletter, ligesom vi kun har medtaget de endelige

svar i vores gennemgang.

Ved at søge på ordet ”ejendomsvurdering” har vi fået en række hits, som ikke direkte ved-

rører problemstillinger på vurderingsområdet, da søgningen som nævnt også omfatter ord

som ”ejendom”, ”ejendomsværdi” og ”ejendomsværdiskat”. Disse hits kan fx vedrøre eks-

propriation, rottebekæmpelse, støjgener fra vindmøller, erstatning for opstilling af højspæn-

dingsmaster, virkninger af skattestoppet og regler for fredede/bevaringsværdige ejendom-

me.

Vi har ved gennemgangen endvidere frasorteret de folketingsorienteringer, der ikke berø-

rer ét af de emner, som er behandlet i beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

Problemstillingen vedrørende omberegning af grundskatteloftet i forbindelse med fradrag i

grundværdien for forbedringer, som Rigsrevisionen behandlede i beretningen om ulovlig

opkrævning af ejendomsskatter, er derfor ligeledes frasorteret.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilag 2. Kronologisk oversigt over ministerforelæggelser

Bilagsnr.

År

2004

September 2004

Klagebehandling

Ministeren har anmodet om en

briefing om fastsættelsen af

grundforbedringsfradrag og om

de igangværende sager.

Der forestår et stort arbejde med at gen-

oprette de konstaterede mangler vedrø-

rende fastsættelse af fradrag i grundvær-

dien for forbedringer, som var konstate-

ret, efter at ministeriet overtog opgaven

fra kommunerne. SKAT har ikke mulig-

hed for entydigt at udsøge de ejendom-

me, der mangler at få fradrag. Enten var

fradragene ikke fastsat, eller også var de

fastsat forkert, fx som et standardfradrag

og ikke ud fra dokumenterede udgifter.

Hovedparten af fradragene ville være på

plads ved 2007-vurderingen, men ikke al-

le ville have fået det korrekte fradrag.

En afskaffelse af bondegårdsreglen vil

være i strid med skattestoppet. En afskaf-

felse af den selvstændige grundværdian-

sættelse vil resultere i en omfordeling af

ejendomsbeskatningen mellem forskelli-

ge grupper af boligejere, hvilket vil være i

strid med skattestoppet. Andre forenklin-

ger af den offentlige ejendomsvurdering

har ikke været overvejet. Det fremgår, at

grundværdiansættelsen med det falden-

de salg af ubebyggede grunde er blevet

en mere fiktiv størrelse, der ofte ikke kan

underbygges af salgspriser for ubebyg-

gede grunde i lokalområdet, hvilket gør

grundværdivurderingerne sværere at for-

stå for skatteydere og sværere for skat-

temyndighederne at underbygge i klage-

sager.

Det er ikke muligt at optælle antallet af

klager over fradrag for forbedringer. Der

er på det seneste indkommet en del an-

modninger om genoptagelser af tidligere

vurderinger, fordi der fra forskellig side er

sat fokus på, om disse ansættelser tidli-

gere har været foretaget korrekt. SKAT

vil reparere på det 3 år tilbage og ved de

fremtidige vurderinger. SKAT har endnu

ikke taget kontakt til Parcelhusejernes

Landsforening og Grundejernes Lands-

organisation.

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

November 2004

Resultatet af vurderingerne

(vurdering af grundværdier)

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om status på de

varslede ændringer af vurde-

ringssystemet om ophævelse el-

ler ændring af bondegårdsreglen

og afskaffelse af den selvstæn-

dige grundværdiansættelse (SAU

alm. del, spørgsmål 142).

December 2004

Klagebehandling

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om antal klager

over ejendomsvurderingen.

2005

2006

April 2006

Klagebehandling

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om kommentarer

til en henvendelse af 22. februar

2006 fra en borger (SAU alm. del,

spørgsmål 223).

Borgeren finder sig utilfredsstillende be-

handlet i en konkret sag. Borgeren er util-

freds med lang sagsbehandlingstid. For-

løbet beklages. Der indkommer fortsat en

jævn strøm af anmodninger om genopta-

gelse af fradrag for forbedringer. SKAT

har fokus på at få afgjort sagerne hurtigt

(se bilag 3, nr. 30).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

Maj 2006

Styring og tilrettelæggelse (vur-

dering af erhvervsejendomme)

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om ændring af vur-

deringsmæssig benyttelsessta-

tus fra landbrug til beboelse (SAU

alm. del, spørgsmål 302).

SKAT overtog en uens praksis i 2002 og

har bestræbt sig på at opnå en mere ens-

artet vurdering på området. Det fremgår

videre, at der nu anlægges en ensartet

vurdering af ejendomme, hvis primære

benyttelse af beboelse, uanset om de er

beliggende i landzone eller byzone. SKAT

vil i fremtiden oplyse om de økonomiske

konsekvenser, når status for en ejendom

ændres ved en vurdering (se bilag 3, nr.

31).

2007

Februar 2007

Resultatet af vurderingerne

Forelæggelse af bidrag til Finans-

ministeriets besvarelse af et

spørgsmål fra Finansudvalget

om vurdering af statsligt ejede

ejendomme.

Det forklares, hvorfor der kan være forskel

på ejendomsvurderingen af offentligt ejede

ejendomme og handelsværdien. Ejen-

domsvurderingen af offentligt ejede ejen-

domme og handelsværdien kunne ofte

være forskellige, fx fordi den offentligt eje-

de ejendom var solgt til en anden anven-

delse end den anvendelse, som ejendom-

men var vurderet til. I andre tilfælde kunne

der være tale om en atypisk salgssituation,

eller der kunne være en begrænset køber-

skare. Ejendomsvurderingen kunne såle-

des godt være rigtig på vurderingstids-

punktet, selv om ejendommen eventuelt

senere blev solgt til en højere eller lavere

pris. Der er for langt de fleste statsligt

ejede ejendomme en passende overens-

stemmelse mellem vurdering og handels-

værdi på vurderingstidspunktet. Der er

ikke behov for særskilte tiltag for at øge

overensstemmelsen mellem vurderingen

af statsligt ejede ejendomme og handels-

værdien. Det fremgår af bidraget, at der

ikke fandtes statistik til nærmere belys-

ning af forholdene.

En afskaffelse af ejendomsvurderingerne

vil på visse punkter være problematisk.

Der vurderes ikke at være risiko for, at

den offentlige vurdering vil overhale han-

delspriserne. Provenuet af ejendomsvær-

diskatten – ca. 12 mia. kr. og ca. 19 mia.

kr. vedrørende ejendomsskatterne (grund-

skyld og dækningsafgift) på årsbasis –

skal ses i forhold til et årsværksforbrug i

SKAT på ca. 160 årsværk, hvortil kom-

mer resurser til klagebehandling og it-

drift. Resurseanvendelsen forekommer

derfor beskeden i forhold til det opnåede

provenu. På grund af det stigende prisni-

veau for beboelsesejendomme er det ho-

vedsageligt 2001- og 2002-vurderingerne,

der p.t. danner grundlaget ved beregning

af ejendomsværdiskatten. I perioder med

faldende priser vil fremtidige vurderinger

få betydning. Vurderingerne anvendes

både på SKATs område og uden for

SKATs område. Hvis ejendomsvurderin-

gerne afskaffes, vanskeliggøres fremtidi-

ge reguleringer af ejendomsbeskatnings-

systemet antageligt.

August 2007

Håndtering af problemer

Forelæggelse på ministerens

foranledning om en vurdering af

forslag i 2 artikler om at afskaffe

de offentlige vurderinger.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2007

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

August 2007

Resultatet af vurderingen (kon-

sekvenser af vurderingen)

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om 15 %-reglen i

forbindelse med forældrekøb

(SAU alm. del, spørgsmål 325).

Der er ikke anledning til at ændre 15 %-

reglen. De nye vurderinger pr. 1. oktober

2005 vil være højere end de tidligere,

hvorfor muligheden for skatteplanlægning

minimeres (se bilag 3, nr. 45). SKAT har

skrevet en early warning vedrørende for-

ældrekøbslejligheder, hvor barnet ved

forældrekøbet tildeles forkøbsret, hvoref-

ter ejerlejligheden kan erhverves af bar-

net til markedsværdien på forældrekøbs-

tidspunktet.

SKAT har overvejet 3 løsningsmodeller

for at få afviklet sagerne om fradrag i

grundværdien for forbedringer inden for

rimelig tid: 1) Fastsættelse af tidsmæssig

frist for anmodning, hvorefter der lukkes

for genoptagelser. 2) Ophævelse af reg-

ler i vurderingsloven. 3) Indførelse af et

standardfradrag.

Det fremgår videre, at forbedring af sags-

behandlingstiden er et spørgsmål om ef-

fektiviseringer af sagsbehandlingen – som

SKAT er i gang med – og tilførsel af resur-

ser til området.

August 2007

Klagebehandling

Orientering om SKATs mange

sager om grundforbedringsfra-

drag.

Oktober 2007

Klagebehandling

Orientering om møde mellem

SKAT og Skatteministeriet om

SKATs mange genoptagelses-

sager om grundforbedringsfra-

drag.

Skatteministeriet præsenterer forskellige

løsningsmuligheder, herunder indførelse

af forskellige tidsmæssige begrænsnin-

ger for fremsættelse af anmodninger om

grundforbedringsfradrag.

2008

Juni 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til be-

svarelse af brev fra Vurderings-

ankenævnsforeningen om ejen-

domsvurderingens fremtid.

Skattestoppet og grundskatteloftet bety-

der, at der er mindre behov for ejendoms-

vurderingerne nu end tidligere. Skattemi-

nisteriet undersøger, om der kan findes

mindre omkostningskrævende alternati-

ver til den eksisterende ordning med vur-

dering af fast ejendom.

En arbejdsgruppe (bestående af medar-

bejdere fra Skatteministeriet og SKAT) har

overvejet alternativer til den eksisterende

vurderingsordning. Det vil være muligt at

erstatte de eksisterende vurderinger med

et forenklet beskatningsgrundlag. 3 model-

ler skitseres: 1) Modernisering af ejen-

domsvurderingsområdet. 2) En forenklet

ejendomsvurdering. 3) Afskaffelse af ejen-

domsvurderingerne. Skatteministeriet vil

undersøge mulighederne nøjere med hen-

blik på at finde en løsning som en del af

en politisk aftale om en skattereform. Det

fremgår af bilag til forelæggelsen, at en

modernisering kunne indebære, at skat-

testopreglerne blev justeret og forenklet,

da der kan spares på administrationen.

Bl.a. skal der ikke længere ske ombereg-

ning af gamle år. Disse regler er tunge at

administrere, og resultaterne bliver lang-

somt mere ulig for borgerne.

Juni 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af 3 forskellige

modeller for ændring af vurde-

ringsordningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2008

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

August 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af talepapir til

skatteministerens eget brug.

Ejendomsvurderingerne forsøges ændret,

da de ikke længere bliver brugt til ret me-

get. Den aktuelle ejendomsvurdering har

efter skattestoppet ikke længere betydning

for ejendomsværdiskatten. Vurderingerne

afføder et stort antal klager. Der er behov

for at modernisere de tekniske systemer.

Der synes at være et bredt politisk ønske

om at ændre ejendomsvurderingerne.

Foreløbige overvejelser om at afskaffe

ejendomsvurderingerne. De aktuelle vur-

deringer anvendes ikke til ret meget efter

indførelsen af skattestoppet for ejen-

domsværdiskatten, og der opretholdes et

stort apparat uden grund. Ejendomsvur-

deringerne anvendes i forskellige andre

sammenhænge end ved beskatning af

fast ejendom.

Notatet er tilføjet betragtninger om, at ejen-

domsvurderingerne også anvendes i for-

bindelse med bl.a. overdragelse af fast

ejendom mellem nære slægtninge (jf.

15 %-reglen).

Overvejelser vedrørende en række forhold

af teknisk, tidsmæssig og økonomisk ka-

rakter i forbindelse med overgang fra det

kendte vurderingssystem til en skematisk

ordning. Den nuværende tekniske forbin-

delse til BBR vil kun være funktionsdygtig

til engang i løbet af 2010. Forskellige løs-

ningsforslag overvejes, herunder en frem-

tidig løsning på problematikken vedrøren-

de grundforbedringsfradrag. En ny ordning

kan først sættes i værk fra og med 2011.

Skatteministeriet konkluderer efter forny-

ede undersøgelser, at det mest hensigts-

mæssige vil være at gennemføre 2009-

og 2010-vurderingerne efter den gælden-

de ordning. Resursebesparelsen er mere

beskeden end først antaget, og der er et

tidsmæssigt problem.

Modellen består i hovedtræk af en indek-

sering af 2009-vurderingen for ejerboliger

og et selvangivelsesprincip for erhvervs-

ejendomme samt en afskaffelse af fradrag

for grundforbedringer.

Ejendomsvurderingerne er meget resurse-

krævende for SKAT, og med skattestoppet

og grundskatteloft har de fået mindre be-

tydning. Der arbejdes med forskellige mu-

ligheder for en enklere løsning, men indtil

videre fortsætter den eksisterende ordning.

Ejendomsvurderingerne er meget resurse-

krævende for SKAT, og med skattestoppet

og grundskatteloft har de fået mindre be-

tydning. Der arbejdes med forskellige mu-

ligheder for en enklere løsning, men indtil

videre fortsætter den eksisterende ordning.

Oktober 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til notat

til styregruppen om afskaffelse

af ejendomsvurderingerne.

Oktober 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af revideret ud-

kast til notat til styregruppen om

afskaffelse af ejendomsvurde-

ringerne.

Forelæggelse om at afskaffe

ejendomsvurderingerne, beho-

vet for overgangsordninger og

om grundforbedringsfradraget.

Oktober 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

November 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Ny forelæggelse om afskaffelse

af ejendomsvurderingen og be-

hovet for overgangsordninger.

November 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om den skitsere-

de model til en fremtidig ordning

for vurdering af fast ejendom.

November 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til svar

på et brev til et folketingsmed-

lem om ejendomsvurderinger-

nes fremtid.

December 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til svar

til en borger vedrørende ejen-

domsvurderingen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2009

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

Januar 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til svar

på henvendelse fra et folke-

tingsmedlem om overvejelser

om at afskaffe den offentlige

ejendomsvurdering og sam-

menhæng med værdiansættel-

se ved generationsskifte.

Orientering om, at det i forbin-

delse med den nye skattereform

ikke ser ud til at lykkes at gen-

nemføre en ny ordning for vur-

dering af fast ejendom. Den nye

ordning forventes i stedet at

træde i kraft fra 2012.

Der skal fortsat være et grundlag for be-

skatning af fast ejendom. Ejendomsvur-

deringerne anvendes til en række formål

både inden for og uden for skatteområdet.

Den eksisterende vurderingsordning er

unødigt resursekrævende for SKAT. Skat-

teministeriet arbejder med en enklere løs-

ning. Arve- og gaveafgiften afskaffes ikke.

Finansministeriet er tilbageholdende med

at støtte forslaget om en ny ordning for

vurdering af fast ejendom baseret på en

indekseringsordning for ejerboliger og en

selvangivelsesordning for andre ejendom-

me. Øvelsen med en ny ordning for vur-

dering af fast ejendom kan udsættes til

efteråret, men dette er af tekniske årsa-

ger problematisk, da den ”gamle” version

af BBR efter planen lukker ned i løbet af

2010. Hvis der først indgås en politisk af-

tale i september, kan et nyt system ikke

sættes i værk fra 2011. 2011-vurderingen

vil således skulle foretages efter de nu-

gældende regler.

Af et bilag fremgår, at SKAT anbefaler, at

der under alle omstændigheder er behov

for en modernisering af ejendomsvurde-

ringsområdets it-systemer.

Februar 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Marts 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast om ny

ordning for ejendomsvurdering

til forelæggelse for styregruppe

og Ø-udvalg.

Skatteministeriet foreslår at få sagen i sty-

regruppe og Ø-udvalg. Finansministeriet

og øvrige involverede ministerier skal med

på ideen. Der er problemer med at få til-

slutning fra Finansministeriet.

SKAT har et praktisk problem med, at det

nuværende it-system er forældet. Det vil

efter 2010 ikke kunne kommunikere med

BBR, medmindre der foretages en tilpas-

ning.

Af det vedlagte bilag fremgår bl.a., at de

aktuelle ejendomsvurderinger kun anven-

des i begrænset omfang på grund af ejen-

domsværdiskattestop og grundskatteloft.

Der er behov for et nyt it-system. Der vil

være resursemæssige gevinster ved at

gå over til en enklere ordning, hvor ejer-

boligers og sommerhuses grundværdier

og ejendomsværdier indekseres, og an-

dre ejendomme får en selvangivelsesord-

ning. Beslutning herom skal træffes inden

udgangen af maj 2009, hvis ny ordning

skal sættes i værk fra 2011.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2009

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

April 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af nyt udkast til fo-

relæggelse for styregruppe og

Ø-udvalg.

Status på sagen. Det skønnes, at man

ved overgang til en forenklet vurderings-

ordning kan opnå besparelser på ca. 100

årsværk. Engangsudgifter til udvikling af

nyt it-system er skønnet til 60 mio. kr. Det

skønnes, at de årlige driftsudgifter vil kun-

ne halveres til 15 mio. kr. Det fremgår af

et bilag, at der vil være tale om et para-

digmeskifte, hvor man i endnu højere grad

end nu accepterer, at vurderingen ikke

nødvendigvis skal forsøge at afspejle den

enkelte ejendoms handelsværdi – hvilket

også under det nuværende system er en

fiktion. Paradigmeskiftet stemmer godt

overens med det forhold, at der heller ik-

ke nu beskattes på baggrund af en aktuel

vurdering.

Der overvejes forskellige alternativer, ef-

ter at Ø-udvalget ikke har tiltrådt at iværk-

sætte indekseringsmodellen. Der præsen-

teres en simplere model, hvorefter ejen-

domsværdiskatten fastfryses. Der vil sta-

dig være behov for periodiske regulerin-

ger af udskrivningsgrundlaget for grund-

skatterne (på grund af grundskylden og

dækningsafgifter). Mange spørgsmål er

uafklarede.

Forelæggelsen er på ministerens foranled-

ning efterfølgende blevet suppleret med

et projektoplæg udarbejdet i SKAT i juni

2007. Heraf fremgår det, at det er nød-

vendigt at indføre et nyt vurderingssystem,

og at det vil medføre besparelser på it-

drift og personale. Det fremgår også, at et

succeskriterium ved indførelse af et nyt it-

system er at mindske spredningen mellem

den offentlige vurdering og de faktiske

handelspriser for frie salg med 10 %. Kon-

sekvenser, hvis projektet ikke gennemfø-

res, fremgår også. Under status quo står

der: ”vurderingsopgaven løses på et lavt

kvalitetsniveau på grund af voksende op-

gavemængde, stor medarbejderudskift-

ning, vanskeligt administrerbare love,

høje kompetencekrav og en systemun-

derstøttelse, der hæmmer muligheden for

effektivt kvalitetsarbejde og udnyttelse af

resurserne. En foreløbig analyse viser, at

over halvdelen af ejendommene kan væ-

re vurderet væsentligt for lavt eller højt [..].

De væsentligste konsekvenser er risiko

for fejlbeskatning af borgere og virksom-

heder, idet dækningsafgift for erhvervs-

ejendomme ikke er omfattet af skattestop-

pet, og fordi en væsentlig del af skatte-

stopansættelserne siden 2002 ikke er fore-

taget efter de nugældende procedurer,

hvilket har betydning for ejendomsskat og

ejendomsværdiskat”. Projektoplægget er

omtalt i beretning nr. 13/2012 om den of-

fentlige ejendomsvurdering, pkt. 117-119.

Juni 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om Skatteministe-

riets overvejelser om situationen

efter Ø-udvalgsmøde. Ønske om

drøftelse af det videre forløb.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2009

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

September 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Orientering om en status på sa-

gen, herunder om udarbejdelsen

af lovprogrammet.

Skatteministeriet har holdt møde med de

øvrige involverede ministerier for at afdæk-

ke problemstillinger, som en skematisk

vurderingsordning vil rejse på andre om-

råder, og forsøge at finde løsninger. Der

er ikke umiddelbart enighed blandt de in-

volverede ministerier om behovet for en

ny ordning. Finansministeriet forsøger at

få vurderingssagen taget af lovprogram-

met. Selv om modellen ikke skulle blive til

noget, er det vigtigt, at der under alle om-

stændigheder bliver gjort noget ved vurde-

ringsområdet, da der vil være et forenk-

lingspotentiale.

Afklaring er fortsat udestående. Finans-

ministeriet har inddraget Statsministeriet i

processen. Finansministeriet ønsker ikke

ejendomsvurderingen på lovprogrammet.

Skatteministeriet foreslår, at skattemini-

steren, der skal mødes med finansmini-

steren næste dag, forsøger at få spørgs-

målet afklaret.

September 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Orientering om det fortsatte ar-

bejde med lovprogrammet.

September 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Ny orientering om status for ar-

bejdet med lovprogrammet og

begyndende overvejelser om en

plan B.

Arbejdet med lovprogrammet fortsætter.

Skatteministeriet begynder overvejelser

om en plan B. En plan B kunne gå ud på,

at man indekserer ejerboliger, men op-

retholder vurderingen af erhvervsejen-

domme. Skatteministeriet vil vende tilba-

ge, når drøftelser med de øvrige ministe-

rier er afsluttet, og når man har et bedre

bud på en plan B.

Skatteministeriet har udarbejdet et bered-

skab i form af et Ø-udvalgsmateriale til

brug i tilfælde af, at spørgsmålet om vur-

deringssagens optagelse på lovprogram-

met ønskes drøftet i Ø-udvalget. Der an-

vises ikke nogen specifik model for en

fremtidig vurderingsordning.

De eksisterende it-systemer er forældede,

og en modernisering er nødvendig på

grund af BBR. Reglerne bør forenkles i for-

bindelse med moderniseringen. De nuvæ-

rende ejendomsvurderinger anvendes ak-

tuelt kun i begrænset omfang, men indgår

på en række andre områder. Der kan op-

nås besparelser ved en enklere ordning.

September 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om eventuel Ø-

udvalgsbehandling af lovpro-

grammet.

September 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Ny forelæggelse om udarbejdel-

sen af lovprogrammet efter sty-

regruppemøde.

Skatteministeriet forelægger et konkret

tekstforslag til lovprogrammet om, at der

er igangsat et arbejde med henblik på at

tilvejebringe et grundlag for at ændre reg-

lerne om vurdering af fast ejendom. Der

er overvejelser om den videre proces.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2009

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

September 2009

Resultatet af vurderingerne

(konsekvenser)

På foranledning af ministeren

orienteres om provenutab ved

betaling af tinglysningsafgift be-

regnet af handelsprisen.

Beregning af tinglysningsafgift alene på

grundlag af handelsprisen skønnes med

stor usikkerhed at medføre et provenutab

på 100-150 mio. kr. i 2010 og 50-75 mio.

kr. i årene fremover. Beregningen afhang

meget kritisk af forudsætningerne for pris-

udviklingen på ejendomsmarkedet og af

forudsætningerne for resultatet af den

kommende ejendomsvurdering. Især vil

familiehandler få gavn af en sådan ord-

ning. Beregningerne er baseret på, at de

nye ejendomsvurderinger for ejerboliger,

der offentliggøres 1. marts 2010, løser –

eller rettere reducerer – det nuværende

problem med tinglysningsafgiftsgrundlag,

der overstiger handelspriserne betydeligt.

Det var beregningsteknisk forudsat, at

den nye ejendomsvurdering reducerede

spændet mellem ejendomspriser og vur-

deringen betydeligt fra og med marts

2010.

Selvangivelsesmodellen anses for at væ-

re for omkostningskrævende og byrdefuld

for erhvervslivet. Vurdering af erhvervs-

ejendomme foreslås derfor opretholdt.

Modellen for ejerboliger foreslås samtidig

justeret, så der ved ”vurderingen” af nye

og ændrede ejendomme tages hensyn til

helt lokale forhold i stedet for gennem-

snitsberegninger for en hel kommune.

Plan B giver en mindre årsværksbespa-

relse end den hidtidige model.

Materiale til brug for Ø-udvalgsforelæg-

gelse af plan B. Bemærkninger modtaget

under hånden fra Finansministeriet er

indarbejdet, men materialet er hverken

clearet med Finansministeriet eller med

andre ministerier. Der udestår stadig for-

skellige spørgsmål på andre ministeriers

områder.

Ved 2009-vurderingen har SKAT konstate-

ret nogle tilfælde, hvor ejerboliger kom-

mer til at ligge lige omkring eller måske

endda under 2001- eller 2002-vurderin-

gen, hvormed den aktuelle vurdering får

betydning for ejendomsværdibeskatnin-

gen. Tidligere argumentation om, at de

aktuelle vurderinger ikke har betydning

for beskatningen af fast ejendom, er der-

for taget ud af materialet.

Oktober 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om iværksættelse

af plan B (fortsat vurdering af

erhvervsejendomme).

November 2009

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om fornyet fore-

læggelse for Ø-udvalget af plan

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2010

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

April 2010

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Orientering om skitse til afskaf-

felse af ejendomsvurderingen.

Præsentation af ny skitse i stedet for in-

dekseringsmodellen. Skitsen indebærer,

at al vurdering af eksisterende ejerboliger

afskaffes enten med 2009- eller 2011-

vurderingen. Ejendomsværdiskatten vil

herefter være det beløb, som den er i dag,

uanset prisudviklingen på ejendomsmar-

kedet. Reguleringsmekanisme for grund-

skyld bevares med udgangspunkt i den

værdi, der i dag danner grundlag for den

kommunale ejendomsskat. Vurdering af

erhvervsejendomme fortsætter som nu.

Papiret indeholder en sammenfatning af

punkterne i den tidligere drøftede model

til skatteministerens eget brug.

Ø-udvalgsforelæggelse af modellen, som

den på dette tidspunkt ser ud. Ø-udvalget

havde drøftet en løsning vedrørende Skat-

teministeriets økonomi. Ministeriet havde

en negativ budgetreguleringskonto. I et

notat til forelæggelsen redegøres der for,

hvordan ministeriet kan indfri besparel-

sen på ejendomsvurderingsområdet.

Det foreslås, at den gældende ordning for

vurderinger ændres i 2 faser: 1) Det eksi-

sterende vurderingssystem sættes på

standby, og 2009-vurdering for ejerboliger

og 2010-vurdering for andre ejendomme

fastfryses. Grundforbedringsfradraget af-

skaffes. 2) Endelig ordning etableres. Ar-

bejdsgruppe nedsættes. Ejerboliger be-

skattes fremover på grundlag af 2009-

vurderingen og uden indeksering/anden

regulering. Erhvervsejendomme beskat-

tes på grundlag af 2010-vurderingen. Nye

og ændrede ejendomme vurderes. Vur-

deringen føres tilbage til 2009- eller

2010-niveau efter et prisindeks.

Maj 2010

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Sammenfatning af argumenter-

ne for afskaffelse af ejendoms-

vurderinger – politikpapir til even-

tuelt brug af skatteministeren.

Forelæggelse af nyt Ø-udvalgs-

materiale.

August 2010

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

2011

Januar 2011

Klagebehandling

Orientering om, at der er behov

for yderligere tilførsel af medar-

bejdere til opgaven med fradrag

for forbedringer.

Baggrunden for behovet for yderligere til-

førsel af medarbejdere er, at der annon-

ceres som følge af L 65 (sagen om de

uretmæssigt opkrævede ejendomsskat-

ter), og at det vurderes, at der ikke kan

gennemføres lovgivning, der indfører do-

kumentationskrav med tilbagevirkende

kraft. Endvidere medfører en ny højeste-

retsdom, at SKAT skal gennemgå 15.000-

20.000 sager med henblik på at vurdere

genoptagelse. Med ny resursetilførsel

forventer SKAT, at sager om fradrag for

forbedringer er afsluttet inden udgangen

af 2012.

Diverse overvejelser i lyset af forløbet

omkring L 65. Denne sag blev løst ved en

lovændring i december 2010. Overvejel-

serne går på kort sigt ud på, at de æn-

dringer, der allerede står på lovprogram-

met, gennemføres. Dvs. at grundforbed-

ringsfradraget fastsættes én gang for alle

ved arbejdets udførelse, og der opstilles

klare dokumentationskrav. På langt sigt

bør vurderingsordningen fuldstændig ny-

tænkes.

Januar 2011

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse om de overvejel-

ser, Skatteministeriet har gjort

sig i lyset af forløbet omkring

L 65.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2011

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

Februar 2011

Styring og tilrettelæggelse (tilret-

telæggelse af vurderingsopga-

ven)

Forelæggelse af udkast til svar

på borgerhenvendelse om vur-

deringsmetoden, der resulterede

i, at den offentlige ejendomsvur-

dering lå på det halve eller min-

dre af ejendommens salgspris.

Borgeren foreslog at integrere

vurderingerne blandt den finan-

sielle sektor.

Forelæggelse på ministerens

foranledning af en oversigt over

klagesager på ejendomsvurde-

ringsområdet.

Det kan ikke afvises, at realkreditvurde-

ring og forsikringsforhold vil kunne an-

vendes som elementer ved ejendoms-

vurdering.

Marts 2011

Klagebehandling

Oversigt i bilag, der viser antallet af igang-

værende klagesager på ejendomsvurde-

ringsområdet. Ministeren orienteres om,

at der er sat organisatoriske tiltag i gang,

der kan sikre, at sagsmængden er afvik-

let ved udgangen af 2012.

Fælles notat fra Finansministeriet og

Skatteministeriet til brug ved eventuelle

forhandlinger med DF om afskaffelse af

ejendomsvurderingerne.

Taleudkast og diverse briefingmateriale.

Regeringen støtter B 140, som er fremsat

af DF. Forslaget går ud på, at de hidtil

kendte ejendomsvurderinger skal afskaf-

fes, og at der i stedet skal tilvejebringes

et enklere grundlag for beskatning af fast

ejendom. Der er stadig overvejelser om

vurdering af erhvervsejendomme.

Spørgsmål om, hvorvidt en afskaffelse af

ejendomsvurderingerne betyder, at bolig-

ejerne går glip af en skattenedsættelse,

hvis boligmarkedet kollapser, og vurderin-

gerne, hvis de blev foretaget, ville gå un-

der 2001- eller 2002-niveau. Svaret er, at

Folketinget kan beslutte at ændre vurde-

ringerne med X %, men for alle ejendom-

me. Der kan ikke opretholdes individuelle

ansættelser, hvis der ikke længere fore-

tages vurderinger.

Briefing om partiernes stillingtagen, som

denne er gengivet i betænkningen fra skat-

teudvalget.

Taleudkast og diverse briefingmateriale.

B 11, som er fremsat af V, K og DF. B 11

er i alt væsentligt identisk med B 140 fra

juni. Regeringen kan ikke støtte forslaget.

Taleudkast og briefing om partiernes stil-

lingtagen, sådan som det kom til udtryk

under 1. behandlingen og i betænkningen.

Maj 2011

Håndtering af problemer (ændre

vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast fra Fi-

nansministeriet til brug for for-

handlinger med DF om afskaf-

felse af ejendomsvurderingerne.

Forelæggelse af materiale til

brug ved 1. behandling af B 140

om afskaffelse af ejendomsvur-

deringer.

Juni 2011

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Juni 2011

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af svar på spørgs-

mål stillet af ordførerne vedrø-

rende B 140.

Juni 2011

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Forelæggelse af materiale til

brug ved 2. behandling af B 140.

Forelæggelse af materiale til

brug ved 1. behandling af B 11

om forslag til folketingsbeslut-

ning om et enklere grundlag for

beskatning af fast ejendom.

Forelæggelse af materiale til

brug ved 2. behandling af B 11

om et enklere grundlag for be-

skatning af fast ejendom.

November 2011

December 2011

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre vurderingsmodel)

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2012

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

Marts 2012

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre regler/model)

Forelæggelse af oplæg om for-

enkling og modernisering af

ejendomsvurderingen.

Med udgangspunkt i ministerens tilkende-

givelser i forbindelse med Folketingets be-

handling af B 11 og i svar til statsreviso-

rerne på beretningen om ulovlig opkræv-

ning af ejendomsskatter lægges der op til

en afskaffelse af grundforbedringsfradra-

get samt en række andre forenklinger,

herunder enklere regler for skattestopbe-

regninger og beregning af grundskatteloft

samt ændrede principper for ansættelse

af grundværdier.

Notat, der forklarer reglerne for ejendoms-

beskatning. Det fremgår, at vurderings-

metoden af især ejerboliger langt hen ad

vejen foregik ved skematiske fremskriv-

ninger af tidligere vurderinger i lyset af

prisudviklingen. I praksis blev oplysnin-

gerne indsamlet allerede om foråret og

forsøgt fremskrevet til niveauet for okto-

ber ud fra en forventning om prisudviklin-

gen. Her kunne det gå galt, som det i et

vist omfang gjorde i 2009, hvor SKAT var

for pessimistisk, hvad prisudviklingen an-

gik, og hvor grundværdierne derfor blev

sat for lavt.

Den nuværende sagsmængde forventes

først afviklet medio 2014. Planen for at

afvikle sagerne består af en kombination

af procesoptimeringer og tilførsel af eks-

tra resurser svarende til en fordobling af

antallet af årsværk, der er beskæftiget

med opgaven.

Der overvejes forskellige scenarier for,

hvornår vurderingsloven vil kunne æn-

dres, og om det skal ske i flere tempi.

Skatteministeriet ser 3 muligheder: 1) For-

slag om en helt ny vurderingslov fremsæt-

tes i forbindelse med skattereformpakken.

Fradrag for forbedringer afskaffes, og der

foretages forenklinger og moderniserin-

ger. 2) Forslag om at afskaffe fradrag for

forbedringer og stop for genoptagelses-

sager fremsættes i forbindelse med skat-

tereform. 3) Forslag til ny vurderingslov

fremsættes til efteråret.

Som led i skattereformen skal der frem-

sættes lovforslag om at afskaffe grund-

forbedringsfradraget og ændre genopta-

gelsesreglerne. Der er behov for yderlige-

re modernisering af vurderingsloven, fx

skattestopberegninger, da det bliver sta-

dig vanskeligere at foretage historiske

vurderinger, og det er i stigende grad re-

sursekrævende for SKAT. Der bør ned-

sættes et eksternt udvalg med henblik på

en modernisering af vurderingsloven. I fo-

relæggelsen henvises til Skatteministeri-

ets Interne Revisions undersøgelse i 2011,

hvor der blev rettet kritik mod dele af ad-

ministrationen af gældende lov.

April 2012

Resultatet af vurderingerne

(grundværdi)

Forelæggelse af notat til ordfø-

rerne om ejendomsbeskatning –

grundskyld mv.

Maj 2012

Klagebehandling

Forelæggelse af udkast til svar

til Folketinget om sagsbehand-

ling af genoptagelsessager om

fradrag for forbedringer. Forsin-

ket afvikling af sagsmængden.

Maj 2012

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre regler/vurderingsmodel)

Forelæggelse af 3 mulige sce-

narier for ændring af vurderings-

loven i forbindelse med den

kommende skattereform.

August 2012

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre regler/vurderingsmodel)

Forelæggelse af, hvorvidt vurde-

ringsloven skal på lovprogram-

met til efteråret.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2007 og 2008

Emne fra beretningen

Anledning til forelæggelsen

Hovedbudskaber i forelæggelsen

August 2007

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre regler/vurderingsmodel)

Forelæggelse om nedsættelse

af koncernprojekt.

Mulighed for at nedsætte et koncernpro-

jekt på baggrund af, at skatteministeren

har bedt SKAT vurdere muligheden for at

nedlægge ejendomsvurderingssystemet.

Følgende taler for nedlæggelse af syste-

met: styrkelse af troværdigheden af skat-

testoppet, begrænset anvendelse af ejen-

domsvurderinger, behov for modernise-

ring og resursebesparelse. Imod taler, at

det bliver vanskeligere at fastsætte grund-

værdierne.

Februar 2008

Håndtering af problemer (afskaf-

fe/ændre regler/vurderingsmodel)

Forelæggelse af udkast til kom-

missorium for koncernprojekt.

Præsentation af udkast til kommissorium

for projekt, der skal se på væsentlige æn-

dringer i vurderingssystemet. Helt forelø-

bigt nævnes 2 muligheder. 1) At fortsætte

med det nuværende vurderingssystem i

en eller anden form, hvor man har et til-

syneladende finmasket system med kla-

geadgang osv., men hvor mange vurde-

ringer alligevel er væsentligt for høje eller

lave i forhold til det til ønskede niveau for

vurderingerne. 2) At lave et grovmasket

system, hvor man er helt åbne omkring,

at det netop er et grovmasket system,

som ikke tilsigter at ramme helt plet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilag 3. Orienteringer til Folketinget

(Oversigt over udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål, s. 35-56, og oversigt over beslut-

ningsforslag, s. 57-59)

Boks 1. Kronologisk oversigt over udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål

Bilagsnr.

År

2004

Marts 2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2631 til skat-

teministeren

Tilrettelæggel-

se af vurderin-

gen (forurene-

de grunde)

Er ministeren enig med SKAT

i, at en mistanke om en foru-

renet grund ikke bør påvirke

prisfastsættelsen af ejen-

domsvurderingen, når ejen-

domsmæglere, advokater og

kreditforeninger giver udtryk

for, at det påvirker salgspri-

serne for disse ejendomme,

som det kom til udtryk i Nord-

jyllands Radio den 8. marts

2002, hvor SKAT som den

eneste påstod, at det ikke

påvirker salgspriserne?

Kan ministeren oplyse, om

nedlæggelse af vurderings-

organisationen med lokale

vurderingsformænd og vurde-

ringsmænd, der havde et ind-

gående kendskab til lokale for-

hold og priser med mulighed

for at tilrette de maskinelle

vurderingsforslag med indivi-

duel hensyntagen til konkrete

forhold, har øget problemer-

ne med, at der ikke bliver ta-

get konkret hensyn til fx en

mistanke om, at grunde er

forurenede, når der skal ud-

arbejdes nye vurderinger?

Vil ministeren oplyse under

henvisning til svarene på

spørgsmål S 2631 og

S 2632, om han vil tage initia-

tiv til at genoverveje de nu-

værende retningslinjer for

vurdering af forurenede

grunde?

Ministeren henholder sig til SKATs vej-

ledning af vurderingsmyndighederne, der

i al væsentlighed har været uændret si-

den vedtagelsen af jordforureningsloven i

1999. I jordforureningsloven skelnes der

mellem ejendomme, som er kortlagt på

vidensniveau 1 og 2. SKAT følger løben-

de prisdannelsen på fast ejendom og vil

derfor justere vejledningen om vurdering

af forurenede grunde, hvis der viser sig at

være grundlag for dette.

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Marts 2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2632 til skat-

teministeren

Tilrettelæggel-

se af vurderin-

gen (forurene-

de grunde)

Som nævnt under svaret på spørgsmål

S 2631 er SKATs vejledning af vurde-

ringsmyndighederne omkring vurderingen

af forurenede grunde i al væsentlighed

ikke ændret siden 1999. Vurderingen af

disse ejendomme er derfor som udgangs-

punkt heller ikke påvirket af, at vurderings-

organisationen blev ændret pr. 1. januar

2003. Den kritik af vurderingen af forure-

nede ejendomme, der har været fremdra-

get i pressen, vedrører vurderinger pr. 1.

januar 2002 eller tidligere, dvs. vurderin-

ger foretaget af den tidligere vurderings-

organisation. Skatteministeren har derfor

svært ved at se, at kritikken kan have sam-

menhæng med, at vurderingsorganisati-

onen senere er ændret.

Skatteministeren er enig med spørgeren

i, at SKAT bør overveje de hidtidige ret-

ningslinjer for vurderingen af forurenede

ejendomme.

Miljøministeren har den 11. december

2003 afgivet en redegørelse om lov om

forurenet jord og vil nedsætte 2 arbejds-

grupper. Den ene skal se på kriterierne

for kortlægning. Den anden skal mere

generelt se på reglerne vedrørende jord-

forurening. Skatteministeriet vil deltage i

sidstnævnte arbejdsgruppe, og ministe-

ren har bedt om, at arbejdsgruppen bl.a.

skal vurdere, i hvilket omfang kortlægnin-

gen af forurenede ejendomme giver an-

ledning til nedslag i grundværdien og

eventuelt også ejendomsværdien for så-

danne ejendomme.

Skatteministeren oplyser, at SKAT over-

tog det arbejde, som vurderingsrådene

havde udført, og har siden da haft særligt

fokus på at gøre vurderingerne mere

ensartede. Stigningerne i fx grundvær-

diniveauet i Nordsjælland er således et ud-

tryk for, at vurderingerne nu hæves til et

niveau, der bedre svarer til handelsprisen.

Marts 2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3027 til skat-

teministeren

Tilrettelæggel-

se af vurderin-

gen (forurene-

de grunde)

August 2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 4984 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Kan ministeren bekræfte, at

grundværdierne i Nordsjæl-

land hidtil har været vurderet

for lavt, men at SKAT efter

overtagelse af vurderingen

nu har fået grundværdien op

på et mere realistisk niveau?

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2004

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

August 2004

Svar på § 20-

spørgsmål S

4985 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Hvad er det lovmæssige

grundlag for, at SKAT i Nord-

sjælland har valgt ikke at fore-

tage den korrekte grundvær-

divurdering nu, men at dele

den op i 2, således at der først

i 2006 gennemføres den kor-

rekte grundværdivurdering?

Skatteministeren oplyser, at grundværdien

skal afspejle handelsværdien på vurde-

ringstidspunktet af grunden i ubebygget

stand i henhold til vurderingsloven. Arbej-

det med at nuancere grundværdiområde-

inddelingen har høj prioritet i SKATs arbej-

de med vurderingerne, men det tager tid,

fordi man først skal analysere prisstruktu-

ren i området og måske besigtige de en-

kelte ejendomme. SKAT vil arbejde vide-

re med grundværdiområdeinddelingen i

forbindelse med 2005-vurderingen af ejer-

boliger, så at grundværdierne gradvist kan

komme derop, hvor de retteligt bør ligge.

Skatteministeren henviser til svar S 4984.

(Skatteministeren oplyser her, at SKAT

overtog det arbejde, som vurderingsrå-

dene havde udført, og har siden da haft

særligt fokus på at gøre vurderingerne

mere ensartede. Stigningerne i fx grund-

værdiniveauet i Nordsjælland er således

et udtryk for, at vurderingerne nu hæves

til et mere realistisk niveau, der bedre

svarer til handelsprisen).

Skatteministeren kan ikke bekræfte anta-

gelsen. Grundværdiansættelsen og ejen-

domsværdiansættelsen – hvoraf der beta-

les ejendomsværdiskat – er 2 uafhængige

ansættelser. Ejendomsværdiniveauerne i

den enkelte kommune bliver beregnet af

SKAT på grundlag af de konstaterede

salgspriser til hjælp ved ansættelsen af de

enkelte ejendomme, og dette sikrer, at

vurderingsniveauet for ejendomsværdier

ligger tæt på handelsprisniveauet, uanset

om grundværdiansættelserne i kommunen

er for lave. Disse niveauberegninger kan

foretages med rimelig sikkerhed, når det

gælder ejendomsværdier, fordi der – i

modsætning til salg af ubebyggede grunde

– er mange salg af parcelhuse mv.

Også ejere af ejendomme i Nordsjælland

betaler derfor ejendomsværdiskat af vær-

dier, som er i god overensstemmelse med

handelsprisniveauet i 2001/2002.

August 2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 4986 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Hvad er baggrunden for, at

SKAT som tilsynsmyndighed

med ejendomsvurderingerne

tidligere har accepteret, at

grundværdierne i Nordsjæl-

land blev vurderet alt for lavt?

September

2004

Svar på § 20-

spørgsmål

S 5259 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Kan ministeren i forlængelse

af sin besvarelse af spørgs-

mål S 4987 bekræfte, at re-

geringens skattestop betyder,

at grundejerne i Nordsjælland

fortsat betaler ejendomsvær-

diskat efter de tidligere alt for

lave grundværdivurderinger?

November

2004

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 104

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Vil skatteministeren oplyse

den gennemsnitlige forskel

mellem markedsprisen for

private ejendomme og den

offentlige vurdering i hver af

landets kommuner.

Skatteministeren henviser til en opgørel-

se af salgene af enfamiliehuse, sommer-

huse og etageejerlejligheder i 2. halvår

2003. Vurderingsarbejdet gennemgøres

med en målsætning om, at vurderingerne

på et overordnet geografisk niveau skal

ligge gennemsnitligt 5-8 % under salgs-

priserne. Sigtede man lige i plet gennem-

snitligt set ville en stor del af vurderinger-

ne blive for høje.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2005

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

April 2005

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 86

Tilrettelæggel-

se af vurde-

ringsopgaven

(erhvervsejen-

domme)

Skatteministeren bedes re-

degøre for, om en del af stig-

ningen i ejendomsvurderin-

gen for erhvervsejendomme

skyldes, at vurderingen nu fo-

retages af SKAT.

Skatteministeren oplyser, at ved vurde-

ringen pr. 1. oktober 2004 har SKAT lagt

stor vægt på ensartethed i vurderingerne,

hvilket vil sige, at områder med samme

handelsprisniveau bliver vurderet ens.

For at opnå denne ensartethed kan det

ikke afvises, at vurderingerne nogle ste-

der er steget betydeligt, dog fortsat uden

at komme op på et niveau, der overstiger

handelsprisniveauet.

Skatteministeren oplyser, at stigningerne

for beboelsesejendomme med flere lej-

ligheder har været betydelig. Ejendoms-

værdien og grundværdien for beboelses-

ejendomme med 9 lejligheder og derover

er på landsplan steget med henholdsvis

31 % og 20 %. De tilsvarende tal for blan-

dede ejendomme med erhverv og bolig

er 12 % og 12 %.

April 2005

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 85

Tilrettelæggel-

se af vurde-

ringsopgaven

(beboelses-

ejendomme

med mere end

8 lejligheder og

blandede ejen-

domme med

erhverv og bo-

lig)

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser

af vurderinger-

ne)

Skatteministeren bedes be-

kræfte, at ejendomsvurderin-

gerne af beboelsesejendom-

me med mere end 8 lejlighe-

der og blandede ejendomme

med erhverv og bolig er ste-

get meget kraftigt?

Maj 2005

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 88

Skatteministeren bekræfter,

at det er en konsekvens af de

stigende ejendomsvurderin-

ger af erhvervsejendomme,

at de nye vurderinger skal

bruges ved overdragelse af

ejendomme mellem nærtstå-

ende, såvel nærtbeslægtede

(fx forældre og børn) og fi-

nansielt forbundne (fx kon-

cernforbundne selskaber og

aktionær og selskab).

Vil ministeren oplyse, i hvor

mange tilfælde inden for de

sidste 3 år forældre har vide-

resolgt en lejlighed til deres

barn til 15 % under den of-

fentlige ejendomsvurdering,

hvor lejligheden har været

udlejet til barnet, og foræl-

drene har erhvervet lejlighe-

den som forældrekøb?

Vil ministeren oplyse, hvor

meget den gennemsnitlige

overdragelsespris for ejerlej-

ligheder i fri handel har været

i 1. og 2. kvartal 2005 i for-

hold til ejendomsvurderingen

pr. 1. oktober 2004 i Køben-

havn, Frederiksberg og Århus

Kommuner?

Skatteministeren bekræfter, at det er en

konsekvens af de retningslinjer, der er

fastsat i værdiansættelsescirkulærerne

fra henholdsvis 1982 og 2000.

Herefter er der en gennemgang af regler

ved overdragelse til nærtbeslægtede mv.

Juli 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2731 til øko-

nomi- og er-

hvervsministe-

ren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser

af vurderinger-

ne)

Skatteministeriet har oplyst, at systemet

kun registrerer, hvorvidt der eksisterer et

familieforhold mellem parterne, men ikke

hvilken natur forholdet er. Spørgsmålet

kan derfor ikke besvares.

August 2005

Svar § 20-

spørgsmål

S 2852 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Skatteministeren forelægger data, som

viser, at afstandsprocenten ligger mellem

33-39,6 i København, Århus og Frede-

riksberg. Ministeren oplyser, at ejerlejlig-

heder ikke blev vurderet i 2004, og at

vurderingen forventes at stige betydeligt

ved næste vurdering.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2005

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2854 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser

af vurderinger-

ne)

Kan ministeren bekræfte, at

et barn, der har boet til leje i

en ejerbolig ejet af forældre,

og som erhverver denne bo-

lig til en pris, der svarer til

85 % af sidste ejendomsvær-

di fra forældrene, og herefter

bebor boligen 1 måned som

ejer, vil være skattefri af for-

tjenesten ved salget af ejer-

boligen, også selv om den

sælges i fri handel 1 måned

efter erhvervelsen fra foræl-

drene, og der her modtages

et vederlag for boligen, der

svarer til 140 % af den sidste

ejendomsvurdering?

Vil ministeren oplyse, hvor-

dan SKAT sikrer sig, at over-

dragelse af ejerboliger, der

sker mellem ikke-uafhængige

parter, og hvor værdiansæt-

telsen ved overdragelsen så-

ledes ikke kan anses for at

være udtryk for markedsvær-

dien, ikke indgår i opgørelsen

af de gennemsnitlige over-

dragelsessummer i salgssta-

tistikken og derved øver ind-

flydelse på fastsættelse af

ejendomsvurderingerne?

Kan ministeren bekræfte, at

forældre, der ejer en ejerlej-

lighed i København kan sæl-

ge denne ejerlejlighed til de-

res børn til 15 % under den

aktuelle ejendomsvurdering

pr. 1. oktober 2004 på trods

af, at handelsværdien af den

pågældende ejerlejlighed al-

lerede nu er 33,3 % over

denne ejendomsvurdering,

og der således skattefrit og

uden gaveafgift overføres en

gave på over �½ mio. kr. til det

pågældende barn ved over-

dragelse af en gennemsnits-

lejlighed?

Kan ministeren bekræfte, at

forældre, der ejer en ejerlej-

lighed i Århus, kan sælge

denne ejerlejlighed til deres

børn til 15 % under den aktu-

elle ejendomsvurdering pr. 1.

oktober 2004 på trods af, at

handelsværdien af den på-

gældende ejerlejlighed alle-

rede nu er 39,6 % over den-

ne ejendomsvurdering, og

der således skattefrit og uden

gaveafgift overføres en gave

på over �½ mio. kr. til det på-

gældende barn ved overdra-

gelse af en gennemsnitslej-

lighed?

Skatteministeren oplyser, at som det

fremgår af svar på S 2851, er det korrek-

te, dvs. at forældre normalt kan overdra-

ge en fast ejendom til deres barn til en

pris svarende til den seneste offentlige

vurdering +/÷15 %, uden at der bliver tale

om gaveafgift. Det er væsentligt, at ejer-

lejligheden er vurderet som en ”fri” lejlig-

hed.

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2858 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Skatteministeren oplyser, at det i forbin-

delse med salg af fast ejendom registre-

res, hvordan overdragelsen er sket. Der

er 4 muligheder: Almindeligt frit salg, Fa-

milieoverdragelse eller arv, Auktion og I

øvrigt. Kun almindelige frie salg benyttes

i salgsstatistikker og ved vurdering af

ejendomme.

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3106 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren bekræfter, at dette er

korrekt. 15 %-reglen gælder ikke, hvis lej-

ligheden tidligere har været udlejet til

barnet, og den er vurderet som udlejet.

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3107 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren henviser til svar på

S 3106. (Se ovenfor).

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2005

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3108 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Kan ministeren bekræfte, at

forældre, der ejer en ejerlej-

lighed i Århus, kan sælge

denne ejerlejlighed til deres

børn til 15 % under den aktu-

elle ejendomsvurdering pr. 1.

oktober 2004 lige indtil foråret

2006, når resultatet af ejen-

domsvurderingen pr. 1. okto-

ber 2005 foreligger?

Mener ministeren, at det på

baggrund af den voldsomme

stigning, der er konstateret i

handelsværdien af ejerlejlig-

heder i de store byer, fx Kø-

benhavn og Århus, fortsat er

rimeligt generelt at tillade

overdragelse mellem forældre

og børn til 15 % under den

sidst kendte ejendomsvurde-

ring, jf. et cirkulære, der nu er

over 22 år gammelt (Skatte-

departementets cirkulære nr.

185 af 17. november 1982)?

Skatteministeren bekræfter.

August 2005

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3109 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren henviser til, at der er ta-

le om en regel, der har fungeret godt i

mange år, og som er let at forstå og hånd-

tere. Ministeren mener ikke, at det forhold,

at der lige nu er en situation, hvor priser-

ne visse steder stiger hurtigere, end de

kan nå at afspejle sig i vurderingerne gør,

at der pludselig skal ændres på 15 %-

reglen.

2006

Februar 2006

Svar på§ 20-

spørgsmål

S 2566 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Vil ministeren på baggrund af

Vestre Landsrets dom af 15.

juni 2005, jf. Skatteministeriet

2005-281 VLR, revurdere en

tidligere besvarelse om god-

kendelse af overdragelse af

ejerlejligheder i Århus og Kø-

benhavn mellem forældre og

børn til en overdragelsespris,

der er op til 15 % under sidst

kendte ejendomsvurdering?

Vil ministeren bekræfte, at

med baggrund i Vestre Lands-

rets dom af 15. juni 2005, jf.

Skatteministeriet 2005-281

VLR, vil SKAT ikke accepte-

re, at der med skattemæssig

virkning her i foråret 2006, før

2005-vurderingen er meddelt,

sker overdragelse af ejerlej-

ligheder i Århus og Køben-

havn mellem forældre og

børn til en overdragelsespris,

der er op til 15 % under sidst

kendte ejendomsvurdering fra

2004, idet den faktiske han-

delsværdi må antages bety-

deligt at overstige 2004-

vurderingen?

Skatteministeren afviser, da sagen ikke

er sammenlignelig med et standardforæl-

drekøb, og andre regler er gældende.

Februar 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2567 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Det kan skatteministeren ikke bekræfte.

Den omtalte dom har ikke betydning for

anvendelsen af de gældende regler om

overdragelse af fast ejendom mellem

forældre og børn. Ministeren henviser til

besvarelse af spørgsmål S 2566.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Februar 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2892 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skal ministerens besvarelse

af spørgsmål S 2568 forstås

således, at SKAT vil accepte-

re, at forældre med skatte-

mæssig virkning her i foråret

2006 kan overdrage en så-

kaldt forældreejerlejlighed i

Århus og København til deres

barn til en overdragelsespris,

der medfører, at forældrene

realiserer et skattemæssigt

tab, fordi de overdrager lej-

ligheden til børnene til den

sidst kendte vurdering fra

2004 reduceret med 15 %, og

tidligere har erhvervet ejerlej-

ligheden for et højere beløb i

fri handel, og at dette også

gælder, selv om alle ved, at

de pågældende lejligheder i

ejertiden har fået en betydelig

højere handelsværdi?

På baggrund af skattemini-

sterens besvarelse i decem-

ber til flere spørgere, hvor

ministeren udtrykte optimis-

me i forhold til it-situationen

på skatteområdet, vil ministe-

ren da oplyse, om han har

fået en mere konkret ide om,

hvornår it-området i de sam-

menbragte skattecentre kom-

mer til at fungere rimeligt, og

om der er taget skridt til at si-

kre en bedre og hurtigere re-

paration af it fra det firma, som

har denne opgave?

Ministeren mener, at 15 %-reglen er for-

nuftig og har fungeret godt i mange år og

er let at forstå og håndtere. Handelspriser

på ejerlejligheder stiger og falder over tid,

men de involverede parter ved hvad de

har at holde sig til. Der vedlægges også

et notat om ejendomsværdifastsættelsen

ved frie og udlejede lejligheder mv.

Ministeren mener, at der er behov for

yderligere information om reglerne om

forældrekøb, og vil bede SKAT om at

sørge for dette.

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2693 til skat-

teministeren

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (sty-

ring)

Skatteministeren har tidligere redegjort

for situationen på it-området, og den har

ikke ændret sig væsentligt i den mellem-

liggende tid. Ministeren henviser til et bi-

lag, som bl.a. handler om it-tekniske pro-

blemer, der resulterer i lange svartider

ved telefonopkald, serverkapacitet samt

kompetencemæssige problemer i anven-

delsen af de nye systemer mv.

Det fremgår eksempelvis af bilaget, at ca.

230.000 kunder blev viderestillet fra en

omstillingsmedarbejder til en telefonagent

i januar måned. Heraf oplevede 89 kun-

der en ventetid på mere end 10 minutter.

Opkaldene vedrørte primært spørgsmål

om ejendomsvurdering, motor og opkald

til SkatØresund. Disse områder er kende-

tegnet ved at blive løst på færre end 30

skattecentre og er mere sårbare over for

spidsbelastningsperioder og personale-

fravær.

Skatteministeren forklarer, at SKAT ikke

har nogle data på området. SKAT har i

indeværende år sat fokus på overdragel-

se af forældrelejligheder.

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3021 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Vil ministeren oplyse, hvor

mange sager SKAT har haft

de sidste 5 år, hvor forældre

har troet, at de kunne over-

drage en ejendom efter

15 %-reglen i forhold til ejen-

domsvurderingen, hvor SKAT

har afvist, at reglen og/eller

vurderingssummen kunne

anvendes?

Kan ministeren bekræfte, at

SKAT – i hvert fald så sent

som i 2003-2004 – admini-

strerede gavecirkulæret såle-

des, at udlejede ejerlejlighe-

der kunne sælges fra foræl-

dre til børn til 2 gange vurde-

ringssummen som udlejet

ejendom minus 15 %, sva-

rende til, hvad ejendomsvur-

deringen ville have været,

hvis der havde været tale om

en ”fri” lejlighed?

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3024 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren kan ikke bekræfte, at

SKAT har administreret cirkulæret om

værdiansættelse af aktiver og passiver i

dødsboer og ved gaveafgiftsberegning

som angivet i spørgsmålet. Ministeren

henviser til, at der skal foretages en kon-

kret værdiansættelse vedrørende værdi-

en i handel og vandel.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3030 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Kan ministeren bekræfte, at

når der er tale om udlejede

ejendomme, herunder ejerlej-

ligheder, vil disse ejendomme

være fritaget for betaling af

ejendomsværdiskat, fordi eje-

ren ikke selv benytter ejen-

dommen og typisk være ”ko-

det” som sådan, og SKAT

derfor vil kunne foretage ud-

søgning af disse ejerlejlighe-

der med henblik på at konsta-

tere, om ejendomsvurderin-

gerne er korrekte, dvs. at lej-

lighederne er vurderede som

udlejede?

Skatteministeren kan bekræfte, at når der

er tale om en udlejet bolig, herunder ejer-

lejligheder, vil ejeren af ejendomme ikke

være omfattet af reglerne om betaling af

ejendomsværdiskat for denne lejlighed,

og dette forhold vil være registreret i skat-

tesystemerne. SKAT har oplyst, at man

ved anvendelse af betydelige resurser

ville kunne få et mere korrekt billede end i

dag af, hvilke ejerlejligheder der er udle-

jet på vurderingstidspunktet 1. oktober.

SKAT finder imidlertid ikke, at det vil væ-

re hensigtsmæssigt at iværksætte et så-

dant omfattende og omkostningstungt ar-

bejde. Som det fremgår af notatet vedlagt

spørgsmål S 2892, har den vurderings-

mæssige status pr. 1. oktober ikke afgø-

rende betydning ved overdragelse fra for-

ældre til barn. Afgørende er den vurde-

ringsmæssige status på overdragelses-

tidspunktet.

Skatteministeren oplyser, at når der ved

vurderingen af udlejede ejerlejligheder

sker en lavere ansættelse af ejendoms-

værdien end for fri ejerlejligheder, kan det

begrundes ved dels de restriktioner med

hensyn til huslejefastsættelse mv., som

findes i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, dels ved de uopsigelig-

hedsbestemmelser for lejere, som findes

i lejeloven. Hvis en ejerlejlighed er udlejet

på vurderingstidspunktet, vil handelspri-

sen således være lavere, end hvis ejerlej-

ligheden er fri, hvilket der skal tages hen-

syn til ved vurderingen.

Skatteministeren oplyser, at det ikke fo-

rekommer rigtigt at tale om provenutab i

forhold til et hypotetisk regelsæt, hvor

15 %-reglen ikke var gældende. Der er

derfor ikke i SKAT udarbejdet noget over-

slag over et sådant hypotetisk provenu-

tab.

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3031 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Vil ministeren redegøre for,

hvorfor udlejede ejerlejlighe-

der alene skal vurderes som

udlejede, hvis de er underlagt

huslejerestriktioner? Det er

de nogle steder – men selv

hvis de er, er det ikke sikkert,

at den oplysning når frem til

BBR, som danner grundlag

for SKATs ejendomsvurde-

ring?

Marts 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3606 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Vil ministeren forholde sig til,

hvorvidt der i SKAT, herunder

på SKATs interne netværk,

foreligger overslag på vurde-

ringer af det offentlige prove-

nu-tab på 15 %-reglen og det

faktum, at 2004-vurderinger-

ne ligger meget langt under

markedspriserne for ejerlej-

ligheder særligt i Århus og

København, samt i så fald

oplyse størrelsen af disse

vurderinger?

Skatteministeren bedes udle-

vere opdaterede beregninger

af spørgsmål 65 og 113 (1.

samling 2004-05) op til og

med 2005 og med de forud-

sætninger om gennemsnitlig

sparet skat og boligsikring,

der indgår i tidsskriftet SKATs

artikel om forældrekøb fra

april 2003

April 2006

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 269

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren fremlægger en opgørel-

se over antal enfamiliehuse og ejerlejlig-

heder ejet af person, der ikke selv bebor

dem i perioden 2000-2004. Ministerens

besvarelse indeholder en opdatering af

alm. del, spørgsmål 113 (1. samling

2004-05) om samlet skattebesparelse på

boliger omfattet af virksomhedsordnin-

gen, der viser en gennemsnitlig skattebe-

sparelse på 5.000 kr. pr. bolig for ind-

komstårene 2000-2004. Ministeren på-

peger, at der i besvarelsen ikke er tale

om skøn over skatteprovenu ved foræl-

drekøb, idet der ikke foreligger tilstrække-

ligt detaljeret statistisk materiale til sådan

en beregning

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

April 2006

Svar til Skatte-

udvalget på

spørgsmål 223

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes kommentere

på en konkret sag, der bl.a.

vedrører lang sagsbehand-

lingstid og spørgsmål vedrø-

rende fradrag for forbedringer.

Skatteministeren henviser til, at SKAT er-

kender, at den konkrete sag har været

håndteret utilfredsstillende. Ministeren ser

derudover ikke behov for iværksættelse af

en særlig undersøgelse af forholdene på

ejendomsvurderingsområdet. SKAT er

som den nye fusionerede skattemyndig-

hed pr. 1. november 2005 i fuld gang med

at tilrettelægge fremtidige arbejdsproces-

ser, herunder rammer og tidsfrister for

sagsbehandling.

Skatteministeren henviser til, at der har

været forskel på de daværende vurde-

ringsråds praksis på området. SKAT be-

stræbte sig ved 2003- og 2004-vurdering-

erne at opnå større ensartethed ved vur-

deringerne af små landbrugsejendomme. I

spørgsmålet om benyttelsesmæssig status

har SKAT lagt sig op ad Landsskatteret-

tens praksis. Ministeren er opmærksom

på, at en ændring af den vurderingsmæs-

sige benyttelse fra landbrug til beboelse

kan medføre betydelige stigninger i grund-

skatterne. Det er naturligvis væsentligt for

borgerne at blive gjort opmærksom på dis-

se konsekvenser, da de kan have indfly-

delse på eventuelle overvejelser om klage

mv. Derfor bør de økonomiske konsekven-

ser af en eventuelt ændret benyttelse også

fremgå af vurderingsmeddelelsen. Ved de

seneste vurderinger er dette desværre ik-

ke sket, men SKAT vil ved de kommende

vurderinger sikre, at ejerne orienteres om

de økonomiske konsekvenser i de tilfælde,

hvor en ejendom ændrer benyttelse fra

landbrugsejendom til parcelhus.

Skatteministeren henviser til svaret på

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 289 af 7.

april 2006 vedrørende spørgsmålet om

den skattemæssige sondring mellem hob-

by- og erhvervsvirksomhed. Ministeren op-

lyser, at Skatteministeriet fortsat arbejder

på en vejledning om selvstændig erhverv-

svirksomhed, hvori sondringen mellem

hobby og erhverv indgår. Endelig har mi-

nisteren i svaret på Skatteudvalgets

spørgsmål nr. 335 af 22. maj 2006 kom-

menteret spørgsmålet om behov for afhol-

delse af syn og skøn i sager ved Lands-

skatteretten om sondringen mellem hobby

og erhverv – herunder særligt i sager om

landbrugsvirksomhed. Vedrørende

spørgsmålet om den vurderingsmæssige

benyttelsesstatus er det ministerens opfat-

telse, at svaret på Skatteudvalgets spørgs-

mål nr. 302 af 2. maj 2006, svarene af 13.

juni 2006 på § 20-spørgsmål S 5252 og

S 5255 og ministerens svar på de følgen-

de spørgsmål (nr. 374-377) har forholdt sig

til de fremførte synspunkter. Efter praksis

anses en egentlig landbrugsejendom nor-

malt for drevet erhvervsmæssigt, hvis drif-

ten af ejendommen bedømt ud fra en tek-

nisklandbrugsfaglig målestok kan beteg-

nes som sædvanlig og forsvarlig og tilsig-

ter at opnå et rimeligt driftsresultat, med-

mindre det må lægges til grund, at driften

selv efter en længere årrække ikke vil

kunne blive overskudsgivende.

Maj 2006

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 302

Styring og tilret-

telæggelse af

vurderingsop-

gaven (vurde-

ring af er-

hvervsejen-

domme)

Skatteministeren bedes kom-

mentere på henvendelsen af

1. maj 2006 fra en borger ved-

rørende vurderingslovens

§ 33, jf. alm. del, bilag 159.

Juni 2006

Skatteministe-

rens svar til Ud-

valget for Føde-

varer, Landbrug

og Fiskeri, på

spørgsmål 373

Styring og tilret-

telæggelse af

vurderingsop-

gaven (vurde-

ring af er-

hvervsejen-

domme)

Skatteministeren bedes kom-

mentere materialet modtaget

under borgeres foretræde for

udvalget den 31. maj 2006, jf.

Udvalget for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri, alm. del, bilag

499, som vedrører dels

spørgsmålet om den skatte-

mæssige behandling af et

landbrug som enten hobby- el-

ler erhvervsvirksomhed, dels

spørgsmålet om fastsættelse

af en vurderingsmæssig be-

nyttelsesstatus efter vurde-

ringsloven.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Juni 2006

Skatteministe-

rens svar til Ud-

valget for Føde-

varer, Landbrug

og Fiskeri på

spørgsmål 374

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Ministeren bedes kommente-

re på, at grundlaget for, at

ejendomme på mindre end

5,5 ha som udgangspunkt i

vurderingsmæssig henseen-

de betragtes parcelhuse, når

der i øvrigt gælder en nedre

grænse på 2 ha for ophævel-

se af landbrugspligten.

Ministeren bedes kommente-

re på, om der ville kunne læg-

ges andre kriterier til grund for

vurderingen af, om en ejen-

dom i vurderingsmæssig hen-

seende er et parcelhus, fx at

driften af ejendommen over

en årrække har givet overskud

kombineret med en landbrugs-

faglig vurdering af ejendom-

men.

Skatteministeren oplyser, at arealgræn-

sen på 2 ha. i landbrugsloven ikke kan

anvendes som udgangspunkt ved afgø-

relser om benyttelsesstatus efter vurde-

ringsloven, da det ikke er de samme hen-

syn, der ligger bag reglerne i henholdsvis

vurderingsloven og landbrugsloven.

Juni 2006

Skatteministe-

rens svar til Ud-

valget for Føde-

varer, Landbrug

og Fiskeri, på

spørgsmål 375

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Skatteministeren oplyser, at afgørelsen af

spørgsmålet om benyttelsesstatus efter

vurderingsloven beror på en vurdering,

hvor en række faktorer kan spille ind. I

forhold til sondringen mellem beboelse

og landbrug vil der ud over spørgsmålet

om grundens størrelse for eksempel kun-

ne lægges vægt på faktorer som stuehu-

sets karakter og standard, boniteten af

ejendommens jordtilliggende, omfang,

indretning og benyttelse af eventuelle

driftsbygninger og intensiteten af den

jordbrugsmæssige udnyttelse af ejen-

dommen og den landbrugsmæssige ud-

nyttelse af ejendommen i øvrigt.

Skatteministeren oplyser, at der i forbin-

delse med hver vurdering fastsættes en

benyttelsesstatus for alle ejendomme. I

praksis vil det dog oftest forekomme, at

SKAT foretager ændringer af en ejen-

doms benyttelsesstatus, når der siden

den seneste vurdering er sket en over-

dragelse af ejendommen. Der er ikke i

forbindelse med de seneste vurderinger

foretaget en central udmelding fra SKAT

om, at der skal rettes særligt fokus på

spørgsmålet om benyttelsesstatus for

små landbrugsejendomme.

Skatteministeren oplyser, at når en ejen-

doms benyttelsesstatus ændres fra land-

brug til beboelse vil ansættelsen af ejen-

dommens grundværdi ikke længere ske

efter den særlige regel for landbrugsejen-

domme i vurderingslovens § 14, men der-

imod efter den almindelige regel i vurde-

ringslovens § 16. Forskellen mellem reg-

len i § 14 og den almindelige regel i § 16

er, at grundværdien efter § 14 ansættes

til en væsentlig lavere værdi end handels-

værdien, hvor grundværdiansættelsen ef-

ter vurderingslovens § 16 sker med ud-

gangspunkt i handelsværdien. Samlet set

vil ændring af en ejendoms benyttelses-

status fra landbrug til beboelse således

normalt indebære forhøjelse af både be-

regningsgrundlag for grundskylden og

selve grundskyldspromillen.

Juni 2006

Skatteministe-

rens svar til Ud-

valget for Føde-

varer, Landbrug

og Fiskeri på

spørgsmål 376

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Ministeren bedes kommente-

re på, om det er i forbindelse

med ejerskifte, at der sker en

ændring af den skattemæssi-

ge vurdering/status af land-

ejendomme på under 5,5 ha,

eller om det sker i forbindelse

med en generel ændring af

praksis i vurderingen af den

benyttelsesmæssige status af

små landejendomme.

Juni 2006

Skatteministe-

rens svar til Ud-

valget for Føde-

varer, Landbrug

og Fiskeri på

spørgsmål 377

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Ministeren bedes kommente-

re på, hvorfor den ændrede

vurdering af små landbrug

(under 5,5 ha) medfører, at

stigninger i ejendomsskatten

på op til 500 % på et år, skyl-

des dette loftet i landbrugets

grundskyld, eller skyldes det

andre regler for ejendoms-

værdibeskatning.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2006

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Juli 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 6261 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Vil ministeren sætte sig i

spidsen for minutiøst at få

området kulegravet, så der

skabes sikkerhed for, at der

ikke opkræves uberettiget

høje ejendomsskatter, som

lejerne skal betale?

Skatteministeren har ikke det indtryk, at

der er store fejl i grundværdiansættelser-

ne, som medfører, at fx lejere generelt

betaler for høje ejendomsskatter. Ministe-

ren finder ikke anledning til, at SKAT i-

værksætter særlige tiltag. Ifølge SKAT er

der ikke generelle fejl i de grundregistre,

der bruges til grundværdiansættelsen.

Grundværdierne ansættes, så alle sam-

menlignelige ejendomme inden for et om-

råde ansættes ensartet. SKAT gør en

stor indsats for at regulere for særlige in-

dividuelle forhold (ved at give tillæg eller

fradrag), men ejerne har også selv et an-

svar for at forholde sig til SKATs vurde-

ring, og de har mulighed for at klage over

vurderingen. Den rigtige grundværdi kom

i de fleste tilfælde på plads i en dialog mel-

lem myndighed og ejer

SKAT har meddelt skatteministeren, at

hvis der er grundlag for at ændre vurde-

ringerne, bliver disse i henhold til skatte-

forvaltningslovens § 33, stk. 2, ændret 3-

4 år tilbage i tiden. For meget betalt ejen-

domsskat, med tillæg af renter, som følge

af en nedsættelse af vurderingen tilbage-

betales udlejer, herunder også boligsel-

skaber. Eventuel tilbagebetaling af hus-

leje hører under Socialministeriet.

Ministeren oplyser, at den formodnings-

regel, der anvendes på området, findes

hensigtsmæssig.

Juli 2006

Svar på § 20-

spørgsmål

S 6262 til skat-

teministeren.

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Vil ministeren give tilsagn

om, at de lejere, som måtte

have betalt en alt for høj hus-

leje, fordi ejendomsvurderin-

gen har været forkert, vil få

deres penge tilbage?

November

2006

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 73,

om en kommen-

tar til borger-

henvendelse

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

”Borgerhenvendelse vedrø-

rende en hårdhændet be-

handling af skattemyndighe-

derne, som har kastet sig

over muligheden for at om-

vurdere de små landbrug til

parcelhuse, hvilket kan med-

føre stigninger i ejendoms-

skatten på over 500 % fra det

ene år til det andet. Denne

stigning er bemærkelsesvær-

digt ikke omfattet af skatte-

stoppet. […]. Da der ikke fin-

des klare lovregler på områ-

det, har SKAT opfundet sin

helt egen formodningsregel.

En formodningsregel, som

desværre ligger på den for-

kerte side af den gængse op-

fattelse af retssikkerhed og

også er i strid med Forvalt-

ningsloven, ifølge den på-

gældende borger.”

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2007

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Februar 2007

Notat vedrøren-

de statusrapport

2006 fra SKAT,

bilag 96

Klagebehand-

ling

Statusrapport for 2006

Skatteministeren oplyser i statusrappor-

ten, at de nye vurderingsankenævn tiltråd-

te den 1. juli 2006, og beholdningen af sa-

ger var på 368. Den 31. december 2006

var beholdningen på 1045. Stigningen i

beholdning i perioden er forventelig, idet

hovedparten af klager over ejendomsvur-

dering kommer til nævnene i den pågæl-

dende periode, da fristen for indlevering

af klagen til SKAT var 1. juli 2006. Først

efter denne dato videresendes klagerne

til vurderingsankenævnene. Ud over de

sager, som er medtaget i ovennævnte

opgørelser, har vurderingsankenævnene

modtaget et stort antal sager vedrørende

fradrag for forbedringer i grundværdi.

Skatteministeren svarer, at der ved vur-

deringen pr. 1. oktober 2006 ikke er sket

ændringer i måden at vurdere andelsbo-

liger på i forhold til tidligere vurderinger,

herunder heller ikke i de parametre, der

indgår i vurderingen. Derimod er parame-

trenes værdi ændret, hvilket især gælder

lejefaktoren, der er steget væsentligt. År-

sagen til stigningerne i vurderingerne er

dels et stigende prisniveau for udlej-

ningsejendomme siden den sidste almin-

delige vurdering pr. 1. oktober 2004 (an-

sættelserne pr. 1. oktober 2005 var en års-

regulering), dels at vurderingerne pr. 1.

oktober 2004 var væsentlig for lave sam-

menholdt med salgsprisniveauet.

Skatteministeren oplyser, at afskaffelsen

af årsreguleringerne betyder, at der alene

foretages almindelige ejendomsvurderin-

ger hvert 2. år, og at de almindelige vur-

deringer nu kan anvendes i en 2-årspe-

riode i forbindelse med 15 %-reglen i mod-

sætning til tidligere. Ministeren er ikke enig

i, at man kan tale om, at der er sket en

lempelse af reglerne, da ejendoms-

priserne både går op og ned.

Skatteministeren oplyser i forlængelse af

svar 277, at sker salget efter modtagel-

sen af enten den særskilte meddelelse

om årsreguleringen eller modtagelsen af

selvangivelsen med oplysning om årsre-

guleringen, er det denne bekendtgjorte

værdi, der skal lægges til grund, hvis

15 %-reglen ønskes anvendt.

Maj 2007

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 249,

Skatteudvalget

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (vur-

dering af er-

hvervsejen-

domme)

Ministeren bedes redegøre

for, hvad baggrunden er for

den voldsomme stigning, der

er sket i den offentlige vurde-

ring af andelsboliger. Er må-

den at lave vurderingerne på

ændret, er sammensætnin-

gen ændret, eller er der nogle

parametre der har skiftet

værdi?

Juli 2007

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 277

til Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Ministeren bedes kommente-

re artiklen om parcel- og

sommerhusreglen.

August 2007

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 312

til Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Ministeren bedes kommente-

re en artikel om 15 %-reglen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2007

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

August 2007

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 308,

Skatteudvalget

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes kommente-

re henvendelsen af 29. juni

2007 fra en borger vedrøren-

de refusion af for meget ind-

betalte ejendomsskatter, jf.

alm. del, bilag 187.

Skatteministeren svarer – jf. også svar på

Skatteudvalgets spørgsmål 223 af 23. fe-

bruar 2006 - at sagskomplekset om fra-

drag i grundværdien for forbedringer er

kompliceret og resursetungt. SKAT over-

tog vurderingsopgaven fra vurderingsrå-

dene og kommunerne i 2002, og i 2001

ændrede Folketinget reglerne om disse

fradrag, således at der blev adgang til at

søge om genoptagelse af ansættelsen

vedrørende fradrag i grundværdien for

forbedringer. Før 2001 havde ejerne ikke

krav på fradrag, hvis det ikke var givet

ved den første vurdering efter forbedrin-

gens fuldførelse. Lovændringen har givet

anledning til et betydeligt antal anmod-

ninger om genoptagelse. Ministeren op-

lyser, at SKAT i februar 2007 igangsatte

et særligt styringsprojekt vedrørende den-

ne sagstype. Med Skattecenter Korsør

som fagligt ekspertcenter og koordinator

af opgaven er der udpeget en gruppe af

medarbejdere, som udelukkende tager

sig af disse sager. Herved sikres, at disse

komplicerede sager på landsplan bliver

behandlet ensartet og med en rationel

arbejdstilrettelæggelse.

Skatteministeren oplyser, at der ikke er

noget nyt. Med de stigninger, vi har set

ved vurderingen af ejerlejligheder ved

den almindelige vurdering pr. 1. oktober

2005, som blev udsendt i marts/april

2006, vil der være bedre overensstem-

melse mellem vurderingen og den aktuel-

le markedsværdi. På landsplan steg kva-

dratmeterværdien for frie ejerlejligheder

således med 26 % i forhold til 2004. Her-

med vil muligheden for at realisere et tab

som det omtalte også blive mindre. Jeg

mener således ikke, at det forhold, at vi

har været i en situation, hvor priserne

visse steder er steget hurtigere, end det

har kunnet nå at afspejle sig i vurderin-

gerne, gør, at vi pludselig skal ændre på

15 %-reglen.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten vedrørende ejendomsvurdering, at

der den 1. april 2007 var en beholdning

på 636 sager i vurderingsankenævnene.

Beholdningen pr. 30. juni 2007 er 1.022

sager. Tilgangen i perioden 1. april - 30.

juni 2007 har været 844 sager. Hoved-

parten af sagerne tilgår normalt vurde-

ringsankenævnene i månederne april til

oktober, idet fristen for indlevering af kla-

ge over ejendomsvurderinger falder i

denne periode. Det er derfor forventeligt,

at tilgangen af sager i april kvartal er høj.

vurderingsankenævnene har i perioden

1. april - 30. juni 2007 afsluttet 416 sager.

August 2007

Skatteministe-

rens svar til

Skatteudvalget

på spørgsmål

325

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Ministeren bedes kommente-

re Landsskatterettens afgø-

relse om overdragelse af

ejendom til datter til ejen-

domsvurderingen ÷15 %

samt artikel fra epn.dk ”Favo-

rabel skatteplanlægning”,

herunder advokat Tommy V.

Christiansens vurdering, at

”Landsskatterettens afgørel-

se må antages at give anled-

ning til en betydelig spekula-

tion i +/÷15 %-reglen.

September

2007

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

223

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport, 2. kvartal

2007.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2007

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

December

2007

Notat til om

kvartalsrapport

fra SKAT til

Skatteudvalget,

bilag 27

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport SKAT,

3. kvartal 2007.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, at der har været en tilgang af klager i

3. kvartal, hvilket primært skyldes klager

over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober

2007, som vedrørte andre ejendomme

end ejerboliger. Tilgangen i klagesager

var mere end dobbelt så stor som den til-

svarende vurdering den 1. oktober 2004.

Der en del sager vedrørende fradrag for

forbedringer i grundværdi (FFF-sager),

hvor sagsmængden fortsat stiger.

2008

Februar 2008

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport SKAT,

4. kvartal 2007.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, at resultatet af 2007-vurderingerne

udsendes i forbindelse med årsopgørel-

sen i marts/april 2008. De relativt store

stigninger kan forventes at medføre en

stigning i antallet af klager. Vurderings-

ankenævnene har også i 2007 modtaget

et større antal genoptagelsessager ved-

rørende fradrag for forbedringer i grund-

værdi. For at effektivisere behandlingen

af disse sager er der flyttet sager sekreta-

riaterne imellem. I februar 2007 er der i-

værksat et projekt med Skattecenter Kor-

sør som koordinerende og styrende en-

hed, hvor medarbejdere i landets 8 vur-

deringsafdelinger er afsat til udelukkende

at tage sig af disse relativt komplicerede

sager.

Ministeren svarer, at grundværdi og byg-

ningsværdi anvendes som grundlag for

ejendomsværdibeskatningen, ved bereg-

ningen af ejendomsskatten og dæk-

ningsafgiften. Derudover anvendes ejen-

domsværdierne i forskellige andre sam-

menhænge, herunder beskatning af fri

bolig og fri sommerbolig, beregning af

indskudskonto og kapitalafkast, tinglys-

ningsafgift og i visse tilfælde boafgift. An-

vendes også uden for skatteområdet.

Skatteministeren oplyser, at der i 2007

blev anvendt 175 årsværk. Derudover

blev der anvendt ca. 30 mio. kr. årligt på

it-systemiske opgaver, besigtigelse, kur-

ser mv.

April 2008

Skatteministe-

rens svar til

Skatteudvalget

på spørgsmål

192

Håndtering af

problemer

(ændring/af-

skaffe regler/

vurderingsmo-

del)

Ministeren bedes redegøre

for den nuværende anven-

delse af den almindelige of-

fentlige ejendomsvurdering,

herunder i hvilke sammen-

hænge hhv. grundværdi og

bygningsværdi anvendes.

April 2008

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 193

til Skatteudval-

get

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (sty-

ring)

Ministeren bedes oplyse,

hvor mange resurser, der

bruges til den årlige udarbej-

delse, udsending mv. af den

almindelige offentlige ejen-

domsvurdering.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2008

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

April 2008

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 191

til Skatteud-

valget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Mener ministeren, at det fort-

sat er nødvendigt at udfærdi-

ge den årlige bygningsværdi,

i givet fald hvorfor, og hvad

vil konsekvensen være af at

ophøre hermed?

Skatteministeren oplyser, at det primære

formål med ejendomsvurderingen er at

tilvejebringe et grundlag for beskatningen

af fast ejendom, dvs. den statslige ejen-

domsværdiskat og de kommunale ejen-

domsskatter. Imidlertid indebærer skatte-

stoppet, at ejendomsvurderingerne ikke

længere har samme betydning for ejen-

domsværdibeskatningen, som de tidlige-

re havde, og det kan på denne baggrund

godt overvejes, om ejendomsvurderin-

gerne fortsat bør opretholdes i den hidtil

kendte form. Samtidig er ejendomsvurde-

ringerne en ikke ubetydelig administrativ

byrde for SKAT. Der blev i 2007 anvendt

175 årsværk til vurderingsopgaven, og

der blev afholdt udgifter til opgavens løs-

ning i størrelsesordenen 30 mio. kr. Vur-

deringerne har stadig en betydning. Det

er de aktuelle vurderinger og ikke de hi-

storiske vurderinger, der ligger til grund

for den kommunale ejendomsbeskatning.

Det samme gør sig gældende ved op-

krævning af kommunal dækningsafgift.

Ministeren overvejer alternativer, vurde-

ringer foretaget i andet regi, fx af Real-

kreditrådet. Er åben over for løsninger,

der sikrer bedst udnyttelse af resurser.

Skatteministeriet undersøger alternativer.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, om stigning i ejendomsværdi for par-

celhuse, rækkehuse, sommerhuse og

etageejerlejligheder (27-38 %). For grund-

værdi (34-60 %). Stigningerne ved 2007-

vurderingen, afspejler bl.a. de relativt sto-

re stigninger i ejendomspriserne, som

skete fra slutningen af 2005 frem til 2007.

Tallene dækker over regionale forskelle,

ligesom den enkelte ejendom kan afvige

fra gennemsnittet i landsdelen. Da ejen-

domsmarkedet nogle steder i landet er

vigende, vil vurderingen denne gang an-

tagelig nok blive oplevet som værende

for høj af en relativt større del af ejerne

end ved tidligere vurderinger. I forbindel-

se med udsendelsen af ejendomsvurde-

ringerne har SKAT iværksat et informati-

onsberedskab for at mindske antallet af

klager og henvendelser. Budskabet har

været at forklare borgerne, hvorfor ejen-

domsvurderingen ser ud, som den gør,

hvorfor den er steget fra 2005 til 2007,

selvom ejendomspriserne nogle steder i

landet er faldende, hvad skatteloftet be-

tyder, hvad vurderingen betyder for bor-

gernes økonomi, og hvordan man klager

over sin ejendomsvurdering.

Maj 2008

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

165

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Kvartalsrapport fra SKAT,

1. kvartal 2008.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2008

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Oktober 2008

Notat om kvar-

talsrapport fra til

Skatteudvalget,

bilag 269

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport SKAT,

2. kvartal 2008.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, at ca. 46.000 borgere har klaget over

2007 ejendomsvurderingen. Heraf forven-

ter SKAT – via sin remonstrationskom-

petence, dvs. at SKAT kan genoptage en

afgørelse, hvis klageren er enig – at kun-

ne afvikle ca. 2/3 klager, hvorefter der for-

ventes omkring 15.000 klager over 2007-

vurderingen til behandling i vurderings-

ankenævnene. Antallet er højere end ved

tidligere vurderinger. Klagebehandlingen

har høj prioritet, og modsvarende resur-

ser er allokeret til opgaven. Vurderings-

ankenævnene har modtaget et stort antal

genoptagelsessager vedrørende fradrag

for forbedringer i grundværdi. Beholdnin-

gen af denne type sager pr. 30. juni 2008

er godt 1.500, hvoraf godt 1.400 sager

vedrører boligforeninger og andelsbolig-

foreninger, og knap 100 sager vedrører

udstykninger i private parceller. Sagerne

vedrørende udstykninger i private parcel-

ler omfatter tilsammen knap 1.900 matri-

kelnumre.

Skatteministeren oplyser, at artiklen i

Jydske Vestkysten omhandler nye bolig-

ejere, der har betalt tinglysningsafgift af

en for høj ejendomsvurdering. Ministeren

svarer, at i henhold til Tinglysningsafgifts-

loven skal tinglysningsafgiften beregnes

efter ejendomsvurderingen, hvis denne er

højest. Ministeren anfører i svaret, at han

vil bede sine embedsmænd om at se

nærmere på problemstillingen vedrøren-

de mulig kompensation, hvis ejendoms-

vurderingen nedsættes i forbindelse med

salget.

Skatteministeren henviser til svar på

spørgsmål 82 (december 2008).

Se bilag 54.

December

2008

Skatteministe-

rens svar til

Skatteudvalget

på spørgsmål

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Ministeren bedes kommente-

re artiklen ”EDC: SKAT er

magtfuldkommen og arro-

gant” i JydskeVestkysten den

11. november 2008.

December

2008

Skatteministe-

rens svar til

Skatteudvalget

på spørgsmål

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Skatteministeren bedes oply-

se, om ministeren vil tage ini-

tiativ til at ændre reglerne for

tinglysningsafgifter på bag-

grund af protester fx fra

EDC’s formand Poul Erik

Beck i JydskeVestkysten den

11. november 2008, således

at der kun betales afgift af

den korrekte vurdering af en

ejendom.

2009

Januar 2009

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport fra SKAT,

3. kvartal 2008.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, at vurderingsankenævnene har mod-

taget et meget stort antal genoptagelses-

sager vedrørende fradrag for forbedrin-

ger. I perioden 1. januar 2008 - 1. august

2008 har der været en nettotilgang på ca.

1000 sager. Den samlede beholdning af

denne type sag er pr. 30. september

2008 ca. 1850 sager.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, om antallet af klager og antallet af

genoptagelsessager vedrørende FFF.

Endvidere oplyses om, at der er flyttet ca.

45 årsværk over til opgaven med at få

behandlet de mange klagesager. Endvi-

dere er udfaldet af sagerne opgjort i hen-

hold til klagers påstand i 42-43 % af sa-

gerne for 2007-08.

Marts 2009

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

211

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport fra SKAT,

4. kvartal 2008.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2009

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

September

2009

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

421

Klagebehand-

ling

Kvartalsrapport fra SKAT,

2. kvartal 2009.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten, at der den 1. januar 2009 var der en

beholdning af sager i vurderingsankenæv-

nene på ca. 19.800 sager. Den 30. juni

2009 var beholdningen på ca. 19.000 sa-

ger.

Fordeling af beholdningen 30/6 2009 på

vurderingsår:

Vurderingsår 2008 (erhverv):

Ca. 2.150 sager.

Vurderingsår 2007 (ejerboliger):

Ca. 15.350 sager.

Vurderingsår 2006 (erhverv):

Ca. 1.350 sager.

Andre vurderingsår:

Ca. 150 sager.

Derudover har det også været en stor til-

gang af sager vedrørende FFF.

September

2009

Skatteministe-

rens svar til

Skatteudvalget

på spørgsmål

526

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes redegøre

for, hvorfor der ikke forventes

en stigning i den årlige sags-

indgang til Landsskatteretten

fra 2010 og frem, men at

sagsindgangen forventes at

stagnere.

Ministeren redegør for, at der er en for-

ventning om en større sagsindgang, som

primært hænger sammen med, at der for-

ventes en stigende sagsindgang på ejen-

domsvurderingsområdet, hvor et meget

stort antal klagesager for øjeblikket ligger

til behandling i vurderingsankenævnene.

En del af vurderingsankenævnenes afgø-

relser i disse klagesager vil i de kommen-

de år blive påklaget videre til Landsskat-

teretten. Det er vanskeligt at sige noget

præcist om, i hvilket omfang og hvornår

dette vil ske. Landsskatteretten forventer

dog, at den løbende tilgang af ejendoms-

vurderingsklager stiger, således at den

samlede årlige sagsindgang når op på

ca. 4.500 sager og herefter stabiliserer

sig på dette niveau i 2010 og frem.

Ifølge lovforslaget tilpasses reglerne, så

det fremover vil være muligt for boligejere

at opnå godtgørelse af tinglysningsafgift,

hvis ejendomsværdien på deres bolig

nedsættes som følge af en klage, dog på

betingelse af, at ejendomsværdien er på-

klaget inden tinglysningen.

December

2009

Notat om lov-

forslag til Skat-

teudvalget, bilag

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

Lovforslag om ændring af

tinglysningsafgiftsloven og

forskellige andre love

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2010

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Juli 2010

Notat om kvar-

talsrapport til

Skatteudvalget,

bilag 243

Klagebehand-

ling

Retssikkerhedschefens rede-

gørelse, 2009 (Afrapportering

af retssikkerhedshandleplanen

for 2009). Handler om aktivite-

ter i Skatteministeriets kon-

cern. Der er igangsat et arbej-

de med at udarbejde en ens-

artet klage- og retssagsstati-

stik. Bl.a. registreres sager om

fradrag for forbedringer for-

skelligt i Vurderingsankenæv-

net og Landsskatteretten.

SKAT har ikke mulighed for at

udarbejde den ønskede stati-

stik for remonstrationssager

på bl.a. ejendomsvurderings-

området. Der indføres en ny

bekendtgørelse om besigtigel-

ser, som vil medføre en ensar-

tet praksis for vurderingsan-

kenævnene. En undersøgelse

af uens praksis udskydes.)

Rapport om den aktuelle si-

tuation i SKAT, 1. kvartal

2010.

Ingen bemærkninger.

Juli 2010

Notat om kvar-

talsrapport til

Skatteudvalget,

bilag 246

Klagebehand-

lingen

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten om gennemgang af antal sager og

sagsbehandlingstid i hele SKAT, herun-

der vurderingsankenævnene. Der er sta-

dig mange sager vedrørende fradrag for

forbedringer på grund af stor tilstrømning

ved 2007-vurderingen. Der er tilført yder-

ligere resurser til afvikling af gamle sager.

Skatteministeren beskriver tilførte og af-

givne opgaver i perioden. SKAT fik an-

svaret for ejendomsvurderingen fra 2003

og fik tilført 110 årsværk.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten om status på sager om fradrag for for-

bedringer, tilgang/afgang af sager og sags-

behandlingstid i vurderingsankenævnene.

Ifølge lovforslag indføres der mulighed for

tilbagebetaling af betalt tinglysning, hvis

en klage over ejendomsvurderingen fører

til nedsættelse af ejendomsvurderingen.

Oktober 2010

Svar på spørgs-

mål 588 fra

Skatteudvalget.

Styring og til-

rettelæggelse

af vurderings-

opgaven (sty-

ring)

Klagebehand-

ling

Der ønskes en oversigt over

tilgang og afgang af opgaver

til SKAT samt de til hver en-

kelt opgave tilhørende års-

værk for årene 2002-2010.

Rapport om den aktuelle si-

tuation i SKAT, 2. kvartal

2010.

Lovforslag om ændring af

tinglysningsafgiftsloven.

November

2010

Notat om kvar-

talsrapport til

Skatteudvalget,

bilag 68

Notat til Skatte-

udvalget bilag

December

2010

Resultatet af

vurderingerne

(konsekvenser)

2011

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 388

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes redegøre

for den gennemsnitlige sags-

behandlingstid ved for SKAT

afsluttede sager om genop-

tagelse fra 2007 til og med

2010.

Ministeren bedes redegøre

for, hvad udviklingen i antal

tilknyttede sagsbehandlere

har været i ”fradragsprojek-

tet” ved Skattecenter Korsør i

perioden 2007 og frem op-

gjort kvartalsvist i årsværk.

Herunder en begrundelse for

prioriteringen, hvis antallet af

årsværk er reduceret i perio-

den.

Skatteministeren oplyser, at det ikke er

muligt for SKAT maskinelt at optælle den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Sa-

gerne om genoptagelse kan ikke entydigt

identificeres i journalsystemet, hvorfor en

udsøgning eller optælling ikke vil give et

retvisende resultat.

Skatteministeren oplyser, at opgaven med

at nedbringe sagspuklen ifølge SKAT lø-

bende er prioriteret i forhold til øvrige op-

gaver i SKAT. I planen for afvikling af sa-

gerne er der budgetteret med at nå op på

34 årsværk til opgaven pr. 1. april 2011.

SKAT følger ”fradragsprojektet” tæt og vil

tilføre det nødvendige antal årsværk til op-

gaven, så sagspuklen er væk inden ud-

gangen af 2012. Fra og med 2009 er der

systematiske optællinger af anvendte re-

surser til opgaven. Ministeren har endvi-

dere fremlagt en oversigt over det gen-

nemsnitlige årsværksforbrug pr. kvartal.

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 390

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2011

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 391

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes oplyse,

hvor mange yderligere års-

værk Landsskatteretten tilfø-

res, idet der må forventes en

drastisk forøgelse af antallet

af sager som følge af tilførs-

len af 24 yderligere medar-

bejdere hos vurderingsanke-

nævnene.

Skatteministeren oplyser, at der ifølge

Landsskatteretten ikke er tilført yderligere

årsværk. Landsskatteretten har imidlertid

styrket det fagkontor, som behandler vur-

deringssager for at imødekomme den sti-

gende sagsindgang på vurderingsområ-

det – senest i forbindelse med en struk-

turændring ved årsskiftet 2010/2011.

Landsskatteretten vil følge udviklingen

nøje og påtænker at gennemføre en min-

dre, midlertidig rekruttering af medarbej-

dere til behandling af disse sager.

Skatteministeren oplyser, at det ikke er

muligt maskinelt at optælle den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid i SKAT. Sa-

gerne registreres med sagsopstartsdato

og sagsafslutningsdato i journalsystemet,

men i tilfælde, hvor sager påklages til

vurderingsankenævnene, registreres an-

kenævnets afgørelse i den samme sag

med en ny sagsafslutningsdato. Da op-

tælling ikke kan foretages på delafgørel-

ser, vil det ikke give et retvisende resultat

at sammenholde sagsopstartsdato med

sidste sagsafslutningsdato.

Skatteministeren oplyser, at der ifølge

Landsskatteretten ikke er statistisk mate-

riale for årene 2007-2009, der belyser

udviklingen i sagsbehandlingstiden for

genoptagelsessager om fradrag for for-

bedringer. Det foreligger først fra og med

2010, da disse sager ikke tidligere indgik

i Landsskatteretten i større antal. I årene

2007-2009 var den gennemsnitlige sags-

behandlingstid for alle vurderingssager,

herunder sager om fradrag for forbedrin-

ger på 6-8 måneder. Det må antages, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for sager om fradrag for forbedringer har

været længere, idet disse sager generelt

er mere arbejdskrævende og vanskelige-

re at få oplyst end de øvrige vurderings-

sager. For 2010 har den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for sager om fradrag

for forbedringer udgjort 11 måneder.

Skatteministeren oplyser, at der ifølge

SKAT blev afgjort 70 sager i januar 2011,

og 53 sager i februar 2011. Pr. 1. januar

2011 udgjorde antallet af endnu ikke be-

handlede sager 4.397, og pr. 1. februar

2011 udgjorde antallet af endnu ikke be-

handlede sager 4.951.

Forklaringen på det relativt lille antal sa-

ger, som er afgjort i januar og februar

2011, er, at projektet om fradrag for for-

bedringer i øjeblikket har et relativt stort

antal nye medarbejdere under oplæring.

Når disse medarbejdere er oplært, vil

produktionen stige væsentligt.

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 387

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes redegøre

for den gennemsnitlige sags-

behandlingstid ved SKAT for

afsluttede genoptagelsessa-

ger vedrørende fradrag for

forbedringer fra 2007 til og

med 2010.

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 392

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes redegøre

for udviklingen i den gen-

nemsnitlige sagsbehandlings-

tid for afsluttede genoptagel-

sessager vedrørende fradrag

for forbedringer hos Lands-

skatteretten fra 2007 til og

med 2010.

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 389

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

lingen

Ministeren bedes oplyse,

hvor mange genoptagelses-

sager om fradrag for forbed-

ringer, der er afgjort af SKAT

i henholdsvis januar 2011 og

februar 2011 samt oplyse,

hvad antallet af endnu ikke

behandlede sager var samti-

dig pr. 1. januar 2011 og 1.

februar 2011.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2011

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Marts 2011

Skatteministe-

rens svar på

spørgsmål 386

fra Skatteudval-

get

Klagebehand-

ling

Ministeren bedes oplyse,

hvor mange yderligere års-

værk, der skal ansættes for

at bringe sagsbehandlingsti-

den ved SKAT ned på maks.

3 måneder fra indleveringen

af en genoptagelsesanmod-

ning om fradrag for forbed-

ringer. Herunder hvor meget

ministeren vurderer, det vil

koste.

Rapport om den aktuelle si-

tuation i SKAT, 3. kvartal

2010.

Skatteministeren oplyser, at han desvær-

re ikke mener, at det er realistisk at brin-

ge sagsbehandlingstiden for genoptagel-

sesanmodninger om fradrag for forbed-

ringer ned på maks. 3 måneder. Sagerne

om fradrag for forbedringer er komplicere-

de. Når den nuværende sagspukkel er af-

viklet, er det planen at fastlægge et mål

for sagsbehandlingstiden i SKAT vedrø-

rende sager om fradrag for forbedringer

på maks. et år.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten om status på sager om fradrag for

forbedringer, tilgang/afgang af sager og

sagsbehandlingstiden i vurderingsanke-

nævnene.

Skatteministeren oplyser i kvartalsrappor-

ten om status på sager om fradrag for

forbedringer, tilgang og afgang af klager

og sagsbehandlingstid i vurderingsanke-

nævnene.

April 2011

Notat om kvar-

talsrapport til

SKAT fra Skat-

teudvalget, bilag

186

Notat om kvar-

talsrapport fra

SKAT til Skatte-

udvalget, bilag

261

Klagebehand-

ling

Juli 2011

Klagebehand-

ling

Rapport om den aktuelle si-

tuation i SKAT, 4. kvartal

2010.

2012

Februar 2012

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2418 til skat-

teministeren

Klagebehand-

ling

Hvad vil ministeren gøre for

at nedbringe sagsbehand-

lingstiden for klager, der om-

handler ejendomsvurderin-

ger?

Skatteministeren oplyser, at SKAT mod-

tog ekstraordinært mange klager over

2007-vurderingen. Ministeren henviser til

et øget antal klager. Ca. 20.000 blev vi-

deresendt til vurderingsankenævnene.

Den store sagsmængde har medført for

lang sagsbehandlingstid. Ministeren op-

lyser, at der anvendes ca. 56 årsværk på

klagebehandlingen. Det er besluttet at til-

føre området yderligere resurser i 2012.

Skatteministeren forklarer, at sagerne vi-

siteres ved modtagelse, så sager forde-

les efter medarbejdernes kompetencer.

Derfor vil det forekomme, at lette, ukom-

plicerede sager bliver behandlet hurtigere

end tidligere indkomne klager. Besigtigel-

ser kan forlænge sagsbehandlingstiden.

Skatteministeren oplyser, at der er tale

om et særdeles omfattende data- og be-

regningsmateriale, hvor der tages hensyn

til en række lokale forhold inden for et

stort antal grundværdiområder. Det giver

ikke den store mening at offentliggøre

materialet. SKAT offentliggør løbende

salgsstatistikker og vurderingsstatistikker.

Borgerne har hermed en både overskue-

lig og let tilgængelig mulighed for at følge

udviklingen.

Skatteministeren henviser til svar på

spørgsmål S 2736.

(Se svar på spørgsmål S 2736 nedenfor).

Februar 2012

Svar på § 20-

spørgsmål

S 2421 til skat-

teministeren

Klagebehand-

ling

Kan ministeren forklare, hvor-

for sager, der er indsendt

meget sent, fx lige op til den

1. juli 2011, behandles før

sager, der er indleveret til

samme skattecenter, i fx me-

dio marts 2011?

Agter ministeren at offentlig-

gøre det statistiske og analy-

tiske grundlag for ejendoms-

og grundvurderingerne for

2009 og 2011 for derved at

belyse baggrunden for de

kraftige stigninger i grund-

værdierne siden 2009?

Marts 2012

Svar på spørgs-

mål 435 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Marts 2012

§ 20-spørgsmål

S 2739 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Hvad er ministerens holdning

til, at grundværdierne er ste-

get i perioden 2009-2011, når

de samlede ejendomsvurde-

ringer i mange områder har

været uændrede?

Er det rimeligt, at skattebor-

gerne ikke har en jordisk

chance for at forstå, på hvil-

ket grundlag grundskylds-

værdien er fastlagt?

Marts 2012

§ 20-spørgsmål

S 2740 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Skatteministeren oplyser, at den måde,

grundværdien er beregnet på, fremgår af

den vurderingsmeddelelse, de enkelte

grundejere får fra SKAT. Grundværdien

består af værdien af en byggeret og en

værdi baseret på en kvadratmeterpris.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2012

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Marts 2012

§ 20-spørgsmål

S 2736 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Hvad er ministerens holdning

til, at grundpriserne ifølge

SKAT er steget i perioden

2009-2011, når priserne iføl-

ge Danmarks Statistik er fal-

det i samme periode?

Skatteministeren oplyser, at vurderinger-

ne foretages pr. 1. oktober. I løbet af for-

året indhenter SKAT statistiske oplysnin-

ger om salg af ejendomme inden for en

lang række såkaldte grundværdiområder.

Oplysningerne fremskrives til 1. oktober

med en sats, som er godkendt af Skatte-

rådet. Ministeren oplyser endvidere, at

stigende grundværdier ikke betyder no-

gen ”eksplosion” i skatten. Grundskatte-

loftet bevirker, at grundlaget for opkræv-

ning af kommunal grundskyld kun kan sti-

ge inden for snævre grænser fra år til år.

Skatteministeren oplyser, at der ifølge

SKAT ikke er sket ændringer i de meto-

der og kriterier, der anvendes i forbindel-

se med de almindelige vurderinger. Ifølge

SKAT skyldes stigningerne i grundværdi-

er i hovedstadsområdet først og frem-

mest et stort efterslæb, idet grundværdi-

erne ved vurderingen i 2009 blev ansat

forholdsvist lavt.

Skatteministeren tilføjer, at de stigende

grundværdier ikke medfører tilsvarende

stigninger i beskatningen på grund af

grundskatteloftet.

Skatteministeren henviser til svar på

spørgsmål 434, hvor ministeren anførte

at stigninger i grundværdi i hovedstads-

området skyldes et stort efterslæb fra

2009-vurderingen. Heraf følger, at der ik-

ke er en entydig sammenhæng mellem

den konstaterede prisudvikling på bolig-

markedet og vurderingsresultatet set i

forhold til 2009-vurderingen for grund-

værdier i hovedstadsområdet.

Skatteministeren finder ikke, at det er en

god idé, at SKAT nedsætter de allerede

foretagne grundværdiansættelser med

det formål at undgå en sagspukkel, eller

at størrelsen af en sagspukkel skal være

styrende for vurderingsresultatet gene-

relt. SKAT har i en periode mulighed for

at varsle en ændring i vurderingen af fast

ejendom frem. SKAT har oplyst, at mulig-

heden kan blive anvendt i tilfælde, hvor

senere statistiske resultater og undersø-

gelser viser, at der er områder, hvor vur-

deringerne ikke afspejler handelsværdi-

erne på vurderingstidspunktet.

Skatteministeren oplyser, at i det omfang,

der har været tale om ”fejlvurderinger” i

2009 i form af for lavt ansatte vurderin-

ger, har det allerhøjst kunnet medføre, at

de pågældende grundejere i en periode

kommer til at betale en lavere grund-

skyld, end de ellers skulle have gjort. Det

forhold, at man i 2009 vurderede for lavt,

giver mig ikke anledning til at overveje

grundværdiernes egnethed som bereg-

ningsgrundlag for den kommunale grund-

skyld.

Marts 2012

Svar på spørgs-

mål 434 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Vil ministeren oplyse, om den

kraftige stigning i ejendoms-

vurderingen fra 2009 til 2011

for grunde i hovedstadsom-

rådet skyldes, at metoder og

kriterier er blevet ændret, el-

ler om det alene skyldes kon-

staterede højere handelspri-

ser på grunde i den pågæl-

dende periode?

Marts 2012

Svar på

spørgsmål 483

fra Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Mener ministeren, at der er

sammenhæng mellem

SKATs vurdering af grund-

skylden og den konstaterede

prisudvikling på boligmarke-

det?

Marts 2012

Svar på

spørgsmål 484

fra Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Mener ministeren, at det er

en god ide at foretage nyvur-

deringer for at undgå klager

over den stigende grundskyld

med deraf følgende sagspuk-

kel hos SKAT?

April 2012

Svar på

spørgsmål 559

fra Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Hvor stor en fejlmargen i vur-

deringen anser ministeren for

acceptabel, og giver fejlvur-

deringerne fra 2009 ministe-

ren anledning til at overveje

grundvurderingernes egnet-

hed som beregningsgrundlag

for en skat, der vejer stadig

tungere på mange familiers

budget?

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2012

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

April 2012

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3016 til skat-

teministeren

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Er ministeren enig i, at det er

vigtigt, at SKATs vurderinger

svarer nogenlunde til de op-

lysninger om boligmarkedet,

der i øvrigt er tilgængelige for

offentligheden?

Er ministeren enig i, at det er

vigtigt, at man som boligkø-

ber med nogenlunde sikker-

hed kan forudsige det vurde-

ringsmæssige grundlag for

beskatningen af den ejen-

dom, som man overvejer at

købe?

Er ministeren enig i, at når

grundværdierne, men ikke de

samlede ejendomsværdier,

for 2009 senere revideres, så

tyder det på, at vurderings-

metoden for grunde er min-

dre sikker end for de samlede

ejendomsværdier?

Vil ministeren oplyse, hvor

stor en del af stigningen i

grundværdierne i ejendoms-

vurderingen for 2011, der

skyldes en ændret opfattelse

af prisniveauet i 2009, og

hvor stor en del, der skyldes

den faktiske udvikling i mar-

kedspriserne?

Er ministeren enig i, at en

stigning i SKATs vurdering af

grundværdien på 70-80 %

må komme som en overra-

skelse i en i situation, hvor

ejendomsmarkedet har været

vigende?

Er ministeren enig i, at det

kan være forbundet med væ-

sentlige metodemæssige og

statistiske vanskeligheder at

vurdere værdien af grunde i

områder, hvor der meget

sjældent sælges grunde?

Hvordan kan SKATs salgs-

statistik give borgerne mulig-

hed for at følge med i udvik-

lingen, når grundejere i en

række kommuner ikke kan

finde tal for grundpriserne i

denne statistik, fordi der sæl-

ges for få grunde?

Skatteministeren svarer, at vurderingerne

skal ansættes til værdien i handel og

vandel. Hermed kommer de også til at

følge udviklingen på boligmarkedet.

April 2012

Svar på § 20-

spørgsmål

S 3017 til skat-

teministeren

Skatteministeren oplyser, at forudsigelig-

hed er vigtigt for enhver boligkøber. Men

det kan være vanskeligt at forudsige den

fremtidige prisudvikling på boligmarkedet

og dermed de fremtidige ejendomsvurde-

ringer.

April 2012

Svar på spørgs-

mål 560 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Skatteministeren oplyser, at det ikke er

en konklusion, han kan drage. Man

skønnede forkert i 2009, og det er selv-

følgelig beklageligt. Men konsekvensen

er allerhøjst, at visse grundejere i en pe-

riode slipper billigere, end de ellers ville

have gjort.

Skatteministeren oplyser, at der ikke er

tale om nogen ændring i opfattelsen af

prisniveauet i 2009. SKAT foretog nogle

vurderinger, der viste sig at være for lave,

og det måtte man rette op på i 2011.

April 2012

Svar på spørgs-

mål 558 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

April 2012

Svar på

spørgsmål 563

fra Skatteudval-

get

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Skatteministeren oplyser, at de nye ejen-

domsvurderinger givetvis har givet sig

udslag i overraskelser af såvel positiv

som negativ karakter.

April 2012

Svar på spørgs-

mål 561 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Skatteministeren oplyser, at man i områ-

der, hvor der kun sælges få ubebyggede

grunde, ifølge SKAT også inddrager salg

af bebyggede grunde i prisanalyserne.

April 2012

Svar på spørgs-

mål 562 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(vurdering af

grundværdier)

Skatteministeren oplyser, at SKAT hvert

halve år offentliggør en salgsstatistik.

Den viser på landsdelsniveau og kom-

muneniveau registrerede frie salg af ube-

byggede grunde, når der er registreret 5

salg eller mere. Derudover kan interesse-

rede borgere på udbudsportaler se, hvad

byggegrunde udbydes til.

Endelig har enhver borger mulighed for at

slå ejendomsvurderinger op på SKATs

hjemmeside.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2012

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

April 2012

Svar på spørgs-

mål 567 fra

Skatteudvalget

Resultatet af

vurderingerne

(forskel mellem

handelspris og

vurdering)

Er ministeren enig i, at det

principielt set er mere demo-

kratisk, når en valgt forsam-

ling politisk beslutter en skat-

teforhøjelse, end når skatte-

forhøjelsen fremkommer som

et resultat af beregninger el-

ler skøn hos SKAT, som of-

fentligheden ikke har indsigt

Ministeren bedes kommente-

re Advokatrådets redegørelse

om retssikkerhed på skatte-

området, herunder redegøre

for sin holdning til hvert for-

slag.

Skatteministeren oplyser, at de gældende

regler for ansættelse af grundskatteloftet

blev indført ved lov nr.1047 af 17. decem-

ber 2002, jf. lovforslag L 39. Ministeren

savner en god forklaring på, hvori det

udemokratiske skulle bestå i loven.

Juni 2012

Svar på spørgs-

mål 157 fra

Skatteudvalget

Klagebehand-

ling

Skatteministeren slår fast, at retssikker-

hed er vigtig. Advokatrådet foreslår bl.a.

at indføre en overspringsregel for be-

handling af sager i vurderingsankenæv-

nene, så sagen kan påklages videre til

Landsskatteretten, når sagsbehandlingen

har varet mere end 3 måneder. Det bør

ifølge Advokatrådet overvejes, om denne

regel bør gælde for alle klager – herunder

klage over den ordinære ejendomsvurde-

ring – eller kun for komplicerede sager

som fradrag i grundværdien. Det er ifølge

skatteministeren korrekt, at der kun har

eksisteret regler om overspringelse af

skatteankenævnet i skattesager, hvor-

imod vurderingsankenævnet ikke har væ-

ret omfattet af sådanne regler. Den grund-

læggende årsag er, at 1. instansafgørel-

ser på vurderingsområdet i vidt omfang

har haft skønsmæssig eller maskinel ka-

rakter, således at den egentlige individu-

elle sagsbehandling i mange tilfælde først

finder sted efter klage til ankenævnet. På

den baggrund finder ministeren det ikke

hensigtsmæssigt, hvis der i alle vurde-

ringssager indføres en regel om mulighed

for at springe over vurderingsankenæv-

nene efter 3 måneder. En overspringsad-

gang ville heller ikke nødvendigvis forkor-

te den samlede sagsbehandlingstid, der

som udgangspunkt ville blive forskubbet

til Landsskatteretten.

Ifølge lovforslaget er formålet med lov-

ændringen er at afskaffe reglerne om

grundforbedringsfradrag med fremadret-

tet virkning. Baggrunden er, at de eksi-

sterende regler er svære at forstå og van-

skelige at anvende. Det giver tvivl om

reglerne, mange klagesager, mange gen-

optagelsessager og heraf følgende lange

sagsbehandlingstider. Det er uhensigts-

mæssigt for såvel borgere som for vurde-

ringsmyndigheder. Hertil kommer, at reg-

lerne medfører et uforholdsmæssigt stort

resurseforbrug hos SKAT og en stor bud-

getmæssig usikkerhed for kommunerne.

Juli 2012

Notat om lov-

forslag til Skat-

teudvalget, bilag

306

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Lovforslag om ændring af

vurderingsloven og skattefor-

valtningsloven.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Boks 2. Kronologisk oversigt over beslutningsforslag

Bilagsnr.

År

2011

Juni 2011

Skatteudvalget,

Folketingsbe-

slutning B 140,

bilag 5

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Skatteministerens kommen-

tar til Danske Advokater.

Skatteministeren oplyser, at Danske Ad-

vokater i henvendelsen til Skatteudvalget

rejser spørgsmål om de mulige konse-

kvenser for generationsskifte, gaveover-

dragelse, overdragelse af fast ejendom

mellem interesseforbundne parter og

tinglysningsafgift mv., når beslutningsfor-

slaget skal udmøntes i egentlig lovgiv-

ning. Beslutningsforslaget retter sig mod

boligejerne og ikke mod de erhvervsdri-

vende. Skatteministeren har ikke den en-

delige løsning på de spørgsmål, som

Danske Advokater rejser, men ministeren

er enig i, at der skal findes fornuftige løs-

ninger i den lovgivning, der nu skal udar-

bejdes.

Skatteministeren henviser til de svar på

de skriftlige spørgsmål, som udvalget har

stillet, hvor ministeren har tilkendegivet,

at det ikke allerede nu er muligt at lægge

sig fast på detaljerne i en kommende lov-

givning. Hvordan en endelig ordning

kommer til at se ud, og hvad konsekven-

serne af den bliver, er fortsat uafklaret.

Ministeren har noteret rådgivningsfirma-

ets synspunkter.

Skatteministeren oplyser, at der er tale

om 2 vidt forskellige initiativer. Lovgivning

om vurdering af fast ejendom (feb. 11)

handlede om behovet for ændrede regler.

Det kunne ske i form af en ændring af

den gældende vurderingslov eller i form

af en ny lov. Der kunne blive behov for

konsekvenslovgivning på andre områder.

Ministeren oplyser, at der på tidspunktet

for lovprogrammets affattelse ikke var ta-

get stilling til lovforslagets nærmere ind-

hold, og at overvejelserne ikke var så vidt

fremskredne, at der var grundlag for at

fremsætte et lovforslag.

Ændring af lov om vurdering af landets

faste ejendomme (Grundforbedringsfra-

drag nov. 11) handlede om at ændre reg-

lerne om anmodning om genoptagelse af

sager om beregning af grundforbedrings-

bidrag, så anmodning om genoptagelse

skulle være givet inden for bestemte tids-

frister, og at der blev fastsat regler for do-

kumentation. Problemstillingen var dog

kompliceret, og det var nødvendigt at lø-

se andre problemer i relation til fradraget,

nemlig beregningen af grundskatteloftet i

forbindelse med ændringer af grundfor-

bedringsfradrag. Disse problemer blev

løst med lovforslag L 65.

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Juni 2011

Skatteudvalget,

Folketingsbe-

slutning B 140,

bilag 6

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Skatteministerens kommen-

tar til rådgivningsfirmaet.

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 1 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Ministeren bedes begrunde,

hvorfor forslag om den offent-

lige ejendomsvurdering i lov-

programmerne for folketings-

årene 2009-10 og 2010-11

aldrig blev fremsat.

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2011

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 2 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget 2

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Ministeren bedes fremsende

det foreløbige arbejde, der lå

bag de 2 bebudede forslag

om den offentlige ejendoms-

vurdering i lovprogrammerne

for folketingsårene 2009-10

og 2010-11, herunder rede-

gøre for det konkrete indhold,

de skulle have haft.

Ministeren bedes formulere

et udkast til, hvordan en lov,

der afskaffer den offentlige

ejendomsvurdering, ud fra

beslutningsforslagets indhold

og debatten under 1. be-

handlingen kan se ud.

Skatteministeren ønsker ikke at fremsen-

de ufærdige udkast til lovforslag eller an-

dre interne ufærdige dokumenter til ud-

valget. De papirer, som Skatteministeriets

medarbejdere producerer til internt brug i

ministeriet, har ingen politisk status i for-

hold til Folketingets arbejde.

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 3 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Skatteministeren giver en indikation af,

hvordan en fremtidig ordning kunne se

ud. Ministeren har til hensigt at fremsætte

et lovforslag, der afskaffer de almindelige

vurderinger af ejerboliger. Allerede eksi-

sterende ejerboliger får låst deres vurde-

ring fast. Vurderinger af erhvervsejen-

domme opretholdes, da en skematisk

model ikke er mulig. Dertil kommer, at

ejendomsvurderingerne for erhvervsejen-

domme har en anden betydning for den

faktiske skattebetaling, end tilfældet er for

ejerboligers vedkommende.

Skatteministeren oplyser, at ministeriet

ved elektronisk søgning har fundet hen-

visninger til grundværdi, ejendomsværdi,

ejendomsvurdering, vurderingsloven eller

ejendomsvurderingsloven i en række love

som oplistes. Administrative forskrifter er

ikke medtaget bortset fra værdiansættel-

sescirkulæret.

Skatteministeren mener ikke, at gennem-

sigtigheden bliver ringere. Ministeren

henviser til, at der findes let tilgængelige

faciliteter på nettet, hvor man finde oplys-

ninger om faktiske salgspriser. Det siger

ifølge ministeren mere om prisniveauet

og prisudviklingen end de offentlige ejen-

domsvurderinger.

Skatteministeren mener ikke, at afskaffel-

sen af de offentlige ejendomsvurderinger

betyder noget for gennemsigtigheden på

boligmarkedet.

Skatteministeren oplyser, at det ikke vil

betyde noget. Andelsboligforeningers

ejendomme vurderes i dag på samme

måde som udlejningsejendomme, dvs.

som erhvervsejendomme. Ministeren

mener ikke, at vurdering af erhvervsejen-

domme skal afskaffes.

Skatteministeren oplyser, at han ikke kan

udtale sig om konsekvenserne af hypote-

tiske tilfælde, så længe der ikke foreligger

et lovforslag.

100

Juni 2011

Svar på

spørgsmål 4

vedrørende

B140, Skatteud-

valget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Ministeren bedes lave en ud-

tømmende liste over, hvor

den offentlige ejendomsvur-

dering i dag anvendes.

101

Juni 2011

Svar på

spørgsmål 5

vedrørende

B140, Skatteud-

valget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Mener ministeren, at gen-

nemsigtigheden på boligmar-

kedet for den private forbru-

ger bliver ringere, hvis den

offentlige ejendomsvurdering

afskaffes?

102

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 6 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget.

Svar på spørgs-

mål 7 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel).

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Har ministeren tiltag, der kan

sikre gennemsigtighed på bo-

ligmarkedet, hvis den offent-

lige ejendomsvurdering af-

skaffes?

Ministeren bedes redegøre

for konsekvenserne for an-

delsboligforeninger og an-

delsboligmarkedet, hvis den

offentlige ejendomsvurdering

afskaffes.

Ministeren bedes bekræfte,

at hvis en boligs værdi bliver

mindre end værdien i 2001

som følge af udviklingen på

boligmarkedet, så vil indeha-

veren skulle betale mere i

ejendomsværdiskat, hvis den

offentlige ejendomsvurdering

er afskaffet, end hvis vurde-

ringen kunne afspejle prisfal-

det.

103

Juni 2011

104

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 8 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilagsnr.

År

2011

Type orientering

Emne

Anledning til orientering

Hovedbudskaber

105

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 9 vedrøren-

de B140, Skat-

teudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Ministeren bedes redegøre

for de administrative proce-

durer i forbindelse med ind-

beretning af ejendomshand-

ler til myndighederne (hvilke

oplysninger der fremsendes,

hvornår de senest skal være

fremsendt, etc.) samt for op-

tagelse i BBR.

Ministeren bedes tilsende

udvalget talepapir fra samrå-

det den 21. juni 2011 om B

140. Ministeren bedes rede-

gøre for, på hvilke områder

man i dag anvender den al-

mindelige offentlige ejen-

domsvurdering (fx ved gene-

rationsskifte af virksomheder,

beregning af variabel tinglys-

ningsafgift, andelsboliger

mv.), og hvad man på disse

områder – ved en afskaffelse

af den offentlige ejendoms-

vurdering – vil kunne anven-

de i stedet.

Skatteministeren oplyser, at indberetning

af ejendomshandler til myndighederne

sker i forbindelse med den digitale ting-

lysning af ejendomshandlen. Oplysninger

om salgspriser mv. overføres elektronisk

til SKATs ejendomssalgs- og vurderings-

ejerskiftet overføres til kommunernes

ejendomsstamregister (ESR).

Skatteministeren fremsender sit talepapir.

Skatteministeren referer i svaret til, at mi-

nisteren er blevet bedt om at formulere et

udkast til, hvordan en lov, der afskaffer

den offentlige ejendomsvurdering, kan se

ud. Ministeren fremfører, at ministeriet vil

koncentrere sig om ejendomsvurderin-

gerne vedrørende ejerboliger, og ikke fx

erhvervsejendomme. Ministeren anfører,

at det vedrørende ejerboliger er velken-

de, at vurderingen anvendes ved bereg-

ningen af ejendomsværdiskatten. Men at

det ikke er de aktuelle ejendomsvurderin-

ger, der anvendes, og at disse ingen

praktisk betydning har, hvorfor regeringen

mener, at disse godt kan bringes til op-

hør.

Ministeren nævner derudover bl.a. regler

ved værdiansættelse af en fri hel-

årsbolig, fri sommerbolig, beregning af

den kommunale grundskyld samt visse

situationer ved fastsættelse af tingslys-

ningsafgift. Ministeren oplyser, at der fin-

des forskellige andre områder, hvor ejen-

domsvurderingerne ligeledes anvendes,

og henviser til tidligere besvarelse, hvor

en række love blev nævnt. Der er tale om

lovgivning på andre ministeriers områder.

Generationsskifte af virksomheder og an-

delsboliger vurderes begge som er-

hvervsejendomme, og indgår derfor ikke i

en ny vurderingsordning. Skatteministeri-

et har ikke et færdigt lovforslag til ud-

møntning af B 140.

106

Juni 2011

Svar på spørgs-

mål 11 vedrø-

rende B140,

Skatteudvalget

Håndtering af

problemer (af-

skaffe/ændre

regler/vurde-

ringsmodel)

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Bilag 4. Ordliste

Afstandsprocent

Beregning af skattestopniveau

for nye eller ændrede ejendom-

Forskellen mellem SKATs ejendomsvurderinger og de faktiske salgspriser opgjort i pro-

cent.

Ejendomsværdiskatten for nye ejendomme og ejendomme med om- og tilbygninger

fastsættes ud fra et historisk normsæt. Hvis man fx opfører et hus på 140 m² i 2012

eller bygger 25 m² til et hus på 115 m², vil man til brug for beregningen af ejendoms-

værdiskatten vurdere huset på 140 m² til det beløb, som et tilsvarende hus på 140 m²

må formodes at ville have været vurderet til i 2001/2002. Beregningen har sit udspring

i, at ejendomsværdiskatten skal beregnes på grundlag af den laveste af følgende vær-

dier: 1) ejendomsværdien pr. 1. oktober i det aktuelle år, 2) ejendomsværdien pr. 1.

januar 2001 tillagt 5 % eller 3) ejendomsværdien pr. 1. januar 2002.

En budgetreguleringskonto kan bruges til at registrere bevillingsbeløb, der endnu ikke

er henført til konkrete institutioner og/eller arter (reserver). Desuden kan en budgetre-

guleringskonto bruges til registrering af besparelser, som endnu ikke er udmøntet på

konkrete institutioner mv.

Et landsdækkende register med data om alle landets bygninger og boliger. Oplysninger-

ne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbs-

forhold, køkkenforhold samt ydervægs- og tagdækningsmaterialer. Oplysningerne an-

vendes både af de statslige og kommunale myndigheder og af forsyningsselskaber og

private virksomheder, fx realkreditinstitutter. Alle ejere af fast ejendom har pligt til at

meddele ændringer, fx tilbygninger og nedrivninger.

En afgift, som kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige ejendomme og private kon-

tor- og forretningsejendomme, der er fritaget for ejendomsskat. Afgiften bidrager til at

dække udgifter, som ejendommene påfører kommunen. Afgiften beregnes af forskellen

mellem ejendomsværdien og grundværdien og kan maksimalt udgøre 10 ‰.

Skat, som opkræves af og betales til den kommune, som ejendommen ligger i. Skatten

beregnes dels ud fra den såkaldte grundskyldspromille (skattesats), som den enkelte

kommune fastsætter, dels ud fra grundværdien, som SKAT fastsætter som led i ejen-

domsvurderingen hvert 2. år.

Skattestoppet blev indført i 2002. Det betyder som udgangspunkt, at boligejerne i dag

betaler den samme ejendomsværdiskat i kroner og øre som i 2001 eller 2002.

Værdien af den faste ejendom i sin helhed, dvs. med grund, bygninger mv.

Skat til staten, som SKAT beregner på grundlag af ejendomsværdien af en ejerbolig.

I 2012 er ejendomsværdiskatten 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke oversti-

ger en grænse på 3.040.000 kr. Af ejendomsværdien over progressionsgrænsen be-

tales 3 % i ejendomsværdiskat.

I særlige tilfælde kan ejere anmode om ekstraordinær genoptagelse af en ejendoms-

vurdering, som går ud over fristerne for påklage og ordinær genoptagelse. Der er in-

gen faste kriterier for ekstraordinær genoptagelse, men kravene er større end ved or-

dinær genoptagelse. SKAT skal vurdere hver anmodning individuelt.

Ved beregning af ejendomsskatten har grundejeren ret til et fradrag i grundværdien for

visse dokumenterede udgifter til byggemodning, fx udgifter til vand-, el- og gasforsyning,

kloakering og anlæggelse af vej. Forbedringer friholdes for beskatning ved at give et

fradrag i ejendomsskatten – dog højst den faktisk afholdte udgift. Fradraget fastsættes

som led i vurderingsprocessen og gælder i 30 år (for skove dog 60 år). Folketinget ved-

tog med virkning fra den 1. januar 2013 at afskaffe fradraget for nye ejendomme.

Forslagssystemet baserer sine beregninger af ejendomsværdier på salgsstatistik frem

til og med 2. kvartal i vurderingsåret. SKAT skønner prisudviklingen fra 2. kvartal til

1. oktober med en fremskrivningsprocent.

Budgetreguleringskonto

Bygnings- og Boligregistret

(BBR)

Dækningsafgift

Ejendomsskat

(grundskyld)

Ejendomsskattestop

Ejendomsværdi

Ejendomsværdiskat

Ekstraordinær genoptagelse

Fradrag i grundværdien for

forbedringer

Fremskrivningsprocent

Statsrevisorerne beretning SB13/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens supplerende notat af 13. februar 2014

Grundskatteloft

Skatteloftet blev indført i 2003 med det formål at begrænse, hvor meget den enkelte

ejers ejendomsskat kunne stige fra år til år. Stigningen kan maksimalt udgøre 7 % år-

ligt. Ejendomsskatten er dermed ikke fastfrosset på 2002-niveau.

Skattesatsen for ejendomsskatten, som den enkelte kommunalbestyrelse fastsætter,

og som skal ligge i intervallet 16-34 ‰.

Værdien af grunden (med eventuelle forbedringer) i ubebygget stand under hensyn til

beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

SKAT har inddelt landet i grundværdiområder for at tilvejebringe ensartede og rimelige

grundværdiansættelser. Alle ejendomme i et grundværdiområde skal være nogenlun-

de ensartede, hvad angår ejendomstype, prisniveau og den forventede prisudvikling

på grunde. Desuden skal områdets ejendomme ligge i et geografisk sammenhængen-

de område i den samme kommune eller vurderingskreds.

Landsskatteretten træffer afgørelse i sager om moms, told og afgifter og i sager om

selskabers skatteansættelser. Retten afgør endvidere sager, som Skatteankestyrel-

sen har vurderet som principielle. Endelig afgør retten sager, der er visiteret til afgø-

relse i et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn, men hvor klageren har valgt,

at Landsskatteretten afgør sagen. Landsskatterettens sagsområder er fastlagt i skat-

teforvaltningslovens § 11.

En måde at orientere en minister om en principielt vigtig sag. Forelæggelsen sker en-

ten efter ønske fra ministeren eller på ministeriets initiativ. En forelæggelse kan både

foreslå løsninger på konkrete problemstillinger eller være en ren orienteringssag. Ved

en forelæggelse inddrages ministeren dermed i sagen.

Hvis der foreligger objektive fejl (fx myndighedsfejl eller fejlagtige arealoplysninger) i en

vurdering, kan ejeren anmode SKAT om genoptagelse senest den 1. maj i det 4. år ef-

ter udløbet af det kalenderår, hvor SKAT første gang vurderede ejendommen.

SKAT har 16 uger til at behandle klager over den almindelige ejendomsvurdering. Op-

når SKAT ikke enighed med klageren, eller overskrides fristen, videresender SKAT kla-

gen. Fristen blev indført den 1. juni 2010.

En specialiseret, landsdækkende enhed, som blev oprettet i 2009. Enheden løser alle

opgaver vedrørende den offentlige ejendomsvurdering. Bl.a. vurderer enheden grund-

og ejendomsværdier. Enheden består pr. 1. januar 2013 af 5 vurderingsafdelinger for-

delt i hele landet. Hertil kommer Ejendomsvurderingskontoret og 3 afdelinger, der be-

handler sager vedrørende fradrag i grundværdien for forbedringer.

Reviderer Skatteministeriets enheder efter aftale med Rigsrevisionen. SIR refererer til

Skatteministeriets departementschef.

Er sammen med SKAT landets øverste administrative ligningsmæssige myndighed.

Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer, som sam-

men behandler og træffer afgørelse i de sager, der forelægges rådet. Skatterådet af-

gør sager, som SKAT forelægger for rådet til afgørelse. Det gælder fx skatteansættel-

ser og ejendomsvurderinger.

Vurderingsankenævnene træffer afgørelse i sager om vurdering af fast ejendom. Vur-

deringsankenævnenes sagsområder er fastlagt i skatteforvaltningslovens § 6.

Den instans, der ansætter grund- og ejendomsværdi. Indtil 2003 var der 224 vurde-

ringsnævn. Fra 2003 blev told- og skatteregionerne vurderingsmyndighed, og med fu-

sionen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger i november 2005 blev SKAT

vurderingsmyndighed.

Hvad en fornuftig køber ville have givet for ejendommen på det frie marked.

Grundskyldspromille

Grundværdi

Grundværdiområde

Landsskatteretten

Ministerforelæggelse

Ordinær genoptagelse

Remonstrationsfrist

SKAT Ejendomsvurdering

Skatteministeriets Interne

Revision (SIR)

Skatterådet

Vurderingsankenævn

Vurderingsmyndighed

Værdien i handel og vandel