Finansudvalget 2011-12
SB 8 3
Offentligt
1138921_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Dato: 18. juni 2012
Enhed: Sygehuspolitik
Sags nr.: 1105113
Dok. nr.: 955740
Statsrevisorerne
Prins Jørgens Gård 2
Christiansborg
DK-1240 København K
Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvali-
tetsindsatser på sygehusene
Statsrevisorerne har den 8. februar 2012 afgivet bemærkninger til Rigsrevisio-
nens beretning nr. 8/2011 om kvalitetsindsatser på sygehusene. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse redegør hermed for de foranstaltninger og overve-
jelser, som Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger gi-
ver anledning til.
Indledende bemærkninger
Af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 8/2011
om kvalitetsindsatser på sygehusene fremgår følgende hovedkonklusion:
”Statsrevisorerne
finder det positivt, at der på alle niveauer i det offentlige
sygehusvæsen gøres en væsentlig indsats for at sikre og udvikle kvaliteten
i patientbehandlingen.
Statsrevisorerne bemærker, at de mange kvalitetsindsatser øger behovet
for at prioritere og lette arbejdet på afdelingerne og dermed øger behovet
for at vurdere og koordinere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Der-
for er det afgørende, at Sundhedsministeriet og regionerne følger op på
formål og resultater af kvalitetsindsatserne samt foretager en vurdering af
det samlede ressourceforbrug.”
Grundlaget for Statsrevisorernes bemærkning fremgår af konklusion og del-
konklusioner i Rigsrevisionens beretning, som vedrører tre punkter:
1. Sammenhængen mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og syge-
husafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten
2. De landsdækkende kvalitetsindsatsers understøttende funktion i forhold til
sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten
3. Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på, om de landsdækken-
de kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten
Nedenfor redegøres der
for hvert af de tre punkter
for ministeriets overve-
jelser i forlængelse af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes konklusioner og
der fremhæves initiativer, som er igangsat efter beretningens færdiggørelse i
februar 2012.
Indledningsvis skal det bemærkes, at ministeriet har noteret sig, at Rigsrevisi-
onen i beretningens hovedkonklusion finder det positivt, at der i de seneste år
Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 3: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 18. juni 2012
Side 2
har været stigende opmærksomhed på at sikre og udvikle kvaliteten i patient-
behandlingen, bl.a. med det formål at sikre behandlinger af høj og ensartet
kvalitet til gavn for patienterne.
Ministeriet finder ligesom Rigsrevisionen, at det er væsentligt at sikre, at res-
sourcerne på sundhedsområdet anvendes bedst muligt med henblik på at sik-
re mest mulig sundhed for pengene. Ministeriet er i den sammenhæng enig
med Rigsrevisionen i, at højere kvalitet på sygehusene også kan bidrage til at
sikre et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Fokus på at sikre høj be-
handlingskvalitet og tilbyde patienterne den rigtige behandling første gang er
ikke det samme som dyrere behandling, ofte tværtimod.
Ad. 1 Sammenhængen mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og
sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten
Rigsrevisionen har foretaget en grundig kortlægning af de landsdækkende
kvalitetsindsatser og fremhæver i den sammenhæng Den Danske Kvalitets-
model (DDKM) som den mest omfattende. Det understreges i beretningen, at
Sundhedsstyrelsen og regionerne de seneste år har skabt bedre sammen-
hæng mellem de indsatser, der er iværksat. Det beskrives endvidere, hvordan
regionerne i deres kvalitetsstrategier har opstillet mål på kvalitetsområdet, der
er koblet til de landsdækkende indsatser. Kvalitetsstrategierne videreføres til
de enkelte sygehuse og afdelinger, hvor målene er med til at sætte rammerne
for de aktiviteter, der iværksættes.
Rigsrevisionen fremhæver endelig, at den samlede mængde af kvalitetsind-
satser er betydelig, og at arbejdet med at integrere indsatserne derfor bør fort-
sættes.
Ministeriet er enigt i, at der er skabt bedre sammenhæng mellem de kvalitets-
indsatser, der iværksættes nationalt, regionalt og lokalt. DDKM er en vigtig
fælles ramme i denne sammenhæng, og ministeriet har fokus på, at arbejdet
med at integrere kvalitetsindsatserne fortsættes, herunder i forbindelse med
den aktuelle revision af DDKM.
Endvidere kan det fremhæves, at regeringen og Danske Regioner med den
nyligt indgåede Aftale om regionernes økonomi for 2013 yderligere har styrket
fokuset på en ambitiøs og sammenhængende kvalitetsudviklingsindsats i sy-
gehusvæsenet. Regeringen og Danske Regioner er i aftalen enige om følgen-
de konkrete kvalitetsmål:
- Sygehusdødeligheden (HSMR) reduceres med 10 pct. over tre år.
- Antallet af skader på patienter reduceres med 20 pct. over tre år.
Det fremgår at økonomiaftalen, at det er regionernes ansvar at udforme de
konkrete strategier og delmål og realisere de aftalte nationale målsætninger.
Det understreges i aftalen, at regeringen og Danske Regioner løbende vil drøf-
te udviklingen i forhold kvalitetsmålsætningerne, herunder de konkrete indsat-
ser, der understøtter målsætningerne.
De nye nationale kvalitetsmål er et vigtigt skridt i retning af at sikre endnu stør-
re sammenhæng i kvalitetsindsatsen. De aftalte nationale målsætninger vil til-
skynde regioner og sygehuse til at fortsætte og intensivere de konkrete initiati-
ver, der øger kvaliteten og patientsikkerheden.
Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 3: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 18. juni 2012
Side 3
Ad. 2 De landsdækkende kvalitetsindsatsers understøttende funktion for
sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at undersøgelsen har vist, at de
landsdækkende kvalitetsindsatser understøtter sygehusafdelingernes arbejde
med at sikre og udvikle kvaliteten. Særligt fremhæves det, at DDKM bidrager
hertil ved at fastsætte standarder for god kvalitet i patientbehandlingen, som
bidrager til ensartet behandling på tværs af regioner og sygehuse. Endvidere
fremgår det, at de landsdækkende kvalitetsindsatser generelt opleves som re-
levante af personalet på sygehusafdelingerne.
Ministeriet finder det positivt, at Rigsrevisionens undersøgelse tydeligt viser, at
sundhedspersonalet ser de iværksatte landsdækkende kvalitetsindsatser som
relevante og understøttende for det daglige arbejde med at levere høj kvalitet i
patientbehandlingen.
Statsrevisorerne fremhæver på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse, at
det er vigtigt at vurdere og koordinere de enkelte indsatsers indhold og rele-
vans i forhold til den belastning, der pålægges sundhedspersonalet i form af
dokumentationsarbejde.
Ministeriet er enigt i, at der løbende skal være fokus på at sikre, at kvalitets-
indsatsen ikke medfører unødige registreringer eller dobbeltarbejde for sund-
hedspersonalet. I den sammenhæng samarbejder ministeriet med Danske
Regioner og Sundhedsstyrelsen om generelt at udvikle brugen af eksisterende
oplysninger. Det drejer sig konkret om at genbruge data på tværs af registre
og databaser, således at personalet bl.a. kan hente oplysninger fra et register
over i et andet register og på den måde reducere mængden af dobbeltregistre-
ringer. Det skal spare medarbejderne for administrativt arbejde. Derudover er
der fokus på, at data fra registre og kvalitetsdatabaser bringes helt frem i le-
delsesinformationssystemerne til gavn for administrationen og i den kliniske
hverdag til gavn for sundhedspersonalet og patienterne.
Det kan endvidere bemærkes, at der i den foreliggende 2. version af DDKM er
reduceret i antallet af standarder, ligesom der bliver givet større metodefrihed
set i forhold til første version
i sygehusenes arbejde med at implementere
standarderne.
Med Aftale om regionernes økonomi for 2013 sætter regeringen og Dansk Re-
gioner fornyet fokus på fornuftig og effektiv anvendelse af sundhedspersona-
lets tid. Det er afgørende for optimal ressourceanvendelse og høj kvalitet, at
sundhedspersonalet har stærkest mulig fokus på deres kerneopgave. Der
igangsættes derfor en større analyse af effektiv og fleksibel personaleanven-
delse. Som det fremgår af økonomiaftalen, så handler det blandt andet om, at
speciallægen kommer frem i front i modtagelsen af patienter og generelt at sik-
re øget kvalitet og effektivitet i mødet med patienten ved at give sundhedsper-
sonalet mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver.
Endelig ønsker ministeriet at fremhæve indførelsen af nationale kliniske ret-
ningslinjer som et centralt nyt kvalitetsinitiativ, der vil understøtte regioner og
sygehuse i deres arbejde med at sikre ensartet høj kvalitet i patientbehandlin-
gen. Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 i perioden 2012-2015 til
udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdes ca. 5 kliniske
retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af de føl-
Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 3: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 18. juni 2012
Side 4
gende år 2013-2015. De nationale kliniske retningslinjer vil være systematisk
udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje
og rehabilitering for konkrete patientgrupper
baseret på evidens for virknin-
gen og bedste praksis. Fokuserede nationale kliniske retningslinjer, som er
målrettet det daglige kliniske arbejde, forventes at blive et stærkt understøt-
tende redskab til at sikre ensartet høj kvalitet i udredning og behandling på
tværs af regioner og sygehuse.
Ad. 3 Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på, om de lands-
dækkende kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten
Rigsrevisionen konkluderer, at Sundhedsministeriet og regionerne generelt
følger op på implementeringen af de kvalitetsindsatser, de er ansvarlige for.
Rigsrevisionen fremhæver endvidere, at det kan være vanskeligt at afgrænse
den enkelte kvalitetsindsats, fordi mange faktorer påvirker udviklingen i kvalite-
ten i sygehusvæsenet. Rigsrevisionen fremhæver til trods herfor, at det ville
være ønskeligt med et stærkere fokus på resultaterne af den enkelte indsats -
herunder DDKM - og ressourceforbruget, der er knyttet til kvalitetsindsatsen.
Ministeriet finder det positivt, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der så-
vel fra statslig som fra regional side følges op på implementeringen af de
igangsatte kvalitetsindsatser. Ministeriet finder endvidere, at der er tale om en
væsentlig tilføjelse, når Rigsrevisionen fremhæver, at der er betydelige pro-
blemer forbundet med at afgrænse effekten af den enkelte kvalitetsindsats.
Ministeriet kan i denne sammenhæng bemærke, at der i tillæg til opfølgningen
på implementeringen af landsdækkende kvalitetsindsatser pågår en løbende
overvågning og vurdering af udviklingen på sundhedsområdet. Ministeriet ud-
giver løbende rapporter og aktuelle tal for udviklingen på sundhedsområdet.
På baggrund af disse opgørelser kan det bl.a. konstateres, at levetiden øges,
at patienter ligger på sygehus i kortere tid i dag end tidligere, ventetiden er
samlet set faldet og
antallet af dødsfald som procent af det ”forventede” antal
dødsfald er faldende.
Ministeriet finder på den baggrund, at de landsdækkende kvalitetsindsatser i
sundhedsvæsenet samlet set må vurderes at bidrage med stor effekt på be-
handlingskvaliteten og -effektiviteten i det danske sundhedsvæsen.
Som beskrevet ovenfor er der som led Aftale om regionernes økonomi for
2013 opstillet to konkrete og ambitiøse mål for kvaliteten i sygehusvæsenet,
som regeringen og Danske Regioner i fællesskab vil følge tæt op på. Herud-
over har regeringen aftalt med Danske Regioner at følge udviklingen på føl-
gende kvalitetsindikatorer med henblik på at:
-
-
-
-
-
Nedbringe omfanget af sygehuserhvervede infektioner
Reducere den gennemsnitlige liggetid
Nedbringe andelen af akutte genindlæggelser
Nedbringe væksten i kontakter pr. patient
Øge andelen af dagkirurgi
De nævnte vanskeligheder ved at afgrænse effekt af og ressourceforbrug, der
medgår til den enkelte kvalitetsindsats, gør sig også gældende for DDKM. Der
er samtidig tale om en kvalitetsmodel, som fortsat er under udvikling og tilpas-
Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 3: Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 18. juni 2012
1138921_0005.png
Side 5
ning og ministeriet vurderer derfor, at det samlet set ikke er hensigtsmæssigt
at forsøge at vurdere omkostninger og belastning forbundet med kvalitetsmo-
dellen på nuværende tidspunkt. I denne sammenhæng kan følgende fra Regi-
on Nordjyllands vedlagte høringssvar vedr. nærværende beretning også frem-
hæves:
”En af de største værdier der er kommet ud af de seneste 15 års kvali-
tetsarbejde på sygehusene er, at kvalitetsarbejdet er blevet en stadig mere in-
tegreret del af daglig klinisk praksis. Derfor kan en opgørelse af resurseforbrug
og i den sammenhæng nytteværdien af kvalitetsarbejdet være meget vanske-
lig at opgøre”.
Udtalelser fra regionsrådene
Ministeriet har, jf. § 18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, indhentet
udtalelser fra regionsrådene.
Flere regioner fremhæver, at Rigsrevisionen har lavet en grundig og god gen-
nemgang af kvalitetsindsatserne i sygehusvæsenet.
Flere regioner peger på, at DDKM er en god, samlende ramme for kvalitets-
indsatsen i sygehusvæsenet, og det bemærkes, at DDKM er under udvikling
med henblik på bl.a. at sikre større handlefrihed på sygehusene og gøre den
mere enkel og overskuelig for sundhedspersonalet.
Der henvises i øvrigt til udtalelserne fra regionsrådene, som er vedlagt.
Sammenfatning
Det er ministeriets sammenfattende opfattelse, at der med de overvejelser og
foranstaltninger, der er gjort efter beretningens udarbejdelse, er tilvejebragt
grundlag for at fastholde og videreudvikle kvalitetsindsatsen i sygehusvæsenet
på en hensigtsmæssig måde.
Ministeriet vil i den forbindelse gerne kvittere for det nyttige samarbejde, der
har været mellem ministeriet og Rigsrevisionen i forbindelse med udarbejdel-
sen af beretningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/John Erik Pedersen
Bilag:
Udtalelse fra Region Nordjylland
Udtalelse fra Region Midtjylland
Udtalelse fra Region Syddanmark
Udtalelse fra Region Sjælland
Udtalelse fra Region Hovedstaden
Et eksemplar af denne redegørelse inkl. bilag er sendt til rigsrevisor.