Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Slotsholmen 10-12
1216 København K
Regionsrådsformand
Høringssvar til beretning om kvalitetsindsatserne på sygehusene
Ulla Astman
Tlf.: 96 35 10 00
23. marts 2012
Journalnr.: 2011-152722
Hermed fremsendes høringssvar fra Region Nordjylland til beretning nr. 8/2011
om kvalitetsindsatser på sygehusene.
Region Nordjylland har aktivt bidraget til Rigsrevisionens arbejde med at kort-
lægge de landsdækkende kvalitetsindsatser, og om indsatserne er med til at sik-
re og udvikle kvaliteten på sygehusene.
Regionen bifalder, at der har været rettet fokus på kvalitet og sammenhæng i det
danske sygehusvæsen og noterer os at Statsrevisorerne finder det positivt, at
der på alle niveauer i det offentlige sygehusvæsen gøres en væsentlig indsats for
at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen. Det påpeges i beretningen, at
de mange kvalitetsindsatser kalder på et øget behov for at prioritere og lette ar-
bejdet på afdelingerne samt et behov for yderligere vurdering og koordinering af
de enkelte indsatsers indhold og relevans. Den Danske Kvalitetsmodel nævnes i
beretningens kortlægning af landsdækkende kvalitetsindsatser som den mest
omfattende.
Revidering af Den Danske Kvalitetsmodel version 2.
Region Nordjylland har i lighed med de øvrige regioner, deltaget aktivt i revide-
ringen - og den efterfølgende høring - af den anden version af Den Danske Kvali-
tetsmodel for sygehusene. Revideringsarbejdet har bl.a. haft fokus på at opnå en
større handlefrihed for sygehusene på de enkelte trin. På den måde kan lokale
tiltag bedre integreres med de nationale krav, hvorved nye kvalitetsindsatser i
højere grad kan tage afsæt i det eksisterende arbejde ude på sygehusafdelin-
gerne.
Øvrige regionale tiltag
Det pointeres i beretningen at det er afgørende, at der følges op på formål og
resultater af kvalitetsindsatserne samt foretages en vurdering af det samlede
ressourceforbrug.
Region Nordjylland har allerede siden første akkrediteringsrunde i 2010 intensi-
veret arbejdet med at vurdere og koordinere indhold og relevans i de igangsatte
kvalitetstiltag på regionalt niveau. Konkret er der fokus på unødige dokumentati-
onskrav herunder dobbeltregistreringer, med henblik på i videst muligt omfang at
eliminere disse så det kliniske personales tidsforbrug på dokumentation reelt an-
vendes til at understøtte faktiske kvalitetsforbedringer til gavn for patienterne.