Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Finansudvalget 2011-12
SB 7 4
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

fusionen af skatte-

forvaltningen (II)

November 2016

Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om fusionen af skatteforvaltningen (II) (beretning nr. 7/2011)

14. oktober 2016

RN 1408/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om fusionen af skatteforvaltningen (II), som

blev indledt med en beretning i 2012. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsreviso-

rerne af 16. maj 2012.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Skatteministeriet har i perioden 2012-2016 taget en række initiativer for at reduce-

re antallet af årsværk, sikre sammenhæng mellem opgaver og kompetencer, samle

SKAT på færre lokaliteter, iværksætte et analysearbejde, der skulle bidrage til at re-

alisere et bevillingsfald, samt skabe større gennemsigtighed i sammenhængen mel-

lem økonomi, opgaver og resultater.

Det analysearbejde, der skulle bidrage til at sikre, at Skatteministeriet realiserede det

forudsatte bevillingsfald og initiativet med at skabe større gennemsigtighed i sammen-

hængen mellem økonomi, opgaver og resultater, blev behandlet i beretning nr. 3/2015

om Skatteministeriets økonomistyring. Begge disse punkter behandles derfor som led

i opfølgningen på denne beretning.

Skatteministeriet har i august 2016 fremlagt planen ”Et nyt skattevæsen”. Planen om-

fatter bl.a. en ny organisering af skatteforvaltningen, tilførsel af flere resurser og med-

arbejdere samt en sikring af de nødvendige kompetencer hos medarbejderne. De ini-

tiativer, der indgår i ministeriets plan, omfatter i vid udstrækning de øvrige udestående

opfølgningspunkter fra beretningen om fusionen af skatteforvaltningen (II) vedrørende

antallet af årsværk, sammenhænge mellem opgaver og kompetencer og samlingen

af SKAT på færre lokaliteter. Forudsætningerne i forhold til disse opfølgningspunk-

ter er nu ændret væsentligt, og det er ikke hensigtsmæssigt at følge ministeriets im-

plementering af ”Et nyt skattevæsen” i regi af beretningen om fusionen af skattefor-

valtningen (II). I dette notat giver Rigsrevisionen en status for de udestående punkter

fra beretningen. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Skatteministeriet har i august 2016 fremlagt planen ”Et nyt skattevæsen”. Det be-

tyder, at forudsætningerne for udestående punkter nu er væsentligt ændret.

SKAT har i 2014 nået målsætningen om at reducere antallet af årsværk til 6.400,

men skal i de kommende år tilføres flere medarbejdere, så der samlet vil være om-

kring 1.000 medarbejdere mere i 2020 end i dag.

Skatteministeriets arbejde med at sikre fokus på sammenhænge mellem opgaver

og kompetencer er endnu ikke afsluttet. Skattevæsenets medarbejderkompetencer

skal frem mod 2020 styrkes ved at ansætte nye medarbejdere og ved at videreud-

danne og kompetenceudvikle de nuværende medarbejdere.

SKAT har løbende arbejdet på at reducere antallet af lokaliteter, men der skal nu

tilføres flere medarbejdere og oprettes én eller flere nye styrelser på skatteområ-

det.

•

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2012 en beretning om fusionen af skatteforvaltningen (II).

Beretningen handlede om sammenlægningen – fusionen – mellem den kommunale og den

statslige skatteforvaltning. Rigsrevisionen undersøgte, om Skatteministeriet var godt på vej

i forhold til fusionens mål for organisering og effektivisering, herunder særligt på de dele af

skatteområdet, der vedrørte afregning og vejledning. Rigsrevisionen undersøgte også, om

ministeriet havde fået tilpasset organisationen og personalet i overensstemmelse med må-

lene for fusionen, og om ministeriet havde fokus på effektiviseringer i opgaveløsningen.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det utilfredsstil-

lende, at det ikke kunne vurderes, om SKAT har opretholdt eller forbedret opgaveløsningen

efter fusionen af den kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005. Statsrevisorerne fandt

dette særligt bekymrende, da Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i tidligere beretninger hav-

de konstateret manglende resultater på indsats- og inddrivelsesområdet, som er 2 af SKATs

4 kerneopgaver. Statsrevisorerne fandt det således væsentligt, at Skatteministeriet snarest

muligt fik et tilstrækkeligt overblik over og viden om de samlede omlægninger fra 2005 og

frem.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Indsatsen for at nå måltallet for årsværk i 2014.

Initiativet vedrørende fokus på sammenhænge mel-

lem opgaver og kompetencer.

Samlingen af enhederne på færre lokaliteter.

Analysearbejdet, der skal bidrage til at sikre, at mi-

nisteriet realiserer det forudsatte bevillingsfald og

samtidig står godt rustet til at varetage indsatsen på

højt prioriterede områder.

Arbejdet med at skabe større gennemsigtighed i

sammenhængen mellem økonomi, opgaver og re-

sultater.

Status

Behandles i dette notat.

Behandles i opfølgningen på beretning nr. 3/2015

om Skatteministeriets økonomistyring.

Behandles i opfølgningen på beretning nr. 3/2015

om Skatteministeriets økonomistyring.

Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

5. Skatteministeriet fremlagde den 26. august 2016 planen ”Et nyt skattevæsen”. Planen

indeholder en række initiativer vedrørende en ny organisering af skatteforvaltningen, her-

under en opsplitning af SKAT i en række mindre styrelser samt tilførsel af flere resurser og

medarbejdere. Planen skal herudover sikre, at skattevæsenet tilføres nye kompetencer, der

matcher en stigende kompleksitet i opgaverne. De initiativer, der indgår i ministeriets plan,

vedrører i vid udstrækning de udestående opfølgningspunkter: årsværk, sammenhæng mel-

lem opgaver og kompetencer samt samling af SKATs enheder på færre lokaliteter. Rigsre-

visionen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at følge ministeriets implementering af

”Et nyt skattevæsen” i regi af beretningen om fusionen af skatteforvaltningen (II), men vil

give en kort status for de 3 udestående punkter i dette notat.

Det analysearbejde, der skal bidrage til at sikre, at Skatteministeriet realiserer det forudsatte

bevillingsfald og samtidig står godt rustet til at varetage indsatsen på højt prioriterede om-

råder, blev afgivet ultimo 2012. Analysearbejdet er behandlet i beretning nr. 3/2015 om Skat-

teministeriets økonomistyring. Ministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtighed i

sammenhængen mellem økonomi, opgaver og resultater er ligeledes behandlet i denne be-

retning. Begge punkter vil blive fulgt i opfølgningen på beretningen om Skatteministeriets

økonomistyring. Sagen om beretningen om fusionen af skatteforvaltningen (II) vil herefter

blive lukket.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Skatteministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til de udestående op-

følgningspunkter.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 16. maj 2012 fulgt om-

rådet gennem brevveksling med Skatteministeriet.

Indsatsen for at nå måltallet for årsværk i 2014

8. Statsrevisorerne bemærkede, at da Folketinget i 2005 besluttede at fusionere den kom-

munale og statslige skatteforvaltning, blev der opstillet mål om, at der skulle etableres én

landsdækkende enhedsforvaltning, hvor man samlede forvaltningen af skatter, afgifter, told

mv. Endvidere besluttede Folketinget at reducere personalet med 40 % fra ca. 10.700 års-

værk i 2005 til ca. 6.400 årsværk i 2012. Statsrevisorerne konstaterede, at Skatteministe-

riet først forventede at nå målet om personalereduktionen i 2014, dvs. med 2 års forsinkelse.

Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at personalereduktionerne hovedsageligt blev gen-

nemført inden for opgaven ”indsats”, som er en af SKATs 4 kerneopgaver, og at SKAT hav-

de gennemført personalereduktionerne med bindinger om, at de skulle ske ved naturlig af-

gang og ved indførelse af ansættelsesstop.

9. Det fremgår af finansloven for 2016, at SKATs samlede årsværksforbrug i 2013 og 2014

var henholdsvis 6.438 og 6.091 årsværk. Skatteministeriet har oplyst, at det samlede års-

værkforbrug i SKAT i 2015 var 6.067. SKAT nåede dermed i 2014 målsætningen om at re-

ducere antallet af årsværk til 6.400.

10. Det fremgår af ”Et nyt skattevæsen”, at der i de kommende år skal tilføres flere medar-

bejdere til SKAT, så der samlet vil være omkring 1.000 medarbejdere mere i 2020 end i dag.

Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes, da forudsætningerne nu æn-

drer sig væsentligt.

Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. oktober 2016

Initiativet vedrørende fokus på sammenhænge mellem opgaver og kompetencer

11. Statsrevisorerne bemærkede, at SKAT havde gennemført personalereduktionerne med

bindinger om, at de skulle ske ved naturlig afgang og ved indførelse af ansættelsesstop.

Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at det fortsat var en styringsmæssig udfor-

dring for SKAT at sikre, at personalet havde de nødvendige kompetencer.

12. Skatteministeriet har oplyst, at de personalepolitiske bindinger udsprang af en politisk

aftale om finansloven for 2007 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fusionen på skat-

te- og inddrivelsesområdet. Med finansloven for 2010 blev de personalepolitiske bindinger

ophævet.

13. Det fremgår af ”Et nyt skattevæsen”, at der i perioden fra sammenlægningen af de kom-

munale og statslige skatteforvaltninger og frem til 2013 kun i meget begrænset omfang blev

rekrutteret nye medarbejdere i SKAT. Det fremgår videre, at et så langvarigt de facto-stop

for ansættelse af nye medarbejdere i alvorlig grad har svækket mulighederne for at sikre de

nødvendige kompetencer. En stor del af de nye ansættelser skal målrettes kompetencer in-

den for it, statistik og analyse samt jura og økonomi, mens der samtidig også må forventes

en udskiftning blandt de eksisterende medarbejdere for at sikre, at kompetencerne i skatte-

forvaltningen matcher opgavernes kompleksitet. En større del af udskiftningen vil ske gen-

nem naturlig afgang, når medarbejderne går på pension. Det er ifølge ”Et nyt skattevæsen”

vurderingen, at der frem til og med 2020 vil være ca. 1.000 medarbejdere, der går på pen-

sion. Derfor skal der frem mod 2020 ansættes 2.000 nye medarbejdere inden for skattevæ-

senet. Særligt skal der ansættes nye medarbejdere til ejendomsvurderingen, inddrivelse og

told. Samtidig vil der blive investeret i videreuddannelse og kompetenceudvikling blandt de

nuværende medarbejdere.

14. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes, da forudsætningerne nu

ændrer sig væsentligt.

Samlingen af enhederne på færre lokaliteter

15. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at der stadig udestod opgaver med at samle

enhederne på færre lokaliteter, ligesom mange medarbejdere ikke fysisk var placeret i nær-

heden af deres umiddelbare chef, idet SKAT anvendte den såkaldte virtuelle organisering.

Det var Rigsrevisionens opfattelse, at den virtuelle organisering ikke var hensigtsmæssig på

længere sigt, da den medførte ledelses- og udviklingsmæssige vanskeligheder, ligesom den

ikke fremmede et fagligt miljø. Derfor burde den virtuelle organisering kun være en midler-

tidig løsning.

16. Statsrevisorerne bemærkede, at det fortsat var en styringsmæssig udfordring for SKAT

at få samlet personalet fysisk i de enkelte enheder.

17. Skatteministeriet havde på grund en række lejeaftaler begrænsede mulighederne for –

på kortere sigt – at ændre frit på den fysiske organisering og lokalisering, men arbejdede

løbende på at samle enhederne på færre lokaliteter.

18. Det fremgår af ”Et nyt skattevæsen”, at det er regeringens ambition, at én eller flere af

de nye styrelser på skatteområdet skal placeres uden for hovedstadsområdet. Det betyder

ifølge planen, at en markant del af de nye medarbejdere vil skulle rekrutteres uden for ho-

vedstadsområdet med udgangspunkt i de eksisterende lokaliteter i skattevæsenet.

19. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes, da forudsætningerne nu

ændrer sig væsentligt.

Lone Strøm