Finansudvalget 2016-17
SB 4 6
Offentligt
1671304_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
statens sikring af grundvandet
mod pesticider
Oktober 2016
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider
(beretning nr. 4/2011)
4. oktober 2016
RN 708/16
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om statens sikring af grundvandet mod
pesticider, som blev indledt med en beretning i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i no-
tater til Statsrevisorerne af 23. marts 2012 og 4. november 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder Miljø- og Fødevareministeriets iværksatte og planlagte tiltag til
at fremskaffe fagligt grundlag for at beskytte grundvandet under pesticidfølsomme jor-
de tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har
afsluttet projektet om pesticidfølsomme sandjorde og omsat resultaterne i en be-
kendtgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet at afslutte sit projekt om pesticidføl-
somme lerjorde uden resultat. I stedet har ministeriet i de senere år efterspurgt
forskningsansøgninger via sit program for bekæmpelsesmiddelforskning. Rigsre-
visionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet nu i det regi
har iværksat yderligere forskning.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i december 2011 en beretning om statens sikring af grundvandet
mod pesticider. Beretningen handlede om Fødevareministeriets og Miljøministeriets (nu
samlet i Miljø- og Fødevareministeriet) forvaltning af indsatsen til sikring af grundvandet
mod nedsivning af pesticider.
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0003.png
2
Beretningen viste, at det daværende Miljøministeriums forvaltning af grundvandssikringen
var præget af mangler på væsentlige dele af området. Det drejede sig bl.a. om godkendel-
sesordningen, der medførte, at der i perioden januar 2000 - september 2011 havde været
pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have været forbudt eller have haft en begræn-
sning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grundvandet. Derudover var grund-
laget for kommunernes og vandværkernes kontrol med forekomsten af pesticider i det vand,
som vandværkerne indvinder til drikkevand, mangelfuldt.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det daværende
Miljøministeriums indsats for at sikre grundvandet mod pesticider helt utilstrækkelig og præ-
get af væsentlige mangler.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-
de punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejde
med at ændre afgiften på pesticider.
Miljøstyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbe-
handlingstiden i godkendelsesordningen og undgå
forsinkelser i revurderingerne.
Naturstyrelsens arbejde med at etablere et samlet
overblik over boringernes tilstand og udarbejde en
strategi for en systematisk tilgang til at vurdere bo-
ringernes kvalitet.
Naturstyrelsens arbejde med at revurdere pesti-
cidlisten.
Naturstyrelsens arbejde med at undersøge, hvor-
dan der kan følges op på efterlevelsen af kravet
om test for pesticider, som det er obligatorisk at
analysere for, herunder arbejdet med at forbedre
Jupiter-databasen.
Naturstyrelsens arbejde med at sikre, at vejlednin-
gen til kommunerne i identifikation af pesticider,
som det er relevant at teste for, præciseres med
yderligere anvisninger.
Miljøministeriets arbejde med at udvikle interne krav
til sagsdokumentation samt den systematiske sty-
ringsdialog, som ministeriet har indført som led i de-
partementets tilsyn med Miljøstyrelsen og Natursty-
relsen.
Resultaterne af Miljø- og Fødevareministeriets ar-
bejde med at etablere det faglige grundlag for at
udpege særligt pesticidfølsomme områder.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 4. november 2014.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere er
afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0004.png
3
II.
Miljø- og Fødevareministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Miljø- og Fødevareministeriets initiativer i forhold til det ude-
stående opfølgningspunkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling med Miljø- og Fø-
devareministeriet.
7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 4. november 2014 af-
ventet oplysninger om resultaterne af Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at etab-
lere det faglige grundlag for at udpege særligt pesticidfølsomme områder. Herunder har vi
særskilt afventet ikrafttrædelsen af en varslet bekendtgørelse om udpegningen af sprøjte-
middelfølsomme indvindingsområder (SFI) i områder med sandjord.
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at etablere det faglige grundlag for at
udpege særligt pesticidfølsomme områder
8. Det fremgik af beretningen, at manglen på et fagligt grundlag for at udpege de særligt pe-
sticidfølsomme områder kan svække kommunernes lokale sikring af disse områder mod
nedsivning af pesticider over grænseværdien. I beretningen fremgik det videre, at manglen
på et fagligt grundlag kunne medføre risiko for en uensartet forvaltning blandt kommunerne
af lovgrundlaget for at udstede påbud mod pesticidanvendelse på særligt pesticidfølsom-
me områder.
Kommunernes sikring af
grundvandet
Kommunerne har hjemmel til –
på baggrund af en indsatsplan
– at udstede forbud eller påbud
om rådighedsindskrænkninger
for at sikre drikkevandsinteres-
ser mod forurening med nitrat
eller pesticider, jf. § 26a i mil-
jøbeskyttelsesloven.
Det er anført i bestemmelsens
stk. 2, at miljøministeren fast-
sætter nærmere regler for, i
hvilke tilfælde og på hvilket do-
kumentationsgrundlag der kan
udstedes påbud.
SÆRLIGT PESTICIDFØLSOMME OMRÅDER
Miljø- og Fødevareministeriets generelle beskyttelse af grundvandet består af godkendelsesord-
ningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider. Der er dog ikke sikkerhed for, om den
generelle beskyttelse yder tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet under de særligt pesticidføl-
somme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. Grundvandet under disse særligt pe-
sticidfølsomme områder kan derfor have behov for særlig beskyttelse.
Miljø- og fødevareministeren skal efter gældende lovgivning udpege følsomme indvindingsområder
med angivelse af, hvad områderne er følsomme overfor og indsatsområder inden for de følsomme
indvindingsområder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsin-
teresserne. Lovgrundlaget blev tilvejebragt med lov nr. 479 af 1. juli 1998 om beskyttelse af drikke-
vandsressourcer og vandforsyning. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsats-
områder inden for disse kunne umiddelbart iværksættes under amternes grundvandskortlægning,
mens det faglige grundlag for udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder og indsatsområ-
der inden for disse var usikkert.
9. KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) blev iværksat i
2000 og skulle danne grundlag for udpegning af de særligt pesticidfølsomme arealer, der
ikke er beskyttet af den generelle beskyttelse af grundvandet. Det daværende Miljøministe-
rium anerkendte i Rigsrevisionens beretning i 2011, at ministeriets skiftende ansvarlige sty-
relser ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på, om projektet havde givet det ønskede forvalt-
ningsmæssige grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer.
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0005.png
4
BAGGRUNDEN FOR KUPA-PROJEKTET
KUPA-projektet består af delprojekterne KUPA-sand og KUPA-ler. I forbindelse med lov nr. 479 af
1. juli 1998 fik de daværende amter til opgave at udpege de områder, som er særligt følsomme for
bestemte typer af forurening, fx pesticider.
Det daværende Miljø- og Energiministerium fik derfor 50 mio. kr. i perioden 2000-2003 til at etablere
det nødvendige faglige grundlag vedrørende risikoen for nedsivning af pesticider på sandede jorde
og til at afklare, om det metodisk ville være muligt at etablere et tilsvarende fagligt grundlag for ler-
jorde. Med Pesticidplan III blev projektet videreført, idet der blev afsat 10 mio. kr. til projektet KUPA-
ler i perioden 2004-2008. Opgaven med at etablere dette faglige grundlag blev givet til GEUS og
Danmarks JordbrugsForskning i fællesskab. Ansvaret for indhold og styring lå hos GEUS. Der har
været en styregruppe, hvor de skiftende ansvarlige styrelser under det daværende Miljøministerium
har været repræsenteret.
I december 2010 nedsatte det daværende Fødevareministerium og det daværende Miljøministerium
en arbejdsgruppe til at overveje en eventuel fortsættelse af projektet om lerjorde og mulighederne
for at anvende de foreliggende resultater om sandjorde. Fødevareministeriet valgte i maj 2013 at
træde ud af den tværministerielle arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fortsatte i regi af det daværende
Miljøministerium.
Natur- og Landbrugskommissionen efterlyste i april 2013 en konkret plan for identificering af pesti-
cidfølsomme områder.
10. Det fremgik af beretningen, at resultaterne af KUPA-projektet for så vidt angår sandjor-
de var færdiggjort i 2004, men at offentliggørelsen afventede resultaterne vedrørende ler-
jorde, der blev offentliggjort i januar 2011. De offentliggjorte resultater viste, at der for om-
kring 10 % af det danske sandareal var behov for yderligere analyser for at identificere, om
disse arealer er særligt pesticidfølsomme. En arbejdsgruppe under det daværende Miljø-
ministerium igangsatte i 2013 yderligere et projekt for at identificere særligt følsomme sand-
jorde.
11. For så vidt angår lerjorde kom KUPA-projektet i 2011 ikke til endelige resultater, og
GEUS vurderede, at det ville kræve 2 års sammenhængende arbejde og en dermed forbun-
det udgift på 12 mio. kr. at gøre konceptet anvendeligt. Arbejdsgruppen under det davæ-
rende Miljøministerium besluttede i 2013 at igangsætte et mindre, opfølgende projekt til
0,5 mio. kr. Projektets formål var at undersøge mulighederne for at anvende viden fra den
statslige grundvandskortlægning og anden ny forskningsviden til at identificere særligt føl-
somme lerjorde.
12. Figur 1 viser en tidslinje over projektforløbene for henholdsvis KUPA-ler og KUPA-sand.
I det følgende vil vi beskrive udviklingen i projekterne siden november 2014, hvor vi sidste
gang fulgte op på sagen.
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0006.png
5
Figur 1. Projektforløbene for KUPA-ler og KUPA-sand
Kilde: Rigsrevisionen.
Resultaterne vedrørende sandjorde siden Rigsrevisionens notat af 4. november 2014
13. Resultaterne af de yderligere undersøgelser for så vidt angår sandjorde blev offentliggjort
i februar 2015. Det daværende Miljøministerium har oplyst, at resultatet blev, at Aarhus Uni-
versitet og Naturstyrelsen sammen udarbejdede et kort over de sandjorde, som er særligt
følsomme over for sprøjtemidler. Disse områder ligger særligt i Midt- og Sønderjylland. Om-
råderne blev i maj 2015 udpeget i udkast til bekendtgørelse, som blev suppleret med et ud-
kast til vejledning til kommunerne om, hvordan man kan beskytte grundvandet i disse om-
råder. Bekendtgørelsen var i høring fra maj til juli 2015. Miljø- og Fødevareministeriet ud-
stedte bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 med virkning fra den 25. april 2016.
I bekendtgørelsen er der udpeget godt 88 km
2
indsatsområder inden for de sprøjtemiddel-
følsomme indvindingsområder. Miljø- og Fødevareministeriet estimerer, efter de nyeste data
er indsamlet i grundvandskortlægningen i løbet af 2015, at der er kortlagt i alt ca. 143 km2
sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Ministeriet har oplyst, at de sidste ca. 54 km2
forventeligt udpeges ved bekendtgørelse ultimo 2016. Den yderligere bekendtgørelse vil in-
deholde de nye områdeafgrænsninger fra 2015-kortlægningerne, som ikke var færdige, da
områdeafgrænsningerne til den netop udstedte BEK nr. 365 af 19/04/2016 blev sendt i hø-
ring medio 2015. Vejledningen til kommunerne om Indsatsområder inden for sprøjtemiddel-
følsomme indvindingsområder vil ifølge ministeriet snarest blive offentliggjort.
 Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. oktober 2016
1671304_0007.png
6
14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har afsluttet
projektet om pesticidfølsomme sandjorde og omsat resultaterne i en bekendtgørelse pr. d.
25. april 2016. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afslut-
tes.
Resultaterne vedrørende lerjorde siden Rigsrevisionens notat 4. november 2014
15. Resultaterne af de yderligere undersøgelser for så vidt angår lerjorde blev offentliggjort
i marts 2015. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at resultatet viste, at der fortsat ikke
eksisterede et fagligt grundlag for at identificere pesticidfølsomme områder på lerjorde. Mi-
nisteriet har desuden oplyst, at arbejdsgruppen bag projektet om lerjorde besluttede at afslut-
te projektet.
16. Miljø- og Fødevareministeriet fandt, at der fortsat var behov for yderligere forskning til
udvikling af en metode til udpegning af de følsomme områder, og at dette kunne ske inden
for den eksisterende ramme. Miljøstyrelsen har derfor i perioden 2014-2016 udbudt emnet
under programmet for bekæmpelsesmiddelforskning, hvori Danmarks Innovationsfond vur-
derer ansøgningernes forskningsfaglige støtteværdighed.
17. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der først i ansøgningsrunden til 2016 indkom
ansøgninger om emnet, som Danmarks Innovationsfond fandt forskningsfagligt støttevær-
dige. Det Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning har derefter prioriteret 2 3-
årige projekter med tilskudsbevillinger på ca. 4 mio. kr., som blev iværksat i august 2016.
Ministeriet vil følge projekterne og bidrage med viden, så projekterne kan blive så anvende-
lige som muligt. Miljøstyrelsen har oplyst, at der – i lighed med forløbet om udpegning om
følsomme sandjorde – vil være behov for en forvaltningsmæssig opfølgning, idet forsknings-
projekterne ikke vil levere et kortgrundlag, som direkte kan anvendes som forvaltningsgrund-
lag i kommunerne.
18. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriet har afsluttet sit projekt om
lerjorde, og at ministeriet i stedet har efterspurgt forskningsansøgninger via Miljøstyrelsens
program for bekæmpelsesmiddelforskning. Rigsrevisionen henleder opmærksomheden på,
at ministeriet på grund af manglende resultater af KUPA-projektet ikke siden regelgrundla-
gets indførelse i 1998 har kunnet fremskaffe et forvaltningsgrundlag for at udpege de lerjor-
de, der er særligt pesticidfølsomme. Samtidig anerkender Rigsrevisionen, at det har været
en langsigtet opgave at indhente ny forskningsbaseret viden om de pesticidfølsomme jorde.
19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet nu har iværk-
sat yderligere forskning via Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning, og
at ministeriet vil følge projekterne og sikre, at de bliver så anvendelige som muligt. Rigsre-
visionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm