Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 4 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om statens sikring af

grundvandet mod pesticider

November

2014

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

(beretning nr. 4/2011)

4. november 2014

RN 706/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om statens sikring af grundvandet mod

pesticider, som blev indledt med en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder en stor del af Fødevareministeriets og Miljøministeriets initiati-

ver i forbindelse med sikring af grundvandet mod pesticider tilfredsstillende og vurde-

rer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:

Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats for at reducere pesticidforbrug og

forebygge nedsivning af pesticider



Fødevareministeriet og Miljøministeriet har færdiggjort arbejdet med vedtagelsen

af den nye pesticidafgiftslov. Loven har betydet et øget incitament til at anvende

de mindst belastende sprøjtemidler hos forbrugerne og derved reducere den ge-

nerelle miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

Miljøministeriets administration af godkendelsesordningen er væsentligt forbedret,

så forsinkelserne i ministeriet nu er nedbragt til �½-2 måneder. Beretningen viste,

at der i perioden 2000 - september 2011 havde været pesticider på markedet i op

til 5 år, som burde have været forbudt eller haft en begrænsning i anvendelsen

som følge af risiko for nedsivning til grundvandet. På baggrund af en omfattende

kortlægning af behovet for såvel som forbruget af resurser har Miljøministeriet få-

et tilført resurser for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet



Miljøministeriet benytter tilsynsdatabasen til at skabe et samlet overblik over bo-

ringernes kvalitet og har udarbejdet en strategi for den fremadrettede systemati-

ske tilgang til vurdering af boringernes kvalitet, der er med til at sikre en ensartet

kvalitetsvurdering af boringerne og opfølgning på tilsynets resultater via tilsyns-

databasen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vandværks-

boringerne



Miljøministeriet har løbende revurderet pesticidlisten i perioden 2012-2014 og in-

formeret kommunerne om deres forpligtelser med hensyn til fastsættelse af kon-

trolprogrammer for vandforsyningen. Miljøministeriets nyoprettede rejsehold for

boringsnære beskyttelsesområder (BNBO-rejseholdet) har desuden i perioden

2012-2013 vejledt kommunerne om udtagning af vandprøver, kontrol med drikke-

vand og indberetning i Jupiter-databasen.

Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag



Miljøministeriet har udarbejdet procedurer for ændrede arbejdsgange i relation til

forvaltning, sagsgennemgang og dokumentation samt tilføjet retningslinjer for jour-

nalisering for at tydeliggøre ansvaret for tilfredsstillende sagsdokumentation. Her-

udover er der indarbejdet interne krav til beslutnings- og mødedokumentation samt

udarbejdet skabeloner og procedurer for sagsgange.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøministeriet har iværksat tiltag for at etablere det

faglige grundlag for at udpege særligt pesticidfølsomme områder, men at resultater-

ne endnu ikke foreligger.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



resultaterne af Miljøministeriets arbejde med at etablere det faglige grundlag for

at udpege særligt pesticidfølsomme områder.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i december 2011 en beretning om statens sikring af grundvandet

mod pesticider. Beretningen handlede om Fødevareministeriets og Miljøministeriets forvalt-

ning af indsatsen til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.

Beretningen viste, at Miljøministeriets forvaltning af grundvandssikringen var præget af mang-

ler på væsentlige dele af området. Det drejede sig bl.a. om godkendelsesordningen, der med-

førte, at der i perioden 2000 - september 2011 havde været pesticider på markedet i op til

5 år, som burde have været forbudt eller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af

risiko for nedsivning til grundvandet. Derudover var grundlaget for kommunernes og vand-

værkernes kontrol med forekomsten af pesticider i det vand, som vandværkerne indvinder

til drikkevand, mangelfuldt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt Miljøministeri-

ets indsats for at sikre grundvandet mod pesticider helt utilstrækkelig og præget af væsent-

lige mangler.

4. Som svar på beretningen afgav fødevareministeren og miljøministeren en redegørelse til

Statsrevisorerne i februar 2012. Heri oplyste ministrene, at ministrene samlet set tog Stats-

revisorernes kritik og Rigsrevisionens beretning til efterretning.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

5. På baggrund af ministerredegørelserne afgav Rigsrevisionen i marts 2012 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2011.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:

Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats for at reducere pesticidforbrug og fore-

bygge nedsivning af pesticider



Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejde med at ændre afgiften på pesticider



Miljøstyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden i godkendelsesordnin-

gen og undgå forsinkelser i revurderingerne



resultaterne af Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejdsgruppe, der skal afklare,

om projektet med at etablere det faglige grundlag for at udpege særligt pesticidfølsom-

me områder skal fortsætte.

Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet



Naturstyrelsens arbejde med at etablere et samlet overblik over boringernes tilstand og

udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til at vurdere boringernes kvalitet.

Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vandværksborin-

gerne



Naturstyrelsens arbejde med at revurdere pesticidlisten



Naturstyrelsens arbejde med at undersøge, hvordan der kan følges op på efterlevelsen

af kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at analysere for, herunder arbej-

det med at forbedre Jupiter-databasen



Naturstyrelsens arbejde med at sikre, at vejledningen til kommunerne i identifikation af

pesticider, som det er relevant at teste for, præciseres med yderligere anvisninger.

Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag



Miljøministeriets arbejde med at udvikle interne krav til sagsdokumentation samt den sy-

stematiske styringsdialog, som ministeriet har indført som led i departementets tilsyn med

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

6. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Fødevareministeriets og Miljøministeriets initiativer

7. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Fødevareministeriets og Miljøministeriets initi-

ativer i forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på møde med ministe-

rierne og skriftlige redegørelser med tilhørende dokumentation.

Indsatsen for at reducere pesticidforbrug og forebygge nedsivning af pesticider

8. Beretningen viste, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet inden for rammerne af pe-

sticidplanen havde gennemført initiativer til at

reducere pesticidforbruget.

Selv om der var

udsigt til, at målet om at reducere pesticidforbruget i landbruget ikke ville blive nået, gennem-

førte de 2 ministerier ikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.

9. Statsrevisorerne bemærkede, at Fødevareministeriets tilbud til landbruget om frivillig råd-

givning ikke havde virket efter hensigten, hvorfor andre, mere effektive virkemidler måtte

overvejes, fx øgede afgifter på pesticider, hvis målet om et reduceret pesticidforbrug skulle

nås.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

10. Miljøministeriet har oplyst, at en ny pesticidafgiftslov blev vedtaget den 13. juni 2012 og

trådte i kraft den 1. juli 2013. Den nye pesticidafgiftslov ændrer den tidligere afgift fra en så-

kaldt værdiafgift til en mængdeafgift, der er differentieret efter sundheds- og miljøegenska-

ber og indebærer en forhøjelse af det generelle afgiftsniveau. Hensigten med at ændre af-

giften fra en værdiafgift til en mængdeafgift er at opnå en konkret forbrugsreduktion hos den

enkelte bruger ved at skabe et incitament til at vælge de mindst belastende midler, da disse

er det billigste alternativ, og heraf opnå en generel reduktion af miljø- og sundhedsbelastnin-

gen.

Miljøministeriet har yderligere oplyst, at ministeriet fortsat forventer at opnå den målsætning

om reduktion af pesticidbelastningen på 40 % inden udgangen af 2015 (set i forhold til den

beregnede værdi i 2011), der blev fastsat i sprøjtemiddelstrategien for 2013-2015.

Miljøministeriet oplyser, at den fælles arbejdsgruppe med deltagelse fra Skatteministeriet, Fi-

nansministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet, der arbejdede med pesticidafgiften,

bevidst lagde målsætningen i sprøjtemiddelstrategien i 2015, fordi gruppen forventede en

hamstring af de mest belastende og dermed dyreste sprøjtemidler. Det blev forudsat, at ham-

stringen ville få effekt på salgstallene i 2012, 2013 og 2014, og at effekten af afgiften og sprøj-

temiddelstrategien derfor først vil kunne vurderes, når belastning og behandlingshyppighed

gøres op for 2015, hvilket sker medio 2016. Der er registreret en stigning i belastningen fra

2011 til 2012, som således er i tråd med forventningerne.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at den nye pesticidafgiftslov øger incitamentet

til at anvende de mindst belastende sprøjtemidler hos brugerne og derved forventeligt vil re-

ducere den generelle miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

12. Beretningen viste yderligere, at Miljøministeriets administration af godkendelsesordnin-

gen havde været mangelfuld. Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med

en uacceptabel

risiko for nedsivning

til grundvandet. Manglerne medførte, at der i perioden

2000 – september 2011 havde været pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have

været forbudt eller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til

grundvandet.

13. Beretningen viste også, at Miljøministeriet ikke havde tilvejebragt et grundlag for udpeg-

ningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. Det

medførte en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme

områder.

14. Statsrevisorerne kritiserede på den baggrund, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad

havde forebygget nedsivning af pesticider til grundvandet.

15. I det følgende beskrives først vores opfølgning på godkendelsesordningen, og dernæst

på KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer).

Godkendelsesordningen

16. Miljøministeriet har oplyst, at der er 28 stoffer, som har haft frist for fornyet godkendelse

inden for perioden 2012 - september 2014, ifølge kommissionsbeslutninger vedrørende EU-

godkendelse af aktivstoffer. 18 af disse har fået fornyet godkendelse. Af disse blev 6 stof-

fer �½-2 måneder forsinket i forhold til godkendelsesfristen. Et af disse stoffer var på marke-

det 1�½ måned for længe, inden Miljøministeriet afgjorde at nedsætte doseringen af midlet

på grund af risiko for forurening af grundvandet.

I september 2014 var 10 af de 28 stoffer under behandling. For 2 af disse aktivstoffer har af-

slutningen af revurderingen skullet afvente en afklaring og fælles løsning i forhold til et fæl-

les nedbrydningsprodukt, mens 5 andre stoffer er forsinket på grund af forsinkelser i andre

landes vurderinger. De 3 sidste stoffer er ikke forsinkede og kan stadig nås inden for fristen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Miljøministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige forsinkelse for alle forsinkede sager er på

ca. 2 måneder.

I perioden 2012-2013 var Miljøministeriets sagsbehandlingstider vedrørende nye stoffer og

fornyelser forsinket på grund af flere sygemeldinger, og fordi 4 nye stillinger, der skulle sikre

opnåelse af 10 årsværk som budgetteret, ikke blev besat til forventet tid. Derudover udgjorde

godkendelser til andre ansøgninger end til nye stoffer og fornyelser en større andel af resur-

seforbruget end ventet.

17. Miljøministeriet har oplyst, at der i foråret 2013 blev gennemført en omfattende kortlæg-

ning af tidsforbrug på enkelte typer af ansøgninger efter indførslen af pesticidforordningen i

2011. Kortlægningen viste, at behovet for resurser til sagsbehandlingen var betydeligt stør-

re end hidtil antaget. Fra 1. januar 2014 er der blevet indført gebyrer for alle forskellige an-

søgningstyper, og der er ansat 5 nye medarbejdere til at behandle gebyrsager. Derudover

er der primo 2014 tilført øgede ledelsesresurser til området for at styrke opfølgningen på de

igangværende sager i driften.

I perioden 2012-2013 blev Miljøstyrelsens kvalitetsledelsessystem forbedret, og der er lø-

bende fulgt op med optimering af sagsgange og procesbeskrivelser. Derudover afholdes

jævnligt opfølgningsmøder for at sikre, at sagsbehandlingen bliver fulgt op i forhold til eks-

terne underleverandører, og for at sikre prioritering af de vigtigste sager.

18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriets administration af godken-

delsesordningen er væsentligt forbedret, så forsinkelserne i ministeriet nu er nedbragt til �½-

2 måneder, hvor beretningen viste, at der i perioden 2000 - september 2011 havde været

forsinkelser i op til 5 år. Rigsrevisionen er opmærksom på, at Miljøstyrelsen endnu ikke til

fulde opfylder styrelsens interne målsætninger for sagsbehandlingstider, hvilket styrelsen i

sin seneste årsrapport finder utilfredsstillende. Miljøministeriet har angivet årsagen som fle-

re og mere komplekse ansøgninger end ventet og træghed i de andre EU-landes vurderin-

ger.

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet har nedbragt sagsbehand-

lingstiden på baggrund af en omfattende kortlægning af behovet såvel som forbruget af re-

surser, og at Miljøstyrelsen selv har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere.

KUPA-projektet

20. Arbejdsgruppen, der skulle afklare, om projektet med at etablere det faglige grundlag

for at udpege særligt pesticidfølsomme områder (KUPA-projektet) skulle fortsætte, har i pe-

rioden primo 2011 - primo 2014 afholdt 17 møder om videreførelsen af KUPA-projektet og

opfølgningen om sand- og lerjorders følsomhed over for udvaskning af pesticider til grund-

vandet.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet i maj 2013 valgte at træde ud af den tværmi-

nisterielle arbejdsgruppe. Beslutningen blev truffet som led i en prioritering af ministeriets

resurseanvendelse, hvor KUPA-projektet blev vurderet som værende af betydelig forsknings-

mæssig karakter, og at arbejdet med projektet blev vurderet som værende på kanten af Fø-

devareministeriets ressort.

21. Projektet havde i 2011 vist, at der for omkring 10 % af det danske sandareal var behov

for yderligere analyser for at identificere, om disse arealer er særligt pesticidfølsomme. Mil-

jøministeriet igangsatte i 2013 yderligere et projekt for at identificere særligt følsomme sand-

jorder.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

22. Hvad angår lerjorder, kom projektet i 2011 ikke til endelige resultater, og GEUS vurde-

rede, at det ville kræve 2 års sammenhængende arbejde og en dermed forbundet udgift på

12 mio. kr. at operationalisere konceptet. Miljøministeriet igangsatte i 2013 i regi af GEUS

et mindre, opfølgende projekt, der har kostet 0,5 mio. kr. Projektets formål var at undersøge

mulighederne for at anvende viden fra den statslige grundvandskortlægning og anden ny

forskningsviden til at identificere særligt følsomme lerjorder.

Tidspunktet for færdiggørelsen af undersøgelserne er blevet rykket nogle gange, og Natur-

styrelsen forventer ikke, at rapporten om undersøgelserne, der følger op på KUPA-projek-

tet, kan blive offentliggjort før 2015.

23. Rigsrevisionen bemærker, at Natur- og Landbrugskommissionen i april 2013 har efter-

lyst en konkret plan for identificering af pesticidfølsomme områder.

24. Rigsrevisionen kan konstatere, at Miljøministeriet har iværksat yderligere undersøgelser

for at nå til resultater, der kan muliggøre, at pesticidfølsomme områder kan identificeres. Re-

sultaterne forventes offentliggjort i 2015. Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.

Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet

25. Beretningen viste, at der var rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad

havde sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen. Naturstyrelsen ville eta-

blere et samlet overblik over boringernes tilstand og udarbejde en strategi for en systema-

tisk tilgang til at vurdere boringernes kvalitet.

26. Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet sikrer det samlede overblik over boringernes

kvalitet ved mindst én gang om måneden at indskrive dato for prøvetagning og øvrige obser-

vationer i tilsynsdatabasen. På baggrund af disse registreringer er der siden april 2013 fore-

taget løbende opsamling af tilstanden én gang i kvartalet. I forbindelse med opsamlingerne

kontrolleres det, at der er sket udbedring af kritiske observationer. For at sikre ensartethed

i proceduren for prøvetagning kan medarbejdere finde tekniske anvisninger til begge brug-

te metoder via kvalitetsledelsessystemet.

Miljøministeriet har videre oplyst, at Naturstyrelsen har udarbejdet en strategi for den frem-

adrettede systematiske tilgang til vurdering af boringernes kvalitet og eventuelle renovering

for at sikre en ensartet kvalitetsvurdering af boringerne og en løbende opfølgning på resul-

taterne fra tilsynet. Strategien for en systematisk tilgang til vurdering af boringernes kvalitet

medfører, at der ved kritiske observationer skal tages umiddelbar aktion for at stoppe enhver

mulig forurening af grundvandet. Aktionen kan indebære alt fra at beskytte/lukke boringshul-

ler til at sløjfe boringen.

27. Miljøministeriet oplyser, at ministeriets gennemgang af boringer i 2012 viste, at 9 borin-

ger blev betragtet som mistænkelige. Ved udgangen af 2013 havde ministeriet udbedret 8 af

dem og vurderet én som teknisk problematisk. Ministeriets gennemgang af boringer i 2013

viste 6 mistænkelige boringer, hvoraf 5 er blevet udbedret, og én er sløjfet.

28. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at tilsynsdatabasen benyttes til at skabe et

samlet overblik over boringernes kvalitet, og at Naturstyrelsen har udarbejdet en strategi for

den fremadrettede systematiske tilgang til vurdering af boringernes kvalitet. Det er med til

at sikre en ensartet kvalitetsvurdering af boringerne og en ensartet opfølgning på tilsynets

resultater via tilsynsdatabasen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vandværks-

boringerne

29. Beretningen viste, at Miljøministeriet ikke havde efterlevet kravet om årligt at vurdere be-

hovet for at ændre listen over pesticider, som vandværkerne skal teste for, og sikret grund-

laget for kommunernes og vandværkernes kontrol af vandværksboringerne for pesticider via

vejledning. Bortset fra en mindre ændring havde pesticiderne på pesticidlisten været de sam-

me i perioden 1997 - juni 2011, hvor en ny pesticidliste blev offentliggjort med krav om op-

fyldelse senest den 1. januar 2012.

30. Statsrevisorerne kritiserede, at Miljøministeriets bestemmelser om, hvilke pesticider kom-

munerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet, ikke havde været ajour i man-

ge år.

31. Rigsrevisionen har gennemgået dokumentation for revurdering af pesticidlisten i perio-

den 2012-2014. Gennemgangen viste, at der ved revurderingen i 2012 ingen anledning var

til ændringer. I 2013 blev der tilføjet 3 stoffer til pesticidlisten, og i 2014 blev der fjernet ét stof

fra listen. Vurdering af pesticidlisten foretages på baggrund af den årlige grundvandsover-

vågning, der er tilgængelig på GEUS’ hjemmeside, og VAP-resultater.

32. Miljøministeriet oplyser, at ministeriet har forbedret sin generelle vejledning, og ved sam-

menligning af opgørelser over, hvilke pesticider der blev analyseret af vandværkerne i 2011

og 2012, er der identificeret en klar stigning i antallet af analyser af de stoffer, der kom på

pesticidlisten ved seneste revidering (juni 2011).

Miljøministeriet oplyser videre, at Naturstyrelsen i september 2012 har informeret alle kom-

muner om reglerne for fastsættelse af kontrolprogrammer for vandforsyningerne og kommu-

nernes forpligtelser i den forbindelse. Derudover har ministeriets BNBO-rejsehold besøgt el-

ler været i kontakt med 90 kommuner i perioden 2012-2013. BNBO-rejseholdet har præci-

seret reglerne for drikkevandskontrol, herunder kommunernes tilsynsforpligtelse og kommu-

nernes forpligtelse til at fastsætte kontrolprogram for pesticider ud fra en vurdering af loka-

le forhold. Rejseholdet har indskærpet instruksen om, at oplysninger om indvundne vand-

mængder og kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg skal indberettes til Jupiter-databa-

sen.

33. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet løbende har revurderet pesti-

cidlisten i perioden 2012-2014. Rigsrevisionen bemærker derudover, at Naturstyrelsen har in-

formeret kommunerne om deres forpligtelser med hensyn til fastsættelse af kontrolprogram-

mer for vandforsyningen, og at BNBO-rejseholdet i perioden 2012-2013 har vejledt kommu-

nerne om udtagning af vandprøver, kontrol med drikkevand og indberetning i Jupiter-data-

basen.

Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag

34. Rigsrevisionens beretning afdækkede flere forvaltningsmæssige problemstillinger i Miljø-

styrelsen og Naturstyrelsen. Miljøministeren tilkendegav i sin redegørelse, at ministeriet vil-

le iværksætte et arbejde med at udvikle interne krav til sagsdokumentation og indføre en sy-

stematisk styringsdialog som led i departementets tilsyn med Miljøstyrelsen og Naturstyrel-

sen.

35. Miljøministeriet har oplyst, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har etableret en række

konkrete tiltag, som sikrer, at de forvaltningsmæssige udfordringer, som Rigsrevisionen på-

pegede, håndteres.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

36. Miljøministeriet har oplyst, at der er udarbejdet procedurer for ændrede arbejdsgange i

relation til forvaltning, sagsgennemgang og dokumentation, og at ministeriet har tilføjet ret-

ningslinjer for journalisering, herunder for praksis og ansvarspræcisering for at tydeliggøre

ansvaret for tilfredsstillende sagsdokumentation i Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens kvali-

tetsledelsessystem. Herudover er der indarbejdet interne krav til beslutnings- og mødedoku-

mentation og udarbejdet skabeloner og procedurer for bl.a. direktionsbetjening, herunder do-

kumentation af ledelsesbeslutninger truffet på møder med direktionernes deltagelse.

37. Rigsrevisionen finder det positivt, at Miljøministeriet har udarbejdet procedurer for ændre-

de arbejdsgange i relation til forvaltning, sagsgennemgang og dokumentation samt tilføjet

retningslinjer for journalisering for at tydeliggøre ansvaret for tilfredsstillende sagsdokumen-

tation. Rigsrevisionen bemærker videre, at der er indarbejdet interne krav til beslutnings- og

mødedokumentation og udarbejdet skabeloner og procedurer for bl.a. direktionsbetjening.

Næste skridt i sagen

38. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende område:



resultaterne af Miljøministeriets arbejde med at etablere det faglige grundlag for at udpe-

ge særligt pesticidfølsomme områder.

Lone Strøm