Finansudvalget 2011-12
SB 4 4
Offentligt
1097104_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om statens sikring af
grundvandet mod pesticider
April
2012
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod
pesticider
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 8. februar 2012
Miljøministerens redegørelse af 24. februar 2012
23. marts 2012
RN A203/12
1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
(herefter fødevareministeren) og miljøministeren har iværksat som følge af Statsrevisorer-
nes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Notatet indeholder følgende konklusion:
Jeg finder fødevareministerens og miljøministerens redegørelser tilfredsstillende, da
redegørelserne har forholdt sig til såvel Statsrevisorernes bemærkninger som beret-
ningens indhold og konklusioner.
Jeg har navnlig noteret mig, at Miljøministeriet arbejder på at nedbringe sagsbehand-
lingstiden i godkendelsesordningen og undgå forsinkelser i revurderingerne. Ligeledes
har jeg noteret mig, at ministeriet vil revurdere pesticidlisten og undersøge, hvordan
der kan følges op på efterlevelsen af kravet om test for pesticider, som det er obliga-
torisk at analysere for.
Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats for at reducere pesticidforbruget
og forebygge nedsivning af pesticider
Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejde med at ændre afgiften på pesti-
cider
Miljøstyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden i godkendelses-
ordningen og undgå forsinkelser i revurderingerne
resultaterne af Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejdsgruppe, der skal
afklare, om projektet med at etablere det faglige grundlag for at udpege særligt
pesticidfølsomme områder skal fortsætte.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0003.png
2
Naturstyrelsens arbejde med at etablere et samlet overblik over boringernes til-
stand og udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til at vurdere boringer-
nes kvalitet.
Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vandværks-
boringerne
Naturstyrelsens arbejde med at revurdere pesticidlisten
Naturstyrelsens arbejde med at undersøge, hvordan der kan følges op på efterle-
velsen af kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at analysere for,
herunder arbejdet med at forbedre Jupiter-databasen.
Naturstyrelsens arbejde med at sikre, at vejledningen til kommunerne i identifika-
tion af pesticider, som det er relevant at teste for, præciseres med yderligere an-
visninger.
Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag
Miljøministeriets arbejde med at udvikle interne krav til sagsdokumentation samt
den systematiske styringsdialog, som ministeriet har indført som led i departe-
mentets tilsyn med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
I.
Baggrund
2. Jeg afgav i december 2011 en beretning om statens sikring af grundvandet mod pestici-
der.
3. Dette notat indeholder min vurdering af fødevareministerens og miljøministerens redegø-
relser til beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.
II.
Fødevareministerens og miljøministerens generelle bemærkninger
4. Fødevareministeren og miljøministeren oplyser i deres redegørelser, at de samlet set har
taget Statsrevisorernes kritik og Rigsrevisionens beretning til efterretning.
III. Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats for at reducere pesticidforbru-
get og forebygge nedsivning af pesticider
5. Statsrevisorerne fandt det bekymrende, at forbruget af pesticider har været stigende i pe-
rioden 2004-2010, på trods af at det i den seneste pesticidplan (2004-2009) har været et po-
litisk mål at reducere pesticidforbruget. Statsrevisorerne konstaterede i den forbindelse, at
Fødevareministeriets tilbud til landbruget om frivillig rådgivning ikke har virket efter hensig-
ten, hvorfor andre, mere effektive virkemidler må overvejes, fx øgede afgifter på pesticider,
hvis målet om et reduceret pesticidforbrug skal nås.
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0004.png
3
6. Fødevareministeren og miljøministeren oplyser, at regeringen har udarbejdet lovforslag
til en ny pesticidafgift. Fødevareministeren oplyser, at afgiften på pesticider med lovforsla-
get vil blive forhøjet, samtidig med at afgiften bliver afhængig af midlernes farlighed. Føde-
vareministeren og miljøministeren oplyser, at regeringen desuden vil udarbejde en ny pesti-
cidstrategi for 2013-2017. Med den vil der blive fastsat mål for pesticidbelastningen, og den
vil for så vidt muligt bygge på håndfaste virkemidler og mindre på frivillige initiativer.
Herudover oplyser miljøministeren, at regeringen har afsat midler på finansloven for 2012 til
en målrettet indsats for at hjælpe kommunerne med at etablere boringsnære beskyttelses-
områder. En del af bevillingen skal anvendes til en tilskudspulje til finansiering af de udred-
ninger, der skal ligge til grund for beskyttelsesområderne, mens en anden del går til et rejse-
hold, der kan hjælpe kommunerne med rådgivning om beskyttelsesområderne, men også
om øvrige muligheder for sikring af drikkevandet.
7. Jeg finder det positivt, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet vil iværksætte disse ini-
tiativer til at reducere pesticidforbruget. Jeg vil følge fødevareministerens og miljøministe-
rens arbejde med at sikre en reduktion af forbruget.
8. Statsrevisorerne fandt, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet mod pestici-
der har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler. Miljøministeriets mangel-
fulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet har væ-
ret over grænseværdien. Statsrevisorerne kritiserede, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig
grad har forebygget nedsivning af pesticider til grundvandet.
Rigsrevisionen påpegede i beretningen, at Miljøministeriets administration af godkendelses-
ordningen har været mangelfuld, at ministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpeg-
ningen af særligt pesticidfølsomme områder, og at ministeriet har ændret retsopfattelse af
kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder uden at informere kom-
munerne herom.
9. Miljøministeren har noteret sig Statsrevisorernes bemærkninger og har igangsat initiativer
til at få rettet op på disse forhold.
Miljøministeren oplyser, at de udestående revurderinger i Miljøstyrelsens godkendelsesord-
ning er afsluttet, og at Miljøstyrelsen arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingsti-
den og undgå forsinkelser i revurderingerne. Der er igangsat et digitaliseringsprojekt, der
skal lette sagsstyringen og optimere processerne omkring ansøgninger både på fornyelser
af godkendelser og på godkendelser af pesticider med nye stoffer.
Miljøministeren oplyser desuden, at Miljøstyrelsen nu er blevet pålagt at reagere hurtigere,
når der findes pesticider i varslingssystemet for pesticider i grundvandet. Fremover skal Mil-
jøstyrelsen vurdere pesticidet, så snart der er fundet pesticidrester over grænseværdien i
varslingssystemets grundvandsinstallationer.
Endvidere oplyser miljøministeren, at Miljøministeriet sammen med Fødevareministeriet i
december 2010 igangsatte en arbejdsgruppe, der skal afklare, om der skal arbejdes videre
med det faglige grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder (KUPA-pro-
jektet), eller om man skal finde alternative løsninger. En afklaring forventes medio 2012.
Desuden har Naturstyrelsen ultimo 2011 orienteret henholdsvis kommunerne og Folketin-
gets Miljøudvalg om Naturstyrelsens ændrede tolkning af reglerne i miljøbeskyttelseslovens
§ 26a.
Derudover oplyser miljøministeren, at det rejsehold, som er etableret af Naturstyrelsen for
at hjælpe kommunerne med boringsnære beskyttelsesområder, yderligere vil rådgive kom-
munerne om bl.a. dette aspekt af drikkevandsbeskyttelsen. Endelig oplyser ministeren, at
Natur- og Landbrugskommissionen har fået i opdrag at se på obligatoriske boringsnære be-
skyttelsesområder.
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0005.png
4
10. Jeg finder det tilfredsstillende, at miljøministeren har iværksat tiltag for at forbedre fore-
byggelse af nedsivning af pesticider, både hvad angår vurdering af pesticider og beskyttel-
se af særligt pesticidfølsomme områder. Jeg vil følge ministerens tiltag på disse områder.
IV.
Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet
11. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministe-
riet i tilstrækkelig grad har sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen. Det
skyldtes, at en konsulentundersøgelse har vist, at fejlkilder kunne have været medvirkende
årsag til, at der er fundet pesticider i et mindre antal boringer i grundvands-overvågningen.
12. Miljøministeren oplyser, at Miljøministeriet på den baggrund har besluttet at iværksætte
flere initiativer for at få sikkerhed for, at kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen
er tilfredsstillende.
Miljøministeren nævner, at Naturstyrelsen har rekvireret nye analyser af boringer, der i 2009
viste fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA. Resultatet foreligger nu og viser,
at der kun er ganske få genfund. Derudover har Naturstyrelsen igangsat en undersøgelse af
de konkrete boringer, hvor der er mistanke om utætheder m.m. Miljøministeren har desuden
bedt styrelserne om at reagere hurtigere og så snart, der er fundet pesticidrester over græn-
seværdien.
Yderligere er Naturstyrelsen ved at udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurde-
ring af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Strategien forventes fær-
dig den 1. september 2012. Derudover vil Naturstyrelsen i 2012 etablere et samlet overblik
over boringernes tilstand, ligesom der i 1. halvår 2012 vil blive udarbejdet interne procedu-
rer for Naturstyrelsens prøvetagningsmedarbejdere for at sikre en ensartet kvalitetsvurdering
af boringerne.
13. Jeg finder det tilfredsstillende, at miljøministeren har iværksat disse initiativer for at mind-
ske den tvivl, der er rejst omkring kvaliteten af resultaterne fra grundvandsovervågningen.
Jeg vil følge ministerens tiltag.
V. Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vand-
værksboringerne
14. Statsrevisorerne kritiserede, at Miljøministeriets bestemmelser om, hvilke pesticider kom-
munerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet, ikke har været ajour i mange
år.
Rigsrevisionen fandt, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret grundlaget for kom-
munernes og vandværkernes kontrol af vandet i vandværksboringerne for pesticider.
15. Miljøministeren har noteret sig Statsrevisorernes bemærkning og har igangsat initiativer
til at få rettet op på disse forhold.
Miljøministeren oplyser, at Naturstyrelsen offentliggjorde en ny pesticidliste i 2011, hvor der
med virkning fra den 1. januar 2012 analyseres for en række nye stoffer. Ifølge miljøministe-
ren indeholder den opdaterede liste vejledning til kommunerne i identifikation af pesticider,
som det er relevant supplerende at analysere for.
Jeg skal bemærke, at det fremgik af beretningen, at der i vejledningen fortsat mangler anvis-
ninger til kommunerne, jf. pkt. 91 i beretningen. Jeg finder, at Naturstyrelsen bør sikre, at vej-
ledningen præciseres med de pågældende anvisninger.
Miljøministeren oplyser endvidere, at pesticidlisten er ved at blive revurderet på baggrund af
de nyeste oplysninger fra rapporten ”Grundvandsovervågning 2011”.
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0006.png
5
Desuden er Naturstyrelsen sammen med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland (GEUS) ved at undersøge mulighederne for at forbedre Jupiter-databa-
sen, så det bliver muligt at kontrollere, om vandværkerne analyserer for de obligatoriske pe-
sticider. Forbedringen af Jupiter-databasen forventes færdig i løbet af 2012. Yderligere er
Naturstyrelsen ved at undersøge, hvordan der kan følges op på, om kravet om test for pe-
sticider, som det er obligatorisk at analysere for, efterleves.
Naturstyrelsen vil derudover i foråret 2012 informere kommunerne om deres tilsynsforplig-
telse og deres forpligtelse til at fastsætte kontrolprogram for pesticider ud fra en vurdering
af lokale forhold.
Miljøministeren nævner, at departementet i forbindelse med det generelle tilsyn med Natur-
styrelsen og Miljøstyrelsen vil følge op på de ovenstående initiativer.
16. Jeg finder det tilfredsstillende, at miljøministeren har iværksat disse initiativer for at sik-
re grundlaget for kommunernes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringer-
ne for pesticider. Jeg vil følge ministerens tiltag.
17. Beretningen indeholder en opgørelse over andelen af vandværker, der i perioden 2001-
2009 har efterlevet kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at teste for, jf. tabel 3
i beretningen. Rigsrevisionen bestilte opgørelsen via Naturstyrelsen fra GEUS.
Opgørelsen fra GEUS tager udgangspunkt i 21 af de 23 pesticider på pesticidlisten, der gjaldt
frem til den 1. januar 2012. Det skyldes, at 2 af de 23 pesticider (2,4-dichlorphenol og 2,6-
dichlorphenol) ikke siden 2001 har været med i opgørelsen af pesticidanalyser i GEUS’ år-
lige rapportering.
18. Det har efterfølgende været fremdraget, at opgørelsen ikke tager højde for en regelæn-
dring i 2005.
19. Miljøministeren oplyser, at pesticidlisten fra 1997 blev ændret i 2005 og igen i 2011 med
ikrafttrædelsesdato 1. januar 2012.
Miljøministeren oplyser, at pesticidlisten blev ændret i 2005, hvor det blev obligatorisk at te-
ste for dichlobenil, mens der tidligere kun skulle analyseres for dette stof, hvis der blev fun-
det nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid). Opgørelsen er baseret på, at det var
obligatorisk at teste for alle 21 pesticider i hele perioden. Opgørelsen tager dermed ikke høj-
de for, at vandværkerne frem til ændringen af listen i 2005 ikke i alle tilfælde skulle teste for
dichlobenil.
20. Miljøministeren oplyser, at Naturstyrelsen vurderer, at opgørelsen i tabel 3 i beretningen
må forventes at vise, at der blandt vandværkerne var en større efterlevelse af kravet om test
for pesticider i perioden 2001-2009, hvis opgørelsen havde taget højde for denne ændring.
Dette forhold har dog efter Naturstyrelsens vurdering ikke betydning for konklusionerne i be-
retningen.
21. Jeg er enig i denne vurdering. Jeg har noteret mig, at Naturstyrelsen ikke har været op-
mærksom på regelændringen, og jeg har taget miljøministerens redegørelse om ændringer-
ne i pesticidlisten til efterretning.
Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 23. marts 2012
1097104_0007.png
6
VI.
Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag
22. Rigsrevisionens beretning afdækkede flere forvaltningsmæssige problemer i Naturstyrel-
sen og Miljøstyrelsen. Miljøministeren oplyser, at der som opfølgning herpå er igangsat en
række initiativer med henblik på at mindske risikoen for fremtidige forvaltningsmæssige pro-
blemer.
Miljøministeren oplyser, at der fx er igangsat tiltag, der skal sikre øget fokus på tilstrækkelig
sagsdokumentation, herunder interne krav til dokumentation og opbygning af interne kon-
trolmekanismer for at sikre opfølgning på ansvar og forpligtelser i henhold til love og bekendt-
gørelser. Desuden er der som et generelt led i departementets tilsyn med Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen indført en systematisk styringsdialog mellem direktionen i styrelserne og top-
ledelsen i departementet.
23. Jeg finder det tilfredsstillende, at miljøministeren har iværksat disse tiltag. Jeg vil følge
Miljøministeriets arbejde med at fastsætte interne krav til sagsdokumentation samt den sy-
stematiske styringsdialog, som ministeriet har indført som led i departementets tilsyn med
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
VII. Næste skridt i sagen
24. Jeg vil følge udviklingen på følgende punkter:
Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats for at reducere pesticidforbrug og forebyg-
ge nedsivning af pesticider
Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejde med at ændre afgiften på pesticider
Miljøstyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden i godkendelsesordnin-
gen og undgå forsinkelser i revurderingerne
resultaterne af Fødevareministeriets og Miljøministeriets arbejdsgruppe, der skal afklare,
om projektet med at etablere det faglige grundlag for at udpege særligt pesticidfølsom-
me områder skal fortsætte.
Miljøministeriets overvågning af pesticider i grundvandet
Naturstyrelsens arbejde med at etablere et samlet overblik over boringernes tilstand og
udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til at vurdere boringernes kvalitet.
Miljøministeriets indsats for at sikre grundlaget for kontrol af pesticider i vandværksborin-
gerne
Naturstyrelsens arbejde med at revurdere pesticidlisten
Naturstyrelsens arbejde med at undersøge, hvordan der kan følges op på efterlevelsen
af kravet om test for pesticider, som det er obligatorisk at analysere for, herunder arbej-
det med at forbedre Jupiter-databasen.
Naturstyrelsens arbejde med at sikre, at vejledningen til kommunerne i identifikation af
pesticider, som det er relevant at teste for, præciseres med yderligere anvisninger.
Miljøministeriets generelle forvaltningsmæssige tiltag
Miljøministeriets arbejde med at udvikle interne krav til sagsdokumentation samt den sy-
stematiske styringsdialog, som ministeriet har indført som led i departementets tilsyn
med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Annie Nørskov