Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

Finansudvalget 2011-12
SB 4 3
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Ministeren

J.nr. 2011-335

Den 24. februar 2012

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens

sikring af grundvandet mod pesticider

Statsrevisorerne har med brev af 22. december 2011 fremsendt Statsreviso-

rernes beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

med anmodning om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser,

som beretningen giver anledning til. Redegørelsen skal forholde sig til såvel

beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger.

Indledende bemærkninger

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet

mod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mang-

ler. Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at fore-

komsten af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien.

Rigsrevisionen konkluderer samlet set, at Miljøministeriets forvaltning af

grundvandssikringen har været utilfredsstillende.

Jeg er enig i, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet ikke har

været tilfredsstillende og som ny minister på området noterer jeg mig beret-

ningens konklusioner samt tager ansvar for, at der følges op på kritikken.

Jeg bemærker, at Rigsrevisionen i beretningen har kvitteret for, at Miljømi-

nisteriet undervejs i arbejdet med beretningen og i samarbejde med Rigsrevi-

sionen har taget en række initiativer til at rette op på forvaltningen. Det be-

tyder, at der er fulgt op på en række af de problemer som Rigsrevisionen

peger på, og der arbejdes fortsat målrettet på at få løst de resterende proble-

mer.

Jeg vil her nævne, at et lovforslag til en ny pesticidafgift, der især vil mind-

ske brugen af de mest belastende pesticider, forventes fremsat ultimo marts

og med ikrafttræden 1. juli 2012. Desuden har regeringen i finansloven for

2012 afsat 40 mio. kr. over to år til en målrettet indsats for at hjælpe kom-

munerne med at få udpeget boringsnære beskyttelsesområder.

Miljøministeriet

•

Børsgade 4

•

1215 København K

Tlf. 72 54 60 00

•

Fax 33 32 22 27

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

I redegørelsen har jeg yderligere redegjort for de konkrete initiativer og for-

anstaltninger som er iværksat.

Redegørelsen er bygget op omkring undersøgelsens 3 hovedtemaer og stats-

revisorernes bemærkninger. Ved hver af statsrevisorbemærkningerne frem-

går også bemærkninger til rigsrevisionens relevante kapitler og afsnit.

1. Reduktion af pesticidforbrug og forebyggelse af nedsivning af pestici-

der.

Statsrevisorernes bemærkning:

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeri-

ets indsats for at sikre grundvandet mod pesticider har været helt utilstræk-

kelig og præget af væsentlige mangler. Miljøministeriets mangelfulde for-

valtning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet

har været over grænseværdien.

Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet inden

for rammerne af pesticidplanen har gennemført initiativer til at reducere

pesticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om at reducere pesti-

cidforbruget i landbruget ikke ville blive nået, gennemførte de 2 ministerier

ikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.

Jeg har noteret mig Statsrevisorernes bemærkning og kan oplyse, at regerin-

gen allerede har taget flere initiativer til at rette op på indsatsen.

Regeringen har udarbejdet lovforslag til en ny pesticidafgift, som forventes

fremsat i slutningen af marts og derefter at kunne træde i kraft 1. juli 2012.

Afgiften forventes især at mindske brugen af de mest belastende pesticider.

Afgiften er differentieret efter pesticidernes miljø- og sundhedsmæssige

egenskaber, herunder risikoen for nedsivning til grundvandet, og der er sam-

tidigt udviklet en indikator, som kan følge effekten af afgiften på den samle-

de belastning. Det forventes, at belastningen kan reduceres med cirka 40

procent inden udgangen af 2015.

Herudover har regeringen i finansloven for 2012 afsat 40 mio. kr. over 2 år

til en målrettet indsats for at hjælpe kommunerne med at etablere boringsnæ-

re beskyttelsesområder. Inden for beskyttelsesområderne kan kommuner ved

frivillige aftaler og/eller påbud gennemføre de rådighedsindskrænkninger,

som vurderes nødvendige for at sikre drikkevandet

–

f.eks. økologisk dyrk-

ning. En del af bevillingen, 32,6 mio. kr., skal anvendes til en tilskudspulje

til finansiering af de udredninger, der skal ligge til grund for beskyttelsesom-

råderne, mens en anden del, 7,4 mio. kr., går til et rejsehold, der kan hjælpe

kommunerne med rådgivning om beskyttelsesområderne, men også om øv-

rige muligheder for sikring af drikkevandet. Et element i denne rådgivning er

Naturstyrelsens vejledende notat af 12. december 2011 om boringsnære be-

skyttelsesområder. Regeringen vil desuden udarbejde en ny pesticidstrategi

for 2013-2017. Med den vil der blive fastsat mål for pesticidbelastningen, og

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

den vil så vidt muligt bygge på håndfaste virkemidler og mindre på frivillige

initiativer.

Det er min klare vurdering, at disse tiltag vil reducere brugen af og belast-

ningen fra pesticider markant, og at vi dermed vil få en bedre beskyttelse af

grundvandet.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har

forebygget nedsivning af pesticider til grundvandet.

Rigsrevisionen påpeger, at Miljøministeriets administration af godkendel-

sesordningen har været mangelfuld. Ministeriets godkendelsesordning er en

hjørnesten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien

til grundvandet. Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med

en uacceptabel risiko for nedsivning til grundvandet. Manglerne har med-

ført, at der i perioden 2000 - september 2011 har været pesticider på marke-

det i op til 5 år, som burde have været forbudt eller haft begrænsning i an-

vendelsen som følge af risiko for nedsivning til grundvandet.

Jeg har noteret mig Statsrevisorernes bemærkning og har igangsat initiativer

for at rette op.

Miljøstyrelsen har oplyst, at de 4 udestående revurderinger er afsluttet ved

udgangen af 2011. De 3 stoffer er godkendt uden væsentlige ændringer. Det

sidste stof er afvist til fornyelse på grund af for langsom nedbrydning af et

nedbrydningsprodukt.

Miljøstyrelsen arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden og

undgå forsinkelser i revurderingerne. Der er igangsat et digitaliseringspro-

jekt, der skal lette sagsstyringen og optimere processerne omkring ansøgnin-

ger både på fornyelser af godkendelser og godkendelser af pesticider med

nye stoffer. Første del omkring procesoptimeringer er afsluttet, og udbuddet

på en database med digital sagsstyring vil blive igangsat indenfor kort tid.

Jeg har desuden bedt Miljøstyrelsen om at reagere hurtigere, når der findes

pesticider i varslingssystemet for pesticider i grundvandet. Hidtil har Miljø-

styrelsen først reageret, når der er fundet pesticider 2 år i træk. Fremover

skal Miljøstyrelsen vurdere pesticidet, så snart der er fundet pesticidrester

over grænseværdien i varslingssystemets grundvandsinstallationer. Når der

findes godkendte pesticider over grænseværdien i grundvandsovervågningen

og boringskontrollen, så skal årsagerne til fundene analyseres grundigt, så

eventuelle nye tiltag kan igangsættes.

Rigsrevisionen påpeger, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag

for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del

af arealet i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

Det faglige grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder

skulle søges tilvejebragt gennem det såkaldte KUPA-projekt, som GEUS har

haft ansvaret for at udvikle, og som blev igangsat i 2000.

Jeg noterer mig, at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen anerkender, at de skif-

tende ansvarlige styrelser ikke har haft tilstrækkelig fokus på, om projektet

gav det ønskede forvaltningsmæssige grundlag for udpegning af særligt pe-

sticidfølsomme arealer.

Miljøministeriet igangsatte i december 2010 sammen med Fødevareministe-

riet en arbejdsgruppe, der skal afklare, om der skal arbejdes videre med

KUPA-projektet, eller om man skal finde alternative løsninger. En afklaring

forventes medio 2012. Rigsrevisor vil blive orienteret om resultatet.

Rigsrevisionen påpeger, at Miljøministeriet har ændret retsopfattelse af

kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder uden at

informere kommunerne herom.

Naturstyrelsen ændrede i 2008 retsopfattelse af miljøbeskyttelseslovens §

26a om kommunernes mulighed for at kunne udstede påbud om at beskytte

grundvandet og meddelte det til en kommune på baggrund af en konkret sag.

I oktober 2011 sendte Naturstyrelsen brev til alle kommuner, hvor der blev

redegjort for fortolkningen af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 26a.

I december 2011 blev Folketingets Miljøudvalg orienteret om Naturstyrel-

sens brev til kommunerne.

Jeg kan tilføje, at det rejsehold, som er etableret af Naturstyrelsen for at

hjælpe kommunerne med boringsnære beskyttelsesområder, yderligere vil

rådgive kommunerne om bl.a. dette aspekt af drikkevandsbeskyttelsen. End-

videre vil jeg nævne, at Natur- og Landbrugskommissionen har fået i opdrag

at se på obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder.

2. Overvågning af pesticider i grundvandet

Der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret

kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen. Det skyldes, at en

konsulentundersøgelse har vist, at fejlkilder kan have været medvirkende

årsag til, at der er fundet pesticider i et mindre antal boringer i grundvands-

overvågningen. Konkret drejer det sig om glyphosat-redegørelsen og under-

søgelser af specifikke boringer.

På den baggrund har Miljøministeriet besluttet at iværksætte flere initiativer

for at få sikkerhed for, at kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågnin-

gen er tilfredsstillende.

Naturstyrelsen har rekvireret nye analyser af boringer, der viste fund af

glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA i 2009. Resultatet foreligger

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

og viser, at der kun er ganske få genfund. Naturstyrelsen har endvidere

igangsat en undersøgelse af de konkrete boringer, hvor der er mistanke om

utætheder m.m. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge 1. juli

2012.

Naturstyrelsen er ved at udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til

vurdering af boringernes kvalitet og en evt. efterfølgende renovering. Strate-

gien forventes færdig 1. september 2012. Strategien vil blive sendt til Rigs-

revisor. Naturstyrelsen vil i 2012 etablere et samlet overblik over boringer-

nes tilstand, ligesom der i første halvår 2012 vil blive udarbejdet interne pro-

cedurer for Naturstyrelsens prøvetagningsmedarbejdere for at sikre en ensar-

tet kvalitetsvurdering af boringerne.

Alle disse initiativer vil samlet mindske den tvivl, der er rejst omkring kvali-

teten af resultaterne fra grundvandsovervågningen.

Som nævnt tidligere har jeg bedt styrelserne om at reagere hurtigere, og så

snart der er fundet pesticidrester over grænseværdien.

3. Kontrol af pesticider i vandværksboringerne

Statsrevisorerne bemærkning:

Statsrevisorerne kritiserer også, at Miljø-

ministeriets bestemmelser om, hvilke pesticider kommunerne og vandvær-

kerne skal kontrollere for i drikkevandet, ikke har været ajour i mange år.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Miljøministeriet ikke i til-

strækkelig grad har sikret grundlaget for kommunernes og vandværkernes

kontrol med vandet i vandværksboringerne for pesticider.

Jeg har noteret mig Statsrevisorernes bemærkning og igangsat initiativer for

at rette op.

Rigsrevisionen fremhæver tre forhold:



Naturstyrelsen har ikke årligt opdateret listen over pesticider som

vandværkerne skal teste for. Bortset fra en mindre ændring har pe-

sticidlisten været uændret i perioden 1997-juni 2011



At der har manglet vejledning til kommunerne til at identificere,

hvilke pesticider der kunne være behov for supplerende at undersøge

for



At Miljøministeriet ikke har fulgt op i forhold til om vandværkerne

efterlever kravene om test af pesticider i boringskontrollen. Rigsre-

visionen konstaterer i den sammenhæng, at Miljøministeriet dog ik-

ke er pålagt en lovbestemt forpligtelse til at føre tilsyn med dette

Miljøministeriet har taget en række initiativer til at rette op på manglerne:



Naturstyrelsen offentliggjorde en ny pesticidliste i 2011, hvor der

med virkning fra 1. januar 2012 analyseres for en række nye stoffer.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012



Den opdaterede liste indeholder vejledning til kommunerne i identi-

fikation af pesticider, som det er relevant supplerende at analysere

for.

Pesticidlisten er ved at blive revurderet på baggrund af de nyeste op-

lysninger fra

rapporten ”Grundvandsovervågning

2011”.

Det er i dag ikke muligt via Jupiter-databasen (der er en database

over målinger af pesticider i drikkevands- og grundvandsboringer) at

kontrollere, om vandværkerne har testet for de pesticider, som de

skal teste for. Naturstyrelsen er sammen med GEUS ved at undersø-

ge mulighederne for at forbedre Jupiter-databasen, så det bliver mu-

ligt at kontrollere, om vandværkerne analyserer for de obligatoriske

pesticider. Forbedringen af Jupiter-databasen forventes færdig i løbet

af 2012.

Naturstyrelsen er ved at undersøge, hvordan der kan følges op på, om

kravet om test for pesticider, det er obligatorisk at analysere for, ef-

terleves.

Naturstyrelsen vil yderligere i foråret 2012 informere kommunerne

om deres tilsynsforpligtelse og deres forpligtelse til at fastsætte kon-

trolprogram for pesticider ud fra en vurdering af lokale forhold.

Pesticidlisten fra 1997 blev i 2005 blev ændret ved at to chlorphenoler (2,4-

dichlorphenol og 2,6-dichlorphenol) blev tilføjet listen. Desuden blev fodno-

ten, hvor det fremgik, at dichlobenil kun skulle undersøges, hvis nedbryd-

ningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) var til stede, slettet. Pesticidli-

sten fra 2005 blev ændret igen i juni 2011 med ikrafttrædelsesdato 1. januar

2012.

Naturstyrelsen har oplyst, at opgørelsen i beretningen til Statsrevisorerne

over hvor mange vandværker, der har efterlevet krav om test for pesticider,

ikke tager højde for at vandværkerne i perioden frem til 2005 ikke i alle til-

fælde skulle kontrollere for dichlobenil.

Naturstyrelsen vurderer, at opgørelsen i tabel 3 i beretningen må forventes at

vise, at der blandt vandværkerne var en større efterlevelse af kravet om test

for pesticider i perioden 2001-2009, hvis opgørelsen havde taget højde for,

at der fra 2001-2005 kun skulle undersøges for dichlobenil, hvis BAM var til

stede. Dette forhold har dog i sig selv efter Naturstyrelsens vurdering ikke

betydning for konklusionerne i beretningen.

Jeg har bedt Departementet om i forbindelse med det generelle tilsyn med

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen at følge op på ovenstående.

4. Generelle forvaltningsmæssige tiltag

Rigsrevisionens beretning har afdækket flere forvaltningsmæssige problem-

stillinger i Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 3: Miljøministerens redegørelse af 24. januar 2012

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har igangsat en række initiativer som op-

følgning på de forvaltningsmæssige udfordringer:



Der er igangsat et arbejde, der skal sikre øget fokus på tilstrækkelig

sagsdokumentation. Der vil blive fastsat interne krav til mødedoku-

mentation og til dokumentation af ledelsesbeslutninger



Der er igangsat et arbejde med at udbygge kvalitetsledelsessystemer

og leverancesystemer. Formålet er at standardisere, dokumentere, ef-

fektivisere og forbedre styrelsernes interne arbejdsgange og retnings-

linier samt forbedre kvaliteten i opgaveløsningen



Opbygning af interne kontrolmekanismer til sikring af tilstrækkelig

opfølgning på ansvar og forpligtelser i henhold til love og bekendtgø-

relser, herunder tilsynsforpligtelser

Der er herudover indført en systematisk styringsdialog bilateralt mellem den

enkelte direktion i institutionerne og topledelsen i departementet. Disse mø-

der, der gennemføres 2-3 gange halvårligt, er et generelt led i Departemen-

tets tilsyn med institutionerne.

Det er min klare forventning, at disse tiltag vil bidrage væsentligt til at mind-

ske risikoen for fremtidige forvaltningsmæssige problemer, som denne be-

retning har afdækket.

Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Ida Auken

/Bente Nielsen