Finansudvalget 2011-12
SB 3 2
Offentligt
Meddelelse til RR om Rigsrevisionens beretning af december 2011 vedr.
Akutbyggeriet i Slagelse:
Rigsrevisionen kommenterer følgende vedr. Slagelse Sygehus Akutafdeling.
Region Sjælland bør – selvom projektet med et budget på ca. 300 mio. kr. er mindre end 1 mia. kr.
og dermed ikke formelt er omfattet af de 5 hovedprincipper - også for dette projekt gøre sig
systematiske overvejelser om områderne, der er dækket af de 5 hovedprincipper.
Enig. Region Sjælland efterlever allerede i udstrakt grad Regionens Byggeregulativ de 5
hovedprincipper.
Rigsrevisionen anfører videre, at Region Sjælland ikke i tilstrækkelig grad har implementeret
hovedprincippet om risikostyring.
Enig i, at der ikke i tilstrækkelig grad er dokumentation for den generelle identifikation og
håndtering af risici. Jævnfør Rigsrevisionens anbefalinger vil der i det fortsatte forløb blive
arbejdet med risikohåndtering med fokus på identificering og håndtering af projektrisici, hvilket
vil ske med beskrivelse af konsekvenser og tiltag for at imødegå risici.
Rigsrevisionen anfører endelig, at regionen ikke kan dokumentere, at byggeorganisationen har de
nødvendige kompetencer.
Den normale organisering af bygge- og anlægsopgaver i regionen imødekommer i udstrakt grad
dette krav. Jævnfør Rigsrevisionens anbefalinger vil vi i det videre forløb styrke
dokumentationen af byggeorganisationens kompetencer, og udføre egentlige kompetence
registreringer og vurderinger.
I øvrigt skal det nævnes, at der kvartalvis vil blive afrapporteret om projektets fremdrift til
Regionsrådet i forbindelse med den generelle budgetopfølgning.