Finansudvalget 2011-12
SB 3 1
Offentligt
1058427_0001.png
3/2011
Beretning om
sygehusbyggerier
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0002.png
3/2011
Beretning om
sygehusbyggerier
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 8, stk. 1, i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2011
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. Ministerens kommentarer til de indhentede ud-
talelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske midt i juni 2012.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 0108-3902
ISBN 978-87-7434-366-0
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 14. december 2011
BERETNING OM SYGEHUSBYGGERIER
Regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundhedsministeriet) forbe-
reder sygehusbyggerier for 42,7 mia. kr. – en af Danmarkshistoriens største anlægs-
investeringer. Det er derfor vigtigt, at budgetterne overholdes, og at byggerierne til sin
tid lever op til formålene om øget kvalitet og produktivitet i sygehusvæsenet.
Investeringen i nye sygehuse er en anledning til at nytænke organisation, patientfor-
løb, logistik og muligheder for ny teknologi. Danske Regioner har derfor siden 2007
løbende optrappet den koordinerende indsats gennem arbejdsgrupper og videndeling
om planlægning samt teknisk og økonomisk styring af byggerierne.
Da styring og ledelse af byggerier er en væsentlig og risikofyldt opgave, anmodede
Statsrevisorerne i maj 2010 Rigsrevisionen om at sammenligne regionernes indsats
og resultater og at kortlægge væsentlige risici i denne tidlige fase, hvor sygehusbyg-
gerierne forberedes. Formålet var bl.a. at inspirere til bedste praksis.
Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke i alle til-
fælde har forberedt sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Der er især behov for,
at regionerne som bygherrer styrker risikostyringen og byggeorganisationen i
flere af projekterne.
Den samlede tilsagnsramme på 42,7 mia. kr. er udmøntet af Sundhedsministeriet i
16 tilsagn om tilskud, hvoraf de 6 er endelige tilsagn.
Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet ikke har haft en tilfredsstil-
lende administration af tilsagn om tilskud til sygehusbyggerierne:
Sundhedsministeriet har ikke sikret sig, at regionerne afsætter tilstrækkelige mid-
ler til it og apparatur inden for tilsagnsrammen.
Sundhedsministeriet gav endeligt tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Aarhus
(DNU), inden de grundlæggende forudsætninger for byggeriet var afklaret og uden
at sikre sig, at byggeriet kunne realiseres inden for tilsagnsrammen.
Peder Larsen
Henrik Thorup*
)
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
*
)
Statsrevisor Henrik Thorup
har ikke deltaget ved behand-
lingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
Statsrevisorerne finder, at Region Midtjyllands tilrettelæggelse af projektet for
DNU har været utilfredsstillende.
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at der er væsentlig risiko for, at byggeriet af
DNU ikke kan gennemføres inden for tilsagnsrammen. Statsrevisorerne finder det ik-
ke tilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og Region Midtjylland fortsat ikke er enige
om forudsætninger og rammer for byggeriet.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
sygehusbyggerier
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590
af 13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministe-
riet for Sundhed og Forebyggelse).
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0006.png
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 4
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 4
 
B.
 
Afgrænsning og metode........................................................................................ 7
 
Sundhedsministeriets forberedelse af sygehusbyggerierne ........................................ 9
 
A.
 
Mål for byggerierne ............................................................................................... 9
 
B.
 
Økonomiske rammer for byggerierne ................................................................. 11
 
C.
 
Tilsyn med anvendelsen af tilskuddene .............................................................. 14
 
Regionernes forberedelse af sygehusbyggerierne .................................................... 15
 
A.
 
Regionernes overordnede forberedelse af byggerierne ..................................... 15
 
B.
 
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) ..................................................... 19
 
C.
 
Regionshospitalet Viborg .................................................................................... 24
 
D.
 
Kolding Sygehus ................................................................................................. 27
 
E.
 
Slagelse Sygehus ............................................................................................... 28
III.
 
IV.
 
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 30
 
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse).
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Lars Løkke Rasmussen: november 2001 – november 2007
Jakob Axel Nielsen: november 2007 – februar 2010
Bertel Haarder: februar 2010 – oktober 2011
Astrid Krag: oktober 2011 –
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om, hvordan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet indtil oktober 2011, benævnes Sundhedsministeriet i beretnin-
gen) og regionerne har forberedt sygehusbyggerierne med tilskud fra Kvalitetsfonden. Byg-
gerierne er en af de største anlægsinvesteringer i Danmark nogensinde. Den samlede in-
vesteringsramme udgør 42,7 mia. kr., hvoraf ca. 60 % finansieres af Kvalitetsfonden, mens
regionerne skal bidrage med resten. Formålet med byggerierne er at øge kvaliteten og pro-
duktiviteten i sygehusvæsenet.
2. Regeringen nedsatte i 2007 et ekspertpanel, der har vurderet regionernes ansøgninger
om tilskud og indstillet 16 projekter til foreløbige tilsagn. Sundhedsministeriet har efterføl-
gende løbende givet flere projekter endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. Under-
søgelsen omfatter de 4 projekter, der først fik endelige tilsagn: Det Nye Universitetshospi-
tal i Aarhus (DNU), Regionshospitalet Viborg, Kolding Sygehus og Slagelse Sygehus.
3. Regionerne, som er bygherrer, har vedtaget 5 hovedprincipper for styring af byggerierne.
Principperne handler om den politiske ledelse, udarbejdelse af en styringsmanual, bygge-
organisation, risikostyring og uafhængig controlling.
4. Undersøgelsen er igangsat i februar 2011 på baggrund af en anmodning fra Statsreviso-
rerne. Rammerne for undersøgelsen blev fastlagt i notat til Statsrevisorerne af 13. septem-
ber 2010 om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af regionernes sygehusbyggeri.
5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Sundhedsministeriets og regionernes forbe-
redelse af sygehusbyggerierne. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgs-
mål:
Har Sundhedsministeriet gennemført processen for tilsagn om tilskud til og tilrettelagt
tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende?
Har regionerne planlagt sygehusbyggerierne og tilrettelagt styringen tilfredsstillende?
Kvalitetsfonden
blev
etableret som led i re-
geringens kvalitetsre-
form fra 2007. Af fon-
dens midler skal 25,5
mia. kr. bruges til stats-
lig medfinansiering af
investeringer i ny syge-
husstruktur.
Ekspertpanelet
skal
vurdere konkrete syge-
husprojekter og indstil-
le til regeringen, hvilke
projekter der kan få til-
skud fra Kvalitetsfon-
den.
Et
foreløbigt tilsagn
om tilskud fastlægger
anlægsrammen for et
projekt. Regionerne
skal efterfølgende kon-
kretisere projektet in-
den for den afsatte
ramme og søge om et
endeligt tilsagn.
Med
det endelige tilsagn
om tilskud godkendes
projektplanen med en
række betingelser.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
De kvalitetsfondsfinansierede sygehusbyggerier udgør en af de største anlægs-
investeringer i Danmark nogensinde og omfatter en række meget store og kom-
plekse byggeprojekter, der sættes i gang inden for en kort årrække. Med byg-
gerierne samles en række hospitalsfunktioner på færre enheder. Formålet er at
danne de fysiske rammer om et mere effektivt sygehusvæsen af høj kvalitet.
Sundhedsministeriet har ansvaret for at give tilsagn om tilskud til og føre tilsyn
med byggerierne. Regionerne er bygherrer og har ansvaret for at planlægge og
styre byggerierne, så de gennemføres inden for tilsagnsrammerne.
Sundhedsministeriet og regionerne har ikke forberedt byggerierne fuldt ud til-
fredsstillende. Det gælder særligt det største af byggerierne – Det Nye Univer-
sitetshospital i Aarhus (DNU).
Sundhedsministeriet gav endeligt tilsagn til DNU, uden at grundlæggende for-
udsætninger for byggeriet var afklaret, og ministeriet og Region Midtjylland er
fortsat ikke enige om forudsætningerne for tilsagnet. Det øger usikkerheden
om projektet.
Der er en betydelig risiko for, at Region Midtjylland ikke gennemfører etablerin-
gen af DNU inden for tilsagnsrammen. Regionen har vurderet, at regionens pla-
ner for byggeriet indebærer et behov for at finansiere 1.215 mio. kr. uden for
tilsagnsrammen.
Rigsrevisionen bemærker, at der er en række risici forbundet med så store og
komplekse byggerier. Det er derfor afgørende, at Sundhedsministeriet konkre-
tiserer og udfylder rollerne som tilskudsgiver og tilsynsfører, hvis byggerierne
skal realiseres inden for den samlede ramme. Regionerne bør gennem hele byg-
geprocessen have fokus på risikostyring og sikring af robuste og beslutnings-
dygtige byggeorganisationer med henblik på at leve op til formålet med bygge-
rierne inden for de afsatte tilsagnsrammer.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende:
Har Sundhedsministeriet gennemført processen for tilsagn om tilskud til og tilrette-
lagt tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende?
Sundhedsministeriet har ikke gennemført en tilfredsstillende tilsagnsproces. Ministe-
riet gav endeligt tilsagn til det største af byggerierne – DNU – uden at ministeriet hav-
de sikret sig, at Region Midtjylland kunne realisere byggeriet inden for tilsagnsram-
men. Det øger usikkerheden om projektet, at ministeriet gav tilsagnet, inden de grund-
læggende forudsætninger for byggeriet var afklaret, og at ministeriet og Region Midt-
jylland fortsat ikke er enige om forudsætningerne for tilsagnet.
Sundhedsministeriet har endvidere ikke sikret, at regionerne afsætter tilstrækkeligt
med midler til it og apparatur inden for tilsagnsrammen, hvilket er en betingelse for
tilsagnet og en nødvendig forudsætning for at indfri formålet med byggerierne.
Sundhedsministeriet har tilrettelagt tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende.
Ministeriet har udarbejdet et administrationsgrundlag, der danner et godt udgangs-
punkt for tilsynet. Ministeriet arbejder med at konkretisere, hvordan ministeriet vil fø-
re tilsynet. Ministeriet bør opdatere administrationsgrundlaget, når dette arbejde er
tilendebragt og inden udbetaling af tilskud.
Sundhedsministeriet har opstillet mål for produktivitetsgevinster, men har vurderet,
at det ikke er muligt at knytte specifikke kvalitetsmål til sygehusbyggerierne. På den
baggrund indgik det i ”Aftale om regionernes økonomi for 2012”, at der ikke fra cen-
tralt hold skulle opstilles konkrete mål for kvalitetsgevinster ved byggerierne.
Har regionerne planlagt sygehusbyggerierne og tilrettelagt styringen tilfredsstillende?
Regionernes byggeplaner er for 3 af de 4 byggeprojekter, der først fik endelige tilsagn
om tilskud, generelt i overensstemmelse med de betingelser, som fulgte med tilsag-
nene. I det 4. projekt – DNU – har Region Midtjylland vurderet, at der er behov for at
finansiere 1.215 mio. kr. uden for tilsagnsrammen, hvilket ikke er i overensstemmel-
se med tilsagnsbetingelserne.
Regionerne har ikke i alle tilfælde tilrettelagt en tilfredsstillende styring af sygehusbyg-
gerierne. Regionerne har vedtaget 5 fælles hovedprincipper for styring af store syge-
husbyggerier, som er gode pejlemærker for styring af projekterne. Regionerne arbej-
der med at konkretisere og implementere principperne, men i flere af de 4 byggepro-
jekter, der først fik endelige tilsagn, er der behov for øget fokus på særligt risikostyring
og opbygning af byggeorganisationer, bl.a. for at sikre, at regionerne overholder til-
sagnsrammerne.
Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne fra de tidlige stadier af projekterne foretager
systematiske analyser af, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af
de nye sygehuse bliver indfriet.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0011.png
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Baggrund
6. Det fremgår af ”Aftale om regionernes økonomi for 2008”, at regeringen og regionerne er
enige om, at der er behov for strukturændringer i sygehusvæsenet. Investeringer i fysiske
tilpasninger, ny teknologi og apparatur skal realisere den fælles målsætning om et tidssva-
rende og fagligt bæredygtigt sundhedsvæsen.
Den nye sygehusstruktur skal understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefa-
linger i rapporten ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sund-
hedsvæsen” fra 2007. Udgangspunktet i rapporten er, at det er en forudsætning for at høj-
ne kvaliteten i sundhedsvæsenet, at nogle hospitalsfunktioner samles på færre, fagligt me-
re bæredygtige enheder end i dag. Rapporten indeholder 24 anbefalinger til regionerne om
implementering og planlægning, den præhospitale indsats og fælles akutmodtagelser på sy-
gehusene.
7. Ekspertpanelet indstillede i 2008 og 2010 til regeringen, at i alt 16 projekter burde priori-
teres med foreløbige tilsagn om tilskud. Panelet fastlagde i den forbindelse anlægsrammer-
ne for de enkelte projekter.
Efter det foreløbige tilsagn konkretiserer regionerne det enkelte projekt inden for rammen
og sender ansøgning om et endeligt tilsagn til ekspertpanelet. Panelet indstiller til regerin-
gen, om det enkelte projekt bør tildeles et endeligt tilsagn. Tilsagnene gives med en række
betingelser.
Den
præhospitale
indsats
er den sund-
hedsfaglige indsats,
der kan finde sted, før
en patient ankommer
til et sygehus, fx i en
lægeambulance.
En
fælles akutmod-
tagelse
er én fælles
indgang på hvert sy-
gehus, som modtager
akutte patienter.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0012.png
INDLEDNING
5
Figur 1 giver et samlet overblik over tilsagnsprocessen.
Figur 1. Oversigt over tilsagnsprocessen
2007
Regeringen afsætter
midler til sygehusbyg-
gerier i Kvalitetsfonden.
Herudover fastlægger
”Aftale om regionernes
økonomi for 2008” en
regional egenfinansie-
ring. Den samlede ram-
me til sygehusbyggerier
udgør 42,7 mia. kr.
Sundhedsstyrelsen ud-
giver rapporten ”Styrket
akutberedskab – plan-
lægningsgrundlag for
det regionale sundheds-
væsen”.
November 2008
Ekspertpanelet afgiver
1. indstilling om forelø-
bige tilsagn til 11 projek-
ter på baggrund af re-
gionernes finansierings-
ansøgninger.
Januar 2009
Regeringen giver fore-
løbige tilsagn til de 11
projekter for i alt 26,1
mia. kr.
2010
Ekspertpanelet afgiver
2. indstilling om forelø-
bige tilsagn til yderligere
5 projekter på baggrund
af regionernes finansie-
ringsansøgninger.
Regeringen giver forelø-
bige tilsagn til de 5 pro-
jekter for i alt 16,5 mia.
kr. og endelige tilsagn til
4 projekter.
2011
Regeringen giver ende-
lige tilsagn til yderligere
2 projekter.
Regionerne konkretiserer projekterne.
Regeringen giver endelige tilsagn til projekterne.
Det fremgår af figur 1, at regeringen i 2007 oprettede Kvalitetsfonden, der bl.a. indeholdt
midler til sygehusbyggerierne. Regeringen udmøntede i perioden 2008-2010 i alt 42,7 mia.
kr. til sygehusbyggerier i form af foreløbige tilsagn om tilskud på baggrund af indstillinger
fra ekspertpanelet. Det fremgår desuden, at regeringen gav endelige tilsagn til 4 projekter i
2010. Det drejer sig om DNU, Regionshospitalet Viborg, Kolding Sygehus og Slagelse Sy-
gehus. Yderligere 2 projekter fik endelige tilsagn i 2011. Det drejer sig om Rigshospitalet og
Nyt Universitetshospital i Odense.
8. Tabel 1 giver et samlet overblik over de 16 kvalitetsfondsprojekters tilsagnsrammer og
tidsmæssige udstrækning, fra projekteringen påbegyndes, til byggeriet står færdigt. De 6
projekter, hvor tidsangivelsen er grøn, har fået endelige tilsagn. De skraverede tidsangivel-
ser indikerer, at der er tale om barmarksprojekter. Undersøgelsen omfatter de 4 projekter,
der først fik endelige tilsagn. Disse projekter er markeret med kursiv.
I
projekteringen
udfø-
res planlægning, orga-
nisering, tegninger og
beregninger, der dan-
ner grundlag for et byg-
geri.
Barmarksprojekter
er en betegnelse for
sygehusbyggerier, der
opføres på grunde, der
ikke tidligere har været
bebygget. Det betyder,
at der typisk ikke er
etableret den fornødne
infrastruktur på grunde-
ne, fx kloak- og vand-
ledninger.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0013.png
6
INDLEDNING
Tabel 1. Oversigt over kvalitetsfondsprojekternes tilsagnsrammer og tidsmæssige udstrækning (2011-priser)
(Mio. kr.)
Tilsagns-
ramme
1)
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Region Hovedstaden:
Bispebjerg Hospital
2)
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød
Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde
Rigshospitalet
Region Midtjylland:
Det Nye Hospital i Vest i Gødstrup
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
3)
Regionshospitalet Viborg
4)
Region Nordjylland:
Nyt Universitetssygehus i Aalborg
Region Sjælland:
Køge Sygehus
Psykiatri i Slagelse
Slagelse Sygehus
Region Syddanmark:
Aabenraa Sygehus
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i Odense
Tilsagn i alt
Projekt med foreløbigt tilsagn
Projekt med endeligt tilsagn
4)
2)
3)
4)
5)
3.039
2.318
1.494
3.915
567
1.906
3.245
6.542
1.185
4.224
5)
4.121
1.082
309
1.288
927
6.490
42.652
Barmarksprojekt
Barmarksprojekt
Maksimal tilsagnsramme inkl. it, apparatur, inventar mv. og regional egenfinansiering.
Projektet består af flere delprojekter med overlappende projektering og gennemførelse. Det samlede projekt forventes afsluttet i 2025.
Gennemførelsen af projektets første fase (fase 0) blev påbegyndt i 2009 efter projektering i 2008.
Gennemførelsen af projektets første byggefase (fase 0) blev påbegyndt primo 2009.
Regeringen gav i 1. runde tilsagn på 3.297 mio. kr. og i 2. runde yderligere 927 mio. kr. til Nyt Universitetssygehus i Aalborg.
Note: Der er en vis usikkerhed tilknyttet tidsangivelserne – særligt for de projekter, som endnu ikke har fået endelige tilsagn.
Projekter med
kursiv
er omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse.
Det fremgår af tabel 1, at de 16 projekter, der er fordelt på de 5 regioner, har tilsagnsram-
mer på mellem 309 mio. kr. (Slagelse Sygehus) og 6.542 mio. kr. (DNU). Der er samlet ud-
møntet 42.652 mio. kr., hvilket svarer til den samlede ramme for de kvalitetsfondsfinansie-
rede projekter.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0014.png
INDLEDNING
7
Region Hovedstaden
har fået tilsagn om tilskud til 6 projekter: Bispebjerg Hospital, Herlev
Hospital, Hvidovre Hospital, Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, Psykiatrisk Center Sct.
Hans i Roskilde og Rigshospitalet.
Region Midtjylland
har fået tilsagn om tilskud til 3 projek-
ter: Det Nye Hospital i Vest i Gødstrup, DNU og Regionshospitalet Viborg.
Region Nordjyl-
land
har fået tilsagn om tilskud til Aalborg Sygehus.
Region Sjælland
har fået tilsagn om til-
skud til 3 projekter: Køge Sygehus, Psykiatri i Slagelse og Slagelse Sygehus.
Region Syd-
danmark
har fået tilsagn om tilskud til 3 projekter: Aabenraa Sygehus, Kolding Sygehus og
Nyt Universitetshospital i Odense.
De projekter, der ikke er barmarksprojekter, har forskellig bygningsmæssig karakter, som
omfatter modernisering, ombygning og udbygning af eksisterende sygehuse.
9. Der er endnu ikke udbetalt tilskud fra Kvalitetsfonden til regionernes sygehusbyggerier.
B.
Afgrænsning og metode
10. Formelt er det regeringen, der giver tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. I praksis er
det Sundhedsministeriet, der giver tilsagnene med Finansministeriet som medunderskriver.
Finansministeriet er involveret i tilsagnsprocessen, fordi ministeriet er overordnet ansvarlig
for at styre de offentlige udgifter. Undersøgelsens fokus er på den konkrete proces, hvor re-
gionerne tildeles tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden, og på forberedelsen af det efterføl-
gende tilsyn med regionernes anvendelse af tilskuddene. Undersøgelsen fokuserer ikke på
Finansministeriets overordnede styring af de offentlige udgifter. Sundhedsministeriet er der-
for den statslige aktør i beretningen.
11. Rigsrevisionen har vurderet, om Sundhedsministeriet har gennemført processen for til-
sagn om tilskud til og tilrettelagt tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Rigsre-
visionen har derfor undersøgt, om ministeriet har opstillet mål og fastlagt klare rammer for
hvert projekt, herunder om ministeriet har sikret sig, at hvert enkelt projekt kan realiseres in-
den for tilsagnsrammen. Det er også undersøgt, om ministeriet har udarbejdet et administra-
tionsgrundlag, der kan danne udgangspunkt for ministeriets tilsyn med, hvordan regionerne
anvender tilskuddene.
12. Rigsrevisionen har desuden vurderet, om regionerne har planlagt sygehusbyggerierne
og tilrettelagt styringen tilfredsstillende. For at vurdere dette er det undersøgt, om regioner-
ne i den overordnede forberedelse af byggerierne har identificeret og arbejdet med de væ-
sentligste fælles udfordringer gennem bl.a. videndeling. Det er desuden undersøgt, om re-
gionernes planer for de 4 projekter, der først fik endelige tilsagn, holder sig inden for tilsagns-
rammerne og opfylder de øvrige betingelser, som Sundhedsministeriet har givet for hvert
projekt. Endelig er det undersøgt, om regionerne har konkretiseret og implementeret de 5
hovedprincipper for styring af sygehusbyggerierne, som regionerne sammen har vedtaget.
13. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de projekter, der har fået endelige tilsagn i pe-
rioden juni 2007 – juni 2011. Det drejer sig om etableringen af DNU, om- og udbygningen
af Regionshospitalet Viborg, etableringen af en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus
og om- og udbygningen af Kolding Sygehus. Projekterne er i de indledende faser, men er
så fremskredne, at tilsagnsprocessen og regionernes planer for byggerierne og tilrettelæg-
gelsen af styringen har kunnet indgå i undersøgelsen. Oplysninger om projekterne efter ju-
ni 2011 er medtaget i det omfang, det har været relevant. Materiale, der er fremkommet ef-
ter den 17. november 2011, er ikke medtaget i undersøgelsen.
Vurderingen af regionernes overordnede forberedelse omfatter alle regioner, da disse for-
beredelser ikke er knyttet til konkrete projekter, men til tværgående emner med relevans for
alle projekterne.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0015.png
8
INDLEDNING
14. Undersøgelsen tager afsæt i, at der er fastlagt en samlet ramme for kvalitetsfondspro-
jekterne og konkrete tilsagnsrammer for de enkelte byggerier.
15. Alle beløb i beretningen er opgjort i 2011-priser.
16. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra ekspertpanelet, Sundhedsministeriet, re-
gionerne og Danske Regioner.
Fra ekspertpanelet er bl.a. inddraget vurderinger af regionernes finansieringsansøgninger,
konsulentrådgivning af panelet og panelets indstillinger om tilsagn om tilskud. Fra Sundheds-
ministeriet er bl.a. inddraget ministeriets dialog med regionerne, vurderinger af finansierings-
ansøgningerne, arbejdet med udvikling af et administrationsgrundlag og øvrigt materiale,
som ministeriet har indhentet i forbindelse med vurdering og tilsyn. Fra regionerne og Dan-
ske Regioner er bl.a. inddraget finansieringsansøgningerne, redegørelser for, hvordan den
overordnede forberedelse har været udført, rapporter om budgetforudsætninger og doku-
mentation for, hvordan styringen af sygehusbyggerierne forberedes.
17. Rigsrevisionen har afholdt møder med Sundhedsministeriet, regionerne og Danske Re-
gioner.
18. Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet og regionerne, hvis be-
mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen. Sundhedsministeriet har i
november 2011 erklæret, at ministeriet har givet Rigsrevisionen alle informationer med re-
levans for undersøgelsen.
19. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Regionerne sender en
finansieringsansøg-
ning
for hvert projekt
til Sundhedsministeriet
for at få et endeligt til-
sagn. Finansieringsan-
søgningerne indehol-
der bl.a. projektbeskri-
velser, beskrivelser af
organisering og styring
af projektet samt risiko-
vurderinger.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0016.png
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
9
III. Sundhedsministeriets forberedelse af
sygehusbyggerierne
Sundhedsministeriet har ikke gennemført en tilfredsstillende tilsagnsproces. Ministe-
riet gav endeligt tilsagn til det største af byggerierne – DNU – uden at ministeriet hav-
de sikret sig, at Region Midtjylland kunne realisere byggeriet inden for tilsagnsram-
men. Det øger usikkerheden om projektet, at ministeriet gav tilsagnet, inden de grund-
læggende forudsætninger for byggeriet var afklaret, og at ministeriet og Region Midt-
jylland fortsat ikke er enige om forudsætningerne for tilsagnet.
Sundhedsministeriet har endvidere ikke sikret, at regionerne afsætter tilstrækkeligt
med midler til it og apparatur inden for tilsagnsrammen, hvilket er en betingelse for
tilsagnet og en nødvendig forudsætning for at indfri formålet med byggerierne.
Sundhedsministeriet har tilrettelagt tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende.
Ministeriet har udarbejdet et administrationsgrundlag, der danner et godt udgangs-
punkt for tilsynet. Ministeriet arbejder med at konkretisere, hvordan ministeriet vil fø-
re tilsynet. Ministeriet bør opdatere administrationsgrundlaget, når dette arbejde er
tilendebragt og inden udbetaling af tilskud.
Sundhedsministeriet har opstillet mål for produktivitetsgevinster, men har vurderet,
at det ikke er muligt at knytte specifikke kvalitetsmål til sygehusbyggerierne. På den
baggrund indgik det i ”Aftale om regionernes økonomi for 2012”, at der ikke fra cen-
tralt hold skulle opstilles konkrete mål for kvalitetsgevinster ved byggerierne.
A.
Mål for byggerierne
20. Rigsrevisionens undersøgelse af de overordnede mål for byggerierne har vist følgende:
Det fremgik af ”Aftale om regionernes økonomi for 2008”, at formålet med sygehusbyg-
gerierne var at øge produktiviteten og kvaliteten i sygehusvæsenet, og at opfølgning på
mål for bl.a. produktivitets- og kvalitetsgevinster var et vigtigt redskab til at sikre gevin-
sterne af investeringerne. Sundhedsministeriet har fastlagt mål for produktivitetsgevin-
ster i form af krav om effektivisering af driften for de byggerier, der først har fået endelige
tilsagn om tilskud. Ministeriet har vurderet, at det ikke er muligt at knytte specifikke kva-
litetsmål til sygehusbyggerierne. På den baggrund er det et led i ”Aftale om regionernes
økonomi for 2012”, at der ikke længere fra centralt hold skal opstilles konkrete mål for
kvalitetsgevinster ved byggerierne.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0017.png
10
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
Patientsikkerhed
handler om at fore-
bygge, at der sker fejl
og skader, når patien-
ter behandles, fx for-
kert medicinering eller
faldskader.
Mål for produktivitetsgevinster
21. Ifølge ”Aftale om regionernes økonomi for 2008” skal kvalitetsfondstilskuddene under-
støtte en strukturændring af sygehusvæsenet, der skal fremme produktiviteten og kvaliteten
i sygehusvæsenet. Det centrale i strukturændringen er at samle hospitalsfunktioner på fær-
re, fagligt mere bæredygtige enheder. Desuden skal tidssvarende rammer sikre nye, effek-
tive behandlingsmetoder, optimale patientforløb, patientsikkerhed og -tilfredshed samt opti-
mal anvendelse af personale.
Det fremgår videre af økonomiaftalen, at der skal opstilles en række regionsspecifikke mål
for de enkelte regioners investeringsplaner. Målene skal bl.a. omfatte konkrete mål for pro-
duktivitetsgevinster og kvalitet. Opfølgning på målene er et vigtigt redskab til at sikre gevin-
sterne ved strukturændringen.
22. Sundhedsministeriet har fastsat mål for produktivitetsgevinster i form af krav om drifts-
effektiviseringer i forbindelse med sygehusbyggerierne.
Effektiviseringskravene fremgår af ministeriets breve til regionerne om endelige tilsagn om
tilskud. Ministeriet har angivet kravet for hvert enkelt projekt som et konkret beløb, som re-
gionerne skal realisere ud over de generelle produktivitetskrav, når de nye sygehuse tages
i brug. De realiserede gevinster skal efterfølgende indgå i finansieringen af sygehusaktivite-
ten. I 3 af de 4 projekter, der først har fået endelige tilsagn, har ministeriet opstillet krav om
effektiviseringer, der svarer til 6-8 % af driftsbudgetterne for de berørte sygehuse. Ministe-
riet har ikke opstillet krav om effektivisering for det 4. projekt (på Slagelse Sygehus), da pro-
jektet omfatter en relativt lille del af sygehusets samlede aktiviteter.
Mål for kvalitet
23. Ifølge ekspertpanelets kommissorium skal panelet i samarbejde med regionerne opstille
konkrete regionsspecifikke mål for bl.a. kvalitet, jf. ”Aftale om regionernes økonomi for 2008”.
Sundhedsministeriet har vurderet, at det ikke er muligt fra centralt hold at knytte specifikke
mål for forbedringer af kvaliteten til konkrete sygehusbyggerier. Det er baggrunden for en
ændring i kravene til opfølgning på kvalitet fra ”Aftale om regionernes økonomi for 2008” til
”Aftale om regionernes økonomi for 2012”. Ændringen betyder, at regionernes opfølgning
ikke skal foregå årligt, fra byggerierne går i gang, men når projekterne er så fremskredne, at
det er relevant. Ved afslutningen af de enkelte projekter udarbejdes en evalueringsrapport
med fokus på effektiviseringskrav og bedre kapacitetsudnyttelse, patientforløb mv. Evalue-
ringsrapporten gør det muligt at følge op på de projektspecifikke mål, som regionerne har op-
stillet for det enkelte projekt.
Ministeriet vil i takt med realiseringen af projekterne foretage en vurdering af, hvordan pro-
jekterne samlet set bidrager til at udvikle den nye sygehusstruktur. I denne opfølgning vil
ministeriet bl.a. fokusere på, i hvilket omfang regionerne følger Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger om styrket akutberedskab, og i hvilket omfang regionerne realiserer planerne om
samling af den specialiserede behandling og reduktion i antallet af sygehuse med akutmod-
tagelse.
Ændringen betyder også, at der ikke længere fra centralt hold skal opstilles konkrete mål
for forbedring af kvaliteten, som det ellers var forudsat i ”Aftale om regionernes økonomi
for 2008” og i ekspertpanelets kommissorium.
De
generelle produk-
tivitetskrav
består i,
at sygehusene skal
levere en højere akti-
vitet i form af fx flere
behandlinger, uden at
sygehusene får øget
finansiering. De gene-
relle produktivitetskrav
indgår i de årlige afta-
ler mellem regeringen
og Danske Regioner
om regionernes øko-
nomi og har i flere år
været på 2 % om året.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0018.png
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
11
B.
Økonomiske rammer for byggerierne
24. Rigsrevisionens undersøgelse af de økonomiske rammer for byggerierne har vist føl-
gende:
Sundhedsministeriet har for hvert byggeri fastlagt en tilsagnsramme, der er bindende i
hele projektperioden. Der er tale om totalrammer inkl. it, apparatur, inventar mv. og re-
gional egenfinansiering. Ministeriet vurderer, at det er en nødvendig forudsætning for
en række af de centrale hensigter med sygehusbyggerierne, fx øget effektivitet og kva-
litet samt bedre patientforløb, at regionerne foretager tilstrækkelige investeringer i it og
apparatur. Ministeriet har derfor for hvert projekt fastlagt en ramme til it og apparatur in-
den for tilsagnsrammen og stillet det som betingelse for tilsagnet, at disse midler anven-
des som forudsat.
Sundhedsministeriet har ikke konkretiseret, hvad rammen til it og apparatur skal anven-
des til. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at der er risiko for, at regionerne ikke an-
vender rammen efter hensigten og ikke afsætter et tilstrækkeligt beløb til it og apparatur
i de enkelte projekter inden for tilsagnsrammen. Ministeriet vil sammen med Danske Re-
gioner drøfte, hvordan afgrænsningen af rammen kan konkretiseres.
Sundhedsministeriet gav den 1. juli 2010 endeligt tilsagn til etableringen af DNU, der er
det største af projekterne, uden at have sikret sig, at der var klarhed om de grundlæggen-
de forudsætninger for byggeriet, og at projektet kunne realiseres inden for den fastsatte
tilsagnsramme. Region Midtjylland vurderer, at der er behov for at øge regionens egen-
finansiering til projektet med 1.215 mio. kr. ud over tilsagnsrammen.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Sundhedsministeriet har medvirket til usikkerheden
om projektet ved at give endeligt tilsagn til DNU, inden de grundlæggende forudsætnin-
ger for byggeriet og dermed for tilsagnet var afklaret. Det øger yderligere usikkerheden,
at der – næsten 1�½ år efter, at det endelige tilsagn blev givet – fortsat ikke er dannet en
fælles begrebsramme og opnået enighed om de grundlæggende forudsætninger for til-
sagnet mellem ministeriet og Region Midtjylland.
Regionerne skal indsende profiler for udgiftsbehov i byggeperioden, inden Sundheds-
ministeriet udbetaler tilskud. Region Midtjylland har indsendt profilerne for DNU og Re-
gionshospitalet Viborg. Ministeriet har endnu ikke godkendt udgiftsprofilerne, da mini-
steriet er i dialog med regionen om muligheden for at realisere projekterne inden for til-
sagnsrammerne. De andre regioner, som har fået endelige tilsagn, har endnu ikke ind-
sendt udgiftsprofilerne. Ministeriet har derfor endnu ikke udbetalt midler fra Kvalitetsfon-
den til regionerne.
Tilsagnsrammerne
25. Sundhedsministeriet har fastlagt en tilsagnsramme for hvert enkelt projekt i forbindelse
med, at ministeriet gav foreløbige tilsagn til de i alt 16 byggeprojekter. Tilsagnsrammerne
for de projekter, der har modtaget endelige tilsagn, fremgår af de tilsagnsbreve fra ministe-
riet, hvori ministeriet formelt giver endelige tilsagn.
Det fremgår af tilsagnsbrevene, at der er tale om totalrammer inkl. it, apparatur, inventar mv.
og regional egenfinansiering, og at rammerne er bindende i hele projektperioden. Det inde-
bærer, at der ikke senere gives tillægsbevillinger – hverken fra staten eller fra regionernes
egne midler. Det betyder desuden, at det ikke er muligt at udskyde væsentlige dele af byg-
gerierne til en senere fase.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0019.png
12
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
26. Ekspertpanelet og Sundhedsministeriet har vurderet, at tilstrækkelige investeringer i it
og apparatur er en nødvendig forudsætning for en række af de centrale hensigter med sy-
gehusbyggerierne, fx øget effektivitet og kvalitet samt bedre patientforløb. For at sikre, at
regionerne foretager de nødvendige investeringer, foreslår ekspertpanelet for hvert projekt
et konkret beløb inden for tilsagnsrammen, som regionerne bør afsætte til it og apparatur.
Det er en betingelse for tilsagnene, at regionerne anvender de forudsatte midler til it og ap-
paratur. Ministeriet fører tilsyn med, at regionerne opfylder betingelsen. Ministeriet har imid-
lertid ikke konkretiseret, hvad rammen til it og apparatur må indeholde. Det betyder, at mini-
steriet ikke kan sikre sig, at regionerne foretager de nødvendige investeringer i it og appa-
ratur inden for tilsagnsrammen.
27. Sundhedsministeriet har oplyst, at det er naturligt, at regionerne har en vis frihed til at de-
finere den konkrete fortolkning af it og apparatur, da der er tale om 16 forskellige projekter.
Ministeriet anerkender imidlertid, at opfølgning på denne tilsagnsbetingelse kan udgøre et
problem, og vil derfor drøfte nærmere med Danske Regioner, om afgrænsningen af udgif-
terne til it og apparatur kan konkretiseres yderligere.
28. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er store forskelle på, hvad de enkelte re-
gioner budgetterer under rammen til it og apparatur. Fx budgetterer nogle projekter med skil-
te og kunst under rammen, mens andre projekter i højere grad friholder rammen til fx medi-
coteknisk udstyr. En ukonkret beskrivelse af indholdet i rammen øger efter Rigsrevisionens
opfattelse risikoen for, at regionerne anvender rammen til andre formål og ikke foretager de
investeringer i it og apparatur inden for tilsagnsrammen, som ekspertpanelet finder nødven-
dige for at leve op til hensigten med byggerierne. Rigsrevisionen er derfor enig med Sund-
hedsministeriet i, at der er behov for en yderligere konkretisering og afgrænsning af, hvad
der hører under rammen for it og apparatur.
Vurdering af projekternes realiserbarhed
29. Efter projekterne har fået foreløbige tilsagn, skal regionerne konkretisere og detaljere
de enkelte projekter i en finansieringsansøgning på baggrund af de udmeldte tilsagnsram-
mer, herunder beskrive 11 konkrete elementer, der bl.a. omfatter dimensionering og øko-
nomi, risikovurdering, projektorganisering og fleksibilitet i byggeriet.
Ekspertpanelet vurderer, om finansieringsansøgningen er i overensstemmelse med det fore-
løbige tilsagn, og om projektet kan realiseres inden for rammen. Det sker med bistand fra
et konsulentfirma og ekspertpanelets sekretariat, der ledes af Sundhedsministeriet. I de til-
fælde, hvor panelet har fundet det nødvendigt, suppleres regionernes finansieringsansøg-
ninger med møder med regionerne og eventuelt supplerende ansøgningsmateriale. På den
baggrund indstiller ekspertpanelet til ministeriet, om et projekt er klar til et endeligt tilsagn
om tilskud. Når det sidste endelige tilsagn er givet, ophører ekspertpanelets opgaver.
30. Den 1. juli 2010 gav Sundhedsministeriet endeligt tilsagn til etableringen af DNU.
Rigsrevisionens undersøgelse af etableringen af DNU har vist, at ministeriet i maj 2010 bad
Region Midtjylland om at nedjustere projektet med 2.687 mio. kr., så det holdt sig inden for
tilsagnsrammen på 6.542 mio. kr.
Regionen udarbejdede derfor en plan for 5 budgetreduktioner (5-punktsplanen) på i alt 2.687
mio. kr. Regionen udarbejdede planen i løbet af 2-3 uger og nåede derfor ikke at undersøge
en række centrale forudsætninger for, at planen kunne realiseres inden for tilsagnsrammen.
Regionen vurderer nu, at der er behov for at finansiere 1.215 mio. kr. til etableringen af DNU
ud over tilsagnsrammen.
Medicoteknisk ud-
styr
er hospitalsud-
styr, fx udstyr til over-
vågning og behand-
ling, laboratorieudstyr,
billeddiagnostisk ud-
styr, udstyr til dialyse
og kirurgisk udstyr.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0020.png
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
13
Ministeriet og ekspertpanelet bad om supplerende oplysninger og en præsentation af 5-
punktsplanen fra regionen, men gav endeligt tilsagn uden at stille krav om, at regionen
skulle konkretisere planen og undersøge de centrale forudsætninger for, at planen kunne
gennemføres. Ministeriet havde således ikke sikret, at etableringen af DNU kunne realise-
res inden for tilsagnsrammen, inden ministeriet gav endeligt tilsagn.
31. Det er regionens opfattelse, at ministeriet med det endelige tilsagn godkendte, at regio-
nen finansierede betydelige dele af projektet med øget regional egenfinansiering uden for
tilsagnsrammen.
32. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet efterfølgende har fået et rådgivende inge-
niørfirma til at vurdere projektet. Formålet var bl.a. at vurdere, om Region Midtjylland med
projektet efterlever tilsagnsbetingelserne, og om projektet kan realiseres inden for tilsagns-
rammen.
I rapporten fra oktober 2011 vurderer det rådgivende ingeniørfirma, at regionen har behov
for enten øget finansiering eller yderligere projektreduktioner for at kunne gennemføre pro-
jektet. Det fremgår desuden, at det gør projektet uigennemskueligt, at ministeriet og regio-
nen ikke har en fælles begrebsramme.
Ministeriet har oplyst, at etableringen af DNU skal ske inden for den fastlagte tilsagnsram-
me. Ministeriet er i dialog med regionen om, hvordan regionen vil realisere projektet inden
for rammen. Ministeriet har således bedt regionen om at gennemarbejde investeringsbud-
gettet og konkretisere, hvordan regionen udmønter 5-punktsplanen i praksis. Regionen skal
desuden øge robustheden i projektet ved fx at reducere byggeriets omfang. Endelig skal re-
gionen skabe større reserver i budgettet for byggeriet, så risikoen for budgetoverskridelser
reduceres.
Ministeriet har også oplyst, at ministeriet og regionen vil drøfte, hvordan de kan sikre en
fælles begrebsramme og dermed en større gennemsigtighed i projektet.
33. Rigsrevisionens undersøgelse af DNU har vist, at der – næsten 1�½ år efter, at Sund-
hedsministeriet gav endeligt tilsagn om tilskud – fortsat ikke er enighed mellem ministeriet
og Region Midtjylland om de grundlæggende forudsætninger for tilsagnet.
34. Når et projekt har fået endeligt tilsagn om tilskud, skal den pågældende region sende
en detaljeret profil til Sundhedsministeriet, der viser, hvordan regionen forventer, at udgif-
terne til projektet vil falde over tid. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud til det en-
kelte projekt, at ministeriet har godkendt projektets udgiftsprofil.
Ministeriet har oplyst, at ministeriet indtil videre har modtaget udgiftsprofiler fra Region Midt-
jylland for DNU og Regionshospitalet Viborg. Ministeriet har ikke godkendt profilerne, da
ministeriet fortsat er i dialog med regionen om projekterne for at afklare, om de kan realise-
res inden for tilsagnsrammen. De øvrige regioner med projekter med endelige tilsagn har
endnu ikke indsendt udgiftsprofiler. Der er derfor endnu ikke udbetalt midler til sygehusbyg-
gerier fra Kvalitetsfonden.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0021.png
14
SUNDHEDSMINISTERIETS FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
C.
Tilsyn med anvendelsen af tilskuddene
35. Rigsrevisionens undersøgelse af Sundhedsministeriets forberedelse af tilsyn med kva-
litetsfondsbyggerierne har vist følgende:
Administrations-
grundlaget
er Sund-
hedsministeriets ad-
ministrative retnings-
linjer for, hvordan mi-
nisteriet fører tilsyn
med anvendelsen af
de statslige tilskud til
sygehusbyggerierne.
Sundhedsministeriet færdiggjorde i juni 2011 et grundlag for administration af tilskudde-
ne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at administrationsgrundlaget danner et godt ud-
gangspunkt for ministeriets tilsyn med sygehusbyggerierne. Administrationsgrundlaget
konkretiserer dog ikke, hvordan ministeriet vil føre tilsynet.
Sundhedsministeriet vil udarbejde en regnskabs- og revisionsinstruks, der fastlægger
kravene til regionernes rapporteringer, og hvilke sanktioner ministeriet vil tage i anven-
delse, hvis regionerne ikke lever op til tilsagnsbetingelser og rapporteringskrav. Ministe-
riet er i gang med at oprette en controllerenhed, der skal føre tilsyn med regionernes
sygehusbyggerier med tilskud fra Kvalitetsfonden.
36. Sundhedsministeriet færdiggjorde i juni 2011 et administrationsgrundlag for kvalitets-
fondsmidlerne. Finansministeriet og Rigsrevisionen rådgav Sundhedsministeriet i forbindel-
se med udarbejdelsen af grundlaget. Rigsrevisionens rådgivning bestod af at oplyse om,
hvilken rolle ministeriet har som tilskudsgiver og tilsynsmyndighed. Ministeriet har bl.a. på
den baggrund udformet et administrationsgrundlag.
Det fremgår af administrationsgrundlaget, at det væsentligste formål med ministeriets tilsyn
er at følge op på, at de statslige midler fra Kvalitetsfonden anvendes til formålet og i over-
ensstemmelse med betingelserne for tilsagn om tilskud til det enkelte projekt. Tilsynet skal
omfatte tilsyn med forbrug og fremdrift i forhold til investeringsrammen og tidsplanen. Tilsy-
net omfatter desuden tilsyn med regionernes realisering af effekterne af byggerierne i form
af effektiviseringskrav, og om projekterne kan opfylde målsætningerne i den nye sygehus-
struktur.
Regionerne skal hvert kvartal udarbejde en revisionspåtegnet rapportering til regionsrådet
for hvert projekt. Rapporteringerne skal også danne grundlag for ministeriets opfølgning.
Ministeriet og regionerne fastlægger indholdet i rapporteringerne på baggrund af oplæg fra
regionerne i form af en model for standardiseret rapportering. Ministeriet har oplyst, at mi-
nisteriet på baggrund af rapporteringsmodellen vil udarbejde en regnskabs- og revisionsin-
struks, som regionernes revisorer skal anvende i forbindelse med påtegningen af rapporte-
ringen til regionsrådene.
Hvis en regions rapportering ikke kan betrygge ministeriet i, at et projekt lever op til formå-
let og opfylder tilsagnsbetingelserne, vil ministeriet overveje at reagere ved fx at stille krav
om yderligere rapportering, skærpe tilsynet eller i yderste konsekvens fastfryse udbetalin-
ger. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i regnskabs- og revisionsinstruksen vil konkretise-
re, hvornår ministeriet vil anvende de forskellige sanktioner.
37. Sundhedsministeriet er i gang med at oprette en controllerenhed, der skal føre tilsyn
med regionernes anvendelse af kvalitetsfondstilskud til sygehusbyggerier.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0022.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
15
IV. Regionernes forberedelse af sygehus-
byggerierne
Regionernes byggeplaner er for 3 af de 4 byggeprojekter, der først fik endelige tilsagn
om tilskud, generelt i overensstemmelse med de betingelser, som fulgte med tilsag-
nene. I det 4. projekt – DNU – har Region Midtjylland vurderet, at der er behov for at
finansiere 1.215 mio. kr. uden for tilsagnsrammen, hvilket ikke er i overensstemmel-
se med tilsagnsbetingelserne.
Regionerne har ikke i alle tilfælde tilrettelagt en tilfredsstillende styring af sygehusbyg-
gerierne. Regionerne har vedtaget 5 fælles hovedprincipper for styring af store syge-
husbyggerier, som er gode pejlemærker for styring af projekterne. Regionerne arbej-
der med at konkretisere og implementere principperne, men i flere af de 4 byggepro-
jekter, der først fik endelige tilsagn, er der behov for øget fokus på særligt risikostyring
og opbygning af byggeorganisationer, bl.a. for at sikre, at regionerne overholder til-
sagnsrammerne.
Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne fra de tidlige stadier af projekterne foretager
systematiske analyser af, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af
de nye sygehuse bliver indfriet.
A.
Regionernes overordnede forberedelse af byggerierne
38. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes overordnede forberedelse af projekterne
har vist følgende:
Regionernes planer for byggerierne er i 3 af de 4 projekter, der først fik endelige tilsagn
om tilskud, generelt i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Det gælder imidler-
tid ikke for det 4. projekt – DNU.
Regionerne deler viden om løsninger på fælles udfordringer og har tilpasset videndelin-
gen fra at handle om budgetforudsætninger og byggestyring til at fokusere på byggeløs-
ninger, i takt med at behovet i projekterne har ændret sig.
Regionerne har fastlagt 5 fælles hovedprincipper for styring af store sygehusbyggerier
med et budget på ca. 1 mia. kr. og opefter. De 5 hovedprincipper er efter Rigsrevisio-
nens opfattelse gode pejlemærker for styring af byggerierne. Regionerne arbejder med
at konkretisere og implementere hovedprincipperne i styringen af de 4 projekter, der først
fik endelige tilsagn.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0023.png
16
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
Tilsagnsbetingelser
39. Med det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden følger en række betingelser, som
regionen skal efterleve. Betingelserne fremgår af Sundhedsministeriets tilsagnsbreve til re-
gionerne og af ekspertpanelets indstillinger til ministeriet forud for tilsagnene. Tilsagnsbetin-
gelserne er vist i boks 1.
BOKS 1. TILSAGNSBETINGELSER FOR KVALITETSFONDSBYGGERIERNE
Tilsagnsrammer
Tilsagnsrammerne er maksimale totalrammer inkl. it, apparatur, inventar mv. og regional egenfinan-
siering. Tilsagnsrammerne er bindende i hele projektperioden, og regionerne skal ikke senere forven-
te tillægsbevillinger. Regionerne kan derfor ikke udskyde væsentlige dele af projekterne til senere fa-
ser.
Rammer til it og apparatur
Regionerne skal afsætte tilstrækkeligt med midler til it og apparatur. Regionerne må ikke bruge den
fastsatte ramme til it og apparatur som buffer for udgiftsproblemer mv. Apparatur kan fx være medico-
teknisk udstyr.
Besparelseskataloger
Regionsrådene skal for hvert projekt godkende et prioriteret katalog over umiddelbare projekttilpas-
ninger, som regionerne kan gennemføre, hvis der opstår budgetproblemer. Regionsrådene skal og-
så godkende en procedure for håndtering af merudgiftsønsker og umiddelbare projekttilpasninger.
Uvildige, eksterne eksperter
Regionerne skal inddrage uvildige, eksterne eksperter med særlig viden om styring af større bygge-
projekter og revisionsmæssige kompetencer.
Effektiviseringskrav
Der er et effektiviseringskrav for hvert projekt (undtagen for projektet på Slagelse Sygehus). Regio-
nerne skal realisere effektiviseringsgevinsterne, når regionerne tager de nye sygehuse i brug.
Projektspecifikke betingelser om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kvalitetsfondsbyggerierne skal understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i
rapporten ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” fra
2007. For at understrege dette er nogle af anbefalingerne fremhævet direkte i tilsagnsbetingelserne
for det enkelte projekt. Det er fx fremhævet, at regionerne skal etablere fælles akutmodtagelser, og
at der skal være visiteret adgang til sygehusene.
Visiteret adgang
be-
tyder, at sygehusene
kun tager imod borge-
re, der er blevet visite-
ret via fx ordninger i
almen praksis, en vagt-
læge eller alarmcen-
tralen.
Det fremgår af boks 1, at det er en tilsagnsbetingelse, at regionerne overholder tilsagnsram-
merne og anvender de nødvendige midler til it og apparatur inden for den samlede tilsagns-
ramme. Ministeriet har desuden stillet krav om, at regionsrådene for hvert projekt skal god-
kende et prioriteret katalog over umiddelbare projekttilpasninger, og at regionerne skal ind-
drage uvildige, eksterne eksperter med henblik på at reducere risikoen for budgetoverskri-
delser. Ministeriet stiller desuden krav om effektivisering af sygehusdriften som følge af byg-
gerierne. Da kvalitetsfondsbyggerierne skal understøtte implementeringen af Sundhedssty-
relsens anbefalinger om styrket akutberedskab, er nogle af disse anbefalinger også fremhæ-
vet i tilsagnsbetingelserne for det enkelte projekt. Det drejer sig fx om, at der skal være visi-
teret adgang til sygehusene.
40. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes planer for 3 af de 4 projekter,
der først fik endelige tilsagn om tilskud, på de fleste områder er i overensstemmelse med
tilsagnsbetingelserne. Rigsrevisionens undersøgelse af det 4. projekt – DNU – har vist, at
projektets planer ikke er i overensstemmelse med tilsagnsbetingelsen om at realisere byg-
geriet inden for tilsagnsrammen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0024.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
17
Videndeling
41. Regionerne har oplyst, at det styrker mulighederne for at opfylde tilsagnsbetingelserne
og målsætningen om at løfte kvaliteten og effektiviteten i sygehusvæsenet, at regionerne op-
samler og deler viden og erfaringer om sygehusbyggeri på tværs af regionerne.
Videndelingen mellem regionerne foregår på forskellig vis ved bl.a. fælles vidensproduktion,
en række mere eller mindre formaliserede erfaringsgrupper, netværk og udvalg samt en fæl-
les hjemmeside, som blev oprettet, da det blev besluttet at afsætte midler fra Kvalitetsfon-
den. Regionerne har oplyst, at Danske Regioner varetager en central rolle i videndelingen.
42. Regionernes konkrete projektplaner og finansieringsansøgninger er baseret på budget-
forudsætninger om bl.a. fremtidens behandlingsbehov. Regionerne udarbejdede derfor 2
rapporter i 2008 om budgetforudsætninger for sygehusinvesteringerne.
43. På den fælles hjemmeside – godtsygehusbyggeri.dk – samles viden om centrale temaer
og målsætninger, der er gennemgående omdrejningspunkter i planlægnings- og byggepro-
cesserne. De centrale temaer er bl.a. patientsikkerhed, faglig kvalitet, patientoplevet kvalitet,
effektiv resurseudnyttelse og økonomisk styring af større anlægsprojekter.
44. Regionerne videndeler desuden om sygehusbyggeri i en række arbejdsgrupper mellem
regionerne. Fx er der nedsat en kontaktgruppe, som udelukkende beskæftiger sig med sy-
gehusinvesteringer. Kontaktgruppen blev etableret i november 2007 og består bl.a. af regio-
nernes byggechefer og chefer fra sundheds- eller planlægningsstaber. Kontaktgruppen ko-
ordineres af Danske Regioner.
45. Regionerne identificerede i oktober 2010 et stigende behov for at konkretisere vidende-
lingen til mere bygningsorienterede emner frem for det tidligere fokus på især budgetforud-
sætninger og byggestyring. Danske Regioner iværksatte derfor et videndelingsprojekt med
et budget på 4 mio. kr. over en 3-årig periode. Projektet har fokus på løsninger, der bl.a. knyt-
ter sig til muligheder for optimering af arbejdsgange og standardisering i sygehusene.
Byggestyring
46. Kvalitetsfondsbyggerierne udgør en af de største anlægsinvesteringer i Danmark nogen-
sinde. Der er en række risici forbundet med så store byggerier. I erkendelse af de kommen-
de byggeriers omfang og kompleksitet samt det forventede fokus på, hvordan økonomisty-
ringen gribes an, bad Danske Regioner revisions- og konsulentfirmaet KPMG om at udar-
bejde en rapport om økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier (heref-
ter KPMG-rapporten). Rapporten udkom i oktober 2008.
KPMG-rapporten afdækker regionernes hidtidige erfaringer med byggerier og indeholder an-
befalinger om, hvordan regionerne kan ruste sig til at styre projekter med budgetter på ca.
1 mia. kr. og opefter.
Regionerne vedtog med udgangspunkt i anbefalingerne fra KPMG-rapporten 5 hovedprin-
cipper for styring af sygehusbyggerierne, der adresserer de udfordringer og anbefalinger,
KPMG peger på i rapporten. Principperne er vist i boks 2.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0025.png
18
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
BOKS 2. DE 5 HOVEDPRINCIPPER
1. Den politiske ledelse fastlægger de strategiske beslutninger og sikrer tilsyn med byggeriet
Den politiske ledelse (regionsrådet eller forretningsudvalget i det omfang, der delegeres hertil) fast-
lægger de strategiske beslutninger for det enkelte byggeri, herunder økonomi, visioner, strategiske
målsætninger og succeskriterier. Den politiske ledelse følger løbende udviklingen i byggeriet og si-
krer gennem styringsmanualer, at der følges systematisk op i forhold til byggeriets økonomi og frem-
drift.
2. Udarbejdelse af en styringsmanual for hvert større anlægsprojekt
Der udarbejdes en styringsmanual for hvert større anlægsprojekt, som beskriver, hvordan de centrale
dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres, herunder den løbende økonomiopfølgning og -rap-
portering. Styringsmanualen udmønter overvågningsansvaret for den politiske ledelse, og der fastlæg-
ges pejlemærker for, hvordan og på hvilke tidspunkter der rapporteres til den politiske ledelse. Sty-
ringsmanualen godkendes i regionsrådet.
3. Etablering af en robust og beslutningsdygtig byggeorganisation
Der etableres en robust og beslutningsdygtig byggeorganisation, som i alle byggeprojektets faser kan
matche de eksterne samarbejdspartnere, fx i forbindelse med kontraktindgåelsen og den løbende op-
følgning på byggeriet. Organisationen kan etableres både decentralt som en selvstændig byggeen-
hed og som et led i den eksisterende byggeforvaltning. Dele af den kan også varetages af eksterne
leverandører.
4. Systematisk og klar risikostyring
Forud for hvert større byggeprojekt formuleres en klar risikopolitik, hvis indhold bygger på politisk ved-
tagne målsætninger og politikker, herunder hvordan centrale styringsparametre som tid, kvalitet og
økonomi prioriteres. Risikopolitikken indgår som en central del af styringsmanualen, og der er en tæt
sammenhæng mellem risikovurderingen og de opfølgningsprocedurer, som besluttes.
5. Uafhængig controlling
Der etableres en uafhængig controlling af hvert større byggeprojekt. Opgaven udføres uafhængigt
af byggeorganisationen og kan enten placeres i en anden forvaltningsenhed eller hos en ekstern
virksomhed.
Controlling
er en fæl-
lesbetegnelse for pro-
cesser, hvor bl.a. resul-
tatopfølgning og inter-
ne kontroller af fx øko-
nomistyring overvåges,
kvalitetssikres og rap-
porteres til ledelsen.
Det fremgår af boks 2, at hovedprincipperne handler om, at regionerne skal inddrage den
politiske ledelse i strategiske beslutninger og tilrettelæggelse af tilsynet med byggeriet (1.
hovedprincip). Som et led heri skal regionerne for hvert projekt udarbejde en styringsma-
nual, der fastlægger, hvordan de centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres
(2. hovedprincip). Regionerne skal desuden gennem alle byggeriets faser sikre robuste og
beslutningsdygtige byggeorganisationer (3. hovedprincip). Regionerne skal også sikre sy-
stematisk og klar risikostyring (4. hovedprincip) og etablere en uafhængig controlling (5. ho-
vedprincip). Sammen skal hovedprincipperne sikre, at regionsrådene som bygherrer løben-
de involveres og tager stilling til organiseringen af tilsyn, styring og rolle- og ansvarsforde-
ling. Desuden skal principperne sikre gennemskuelighed i arbejdsgange, ansvarsfordeling
og ledelsesinformation med henblik på, at byggerierne gennemføres inden for de fastsatte
rammer.
47. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionerne med de 5 hovedprincipper har opstillet
gode fælles pejlemærker for styring af byggerierne, der adresserer de udfordringer, som re-
gionerne står over for. Rigsrevisionens undersøgelse af de 4 projekter, der først har fået en-
delige tilsagn, har vist, at regionerne arbejder med at konkretisere og implementere de 5 ho-
vedprincipper.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0026.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
19
B.
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
48. Rigsrevisionens undersøgelse af etableringen af DNU har vist følgende:
Etableringen af DNU er med en totalramme på 6.542 mio. kr. det største af de 16 kvali-
tetsfondsprojekter. Region Midtjylland har vurderet, at der er behov for at øge den regio-
nale egenfinansiering af projektet med 1.215 mio. kr. ud over tilsagnsrammen, hvilket ik-
ke er i overensstemmelse med Sundhedsministeriets betingelser for tilsagn. Regionen
havde således ikke i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn sikret, at projektet
kunne realiseres inden for den fastsatte tilsagnsramme. Efter Rigsrevisionens opfattel-
se udgør uenigheden mellem ministeriet og regionen en alvorlig risiko for projektet i dets
nuværende fase.
Af de 1.215 mio. kr. kan 582 mio. kr. henføres til, at Region Midtjylland planlægger at fi-
nansiere udgifter til bl.a. vandforsyning og integration med det eksisterende Skejby Sy-
gehus med regionale anlægsmidler uden for tilsagnsrammen. Ifølge regionen kunne en
konsekvens af den øgede egenfinansiering til DNU blive, at regionen ikke har midler til
de investeringer i ny- og ombygninger af en række andre sygehuse, som er nødvendige
for, at regionen kan realisere Sundhedsstyrelsens akutplan.
Herudover udgør 633 mio. kr. udgifter til nyanskaffelse af medicoteknisk udstyr, som Re-
gion Midtjylland har vurderet, der er behov for at finansiere fra regionens almindelige
puljer til medicoteknisk udstyr. Det vil indebære, at 94 % af de samlede medicotekniske
nyanskaffelser til DNU finansieres uden for tilsagnsrammen.
Region Midtjylland har opbygget en reserve på 580 mio. kr. inkl. et besparelseskatalog
over mulige nedskæringer i projektet. Regionen har vurderet, at det vil have alvorlige kon-
sekvenser for kvaliteten og funktionaliteten af byggeriet, hvis regionen realiserer alle ele-
menterne i besparelseskataloget. Behovet for finansiering uden for tilsagnsrammen på
1.215 mio. kr. er altså betydeligt større end reserven. Det betyder, at projektet i sin nuvæ-
rende form ikke kan realiseres inden for rammen ved at anvende den opbyggede reser-
ve. Regionen har oplyst, at regionen arbejder på at finde nye elementer, der kan indgå i
besparelseskataloget, og en plan for at realisere projektet inden for tilsagnsrammen.
Region Midtjylland har oplyst, at regionen fra oktober 2011 ikke vil følge risici forbundet
med muligheden for finansiering uden for tilsagnsrammen af bl.a. vandforsyning og inte-
gration med det eksisterende Skejby Sygehus i risikorapporterne til regionsrådet. Rigs-
revisionen finder, at risikorapporteringen til regionsrådet i højere grad vil være i overens-
stemmelse med de faktiske forhold, hvis det fortsat fremgår, at der er usikkerhed om fi-
nansieringen af disse elementer.
Rigsrevisionen anbefaler, at Region Midtjylland gennemfører systematiske analyser af,
hvordan tilsagnsbetingelsen om effektiviseringer af sygehusdriften bliver indfriet. Regio-
nen bør foretage analyserne i de tidlige stadier af projektet, så effektiviseringspotentia-
lerne indtænkes i valget af byggeløsninger.
Region Midtjylland er kommet langt med arbejdet med at konkretisere og implementere
regionernes hovedprincipper for styring.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0027.png
20
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
49. Boks 3 viser en række faktuelle oplysninger om etableringen af DNU.
BOKS 3. FAKTA OM ETABLERINGEN AF DNU
DNU skal samle de somatiske hospitalsfunktioner i Aarhus, der er fordelt på 4 matrikler, ved det ek-
sisterende Skejby Sygehus.
Det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden blev givet den 1. juli 2010 med en samlet tilsagns-
ramme på 6.542 mio. kr. Bruttoetagearealet for byggeriet forventes at blive 218.500 m². DNU er på
nuværende tidspunkt i projekteringsfasen for hovedprojektet. Det er planen, at byggemodningen på-
begyndes ultimo 2011, og at byggefasen igangsættes i 2012. Byggeriet planlægges afsluttet og klar
til brug i 2019.
I
byggemodningen
etableres den fornød-
ne infrastruktur, fx
kloak- og vandlednin-
ger på byggegrunde,
der ikke tidligere har
været bebygget.
Tilsagnsbetingelse om overholdelse af tilsagnsrammen
50. Region Midtjylland fik den 26. januar 2009 foreløbigt tilsagn om tilskud til etableringen
af DNU inden for en samlet ramme på 6.542 mio. kr.
Regionsrådet besluttede i februar 2009 at fortsætte arbejdet med den oprindelige plan for
DNU, på trods af at det forventede anlægsbudget for planen var betydeligt højere end til-
sagnsrammen. I september 2009 besluttede regionsrådet, at ansøgningen om endeligt til-
sagn skulle basere sig på et anlægsbudget på 9.229 mio. kr., hvilket er 2.687 mio. kr. ud
over tilsagnsrammen. Regionen indsendte ansøgningen i marts 2010. Da projektets bud-
get lå betydeligt uden for tilsagnsrammen, bad ekspertpanelet regionen om at indsende en
revideret finansieringsansøgning, der holdt sig inden for rammen.
I maj 2010 indsendte regionen en revideret finansieringsansøgning, hvori regionen redegjor-
de for, hvordan budgettet gennem 5 overordnede projekttilpasninger (5-punktsplanen) på
i alt 2.687 mio. kr. skulle reduceres til tilsagnsrammen på 6.542 mio. kr. I tabel 2 er vist en
oversigt over 5-punktsplanen.
Tabel 2. Oversigt over 5-punktsplanen (2011-priser)
(Mio. kr.)
Mål for reduktion i
anlægsbudgettet
1. Tilpasning af m²-priser
2. Alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg
3. Tilpasning af ombygning af og integration med det eksisterende
Skejby Sygehus
4. Alternativ vareforsyning
5. Arealreduktion, optimering og omkostningsreduktion
I alt
793
391
443
401
659
2.687
582
139
443
Heraf finansieringsbehov
uden for tilsagnsrammen
Det fremgår af tabel 2, at det samlede mål for 5-punktsplanen var en reduktion af anlægs-
budgettet på 2.687 mio. kr. Det fremgår desuden, at regionen for pkt. 2 og 3 i 5-punktspla-
nen ikke har reduceret anlægsbudgettet, så det svarer til målet for reduktion i anlægsbud-
gettet. Regionen planlægger i stedet at øge regionens egenfinansiering med 582 mio. kr.
ud over tilsagnsrammen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0028.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
21
51. Region Midtjylland ville gennem
alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg
(pkt.
2 i 5-punktsplanen) reducere anlægsbudgettet ved at lade forsyningsselskaberne anlægge
og drive den overordnede forsyningsstruktur, herunder el-, vand- og varmeforsyning samt
kloakering. Regionen kunne dermed reducere udgifterne til tilslutningsafgifter mod stigende
driftsudgifter.
Regionen har oplyst, at regionen har fundet finansiering til kloakering gennem andre bespa-
relser i projektet, og at det lokale elselskab ønsker at etablere elforsyningen, hvilket Energi-
tilsynet har godkendt. Regionen har oplyst, at regionen undersøger, om det lokale fjernvar-
meselskab kan overtage dele af etableringen af fjernvarmeforsyningen. Regionen vil finan-
siere resterende forsyningsanlæg ved at øge egenfinansieringen med 139 mio. kr. ud over
tilsagnsrammen.
52.
Tilpasning af ombygning af og integration med det eksisterende Skejby Sygehus
(pkt. 3
i 5-punktsplanen) er ifølge finansieringsansøgningen og Region Midtjyllands gennemgåen-
de rådgivere en betydelig del af realiseringen af DNU og en vital forudsætning for at opnå
en funktionel, logistisk og teknologisk sammenhængende hospitalsby. Tilpasningen skulle
reducere projektets anlægsbudget gennem en langsommere opgradering af de arealer, der
berøres af rokader, og en arealreduktion i nybyggeriet. Dermed skulle regionen kunne hol-
de udgifterne til integrationen inden for tilsagnsrammen, så de svarede til det beløb, som
ekspertpanelet vurderede nødvendigt i forbindelse med tilsagnet.
Regionen har oplyst, at regionen ved tilpasningen af ombygning af og integration med det
eksisterende Skejby Sygehus ikke har reduceret anlægsudgifterne, men har flyttet dele af
udgifterne fra tilsagnsrammen til regionens almindelige anlægsøkonomi. Regionen har vur-
deret, at behovet for regional egenfinansiering til ombygning af og integration med det ek-
sisterende Skejby Sygehus er 443 mio. kr. ud over tilsagnsrammen.
53. Region Midtjylland har oplyst om de øvrige 3 punkter i 5-punktsplanen (pkt. 1, 4 og 5), at
regionen har realiseret besparelserne inden for tilsagnsrammen. Regionens rådgivere har
dog i forbindelse med risikorapporteringerne vurderet, at realisering af besparelsen
areal-
reduktion, optimering og omkostningsreduktion
(pkt. 5) er forbundet med risici for øget finan-
sieringsbehov til hospitalsudstyr.
Det fremgår af en risikorapport om DNU for 2. kvartal 2011, som blev forelagt regionsrådet
i oktober 2011, at projektets gennemgående rådgiver ikke længere vil fokusere på de øko-
nomiske risici i tilknytning til 5-punktsplanen. Projektets eksterne kontrolorgan, der årligt ud-
arbejder risikorapporter til regionsrådet, vil heller ikke længere behandle økonomiske risici i
relation til hovedforsyningsanlæg og ombygning af og integration med det eksisterende Skej-
by Sygehus (pkt. 2 og 3 i 5-punktsplanen). Det betyder, at ingen af risikorapporterne til re-
gionsrådet om projektet fremover vil indeholde vurderinger af disse risici. Baggrunden er, at
regionsrådet har besluttet, at regionen vil tilvejebringe den nødvendige finansiering til hoved-
forsyningsanlæg og ombygning af og integration med det eksisterende Skejby Sygehus (pkt.
2 og 3).
54. Region Midtjylland har oplyst, at regionen udarbejdede 5-punktsplanen i løbet af 2-3 uger.
Derfor blev en række af forudsætningerne for realiseringen af planen først undersøgt nær-
mere efter, at regionen fik endeligt tilsagn om tilskud til projektet.
Det er regionens opfattelse, at forøgelsen af egenfinansieringen ud over tilsagnsrammen er
i overensstemmelse med 5-punktsplanen, og at Sundhedsministeriet har godkendt planen i
forbindelse med, at det endelige tilsagn blev givet. Ministeriet har derfor efter regionens op-
fattelse været bekendt med og godkendt, at regionen som en konsekvens af 5-punktsplanen
øger egenfinansieringen med i alt 582 mio. kr. ud over tilsagnsrammen.
Region Midtjylland har
på projektet en
gen-
nemgående rådgiver
sammensat af ingeni-
ører, arkitekter, advo-
kater mv. fra forskelli-
ge firmaer. Den gen-
nemgående rådgiver
udarbejder bl.a. byg-
geplan, budget og
kvartalsvise risikorap-
porter til regionsrådet.
Regionen har desuden
en
ekstern bygherre-
rådgiver,
der bl.a. råd-
giver om og kvalitets-
sikrer byggeplan og
projektstyring.
Regionen har også et
eksternt kontrolor-
gan,
der har fokus på
bl.a. projektstyring og
økonomi. Kontrolorga-
net udarbejder årlige
risikorapporter til re-
gionsrådet.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0029.png
22
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
55. Det fremgår klart af tilsagnsbetingelserne for etableringen af DNU, at den fastlagte inve-
steringsramme er en totalramme inkl. regional egenfinansiering. Det indebærer, at Region
Midtjylland ikke senere kan forvente tillægsbevillinger – hverken fra staten eller fra regionens
egne midler – eller udskyde væsentlige dele af projektet til en senere fase.
Sundhedsministeriet har i oktober 2011 oplyst, at projektet ikke lever op til ministeriets til-
sagnsbetingelser i den nuværende form, da det forudsætter betydelige bevillinger fra regio-
nen ud over tilsagnsrammen. Ministeriet er i dialog med regionen om, hvordan regionen vil
sikre, at projektet gennemføres inden for tilsagnsrammen. Ministeriet har oplyst, at der ikke
udbetales midler fra Kvalitetsfonden til etableringen af DNU, før ministeriet har sikret sig, at
projektet kan realiseres inden for tilsagnsrammen.
56. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Midtjyllands reviderede finansierings-
ansøgning fra maj 2010 til Sundhedsministeriet indeholdt overordnede beskrivelser af tilpas-
ninger af projektet, men at projekttilpasningerne på daværende tidspunkt ikke var velunder-
byggede eller gennemarbejdede. Det er i modstrid med ministeriets tilsagnsbetingelser, at re-
gionen planlægger at øge egenfinansieringen af projektet med 582 mio. kr. ud over tilsagns-
rammen til hovedforsyningsanlæg og ombygning af og integration med det eksisterende
Skejby Sygehus.
Uenigheden mellem ministeriet og regionen om tilsagnsbetingelserne udgør efter Rigsrevi-
sionens opfattelse en alvorlig risiko for projektets realiserbarhed. Det ville derfor i højere grad
være i overensstemmelse med de faktiske forhold, hvis risikorapporterne til regionsrådet –
indtil der er opnået enighed – indeholder vurderinger af risici i relation til finansiering af ho-
vedforsyningsanlæg og ombygning af og integration med det eksisterende Skejby Sygehus.
57. Region Midtjylland har vurderet, at regionens anlægsøkonomi er under pres, bl.a. på
grund af egenfinansieringen til kvalitetsfondsprojekterne. Konsekvensen af et yderligere fi-
nansieringsbehov på 582 mio. kr. kan være, at regionen ikke kan realisere regionens sam-
lede anlægsplan og dermed Sundhedsstyrelsens akutplan.
Tilsagnsbetingelser om investering i medicoteknisk udstyr, besparelseskatalog og
effektivisering af sygehusdriften
58. Ud over forøgelsen af den regionale egenfinansiering på 582 mio. kr. ud over tilsagns-
rammen i relation til 5-punktsplanen har Region Midtjylland vurderet, at der er behov for at
øge egenfinansieringen yderligere for at finansiere medicoteknisk udstyr til DNU.
Regionen har inden for tilsagnsrammen afsat 41 mio. kr. til medicoteknisk udstyr. Regionen
har imidlertid vurderet, at der er behov for i alt 674 mio. kr. til anskaffelser af nyt medicotek-
nisk udstyr til DNU. Det betyder, at regionen har vurderet, at der er behov for at finansiere
94 % af de medicotekniske nyanskaffelser til DNU ved at øge egenfinansieringen med 633
mio. kr. ud over tilsagnsrammen.
59. Region Midtjylland vurderer, at finansieringen af de 633 mio. kr. kan opnås gennem op-
sparing fra regionens almindelige puljer til medicoteknisk udstyr. Regionen har oplyst, at for-
målet med at finansiere medicoteknisk udstyr til DNU ved at opspare puljemidler er, at re-
gionen vil minimere behovet for resursekrævende flytninger af udstyr. Sundhedsministeriet
har efter regionens opfattelse – inden det endelige tilsagn om tilskud blev givet – været be-
kendt med, at regionen øgede den regionale egenfinansiering af medicotekniske nyanskaf-
felser ud over det, der var afsat inden for tilsagnsrammen. Regionen mener derfor ikke, at
regionen ved at finansiere 633 mio. kr. gennem regionens almindelige puljer til medicotek-
nisk udstyr til DNU overskrider tilsagnsbetingelserne.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0030.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
23
60. Det fremgår af tilsagnsbetingelserne for etableringen af DNU, at Region Midtjylland skal
finde de nødvendige udgifter til it og apparatur inden for tilsagnsrammen.
Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har konstateret, at der er en række problemer
i projektet, der bl.a. vedrører tilsagnsbetingelsen om at friholde den afsatte ramme til it og
apparatur.
Regionen har oplyst, at det er muligt at finansiere dele af de 633 mio. kr. inden for tilsagns-
rammen mod at finansiere udgifter til kloakering, varemodtagelse, affaldshåndtering, bygge-
styring og andre udgifter knyttet til projektet uden for tilsagnsrammen. Regionen har også
oplyst, at regionen arbejder på en ny strategi for anskaffelse af medicoteknisk udstyr til DNU.
Regionen forventer at forelægge strategien for regionsrådet primo 2012.
61. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse fornuftigt, at Region Midtjylland vil minimere be-
hovet for resursekrævende flytninger af udstyr. Idet tilsagnsrammen er givet inkl. it, appara-
tur, inventar mv. og regional egenfinansiering, er det imidlertid ikke i overensstemmelse med
tilsagnsbetingelserne, hvis regionen øger den regionale egenfinansiering med 633 mio. kr.
ud over tilsagnsrammen. Det er også i modstrid med Sundhedsministeriets tilsagnsbetingel-
ser, hvis regionen finansierer andre centrale dele af byggeriet med øget regional egenfinan-
siering, fx kloakering.
62. Samlet vurderer Region Midtjylland altså, at der er behov for at øge egenfinansieringen
til etableringen af DNU med 1.215 mio. kr. ud over tilsagnsrammen. Det drejer sig om 582
mio. kr., der vedrører 5-punktsplanen, og 633 mio. kr. til nyanskaffelser af medicoteknisk ud-
styr.
63. Region Midtjylland har understøttet risikostyringen ved at identificere reserver i DNU for
i alt 580 mio. kr. Heraf indgår 374 mio. kr. som potentielle besparelser i et besparelseskata-
log, der sammen med en procedure for håndteringen af merudgifter er godkendt af regions-
rådet. Regionen har vurderet, at det vil have alvorlige konsekvenser for kvaliteten og funk-
tionaliteten af byggeriet, hvis regionen realiserer alle besparelserne i besparelseskataloget.
Dertil kommer, at der i projektets besparelseskatalog indgår 103 mio. kr. fra projektets bud-
get til it, som ifølge tilsagnsbetingelserne ikke må bruges som buffer for udgiftsproblemer.
Regionen har oplyst, at regionen arbejder med at finde nye elementer, der kan indgå i be-
sparelseskataloget.
64. Region Midtjylland har oplyst, at regionen har identificeret en række effektiviseringspo-
tentialer i projektet. Regionen vil fremadrettet arbejde med at opstille konkrete kvantitative
effektiviseringsmål og planlægge realiseringen af målene med henblik på at leve op til til-
sagnsbetingelsen om, at regionen skal realisere en effektivisering på 8 % af sygehusdrif-
ten.
Regionens rådgivere har i forbindelse med den løbende risikorapportering vurderet, at rea-
liseringen af 5-punksplanen er forbundet med risici for, at regionen ikke kan indfri de forven-
tede driftsbesparelser som følge af etableringen af DNU. Risiciene i relation til driftsudgifter
knytter sig særligt til
alternativ vareforsyning
(pkt. 4 i 5-punktsplanen), fordi denne nedjuste-
ring rammer nogle af de centrale elementer, der i den oprindelige projektplan var tiltænkt at
skulle sikre effektiv drift.
65. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Midtjylland endnu ikke har udarbejdet
en systematisk og velunderbygget analyse af, hvordan effektiviseringsgevinsterne skal ind-
fris, herunder hvilke organisatoriske og byggetekniske forudsætninger der er nødvendige for
at leve op til tilsagnsbetingelsen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0031.png
24
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
Hovedprincipper om styringsmanual og risikostyring
66. Region Midtjylland har udarbejdet en projektspecifik styringsmanual for etableringen af
DNU, hvori de overordnede retningslinjer for risikostyringens metode, rolle- og ansvarsfor-
deling og risikorapportering er beskrevet. Det fremgår bl.a. af de overordnede retningslin-
jer, at regionens gennemgående rådgiver skal udarbejde kvartalsvise risikorapporter til re-
gionsrådet med fokus på overholdelse af budget, tidsplan, fremtidige driftsudgifter og kvali-
tet af byggeriet. Regionen har desuden udarbejdet en række procedurebeskrivelser, der in-
deholder mere detaljerede beskrivelser af metoder, processer, rolle- og ansvarsfordelinger
mv.
67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at risikorapporten for 2. kvartal 2011, der er fore-
lagt regionsrådet i oktober 2011, giver et godt overblik over de risici, som projektets gennem-
gående rådgiver finder mest væsentlige. Region Midtjylland har med rapporten skabt bedre
sammenhæng mellem retningslinjer og praksis i forhold til tidligere risikorapporter ved fx at
vedlægge et risikoregister. Det vil dog give et mere præcist risikobillede, hvis regionen be-
skriver de enkelte risici mindre aggregeret og tydeliggør, om de økonomiske risici relaterer
sig til anlægsudgifter eller fremtidige driftsudgifter.
C.
Regionshospitalet Viborg
68. Rigsrevisionens undersøgelse af Region Midtjyllands om- og udbygning af Regionshos-
pitalet Viborg har vist følgende:
Region Midtjylland opfylder ikke fuldt ud tilsagnsbetingelsen om et besparelseskatalog.
Regionen har ikke angivet konkrete beløb i kataloget over mulige besparelser i projek-
tet. Det gør efter Rigsrevisionens opfattelse kataloget mindre anvendeligt til håndtering
af budgetproblemer, da kataloget ikke giver et overblik over, hvilke konkrete projekttil-
pasninger regionen kan gennemføre for at dække en budgetoverskridelse af en bestemt
størrelse.
Rigsrevisionen anbefaler, at Region Midtjylland gennemfører systematiske analyser af,
hvordan tilsagnsbetingelsen om effektiviseringer af sygehusdriften bliver indfriet. Regio-
nen bør foretage analyserne i de tidlige stadier af projektet, så effektiviseringspotentia-
lerne indtænkes i valget af byggeløsninger.
Region Midtjylland arbejder med at konkretisere og implementere regionernes 5 hoved-
principper for styring. Regionen har beskrevet procedurerne for styring af projektet i en
styringsmanual, men manualen blev først udarbejdet og godkendt af regionsrådet 2 år
efter, at byggeriet af projektets første fase gik i gang. Regionen har endnu ikke sikret sy-
stematisk ledelsesinformation, der sammenholder økonomi og fremdrift, eller valgt en
ekstern ekspert, som bl.a. skal vurdere projektets risici. Det øger efter Rigsrevisionens
opfattelse i sig selv risikoen for budgetoverskridelser. Det gør det desuden vanskeligt for
regionsrådet og andre interessenter at følge med i projektet.
Region Midtjylland har ikke implementeret hovedprincippet om sammensætning af byg-
georganisationen, da regionen ikke kan dokumentere, at byggeorganisationen har de
nødvendige kompetencer.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0032.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
25
69. Boks 4 viser en række faktuelle oplysninger om om- og udbygningen af Regionshospi-
talet Viborg.
BOKS 4. FAKTA OM OM- OG UDBYGNINGEN AF REGIONSHOSPITALET VIBORG
Om- og udbygningen af Regionshospitalet Viborg indebærer en modernisering af eksisterende byg-
ninger og tilbygning af en fælles akutmodtagelse. Planen for Regionshospitalet Viborg indebærer, at
Region Midtjylland lukker Regionshospitalet Kjellerup, og at de akutte funktioner fra Regionshospi-
talet Skive samles i Viborg.
Det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden blev givet den 22. december 2010 med en samlet
tilsagnsramme på 1.185 mio. kr. Bruttoetagearealet for byggeriet forventes at blive på 116.900 m².
Første fase af projektet til en samlet værdi af ca. 130 mio. kr. afsluttes i 2011. Byggeriet af hoved-
projektet forventes påbegyndt i 2011 og afsluttet i 2018.
Tilsagnsbetingelser om investering i medicoteknisk udstyr, besparelseskatalog og
effektivisering af sygehusdriften
70. Region Midtjylland overvejer at finansiere dele af udgifterne til medicoteknisk udstyr til
Regionshospitalet Viborg ved at opspare midler fra regionens almindelige medicotekniske
puljer i lighed med overvejelserne i DNU.
71. Idet tilsagnsrammen er givet inkl. it, apparatur, inventar mv. og regional egenfinansie-
ring, er det Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med tilsagnsbe-
tingelserne, hvis Region Midtjylland finansierer nyanskaffelse af medicoteknisk udstyr til pro-
jektet i Viborg ved at øge egenfinansieringen ud over tilsagnsrammen.
72. Region Midtjylland har udarbejdet et katalog over eventuelle besparelser i projektet i
Viborg, som regionen kan realisere, hvis der opstår budgetproblemer. Kataloget indeholder
en liste over mulige projekttilpasninger, men regionen har ikke angivet konkrete beløb på
de besparelser, som regionen kan opnå ved at realisere projekttilpasningerne. Regionsrå-
det har godkendt besparelseskataloget i november 2011.
73. Region Midtjylland har oplyst, at regionen har beskrevet en række overordnede effek-
tiviseringspotentialer forud for det endelige tilsagn til projektet i Viborg, herunder fx reduce-
ret aktivitet i normale sengeafdelinger som følge af mere dagbehandling. Regionen arbejder
desuden med at identificere og realisere besparelser gennem færre transporter, færre sen-
ge mv., men har ikke koblet potentielle produktivitetsgevinster til byggetekniske løsninger.
74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Midtjylland endnu ikke har udarbejdet
en systematisk velunderbygget analyse af, hvordan effektiviseringsgevinsterne skal indfris,
herunder hvilke organisatoriske og byggetekniske forudsætninger der er nødvendige for at
leve op til tilsagnsbetingelsen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0033.png
26
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
Hovedprincipper om styringsmanual, risikostyring og byggeorganisation
75. Region Midtjylland har udarbejdet en styringsmanual for om- og udbygning af Regions-
hospitalet Viborg. Manualen blev godkendt af regionsrådet i marts 2011, hvilket var 2 år ef-
ter, at byggeriet af projektets første fase blev sat i gang.
De overordnede retningslinjer for risikostyringen og rolle- og ansvarsfordelinger fremgår af
styringsmanualen. Det fremgår fx, at bygherrerådgiveren hvert kvartal skal udarbejde en rap-
port til regionsrådet om status for projektet og alle risici. Det skal sikre, at risikoreducerende
tiltag iværksættes og prioriteres. Det fremgår også, at regionen skal vælge en ekstern eks-
pert, der årligt skal udarbejde en risikorapport med et bredt fokus på bl.a. kvalitet af det ud-
førte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan samt risici.
Regionen har i efteråret 2011 konkretiseret de overordnede retningslinjer i et underliggende
dokument, der beskriver procedurer, interne arbejdsgange mv. og indeholder skabeloner til
risikorapportering.
76. Region Midtjylland har endnu ikke valgt en ekstern part, der skal udarbejde de årlige risi-
korapporter. Regionen forventer, at den eksterne ekspert udpeges i januar 2012.
Regionen har oplyst, at den første af byggeriets faser (fase 0) med et budget på ca. 130 mio.
kr. gik i gang primo 2009 og afsluttes i 2011. Regionen har dermed gennemført en betyde-
lig del af byggeriets første fase uden brug af en projektspecifik styringsmanual og uden, at
der er udpeget en ekstern ekspert, som skal have fokus på risici. Regionsrådet har frem til
maj 2011 alene modtaget rapportering om status for om- og udbygningen af Regionshospi-
talet Viborg gennem regionens administrations almindelige rapportering om aktivitet, service-
mål og økonomi for anlægsinvesteringer. Denne rapportering skal ifølge styringsmanualen
suppleres med en projektspecifik risikorapportering.
77. Regionsrådet er medio 2011 blevet forelagt et risikoregister i form af en oversigt over de
risici, som bygherrerådgiveren har identificeret for projektet som helhed pr. maj 2011.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at risikoregistret af maj 2011 stort set er uændret i for-
hold til et risikoregister fra oktober 2010, der blev udarbejdet forud for det endelige tilsagn.
Bygherrerådgiveren har ikke registreret nye risici for projektet som helhed, og kun en enkelt
risiko i registret har ændret status. Region Midtjylland har heller ikke på andre måder doku-
menteret, at risici i projektet systematisk er blevet registreret og håndteret.
Regionen har oplyst, at regionen arbejder med at forbedre rapporteringen og sikre overens-
stemmelse mellem retningslinjer og praksis for rapportering. Regionen har i november 2011
forelagt regionsrådet en risikorapport for 2. kvartal 2011.
78. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Midtjylland har forbedret risikorappor-
teringen, og at regionen arbejder med at implementere regionernes hovedprincipper for sty-
ring af store sygehusbyggerier. Regionen har dog endnu ikke sikret systematisk ledelses-
information, der sammenholder økonomi og fremdrift.
79. Region Midtjylland har oplyst, at regionen løbende vurderer, om de relevante resurser
og kompetencer er til stede i byggeorganisationen.
80. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Midtjylland ikke har sammensat byg-
georganisationen på baggrund af en dokumenteret systematisk afdækning af kompetence-
behov.
En
bygherrerådgiver
er et eksternt firma,
der rådgiver bygher-
ren (regionen) om
byggeplan og frem-
gangsmåde, projekte-
ring, valg af entrepre-
nører, projektstyring
m.m.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0034.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
27
D.
Kolding Sygehus
81. Rigsrevisionens undersøgelse af om- og udbygning af Kolding Sygehus har vist følgen-
de:
Region Syddanmark planlægger med uvisiteret adgang til akutmodtagelserne, hvilket ik-
ke er i overensstemmelse med Sundhedsministeriets betingelser for tilsagn om tilskud.
Rigsrevisionen anbefaler, at Region Syddanmark gennemfører systematiske analyser af,
hvordan tilsagnsbetingelsen om effektiviseringer af sygehusdriften bliver indfriet. Regio-
nen bør foretage analyserne i de tidlige stadier af projektet, så effektiviseringspotentia-
lerne indtænkes i valget af byggeløsninger.
Region Syddanmark arbejder systematisk med at konkretisere og implementere regioner-
nes 5 hovedprincipper for styring af større sygehusbyggerier. Regionens arbejde med at
implementere styringsmanual og risikostyring i projektet er efter Rigsrevisionens opfat-
telse udtryk for bedste praksis blandt de projekter, som undersøgelsen omfatter.
82. Boks 5 viser en række faktuelle oplysninger om om- og udbygningen af Kolding Syge-
hus.
BOKS 5. FAKTA OM OM- OG UDBYGNINGEN AF KOLDING SYGEHUS
Om- og udbygningen af Kolding Sygehus omfatter et optageområde på ca. 300.000 indbyggere og
bliver ét af Region Syddanmarks 4 akutsygehuse i en fremtidig sygehusstruktur. Nogle af de nuvæ-
rende aktiviteter i Give og Fredericia skal flyttes til Kolding Sygehus.
Det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden blev givet den 18. november 2010 med en sam-
let tilsagnsramme på 927 mio. kr. Om- og udbygningen af Kolding Sygehus forventes at være fær-
dig ultimo 2016.
Tilsagnsbetingelse om visiteret adgang til akutmodtagelsen og effektivisering af
sygehusdriften
83. Region Syddanmark har oplyst, at regionsrådet i forbindelse med godkendelse af regio-
nens ansøgning om tilskud besluttede at fastholde en uvisiteret adgang til akutmodtagelser-
ne i regionen. Regionsrådet er orienteret om, at det er en betingelse for tilsagn om tilskud,
at regionen indfører visiteret akutmodtagelse.
84. Region Syddanmark har oplyst, at det er regionens vurdering, at regionen vil kunne leve
op til Sundhedsministeriets tilsagnsbetingelse om at realisere effektivisering på 6 % af syge-
husdriften. Regionen har oplyst, at gevinsten nås dels ved at lukke Fredericia Sygehus og
flytte funktionerne til Kolding Sygehus, dels ved at identificere muligheder for optimering af
sygehusdriften gennem løbende dialog med sygehusafdelingerne. Desuden har regionen
igangsat et arbejde med at identificere, realisere og følge op på effektiviseringsgevinster.
85. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Syddanmark ikke har gennemført en
systematisk analyse af, hvordan effektiviseringsgevinster bliver indfriet, herunder hvilke or-
ganisatoriske og byggetekniske forudsætninger der er nødvendige for at leve op til tilsagns-
betingelsen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0035.png
28
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
Hovedprincipper om styringsmanual og risikostyring
86. Region Syddanmark har udarbejdet en styringsmanual for om- og udbygningen af Kol-
ding Sygehus. Styringsmanualen er godkendt af regionsrådet. Regionens revisor har løben-
de vurderet, om designet af manualen er passende, om den er implementeret og fungerer
effektivt. Regionen har bl.a. på baggrund af revisorens vurdering af styringsmanualen sup-
pleret manualen med en risikohåndbog. Håndbogen beskriver tydeligt procedurer og ansvar
for identifikation, analyse, rapportering og håndtering af risici. Regionens revisor har også
løbende vurderet risikohåndbogen.
87. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Syddanmark systematisk arbejder
med at konkretisere og implementere de 5 hovedprincipper i styringen af projektet på Kol-
ding Sygehus. Det sker bl.a. ved, at regionen har udarbejdet styringsmanualens og risiko-
håndbogens procedurer, som regionen er ved at implementere. Regionen har bl.a. sikret,
at projektets risici, forbrug og fremdrift rapporteres fast og periodisk. Regionen koordinerer
risikovurderingerne både internt i projektet og mellem alle 3 kvalitetsfondsprojekter i regio-
nen.
E.
Slagelse Sygehus
88. Rigsrevisionens undersøgelse af etablering af en fælles akutmodtagelse på Slagelse
Sygehus har vist følgende:
Etableringen af en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus er med en totalramme
på 309 mio. kr. det mindste af de 16 projekter. Projektet er ikke formelt omfattet af re-
gionernes 5 hovedprincipper for styring af store sygehusbyggerier med budgetter på ca.
1 mia. kr. og opefter. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at Region Sjælland også for
dette projekt bør gøre sig systematiske overvejelser om områderne, der er dækket af de
5 hovedprincipper.
Region Sjælland har ikke i tilstrækkelig grad implementeret hovedprincippet om risiko-
styring, idet regionen ikke har udarbejdet en overordnet procedure for håndtering af ri-
sici for projektet. Regionen arbejder med byggetekniske risici, men har ikke systema-
tisk identificeret og håndteret øvrige risici. Det øger efter Rigsrevisionens opfattelse i sig
selv risikoen for, at centrale problemer ikke opdages og håndteres i tide.
Region Sjælland har ikke implementeret hovedprincippet om sammensætning af byg-
georganisationen, da regionen ikke kan dokumentere, at byggeorganisationen har de
nødvendige kompetencer.
89. Boks 6 viser en række faktuelle oplysninger om etableringen af en fælles akutmodta-
gelse på Slagelse Sygehus.
BOKS 6. FAKTA OM ETABLERINGEN AF EN FÆLLES AKUTMODTAGELSE PÅ SLAGELSE
SYGEHUS
Projektet omfatter etableringen af en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus og oprettelse af
et hjerteafsnit og et intensivafsnit i den nye akutafdeling.
Det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden blev givet den 1. juli 2010 med en samlet tilsagns-
ramme på 309 mio. kr. Bruttoetagearealet for byggeriet forventes at blive på 16.516 m². Byggeriet
påbegyndes ultimo 2011. Den nye fælles akutmodtagelse forventes at stå færdig ultimo 2013.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0036.png
REGIONERNES FORBEREDELSE AF SYGEHUSBYGGERIERNE
29
Hovedprincipper om risikostyring og byggeorganisation
90. Etableringen af en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus har et relativt lille bud-
get på 309 mio. kr. sammenlignet med de andre kvalitetsfondsprojekter. Region Sjælland
har derfor valgt, at regionens almindelige procedurer for håndtering af større byggerier fast-
lægger rammerne for styring af byggeriet.
91. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Region Sjælland har procedurer for, hvordan
byggetekniske risici håndteres. Regionen har ikke tilsvarende procedurer, der sikrer, at ri-
sici ud over de byggetekniske identificeres, analyseres og håndteres.
92. Region Sjællands almindelige procedurer for håndtering af større byggerier forudsæt-
ter, at der ved regionsrådets godkendelse af byggeprogrammet foreligger en risikovurdering
og -analyse.
Det byggeprogram, der blev forelagt regionsrådet, indeholder alene regionens helt overord-
nede vurdering af, at der ikke var større risici for forsinkelser eller økonomiske overskridel-
ser end normalt ved regionens anlægsarbejder, og at overskridelser havde været begræn-
sede i regionens levetid.
Regionen har oplyst, at projektet ikke er af et omfang eller med et indhold, der i større grad
afviger fra regionens normale anlægsarbejder. Regionen har også oplyst, at eventuelle øko-
nomiske afvigelser skal forelægges det nærmeste godkendelsesniveau, da byggeriet føl-
ger regionens almindelige procedurer for anlægsarbejder.
93. Risikostyring af byggerier har bl.a. til formål at undgå budgetoverskridelser og forsinkel-
ser, hvorimod Region Sjællands procedure for håndtering af økonomiske afvigelser først
træder i kraft, når et budget er blevet overskredet. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering,
at regionen bør sikre, at proceduren for håndtering af budgetoverskridelser suppleres med
en grundig tilgang til identifikation, analyse, rapportering og håndtering af risici.
94. Region Sjælland har oplyst, at regionen ikke har sammensat byggeorganisationen på
baggrund af en systematisk afdækning af kompetencebehov, men anvender den normale
organisering. Det skyldes, at regionen vurderer, at projektet er af en størrelse og kompleksi-
tet, som regionen er vant til at håndtere.
95. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det også i projekter af denne størrelse og komplek-
sitet er relevant, at Region Sjælland gennem hele projektets levetid gør sig systematiske
overvejelser om, hvilke kompetencer der er nødvendige for at sikre en robust og beslut-
ningsdygtig byggeorganisation.
Et
byggeprogram
er
en koordineret sam-
menfatning af bygher-
rens krav og ønsker til
byggeriet og byggepro-
cessen.
Rigsrevisionen, den 7. december 2011
Annie Nørskov
fg.
/Lars Colding Laustrup
fg.
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0037.png
30
ORDLISTE
Bilag 1. Ordliste
Administrationsgrundlag
Ambulant behandling
Barmarksprojekt
Besparelseskatalog
Bruttoetageareal
Byggemodning
Bygherre
Bygherrerådgiver
Byggeprogram
Controlling
Ekspertpanelet
Sundhedsministeriets administrative retningslinjer for, hvordan ministeriet fører til-
syn med anvendelsen af de statslige tilskud til sygehusbyggerierne.
Behandling, som ikke kræver indlæggelse på sygehus.
Sygehusbyggerier, der opføres på grunde, der ikke tidligere har været bebygget.
Et prioriteret katalog over de umiddelbare projekttilpasninger, som regionen kan
gennemføre, hvis der opstår budgetproblemer.
Arealet af en etage, målt fra ydersiden af ydervæggene.
Etablering af den fornødne infrastruktur, fx kloak- og vandledninger, på grunde, der
ikke tidligere har været bebygget.
Bygherrerne er i dette tilfælde regionerne, der er ansvarlige for opførelsen af syge-
husbyggerierne.
Eksternt firma, der rådgiver bygherren om byggeplan og fremgangsmåde, projekte-
ring, valg af entreprenører, projektstyring m.m.
En koordineret sammenfatning af bygherrens krav og ønsker til byggeriet og bygge-
processen.
Fællesbetegnelse for processer, hvor bl.a. resultatopfølgning og interne kontroller
af fx økonomistyring overvåges, kvalitetssikres og rapporteres til ledelsen.
Rådgivende panel etableret efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner i for-
bindelse med ”Aftale om regionernes økonomi for 2008”. Ekspertpanelet skal vurde-
re de konkrete større anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur og
afgive indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder de fastsat-
te målsætninger og principper for kvalitet, finansiering og øget produktivitet. Ekspert-
panelet skal samtidig vurdere, om de enkelte projekter er fornuftige set i sammen-
hæng med den samlede strukturudvikling i sundhedsvæsenet.
Persongruppe samlet omkring fælles faglig interesse med det formål at udvikle sig
fagligt gennem erfaringsudveksling og videndeling.
Et foreløbigt tilsagn om tilskud fastlægger anlægsrammen for et projekt. Regionerne
skal efterfølgende konkretisere projektet inden for den afsatte ramme og søge om et
endeligt tilsagn. Der skal foreligge et endeligt tilsagn, før regionerne kan få udbetalt
kvalitetsfondsmidler.
Én fælles indgang på hvert sygehus for akutte patienter, som et helt team af specia-
lister står klar til at tage imod hele døgnet alle årets dage.
Overordnet forsyningsstruktur, herunder el-, vand- og varmeforsyning samt kloake-
ring.
Etableret som led i regeringens kvalitetsreform. Af Kvalitetsfondens midler er 25,5
mia. kr. afsat til medfinansiering af investeringer i ny sygehusstruktur.
Gevinster ved de nye sygehusbyggerier i form af højnet kvalitet, fx bedre behand-
ling og højere patientsikkerhed.
Erfaringsgruppe
Foreløbigt tilsagn og
endeligt tilsagn
Fælles akutmodtagelse
Hovedforsyningsanlæg
Kvalitetsfonden
Kvalitetsgevinster
Statsrevisorerne beretning SB3/2011 - Bilag 1: Beretning om sygehusbyggerier
1058427_0038.png
ORDLISTE
31
Medicoteknisk udstyr
Produktivitetsgevinster
Projektering
Præhospital indsats
Styringsmanual
Teknisk hospitalsudstyr, herunder udstyr til overvågning og behandling, laboratorie-
udstyr, billeddiagnostisk udstyr, udstyr til dialyse og kirurgisk udstyr.
Gevinster ved de nye sygehusbyggerier i form af højere produktivitet, dvs. mere be-
handling for samme midler.
Udførelse af planlægning, organisering, tegninger og beregninger, der danner grund-
lag for et byggeri.
Sundhedsfaglig indsats, der finder sted, før en patient ankommer til et sygehus, fx
i en lægeambulance.
Manual, der beskriver, hvordan de centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges
og styres, herunder den løbende økonomiopfølgning og -rapportering. Styringsma-
nualen godkendes i regionsrådet. Styringsmanualen indgår som ét af regionernes
5 hovedprincipper for styring af større sygehusbyggerier.
Den økonomiske ramme for projektet, der er fastlagt i forbindelse med tilsagnene.
Tilsagnsrammerne er maksimale totalrammer inkl. it, apparatur, inventar mv. og re-
gional egenfinansiering og er bindende i hele projektperioden. Det indebærer, at der
ikke senere gives tillægsbevillinger – hverken fra staten eller regionernes egne mid-
ler. Det betyder også, at regionerne ikke kan udskyde væsentlige dele af projektet
til senere faser.
Betyder, at sygehusene kun tager imod borgere, der er blevet visiteret via fx ordnin-
ger i almen praksis, en vagtlæge eller alarmcentralen.
Tilsagnsramme
Visiteret adgang