Beskæftigelsesudvalget 2011-12
SB 22 6
Offentligt
1208028_0001.png
Skatteministeren
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København k
Telefon 3392 3392
Telefax 3392 4258
www.skat.dk
[email protected]
CVR-nr 19552101
EAN.NR. 5798000033788
Dato :
J. nr. 13-0005681
22. januar 2013
Skatteministerens redegørelse om beretning nr. 22/2011 om
revision af statsregnskabet for 2011
Statsrevisorerne har ved brev af 23. november 2012 sendt mig beretning
nr. 22/2011 om revisionen af statsregnskabet for 2011 og anmodet mig om
at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anled-
ning til. Min redegørelse er samtidigt sendt i kopi til Rigsrevisor.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne ligesom Rigsrevisionen har konkluderet,
at Skatteministeriets regnskab for statsregnskabets § 9 for 2011 samlet set er rig-
tigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der er etableret forretningsgange
og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.
Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke på
alle områder i regnskabsforvaltningen af § 38 har etableret tilstrækkelige regnskabs-
mæssige kontroller, der understøtter udarbejdelsen af et rigtigt regnskab, herunder at
Rigsrevisionen i den forbindelse har taget forbehold vedr. saldoen på en række sta-
tusposter, uden at dette dog har påvirket opkrævningen af statens skatter og afgifter.
Dette tager jeg til efterretning. Selvfølgelig skal statusposter i regnskabet være kor-
rekt opgjorte. Jeg hæfter mig dog ved, at der udelukkende er tale om fejl i opgørelsen
af tilgodehavender og gæld, som ikke har indflydelse på rigtigheden i det samlede
regnskab, og derfor hverken har betydet tab for staten eller har påvirket borgere eller
virksomheders skatte- og afgiftsbetalinger. Jeg tager selvfølgelig kritikken til efter-
retning og Skatteministeriet er derfor også i gang med at sikre, at regnskabet for 2012
og frem på alle punkter vil være retvisende.
Endelig noterer jeg mig, at Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet på de øvrige
områder indenfor § 38 gennemfører en tilstrækkelig regnskabsaflæggelse.
Ad pkt. 179. Forbehold for en række fejl i statusposter på § 38
Rigsrevisionen påpeger, at der er en række væsentlige fejl i statusposterne, hvil-
ket resulterer i, at status samlet set er 26 mia. kr. for høj.
Side 1 / 4
Statsrevisorerne beretning SB22/2011 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 22. januar 2013
Ingen af de konstaterede fejl har medført fejl på indtægter og udgifter i statsregn-
skabets § 38. Staten har dermed ikke lidt tab som følge af fejlene.
Skatteministeriet har rettet samtlige statusfejl i regnskabsåret 2012 og der er i
2012 sket en gennemgang af samtlige balancekonti i Statsregnskabet hvorved det
er sikret, at der ikke er yderligere konti, som ikke er retvisende.
Ad pkt. 180. Supplerende oplysning om ændret regnskabspraksis på § 38
Rigsrevisionen har konstateret, at Skatteministeriet i regnskabsåret har ændret
den anvendte regnskabspraksis, uden at der blev foretaget en primokorrektion i
egenkapitalen og uden forhåndsgodkendelse fra Moderniseringsstyrelsen, hvilket
var påkrævet.
Skatteministeriet er i dialog med Moderniseringsstyrelsen om sagen og har fokus
på, at ændringer af regnskabspraksis fremadrettet forelægges Moderniseringssty-
relsen til godkendelse.
Den endelige afklaring vedr. behandlingen af tidligere udgiftsførte debitorer er
endnu ikke gennemført, men der arbejdes på at finde en løsning, der tager hensyn
til det nye inddrivelsessystem.
Når der er sket afklaring, vil en eventuel ændring af regnskabspraksis efter aftale
med Moderniseringsstyrelsen blive håndteret som en primokorrektion, og samti-
dig vil Finansudvalget blive forelagt et orienterende aktstykke om sagen.
Ad pkt. 181. Supplerende oplysning om Skatteministeriets fortsatte udfor-
dringer på inddrivelsesområdet
SKAT mærker som inddrivelsesmyndighed fortsat virkningerne af den internati-
onale lavkonjunktur, som påvirker både virksomhedernes og borgernes beta-
lingsevne. På erhvervssiden påvirkes de ikke inddrivelige restancer af restancer,
der er anmeldt i konkursboer, og hvor konkursbehandlingen ofte trækker ud over
flere år og afsluttes med en meget lav dividende til SKAT. Det er restancebeløb,
hvor SKAT i konkursperioden lovmæssigt stort set intet kan gøre for at inddrive.
På personsiden påvirkes de inddrivelige restancer af mange borgere, der er på
offentlig understøttelse eller har en meget lille indkomst i øvrigt. Disse borgere
skylder det offentlige mange penge og SKATs muligheder for at inddrive skyldi-
ge beløb er også her lovmæssigt stærkt begrænset. SKAT kan stort set kun af-
vente, at disse borgere igen får betalingsevne. Alle disse forhold gør, at der er
betydelige krav som i realiteten ikke er inddrivelige eller kun meget vanskeligt
inddrivelige.
Side 2 / 4
Statsrevisorerne beretning SB22/2011 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 22. januar 2013
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med stor alvor på de fortsat sti-
gende offentlige restancer, som er sket både hos borgere og virksomheder. Der-
for er det også på Finansloven 2012 tilført inddrivelsesområdet yderligere res-
sourcer med 110 årsværk, der anvendes til en målrettet indsats mod de områder,
hvor det vurderes, at pengene kan inddrives. Det gælder både i forhold til person-
restancer og restancer, der skyldes af virksomheder. Det helt overordnede mål
for inddrivelsesarbejdet er, at få alle skyldnere
både personer og virksomheder
der har betalingsevne, til at afvikle på deres gæld.
Inddrivelse handler ikke kun om at styrke selve inddrivelsesindsatsen, men i lige
så høj grad om at forebygge, at restancerne opstår. Derfor har SKAT i 2012 og
2013 fokus på, at både personer og virksomheder betaler det de skal, således at
efterbetaling af moms og skatter i videst mulige omfang undgås. Efteropkræv-
ninger øger risikoen for restancer. En sådan målrettet indsats er mulig, hvor
SKAT selv er fordringshaver.
Reduktion af tilgangen af restancer fra eksterne fordringshavere er lige så vigtig.
Som opfølgning på kommuneaftalen for 2013 er der indgået et partnerskab mel-
lem Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening og et antal udvalgte kom-
muner, der frem mod kommuneforhandlingerne for 2014 har fokus på bl.a. opti-
mering af arbejdsprocesser både i opkrævnings- og inddrivelsesfasen.
Der er brug for et bedre inddrivelsessystem for at løse opgaven mere effektivt.
Det var allerede forudsat i forbindelse med samlingen af inddrivelsesopgaven i
SKAT pr. 1. november 2005. Det nye inddrivelsessystem er dog ikke en slags
mirakelkur, der kan vende restanceudviklingen over natten, men det nye system
er en vigtig medvirkende faktor.
Det er klart, at de gentagne forsinkelser af EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem)
har betydet, at de forudsatte effektiviseringer og besparelser ikke tidsmæssigt har
kunnet gennemføres som planlagt. Folketinget og Rigsrevisionen er løbende
orienteret herom
Ad pkt. 182. Opfølgning på værdiansættelse af tilgodehavender på § 38
Rigsrevisionen anfører som opfølgning på notat om revisionen af statsregnskabet
for 2010, at det ville være hensigtsmæssigt, at de regnskabsmæssige regler kunne
ændres således, at Skatteministeriet fremadrettet ville kunne nedskrive tilgode-
havender til den reelle værdi og dermed give er mere retvisende statsregnskab.
Det er Skatteministeriets opfattelse, der deles af Moderniseringsstyrelsen, at
Skatteministeriet allerede med den nuværende praksis følger de nuværende reg-
ler for udgiftsbaseret regnskab også med hensyn til værdiansættelse af tilgodeha-
vender.
Side 3 / 4
Statsrevisorerne beretning SB22/2011 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 22. januar 2013
Skatteministeriet har sammen med Moderniseringsstyrelsen indledt en afklaring
af spørgsmålet om en mere hensigtsmæssig udformning af regelsættet vedr. vær-
diansættelse af tilgodehavender.
Kopi af ovenstående redegørelse fremsendes samtidig til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Holger K. Nielsen
Side 4 / 4