MINISTEREN
Statsrevisorerne
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 2
1240 København K
Dato
J. nr.
. januar 2013
2011-3180
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af
beretning nr. 22/2011 om revisionen af statsregnskabet for 2011
Statsrevisorerne har fremsendt ovennævnte beretning og har bedt om en
redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet
anledning til.
Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen har vurderet, at
Transportministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte
dispositioner. Jeg tager de fremsatte bemærkninger i beretningen til
efterretning.
Jeg konstaterer, at Rigsrevisionen finder, at Banedanmarks regnskab er rigtigt,
men at den økonomiske forvaltning på visse områder kan forbedres.
Banedanmark oplyser i denne sammenhæng, at interne forretningsgange
sikrer, at Produktions regnskaber indmeldt i SKS siden efteråret 2011 har været
retvisende. Ligeledes oplyses, at optagelsen af kombiterminalerne i
Banedanmarks infrastrukturbalance vil ske i årsregnskabet for 2012.
For så vidt angår Metroselskabet, har ministeriet tidligere oplyst, at det
forventes, at Metroselskabets gæld er tilbagebetalt i 2064, idet den forlængelse
af tilbagebetalingstiden, der er forårsaget af ekstraudgifter som følge af
COMET-sagen, delvis er blevet imødegået af en øget renteafdækning.
Efterfølgende har Metroselskabet undersøgt konsekvenserne ved at sætte den
variable rente i selskabets langtidsbudget ned. Den variable realrentesats
anvendes i langtidsbudgettet til at beregne selskabet renteudgifter for den del
af gælden, hvor der ikke er indgået aftaler om renteafdækning. Selskabet har
hidtil opereret i sit langtidsbudget med en realrente på 4 %. Henset til det lave
renteniveau har interessenterne anbefalet Metroselskabet, at realrenten i
Metroselskabets langtidsbudget nedsættes fra 4 % til 3,5 % i perioden fra 2013
til 2059, hvor selskabets gæld forventes at være tilbagebetalt. Det er
interessenternes vurdering, at realrenten dermed giver et mere retvisende
billede af projektets omkostninger.
Med disse to tiltag har Metroselskabet dermed håndteret ekstraudgiften som
følge af COMET-sagen inden for selskabets økonomiske rammer, således at