Beskæftigelsesudvalget 2011-12
SB 22 20
Offentligt
1210972_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
FORSVARSMINISTEREN
21. januar 2013
MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING 22/2011 OM STATSREGNSKABET FOR 2011
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning 22/2011 om revisionen af statsregnskabet
for 2011. Redegørelsen omhandler de foranstaltninger og overvejelser, beretningen har givet
anledning til på Forsvarsministeriets område. Redegørelsen er samtidig sendt til rigsrevisor.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionens samlet set vurderer, at Forsvarsministeriets
regnskab er rigtigt, og at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på Forsvarsministeriets
område.
Forholdene omkring Forsvarsministeriets departements tilsyn og kontrol med Forsvarskomman-
doen samt forholdene omkring Forsvarskommandoens økonomistyring stammer fra Rigsrevisio-
nens beretning 8/2010 om forsvarets økonomistyring. Som jeg også har beskrevet i min redegø-
relse til denne beretning, er der er indført en række tiltag, som skal imødekomme kritikken. De
nedenstående bemærkninger om de to supplerende oplysninger skal således ses i forlængelse
heraf.
Supplerende oplysning om departementets tilsyn og kontrol med Forsvarskomman-
doen
I forbindelse med revisionen af regnskabet for 2010 tog Rigsrevisionen i 2011 forbehold for For-
svarsministeriets departements tilsyn og kontrol med Forsvarskommandoen, og har ved revisio-
nen af regnskabet for 2011 ændret dette til en supplerende oplysning. Rigsrevisionen anfører i
beretningen, at departementet blandt andet har indført en ny tilsynsstrategi og koncept for le-
delsesrapportering, men at effekten af disse tiltag endnu ikke er dokumenteret.
Jeg tager dette til efterretning og finder det tilfredsstillende, at Rigsrevisionen har ændret forbe-
holdet til en supplerende oplysning, hvilket jeg ser som et udtryk for, at Rigsrevisionen anerken-
der, at Forsvarsministeriets departements tilsyn fortsat styrkes.
Statsrevisorerne beretning SB22/2011 - Bilag 20: Forsvarsministerens redegørelse af 21. januar 2013
Som Rigsrevisionen anfører, har Forsvarsministeriets departement således indført et nyt koncept
for ledelsesrapportering i 2012. Konceptet består af en økonomiopfølgning og af en målopfølg-
ning på udvalgte resultatkrav eller produktions- og aktivitetsnøgletal for de enkelte myndighe-
der. Alle myndigheder på Forsvarsministeriets område, herunder Forsvarskommandoen, begynd-
te i 2012 at levere kvartalsvis målopfølgning til ledelsesinformationen. Dette sikrer en bedre kob-
ling mellem finansielle resultater og aktiviteter i koncernens kvartalsledelsesinformation.
Jeg kan desuden oplyse, at Forsvarsministeriet også generelt har fokus på at sikre koblingen
mellem finansielle resultater og aktiviteter i det løbende arbejde med at optimere økonomisty-
ringen, herunder i forbindelse med departementets kvartalsvise koncernopfølgning og ved udar-
bejdelse af ministerområdets resultatkontrakter samt årsrapporter.
Jeg er i øvrigt tilfreds med, at Rigsrevisionen kan konstatere, at resultatkontrakterne og for-
svarsforliget var sammenhængende i 2011.
I 2011 udarbejdede Forsvarsministeriet et samlet opdateret koncept for tilsyn, der dækkede alle
departementets kontorers tilsyn med koncernen. Forsvarsministeriets samlede tilsynsprocedurer
blev godkendt og trådte i kraft i januar 2012 og var dermed gældende for 2012. Forsvarsmini-
steriets overordnede tilsynskoncept er også sendt til Rigsrevisionen.
Ud over at beskrive departementets samlede tilsynsopgave indeholder konceptet også retnings-
linjer for kontorernes specifikke tilsyn. Det fremgår af konceptet, at hvert kontor årligt skal ud-
arbejde et notat om væsentlighed og risiko og de tilsyn, som kontoret med udgangspunkt heri
vil føre det følgende år. Det fremgår også, at hvert kontor skal etablere faste procedurer for de
enkelte tilsyn samt dokumentere tilsynet, for eksempel med statuslister.
Departementets opdaterede tilsynsprocedurer har som anført været gældende hele 2012 og vil
også være gældende i 2013 og frem. Alle departementets kontorer har således gennemgået
vurderingen af væsentlighed og risiko for 2013 og på den baggrund beskrevet de tilsyn, konto-
rerne vil fokusere på.
Jeg er tilfreds med, at konceptet er udarbejdet og sat i værk, og det er min opfattelse, at kon-
ceptet har ført til et mere systematisk, fintmasket og dokumenteret departementalt tilsyn med
koncernens myndigheder.
Derudover kan jeg oplyse, at Forsvarsministeriets departement har organiseret den interne ko-
ordination i et system, hvor kontorcheferne for relevante kontorer mødes og koordinerer tvær-
gående sager. Det erstatter ikke den løbende og tætte koordinering, der hele tiden har været
mellem kontorerne, men det gør det i større udstrækning muligt også at dokumentere denne
koordinering.
Side 2/3
Statsrevisorerne beretning SB22/2011 - Bilag 20: Forsvarsministerens redegørelse af 21. januar 2013
Supplerende oplysning af Forsvarskommandoens økonomistyring
Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen erklærer regnskabet for 2011 for rigtigt, og at der
er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Forsvars-
kommandoens økonomistyring og noterer mig, at forbeholdet vedrørende Forsvarskommando-
ens økonomistyring fra 2010 er ændret til en supplerende oplysning.
Jeg ser dette som positivt og et udtryk for, at Rigsrevisionen anerkender, at udviklingen af for-
svarets økonomistyring bevæger sig i den rigtige retning. Jeg noterer mig også, at Rigsrevisio-
nen bemærker Forsvarskommandoens store ledelsesmæssige fokus på området.
Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet har fulgt Forsvarskommandoens arbejde med at forbedre
økonomistyringen tæt. Det er min opfattelse, at Forsvarskommandoen arbejder meget intensivt
med udviklingsopgaverne i økonomistyringsstrategien, og at der allerede har været en positiv
udvikling i Forsvarskommandoens økonomistyring. De første resultater af arbejdet har vist sig i
2012, men Forsvarskommandoen forsætter som planlagt det omfattende arbejde med udviklin-
gen af økonomistyringen i 2013.
Jeg kan i øvrigt henvise til Forsvarskommandoens bidrag til denne ministerredegørelse, som er
vedlagt.
Øvrige forhold
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen generelt er tilfreds med udviklingen af forsvarets regnskabs-
processer, men at Rigsrevisionen ikke finder det helt tilfredsstillende, at aflæggelsen af regnska-
bet stadig er afhængigt af et stort antal kompenserende kontroller og efterposteringer. For-
svarskommandoen har fortsat stort fokus på dette område, og Forsvarskommandoen har oplyst,
at det forventes, at antallet af efterposteringer for regnskabsåret 2012 vil være markant lavere
end for regnskabsåret 2011. Forsvarskommandoen bemærker, at efterposteringer ikke forventes
at kunne elimineres fuldstændigt, men at der er fokus på at nedbringe omfanget.
Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at der er fremdrift i forsvarets
håndtering af pensionsforhold for civilansatte. Forsvarskommandoen har oplyst, at indsatsen
med bl.a. retning af tidligere fejl samt uddannelse af HR konsulenter fortsættes for at undgå, at
der igen kan opstå problemer med opgørelse af pensionsancienniteter.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/Mikkel Nielsen Østergaard
Side 3/3