Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 2 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om ulovlig opkrævning

af ejendomsskatter

December

2014

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning nr. 2/2011)

9. december 2014

RN 1411/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskat-

ter, som blev indledt med en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Skatteministeriet har taget en række initiativer

til at løse problemerne med at beregne og opkræve ejendomsskatter korrekt i sager

om fradrag i grundværdien for forbedringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fun-

det en løsning på tilbagebetalingen af de for meget opkrævede ejendomsskatter, li-

gesom ministerierne har taget initiativ til et udvidet samarbejde på området. Rigsre-

visionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at beretningssagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Økonomi- og Indenrigsministeriet og Skatteministeriet har sammen med KL ned-

sat et tværgående udvalg, som løbende overvåger vurderings- og ejendomsskat-

teområdet. Udvalget afholder møder hvert halve år eller efter behov.

Økonomi- og Indenrigsministeriet afdækkede efter beretningens afgivelse yderli-

gere 2 problemer, som vedrørte ejendomsskattelovens § 1, stk. 4 og 6. Ministeri-

et har efterfølgende løst disse problemer og har desuden sørget for, at de berør-

te grundejere får tilbagebetalt de for meget opkrævede ejendomsskatter. Statens

samlede udgifter til kompensation af kommunernes udgifter til tilbagebetaling af

ejendomsskatter kan opgøres til knap 1,2 mia. kr.

SKAT har udarbejdet en model for styring af forandringsprojekter, som blev god-

kendt af SKATs direktion i januar 2014. Med de nye retningslinjer har Skattemini-

steriet fået en skriftlig procedure for at ændre it-systemer og igangsætte nye pro-

jekter.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2011 en beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskat-

ter. Formålet med beretningen var at undersøge årsagerne til, at der var forvaltet i strid med

ejendomsskattelovens bestemmelser, og at vurdere ministeriernes håndtering af sagen. Den

ulovlige opkrævning skyldtes, at et stort antal grundejere ikke havde fået beregnet deres

grundskatteloft korrekt, når de fik forhøjet deres fradrag i grundværdien for forbedringer.

3. Beretningen viste, at den ulovlige praksis opstod, da SKAT i 2005 ændrede det it-system,

som beregner ejendomsskatten. Dermed blev grundlaget for ejendomsskatten beregnet for-

kert i forhold til ejendomsskatteloven. En lovændring i december 2010 lovliggjorde den hid-

tidige praksis.

Som en konsekvens af den ulovlige praksis skulle grundejere ifølge et foreløbigt skøn have

tilbagebetalt ejendomsskatter på i alt 1,2 mia. kr., som kommunerne havde opkrævet i perio-

den 2005-2010.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de kvaliteten af det lovarbejde,

som Skatteministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium havde præste-

ret ved udformningen af teksten i ejendomsskattelovens § 1, stk. 5. Det lovforberedende ar-

bejde burde have sikret, at lovens tekst stemte overens med lovens hensigt om at begræn-

se – ikke nedsætte – stigningen af ejendomsskatten, og burde have omfattet konsekvens-

beregninger.

Statsrevisorerne påtalte, at SKAT – uden at inddrage juridisk ekspertise og uden at involve-

re samarbejdspartnere i Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt i kommuner – besluttede,

at der kun var tale om et it-problem, som skulle løses ved at ændre it-systemet. Statsrevi-

sorerne påtalte desuden, at SKAT ikke havde fulgt hurtigt og grundigt nok op på de advars-

ler fra interne og eksterne parter, som SKAT modtog i perioden 2007-2009, og at SKAT var

alt for lang tid om at stoppe den ulovlige praksis. Endelig påtalte Statsrevisorerne skarpt, at

SKAT først i april 2010 orienterede Skatteministeriet og skatteministeren og først i maj 2010

orienterede Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

5. Da Rigsrevisionen gennemførte sin undersøgelse, havde det daværende Indenrigs- og

Sundhedsministerium det overordnede ansvar for ejendomsskatteloven. Siden oktober 2011

har Økonomi- og Indenrigsministeriet haft det overordnede ansvar for ejendomsskatteloven.

I resten af notatet anvendes betegnelserne økonomi- og indenrigsministeren samt Økono-

mi- og Indenrigsministeriet.

6. Som svar på beretningen afgav økonomi- og indenrigsministeren og skatteministeren hver

især en redegørelse til Statsrevisorerne i januar 2012. Heri oplyste ministrene bl.a., at de-

res ministerier havde nedsat et udvalg til at overvåge samspillet mellem vurderings- og ejen-

domsskattesystemerne. Økonomi- og indenrigsministeren oplyste videre, at ministeriet hav-

de afdækket en ny fejl vedrørende beregningen af ejendomsskat i forbindelse med ejendoms-

skattelovens § 1, stk. 6. Endvidere havde ministeriet iværksat en nærmere undersøgelse af

ejendomsskattelovens § 1, stk. 4. Skatteministeren oplyste, at procedurerne omkring it-æn-

dringer skulle strammes op.

7. På baggrund af ministerredegørelserne afgav Rigsrevisionen i januar 2012 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2011.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014



opstarten af det tværgående udvalg med deltagelse af Skatteministeriet, Økonomi- og In-

denrigsministeriet, KL og kommunerne vedrørende overvågning, koordinering og infor-

mationsudveksling på vurderings- og ejendomsskatteområdet

Skatteministeriets udarbejdelse af nye retningslinjer for ændringer af it-systemer

Økonomi- og Indenrigsministeriets løsning af problemerne med en korrekt opkrævning

af ejendomsskat og tilbagebetaling.

8. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen. Hele sagen og dens

dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Ministeriernes initiativer

9. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Økonomi- og Indenrigsministeriets og Skatte-

ministeriets initiativer i forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på mø-

der og brevveksling med ministerierne.

Opstarten af det tværgående udvalg på vurderings- og ejendomsskatteområdet

10. Beretningen viste, at administrationen af vurderingsloven og ejendomsskatteloven in-

volverede både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og kommunerne. Imid-

lertid var der ikke etableret et formaliseret samarbejde mellem parterne. Da administrationen

af lovgivningen på de 2 områder er tæt integreret, fandt Rigsrevisionen, at der burde være

et samarbejde omkring overvågning, koordinering og informationsudveksling.

11. Det fremgik af økonomi- og indenrigsministerens og skatteministerens redegørelser, at

ministerierne havde formaliseret samarbejdet vedrørende administrationen af vurderings- og

ejendomsskattesystemerne ved at nedsætte et tværgående udvalg.

12. I forbindelse med opfølgningen har Rigsrevisionen modtaget kommissoriet for det

tvær-

gående udvalg til overvågning af samspillet mellem vurderings- og ejendomsskattesystemer-

fra oktober 2011. Ifølge kommissoriet skal udvalget bidrage til at sikre, at snitfladerne mel-

lem vurderings- og ejendomsskattesystemerne fungerer og forvaltes i henhold til lovgivnin-

gen på de 2 områder. Udvalget, som består af repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet, Skatteministeriet og kommunerne/KL, skal overvåge og rapportere om udviklings-

initiativer og it-systemer, der berører begge områder. Afrapportering til ministeriernes og KL’s

direktion skal ske, hvis ét eller flere udvalgsmedlemmer finder det nødvendigt. Løbende ad-

varsler (early warnings) om problemer vedrørende udvalgets område skal sendes til forman-

den. Formandskabet for udvalget varetages på skift af ministerierne. Udvalget skal som mi-

nimum mødes én gang hvert halve år, og formandskabet kan efter behov indkalde til ekstra-

ordinære møder.

13. Rigsrevisionens gennemgang af referater fra udvalgets møder har vist, at udvalget bl.a.

har drøftet 3 ændringslove vedrørende den kommunale ejendomsskattelov (L 65, L 187 og

L 198) og har behandlet den praktiske håndtering af tilbagebetalingen af den for meget op-

krævede ejendomsskat. Det fremgår desuden, at udvalget har drøftet snitfladerne mellem

kommunerne og SKAT i den daglige drift af vurderings- og ejendomsskatteområdet, herun-

der behovet for at revidere SKATs og kommunernes samarbejdsaftale vedrørende vurde-

ringsområdet, der stammer fra 2002. Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at udval-

get har vist sig at være et nyttigt forum til at drøfte og koordinere praktiske udfordringer ved-

rørende administrationen af ejendomsskatteområdet, fx i forhold til, hvornår kommuner skal

videresende borgerhenvendelser til SKAT, og hvordan SKAT skal håndtere sådanne hen-

vendelser. Der har ifølge ministerierne ikke været fremsendt early warnings siden udvalgets

opstart.

14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne har nedsat et tværgående ud-

valg, så den løbende overvågning, koordinering og informationsudveksling på området kan

forbedres. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

Økonomi- og Indenrigsministeriets løsning af problemerne med en korrekt opkræv-

ning af ejendomsskat og tilbagebetaling

15. Beretningen viste, at den ændrede praksis fra 2005 vedrørende ejendomsskattelovens

§ 1, stk. 5, ikke var i overensstemmelse med loven. En lovændring i december 2010 lovlig-

gjorde praksis.

Beretningen viste videre, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i foråret 2011 havde bedt Kam-

meradvokaten om at redegøre for, om ejendomsskattelovens § 1, stk. 4 og 6, også var for-

muleret i strid med hensigten med loven. Kammeradvokaten konkluderede i april 2011, at

hverken en korrekt anvendelse af ejendomsskattelovens § 1, stk. 4 eller 6, indebar, at grund-

skatteloftet blev lavere, end formålet med loven berettigede til. Derfor var der efter Kammer-

advokatens opfattelse ikke behov for at ændre ejendomsskattelovens § 1, stk. 4 eller 6. Kam-

meradvokaten bemærkede, at oplysninger i en konkret sag tydede på, at bestemmelsen ik-

ke i praksis blev anvendt i overensstemmelse med ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, men

at Kammeradvokaten ikke kunne konkludere, om det generelt var tilfældet. Ministeriet fandt

i maj 2011, at praksis vedrørende ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, ikke var i overensstem-

melse med loven. Ministeriet tilkendegav i forbindelse med beretningen i september 2011, at

der i praksis ikke var problemer med ejendomsskattelovens § 1, stk. 6.

16. Som nævnt påtalte Statsrevisorerne i deres behandling af beretningen, at SKAT havde

været for lang tid om at stoppe den ulovlige praksis. Statsrevisorerne påtalte desuden skarpt,

at SKAT først i april 2010 orienterede Skatteministeriet og skatteministeren og derefter i maj

2010 Økonomi- og Indenrigsministeriet om den ulovlige praksis.

17. Økonomi- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at der ef-

ter afgivelsen af beretningen var blevet rejst fornyet tvivl i offentligheden om, hvorvidt der

skete en korrekt beregning af skatten i sager, hvor der skete ændringer i fritagelser efter ejen-

domsskattelovens § 1, stk. 6. Efter fornyede undersøgelser blev det klarlagt, at der også var

fejl i it-systemets skatteberegninger vedrørende disse sager. Konsekvensen heraf var iføl-

ge ministeren, at der skulle ske tilbagebetaling i yderligere et antal sager i et dengang ukendt

omfang, og at der var behov for at tilrette det it-system, som beregner ejendomsskatten.

Ministeren oplyste endvidere, at der var gennemført en ændring af it-systemet for at sikre, at

skatten blev beregnet i overensstemmelse med ejendomsskattelovens § 1, stk. 4. Økonomi-

og Indenrigsministeriet havde fået oplysninger om, at en række ejendomme fik beregnet en

meget lav eller slet ingen ejendomsskat for 2012 efter den gennemførte ændring af it-syste-

met. Det gav ministeriet anledning til at iværksætte en nærmere undersøgelse. Endelig op-

lyste ministeren, at tilbagebetalingerne var sat i værk.

I forlængelse af ministerredegørelsen fandt Statsrevisorerne det særdeles utilfredsstillende,

at der siden afgivelsen af beretningen var konstateret yderligere fejl i administrationen af

ejendomsskatteloven. Statsrevisorerne ville derfor nøje følge, hvordan økonomi- og inden-

rigsministeren hurtigt fandt en holdbar løsning på de konstaterede problemer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets løsning af problemerne vedrørende § 1, stk. 4 og 6, i ejen-

domsskatteloven

18. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med opfølgningen oplyst, at en grund-

læggende fejl vedrørende forvaltningen af

ejendomsskattelovens § 1, stk. 6,

bestod i, at it-

systemet i forbindelse med bortfald af en fritagelse for ejendomsskat anvendte året før som

basisår for beregningen af skatteloftet. Imidlertid foreskriver loven, at det år, som ville have

dannet basisår, skal anvendes, hvis ejendommen ikke havde været fritaget for ejendomsskat

(typisk 2001).

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

Konsekvensen af fejlen var, at der skulle ske yderligere tilbagebetalinger, og at der var be-

hov for at tilrette det it-system, som beregner ejendomsskatten. Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet har på baggrund af en opgørelse medio august 2012 oplyst, at fejlen omfattede 4.148

ejendomme, hvis ejere skulle have tilbagebetalt i alt ca. 57 mio. kr. Ministeriet har oplyst, at

ejendomsskattesystemet er blevet rettet, og ministeriet har ikke fået flere henvendelser om

fejl i beregningen af ejendomsskatter efter ejendomsskattelovens § 1, stk. 6.

19. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med opfølgningen oplyst, at ministeri-

ets oprindelige løsning på problemet vedrørende

ejendomsskattelovens § 1, stk. 4,

viste sig

at skabe nye problemer, da nogle grundejere kom til at betale en meget lav eller slet ingen

ejendomsskat. I forbindelse med skatteopkrævningen for 2012 blev det afdækket, at bestem-

melsen rummede en uhensigtsmæssig beregningsregel af grundskatteloftet. Ifølge bestem-

melsen skulle der ske en omberegning af skatteloftet og eventuelle fradrag for forbedringer

opgjort i det aktuelle års prisniveau, som skulle føres tilbage og fratrækkes den af SKAT an-

satte grundværdi i basisåret, der var opgjort i basisårets prisniveau. Det betød, at der i den

ansatte grundværdi i basisåret skulle fratrækkes et fradrag, som var opgjort i et senere års

højere prisniveau. Resultatet blev, at ca. 3.000 grundejere ikke skulle betale ejendomsskat,

mens andre grundejere fik en utilsigtet lav skat.

Løsningen indebar, at den fradragsret, der var forudsat i ejendomsskattelovens dagælden-

de § 1, stk. 4, blev afskaffet. Ifølge ministeriet indebar løsningen alt andet lige en viderefø-

relse af den beskatning, som kommunerne i praksis havde foretaget til og med 2011. For-

slag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (L 187) blev fremsat den 10. maj

2012 og blev vedtaget af Folketinget den 13. juni 2012 med virkning fra den 1. januar 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med opfølgningen oplyst, at det kommu-

nale ejendomsskattesystem er blevet tilpasset den nye lovgivning. Ministeriet har herefter ik-

ke fået henvendelser om fejl i beregningen af ejendomsskatter efter ejendomsskattelovens

§ 1, stk. 4.

Tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat

20. Beretningen viste, at kommunerne ud fra et foreløbigt skøn skulle betale ca. 1,2 mia. kr.

tilbage til de berørte grundejere som følge af den ændrede praksis. Med Akt 154 23/6 2011

tiltrådte Finansudvalget, at staten refunderede kommunernes faktiske tilbagebetalinger af

uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter, som foreløbigt blev opgjort til 518 mio. kr. Der blev

afsat 600 mio. kr. på forslag til finanslov for 2012, og økonomi- og indenrigsministeren blev

i en tekstanmærkning bemyndiget til at refundere kommunernes tilbagebetalinger. Det frem-

gik af beretningen, at tilbagebetalingen forventedes at påbegynde ultimo oktober 2011.

Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at sagen først var afsluttet, når det var endeligt

afdækket, hvem den ulovlige administration var gået ud over, og når pengene var blevet til-

bagebetalt til de berørte grundejere.

21. Økonomi- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at tilba-

gebetalingerne var sat i værk, men at der ville være yderligere tilbagebetalinger, indtil SKAT

fik afgjort de uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer.

22. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at mi-

nisteriet i 2011 refunderede 524,7 mio. kr. til kommunerne for deres udgifter til tilbagebeta-

ling af ejendomskatter. Ministeriet har endvidere oplyst, at den hidtidige refusionsordning

blev ændret til en tilskudsordning med virkning fra 2012. Tilskudsordningen blev tiltrådt af

Finansudvalget med Akt 44 13/12 2012.

Omlægningen til en tilskudsordning betød ifølge ministeriet, at der var fundet en administra-

tiv enkel løsning. Endvidere behøvede ministeriet ikke længere at følge SKATs afvikling af

uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer.

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

Med aktstykket blev tilskuddet fastsat til en samlet ramme på 650 mio. kr. for perioden 2012-

2014. Tilskuddet kan ikke overstige kommunernes faktisk afholdte udgifter til tilbagebeta-

ling af ejendomsskat i samme periode. Tilskuddet ydes til de enkelte kommuner og regule-

res på baggrund af kommunernes bogførte udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskat. Som

led heri er der fastsat krav om, at kommunerne skal indsende en revisorerklæring vedrøren-

de de bogførte udgifter.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det på baggrund af kommunernes regnska-

ber for 2012 og 2013 kan opgøres, at den samlede ramme på 650 mio. kr. for perioden 2012-

2014 vil blive udnyttet. Statens udgift til kompensation af kommunernes udgifter til tilbage-

betaling af den for meget opkrævede ejendomsskat kan samlet opgøres til 1.174,7 mio. kr.,

inkl. de 524,7 mio. kr. for 2011. Beløbet dækker tilbagebetaling vedrørende ejendomsskat-

telovens § 1, stk. 4, 5 og 6.

23. Rigsrevisionen kan konstatere, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har afdækket og ret-

tet op på 2 fejl vedrørende ejendomsskattelovens § 1, stk. 4 og 6. Begge fejl medførte yderli-

gere tilbagebetalinger til grundejere. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har modtaget

yderligere henvendelser vedrørende de 2 bestemmelser, efter at fejlene blev konstateret og

rettet. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer dermed, at denne del af be-

retningssagen kan afsluttes.

Skatteministeriets nye retningslinjer for ændringer af it-systemer

24. SKAT ændrede i 2005 det it-system, der beregner ejendomsskatten, og SKAT ændre-

de dermed praksis for, hvordan grundskatteloftet skulle beregnes. SKAT ændrede systemet,

uden at beslutningen for ændringen blev vurderet nærmere eller efterprøvet og godkendt af

andre end beslutningstagerne selv. Den ændrede praksis viste sig at være i strid med ejen-

domsskatteloven. Beretningen viste, at Skatteministeriet og SKAT ikke havde en skriftlig pro-

cedure for ændringer af Skatteministeriets og SKATs it-systemer.

Statsrevisorerne påtalte, at SKAT i 2005 besluttede, at der alene var tale om et it-problem,

som skulle løses ved at ændre it-systemet, uden at inddrage juridisk ekspertise og uden at

involvere Økonomi- og Indenrigsministeriet og kommunerne.

25. Skatteministeren oplyste i januar 2012 i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at Skattemi-

nisteriet ville stramme op på rolle- og ansvarsfordelingen, herunder afklare, på hvilket ledel-

sesniveau der skulle ske godkendelser i forbindelse med at gennemføre systemændringer.

Ministeriet havde til det formål nedsat en arbejdsgruppe, der skulle afdække de forretnings-

mæssige, juridiske og it-mæssige aspekter i systemændringerne. Ministeriet ville således ud-

arbejde og udmelde generelle retningslinjer for, hvornår en systemændring krævede ledel-

sesmæssig godkendelse. Dette arbejde forventede ministeren ville være afsluttet inden ud-

gangen af 1. kvartal 2012.

26. SKAT har i forbindelse med denne opfølgning sendt Rigsrevisionen sin nye model for for-

andringsstyring – ”Model til styring af forandringsprojekter” af 31. januar 2014. SKAT har op-

lyst, at modellen er godkendt af SKATs direktion den 8. januar 2014. Modellen er indarbej-

det i styringsprocesserne i 1. halvår 2014, og der er i foråret 2014 gennemført træningsfor-

løb i brugen af modellen. SKAT har endvidere oplyst, at modellen er kommet i drift i 2. halv-

år 2014. Modellen omfatter ifølge SKAT ændringer i eksisterende it-systemer, igangsætning

af nye it-projekter, organisationsændringer mv.

27. Rigsrevisionens gennemgang af modellen tager afsæt i beretningens problemstillinger

om rolle- og ansvarsfordeling, inddragelse af juridisk ekspertise og involvering af departe-

mentet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2011 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 9. december 2014

I forhold til

rolle-

og ansvarsfordelingen fremgår det af modellen, at SKATs direktion har det

øverste ansvar for at igangsætte, udskyde og stoppe forandringsprojekter i SKAT. SKATs di-

rektion mødes kvartalsvist for at drøfte SKATs projektportefølje. I beslutningsprocessen ta-

ger direktionen stilling til konsekvenserne af den enkelte indstilling eller den samlede pulje af

indstillinger. Indstillingerne beskriver konsekvenserne for SKATs samlede portefølje samt

drifts- og økonomistyring.

SKAT har oplyst, at modellen tager højde for, at forholdsvis små ændringer i et it-system kan

have store konsekvenser. Det er den relevante direktørs ansvar at følge vigtige it-projekter

nøje – uanset budgettet for projektet – og om nødvendigt rapportere til direktionen.

SKAT har endvidere oplyst, at en ændring som den i 2005 under den nye model ville skulle

godkendes af direktøren/underdirektøren for det pågældende fagområde. SKAT har endvi-

dere oplyst, at der efter de nye retningslinjer ville være tale om, at SKATs samlede gennem-

førelse af lovændringen om skattestop på ejendomsskatteområdet ville blive betragtet som

et lovprojekt, der ville være en del af den portefølje, som direktionen kvartalsvist skulle følge

op på, hvis der skete større ændringer i forhold til projektplanen.

I forhold til at

inddrage juridisk ekspertise

har SKAT oplyst, at det er den enkelte forretnings-

direktørs ansvar at sørge for den faglige afklaring, herunder om nødvendigt at inddrage ju-

ridisk ekspertise. Eftersom forretningsdirektøren har ansvaret for den faglige afklaring, går

Rigsrevisionen ud fra, at der heri også ligger, at forretningsdirektøren forud for sin godken-

delse af en valgt løsning sikrer sig, at løsningen understøtter en korrekt anvendelse af gæl-

dende regler. Dette for at sikre, at en fejl som den i 2005 ikke kan gentage sig.

I forhold til at

involvere departementet

har SKAT oplyst, at SKAT kvartalsvist redegør for pro-

jektportefølje og for forventede kommende initiativer over for departementet. Det sker for at

få tværgående drøftelser, herunder strategiske vurderinger af projekter og initiativer.

28. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT nu har udarbejdet skriftlige retnings-

linjer for at ændre it-systemer og igangsætte nye projekter, og at ansvaret hermed er place-

ret. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

III.

Afslutning

29. Rigsrevisionen finder samlet Økonomi- og Indenrigsministeriets og Skatteministeriets ini-

tiativer tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer hermed, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm