Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
EB 2010 2
Offentligt

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2010

I Folketingsåret 2010-11 afgav Statsrevisorerne 16 beretninger, som vedrørte beretningsåret

2010:

Beretning 1/2010

om effekten af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Beretning 2/2010

om sygehusenes økonomi 2009

Beretning 3/2010

om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer - afsluttet

Beretning 4/2010

om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Beretning 5/2010

om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

Beretning 6/2010

om ministres og kommissionsmedlemmers rejser - afsluttet

Beretning 7/2010

om satsningen på ph.d.-uddannelser

Beretning 8/2010

om forsvarets økonomistyring

Beretning 9/2010

om rejsekortprojektet

Beretning 10/2010

om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til

kriminalitet

Beretning 11/2010 om DRG-systemet

Beretning 12/2010

om Kystbanen

Beretning 13/2010

om SKATs indsatsstrategi (II)

Beretning 14/2010

om statens overførsler til kommuner og regioner i 2010 - afsluttet

Beretning 15/2010

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 - afsluttet

Beretning 16/2010

om revisionen af statsregnskabet for 2010 - afsluttet

Det fremgår af ovenstående, at 5 ud af 16

beretninger vedrørende beretningsåret 2010

er afsluttet i Endelig betænkning 2010. 3 af

de afsluttede beretninger indeholder dog

sager, som vil blive fulgt i de årligt tilbageven-

dende beretninger, jf. beretning 14-16/2010.

Sager i Endelig betænkning 2010 som

Statsrevisorerne gør Folketinget opmærk-

som på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve følgende sager pga. deres kritiske

og/ eller principielle karakter:

Beretning 1/2010 om effekten af aktive-

ring af ikke-markedsparate kontanthjælps-

modtagere

adskilte sig fra tidligere effekt-

beretninger, fordi Rigsrevisionen havde

samarbejdet med en uafhængig forsknings-

institution (AKF) om undersøgelsen. Statsrevi-

sorerne fandt, at der var tale om en meget

interessant undersøgelse, hvis konklusioner

var beklagelige, men velunderbyggede.

Beskæftigelsesministeriet blev derfor

kritiseret for ikke at have dokumenteret, at

aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate

virkede efter hensigten. Beskæftigelsesmini-

sterens svar til Endelig betænkning anfæg-

tede undersøgelsens klare indikation af

manglende effekt og satte spørgsmålstegn

ved undersøgelsen – til trods for at Beskæfti-

gelsesministeriet tidligere havde vurderet, at

metoden var solid.

Statsrevisorerne fandt, at der ikke var

grundlag for at betvivle beretningens meget

klare konklusion om, at der ikke har været

effekt af aktiveringsindsatsen i det tidsrum

og for den gruppe af kontanthjælpsmodta-

gere, som effektundersøgelsen omfatter.

Statsrevisorerne anbefalede derfor beskæfti-

gelsesministeren, at beretningens konklusion

blev anvendt fremadrettet i arbejdet med at

gøre aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedspa-

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

rate kontanthjælpsmodtagere mere målret-

tet og med større effekt.

Beretning 8/2010 om forsvarets økonomi-

styring

var bl.a. en opfølgning på beretning

3/2005 om forsvarets anskaffelse og ibrug-

tagning af it-systemet De Mars. Forsvarets

økonomistyring har i en længere årrække

været præget af væsentlige mangler og

udfordringer i forhold til styring af aktiviteter,

ressourcer og omkostninger. Den nye beret-

ning om forsvarets økonomistyring viste, at

der fortsat var store mangler i forsvarets

økonomistyring. Derfor påtalte Statsreviso-

rerne, at Forsvarsministeriets departement

ikke havde udfyldt sin rolle som overordnet

ansvarlig for kvalitetssikring og kontrol i

forhold forsvarets økonomiske styring.

Statsrevisorerne gjorde samtidig Folketinget

opmærksom på, at forsvarets problemer med

økonomistyringen var så væsentlige, at det

kunne svække grundlaget for Folketingets

prioriteringer og beslutninger om opgaver,

aktiviteter og resurser i forsvaret.

Forsvarsministeren har taget langt de fleste

af beretningens konklusioner og anbefalinger

til efterretning. Ministeren har igangsat en

række opfølgende initiativer, som det vil tage

en længere årrække at gennemføre. Statsre-

visorerne vil nøje følge arbejdet med at styrke

forsvarets økonomistyring.

Beretning 10/2010 om Kriminalforsorgens

initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

belyste et område,

som var væsentligt både samfundsmæssigt

og økonomisk. Beretningen fulgte bl.a. op på

2 væsentlige forhold fra beretning nr. 9/2003

om Justitsministeriets økonomistyring: dels

anvendelsen af handleplaner og dels Kriminal-

forsorgens vurdering af, om initiativer til

forebyggelse af dømtes tilbagefald til

kriminalitet har effekt.

Justitsministeren har erklæret sig enig i

behovet for at styrke den forebyggende

indsats. Det fremgår af ministerens redegø-

relse til beretningen, at der er taget en lang

række initiativer til at forbedre og målrette

handleplanarbejdet i Kriminalforsorgens

institutioner og i forhold til kommunerne.

Statsrevisorerne skal imidlertid pege på, at

det siden straffuldbyrdelseslovens ikrafttræ-

den den 1. juni 2001 har været obligatorisk

for Kriminalforsorgens institutioner at

udarbejde handleplaner for størstedelen af

klienter og indsatte - og at det ikke har været

muligt at afslutte den næsten 8 år gamle

beretning med et tilfredsstillende resultat.

Statsrevisorerne vil derfor nøje følge resulta-

terne af Kriminalforsorgens øgede fokus på

løbende evaluering af den forebyggende

indsat.

Beretning 12/2010 om Kystbanen

viste, at

formålet med udbuddet af togtrafikken på

Kystbanen langt fra var blevet indfriet.

Togenes rettidighed på Kystbanen var langt

fra målet, og de økonomiske resultater så

negative, at DSBFirst trak sig som operatør i

Sverige fra december 2011. Der var bl.a.

væsentlige meromkostninger til personale og

til vedligeholdelse af tog og dertil kom, at

økonomistyringen i DSBFirst var yderst

mangelfuld. Endvidere var DSBFirst blevet

begunstiget i sin samhandel med DSB, hvilket

medførte, at revisionen tog forbehold for

DSB’s regnskab. Spørgsmålet var, om DSB’s

samhandel og mellemregning med DSBFirst

levede op til de særlige krav, der stilles til

DSB’s konkurrenceudsatte aktiviteter. DSB

valgte at genåbne sit regnskab for 2010, så

det tog højde for eventuelle tab på DSBFirsts

trafikkontrakter og for eventuelle tilbagebe-

talingskrav i forbindelse med statsstøtte. DSB

nedjusterede sit årsresultat med 725 mio. kr.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve udviklingen i flere beretningssager,

som er afgivet tidligere år.

Statsrevisorerne har i år afsluttet beretning

15/2008 om pris, kvalitet og adgang til

behandling på private sygehuse.

Det var ved

fremsættelse af lovforslag om indførelse af

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sund-

hedsforsikringer oplyst, at forslaget ville

betyde kortere ventetider i det offentlige

sundhedsvæsen og dermed være til gavn for

alle grupper i samfundet. I forbindelse med

opfølgningen på sagen i Endelig betænkning

2008 og 2009 erkendte Sundhedsministeriet

imidlertid, at man til trods for forsøg på at

analysere sammenhængene ikke kunne kon-

kludere noget om ventetiderne. På ministeri-

ets foranledning gennemførte Syddansk

Universitet imidlertid en forskningsbaseret

undersøgelse. På den baggrund har Statsrevi-

sorerne nu afsluttet sagen, da det ikke har

været muligt direkte at teste, i hvilken grad

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har

haft en positiv effekt på ventetiderne i det

offentlige sygehusvæsen. Sagen viser, at

ministerierne bør være forholdsvis præcise i

oplysningerne over for Folketinget, når man

med ny lovgivning forventer en given effekt.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Statsrevisorerne bemærker, at ministerierne

generelt bør kunne sandsynliggøre de forven-

tede effekter og årsags-virkningssammen-

hænge af ny lovgivning.

Statsrevisorerne behandlede i august 2011

den fortsatte sag vedr.

beretning 16/2008

om politireformen. Skønt Rigspolitiet og

Justitsministeriet de seneste år har arbejdet

intenst med at etablere økonomistyring og

mål- og resultatstyring i politiet, er der fortsat

grund til alvorlig bekymring for resultatet af

anstrengelserne, og det har ikke været muligt

at afslutte sagen.

Desværre har der i en lang årrække været

begrænset fremdrift på området. Statsreviso-

rerne påtalte allerede i april 2004, at justits-

ministeren ikke for længst havde gennemført

en effektiv økonomistyring. Det skete i stats-

revisorbemærkningen til

beretning 9/2003

om Justitsministeriets økonomistyring,

men

også på baggrund af tidligere sager. I minister-

svaret til beretning 9/2003 mente Justitsmi-

nisteriet, at Rigsrevisionen ikke i tilstrækkeligt

omfang havde taget højde for, at der i

november 2003 var indgået en ny flerårsaf-

tale for politiet 2004-2006. Af flerårsaftalen

fremgik bl.a., at politiets styring skulle moder-

niseres, og at politiet fremover skulle måles

på resultater og på effekten af indsatsen.

Justitsministeriet diskuterede i samme

ministersvar Rigsrevisionens beretning og

påpegede fx, ”at der i faglitteraturen om

økonomistyring og organisationsteori findes

flere forskellige tilgange til, hvorledes den

interne styring i en organisation bør tilrette-

lægges”. Statsrevisorerne afsluttede den

nævnte beretning 9/2003 i januar 2011

under henvisning til, at der havde været en

positiv udvikling mht. Kriminalforsorgens

økonomiske og faglige styring, mens den

fortsatte opfølgning vedrørende politiet ville

ske i forbindelse med

beretning 16/2008 om

politireformen.

Denne beretning blev afgivet

til

Endelig betænkning 2010

i august 2011

med følgende statsrevisorbemærkning, som

Statsrevisorerne ønsker at gøre Folketinget

opmærksom på:

Statsrevisorerne finder, at der er grund til

bekymring, når det er rigsrevisors opfat-

telse, at politiet fortsat er på et indledende

stadie i forhold til økonomistyring og mål-

og resultatstyring.

Statsrevisorerne konstaterer, at politiet har

en udfordrende opgave, som kræver stram

styring, før den fulde gevinst af politirefor-

men kan høstes.

Statsrevisorernes bekymring er ikke blevet

mindre efter, at det i begyndelsen af februar

2012 kom frem, at regeringen har besluttet at

stoppe udviklingen af politiets sagsbehand-

lingssystem, POLSAG. Systemet har været

undervejs siden 2003, men en ekstern under-

søgelse har nu vist, at POLSAG næppe vil kunne

virke i praksis til trods for, at der er anvendt

omkring 500 mio. kr. på udviklingen af systemet.

Statsrevisorerne har afsluttet 2 ældre

beretninger i Endelig betænkning 2010, men

ikke fordi revisionssagerne har fundet en

tilfredsstillende afslutning, men fordi Rigsrevi-

sionen har fundet det nødvendigt at genop-

tage nogle uløste problemstillinger i nye

beretninger. Det drejer sig om uafsluttede

forhold fra

beretning nr. 9/2003 om Justits-

ministeriets økonomistyring,

der blev taget

op i

beretning 10/2010 om Kriminalforsor-

gens initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

og om uafsluttede

forhold fra

beretning 3/2005 om forsvarets

anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet

De Mars,

der blev taget op igen i

beretning

8/2010 om forsvarets økonomistyring.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende,

at det har været nødvendigt at genoptage

undersøgelsen af forhold, som ikke har

kunnet afsluttes i de oprindelige beretninger

– til trods for, at det er henholdsvis 8 og 6 år

siden, beretningerne blev afgivet til Folketin-

get. De to nye beretninger er derfor blandt de

beretninger, som Statsrevisorerne har valgt at

gøre Folketinget opmærksom på i ovenstå-

ende gennemgang af beretninger afgivet

vedrørende 2010.

Statsrevisorerne kan imidlertid også pege på

3 beretninger, som er afsluttet på tilfredsstil-

lende vis, skønt de er af ældre dato. Det drejer

sig om beretningerne:

• 8/2004 om Helsinki-konventionens

bestemmelser om forurening af havmiljøet

• 10/2005 om Udlændingestyrelsens

tildeling af studie- og erhvervsopholdstil-

ladelser samt forretningsvisa

• 12/2006 om tilsynet med luftfarten.

Både disse sager og genoptagelsen af sager

fra ældre beretninger demonstrerer, at det

kan tage lang tid at gennemføre en tilfreds-

stillende opfølgning på beretningerne.

Sagerne demonstrerer endvidere en af

styrkerne ved det danske revisionssystem:

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne afslutter

først en revisionssag, når den har fundet en

tilfredsstillede løsning.