Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 16 12
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet for Børn og
Undervisning
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Statsrevisorerne har ved deres behandling af beretning nr. 16/2010 om
revisionen af statsregnskabet for 2010 ikke fundet anledning til at afgive
bemærkninger på § 20. Undervisningsministeriets område.
I Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om § 20. Undervisnings-
ministeriet er den samlede vurdering, at der er en betryggende regn-
skabsaflæggelse på ministerområdet.
Rigsrevisionen har dog fundet enkelte svagheder ved regnskabsaflæggel-
sen, ligesom Rigsrevisionen har fremført forslag til forbedringer på et par
områder.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at det ikke er tilfredsstillende, at der
dels ikke er foretaget afstemninger af lønrelaterede statusposter, dels ikke
i alle situationer har været fulgt op på bemærkningerne i regnskabserklæ-
ringerne fra ØSC.
Jeg kan oplyse, at ministeriet er i tæt dialog med ØSC med henblik på at
få foretaget de nødvendige afstemninger. Det er ministeriets og ØSCs
fælles målsætning, at der ikke fremadrettet skal være åbentstående af-
stemninger ældre end 3 måneder. Ministeriet er endvidere opmærksom
på vigtigheden af at følge op på regnskabserklæringerne fra ØSC.
Med hensyn til anbefalingen af, at der bliver etableret automatiske kon-
troller inden for puljeadministrationssystemet PULS, kan jeg oplyse, at
spørgsmålet om udvikling af automatiske kontroller indgår i den løbende
prioritering af videreudviklingen af puljeadministrationen.
Om erstatningssagen omtalt under revisionen af Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte kan jeg oplyse, at den fortsat ikke er afgjort.
Jeg er enig i Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt, at der i de
statsligt selvejende institutioners arbejde med mål- og resultatstyring op-
stilles målbare succeskriterier og resultatmål.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ministeriets Kvalitets- og Tilsynssty-
relse pr.1. januar 2012 har udsendt nye retningslinjer for brugen af resul-