Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 16 10
Offentligt

Skatteministeren

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Telefon 3392 3392

Fax 3314 9105

CVR-nr. 19552101

EAN-nr. 5798000033788

www.skm.dk

J.nr. 2011-038-0090

25. januar 2012

Statsrevisorernes sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Skatteministerens redegørelse om beretning nr. 16/210 om revision af

statsregnskabet for 2010

Statsrevisorerne har ved brev af 24. november 2011 sendt mig beretning

nr. 16/2010 om revisionen af statsregnskabet for 2010 og anmodet mig om

at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver

anledning til. Min redegørelse er samtidigt sendt i kopi til Rigsrevisor.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne ligesom Rigsrevisionen og sætte-

rigsrevisor har konkluderet, at Skatteministeriets regnskab for statsregn-

skabets § 9 og Skatter og afgifter for statsregnskabets § 38 for 2010 samlet

set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en

betryggende regnskabsforvaltning inden for mit ressortområde.

Rigsrevisionen har endvidere vurderet, at der er etableret forretningsgange

og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.

Ad den supplerende oplysning vedrørende inddrivelse af restancer,

beretningens punkt 93-95

Jeg er som ny skatteminister orienteret om, at SKATs systemmodernise-

ring endnu ikke er fuldført, og at den er meget forsinket i forhold til den

oprindelige plan. Flere effektiviseringer af administrative forenklinger er

afhængige af de nye systemer og kan først gennemføres, når de nye it-

systemer er klar. Det nye inddrivelsessystem, EFI, er en integreret del af

systemmoderniseringen, hvilket er årsagen til, at SKAT endnu ikke har

kunnet gennemføre en række effektiviseringer og forenklinger på inddri-

velsesområdet.

Jeg har den 22. december 2011 orienteret Finansudvalget om, at SKATs

systemmodernisering, Fase 2, er yderligere forsinket på grund af manglen-

de leverancer fra en it-leverandør. Da EFI er en del af Fase 2, får det den

afledte effekt, at implementeringen af EFI udskydes fra marts 2012 til et

endnu ikke fastsat tidspunkt, dog tidligst primo 2013. Så tidligt som muligt

i første kvartal 2012 forelægger jeg et nyt aktstykke for Finansudvalget, da

forsinkelsen har væsentlig betydning for den tidligere tiltrådte business ca-

se.

Uanset forsinkelsen af EFI arbejder Skatteministeriet fortsat på de områ-

der, hvor det er muligt, at effektivisere restanceinddrivelsen og derved op-

nå en nedgang i de offentlige restancer.

Side 1 af 6

Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

Tilgangen af nye offentlige restancer

–

både statslige og kommunale m.v.

–

er imidlertid stor. Hovedårsagen til en fortsat markant stigning i restan-

cerne i 2008, 2009 og 2010 kan efter min vurdering henføres til den glo-

bale økonomiske og finansielle krise og den heraf følgende lavkonjunktur,

som også rammer danske borgere og virksomheder.

Krisen reducerer i betydeligt omfang muligheden for at inddrive restancer

og forringer muligheden for at indhente det oparbejdede efterslæb. Der er

en vis parallelitet mellem den negative udvikling i de offentlige restancer

og konjunktursituationen i Danmark. Jeg skal blot nævne udviklingen i

RKI-registreringer, antal konkurser, antal tvangsauktioner, bankernes ud-

lån og tab samt udviklingen i ledigheden. En sådan situation har en re-

stanceinddrivelsesmyndighed svært ved at dæmme op for, specielt i en si-

tuation, hvor det offentlige i mange situationer naturligt er tvangskreditor.

Jeg anser således den fortsatte lavkonjunkturperiode som den væsentligste

faktor for den negative udvikling i de offentlige restancer. En negativ ud-

vikling, som også afspejler sig i restancetallene for 2011.

Den offentlige restanceinddrivelse har haft stort ledelsesmæssigt fokus i

finansåret 2010.

Rigsrevisionen nævner i beretningen en øget ressourceindsats på området.

Dette øgede fokus er fastholdt i finansåret 2011, hvor der blev afsat 150

såkaldte finanslovsårsværk specifikt til at yde en ekstraordinær indsats på

inddrivelsesområdet. I den nyligt vedtagne finanslov for 2012 er der afsat

120 årsværk til en ekstraordinær indsats på området.

Samtidig er der i 2011 gennem lovgivning sikret SKAT bedre opkræv-

nings- og inddrivelsesværktøjer, bl.a. mulighed for 100 pct. modregning i

børne- og ungeydelse, hvis der er restancer vedrørende daginstitutioner og

mulighed for at foretage særskilt lønindeholdelse bl.a. for parkeringsafgif-

ter, DSB-bøder, licens m.v.

Som skatteminister er jeg meget opmærksom på udviklingen i de offentli-

ge restancer. Som Rigsrevisionen har nævnt i beretningen, er der i 2011

etableret en forbedret restancestatistik, som giver SKAT bedre mulighed

for at redegøre for sammensætningen af og udviklingen i den offentlige

restancemasse. Dermed skabes en mulighed for, hvis det er muligt, at gri-

be hurtigere ind over for en negativ udvikling i restancemassen på speci-

fikke områder.

For så vidt angår personinddrivelsen nævner Rigsrevisionen, at SKAT i

2010 ikke har opfyldt et produktionsmål om, at 80 pct. af de personlige

skyldnere afvikler deres gæld. Jeg er enig i, at dette mål ikke er opfyldt.

Et af de mest effektive inddrivelsesskridt er at foretage lønindeholdelse

hos personlige skyldnere.

Uanset produktionsmålet ikke er nået, skal jeg dog fremhæve, at SKAT

for hele finansåret 2010 har øget antallet af lønindeholdelser til et måned-

ligt gennemsnit på 75.817 og derigennem inddrevet 989 mio. kr. I forhold

til finansåret 2008 og 2009 er der tale om betydelige stigninger både i an-

Side 2 af 6

Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

tal og inddrevet beløb. Således er der i forhold til 2008 realiseret en stig-

ning på ca. 57 pct. i antal og ca. 62 pct. i inddrevet beløb. Jeg kan oplyse,

at denne markante stigningstendens er fortsat ind i 2011. For 2012 har vi

således fastsat det ambitiøse mål, at alle personlige skyldnere med beta-

lingsevne skal i afvikling, dog reguleret for en vis procestid for nytilkom-

ne restancer, inden en egentlig lønindeholdelse eller anden afviklingsord-

ning kan iværksættes.

Der har været en tæt ledelsesmæssig opfølgning på den uensartede im-

plementering af inddrivelsesstrategien ved 8 udvalgte organisatoriske en-

heder. Generelt har der været ledelsesmæssigt fokus på, at de fastlagte

processer, der understøtter inddrivelsesstrategien, følges af alle organisa-

toriske enheder. Dette sikrer fremadrettet en ensartet og konsekvent ind-

drivelse. For de regionale enheder, hvor der specifikt er rejst kritik, er der

udarbejdet handleplaner og taget konkrete initiativer til imødegåelse af

den rejste kritik. Hele forløbet har været fulgt på direktionsniveau, herun-

der af skatteministeriets Revisionsudvalg.

Ad den supplerende oplysning vedrørende selskabsskat, beretningens

punkt 97

Eftersom Rigsrevisionens anmærkning til regnskabet for 2010 alene om-

handler den konstaterede periodiseringsfejl, har jeg ingen bemærkninger.

Opfølgning på revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer, be-

retningens punkt 96

Sætterigsrevisor har vurderet, at Skatteministeriet bør sikre, at overgangen

fra CRM3 til DMR bør ske via en styret proces, hvor der er dokumentation

for fuldstændigheden af de overførte data, og at der bør foreligge en risi-

kovurdering af DMR, hvor der eventuelt tages stilling til eventuelle risici

ved systemet.

Planen for udfasning af CRM3 i Skatteministeriets regi fremgår af DMR-

projektets cutover plan. DMR er pt. i prædrift, og Skatteministeriet gen-

nemfører yderligere tests forud for endelig cutover.

CRM3 lukkes for opdateringer fra Skatteministeriets side, når DMR-

projektet starter konvertering til AKR og DMR. Alle opgaver mht. lukning

af adgangen for Skatteministeriet til CRM3 styres fra DMR-projektet.

Kontraktuelt har Skatteministeriet sikret, at aftalen mellem Skatteministe-

riet og Rigspolitiet om adgang til CRM3 videreføres, indtil CRM3 er udfa-

set i Skatteministeriets regi. For god ordens skyld kan jeg bemærke, at

CRM3 ikke udfases fuldstændigt. På nær betalingsdelen vil CRM3 fortsat

blive driftet i Rigspolitiets regi, idet systemets datagrundlag fremadrettet

leveres fra DMR.

For Debitormotoren er der bl.a. udarbejdet Konverteringsplanen for kon-

vertering af stamdata og fordringer fra CRM3. For at sikre at fordringer fra

CRM3 er faldet rigtigt på plads i Debitormotor efter konverteringen, fore-

tager Skatteministeriet en end-to-end-test af konverteringen inden produk-

tionssætning.

Side 3 af 6

Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

Der er ligeledes foretaget en række prøvekonverteringer, hvortil der er ud-

arbejdet konverteringsrapporter og afstemningsrapporter, som beskriver

resultatet af disse. Derudover foretager Skatteministeriet et udtræk af

CRM3 til ministeriets data warehouse med henblik på bevarelse af historik

og revisionsspor.

Der laves månedlig opdatering af risikoprofilen. For så vidt angår sam-

menhæng til Debitormotor, indgår risikoen på linje med de øvrige risici i

projektet. Det bemærkes, at DMRs debitordel baseres på ministeriets in-

terne SAP38-system i perioden, til ministeriets endelige Debitormotor er

på plads.

Opfølgning på revision af it-styring og it-sikkerhed, beretningens

punkt 98

Rigsrevisionen har foretaget opfølgningsrevision, der viste, at der er

mangler i it-styringen og it-sikkerheden, fordi ministeriet fortsat ikke hav-

de implementeret de sikkerhedsprocedurer i den daglige drift, der skulle

have været etableret i 2009 og 2010.

Jeg er dog glad for, at Rigsrevisionen også har vurderet, at der er sket en

række forbedringer på området.

Jeg er opmærksom på, at der fortsat er et arbejde med at få implementeret

sikkerhedsprocedurerne på it-området, og Skatteministeriet har fortsat le-

delsesmæssigt fokus på dette.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet pr. 1. april 2011 har afsluttet en be-

skrivelse af de manglende sikkerhedsprocedurer, som primært drejede sig

om interne driftsprocedurer. For de driftsprocedurer, som ikke var doku-

menteret og implementeret i Infrastrukturkontoret, blev det konstateret, at

der blev fulgt arbejdsgange for områderne, selvom der ikke var beskrevet

formelle procedurer.

Skatteministeriet har fortsat fokus på, at sikkerhedsprocedurerne bliver ef-

terlevet i den daglige drift. Der har i 2. halvdel af 2011 været afholdt sta-

tusmøder hver 14. dag mellem Informationssikkerhed og Infrastruktur-

kontorerne for løbende at fastholde dette fokus. Det er aftalt, at denne mø-

derække skal fortsætte i hele 2012.

Opfølgning på revision af internt kvalitetssikringssystem, beretnin-

gens punkt 102

Siden revisionens gennemførelse er der i hele landet arbejdet videre med

at skabe ensartet anvendelse af kvalitetssikringen. Tendensen er, at der fle-

re steder er etableret en samlet opfølgning og behandling af resultaterne

fra kvalitetssikringen for hele enheder for konkrete opfølgningspunkter.

Erfaringerne herfra viser allerede nu, at det har skabt et langt bedre grund-

lag for læring indenfor de enkelte enheder samt en mere præcis og målret-

tet ledelsesinformation.

Side 4 af 6

Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

Parallelt med den løbende udvikling af det eksisterende kvalitetsstyrings-

system er der etableret et projekt, der reviderer SKATs interne kvalitets-

sikring. Projektets formål er at skabe en bedre faglig og mere effektiv kva-

litetssikring, der anvendes til fremadrettet læring. De nye processer vil bli-

ve implementeret successivt i 2012, således at det eksisterende system

gradvist udfases.

Opfølgning på revision af skyldigt over-/merarbejde, beretningens

punkt 103

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om skyldigt over-/merarbejde, der

gav anledning til en supplerende oplysning på Skatteministeriets regnskab

for 2009.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriets ledelse løbende har fokus på området.

I foråret 2011 har ministeriet igangsat en lang række initiativer med hen-

blik på at nedbringe saldoen af skyldigt over-/merarbejde.

Pr. 1. juni 2011 blev der efter aftale med personaleorganisationerne over-

ført i alt 163.000 timer fra den løbende flekssaldo til en tvungen afvikling

med særskilte afviklingsfrister. Formålet var at få puklen af flekstimer af-

viklet over en 2-årig periode, hvilket for den enkelte medarbejder betød, at

timer udover de første 50 (som fik lov at stå tilbage på flekssaldoen) skulle

afvikles med 50 timer pr. halvår. Medarbejderne blev opfordret til at indgå

aftale med deres leder om, hvornår timerne konkret skulle afvikles.

På nuværende tidspunkt henstår omkring 60.000 ikke-afviklede timer, som

senest skal være afviklet inden 30. juni 2013, hvilket reelt er bedre end

forventet iflg. afviklingsplanen.

Der er etableret en funktionalitet i SAP, så der i starten af hver kalender-

måned pr. mail sendes en statusopgørelse til den enkelte personaleleder,

med et overblik over medarbejdernes løbende flekssaldo m.v., samt status

på afvikling af ferie, særlige feriedage mv.

Endelig pågår der forhandlinger med personaleorganisationerne om indgå-

else af en ny fleksaftale

–

bl.a. med det formål at få aftalt et loft for det

maksimale antal flekstimer, der kan optjenes indenfor en nærmere fastsat

periode. Aftalen forventes indgået i 1. halvår 2012.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovennævnte, er det afgørende for mig, at Skattemini-

steriet fortsat arbejder på at effektivisere restanceinddrivelsen og at opnå

en nedgang i de offentlige restancer.

Det er ligeledes fortsat afgørende for mig, at der på it-området er en høj,

ledelsesmæssig bevågenhed på området, og jeg vil sikre, at Skatteministe-

riet fortsat arbejder med at implementere de gældende sikkerhedsstandar-

der.

Side 5 af 6

Statsrevisorerne beretning SB16/2010 - Bilag 10: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2012

Endelig vil Skatteministeriet fortsat holde fokus på at sikre, at det samlede

omfang af over-/merarbejde ikke stiger i de kommende år.

Med venlig hilsen

Thor Möger Pedersen

Side 6 af 6