Statsrevisorerne 2009-10
EB 2009 2
Offentligt
976647_0001.png
1
Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning
Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2009
I Folketingsåret 2009-10 afgav Statsrevisorerne 18 beretninger, som vedrørte beretningsåret
2009:
Beretning 1/2009
om Charlottenborg Udstillingsbygning
Beretning 2/2009
om brugen af særlige rådgivere – afsluttet
Beretning 3/2009
om mål- og resultatstyring i staten med fokus på effekt – afsluttet
Beretning 4/2009
om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet
Beretning 5/2009
om udviklingen af de nationale test
Beretning 6/2009
om Forsvarets indkøb af større materiel
Beretning 7/2009
om styring af aktivitet på sygehusene – afsluttet
Beretning 8/2009
om statens forvaltning af tjeneste og lejeboliger – afsluttet
Beretning 9/2009
om voksnes adgang til psykiatrisk behandling
Beretning 10/2009
om Det Arabiske Initiativ
Beretning 11/2009
om Metroselskabet I/S – afsluttet
Beretning 12/2009
om Danmarks bistand til Tanzania
Beretning 13/2009
om SKATs fusion af inddrivelsesområdet
Beretning 14/2009
om det digitale tinglysningsprojekt
Beretning 15/2009
om statens anvendelse af private konsulenter
Beretning 16/2009
om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 – afsluttet
Beretning 17/2009
om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009 – afsluttet
Beretning 18/2009
om revisionen af statsregnskabet for 2009.
Det fremgår af ovenstående, at 7 ud af 18
beretninger vedrørende beretningsåret 2009
er afsluttet i Endelig betænkning 2009.
Betænkningen afgives for første gang i
elektronisk form på www.ft.dk/statsreviso-
rerne, hvor alle bilag til Endelig betænkning
kan ses.
Sager i Endelig betænkning 2009 som Statsre-
visorerne gør Folketinget opmærksom på
Statsrevisorerne har fundet anledning til at
fremhæve følgende sager pga. deres kritiske
og/ eller principielle karakter:
Beretning 1/2009 om Charlottenborg
Udstillingsbygning
afdækkede en række
særdeles kritisable forhold vedrørende
direktørens dispositioner og manglende
overholdelse af basale regler for økonomisty-
ring og budgettering. Sagens økonomiske
omfang var relativt begrænset, og Kulturmini-
steriet varetog sine tilsynsopgaver tilfredsstil-
lende og greb på passende vis ind. Imidlertid
gav sagen Statsrevisorerne anledning til en
principiel bemærkning om forholdet mellem
bestyrelsen og direktion i statslige virksomhe-
der. I både små og store institutioner bør der
være en klar og aftalt ansvarsfordeling
mellem bestyrelse og direktion, og en
bestyrelse skal følge op på og sikre sig, at
institutionens daglige ledelse er kompetent
og overholder gældende regler samt følger
praksis for god økonomistyring.
Beretning 6/2009 om Forsvarets indkøb af
materiel
udsprang af, at forsvarets indkøb af
større materiel i en årrække har været præget
af problemer. Statsrevisorerne har bl.a.
kritiseret indkøbspraksis ved anskaffelsen af
Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning
976647_0002.png
2
Tårnfalken, OceanEye-radaren og EH-101
helikopterne. Beretningen viste, at forsvaret
havde iværksat tiltag til forbedring og
professionalisering af indkøb af materiel, og
at Forsvarsministeriet havde styrket tilsynet
med området. Alligevel var forsvarets
Materieltjeneste, 3 år efter en omorganise-
ring, stadig ikke helt på plads og klar til at
gennemføre indkøb under forsvarsforliget
2010-2014 efter de nye principper og
retningslinjer. Statsrevisorerne finder det
positivt, at Forsvarsministeriet vil forbedre
sine oplysninger til de bevilgende myndighe-
der og vil inddrage Finansudvalget, hvis der
sker væsentlige ændringer i anskaffelsernes
tid, pris eller kvalitet.
I Beretning 13/2009 om SKATs fusion af
inddrivelsesområdet
kritiserede Statsreviso-
rerne skarpt, at SKAT ikke havde formået at
reducere de samlede restancer efter fusio-
nen. Restancerne udgjorde 66,9 mia. kr. ved
udgangen af 2009. Selv om en del af stignin-
gen i restancerne kunne henføres til den
økonomiske lavkonjunktur, var der i beretnin-
gen væsentlige indikationer på, at SKATs
arbejde med at inddrive restancerne ikke
havde haft den nødvendige kvalitet og det
nødvendige omfang. Den skarpe kritik
skyldtes også, at Statsrevisorerne siden
fusionen af de statslige og kommunale
inddrivelsesmyndigheder ved flere lejligheder
har udtrykt bekymring for væksten i borgeres
og virksomheders gæld til det offentlige - fx i
Beretning 3/2008 om SKATs indsatsstra-
tegi.
Det er utilfredsstillende, at SKAT 4�½ år
efter fusionen stadig ikke har opfyldt flere af
målene med fusionen. Skatteministeren har
taget en række fremadrettede initiativer til en
mere effektiv restanceinddrivelse, men
Statsrevisorerne vil fortsat meget nøje følge
udviklingen i SKATs inddrivelse af restancer.
Beretning 14/2009 om det digitale tinglys-
ningsprojekt
blev udarbejdet på Statsreviso-
rerne anmodning, fordi systemets ibrugtag-
ning blev udsat flere gange. Den digitale
tingbog blev sat i drift den 8. september 2009
efter 1�½ års forsinkelse. Forsinkelsen skyldtes
især, at leverandøren ikke kunne levere
systemet til tiden, og at der var behov for
yderligere tests. Efter idriftsættelsen opstod
indkøringsproblemer, som bl.a. resulterede i
ophobning af sager og lange sagsbehand-
lingstider, hvilket fik alvorlige konsekvenser
for borgere og virksomheder, når de skulle
købe, sælge eller belåne fast ejendom.
Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at den
organisatoriske forberedelse af tinglysnings-
projektet var utilstrækkelig, og at projektsty-
ringen og økonomistyringen ikke var tilfreds-
stillende. Tinglysningsprojektet bar præg af,
at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen
havde undervurderet projektets risici og
kompleksitet. Statsrevisorerne konstaterede
dog også i august 2010, at Domstolsstyrelsen
havde gennemført en række forbedringer, så
den digitale tingbog i al væsentlighed
fungerede efter hensigten. Da justitsministe-
ren og Domstolsstyrelsen ikke fuldt ud
anerkendte Statsrevisorernes og Rigsrevisio-
nens kritik, konstaterede Statsrevisorerne
igen i december 2010, at forberedelsen af og
indkøringen af det digitale tinglysningsprojekt
ikke havde været tilfredsstillende.
I januar 2010 afgav Statsrevisorerne
Beret-
ning 5/2009 om udviklingen af de nationale
test.
Beretningen viste, at også dette
it-projekt var blevet forsinket, at leverandøren
ikke havde kunnet levere til tiden, og at
Undervisningsministeriet i en række tilfælde
havde undervurderet projektets omfang,
kompleksitet og risici.
De 2 beretninger vedrører udvikling og
ibrugtagning af omfattende og komplicerede
it-systemer. Statsrevisorerne henleder derfor
opmærksomheden på, at både Finansministe-
riet og Rigsrevisionen igennem flere år har
udarbejdet omfattende vejledninger og
checklister til brug for den offentlige forvalt-
ning, når der skal anskaffes eller udvikles
større it-systemer. Statsrevisorerne anbefaler
generelt, at statslige virksomheder gør brug
af disse vejledninger og inddrager andre
virksomheders gode og dårlige erfaringer, når
der planlægges, anskaffes og udvikles
it-systemer.
Statsrevisorerne finder det positivt, at en
række statslige virksomheder i 2009 har gjort
en indsats for at rette op på det fald i
regnskabskvaliteten, som Statsrevisorerne
konstaterede ved regnskabsaflæggelsen i
2008, jf.
Beretning 18/2009 om revisionen
af statsregnskabet for 2009.
Statsrevisorernes bemærkninger til den
fortsatte udvikling i beretningssager fra
tidligere år
Statsrevisorerne har fundet anledning til at
fremhæve udviklingen i 3 beretningssager,
som er afgivet i tidligere år.
Ved behandlingen af
Beretning 12/2006 om
tilsynet med luftfarten
i maj 2007 var
Statsrevisorerne enige om, at Transport- og
Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning
976647_0003.png
3
Energiministeriet havde forsømt tilsynet med
Statens luftfartsvæsen (SLV) og Skandinavisk
tilsynskontor (STK).
Under opfølgningen i august 2010 fandt
Statsrevisorerne det fortsat utilfredsstillende
og bekymrende, at SAS og tilsynet stadig ikke
havde styr på SAS-flyenes overholdelse af
gældende luftdygtighedskrav – de såkaldte
AD-noter – hvilket blev meddelt Folketinget i
en statsrevisorbemærkning.
I oktober 2010 redegjorde transportministe-
ren imidlertid for en række nye initiativer, idet
han oplyste, at han overfor sine kolleger i
Norge og Sverige samt formanden for SAS’
bestyrelse havde understreget sagens alvor.
Initiativerne indebærer, at det fremover
konkret vil blive vurderet, om der skal rejses
straffesag i de tilfælde SAS overtræder
luftdygtighedsdirektiverne, SAS vil ændre
organiseringen af det fysiske vedligeholdel-
sesarbejde, de skandinaviske luftfartsmyndig-
heder nedlægger STK ved årsskiftet 2010/11
og SLV er pr. 1. november 2010 blevet
sammenlagt med Trafikstyrelsen, som
herefter vil følge sagen tæt og kvartalvis
indberette til ministeren om den forventede
fremdrift.
Statsrevisorerne følger forsat udviklingen,
indtil SAS’ håndtering af AD-noter er tilfreds-
stillende.
Beretning 8/2007 om A-kassernes rådig-
hedsvurderinger
viste, at a-kassernes
administration af rådighedsreglerne var
uensartet og i nogle tilfælde i strid med
rådighedsreglerne og lovgivningens intentio-
ner. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstil-
lende, at Beskæftigelsesministeriet og
Arbejdsdirektoratet ikke havde ført et
systematisk løbende tilsyn med rådighedsvur-
deringerne. Beskæftigelsesministeriet har
siden gennemført en række regelændringer
og ændret tilsynet for at sikre ensartethed i
a-kassernes vejledning om jobsøgning til
ledige. Statsrevisorerne bemærker principielt,
at ingen ledig borger kan være tjent med at
blive behandlet ukorrekt eller uensartet, blot
fordi man bor forskellige steder i landet eller
er medlem af forskellige a-kasser. Arbejdsdi-
rektoratet må fortsat tilse, at a-kasserne på
kompetent og ensartet vis vejleder de ledige
om krav til jobsøgning.
Statsrevisorerne følger fortsat op på, om
kommunikationen mellem jobcentrene og
a-kasserne forbedres.
Beretning 13/2008 om TV2 Danmark A/S’
økonomi
blev udarbejdet på Finansudvalgets
anmodning og viste, at TV2’s økonomiske pro-
blemer skyldtes dårlig ledelse og utilfredsstil-
lende økonomistyring hos den tidligere
direktion og bestyrelse samt utilstrækkelig
revision. Beretningen gav kulturministeren
anledning til en række tiltag, bl.a. udskiftning
af revisor, styrkelse af tilsynet med TV2 samt
iværksættelse af en granskningsundersø-
gelse og senere en undersøgelse ved en
ekstern revisor.
Statsrevisorerne konstaterer, at der ikke har
været tilstrækkeligt juridisk grundlag for at
rejse en erstatningssag, da det ikke har været
muligt at opgøre et tab for TV2 direkte i
relation til de to forhold og dispositioner, som
var ansvarspådragende for den daværende
konstituerede direktør og for den daværende
bestyrelse i TV2.
Sagen følges fortsat vedrørende Europa-
Kommissionens behandling af omstrukture-
ringsplanen for TV2.