Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

Statsrevisorerne 2009-10
EB 2009 1
Offentligt

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2009

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 0 0 9

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2009

K Ø B E N H AV N 2011

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 0 0 9

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

www.ft/dk.statsrevisorerne

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-351-6

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

1. S TAT S R E V I S O R E R N E S I N D S T I L L I N G

1. Statsrevisorernes indstilling

til Folketinget om godkendelse af

statsregnskabet for 2009

Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af statsregn-

skabet for finansåret 2009 tilendebragt.

Statsrevisorerne indstiller herefter i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, at

statsregnskabet for finansåret 2009 godkendes.

Statsrevisorerne,

den 16. marts 2011

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning

Statsrevisorerne forelægger med Endelig

betænkning 2009 statsregnskabet til

Folketingets beslutning.

Sagerne i denne endelig betænkning er

opstillet efter den ressortfordeling, som var

gældende ved revisionen af statsregnskabet

for 2009, selv om der er sket ressortomlæg-

ninger. Ved Kongelig resolution af 23. februar

2010 blev Indenrigs- og Socialministeriet (§

15) og Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse (§ 16) nedlagt, og et nyt Socialministe-

rium (§ 15) og et nyt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet (§ 16) blev oprettet.

Endelig betænkning 2009 indeholder

Endelig betænkning 2009 følger op på disse

beretninger på grundlag af ministrenes §

18-redegørelser og Rigsrevisionens opføl-

gende notater. Statsrevisorerne har således

løbende fulgt op på beretningssagerne og

vurderet, om sagerne kunne afsluttes eller

fortsat skulle følges op. Statsrevisorernes

eventuelle bemærkninger til de enkelte sager

er optrykt efter hver sag.

Stillingtagen til om beretningssager

afsluttes eller fortsat følges op

•

Statsrevisorernes indstilling og afgivelses-

bemærkning til Folketinget om godkend-

else af statsregnskabet for 2009

afrapportering af Statsrevisorernes

besigtigelser af statslig virksomhed mv.

oplysninger om sammensætning af

statsrevisorkollegiet

ministrenes redegørelser til Stats-

revisorerne for de foranstaltninger og

overvejelser, som årets beretninger har

givet anledning til

rigsrevisors bemærkninger til minister-

redegørelserne

Rigsrevisionens opfølgning på fortsatte

beretningssager fra tidligere år og Stats-

revisorernes evt. bemærkninger hertil.

Når Statsrevisorerne behandler sager til

denne betænkning, sker det ud fra et princip

om, at der er knyttet statsrevisorbemærk-

ninger til sager, hvor kritik, henstillinger eller

lignende er skønnet påkrævede eller hen-

sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-

mærkning er – alt efter den pågældende sags

karakter – udtryk for, enten at den er tilfreds-

stillende afsluttet, at Rigsrevisionen fortsat

følger sagen, eller at den er bragt så langt

frem, som det skønnes muligt under en

rimelig sagsbehandling.

Resultatet af Statsrevisorernes behandling af

sager til Endelig betænkning vil enten være,

at sagen afsluttes uden yderligere opfølgning

eller, at sagens afslutning udsættes med

henblik på en yderligere afklaring. De fort-

satte sager kan fx skyldes, at der foregår et

administrativt udredningsarbejde, som skal

afsluttes eller, at en udvikling skal holdes

under observation gennem en længere

periode.

Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,

der omtales i denne betænkning, gør det

påkrævet, at Folketinget træffer en beslut-

ning, kan Statsrevisorerne indstille dette i

forbindelse med, at de afgiver bemærkning til

sagen.

Betænkningen afgives for første gang i

elektronisk form på www.ft.dk/statsreviso-

rerne, hvor alle bilag til Endelig betænkning

kan ses.

Statsrevisorerne har afgivet i alt 18 beretnin-

ger til Folketinget, som vedrørte regnskabs-

året 2009. Statsrevisorerne afgav bemærk-

ninger til alle beretninger. Beretningerne

omhandler undersøgelser af statslig virksom-

hed mv., udarbejdet af Rigsrevisionen, enten

på Statsrevisorernes anmodning eller på

Rigsrevisionens initiativ.

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

Oplysninger om Statsrevisorernes habilitet

En statsrevisor er inhabil i en revisionssag, hvis

vedkommende har en personlig eller økono-

misk interesse i sagens udfald eller er eller

tidligere i samme sag har været repræsentant

for nogen, der har en sådan interesse. Det

gælder også i de tilfælde, hvor en statsrevi-

sors ægtefælle, beslægtede eller besvog-

rede, søskendebørn eller andre nærtstående

har interesse i sagens udfald. Inhabilitet

foreligger også, hvis en statsrevisor deltager

eller har deltaget i ledelsen eller har været

nært tilknyttet en offentlig myndighed,

selskab, en forening eller anden privat juridisk

person, der har særlig interesse i sagens

udfald. Endvidere er en statsrevisor inhabil,

når sagen vedrører revision af en offentlig

myndighed, hvor den pågældende statsrevi-

sor tidligere har medvirket ved en afgørelse

hos denne myndighed eller ved gennemførel-

sen af de foranstaltninger, som revisionssa-

gen vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvis

en statsrevisor er tidligere minister. Set over

en årrække er dette den hyppigste årsag til

statsrevisorernes erklæringer om inhabilitet.

Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i

øvrigt kan opstå tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv

at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en

statsrevisor inhabil i forhold til en revisions-

sag, er det således fast kutyme, at han/hun

ikke medvirker ved behandlingen af sagen. I

praksis foregår det på den måde, at den

pågældende statsrevisor forlader statsrevi-

sormødet, mens sagen behandles. Oplysning-

er om inhabilitet er dels fremgået af de

bemærkninger, som Statsrevisorerne har haft

til de enkelte beretninger, dels fremgår de af

kapitel 7 i denne betænkning.

Særlige regnskaber

samme måde som revisionen af statens

øvrige regnskaber under Statsrevisorernes og

rigsrevisors ansvar, foretages af en dertil

særlig beskikket medarbejder i Rigsrevisionen.

Der redegøres for den foretagne revision over

for rigsrevisor, mens der over for Statsreviso-

rerne kun rapporteres i klassificeret form, hvis

særlige forhold undtagelsesvis nødvendiggør

dette.

Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i

de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver

henlagt til selskaber og virksomheder uden

for finansloven, men hvor staten fortsat har

ansvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisor

direkte adgang til fuldt statsejede aktiesel-

skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt

har bestemmende indflydelse. For aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til notering på

en børsfond, skal rigsrevisor indkræve

regnskaberne gennem vedkommende

minister.

De særligt klassificerede regnskaber for

Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets

Efterretningstjeneste har medført, at

revisionen, som principielt gennemføres på

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2009

I Folketingsåret 2009-10 afgav Statsrevisorerne 18 beretninger, som vedrørte beretningsåret

2009:

Beretning 1/2009

om Charlottenborg Udstillingsbygning

Beretning 2/2009

om brugen af særlige rådgivere – afsluttet

Beretning 3/2009

om mål- og resultatstyring i staten med fokus på effekt – afsluttet

Beretning 4/2009

om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Beretning 5/2009

om udviklingen af de nationale test

Beretning 6/2009

om Forsvarets indkøb af større materiel

Beretning 7/2009

om styring af aktivitet på sygehusene – afsluttet

Beretning 8/2009

om statens forvaltning af tjeneste og lejeboliger – afsluttet

Beretning 9/2009

om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Beretning 10/2009

om Det Arabiske Initiativ

Beretning 11/2009

om Metroselskabet I/S – afsluttet

Beretning 12/2009

om Danmarks bistand til Tanzania

Beretning 13/2009

om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Beretning 14/2009

om det digitale tinglysningsprojekt

Beretning 15/2009

om statens anvendelse af private konsulenter

Beretning 16/2009

om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 – afsluttet

Beretning 17/2009

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009 – afsluttet

Beretning 18/2009

om revisionen af statsregnskabet for 2009.

Det fremgår af ovenstående, at 7 ud af 18

beretninger vedrørende beretningsåret 2009

er afsluttet i Endelig betænkning 2009.

Betænkningen afgives for første gang i

elektronisk form på www.ft.dk/statsreviso-

rerne, hvor alle bilag til Endelig betænkning

kan ses.

Sager i Endelig betænkning 2009 som Statsre-

visorerne gør Folketinget opmærksom på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve følgende sager pga. deres kritiske

og/ eller principielle karakter:

Beretning 1/2009 om Charlottenborg

Udstillingsbygning

afdækkede en række

særdeles kritisable forhold vedrørende

direktørens dispositioner og manglende

overholdelse af basale regler for økonomisty-

ring og budgettering. Sagens økonomiske

omfang var relativt begrænset, og Kulturmini-

steriet varetog sine tilsynsopgaver tilfredsstil-

lende og greb på passende vis ind. Imidlertid

gav sagen Statsrevisorerne anledning til en

principiel bemærkning om forholdet mellem

bestyrelsen og direktion i statslige virksomhe-

der. I både små og store institutioner bør der

være en klar og aftalt ansvarsfordeling

mellem bestyrelse og direktion, og en

bestyrelse skal følge op på og sikre sig, at

institutionens daglige ledelse er kompetent

og overholder gældende regler samt følger

praksis for god økonomistyring.

Beretning 6/2009 om Forsvarets indkøb af

materiel

udsprang af, at forsvarets indkøb af

større materiel i en årrække har været præget

af problemer. Statsrevisorerne har bl.a.

kritiseret indkøbspraksis ved anskaffelsen af

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Tårnfalken, OceanEye-radaren og EH-101

helikopterne. Beretningen viste, at forsvaret

havde iværksat tiltag til forbedring og

professionalisering af indkøb af materiel, og

at Forsvarsministeriet havde styrket tilsynet

med området. Alligevel var forsvarets

Materieltjeneste, 3 år efter en omorganise-

ring, stadig ikke helt på plads og klar til at

gennemføre indkøb under forsvarsforliget

2010-2014 efter de nye principper og

retningslinjer. Statsrevisorerne finder det

positivt, at Forsvarsministeriet vil forbedre

sine oplysninger til de bevilgende myndighe-

der og vil inddrage Finansudvalget, hvis der

sker væsentlige ændringer i anskaffelsernes

tid, pris eller kvalitet.

I Beretning 13/2009 om SKATs fusion af

inddrivelsesområdet

kritiserede Statsreviso-

rerne skarpt, at SKAT ikke havde formået at

reducere de samlede restancer efter fusio-

nen. Restancerne udgjorde 66,9 mia. kr. ved

udgangen af 2009. Selv om en del af stignin-

gen i restancerne kunne henføres til den

økonomiske lavkonjunktur, var der i beretnin-

gen væsentlige indikationer på, at SKATs

arbejde med at inddrive restancerne ikke

havde haft den nødvendige kvalitet og det

nødvendige omfang. Den skarpe kritik

skyldtes også, at Statsrevisorerne siden

fusionen af de statslige og kommunale

inddrivelsesmyndigheder ved flere lejligheder

har udtrykt bekymring for væksten i borgeres

og virksomheders gæld til det offentlige - fx i

Beretning 3/2008 om SKATs indsatsstra-

tegi.

Det er utilfredsstillende, at SKAT 4�½ år

efter fusionen stadig ikke har opfyldt flere af

målene med fusionen. Skatteministeren har

taget en række fremadrettede initiativer til en

mere effektiv restanceinddrivelse, men

Statsrevisorerne vil fortsat meget nøje følge

udviklingen i SKATs inddrivelse af restancer.

Beretning 14/2009 om det digitale tinglys-

ningsprojekt

blev udarbejdet på Statsreviso-

rerne anmodning, fordi systemets ibrugtag-

ning blev udsat flere gange. Den digitale

tingbog blev sat i drift den 8. september 2009

efter 1�½ års forsinkelse. Forsinkelsen skyldtes

især, at leverandøren ikke kunne levere

systemet til tiden, og at der var behov for

yderligere tests. Efter idriftsættelsen opstod

indkøringsproblemer, som bl.a. resulterede i

ophobning af sager og lange sagsbehand-

lingstider, hvilket fik alvorlige konsekvenser

for borgere og virksomheder, når de skulle

købe, sælge eller belåne fast ejendom.

Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at den

organisatoriske forberedelse af tinglysnings-

projektet var utilstrækkelig, og at projektsty-

ringen og økonomistyringen ikke var tilfreds-

stillende. Tinglysningsprojektet bar præg af,

at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen

havde undervurderet projektets risici og

kompleksitet. Statsrevisorerne konstaterede

dog også i august 2010, at Domstolsstyrelsen

havde gennemført en række forbedringer, så

den digitale tingbog i al væsentlighed

fungerede efter hensigten. Da justitsministe-

ren og Domstolsstyrelsen ikke fuldt ud

anerkendte Statsrevisorernes og Rigsrevisio-

nens kritik, konstaterede Statsrevisorerne

igen i december 2010, at forberedelsen af og

indkøringen af det digitale tinglysningsprojekt

ikke havde været tilfredsstillende.

I januar 2010 afgav Statsrevisorerne

Beret-

ning 5/2009 om udviklingen af de nationale

test.

Beretningen viste, at også dette

it-projekt var blevet forsinket, at leverandøren

ikke havde kunnet levere til tiden, og at

Undervisningsministeriet i en række tilfælde

havde undervurderet projektets omfang,

kompleksitet og risici.

De 2 beretninger vedrører udvikling og

ibrugtagning af omfattende og komplicerede

it-systemer. Statsrevisorerne henleder derfor

opmærksomheden på, at både Finansministe-

riet og Rigsrevisionen igennem flere år har

udarbejdet omfattende vejledninger og

checklister til brug for den offentlige forvalt-

ning, når der skal anskaffes eller udvikles

større it-systemer. Statsrevisorerne anbefaler

generelt, at statslige virksomheder gør brug

af disse vejledninger og inddrager andre

virksomheders gode og dårlige erfaringer, når

der planlægges, anskaffes og udvikles

it-systemer.

Statsrevisorerne finder det positivt, at en

række statslige virksomheder i 2009 har gjort

en indsats for at rette op på det fald i

regnskabskvaliteten, som Statsrevisorerne

konstaterede ved regnskabsaflæggelsen i

2008, jf.

Beretning 18/2009 om revisionen

af statsregnskabet for 2009.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve udviklingen i 3 beretningssager,

som er afgivet i tidligere år.

Ved behandlingen af

Beretning 12/2006 om

tilsynet med luftfarten

i maj 2007 var

Statsrevisorerne enige om, at Transport- og

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Energiministeriet havde forsømt tilsynet med

Statens luftfartsvæsen (SLV) og Skandinavisk

tilsynskontor (STK).

Under opfølgningen i august 2010 fandt

Statsrevisorerne det fortsat utilfredsstillende

og bekymrende, at SAS og tilsynet stadig ikke

havde styr på SAS-flyenes overholdelse af

gældende luftdygtighedskrav – de såkaldte

AD-noter – hvilket blev meddelt Folketinget i

en statsrevisorbemærkning.

I oktober 2010 redegjorde transportministe-

ren imidlertid for en række nye initiativer, idet

han oplyste, at han overfor sine kolleger i

Norge og Sverige samt formanden for SAS’

bestyrelse havde understreget sagens alvor.

Initiativerne indebærer, at det fremover

konkret vil blive vurderet, om der skal rejses

straffesag i de tilfælde SAS overtræder

luftdygtighedsdirektiverne, SAS vil ændre

organiseringen af det fysiske vedligeholdel-

sesarbejde, de skandinaviske luftfartsmyndig-

heder nedlægger STK ved årsskiftet 2010/11

og SLV er pr. 1. november 2010 blevet

sammenlagt med Trafikstyrelsen, som

herefter vil følge sagen tæt og kvartalvis

indberette til ministeren om den forventede

fremdrift.

Statsrevisorerne følger forsat udviklingen,

indtil SAS’ håndtering af AD-noter er tilfreds-

stillende.

Beretning 8/2007 om A-kassernes rådig-

hedsvurderinger

viste, at a-kassernes

administration af rådighedsreglerne var

uensartet og i nogle tilfælde i strid med

rådighedsreglerne og lovgivningens intentio-

ner. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstil-

lende, at Beskæftigelsesministeriet og

Arbejdsdirektoratet ikke havde ført et

systematisk løbende tilsyn med rådighedsvur-

deringerne. Beskæftigelsesministeriet har

siden gennemført en række regelændringer

og ændret tilsynet for at sikre ensartethed i

a-kassernes vejledning om jobsøgning til

ledige. Statsrevisorerne bemærker principielt,

at ingen ledig borger kan være tjent med at

blive behandlet ukorrekt eller uensartet, blot

fordi man bor forskellige steder i landet eller

er medlem af forskellige a-kasser. Arbejdsdi-

rektoratet må fortsat tilse, at a-kasserne på

kompetent og ensartet vis vejleder de ledige

om krav til jobsøgning.

Statsrevisorerne følger fortsat op på, om

kommunikationen mellem jobcentrene og

a-kasserne forbedres.

Beretning 13/2008 om TV2 Danmark A/S’

økonomi

blev udarbejdet på Finansudvalgets

anmodning og viste, at TV2’s økonomiske pro-

blemer skyldtes dårlig ledelse og utilfredsstil-

lende økonomistyring hos den tidligere

direktion og bestyrelse samt utilstrækkelig

revision. Beretningen gav kulturministeren

anledning til en række tiltag, bl.a. udskiftning

af revisor, styrkelse af tilsynet med TV2 samt

iværksættelse af en granskningsundersø-

gelse og senere en undersøgelse ved en

ekstern revisor.

Statsrevisorerne konstaterer, at der ikke har

været tilstrækkeligt juridisk grundlag for at

rejse en erstatningssag, da det ikke har været

muligt at opgøre et tab for TV2 direkte i

relation til de to forhold og dispositioner, som

var ansvarspådragende for den daværende

konstituerede direktør og for den daværende

bestyrelse i TV2.

Sagen følges fortsat vedrørende Europa-

Kommissionens behandling af omstrukture-

ringsplanen for TV2.

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

4. Statsrevisorernes besigtigelse

af statslig virksomhed mv.

Ved besøg på stedet ønsker Statsrevisorerne

at se institutioner, realiserede og igangværen-

de projekter samt møde relevante medarbej-

dere og samarbejdspartnere for at få indtryk

af de forskellige aktiviteter og de betingelser,

hvorunder statslig virksomhed bliver udført.

Besigtigelse af luftfartsområdet

DRs X-faktor studie

Statsrevisorerne foretog i marts 2010 en

besigtigelse af Københavns Lufthavn, hvor

Statens Luftfartsvæsen, Naviair, SAS og

Københavns Lufthavne A/S præsenterede

deres virksomheder og redegjorde for,

hvordan man varetager opgaverne vedrøren-

de tilsyn, ledelse og styring på luftfartsområ-

det.

Statsrevisorerne besigtigede flyveledernes

arbejde i kontroltårnet, brugen af simulator i

undervisningen, groundhandling, sikkerheds-

procedurer mv.

Statsrevisorerne har på den baggrund bl.a.

noteret sig

• at virksomhederne arbejder målrettet

med at fastholde og forbedre service og

flysikkerhed til gavn for passagerer,

personel mv.

• at det styrkede samarbejde mellem SAS

og Københavns Lufthavne A/S giver gode

muligheder for synergi

• at Transportministeriet løbende arbejder

med at sikre et effektivt tilsyn, der lever

op til nationale og internationale krav.

Besigtigelsen gav Statsrevisorerne et godt

indtryk af virksomhedernes indsats og

resultater. Besigtigelsen gav ikke i sig selv

anledning til efterfølgende at stille yderligere

spørgsmål til Transportministeriet, Statens

Luftfartsvæsen, Naviair, SAS, Københavns

Lufthavne eller til rigsrevisor.

Baggrunden for Statsrevisorernes besigti-

gelse af luftfartsområdet var den fortsatte

opfølgning på Statsrevisorernes Beretning

12/2006 om tilsynet med luftfarten. Sagen er

endnu ikke afsluttet, fordi rigsrevisor fortsat

følger udviklingen mht. SAS’ overskridelse af

luftdygtighedsdirektiver – de såkaldte

AD-noter – jf. afgivelsesbemærkningen til

sager fra tidligere år.

Besigtigelse af DR-byen

Besøget var en opfølgning på Statsrevisorer-

nes besøg af det ufærdige byggeri i august

2005 og den senere udvikling mht. en større

overskridelse af budgettet for byggeriet.

Statsrevisorerne fik en redegørelse for

færdiggørelsen af byggeriet, herunder

projekt- og økonomistyringen, overgangen til

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

drift mv. I den forbindelse var der arrangeret

en rundvisning i byggeriets 4 segmenter og

Statsrevisorerne fik indblik i bygningernes

funktionalitet og brug mv.

Statsrevisorerne noterede sig på den

baggrund bl.a.:

• at bygningerne danner en funktionel

ramme for ét sammenhængende DR, hvor

man udnytter ny teknologi og nye

samarbejdsformer på tværs af tv, radio,

Internet, ensembler osv.

• at der arbejdes målrettet med økonomi-

styring og budgetoverholdelse i DR.

Besigtigelsen gav ikke Statsrevisorerne

anledning til at stille yderligere spørgsmål

til Kulturministeriet, DR eller til rigsrevisor.

Besigtigelsesrejse til Tanzania og Uganda,

20. – 29. august 2010

de to landes arbejde med fattigdomsbekæm-

pelse inden for rammen af FN’s årtusindeer-

klæring – de såkaldte 2015-mål.

Statsrevisorernes konstateringer

Man har i en årrække søgt at koncentrere

dansk udviklingsbistand på færre lande

(koncentration) og færre sektorer (fokuse-

ring). Statsrevisorerne har tidligere anbefalet,

at der fortsat er fokus på muligheder for

yderligere koncentration af dansk udviklings-

bistand om færre programsamarbejdslande,

færre sektorprogrammer og bedre donorkoor-

dination.

Tanzania og Uganda har mange donorer, og

donorkoordination er en både vigtig og

vanskelig opgave. Et af de danske svar på

denne udfordring har også været koncentra-

tion: færre programsamarbejdslande og

bistand til færre sektorer.

Statsrevisorerne konstaterer på baggrund af

sektorprogrammerne i Tanzania og Uganda

og de mange elementer heri, at kravet om

koncentration på færre sektorer synes

vanskeligt at gennemføre i praksis.

Danmark yder generel budgetstøtte til lande,

hvis politiske og administrative systemer er

parate, hvilket også giver mulighed for at

trække sig ud af sektorprogrammer. Ydelse af

generel budgetstøtte kan medvirke til

kapacitetsopbygning, fokusere på prioriterin-

ger i statsbudgettet og styrke mulighederne

for dialog med modtagerlandet – fx om

bekæmpelse af korruption, indførelse og

Gruppebillede med

Rigsrevisionen i Tanzania

Tanzania og Uganda er programsamarbejds-

lande og modtager årligt ca. 900 mio. kr.

tilsammen. De ligger i det centrale Østafrika,

og er to af verdens fattigste lande. Dermed

opfyldes fattigdomskriteriet for ydelse af

danske udviklingsbistand i de to lande.

Statsrevisorernes formål med rejsen var at se

på resultaterne af den danske udviklingsbi-

stand og at få et indtryk af de forskellige

aktiviteter og de betingelser, hvorunder

bistanden gennemføres. Statsrevisorerne så

under rejsen institutioner, projekter og

programmer og havde møder med relevante

samarbejdspartnere og institutioner - fx

landenes statsrevisorer og finansministre.

Statsrevisorerne fik også en orientering om

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

indretning af indkomstskattesystemer og

prioritering af fattigdomsbekæmpelse.

Danmark yder generel budgetstøtte til

Tanzania, da det vurderes, at landet har nået

en sådan udvikling på en række områder, at

det er en relevant bistandsform.

Statsrevisorerne konstaterede, at fattigdoms-

bekæmpelsen i Tanzania ikke helt giver de

ønskede resultater. Årsagerne kan være

mange, men kan fx skyldes manglende fokus

fra regeringen, skønt det er afgørende, at der

skabes udvikling i landbruget, som de fleste og

fattigste lever af. Den manglende udvikling kan

betyde, at Tanzania ikke kvalificerer sig til

modtagelse af generel budgetstøtte – men

kan omvendt være anledning til at lægge vægt

bag en kvalificeret debat om Tanzanias

regerings prioriteringer mht. udvikling og fattig-

domsbekæmpelse.

Statsrevisorerne fastslår, at det er nødvendigt

at fastholde kravene til modtagerlandet ved

ydelse af generel budgetstøtte. Der må være

en aktiv dialog med modtagerlandets regering,

og der må findes en balance mellem håndhæ-

velse af kravene og de længerevarende tilsagn

om støtte, som generel budgetstøtte indebæ-

rer.

Uganda modtager ikke generel budgetstøtte.

2015-målene er en række mål om bekæm-

pelse af fattigdom, som verdens lande på

baggrund af FN’s årtusindetopmøde er enedes

om at ville opnå inden 2015. Konklusionen af

de opnåede resultater i de to lande i 2008 er,

at det er ikke sandsynligt, at man når alle

2015-målene. Målsætningerne er ikke ens i de

to lande, da deres udgangspunkt ikke er ens. I

Tanzania er der ikke udsigt til at nå målet for

reduktionen i den del af befolkningen, som

lever under hungergrænsen, mens det

sandsynligvis nås i Uganda. I Tanzania har man

næsten nået målet om skoleundervisning til

alle, i begge lande er målene for bekæmpelse

af hiv/aids nået, mens adgangen til rent vand

er opnået i Uganda (over 50 %), men kun nås i

byerne i Tanzania (over 84 %), mens målsæt-

ningen (74 %) ikke nås i Tanzanias landdistrik-

ter.

Statsrevisorerne fik generelt et positivt indtryk

af de besigtigede aktiviteter i Tanzania og

Uganda. Dette indtryk indebærer naturligvis

ikke, at egentlige evalueringer af effekten af

sektorprogrammerne eller af enkelte projekter

ikke senere vil kunne vise, at bistanden kunne

være ydet anderledes eller bedre. Statsreviso-

Vejarbejder i Tanzania

rerne opfordrer således til, at evalueringen af

den danske indsats i udviklingslande fortsat

udvikles.

På besigtigelsesrejsen til Tanzania og

Uganda erfarede Statsrevisorerne ikke

noget, som gjorde det nødvendigt, at

rigsrevisor og/ eller ministrene afgav

yderligere oplysninger – ud over den lovbe-

stemte ministerredegørelse til

Beretning nr.

12/2009 om Danmarks bistand til Tanza-

nia,

der blev udarbejdet som led i forberedel-

sen af rejsen.

Temadebat om god ledelse

og effektive institutioner

Statsrevisorerne havde i november 2010

intern temadebat om sammenhængen

mellem god ledelse og effektive institutio-

ner.

Temaet blev belyst af

• departementschef Bo Smith, der i sit

indlæg fortalte om overvejelser om og

gennemførelse af styringen på Beskæf-

tigelsesministeriets område

• oberst Kim Kristensen (forsvarsattaché

ved Den Danske Ambassade i Paris og

kåret som årets leder i 2009), der

fortalte om erfaringer med den gode

ledelse i krig og i fred

• professor ved Syddansk Universitet,

Kurt Klaudi Klausen, der gav et bud på,

hvad der kendetegner god ledelse, og

hvordan det påvirker virksomhedens

effektivitet.

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Statsrevisorernes gennemgang

af den danske statslige revisionsordning

Besøg fra udlandet

Statsrevisorerne afsluttede i 2010 den

gennemgang af den danske statslige

revisionsordning, som man havde indledt i

2009 – jf.

Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2008,

side 15.

Formålet med gennemgangen var at analy-

sere den statslige revisions stærke og svage

sider med henblik på at identificere forbed-

ringspunkter og evt. problemer.

På baggrund af gennemgangen konkluderede

Statsrevisorerne, at den statslige revision

grundlæggende fungerer godt. Den statslige

revision, forstået som Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen, løser de opgaver den skal. Den

statslige revision har over tid tilpasset sig

ganske omfattende ændringer i kravene til

den. De reviderede institutioner (kunderne)

respekterer den statslige revision og dens

rolle som kontrollerende institution, der skal

sikre regeloverholdelse og effektiv ressource-

udnyttelse i staten. Endelig er den statslige

revision på niveau med standarden i andre

lande, ligesom den i sin helhed lever op til

internationale anbefalinger om statslig

revision.

Gennemgangen gav Statsrevisorerne

anledning til at gennemføre enkelte ændrin-

ger særligt med henblik på at styrke samar-

bejdet mellem Statsrevisorerne og Rigsrevi-

sionen, og Folketingets Præsidium har tiltrådt

nedsættelsen af en intern arbejdsgruppe, der

skal se på behovet for evt. lovgivningsmæs-

sige initiativer.

Statsrevisorerne har i 2010 haft besøg af og

møde med Grønlands Landstings Revisionsud-

valg.

Besøg i udlandet

Statsrevisorernes formand og sekretariats-

chefen har i 2010 deltaget i 2 konferencer:

• ”Improving National Accountability of EU

Funds” i Haag den 28.-29. januar 2010

- en interparlamentarisk konference

arrangeret af det hollandske parlament.

Emnet var, hvordan den nationale

forvaltning af EU-midler kan styrkes ved

bl.a. en indsats fra medlemsstaternes

parlamenter.

• “Study Group on the Parliamentary Audit”

i Helsinki den 16-19. maj 2010. Konferen-

cen var arrangeret af World Bank Institute

og Finlands parlament med omkring 30

deltagere fra Ghana, Benin, Senegal,

Tanzania, Kosovo, Afghanistan, Tyrkiet,

Thailand, Rwanda, Frankrig, Tyskland,

Danmark, Norge og Østrig. Formålet med

konferencen var at diskutere lovgivers

interne og eksterne kontrolsystemer og

værktøjer.

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

5 . S A M M E N S Æ T N I N G A F S TAT S R E V I S O R KO L L E G I E T

5. Sammensætning af

statsrevisorkollegiet i 2010-14

I henhold til lov om Statsrevisorerne og folketingsbeslutning om Statsrevisorernes valg og

virksomhed valgte Folketinget på sit møde den 1. juni 2010 følgende til statsrevisorer og

stedfortrædere for tiden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2014:

Statsrevisorer

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Helge Adam Møller (KF)

Mogens Lykketoft (S)

Carsten Hansen (S)

Peter Christensen (V)

Stedfortrædere

Jane Alrø Sørensen (udpeget af SF)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Henriette Kjær (KF)

Henrik Sass Larsen (S)

Klaus Hækkerup (S)

Kristian Jensen (V)

Statsrevisorerne konstituerede sig den 13. oktober 2010 med Peder Larsen som formand og

Henrik Thorup som næstformand.

Efter at Peter Christensen den 8. marts 2011 blev udnævnt til minister valgte Folketinget i sit

møde den 15. marts Kristian Jensen (V) som statsrevisor for den resterende del af funktionspe-

rioden, og Ellen Trane Nørby (V) som ny stedfortræder.

Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med souschef Jens

Frederik Rasmussen som stedfortræder.

Statsrevisorerne, den 16. marts 2011

Statsrevisorerne

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

6 . O V E R S I G T O V E R S TAT R E V I S O R E R N E S B E B Æ R K N I N G E R

6. Oversigt over Statsrevisorernes

bemærkninger

Vedr. 1995

Nr. 8 Skolesamvirket Tvind

Vedr. 2003

Nr. 9 Justitsministeriets økonomistyring

Vedr. 2005

Nr. 17 Indsatsen mod momskarruselvsindel

Vedr. 2006

Nr. 12 Tilsynet med luftfarten

Vedr. 2007

Nr. 8 A-kassernes rådighedsvurderinger

Nr. 18 Udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere

Vedr. 2008

Nr. 6 Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig

Nr. 9

Beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly

Nr. 13 TV2 Danmark A/S’ økonomi

Nr. 15 Pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Vedr. 2009

Nr. 11 Metroselskabet I/S – nr. 1

Nr. 11 Metroselskabet I/S – nr. 2

Nr. 13 SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Nr. 14 Det digitale tinglysningsprojekt

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

7. O P LY S N I N G E R O M I N H A B I L I T E T I E N K E LT E S A G E R

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er be-

handlet i denne betænkning:

Beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på

private sygehuse

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2009

Beretning nr. 7/2009 om styring og aktivitet på sygehusene

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 9/2009 om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 10/2009 om Det Arabiske Initiativ

Statsrevisor Manu Sareen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag