Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
København, den 21. januar 2011
Sagsnr.: 3233
Dok.nr.: 188681
Fødevareministerens redegørelse til beretning nr. 18/2009 om revisionen af
statsregnskabet for 2009
Statsrevisorerne har i brev af 26. november 2010 anmodet mig om en redegørelsen for
de foranstaltninger og overvejelser som beretning nr. 18/2009 om revisionen af
statsregnskabet for 2009 giver anledning til inden for Fødevareministeriets område.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen på Fødevareministeriets område
har afgivet en erklæring om, at Fødevareministeriets regnskab for 2009 samlet set er
rigtigt.
Vedr. revisionen af Fødevareerhvervs regnskab
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne har afgivet en supplerende oplysning om
FødevareErhvervs regnskab med henvisning til, at Europa-kommissionen på
landbrugsområdet indenfor de senere år har rejst en række sager overfor Danmark med
underkendelser eller risiko for underkendelser. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at
Statsrevisorerne bemærker, at de danske myndigheder har været i løbende dialog med
Europa-Kommissionen for at minimere en samlet underkendelse på i alt 195 mio. kr. i
forhold til enkeltbetalingsordningen. Jeg skal her henvise til min redegørelse vedrørende
beretning nr. 17/2009 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009.
Jeg kan generelt tilføje, at administrationen af EU´s landbrugsstøtteordninger i de senere
år har givet medlemsstaterne stigende problemer, hvilket har medført, at antallet og
omfanget af finansielle underkendelser, hvor Kommissionen afviser at finansiere dele af
den udbetalte EU støtte i medlemslandene, er steget markant siden 2002.
Fødevareministeriet er derfor allerede i gang med at gennemføre en række tiltag under
overskriften ”Projekt bedre kontrol” for at
minimere risikoen for fremtidige
underkendelser. Her henviser jeg ligeledes til ovennævnte redegørelse.
Jeg har endvidere noteret mig, at Statsrevisorerne hæfter sig ved, at der yderligere
foreligger en underkendelse vedrørende hektarstøtten på 750 mio. kr. De danske
myndigheder er ikke enige i underkendelsen og har indbragt sagen for EF-domstolen,
hvilket Rigsrevisionen støtter.