Kulturministeren
Statsrevisorerne Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
24. januar 2011
Redegørelse i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2009 om revisi-
on af statsregnskabet for 2009
Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 26. november 2010 skal jeg herved rede-
gøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18/09 om revisionen af
statsregnskabet for 2009 giver anledning til:
§ 21. Kulturministeriet, jf. pkt. 380-409
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet, at Kulturministeriets regnskab
samlet set har været rigtigt, og at der er etableret forretningsgange og interne kontrol-
ler, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggel-
sen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Jeg har også med glæde noteret mig, at Rigsrevisionen har fundet anledning til at
fremhæve, at der er sket væsentlige forbedringer i forhold til tidligere års kritik af for-
valtningen af billetindtægterne på Det Kongelige Teater. Og jeg har notet mig, at Stats-
revisorerne på trods af Rigsrevisionens bemærkninger om afstemninger på Det Konge-
lige Teater og forretningsgange og interne kontroller på Statens Museum for Kunst ikke
har udtalt kritik på Kulturministeriets område.
Ikke desto mindre vil Kulturministeriet fortsat arbejde på at forbedre standarden på al-
le sine institutioner.
I beretningens punkt 407 har Rigsrevisionen en bemærkning om reservering af bevil-
ling til afskrivninger ved Statens Arkiver. På baggrund af Rigsrevisionens bemærkning
vil Kulturministeriet overveje, hvilke økonomiske aktiviteter der reserveres bevillinger
til fremover.
Jeg finder ingen anledning til at kommentere beretningen yderligere.
Dok. nr. 812440