Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
ØKONOMI- OG
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 18/2009 om
revisionen af statsregnskabet for 2009
I anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2009 om revisionen af
statsregnskabet for 2009 vil jeg i det følgende
–
under henvisning til § 18,
stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m.
–
redegøre for de for-
anstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering,
at Økonomi- og Erhvervsministeriets regnskab samlet set er rigtig.
I forhold til de af Rigsrevisionen rejste forhold vil jeg bemærke følgende:
Revision af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
En revision af køb af konsulentydelser viste, at styrelsen generelt havde
ageret sparsommeligt. Rigsrevisionen konstaterede dog, at styrelsen hav-
de engageret et konsulentfirma til en opgave vedrørende Virk.dk, uden at
opgaven, der udgjorde ca. 5,5 mio. kr., havde været i udbud i henhold til
gældende udbudsregler. Rigsrevisionen finder, at styrelsen i den pågæl-
dende sag ikke har overholdt gældende udbudsregler.
Styrelsen har overfor Rigsrevisionen oplyst, at man har taget bemærknin-
gen til efterretning og vil følge den.
It-revisionen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viste, at it-sikkerheden på
de undersøgte områder samlet set ikke var helt tilfredsstillende. Vurde-
ringen byggede på, at styrelsen ikke havde fulgt op på en række opstillede
it-sikkerhedskrav, ligesom styrelsen ikke havde udarbejdet sikkerhedsin-
strukser for et par systemer.
Styrelsen har overfor Rigsrevisionen oplyst, at man har taget bemærknin-
gerne til efterretning og vil følge dem.
Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærknin-
ger til efterretning og vil følge dem, har jeg ikke yderligere at tilføje.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
www.oem.dk