Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SB 18 22
Offentligt
962817_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2009
Marts
2011
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2009 om revisionen af statsregnskabet for 2009
25. februar 2011
RN C601/11
Indledning
1. Dette notat er opbygget efter samme struktur som beretning om revisionen af statsregn-
skabet for 2009, selv om der er sket ressortomlægninger. Ved kongelig resolution af 23. fe-
bruar 2010 blev Indenrigs- og Socialministeriet (§ 15) og Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse (§ 16) nedlagt, og et nyt Socialministerium (§ 15) og et nyt Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisterium (§ 16) blev oprettet.
Det er de nye ministre for henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministe-
riet, der hver afgiver en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejel-
ser, som beretningen giver anledning til.
2. På baggrund af ministrenes redegørelser vil rigsrevisor og sætterigsrevisor fortsat følge
en række sager fra beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009 og rapportere her-
om i efterfølgende beretninger om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionen forventer
derfor, at fortsatte notater om revisionen af statsregnskabet fremover kun afgives i særlige
tilfælde.
II. De væsentligste sager under ministerområderne, jf. beretningens pkt. 23-33
Finansministerens redegørelse af 26. januar 2011
3. Jeg finder finansministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.L. § 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 34-38
Statsministerens redegørelse af 19. januar 2011
4. Jeg finder statsministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.B. § 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 39-64
Udviklingsministerens redegørelse af 21. januar 2011
Udenrigsministerens redegørelse af 24. januar 2011
5. Jeg finder udviklingsministerens redegørelse tilfredsstillende.
6. Jeg har noteret mig, at udenrigsministeren i sin redegørelse til pkt. 42 har oplyst, at Uden-
rigsministeriet forventer, at opgørelsen over udgifter i forbindelse med afholdelse af COP15
vil være klar i løbet af 1. kvartal 2011.
Jeg vil følge udviklingen og revidere området, når opgørelsen foreligger.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0003.png
2
7. Udenrigsministeren har i sin redegørelse til pkt. 53-54 oplyst, at Udenrigsministeriet har
haft kontakt til EU’s Rådssekretariat vedrørende opgørelse af saldoen og behandling af til-
skrevne renter. Ministeriet oplyser, at rådssekretariatet i januar 2011 har anført, at tilskrevne
renter fortsat skal indtægtsføres i Udenrigsministeriet. Ministeren oplyser endvidere, at der er
klarhed over mellemværendet med EU, og at der nu pågår en afsluttende teknisk gennem-
gang af kontoen. Dette arbejde forventes tilendebragt i løbet af 1. kvartal 2011.
Jeg finder udenrigsministerens redegørelse tilfredsstillende og vil følge Udenrigsministeriets
gennemgang af kontoen for EU-rådsrejser.
8. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 59 oplyst, at ministeriet fortsat er ved at gennem-
gå medarbejdernes timesaldi på den såkaldte lederstyrede konto. Det er ministerens forvent-
ning, at der inden udgangen af 2011 vil ske den fornødne håndtering.
Jeg vil følge Udenrigsministeriets håndtering af medarbejdernes timesaldi.
III.C. § 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 65-132
Finansministerens redegørelse af 26. januar 2011
9. Finansministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 70-80 om sine foranstaltninger og over-
vejelser på baggrund af Rigsrevisionens 2 supplerende oplysninger om Økonomistyrelsen.
Rigsrevisionens supplerende oplysning om Økonomistyrelsens løn- og personaleadministra-
tion har medført, at styrelsen har ændret forretningsgangene for løn- og personaleadmini-
stration for at imødekomme Rigsrevisionens anbefalinger. Revisionen havde vist, at ca. halv-
delen af personalesagerne i den udtagne stikprøve manglede dokumentation. Rigsrevisio-
nen anbefalede, at styrelsen konsekvent udarbejdede beslutningsnotater, der dokumentere-
de beslutninger om løn og tillæg i de konkrete sager. Ministeren oplyser, at han har taget
Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og at Økonomistyrelsen fremover vil følge
Rigsrevisionens anbefalinger.
Finansministeren oplyser, at han tager Rigsrevisionens supplerende oplysning om Økonomi-
styrelsens økonomiforvaltning til efterretning. Ministeren oplyser også, at styrelsen med hen-
blik på at styrke økonomiforvaltningen har iværksat en række initiativer i løbende dialog med
Koncernrevision og departementet, og at styrelsens controllere er blevet samlet i en central
enhed.
Endelig oplyser ministeren, at Økonomistyrelsen løbende arbejder på at sikre en tilfredsstil-
lende administration af forsikringsordningerne, som p.t. administreres i FO-systemet. Sagen
er endvidere omtalt under afsnittet om § 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. pkt. 28 i dette no-
tat.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil fortsat følge udviklingen i Økonomistyrelsens
regnskabsaflæggelse.
10. Finansministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 84-87 vedrørende Rigsrevisionens sup-
plerende oplysning om differencer mellem oplysninger i årsrapporten og statsregnskabet, at
Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke har været opmærksom på, at posteringer i Statens Budget-
system skal foretages manuelt. Revisionen viste, at manglende posteringer for så vidt angår
egenkapitalen i Statens Budgetsystem medførte differencer på egenkapitalen mellem stats-
regnskabet og årsrapporten.
Ministeren oplyser endvidere, at styrelsen har indført nye procedurer for at sikre korrekt ind-
tastning i Statens Budgetsystem.
Jeg finder redegørelsen tilfredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0004.png
3
11. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 88-92, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har ta-
get anbefalingerne om en bedre dokumentation ved administration af byggesager og om en
styrkelse af bogføring, dokumentation og kvalitetssikring i forbindelse med periode- og års-
regnskab til efterretning og vil følge dem.
Ministeren oplyser endvidere, at styrelsen i 2010 har haft stort fokus på disse processer, og
at arbejdet med dokumentation og kvalitetssikring fortsat vil have høj prioritet i 2011.
Jeg finder redegørelsen tilfredsstillende og vil fortsat følge udviklingen i Slots- og Ejendoms-
styrelsens regnskabsforvaltning.
12. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 95-132, at Økonomiservicecentret (ØSC) i
2010 har haft fokus på at rette op på de områder, der var omfattet af Rigsrevisionens kritik.
Dette har særligt omfattet forhold med betydning for kundebetjening og kvaliteten af centrets
ydelser. Ministeren oplyser, at dette arbejde vil fortsætte i 2011. Ministeren oplyser endvide-
re, at ØSC løbende vil fokusere på at standardisere og systemunderstøtte arbejdsprocesser,
løbende procesoptimeringer samt revurdering og tilpasning af bedste praksis, bl.a. i forbin-
delse med implementering af nye it-løsninger, herunder det igangværende firkløverprojekt.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil fortsat følge udviklingen i kvaliteten af ØSC’s
leverancer.
III.D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, jf. beretningens pkt. 133-157
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. januar 2011
13. Økonomi- og erhvervsministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 137-138, at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning vedrørende
den fremtidige sikring af overholdelsen af udbudsreglerne og behovet for forbedringer af it-
sikkerheden.
Jeg har noteret mig, at ministeren oplyser, at statsregnskabet for 2010 vil indeholde en se-
parat opgørelse af de individuelle statsgarantier, som staten har udstedt via Finansiel Stabi-
litet A/S.
Jeg finder økonomi- og erhvervsministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.E. § 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 158-184
Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011
14. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 171 vedrørende Rigsrevisionens sup-
plerende oplysning om skyldigt over-/merarbejde, at Skatteministeriet ikke finder det skyldi-
ge over-/merarbejde væsentligt set i forhold til den samlede lønsum. Skatteministeriet har
dog taget initiativ til at stramme op på området for at undgå, at skyldigt over-/merarbejde fort-
sat er stigende i 2011. Skatteministeriet vil redegøre for initiativerne i Skatteministeriets års-
rapport for 2010.
Jeg vil følge udviklingen i SKATs skyldige over-/merarbejde.
15. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 172-176 vedrørende Rigsrevisionens supple-
rende oplysning om SKATs håndtering af it-sikkerhed, at der er udarbejdet en hovedplan for
gennemførelse af aktiviteter i forhold til arbejdet med it-sikkerhed. Aktiviteterne er fokuseret
på ansvar, roller og opgaver i forhold til de forskellige organisatoriske enheder i Skattemini-
steriet. En væsentlig del af aktiviteterne består i gennemførelse af risikoanalyser på de mest
kritiske it-systemer. Ministeren oplyser, at en række af aktiviteterne er afsluttet i 2010. Arbej-
det med at følge op på Rigsrevisionens kritik pågår fortsat og vil så vidt muligt være afslut-
tet inden udgangen af 1. kvartal 2011.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0005.png
4
Jeg finder det tilfredsstillende, at der nu er fremdrift i aktiviteterne omkring it-sikkerhed. Jeg
vil fortsat følge arbejdet med it-sikkerhed.
16. For så vidt angår skatteministerens redegørelse til pkt. 164-167 om inddrivelse af restan-
cer og pkt. 168-170 om Centralregisteret for Motorkøretøjer henviser jeg til pkt. 52-53 i det-
te notat.
III.F. § 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 185-203
Justitsministerens redegørelse af 24. januar 2011
17. Justitsministeren tager i sin redegørelse til pkt. 190-191 Rigsrevisionens forbehold for po-
litiet og anklagemyndighedens regnskab til efterretning. Ministeren oplyser, at fejlen på 856
mio. kr. i politiets tilgodehavender er rettet i 2010, og at der er udviklet en række standardi-
serede rapporter med henblik på at undgå lignende fejl fremover.
Rigsrevisionen har konstateret, at korrektionen er foretaget korrekt. Jeg betragter hermed sa-
gen som afsluttet.
18. Justitsministeren tager i sin redegørelse til pkt. 192-194 Rigsrevisionens forbehold for po-
litiet og anklagemyndighedens økonomistyring til efterretning. Ministeren oplyser, at der i lø-
bet af 2009 er iværksat en række forskellige tiltag med henblik på at forbedre den samlede
økonomistyring, herunder mål- og resultatstyringen. Rigspolitiet vurderer, at tiltagene sam-
let set har bevirket, at politiets økonomistyring mv. i dag generelt lever op til sædvanlige stan-
darder i statslige institutioner.
Jeg vil fortsat følge politiets mål- og resultatstyring og økonomistyring som led i opfølgnin-
gen på beretning nr. 16/2008 om politireformen.
19. Justitsministeren tager i sin redegørelse til pkt. 199-201 Rigsrevisionens supplerende op-
lysning om manglende hensættelser i Kriminalforsorgen til efterretning. Ministeren oplyser, at
ministeriet vil følge de nævnte forhold tæt.
Jeg vil følge arbejdet med at opgøre og indregne hensættelserne.
III.G. § 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 204-242
Forsvarsministerens redegørelse af 25. januar 2011
20. Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 212-217 vedrørende Rigsrevisionens
supplerende oplysning om mangler ved Forsvarskommandoens økonomistyring, at Forsvars-
kommandoen har udviklet nye redskaber til forbedring af controllingen af underlagte myndig-
heder. Videre har Forsvarskommandoen påbegyndt en udvikling af årsprogrammet for at
sikre en tæt og entydig sammenhæng mellem finanslovens rammer og budgettet samt en
stærkere sammenhæng mellem aktiviteter og udgifter i budgettet. Endelig har Forsvarskom-
mandoen implementeret et nyt planlægningsværktøj i form af en periodeplan, der skal væ-
re med til at skabe sammenhæng mellem aktiviteter, opgaveløsning og resurseanvendelse
og dermed sammenhængende styring på tværs af forsvaret.
21. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 218-220, at Forsvarets Materieltjeneste har
fortsat sit arbejde med udviklingen af styringen, så der nu er sket en styrkelse af dispositions-
regnskabet, en sikring af, at der kun kan disponeres for prioriterede og budgetlagte anskaf-
felser, en systematisk økonomisk opfølgning og en løbende gennemgang af budgetter og
disponeringer, herunder hele materielbudgettet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret har stort fokus på økonomistyringen og løbende
arbejder med tiltag til forbedring af økonomistyringen. Jeg vil fortsat følge området tæt, og
ovennævnte initiativer vil indgå i mine vurderinger i den igangværende større undersøgelse
af forsvarets økonomistyring.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0006.png
5
22. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 232-233 og pkt. 234-237, at Forsvarskom-
mandoen har iværksat en række aktiviteter vedrørende informationssikkerhed, it-styring og
DeMars, og at ministeren fortsat vil følge sagen.
Jeg finder det vigtigt, at der er fremdrift på området, og finder initiativerne tilfredsstillende.
Jeg vil fortsat følge området.
23. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 238-242 vedrørende Rigsrevisionens supple-
rende oplysning om underskud i Det Statslige Lodsvæsen, at ministeriet vil følge udviklin-
gen i økonomien i Det Statslige Lodsvæsen, bl.a. gennem en hyppigere rapportering fra Far-
vandsvæsenet.
Jeg finder dette tilfredsstillende og vil fortsat følge området.
III.I. § 15. Indenrigs- og Socialministeriet, jf. beretningens pkt. 243-270
Socialministerens redegørelse af 20. december 2010
24. Socialministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 248-254 vedrørende departementets
regnskabsaflæggelse, at departementet ud over opfølgning på afstemninger også har fulgt
op på Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende opfølgning og udligning af statuskonti. Mi-
nisteren oplyser endvidere, at der nu er fastsat en forretningsgang, hvor ansvaret for den lø-
bende overvågning af alle aktiv- og passivkonti i departementet ligger i Kontoret for Koncern-
økonomi.
Derudover oplyses det, at opgavefordelingen mellem Kontoret for Koncernøkonomi og kon-
torerne for boligøkonomi og socialøkonomi er blevet præciseret for at sikre mere klare græn-
seflader i arbejdsgangene mellem de økonomiske kontorers regnskabsmæssige funktioner.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
25. Socialministeren har i sin redegørelse til pkt. 260-264 vedrørende revision af løn ved
Ankestyrelsen oplyst, at honorarsatsen til de beskikkede medlemmer er rettet, og at de an-
befalede gennemgange af forretningsgange og etablering af uddatakontrol er gennemført.
Jeg har konstateret, at honorarsatsen er rettet på finansloven for 2011. Honorarsatsen er nu
hævet, idet det fremgår, at honorarsatsen er ekskl. feriegodtgørelse, som dermed udgør en
merudgift.
Jeg finder ministerens redegørelse tilfredsstillende.
26. Socialministeren har i sin redegørelse til pkt. 265-270 vedrørende revision af Den Na-
tionale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO) it-administrative system (VIAS)
ved Servicestyrelsen oplyst, at styrelsen har udarbejdet en handlingsplan til brug for opfølg-
ning på alle Rigsrevisionens anbefalinger i forbindelse med revisionen i 2009. Ministeren op-
lyser endvidere, at handlingsplanen bliver fulgt, herunder at funktionsadskillelser nu er be-
skrevet, at der er etableret procedurer til gennemgang af brugernes adgangsrettigheder, og
at der er udarbejdet en serviceleveranceaftale med Socialministeriets Koncern-IT.
Som opfølgning på it-revisionen i 2009 foretog Rigsrevisionen en it-revision i oktober 2010
og konstaterede, at Servicestyrelsen havde påbegyndt implementeringen af handlingspla-
nen, men at implementeringen endnu ikke var fuldt gennemført.
Jeg finder disse initiativer tilfredsstillende og vil fortsat følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0007.png
6
III.I. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. beretningens pkt. 271-287
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 4. februar 2011
27. Jeg finder indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.J. § 17. Beskæftigelsesministeriet jf. beretningens pkt. 288-300
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 17. januar 2011
28. Beskæftigelsesministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 292-295 vedrørende Rigsrevi-
sionens forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har
besluttet at afskrive gamle uerholdelige fordringer vedrørende forsikringsordningerne, da for-
dringerne efter overgangen til det nuværende administrationssystem, FO-systemet, ikke læn-
gere kan dokumenteres og afstemmes. Finansudvalget har ved Akt 39 9/12 2010 tiltrådt, at
der afskrives ca. 7,7 mio. kr.
Det fremgår videre af ministerens redegørelse, at Beskæftigelsesministeriet og Økonomi-
styrelsen har aftalt, at administrationen af forsikringsordningerne skal overgå til Økonomi-
styrelsens Sigma-system. Dette forventes at kunne ske medio 2012. Ministeren finder, at
der med de trufne initiativer er taget højde for Rigsrevisionens kritik af administrationen af
forsikringsordningerne.
Jeg finder det positivt, at ministeren har taget initiativ til at forbedre den systemmæssige un-
derstøttelse af administrationen fra 2012, men finder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen bør føl-
ge regnskabsaflæggelsen på området tæt. Redegørelsen indeholder ikke oplysninger om
ministerens initiativer til at sikre korrekt regnskabsaflæggelse i 2010 og 2011, og jeg forven-
ter, at Arbejdsmarkedsstyrelsen sammen med Økonomistyrelsen overvejer foranstaltninger,
der kan imødegå de risici, der er forbundet med den nuværende mangelfulde systemunder-
støttelse af forsikringsordningerne. Revisionen viste, at der var problemer i relation til de re-
gistrerede datas fuldstændighed og nøjagtighed. Dette havde medført, at der forekom dob-
beltopkrævninger og fejlagtige tilbagebetalinger.
Jeg vil fortsat følge sagen.
29. Jeg finder ministerens redegørelse til pkt. 296-300 tilfredsstillende.
III.K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. beretningens pkt.
301-317
Integrationsministerens redegørelse af 27. januar 2011
30. Jeg finder integrationsministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. beretningens pkt.
318-345
Videnskabsministerens redegørelse af 25. januar 2011
31. Videnskabsministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 323-327 vedrørende Rigsrevisio-
nens supplerende oplysning om løn- og personaleadministrationen ved Forsknings- og In-
novationsstyrelsen, at Videnskabsministeriet har etableret en koncernfælles HR-funktion
med nye arbejdsgange og procedurer.
Ministeren oplyser videre, at Videnskabsministeriet ved udgangen af 2010 har afsluttet gen-
nemgangen af samtlige personalesager ved Forsknings- og Innovationsstyrelsen. På bag-
grund af gennemgangen har Videnskabsministeriet rettet op på fejl og mangler i personale-
sager, hvor det var påkrævet. Rettelsen af fejl og mangler i personalesager har bl.a. omfat-
tet tilbagebetaling eller udbetaling af eventuelt skyldige beløb.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0008.png
7
32. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 338-345 om større engangsudbetalinger ved
universiteterne, at Videnskabsministeriet finder, at universiteterne skal sikre, at alle udbeta-
linger er dokumenterede og godkendte, og at de overholder love, overenskomster og andre
retningslinjer, der gælder på området. Videnskabsministeriet har skrevet til Rektorkollegiets
formand og givet udtryk for, at ministeriet finder Rigsrevisionens konklusioner bekymrende,
og har opfordret universiteterne til at give området øget opmærksomhed.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
III.M. § 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 346-379
Undervisningsministerens redegørelse af 3. februar 2011
33. Undervisningsministeren beklager i sin redegørelse til pkt. 351 vedrørende Rigsrevisio-
nens supplerende oplysning om en bogføringsfejl, at bogføringen af en indbetaling fra Ar-
bejdsgivernes Elevrefusion på 288 mio. kr. ved en fejl ikke var bogført i regnskabet for 2009.
Jeg har konstateret, at indbetalingerne fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er korrekt periodi-
seret i 2010. Jeg finder dette tilfredsstillende.
34. Jeg har noteret mig, at ministeren i sin redegørelse til pkt. 352-353 beklager, at ministe-
riet har været så lang tid om at rette fagkonsulenternes løn. Jeg finder ministerens redegø-
relse tilfredsstillende.
35. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 354-358, at hun har noteret sig, at tekstan-
mærkningen på den ansøgte tillægsbevilling til Finansudvalget ikke gav fornøden bevillings-
mæssig hjemmel til overskridelse af bevillingerne på det taxameterstyrede område. Af be-
retningen fremgik det, at Undervisningsministeriet ville drøfte mulige løsningsforslag til hjem-
melsproblemet med Finansministeriet.
Jeg har konstateret, at hjemlen nu er indføjet i finansloven for 2011 ved ændring af tekst-
anmærkning nr. 1 for § 20. Undervisningsministeriet.
Jeg finder ministerens initiativ tilfredsstillende.
36. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 359 vedrørende Rigsrevisionens supplerende
oplysning om værdiansættelse af tilgodehavender, at Undervisningsministeriet har opnået
Finansministeriets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2010
overføres 2,5 mio. kr. til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Bevillingen er søgt til dæk-
ning af styrelsens udgifter til rettelse af den regnskabsmæssige værdi af deposita, som var
optaget til en for høj værdi i balancen.
Jeg har konstateret, at styrelsen nu har rettet fejlen, og finder ministerens initiativ tilfreds-
stillende.
37. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 360 vedrørende Rigsrevisionens suppleren-
de oplysning om erstatningskrav mod Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at retssagen
om styrelsens overtrædelse af EU’s udbudsdirektiv endnu ikke er afsluttet.
Jeg vil følge sagen.
38. Ministeren har i sin redegørelse til pkt. 370-376 om større engangsudbetalinger af løn
på erhvervsskoler og professionshøjskoler noteret sig Rigsrevisionens bemærkninger. Rigs-
revisionens undersøgelse havde vist, at udbetalingerne i 5 ud af 22 tilfælde enten ikke var
dokumenterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med love, overenskomster
eller andre gældende retningslinjer på området.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0009.png
8
Ministeren er enig med Rigsrevisionen i, at niveauet for udbetalinger af resultatløn og en-
gangsvederlag var for højt, og at skolerne bør overholde bestemmelserne i ministeriets ret-
ningslinjer. Videre er ministeren enig med Rigsrevisionen i, at der på 3 skoler var udbetalt
meget høje beløb i over-/merarbejde, og at de pågældende skoler bør undgå over-/merarbej-
de af et så væsentligt omfang.
Rigsrevisionens undersøgelse viste også, at én skole havde indgået en aftale om fratræ-
delse, der indebar, at der blev udbetalt mere til den pågældende medarbejder, end der var
hjemmel til.
Ministeren bekræfter i sin redegørelse, at ministeriet vil inddrage Rigsrevisionens undersø-
gelse i det fremtidige tilsyn med skolerne med henblik på, at skolerne sikrer, at alle udbeta-
linger er dokumenterede og godkendte og overholder love, overenskomster m.m.
Jeg finder ministerens redegørelse til pkt. 361-379 tilfredsstillende.
III.N. § 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 380-409
Kulturministerens redegørelse af 24. januar 2011
39. Kulturministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 407, at ministeriet på baggrund af Rigs-
revisionens bemærkning til reservation af bevilling til afskrivninger ved Statens Arkiver vil
overveje, hvilke økonomiske aktiviteter der reserveres bevillinger til fremover. Jeg finder
fortsat, at der ikke kan foretages reservation af bevilling til fremtidige afskrivninger.
Jeg vil følge, hvad ministeriets overvejelser leder frem til.
III.O. § 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 410-424
Kirkeministerens redegørelse af 24. januar 2011
40. Jeg finder kirkeministerens redegørelse tilfredsstillende.
III.F. § 23. Miljøministeriet, jf. beretningens pkt. 425-440
Miljøministerens redegørelse af 21. januar 2011
41. Miljøministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 429 vedrørende Rigsrevisionens supple-
rende oplysning om hensættelse af feriepenge ved Skov- og Naturstyrelsen, at det i forbin-
delse med reguleringen af feriepengeforpligtelsen for 2010 vil blive sikret, at hensættelsen
af feriepenge for 2010 beregnes korrekt.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
42. Miljøministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 434, at departementet fortsat vurderer,
at det er unødigt omkostningsforøgende at gennemføre personadskilt kontrol ved lønindpla-
ceringer og anciennitetsberegninger, og kontrollen udføres derfor kun i vanskelige sager.
Jeg finder fortsat, at der i alle tilfælde ved lønindplaceringer og anciennitetsberegninger bør
foretages en synliggjort personadskilt kontrol, idet fejl på dette område kan medføre syste-
matisk forkert lønudbetaling og dermed have konsekvenser i en lang årrække.
Jeg vil fortsat følge sagen.
43. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 439-440, at klagenævn i 2010 er blevet resur-
semæssigt opnormeret, og at samtlige beholdningskonti er udredt og afstemt i 2010.
Jeg vil følge afstemningen af beholdningskontiene.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0010.png
9
III.Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. beretningens pkt. 441-
465
Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2011
44. For så vidt angår fødevareministerens redegørelse til pkt. 447 om FødevareErhvervs
regnskab henviser jeg til mit notat til Statsrevisorerne af 25. februar om revisionen af EU-
midler i Danmark i 2009.
45. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 455-461, at Fødevarestyrelsen har taget Rigs-
revisionens bemærkninger til efterretning og ved udgangen af 2010 truffet de nødvendige
forholdsregler, så der fremadrettet sikres en betryggende og rettidig debitor- og rykkerad-
ministration. Ministeren har endvidere oplyst, at Fødevarestyrelsen i forbindelse med den
igangværende regnskabsafslutning for 2010 løbende udarbejder de nødvendige afstemnin-
ger, så det sikres, at regnskabet for 2010 aflægges på et korrekt og retvisende grundlag.
Jeg finder initiativet tilfredsstillende og vil fortsat følge området.
III.R. § 28. Transportministeriet, jf. beretningens pkt. 466-507
Transportministerens redegørelse af 24. januar 2011
46. Transportministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 470-507, at han noterer sig, at Rigs-
revisionen har konstateret en række forbedringer på ministerområdet. Bl.a. var der sket væ-
sentlige forbedringer på regnskabsområdet ved Vejdirektoratet, hvor regnskabet for 2009 nu
var rigtigt, om end der fortsat var behov for forbedringer. Dette er tillige tilfældet vedrørende
Naviair, der i 2009 bl.a. havde foretaget en oprydning af tidligere konstaterede fejl og mang-
ler vedrørende anlægsaktiverne, så regnskabet for 2009 var rigtigt. Revisionen viste, at Ba-
nedanmarks udredningsarbejde vedrørende opgørelse og værdiansættelse af infrastruktur-
aktiverne havde medført en forbedret kvalitet af regnskabet, der for 2009 var rigtigt, om end
der fortsat var områder, hvor den økonomiske forvaltning kunne forbedres.
Ministeren oplyser videre, at der allerede er taget initiativer i forbindelse med Rigsrevisionens
bemærkninger fra revisionen af Vejdirektoratet, ligesom Rigsrevisionens forslag til forbedrin-
ger vedrørende Naviair er indarbejdet i regnskabet for 2010. Endelig oplyser ministeren, at
Banedanmark i 2010 har haft fokus på forbedring af den økonomiske forvaltning ved at styr-
ke og ensarte økonomistyringsprocesserne.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
III.S. § 29. Klima- og Energiministeriet, jf. beretningens pkt. 508-520
Klima- og energiministerens redegørelse af 15. december 2010
47. Jeg finder klima- og energiministerens redegørelse tilfredsstillende.
IV. Statsregnskabet, jf. beretningens pkt. 521-554
Finansministerens redegørelse af 26. januar 2011
48. Finansministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 544-555, at Finansministeriet er meget
opmærksom på virksomhedernes håndtering af hensættelser. Finansministeriet har i forbin-
delse med revisionen af Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) fore-
taget en yderligere uddybning af beskrivelsen af håndteringen af området, både i relation til
selve konteringsgangene og til, hvornår der skal foretages hensættelser.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har fokus på håndteringen af hensættel-
ser.
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0011.png
10
Afslutning
49. Det er min generelle vurdering, at de afgivne ministerredegørelser er fyldestgørende
og tilfredsstillende.
50. Jeg vil følge sagerne omtalt i notatets pkt. 6, 7, 8, 9, 11, 12, 14, 15, 18, 19, 21, 22, 23,
26, 28, 37, 39, 42, 43 og 45.
Jeg betragter de øvrige sager som afsluttet.
Henrik Otbo
rigsrevisor
Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 22: Rigsrevisors notat af 25. februar 2011
962817_0012.png
11
Vedrørende skatteministerens redegørelse til beretningens pkt. 164-170
51. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 25. juni 2010 i henhold til
§ 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til of-
fentligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til revisionen af ind-
drivelse af restancer og Centralregisteret for Motorkøretøjer. Sagerne er omtalt i beretnin-
gens pkt. 164-170. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhandling
med næstformændene i september 2010 udpeget mig som sætterigsrevisor til at behandle
de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil.
Jeg har derfor behandlet skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011 for så vidt angår
de foranstaltninger og overvejelser, der vedrører inddrivelse af restancer og Centralregiste-
ret for Motorkøretøjer.
Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011
52. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 164-167 vedrørende sætterigsrevisors
forbehold, at kritikken vedrørende SKATs inddrivelse af restancer tages meget alvorligt. Mi-
nisteren oplyser, at han lige siden sin tiltræden har haft fokus på inddrivelsesområdet. Skat-
teministeren har den 24. september 2010 lanceret en handleplan for inddrivelse af offentli-
ge restancer, som særligt fokuserer på iværksættelse af en række initiativer, så SKAT i 2011
vil opnå en nedgang i de offentlige restancer.
Jeg vil følge arbejdet med initiativerne i handleplanen for inddrivelsen.
53. Ministeren oplyser i sin redegørelse til pkt. 168-170, at SKAT har etableret et nødbered-
skab omkring den fortsatte drift af CRM3 forud for den forventede implementering af Digitalt
Motor Register, som fra 2011/2012 skal overtage opgaven.
Jeg vil følge arbejdet omkring it-sikkerheden vedrørende CRM3.
Jørgen Mohr
sætterigsrevisor