Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SB 18 16
Offentligt

Skatteministeren

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

Telefon 3392 3392

Telefax 3392 4258

www.skat.dk

[email protected]

CVR-nr 19552101

EAN.NR. 5798000033788

Dato 26. januar 2011

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 18/2009

om revisionen af statsregnskabet for 2009

Statsrevisorerne har ved brev af 26. november 2010 sendt mig beretning nr.

18/2009 om revisionen af statsregnskabet for 2009 og anmodet mig om at rede-

gøre for de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til.

Min redegørelse er samtidig sendt i kopi til Rigsrevisor.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne ligesom Rigsrevisionen og sætterigsrevi-

sor har konkluderet, at SKATs regnskab for statsregnskabets § 9 og Skatter og

afgifter for statsregnskabets § 38 samlet for 2009 samlet set er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler og at der generelt er en betryggende regnskabsfor-

valtning inden for mit ressortområde.

Rigsrevisionen har endvidere vurderet, at der er etableret forretningsgange og

interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet

af regnskabsaflæggelsen er rigtig og uden væsentlige fejl eller mangler og i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis. Jeg har ligeledes noteret, at hverken årsrapport eller

SKATs forvaltning har givet Rigsrevisor eller sætterigsrevisor anledning til be-

mærkninger.

Inddrivelsesområdet, beretningens punkt 164-167

Statsrevisorerne har kritiseret, at det har været nødvendigt at tage forbehold for,

om SKATs inddrivelse af restancer foregår på en hensigtsmæssig måde. Restan-

cerne er således vokset, aktivitetsniveauet er for lavt, og kvaliteten i inddrivelsen

er ikke helt i orden.

Af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnska-

bet for 2009 fremgår, at forbeholdet er taget på baggrund af Statsrevisorernes

beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet.

Side 1 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

Jeg har i et svar af 23. september 2010 forholdt mig til Statsrevisorernes be-

mærkninger vedrørende beretning nr. 13/2009 og jeg har forholdt mig til beret-

ningens indhold og konklusioner. Jeg kan henvise til dette svar.

Ligesom Statsrevisorernes kritik i anledning af beretning 13/2009 tager jeg det

også meget alvorligt, at kritikken gentages i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet for 2009, nu i form af et forbehold for SKATs forvaltning af inddri-

velse af restancer.

Jeg er glad for, at Rigsrevisionen i den seneste beretning nævner, at Skattemini-

steriet har taget en række initiativer af henholdsvis organisatorisk og produkti-

onsmæssig karakter, der skal sikre et større ledelsesmæssigt og produktionsmæs-

sigt fokus i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet, hvilket sætterigsrevisor har

fundet tilfredsstillende.

Uanset Skatteministeriet tager revisionsforbeholdet på inddrivelsesområdet al-

vorligt og følger op på de rejste kritikpunkter, jf. nedenstående, finder Skattemi-

nisteriet anledning til på ny at knytte nogle kommentarer til udviklingen i de of-

fentlige restancer og aktivitetsniveauet i SKAT på området.

Der er en række eksterne faktorer, som påvirker

restanceudviklingen,

og hvor

udviklingen ikke kan tilskrives den effekt, med hvilken vi inddriver de offentlige

restancer. De mest markante faktorer er følgende:



Den aktuelle lavkonjunktur, som havde sin opstart i 2008, og hvor virk-

ningen af konjunkturerne forsat afspejler sig langt ind i 2010. Stignin-

gen i restancemassen er målt i faste 2009-priser mest markant i lavkon-

junkturperioden (2008 og 2009), jf. i øvrigt tabel 4 i Rigsrevisionens be-

retning nr. 13/2009. Krisen reducerer i betydeligt omfang muligheden

for at inddrive restancer og forringer muligheden for at indhente det op-

arbejdede efterslæb. Der kan påvises en tidsmæssig parallelitet mellem

den negative udvikling i de offentlige restancer og den negative udvik-

ling i den private sektor (RKI-registreringer, antal konkurser, antal

tvangsauktioner, bankernes udlån og tab samt udviklingen i ledigheden).

Skatteministeriet anser lavkonjunkturperioden som den væsentligste

faktor for den negative udvikling i den offentlige restancemasse.



I tabel 4 i Rigsrevisionens beretning nr. 13/2009 tages udgangspunkt i

de samlede restancer ultimo 2006. Dette udgangspunkt er ikke et udtryk

for den samlede offentlige restancemasse, idet SKAT ikke på fusions-

tidspunktet i november 2005 fik overdraget samtlige egentlige restancer

fra kommuner, andre statsinstitutioner m.v. Overdragelsen af eksiste-

rende restancer på fusionstidspunktet er sket over en periode, herunder

er overdragelsen af politiets restancer først afsluttet primo 2008. Det har

medført, at de offentlige restancer ultimo 2006 og 2007 reelt skal opgø-

res som summen af de restancer, SKAT har til inddrivelse og eksiste-

rende restancer fra fusionstidspunktet, som endnu ikke er overført, men

som i stedet er bogført som restancer hos fordringshaverne. Summen

heraf giver et bedre udgangspunkt og mindsker den negative restance-

udvikling.

Side 2 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011



Størstedelen (65 %) af de kommunale restancer udgøres af underholds-

bidrag, hvor restancerne akkumuleres år efter år, uden at SKAT lovgiv-

ningsmæssigt har haft effektive værktøjer, der har kunnet standse en

kontinuerlig stigning.

Det er ikke lovgivningsmæssigt muligt at iværksætte inddrivelsesskridt

over for skyldnere uden reel betalingsevne. Skyldnere på offentlig for-

sørgelse er således efter lovgivningen og det såkaldte tabeltræk, som

gennemførtes i forbindelse med fusionen, som hovedregel friholdt for

inddrivelse. Det påvirker restancetallene negativt, men sætter fokus på

retssikkerheden.



Præmissen for at Rigsrevisionen kan konkludere, at

aktivitetsniveauet

er faldet,

er Skatteministeriet ikke enige i. Af min redegørelse til statsrevisorerne vedrø-

rende beretning 13/2009 fremgår det, at Rigsrevisionens udgangspunkt synes at

være at sammenholde ressourceforbrug med spredte aktivitetsmålinger og helt

overordnet med udviklingen i restancerne. I en situation hvor forudsætningen er,

at en opgave effektiviseres gennem en reduktion af årsværksforbruget (som følge

af stordriftsfordele, forenklinger og lovgivning) vil en aktivitetsmåling med ud-

gangspunkt i antallet af årsværk næsten pr. definition give et skævt billede af

aktivitetsudviklingen Således har det været en hel bevidst strategi at reducere

antallet af udlægsforretninger, da det er et af de mest ressourcekrævende inddri-

velsesværktøjer. Såfremt der både før og efter fusionen havde været et tilstræk-

keligt datagrundlag for at gennemføre en sådan analyse, vil det have været mu-

ligt mere sikkert bl.a. at kunne vurdere sammenhængen mellem årsag og virk-

ning.

Jeg har lige fra min tiltræden som skatteminister haft fokus på inddrivelsesområ-

det, og jeg blev hurtigt klar over den alvorlige situation på området. Det var bag-

grunden for, at jeg meget hurtigt varslede en handleplan på inddrivelsesområdet,

som jeg oprindeligt stillede i udsigt inden sommerferien 2010. Jeg udskød of-

fentliggørelsen af handleplanen, da jeg i planen ønskede at tage højde for Stats-

revisorernes og Rigsrevisionens kritik.

Handleplanen er offentliggjort den 24. september 2010.

Jeg har endvidere den 8. december 2010 fremsat forslag til effektivisering af

inddrivelse, lovforslag L 95, der indeholder initiativer til en mere effektiv inddri-

velse, bl.a. giver hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af

kontrolafgifter m.v. og 100 pct. modregningsadgang i børne- og ungeydelsen.

Initiativer, der understøtter elementerne i handleplanen.

På grundlag af en ekstraordinær fokus på effektiviteten i den offentlige inddri-

velse og en række iværksatte konkrete initiativer både i 2009 og 2010, vil Skat-

teministeriet i 2011 opnå bedre resultater på bundlinjen. Skatteministeriet vil i

2011 vende stigningen i de offentlige restancer og ved udgangen af finansåret

påvise en reel nedgang i de offentlige restancer. I 2011 vil Skatteministeriet vise

Side 3 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

vejen for i de efterfølgende finansår at kunne realisere en markant nedgang i de

reelt inddrivelige samlede offentlige restancer.

De konkrete initiativer i handleplanen har jeg nærmere redegjort for i mit svar af

23. september 2010 til Statsrevisorerne, jf. Skatteministerens redegørelse for

Statsrevisorernes beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion på inddrivelsesområ-

det som er offentliggjort af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. I denne redegø-

relse har Skatteministeriet også redegjort for en række andre initiativer (ud over

handleplanen), som er besluttet gennemført som led i den ekstraordinære ledel-

sesmæssige fokus på inddrivelsesområdet. Skatteministeriet kan for så vidt angår

en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte punkter henvise til den nævnte rede-

gørelse.

De nævnte aktiviteter retter sig alle (generelt eller mere specifikt) mod en eller

flere af de af Statsrevisorerne rejste kritikpunkter.

Det er afgørende for mig, at der rettes op bl.a. med udgangspunkt i Statsreviso-

rernes og Rigsrevisionens kritik, og herunder ikke mindst, at opnå bedre resulta-

ter på bundlinjen, men også, at vi kan dokumentere, at vi opfylder de mål, Folke-

tinget har opstillet for SKATs fusion i 2005.

Jeg følger selv op på inddrivelsesområdet. Månedligt rapporterer Skatteministe-

riet til mig, om restanceudviklingen og om fremdriften vedrørende den opstillede

handleplan og øvrige initiativer. Hertil kommer, at jeg har pålagt koncerndirekti-

onen kontinuerligt at følge op og sikre den forventede fremdrift og udvikling på

området.

Supplerede oplysning om over-merarbejde, beretningens punkt 171

Rigsrevisionen har i en supplerende oplysning fremhævet, at SKAT har valgt

ikke at medtage et beløb på 57,2 mio. kr. for skyldigt over-/merarbejde i regn-

skabet for 2009 med henvisning til at beløbet ikke er fundet væsentligt. Rigsrevi-

sionen vurderer imidlertid, at 3,6 % af balancen er et væsentligt beløb, som bur-

de have været medtaget i regnskabet.

Baggrunden er, at det i Økonomistyrelsens vejledning på området er anført, at

det som udgangspunkt er den øverste ledelse i institutionen, som vurderer om

optjening af skyldige beløb til over-/merarbejde eller flekstid skal periodiseres

og bogføres som en gældspost i balancen. Økonomistyrelsens regel blev indført i

2007 samtidig med indførelsen af omkostningsbaserede bevillinger. Økonomi-

styrelsens vejledning omtaler årets resultat. SKAT har derfor tolket det som, at

vurderingen bør ske i forhold til lønsum og ikke i forhold til balancen.

SKAT har samtidig vurderet, at beløbet ikke havde et væsentligt omfang, idet

SKATs udgangspunkt har været at vurdere omfanget i forhold til den totale løn-

sum på 3,938 mio.kr. som kun udgjorde 1,5 % af den samlede lønsum.

Side 4 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

SKAT har samtidig har haft det udgangspunkt, at mulighed for opsparing af

over-/merarbejde var et udtryk for, at SKAT gav medarbejderne en vis fleksibili-

tet i arbejdstilrettelæggelsen. Som det også følger af flekstidsaftalen.

Optages det samlede beløb for opsparet over-/merarbejde på regnskabet vil det

have samme økonomiske effekt som at udbetale beløbet til medarbejderne, idet

beløbet så vil blive optaget i regnskabet som en udgift. Ved eventuelt senere ud-

betaling af over/-merarbejde vil beløbet så blive indtægtsført i regnskabet.

Skatteministeriet har taget initiativ til en opstramning af området for at undgå, at

over-/merarbejde ikke skal få et stadig stigende omfang i 2011. Flextidsaftalen er

opsagt og ny aftale skal indgås. Skatteministeriet vil i den kommende flextidsaf-

tale tage initiativ til opstamning af området, som skal have til formål at reducere

omfanget af over/-merarbejde. Skatteministeriet vil redegøre for initiativerne i

Skatteministeriets årsrapport for 2010.

Skatteministeriet vil nøje følge udviklingen i over-/merarbejde og tage de for-

nødne ledelsesmæssige tiltage efter en konkret vurdering med henblik på at re-

ducere omfanget af over-/merarbejde i 2011.

It-området, herunder supplerede oplysning om It-styring og håndtering af

it-sikkerhed, beretningens punkt 172-176

Rigsrevisionen har i 2009 konkluderet, at SKAT i 2008 ikke har fastlagt grund-

laget for styring og gennemførelse af aktiviteterne på informationssikkerhedsom-

rådet. Jeg er derfor glad for, at Rigsrevisionen for 2009 har noteret, at SKAT

løbende siden revisionen i 2008 har forbedret administrationen af en række bru-

gersystemer, hvor der bl.a. var problemer med tildeling af særlige rettigheder.

Revision af brugersystemer er nærmere gennemgået i selvstændigt afsnit neden-

for, jf. henvisning til beretningens punkt 177-178.

Rigsrevisionen har dog fortsat vurderet, at it-sikkerheden og grundlaget for sty-

ringen på it-området hos SKAT endnu ikke var helt tilfredsstillende, og at SKAT

først i 2010 har fastlagt den organisatoriske placering af kontoret for informati-

onssikkerhed og udarbejdet en handlingsplan for det øvrige arbejde, som skal

rette op på de problemer, som Rigsrevisionen har påpeget i 2008.

Umiddelbart efter Statsrevisorernes beretning blev offentliggjort i november

2010 har Skatteministeriet sammen med Rigsrevisionen gennemgået SKATs

hovedplan mv. for opfølgning på Rigsrevisionens kritik af it-sikkerhedsområder.

Det er sket for at sikre, at de prioriterede aktiviteter adresserer de punkter, som

Rigsrevisionen har oplistet. Samtidig er status for informationssikkerhedsarbej-

det gennemgået med Rigsrevisionen.

Hovedplanen indeholder aktiviteter, som skal præcisere entydigt ansvar, roller og

opgaver med guidelines over hovedopgaver pr. rolle, beskrivelser af opgaver,

henvisninger til værktøj/dokumentation samt relevante afsnit i sikkerhedshånd-

bogen. Sikkerhedshåndbogen indeholder informationssikkerhedspolitik, dvs. -

retningslinjer, procedurer og vejledninger.

Side 5 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

I december er der holdt møder med ledelserne i de relevante forretningsområder

for at sætte fokus på at øge opmærksomheden på it-sikkerhed. Tilsvarende vil

der blive holdt møde med Koncernfunktionerne inden udgangen af 1. kvartal.

Sikkerhedshåndbogen er endvidere opdateret, så referencer mellem roller og re-

levante opgaver er forbedret.

Hovedplanen medtager aktiviteter, som skal sikre at der gennemføres risikoana-

lyser på de mest kritiske systemer, som borgere, virksomheder og myndigheder

er afhængig af. Der har været afholdt møder med alle medarbejdere i de 3

systemejerkontorer for at gennemgå procesforløbet for gennemførelse af risiko-

analyser. Herudover er der gennemgået risikoanalyser af alle kritiske systemer

(ca. 75) med udgangen af 2010. I det anvendte værktøj for risikoanalyser (RISK

programmet) er der blevet udviklet et vurderingsredskab til at reduce-

re/fjerne/overføre/acceptere de konstaterede risici, som forelægges til beslut-

ning/godkendelse hos de respektive forretningsprocesejere. De konkrete aktivite-

ter, der igangsættes, bliver placeret ansvarsmæssigt med aftalte terminer for im-

plementering af de aftalte foranstaltninger.

I hovedplanen for 2010 er der indgået aftaler og igangsat aktiviteter med relevan-

te forretningsområder om at få udarbejdet manglende procedurer samt få foreta-

get de risikovurderinger, som ikke er gennemført i henhold til de afdækkede om-

råder, som Rigsrevisionen har påpeget. Arbejdet med at følge op på Rigsrevisio-

nens kritik pågår fortsat i 2011 og vil så vidt muligt søges afsluttet inden udgang

af 1. kvartal.

Øvrige bemærkninger

Revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer, beretningens punkt 168-

170

Sætterigsrevisor vurderer, at SKAT ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, i

hvilket omfang levetidsforlængelsen af Centralregisteret for Motorkøretøjer

CRM3 har øget risici for manglende driftsvedligeholdelse. Sætterigsrevisor vur-

derer, at der burde være sket en afdækning af de væsentligste risici i form af

kompenserende kontrolforanstaltninger. Revisionen viste, at der ikke var væsent-

lige regnskabsmæssige fejl, og at afstemningen mellem CRM3 og SKATs regn-

skabssystem, SAP38 kun giver mindre månedlige differencer.

Jeg kan oplyse, at SKAT har etableret et nødberedskab, hvor nummerpladeek-

speditionerne er instrueret om at foretage manuelle ekspeditioner til senere regi-

strering i CRM3-systemet, og der kan også modtages betalinger og udstedes

midlertidige registreringsattester. Samtidig skal et nyt system Digital Motorregi-

ster fra 2011/2012 overtage den opgave som CRM3 hidtidig har varetaget.

Side 6 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

Revision af brugersystemer, beretningens punkt 177-178

Jeg er glad for at Rigsrevision har konstateret, at sikkerheden på SAP-området i

2009 var tilfredsstillende og at forretningsgange og interne kontroller samlet set

skønnedes at kunne understøtte opgavevaretagelsen.

Revision af løn ved SKAT, beretningens punkt 179-182

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen for lønrevisionen for 2009 har fundet om-

rådet samlet set er tilfredsstillende. Skatteministeriet vil fremover følge reglerne,

om ikke at foretage lønudbetaling af restferie for 5. ferieuge og at der sker afkla-

ring med Økonomiservicecentret (ØSC) af opgave- og ansvarsfordelingen i for-

hold til indrapporteringer til lønsystemet.

Opfølgning på revision af eIndkomst i 2008, beretningens punkt 183-184

Endelig har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen som led i sin opfølgning på revisi-

onen af eIndkomst i 2008 har fundet, at eIndkomst fungerede tilfredsstillende.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovennævnte er det fortsat afgørende for mig, at der rettes op

på inddrivelsesområdet bl.a. med udgangspunkt i Statsrevisorernes og Rigsrevi-

sionens kritik, herunder ikke mindst for at opnå bedre resultater på bundlinjen og

at vi kan dokumentere, at vi opfylder de mål som Folketinget har opstillet for

fusionen.

På området om it-sikkerhed har jeg sikret høj ledelsesmæssig bevågenhed om

området og jeg vil sikre, at SKAT fortsætter arbejder med at rette op på området

ud fra hovedplanen om it-sikkerhed.

Endelig har jeg noteret mig Rigsrevisionens supplerende oplysning om omfanget

af over-/merarbejde. Skatteministeriet vil rette større fokus på at sikre, at det

samlede omfang af over-/merarbejde på Skatteministeriets område ikke stiger i

de kommende år.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

/Jens Madsen

Side 7 / 7

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. januar 2011

Side 8 / 7