Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SB 18 1
Offentligt

18/2009

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2009

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

18/2009

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2009

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2010

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og alle ministre.

Samtlige ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i marts 2011.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2009, som afgives i april 2011.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-346-2

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 17. november 2010

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2009

Statens driftsregnskab for 2009 udviste et underskud på 29,8 mia. kr., hvilket var

18,7 mia. kr. højere end budgetteret i finansloven. Den største merudgift vedrørte

arbejdsløshedsdagpenge på 5 mia. kr., og den største mindreindtægt på 9,6 mia. kr.

vedrørte skatter og afgifter, som ikke er tilgået statskassen.

Statens anlægsregnskab for 2009 udviste et mindreforbrug på 1,95 mia. kr.

Statens aktiver og passiver steg med 76,7 mia. kr., hvilket især skyldtes udlån på til-

sammen over 75 mia. kr. til finansiering af bankafviklinger, Bankpakke I og II mv. til

imødekommelse af den finansielle krise.

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2009 samlet set er rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en betryggende

regnskabsforvaltning i staten.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at en række statslige virksomheder i 2009

har gjort en indsats for at rette op på det fald i kvaliteten i regnskabsforvaltningen, som

Statsrevisorerne måtte konstatere ved regnskabsaflæggelsen i 2008.

Rigsrevisionen har taget

2 forbehold

vedrørende rigtigheden af regnskaberne for

politiet og anklagemyndigheden og for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forbeholdene har

dog ikke været af en sådan art, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samle-

de statsregnskab.

Rigsrevisionen har desuden taget

1 forbehold

for, om SKATs inddrivelse af restskat

foregår hensigtsmæssigt.

Rigsrevisionen har endvidere afgivet

14 supplerende oplysninger

i sager vedrøren-

de Økonomistyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, SKAT, Kriminalforsorgen, For-

svarskommandoen, Det Statslige Lodsvæsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

Undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Skov- og Natur-

styrelsen og FødevareErhverv.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Peter Christensen

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne kritiserer på

justitsministerens

område, at det for 2. år i træk har

været nødvendigt at tage forbehold for, om regnskabet for politiet og anklagemyndig-

heden er rigtigt. Der manglede således tilgodehavender vedrørende bøder på 856

mio. kr. i det udgiftsbaserede regnskab. Statsrevisorerne finder det fortsat utilfreds-

stillende, at politiet og anklagemyndighedens styring af økonomi, mål og resultater

er mangelfuld.

Statsrevisorerne finder det på

beskæftigelsesministerens

område utilfredsstillende,

at det har været nødvendigt at tage forbehold for, om Arbejdsmarkedsstyrelsens regn-

skab er rigtigt. Det har således ikke været muligt at afstemme tilgodehavender på

164,6 mio. kr. i forhold til forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom,

som administreres i samarbejde med Økonomistyrelsen. Endvidere er de indregne-

de lønomkostninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab bogført 15,9 mio. kr. for

lavt.

Statsrevisorerne kritiserer på

skatteministerens

område, at det har været nødven-

digt at tage forbehold for, om SKATs inddrivelse af restancer (borgeres og virksom-

heders gæld til staten) foregår på en hensigtsmæssig måde. Restancerne er således

vokset, aktivitetsniveauet er for lavt, og kvaliteten i inddrivelsen er ikke helt i orden.

På

forsvarsministerens

område finder Statsrevisorerne det tilfredsstillende, at regn-

skabet i år er rigtigt for første gang efter 3 år med problemer. Statsrevisorerne kriti-

serer dog, at Forsvarskommandoens økonomistyring – trods forbedringer – fortsat

må vurderes som mangelfuld.

Endelig bemærker Statsrevisorerne på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeris område, at der er risiko for, at Danmark skal tilbagebetale ca. 945 mio. kr. til

EU (underkendelser), idet Europa-Kommissionen har rejst en række sager på land-

brugsområdet om uberettiget udbetaling af EU-støtte. Sagen er omtalt i beretning

nr. 17/2009 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet for

2009

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 5-29.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009 Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

II.

III.

Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 3

De væsentligste revisionsresultater ............................................................................. 5

De enkelte ministerområder ......................................................................................... 9

A. § 5. Statsministeriet .............................................................................................. 9

B. § 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 12

C. § 7. Finansministeriet .......................................................................................... 18

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet ................................................................. 31

E. § 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 37

F. § 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 43

G. § 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 48

H. § 15. Indenrigs- og Socialministeriet ................................................................... 56

I. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse .................................................. 61

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet .......................................................................... 64

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration................................ 69

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ..................................... 73

M. § 20. Undervisningsministeriet ............................................................................ 80

N. § 21. Kulturministeriet ......................................................................................... 88

O. § 22. Kirkeministeriet .......................................................................................... 93

P. § 23. Miljøministeriet ........................................................................................... 96

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................ 100

R. § 28. Transportministeriet ................................................................................. 105

S. § 29. Klima- og Energiministeriet ...................................................................... 112

Statsregnskabet ....................................................................................................... 115

Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 124

IV.

Bilag 1. Oversigt over de udførte revisioner under ministerområderne ............................ 129

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens §§ 5-29. På flere af

ministerområderne er der foretaget nybesættelse af ministerposten i regnskabs-

året 2009. Revisionssager omtalt i denne beretning udspringer i flere tilfælde af

forhold fra tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i Endelig betænk-

ning over statsregnskabet eller beretning om revisionen af statsregnskabet for

tidligere regnskabsår. På denne baggrund har Rigsrevisionen fundet det rigtigst

ikke at opliste alle ministrene.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

INTRODUKTION

Introduktion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet og afgiver denne beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2009 til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven.

Det fremgår af loven, at rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og

sammenholder bevillings- og regnskabstal og afgiver en beretning herom til Statsrevisorerne.

2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-

ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet i beretningen.

3. Ministerierne skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2

måneder efter det tidspunkt, hvor Statsrevisorerne fremsender beretningen til ministerierne,

jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

4. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber ud fra en strategisk analyse af risiko og væ-

sentlighed inden for det enkelte ministerområde. På baggrund af denne analyse udvælges

hvert år et antal virksomheder fordelt på alle ministerområder, som Rigsrevisionen afgiver

en erklæring om.

5. Hvor Rigsrevisionen tager forbehold for hele eller dele af regnskabet, indebærer det, at

revisionen har afdækket væsentlige fejl eller mangler på området. Supplerende oplysninger

bruges til at fremhæve oplysninger om regnskabet eller forvaltningen.

6. Rigsrevisionen afgiver i denne beretning erklæring om statsregnskabet i kap. II. og erklæ-

ring om de enkelte ministerområders samlede regnskaber i kap. III. Disse erklæringer inde-

holder Rigsrevisionens konklusion om regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed.

Vurderingen af virksomhedernes rapportering om mål og resultater samt forvaltningsrevi-

sion udføres derimod alene ved de virksomheder, som er omfattet af revision med erklæring.

Det er ikke muligt at uddrage en overordnet konklusion om disse forhold for hele minister-

området eller statsregnskabet som helhed.

7. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 25. juni 2010 erklæret sig

personligt inhabil i forhold til 2 konkrete sager vedrørende SKATs regnskab under statsregn-

skabets § 38. Skatter og afgifter i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for

rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling. Sagerne ved-

rører restanceinddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer. Sagerne er omtalt i beret-

ningens pkt. 164-170. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhand-

ling med næstformændene i september 2010 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som

sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil. Sætterigsrevisor har

derfor erklæret sig om de dele af statsregnskabet, der vedrører restanceinddrivelse og Cen-

tralregisteret for Motorkøretøjer under § 38. Skatter og afgifter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

INTRODUKTION

8. Beretningen indledes med Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet underskrevet

af rigsrevisor og sætterigsrevisor (kap. I). De følgende 4 kapitler og bilag uddyber baggrun-

den for erklæringen.

9. I kap. II henvises til de

væsentligste revisionsresultater

behandlet under ministerområder-

ne.

10. Selve behandlingen af sagerne findes i kap. III, der omhandler de

19 ministerområder.

Hvert ministerium gennemgås særskilt. I kapitlet erklærer Rigsrevisionen sig om det enkelte

ministerområdes regnskab. Erklæringen er baseret på den samlede revision på ministerom-

rådet. Herefter kommer en kort sammenfatning, hvori Rigsrevisionen vurderer regnskabsaf-

læggelsen og beskriver revisionen, som er omtalt i beretningen.

11. I kap. IV gennemgås

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnska-

bet. Kapitlet omhandler også statens status og de korrektioner, der er foretaget i forhold til

statens status ultimo 2008 (primokorrektioner). Endvidere behandler kapitlet virksomheder-

nes regnskabsmæssige behandling af hensættelser.

12. Kap. V indeholder en række

baggrundsoplysninger

om den udførte revision, revisions-

og regnskabsprincipper og opfølgning fra sidste års beretning.

13. En

oversigt over de udførte revisioner

under ministerområderne fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

I. Erklæring om statsregnskabet

Indledning

14. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2009 og har som led heri undersøgt

fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.

15. Revisionen omfatter også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra

EU, ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til

EU. Revisionen af EU-midler i Danmark er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisio-

nen af EU-midler i Danmark i 2009, som er afgivet i november 2010. Rigsrevisionen udar-

bejder en årlig beretning om EU-midler i Danmark, fordi det er et væsentligt indtægts- og

udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

16. Rigsrevisionen har endvidere revideret kommunal afregning, bloktilskud til kommuner-

ne og tilskud til regionerne. Revisionerne af disse områder er omtalt i beretning til Statsre-

visorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009, som er afgivet i novem-

ber 2010.

17. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2009

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regn-

skabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysnin-

ger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning, bli-

ver vurderet på ny.

Den udførte revision

18. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

og internationale standarder og vejledninger for offentlig revision som vedtaget af INTOSAI

(International Organisation of Supreme Audit Institutions). Rigsrevisionen efterprøver ikke

alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger også en række aspekter vedrøren-

de forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

19. Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget

og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Revisio-

nen er udført ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen af statsregnskabet er udført som

planlagt og med en dækning, som giver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vur-

dere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere omtalt i kap. V. Baggrundsoplys-

ninger om revisionen.

Rigsrevisionen har for enkelte virksomheders vedkommende taget forbehold eller afgivet

supplerende oplysning. Revisionen afdækkede endvidere svagheder ved regnskabsforvalt-

ningen og fejl i regnskaberne for enkelte virksomheders vedkommende. Dette har haft ind-

flydelse på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber,

men giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Konklusion

20. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2009 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dis-

positionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 4. november 2010

Henrik Otbo

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Konklusion vedrørende dele af statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter

21. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 25. juni 2010 erklæret sig

personligt inhabil i forhold til revisionen af dele af statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter

i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens for-

hold til offentligheden samt sagsbehandling. Folketingets formand har efter høring af Stats-

revisorerne og forhandling med næstformændene i september 2010 udpeget tidligere rigs-

revisor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er in-

habil. Sætterigsrevisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrører

dele af SKAT under § 38. Skatter og afgifter.

Sætterigsrevisor har taget forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af restancer. Dette

giver ikke sætterigsrevisor anledning til at tage forbehold for regnskabets rigtighed.

Konklusion

22. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af SKAT, hvor rigsrevisor

har erklæret sig inhabil under § 38. Skatter og afgifter, samlet set er rigtigt, dvs. uden væ-

sentlige fejl og mangler. Det er videre sætterigsrevisors vurdering, at der samlet set er eta-

bleret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositio-

nerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og an-

dre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 4. november 2010

Jørgen Mohr

sætterigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

II. De væsentligste revisionsresultater

23. Rigsrevisor har i erklæringen om statsregnskabet vurderet, at statsregnskabet for 2009

samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. I erklæringen har rigsrevisor lige-

ledes vurderet, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i vi-

dest muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overens-

stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-

lig praksis.

24. Sætterigsrevisor har erklæret, at statsregnskabet er rigtigt vedrørende de dele af § 38,

som han har behandlet, og at der samlet set er etableret forretningsgange mv.

25. Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved virksomheder under

de 19 ministerområder. Revisionen af ministerområderne er udført som planlagt og med en

dækning, som giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvert

ministerområde. Rigsrevisionen har gennemført afsluttende revision, herunder bevillingskon-

trol, på alle de statslige virksomheder under de 19 ministerområder. På baggrund af en ana-

lyse af væsentlighed og risiko har Rigsrevisionen desuden gennemført løbende revision på

en række virksomheder og har erklæret sig om 88 virksomheders regnskaber. Rigsrevisio-

nen har endvidere afgivet påtegning for en række virksomheder uden for statsregnskabet.

Der er redegjort nærmere om revisionens gennemførelse i kap. V om baggrundsoplysnin-

ger om revisionen. I bilag 1 er der en oversigt over de udførte revisioner under ministerom-

råderne.

26. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at de statslige virksomheder havde en betryggende

regnskabsforvaltning i 2009. Rigsrevisionen har i erklæringerne taget forbehold ved 2 virk-

somheder og afgivet 14 supplerende oplysninger. Sætterigsrevisor har taget 1 forbehold. I

kap. III under de enkelte ministerområder omtales de sager, hvor rigsrevisor og sætterigsre-

visor har taget forbehold og har afgivet supplerende oplysninger. Derudover omtales andre

udvalgte revisionsresultater. Forbeholdene og de supplerende oplysninger er kort resumeret

nedenfor.

27. Rigsrevisionen vurderede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008, at der

var sket en mindre nedgang i kvaliteten af regnskabsaflæggelsen i staten generelt, bl.a. som

følge af tilpasningerne til de omkostningsbaserede regnskabsprincipper og overgangen til

Økonomiservicecentret (ØSC).

Rigsrevisionen vurderer, at virksomhederne har fokus på at forbedre kvaliteten af regnskabs-

aflæggelsen, og at en række virksomheder har forbedret kvaliteten af regnskaberne væsent-

ligt.

Rigsrevisionen vurderer dog fortsat, at virksomhederne står over for en udfordring med at

omstille sig til de omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Problemer med omstilling til

omkostningsbaserede regnskaber har således været årsag til flere af de regnskabsmæssi-

ge fejl og mangler, som Rigsrevisionen har fundet ved regnskabsaflæggelsen i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Rigsrevisionen har ved revisionen for 2009 konstateret, at ØSC på kundesiden er fuldt ud-

bygget i overensstemmelse med tidsplanen for etableringen af centret, men at virksomhe-

dernes overgang til ØSC fortsat giver en række usikkerheder i forhold til regnskabsaflæg-

gelsen. ØSC har igangsat en række interne tiltag med henblik på at optimere kvaliteten af

ØSC’s leverancer. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de igangsatte initiativer vil kunne

bidrage til at konsolidere ØSC’s opgavevaretagelse med henblik på at forbedre kvaliteten af

centrets ydelser. Der er redegjort nærmere om status på implementeringen af ØSC i kap. III

under § 7. Finansministeriet, jf. pkt. 95-132.

Områder med væsentligt regnskabsmæssige forbedringer

28. Rigsrevisionen har i 2009 konstateret, at en række virksomheder har forbedret kvalite-

ten af regnskaberne væsentligt, selv om der fortsat er områder, hvor den økonomiske for-

valtning kan forbedres.

Eksempler på virksomheder, hvor den regnskabsmæssige kvalitet er forbedret er oplistet ne-

denfor.

29. Revisionen for 2009 har vist, at SKAT har forbedret administrationen på løn- og perso-

naleområdet. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af personalesager viste bl.a., at

der var sket en forbedring af dokumentationen på sagerne. Rigsrevisionen finder dog, at der

fortsat er områder inden for løn- og personaleområdet ved SKAT, som kan forbedres, jf. pkt.

179-182.

30. Forsvarskommandoen havde i regnskabet for 2007 en usikker opgørelse af statuspo-

ster, og Rigsrevisionen tog forbehold for Forsvarskommandoens værdiansættelse af vare-

beholdninger i 2008. Forsvarskommandoen har i 2009 forbedret nedskrivningsmetoden og

reduceret de væsentligste usikkerheder, som har været konstateret i de seneste regnskabs-

år. Rigsrevisionen har kunnet konstatere, at Forsvarskommandoen har udført et stort arbej-

de med at sikre en korrekt opgørelse af værdierne af lagrene. Rigsrevisionen har således

konkluderet, at Forsvarskommandoens regnskab for 2009 er rigtigt. Rigsrevisionen finder

dog, at der fortsat er mulighed for forbedringer på en række områder, bl.a. vedrørende bud-

getlægning og ledelsesinformation, der i 2009 ikke fuldt ud understøttede en effektiv økono-

mistyring, jf. pkt. 212-237.

31. Rigsrevisionen tog i 2008 forbehold for Vejdirektoratets regnskab, fordi direktoratet ikke

havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, in-

den regnskabet blev godkendt. Dette havde medført, at Vejdirektoratets regnskab indeholdt

væsentlige fejl. Rigsrevisionen har ved revisionen for 2009 konstateret, at der er sket væ-

sentlige forbedringer på regnskabsområdet, og at regnskabet for 2009 er rigtigt. Rigsrevi-

sionen vurderede dog, at Vejdirektoratet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var fo-

retaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt, jf.

pkt. 474-485.

32. Rigsrevisionen tog i 2008 forbehold for Naviairs regnskab, idet Rigsrevisionen vurdere-

de, at der var usikkerheder omkring værdiansættelser, beholdninger og afskrivninger. Revi-

sionen af regnskabet for 2009 viste, at Naviair havde foretaget en tilfredsstillende opfølgning

på de konstaterede fejl og mangler i regnskabet for 2008. Naviair havde således gennem-

gået anlægskartoteket i 2009 og foretaget de fornødne korrektionsposteringer i regnskabet

på et veldokumenteret grundlag. Rigsrevisionen har således konkluderet, at Naviairs regn-

skab for 2009 er rigtigt. Rigsrevisionen finder dog, at der fortsat er mulighed for forbedringer

på en række områder, jf. pkt. 486-495.

33. Banedanmark havde i en årrække problemer med at opgøre infrastrukturaktiverne kor-

rekt, hvilket medførte, at Rigsrevisionen i 2007 tog forbehold for regnskabet. Banedanmark

har efter et omfattende udredningsarbejde opgjort og værdisat infrastrukturaktiverne i over-

ensstemmelse med praksis pr. 1. januar 2009 og har dermed forbedret kvaliteten af regn-

skabet. Rigsrevisionen har konkluderet, at Banedanmarks regnskab for 2009 er rigtigt. Der

er dog fortsat områder, hvor den økonomiske forvaltning kan forbedres, jf. pkt. 503-507.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Rigsrevisionen har taget forbehold i følgende sager:

•

Rigsrevisionen har taget forbehold for, at der mangler tilgodehavender for 856 mio. kr.

i den udgiftsbaserede del af politiet og anklagemyndighedens regnskab for 2009, fordi

regnskabet ikke indeholdt alle tilgodehavender vedrørende bøder. Endvidere har Rigs-

revisionen taget forbehold for, at politiet og anklagemyndighedens mål- og resultatsty-

ring for 2009 ikke har været tilstrækkeligt implementeret, dokumenteret og dækkende i

hele regnskabsåret. Endelig har Rigsrevisionen taget forbehold for, at politiet og ankla-

gemyndighedens økonomistyring i 2009 ikke har været tilstrækkelig i hele regnskabs-

året, jf. pkt. 190-194.

•

Rigsrevisionen har taget forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab på 2 punkter.

For det første er den bogførte værdi af tilgodehavender, i alt 164,6 mio. kr., i relation til

forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom behæftet med usikkerhed, da

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Økonomistyrelsen, der sammen administrerer ordningerne,

ikke kunne afstemme tilgodehavenderne. For det andet er de indregnede lønomkostnin-

ger på grund af en bogføringsteknisk fejl opgjort 15,9 mio. kr. for lavt, jf. pkt. 292.

Sætterigsrevisor har taget forbehold for følgende område ved SKAT:

•

Sætterigsrevisor har taget forbehold for, om inddrivelsen af restancer i SKAT er vareta-

get på en økonomisk hensigtsmæssig måde, idet revisionen af inddrivelsen har vist, at

de samlede restancer er vokset, aktivitetsniveauet på inddrivelsesområdet har været fal-

dende, og arbejdet med inddrivelse har ikke haft den fornødne kvalitet, jf. pkt. 164-167.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger i følgende sager:

•

Lønrevisionen ved Økonomistyrelsen viste, at ca. halvdelen af personalesagerne i den

udtagne stikprøve manglede dokumentation, jf. pkt. 70-74.

•

Økonomistyrelsens kontrol ved aflæggelse af årsregnskabet var mangelfuld, jf. pkt. 75-

80.

•

Statsregnskabet udviser differencer til Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport angå-

ende egenkapitalen for § 07.16.01. Statens Ejendomsadministration (SEA-ordningen)

og § 07.16.03. Slots- og Ejendomsstyrelsen, jf. pkt. 84-87.

•

SKAT har ikke medtaget et beløb på 57,2 mio. kr. for skyldigt over-/merarbejde i regn-

skabet for 2009, jf. pkt. 171.

•

SKAT havde fortsat ikke sikret et tilfredsstillende niveau for it-styring og håndtering af

it-sikkerhed, jf. pkt. 172-176.

•

Kriminalforsorgen havde ikke foretaget hensættelser til en række forpligtelser, jf. pkt.

199-201.

•

Rigsrevisionen konstaterede væsentlige mangler ved Forsvarskommandoens økonomi-

styring, jf. pkt. 212-220.

•

Det Statslige Lodsvæsen havde genereret et underskud på 49,5 mio. kr. i 2009, og træk-

ket på kassekreditten ultimo 2009 udgjorde 109,9 mio. kr., jf. pkt. 238-242.

•

Forsknings- og Innovationsstyrelsens lønudbetalinger og personalesager var generelt

mangelfuldt dokumenteret, jf. pkt. 323-327.

•

Undervisningsministeriet havde ved en fejl bogført en indbetaling fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion på 288 mio. kr. i regnskabet for 2010, selv om indbetalingen vedrørte 2009,

jf. pkt. 351.

•

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes tilgodehavender for deposita er optaget til en

for høj værdi i balancen, ca. 2,5 mio. kr., jf. pkt. 359.

•

Der er blevet rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. mod Styrelsen for Statens Uddannel-

sesstøtte i tilknytning til en afgørelse i Klagenævnet for Udbud. Erstatningssagen er end-

nu ikke afgjort, jf. pkt. 360.

•

Skov- og Naturstyrelsen havde modregnet udbetalte feriepenge til fratrådte medarbejde-

re ved opgørelsen af feriepengehensættelsen ultimo 2009, jf. pkt. 429.

•

Den supplerende oplysning til FødevareErhvervs regnskab er afgivet, da Europa-Kom-

missionen har rejst en række sager på landbrugsområdet, hvor der er underkendelser

eller risiko for underkendelse på i alt ca. 945 mio. kr., jf. pkt. 447. Sagen er endvidere

omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009,

som er afgivet i november 2010.

Forbehold

Rigsrevisionen tager

forbehold, hvis revisio-

nen afdækker væsent-

lige fejl eller mangler

på et område. Hvis

forbeholdet vedrører

regnskabets rigtighed,

er det udtryk for, at he-

le eller dele af regn-

skabet ikke er rigtigt.

Hvis forbeholdet ved-

rører dispositionernes

lovlighed, oplysninger

om mål og resultater,

årsrapporten eller skyl-

dige økonomiske hen-

syn, er det enten ud-

tryk for, at de konsta-

terede fejl og mangler

er generelle tilstande

på det undersøgte om-

råde, eller at fejlene på

væsentlig måde påvir-

ker virksomhedens

samlede regnskabsaf-

læggelse, økonomisty-

ring og/eller opgaveva-

retagelse.

Supplerende oplys-

ning

Hvis revisionen afdæk-

ker forhold af væsent-

lig betydning for regn-

skabets brugere, men

som ikke har betydning

for regnskabets rigtig-

hed, vil Rigsrevisionen

afgive en supplerende

oplysning om forhol-

det. Hvis revisionen

afdækker forhold ved-

rørende dispositioner-

nes lovlighed, oplys-

ninger om mål og re-

sultater, årsrapporten

eller skyldige økono-

miske hensyn, som er

væsentlige, men som

ikke er udtryk for ge-

nerelle tilstande på

området, vil Rigsrevi-

sionen afgive en sup-

plerende oplysning om

forholdet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Øvrige sager af væsentlig og/eller principiel karakter omtalt i beretningen:

•

Rigsrevisionen har gennemgået ordningerne i Bankpakke I og II (Kreditpakken) for at

vise virkningen på statens drift og status ved udgangen af 2009, jf. pkt. 145-157.

•

Rigsrevisionen har foretaget en opfølgning på funktionaliteten af eIndkomst i forbindel-

se med revisionen af personskatter. Rigsrevisionen konstaterede i 2009, at eIndkomst

fungerede tilfredsstillende, jf. pkt. 183-184.

•

En undersøgelse af større engangsudbetalinger på universiteter, professionshøjskoler

og erhvervsskoler har vist, at større engangsudbetalinger i flere tilfælde ikke var doku-

menterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med love, overenskomster

eller andre retningslinjer, der gælder på området, jf. pkt. 338-345 og 370-279.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 5. STATSMINISTERIET

III. De enkelte ministerområder

A. § 5. Statsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM STATSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Statsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er en betryggende regnskabsaflæggelse på Statsministeriets område. Ministeriets forretnings-

gange og interne kontroller var generelt af høj kvalitet. Rigsrevisionen vurderede også, at ministeriets

tilsyn med rigsombuddene på Grønland og Færøerne var meget tilfredsstillende.

Baggrundsoplysninger

34. Statsministeriet bestod i 2009 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 5. STATSMINISTERIET

35. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

138

36. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

Den udførte revision

37. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet. Derudover har Rigsrevisionen gennemført revisioner uden erklæring ved

rigsombuddene.

I det følgende omtales revisionen af departementet.

Revision af departementet

38. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretnings-

gange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede meget tilfreds-

stillende og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Depar-

tementets forretningsgange og interne kontroller medvirkede således til at sikre, at regnska-

bet blev rigtigt, og at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen var i overensstem-

melse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. Revisionen viste endvidere, at departementets budgetopfølgning og koncernstyring

medvirkede til at sikre, at departementets forvaltning blev varetaget på en økonomisk hen-

sigtsmæssig måde. Rigsrevisionen vurderede desuden, at tilsynet med rigsombuddene fun-

gerede meget tilfredsstillende og var med til at forebygge fejl i rigsombuddenes regnskaber.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 5. STATSMINISTERIET

Regnskabsinstruksen var forbedret i forhold til de tidligere versioner, så alle væsentlige for-

retningsgange og procedurer var fyldestgørende beskrevet. Instruksen udgjorde et godt

grundlag for departementets regnskabsmæssige forvaltning.

Statsministeriets forretningsgange med månedlige afstemninger af statuskonti var hensigts-

mæssige og generelt af en høj kvalitet og sikrede dermed ministeriet mod fejl i regnskabet.

Rigsrevisionen fandt, at området fungerede meget tilfredsstillende.

Statsministeriets forretningsgange vedrørende forvaltning af tilskud fungerede tilfredsstillen-

de. Beregning og udbetaling af tilskud til Avisårbogen og Nordatlantens Brygge var korrekt,

og oplysningerne i regnskabsinstruksen afspejlede forretningsgangene på områderne.

Departementets forretningsgange og interne kontroller vedrørende beregning og udbetaling

af statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmer af kongehuset fungerede meget til-

fredsstillende.

Ved den afsluttende årsrevision var det Rigsrevisionens vurdering, at Statsministeriet på en

meget tilfredsstillende måde havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller ved godkendelse af regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

B. § 6. Udenrigsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM UDENRIGSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Udenrigsministeriets område.

Revisionen af Udenrigsministeriet viste bl.a., at forvaltningen ved 4 danske repræsentationer i ud-

landet generelt fungerede tilfredsstillende, men at forretningsgange og interne kontroller ved 2 an-

dre repræsentationer ikke fungerede helt tilfredsstillende.

Udenrigsministeriets behandling af indberetninger om uregelmæssigheder med danske bistandsmid-

ler viste, at håndteringen er tilfredsstillende, og at ministeriet har styrket gennemsigtigheden og åben-

heden på området.

Revisionen ved DCISM viste, at der ikke var foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller

og afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.

Baggrundsoplysninger

39. Udenrigsministeriet bestod i 2009 af Udenrigstjenesten og Dansk Center for Internatio-

nale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Udenrigstjenesten er opdelt i hjemmetjene-

sten i København og udetjenesten, som omfatter ambassader, generalkonsulater og han-

delskontorer i mere end 100 byer og i godt 80 lande samt 7 repræsentationer ved de væ-

sentligste internationale organisationer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

40. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

899

14.077

659

15.635

803

Øvrige driftsudgifter indeholder bl.a. tilskud til udviklingsbistand på 11.689 mio. kr.

41. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

17.090

1.856

18.946

÷4.005

19.665

2.146

1.140

18.946

Den udførte revision

42. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

Udenrigsministeriet. Desuden har Rigsrevisionen gennemført en revision ved DCISM uden

at afgive erklæring.

Revisionen har ikke omfattet de udgifter, der vedrører COP15, idet ministeriet endnu ikke har

udarbejdet en opgørelse over de samlede udgifter. Udgifterne til COP15 vil blive revideret,

når der foreligger en samlet opgørelse.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets håndtering af indberetninger om uregelmæssigheder

revision af DCISM.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Revision af Udenrigsministeriet

43. Revisionen af Udenrigsministeriet har omfattet en vurdering af ministeriets regnskabs-

forvaltning for 2009, herunder løbende årsrevision, revision af udvalgte forvaltningsområ-

der og afsluttende årsrevision. Revision ved Udenrigsministeriet består af revision i udetje-

nesten, hjemmetjenesten og DCISM.

Rigsrevisionen finder, at der samlet set er en betryggende regnskabsaflæggelse på Uden-

rigsministeriets område. Rigsrevisionen konstaterede dog ved revisionen af hjemmetjene-

sten, at økonomistyringen omkring firmarådgivere og EU-rådsrejser kunne forbedres. End-

videre fandt Rigsrevisionen, at der ikke var tilstrækkelig gennemsigtighed omkring bevillin-

gen til administration af udviklingsbistand. Revisionen af løn- og personaleforvaltningen vi-

ste, at denne fungerer tilfredsstillende, men at der fortsat udestår enkelte spørgsmål fra re-

visionen i 2008.

Revisionen af 6 repræsentationer i udetjenesten viste, at der generelt er en god og pålidelig

regnskabs- og tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen konstaterede dog ved revisionen af 2 re-

præsentationer, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder ikke

fungerede helt tilfredsstillende.

Udetjenesten

44. Rigsrevisionen har udført løbende årsrevision ved 6 repræsentationer.

45. Ved 4 repræsentationer viste revisionen, at forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder samlet set fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav,

der stilles til en god og pålidelig regnskabs- og tilskudsforvaltning. Repræsentationernes for-

retningsgange og interne kontroller medvirkede således til at sikre, at regnskabet blev rigtigt,

og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

46. På 2 repræsentationer viste revisionen, at forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende.

47. På den ene repræsentation vurderede Rigsrevisionen, at der var behov for forbedringer

på centrale områder, bl.a. i forbindelse med godkendelsen af regnskabet, ved afstemninger

af beholdningskonti og ved håndtering af værdipost. Repræsentationen havde ligeledes ik-

ke dokumentation for de lokalt ansattes skatteindbetalinger. Ministeriet har oplyst, at repræ-

sentationen fremover vil sikre, at skat bliver betalt, og at skatteindbetalinger bliver dokumen-

teret. På tilskudsområdet fandt Rigsrevisionen, at der samlet set var behov for mere fokus

på forvaltningen, bl.a. vedrørende videndeling og registreringernes rigtighed.

48. På den anden repræsentation vurderede Rigsrevisionen, at der på det konsulære områ-

de var behov for at forbedre de interne kontroller og sikre kendskabet til de gældende ret-

ningslinjer. Der var ligeledes behov for forbedringer på en række andre centrale områder,

bl.a. i forbindelse med tjenesterejser, repræsentation, regnskabsmæssige registreringer og

dokumentation for de lokalt ansattes skatteindbetalinger.

Hjemmetjenesten

49. Rigsrevisionen har i den løbende årsrevision af hjemmetjenesten bl.a. gennemgået mi-

nisteriets kontraktstyring i forbindelse med § 06.32.04.12. Firmarådgivere.

50. Rigsrevisionens gennemgang viste, at ministeriet havde udarbejdet vejledninger og ret-

ningslinjer, der understøtter overholdelsen af tilbudsloven og udbudsdirektivet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

51. En stikprøvevis gennemgang af kontraktsager viste dog, at økonomistyringen kunne

forbedres, idet der var en række sager, hvor der var foretaget udbetalinger, selv om der ik-

ke var tilknyttet et tilsagn/budget. Hertil kom, at der ikke på området var foretaget annulle-

ring af de ubrugte tilsagn i økonomisystemet siden januar 2007. Dette problem viste sig lige-

ledes at være gældende på tilskudsområderne rådgiverbistand, stipendiater og multilatera-

le rådgivere. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet sikrer, at forretningsgangene i forbin-

delse med udbetaling bliver overholdt, og at alle medarbejdere på kontraktstyringsområdet

bliver bekendt med de relevante retningslinjer og regler for opgavevaretagelsen, herunder

regler for tilsagnsregistrering. Ministeriet har oplyst, at annullering af tilsagn vil blive nøje be-

skrevet i sagsbehandlervejledningen. Ministeriet har endvidere iværksat en afdækning og

håndtering af de udestående tilsagn. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at gennemgangen

af firmarådgivere har medført, at der er annulleret tilsagn for ca. 29,6 mio. kr. Rigsrevisionen

har bedt ministeriet om at blive holdt orienteret om resultatet af gennemgangen for de øvri-

ge 3 tilskudsområder.

Afsluttende årsrevision

52. Rigsrevisionen vurderede, at ministeriets regnskab for 2009 er rigtigt, idet der ved revi-

sionen ikke blev konstateret væsentlige fejl eller mangler i ministeriets regnskab. Ministeriet

bør dog fremadrettet sikre, at de regnskabsmæssige kontroller og afstemninger, der skal

foretages, inden regnskabet bliver godkendt, bliver forbedret, foretaget og dokumenteret.

Konto for EU-rådsrejser

53. Rigsrevisionen har som opfølgning på revisionen af regnskabet for 2008 gennemgået

kontoen for EU-rådsrejser. Revisionen viste, at Rigsrevisionens spørgsmål fra 2008 om stør-

relsen af saldoen og håndtering af tilskrevne renter ikke blev afklaret i forbindelse med EU’s

rådsrevisorers besøg i november 2009. Ministeriet har i juli 2010 rettet henvendelse til Råds-

sekretariatet med henblik på at få afklaret disse spørgsmål. Ministeriet forventer, at spørgs-

målene vil være afklaret inden udgangen af 2010.

54. Revisionen viste endvidere, at ministeriet i oktober 2009 havde foretaget afregning af

rådsrejser for 2008 og foretaget acontoudbetalinger for 2009 over for de ministerier, som

deltager i rådsmøder. Der var imidlertid ikke foretaget afregning af ministeriets egne råds-

rejser. Revisionen viste desuden, at ministeriet ikke havde overblik over, om saldoen på

EU-kontoen, der ultimo 2009 udgjorde 20,8 mio. kr., var korrekt. Rigsrevisionen fandt ikke

dette tilfredsstillende. Ministeriet har i september 2010 oplyst, at der nu pågår en afstem-

ning af kontoen.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at ministeriet sikrer fuldt overblik over kontoen inden

udgangen af 2010.

Anlægskartotek

55. Ministeriet har oplyst, at der på grund af manglende resurser ikke var sket en revurde-

ring af anlæg i ministeriets anlægskartotek siden åbningsbalancen i 2006, men at der i 2011

vil blive foretaget en gennemgang af anlægskartoteket, idet der formentlig bør foretages en

del ændringer heri. Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at ministeriet foretager en revurde-

ring af anlæg.

Bevillingskontrol – administration af udviklingsbistand

56. Ministeriets driftsbevilling til administration af udviklingsbistand under § 06.1. Udenrigs-

tjenesten var i 2009 på 736,5 mio. kr. Ministeriet har endvidere under § 06.3. Bistand til ud-

viklingslandene en særlig bevillingshjemmel til at overføre op til 60 mio. kr. fra tilskud til drift

til at dække særlige driftsudgifter, der relaterer sig direkte til administrationen af udviklings-

bistanden. Dette skal ske som en intern statslig overførsel, hvilket bl.a. er med til at sikre

gennemsigtigheden af udgifterne til administration af udviklingsbistanden.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Revisionen viste, at ministeriet havde bogført 60 mio. kr. som et tilskud til anden virksomhed

og investeringstilskud frem for som en intern statslig overførsel. Dette betød, at ministeriets

respektive konti for tilskud og drift ikke afspejlede overførslen og hermed den faktiske udgift

til administration af udviklingsbistand.

Rigsrevisionen finder, at ministeriets fremgangsmåde ikke i tilstrækkeligt grad medvirker til

at sikre gennemsigtigheden over de bevillinger, som reelt tilføres administration af udviklings-

bistand, ligesom den anvendte kontering ikke sikrer klarhed over ministeriets anvendelse af

den samlede driftsbevilling. Hertil kommer, at en forkert opgørelse af udgiften til administra-

tion af udviklingsbistand medfører, at den offentliggjorte administrationsprocent, der anven-

des til sammenligning af effektiviteten, ikke bliver korrekt.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet umiddelbart er forstående over for kritikken. Ministeriet

er derfor i fællesskab med Finansministeriet ved at undersøge mulighederne for at ændre

den nuværende kontering og hjemmel på finansloven. En ændring forventes først at kunne

indarbejdes ved ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2011.

Revision af løn

57. Lønrevisionen viste, at ministeriets forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en

god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Ministeriets forretningsgange og interne kon-

troller på de gennemgåede områder medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre,

at regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

58. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at organiseringen af løn- og per-

sonaleadministrationen var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En

stikprøvevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at

lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre

regler. Ministeriets løn- og personalepolitikker levede op til reglerne på området, og der var

etableret en formaliseret proces for forvaltningen af decentrale lønmidler.

59. Rigsrevisionen har som opfølgning på revisionen for 2008 konstateret, at ministeriet fort-

sat er ved at gennemgå medarbejdernes timesaldi på den såkaldte lederstyrede konto, og at

det ikke kan udelukkes, at et mindre antal timer vil blive udbetalt eller afspadseret. Rigsrevi-

sionen finder det vigtigt, at ministeriet får afsluttet gennemgangen af de 155.000 ikke-god-

kendte timer under kategorien lederstyret konto, og at timer, der kan udbetales eller afspad-

seres, anføres på en anden konto.

Udenrigsministeriets håndtering af indberetninger om uregelmæssigheder

60. Revisionen af Udenrigsministeriet inkluderede ligeledes en gennemgang af ministeriets

forretningsgange vedrørende håndtering af sager om uregelmæssigheder med danske bi-

standsmidler. I den forbindelse har Rigsrevisionen bl.a. foretaget en nærmere gennemgang

af en stikprøve på 25 indberetningssager fra perioden 2007-2009.

Gennemgangen viste, at ministeriets håndtering af sager om uregelmæssigheder er tilfreds-

stillende, og at ministeriet har styrket gennemsigtigheden og åbenheden om misbrug af dan-

ske bistandsmidler.

Rigsrevisionens gennemgang

61. Rigsrevisionen kan konstatere, at den overvejende del af de indberettede uregelmæs-

sigheder vedrører svig og misbrug hos partnerne. Rigsrevisionens gennemgang viste, at an-

tallet af indberettede sager om uregelmæssigheder for perioden 2007-2009 udgjorde 135

sager. Det samlede beløb under mistanke for perioden var beregnet til 79 mio. kr., hvoraf

ca. 30 mio. kr. vedrørte 2009. Det samlede tab for perioden 2007-2009 udgjorde i alt 10,5

mio. kr. I 2009 er der afsluttet 52 sager, hvoraf der for 24 sager er sket hel eller delvis til-

bagebetaling af det mistænkte beløb. Det samlede tab for 2009 er opgjort til 3,2 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

62. Rigsrevisionen konstaterede, at en omtale af afsluttede sager har været tilgængelig på

ministeriets hjemmeside siden 2008. Opgørelsen opdateres løbende, idet igangværende

sager dog ikke er medtaget. Rigsrevisionen konstaterede, at der generelt var overensstem-

melse mellem beløbene og oplysningerne på ministeriets hjemmeside og de gennemgåede

indberetninger.

63. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af den foretagne gennemgang, at ministeriets

håndtering af uregelmæssigheder fortsat er tilfredsstillende. Det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at ministeriets offentliggørelse af udfaldet af de afsluttede sager på hjemmesiden og

i årsberetningen vil medvirke til at øge gennemsigtighed og åbenhed om misbrug af danske

bistandsmidler.

Revision af DCISM

64. Rigsrevisionen vurderede i den afsluttende årsrevision, at DCISM ikke i tilstrækkeligt

omfang havde sikret, at der var foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller og

afstemninger, inden regnskabet blev godkendt. Dette anså Rigsrevisionen for ikke helt til-

fredsstillende.

DCISM havde i perioden 2004-2009 akkumuleret en større mængde flekstimer, som ifølge

virksomhedens egne opgørelser kan udgøre en værdi på mellem ca. 2 og 4,3 mio. kr., så-

fremt timerne kan udbetales eller afspadseres, hvilket der ikke er hensat til i DCISM’s regn-

skab.

Rigsrevisionen finder, at DCISM på et tidligere tidspunkt burde have taget stilling til, om

de akkumulerede flekstimer skulle honoreres. Rigsrevisionen vurderer, at det uafklarede

spørgsmål om hensættelse til løn/afspadsering har medført en risiko for, at regnskabet in-

deholder fejl og dermed ikke er rigtigt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

C. § 7. Finansministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM FINANSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger til regnskaberne for Økonomisty-

relsen om lønadministration og økonomiforvaltning og Slots- og Ejendomsstyrelsen

om egenkapital.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Finansministeriets område. Ved nogle

virksomheder var der bemærkninger om fejl og svagheder, som virksomhederne har taget til efter-

retning.

Økonomistyrelsens administration af løn har medført, at Rigsrevisionen har afgivet en supplerende

oplysning om fejl, manglende dokumentation og svage interne kontroller på lønområdet. Desuden

har Rigsrevisionen afgivet en supplerende oplysning om, at Økonomistyrelsens kontrol ved afslutnin-

gen af årsregnskabet var mangelfuld, hvilket medførte korrektioner i styrelsens årsrapport. Styrelsen

har efterfølgende iværksat flere tiltag for at styrke forvaltningen.

Økonomistyrelsen administrerer flere ordninger for andre ministerier. Administrationen og regnskabs-

aflæggelsen for hovedparten af de ordninger, der var udvalgt til revision i 2009 ud fra bl.a. en vurde-

ring af risiko og væsentlighed, blev vurderet som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Rigs-

revisionen tog dog forbehold vedrørende forsikringsordninger for dagpenge ved sygdom i relation til

tilgodehavenderne, og sagen er omtalt under § 17. Beskæftigelsesministeriet.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har siden 2006 haft væsentlige mangler ved sin regnskabsaflæggelse

og ledelsesinformation og har arbejdet på at forbedre disse forhold. Efter at der var sket en væsent-

lig udvikling af bl.a. ledelsesinformationen og budgetopfølgningen, vurderede Rigsrevisionen i 2009,

at disse områder var tilfredsstillende. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om diffe-

rencer på samlet 4.919 mio. kr. mellem opgørelsen af styrelsens egenkapital i statsregnskabet og i

styrelsens årsrapport. Fejlen er udelukkende af teknisk karakter og skyldes manglende opmærksom-

hed på sammenhængen mellem regnskabssystemer. Fejlen har ikke haft betydning for Slots- og

Ejendomsstyrelsens opgavevaretagelse.

Økonomiservicecentret (ØSC) under Økonomistyrelsen fortsatte i 2009 med at konsolidere sine nye

arbejdsopgaver, og ØSC administrerer nu regnskabsmæssige forhold for hovedparten af de statslige

virksomheder. Der har været en del udfordringer ved implementeringen af ØSC, og ØSC har iværk-

sat flere initiativer til at styrke og ensarte kvaliteten af leverancerne til de statslige virksomheder. Rigs-

revisionen vurderer, at initiativerne kan medvirke til at konsolidere ØSC’s opgavevaretagelse og der-

med forbedre kvaliteten af centrets ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Baggrundsoplysninger

65. Finansministeriet bestod i 2009 af i alt 5 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens

It. Ministerområdet omfattede endvidere Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensions-

fond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden.

Finansministeriet er endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reser-

ver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægel-

ser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto).

66. Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens It er

omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne re-

visions (Koncernrevision) arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at Koncernrevision

generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering

af disse virksomheders regnskaber på Koncernrevisions arbejde. I den samlede vurdering

indgår revisioner, som Rigsrevisionen har gennemført, og resultaterne fra Koncernrevisions

revisioner.

Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelses-

fonden er ligeledes omfattet af § 9-aftaler om intern revision, som udføres af Nationalban-

kens revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde. Det er Rigsre-

visionens vurdering, at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende,

og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af disse virksomheders regnskaber på den in-

terne revisions arbejde.

67. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.254

8.909

3.927

14.090

7.953

Derudover afholdt Finansministeriet i 2009 under finanslovens §§ 35-37 og 40-42 bruttoud-

gifter for i alt 431.206 mio. kr. Desuden havde ministeriet indtægter for i alt 415.511 mio. kr.

Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og låneoptag.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

68. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

136.121

235.864

371.985

÷282.148

638.226

15.827

371.985

Den udførte revision

69. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Personalestyrelsen og Statens It. Rigsrevisionen har afgivet 2 supplerende

oplysninger til regnskabet for Økonomistyrelsen og en supplerende oplysning til regnskabet

for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Derudover har Rigsrevisionen gennemført 4 revisioner

uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om Økonomistyrelsens løn- og personaleadministration

supplerende oplysning om Økonomistyrelsens økonomiforvaltning

revision af Økonomistyrelsen

supplerende oplysning om opgørelsen af Slots- og Ejendomsstyrelsens egenkapital

revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

revision af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde

status for Økonomiservicecentret (ØSC).

Herudover har Rigsrevisionen og Koncernrevision revideret forsikringsordningerne vedrø-

rende dagpenge ved sygdom, som Økonomistyrelsen siden februar 2009 har varetaget it-

driften og regnskabsføringen af. Rigsrevisionen har taget forbehold for tilgodehavenderne

vedrørende forsikringerne, og sagen er omtalt under § 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. pkt.

292.

Supplerende oplysning om Økonomistyrelsens løn- og personaleadministration

70. Formålet med lønrevisionen var at undersøge, om lønudbetalingerne og øvrige forhold

vedrørende administrationen af løn og personale var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler gældende for statslige ansættelsesmyndigheder.

Revisionen viste bl.a., at der var fejl og svagheder i Økonomistyrelsens interne kontroller.

Det var desuden i flere tilfælde ikke muligt at efterprøve, om lønudbetalingerne var korrek-

te, idet der manglede dokumentation i personalesagerne for udbetalingerne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revision af løn ved Økonomistyrelsen

71. Rigsrevisionen har i erklæringen om Økonomistyrelsens regnskab konkluderet, at regn-

skabet er rigtigt, men har supplerende oplyst, at lønrevisionen viste, at ca. halvdelen af per-

sonalesagerne i den udtagne stikprøve manglede dokumentation. Den manglende doku-

mentation gjorde det i et antal tilfælde ikke muligt for Rigsrevisionen at efterprøve, om løn-

udbetalingerne var korrekte, og om dispositionerne på lønområdet i de udvalgte sager var i

overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige an-

sættelsesmyndigheder.

72. Revisionen viste, at Økonomistyrelsens forretningsgange og interne kontroller på de gen-

nemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de

krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleadministration. Styrelsens for-

retningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnska-

bet i videst muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med

love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

73. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen bl.a. vægt på, at en stikprøvevis gennemgang vi-

ste, at kun knap halvdelen af personalesagerne var veldokumenterede, mens der i de øvri-

ge sager manglede dokumentation for lønfastsættelsen, godkendte beslutningsnotater eller

dokumentation for, at aftale om løn var indgået af en bemyndiget medarbejder. Det var på

grund af den manglende dokumentation i en række tilfælde ikke muligt at afgøre, om lønud-

betalingerne var korrekte. Derudover viste stikprøven, at ikke alle lønbilag var entydige, men

at Økonomiservicecentret (ØSC) i flere tilfælde havde opdaget og rettet fejlene. Rigsrevisio-

nen konstaterede, at der i ét tilfælde var udbetalt 19.000 kr. for meget. Endelig havde Øko-

nomistyrelsen udarbejdet interne retningslinjer, der ikke var i overensstemmelse med op-

gavesnittet i kundeaftalen og vejledningerne fra ØSC. Modsat viste revisionen, at der var

etableret hensigtsmæssige forretningsgange for håndteringen af ferie og andet fravær samt

faste procedurer for opfølgning på lønbudgettet.

74. Rigsrevisionen anbefalede, at der blev foretaget en dokumenteret personadskilt kontrol

af alle lønaftaler og beregninger vedrørende lønfastsættelse, og at styrelsen konsekvent ud-

arbejdede beslutningsnotater, der dokumenterede beslutninger om løn og tillæg i de konkre-

te sager, herunder at lønaftaler blev godkendt af en bemyndiget. Endelig anbefalede Rigs-

revisionen, at der blev foretaget en uddatakontrol af lønanvisningen, og at udførelsen af kon-

trollerne blev dokumenteret.

Økonomistyrelsen tog Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Supplerende oplysning om Økonomistyrelsens økonomiforvaltning

75. Revisionen viste, at Økonomistyrelsens kontrol ved aflæggelse af årsregnskabet var

mangelfuld. Således var der fejl på flere væsentlige poster. Styrelsen foretog på den bag-

grund flere korrektioner før aflæggelse af årsrapporten. Revisionen kritiserede de manglen-

de kontroller ved aflæggelsen af årsregnskabet, men havde efter rettelserne i årsrapporten

ingen forbehold til rapporten.

Økonomistyrelsen har taget kritikken og anbefalingerne til efterretning og har efterfølgende

oplyst, at styrelsen på baggrund af bemærkningerne fra revisionen har gennemført organi-

satoriske ændringer i relation til regnskabsforvaltningen. Derudover har Økonomistyrelsen

oplyst, at styrelsen i 2010 har taget flere initiativer til at styrke styrelsens lønadministration

og regnskabsforvaltning.

Afsluttende årsrevision

76. Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning om, at Økonomistyrelsens kontrol ved

aflæggelse af årsregnskabet har været mangelfuld. Koncernrevisions revision af Økonomi-

styrelsens årsrapport gav således anledning til korrektioner i årsrapporten versus statsregn-

skabet. De konstaterede fejlbogføringer på brutto over 10 mio. kr. havde en nettoeffekt på

årets resultat på 2,7 mio. kr.

De statslige virksom-

heders eksterne regn-

skabsrapportering be-

står af 2 dele. Årsregn-

skabet, der indgår som

en del af statsregnska-

bet, aflægges umiddel-

bart efter afslutningen

af regnskabsåret. Ef-

terfølgende aflægger

virksomhederne en

årsrapport, som bl.a.

skal omfatte forklaring

om regnskabsmæssi-

ge forhold og fejl, som

er konstateret efter af-

læggelsen af årsregn-

skabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

77. Koncernrevisions afsluttende revision af Økonomistyrelsens årsrapport viste, at der var

fejl på en række væsentlige poster. Økonomistyrelsen foretog herefter væsentlige korrektio-

ner i årsrapporten, og Koncernrevision kunne således afgive revisionspåtegning uden for-

behold.

78. Koncernrevision har på den baggrund skærpet sin kritik af styrelsens tilrettelæggelse af

aflæggelsen af regnskabet for 2009, da der for 2009 var uforholdsmæssigt mange fejl, selv

om revisionen også ved revision af årsrapporten for 2008 havde fremsat tilsvarende kritik på

området.

79. Koncernrevision anbefalede, at Økonomistyrelsen gennemgik de interne økonomiproces-

ser og kontroller for at minimere risikoen for fejl, herunder fejl i samarbejdet med ØSC. Kon-

cernrevision anbefalede i forlængelse heraf, at Økonomistyrelsen etablerer en organisation,

der i højere grad afspejler en opgave- og ansvarsfordeling, hvor økonomifunktionen har in-

struktionsbeføjelser til at sikre en korrekt årsrapport. Økonomifunktionen bør have en mere

central funktion i forhold til dokumentation og kvalitetssikring af regnskabsmaterialet, så fejl

opdages og rettes inden aflæggelse af regnskabet.

80. Økonomistyrelsen tog revisionens kritik og anbefalinger til efterretning. Efterfølgende har

Økonomistyrelsen oplyst, at styrelsens controllere i 2010 er samlet centralt i Intern Økonomi

og Service. Herudover har Økonomistyrelsen igangsat en række initiativer med henblik på

at styrke styrelsens lønadministration og økonomiforvaltning. I forhold til økonomiforvaltnin-

gen foregår dette i en løbende dialog med Koncernrevision og Finansministeriets departe-

ment. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Revision af Økonomistyrelsen

81. Rigsrevisionens revision omfattede ud over lønrevision og afsluttende årsrevision også

revision af tjenestemandspensioner samt revision af Økonomistyrelsens virksomheds- og

regnskabsinstrukser, planlægning af årsafslutningen for 2009, målrapportering, herunder for-

retningsgange for målopfølgning og -rapportering samt regnskabsanalyse af udviklingen fra

2008 til 2009 på udvalgte konti.

Endvidere har Rigsrevisionen udført it-revision af betalingsformidlingssystemet Statens Kon-

cernBetalinger (SKB), Dataudvekslingssystemet ØDUP og FO-systemet (system til admini-

stration af præmieopkrævning i 2 forsikringsordninger for mindre arbejdsgivere).

I den løbende årsrevision indgik tillige en gennemgang og vurdering af Koncernrevisions

arbejde, herunder af 15 revisionsnotater.

82. Rigsrevisionen har ud over revisionsnotatet vedrørende årsrapporten gennemgået og

vurderet Koncernrevisions 14 revisionsnotater vedrørende resultaterne af revisionen af ud-

valgte ordninger og regnskaber administreret af Økonomistyrelsen for andre ministerier. De

fleste områder blev vurderet som meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Rigsrevisio-

nen er enig i Koncernrevisions vurderinger i konklusionsnotaterne. Økonomistyrelsen har i

øvrigt taget revisionsbemærkningerne til efterretning og vil rette op på forholdene.

83. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen af VP/Obligationsindskrivningen i Finans-

servicecentret i Økonomistyrelsen, at kontrolgruppen vedrørende VP/Obligationsindskriv-

ningen ikke havde været bemandet siden den nye organisering af Finansservicecentret pr.

1. maj 2009. Der var derfor ikke blevet foretaget daglig kontrol af alle transaktioner, som fo-

retages via VP. Koncernrevision vurderede området som ikke tilfredsstillende. Økonomisty-

relsen har oplyst, at dette forhold nu er bragt i orden.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Supplerende oplysning om opgørelsen af Slots- og Ejendomsstyrelsens egenkapital

84. Revisionen viste, at der samlet var differencer på 4.919 mio. kr. på egenkapitalen mellem

statsregnskabet og Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport. Fejlen er alene af teknisk ka-

rakter og har ikke haft betydning for styrelsens opgavevaretagelse.

Afsluttende årsrevision

85. Rigsrevisionen har konkluderet, at regnskabet var rigtigt, men har supplerende oplyst,

at statsregnskabet udviste differencer til Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport for så vidt

angår egenkapitalen for § 07.16.01. Statens Ejendomsadministration (SEA-ordningen) og

§ 07.16.03. Slots- og Ejendomsstyrelsen. Differencerne skyldtes manglende manuel regi-

strering af ændringer i egenkapitalen i Statens Budgetsystem, der genererer statsregnska-

bet. Differencerne var opgjort til henholdsvis 4.918 mio. kr. og 0,9 mio. kr.

86. Slots- og Ejendomsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden 2007-2009 ikke har fore-

taget reguleringer i Statens Budgetsystem af egenkapitalens bevægelser, som det er fast-

sat i Økonomistyrelsens ”Vejledning om bevillingsafregning og resultatdisponering”. Regu-

leringerne var ført i Navision og Statens Koncernsystem (SKS), idet Slots- og Ejendomssty-

relsen antog, at der var integration herfra til udarbejdelsen af statsregnskabet. Styrelsen var

derfor ikke opmærksom på Økonomistyrelsens vejledning om, at posteringen tillige skulle

foretages manuelt i Statens Budgetsystem. Styrelsen har i øvrigt redegjort tilfredsstillende

for sammensætningen af forskellen mellem egenkapitalen i statsregnskabet og årsrapporten.

87. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fra 2010 indført nye procedurer, som skal sikre, at

egenkapitalen bliver bogført korrekt i statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det imidlertid

ikke helt tilfredsstillende, at ministeriet ikke tidligere har været opmærksom på, at posterin-

gerne i Statens Budgetsystem skal ske manuelt.

Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

88. Det fremgår af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 331, pkt. 8, at Rigs-

revisionen fortsat vil følge udviklingen i Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabsforvaltning

og ledelsesinformation.

89. Slots- og Ejendomsstyrelsen havde i 2006 væsentlige mangler i sin regnskabsaflæggel-

se og ledelsesinformation og har i de følgende år arbejdet på at forbedre disse forhold. På

begge områder er der gradvist sket en forbedring.

90. Rigsrevisionen foretog som en del af revisionen for 2009 opfølgning på resultaterne af

den løbende revision for 2008. Det blev konstateret, at regnskabsinstruksen var opdateret i

overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger, ligesom der var udarbejdet en række

hensigtsmæssige forretningsgangs- og procesbeskrivelser. Med hensyn til ledelsesinforma-

tionen var der sket en væsentlig udvikling, ligesom budgetopfølgningen var blevet udviklet

og mere målrettet. Rigsrevisionen finder udviklingen tilfredsstillende.

91. Den afsluttende årsrevision viste, at styrelsens årsrapport overordnet set var retvisende,

og Koncernrevision afgav således revisionspåtegning uden forbehold.

92. Selv om der således var sket forbedringer i forhold til 2008, gav den afsluttende årsrevi-

sion Koncernrevision anledning til at anbefale, at Slots- og Ejendomsstyrelsen sikrede en

bedre dokumentation ved administration af byggesager, idet der manglede procedurer, som

dokumenterede den løbende budgetopfølgning vedrørende byggesager, ligesom Slots- og

Ejendomsstyrelsens bogføring, dokumentation og kvalitetssikring i forbindelse med periode-

og årsregnskab fortsat kunne styrkes.

Rigsrevisionen er enig i Koncernrevisions anbefalinger.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revision af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde

93. Rigsrevisionen har revideret Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Høj-

teknologifonden og Forebyggelsesfonden, som er omfattet af en § 9-aftale om intern revi-

sion.

Revisionsresultater

94. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at den løbende kontrol med og opfølgnin-

gen på regnskabsaflæggelsen var meget tilfredsstillende og medvirkede til at sikre rigtige

regnskaber.

Det var Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltningens og fondenes regnskaber er

rigtige. Samlet set vurderes Statsgældsbogholderiets registrering, bogføring og administra-

tion at være meget tilfredsstillende og har dermed medvirket til, at regnskaberne for 2009

er rigtige. Det var endvidere Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Status for Økonomiservicecentret (ØSC)

95. Gennemgangen af ØSC er dels en opfølgning på Endelig betænkning over statsregn-

skabet for 2008, hvor Rigsrevisionen rapporterede om ØSC, dels finder Rigsrevisionen det

vigtigt at rapportere mere omfattende om den aktuelle status for ØSC. Dette skyldes, at cen-

trets varetagelse af opgaver for de statslige virksomheder har en væsentlig betydning for

den løbende administration og regnskabsaflæggelse for hovedparten af statens virksomhe-

der.

Gennemgangen har vist, at ØSC i 2009 fortsatte med at konsolidere sine nye arbejdsopga-

ver, og ØSC administrerer nu regnskabsmæssige forhold for hovedparten af de statslige virk-

somheder. Der har været en del udfordringer ved implementeringen af ØSC, og ØSC har

iværksat flere initiativer til at styrke og ensarte kvaliteten af leverancerne til de statslige virk-

somheder. Rigsrevisionen vurderer, at initiativerne kan medvirke til at konsolidere ØSC’s

opgavevaretagelse med henblik på at forbedre kvaliteten af centrets ydelser.

96. Rigsrevisionens konstateringer og vurderinger vedrørende status for og udviklingen i

ØSC under Økonomistyrelsen er foretaget på baggrund af flere revisionsaktiviteter. Disse

revisionsaktiviteter omfatter Rigsrevisionens løbende og afsluttende årsrevision af virksom-

hederne tilknyttet ØSC, Rigsrevisionens løbende erfaringsudveksling med ØSC og Rigsre-

visionens gennemgang og vurdering af Koncernrevisions arbejde.

Første del af gennemgangen er en status for implementeringen af ØSC og er samtidig en

opfølgning på Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 338-339, pkt. 48, 49

og 52, hvoraf det fremgik, at Rigsrevisionen fortsat ville følge konsolideringen af ØSC, her-

under systemunderstøttelsen og anvendelsen af regnskabserklæringen over for kunderne.

Herefter redegøres for resultaterne af revisionen af ØSC i 2009, mens sidste del vedrører

Rigsrevisionens erfaringer vedrørende ØSC fra årsrevisionen af de virksomheder, som er

tilknyttet centret.

Udviklingen i 2008-2009

97. Status for implementeringen af ØSC ved udgangen af 2008 blev omtalt i Statsrevisorer-

nes beretning nr. 19/2008 om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 502-581. Det frem-

gik bl.a., at implementeringen fulgte tidsplanen, men at kundeaftaler mv. ikke var helt på

plads ved de første virksomheders tilslutning til ØSC. Undersøgelsen viste endvidere, at it-

systemunderstøttelsen af arbejdsprocesserne i ØSC endnu ikke var fuldt etableret.

Etableringen af ØSC

blev påbegyndt ultimo

2008 som en del af af-

talerne om finansloven

for 2008. Formålet med

oprettelsen af ØSC var

at effektivisere den

statslige administration

ved at flytte en række

af virksomhedernes

opgaver på løn-, refu-

sions-, bogholderi-,

regnskabs- og rejse-

området over til ser-

vicecentret. De sidste

virksomheder overgik

planmæssigt til ØSC

medio 2010. ØSC ud-

fører således disse

opgaver for virksom-

hederne, der dog sta-

dig har ansvaret for

bevillingsoverholdel-

sen og regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

98. Rigsrevisionen har i 2009 løbende fulgt opbygningen af ØSC gennem mødevirksomhed

og drøftelser af bl.a. ØSC’s anvendelse af konceptet for regnskabserklæring. Rigsrevisionen

følger i 2010 fortsat udviklingen i ØSC.

99. Opbygningen af ØSC fortsatte i 2009, og centret etablerede endvidere 3 regionale en-

heder i henholdsvis Viborg, Thisted og Århus i 2009. De første ministerområder, der over-

gik til centret, havde allerede erfaringer med administrative fællesskaber. I 2. halvår 2009

påbegyndtes overgangen af virksomheder, der ikke tidligere havde været tilknyttet et admi-

nistrativt fællesskab.

100. Rigsrevisionen konstaterede, at den månedlige regnskabserklæring med tilhørende

materiale fra ØSC, der danner grundlag for virksomhedernes regnskabsgodkendelse, end-

nu ikke fungerede efter hensigten og fortsat var under udvikling.

I takt med centrets organisatoriske etablering fortsatte arbejdet med at udvikle et koncept

for regnskabserklæringen, og et nyt koncept blev taget i anvendelse fra marts 2010. Sidelø-

bende arbejder centret med fortsat udvikling af forretningsgange, håndtering af brugerrettig-

heder, kompetenceudvikling af medarbejdere og it-systemunderstøttelse af arbejdsgange-

ne. It-systemunderstøttelsen består ud over Navision og Økonomistyrelsens Lokale Data-

varehus (ØS LDV) også af rejseafregningssystemet RejsUd, det personaleadministrative

system HR-løn og indkøbs- og fakturasystemet IndFak. Sidstnævnte fakturasystem er for-

sinket i �½ år. Det er forventningen, at alle institutioner inden udgangen af 2010 er blevet op-

graderet til Navision 5.1 og ØS LDV og har implementeret RejsUd.

Resultaterne af Rigsrevisionens årsrevision af ØSC’s kunder – de statslige virksomheder

– har herudover givet Rigsrevisionen indblik i den løbende udvikling i kvaliteten af ØSC’s

leverancer til kunderne.

Kundetilfredshed

101. ØSC har foretaget målinger af kundetilfredsheden, dels i forbindelse med virksomhe-

dernes overgang til ØSC, dels i forbindelse med årsafslutningen for 2009.

Hver virksomhed er knyttet til henholdsvis et regnskabsteam og et lønteam i ØSC. Den kun-

deansvarlige i ØSC anvender målingernes resultat i drøftelserne dels med teamlederne, dels

med virksomhederne. Målingerne drøftes for at afklare de forhold, der har givet anledning til

målingernes resultat.

I førstnævnte måling blev kundetilfredsheden målt ved at sammenligne virksomhedernes

vurdering af deres tidligere løn- og regnskabsadministration (0-punktsmåling) med tilfreds-

heden med ØSC. Målingen af kundetilfredsheden for de 3 første bølger af overgåede virk-

somheder viste, at der i den 1. bølge kunne konstateres en marginal fremgang i forhold til

0-punktsmålingen, mens der for de 2 sidste bølger af overgåede virksomheder var en min-

dre tilbagegang i kundetilfredsheden efter overgangen til ØSC.

Kundetilfredsheden i forbindelse med årsafslutningen for 2009 viste, at tilfredsheden med

regnskabsdriften og løndriften udgjorde henholdsvis 3,8 og 3,7, hvilket oversteg Økonomi-

styrelsens målsætning på 3,5.

ØSC skal månedligt

udarbejde en regn-

skabserklæring til hver

virksomhed. Her rap-

porterer centret om

fejl og andre væsentli-

ge forhold i relation til

virksomhedernes regn-

skab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Det er i § 9-aftalen

om intern revision i

Finansministeriets kon-

cern bl.a. fastsat, at

Koncernrevision revi-

derer de interne for-

retningsgange i ØSC.

Koncernrevision har i

forbindelse med regn-

skabsåret 2009 for før-

ste gang afgivet erklæ-

ring om ØSC’s opgave-

varetagelse. Rigsrevi-

sionen reviderer fort-

sat de statslige virk-

somheder, herunder

også transaktionerne

mellem virksomheder-

ne og ØSC.

Den udførte revision af ØSC’s interne forretningsgange

102. Ifølge § 9-aftalen med Rigsrevisionen om intern revision har Koncernrevision ansvaret

for at påse og revidere, at ØSC’s forretningsgange, regnskabsinstruks og interne kontroller

bliver fulgt, og at påse og revidere, at ØSC udfører de opgaver, der er aftalt og beskrevet i

kundeaftalerne. Koncernrevision skal desuden påse, at ØSC har opdaterede regnskabs- og

sikkerhedsinstrukser og forretningsgange, og skal foretage revision af brugeradgange til de

it-systemer, der anvendes i ØSC.

Koncernrevision skal årligt afgive en erklæring om ØSC’s opgavevaretagelse i henhold til

§ 9-aftalen. Erklæringen tjener tillige som dokumentation over for virksomhederne for, om

ØSC har udført opgaverne tilfredsstillende i forhold til det aftalte. I forbindelse med revisio-

nen for 2009 af forretningsgange og interne kontroller i ØSC blev denne erklæring afgivet

for første gang.

103. Koncernrevisions erklæring for 2009 vedrørende interne kontroller i ØSC blev afgivet

uden forbehold eller supplerende oplysninger.

104. Koncernrevisions revision i 2009 var fokuseret mod væsentlige og risikofyldte områ-

der. Revisionen blev planlagt og gennemført under hensyn til, at ØSC stadig var i en eta-

bleringsfase, hvor bl.a. den fulde it-systemunderstøttelse og etablering af bedste praksis for

arbejdsprocesserne i ØSC fortsat var under udvikling.

Koncernrevisions revision af ØSC’s opgavevaretagelse har i 2009 omfattet væsentlige in-

terne kontroller i ØSC’s lønadministration, ØSC’s udførelse af lønafstemninger og sammen-

hængen til regnskabserklæringen, overførsel af løndata til ØSC, herunder brugen af det di-

gitale blanketsystem, udarbejdelse af regnskabserklæringer til ØSC’s kunder og brugerad-

ministration i ØSC.

105. Indholdet og konklusionerne i erklæringen blev drøftet med Rigsrevisionen inden afgi-

velsen. Rigsrevisionen har i den forbindelse gennemgået og vurderet Koncernrevisions do-

kumentation og afrapportering. Koncernrevisions erklæring for 2009 om interne kontroller i

ØSC blev afgivet uden forbehold eller supplerende oplysning. Rigsrevisionen er enig i kon-

klusionerne.

Rigsrevisionen har nedenfor fremhævet nogle af revisionsresultaterne fra Koncernrevisions

afrapportering om revisionen i ØSC.

Skabelon for regnskabserklæring

106. ØSC har på baggrund af en række konstaterede mangler udarbejdet en ny skabelon til

regnskabserklæring med bilag. Desuden har ØSC påbegyndt udarbejdelse af bedste prak-

sis for afgivelse af regnskabserklæringer, herunder kvalitetssikring af regnskabserklæringer-

ne. ØSC har endvidere igangsat kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder særskil-

te kurser om afgivelse af regnskabserklæringer.

Ved udarbejdelsen af bedste praksis vedrørende afgivelse af regnskabserklæringer har ØSC

bl.a. fokus på intern kvalitetssikring af erklæringerne samt ensartet informationsniveau og

detaljeringsgrad. Arbejdet med bedste praksis vil endvidere have fokus på at sikre, at even-

tuelle ændringer i opgavefordelingen mellem kunden og ØSC slår igennem på ØSC’s leve-

rancer.

107. En ny udgave af regnskabserklæringen blev taget i brug i marts 2010 og evalueret i maj

2010. Regnskabserklæringen udgør en standardiseret og dokumenteret tilbagemelding til

kunderne om ØSC’s arbejde, herunder afstemninger mv. Regnskabserklæringen skal klart

beskrive, hvilke initiativer der skal tages af virksomhederne henholdsvis ØSC med henblik

på at afhjælpe konkrete regnskabsmæssige problemstillinger. I oktober 2010 er en opdate-

ret udgave af regnskabserklæringen taget i anvendelse.

Rigsrevisionen har løbende drøftet udformningen af regnskabserklæringen med ØSC.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Processer og interne kontroller for administration af bogholderi og økonomi

108. Rigsrevisionen må konstatere, at der i ØSC manglede intern kontrol af regnskabser-

klæringerne til kunderne, ligesom ændringer i opgavesplit mellem kunde og ØSC ikke var

dokumenteret tilstrækkeligt. Informationsniveauet og detaljeringsgraden i tilbagemeldin-

gerne til kunderne var desuden uensartet, og ØSC havde ikke gjort opmærksom på alle

problemstillinger i kundernes regnskaber. Der blev endvidere konstateret manglende over-

ensstemmelse mellem oversigtserklæringer og afstemnings- og specifikationslister.

Administration af brugerrettigheder

109. Revisionen konstaterede, at der manglede forretningsgange for udførelse af kontrol af

brugerrettigheder. De manglende forretningsgange indebar, at kontrollen af brugerrettighe-

der for Navision, SLS, Nemkonto, SKS og Danske Bank Business Online var utilstrækkelig

eller manglede og ikke levede op til forskrifterne i sikkerhedsinstruksen.

110. ØSC oplyste herefter, at centret ville udarbejde og implementere forretningsgange for

kontrol af brugerrettigheder. Kontrollen er siden blevet implementeret i 1. halvår 2010.

Lønområdet

111. På lønområdet blev der konstateret flere forhold med betydning for kvaliteten af regn-

skaberne og regnskabserklæringen. Vedrørende samarbejdet om lønafstemninger blev det

bl.a. konstateret, at tilrettelæggelsen var forskellig på tværs af team, og opgavesnittet mel-

lem regnskabsteam og lønteam var uklart. De interne kontroller i forbindelse med digital kom-

munikation mellem kunderne og ØSC havde desuden ikke fungeret efter hensigten. Ende-

lig var brugen af det digitale blanketsystem ikke implementeret fuldt ud.

Det fremgik endvidere, at også procedurerne for indarbejdelse af lønafstemninger i regn-

skabserklæringen var uklare. I flere tilfælde var resultaterne fra lønafstemningerne ikke ind-

arbejdet i regnskabserklæringen til kunden. Herudover viste revisionen, at opgave- og an-

svarsfordelingen mellem ØSC og kunden vedrørende de månedlige afstemningsopgaver i

forhold til eIndkomst var uklare, og der var ikke etableret standardiserede rykkerprocedurer

for tilgodehavender for refusion.

112. ØSC har oplyst, at centret har igangsat udarbejdelse af bedste praksis for lønafstem-

ninger. Bedste praksis indebærer bl.a., at afstemning af alle lønrelaterede konti skal ske via

Navisions afstemningsmodul. Centret vil desuden udarbejde et koncept for opfølgning på

refusionssager. ØSC overvejer desuden, om afstemningsopgaven vedrørende eIndkomst

skal udføres i ØSC sammen med de øvrige regnskabsmæssige afstemninger.

Rigsrevisionens erfaringer med ØSC fra årsrevisionen i virksomhederne

113. Rigsrevisionen har drøftet erfaringerne fra årsrevisionen i virksomhederne for 2009

med ØSC. Drøftelserne har omfattet kvaliteten af ØSC’s leverancer, herunder samarbej-

det og relationerne mellem ØSC og virksomhederne.

114. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af virksomhederne, at ikke

alle ændringer i opgave- og ansvarsfordelingen fremgik klart af aftalegrundlaget mellem

ØSC og virksomhederne.

Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at enkelte virksomheder, i modstrid med kundeaftalen,

fortsat selv havde adgang til at indrapportere løn via SLS, og at der i enkelte tilfælde hver-

ken blev foretaget uddatakontrol i virksomheden eller i ØSC. Rigsrevisionen konstaterede

herudover, at bemyndigelseskontrollen ved kundernes fremsendelse af bilag til bogføring

ikke havde været konsekvent, idet bilag fremsendt af ikke-bemyndigede medarbejdere og-

så blev anvist af ØSC.

115. Rigsrevisionen erfarede, at nogle virksomheder savnede en kvittering for regnskabs-

materiale fremsendt til ØSC og en tilkendegivelse af, hvornår den pågældende opgave kun-

ne forventes løst. Desuden var der ønske om at få underretning fra ØSC, når opgaven var

løst.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Kommunikation mellem virksomhederne og ØSC

116. Flere virksomheder fandt kommunikationen fra ØSC vedrørende regnskabserklærin-

gen uensartet og uklar. Virksomhederne konstaterede bl.a. manglende tilbagemeldinger på

rejste problemstillinger og kommentarer.

117. Nogle virksomheder vurderede, at kommunikationen fra ØSC havde været utilstrække-

lig i tilfælde af ændringer i opgavefordelingen/-varetagelsen, hvor ØSC’s meddelelse herom

alene var sket i et kommentarfelt i regnskabserklæringen.

Endvidere gav nogle virksomheder udtryk for, at de savnede tilbagemeldinger fra ØSC ef-

ter afholdte kundemøder.

118. Med henblik på at øge kundeinddragelsen vedrørende driften af ØSC har ØSC nedsat

en referencegruppe med deltagere fra ministerområderne, hvor overordnede spørgsmål ved-

rørende driften kan drøftes, fx vedrørende leveranceaftaler og opgavesnit. Rigsrevisionen

finder initiativet tilfredsstillende.

Fejlbehæftet sagsbehandling i sager om lønrefusion

119. Rigsrevisionen konstaterede flere typer af fejl og uhensigtsmæssigheder på lønrefu-

sionsområdet. I enkelte tilfælde havde fejl i ØSC medført tab for virksomheden, idet ØSC

ikke havde fremsendt refusionsanmodninger til kommunen rettidigt.

Rigsrevisionen har endvidere erfaret, at refusioner var blevet indtægtsført dobbelt, hvilket

indebar fejl i årsregnskabet for 2009. Dette skyldtes, at refusionsanmodningerne ved frem-

sendelse til kommunen blev bogført som et tilgodehavende og indtægtsført, mens den efter-

følgende indbetaling fra kommunen fejlagtigt også blev indtægtsført.

Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med den afsluttende årsrevision, at nogle virksom-

heder ikke kunne rekvirere en specifikation af refusionskonti fra ØSC. ØSC havde fejlagtigt

oplyst ved virksomhedernes henvendelse, at specifikationerne ikke kunne udleveres af ØSC

til virksomhederne, da ansvaret for bogføring og afstemning af de pågældende konti nu var

overgået til ØSC.

Rigsrevisionen vurderer, at de nævnte forhold i væsentligt omfang skyldtes mangelfuld kom-

munikation og mangelfuldt kendskab til de administrative forretningsgange på området bå-

de i ØSC og hos kunderne.

ØSC har på den baggrund iværksat en styrkelse af den interne kontrol på tværs af team og

medarbejdere, der servicerer virksomhederne. Styrkelsen indebærer, at der etableres en sy-

stematisk gennemgang af samtlige ansøgninger op til fristen for indgivelse af refusionsan-

modninger, ligesom retningslinjerne for kontering af indbetalinger fra kommuner er blevet

tydeliggjort.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Uddatakontrol på lønområdet

120. Ved virksomhedernes overgang til ØSC var det forudsat, at ansvaret for en fuldstæn-

dig uddatakontrol af alle lønmæssige ændringer for en given måned overgik fra virksomhe-

derne til ØSC. Virksomhederne skal herefter foretage en uddatakontrol af månedens æn-

dringer i de faste løndele og en stikprøvevis uddatakontrol af engangsudbetalinger. Virksom-

hedernes kontrol skal baseres på et nyudviklet rapporteringsværktøj i det lokale uddata-

varehus ØS-LDV, der erstatter de hidtidige oversigter over lønmæssige ændringer.

121. Flere virksomheder har efter overgang til ØSC ønsket selv at foretage kontroller på løn-

området i en periode, idet de pågældende virksomheder havde konstateret fejl ved lønud-

betaling mv.

Økonomistyrelsen har udarbejdet en vejledning i kontrol af lønninger, der beskriver, hvordan

kontrollen kan tilrettelægges. Rigsrevisionens revision viste dog, at mange virksomheder

havde haft vanskeligt ved at udføre uddatakontrollen, dels fordi uddatamaterialet fra ØSC

ikke var fyldestgørende, dels fordi systemunderstøttelsen via ØS-LDV ikke fungerede fuldt

ud i 2009.

122. ØSC har oplyst, at den fremadrettede tilrettelæggelse af uddatakontrollen er under

overvejelse, herunder brugen af uddata og systemunderstøttelsen. Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at i en overgangsperiode, indtil systemunderstøttelsen via ØS-LDV er tilstrække-

ligt implementeret, så der foreligger anvendelige uddata herfra, skal virksomhederne have

adgang til de data, som er nødvendige for at kunne gennemføre en tilstrækkelig uddatakon-

trol.

Afstemninger mv.

123. Flere virksomheder tilkendegav, at afstemningsmaterialet i nogle tilfælde var af svingen-

de kvalitet og ikke altid gennemskueligt. Oversigterne over debitor- og kreditorsaldi fremstod

mindre informative, idet der manglede en aldersopdeling af posterne. Endvidere havde ØSC

i nogle tilfælde ikke fremsendt forslag til rykkerlister vedrørende debitorer med henblik på

godkendelse, sådan som det er forudsat i opgavesplittet mellem ØSC og kunde.

Manglende momssandsynliggørelse

124. Rigsrevisionen konstaterede, at nogle virksomheder udtrykte tvivl om, hvor ansvaret

for momssandsynliggørelsen var placeret. ØSC har over for Rigsrevisionen bekræftet, at det

er ØSC’s opgave at foretage momssandsynliggørelsen, og at ØSC er i gang med at udar-

bejde et koncept herfor. ØSC kan dog endnu ikke fastsætte den præcise tidshorisont for

konceptets udarbejdelse og implementering. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at dette

arbejde snarest bliver afsluttet.

Rigsrevisionens samlede vurdering

Status for implementeringen

125. Rigsrevisionen konstaterer, at ØSC på kundesiden er udbygget i overensstemmelse

med tidsplanen for etableringen af centret. ØSC fortsatte i 2009 arbejdet med at implemen-

tere flere af de nødvendige it-værktøjer til understøttelse af arbejdsopgaverne, men der ude-

står fortsat arbejde på dette område. Flere af systemerne vil først være taget i brug af kun-

derne i løbet af 2010. Et nyt og mere hensigtsmæssigt koncept for regnskabserklæringen

blev taget i anvendelse i foråret 2010. Konceptet er under fortsat udvikling og forbedring.

Formålet med ØSC’s

uddatakontrol på løn-

området er at kontrol-

lere, om indtastningen

i Statens Lønsystem

(SLS) og resultatet af

lønudbetalingen er i

overensstemmelse

med de oplysninger,

der er sendt ind fra

kunden. SLS beregner

den løn, som skal ud-

betales, og systemets

beregninger kommer

retur som uddata. Dis-

se uddata kontrolleres

manuelt i forhold til de

originale grunddoku-

menter, som blev an-

vendt ved indtastnin-

gen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 7. FINANSMINISTERIET

Erklæring om ØSC’s opgavevaretagelse

126. Det er Rigsrevisionens vurdering, som det også fremgår af Koncernrevisions erklæ-

ring om ØSC, at ØSC samlet set har overholdt det aftalte opgave- og ansvarssplit mellem

ØSC og virksomheden og har sikret udførelse af væsentlige interne kontroller.

Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at ØSC’s kundebetjening på flere områder i 2009 end-

nu ikke fungerede helt tilfredsstillende. Dette indebærer en risiko for fejl i kundernes regn-

skabsaflæggelse, hvilket Rigsrevisionen også i nogle tilfælde har konstateret.

Rigsrevisionens vurdering af ØSC’s initiativer

127. ØSC har på baggrund af de hidtil indhentede erfaringer med kundebetjeningen og drøf-

telserne med Rigsrevisionen og Koncernrevision igangsat en række tiltag med henblik på

at optimere såvel interne forretningsgange, kvaliteten af ØSC’s leverancer og kommunika-

tionen med virksomhederne.

128. Rigsrevisionen skal særligt fremhæve implementeringen af det nye koncept for regn-

skabserklæringen og det fortsatte arbejde med at færdigudvikle konceptet. Det er Rigsrevi-

sionens vurdering, at konceptet kan bidrage til at styrke kvaliteten af ØSC’s leverancer, her-

under tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem kunderne og ØSC, og styrke opfølgningen på

regnskabsaflæggelsen hos de enkelte kunder.

Rigsrevisionen skal også fremhæve, at ØSC har påbegyndt udarbejdelse og implemente-

ring af bedste praksis på alle væsentlige områder i ØSC. Videre finder Rigsrevisionen det

positivt, at ØSC har gjort flere tiltag inden for kompetenceudvikling af medarbejderne for at

sikre en ensartet løsning af opgaverne og tilfredsstillende kvalitet i betjeningen af kunderne.

129. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de igangsatte initiativer vil bidrage til at styrke og

ensarte kvaliteten af ØSC’s leverancer, herunder sikre, at kommunikationen på regnskabs-

området mellem virksomhederne og ØSC kvalitetssikres og fokuseres på opfølgning af kon-

krete problemstillinger. Initiativerne vil efter Rigsrevisionens opfattelse kunne bidrage til at

reducere de fejl og uhensigtsmæssigheder, der blev konstateret i 2009.

130. Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at der er et fortsat behov for ledelsesmæs-

sigt fokus på de beskrevne områder, og at den fulde effekt af centret først vil kunne realise-

res, når den samlede it-systemunderstøttelse er etableret. Endvidere er det en forudsætning

for opnåelse og forankring af målsætningerne for ØSC, at medarbejderne aktivt inddrages i

processen med at fastsætte bedste praksis og den dertil hørende kompetenceudvikling.

131. Rigsrevisionen understreger i den forbindelse, at ansvaret for regnskabsaflæggelsen

fortsat ligger hos den enkelte virksomhed, også efter etableringen af ØSC. Virksomheder-

ne har også fortsat ansvaret for de strategiske opgaver på økonomiområdet, herunder øko-

nomistyring, tilskudsadministration og regnskabsgodkendelse.

132. Rigsrevisionen konstaterer, at der har været en række udfordringer i forbindelse med

implementeringen af ØSC. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de iværksatte initiativer vil

kunne bidrage til at konsolidere ØSC’s opgavevaretagelse med henblik på at sikre en for-

bedring af kundebetjeningen og kvaliteten af centrets ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Økonomi- og Erhvervsministeriets regnskab samlet set

er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets områ-

de. Ved enkelte virksomheder var der bemærkninger, som virksomhederne har taget til efterretning.

Revisionen omfattede bl.a. køb af konsulenter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Erhvervs- og

Byggestyrelsens administration af renoveringspuljen.

Rigsrevisionen har desuden gennemgået ordningerne i Bankpakke I og II (Kreditpakken) for at vise

virkningen på statens drift og status ved udgangen af 2009.

Baggrundsoplysninger

133. Økonomi- og Erhvervsministeriet bestod i 2009 af i alt 11 virksomheder. Ud over de-

partementet drejede det sig bl.a. om Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, Finanstilsynet, Patent- og Varemærkestyrelsen og Søfartsstyrelsen. Ministerom-

rådet omfatter endvidere 10 selvejende institutioner for maritime uddannelser under Søfarts-

styrelsen, der finansieres af tilskud.

Revisionen af Erhvervs- og Byggestyrelsens forvaltning af EU-midler er omtalt i beretning

til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

134. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.210

2.198

3.611

7.019

2.858

135. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

52.078

2.816

54.894

45.737

2.169

229

6.759

54.894

Den udførte revision

136. Rigsrevisionen har afgivet 3 erklæringer på ministerområdet. Revisionen af departe-

mentet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen gav ikke anled-

ning til forbehold eller supplerende oplysninger. Derudover har Rigsrevisionen gennemført

9 revisioner uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

revision af tilskudsmidler ved Erhvervs- og Byggestyrelsen

bankpakkerne: virkning på statens drift og status i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Revision af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Revision af konsulentydelser

137. Rigsrevisionens forvaltningsrevision, der blev udført som led i årsrevisionen, omfatte-

de køb af konsulentydelser. Formålet med den udførte revision var at vurdere, om styrelsen

havde handlet økonomisk sparsommeligt ved køb af konsulentydelser og kunne dokumen-

tere, at den bedste og billigste løsning var valgt, at konsulentopgaven var klart beskrevet i

aftalen, og at der var fulgt op på, om den leverede ydelse svarede til det aftalte.

138. Det var Rigsrevisionens vurdering, at styrelsen generelt havde ageret sparsommeligt

ved køb af konsulenter. Rigsrevisionen konstaterede dog, at styrelsen havde engageret et

konsulentfirma til varetagelsen af programledelsen vedrørende Virk.dk, uden at opgaven,

der udgjorde ca. 5,5 mio. kr., havde været i udbud i henhold til gældende udbudsregler. Sty-

relsen oplyste, at den pågældende konsulent blev valgt, fordi vedkommende havde kend-

skab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer fra en tidligere opgave. Rigsrevisionen

finder, at styrelsen i den pågældende sag ikke har overholdt gældende udbudsregler.

Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

It-revision

139. It-revisionen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viste, at it-sikkerheden på de undersøg-

te områder samlet set ikke var helt tilfredsstillende. Revisionen omfattede it-styring, adgangs-

og beredskabsstyring, it-drift og fysisk sikkerhed.

Gennemgangen af it-styring, it-drift og adgangsstyring vedrørte primært 2 outsourcede it-sy-

stemer, CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) og Prodsys (systemet vedrørende registre-

ring og salg af regnskabs- og selskabsoplysninger).

140. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at styrelsen ikke havde fulgt op på de

it-sikkerhedskrav, som styrelsen havde stillet i driftsaftalerne vedrørende CVR og Prodsys.

Endvidere havde styrelsen ikke udarbejdet sikkerhedsinstrukser for CVR og Prodsys med

beskrivelse af sikkerhedsprocedurerne, og derudover havde styrelsen ikke periodisk gen-

nemgået brugernes adgangsrettigheder til disse systemer.

Rigsrevisionen fandt det positivt, at styrelsen havde udarbejdet en risikovurdering af styrel-

sens it-systemer og en overordnet beredskabsplan, som var koordineret med styrelsens stør-

ste leverandør vedrørende it-drift. Styrelsen fulgte løbende op på driften af CVR og Prodsys,

og om der var udført en betryggende kontrol med adgangen til styrelsens serverrum.

141. Styrelsen har oplyst, at de har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og

vil følge dem.

Revision af tilskudsmidler ved Erhvervs- og Byggestyrelsen

142. Rigsrevisionen havde ved årsrevisionen af Erhvervs- og Byggestyrelsen særligt fokus

på styrelsens forvaltning af en række tilskudsordninger, herunder renoveringspuljen, der blev

oprettet i 2009.

143. Formålet med renoveringspuljen var at sætte gang i beskæftigelsen i byggeriet ved at

yde tilskud til renovering af private helårsboliger. Tilskud kunne omfatte arbejdsløn og energi-

besparende materialer på mellem 2.000 kr. og 25.000 kr. pr. ansøgning. I alt 117.000 ansøg-

te om tilskud, hvoraf ca.

⅔

af ansøgningerne omfattede energibesparende materialer. Der

blev udbetalt 1,35 mia. kr. fra renoveringspuljen i 2009, idet en række udbetalinger først ville

finde sted i 2010. Til administration af puljen fik styrelsen overført 39,2 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

144. Rigsrevisionen gennemgik de etablerede forretningsgange for behandling af ansøg-

ninger og udbetaling af tilskud. Rigsrevisionen fandt, at styrelsens administration af ordnin-

gen generelt var tilfredsstillende i betragtning af den meget korte tid, der var til rådighed for-

ud for ordningens indførelse. Rigsrevisionen skal dog anbefale, at styrelsen ved lignende

ordninger sikrer, at der foretages udbetalingskontrol.

Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen løbende havde evalueret ordningerne, både hvad

angår de ydelser, som tilskuddene finansierede, og den effekt, som ordningen havde på be-

skæftigelsen. Styrelsens evalueringer af ordningens effekt viste, at set over 3 år ville netto

mellem 700 og 1.000 personer komme i beskæftigelse.

Rigsrevisionen fandt det positivt, at styrelsen løbende har haft fokus på at følge op på og

dokumentere ordningens effekt.

Bankpakkerne: virkning på statens drift og status i 2009

Formål og indledning

145. Rigsrevisionen har gennemgået ordningerne i Bankpakke I og II (Kreditpakken) for at

vise virkningen på statens drift og status ved udgangen af 2009. Opgørelsen er foretaget på

baggrund af statsregnskabet for 2009 og årsrapporten for Finansiel Stabilitet A/S for 2009.

146. Princippet bag tilrettelæggelsen af bankpakkerne var, at pengeinstitutterne i Det Priva-

te Beredskab selv skulle finansiere afviklingen af nødlidende pengeinstitutter, mens indbe-

talingerne til garantiprovision til Finansiel Stabilitet A/S skulle fungere som forsikringspræ-

mie til staten til gengæld for, at staten påtog sig væsentlige udlåns- og garantiforpligtelser.

Økonomi- og Erhvervsministeriet forventede ikke, at de samlede tab ved afviklingen af nød-

lidende pengeinstitutter under Bankpakke I ville overstige 35 mia. kr., som Det Private Be-

redskab maksimalt skal betale.

147. Resultatet i Finansiel Stabilitet A/S udgjorde 2,9 mia. kr. ved udgangen af 2009, efter

statens tab i Roskilde Bank A/S var fratrukket. Statens udgifter til drift under bankpakkerne

udgjorde ca. 32,4 mio. kr., mens indtægterne udgjorde 1,5 mia. kr., som stammede fra rente-

indtægter på de statslige kapitalindskud. Statens låntagning var til gengæld øget med 75,9

mia. kr., og staten havde ved udgangen af 2009 påtaget sig garantiforpligtelser for ca. 195

mia. kr. i kraft af de individuelle statsgarantier.

148. Det endelige resultat af bankpakkerne kan ikke gøres op før om en årrække. Den ge-

nerelle statsgaranti ophørte den 30. september 2010, og regnskabet med Det Private Be-

redskab vil først herefter blive gjort op. Resultaterne af de statslige kapitalindskud og de in-

dividuelle statsgarantier kan heller ikke gøres op før tidligst ved udgangen af 2013, hvor ord-

ningerne ophører. Endelig er der ikke sat nogen slutdato for afviklingen af datterselskaber

under Finansiel Stabilitet A/S og statens aktiebesiddelser mv. i andre danske pengeinstitut-

ter.

Resultater af gennemgangen

149. Rigsrevisionen konstaterer, at Økonomi- og Erhvervsministeriets aftale med Det Priva-

te Beredskab om størrelsen på garantiprovision og tabskaution ved udgangen af 2009 har

været tilstrækkelig til at opfylde lovens forudsætning om, at afviklingen af nødlidende pen-

geinstitutter primært finansieres af Det Private Beredskab med staten som långiver og ga-

rant.

150. Den generelle statsgaranti omfattede principielt alle lån og indskud i danske banker.

Garantien er opført uden beløb i fortegnelsen over statens garantiforpligtelser mv. i stats-

regnskabet for 2009. Ministeriet har tidligere oplyst over for Folketinget, at garantiens tota-

le omfang udgjorde ca. 3.000 mia. kr. pr. 1. juni 2008, men anførte samtidig, at det reelle

tab ved afviklingen forventedes dækket af indbetalingerne til garantiprovision og tabskau-

tion fra Det Private Beredskab på op til 35 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

151. Finansiel Stabilitet A/S’ resultat indgår ikke i statsregnskabet. Resultatet i 2009 blev på

9,5 mia. kr., som består af indbetalt garantiprovision fra Det Private Beredskab. Fratrukket

statens foreløbige tab i Roskilde Bank A/S på 6,6 mia. kr. udgjorde resultatet i Finansiel Sta-

bilitet A/S 2,9 mia. kr. ved udgangen af 2009. Det Private Beredskabs tab ved afviklingen af

de øvrige nødlidende pengeinstitutter var ved udgangen af 2009 opgjort til 5,8 mia. kr. I alt

skal Det Private Beredskab dække tab op til maks. 35 mia. kr. Regnskabet mellem Finan-

siel Stabilitet A/S og Det Private Beredskab for afviklingen af nødlidende pengeinstitutter

skal ifølge lov om finansiel stabilitet gøres endeligt op pr. 30. september 2010. Afviklingen

af datterselskaberne i Finansiel Stabilitet A/S vil imidlertid ikke være afsluttet før om en år-

række. Hvis resultatet i selskabet på dette tidspunkt udgør et overskud, vil dette tilfalde sta-

ten, som omvendt er forpligtet til at dække et eventuelt underskud. Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet har oplyst, at statens tab i Roskilde Bank A/S vil blive fratrukket resultatet i Finan-

siel Stabilitet A/S, før der tages stilling til eventuel ny kapitalisering af selskabet.

152. Rigsrevisionen har konstateret, at statens tab i Roskilde Bank A/S er opgjort til 4,08

mia. kr. i statsregnskabet for 2009, mens statens tab er opgjort til 6,6 mia. kr. i Finansiel

Stabilitet A/S’ årsrapport for 2009. Ministeriet har oplyst, at dette skyldes, at resultatet i stats-

regnskabet kun omfatter opgørelsen til og med 3. kvartal 2009, mens tabet i årsrapporten

er opgjort pr. 31. december 2009, og at denne forklaring er udgået af statsregnskabet ved

en fejl.

153. I alt 65 pengeinstitutter havde desuden valgt at betale garantiprovision til Finansiel Sta-

bilitet A/S i form af egne aktier og garantibeviser mv. Denne betaling udgjorde 750 mio. kr.

ud af de 9,5 mia. kr., som Det Private Beredskab betalte i garantiprovision i 2009. Herved

blev staten medejer af de pågældende pengeinstitutter, selv om ejerandelen i hvert enkelt

institut er begrænset.

Ministeriet har oplyst, at staten ikke på sigt skal eje andele i danske pengeinstitutter. Det

er Finansiel Stabilitet A/S, som afvikler ejerandelene på statens vegne. Strategien er at mi-

nimere tabene for staten ved salg af aktier og ejerandele og herunder undgå at påvirke mar-

kedet negativt. Finansiel Stabilitet A/S har derfor ikke sat nogen slutdato for afviklingen.

154. Staten brugte i alt 32,4 mio. kr. i 2009 til styrkelse af en række opgaveområder i med-

før af Bankpakke I og II. Beløbet indgår i statens drift og blev anvendt til at øge bevillingen

til Finanstilsynet for 25 mio. kr., styrke opgavevaretagelsen hos Forbrugerombudsmanden

for 3,1 mio. kr. og endelig at styrke opgavevaretagelsen i departementet for 4,3 mio. kr. Sta-

ten havde indtægter for netto 1,5 mia. kr. i 2009, som stammer fra rentebetalinger for de

statslige kapitalindskud.

155. Staten optog lån for i alt 75,9 mia. kr. som følge af bankpakkerne i 2009. De statslige

kapitalindskud, som fulgte af Kreditpakken, tegnede sig for ca. 46 mia. kr., fordelt på 43

pengeinstitutter. Desuden havde Finansiel Stabilitet A/S optaget lån for 29,9 mia. kr. (regn-

skabsmæssig værdi) gennem statens genudlån ved udgangen af 2009. Heraf var 20,6 mia.

kr. tilført likviditet til Roskilde Bank A/S.

156. Staten havde givet garantitilsagn for samlet 195 mia. kr. i form af individuelle statsga-

rantier ved udgangen af 2009. Heraf udgjorde statens effektive forpligtelse 53 mia. kr. Ga-

rantitilsagn fungerer sådan, at staten garanterer for den enkelte banks betalingsforpligtelse

over for en tredje part. Garantiforpligtelsen er bindende, men bliver først effektueret, når ban-

kerne optager nye lån under ordningen. Pengeinstitutterne betaler garantiprovision for de

individuelle statsgarantier, som dog blev beregnet med en vis rabat for medlemmer af Det

Private Beredskab i den generelle statsgarantis løbetid. Statens garantiforpligtelse fra den-

ne ordning indgik ikke i statsregnskabet for 2009, fordi ministeriet mente, at de individuelle

statsgarantier var omfattet af den generelle statsgaranti til Finansiel Stabilitet A/S, som er

anført uden beløb i statsregnskabet. Rigsrevisionen mener, at de individuelle statsgaranti-

er burde fremgå separat af statsregnskabet, fordi de er kontraktligt bindende for staten.

Desuden er der efter Rigsrevisionens vurdering principiel forskel på en forpligtelse over for

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

et fuldt statsejet selskab og forpligtelser over for andre, private pengeinstitutter. Folketinget

vil herved få et mere dækkende overblik over statens garantiforpligtelser, fordi de individu-

elle statsgarantier løbende opgøres beløbsmæssigt.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet har taget Rigsrevisionens bemærk-

ning til efterretning og vil følge den.

157. Det endelige resultat af bankpakkerne vil som nævnt ikke kunne opgøres før om en

årrække. For det første er den generelle statsgaranti under Bankpakke I først ophørt pr. 30.

september 2010. For det andet er de statslige kapitalindskud ydet i form af 3-årige lån, og

resultatet heraf vil derfor tidligst kunne gøres op ved udgangen af 2013. Det samme gælder

for ordningen med individuelle statsgarantier, hvor staten garanterer for 3-årige lån, der op-

tages af pengeinstitutterne frem til den 31. december 2010. Endelig er der afviklingen af dat-

terselskaber under Finansiel Stabilitet A/S og statens øvrige ejerandele i danske pengein-

stitutter, som også vil påvirke statens endelige resultat af Bankpakke I og II.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

E. § 9. Skatteministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM SKATTEMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger om hensættelse af skyldigt over-

arbejde samt styring af it og it-sikkerhed ved SKAT.

Sætterigsrevisor har taget forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af restancer.

SAMMENFATNING

SKATs regnskab er rigtigt. Revisionen har dog vist svagheder på en række områder, bl.a. forvaltnin-

gen af inddrivelse af restancer samt styring af it-systemer og it-sikkerhed i SKAT.

Sætterigsrevisor har taget forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse, fordi restancerne var vok-

set, aktivitetsniveauet var faldet, og arbejdet i øvrigt ikke havde den fornødne kvalitet. SKAT har i den

forbindelse redegjort for en række initiativer, der er iværksat med henblik på at effektivisere inddrivel-

sen. Sætterigsrevisor har også behandlet revisionen af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at SKAT har valgt ikke at medtage 57,2

mio. kr. i skyldigt over-/merarbejde i regnskabet. Rigsrevisionen vurderer, at beløbet, som udgør 3,5 %

af balancen, er væsentligt og burde have været medtaget.

SKAT har siden revisionen i 2008 forbedret administrationen af en række brugersystemer, hvor der

bl.a. var problemer med tildeling af særlige rettigheder. Rigsrevisionen vurderede, at it-sikkerheden

og grundlaget for styringen på it-området hos SKAT endnu ikke var helt tilfredsstillende. SKAT har

først i 2010 fastlagt den organisatoriske placering af kontoret for informationssikkerhed og udarbej-

det en handlingsplan for det øvrige arbejde, som skal rette op på de problemer, som Rigsrevisionen

påpegede i 2008.

SKAT har i en årrække arbejdet med at modernisere it-systemerne på en lang række områder. Sy-

stemmoderniseringen var imidlertid fortsat forsinket i 2009, hvilket bl.a. har betydet, at en række gamle

systemer fortsat er drift, selv om de skulle have været skiftet ud. Rigsrevisionen vurderede, at SKAT

ikke har haft tilstrækkeligt fokus på vurdering og håndtering af risici ved de gamle systemer.

SKATs udgifter til løn udgjorde 3,9 mia. kr. i 2009, hvilket er over 60 % af SKATs samlede driftsudgif-

ter. Rigsrevisionen tog ved revisionen af regnskabet for 2008 forbehold for SKATs forvaltning af løn,

fordi det ikke var muligt for Rigsrevisionen at efterprøve, om SKAT udbetalte korrekt løn. Revisionen i

2009 viste, at SKAT havde gjort et stort arbejde for at forbedre forvaltningen på lønområdet, og at do-

kumentationen på sagerne nu var tilstrækkelig og relevant. Der er dog fortsat en række områder, hvor

SKAT bør forbedre administrationen af løn.

Rigsrevisionen har konstateret, at systemet eIndkomst nu fungerer tilfredsstillende. I 2008 var fejl i

systemet årsag til, at indberetninger fra virksomheder og borgere blev overført forkert til andre af

SKATs systemer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Baggrundsoplysninger

158. Skatteministeriet bestod i 2009 af i alt 3 virksomheder. Ud over departementet dreje-

de det sig om Landsskatteretten og SKAT. SKAT omfatter et driftsregnskab (statsregnska-

bet for § 9) og et regnskab vedrørende indtægter fra skatter og afgifter (statsregnskabet for

§ 38). Revisionen af § 38 omtales tillige i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-

midler i Danmark i 2009.

159. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 25. juni 2010 erklæret sig

personligt inhabil i forhold til revisionen af inddrivelse af restancer og Centralregisteret for

Motorkøretøjer i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigs-

revisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling. Sagerne er omtalt nedenfor i be-

retningens pkt. 164-170. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og for-

handling med næstformændene i september 2010 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr

som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil.

160. Landsskatteretten og SKAT er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisio-

nen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at

den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan

støtte sin vurdering af disse regnskaber på den interne revisions arbejde. I den samlede vur-

dering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner gennemført i

samarbejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions revisioner.

161. Statsrevisorerne har i juni 2010 afgivet beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af ind-

drivelsesområdet.

162. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

(Mio. kr.)

§9

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

3.938

2.052

354

6.344

1.658

20.973

14.303

35.276

567.286

§ 38

I alt

3.938

23.025

14.657

41.620

568.944

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

163. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 10.

Tabel 10. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.812

67.347

71.159

72.527

196

606

÷2.170

71.159

Den udførte revision

164. Rigsrevisionen har afgivet 3 erklæringer. Revisionen af departementet og Landsskatte-

retten gav ikke anledning til forbehold eller supplerende oplysninger. Sætterigsrevisor har

taget forbehold for SKATs forvaltning af inddrivelse af restancer, og Rigsrevisionen har af-

givet 2 supplerende oplysninger til regnskabet for SKAT.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

Sætterigsrevisor:

•

forbehold for økonomisk hensigtsmæssig forvaltning ved SKAT i forbindelse med inddri-

velse af restancer

•

revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Rigsrevisionen:

•

supplerende oplysning om skyldigt over-/merarbejde i SKATs regnskab

•

supplerende oplysning om SKATs it-styring og håndtering af it-sikkerhed

•

revision af brugersystemer i SKAT

•

revision af løn ved SKAT

•

opfølgning på revision af eIndkomst i 2008.

165. På baggrund af den udførte revision er henholdsvis Rigsrevisionen og sætterigsrevisor

nået frem til følgende konklusioner om SKATs regnskab:

•

SKATs regnskab for statsregnskabets § 9 er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

SKATs regnskab vedrørende skatter og afgifter for statsregnskabets § 38 er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen for §§ 9 og 38 er i overensstemmel-

se med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

•

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

ud over det i forbeholdet anførte, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen

på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hen-

sigtsmæssig måde.

Forbehold:

•

Sætterigsrevisor har taget forbehold for, om inddrivelsen af restancer i SKAT er vareta-

get på en økonomisk hensigtsmæssig måde, idet revisionen af inddrivelsen har vist, at

de samlede restancer er vokset, aktivitetsniveauet på inddrivelsesområdet har været fal-

dende, og arbejdet med inddrivelse har ikke haft den fornødne kvalitet.

Supplerende oplysninger:

•

Rigsrevisionen har konkluderet, at regnskabet er rigtigt, men har supplerende oplyst, at

SKAT i 2009 har valgt ikke at medtage skyldigt over-/merarbejde for 57,2 mio. kr. i regn-

skabet, da SKAT vurderede, at beløbet ikke var væsentligt.

•

Rigsrevisionen har endvidere konkluderet, at SKAT i 2009 fortsat ikke har sikret et til-

fredsstillende niveau for it-styring og håndtering af it-sikkerhed. De planlagte aktiviteter

var kun i begrænset omfang igangsat i 2009.

Forbehold for økonomisk hensigtsmæssig forvaltning ved SKAT i forbindelse med

inddrivelse af restancer

166. SKAT udarbejdede i tilknytning til fusionen af inddrivelsesområdet en ny strategi for

inddrivelse, som skulle gøre indsatsen mere effektiv. Sætterigsrevisor konstaterede, at ind-

drivelsesstrategien fortsat ikke var implementeret i fuldt omfang som planlagt. Forbeholdet

er taget på baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddri-

velsesområdet. I beretningen indgår resultatet af en række revisioner fra den interne revi-

sion i SKAT, bl.a. revisionen af inddrivelse af selskabsrestancer og restancer i virksomhe-

der med personlig hæftelse.

167. Skatteministeriet har taget en række initiativer af henholdsvis organisatorisk og produk-

tionsmæssig karakter, der skal sikre et større ledelsesmæssigt og produktionsmæssigt fokus

i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet, hvilket sætterigsrevisor finder tilfredsstillende.

Revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer

168. SKAT overtog Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM3) fra politiet den 1. januar

2008. På det tidspunkt var forventningen, at systemet skulle afløses af Digitalt Motor Regi-

ster (DMR) i 2009. En forsinkelse af SKATs systemmodernisering har imidlertid bevirket, at

CRM3 fortsat skal være i drift i 2010 og 2011.

169. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede, at systemejerskabet for CRM3 fort-

sat ikke er overdraget til SKAT, hvilket bevirker, at SKAT ikke er i besiddelse af en driftsaf-

tale vedrørende drift og udvikling af systemet. Rigsrevisionen konstaterede tillige, at grund-

materialet for registrering af motorkøretøjer opbevares på mikrofilm, men at opbevaringen

ikke er brand- eller indbrudssikret. Generelt er der ikke etableret nødprocedurer omkring

CRM3.

Sætterigsrevisor vurderede, at SKAT dermed burde have udarbejdet en ny risikovurdering

for systemet.

170. Det er sætterigsrevisors vurdering, at SKAT ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, i

hvilket omfang levetidsforlængelsen af CMR3 har medført en sådan forøgelse af risici, at der

burde være sket en afdækning af de væsentligste risici i form af kompenserende kontrolfor-

anstaltninger. Revisionen har dog vist, at der ikke var væsentlige regnskabsmæssige fejl,

og at afstemningen mellem CRM3 og SAP38 kun giver mindre månedlige differencer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Supplerende oplysning om skyldigt over-/merarbejde i SKATs regnskab

171. SKAT har valgt ikke at medtage et beløb på 57,2 mio. kr. for skyldigt over-/merarbejde

i regnskabet for 2009. SKAT vurderer, at beløbet ikke er væsentligt i forhold til den samlede

balance på 1.641,8 mio. kr. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at 3,5 % af balancen er et

væsentligt beløb, som burde have været medtaget i regnskabet.

Supplerende oplysning om SKATs it-styring og håndtering af it-sikkerhed

172. Rigsrevisionen har ved revisionen i 2009 fulgt op på de væsentligste problemstillinger,

som blev konstateret ved it-revisionen i 2008.

173. Rigsrevisionen konkluderede ved den løbende revision i 2009, at SKAT fortsat ikke

havde fastlagt grundlaget for styring og gennemførelse af aktiviteterne på informationssik-

kerhedsområdet. Formålet skulle bl.a. være at sikre, at ansvaret fremover blev klart place-

ret, og at arbejdet med informationssikkerhed blev prioriteret på de områder, som SKAT

vurderer er væsentlige. Derfor anbefalede Rigsrevisionen igen, at Skatteministeriet fik fast-

lagt, hvilket ansvar de enkelte enheder havde for implementeringen af informationssikker-

hed. SKAT burde desuden fastlægge, i hvilket omfang Informationssikkerhedskontoret kun-

ne uddelegere opgaver og ansvar til andre enheder.

174. SKAT havde efter Rigsrevisionens vurdering ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget risiko-

analyser af de forretningskritiske systemer. De seneste risikovurderinger var foretaget i for-

året 2008 på 70 it-systemer, som it-afdelingen vurderede som forretningskritiske. Risikoana-

lyser medvirker til at afdække eksisterende svagheder i systemerne, men er også en for-

udsætning for et effektivt it-beredskab, der skal medvirke til at mindske konsekvenserne af

uforudsete begivenheder som systemnedbrud, hackerangreb mv. SKAT kunne ikke redegø-

re for, i hvilket omfang risikovurderingerne fra 2008 efterfølgende var benyttet til fastlæggel-

se af krav til imødegåelse af kritiske forhold.

175. Skatteministeriet har hertil oplyst, at departementet i foråret 2010 har fastlagt den orga-

nisatoriske placering af kontoret for informationssikkerhed, som er ansvarlig for it-sikkerhed

i hele koncernen. SKAT har desuden for resten af 2010 udarbejdet kommissorium og hand-

lingsplan for aktiviteterne med implementeringen af informationssikkerhed. Planen omfatter

fastlæggelse og præcisering af ansvar, roller og opgaver på alle organisatoriske niveauer

samt en plan for udarbejdelse og opdatering af procedurer og risikoanalyser.

176. Rigsrevisionen har vurderet, at it-styringen og den generelle it-sikkerhed på de revide-

rede områder i 2009 fortsat ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret, at

der er sket fremskridt i forhold til sikkerheden ved brugersystemerne, men at de aktiviteter,

der skulle rette op på manglerne i styringen af informationssikkerhed, som blev konstateret

ved revisionen i 2008, kun i begrænset omfang var sat i værk.

Revision af brugersystemer i SKAT

177. It-revisionen på SAP-området viste, at sikkerheden i systemerne i 2009 var tilfredsstil-

lende, og forretningsgange og interne kontroller skønnedes samlet set at kunne understøt-

te opgavevaretagelsen.

178. SKAT iværksatte i foråret 2009 betydelige kompenserende kontrolforanstaltninger i

forbindelse med regnskabsafslutningen for 2008. Dette arbejde fortsatte i løbet af 2009, og

der var ved afslutningen af 2009 etableret procedurer, som har hævet kontrolniveauet væ-

sentligt. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede således ved revision af SKATs

SAP-systemer (SAPIntern, SAP38 og SAPLetLøn), at SKATs styring og overordnede tilret-

telæggelse af forretningsgange og interne kontroller var blevet forbedret væsentligt i løbet

af 2009. Rigsrevisionen er enig i den interne revisions konklusion og finder SKATs initiati-

ver tilfredsstillende.

Brugersystemer omfat-

ter administrative og

faglige systemer. En

revision af et bruger-

system omfatter bl.a.

en gennemgang af sy-

stemets funktioner, pro-

grammerede og ma-

nuelle kontroller samt

transaktions- og kon-

trolspor. Revisor vur-

derer desuden, om sy-

stemerne overholder

eventuelle lovmæssige

krav.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Revision af løn ved SKAT

179. Rigsrevisionen har i 2009 foretaget lønrevision ved SKAT som opfølgning på lønrevi-

sionen i 2008, hvor Rigsrevisionen tog forbehold for manglende dokumentation af SKATs

løn- og personaleforvaltning, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 332,

pkt. 10.

180. Lønrevisionen viste, at SKATs forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en

god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. SKATs forretningsgange og interne kontroller

medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispo-

sitionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder

for statslige ansættelsesmyndigheder. Revisionen viste dog, at området ferie og andet fra-

vær ikke fungerede tilfredsstillende.

181. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at administrationen af løn- og per-

sonaleområdet generelt var forbedret med en klarere opgave- og ansvarsfordeling internt

i SKAT. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af personalesagerne viste, at der var

sket en forbedring af dokumentationen på sagerne. Der var blevet etableret faste og ensar-

tede procedurer for udbetaling af særlige ydelser, og ydelserne var generelt godkendt af en

dertil bemyndiget.

182. Rigsrevisionen konstaterede, at SKAT i en række tilfælde uhjemlet havde udbetalt rest-

ferie ud over den 5. ferieuge og i en række tilfælde havde udbetalt den 5. ferieuge i strid med

reglerne. Rigsrevisionen forventer, at SKAT fremover følger reglerne på området. Rigsrevi-

sionen gjorde desuden opmærksom på, at SKAT burde gennemgå pensionsindbetaling for

de tjenestemænd, som var overgået fra amtskommunal ansættelse til statslig ansættelse i

2007, da der ikke var afregnet korrekt pension. Rigsrevisionen anbefalede endelig, at opga-

ve- og ansvarsfordelingen i forhold til indrapporteringer til lønsystemet blev klarlagt med Øko-

nomiservicecentret (ØSC).

SKAT har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem. Rigsrevisio-

nen finder dette tilfredsstillende.

Opfølgning på revision af eIndkomst i 2008

183. Arbejdsgivere i Danmark skal indberette data om medarbejdernes løn til eIndkomst.

eIndkomst er et it-baseret register, som administreres af SKAT. Det fremgår af Endelig be-

tænkning over statsregnskabet for 2008, s. 332, pkt. 11, at Rigsrevisionen vil følge funktio-

naliteten af eIndkomst i forbindelse med revisionen af personskatter. Ved revisionen i 2008

var fejl i eIndkomst årsag til fejl i en række andre systemer, hvilket førte til fejl i et antal års-

opgørelser.

Revisionsresultater

184. Rigsrevisionen konstaterede, at de interne kontroller omkring eIndkomst fortsat ikke

var fuldt ud etableret, men revisionen viste, at systemet behandlede de modtagne oplysnin-

ger korrekt og videregav oplysninger til andre systemer korrekt. Eventuelle fejl i oplysninger-

ne blev udskrevet på fejllister, og oplysningerne blev sendt tilbage til indberetter. Fejllisterne

indeholdt betydeligt færre transaktioner end for 2008, og de tekniske problemer, der tidlige-

re har været med opkoblingen til systemet, var løst. Rigsrevisionen vurderede på den bag-

grund, at eIndkomst fungerede tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

F. § 11. Justitsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM JUSTITSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen har taget forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab

for 2009, idet tilgodehavender vedrørende bøder for 856 mio. kr. ikke fremgik i den

udgiftsbaserede del af regnskabet.

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriets regnskab – bortset fra virkningen af

det i forbeholdene anførte vedrørende politiet og anklagemyndigheden – samlet set

er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til regnskabet for Kriminalforsor-

gen om manglende hensættelser.

SAMMENFATNING

Der er en betryggende regnskabsaflæggelse ved hovedparten af virksomhederne på Justitsministe-

riets område. Der var væsentlige fejl og svagheder i regnskabsforvaltningen ved politiet og anklage-

myndigheden.

Der mangler oplysninger om tilgodehavender for 856 mio. kr. i politiet og anklagemyndighedens

regnskab, som Rigsrevisionen har taget forbehold for.

Rigsrevisionen har desuden taget forbehold for, at politiet og anklagemyndighedens mål- og resultat-

styring ikke har været tilstrækkeligt implementeret, dokumenteret og dækkende, og at økonomisty-

ringen ikke har været tilstrækkelig i regnskabsåret. Problemerne blev første gang konstateret i 2008.

Politiet og anklagemyndigheden har i løbet af 2009 iværksat en række tiltag for at understøtte og for-

bedre både mål- og resultatstyringen og økonomistyringen.

Kriminalforsorgen har ikke foretaget tilstrækkelige hensættelser til en række poster i 2009, fx reeta-

blering af lejemål og åremålsansættelser. Kriminalforsorgen har ikke kunnet opgøre det beløbsmæs-

sige omfang af de manglende hensættelser. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning

herom.

Rigsrevisionen vurderer, at Domstolsstyrelsen har forbedret regnskabsaflæggelsen efter kritik af

regnskaberne for 2007 og 2008. Rigsrevisionen vurderede ved revisionen af regnskabet for 2009,

at flertallet af retterne havde forbedret deres afstemninger og kontroller af beholdningskonti.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Baggrundsoplysninger

185. Justitsministeriet bestod i 2009 af 8 virksomheder. Ud over departementet drejede det

sig bl.a. om politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen. Mini-

sterområdet omfattede endvidere 3 statslige selvejende institutioner, der finansieres helt el-

ler delvist ved tilskud.

186. Politiet og anklagemyndigheden er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Politiets

interne revision er en selvstændig enhed under rigspolitichefen. Rigsrevisionen fører tilsyn

med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revi-

sion generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vur-

dering af politiet og anklagemyndighedens regnskab på den interne revisions arbejde. I den

samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultater

fra den interne revisions revisioner.

187. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 11.

Tabel 11. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

10.307

4.940

1.534

16.781

3.045

188. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 12.

Tabel 12. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.269

4.192

7.461

886

506

2.996

3.073

7.461

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Den udførte revision

189. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet. I erklæringen til regnskabet for politiet og anklagemyndigheden har Rigsre-

visionen taget forbehold på 3 områder. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning

til regnskabet for Kriminalforsorgen. Derudover har Rigsrevisionen gennemført 5 revisioner

uden erklæring og foretaget 3 revisioner med erklæring vedrørende selvejende institutioner.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab, mål- og resultatstyring og øko-

nomistyring

revision af politiet og anklagemyndigheden

supplerende oplysning til Kriminalforsorgens regnskab

revision af retternes regnskabsaflæggelse.

Forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab, mål- og resultatstyring

og økonomistyring

190. Rigsrevisionen har taget forbehold for, at der mangler tilgodehavender for 856 mio. kr.

i den udgiftsbaserede del af politiet og anklagemyndighedens regnskab for 2009, og regn-

skabet derved ikke indeholdt alle tilgodehavender vedrørende bøder.

Endvidere har Rigsrevisionen taget forbehold for, at politiet og anklagemyndighedens mål-

og resultatstyring for 2009 ikke har været tilstrækkeligt implementeret, dokumenteret og dæk-

kende i hele regnskabsåret.

Endelig har Rigsrevisionen taget forbehold for, at politiet og anklagemyndighedens økono-

mistyring i 2009 ikke har været tilstrækkelig i hele regnskabsåret, fx vedrørende budgetop-

følgning.

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusioner:

•

Regnskabet er – bortset fra virkningen af det i forbeholdene anførte – rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen vurderer, at politiet og anklagemyndighedens mål- og resultatstyring for

2009 endnu ikke har været tilstrækkeligt implementeret, dokumenteret og dækkende.

Rigsrevisionen vurderer, at politiet og anklagemyndighedens økonomistyring i 2009 ikke

har været tilstrækkelig. Rigsrevisionen er ved den øvrige forvaltningsrevision ikke blevet

bekendt med yderligere forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på

de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigts-

mæssig måde.

•

Forbehold for manglende tilgodehavender

191. Der mangler tilgodehavender vedrørende bøder på 856 mio. kr. i politiet og anklage-

myndighedens regnskab. Fejlen opstod i forbindelse med årsafslutningen, hvor politiet glem-

te at optage tilgodehavende bøder i det udgiftsbaserede regnskab. Der er tale om en enkelt-

stående fejl. Politiet har oplyst, at de nødvendige korrektioner vil blive foretaget i 2010. Rigs-

revisionen konstaterede ikke andre væsentlige fejl i regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Forbehold for politiet og anklagemyndighedens mål- og resultatstyring og økonomistyring

192. Rigsrevisionen tog ved revisionen af regnskabet for 2008 forbehold for politiet og an-

klagemyndighedens rapportering om mål- og resultatstyring, der ikke var tilstrækkeligt im-

plementeret, dokumenteret og dækkende. Desuden tog Rigsrevisionen forbehold for, at den

basale økonomiske styring var mangelfuld, hvilket bl.a. medførte, at bevillingerne i væsent-

ligt omfang var overskredet.

Resultaterne af revisionen af politiet og anklagemyndighedens økonomistyring indgik des-

uden i Statsrevisorernes beretning nr. 16/2008 om politireformen.

193. Politiet og anklagemyndigheden har efterfølgende i 2009 iværksat en række tiltag til at

understøtte og forbedre både mål- og resultatstyringen og økonomistyringen i den resteren-

de reformperiode samt en række andre initiativer, der skal forbedre styringen i politiet.

Rigspolitiet har særligt fremhævet, at der i juni 2009 blev påbegyndt implementeringen af en

ny model for den finansielle styring. På den baggrund er det Rigspolitiets vurdering, at langt

størstedelen af de tidligere konstaterede vanskeligheder nu er afhjulpet. Modellen er imidler-

tid først blevet fuldt implementeret i løbet af 4. kvartal 2009.

194. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at politiet og anklagemyndigheden har taget

en række initiativer i 2009. Initiativerne var imidlertid først fuldt implementeret i 4. kvartal og

har derfor ikke været effektive i løbet af året. Rigsrevisionen har derfor taget forbehold for,

at politiet og anklagemyndighedens mål- og resultatstyring for 2009 ikke har været tilstræk-

keligt implementeret, dokumenteret og dækkende, og at politiet og anklagemyndighedens

økonomistyring i 2009 ikke har været tilstrækkelig i hele regnskabsåret, fx vedrørende bud-

getopfølgning.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at politiet og anklagemyndigheden fortsat er i gang med

af følge op på de tidligere konstaterede svagheder i mål- og resultatstyringen og økonomi-

styringen.

Revision af politiet og anklagemyndigheden

Revision af løn

195. Lønrevisionen ved politiet omfattede revision af Københavns Politi og Rigspolitiet. Løn-

revisionen viste, at politiets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede om-

råder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en god og på-

lidelig løn- og personaleforvaltning. Politiets forretningsgange og interne kontroller medvir-

kede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispositio-

nerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for

statslige ansættelsesmyndigheder.

Revision af tjenestemandspensioner ved politiet

196. Revisionen viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller på tjene-

stemandspensionsområdet var tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en god

og pålidelig forvaltning på området. Rigspolitiets forretningsgange og interne kontroller med-

virkede således til at sikre, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med tjene-

stemandspensionsloven.

Revision af it

197. It-revisionen ved Rigspolitiet viste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet

set var tilfredsstillende.

198. Revisionen omfattede politiets it-styring, herunder it-sikkerhedspolitik, risikovurdering,

eksterne serviceaftaler, adgangsstyring og tværgående samarbejde om it-sikkerhed i politiet

samt opfølgning på tidligere anbefalinger vedrørende driftsovervågning og anvendelse af

administratorrettigheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Supplerende oplysning til Kriminalforsorgens regnskab

199. Rigsrevisionen har afgivet erklæring om Kriminalforsorgens regnskab uden forbehold.

Rigsrevisionen har supplerende oplyst, at Kriminalforsorgen ikke har foretaget tilstrækkelige

hensættelser på en række poster i regnskabet for 2009.

200. Revisionen viste, at Kriminalforsorgen ikke havde foretaget hensættelser til en række

forpligtelser som fx reetablering af lejemål, åremålsansættelser, fratrædelsesordninger, re-

sultatløn, bonusordninger og engangsvederlag. Rigsrevisionen vurderede, at Kriminalforsor-

gen dermed ikke i tilstrækkeligt omfang fulgte gældende regler for omkostningsbaseret regn-

skabsaflæggelse.

201. Kriminalforsorgen var af den opfattelse, at de havde dispensation fra reglerne på dette

punkt, men var ikke i stand til at dokumentere dispensationen. En opgørelse af det beløbs-

mæssige omfang ville kræve, at direktoratet og samtlige fængsler og arresthuse foretog en

gennemgang af alle lejekontrakter og åremålskontrakter på personaleområdet mv. Kriminal-

forsorgen har oplyst, at de er i gang med en undersøgelse af omfanget, men opgørelsen

kunne ikke udarbejdes inden afgivelse af erklæringen. Rigsrevisionen kan derfor ikke vurde-

re det beløbsmæssige omfang af de manglende hensættelser.

Rigsrevisionen forventer, at Kriminalforsorgen foretager de nødvendige hensættelser i regn-

skabet for 2010, og at Kriminalforsorgen dokumenterer Økonomistyrelsens dispensation for

eventuelle afvigelser fra de gældende regler for omkostningsbaserede regnskaber.

Revision af retternes regnskabsaflæggelse

202. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen af Domstolsstyrelsens regnskab i 2007 og

2008, at en række retter ikke havde foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og

kontroller, før regnskabet blev godkendt. Rigsrevisionen har i 2009 fulgt op på sagen og vur-

deret effekten af Domstolsstyrelsens initiativer til at forbedre retternes regnskabsaflæggel-

se, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 334, pkt. 18.

203. Rigsrevisionen gennemgik stikprøvevist afstemninger af beholdninger for samtlige ret-

ter og konstaterede, at flertallet af retterne havde forbedret deres afstemninger og kontroller

af beholdningskonti i løbet af 2009. Der var dog endnu enkelte retter, hvor der var mindre

mangler i afstemningerne og de udførte kontroller.

Rigsrevisionen fandt samlet set, at regnskabsaflæggelsen ved retterne var tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

G. § 12. Forsvarsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger om økonomistyringen ved For-

svarskommandoen og om underskud ved Det Statslige Lodsvæsen under Farvands-

væsenet.

SAMMENFATNING

Rigsrevisionen har konkluderet, at Forsvarskommandoens regnskab for 2009 er rigtigt. Forsvarskom-

mandoen har igennem en årrække arbejdet på at forbedre regnskabsaflæggelsen og økonomistyrin-

gen.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om væsentlige mangler ved økonomistyringen

i Forsvarskommandoen.

Forsvarskommandoen har siden 2006 forbedret en række forhold i relation til regnskabsaflæggelsen.

Rigsrevisionen tog i 2008 forbehold for Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdnin-

ger. Forsvarskommandoen har i de seneste år udført et betydeligt arbejde på regnskabsområdet, her-

under med at minimere usikkerheden i værdiansættelsen af forsvarets lagre. Forsvarskommandoen

arbejder fortsat på at udvikle og forbedre regnskabsaflæggelsen, herunder at tilpasse de anvendte

regnskabsprincipper til den generelle statslige praksis.

Forsvarskommandoen tog i 2009 en række initiativer i forhold til økonomistyringen. Bl.a. har forbed-

ringen af myndighedernes budgetopfølgning givet et bedre grundlag for Forsvarskommandoens sty-

ring af bevillingerne. Forsvarets Materieltjeneste har desuden indført nye forretningsgange for bud-

getopfølgning i 2009, hvilket samlet har ført til en forbedret økonomistyring inden for den overordne-

de ramme.

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarskommandoens budgetlægning og ledelsesinformation i 2009 ik-

ke fuldt ud understøttede en effektiv økonomistyring. Fx var der ikke tilstrækkelig sammenhæng mel-

lem resurser og opgaver i budgetlægningen, og ledelsesinformationen i Forsvarets Materieltjeneste

var endnu ikke tilstrækkeligt systematisk og struktureret.

Rigsrevisionen har i 2010 påbegyndt en undersøgelse af forsvarets økonomistyring.

Forsvarskommandoen har forbedret forvaltningen af løn siden 2008. Rigsrevisionen vurderede i

2009, at forvaltningen nu var tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede et behov for at styrke it-styringen og udmøntningen af it-sikkerhed i

Forsvarskommandoen, som ikke var helt tilfredsstillende i 2009. Forsvarsministeriet har indarbejdet

krav til kontroller i den kommende driftsløsning på it-området under Forsvarskommandoen.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om underskud ved Det Statslige Lodsvæsen

under Farvandsvæsenet. Det Statslige Lodsvæsen havde i 2009 et underskud på 49,5 mio. kr. Det

Statslige Lodsvæsen er omfattet af en genopretningsplan, og underskuddet blev 19,9 mio. kr. større

end forudsat i planen. Forsvarsministeriet har oplyst, at der er iværksat et skærpet tilsyn med Det

Statslige Lodsvæsens økonomi.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Baggrundsoplysninger

204. Forsvarsministeriet bestod i 2009 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet dre-

jede det sig om Forsvarskommandoen, hjemmeværnet, Farvandsvæsenet, Beredskabssty-

relsen (Redningsberedskabet), Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Inter-

ne Revision og Militærnægteradministrationen. Ministerområdet omfattede endvidere de 2

selvejende institutioner Beredskabsforbundet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

der er finansieret af tilskud.

205. Forsvarskommandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet er omfattet af en § 9-af-

tale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det

er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfreds-

stillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af disse regnskaber på den interne

revisions arbejde. I den samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har

gennemført, revisioner gennemført i samarbejde med den interne revision og resultaterne

fra den interne revisions revisioner.

206. Hjemmeværnets årsregnskab for 2009 består i lighed med tidligere år alene af en re-

sultatopgørelse, mens hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoens

samlede status og balance. Rigsrevisionen erklærer sig derfor om Forsvarskommandoens

samlede årsregnskab, hvori hjemmeværnets resultatopgørelse indgår.

207. Forsvarskommandoens årsregnskab omfatter både et udgiftsbaseret driftsregnskab

samt en omkostningsbaseret status for 2009 og et omkostningsbaseret regnskab med en

resultatopgørelse og balance for 2009. Årsagen hertil er, at Forsvarskommandoen og hjem-

meværnet endnu er omfattet af de udgiftsbaserede bevillingsregler.

208. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 13.

Tabel 13. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

11.385

10.970

164

22.519

÷1.440

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

209. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 14.

Tabel 14. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

32.913

17.017

49.930

44.326

447

1.277

3.880

49.930

Den udførte revision

210. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Beredskabsstyrelsen. Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger

til regnskaberne for Forsvarskommandoen og Farvandsvæsenet. Derudover har Rigsrevisio-

nen gennemført 5 revisioner uden erklæring.

211. I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revi-

sionsresultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.

Omtalen omfatter:

•

supplerende oplysning om væsentlige mangler ved Forsvarskommandoens økonomi-

styring

revision af Forsvarskommandoen

supplerende oplysning om underskud ved Det Statslige Lodsvæsen under Farvands-

væsenet.

Supplerende oplysning om væsentlige mangler ved Forsvarskommandoens økonomi-

styring

212. Rigsrevisionen har konkluderet, at Forsvarskommandoens regnskab er rigtigt. Rigsre-

visionen har supplerende oplyst, at der var væsentlige mangler ved Forsvarskommandoens

økonomistyring. Forsvarskommandoens budgetlægning og ledelsesinformation understøt-

tede ikke fuldt ud en hensigtsmæssig økonomistyring, idet den nuværende budgetlægnings-

proces ikke sikrede en tilstrækkelig sammenhæng mellem de planlagte opgaver og de sam-

lede resurser i budgetlægningen. I Forsvarskommandoens og Forsvarets Materieltjenestes

ledelsesinformation, som blev anvendt til den løbende ledelsesmæssige opfølgning, var der

ligeledes ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem resurser, aktiviteter/opgaver og økonomi.

De konstaterede mangler i økonomistyringen har dog ikke medført overskridelser af For-

svarskommandoens samlede bevillingsramme i 2009. Forsvarsministeriet og Forsvarskom-

mandoen har oplyst, at Forsvarskommandoen har iværksat en række initiativer på området.

Rigsrevisionen har igangsat en større undersøgelse af Forsvarskommandoens økonomi-

styring.

213. Rigsrevisionen har i 2009 fulgt op på revisionen i 2008, hvor Rigsrevisionen tog forbe-

hold for Forsvarskommandoens merforbrug på grund af mangler i økonomistyringen, og at

Forsvarets Materieltjenestes økonomiske ledelsesinformation og driftsrapportering var man-

gelfuld og utilstrækkelig, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 334, pkt.

21-22.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Intern økonomistyring og ledelsesinformation i Forsvarskommandoen

214. Revisionen af Forsvarskommandoens interne økonomistyring i 2009 omfattede gen-

nemgang af Forsvarskommandoens budgetlægningsproces. Revisionen viste, at den sam-

lede budgetlægningsproces ikke fuldt ud sikrede, at der blev taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af midlerne, idet der ikke var en tilstrækkelig kobling mellem de

planlagte opgaver og de samlede resurser i Forsvarskommandoen. Dette finder Rigsrevi-

sionen ikke helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det positivt, at Forsvarskommandoen

har igangsat arbejdet med en ny budgetmodel, som skal føre til en mere præcis og styren-

de finansbudgettering ved underopdeling af rammerne.

215. Revisionen viste, at den controlling, som Forsvarskommandoen har etableret som et

led i kvalitetssikringen af myndighedernes budgetopfølgning, gav et bedre grundlag for For-

svarskommandoens styring af bevillingerne. Dermed har Forsvarskommandoen bedre for-

udsætninger for i rimelig tid at være klar over eventuelle bevillingsoverskridelser. Dette fin-

der Rigsrevisionen tilfredsstillende.

216. Revisionen af ledelsesinformationen i Forsvarskommandoen viste, at der kun skete ad

hoc-præget sammenkobling af de finansielle og ikke-finansielle oplysninger i den løbende

opfølgning. Der var således ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem resurser, aktiviteter/op-

gaver og økonomi. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.

217.Rigsrevisionen skal fremhæve, at det er en forudsætning for effektiv økonomistyring, at

virksomheden har overblik over sammenhæng mellem resurser, aktiviteter/opgaver og øko-

nomi ved budgetlægningen og ved løbende opfølgning i kalenderåret.

Forsvarets Materieltjenestes budgetlægning og -opfølgning samt ledelsesinformation

218. Revisionen viste, at Forsvarets Materieltjeneste havde implementeret nye forretnings-

gange for budgetopfølgning i 2009, og at disse medvirkede til at sikre, at Forsvarets Mate-

rieltjeneste i højere grad kunne styre sin økonomi inden for de udmeldte rammer. Revisio-

nen konstaterede, at Forsvarets Materieltjeneste i 2009 ikke havde foretaget overbudgette-

ring, og at disponeringer ud over de bevilgede rammer var dækket ved flytninger mellem de

overordnede tildelte rammer efter forudgående aftale med Forsvarskommandoen. Forsvars-

kommandoen og Forsvarets Materieltjeneste havde således været i tæt dialog om økonomi-

styringen i 2009. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarets Materieltjeneste

har indført interne forretningsgange og kontroller, der kan medvirke til at sikre, at de bevil-

gede rammer overholdes.

219. Revisionen af ledelsesinformationen i Forsvarets Materieltjeneste viste, at Forsvarets

Materieltjenestes ledelsesinformationssystem til brug for den finansielle styring var blevet

forbedret i forhold til tidligere. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Det er dog Rigs-

revisionens vurdering, at den indførte ledelsesinformation i 2009 i Forsvarets Materieltjene-

ste fortsat ikke har fundet sin endelige form. Revisionen viste således, at der fortsat ikke var

sammenkobling mellem den finansielle og ikke-finansielle ledelsesinformation. Rigsrevisio-

nen vurderede herunder, at den ikke-finansielle ledelsesinformation ikke var tilstrækkeligt

systematisk og struktureret og dermed ikke gav et tilstrækkeligt overblik.

220. Forsvarskommandoen har defineret en række hoved- og delopgaver for alle de under-

liggende myndigheder i et såkaldt årsprogram. Efter Rigsrevisionens vurdering var der ikke

logisk sammenhæng mellem de definerede overordnede hovedopgaver og delopgaver for

Forsvarets Materieltjeneste, som de var opstillet i Forsvarskommandoens årsprogram, og

rapporteringen af de ikke-finansielle data i tjenestens ledelsesinformation. Revisionen kon-

staterede endvidere, at der i årsprogrammet ikke var defineret konkrete og målbare styrings-

og kontrolmål for alle Forsvarets Materieltjenestes delopgaver. Forsvarskommandoen har

oplyst, at der fortsat vil ske udvikling på området. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillen-

de.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Revision af Forsvarskommandoen

Opfølgning på Forsvarskommandoens handleplan 2006

221. Forsvarskommandoen har arbejdet med en handleplan for bl.a. at udvikle og forbedre

regnskabspraksis siden 2006. Et af de centrale punkter i handleplan 2006 var, at Forsvars-

kommandoen skulle arbejde hen imod at tilpasse sin anvendte regnskabspraksis til Økono-

mistyrelsens regnskabsregler på det statslige område.

222. Rigsrevisionen har fulgt op på Forsvarskommandoens handleplan 2006 vedrørende

åbningsbalance, lagre mv., jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 334,

pkt. 19. Med Forsvarskommandoens statusnotat fra maj 2010 meddelte Forsvarsministe-

riets departement, at handleplanen fra juni 2006 var afsluttet.

223. Rigsrevisionen vurderede, at Forsvarskommandoen havde udført et betydeligt stykke

arbejde i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen gennem årene. Rigsrevisionen

konstaterede, at der var sket væsentlige forbedringer på mange områder i Forsvarskomman-

doen siden iværksættelsen af handleplanen i 2006. Dette gjaldt såvel områder, der var om-

fattet af handleplanen, som områder, hvor Rigsrevisionen gennem årene havde rejst kritik.

Det var Rigsrevisionens opfattelse, at Forsvarskommandoen også var blevet bedre til selv

at identificere svagheder og mangler i de forskellige regnskabsprocesser, så eventuelle fejl

og mangler kunne nå at blive afhjulpet inden regnskabsafslutningen.

224. Forsvarsministeriets departement oplyste, at der fortsat vil blive arbejdet på at tilpasse

regnskabspraksis til de statslige regler, og forventede, at den nye regnskabspraksis vil kun-

ne implementeres for regnskabsåret 2010 eller senest for regnskabsåret 2011. I statusno-

tatet lagde Forsvarskommandoen op til, at handleplan 2006 skulle afsluttes, og i stedet vil-

le Forsvarskommandoen fremadrettet rapportere om fremdriften i arbejdet med regnskabet

i forhold til 2 nye projekter: anvendt regnskabspraksis og regnskabsprocesser i Forsvarskom-

mandoen.

225. Rigsrevisionen finder, at den fremadrettede rapportering godt kan ske i de 2 ovennævn-

te projekter, såfremt Forsvarskommandoen finder det mere hensigtsmæssigt. Rigsrevisio-

nen forventer, at de relevante og væsentlige udeståender fra handleplan 2006 bliver løst i de

2 nye projekters regi, og at der sker en løbende rapportering om fremdriften af disse. Rigs-

revisionen har i dialogen med Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen

noteret sig, at det ledelsesmæssige fokus på projekterne fastholdes for at sikre, at den nye

regnskabspraksis bliver implementeret til den planlagte tid.

Opfølgning på Forsvarskommandoens regnskab for 2008 vedrørende usikkerheder på regn-

skabsposten ”Varebeholdninger”

226. I revisionserklæringen for 2008 tog Rigsrevisionen forbehold for regnskabsposten ”Va-

rebeholdninger” i balancen og regnskabsposten ”Ændring i lagre” i resultatopgørelsen, idet

den af Forsvarskommandoen anvendte nedskrivningsmetode til værdiansættelsen af For-

svarskommandoens varebeholdninger gav en usikkerhed på +/-2,5 mia. kr. i forhold til den

samlede værdi af varebeholdninger på 14,8 mia. kr., jf. Endelig betænkning over statsregn-

skabet for 2008, s. 334, pkt. 20.

227. Rigsrevisionen har konstateret, at Forsvarskommandoen har forbedret nedskrivnings-

metoden i 2009. Rigsrevisionen gennemgik ved den afsluttende revision for 2009 nedskriv-

ningsmetoden og den underliggende dokumentation. Rigsrevisionen vurderede, at nedskriv-

ningsmetoden i 2009 var sagligt begrundet, og de bagvedliggende beregninger og data-

grundlag var velbeskrevne og veldokumenterede. Selv om der var enkelte områder i ned-

skrivningsmetoden, som efter Rigsrevisionens vurdering fortsat kunne forbedres, vurderede

Rigsrevisionen, at den anvendte nedskrivningsmetode i 2009 sikrede et hensigtsmæssigt

grundlag for beregningen af nedskrivninger af ukurans på varebeholdningerne i 2009. Efter

Rigsrevisionens vurdering har Forsvarskommandoen med den nye nedskrivningsmetode

reduceret de væsentligste usikkerheder, som har været konstateret i de seneste regnskabs-

år. Rigsrevisionen har kunnet konstatere, at Forsvarskommanoden har udført et stort arbej-

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

de med at sikre en korrekt opgørelse af værdien af lagrene. Dette finder Rigsrevisionen til-

fredsstillende.

Revision af løn ved Forsvarskommandoen

228. Lønrevisionen viste, at Forsvarskommandoens forretningsgange og interne kontroller

på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Forsvarskommandoens for-

retningsgange og interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at

lønregnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Lønrevisionen

omfattede besøg ved Forsvarsstaben, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Regnskabs-

tjeneste og Jægerkorpset.

229. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Forsvarskommandoen havde

fulgt op på hovedparten af anbefalingerne fra lønrevisionen i 2008, hvor Rigsrevisionen fandt,

at løn- og personaleadministrationen ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen lagde og-

så vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggelse af løn- og personaleområdet virkede

hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stikprøvevis gennemgang vi-

ste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var kor-

rekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Revisionen viste,

at administrationen af overførsel af ferie skete i overensstemmelse med reglerne, at For-

svarskommandoen havde etableret faste forretningsgange for registrering af sygdom, og

at der løbende blev udarbejdet sygefraværsstatistikker. Rigsrevisionen vurderede også, at

forretningsgangene for variable ydelser var hensigtsmæssigt tilrettelagt.

230. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at Forsvarskommandoen anvendte lønsystemets au-

tomatik til at sikre, at midlertidige tillæg blev lukket. Rigsrevisionen anbefalede også, at pro-

cedurebeskrivelserne for uddatakontrol blev fulgt.

231. Rigsrevisionen fulgte desuden op på status for Forsvarskommandoens gennemgang

af pensionsforhold for civilansatte, der i forbindelse med overgangen til den nuværende

OAO-overenskomst i 1999 var blevet indplaceret forkert i pensionssystemet. Forsvarskom-

mandoen blev gjort opmærksom på fejlen i 2008 og har siden arbejdet på at gennemgå og

rette sagerne. Gennemgangen af sager omfatter ca. 2.600 nuværende medarbejdere og ca.

2.500 tidligere ansatte. Forsvarskommandoen oplyste, at der medio februar 2010 var gen-

nemgået ca. 1.300 ud af i alt ca. 2.600 sager for de nuværende medarbejdere. Ud af de gen-

nemgåede sager var der i 226 sager indbetalt for lidt pension. Fejlene var nu rettet, og der

var samlet set sket udbetaling af ca. 3,4 mio. kr. ekskl. morarenter. Forsvarskommandoen

forventede at afslutte gennemgangen af de resterende 1.300 sager for nuværende medar-

bejdere ved årsskiftet 2010/11 og de resterende sager inden udgangen af 2011. Rigsrevi-

sionen er opmærksom på, at gennemgangen af sagerne er resursekrævende, og finder det

derfor positivt, at der er fremdrift i Forsvarskommandoens gennemgang af pensionsforhold

for civilansatte.

Revision af it ved Forsvarskommandoen

232. Rigsrevisionen vurderede, at Forsvarskommandoens it-styring og generelle it-sikker-

hed på de reviderede områder i Forsvarskommandoen ikke var helt tilfredsstillende. It-revi-

sionen omfattede primært it-styringen i Forsvarskommandoen og deres system til økonomi-

styring, DeMars. Rigsrevisionen fulgte op på de udestående forhold fra 2008 og konstatere-

de, at en række af disse var løst eller ville blive løst i forbindelse med udbuddet af den kom-

mende driftsløsning til en ekstern it-leverandør. Uanset dette udestod der dog fortsat en ræk-

ke kritiske forhold og tidligere konstaterede mangler i it-systemsikkerhed og funktionsadskil-

lelse. Revisionen viste bl.a., at der fortsat var væsentlige mangler i den overordnede tilrette-

læggelse af it-styringen. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at der var sket væ-

sentlige udviklinger på it-området under Forsvarskommandoen i de senere år, uden at For-

svarskommandoen havde opdateret risikovurderingerne på de væsentligste områder/it-sy-

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

stemer. Risici kan omfatte uvedkommendes adgang til interne netværk, kompromittering af

data og systemnedbrud.

233. En række forretningsgange fungerede ikke tilstrækkeligt effektivt i løbet af 2009. Rigs-

revisionen konstaterede ved revisionen, at Forsvarskommandoens bestemmelsesgrundlag

ikke var opdateret. Bestemmelsesgrundlaget udgør det centrale regelsæt for tilrettelæggel-

se og drift af de væsentligste processer i Forsvarskommandoen, herunder it-systemerne.

Dette havde bl.a. medført, at en række ansvarlige for forskellige kontroller i organisationen

ikke havde de tilstrækkelige understøttende værktøjer til rådighed til at kunne udføre deres

opgaver. Derfor blev en række vigtige kontroller i forhold til adgangstildeling ikke udført i nød-

vendigt omfang. Dette kan påvirke grundlaget for regnskabsaflæggelsen. Rigsrevisionen

finder ikke dette helt tilfredsstillende.

DeMars

234. Revisionen viste endvidere, at styringen af DeMars-området ikke var tilstrækkeligt ef-

fektiv og velkontrolleret, idet der fortsat var mangler ved tildelingen af og opfølgningen på

adgangsrettigheder og anvendelsen heraf.

235. Den opfølgende revision viste, at der i Forsvarskommandoen var sket en gradvis for-

bedring i styringen af ændringer i systemer og programmer mv., som samlet kaldes change

management. Herunder konstaterede Rigsrevisionen, at der var ryddet op i de tidligere kon-

staterede privilegerede brugeradgange i DeMars, men at dette ikke var sket i tilstrækkeligt

omfang. Forsvarskommandoen havde fortsat ikke etableret logning af faktisk brug af privi-

legerede transaktionskoder i DeMars. Efter Rigsrevisionens opfattelse øger disse mangler

risikoen for, at fejl og/eller uautoriserede ændringer opstår og ikke bliver opdaget, hvilket

kan påvirke validiteten af de samlede regnskabsdata.

236. Forsvarskommandoen har oplyst, at en række af de kritiske forhold først vil blive løst i

den kommende driftsløsning. Forsvarskommandoen gennemførte derfor en række kompen-

serende kontroller med det formål at undersøge, om der i perioden havde været uautorise-

rede handlinger, som kunne påvirke regnskabsgrundlaget. Rigsrevisionen finder det tilfreds-

stillende, at Forsvarskommandoen på trods af de kritiske forhold og mangler kunne doku-

mentere, at der ikke havde været tegn på uautoriserede handlinger, som havde påvirket

regnskabsgrundlaget.

237. Rigsrevisionen konstaterede, at Forsvarskommandoen på enkelte områder havde

valgt at acceptere risiciene i den nuværende løsning. Rigsrevisionen finder det tilfredsstil-

lende, at Forsvarskommandoen gennemførte kompenserende kontroller og indarbejdede

krav til kontroller i materialet til den kommende driftsløsning. Rigsrevisionen vil i den for-

bindelse understrege vigtigheden i, at Forsvarskommandoen fremadrettet løbende revur-

derer de accepterede risici i forhold til udviklingen på it-området og eventuelle ændringer i

det samlede risikobillede i Forsvarskommandoens virksomhed.

Supplerende oplysning om underskud ved Det Statslige Lodsvæsen under Farvands-

væsenet

238. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold om Farvandsvæsenets regnskab.

Rigsrevisionen har supplerende oplyst, at Det Statslige Lodsvæsen, der hører under Far-

vandsvæsenet, havde genereret et underskud på 49,5 mio. kr. i 2009, og at trækket på kas-

sekreditten ultimo 2009 udgjorde 109,9 mio. kr.

239. Det Statslige Lodsvæsen indgik i december 2007 en kreditaftale med et privat penge-

institut for 10 mio. kr. uden hjemmel, jf. Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008 om revisio-

nen af statsregnskabet for 2008, pkt. 211. Finansudvalget tiltrådte efterfølgende ved Akt 20

5/11 2009, at kreditmaksimum i kreditaftalen kunne forhøjes til 150 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

240. Farvandsvæsenet anførte i bilag 5 i årsrapporten for 2009, at forhøjelsen af under-

skuddet i 2009 indebar, at Det Statslige Lodsvæsen isoleret set ikke var selvbærende og

selvfinansierende i 2009.

241. Ifølge Farvandsvæsenet blev der i løbet af 2009 iværksat en genopretningsplan med

det formål, at Det Statslige Lodsvæsen skulle nedbringe underskuddet til 29,6 mio. kr. i 2009.

Det faktiske underskud på 49,5 mio. kr. var dermed 19,9 mio. kr. højere, end det var forud-

sat i planen. Ifølge Farvandsvæsenet indebar genopretningsplanen bl.a. en årlig stigning i

Det Statslige Lodsvæsens indtægter på 72 mio. kr. pr. år, og at der skulle gennemføres en

takststigning pr. 1. juli 2009. Takststigningen blev imidlertid først effektueret pr. 1. oktober

2009, hvilket efter Farvandsvæsenets vurdering var en del af forklaringen på det højere un-

derskud i forhold til genopretningsplanen. Ifølge Farvandsvæsenet kostede forsinkelsen på

3 måneder et indtægtstab på ca. 18 mio. kr.

242. Ministeriet har oplyst, at Farvandsvæsenet har sat økonomien i Det Statslige Lodsvæ-

sen under skærpet overvågning. Farvandsvæsenet vil desuden rapportere hyppigere til mi-

nisteriet om arbejdet med at reducere omkostningerne i Det Statslige Lodsvæsens virksom-

hed. Rigsrevisionen forventer, at ministeriet og Farvandsvæsenet fortsat følger udviklingen

tæt og sikrer, at økonomien i Det Statslige Lodsvæsen genoprettes i overensstemmelse med

planen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 15. INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

H. § 15. Indenrigs- og Socialministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Indenrigs- og Socialministeriets regnskab samlet set er

rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Indenrigs- og Socialministeriets område.

Departementets regnskab for 2009 er rigtigt. Den løbende årsrevision af departementet viste væsent-

lige svagheder i de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller. Departementet rettede i lø-

bet af året op på de konstaterede mangler.

Tilskud til politiske partier (partistøtte) var beregnet korrekt, og departementet havde foretaget fornø-

den kontrol af det materiale, partierne havde indsendt.

It-sikkerheden omkring Servicestyrelsens it-administrative system (VIAS) var samlet set ikke helt til-

fredsstillende. Servicestyrelsen vil rette op på de konstaterede fejl.

Baggrundsoplysninger

243. Indenrigs- og Socialministeriet bestod i 2009 af i alt 10 virksomheder. Ud over depar-

tementet drejede det sig bl.a. om Ankestyrelsen, Servicestyrelsen og Kofoeds Skole.

244. Kofoeds Skole er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører til-

syn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne

revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin

vurdering af Kofoeds Skoles regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vur-

dering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultaterne fra den

interne revisions revisioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 15. INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

245. Indenrigs- og Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 15.

Tabel 15. Indenrigs- og Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Overførsler til/fra kommuner

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.015

1.417

4.754

170.507

177.693

4.726

Under tilskud indgår bl.a. kommunale/regionale (blok)tilskud og refusion af moms.

246. Indenrigs- og Socialministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 16.

Tabel 16. Indenrigs- og Socialministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

2.558

47.761

50.319

÷3.841

51.086

2.407

667

50.319

Den udførte revision

247. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Ankestyrelsen, Servicestyrelsen og Kofoeds Skole. Ud over disse blev der

afgivet en erklæring på Sygekassernes Helsefond, hvis regnskab ikke indgår i statsregnska-

bet. Derudover har Rigsrevisionen gennemført 6 revisioner uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Indenrigs- og Socialministeriets departements regnskabsaflæggelse

revision af tilskud ved Indenrigs- og Socialministeriets departement

revision af løn ved Ankestyrelsen

revision af Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO) it-admini-

strative system (VIAS) ved Servicestyrelsen.

Revision af kommunalafregning ved Indenrigs- og Socialministeriet er omtalt i beretning til

Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 15. INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

Revision af Indenrigs- og Socialministeriets departements regnskabsaflæggelse

248. Ved den løbende årsrevision fandt Rigsrevisionen væsentlige svagheder i de gennem-

gåede forretningsgange og interne kontroller.

249. Vurderingen var særligt baseret på, at der ved revisionen blev konstateret unøjagtige

regnskabsmæssige registreringer, som påvirkede rigtigheden af det samlede regnskab. Ge-

nerelt var afstemninger, opfølgninger og udligninger af statuskonti mangelfulde.

250. Rigsrevisionens revision omfattede fokusområdet regnskabsorganisation som del af

den løbende årsrevision. Revisionen viste, at der var uklarheder i regnskabsfunktionen mel-

lem de økonomiske kontorer og Koncernøkonomi. Derudover viste revisionen tillige, at Kon-

cernøkonomi ikke havde udpeget en ansvarlig for regnskabsfunktionen. For at styrke regn-

skabsfunktionen i departementet anbefalede Rigsrevisionen, at ansvaret for den samlede

regnskabsaflæggelse blev tillagt en medarbejder i departementets kontor for Koncernøko-

nomi. Dette skal medvirke til at sikre, at alle bilag bliver konteret korrekt og rettidigt, og at

alle aktiv- og passivkonti løbende bliver afstemt samlet for departementet.

251. Departementet tog Rigsrevisionens vurdering til efterretning og har udarbejdet en hand-

lingsplan for alle de punkter, der skulle følges op på. Rigsrevisionen finder denne handlings-

plan tilfredsstillende og konstaterede efterfølgende, at planen bliver fulgt.

252. Ved den afsluttende årsrevision kunne Rigsrevisionen konstatere, at departementet

havde fulgt op på bemærkningerne fra den løbende revision, herunder især vedrørende de

mangelfulde afstemninger. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

253. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at departementet havde sikret, at

der blev foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regn-

skabet.

254. Rigsrevisionen finder det aflagte regnskab rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af de

modtagne redegørelser og afstemninger er blevet konstateret væsentlige fejl og mangler.

Revision af tilskud ved Indenrigs- og Socialministeriets departement

255. Tilskudsrevisionen ved departementet omfattede partistøtte, jf. § 15.11.06, og statstil-

skud til kommuner og regioner, jf. § 15.91.03. For sidstnævnte henvises til beretning til Stats-

revisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009.

Partistøtte

256. Rigsrevisor har fra 2002 haft lovhjemmel til at kræve regnskabsmaterialet vedrørende

ydede tilskud til de politiske partier mv. til gennemsyn direkte fra tilskudsmodtager. Denne

hjemmel er givet med henblik på at undersøge, om betingelserne for tilskud er opfyldt, og om

tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med lovgivningen. Loven giver ikke rigsrevisor ad-

gang til at foretage forvaltningsrevision hos tilskudsmodtager.

257. Revisionen viste, at partistøtten er beregnet korrekt, og at regnskabet for den udbetalte

partistøtte er rigtigt. Revisionen viste endvidere, at departementets administration af tilskuds-

ordningen var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Revisionen af partistøtten viste,

at denne tilskudsadministration i Indenrigs- og Socialministeriet var tilfredsstillende.

258. Revisionen omfattede en gennemgang af det materiale, partierne havde indsendt, og

departementets behandling af dette. Hvert enkelt parti skal indsende ansøgning om tildeling

af partistøtte, en erklæring om, hvilke udgifter der mindst påregnes afholdt til politisk arbejde

her i landet i ansøgningsåret, og en erklæring om, hvilke udgifter der mindst er afholdt i det

seneste kalenderår før ansøgningsåret. Sidstnævnte erklæring skal være attesteret af en

statsautoriseret eller registreret revisor. Endelig skal partierne indsende kopi af det seneste

regnskab, som partierne er forpligtet til at aflægge efter partiregnskabsloven. Partiregnska-

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 15. INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

berne skal være underskrevet af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet

ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

259. Revisionen af partistøtten viste, at departementet havde påset, at de krævede ansøg-

ninger, erklæringer og regnskaber var indsendt i rette tid, og at departementet havde gen-

nemgået og vurderet materialet. Revisionen viste, at støtten var korrekt beregnet, og at de-

partementet havde foretaget den fornødne kontrol af det modtagne materiale. Rigsrevisio-

nen fandt derfor ikke anledning til at kræve regnskabsmateriale til gennemsyn fra tilskuds-

modtagerne.

Revision af løn ved Ankestyrelsen

260. Lønrevisionen viste, at Ankestyrelsens forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsens forretningsgange og inter-

ne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rig-

tigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-

ler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

261. Revisionen blev foretaget som opfølgning på lønrevisionen i 2008, hvor styrelsens for-

retningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfreds-

stillende.

262. Rigsrevisionen konstaterede, at Ankestyrelsen havde fulgt op på hovedparten af de be-

mærkninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen havde ved den forrige revision. En stikprø-

vevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønud-

betalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-

ler. Stikprøven viste dog, at styrelsen uden hjemmel fortsat udbetalte en højere honorarsats

end den, som fremgik af finansloven. Styrelsen oplyste som opfølgning på revisionen i 2008,

at der var tale om en fejl, og at satsen på finansloven ville blive rettet. Styrelsen har ved den-

ne revision oplyst, at honoraret fremadrettet vil blive nedsat pr. 1. juni 2010, så der er over-

ensstemmelse mellem honorarsatserne og finanslovsteksten. Dette vil ifølge styrelsens eg-

ne opgørelser medføre en merudgift på ca. 320.000 kr. i 2010, idet honoraret ikke blev ned-

sat med virkning allerede fra den 1. januar 2010.

263. Rigsrevisionen anbefalede fortsat, at Ankestyrelsen gennemgik forretningsgangene for

registrering af ferie med henblik på at etablere sikre og systematiske forretningsgange. Rigs-

revisionen anbefalede derudover, at styrelsen etablerede en uddatakontrol i overensstem-

melse med Økonomistyrelsens vejledning om lønkontrol.

264. Ankestyrelsen har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.

Revision af Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO) it-ad-

ministrative system (VIAS) ved Servicestyrelsen

265. Styrelsens sagsbehandlere anvender et system (VIAS) til at administrere aftaler om

specialrådgivning og udredning i enkeltsager, fx om udsatte mennesker eller om mennesker

med handicap.

266. Revisionen af VIAS viste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet set ikke

var helt tilfredsstillende.

Styrelsen havde i flere tilfælde ikke godkendt brugeres adgangsrettigheder i VIAS og havde

ikke periodisk fulgt op på brugernes adgangsrettigheder, så det blev sikret, at brugerne kun

havde arbejdsbetingede rettigheder i systemet. Rigsrevisionen har dog ved den løbende års-

revision ikke konstateret svig eller fejl.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 15. INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

267. Endvidere havde styrelsen ikke beskrevet den anvendte funktionsadskillelse, og sty-

relsen dokumenterede ikke i tilstrækkeligt omfang afstemningen af posteringerne i VIAS,

som blev overført til bogføring og udbetaling i Navision.

268. Endelig manglede styrelsen at indgå en aftale med Indenrigs- og Socialministeriets

Koncern IT om driften af VIAS.

269. Rigsrevisionen anbefalede, at styrelsen rettede op på disse fejl.

Servicestyrelsen har oplyst, at styrelsen har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterret-

ning og vil følge dem.

270. Rigsrevisionen fandt det positivt, at styrelsen ved udviklingen af den seneste version

af VIAS havde udarbejdet en businesscase og en risikovurdering af projektet samt testet sy-

stemet, før det blev sat i drift.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

I. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR SUNDHED OG

FOREBYGGELSES REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab

samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

område.

Sundhedsstyrelsens forretningsgange og interne kontroller på lønområdet var blevet forbedret siden

2008 og fungerede nu tilfredsstillende.

Statens Serum Institut havde foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved god-

kendelsen af regnskabet, og instituttet havde fulgt op på hovedparten af de bemærkninger og anbe-

falinger, som Rigsrevisionen havde ved revisionen af løn i 2008.

Baggrundsoplysninger

271. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2009 af 11 virksomheder. Ud over

departementet drejede det sig bl.a. om Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Sta-

tens Serum Institut.

272. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår

af tabel 17.

Tabel 17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bruttoudgifter og -indtægter

i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.356

1.702

4.069

7.127

2.068

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

273. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af

tabel 18.

Tabel 18. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktiver og passiver ultimo

2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

1.424

1.435

2.859

368

289

1.025

1.177

2.859

Den udførte revision

274. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Derudover har Rigsrevisionen

gennemført 8 revisioner uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af løn ved Sundhedsstyrelsen

revision af Statens Serum Institut.

Revision af løn ved Sundhedsstyrelsen

275. Lønrevisionen viste, at styrelsens forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsens forretningsgange og inter-

ne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt,

og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler,

der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

276. Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen havde fulgt op på de bemærkninger og an-

befalinger, som Rigsrevisionen havde ved revisionen i 2008. En stikprøvevis gennemgang

viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var kor-

rekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Rigsrevisionen

vurderede derudover, at styrelsens løn- og personalepolitik levede op til Finansministeriets

retningslinjer. Endelig vurderede Rigsrevisionen, at der var etableret en fast og hensigts-

mæssig budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.

277. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at styrelsens tjeklister, der dokumenterede den funk-

tionsadskilte kontrol af manuelle beregninger, blev opbevaret på personalesagen, og at af-

gørelser, der havde betydning for ansættelsesforholdet, blev dokumenteret.

278. Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Revision af Statens Serum Institut

279. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gennem-

gåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfredsstillende og generelt op-

fyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at

sikre regnskabets rigtighed.

280. Revisionen viste bl.a., at forretningsgange og interne kontroller ved den centrale ind-

købsafdeling sikrede, at der skete en fuldstændig og nøjagtig bogføring af udgifter.

281. Ved den løbende årsrevision kunne instituttet ikke fremlægge en beregning, der sand-

synliggjorde, at instituttet havde fået refunderet den korrekte købsmoms. Rigsrevisionen vur-

derede, at instituttets forvaltning af moms ikke var tilfredsstillende.

Som følge af Rigsrevisionens bemærkninger fremlagde instituttet i marts 2010 en beregning

vedrørende købsmoms for 2009, der viste, at afvigelsen var reduceret til ca. 4 mio. kr. i insti-

tuttets favør, svarende til 2-3 % af den afregnede købsmoms. Instituttet er derudover i gang

med at tilrette deres forretningsgange og interne kontroller vedrørende forvaltning af moms.

Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

282. Ved den afsluttende årsrevision var det Rigsrevisionens vurdering, at der var foretaget

basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

Revision af løn

283. Lønrevisionen viste, at instituttets forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Instituttets forretningsgange og inter-

ne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rig-

tigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-

ler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

284. Revisionen blev foretaget som opfølgning på lønrevisionen i 2008, hvor forretningsgan-

ge og interne kontroller samlet set fungerede tilfredsstillende, men hvor der også var en ræk-

ke anbefalinger og bemærkninger.

285. Rigsrevisionen konstaterede, at instituttet havde fulgt op på hovedparten af de bemærk-

ninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen havde ved revisionen i 2008. En stikprøvevis

gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbeta-

lingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Vi-

dere var det Rigsrevisionens vurdering, at instituttets lønpolitik levede op til Finansministe-

riets retningslinjer, og at der var etableret en fast og hensigtsmæssig budgetopfølgnings-

procedure på lønområdet.

286. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at der blev etableret ensartede procedurer for tildeling

af rettigheder i tidsregistreringssystemet. Derudover anbefalede Rigsrevisionen, at der blev

indført procedurer for ferielønregulering.

287. Instituttet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen har taget forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab, da sty-

relsens lønomkostninger, resultatopgørelse og tilgodehavender er behæftet med fejl

og usikkerhed.

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets regnskab – bortset fra det i

forbeholdet anførte – samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der – bortset fra det i forbeholdet anførte – er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositioner-

ne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er en betryggende regnskabsaflæggelse ved hovedparten af virksomhederne på Beskæftigel-

sesministeriets område.

Rigsrevisionen tog forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab på baggrund af 2 forhold. Til-

godehavender vedrørende forsikringsordninger for dagpenge ved sygdom på i alt 164,6 mio. kr. var

behæftet med usikkerhed. Tilgodehavenderne kunne ikke afstemmes, da der ikke var et samlet over-

blik over, hvordan saldoen var opstået. Ordningerne administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og

Økonomistyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har det bevillingsmæssige ansvar, og Økonomistyrel-

sen har siden februar 2009 varetaget driften af it-systemet for forsikringsordningerne og regnskabs-

føringen for ordningerne. Derudover var lønomkostningerne i statsregnskabet for Arbejdsmarkedssty-

relsen opgjort 15,9 mio. kr. for lavt som følge af en bogføringsteknisk fejl. Arbejdsmarkedsstyrelsen

kunne ikke nå at rette fejlen inden årsafslutningen af statsregnskabet.

Beskæftigelsesministeriets departement havde generelt tilfredsstillende forretningsgange og interne

kontroller ved forvaltningen af løn- og personaleområdet. Rigsrevisionen pegede dog på, at departe-

mentet ikke havde fulgt reglerne for opslag af stillinger i forbindelse med konstituering af længereva-

rende karakter.

Baggrundsoplysninger

288. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2009 af i alt 11 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen. Ministerområdet omfattede endvidere 11 bran-

chearbejdsmiljøråd, der er finansieret ved tilskud.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

289. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 19.

Tabel 19. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Overførsler til/fra kommuner

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.433

1.537

155.219

47.955

206.144

25.264

290. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 20.

Tabel 20. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

2.373

3.012

5.385

÷28.169

1.513

276

31.765

5.385

Den udførte revision

291. Rigsrevisionen har afgivet 3 erklæringer på ministerområdet. Revisionen af departe-

mentet og Arbejdsdirektoratet gav ikke anledning til forbehold eller supplerende oplysnin-

ger. Rigsrevisionen har taget forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab. Derud-

over har Rigsrevisionen gennemført 19 revisioner uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab

revision af løn ved departementet.

Revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet er omtalt i Rigsrevisionens

beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Siden 15. februar 2009

har Økonomistyrelsen

under Finansministe-

riet stået for it-driften

af FO-systemet og

regnskabsføringen af

ordningerne. Indtil 1.

oktober 2009 havde

Arbejdsdirektoratet det

bevillingsmæssige an-

svar for forsikringsord-

ningerne. Fra 1. okto-

ber 2009 har Arbejds-

markedsstyrelsen

overtaget det bevil-

lingsmæssige ansvar

for ordningerne.

Forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab

Rigsrevisionens erklæring

292. Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskabets rigtighed på 2 punkter.

For det første er den bogførte værdi af tilgodehavender på i alt 164,6 mio. kr. i relation til

forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom behæftet med usikkerhed, da til-

godehavenderne ikke kunne afstemmes.

For det andet er de indregnede lønomkostninger på grund af en bogføringsteknisk fejl op-

gjort 15,9 mio. kr. for lavt, ligesom de indregnede tilgodehavender tilsvarende er opgjort

15,9 mio. kr. for højt. Fejlen indebærer, at Arbejdsmarkedsstyrelsens overskud reelt kun

udgør 7,1 mio. kr. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i sin godkendelsesskrivelse til Økonomi-

styrelsen taget forbehold for fejlen og har omtalt fejlen i årsrapporten. Styrelsen har ikke

taget forbehold for fejlen i sin påtegning af det samlede regnskab i årsrapporten.

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion

om revisionen af Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab:

•

Regnskabet er – bortset fra det i forbeholdet anførte – rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl

og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

FO-systemet under-

støtter forsikringsord-

ningerne for dagpenge

ved sygdom. Systemet

håndterer indmeldel-

ser, udmeldelser, æn-

dringer og udelukkel-

ser og understøtter

præmieberegninger,

opkrævning, rykning

og tilbagebetaling. Sy-

stemet administrerer

præmieindtægter for

mere end 500 mio. kr.

fra ca. 100.000 forsi-

krede. Udbetaling af

sygedagpenge til de

forsikrede foretages

af kommunerne. Sy-

stemet indeholder

personfølsomme op-

lysninger og er an-

meldt til Datatilsynet.

It-revision af brugersystemer

293. It-revisionen af brugersystemer i Arbejdsmarkedsstyrelsen omfattede en gennemgang

af FO-systemet, der anvendes til administration af 2 forsikringsordninger for sygedagpenge

for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Arbejdsmarkedsstyrelsen har

det bevillingsmæssige ansvar for forsikringsordningerne, mens Økonomistyrelsen har vare-

taget driften af systemet og regnskabsføringen for ordningerne siden 15. februar 2009 i hen-

hold til en samarbejdsaftale med Beskæftigelsesministeriet. Indtil 1. oktober 2009, hvor der

blev gennemført en organisationsændring i ministeriet, havde Arbejdsdirektoratet det bevil-

lingsmæssige ansvar for ordningerne.

294. Rigsrevisionen vurderede på basis af en indledende undersøgelse, at den systemmæs-

sige understøttelse på området samlet set ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen vur-

derede, at det ikke var muligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre en it-revisionsmæssig

gennemgang af kontrollerne i og omkring systemet, da kontrollerne ikke havde en sådan

kvalitet, at den finansielle revision kunne baseres herpå.

De væsentligste problemer vedrørte de registrerede datas fuldstændighed og nøjagtighed.

Systemet medførte fejl i form af dobbeltopkrævninger og fejlagtige tilbagebetalinger, og sy-

stemet manglede rapporter, som kunne anvendes til kontrolformål. For nogle fejl kunne år-

sagen ikke udredes.

Rigsrevisionen konstaterede, at der manglede en overordnet beskrivelse af sammenhæn-

gen med de systemer, FO-systemet udveksler data med, og en beskrivelse af de væsent-

ligste forretningsgange og interne kontroller i og omkring systemet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede, at Økonomistyrelsen fortsat arbejdede på at få foretaget sy-

stemændringer og rettelser af systemet for at imødegå fejl og forbedre funktionaliteten. Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at Økonomistyrelsen nu vil undersøge, om

administrationen af forsikringsordningerne fremadrettet kan ske i Økonomistyrelsens Sigma-

system.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Økonomistyrelsen arbejder på at forbedre sy-

stemunderstøttelsen af administrationen af forsikringsordningerne.

Afsluttende revision

295. Ved den afsluttende revision vurderede Rigsrevisionen, at Arbejdsmarkedsstyrelsen

ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstem-

ninger, inden regnskabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillen-

de. De manglende afstemninger indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke var opgjort

korrekt. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på følgende 2 forhold:

Det ene forhold vedrørte administrationen af forsikringsordningerne vedrørende dagpenge

ved sygdom. Økonomistyrelsen, der som nævnt har varetaget driften af it-systemet for for-

sikringsordningerne og regnskabsføringen for ordningerne siden 15. februar 2009, revide-

res af Finansministeriets interne revision sammen med Rigsrevisionen. Finansministeriets

interne revision konkluderede ved den afsluttende revision for 2009, at administrationen af

forsikringsordningerne vedrørende dagpenge ved sygdom ikke var helt tilfredsstillende. Re-

visionen konstaterede bl.a., at tilgodehavender vedrørende forsikringsordningerne på i alt

164,6 mio. kr. ikke havde kunnet afstemmes, da der ikke var et samlet overblik over, hvor-

dan saldoen var opstået. Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste over for Rigsrevisionen, at Øko-

nomistyrelsen ved et møde i april 2010 havde tilkendegivet, at man på daværende tidspunkt

vurderede, at tilgodehavender på ca. 10 mio. kr. burde afskrives. Rigsrevisionen konstate-

rede på den baggrund, at den bogførte værdi af tilgodehavender vedrørende forsikringsord-

ningerne i regnskabet for 2009 var behæftet med usikkerhed.

Det andet forhold vedrørte oplysning i Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport om, at styrel-

sen havde konstateret, at årsregnskabet ikke var retvisende som følge af en bogføringstek-

nisk fejl, der var opstået i forbindelse med årsafslutningen. Styrelsen opdagede fejlen inden

regnskabsgodkendelsen, men for sent til, at fejlen kunne rettes i 2009. På den baggrund

havde styrelsen i sin godkendelsesskrivelse til Økonomistyrelsen vedrørende virksomhe-

dens afsluttende regnskab for 2009 taget forbehold for de indregnede lønomkostninger, der

var opgjort 15,9 mio. kr. for lavt, ligesom de indregnede tilgodehavender tilsvarende var op-

gjort 15,9 mio. kr. for højt. Fejlen indebar, at Arbejdsmarkedsstyrelsens overskud reelt kun

udgjorde 7,1 mio. kr.

Revision af løn ved departementet

296. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forretningsgange og

interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev

rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre

regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

297. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at departementet var i gang med

at følge op på de anbefalinger, der blev givet ved lønrevisionen i 2008. Derudover lagde

Rigsrevisionen vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggelse af løn- og personaleområ-

det virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stikprøvevis gen-

nemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbetalinger-

ne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Rigsre-

visionen vurderede ligeledes, at forretningsgangene for udbetaling af særlige ydelser gene-

relt var hensigtsmæssigt tilrettelagt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

298. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang viste dog, at departementet i flere tilfælde

anvendte længerevarende konstitueringer af ledende medarbejdere uden offentligt opslag.

En medarbejder blev ved udløbet af sin åremålsaftale konstitueret i samme stilling i mere

end �½ år og efterfølgende konstitueret i en anden ledende stilling. Rigsrevisionen bemær-

kede, at medarbejderen bevarede den samme løn som i åremålsstillingen, idet åremålstil-

lægget blev konverteret til et fast tillæg. Rigsrevisionen bemærkede desuden, at medarbej-

deren ifølge åremålsaftalen skulle have tiltrådt en tilbagegangsstilling i en lavere lønramme

ved åremålsaftalens udløb.

299. Den stikprøvevise gennemgang viste desuden, at en medarbejder var ansat på ordi-

nære vilkår, men at der flere måneder efter ansættelsen var anvist et åremålstillæg med til-

bagevirkende kraft på 94.000 kr. Rigsrevisionen modtog efterfølgende en åremålskontrakt.

Et tillæg i åremålskontrakten var ikke i overensstemmelse med det beløb, der var indrappor-

teret i lønsystemet. Rigsrevisionen modtog senere en aftale om forhøjelse af tillægget. Rigs-

revisionen konstaterede, at det ikke fremgik af sagen, at der på ansættelsestidspunktet var

aftalt ansættelse på åremål, og at der derfor ikke har været grundlag for at udbetale åremåls-

tillæg med tilbagevirkende kraft. Departementet har beklaget det uklare forløb i sagen.

300. Rigsrevisionen anbefalede, at departementet fulgte reglerne for opslag af stillinger i

forbindelse med konstituering af længerevarende karakter. Beskæftigelsesministeriets de-

partement har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,

INDVANDRERE OG INTEGRATIONS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations

regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integrations område.

Revisionen af 5 tilskudsordninger i departementet viste, at forvaltningen på området var god, og at

departementet var opmærksom på vigtigheden af at foretage evaluering af tilskudsordningerne. Rigs-

revisionen anbefalede dog, at kontrollen med udbetalingerne blev forbedret.

Informationssikkerheden på de undersøgte områder vedrørende Det Interne Visum Register var sam-

let set tilfredsstillende.

Revisionen af Udlændingeservice viste, at kvalitetsmålingerne af sagsbehandlingen på asyl- og op-

holdsområdet medvirkede til at sikre, at man på alle niveauer i organisationen var opmærksom på

betydningen af sagsbehandlingens kvalitet.

Baggrundsoplysninger

301. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) bestod i

2009 af departementet, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Ministerområdet omfatte-

de endvidere Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

302. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 21.

Tabel 21. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Overførsler til/fra kommuner

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

355

734

1.137

241

2.467

303. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 22.

Tabel 22. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

274

362

636

÷195

275

244

312

636

Den udførte revision

304. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Udlændingeservice. Derudover har Rigsrevisionen gennemført revision af

Flygtningenævnet og Dansk Røde Kors’ Asylafdeling uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af tilskud ved Integrationsministeriets departement

revision af Det Interne Visum Register (IVR-VIS) i Udlændingeservice og Integrations-

ministeriets departement

revision af Udlændingeservice.

Revision af kommunal afregning ved Integrationsministeriet er omtalt i beretning til Statsre-

visorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

Revision af tilskud ved Integrationsministeriets departement

305. Ved den løbende årsrevision foretog Rigsrevisionen bl.a. en gennemgang af 5 tilskuds-

ordninger.

Gennemgangen viste, at departementet havde udarbejdet tilfredsstillende retningslinjer,

der blev fulgt ved tilskudsforvaltningen, og at departementet var opmærksom på vigtighe-

den af at foretage evaluering af tilskudsordningerne. Rigsrevisionen fandt, at departemen-

tets tilskudsforvaltning samlet set var tilfredsstillende.

Kontrollen med udbetalingerne kunne forbedres. Der manglede kontroller af udbetalingsbe-

løb og tilskudsmodtagers bankkontonummer i Integrationsministeriets tilskudsadministrati-

ve system (ITAS), og departementet havde ikke etableret kompenserende kontroller for at

mindske risikoen for, at eventuelle fejl forblev uopdagede eller blev opdaget for sent. End-

videre kunne kontrollen med, at udbetalingsbilagene var godkendt af dertil bemyndigede

medarbejdere, forbedres. Endelig var 11 personer oprettet som systemadministratorer i

ITAS med alle rettigheder, hvilket udgør en øget risiko på området.

306. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge

dem.

Revision af Det Interne Visum Register (IVR-VIS) i Udlændingeservice og Integra-

tionsministeriets departement

307. Det Interne Visum Register (IVR-VIS) er et delsystem, som indgår i det nationale vi-

sumsystem (DK-VIS), der i december 2010 forventes opkoblet til det fælleseuropæiske vi-

suminformationssystem (VIS). VIS administrerer Schengenlandenes visumpolitik og under-

støtter det konsulære samarbejde ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlems-

staterne om visumansøgninger og -afgørelser.

308. Gennemgangen af IVR-VIS viste, at informationssikkerheden på de undersøgte områ-

der samlet set var tilfredsstillende.

309. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at Udlændingeservice og departemen-

tet havde en klar opgave- og ansvarsfordeling for styring af IVR-VIS, og at de havde fokus

på at indgå de nødvendige samarbejds-, service- og databehandleraftaler med de berørte

myndigheder. Endvidere havde departementet en beskrivelse af de sikkerhedsmæssige

krav, som kræves opfyldt ved udviklingen og implementeringen af VIS. Endelig havde depar-

tementet udarbejdet en plan for at etablere et nødberedskab for IVR-VIS i tilfælde af ned-

brud.

Revision af Udlændingeservice

Udlændingeservices kvalitetssikring af sagsbehandlingen

310. Rigsrevisionen gennemgik Udlændingeservices tilrettelæggelse, gennemførelse og op-

følgning af de kvalitetsvurderinger, som Udlændingeservice gennemfører af sin sagsbehand-

ling. Revisionen tog udgangspunkt i den kvalitetsmåling, som Udlændingeservice havde fo-

retaget i august 2009. Rigsrevisionen foretog ikke en gennemgang af de udvalgte, konkrete

sager, der var indgået i kvalitetsmålingen.

311. Udlændingeservice behandler hvert år et meget stort antal sager på asyl- og opholds-

området. Udlændingeservice er opmærksom på risikoen for, at der kan blive begået fejl ved

sagsbehandlingen, og søger gennem kvalitetsmålinger at eliminere risikoen herfor. Udlæn-

dingeservice foretager halvårlige kvalitetsmålinger og har udarbejdet udvælgelseskriterier,

som bl.a. sikrer, at medarbejderne, der gennemgår sagerne, ikke har deltaget i behandlin-

gen heraf. Udlændingeservice har endvidere udarbejdet retningslinjer for udvælgelse af kon-

krete sager og har udarbejdet vejledninger mv., som kan sikre, at kvalitetsmålingen sker på

et ensartet og dokumenteret grundlag.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

312. Det var Rigsrevisionens opfattelse, at de kvalitetsmålinger, som Udlændingeservice

gennemførte, medvirkede til at sikre, at man på alle niveauer i organisationen var opmærk-

som på betydningen af sagsbehandlingens kvalitet. Endelig medvirkede kvalitetsmålinger-

ne til at kunne iværksætte fornødne tiltag, hvis målingerne viste, at sagsbehandlingen ikke

opfyldte kvalitetskravene.

Brugeradgange i Ydelsesberegningssystemet (YBS)

313. I forbindelse med den løbende årsrevision gennemgik Rigsrevisionen bl.a. opsætning

og administration af brugeradgange i Ydelsesberegningssystemet (YBS), som Udlændinge-

service anvender til beregning og udbetaling af de løbende, individuelle kontante ydelser til

asylansøgere.

Rigsrevisionen fandt, at opsætningen og administrationen af brugeradgangene vedrørende

YBS ikke var helt tilfredsstillende.

Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at brugeradgangene ikke dækkede de kon-

krete behov. Nogle brugere havde alene behov for læseadgang, men havde også fået ad-

gang til at indrapportere i systemet. Derfor havde flere brugere end nødvendigt haft mulig-

hed for at kunne indrapportere i systemet. Desuden kunne Udlændingeservice ikke ved re-

visionen tilvejebringe den fornødne dokumentation for, hvilke roller de enkelte brugere var

blevet tildelt, og hvem der havde haft adgang til at ændre udbetalingssatserne i YBS. Ende-

lig havde Udlændingeservice ikke etableret en forretningsgang, som sikrede, at der kun var

tildelt adgang til personer, som var tilknyttet området. Rigsrevisionen konstaterede, at flere

personer på listerne over brugeradgange ikke længere var ansat. Rigsrevisionen anbefale-

de derfor, at Udlændingeservice gennemgik listerne over brugeradgange.

314. Udlændingeservice tog Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning. Udlændingeser-

vice oplyste, at der var igangsat et såkaldt baselineprojekt, der bl.a. havde til formål at un-

derstøtte en mere hensigtsmæssig funktionalitet i YBS i relation til brugeradgangene.

315. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Ombygning af lejemål

316. Ved den løbende årsrevision konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at Udlændinge-

service havde forudbetalt det samlede beløb på ca. 8 mio. kr. vedrørende ombygningerne

af et lejemål, inden arbejdet var påbegyndt.

317. Rigsrevisionen fandt, at Udlændingeservice burde have udbetalt i rater, i takt med at

arbejdet blev udført. Udlændingeservice var enig med Rigsrevisionen heri.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR VIDENSKAB,

TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings regn-

skab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysning til regnskabet for Forsknings- og

Innovationsstyrelsen om fejl i lønadministrationen.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udviklings område, herunder ved de 8 universiteter.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Forsknings- og Innovationsstyrelsen, fordi

der var fejl eller mangler i en række af personalesagerne. Generelt manglede der dokumentation i

personalesagerne, og det var derfor ikke muligt at efterprøve, om de udbetalte lønninger var korrek-

te. I flere personalesager var der begået fejl, som havde medført forkert udbetalt løn. Forsknings- og

Innovationsstyrelsen havde ikke udredt fejl, som var kommet til styrelsens kendskab. Ministeriet har

efterfølgende oplyst, at personalesager for Forsknings- og Innovationsstyrelsen er gennemgået, og

der er rettet op, hvor det var påkrævet.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen havde på tilfredsstillende vis rettet op på fejl fra regnskabsaf-

læggelsen i 2008.

Universiteterne har generelt forbedret deres regnskabsaflæggelse og økonomistyring, og Rigsrevi-

sionen finder det vigtigt, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år. På lønområdet viste

en gennemgang af større engangsudbetalinger af løn dog, at betalingerne i 5 ud af 25 tilfælde ikke

var dokumenterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med love, overenskomster eller

andre retningslinjer, der gælder på området.

I forbindelse med sektorforskningsinstitutionernes sammenlægning med universiteterne har nogle

universiteter fået tilført opgaver vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening. Indholdet og

finansieringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening er fastlagt i rammeaftaler mellem

det enkelte universitet og relevante sektorministerier. Rigsrevisionen vurderer, at aftalerne generelt

administreres betryggende.

Baggrundsoplysninger

318. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) bestod i 2009

af i alt 10 virksomheder samt Teknologirådet og Højteknologifonden. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om IT- og Telestyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsen og Styrelsen for International Uddannelse. Ministerområdet

omfatter endvidere 8 universiteter, der som selvejende institutioner er finansieret ved tilskud.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

319. Universiteterne er omfattet af en § 9-aftale om intern revision (institutionsrevision).

Rigsrevisionen fører tilsyn med universiteternes interne revisorers arbejde. Det er Rigsre-

visionens vurdering, at de interne revisorer generelt har udført arbejdet tilfredsstillende, og

at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af universiteternes regnskaber på de interne re-

visorers arbejde. I den samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har

gennemført, og resultaterne fra de interne revisorers revisioner.

320. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 23.

Tabel 23. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

554

2.306

18.240

21.100

2.958

321. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 24.

Tabel 24. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

23.196

4.132

27.328

÷767

9.117

18.253

725

27.328

Den udførte revision

322. Rigsrevisionen har afgivet 11 erklæringer, herunder om universiteterne. Rigsrevisio-

nen har afgivet en supplerende oplysning til erklæringen om revisionen af Forsknings- og

Innovationsstyrelsen. De øvrige 10 revisioner er afgivet uden forbehold eller supplerende

oplysninger.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om løn- og personaleadministrationen ved Forsknings- og Inno-

vationsstyrelsen

revision af universiteterne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Supplerende oplysning om løn- og personaleadministrationen ved Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

323. Rigsrevisionen har afgivet erklæring om Forsknings- og Innovationsstyrelsen uden

forbehold. Rigsrevisionen har supplerende oplyst, at Forsknings- og Innovationsstyrelsens

lønudbetalinger og personalesager generelt var mangelfuldt dokumenteret. Rigsrevisionen

havde i en række af de udvalgte sager derfor ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af

styrelsens lønberegninger og lønudbetalinger. Af samme grund var det heller ikke muligt for

Rigsrevisionen at efterprøve, om dispositionerne på lønområdet i de udvalgte sager var i

overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige an-

sættelsesmyndigheder.

324. Lønrevisionen viste således, at Forsknings- og Innovationsstyrelsens forretningsgan-

ge og interne kontroller på de gennemgåede områder ikke fungerede tilfredsstillende og

dermed ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personalefor-

valtning. Styrelsens forretningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke til at

sikre, at regnskabet i videst muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overens-

stemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættel-

sesmyndigheder.

325. Rigsrevisionen havde på baggrund af den stikprøvevise gennemgang af sager be-

mærkninger til 45 ud af 63 sager. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at

det på grund af mangelfuld dokumentation i flere tilfælde ikke var muligt at efterprøve, om

de udbetalte lønninger var korrekte. Rigsrevisionen konstaterede i flere tilfælde, at der var

fejl i ansættelsesbreve, hvilket havde medført forkert udbetalt løn. På grund af den utilstræk-

kelige dokumentation i sagerne – herunder tilfælde, hvor det var uklart, hvilke lønvilkår der

var aftalt for ansættelsen – var det ikke muligt for Rigsrevisionen at opgøre det præcise om-

fang af fejlbehæftede lønudbetalinger.

Rigsrevisionen konstaterede videre, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen ikke havde ud-

redt fejl, som var kommet til styrelsens kendskab. I flere tilfælde havde styrelsen tværtimod

eftergivet beløb, herunder i tilfælde, hvor medarbejderen selv havde gjort opmærksom på

fejludbetalingen. Det fremgik desuden ikke af sagerne, hvorvidt beslutninger om eftergivel-

se af beløb var truffet af en hertil bemyndiget person. Revisionen viste videre, at honorarer

til fratrådte rådsmedlemmer ikke blev stoppet rettidigt i lønsystemet, og at enkelte rådsmed-

lemmer havde fået udbetalt for store honorarer, hvor styrelsen havde indgået aftale om til-

bagebetaling med en lang tidshorisont.

326. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at alt relevant materiale for medarbejdernes løn- og

ansættelsesforhold blev opbevaret på personalesagen. Derudover anbefalede Rigsrevisio-

nen, at styrelsen etablerede forretningsgange, der sikrede, at lønadministrationen blev ori-

enteret rettidigt, når rådsmedlemmer fratrådte, og at der blev udarbejdet en procedure for

indhentelse af refusioner ved barselsorlov. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at registre-

ringerne i tidsregistreringssystemet blev godkendt af nærmeste chef, og at anmodning om

udbetaling af over- og merarbejde blev vedhæftet en chefgodkendt timeopgørelse.

327. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efter-

retning. Videnskabsministeriet etablerede efterfølgende fra 1. oktober 2009 en koncernfæl-

les HR-funktion for alle enhederne på ministerområdet. Ved etableringen af Koncern HR er

der udarbejdet nye arbejdsgange og procedurer.

Videnskabsministeriet har efterfølgende oplyst, at Koncern HR gennem sommeren 2010 har

gennemgået samtlige personalesager for Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har rettet

op, hvor det var påkrævet. Arbejdet har bl.a. omfattet udarbejdelse af aftaler for medarbej-

dere, der har fået udbetalt for meget, fremskaffelse af manglende dokumentation og tilbage-

betaling af skyldige beløb. Pr. oktober 2010 udestod 4 sager, som styrelsen forventede at

afslutte inden udgangen af 2010.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

I den forbindelse er der taget hensyn til Rigsrevisionens bemærkninger til løn- og persona-

leadministrationen i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Videnskabsministeriet har endvidere oplyst, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen efter

revisionen har fulgt op på de fleste af Rigsrevisionens anbefalinger. Rigsrevisionen finder

dette tilfredsstillende.

Opfølgning på årsrevision ved Forsknings- og Innovationsstyrelsen

328. Rigsrevisionen afgav supplerende oplysninger til erklæringen om revisionen af Forsk-

nings- og Innovationsstyrelsens regnskab for 2008, jf. Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008

om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 307 og 308. De supplerende oplysninger

vedrørte dels en fejl i statsregnskabet på 285,1 mio. kr. i opgørelsen af driftsresultatet på

§ 19.41.12.10. Det Frie Forskningsråd, dels en fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens

årsrapport ved opgørelsen af styrelsens egenkapital.

Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen i 2009, at de nævnte forhold vedrørende regn-

skabet for 2008 var blevet rettet.

Revision af universiteterne

329. Universiteternes regnskabsaflæggelse og økonomistyring er generelt forbedret, og

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år. På

lønområdet har Rigsrevisionen dog for regnskabet for 2009 enkelte bemærkninger.

Den udførte revision

330. Rigsrevisionen har revideret årsrapporterne for de 8 universiteter. Rigsrevisionens års-

revision udføres som løbende årsrevision af udvalgte områder og som afsluttende årsrevi-

sion af universiteternes årsrapporter. I forbindelse med revisionen har Rigsrevisionen vide-

re haft flere drøftelser med universiteterne og de interne revisorer.

For 2009 omfattede årsrevisionen bl.a. universiteternes udførelse af tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed. Revisionen havde særligt fokus på universiteternes forskning med

EU-tilskud, samarbejdsaftaler med erhvervslivet og forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning.

Rigsrevisionen har afrapporteret resultaterne af revisionen til universiteternes bestyrelser

og har deltaget ved bestyrelsernes behandling og godkendelse af årsrapporterne.

Resultatet af gennemgangen af universiteternes forskning med EU-tilskud indgår i Rigs-

revisionens beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009.

Rigsrevisionen har endelig stikprøvevist revideret engangsudbetalinger på universiteterne

og afrapporteret resultaterne til universiteterne.

Revision af årsrapporterne

331. De interne revisorer havde alle afgivet påtegning på årsrapporterne uden forbehold

eller supplerende oplysninger, men havde i revisionsprotokollaterne forskellige bemærk-

ninger til universiteternes finansielle regnskab. Rigsrevisionen tilsluttede sig i forbindelse

med afrapporteringen til universiteternes bestyrelser de interne revisorers bemærkninger.

Det er i den forbindelse Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes økonomistyring ge-

nerelt er forbedret, særligt gennem en øget centralisering af funktioner og ansvarsplacering.

Rigsrevisionen finder dog, at der fortsat er behov for et udbygget samarbejde mellem det

enkelte universitets centrale administration og de underliggende fakulteter og institutter for

at højne kvaliteten af den samlede regnskabsaflæggelse og økonomistyring.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

332. Universitets- og Bygningsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ultimo juni

2010, som opfølgning på universiteternes årsrapporter for 2009, har bedt universiteterne

redegøre for, om de forhold, som Rigsrevisionen har påpeget, er afklaret, og hvad univer-

siteterne har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold. Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsen har efterfølgende modtaget redegørelser fra alle universi-

teter. Det er styrelsens vurdering, at universiteternes redegørelser vedrørende opfølgnin-

gen på årsrapporterne for 2009 er tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillen-

de, at styrelsen har fulgt op på de forhold, som Rigsrevisionen har påpeget.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Fokusområde på universiteterne

333. Rigsrevisionen udvælger hvert år ét eller flere områder af universiteternes aktiviteter

til nærmere gennemgang. I 2008 valgte Rigsrevisionen bl.a. at se nærmere på deltagerbe-

taling til deltidsuddannelser og gennemføre en tværgående undersøgelse af universiteter-

nes forvaltning af løn.

I 2009 har Rigsrevisionen bl.a. fokuseret på universiteternes betjening af offentlige myn-

digheder, som udføres på grundlag af forskningsaktiviteter. Derudover har Rigsrevisionen

foretaget en tværgående undersøgelse af større engangsudbetalinger af løn.

Revisionsresultater

334. Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter både den sektorrelaterede forskning

og den direkte opgaveløsning for myndighederne (rådgivning mv.). Indtil 1. januar 2007 blev

den forskningsbaserede myndighedsbetjening varetaget af sektorforskningsinstitutioner un-

der det ministerium, de udførte opgaverne for. Fra 1. januar 2007 er sektorforskningen hen-

lagt til universiteterne. 5 universiteter – Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-

versitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet – udfører forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening. Omfanget og arten af myndighedsbetjeningen fastlæg-

ges nu i en rammeaftale mellem universitetet og det pågældende ministerium.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i et notat af 18. december 2006 beskrevet vejleden-

de retningslinjer for aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening. Vej-

ledningen er udarbejdet sammen med de berørte fagministerier.

335. Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at aftalerne mellem ministerierne og uni-

versiteterne om den forskningsbaserede myndighedsbetjening var opbygget forskelligt fra

ministerium til ministerium og fra universitet til universitet. Tilskuddene fra ministerierne til

udførelse af de opgaver, der var fastlagt i rammeaftalerne, var generelt ikke baseret på en

egentlig budgettering af resurseforbruget til opfyldelse af aftalerne, men fastsat af ministeri-

erne som en fortsættelse af den basisbevilling, sektorforskningsinstitutionen tidligere hav-

de fået til driften og til forsknings- og rådgivningsopgaver for ministeriet. Danmarks Tekni-

ske Universitet havde dog udarbejdet en omkostningsanalyse som grundlag for budgette-

ringen i forbindelse med fornyelse af aftalen med Fødevareministeriet.

336. Det var Rigsrevisionens vurdering, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening

generelt blev administreret betryggende og hensigtsmæssigt af universiteterne ud fra de

indgåede aftaler og i overensstemmelse med universiteternes interne krav til regnskabsaf-

læggelsen. Rigsrevisionen bemærkede dog ved revisionen i 2009, at regnskabsføringen og

administrationen af projekter hos Statens Institut for Folkesundhed på revisionstidspunktet

ikke fulgte Syddansk Universitets regningslinjer på området, og at der var usikkerhed om-

kring de reelle projektsaldi. Universitetets rapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

om den forskningsbaserede myndighedsbetjening var ikke i tilstrækkelig grad lagt i faste

rammer, og universitetet havde ikke efterlevet de krav, der var opstillet i rammeaftalen om

anvendelsen af tilskuddet fra ministeriet. Universitetet havde heller ikke i årsrapporten for

2008 givet tilstrækkelige oplysninger om anvendelsen af tilskuddet fra Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet. Universitetet har efterfølgende fulgt tilfredsstillende op på Rigsrevisionens

bemærkninger om den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Flere universiteter le-

verer rådgivning mv.

baseret på forskning til

flere ministerier. Ved

fastsættelsen af mini-

steriernes tilskud til

universiteterne for

denne opgave indgår

vurderinger af univer-

siteternes resursefor-

brug til henholdsvis

forskning og rådgiv-

ning. Rigsrevisionen er

opmærksom på, at det

kan være vanskeligt

og resursekrævende

at skelne mellem de

enkelte aktiviteter,

som den forsknings-

baserede myndigheds-

betjening består af.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

337. Rigsrevisionens gennemgang viste, at flere universiteter ikke opgjorde resurserne til

henholdsvis forskningsandelen og rådgivningsandelen af den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening. Oplysningerne i finansloven herom beror derfor i høj grad på et skøn ud fra

tidligere erfaringer. Rammeaftalerne med sektorministerierne indeholdt i flere tilfælde krav

eller forudsætninger om, at omkostningerne til forskningen skulle udgøre en bestemt pro-

centvis andel af bevillingen – på Aarhus Universitet fx 59 % – men universiteterne rapporte-

rede ikke til sektorministerierne om det faktiske resurseforbrug hertil. Rigsrevisionen er op-

mærksom på, at det kan være vanskeligt og resursekrævende at adskille bestanddelene af

den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som omfatter både egentlig forskning, data-

basevedligeholdelse, opretholdelse af beredskab og rådgivning. Rigsrevisionen er ligeledes

opmærksom på, at der kan være gode grunde til forskelle i rammeaftalerne.

Det er på baggrund af de nævnte forhold Rigsrevisionens vurdering, at der kan være anled-

ning til nærmere at overveje, hvordan rammeaftaler om forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening mest hensigtsmæssigt kan udformes, herunder særligt vedrørende budgetteringen

og rapporteringen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er bl.a. på baggrund af resultatet af Rigsrevisionens gen-

nemgang ved at ajourføre de vejledende retningslinjer for aftaler om forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Stikprøvevis revision af engangsvederlag, over-/merarbejde og fratrædelsesgodtgørelser

på 5 universiteter

338. Rigsrevisionen har gennemført en tværgående undersøgelse af større engangsudbe-

talinger på Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns

Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Rigsrevisionen har undersøgt ud-

betalinger til 25 medarbejdere på de 5 universiteter, udvalgt blandt engangsvederlag på

over 100.000 kr., over-/merarbejde på over 100.000 kr. og fratrædelsesgodtgørelser på

over 300.000 kr. Formålet med revisionen var at undersøge, om større engangsudbetalin-

ger på universiteterne var dokumenterede og godkendte og i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre retningslinjer, der gælder på området.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at større engangsudbetalinger i 5 ud af 25 tilfælde ik-

ke var dokumenterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre retningslinjer, der gælder på området. Disse 5 engangsudbetalinger fandt

sted på Copenhagen Business School og Aarhus Universitet, hvor der i alt blev gennem-

gået 14 udbetalinger.

Engangsvederlag

339. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at på 4 universiteter var de gennemgåede udbe-

talinger af større engangsvederlag generelt dokumenterede og godkendte og i overensstem-

melse med love, overenskomster og andre retningslinjer, der gælder på området.

340. På ét universitet var der fastsat en intern ordning for udbetaling af engangsvederlag til

medarbejderne for en særlig indsats. Engangsvederlaget ydes for varetagelse af undervis-

ning, eksamination mv., der ligger ud over arbejdsforpligtelserne i medarbejdernes alminde-

lige stilling. Ifølge den interne ordning fastsættes størrelsen på disse vederlag efter en kon-

kret vurdering af den særlige indsats og udbetales under forudsætning af, at de pågælden-

de medarbejdere har opfyldt deres undervisnings- og forskningsforpligtelse ved den enhed,

hvor de gør tjeneste. Universitetet har fastsat en øvre beløbsgrænse for disse vederlag på

175.000 kr. årligt.

Dokumentation og godkendelse af vederlag sker ved institutlederens underskrift på aftale

om udbetaling af vederlag. Institutlederen indestår derved for, at undervisnings- og forsk-

ningsforpligtelsen er opfyldt, og at den særlige indsats er udført herudover.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

341. Rigsrevisionen konstaterede, at der i 2 tilfælde blev udbetalt engangsvederlag på me-

re end grænsen på 175.000 kr. Der blev udbetalt henholdsvis 245.000 kr. og 350.000 kr. i

løbet af et år. Engangsvederlagene svarer til en forhøjelse på ca. 50 % i forhold til medar-

bejdernes faste årsløn.

342. Videnskabsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet finder, at universitetet bør være

omhyggelig ved kontrollen, så det sikres, at betingelserne for udbetalinger, herunder univer-

sitetets beløbsgrænser, overholdes. Hvis der sker overskridelse af grænsen for engangs-

vederlag, skal overskridelsen begrundes i personalesagen. Rigsrevisionen er enig i ministe-

riets vurdering.

Over-/merarbejde

343. Den stikprøvevise gennemgang viste, at der på ét universitet var udbetalt over-/mer-

arbejde til 2 medarbejdere på henholdsvis 150.000 kr. og 280.000 kr. Udbetalingerne sva-

rer til en forhøjelse på henholdsvis ca. 30 % og ca. 67 % set i forhold til medarbejdernes

faste årsløn i fuldtidsstillingen.

I begge tilfælde viste tidsregistreringen, at der i strid med ferieloven blev registreret arbejds-

tid i perioder med ferie. I det ene af disse tilfælde var tidsregistreringen, der lå til grund for

udbetalingen i størstedelen af optjeningsperioden, ikke godkendt. Dette fandt Rigsrevisio-

nen ikke tilfredsstillende.

Stikprøvegennemgangen indeholdt yderligere én udbetaling af over-/merarbejde på over

100.000 kr. Denne udbetaling var dokumenteret og godkendt og i overensstemmelse med

love, overenskomster og andre retningslinjer, der gælder på området.

Fratrædelsesgodtgørelser

344. Den stikprøvevise gennemgang viste, at ét universitet havde indgået en aftale om fra-

trædelse, der indebar udbetaling på 640.000 kr. i fratrædelsesbeløb. Universitetet havde ik-

ke fulgt åremålsreglerne ved indgåelse af fratrædelsesaftalen. Ifølge cirkulære om åremåls-

ansættelse skal fratrædelsesbeløb udbetales forholdsmæssigt, dvs. for hvert fulde år, den

pågældende har været ansat i åremålsstillingen. Rigsrevisionen konstaterede, at det udbe-

talte beløb, der var fremkommet ved forhandling, var større end det beløb, der ville være

blevet udbetalt, hvis universitetet havde fulgt reglerne.

Rigsrevisionen har på de øvrige universiteter gennemgået yderligere 2 udbetalinger af fra-

trædelsesgodtgørelser på henholdsvis 670.000 kr. og 873.000 kr. Udbetalingerne var doku-

menterede og godkendte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre ret-

ningslinjer, der gælder på området.

Samlet vurdering

345. Rigsrevisionen har drøftet undersøgelsens resultater med Videnskabsministeriet. Mi-

nisteriet finder, at undersøgelsen viser, at det er en stor andel af udbetalingerne, hvor der

er fejl eller mangler, og at universiteterne bør sikre, at alle udbetalinger er dokumenterede

og godkendte, og at de overholder love, overenskomster og andre retningslinjer, der gæl-

der på området. Ministeriet har i et brev til Rektorkollegiets formand givet udtryk for, at mi-

nisteriet finder Rigsrevisionens konklusioner bekymrende, og har opfordret universiteterne

til at give området øget opmærksomhed. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

M. § 20. Undervisningsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM UNDERVISNINGSMINISTERIETS REGN-

SKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Undervisningsministeriets regnskab samlet set er rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger til regnskaberne for Undervis-

ningsministeriets departement om en fejlbogføring på 288 mio. kr. og Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte om værdien af tilgodehavender og erstatningskrav på

9,2 mio. kr.

SAMMENFATNING

Der var samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Undervisningsministeriets område.

Rigsrevisionen har dog fundet enkelte svagheder ved regnskabsaflæggelsen på ministerområdet.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til regnskabet for Undervisningsministeriets

departement om en indbetaling på 288 mio. kr., der ved en fejl var bogført i regnskabet for 2010 i

stedet for 2009.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har værdisat tilgodehavender for deposita 2,5 mio. kr. for

højt. Der er endvidere rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. mod styrelsen i tilknytning til en afgø-

relse i Klagenævnet for Udbud. Erstatningssagen er endnu ikke afgjort. Rigsrevisionen har afgivet

supplerende oplysninger om de 2 forhold.

Hovedparten af de 266 selvejende institutioner – gymnasier, voksenuddannelsescentre, professions-

højskoler, erhvervsskoler mv. – havde en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse. Rigsrevisionen har

gennemgået de interne revisorers revisionspåtegninger og konstateret, at de interne revisorer har

taget forbehold for 2 institutioners regnskaber for 2009 mod 9 i 2008. Rigsrevisionens stikprøverevi-

sion ved 8 institutioner viste, at institutionerne havde implementeret Navision på tilfredsstillende vis,

og at forretningsgange og interne kontroller på indkøbsområdet fungerede tilfredsstillende. En enkelt

skole havde indgået en sponsoraftale, der ikke var helt tilfredsstillende. En stikprøvevis gennemgang

af større engangsudbetalinger af løn ved erhvervsskoler og professionshøjskoler viste, at udbetalin-

gerne i 5 ud af 22 tilfælde ikke var dokumenterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse

med love, overenskomster eller andre retningslinjer, der gælder på området.

Baggrundsoplysninger

346. Undervisningsministeriet bestod i 2009 af i alt 9 virksomheder. Ud over departementet

drejede det sig bl.a. om Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Styrelsen for Evaluering

og Kvalitetsudvikling af Grundskolen og UNI•C. Ministerområdet omfatter endvidere et stort

antal selvejende institutioner mv., der er finansieret af tilskud, hvoraf 269 revideres af Rigs-

revisionen. Af de 269 institutioner er 266 godkendt efter lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv., lov om er-

hvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse mv., lov om erhvervsakademier eller lov om professionshøjskoler.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

347. De 266 selvejende institutioner er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsre-

visionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering,

at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen

kan støtte sin vurdering af institutionernes regnskab på den interne revisions arbejde. I den

samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultater-

ne fra den interne revisions revisioner.

348. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 25.

Tabel 25. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

686

7.159

49.340

57.185

11.428

349. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 26.

Tabel 26. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

30.970

6.010

36.980

15.605

303

20.265

807

36.980

Den udførte revision

350. Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger til regnskaberne for departemen-

tet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Derudover har Rigsrevisionen gennemført

11 revisioner uden erklæring. En af revisionerne uden erklæring omfatter 266 almene gym-

nasier, voksenuddannelsescentre, professionshøjskoler, erhvervsskoler mv.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om departementets regnskab

revision ved departementet

supplerende oplysninger til regnskabet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

tilgodehavender

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

•

supplerende oplysninger til regnskabet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

udbudsforretninger

revision ved Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

revision af 266 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, professionshøjskoler,

erhvervsskoler mv.

Supplerende oplysning om departementets regnskab

351. Rigsrevisionen har konkluderet, at regnskabet samlet set er rigtigt, men skal supple-

rende oplyse, at revisionen viste, at Undervisningsministeriet ved en fejl havde bogført en

indbetaling fra Arbejdsgivernes Elevrefusion på 288 mio. kr. i regnskabet for 2010, selv om

indbetalingen vedrørte 2009. Departementet har i sin godkendelsesskrivelse til Økonomi-

styrelsen vedrørende ministeriets afsluttende regnskab for 2009 oplyst om denne fejl.

Revision ved departementet

Revision af løn

352. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forretningsgange og

interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev

rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre

regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

353. Rigsrevisionen konstaterede ved lønrevisionen i 2005, at nyansatte fagkonsulenters

årsløn ikke var korrekt, og anbefalede en systematisk gennemgang af området. Ved lønre-

visionen i 2008 konstaterede Rigsrevisionen, at departementet fortsat manglede at afslutte

⅓

af sagerne. Rigsrevisionen bemærkede, at sagsgennemgangen burde have været afslut-

tet langt hurtigere, da muligheden for at kræve for meget udbetalt løn tilbagebetalt mindskes

over tid. Ved lønrevisionen i 2009 oplyste departementet, at gennemgangen var afsluttet.

Departementet oplyste efterfølgende, at ministeriet samlet set havde efterbetalt ca. 2,1 mio.

kr., og at ministeriet havde et tilgodehavende på ca. 0,3 mio. kr. I alt var 71 ud af 100 fag-

konsulenters løn blevet efterreguleret.

Den stikprøvevise gennemgang på området viste, at fagkonsulenternes løn var reguleret,

og at beregningerne var korrekte. Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriet har væ-

ret for lang tid om at rette fejlen, men kan dog konstatere, at sagen nu er afsluttet.

Bevillingskontrol

354. Rigsrevisionens bevillingskontrol af en række hovedkonti på det taxameterstyrede

område viste, at bevillingerne samlet set var overskredet. Bevillingsoverskridelsen var på

101,5 mio. kr. Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriet i overensstemmelse med

tekstanmærkningen for kontiene burde have søgt Finansudvalget om yderligere bevilling

eller, hvis dette ikke var praktisk muligt, have orienteret Finansudvalget om bevillingsover-

skridelsen.

Revisionsresultat

355. Revisionen viste, at der var en samlet bevillingsoverskridelse på de hovedkonti, der

er omfattet af tekstanmærkning 1, stk. 1, på finansloven, på i alt 101,5 mio. kr. De samlede

udgifter på disse konti udgjorde 29.330,1 mio. kr., mens bevillingerne kun androg 29.228,6

mio. kr.

356. Tekstanmærkningen omfatter en række hovedkonti på det taxameterstyrede område.

Ifølge tekstanmærkningen har Undervisningsministeriet hjemmel til at optage mer- og min-

dreudgifter inden for en samlet nettomerudgiftsramme på 205 mio. kr. på forslag til lov om

tillægsbevilling, hvis aktiviteten afviger fra det, der er forudsat i anmærkningerne til finans-

loven. Hvis merudgifterne forventes at overstige dette niveau, skal der snarest muligt fore-

lægges et aktstykke for Finansudvalget med forslag til finansieringen heraf.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

På den baggrund forelagde Undervisningsministeriet et aktstykke for Finansudvalget om

en tillægsbevilling på 483,5 mio. kr., som Finansudvalget godkendte ved Akt 78 10/12 2009.

Den samlede bevilling udgjorde herefter 29.228,6 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat

viste en udgift på 29.330,1 mio. kr. eller 101,5 mio. kr. mere end bevilget.

357. Rigsrevisionen konstaterede, at Undervisningsministeriet havde materiel hjemmel i til-

skudslovgivningen til at afholde merudgiften på 101,5 mio. kr., men at tekstanmærkningen

ikke gav den fornødne bevillingsmæssige hjemmel hertil. Efter Rigsrevisionens opfattelse

burde Undervisningsministeriet, så snart ministeriet blev klar over, at også den forhøjede

bevilling ville blive overskredet, i overensstemmelse med tekstanmærkningen have forelagt

et nyt aktstykke for Finansudvalget om bevillingsoverskridelsen eller, hvis dette ikke var prak-

tisk muligt, have orienteret Finansudvalget herom.

358. Undervisningsministeriet oplyste, at det i praksis ikke er muligt at sikre en dækkende

bevilling til merudgifter på det taxameterstyrede område, idet der ved den endelige bevil-

lingsfastsættelse er usikkerhed knyttet til aktiviteten i årets 4. kvartal. De endelige taxame-

terudgifter kendes således først omkring 1. februar i året efter finansåret. Det fremgik vide-

re af ministeriets svar, at man ikke havde orienteret Finansudvalget om bevillingsoverskri-

delsen, da der ikke var praksis herfor. Undervisningsministeriet oplyste endelig, at ministe-

riet vil drøfte mulige løsningsforslag med Finansministeriet, herunder mulighederne for at

præcisere tekstanmærkningen eller inddrage spørgsmålet i de verserende overvejelser om

udformning af en ny særlig bevillingstype for tilskud til selvejende institutioner. Drøftelserne

med Finansministeriet ville også omfatte spørgsmålet om efterfølgende orientering af Finans-

udvalget ved konstatering af merudgifter ved regnskabsafslutningen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Fi-

nansministeriet vil sikre, at der er bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af ministeriets ud-

gifter.

Supplerende oplysninger til regnskabet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

om tilgodehavender

359. Rigsrevisionen har konkluderet, at regnskabet samlet set er rigtigt, men har supple-

rende oplyst, at styrelsens tilgodehavende for deposita var optaget til en for høj værdi i ba-

lancen, ca. 2,5 mio. kr. Rigsrevisionen påpegede fejlen over for styrelsen i februar 2009,

men konstaterede ved den afsluttende revision i juni 2010, at fejlen fortsat indgik i balancen.

Styrelsen har oplyst, at den ikke fandt det rimeligt at belaste styrelsens egenkapital ved at

driftsudgiftsføre beløbet. Undervisningsministeriet har den 3. september 2010 anmodet Fi-

nansministeriet om tilslutning til, at styrelsen kompenseres for rettelse af fejlen ved en til-

lægsbevilling på forslag til tillægsbevillingsloven for 2010.

Supplerende oplysninger til regnskabet for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

udbudsforretninger

360. Rigsrevisionen har desuden supplerende oplyst, at det fremgik af årsrapporten, at der

i 2009 blev indgivet en klage over styrelsen til Klagenævnet for Udbud i forbindelse med en

udbudsforretning, og at klagenævnet efter regnskabets afslutning tog klagen til følge. Klage-

nævnet fandt således, at styrelsen havde handlet i strid med EU’s udbudsdirektiv ved at ta-

ge et tilbud i betragtning, selv om det ikke var konditionsmæssigt. Styrelsen blev pålagt at

betale sagsomkostninger på i alt 50.000 kr., og efterfølgende rejste klager et erstatningskrav

på 9,2 mio. kr. Styrelsen har indbragt klagenævnets afgørelse for domstolene. Sagen er end-

nu ikke afsluttet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Revision ved Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

361. Revisionen omfattede styrelsens forvaltning af stipendier og lån.

Rigsrevisionens samlede vurdering var, at forretningsgange og interne kontroller på de gen-

nemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles til en

god og pålidelig regnskabsforvaltning. Styrelsens forretningsgange og interne kontroller med-

virkede således i videst muligt omfang til at sikre, at tilskud blev beregnet og udbetalt korrekt,

at regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, lo-

ve m.m.

Revisionen viste dog, at den del af tilskudsforvaltningen, som varetages af uddannelses-

institutionerne på styrelsens vegne, på visse områder ikke fungerede tilfredsstillende. Ud-

dannelsesinstitutionernes behandling af ansøgninger om stipendier efter udeboende sats

til 18-19-årige i ungdomsuddannelser som følge af ganske særlige forhold i hjemmet var

således ikke tilfredsstillende, da der i mange tilfælde ikke var en tilstrækkelig dokumenta-

tion for, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at opnå stipendium efter denne sats. Rigs-

revisionen har gennem flere år bemærket, at der var problemer med dokumentationen i dis-

se sager, og ministeriet skærpede ved en bekendtgørelse i 2009 reglerne om dokumenta-

tion. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang viste dog, at regelændringerne endnu ikke

havde haft den ønskede effekt på institutionernes sagsbehandling. Rigsrevisionen anbefa-

lede derfor, at styrelsen mere indgående følger uddannelsesstedernes behandling af disse

sager.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil følge Rigsrevisionens anbefalinger.

Revision af 266 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, professionshøjskoler,

erhvervsskoler mv.

362. Revisionen af de 266 selvejende institutioner viste, at der generelt er en tilfredsstillende

regnskabsaflæggelse ved hovedparten af virksomhederne. Gennemgangen af årsrappor-

terne viste, at der med 2 forbehold i 2009 har været en forbedring på området siden 2008,

hvor institutionsrevisorerne i 9 tilfælde tog forbehold for uddannelsesinstitutionens årsrap-

port. Rigsrevisionens revision viste dog også, at en enkelt skole havde indgået en sponsor-

aftale, der ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har samtidig konstateret, på baggrund

af en tværgående gennemgang af flere større engangsudbetalinger af løn ved erhvervssko-

ler og professionshøjskoler, at engangsudbetalingerne i 5 ud af 22 tilfælde ikke var dokumen-

terede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med love, overenskomster eller an-

dre retningslinjer, der gælder på området.

Revisionsresultater

363. Rigsrevisionen har revideret 266 selvejende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet

af en § 9-aftale om intern revision.

Selvejeinstitutionerne er fordelt på følgende 5 kategorier:

•

124 almene gymnasier

25 voksenuddannelsescentre

8 professionshøjskoler mv.

100 erhvervsskoler

9 erhvervsakademier.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

364. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen på området var tilfreds-

stillende, og at kravene i regnskabs- og revisionsbekendtgørelserne var opfyldt. Gennem-

gangen af 266 årsrapporter viste, at der kun i 2 tilfælde var taget revisorforbehold, og det

er Rigsrevisionens samlede vurdering, at årsrapporterne på området er rigtige.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Den udførte revision

365. Rigsrevisionen har på stikprøvebasis udført egen revision på udvalgte områder ved

8 af de selvejende institutioner, fordelt på 3 professionshøjskoler og 5 erhvervsskoler. Om-

råderne vedrørte professionshøjskolernes indkøbspolitik og anvendelse af Navision samt

erhvervsskolernes overholdelse af regler for forvaltningen på udvalgte udgiftsområder.

Rigsrevisionens revision har desuden omfattet en gennemgang af revisionspåtegningerne

for de selvejende institutioner, en gennemgang af udvalgte revisionsprotokollater og institu-

tioners årsrapporter samt en stikprøvevis stedlig gennemgang af de interne revisorers do-

kumentation og arbejdspapirer for det udførte arbejde for 2009.

Revisionsresultater

Professionshøjskolernes indkøbspolitik og anvendelse af Navision

366. Rigsrevisionens stikprøvevise undersøgelse af professionshøjskolernes indkøbspoli-

tik viste, at forretningsgange og interne kontroller fungerede tilfredsstillende.

367. Rigsrevisionens gennemgang af professionshøjskolernes anvendelse af Navision vi-

ste, at institutionerne har implementeret Navision på en måde, der generelt medvirker til at

sikre en tilfredsstillende og korrekt regnskabsaflæggelse. Undersøgelsen viste, at der gene-

relt manglede en systemmæssig adskillelse for kasserer- og bogholderfunktionerne i Navi-

sion. Rigsrevisionen har anbefalet institutionerne, at der i forbindelse med brugeroprettelser-

ne etableres en systemmæssig adskillelse mellem disse funktioner i Navision.

Erhvervsskolernes overholdelse af regler på udvalgte udgiftsområder

368. Undersøgelsen af udvalgte udgiftsområder ved erhvervsskolerne viste, at skolerne ge-

nerelt har overholdt reglerne for forvaltningen.

369. Gennemgangen af udgifter viste, at én skole havde indgået en aftale om sponsorering

af en lokal idrætsklub. Ud over reklame for skolen medførte aftalen en række gavelignende

modydelser til sponsor i form af fribilletter, bespisning, rejse til VM-kamp i Tyskland mv. til et

lille antal personer.

Rigsrevisionen finder principielt, at det kan være nyttigt, at statsligt finansierede virksomhe-

der samarbejder med private virksomheder og foreninger. I den forbindelse finder Rigsrevi-

sionen, at statsligt finansierede virksomheder bør sikre klare og konkrete etiske retningslin-

jer for virksomhedernes samarbejde med private virksomheder. Således finder Rigsrevisio-

nen, som det også fremgår af bl.a. publikationen ”God adfærd i det offentlige” fra Personale-

styrelsen, at offentligt ansatte generelt bør undlade at tage imod en gave, hvis den har sam-

menhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet umiddelbart opfatter sponsoraftaler med

særlige fordele til en snæver personkreds som uforenelige med reglerne på området.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet er i gang med at be-

handle den konkrete sag, og at ministeriet på eget initiativ har fulgt op på en anden tilsva-

rende sponsoraftale.

Stikprøvevis revision af resultatløn, engangsvederlag, over-/merarbejde og fratrædelses-

godtgørelser på professionshøjskoler og erhvervsskoler

370. Rigsrevisionen har gennemført en tværgående undersøgelse af større engangsudbe-

talinger på professionshøjskoler og erhvervsskoler. Rigsrevisionen har undersøgt udbetalin-

ger til 22 medarbejdere på 5 professionshøjskoler og 3 erhvervsskoler, udvalgt blandt udbe-

talinger af resultatløn og engangsvederlag på over 100.000 kr., over-/merarbejde på over

100.000 kr. og fratrædelsesgodtgørelser på over 300.000 kr. Formålet med revisionen var

at undersøge, om større engangsudbetalinger på skolerne var dokumenterede og godkend-

te og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre retningslinjer, der gælder på

området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at større engangsudbetalinger på skolerne i 5 ud af

22 tilfælde ikke var dokumenterede og godkendte eller ikke var i overensstemmelse med

love, overenskomster og andre retningslinjer, der gælder på området.

Resultatløn og engangsvederlag

371. Revisionen viste, at der til 2 ledende medarbejdere på en skole blev udbetalt resultat-

løn og engangsvederlag på i alt henholdsvis 275.000 kr. og 400.000 kr. ud over den faste

årsløn, hvilket svarer til en forhøjelse på ca. 40 % i forhold til medarbejdernes faste løn. Un-

dervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen tilkendegivet, at ministeriet finder udbe-

talingerne på skolen høje set i forhold til de pågældende medarbejderes faste løn og til, at

den gennemsnitlige udbetaling af resultatløn og engangsvederlag til den øverste leder på

de 18 største skoler var på i alt 171.000 kr. i 2009. Rigsrevisionen er enig i ministeriets vur-

dering, også set i forhold til, at den gennemsnitlige udbetaling af resultatløn og engangs-

vederlag til direktører i staten ifølge Personalestyrelsen var på i alt 88.000 kr. i 2008.

372. Undersøgelsen viste desuden, at der på en anden skole blev udbetalt resultatløn på

henholdsvis 177.000 kr., 185.000 kr. og 193.000 kr. ud over den faste årsløn til 3 medarbej-

dere i et team. Det svarer til en forhøjelse på 45-50 % i forhold til medarbejdernes faste løn.

Der var indgået en resultatlønsaftale med de pågældende medarbejdere, som kunne udlø-

se en resultatløn på op til 25 % af teamets overskud ved salg af kurser. Den maksimale ud-

betaling var ifølge kontrakten på 125.000 kr. pr. teammedlem. Når dette loft blev nået, tråd-

te en individuel resultatdel i kraft. Skolen havde ikke fastsat en øvre grænse for, hvor meget

medarbejdere samlet kunne få udbetalt i resultatløn.

373. Undervisningsministeriet har fastsat retningslinjer for anvendelse af resultatløn for le-

dere ved bl.a. erhvervsskoler, herunder en øvre grænse for den maksimale udbetaling af

resultatløn. De udbetalte beløb overstiger denne øvre grænse. Undervisningsministeriet

har tilkendegivet, at ministeriet finder, at niveauet for udbetalingerne af resultatløn er højt,

og at skolen bør overholde bestemmelserne herom i ministeriets retningslinjer. Rigsrevisio-

nen er enig heri og finder, at skolens resultatlønsaftaler bør udformes, så det er muligt at

følge ministeriets retningslinjer.

På de øvrige skoler holdt de gennemgåede udbetalinger af resultatløn og engangsveder-

lag sig generelt inden for de rammer, der er udmeldt af ministeriet.

Over-/merarbejde

374. Den stikprøvevise gennemgang viste, at der til en medarbejder på en skole blev udbe-

talt 207.000 kr. i over-/merarbejde. Det fremgik af sagen, at beløbet svarede til 700 timer.

Rigsrevisionen konstaterede dog, at der ikke var dokumentation for optjeningen af timerne.

Udbetalingen svarer til en forhøjelse på ca. 40 % i forhold til medarbejderens faste årsløn.

Den stikprøvevise gennemgang viste videre, at der på 2 andre skoler var udbetalt over-/mer-

arbejde på henholdsvis 271.000 kr. og 283.000 kr. til 2 medarbejdere, hvilket svarer til en

forhøjelse på 65-70 % i forhold til medarbejdernes faste årsløn. Arbejdstidsopgørelserne vi-

ste, at medarbejderne havde haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 60-70 timer i en

optjeningsperiode på henholdsvis 7 og 11 måneder.

Ministeriet har tilkendegivet, at de pågældende skoler bør undgå over-/merarbejde af så væ-

sentligt omfang. Rigsrevisionen er enig heri.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Fratrædelsesgodtgørelser

375. Undersøgelsen viste, at en skole havde indgået en aftale om fratrædelse, der indebar

en udbetaling på 861.000 kr. i fratrædelsesbeløb. Skolen havde ikke fulgt åremålsreglerne

ved indgåelse af åremålsaftalen. Aftalen betød, at der blev udbetalt 125.000 kr. mere i fra-

trædelsesbeløb til den pågældende medarbejder, end der var hjemmel til, idet der ikke i reg-

lerne om åremålsansættelse er hjemmel til at aftale pension af fratrædelsesbeløb. Rigsre-

visionen har på de øvrige skoler gennemgået yderligere 2 udbetalinger af aftalte fratrædel-

sesgodtgørelser på henholdsvis 430.000 kr. og 1.260.000 kr. Der var i begge tilfælde tale

om aftalte fratrædelser som alternativ til uansøgt afskedigelse. Udbetalingerne var dokumen-

terede og godkendte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre retnings-

linjer, der gælder på området.

Samlet vurdering

376. Rigsrevisionen har drøftet undersøgelsens resultater med Undervisningsministeriet.

Ministeriet finder, at undersøgelsen viser, at det er en stor andel af udbetalingerne, hvor

der er fejl eller mangler, og at andre udbetalinger ligger på et højt niveau. Undervisnings-

ministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil inddrage Rigsrevisionens undersøgelse i sit

fremtidige tilsyn med henblik på, at skolerne sikrer, at alle udbetalinger er dokumenterede

og godkendte, og at de overholder love, overenskomster og andre retningslinjer, der gæl-

der på området. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Gennemgang af interne revisorers arbejde

377. Rigsrevisionen har gennemgået arbejdspapirer mv. hos udvalgte interne revisorer.

Gennemgangen fokuserede bl.a. på planlægningen og forvaltningsrevisionen. Gennem-

gangen viste, at de interne revisorer i større grad har inddraget forvaltningsrevisionen som

et naturligt led i den finansielle revision. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der ge-

nerelt er sket en styrkelse af forvaltningsrevisionen på området.

378. Rigsrevisionen har ved den afsluttende revision konstateret, at Undervisningsministe-

riet har foretaget en registrering af revisorforbeholdene og de supplerende oplysninger på

området, og at ministeriet har vurderet forbeholdenes betydning for tilrettelæggelsen og prio-

riteringen af det økonomiske tilsyn med institutionerne. Revisorforbeholdene mv. indgår sam-

men med nøgletal, fx soliditetsgrad og likviditetsgrad, i ministeriets løbende vurdering af, om

institutionen skal underlægges et skærpet økonomisk tilsyn.

379. Rigsrevisionens gennemgang af årsrapporter og tilhørende revisionsprotokoller viste,

at de interne revisorer havde konkluderet, at årsrapporterne gav et retvisende billede af in-

stitutionernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009. De interne re-

visorer havde endvidere konkluderet, at de dispositioner, der var omfattet af årsrapporter-

ne, var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen kan tilslutte sig de interne revisorers

konklusioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 21. KULTURMINISTERIET

N. § 21. Kulturministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KULTURMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Kulturministeriets område.

Det Kongelige Teater og Kapel havde forbedret forvaltningen af billetindtægterne. Debitorer fra tidli-

gere år var blevet gennemgået, og debitorer bliver nu rykket efter en klar procedure. Forretningsgan-

ge og interne kontroller var samlet set tilfredsstillende, men teatret havde ikke i tilstrækkelig grad fore-

taget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.

Revisionen af løn hos Statens Museum for Kunst viste, at museets forretningsgange og interne kon-

troller ikke fungerede helt tilfredsstillende. Selv om personalesagerne generelt var veldokumentere-

de, var der dog også i enkelte tilfælde mangler i sagerne.

Baggrundsoplysninger

380. Kulturministeriet bestod i 2009 af 38 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig bl.a. om Kunststyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Det Danske Filminstitut,

Styrelsen for Bibliotek og Medier, Det Kongelige Bibliotek, Kulturarvsstyrelsen og National-

museet. Ministerområdet omfatter endvidere Danmarks Radio og TV 2-regionerne, der lig-

ger uden for statsregnskabet.

381. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 27.

Tabel 27. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

2.056

1.959

3.335

7.350

1.244

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 21. KULTURMINISTERIET

382. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 28.

Tabel 28. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

6.243

1.336

7.579

1.383

728

4.506

962

7.579

Den udførte revision

383. Rigsrevisionen har afgivet 9 erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Derudover har Rigsrevisionen gennemført 29 revisioner uden erklæring. Rigsrevisionen har

endvidere afgivet 8 erklæringer vedrørende virksomheder uden for statsregnskabet.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision ved Kunststyrelsen

revision ved Det Kongelige Teater og Kapel

revision ved Styrelsen for Bibliotek og Medier

revision ved Det Kongelige Bibliotek

revision af løn ved Statens Museum for Kunst

bevillingskontrol af § 21.32.01. Statens Arkiver

revision af DR Byens byggeregnskab.

Revision ved Kunststyrelsen

384. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gen-

nemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfredsstillende og gene-

relt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirke-

de til at sikre regnskabets rigtighed.

385. Revisionen viste, at styrelsen havde et meget tilfredsstillende grundlag for tilskudsad-

ministration, men regnskabsaflæggelsen for tilskudsmidlerne var ikke helt tilfredsstillende.

Bl.a. havde afstemningen af det tilskudsadministrative system (TAS) og Navision ikke fun-

geret fuldt ud i hele perioden, og det blev konstateret, at der henstod gamle sager, der ikke

var blevet udlignet og afstemt.

386. Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 21. KULTURMINISTERIET

Revision ved Det Kongelige Teater og Kapel

387. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede

forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de

krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regn-

skabets rigtighed.

388. Rigsrevisionen foretog opfølgning på teatrets forvaltning af billetindtægter. Teatret har

udført et stort arbejde for at komme til bunds i debitorerne vedrørende billetsalget for gamle

sæsoner, og debitorer rykkes nu efter en klar procedure. Dette finder Rigsrevisionen tilfreds-

stillende.

Forvaltningen af aktiver og passiver var generelt tilfredsstillende. Rigsrevisionen anbefale-

de dog teatret at tilrette sin praksis vedrørende en bunkning af aktiver til smedeværkstedet

i overensstemmelse med den dispensation, der var givet fra Økonomistyrelsen. Teatret hav-

de dispensation til at foretage saldoafskrivning over 10 år, men havde i stedet benyttet en

afskrivningsperiode på 20 år. Alternativt burde teatret indhente en ny dispensation.

389. Det Kongelige Teater og Kapel har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og vil følge dem.

390. Ved den afsluttende årsrevision vurderede Rigsrevisionen, at der ikke i tilstrækkelig

grad var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.

Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.

391. Revisionen viste fx, at flere afstemninger indeholdt uafklarede differencer og gamle

posteringer, som ikke var blevet udlignet. Ligeledes var der flere afstemninger, der ikke fo-

relå på revisionstidspunktet. Gennemgangen af udvalgte anlægsgrupper viste endvidere,

at 4 anlæg var placeret i en forkert anlægsgruppe. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid

ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i teatrets regnskab.

392. Teatret har igangsat en række tiltag, der har til formål at stramme op på afstemning

og kontrol af mellemregningskontiene. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Revision af løn

393. Revisionen viste, at teatrets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgå-

ede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der kan stilles

til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Teatrets forretningsgange og interne kon-

troller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at

dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gæl-

der for statslige ansættelsesmyndigheder.

394. Rigsrevisionen konstaterede, at teatret havde fulgt op på hovedparten af bemærknin-

gerne og anbefalingerne fra lønrevisionen i 2008. En stikprøvevis gennemgang viste, at per-

sonalesagerne var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og generelt i

overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Endelig konstaterede Rigs-

revisionen, at teatret havde ansat en hel faggruppe på individuelle vilkår, selv om de var om-

fattet af en overenskomst, og at lønniveauet for faggruppen lå væsentligt under lønniveauet

i den statslige overenskomst.

395. Rigsrevisionen anbefalede også, at samtlige studenteransættelser blev gennemgået

med henblik på korrekt indbetaling af pension og gruppeliv. Rigsrevisionen fandt derudover

fortsat, at der alene burde ske ansættelse på individuelle vilkår i de tilfælde, hvor der ikke var

fastsat kollektive regler.

396. Teatret har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 21. KULTURMINISTERIET

Revision ved Styrelsen for Bibliotek og Medier

397. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gen-

nemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfredsstillende og gene-

relt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirke-

de til at sikre regnskabets rigtighed.

398. Revisionen viste, at styrelsen har indført nye forretningsgange for viderefakturering af

licensudgifter, som sikrer, at institutionerne faktureres korrekt. På tilskudsområdet viste re-

visionen bl.a., at styrelsen har en meget tilfredsstillende kontrol med målopfyldelsen for til-

skud fra udviklingspuljen, der har som overordnet formål at støtte udviklingen af folke- og

skolebiblioteker.

Revisionen af tilskud til lokal radio- og tv-produktion viste, at styrelsens tilsyn kun omfatter

den kontrol, der foregår som reaktion på indsendte klager over navngivne stationers mang-

lende opfyldelse af krav om selvstændig programvirksomhed. Rigsrevisionen fandt, at sty-

relsen bør skærpe sit tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af tilskud, så tilsynet om-

fatter mere end reaktion på indsendte klager. Styrelsen oplyste under revisionen, at den er

i færd med at forenkle bl.a. procedurerne for udbetalinger, så der frigøres resurser til øget

tilsyn og kontrol med tilskudsmodtagernes opfyldelse af tilskudsbetingelser. Dette finder

Rigsrevisionen positivt.

Revision ved Det Kongelige Bibliotek

399. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gen-

nemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var meget tilfredsstillende og

opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til

at sikre regnskabets rigtighed.

400. Revisionen viste, at biblioteket havde udarbejdet en god regnskabsinstruks, der på en

overskuelig måde redegjorde for bibliotekets regnskabsvæsen. Bibliotekets retningslinjer for

afstemninger fremgik klart af regnskabsinstruksen, og gennemgangen af afstemninger på

de udvalgte konti viste, at afstemningerne var selvforklarende og vedlagt dokumentation.

Gennemgangen viste endvidere, at biblioteket havde fokus på at sikre en klar ansvarsforde-

ling mellem biblioteket og Økonomiservicecentret (ØSC), og at biblioteket havde implemente-

ret initiativer, som kunne reducere risikoen for væsentlige fejl i overgangsperioden. Bibliote-

ket havde endvidere fulgt op på anbefalinger fra den løbende årsrevision i 2008 på it-hosting-

området under den indtægtsdækkede virksomhed.

Revision af løn

401. Revisionen viste, at bibliotekets forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede meget tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Bibliotekets forretningsgange

og interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og an-

dre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

402. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stik-

prøvevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at løn-

udbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre

regler. Det var Rigsrevisionens vurdering, at biblioteket havde et godt internt kontrolmiljø.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 21. KULTURMINISTERIET

Revision af løn ved Statens Museum for Kunst

403. Revisionen viste, at museets forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav,

der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Museets forretningsgan-

ge og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnskabet i videst

muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

404. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at personalesagerne generelt

var veldokumenterede, men at der i enkelte tilfælde var udbetalt løn, som ikke var hjemlet

i overenskomster eller aftaler. Revisionen viste også, at medarbejdernes arbejdstid ikke kon-

sekvent blev registreret, selv om museet havde flekstid. Stikprøven viste videre, at der ikke

blev foretaget ferielønregulering, og at der i et enkelt tilfælde var overført flere feriedage, end

ferieaftalen tillader. Museet var i gang med at etablere en formaliseret budgetopfølgnings-

procedure på lønområdet. Endelig vurderede Rigsrevisionen, at museets løninstruks havde

en dækkende beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen og de funktionsadskilte kontrol-

ler i lønadministrationen.

405. Rigsrevisionen anbefalede, at der blev foretaget en gennemgang af ansættelsesbetin-

gelserne for museets ca. 50 studerende med henblik på indbetaling af pension og gruppe-

liv. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at procedurer for indtastning i fraværsregistrerings-

systemet (FRAV) fulgte Personalestyrelsens cirkulære, da FRAV er standardsystemet, der

benyttes til statistisk opgørelse af statens sygefravær.

406. Museet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Bevillingskontrol af § 21.32.01. Statens Arkiver

407. Rigsrevisionen konstaterede, at Statens Arkiver havde reserveret 12,5 mio. kr. til frem-

tidige omkostninger til afskrivninger på kompaktreoler. Kulturministeriet har oplyst, at mini-

steriet hidtil har fortolket reglerne, så der er mulighed for at foretage reservering, blot mid-

lerne til en opgave var tilvejebragt i finansåret.

Budgetvejledningen åbner mulighed for, at virksomhederne kan reservere midler til opga-

ver, der ikke er afsluttet inden for finansåret, men det kræver, at opgaven ikke er færdig-

gjort. Rigsrevisionen finder ikke, at overførselsadgangen omfatter afskrivninger. Rigsrevi-

sionen finder, at det er en forudsætning for de omkostningsbaserede bevillinger, at om-

kostninger til afskrivninger skal afholdes af de løbende finanslovsbevillinger. Rigsrevisio-

nen finder således, at Statens Arkiver burde have opført de 12,5 mio. kr. som et overført

overskud.

Revision af DR Byens byggeregnskab

408. DR’s ledelse har aflagt byggeregnskab for DR Byen pr. 30. juni 2009. Byggeomkost-

ningerne udgør 5.672,6 mio. kr. i løbende priser og 4.689,9 mio. kr. i 1999-priser. Med byg-

geregnskabet pr. 30. juni 2009 betragtede DR byggeriet af DR Byen som afsluttet, idet der

dog var hensat ca. 48 mio. kr. i løbende priser (ca. 36 mio. kr. i 1999-priser) til beplantning

af arealer ved parkeringsplads, mindre udestående arbejder og mangelafhjælpning samt

enkelte andre udeståender.

409. Revisionen af DR Byens byggeregnskab pr. 30. juni 2009 viste, at DR Byens bygge-

regnskab på 4.689,9 mio. kr. i 1999-priser ikke oversteg byggebudgettet fra februar 2007

på 4.700 mio. kr. I byggeregnskabet var som nævnt ovenfor indregnet hensatte forpligtelser

på ca. 36 mio. kr. Rigsrevisionen konkluderede, at byggeregnskabet var retvisende, og at

DR’s indregning og måling af de hensatte forpligtelser var rimelig og dækkende for de ude-

stående forhold.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 22. KIRKEMINISTERIET

O. § 22. Kirkeministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KIRKEMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Kirkeministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Kirkeministeriets område.

Departementets lønforvaltning og tilsyn med it-sikkerhed på ministerområdet fungerede tilfredsstil-

lende.

Revisionen ved folkekirkens fællesfond viste, at der er sket forbedringer i stifternes regnskabsaflæg-

gelse i forhold til 2008.

Baggrundsoplysninger

410. Kirkeministeriet bestod i 2009 af departementet. Revisionen har endvidere omfattet

folkekirkens fællesfond, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.

411. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 29.

Tabel 29. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

810

870

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 22. KIRKEMINISTERIET

412. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 30.

Tabel 30. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

÷15

Den udførte revision

413. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og folkekirkens fællesfond.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af departementet

revision af folkekirkens fællesfond.

Revision af departementet

414. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller i departementet var samlet

set tilfredsstillende og opfyldte generelt de krav, der stilles til en god og pålidelig forvaltning.

Departementet havde styrket forretningsgangene i overensstemmelse med Rigsrevisionens

anbefalinger fra 2008. Rigsrevisionen vurderede, at dispositionerne samlet set var i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love mv.

415. Departementet havde på en tilfredsstillende måde sikret, at der var foretaget regnskabs-

mæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

Revision af løn ved departementet

416. Departementets forretningsgange og interne kontroller på lønområdet fungerede ge-

nerelt tilfredsstillende og opfyldte dermed de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn-

og personaleforvaltning. Kirkeministeriets forretningsgange og interne kontroller medvirke-

de således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispositioner-

ne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for stats-

lige ansættelsesmyndigheder.

417. Den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var hensigtsmæssig med en klar

opgave- og ansvarsfordeling. En stikprøvevis gennemgang viste, at personalesagerne ge-

nerelt var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse

med love, overenskomster og andre regler. Rigsrevisionen vurderede, at departementets

løn- og personalepolitikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og at der var eta-

bleret en fast og hensigtsmæssig budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 22. KIRKEMINISTERIET

Revision af it ved departementet

418. Kirkeministeriets it-systemer indgår i Kirkenettet, som er Kirkeministeriets og folkekir-

kens fælles it-netværk. Brugere på Kirkenettet har alt efter deres arbejdsområde adgang til

Personregistrering, CPR, ESDH-systemet, økonomi- og lønsystem mfl.

419. It-sikkerheden på de undersøgte områder var samlet set tilfredsstillende.

420. Revisionen omfattede departementets tilsyn med it-sikkerheden i de institutioner, som

anvender Kirkenettet, herunder adgang til systemer og data og fysisk sikkerhed i it-kontorets

lokaler.

421. Departementet havde fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger fra den foregående it-

revision i 2008 og havde bl.a. indhentet revisorerklæringer om drift af Kirkenettet, udarbej-

det en beredskabsplan og iværksat en systematisk afprøvning af reetablering af de væsent-

ligste systemer.

Revision af folkekirkens fællesfond

422. Fællesfondens konsoliderede årsrapport er udarbejdet på grundlag af årsrapporterne

for de enkelte stifter, Folkekirkens Administrative Fællesskab og Kirkeministeriets it-kontor.

423. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede samlet set tilfreds-

stillende og opfyldte generelt de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning. For-

retningsgangene og de interne kontroller medvirkede således til at sikre, at årsregnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne i videst muligt omfang var i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

424. Rigsrevisionen vurderede, at stifternes regnskabsaflæggelse generelt er forbedret i for-

hold til 2008. Rigsrevisionen konstaterede ved den afsluttende revision af stifterne, at der

hos flere stifter var regnskabsposter, som det ikke var muligt at få afstemt på tilfredsstillen-

de vis. Stifterne og Kirkeministeriets departement er derfor fortsat opmærksomme på muli-

ge forbedringer i forhold til regnskabsaflæggelsen og regnskabsmaterialet.

Rigsrevisionen finder stifternes og Kirkeministeriets initiativer tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 23. MILJØMINISTERIET

P. § 23. Miljøministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning til regnskabet for Skov- og Natur-

styrelsen om hensættelse af feriepenge.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Miljøministeriets område.

Skov- og Naturstyrelsen havde i 2009 hensat 4,7 mio. kr. for lidt til feriepenge. Fejlen betød, at egen-

kapitalen ikke udgør 7,2 mio. kr., som oplyst i regnskabet, men kun 2,5 mio. kr. Rigsrevisionen har

afgivet en supplerende oplysning om fejlen.

Regnskabsforvaltningen hos klagenævn (Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet) var ikke tilfreds-

stillende. Rigsrevisionen vil følge nævnets arbejde med at sikre, at de nævnte konti bliver afstemt,

at fejlposteringer bliver rettet, og at differencer bliver analyseret og bogført.

Baggrundsoplysninger

425. Miljøministeriet bestod i 2009 af 7 virksomheder. Ud over departementet drejede det

sig om Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Kort- og Matri-

kelstyrelsen, Danmarks Miljøportal og Natur- og Miljøklagenævnet. Ministerområdet omfat-

tede endvidere Dansk Producentansvarssystem (DPA-System), som er medlemsfinansie-

ret.

426. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 31.

Tabel 31. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.171

1.520

697

3.388

1.354

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 23. MILJØMINISTERIET

427. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 32.

Tabel 32. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.518

1.639

5.157

1.745

1.201

1.284

927

5.157

Den udførte revision

428. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal. Rigsrevisionen har afgivet en sup-

plerende oplysning til regnskabet for Skov- og Naturstyrelsen. Derudover har Rigsrevisio-

nen gennemført 3 revisioner uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om hensættelse af feriepenge ved Skov- og Naturstyrelsen

revision ved Skov- og Naturstyrelsen

revision af departementet

revision af Danmarks Miljøportals anlægsaktiver

revision ved klagenævn (Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet).

Supplerende oplysning om hensættelse af feriepenge ved Skov- og Naturstyrelsen

429. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold om Skov- og Naturstyrelsens regn-

skab. Rigsrevisionen har supplerende oplyst, at Skov- og Naturstyrelsen i 2009 har hensat

4,7 mio. kr. for lidt til feriepenge på grund af en fejl. Fejlen opstod, da styrelsen skulle opgø-

re feriepengehensættelsen ultimo 2009 og modregnede allerede udbetalte feriepenge til fra-

trådte medarbejdere frem for at trække beløbet ud af opgørelsen. Fejlen medførte, at der

var hensat 4,7 mio. kr. for lidt til dækning af feriepengeforpligtelsen, som samlet burde ud-

gøre 51,3 mio. kr. ultimo 2009. Egenkapitalen burde dermed have udgjort 2,5 mio. kr. og

ikke 7,2 mio. kr., som det fremgår af regnskabet.

Revision ved Skov- og Naturstyrelsen

430. Skov- og Naturstyrelsen besluttede i 2008, at de statslige skove skulle overføres fra

det omkostningsbaserede regnskab til det udgiftsbaserede regnskab. Styrelsen foretog nul-

stilling af det omkostningsbaserede regnskab i 2008, men styrelsen fik fejlagtigt ikke bog-

ført beløbene i det udgiftsbaserede regnskab. Forholdet medførte, at de materielle anlægs-

aktiver udviste 1,7 mia. kr. for lidt ultimo 2008. Beløbet er korrigeret i 2009 ved en opskriv-

ning på 1,7 mia. kr. i det udgiftsbaserede regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 23. MILJØMINISTERIET

Revision af departementet

431. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forretningsgange

og interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og an-

dre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Revisionsområderne særlige

ydelser og registrering af ferie og andet fravær blev dog vurderet som værende ikke helt til-

fredsstillende.

432. Revisionen blev foretaget som opfølgning på lønrevisionen i 2008, hvor departemen-

tets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder ikke fungerede

helt tilfredsstillende.

433. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at departementet havde fulgt

op på hovedparten af de bemærkninger og anbefalinger, der blev givet ved lønrevisionen

i 2008. Videre lagde Rigsrevisionen vægt på, at der var udarbejdet dækkende samarbejds-

aftaler mellem departementet og Miljøministeriets Personaleadministration samt mellem de-

partementet og Økonomiservicecentret (ØSC). Endelig var personalesagerne generelt vel-

dokumenterede.

434. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Departemen-

tet vurderede dog, at det var unødigt omkostningsforøgende at gennemføre personadskilt

kontrol ved lønindplaceringer og anciennitetsberegninger, og ville derfor kun udføre dette i

vanskelige sager. Rigsrevisionen finder principielt, at der i alle tilfælde bør foretages en funk-

tionsadskilt kontrol, da fejl kan medføre systematisk forkert lønudbetaling. Den stikprøvevi-

se gennemgang af personalesager viste dog ingen fejl.

Revision af Danmarks Miljøportals anlægsaktiver

435. Revisionen ved Danmarks Miljøportal viste, at procedurerne for anskaffelse og aktive-

ring samt værdiregulering af anlægsaktiver var beskrevet i regnskabsinstruksen, og at dis-

positionerne blev foretaget i overensstemmelse med de beskrevne procedurer.

436. Den stikprøvevise gennemgang af anlægsaktiverne viste dog, at ejerforholdet til den

fællesoffentlige naturdatabase, Danmarks Naturdata, var uafklaret mellem Danmarks Miljø-

portal og Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøportal havde betalt for udviklingen

af brugergrænseflader, datamodel mv., mens Danmarks Miljøundersøgelser havde medvir-

ket ved udvikling af naturdatabasen. Danmarks Miljøportal afholdt endvidere omkostninger

til den løbende drift og formidling af naturdatabasen. Rigsrevisionen konstaterede, at der

ikke forelå en kontrakt, der fastslog ejendomsretten til alle dele af naturdatabasen.

437. Den uafklarede ejendomsret bevirkede endvidere, at Danmarks Miljøundersøgelser

havde adgang til at rette i databasens struktur og opsætning, mens Danmarks Miljøportal

udadtil har ansvaret for databasens drift over for brugerne.

438. Rigsrevisionen anbefaler, at Danmarks Miljøportal bør afklare ejendomsretten til an-

lægsaktivet. Danmarks Miljøportal har taget Rigsrevisionens anbefaling til efterretning og

vil følge den.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 23. MILJØMINISTERIET

Revision ved klagenævn

439. Revisionen ved klagenævn (Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet) viste, at næv-

nene ikke i tilstrækkeligt omfang havde foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger

og kontroller af regnskabet, før det blev godkendt. De manglende afstemninger indebar en

risiko for, at regnskabsresultat, aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt. Rigsrevisionen

konstaterede, at flere bankkonti ikke var afstemt til kontoudtog fra bank, at enkelte kreditor-

konti, herunder kreditorposter, ikke var afstemt, og at flere balancekonti indeholdt fejlposte-

ringer og uopklarede differencer.

440. Rigsrevisionen finder, at den regnskabsmæssige forvaltning hos klagenævnene ikke

har været tilfredsstillende. Klagenævnene har oplyst, at de vil sikre, at de nævnte konti bli-

ver afstemt, at fejlposteringer bliver rettet, og at differencer bliver analyseret og bogført.

Rigsrevisionen vil følge dette arbejde tæt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

100

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR FØDEVARER, LAND-

BRUG OG FISKERIS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regn-

skab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris område. Ved nogle virksomheder var der bemærkninger om afstemninger, som virksomhe-

derne har taget til efterretning.

En væsentlig del af regnskabet på ministeriets område vedrører EU-midler, som bl.a. udbetales via

støtteordninger. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at Europa-Kommissionen

på landbrugsområdet inden for de seneste år har rejst en række sager over for Danmark med under-

kendelser eller risiko for underkendelser på i alt ca. 945 mio. kr. af tidligere modtaget støtte. Under-

kendelserne vedrører primært enkeltbetalingsordningen og den tidligere hektarstøtteordning.

Revisionen af EU-midlerne er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i

Danmark i 2009.

Baggrundsoplysninger

441. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2009 af

5 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om FødevareErhverv, Plantedirek-

toratet, Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet.

442. FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision.

Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vur-

dering, at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevi-

sionen kan støtte sin vurdering af disse regnskaber på den interne revisions arbejde. I den

samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner

gennemført i samarbejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions

revisioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

101

443. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 33.

Tabel 33. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.538

1.262

10.927

13.727

10.229

444. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 34.

Tabel 34. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

1.032

3.125

4.157

÷1.213

3.842

570

958

4.157

Den udførte revision

445. Rigsrevisionen har afgivet 4 erklæringer uden forbehold og supplerende oplysninger.

Rigsrevisionen har desuden afgivet en supplerende oplysning til erklæringen om revisionen

af FødevareErhverv, jf. beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark

i 2009.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab

revision af løn ved departementet

revision af Plantedirektoratet

revision af Fødevarestyrelsen.

446. Revisionen af FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet er omtalt i beretning til Statsre-

visorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

102

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab

447. En væsentlig del af regnskabet på ministeriets område vedrører EU-midler, som bl.a.

udbetales via støtteordninger. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at

Europa-Kommissionen på landbrugsområdet indenfor de seneste år har rejst en række sa-

ger over for Danmark med underkendelser eller risiko for underkendelser (tilbagebetaling

af tidligere modtagen EU-finansiering). Underkendelserne vedrører primært enkeltbetalings-

ordningen og den tidligere hektarstøtteordning.

De konstaterede svagheder i enkeltbetalingsordningen har givet anledning til underkendel-

ser vedrørende markblokregistret og arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen

og kontrollen med betalingsrettigheder. De danske myndigheder har løbende været i dialog

med Europa-Kommissionen for at minimere underkendelsernes størrelse, og de danske

myndigheder har fået nedbragt underkendelserne til ca. 195 mio. kr. Fødevareministeriet

har fremsendt aktstykke om underkendelserne til Folketingets Finansudvalg den 26. okto-

ber 2010.

Tilbagebetalingen vedrørende den tidligere hektarstøtteordning på 750 mio. kr. er – i hen-

hold til de forordningsbestemte regler – allerede sket ved modregning i Europa-Kommis-

sionens refusion af den landbrugsstøtte, som FødevareErhverv udbetalte i 2009. Beløbet

er i statsregnskabet for 2009 derfor konteret som en negativ indtægt under den direkte land-

brugsstøtte. Da de danske myndigheder ikke er enig i underkendelsen, har Danmark ind-

bragt sagen for EU-Domstolen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndighe-

der har gode argumenter for forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den bag-

grund berettiget at indbringe sagen for EU-Domstolen med henblik på domstolens vurdering

af underkendelsen.

Revisionen af EU-midlerne er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-

midler i Danmark i 2009.

Revision af løn ved departementet

448. Revisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de gen-

nemgåede områder generelt fungerede meget tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav,

der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forret-

ningsgange og interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at

regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

449. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stik-

prøvevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at løn-

udbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-

ler. Videre var det Rigsrevisionens vurdering, at Fødevareministeriets personale- og lønpoli-

tikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og at cirkulære om samarbejde og sam-

arbejdsudvalg var implementeret. Departementets forhandlinger om løn var formaliserede

og veldokumenterede. Endelig havde departementet etableret en fast og hensigtsmæssig

budgetopfølgningsprocedure på lønområdet, og departementet fulgte lønsumsforbruget tæt

og havde overvejet, hvordan personaleresurserne på sigt blev tilpasset lønsumsbevillingen.

Revision af Plantedirektoratet

450. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende årsrevision samlet set, at direktoratet

ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden

regnskabet blev godkendt. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De mang-

lende afstemninger indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke blev opgjort korrekt.

Rigsrevisionen konstaterede imidlertid ikke væsentlige fejl og mangler i direktoratets regn-

skab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

103

Revisionsresultater

451. Rigsrevisionen konstaterede, at nogle regnskabsposter ikke var regnskabsmæssigt

afstemt, inden regnskabet blev godkendt, og at de foretagne afstemninger indeholdt væ-

sentlige uafklarede differencer.

452. Derudover blev det konstateret, at 3 ud af 7 stikprøver på tilgange på anlægsaktiver-

ne var aktiveret inkl. moms. Den fejlagtige kontering af moms i stikprøverne udgjorde i alt

ca. 230.000 kr.

453. Ved opgørelse af skyldige feriepenge havde Plantedirektoratet anvendt gennemsnits-

timelønnen fra 2008. Rigsrevisionen vurderede, at satsen burde være reguleret i henhold

til overenskomstmæssige ændringer. Direktoratet oplyste, at der fra 2010 vil blive foretaget

nøjagtige beregninger af feriepenge pr. medarbejder med dennes reelle timesats.

454. Den stikprøvevise kontrol af periodisering af bilag bogført i januar 2010 i regnskabet

for 2010 viste, at der i 2009 manglede omkostninger for ca. 260.000 kr. Rigsrevisionen vur-

derede, at direktoratets forretningsgange og interne kontroller i 2010 vedrørende forvaltning

af udgifter ikke fungerede helt tilfredsstillende for så vidt angår periodisering.

Revision af Fødevarestyrelsen

455. Den løbende årsrevision viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-

troller samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god

og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.

456. Revisionen viste, at debitoradministrationen ikke var helt tilfredsstillende, da rykkerpro-

cedurerne generelt ikke blev fulgt, og at nogle debitorer først blev rykket med 10 måneders

forsinkelse.

457. Revisionen viste, at styrelsen havde vanskeligt ved at prisfastsætte gebyrordningerne

korrekt. Det betød, at en del ordninger havde overskud og en del underskud. Samlet set hav-

de gebyrordningerne underskud. Styrelsen havde fået foretaget en konsulentundersøgelse,

der omfattede en kortlægning og analyse af styrelsens bevillings-, budget- og økonomisty-

ringsværktøjer. Konsulentundersøgelsen anbefalede, at antallet af styrelsens gebyrordnin-

ger blev reduceret, og at nye gebyr- og budgetmodeller blev indført. Styrelsen forventede at

følge konsulentundersøgelsens anbefalinger, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

458. Rigsrevisionens forvaltningsrevision som del af den løbende årsrevision omfattede fo-

kusområdet forvaltning af tjenesterejser og repræsentation. Rigsrevisionen vurderede, at sty-

relsens forretningsgange for kontrol af tjenesterejser og efterregning af bilag var betryggen-

de, men at styrelsen ikke har haft det fulde overblik over, hvilke medarbejdere i styrelsen

der havde kørselsbemyndigelse og betalingskort. Rigsrevisionen anbefalede, at styrelsen

fulgte op på, at oversigterne løbende ajourføres.

Styrelsen har taget Rigsrevisionens anbefaling til efterretning og vil følge den.

459. Den afsluttende årsrevision viste, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget

basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt. Den manglende

kvalitetssikring af den foretagne bogføring og de udarbejdede afstemninger/specifikationer

indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke blev opgjort korrekt. Rigsrevisionen konsta-

terede imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i styrelsens regnskab.

460. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at den afsluttende regnskabsaflæggelse ikke er

helt tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

104

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

461. Rigsrevisionen vurderede ved gennemgangen af årsrapporten, at målene var styrings-

relevante, da der var sammenhæng i styringskæden fra styrelsens overordnede mission og

vision til de konkrete resultatmål. Styrelsen havde udført realistiske og selvkritiske analyser

for en række resultatmål.

Rigsrevisionen udvalgte nogle oplysninger i årsrapporten, som styrelsen skulle dokumente-

re. Der var som hovedregel god dokumentation og klar sammenhæng mellem de enkelte

registreringer og årsrapportens økonomi- og statistikdata.

Revision af løn

462. Lønrevisionen omfattede afdelingen i Mørkhøj og Fødevareregion Øst, herunder Kød-

kontrollen. Lønrevisionen viste, at styrelsens forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsens forretningsgange

og interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og an-

dre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

463. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stik-

prøvevis gennemgang ved Fødevareregion Øst viste, at personalesagerne generelt var vel-

dokumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre regler. Rigsrevisionen konstaterede dog i april 2009, at skyldigt

over-/merarbejde og skyldig flekstid på samlet ca. 74.000 timer for hele styrelsen ikke blev

indregnet i regnskabet. Styrelsen har oplyst, at saldoen blev opgjort til ca. 20.000 timer ved

udgangen af 2009. Endelig var det Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens personale- og

lønpolitikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og at der var etableret en fast og

hensigtsmæssig budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.

464. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen med fordel kunne sammenskrive og beskrive det

overordnede dataflow mellem fødevareregionerne og den centrale enhed i Mørkhøj på det

personale- og lønadministrative område. Desuden burde styrelsen gennemgå ansættelses-

sager for tjenestemandsansatte på ny løn med henblik på at sikre korrekt pensionsindbeta-

ling. Rigsrevisionen anbefalede derudover, at tidsregistreringen ved Kødkontrollen blev funk-

tionsadskilt kontrolleret.

465. Styrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

105

R. § 28. Transportministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM TRANSPORTMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Transportministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er generelt sket forbedringer af regnskabsforvaltningen på Transportministeriets område.

Rigsrevisionen tog i 2008 forbehold for Vejdirektoratets regnskab, fordi Vejdirektoratet ikke havde

sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet

blev godkendt. Revisionen af regnskabet for 2009 viste, at der er sket væsentlige forbedringer på

regnskabsområdet, og at regnskabet for 2009 er rigtigt, selv om der fortsat er behov forbedringer.

Rigsrevisionen tog i 2008 forbehold for Naviairs regnskab, idet der var usikkerhed omkring værdian-

sættelser, beholdninger og afskrivninger. Revisionen af regnskabet for 2009 viste, at regnskabet er

rigtigt, selv om der fortsat er behov for forbedringer. Naviair har således foretaget en tilfredsstillende

opfølgning på de konstaterede fejl og mangler i regnskabet for 2008.

Banedanmark havde i en årrække problemer med at opgøre værdien af infrastrukturaktiverne kor-

rekt, hvilket medførte, at Rigsrevisionen i 2007 tog forbehold for regnskabet. Banedanmark har i

2009 efter et omfattende udredningsarbejde opgjort og værdisat infrastrukturaktiverne og dermed

forbedret kvaliteten af regnskabet. Rigsrevisionen har konkluderet, at Banedanmarks regnskab for

2009 er rigtigt. Der er dog fortsat områder, hvor den økonomiske forvaltning kan forbedres.

Baggrundsoplysninger

466. Transportministeriet bestod i 2009 af i alt 13 virksomheder. Ud over departementet

drejede det sig bl.a. om Vejdirektoratet, Statens Luftfartsvæsen, Naviair og Banedanmark.

Revisionen har også omfattet DSB, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Metroselskabet I/S

og Øresundsbro Konsortiet, hvis regnskaber ikke indgår i statsregnskabet.

467. Banedanmark er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører til-

syn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne

revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin

revision af Banedanmarks regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurde-

ring indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har udført, revisioner udført i samarbejde

med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions revisioner.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

106

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

468. Transportministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 35.

Tabel 35. Transportministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

2.598

13.079

5.110

20.787

5.232

469. Transportministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 36.

Tabel 36. Transportministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

132.304

1.805

134.109

129.542

314

1.867

2.386

134.109

Den udførte revision

470. Rigsrevisionen har afgivet 4 erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Ud over disse blev der afgivet erklæring om DSB, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Metro-

selskabet I/S og Øresundsbro Konsortiet. Rigsrevisionen har endvidere gennemført 9 revi-

sioner uden erklæring.

471. I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revi-

sionsresultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.

Omtalen omfatter:

•

revision af Transportministeriets departement

revision af Vejdirektoratet

revision af Naviair

revision af Statens Luftfartsvæsen

revision af Trafikstyrelsen

revision af Banedanmark.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

107

Revision af Transportministeriets departement

472. Revisionen viste, at departementet på en tilfredsstillende måde havde sikret, at der var

foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regn-

skabet. De gennemgåede afstemninger var af god kvalitet, og Rigsrevisionen har ikke i for-

bindelse med gennemgangen konstateret væsentlige fejl og mangler i regnskabet for 2009.

På den baggrund vurderede Rigsrevisionen, at det aflagte regnskab for 2009 er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

473. Ved den løbende revision konstaterede Rigsrevisionen dog, at departementet ved over-

gangen fra Koncenta til Økonomiservicecentret (ØSC) havde konstateret fejl i regnskabet.

Rigsrevisionen finder det positivt, at departementet har foretaget en oprydning af balance-

poster i 2009, og at departementet som konsekvens heraf har foretaget ekstra kontrol af op-

gaver og ydelser, der er leveret af regnskabscentrene.

Rigsrevisionen finder departementets initiativer tilfredsstillende.

Revision af Vejdirektoratet

474. Revisionen af Vejdirektoratet har omfattet en vurdering af direktoratets regnskabsfor-

valtning for 2009. Som led i revisionen foretog Rigsrevisionen en opfølgning på revisions-

bemærkningerne fra 2008. Revisionen har endvidere omfattet en gennemgang af Vejdirek-

toratets oplysninger om mål og resultater samt en gennemgang af forvaltningen af Vejdirek-

toratets mindre anlæg under rådigheds- og anlægspuljen.

Revisionen viste, at regnskabet er rigtigt, og at der var sket en tilfredsstillende opfølgninger

på bemærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2008, men at der fortsat er områder,

hvor den økonomiske forvaltning kunne forbedres. Rigsrevisionen fandt fx, at Vejdirektora-

tet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige af-

stemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. Rigsrevisionen fandt endvidere,

at forretningsgange og interne kontroller for håndtering af mindre anlæg under rådigheds-

og anlægspuljen kunne forbedres. Vejdirektoratets mål og resultatkrav kunne endvidere for-

muleres klarere.

Afsluttende revision

475. Den afsluttende årsrevision viste, at regnskabet for 2009 er rigtigt, dvs. uden væsent-

lige fejl og mangler. Rigsrevisionen vurderede dog, at Vejdirektoratet ikke i tilstrækkelig grad

havde sikret, at der var foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regn-

skabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De manglende

afstemninger og kontroller havde medført fejl i regnskabet, der dog ikke var så væsentlige,

at regnskabet samlet set ikke er rigtigt.

476. Revisionen viste bl.a., at der var fejl på regnskabsposter relateret til lønområdet, her-

under en manglende hensættelse til åremålsansatte, og fejl i opgørelsen af skyldige ferie-

penge og skyldigt overarbejde. Bruttofejlen udgjorde 19,9 mio. kr. med en samlet nettoef-

fekt på resultatopgørelsen på 15,7 mio. kr. I 2010 har Vejdirektoratet foretaget en bereg-

ning på grundlag af en ny vejledning fra Økonomistyrelsen, der viser, at fejlene relateret til

lønområdet samlet har en nettoeffekt på resultatopgørelsen på 4,4 mio. kr. På egenkapita-

len var der en difference på ca. 10,1 mio. kr. vedrørende manglende afregning af mellem-

regningsforhold i 2007 og 2008 mellem det udgiftsbaserede regnskab og det omkostnings-

baserede regnskab. Herudover udestod der endelig afregning af primosaldoen på mellem-

regningskontoen vedrørende 2007 og 2008 på netto 405 mio. kr. og afregning med Økono-

mistyrelsen af renteudgifter på ca. 4,6 mio. kr. som følge af manglende likviditetsflytninger

mellem det udgiftsbaserede regnskab og det omkostningsbaserede regnskab. Det var Rigs-

revisionens vurdering, at det skyldige beløb på 4,6 mio. kr. burde være indregnet og bog-

ført i regnskabet for 2009. Beløbet er dog oplyst i Vejdirektoratets årsrapport.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

108

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Vejdirektoratet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil fra og med

2010 ændre opgørelsesmetode på lønområdet. Vejdirektoratet har sendt en anmodning

om primokorrektion af egenkapitalen til Økonomistyrelsen, ligesom Vejdirektoratet vil æn-

dre kontoplanen i 2010, så mellemregningsforhold og egenkapital er klart adskilt.

477. Som opfølgning på revisionen i 2008 var der i 2009 netto skabt overensstemmelse

mellem SAP og SKS, omend der fortsat var væsentlige differencer mellem SAP og SKS

på delregnskabsniveau i det udgiftsbaserede regnskab på konti for materielle anlægsakti-

ver og egenkapital, som dog ikke havde påvirket den samlede regnskabsaflæggelse. I det

udgiftsbaserede regnskab udestod bogføring af primokorrektioner for i alt 289,7 mio. kr.,

som Vejdirektoratet ved en fejl ikke havde foretaget, til trods for at Økonomistyrelsen hav-

de givet tilladelse hertil. Endvidere havde Vejdirektoratet ved periodisering af udgifter til 11

arealerhvervelser ved en fejl benyttet forkert fortegn, hvilket betød en samlet fejl i det ud-

giftsbaserede regnskab på 13,6 mio. kr. Vejdirektoratet vil foretage de nødvendige korrek-

tioner.

478. Revisionen viste også, at Havarikommissionen for Vejtrafikulykker ikke aflagde et fuld-

stændigt regnskab. Rigsrevisionen vurderede dog, at de konstaterede mangler var forbun-

det med uklarheder omkring kommissionens regnskabsmæssige status, hvorfor Rigsrevi-

sionen anbefalede, at Vejdirektoratet i samarbejde med Transportministeriets departement

og Økonomistyrelsen snarest søgte en afklaring af denne, herunder kommissionens uafhæn-

gighed i forhold til Vejdirektoratet. Ministeriet har oplyst, at Vejdirektoratets hovedkonto fra

2011 bliver til virksomhedsbærende hovedkonto for kommissionen.

479. Rigsrevisionen foretog i forbindelse med den afsluttende årsrevision af regnskabet for

2009 en opfølgning på bemærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2008, hvor Rigsre-

visionen konstaterede, at Vejdirektoratets regnskab ikke var rigtigt, jf. Endelig betænkning

over statsregnskabet for 2008, s. 337, pkt. 43. Rigsrevisionen konstaterede, at Vejdirekto-

ratets arbejde med at sikre et korrekt regnskab for 2009 havde betydet, at de fejl, som Rigs-

revisionen konstaterede i regnskabet for 2008 på bl.a. hensættelser, omkostningsbaserede

anlægsaktiver, fejl i afløftninger mv., var rettet. Rigsrevisionen vurderede, at der i løbet af

2009 var sket væsentlige forbedringer i Vejdirektoratet på regnskabsområdet set i forhold

til 2008. Dette fandt Rigsrevisionen tilfredsstillende.

480. Revisionen fandt endvidere, at flere af Vejdirektoratets mål og resultatkrav ikke var til-

strækkeligt klart formuleret. Dette havde for nogle resultatkrav i 2009 vanskeliggjort doku-

mentationen for målopfyldelse på enkelte delmål. Rigsrevisionen konstaterede derudover,

at der for udvalgte resultatkrav ikke var den fornødne sammenhæng mellem målrapporte-

ringen i årsrapporten og den underliggende dokumentation. Rigsrevisionen fandt, at dette

skyldtes en utilstrækkelig kvalitetssikring af oplysningerne i årsrapporten og utilstrækkelig

klarhed i resultatkontrakten.

Revision af mindre anlæg i Vejdirektoratet

481. Rigsrevisionen reviderede som led i den løbende årsrevision Vejdirektoratets mindre

anlæg under rådigheds- og anlægspuljen. På finanslovens § 28.21.21. Anlæg til fremme af

sikkerhed og miljø var den samlede bevilling i 2009 til projekter inden for disse puljer fast-

sat til 364,4 mio. kr. (eller ca. 14 %) ud af en samlet anlægsbevilling for Vejdirektoratet på

2.613,3 mio. kr. Projekterne omfatter bl.a. anlæg af rundkørsler, cykelstier og trafiksanerin-

ger med et projektbudget i intervallet 1-50 mio. kr. Rigsrevisionen gennemgik for de pågæl-

dende mindre anlægsprojekter Vejdirektoratets organisering, forretningsgange, økonomi-

styring og overholdelse af bevillingsbestemmelser.

482. Det var Rigsrevisionens vurdering, at Vejdirektoratets forretningsgange og interne kon-

troller for området mindre anlæg ikke var tilfredsstillende. Ved vurderingen lagde Rigsrevi-

sionen vægt på, at økonomistyringen af mindre anlæg havde været mangelfuld, og at om-

fanget af konstaterede problemstillinger ved Rigsrevisionens gennemgang af udvalgte pro-

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

109

jekter indikerede, at der kan være væsentlige usikkerheder omkring oplysningerne i budget-

opfølgningerne.

483. Revisionen viste bl.a., at der ikke forelå valide ankerbudgetter, og at der var utilstræk-

kelig kvalitetssikring af data, der lå til grund for budgetopfølgningen, ligesom der ikke konse-

kvent blev fulgt op på totaludgiften for det enkelte projekt. Endvidere var der uoverensstem-

melser mellem oplysninger til ledelsen om projekternes budget og forbrugsforventning og

projektlederens oplysninger og forventninger. Dokumentationen for det enkelte projekts ud-

vikling (ændringslog) var endvidere mangelfuld, og der blev ikke foretaget en tilstrækkelig

analyse af væsentlige ændringer og afvigelser i budgetopfølgningsdokumentet.

484. Rigsrevisionen fandt det dog positivt, at Vejdirektoratet på området mindre anlæg hav-

de igangsat en række initiativer til forbedring af administrationen, herunder implementering

af en ny økonomimodel på området.

485. Vejdirektoratet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Vejdirektoratet har oplyst, at organisationen er ændret, og at der er udarbejdet en økonomi-

håndbog for området mindre anlæg.

Revision af Naviair

486. Revisionen af Naviairs regnskab har omfattet en vurdering af bl.a. Naviairs regnskabs-

forvaltning for 2009, herunder forvaltningen på lønområdet. Som led i revisionen foretoges

en opfølgning på revisionsbemærkningerne fra 2008, herunder særligt anlægsområder, der

gav anledning forbehold i regnskabet for 2008. Revisionen har endvidere omfattet gennem-

gang af Naviairs costbaser, der ligger til grund for den betaling, der opkræves af brugerne.

Revisionen viste, at regnskabet er rigtigt, og at der var sket en tilfredsstillende opfølgninger

på bemærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2008. Rigsrevisionen havde enkelte be-

mærkninger til løn- og anlægsområderne, som Naviair vil følge. Rigsrevisionen har endvide-

re fundet det positivt, at Naviair har taget initiativ til at etablere en ny model for omkostnings-

fordelinger fra 2010 på de brugerfinansierede områder, så det fremover sikres, at der anven-

des passende, retvisende fordelingsnøgler, som overholder regelgrundlaget på området.

Afsluttende revision

487. Revisionen viste, at Naviair havde foretaget en tilfredsstillende opfølgning på konsta-

terede fejl og mangler i regnskabet for 2008, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2008, s. 338, pkt. 44 vedrørende Naviairs anlægsaktiver og afledte driftsposter. Rigsre-

visionen har således konkluderet, at Naviairs regnskab for 2009 er rigtigt. Naviair havde så-

ledes gennemgået anlægskartoteket i 2009 og foretaget de fornødne korrektionsposterin-

ger i regnskabet på et veldokumenteret grundlag. Naviair havde endvidere på meget tilfreds-

stillende vis i årsrapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis redegjort for driftseffekten

af anlægsrettelserne, ændringer i anvendt regnskabspraksis og bygninger på lejet grund mv.

Driftsresultatet for 2009 var på baggrund af ovennævnte påvirket af forøgede omkostninger

på 54,5 mio. kr., heraf nedskrivninger på 21,8 mio. kr., afskrivninger på 24,3 mio. kr. og drifts-

omkostninger vedrørende anlæg under udførelse på 8,4 mio. kr. Af den samlede driftspåvirk-

ning på 54,5 mio. kr. vedrørte 40,6 mio. kr. fejl i tidligere regnskabsår.

488. Det var Rigsrevisionens vurdering, at Naviairs anlægsregistreringer og tilhørende regn-

skabsposter ultimo 2009 i al væsentlighed fulgte de retningslinjer, som fremgår af regnskabs-

bekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV), når der

tages højde for tidligere opnåede og nuværende dispensationer fra Økonomistyrelsen.

489. Revisionen viste endvidere, at Naviair havde aktiveret indirekte løn og øvrige drifts-

omkostninger for 4,2 mio. kr. som tilgang på anlæg, hvoraf dele ikke var aktiverbare, og

kontering ikke var foretaget i henhold til Økonomistyrelsens retningslinjer. Rigsrevisionen

anbefalede, at der etableres skriftlige retningslinjer for indregning af direkte og indirekte

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

110

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

produktionsomkostninger, der sikrer en ensartet kontering, fordeling og beskrivelse af de

udgifter, som indregnes, og retningslinjer for, hvordan fordelingen af de forskellige udgifts-

typer foretages. Naviair har oplyst, at de er enige heri.

Costbaser

490. Rigsrevisionen gennemgik Naviairs forretningsgange for omkostningsfordelinger mel-

lem de brugerfinansierede områder (costbaser), som er grundlaget for brugernes betalinger.

491. Rigsrevisionen vurderede, at Naviairs omkostningsfordelingsmodel i vid udstrækning

baserede sig på en undtagelsesbestemmelse i regelsættet om, at en fordeling på 75/25 kan

anvendes mellem betaling for flyvning gennem dansk luftrum (en route) og betaling for ind-

flyvnings-, landings- og kontroltjeneste i forbindelse med benyttelse af danske lufthavne

(AACC).

Rigsrevisionen fandt det imidlertid positivt, at Naviair i efteråret 2009 har gennemgået den

nuværende costbasemodel og har taget initiativ til at etablere en ny model for omkostnings-

fordelinger fra 2010, så det fremover kan sikres, at der anvendes passende, retvisende for-

delingsnøgler, som løbende ajourføres i overensstemmelse med regelgrundlaget.

Lønrevision

492. Lønrevisionen viste, at Naviairs forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en

god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Naviairs forretningsgange og interne kontroller

medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispo-

sitionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder

for statslige ansættelsesmyndigheder.

493. Lønrevisionen i 2009 blev foretaget som opfølgning på en revision i 2008, der viste, at

Naviairs forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder ikke fungerede

helt tilfredsstillende. I 2009 lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Naviair havde fulgt op på

hovedparten af bemærkningerne og anbefalingerne fra 2008, idet en stikprøvevis gennem-

gang viste, at personalesagerne nu var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var kor-

rekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Naviair havde end-

videre udarbejdet en række interne arbejdsgangsbeskrivelser på løn- og personaleområdet,

der kunne medvirke til at understøtte en hensigtsmæssig forvaltning på løn- og personale-

området. Naviairs lønpolitik levede op til Finansministeriets retningslinjer, og der var etable-

ret en formaliseret proces for forvaltningen af decentrale lønmidler.

494. Rigsrevisionen anbefalede dog, at Naviair sikrede, at ansættelse af medarbejdere på

individuelle vilkår blev godkendt af Finansministeriet, hvis den samlede løn svarede til eller

oversteg lønnen for en tjenestemandsstilling i lønramme 37. Videre anbefalede Rigsrevisio-

nen, at Naviair overvejede, hvordan løn- og pensionsudgifterne på sigt kunne tilpasses de

faldende indtægter.

495. Naviair har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Revision af Statens Luftfartsvæsen

496. Rigsrevisionen har undersøgt, om Statens Luftfartsvæsen (SLV) har foretaget en dæk-

kende opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger fra revisionen af SLV’s regnskab for

2008, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 338, pkt. 46.

Revisionsresultater

497. Revisionen viste, at de konstaterede differencer mellem egenkapitalen i Navision og

SKS udgjorde i alt 5,7 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. kr. var opstået i 2007, mens 3,4 mio. kr. var

opstået i 2008. Disse er efterfølgende rettet. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

der nu er fuld overensstemmelse mellem SKS og Navision.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

111

498. Revisionen viste endvidere, at SLV har igangsat en række procedurer, der sikrer regn-

skabsmæssig oprydning af væsentlige åbentstående poster, som har været forfaldne i me-

re en 2 måneder, hvilket i alt udgjorde ca. 6,3 mio. kr. i 2008 ud af en samlet debitormasse

på ca. 27,2 mio. kr. SLV’s gennemgang har betydet, at debitorerne er nedskrevet med 2,8

mio. kr., og at forfaldne debitorer i 2009 udgjorde 3,9 mio. kr.

499. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SLV har foretaget en dækkende opfølgning på

bemærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2008.

Revision af Trafikstyrelsen

500. Revisionen viste, at Trafikstyrelsen i regnskabet for 2008 fejlagtigt havde undladt at ind-

tægtsføre 43 mio. kr. modtaget i EU-tilskud i december 2008 vedrørende København-Ring-

sted-forbindelsen, hvilket Rigsrevisionen ikke fandt tilfredsstillende.

501. Trafikstyrelsen havde i 2008 været af den opfattelse, at EU-tilskuddet skulle overføres

til Banedanmark, hvilket styrelsen i 2009 blev opmærksom på ikke var tilfældet. Styrelsen

havde derfor indtægtsført EU-tilskuddet i styrelsens regnskab for 2009, hvilket er i overens-

stemmelse med ØAV’s regler om, at fejl opdaget i tidligere år rettes i regnskabet det efter-

følgende år.

502. Den foretagne fejlrettelse i 2009 har påvirket resultat i regnskabet for 2009 med 43 mio.

kr. Rigsrevisionen finder, at dette burde havde været klart beskrevet i styrelsens årsrapport

og burde have fremgået af det afstemningsmateriale vedrørende 2009, der oprindeligt blev

fremsendt til Rigsrevisionen.

Revision af Banedanmark

503. Rigsrevisionen har konkluderet, at Banedanmarks regnskab for 2009 er rigtigt. Der er

dog fortsat områder, hvor den økonomiske forvaltning kan forbedres.

504. Den løbende årsrevision viste, at både Infrastrukturvirksomheden og Entreprise i det

væsentligste har forretningsgange og interne kontroller, der sikrer en korrekt bogføring, som

kan danne grundlag for udarbejdelse af en retvisende årsrapport. Der er dog fortsat områder,

hvor den økonomiske forvaltning kan forbedres.

505. Rigsrevisionen og den interne revision har afsluttet revisionen af Banedanmarks opgø-

relse og værdiansættelse af infrastrukturaktiverne pr. 1. januar 2009, der for første gang er

med i regnskabet, som udviser samlede aktiver på 32.793 mio. kr., opgjort i overensstem-

melse med den af Økonomistyrelsen godkendte regnskabspraksis på området.

506. Revisionen af Entreprise viste bl.a., at der i forbindelse med Entreprises overgang til

ny status blev solgt en række anlægsaktiver, hvilket i 2009 realiserede en avance på 15,9

mio. kr. På ikke-solgte anlægsaktiver havde Entreprise foretaget en nedskrivning på 12,7

mio. kr. i den forventede salgspris. Nedskrivninger var behandlet forkert og blev efterfølgen-

de rettet i årsrapporten, hvor det nedskrevne beløb blev ændret til 5,5 mio. kr.

507. Revisionen vedrørende anlæg og vedligeholdelse samt baneafgifter (udgiftsbaseret)

viste bl.a., at Banedanmark havde undervurderet kompleksibiliteten og dermed tidsforbru-

get ved registrering og bogføring af årets bevægelser vedrørende infrastrukturaktiverne.

Regnskabsmaterialet, der blev afleveret til revision, indeholdt flere væsentlige fejl, der sam-

let udgjorde mere end 800 mio. kr. Fejlene er korrigeret i årsrapporten.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

112

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

S. § 29. Klima- og Energiministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Klima- og Energiministeriets regnskab samlet set er rig-

tigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er

i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

SAMMENFATNING

Der er samlet set en betryggende regnskabsaflæggelse på Klima- og Energiministeriets område.

Departementets regnskabsforvaltning, herunder departementets tilsyn og administrationen af rejse-

og repræsentationsområdet, var forbedret i forhold til 2008.

Elsparefondens regnskabsforvaltning for 2009 var ikke tilfredsstillende, idet der ikke var foretaget ba-

sale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt, hvilket resul-

terede i væsentlige fejl i regnskabet. Der blev dog taget højde for disse fejl i Elsparefondens årsrap-

port for 2009, så denne gav et mere korrekt billede. Endvidere blev fejlene rettet i forbindelse med

afviklingen i 2010 af Elsparefonden og oprettelsen af Center for Energibesparelser, så nedluknings-

regnskabet for Elsparefonden var tilfredsstillende.

Baggrundsoplysninger

508. Klima- og Energiministeriet bestod i 2009 af i alt 7 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om Energistyrelsen, Elsparefonden, Danmarks Meteorologiske In-

stitut (DMI) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Revisionen har endvidere omfattet Nordsøfonden og Energinet.dk, hvis regnskab ikke ind-

går i statsregnskabet.

509. Klima- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009 fremgår af tabel 37.

Tabel 37. Klima- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2009

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

558

789

3.704

5.051

7.927

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

113

510. Klima- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2009 fremgår af tabel 38.

Tabel 38. Klima- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2009

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

160

508

668

÷4.210

4.478

118

282

668

Den udførte revision

511. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Nordsøfonden. Derudover har Rigsrevisionen gennemført 6 revisioner

uden erklæring.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Klima- og Energiministeriets departement

revision af Elsparefondens regnskab for 2009

revision af Elsparefondens nedlukningsregnskab.

Revision af Klima- og Energiministeriets departement

512. Ved den løbende årsrevision konstaterede Rigsrevisionen, at der var sket forbedringer

på de områder, som Rigsrevisionen havde bemærkninger til ved den løbende årsrevision i

2008, herunder i departementets tilsyn med de underliggende virksomheder og i administra-

tionen af rejse- og repræsentationsområdet. Rigsrevisionen anbefalede dog, at departemen-

tet opprioriterede tilsynet med regnskabsområdet ved de underliggende virksomheder. End-

videre anbefalede Rigsrevisionen, at dokumentationen på rejseområdet blev forbedret i de

tilfælde, hvor rejsepolitikken fraviges i relation til fx flyklasse og hoteludgifter, og at de reste-

rende ældre poster på mellemregningskontoen for kreditkort blev afklaret inden årsafslut-

ningen. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at departementet i forbindelse med repræsen-

tationsudgifter forbedrede dokumentationen af antallet af deltagere ved enkeltarrangemen-

ter og generelt anmodede om specificerede fakturaer.

513. Ved den afsluttende årsrevision konstaterede Rigsrevisionen, at der var periodiserings-

fejl og forkert anvendelse af konti. Desuden var der fejl i beregningen af skyldigt overarbej-

de. De konstaterede fejl og mangler var dog ikke beløbsmæssigt væsentlige, idet de sam-

let havde påvirket årets resultat positivt med 0,7 mio. kr. ud af de samlede driftsomkostnin-

ger på 124,1 mio. kr. På den baggrund vurderede Rigsrevisionen, at det aflagte regnskab

for 2009 er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

514. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning

og har taget initiativer til at imødekomme dem.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

114

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

Revision af Elsparefondens regnskab for 2009

515. Rigsrevisionen har revideret Elsparefondens regnskab for 2009. På baggrund af den

udførte revision har Rigsrevisionen vurderet, at Elsparefonden ikke havde sikret, at der var

foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev god-

kendt, hvilket Rigsrevisionen ikke fandt tilfredsstillende. Rigsrevisionen påpegede tilsvaren-

de svagheder ved revisionen af regnskabet for 2008.

516. Elsparefonden havde i årsrapporten for 2009 taget forbehold for regnskabet vedrøren-

de Elsparefondens aktiver og passiver pr. 31. december 2009 og håndteringen af likviditets-

ordningen. Elsparefonden tog i årsrapporten højde for de konstaterede fejl, og årsrappor-

ten gav således et mere korrekt billede af Elsparefondens regnskab for 2009 end de regn-

skabstal, der indgik i statsregnskabet.

Revisionsresultater

517. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Elsparefonden ikke havde fo-

retaget afstemninger af en række konti i 2009, hvilket bl.a. havde resulteret i, at der var dif-

ferencer mellem indestående i banken og i Navision på 12,9 mio. kr. samt mellem kreditor-

modul og finansmodul i Navision på 15,2 mio. kr. Endvidere havde Elsparefonden ikke an-

vendt de likvide konti i overensstemmelse med likviditetsordningen, hvorved Elsparefonden

havde pådraget sig store renteudgifter. En stor del af renteudgifterne på 6,3 mio. kr. i 2009

skyldtes således forkert anvendelse af de likvide konti.

518. Elsparefonden forventede at rette de omtalte fejl i et nedlukningsregnskab i forbindel-

se med Elsparefondens afvikling og oprettelsen af Center for Energibesparelser i 2010.

Revision af Elsparefondens nedlukningsregnskab

519. Rigsrevisionen har gennemgået Elsparefondens nedlukningsregnskab med henblik på

at undersøge, om de fejl, som blev påvist ved tidligere revisioner, var rettet inden lukningen

af Elsparefonden. Det var Rigsrevisionens vurdering, at det udarbejdede nedlukningsregn-

skab for Elsparefonden var tilfredsstillende.

Revisionsresultater

520. Ved vurderingen af nedlukningsregnskabet for Elsparefonden lagde Rigsrevisionen

især vægt på, at der var foretaget aktuelle afstemninger af alle balancekonti pr. 31. maj

2010. Elsparefonden har således haft fokus på at kunne opgøre alle balancekonti korrekt

inden overdragelsen til Energistyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREGNSKABET

115

IV. Statsregnskabet

SAMMENFATNING

Rigsrevisionen har gennemgået statens drifts- og anlægsregnskab for 2009 og statens aktiver og

passiver ultimo 2009.

Gennemgangen har vist, at driftsregnskabet udviser et samlet underskud på 29,8 mia. kr. (DAU-sal-

doen), hvilket var 18,7 mia. kr. større end budgetteret. De største merudgifter forekommer på Beskæf-

tigelsesministeriets område, hvor der er en samlet merudgift på 6,1 mia. kr. Merudgiften vedrører pri-

mært arbejdsløshedsdagpenge, der er 5 mia. kr. større end bevilget. De største mindreindtægter ved-

rører skatter og afgifter, hvor der er en samlet nettomindreindtægt på 9,6 mia. kr.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1,95 mia. kr. Afvigelsen skyldes primært en række

mindreforbrug på Transportministeriets område.

Ved udgangen af 2008 havde staten en negativ egenkapital på 2 mia. kr. Primokorrektionerne i 2009

påvirkede egenkapitalen positivt med 13,6 mia. kr., hvorimod statens underskud i 2009 påvirkede

negativt med 24 mia. kr., så statens negative egenkapital ultimo 2009 udgjorde 12 mia. kr. Statens

samlede aktiver steg fra 2008 til 2009 med 90 mia. kr., så disse ultimo 2009 udgjorde 989 mia. kr.

Korrektioner til statens status i forhold til tidligere år (primokorrektioner) kræver særskilt godkendel-

se, før disse bogføres i statsregnskabet, da korrektionerne registreres direkte på status uden udgifts-

eller indtægtsvirkning på statens drift. Korrektionerne er typisk en følge af ændrede regnskabsprin-

cipper, ressortændringer, korrektioner til omkostningsbalancerne eller indarbejdelse af aktiver og

gæld, der til- eller fragår staten. Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der har forøget sta-

tens balancesum med 13,6 mia. kr., generelt er velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpas-

ningen af institutionernes balancer til omkostningsreformen og ny regnskabspraksis.

Rigsrevisionen har ved revisionen for 2009 haft særligt fokus på virksomhedernes hensættelser til

skyldige feriepenge, skyldigt over/-merarbejde og skyldig flekstid samt øvrige hensættelser. Poster-

ne indgår i statens status under ”Hensættelser vedrørende statens drift”, ”Skyldige feriepenge” og

”Anden kortfristet gæld”. Rigsrevisionen finder, at ikke alle virksomhederne har haft tilstrækkeligt fo-

kus på at sikre en konkretiseret metode til indregning og værdiansættelse af posterne, der er i fuld

overensstemmelse med Økonomistyrelsens retningslinjer.

Driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet

Formål og resultater

521. Rigsrevisionen har gennemgået statens drifts- og anlægsregnskab for 2009. Formålet

med gennemgangen var at beskrive og kommentere de væsentligste afvigelser mellem be-

villings- og regnskabstallene.

Gennemgangen har vist, at driftsregnskabet udviser et samlet underskud på 29,8 mia. kr.

(DAU-saldoen), hvilket var 18,7 mia. kr. større end budgetteret. De væsentligste poster, som

denne afvigelse var sammensat af, gennemgås nedenfor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

116

STATSREGNSKABET

Drifts- og anlægsregnskabet

522. Tabel 39 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet spe-

cificeret på finanslovsparagraffer.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREGNSKABET

117

Tabel 39. Driftsregnskab for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet for 2009

(Mio. kr.)

Regnskabstal

Drifts-

regnskab

Udgifter

§ 1.

§ 2.

§ 3.

§ 5.

§ 6.

§ 7.

§ 8.

§ 9.

Dronningen

Medlemmer af det

kongelige hus

Folketinget

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet

Skatteministeriet

70,6

24,0

933,6

135,3

15.193,8

7.887,7

4.164,5

5.661,5

15.368,2

20.753,8

172.975,2

5.059,2

194.265,8

2.419,6

18.534,9

45.783,3

6.120,4

849,9

1.920,3

3.470,0

9.009,3

4.587,0

9.085,8

19.387,7

27.241,8

33.162,5

624.065,9

81.980,2

1.848,7

÷109.969,3

÷27.989,1

10.182,2

565.172,8

602.007,4

÷29.837,9

7.779,4

51,9

÷0,2

336,6

7.463,4

393,2

26,1

23,0

8,6

20,6

165,6

27,8

6.882,2

13.386,2

286,7

2.049,2

3,7

975,3

1.632,0

17,5

8,0

342,9

÷74,2

298,3

107,6

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Afvigelse mellem

bevilling og regnskab

Drifts-

Anlægs-

regnskab

Udgifter

÷1,3

÷0,3

49,1

÷4,0

697,1

162,4

213,5

78,9

258,7

851,2

÷3.078,7

322,8

÷6.078,3

÷124,7

÷34,1

÷733,2

1,7

8,8

31,5

÷626,3

370,6

187,6

÷335,8

175,0

711,5

797,4

÷6.099,1

÷5.894,6

÷1.649,6

÷3.795,6

÷9.643,9

÷14.539,1

÷18.684,3

1.953,9

÷18,8

÷0,2

4,7

413,8

2,6

÷3,3

÷53,5

4,1

÷0,6

62,5

÷17,9

1.923,2

÷949,7

÷91,3

4,2

÷22,3

÷147,6

÷238,0

÷0,4

0,1

÷117,8

85,5

14,9

Indtægter

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Indenrigs- og Socialministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

§ 19. Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima- og Energiministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Total

110.154,6

104.260,0

÷20.333,5

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen,

og en negativ afvigelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen. Indtægter indgår både i

indtægtsregnskabet og udgiftsregnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner indregnes i skat-

tetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnskabet. Øvrige indtægter henføres til udgiftsregnskabet, som der-

med omfatter de nettoudgifter, der skal finansieres. Sumtal i tabellen kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

118

STATSREGNSKABET

523. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldo-

en, der stort set kan betegnes som statens driftsresultat. Det fremgår af tabel 39, at DAU-

saldoen for 2009 udviser et underskud på 29,8 mia. kr. Underskuddet er dermed 18,7 mia.

kr. større end budgetteret.

Som supplement til DAU bogføres en række kapital- og beholdningsbevægelser på de ef-

terfølgende paragraffer.

524. Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån vedrører statens nettoudlån til statsinsti-

tutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regnska-

ber ikke fremgår af statsregnskabet. På paragraffen er fx opført genudlån til Finansiel Stabili-

tet A/S og genudlån via Kreditpakken.

525. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske kon-

ti. Disse vedrører fx modposteringer til driftsregnskabets bevægelser på emissionskurstab

og periodiserede renter samt ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række

af statens statusposter.

526. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-

holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets net-

toregulering på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

527. Driftsregnskabet for udgifter udviser en merudgift på 6,1 mia. kr., svarende til 1 % af

de bevilgede udgifter.

528. Den største afvigelse forekommer på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der er

en samlet merudgift på 6,1 mia. kr., svarende til 3,2 % af bevillingen. Merudgiften vedrører

primært arbejdsløshedsdagpenge, der er 5 mia. kr. større end bevilget.

529. Den næststørste afvigelse forekommer på Indenrigs- og Socialministeriets område,

hvor der er en samlet merudgift på 3,1 mia. kr., svarende til 1,8 % af bevillingen. Merudgif-

ten vedrører primært udligning af kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift,

der er 2,9 mia. kr. højere end bevilget.

530. En række mindreforbrug trækker i den modsatte retning, men der er ingen signifikan-

te afvigelser.

Driftsregnskabet for indtægter

531. På driftsregnskabet for indtægter er der mindreindtægter på 14,5 mia. kr., svarende

til 2,4 % af de budgetterede indtægter.

532. Den største mindreindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der er en samlet nettomin-

dreindtægt på 9,6 mia. kr. Mindreindtægten hidrører primært fra mindreindtægter vedrøren-

de moms på 18,6 mia. kr. og afgifter vedrørende motorkøretøjer på 9,4 mia. kr., mens mer-

indtægter på 12,7 mia. kr. på pensionsafkastskat og merindtægter på 8,6 mia. kr. på person-

skatter trækker i den modsatte retning.

Anlægsregnskabet

533. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1,95 mia. kr. Afvigelsen skyldes primært

en række mindreforbrug på Transportministeriets område.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREGNSKABET

119

Statens status

Formål og resultater

534. Rigsrevisionen har gennemgået statens aktiver og passiver ultimo 2009. Formålet med

gennemgangen var at undersøge, om primokorrektionerne var velbegrundede, og at beskri-

ve og kommentere de væsentligste forskydninger i status i 2009.

Rigsrevisionen fandt, at de foretagne primokorrektioner generelt var velbegrundede.

Statens aktiver og passiver

535. Tabel 40 viser statens balance primo og ultimo 2009. Ændringerne fra primo til ultimo

2009 er anført i tabellens sidste kolonne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

120

STATSREGNSKABET

Tabel 40. Statens status 2009

(Mio. kr.)

Primo 2009

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Andre tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Periodeafgrænsningsposter

Mellemregning med særlige fonde

Gæld til Eksport Kredit Fonden

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKB

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

Note: Sumtal i tabellen kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Ultimo 2009

Nettotilgang

3.659,0

206.104,7

154.791,1

364.554,8

15.214,4

345,1

56.969,7

9.790,8

19.189,9

381,7

52.220,9

230.642,0

21.158,5

405.913,1

142.010,2

912.478,1

3.913,9

207.400,6

238.179,8

449.494,3

13.692,3

170,8

106.179,9

9.238,7

20.408,2

768,1

58.906,0

193.278,3

÷2.276,5

400.365,8

139.336,2

989.196,3

254,9

1.295,9

83.388,7

84.939,5

÷1.522,1

÷174,3

49.210,2

÷552,2

1.218,3

386,4

6.685,1

÷37.363,7

÷23.435,0

÷5.547,3

÷2.674,0

76.718,2

12.239,3

1.347,1

87.915,0

89.262,1

429.508,6

133.091,7

1.588,8

63,7

62.328,7

1.838,6

628.420,0

419,4

5.133,2

14.488,4

1.203,4

135,5

3.534,2

1.932,1

13.727,8

÷27,5

40.546,4

142.010,2

912.478,1

÷12.295,5

2.084,3

94.141,3

96.225,5

487.915,5

139.588,4

1.689,1

60,5

65.200,4

1.886,4

696.340,2

452,3

5.418,2

42.230,7

563,5

3.534,2

2.267,7

13.291,6

1.831,6

69.589,8

139.336,2

989.196,3

÷24.534,8

737,2

6.226,3

6.963,5

58.406,9

6.496,7

100,3

÷3,3

2.871,7

47,8

67.920,2

32,9

285,0

27.742,3

÷639,9

÷135,5

335,6

÷436,1

1.859,1

29.043,4

÷2.674,0

76.718,2

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREGNSKABET

121

Primokorrektioner til statens status

536. Statens status ultimo 2008 er yderligere blevet korrigeret med netto 13,6 mia. kr. Kor-

rektionerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolon-

ne, men er ikke medtaget i tabel 40.

Primokorrektionerne medførte, at statens status ultimo 2008 på 898,9 mia. kr. steg til 912,5

mia. kr. primo 2009.

537. Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabsprincipper, res-

sortændringer, efterfølgende korrektioner til de oprindeligt tilpassede omkostningsbalancer

primo 2007 eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektio-

nerne registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på

statens drift.

538. Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, gene-

relt er velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af institutionernes balancer

til omkostningsreformen og ny regnskabspraksis.

Udviklingen i statens status i 2009

539. Det fremgår af tabel 40, at statens samlede aktiver og samlede passiver steg med 76,7

mia. kr. fra primo 2009 til ultimo 2009. Da primokorrektionerne medførte en stigning i statens

status på 13,6 mia. kr., var der en samlet stigning i statens aktiver og passiver på 90 mia. kr.

fra 2008 til 2009.

540. Det fremgår videre af tabel 40, at statens egenkapital ultimo 2009 var ÷12 mia. kr. Ved

udgangen af 2008 havde staten en negativ egenkapital på 2 mia. kr. Primokorrektionerne i

2009 påvirkede egenkapitalen positivt med 13,6 mia. kr., hvorimod statens underskud i 2009

påvirkede negativt med 24 mia. kr., så statens negative egenkapital ultimo 2009 udgjorde

12 mia. kr.

541. Den finansielle krise har, ud over ændringen fra overskud til underskud på statens lø-

bende poster, bevirket, at Folketinget har igangsat en række erhvervsrettede støttetiltag, fx

Bankpakke II, og har foretaget udlån til finansiering af bankafviklinger mv. på tilsammen over

75 mia. kr. Hertil kommer stigningen i statens øvrige udlån og debitorer mv.

542. Til bl.a. at finansiere ovenstående er statsgælden steget med 65 mia. kr. Desuden er

der foretaget træk på statens løbende mellemværende med Danmarks Nationalbank, der

er faldet med 37 mia. kr.

543. De likvide beholdninger er faldet med 23 mia. kr. Faldet er reelt 8 mia. kr. mindre, idet

SKAT i stedet for at bogføre en indbetaling på denne konto fejlagtig bogførte beløbet under

anden kortfristet gæld, hvilket medfører, at de likvide beholdninger reelt udgør 5,7 mia. kr.

ultimo 2009 og dermed ikke er negative.

Virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af hensættelser

544. Rigsrevisionen anførte i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008, at flere

virksomheder ikke foretog korrekte hensættelser til overarbejde og ferie. Virksomhederne

skal, som følge af omkostningsreformen, i en række tilfælde foretage hensættelser til bl.a.

skyldigt over-/merarbejde og skyldig flekstid. Rigsrevisionen har derfor haft særligt fokus

på virksomhedernes hensættelser ved revisionen for 2009. Rigsrevisionen har i den forbin-

delse gennemført en tværgående undersøgelse blandt 54 virksomheder. Virksomhederne

blev valgt ud fra væsentlighed og risiko og omfatter samtlige ministerområder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

122

STATSREGNSKABET

Rigsrevisionen har for 3 af de undersøgte virksomheder afgivet supplerende oplysninger

om fejl vedrørende hensættelser for SKAT, Kriminalforsorgen og Skov- og Naturstyrelsen,

jf. pkt. 171, 199-201 og 429. Rigsrevisionen finder, at virksomhederne fortsat bør have fo-

kus på, at hensættelser opgøres og bogføres korrekt.

Virksomhedernes hensættelser til skyldige feriepenge

545. Virksomhederne skal foretage hensættelser til optjente feriepenge, som endnu ikke er

afviklet eller udbetalt. Hensættelsen omfatter almindelige feriedage, særlige feriedage og

særlig feriegodtgørelse.

546. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle 54 virksomheder har hensat til skyldige

feriepenge, men at flere virksomheder ikke har opgjort hensættelserne i overensstemmelse

med Økonomistyrelsens vejledning. Virksomhederne har valgt alternative opgørelsesmeto-

der, fordi reglerne for opgørelse af feriepengeforpligtelsen i 2009 efter virksomhedernes op-

fattelse var meget arbejdskrævende at administrere.

547. Undersøgelsen har samtidig vist, at virksomhederne generelt har opgjort hensættelser-

ne til skyldige feriepenge korrekt, selv om metoderne til opgørelse af forpligtelsen ofte har

afveget fra regelsættet. Én virksomhed havde dog hensat 4,7 mio. kr. for lidt, og 2 virksom-

heder havde hensat henholdsvis 12,5 mio. kr. og 3,5 mio. kr. for meget.

548. Økonomistyrelsen har pr. 1. januar 2010 indført nye retningslinjer for beregning af virk-

somhedernes feriepengeforpligtelser, bl.a. med henblik på at lette administrationen. Virk-

somhederne kan således fra 2010 basere beregningen på et gennemsnitligt antal skyldige

feriedage pr. medarbejder og en gennemsnitlig udgift pr. skyldig feriedag. De nye retnings-

linjer tillader endvidere, at feriepengeforpligtelsen alene opgøres i forbindelse med årsafslut-

ningen, hvor der tidligere var krav om kvartalsvis opgørelse. Den enkelte virksomhed kan

dog fortsat foretage periodisk opgørelse og registrering i regnskabet, hvis virksomheden

finder, at der er behov for dette. Periodiske opgørelser vil være særligt relevante i de tilfæl-

de, hvor virksomheden er tæt på lønsumsloftet, eller hvor der er væsentlige udsving i for-

pligtelsernes størrelse.

549. Rigsrevisionen finder det positivt, at Økonomistyrelsen fra 2010 har forenklet metoder-

ne til opgørelse af feriepengeforpligtelsen og dermed lettet virksomhedernes administration

og sikret grundlaget for en mere ensartet praksis for opgørelse af forpligtelsen på tværs af

statens virksomheder.

Virksomhedernes hensættelser til skyldigt over-/merarbejde og skyldig flekstid

550. Hensættelser til skyldigt over-/merarbejde og skyldig flekstid skal bogføres som gælds-

post i regnskabet, hvis medarbejderen har ret til at få eventuelt over-/merarbejde eller fleks-

tid udbetalt eller afspadseret, og hvis ledelsen vurderer, at beløbet er væsentligt.

551. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 38 af de 54 virksomheder tilsammen har hen-

sat 1.149 mio. kr. til skyldigt over-/merarbejde og skyldig flekstid. Undersøgelsen har endvi-

dere vist, at disse virksomheder generelt har opgjort forpligtelsen korrekt.

552. De resterende 16 virksomheder har ikke hensat til skyldigt over-/merarbejde og skyl-

dig flekstid i regnskabet. Deriblandt er der flere løntunge virksomheder. Virksomhedernes

begrundelse for ikke at medtage forpligtelsen er ofte, at de har vurderet, at beløbet er uden

væsentlig betydning for deres regnskab. Undersøgelsen har imidlertid vist, at der er virksom-

heder med væsentlige forpligtelser til skyldigt over-/merarbejde og skyldig flekstid, som ikke

har medtaget forpligtelsen i deres regnskab. Én af disse virksomheder har opgjort forpligtel-

sen til 57 mio. kr., uden at beløbet er medtaget i regnskabet. Rigsrevisionen vurderer imid-

lertid, at 3,5 % af balancen er et væsentligt beløb, som burde have været medtaget i regn-

skabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

STATSREGNSKABET

123

553. Rigsrevisionens undersøgelse har samtidig vist, at enkelte virksomheder har medtaget

hensættelser til skyldigt over-/merarbejde, men ikke hensættelser til skyldig flekstid. Det kan

skyldes, at virksomhederne ikke har været opmærksomme på, at der i henhold til regelsæt-

tet skal foretages hensættelser i opgørelsen, selv om medarbejderen kun har mulighed for

at afspadsere de opsparede timer og ikke kan få beløbet udbetalt. Omvendt har enkelte virk-

somheder medtaget hensættelser til skyldig flekstid, selv om de pågældende medarbejde-

re ikke vil få udbetalt eller kan afspadsere opsparede timer.

Rigsrevisionen finder, at ikke alle virksomheder har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at

alle relevante hensættelser blev medtaget i regnskabet.

Virksomhedernes håndtering af øvrige hensættelser

554. Øvrige hensættelser består fx af hensættelser til resultatløn, frivillig fratræden, reeta-

blering af lejede lokaler og forventede udgifter i forbindelse med retssager mv. Der skal

skelnes mellem hensættelser, som indgår i opgørelsen af lønsumsforbruget, fx resultatløn

og frivillig fratrædelse mv., og hensættelser til øvrig drift, fx tabsgivende aftaler, retssager

mv. Opdelingen er vigtig i forhold til opgørelsen af virksomhedernes lønsumsforbrug. Rigs-

revisionens undersøgelse har vist, at virksomhedernes øvrige hensættelser generelt er vær-

disat korrekt. Rigsrevisionen har dog samtidig konstateret, at virksomhederne ikke i alle til-

fælde har foretaget alle de hensættelser, de burde, fx hensættelser vedrørende resultatløn

og åremålsansatte.

555. Undersøgelsen har endvidere vist, at halvdelen af virksomhederne ikke har bogført

øvrige hensættelser til fx resultatløn korrekt. Bogføringsfejlene består ofte i, at hensættel-

ser vedrørende resultatløn og åremålsansatte fejlagtigt er bogført som øvrig drift. Dette har

i flere tilfælde ført til fejl i opgørelsen af virksomhedernes lønsumsforbrug.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

124

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

V. Baggrundsoplysninger om revisionen

Den udførte revision

Revisionen omfattet af beretningen

556. Statsregnskabet for 2009 omfatter 19 ministerområder. Rigsrevisionen reviderer stats-

lige virksomheder, herunder en række selvejende institutioner, der finansieres ved statslige

tilskud. Rigsrevisionen reviderer ikke statsregnskabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af

det kongelige hus og § 3. Folketinget, idet disse regnskaber revideres af et privat revisions-

firma.

557. En virksomhed er en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene.

Ordet

virksomhed

anvendes dermed i denne beretning i den betydning af ordet, der er fast-

lagt i bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen mv. (regn-

skabsbekendtgørelsen).

558. Denne beretning om revisionen af statsregnskabet indeholder resultatet af revisionen

af virksomhederne og de selvejende institutioner.

Årsrevision

559. Rigsrevisionen har tilrettelagt årsrevisionen af de statslige virksomheder og selvejende

institutioner, så revisionen afspejler udviklingen i regnskabsaflæggelsen inden for den stats-

lige sektor. Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en analyse af risiko og væsentlig-

hed. På baggrund af analysen beslutter Rigsrevisionen, hvilken revision der skal gennem-

føres ved de enkelte virksomheder og selvejende institutioner, og hvilke virksomheder der

skal afgives erklæring for.

Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regn-

skabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende

revision efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af årsrap-

porten og bevillingskontrol.

Årsrevisionen indebærer, at Rigsrevisionen:

•

foretager en indledende strategisk analyse af ministerområdet, departementerne og virk-

somhederne

søger dialog med ledelsen i den reviderede virksomhed

vælger særlige indsats- eller fokusområder

afgiver en erklæring for udvalgte virksomheder.

560. Erklæringen til virksomhederne udtrykker Rigsrevisionens samlede konklusion. Den til-

hørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af alle revisionsresultater vedrø-

rende regnskabsåret. Begge dele sendes til den reviderede virksomhed efter regnskabsårets

afslutning.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

125

Erklæringen omfatter følgende 4 elementer:

•

Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Erklæringen omfatter, at Rigsrevisionen ved revisionen efterprøver regnskabets rigtighed og

dispositionernes lovlighed. Herudover vurderer Rigsrevisionen dækning og dokumentation

af virksomhedernes oplysninger om mål og resultater i årsrapporten, og om der er taget skyl-

dige økonomiske hensyn.

Strategisk analyse og løbende dialog med virksomhederne og departementerne

561. Rigsrevisionen udfører først en strategisk analyse af hvert ministerområde og depar-

tementet. Den strategiske analyse af departementet handler også om tilsynet med under-

liggende virksomheder og ledelsesbevågenheden i virksomhederne. Dernæst gennemfø-

res en tilsvarende strategisk analyse på virksomhedsniveau. Inden selve revisionen påbe-

gyndes, har Rigsrevisionen en dialog med ledelsen om den strategiske analyse, både i de-

partementet og i virksomhederne. Formålet er at få oplyst, hvilke risici virksomheden væg-

ter, og derved minimere risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen.

På baggrund af analysen af departementet og virksomhederne tilrettelægger Rigsrevisionen

en revision, der er rettet mod risikoområderne i virksomhederne. Rigsrevisionen sikrer her-

med, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig revision på de mest væsentlige og risiko-

fyldte områder.

I vurderingen af risiko indgår såvel virksomhedernes vilkår generelt som indtægternes og

udgifternes karakter.

562. Revisionen af ministerområderne er udført som planlagt og med en dækning, som gi-

ver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvert

ministerområde.

Fokusområder

563. Rigsrevisionen erklærer sig også om, hvorvidt der på udvalgte områder er taget skyldi-

ge økonomiske hensyn, og udfører derfor forvaltningsrevision som led i årsrevisionen. I den

forbindelse udvælges særlige fokusområder, fx indkøb eller ledelsesinformation.

Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den statslige forvalt-

ning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og relaterer

sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes resultater rap-

porteres i særskilte beretninger til Statsrevisorerne.

Rapportering

564. Når Rigsrevisionen har afsluttet revisionen af et område, formidles konklusion og vur-

dering til de omfattede virksomheder og departementet.

565. Departementerne orienteres om revisionsresultaterne i de enkelte virksomheder. Rigs-

revisionens kontakt til ministerierne består derudover af regelmæssige drøftelser med de-

partementerne om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv. Endvidere holder rigs-

revisor årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departementschefen mfl.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

126

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

For staten som helhed afdækker den løbende revision i løbet af året flere forhold, som virk-

somhederne efter dialog med Rigsrevisionen retter op på inden den afsluttende revision.

Rigsrevisionen lægger stor vægt på en dialog med virksomheder og departementer, hvor

synspunkter og gode erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandens opgaver,

vilkår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunkt for, at

revisionsresultaterne kan medvirke til en sikker og korrekt regnskabsaflæggelse.

566. For de virksomheder og departementer, som er udvalgt til erklæring, er den endelige

rapportering for regnskabsåret 2009 sendt i form af en erklæring og en tilhørende revisions-

beretning. Erklæringen indeholder den samlede konklusion for alle revisioner ved virksom-

heden for det pågældende år. For øvrige virksomheder er den endelige rapportering sket

ved rapporteringen af den afsluttende revision for 2009.

567. Selv om en virksomhed har modtaget en erklæring, kan Rigsrevisionen stadig vende

tilbage for at undersøge området yderligere, fx i en større undersøgelse, hvor fokus kan væ-

re på effektivitet, produktivitet eller sparsommelighed.

Anvendelsen af forbehold og supplerende oplysninger

568. Hvor Rigsrevisionen tager forbehold for hele eller dele af regnskabet, indebærer det,

at revisionen har afdækket væsentlige fejl eller mangler på området. Fejl eller mangler kan

vedrøre regnskabet, forhold vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrapportens informa-

tion om opfyldelsen af virksomhedens mål eller de udvalgte forvaltningsområder, som Rigs-

revisionen har undersøgt.

569. Et forbehold vedrørende regnskabets rigtighed vedrører enten hele regnskabet eller

dele heraf. Forbehold vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrapporten og skyldige øko-

nomiske hensyn indebærer enten, at de konstaterede fejl og mangler er udtryk for generel-

le tilstande på det undersøgte område eller er udtryk for, at fejlene på væsentlig måde på-

virker virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevare-

tagelse.

570. Hvor Rigsrevisionen afgiver en supplerende oplysning om regnskabets rigtighed, er

det udtryk for, at Rigsrevisionen vurderer oplysningen som væsentlig information for regn-

skabets brugere, selv om regnskabet samlet set er rigtigt. Supplerende oplysninger kan

vedrøre forhold, som virksomheden har påpeget i årsrapporten, eller forhold, som er kon-

stateret ved revisionen.

571. Afgivelse af supplerende oplysninger vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrap-

porten og skyldige økonomiske hensyn afgøres på baggrund af en samlet væsentligheds-

betragtning af det specifikke revisionsområde. Hvis Rigsrevisionen afgiver supplerende op-

lysning, er det udtryk for, at de konstaterede fejl ikke er udtryk for generelle tilstande på om-

rådet, men dog er væsentlige.

Revisionsprincipper

572. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

og internationale standarder og vejledninger for offentlig revision som vedtaget af INTOSAI.

Rigsrevisionen efterprøver ikke alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger og-

så en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

573. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytisk

revision som det overordnede revisionsprincip.

Systemanalytisk revision har til formål at konstatere, om der i virksomheden er etableret

forretningsgange og interne kontroller, der kan medvirke til at sikre regnskabets rigtighed

og dispositionernes lovlighed.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

127

574. Rigsrevisionen anvender også substansrevision. Substansrevisionen har til formål

stikprøvevist at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at

vurdere, om dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Intern revision

575. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision i

henhold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisio-

nens egen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der har

ansvaret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision. Rigsrevisionen fø-

rer tilsyn med den interne revisions arbejde, og Rigsrevisionen vurderer, om den interne re-

vision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og om Rigsrevisionen kan støtte sin

vurdering af virksomhedernes regnskaber på den interne revisions arbejde. I Rigsrevisio-

nens samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisio-

ner, som Rigsrevisionen har gennemført i samarbejde med den interne revision, og resulta-

terne fra den interne revisions revisioner.

Regnskabstyper/-principper

Regnskabstyper

576. Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virk-

somhed.

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationen

mellem de forskellige typer er følgende:

•

Virksomhedernes interne regnskab bogføres typisk i Navision eller SAP, og oplysninger

herfra føder virksomhedernes SKS-regnskaber.

SKS-regnskaberne er virksomhedernes eksterne regnskaber, som virksomhederne god-

kender over for deres departement.

Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksom-

heder på ministerområdet. Departementerne godkender årligt ministerområderegnska-

bet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Årsrapporterne (for departementerne dog finansielle regnskaber) indeholder ligeledes

regnskabsoplysninger vedrørende det omkostningsbaserede regnskab og regnskabs-

mæssige forklaringer i relation til bevillingskontrollen. Årsrapporten afsluttes med påteg-

ning af regnskabet. Påtegningen foretages af såvel virksomhedens ledelse som ministe-

riets departement.

•

577. Regnskabsoplysningerne i årsrapporterne bør være identiske med SKS-regnskaber-

ne, men kan afvige, hvis virksomhederne foretager korrektioner i årsrapportens regnskabs-

tal. Der er krav om, at eventuelle differencer mellem SKS og årsrapporten skal forklares i

årsrapporten. Eventuelle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

Regnskabsprincipper

578. De omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper blev indført for staten som

et led i omkostningsreformen, jf. Akt 163 24/6 2004. Alle statsinstitutioner skulle fra og med

2005 aflægge regnskab efter omkostningsbaserede principper på driftsområdet, og fra 2007

indførtes omkostningsbaserede driftsbevillinger og omkostningsbaserede bevillinger til stats-

virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

128

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

Bruttoudgifter og -indtægter

579. Oplysningerne om ”Bruttoudgifter i alt” og ”Bruttoindtægter” i tabellerne under de enkel-

te ministerområder i kap. III er hentet fra statsregnskabets artsoversigter, der er placeret un-

der ”A. Oversigter” under de enkelte paragraffer (ministerområder) i statsregnskabet.

580. I tabellerne er ”Bruttoudgifter i alt” opdelt i ”Lønudgifter”, ”Øvrige driftsudgifter”, ”Tilskud”

og ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Lønudgifter” omfatter alene lønudgifterne ekskl. refusio-

ner på standardkonto 18. ”Tilskud” omfatter standardkontiene 42, 44, 45 og 46, dog er dele

heraf udskilt og medtaget under ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Øvrige driftsudgifter” er op-

gjort som de resterende udgifter.

Opfølgning fra sidste års beretning

581. Rigsrevisor og sætterigsrevisor tilkendegav i notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010,

at de ville følge 22 sager fra Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008 om revisionen af stats-

regnskabet for 2008. 12 af sagerne er omtalt i henholdsvis pkt. 88-92, 95-132, 179-182,

183-184, 202-203, 213-220, 221-225, 226-227, 479, 487-489 og 496-499.

582. Sagen om regionernes regnskabsaflæggelse fra Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008

om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 238-244, er fulgt i beretning til Statsrevisorer-

ne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009, som er afgivet i november 2010.

583. De øvrige sager følges i et fortsat notat til Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008 om

revisionen af statsregnskabet for 2008.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

129

Bilag 1. Oversigt over de udførte revisioner under minister-

områderne

Forklaring:

Revision:

Rigsrevisionen har udført årsrevision af virksomheden uden afgivelse af erklæring.

Erklæring:

Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Forbehold:

Rigsrevisionen har taget forbehold for et eller flere af de 4 erklæringsområder omfattet af Rigs-

revisionens årsrevision med erklæring.

Supplerende oplysning:

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger vedrørende et eller flere af de

4 erklæringsområder omfattet af Rigsrevisionens årsrevision med erklæring.

Årsrevision

med erklæring

§ 5. Statsministeriet

Statsministeriets departement

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

§ 6. Udenrigsministeriet

Udenrigstjenesten

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

§ 7. Finansministeriet

Finansministeriets departement, herunder Statsgældsforvaltningen mv.

Økonomistyrelsen

Personalestyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Statens It

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementet

De Økonomiske Råd

Konkurrencestyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Danmarks Statistik

Søfartsstyrelsen

10 maritime uddannelsesinstitutioner

Erklæring

Supplerende oplysninger

Erklæring

Supplerende oplysning

Erklæring

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

130

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision

med erklæring

§ 9. Skatteministeriet

Skatteministeriets departement

Landsskatteretten

SKAT

§ 11. Justitsministeriet

Justitsministeriets departement

Politiet og anklagemyndigheden

Kriminalforsorgen

Domstolsstyrelsen

Civilstyrelsen

Retslægerådet

Datatilsynet

Familiestyrelsen

Rådet for Sikker Trafik

Dansk Hunderegister

Det Kriminalpræventive Råd

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriets Interne Revision

Forsvarskommandoen, herunder hjemmeværnet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Farvandsvæsenet

Beredskabsstyrelsen (Redningsberedskabet)

Militærnægteradministrationen

Beredskabsforbundet

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

§ 15. Indenrigs- og Socialministeriet

Indenrigs- og Socialministeriets departement

Ankestyrelsen

Servicestyrelsen

Kofoeds Skole

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Regional statsforvaltning

CPR-administrationen

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut

Børnerådet

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Sygekassernes Helsefond

Erklæring

Supplerende oplysning

Erklæring

Supplerende oplysning

Erklæring

Forbehold

Supplerende oplysning

Erklæring

Forbehold og

supplerende oplysninger

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

131

Årsrevision

med erklæring

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement

Sundhedsstyrelsen

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientskadeankenævnet

Det Etiske Råd

Den Centrale Videnskabsetiske Komité

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling

Kennedy Centret

Statens Serum Institut

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets departement

Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter

Beskæftigelsesministeriets IT

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen

Pensionsstyrelsen

11 branchearbejdsmiljøråd

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement

Udlændingeservice

Flygtningenævnet

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Erklæring

Forbehold

Erklæring

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

132

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision

med erklæring

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

IT- og Telestyrelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen

Styrelsen for international uddannelse

Grundforskningsfonden

Studenterrådgivningen

Akkrediteringsinstitutionen

Dansk Dekommissionering

Det Administrative Bibliotek

Teknologirådet

Højteknologifonden

Københavns Universitet (KU)

Aarhus Universitet (AU)

Syddansk Universitet (SDU)

Roskilde Universitet (RUC)

Aalborg Universitet (AAU)

Handelshøjskolen i København (CBS)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

IT-Universitetet (ITU)

§ 20. Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriets departement

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen

Digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

UNI•C

– Danmarks it-center for uddannelse og forskning

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Folkeuniversitetet

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

Tipsungdomsnævnet

266 selvejende institutioner med intern revision

Supplerende oplysning

Erklæring

Supplerende oplysning

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

133

Årsrevision

med erklæring

§ 21. Kulturministeriet

Kulturministeriets departement

Kulturministeriets Administrationscenter

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Charlottenborg Udstillingsbygning

Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gl. Dok Pakhus

Kunststyrelsen

Danish Crafts

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Danske Filminstitut

Styrelsen for Bibliotek og Medier

Det Kongelige Bibliotek

Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Århus

Danmarks Blindebibliotek

Danmarks Kunstbibliotek

Statens Arkiver

Dansk Sprognævn

Kulturarvsstyrelsen

Nationalmuseet

Statens Forsvarshistoriske Museum

Dansk Landbrugsmuseum

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Museum for Kunst

Den Hirschsprungske Samling

Ordrupgaard

Arkitektskolen Aarhus

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Kunstakademiets Konservatorskole

Danmarks Designskole

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Vestjysk Musikkonservatorium

Det Fynske Musikkonservatorium

Nordjysk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium

Statens Teaterskole

Den Danske Filmskole

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Radio

7 TV 2-regioner

Erklæring

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

134

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision

med erklæring

§ 22. Kirkeministeriet

Kirkeministeriets departement

Folkekirkens fællesfond

10 stifter

Kirkeministeriets it-kontor

Folkekirkens Administrative Fællesskab

§ 23. Miljøministeriet

Miljøministeriets departement

Skov- og Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Danmarks Miljøportal

Klagenævn (Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet)

Dansk Producentansvarssystem

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

FødevareErhverv

Plantedirektoratet

Fødevarestyrelsen

Fiskeridirektoratet

§ 28. Transportministeriet

Transportministeriets departement

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

Auditøren under Transport- og Energiministeriet

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland

Danmarks Vej- og Bromuseum

Vejdirektoratet

Færdselsstyrelsen

Statens Luftfartsvæsen

Naviair

Kystdirektoratet

Trafikstyrelsen

Banedanmark

DSB

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Metroselskabet I/S

Øresundsbro Konsortiet

Årsrevision

uden erklæring

Erklæring

Revision

Erklæring

Supplerende oplysning

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Erklæring

Supplerende oplysning

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Erklæring

Revision

Erklæring

Supplerende oplysning

Den supplerende oplysning omhandler en voldgiftssag, som er anlagt af Metroselskabets hovedentreprenør på metroens etape 1 og

2 med krav om merbetaling. Metroselskabets regnskab indgår ikke i statsregnskabet.

Den supplerende oplysning er taget, idet Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og svenske stats garanti

for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets regnskab indgår ikke i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2009 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009

OVERSIGT OVER DE UDFØRTE REVISIONER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

135

Årsrevision

med erklæring

§ 29. Klima- og Energiministeriet

Klima- og Energiministeriets departement

Energistyrelsen

Energiklagenævnet

Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i kulbrintelicenser

(Nordsøenheden)

Elsparefonden

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Nordsøfonden

Energinet.dk

Erklæring

Årsrevision

uden erklæring

Revision