Finansudvalget 2008-09
SB 19 9
Offentligt
888062_0001.png
Ministeren, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]
J.nr. 2009-6679
Statsrevisorernes Sekretariat
1240 København K
Dato: 3. februar 2010
Statsrevisorernes beretning nr. 19/2008 om revisionen af statsregnskabet
for 2008
Statsrevisorerne har ved brev af 3. december 2009 (ref. 09-001004-4) anmodet
Indenrigs- og Socialministeriet om bemærkninger til Beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2008. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke følgende:
Ad. 222-225 Afsluttende årsrevision i Velfærdsministeriet
Ansvaret for Velfærdsministeriets kontroller og afstemninger var placeret i
Velfærdsministeriets Løn- og Regnskabscenter indtil overgangen til
Økonomiservicecenteret (ØSC) i september 2009. Efter at ansvaret er flyttet fra
Løn- og Regnskabscentret til departementet, er der blevet udarbejdet og
fremsendt afstemningslister til departementet, og der er i de sidste måneder af
2009 blevet ryddet op i gamle differencer.
Ad. 234 Revision af tilskud i Velfærdsministeriet
Forvaltningen af tilskud til kommunerne og regionerne indgår nu som et
selvstændigt forvaltningsområde i regnskabsinstruksen, idet området indgår i
ministeriets opdaterede regnskabsinstruks for 2010. I afsnittet om forvaltningen
af tilskud indgår
bidrag om ”Procedurer og dokumentation
til brug for opgørelse
af skat, udligning og generelle tilskud”, som er ministeriets interne manual for
forretningsgange for opgørelse af tilskud og udligning.
Ad. 241-244 Gennemgang af regionernes regnskab for 2007
Indenrigs- og Socialministeriet har særligt noteret sig, at 2 regioners regnskab
er blevet forsynet med forbehold, og at en enkelt region har haft alvorlige
vanskeligheder med regnskabsaflæggelsen for 2007 som følge af de mange
omstillingsprocesser i forbindelse med strukturreformen.
Tilsynet med regionerne varetages af statsforvaltningerne. Indenrigs- og
Socialministeriet har på den baggrund fremsendt statsrevisorernes beretning til
statsforvaltningerne.
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 9: Indenrigs- og socialministerens redegørelse af 2. februar 2010
For så vidt angår den region, der havde problemer med regnskabsaflæggelsen
for 2007, kan det oplyses, at den pågældende statsforvaltning, som er
tilsynsmyndighed, har gennemgået regnskabet, revisionsberetningen og
regionsrådets
besvarelse
af
de
enkelte
revisionsbemærkninger.
Gennemgangen gav ikke statsforvaltningen anledning til bemærkninger.
Ad. 245-251 Revision af kommunal afregning i Velfærdsministeriet
Indenrigs- og Socialministeriet har etableret en arbejdsgang i forbindelse med
de kvartalsvise udbetalinger, hvor oplysningerne fra Navision og SAS i
refusionsafdelingen sammenholdes på finanslovskontoniveau. Eventuelle
rettelser sker inden udbetalingen (oversendelse af konteringslister til Løn- og
Regnskabscentret). Samtidigt skal der sikres dokumentation herfor. Denne
ændrede arbejdsgang vil blive indført i arbejdsgangsbeskrivelsen og i
regnskabsinstruksen, som er gældende for 2010.
Indenrigs- og Socialministeriet har ligeledes etableret en arbejdsgang, der
kvartalsvist sikrer en overensstemmelse mellem data fra Navision og SAS-
systemet. Denne ændring vil betyde, at der ikke fremover oversendes
konteringslister med forkerte finanslovskonti-henvisninger.
Indenrigs- og Socialministeriet har desuden taget initiativer til etableringen af
en tjekliste til brug for arbejdsgangene omkring de kvartalsvise
refusionsanmodninger og refusionsudbetalinger. Tjeklisten skal eksplicit sikre,
at kontrollen er dokumenteret, og at en løbende og rettidig oversendelse af
kontrollisterne til de vedkommende ministerier er sket og dokumenteret.
Herudover arbejder Indenrigs- og Socialministeriet med en udbygning af
beskrivelserne af arbejds- og ansvarsfordelingen for udbetaling og opfølgning i
forhold til de øvrige ministerier, som vil blive indarbejdet i refusionsafdelingens
arbejdsgangsbeskrivelser og regnskabsinstruksen gældende for 2010.
Ad. 253-255 Revision af løn i Velfærdsministeriet
Der er foretaget en opstramning af forretningsgange og kontroller. Der er
således indgået en fælles arbejdstidsaftale for alle medarbejdere i
departementet, som er trådt i kraft fra 1. januar 2009. Aftalen indebærer, at alle
flekstimer bliver registreret i det elektroniske tidsregistreringssystem. Der er
udarbejdet en opdateret vejledning om tidsregistering samt forretningsgange,
der sikrer, at der foretages ferielønsregulering, og at ferieaftalens
bestemmelser om overførsel af ferie overholdes.
Der ligeledes blevet ansat en medarbejder, der foretager kontrol af løndata.
Kontrollen er tilrettelagt i overensstemmelse med Økonomistyrelsens
vejledning fra oktober 2009 om lønkontrol.
Ad. 256-259 Revision af løn i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har ansat en lønmedarbejder fra 1. maj 2009, der foretager
løncontrolling, således at det sikres, at lønudbetalingerne i SLS er korrekte.
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 9: Indenrigs- og socialministerens redegørelse af 2. februar 2010
Den anbefalede gennemgang af tjenestemandsansatte på Ny løn, der skal
sikre, at der bliver indbetalt korrekt pension, er iværksat i 2009 og forventes
afsluttet i løbet af kort tid.
Ad. 260-262 Afsluttende årsrevision af regional statsforvaltning
Der er i regnskabsår 2009 fulgt op med løbende afstemninger samt fortsat
opløsning af åbentstående poster fra tidligere regnskabsår. I forhold til
statsforvaltningernes åbningsbalancer 2007 er det sidste udestående, som
vedrører momsrefusionskontoen, ved at blive afklaret med Økonomistyrelsen.
Ad. 263 TAS i Sikringsstyrelsen
Data fra alle puljer er overført fra det puljeadministrative system (PAS) til det
tilskudsadministrative system (TAS) bortset fra en pulje, som af tekniske
grunde ikke kan konverteres direkte. Det forventes, at afstemningen af puljen
skal ske manuelt. Der foretages nu gennemgang og sikker dokumentation af
logning af hændelser, og administratorrettighederne er dokumenterede og
tilpasset de gældende sikkerhedsniveauer.
Der er samtidig med denne redegørelse sendt en genpart til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Jens Kristian Poulsen