Finansudvalget 2008-09
SB 19 8
Offentligt
887986_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
FORSVARSMINISTEREN
3. februar 2010
MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING 19/2008 OM STATSREGNSKABET FOR 2008
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning 19/2008 om revisionen af statsregnskabet
for 2008. Redegørelsen omhandler de foranstaltninger og overvejelser, beretningen har givet
anledning til på Forsvarsministeriets område. Redegørelsen er samtidig sendt til rigsrevisor.
Jeg tager Rigsrevisionens forbehold og supplerende oplysning samt statsrevisorernes kritikpunk-
ter til efterretning og vil fremadrettet sikre, at anbefalingerne inddrages i sagsbehandlingen og
arbejdsgangene i Forsvarsministeriet og i ministeriets myndigheder.
Jeg noterer mig samtidig, at Rigsrevisionen
bortset fra det i forbeholdene anførte
finder, at
Forsvarsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, samt
at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at
dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love
og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Jeg hæfter mig desuden ved, at Rigsrevisionen ved den udførte forvaltningsrevision ikke er ble-
vet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder
Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
I det nedenstående vil jeg kommentere på de forbehold og den supplerende oplysning, som
Rigsrevisionen har fremsat, samt den kritik, der er rejst af Statsrevisorerne.
Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdninger
Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebehold-
ninger, fordi den nuværende nedskrivningsmetode giver en usikkerhed på +/- 2,5 mia. kr. i for-
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 8: Forsvarsministerens redegørelse af 3. februar 2010
hold til den samlede værdi af varebeholdningerne på 14,8 mia. kr. Statsrevisorerne kritiserer, at
det har været nødvendigt at tage dette forbehold.
Jeg kan oplyse, at forsvaret nu ifølge Forsvarskommandoen har udarbejdet en mere retvisende
model for værdiansættelsen, som er bragt i anvendelse i 2009. Det er derfor Forsvarskomman-
doens vurdering, at usikkerheden er blevet betydeligt mindre i 2009.
Forsvarskommandoens statusposter og varelagre er genstand for et stærkt ledelsesfokus, og det
er min vurdering, at der er sket væsentlige fremskridt på dette område. Helt i tråd med dette
bemærker Rigsrevisionen da også i sin beretning, at mængden af varer på Forsvarskommando-
ens varelagre nu er opgjort tilfredsstillende, og at prisfastsættelsen og klassifikationen af vare-
beholdninger var opgjort i overensstemmelse med Forsvarskommandoens anvendte regnskabs-
praksis.
Dermed ses det væsentligste udestående fra regnskabet for 2007 (Rigsrevisionens forbehold
vedrørende statusposter på Forsvarskommandoens område) at være løst. Løsningen er i høj
grad et resultat af den handleplan, som Forsvarskommandoen iværksatte medio 2006. Handle-
planen havde bl.a. til formål at kontrollere registreringer og bogføring vedrørende varelagret, så-
ledes at der kunne skabes overensstemmelse mellem de fysiske og de registrerede lagermæng-
der samt validering af de fysiske lagre. Der blev ligeledes iværksat en validering af priserne på
varelagret.
Forsvarskommandoen har oplyst, at man forventer at kunne afmelde på den samlede handle-
plan (med undtagelse af et enkelt udestående vedrørende regnskabspraksis) i slutningen af før-
ste kvartal 2010. Jeg vil sikre, at Rigsrevisionen til den tid modtager en samlet orientering med
Forsvarskommandoens afmelding af de enkelte indsatsområder.
Forsvarskommandoens merforbrug
Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarskommandoens merforbrug på 1.217 mio. kr. ud
over bevillingsrammen på 20 mia. kr. i finansloven, der i 2008 medførte et uhjemlet merforbrug
på Forsvarsministeriets samlede ministerområde på 233 mio. kr. Statsrevisorerne kritiserer, at
det har været nødvendigt at tage dette forbehold.
Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, at forsvaret har haft et uhjemlet merforbrug. Der er af flere
omgange over for Folketinget blevet redegjort for forholdet samt for, at der er indført en række
nye processer og arbejdsgange i såvel Forsvarets Materieltjeneste som i Forsvarskommandoen
for at sikre, at det ikke sker igen.
Jeg kan blandt andet nævne:
Etablering af en selvstændig økonomistab i Forsvarskommandoen, der har til opgave at
varetage den overordnede økonomistyring i forsvaret. Chefen for økonomistaben er re-
krutteret i Finansministeriet.
Side 2/4
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 8: Forsvarsministerens redegørelse af 3. februar 2010
Ny og mere detaljeret månedlig opfølgning fra Forsvarskommandoen på myndighedernes
forbrug.
Stop for overbudgettering.
Ny og mere detaljeret budgettering.
Udarbejdelse af en periodeplan, der på mellemlang sigt (3-4 år) sikrer sammenhæng
mellem planlagte investeringer, anskaffelser, aktiviteter og de økonomiske rammer.
Nye procedurer i Forsvarets Materieltjeneste, herunder bedre kontrol med disponeringer
og mere detaljeret ledelsesrapportering og opfølgning.
På den baggrund deler jeg Forsvarskommandoens vurdering af, at der er implementeret tiltag,
der kan medvirke til at sikre, at forsvaret ikke igen kommer i en tilsvarende situation.
Mangelfuld ledelsesinformation i Forsvarets Materieltjeneste
Rigsrevisionen har ligeledes taget forbehold for, at Forsvarets Materieltjenestes økonomiske le-
delsesinformation og driftsrapportering til Forsvarskommandoen har været mangelfuld og util-
strækkelig. Rigsrevisionen anfører i den sammenhæng, at Forsvarskommandoen og Forsvarets
Materieltjeneste havde utilstrækkeligt fokus på mangler i økonomistyringen i Forsvarskomman-
doen, herunder Forsvarets Materieltjeneste. Statsrevisorerne kritiserer i den sammenhæng, at
regnskabsforvaltningen
trods forbedringer
for 4. år i træk ikke er tilfredsstillende i Forsvars-
kommandoen.
Jeg tager Rigsrevisionens bemærkninger og Statsrevisorernes kritik til efterretning og kan til
dette oplyse, at Forsvarets Materieltjeneste har implementeret en række korrigerende tiltag i
forhold til den anvendte metode i økonomistyringen. Dette omfatter blandt andet
som anført
ovenfor
budgettering inden for udmeldte rammer, fokus på disponeringer og disponibilitets-
kontrol.
Herudover har Forsvarets Materieltjeneste styrket den økonomiske ledelsesrapportering til For-
svarets Materieltjenestes ledelse og til Forsvarskommandoen. Fremadrettet sker således dels en
månedlig regnskabsmæssig periodelukning, dels en løbende opfølgning på disponeringer, for-
brug og budgetter. Dette rapporteres til og behandles månedligt af Forsvarets Materieltjenestes
ledelse og af Forsvarskommandoen. Samtidig gennemfører Forsvarets Materieltjeneste hvert
kvartal en revurdering og tilpasning af budgetter med henblik på sikring af rammeoverholdelse
og optimeret budgetanvendelse.
Farvandsvæsenets regnskab
Rigsrevisionen har afgivet en supplerende bemærkning om Det Statslige Lodsvæsen under Far-
vandsvæsenet. Statsrevisorerne kritiserer på baggrund heraf, at Farvandsvæsenet uden forud-
gående hjemmel har indgået en kreditaftale, der ultimo 2008 udgjorde 60 mio. kr., med et pri-
vat pengeinstitut.
Side 3/4
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 8: Forsvarsministerens redegørelse af 3. februar 2010
Jeg er naturligvis enig, når Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der ikke forud for indgåelse af
kreditaftalen i 2007 og de senere forhøjelser af kreditmaksimum var sikret hjemmel til dispositi-
onerne.
Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, er et aktstykke om kreditaftalen efterfølgende
blevet forelagt Folketingets Finansudvalg, som har tiltrådt aktstykket den 5. november 2009.
Med Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af aktstykket om kreditaftalen er der fremadrettet
sikret den nødvendige hjemmel til kreditaftalen. Det er i den forbindelse blevet indskærpet over-
for Farvandsvæsenet, at usikkerhed om, hvorvidt der eksisterer hjemmel til en given disposition,
altid skal forelægges departementet, og at man i den givne situation burde have rettet henven-
delse vedr. finansieringsmæssige muligheder langt tidligere.
Med venlig hilsen
Søren Gade
/Peter Pilgaard
Side 4/4