Finansudvalget 2008-09
SB 19 6
Offentligt
887983_0001.png
Skatteministeren
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Telefon 3392 3392
Fax 3314 9105
CVR-nr. 17146815
EAN-nr. 5798000033757
www.skm.dk
Dato: 25.01.2010
J.nr. 2009-349-1764
Skatteministerens redegørelse vedr. beretning 19/ 2008 om
revision af statsregnskabet for 2008
Hermed min redegørelse vedrørende beretning 19/08 om revision af stats-
regnskabet for 2008.
Jeg har noteret mig, at Skatteministeriets regnskab ifølge Rigsrevisionens vur-
dering samlet set er rigtigt.
Det er imidlertid beklageligt, at Rigsrevisionen har fundet det nødvendigt at
tage forbehold for rigtigheden af SKATs løn- og personaleomkostninger.
Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionens samlede vurdering af mini-
sterområdet ud over forbeholdet på lønområdet indeholder en række supple-
rende oplysninger til dele af SKATs regnskab, samt revision af SKATs tilret-
telæggelse af bogføring og registrering af vægtafgift. De supplerende oplys-
ninger vedrører:
1 eIndkomst
2. intern risikostyring i SKAT
3. it
4. implementering af inddrivelsesstrategien.
5. systemmodernisering
6. toldangivelserne
Jeg har yderligere noteret mig Statsrevisorernes kritik af
at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af
SKATs løn- og personaleomkostninger. SKATs løn- og personalefor-
valtning har generelt været så mangelfuldt dokumenteret, at det ved re-
Side 1 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
visionen af en række udvalgte sager ikke har kunnet konstateres, om
beregninger og udbetalinger af løn var rigtige, eller om love overens-
komster og andre regler har været overholdt
at der er konstateret væsentlige mangler og svagheder i SKATs it-
styring og it-sikkerhed
at SKATs implementering af e-indkomst pr. 1. januar 2008 har givet
store problemer, at inddrivelsesstrategien og
planerne ikke er gen-
nemført som planlagt, samt at systemmoderniseringen er meget for-
sinket og budgettet er overskredet
at der er mange, men dog beløbsmæssigt mindre, fejl i toldangivelser-
ne.
Endeligt har jeg noteret mig Rigsrevisionens omtale vedrørende revision af
SKATs tilrettelæggelse af bogføring og registrering af vægtafgift.
Nedenfor redegør jeg for en lang række foranstaltninger og overvejelser, som
har til formål at rette op på de forhold, som har givet anledning til Statsreviso-
rernes kritik og Rigsrevisionens forbehold og omtale.
Forbehold for SKATs lønomkostninger
Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at efterprøve rigtigheden af SKATs
lønberegninger og lønudbetalinger i en række af de udvalgte sager, idet disse
lønudbetalinger og personalesager generelt har været mangelfuldt dokumente-
rede. Det har heller ikke været muligt for Rigsrevisionen at efterprøve, om di-
spositionerne på lønområdet i de udvalgte sager har været i overensstemmelse
med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættel-
sesmyndigheder. Rigsrevisionen har derfor taget forbehold for den mulige
virkning heraf for SKATs løn- og personaleomkostninger.
Lønrevisionen viste, at SKATs forretningsgange og interne kontroller på de
gennemgåede områder ikke fungerede tilfredsstillende og dermed ikke fuldt
ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personale-
forvaltning.
Rigsrevisionen anbefalede bl.a.:
at SKAT etablerede forretningsgange, der sikrede, at personalesagerne
indeholdt den fornødne dokumentation for ansættelsesforholdet
at alle lønbilag var godkendt af en bemyndiget medarbejder inden udbe-
talingen, ligesom manuelle beregninger i forbindelse med indrapporte-
ring burde være dokumenteret og kontrolleret
Side 2 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
at der fremadrettet blev foretaget uddatakontrol, og at SKAT fulgte løn-
sumsforbruget tæt.
Jeg finder det naturligvis ikke acceptabelt, at Rigsrevisionen har fundet det
nødvendigt at tage forbehold. SKAT har for mig oplyst, at SKAT siden Rigsre-
visionens gennemgang af SKATs løn- og personaleforvaltning har målrettet ar-
bejdet med at rette op på de forhold, der gav anledning til Rigsrevisionens for-
behold.
I overenstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger har SKAT blandt andet
gennemført initiativer, der skal sikre, at dokumentation for sagsbehandling
mv. i alle tilfælde kan genfindes. Derudover arbejdes der løbende på at vide-
reudvikle det IT-system, som anvendes til at understøtte hele personaleområ-
det med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen lever op til krav i love, be-
kendtgørelser, overenskomstaftaler mv. Endelig arbejder SKAT løbende på at
forbedre arbejdsprocesser og uddanne personalemedarbejderne.
Nedenfor er en oversigt over konkrete gennemførte initiativer på løn- og per-
sonaleområdet:
Det interne IT-system er videreudviklet. Det betyder bl.a., at bilag
godkendes elektronisk på sagstyper, der kræver ledergodkendelse, og
at sagen ikke kan gå videre, før lederen har taget stilling. Derudover vil
det fremgå, hvem sagen vedrører, hvis det er andre end den
typisk
en leder - der har fremsendt sagen. Det er med til at sikre, at sagerne er
lettere at finde i sagsstyringssystemet efterfølgende.
Der er udarbejdet en ny vejledning målrettet sagsbehandlerne. Den in-
deholder bl.a. en oversigt over, hvilke dokumenter der som minimum
skal ligge i en personalesag. Samtidig bliver al dokumentation for
sagsgange og beslutninger mv. journaliseret, så dokumentationen let
kan genfindes.
Processen for udbetaling af over- og merarbejde er ændret i november
måned 2008, mhp. at undgå eventuelle problemer med at dokumentere
udbetalinger og nedskrivning af timer i flextidssystemet. Processen er
optimeret yderligere med gennemførelse af elektronisk ledergodken-
delse nævnt ovenfor.
I forbindelse med procesarbejdet, som er gennemført fra foråret 2008,
er der udarbejdet en lang række standardbreve. Det interne IT-system
anvendes til at notere aftaler, rettelser mv. i grunddokumentationen.
Hvis der er forhold, der ikke fremgår af sagsbehandlingen, men som
har betydning for sagens resultat, skrives et notat herom, som journali-
seres på sagen.
Rekrutteringsprocessen er tilrettet, så kravet om dokumentation for
uddannelsesmæssig baggrund, lønmæssig indplacering, anciennitetsbe-
regning og pensionsindplacering opfyldes.
Processen for ansættelse af studentermedhjælpere er kortlagt, og der er
udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser.
Side 3 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
Der gennemføres funktionsadskilt kontrol på alle udbetalinger. Kon-
trollen på udbetalinger gennemføres som stikprøvekontrol, hvor der er
tale om store mængder ensartede data.
I forbindelse med overførsel af lønopgaven til Økonomistyrelsens
ØkonomiServiceCenter er der foretaget en gennemgang af lønkoderne
for at sikre korrekt og ensartet anvendelse.
Som led i den interne risikostyring, bliver der fulgt op på, at nye pro-
cesser bliver fulgt, og at standardbreve bliver anvendt i sagsbehandlin-
gen.
Rigsrevisionen har netop foretaget en revision af løn- og personaleforvaltnin-
gen i SKAT for 2009. Rigsrevisionen har mundtlig afrapporteret om resultatet
af revisionen, og ud fra det forventer SKAT, at Rigsrevisionens endelige be-
dømmelse vil være tilfredsstillende.
Jeg afventer resultatet af Rigsrevisionens
rapport om revisionen af løn- og personaleforvaltningen, som forventes at bli-
ve offentliggjort i begyndelsen af 2010.
Det er min overbevisning, at de ovennævnte gennemførte initiativer sikrer, at
SKAT leve op til de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og perso-
naleforvaltning.
Jeg skal herefter kommentere på de forhold, som har givet Rigsrevisionen an-
ledning til at afgive supplerende oplysninger.
Supplerende oplysninger om SKATs regnskab
eIndkomst
Rigsrevisor har et i et notat af 14. april 2009 til Statsrevisorerne om imple-
mentering af eIndkomst givet udtryk for, at implementeringen pr. 1. januar
2008, gav anledning til massive problemer således, at det i starten var vanske-
ligt for virksomhederne at kommunikere med SKATs nye it
system. Det
havde konsekvenser for både virksomheder og SKAT.
Den foretagne revision viste, at SKAT reagerede på risikoen for fejl i regn-
skabet og årsopgørelserne og med stigende ledelsesmæssig bevågenhed blev
der iværksat en række handlingsplaner, der havde til formål at nedbringe op-
hobningen i systemerne så betids, at påvirkningen af statsregnskabet og årsop-
gørelserne blev mindsket.
SKAT har over for mig oplyst, at SKAT i maj 2009 konstaterede, at der på
grund af en systemfejl i forbindelse med overførsel af data fra eIndkomst til
SKATs øvrige systemer var opstået fejl, der havde medført fejl i en række års-
opgørelser.
SKAT har oplyst mig om, at SKAT har taget konsekvensen heraf og har fore-
taget en justering af systemet, som ifølge SKAT vil sikre mod lignende fejl
fremover. SKAT har i denne forbindelse oplyst, at rettelsen blev implemente-
ret i august 2009. SKAT har endvidere oplyst mig om, at 14.455 oplysnings-
sedler har været berørt af ovenstående fejl, og da flere oplysningssedler kan
være relateret til samme skatteyder, skønner SKAT, at fejlene har berørt min-
dre end 10.000 skatteydere, og at fejlene nu er rettet.
Side 4 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
Det er korrekt, at der har været indkøringsvanskeligheder i de første måneder
efter indberetningen til eIndkomst blev obligatorisk i 2008. SKAT har oplyst
mig om, at en del af problemerne lå hos virksomhederne, der havde en stor
opgave i tilretning af deres lønsystemer, så de levede op til kravene i eInd-
komst. Der var således problemer med at få indberetninger og indbetalinger
fra virksomhederne til at matche hinanden. Dette oprydningsarbejde er så godt
som tilendebragt gennem yderligere vejledning, tilretning af eIndkomst, æn-
dring af interne arbejdsgange og andre tiltag som foreløbig registrering af ure-
gistrerede virksomheder. Antal fejlbehæftede årsopgørelser for indkomståret
2008 var væsentligt lavere end det hidtil har været, hvilket bl.a. må tilskrives
indførslen af eIndkomst. Det er således dokumenteret, at indførelsen af eInd-
komst har givet en større kvalitet i årsopgørelserne.
Virksomhederne er nu generelt blevet mere fortrolige med systemet, hvilket
kan ses i antal henvendelser til SKATs support vedr. eIndkomst, der er kraftigt
faldende. eIndkomsts indberetningssystem fungerer som forventet og modta-
ger digitale indberetninger fra 99 % af virksomhederne. Det er jeg tilfreds
med.
Den revision, som Skatteministeriets interne revision har foretaget, har
også
omfattet kontraktstyringen vedrørende eIndkomst. Revisionen viste, at kon-
traktstyringen vedrørende eIndkomst samlet set
ikke var tilfredsstillende,
og at
der ikke kunne tilvejebringes et grundlag for at gennemføre en egentlig sub-
stansrevision af udbuds- og kontraktgrundlaget vedrørende eIndkomst.
SKAT har oplyst mig om, at SKAT i forlængelse af Skatteministeriets interne
revisions revision af kontraktstyringen vedrørende eIndkomst har gennemført
følgende initiativer:
Der er foretaget registrering af alle de dokumenter, der vedrørte kontraktstyrin-
gen af eIndkomst:
Der er udarbejdet instruks for den generelle dokumentstyring i det kontor, hvor
bl.a. kontrakter udarbejdes. Instruksen præciserer journaliseringspligten og skal
sikre en ensartet og tilstrækkelig håndtering af kontorets dokumentation. In-
struksens implementering er fulgt op via kontormøder og sagsopfølgning, mid-
lertidig ansættelse af arkiveringsassistance og senest er oplæring af intern arki-
veringsressource sat i gang.
Formålet med initiativerne er dels tilvejebringelse, systematisering og journali-
sering af materiale vedrørende indgåelse af kontrakter for eIndkomst dels at
sikre, at alt relevant materiale og dokumentation i forbindelse med udbud og
kontraktsindgåelse journaliseres korrekt fremover.
På den baggrund og trods sine indkøringsvanskeligheder finder jeg udviklin-
gen og den nuværende virken af eIndkomst systemet tilfredsstillende.
Side 5 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
Supplerende oplysninger om SKATs regnskab
intern risikostyring i
SKAT
SKAT vedtog en ny risikopolitik ultimo 2006, hvor der bl.a. blev indført en
mere formaliseret og systematiseret risikostyring i SKAT. Ifølge SKAT var
formålet med indførelsen af risikostyring og dermed et internt risikostyringssy-
stem at forebygge og modvirke fejl i administrationen af SKATs kerneområder,
at afdække områder, hvor processer er uhensigtsmæssige, samt at levere et le-
delses- og styringsværktøj til lokalt og centralt brug.
Skatteministeriets interne revision gennemførte i 2008 en revision af den in-
terne risikostyring i SKAT. Revisionen viste:
at SKATs retningslinjer og vejledninger for interne kontroller ikke var
tilstrækkelige, hvilket bevirkede, at udførelsen af de interne kontroller
blev mangelfuld og uensartet
at der ikke var etableret tilstrækkelige procedurer, der sikrede en løben-
de optimering og ajourføring af det interne risikostyringssystem, og
at de ansvarlige enheder i Hovedcentret ikke havde tilrettelagt procedu-
rer for løbende opfølgning på resultaterne af de interne kontroller. Det
interne risikostyringssystem blev således ikke i tilstrækkeligt omfang
anvendt som et ledelses- og styringsværktøj i SKAT.
Ovenstående forhold fandt den interne revision
ikke tilfredsstillende.
Skatteministeriets interne revision anbefalede, at SKAT skulle tage stilling til
formål, tilrettelæggelse og omfanget af intern risikostyring i SKAT og få etab-
leret procedurer for ajourføring og opfølgning på det interne risikosystem og
resultaterne af de indrapporterede interne kontrolpunkter.
SKAT har oplyst mig om, at der i overensstemmelse med anbefalingerne fra
Skatteministeriets interne revision, blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle
gennemgå og evaluere kontrolpunkterne i den operative risikostyring. Arbejds-
gruppen skulle samtidig etablere en samlet procedure for den regionale og den
landsdækkende afrapportering til ledelsen i SKAT. Endvidere skulle arbejds-
gruppen udarbejde en model for den fremtidige risikostyring i SKAT. Arbejds-
gruppen har nu afsluttet arbejdet, som er godkendt af SKATs produktionsdirek-
tion i december 2009. På dette grundlag er der:
foretaget en ajourføring af 34 ud af 85 kontrolpunkter. Hovedparten af
de 32 kontrolpunkter, som blev kritiseret af den interne revision, er
dermed ajourført
iværksat en gennemgang og ajourføring af 17 kontrolpunkter på told-
området
iværksat en øvelse på inddrivelsesområdet omkring enten ajourføring af
kontrolpunkter eller konvertering til en kvalitetssikring indlagt i proces-
serne
igangsat et arbejde med ajourføring af de resterende regnskabskontrol-
ler. Arbejdet med ajourføring fortsættes i 2010, og der vil blive etable-
Side 6 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
ret en procedure for en fremtidig løbende ajourføring af kontrolpunkter-
ne
foretaget en omskrivning af vejledningen til de interne kontroller. Vej-
ledningen udgives som en intern vejledning for SKATs medarbejdere
besluttet en procedure for gennemførelse, afrapportering og opfølgning
på de interne kontroller.
Der vil i januar 2010 ske en ensartet implementering af det opdaterede koncept
i SKATs regioner. Inititiverne skal således være med til at sikre, at det interne
risikostyringssystem anvendes som et ledelses- og styringsværktøj i tilstrække-
ligt omfang.
Supplerende oplysninger om SKATs regnskab
it
Det fremgår af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, at Rigsrevi-
sionen vil følge udviklingen i SKATs it-sikkerhed. I forlængelse heraf har
Rigsrevisionen gennemført it-revision i samarbejde med Skatteministeriets in-
terne revision. Revisionen blev gennemført med særligt fokus på it-styring.
Rigsrevisionens vurdering er, at it-styringen og den generelle it-sikkerhed af de
reviderede områder i SKATs SAP-systemer er
ikke helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionens gennemgang indeholder anbefalinger om forhold, der bør ret-
tes.
De væsentligste anbefalinger, som Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne
revision havde givet i forbindelse med revisionen, vedrørte konsolidering af
SKATs grundlag for styring og gennemførelse af aktiviteterne på it-området.
Endvidere anbefales der, at implementering af informationssikkerhedsstandar-
den DS 484 generelt tilrettelægges på grundlag af en risikovurdering af de for-
retningskritiske systemer.
Efter Rigsrevisionens vurdering bør SKAT sikre en bedre kontrol med og op-
følgning på særlige rettigheder til især SAP-systemerne og på den generelle it-
sikkerhed. Derudover er der behov for bedre opfølgning på, om de væsentligste
leverandører faktisk sikrer efterlevelse af det af SKAT ønskede sikkerhedsni-
veau.
Endelig er der i SKAT behov for øget ledelsesmæssigt fokus og opfølgning på
området med henblik for at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau.
Trods at sikkerhedsvurderingen i SAP-systemerne i regnskabsåret 2008 var
ik-
ke tilfredsstillende
har systemerne kunnet understøtte regnskabsaflæggelsen.
SKAT har til mig oplyst, at på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger har
SKAT styrket indsatsen med indhentning af revisionserklæringer fra de væ-
sentligste it-leverandørers uafhængige revisorer, og har igangsat et arbejde med
henblik på at sikre, at disse leverandørers revisorer afgiver fyldestgørende og
ensartede revisionserklæringer om efterlevelse af det af SKAT ønskede sikker-
hedsniveau.
Side 7 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
Ligeledes i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger er der sket et
forøget ledelsesmæssigt fokus i relation til it-styringen ved at udskille arbejdet
med informationssikkerhed og it-styringen i en særskilt enhed med en forventet
forankring højt placeret i den fremtidige organisation.
Angående implementering af informationssikkerhedsstandarden gennemfører
SKAT løbende risiko- og konsekvensvurderinger af forretningskritiske syste-
mer og arbejdet med DS484 prioriteres efter resultaterne af disse vurderinger.
I relation til styring af særlige rettigheder og sikring en bedre kontrol med og
opfølgning på særlige rettigheder er de af Rigsrevisionens foreslåede tiltag
herom fuldt ud gennemført. På baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger har
SKAT taget følgende initiativer:
Administrator rettighed til SAP kan tildeles i alle systemerne for 24 timer ad
gangen efter ledelsesmæssig godkendelse. Der foretages kompenserende kon-
trol, som dokumenteres. Kontrollen gennemføres på månedsbasis første gang
primo januar 2010.
I september måned 2009 er der implementeret og tildelt nye roller til eksterne
konsulenter i udvikling og testsystemerne. Dette er sket for at minimere tilde-
lingen af administrator rettigheder som indgang til produktionsmiljøerne i SAP.
De nye roller giver derfor alene adgang til at udvikle i systemerne, men ikke til
at tildele autorisationer til andre eller til at arbejde i produktionsmiljøerne.
Medio december 2009 er rollerne implementeret på samtlige produktionssy-
stemer. Der er udført kompenserende kontroller for så vidt angår produktions-
systemerne for 2009.
Med virkning fra 15. januar 2010 varetages tildeling og styring af brugerautori-
sationer af SAP Kompetencecentret (oprettet 1/1-2010 til varetagelse af SAP
platforms- og systemejerskab) og der er dermed sikret funktionsadskillelse i
forhold til brugerne af SAP systemerne.
Jeg finder det helt afgørende, at it-sikkerheden er i top i SKAT, og jeg finder
det meget vigtigt, at opgaven har stor ledelsesmæssig bevågenhed. Det er min
overbevisning, at de ovennævnte tiltag vil sikre fremdrift i it-styring og sikring
af it-sikkerhed på en tilfredsstillende måde.
Supplerende oplysninger om SKATs regnskab
implementering af ind-
drivelsesstrategien
Af beretningen fremgår, at Skatteministeriets interne revision konstaterede, at
inddrivelsesstrategien og inddrivelsesplanerne fortsat ikke var implementeret i
fuldt omfang som planlagt. Den manglende fulde implementering af inddrivel-
sesstrategien og inddrivelsesplanerne har blandt andet medført, at der ikke har
været tilstrækkelig konsekvens over for virksomhederne i inddrivelsen af virk-
somhedsrestancerne, ligesom inddrivelsen af bidragsrestancer heller ikke har
levet op til intentionerne i inddrivelsesstrategien og inddrivelsesplanerne. Disse
Side 8 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
forhold vurderer Skatteministeriets interne revision ikke at være helt tilfreds-
stillende, og Rigsrevisionen har erklæret sig enig i denne vurdering.
Rigsrevisionen har påbegyndt en undersøgelse vedrørende SKATs styring af
fusionen, hvori bl.a. inddrivelsen af restancer indgår, jf. rigsrevisors notat til
Statsrevisorerne af 13. marts 2009 om tilrettelæggelsen af kommende undersø-
gelser og notater på Skatteministeriets område. Undersøgelsen forventes afslut-
tet med afgivelse af en beretning til Statsrevisorerne medio 2010.
Jeg vil afvente resultatet af denne undersøgelse, men jeg skal understrege, at
jeg har bedt om, at inddrivelsesområdet rent ledelsesmæssigt skal have skær-
pet bevågenhed. Der skal være en klar ansvarsplacering i SKATs direktion, og
jeg følger inddrivelsesopgaven tæt.
SKAT har til mig oplyst, at der rent organisatorisk pr.1. januar 2009 er sket en
reorganisering af inddrivelsesområdet. Der er etableret et nyt landsdækkende
inddrivelsescenter, der er ansvarlig for inddrivelse af personrelaterede restan-
cer, hvorimod ansvaret for inddrivelse af virksomhedsrelaterede restancer fort-
sat er placeret regionalt. Inddrivelsesopgaven kører videre i 2 spor
henholds-
vis personrestancer og virksomhedsrestancer. Denne nye struktur bidrager til en
optimering og effektivisering af hele inddrivelsesområdet, hvor ensretning af
sagsbehandlingen sættes i fokus for at øge såvel virksomheders som borgeres
retssikkerhed.
På processiden har SKAT i 2009 vedtaget en virksomhedsinddrivelsespolitik,
der overordnet har til formål dels fremadrettet at sikre en ensartet og effektiv
virksomhedsinddrivelse på landsplan dels medvirke til at sikre, at SKAT an-
vender alle de til rådighed værende og mest effektive inddrivelsesværktøjer
overfor virksomheder, der kræver en skærpet indsats, således at statens tab be-
grænses mest muligt.
Virksomhedsinddrivelsespolitikken indeholder en segmenteringsmodel, som
ikke tidligere har været anvendt i forbindelse med inddrivelse af virksomheds-
restancer. Den valgte segmenteringsmodel er inspireret af den segmenterings-
model, der anvendes på indsatsområdet. På inddrivelsesområdet skal segmente-
ringen medvirke til, at SKAT anvender alle de til rådighed værende og mest ef-
fektive inddrivelsesværktøjer overfor virksomheder i de segmenter, der kræver
en skærpet indsats, således at statens tab begrænses mest muligt. Virksomheds-
inddrivelsespolitikken er derfor et vigtigt vejlednings- og instruktionsværktøj,
som retter sig direkte ind i organisationen til inddrivelsesmedarbejderne for at
få dem til at gøre ”det rigtige” og sikre ensartethed.
Dette skal fremadrettet
medvirke til at eliminere de udsving i sagsbehandlingen, som er påpeget af In-
tern Revision og tiltrådt af Rigsrevisionen. Virksomhedsinddrivelsespolitikken
vil dog fortsat give mulighed for at tilpasse indsatsen overfor restanter, hvor
dette er konkret begrundet.
Virksomhedsinddrivelsespolitikken understøtter indsatsstrategien i SKAT, her-
under den underliggende inddrivelsesstrategi. Virksomhedsinddrivelsespolitik-
ken suppleres og understøttes af landsdækkende prioriteringer og processer - et
arbejde der er påbegyndt og kommer til at række ind i 2010.
Side 9 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
Der er således taget en række initiativer på inddrivelsesområdet, men når det
er sagt ,står det desværre også klart, at forsinkelserne i den samlede it-
understøttelse af inddrivelsesområdet og den øvrige systemmodernisering i
SKAT, har besværliggjort opgaveløsningen og udskudt mulighederne for at re-
alisere de effektiviseringsgevinster, som ligger heri. SKAT er dog blevet kom-
penseret for merudgifterne som følge af forsinkelserne af nye it-systemer, såle-
des at effektiviseringsgevinsterne ikke skal realiseres, før de rent faktisk slår
igennem.
Supplerende oplysning om SKATs regnskab
systemmodernisering
SKAT er i gang med at gennemføre en modernisering af egne it-systemer. Sy-
stemmoderniseringen skal bl.a. forbedre it-understøttelsen af SKATs processer,
så bedre service for kunderne opnås, og så opgaverne løses mere effektivt. Ved
Akt 157 2/6 2004 tiltrådte Finansudvalget, at Skatteministeriet igangsatte 1. fa-
se af moderniseringen, og ved Akt 151 1/6 2006 tiltrådte Finansudvalget, at
Skatteministeriet igangsatte 2. fase af moderniseringen.
Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision har konstateret, at både
fase 1 og fase 2 i SKATs igangværende systemmoderniseringsprojekt (moder-
nisering af egne it-sy-stemer) var betydeligt forsinket, og det oprindelige bud-
getestimat væsentligt overskredet med samlet 282 mio. kr., svarende til 54 %
og kontrakten med en af hovedleverandørerne var opsagt. Finansudvalget og
Skatteudvalget er løbende blevet orienteret gennem henholdsvis aktstykker og
kvartalsrapporter.
Rigsrevisionen kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, i hvilket omfang for-
sinkelsen af systemmoderniseringen har betydning for SKATs opfyldelse af si-
ne målsætninger. I den påbegyndte større undersøgelse indgår dette aspekt, jf.
rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 13. marts 2009 om tilrettelæggelsen af
kommende undersøgelser og notater på Skatteministeriets område.
Jeg vil afvente resultatet af denne undersøgelse.
SKATs tilrettelæggelse af bogføring og registrering af vægtafgift
Revisionen af vægtafgiftsområdet for 2008 viste, at regnskabet var rigtigt, dvs.
uden væsentlige fejl og mangler.
Rigsrevisionen fandt videre, at der samlet set nu var etableret hensigtsmæssige
forretningsgange og interne kontroller i Centralregisteret for Motorkøretøjer
(CRM) og i det centrale regnskabskontor omkring regnskabsaflæggelsen af
vægtafgifterne, samt at disse generelt havde fungeret
tilfredsstillende
og med-
virket til at sikre, at SKATs regnskab på vægtafgiftsområdet blev rigtigt.
Revisionen på området blev udført på baggrund af, at der ved bevillingskon-
trollen for 2007 konstaterede Rigsrevisionen, at Rigspolitiets uhensigtsmæssige
bogføringspraksis vedrørende vægtafgift havde medført fejl i statsregnskabet.
Sagen blev omtalt i Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af
statsregnskabet for 2007. Af den videre behandling fremgik det, at Rigsrevisio-
Side 10 af 11
Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010
nen ville følge SKATs tilrettelæggelse af bogføringen, efter SKAT overtog om-
rådet pr. 1. januar 2008.
Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen har fundet, at forretningsgange og
interne kontroller har fungeret tilfredsstillende.
Erklæring om revisionen af EU
midler i Danmark 2008
Den samme redegørelse indgår også i min redegørelse til Statsrevisorerne ved-
rørende beretning 18 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008. Her skal
jeg tillade mig at henvise til min særskilte redegørelse herom.
Redegørelsen sendes ligeledes til Rigsrevisionen i 1 eksemplar.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
/ Jens Madsen
Side 11 af 11