Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

Finansudvalget 2008-09
SB 19 4
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

Finansministeren

03/02-2010

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af stats-

regnskabet for 2008 - 19/2008

I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisio-

nens beretning til Statsrevisorerne og Statsrevisorernes bemærkninger giver mig

anledning til.

Afsnit II. De væsentlige sager under ministerområderne

Jeg finder det af stor vigtighed, at staten generelt har en korrekt, effektiv og veltil-

rettelagt regnskabsforvaltning. Det er derfor betryggende, at Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen konstaterer, at størstedelen af de statslige virksomheder har en

tilfredsstillende regnskabsforvaltning. Jeg har dog samtidig noteret, at Statsreviso-

rerne og Rigsrevisionen finder, at der er sket en mindre nedgang i kvaliteten af

den generelle regnskabsforvaltning, bl.a. som følge af tilpasninger til de omkost-

ningsbaserede regnskabsprincipper og overgangen til et Økonomiservicecenter

(ØSC).

Finansministeriet er opmærksom på, at implementeringen af store reformer på

regnskabsområdet kræver særlig opfølgning. Derfor blev introduktionen af om-

kostningsreformen fulgt af rådgivning om tilrettelæggelsen af de nye arbejdsgange

i de statslige virksomheder. Denne opfølgning på implementeringen er nu afløst af

mere generel vejledning om institutionernes arbejdsgange. I den forbindelse fore-

tages løbende en evaluering af, om regelsættet er for besværligt at administrere,

eller reglerne ikke har den tilsigtede effekt. I 2010 vil der blive gennemført en

større gennemgang og modernisering af Finansministeriets Økonomisk Admini-

strative Vejledning for også derigennem at give virksomhederne lettere adgang til

regler og vejledninger, og der vil ske en forenkling af dele af omkostningsrefor-

men herunder afskaffelse af it-bunker samt forenkling af likviditetsordningen og

opgørelsen af feriepengeforpligtelsen. Hertil kommer, at Økonomistyrelsen fra

efteråret 2009 har styrket den regnskabsmæssige rådgivningsfunktion over for de

statslige virksomheder.

I forbindelse med implementeringen af Økonomiservicecentret (ØSC) har Øko-

nomistyrelsen særligt fokus på også at understøtte de tilbageværende opgaver i de

statslige virksomheder for at sikre en fortsat tilfredsstillende regnskabsforvaltning.

Dette gøres gennem konkret rådgivning i den enkelte virksomhed omkring tilret-

telæggelsen af virksomhedens økonomistyring, interne kontrol og regnskabsfor-

Finansministeriet

• Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

valtning. Denne rådgivning sker i forbindelse med selve overgangen til ØSC sup-

pleret med en efterfølgende opfølgning for at sikre, at der ikke er processer som

overses, eller som af en eller anden årsag ikke fungerer efter hensigten.

Afsnit III.C. § 7. Revision af pensionsadministration i Økonomistyrelsen

Statsrevisorerne kritiserede i beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnska-

bet for 2007, at det for 4. år i træk måtte konstateres, at Økonomistyrelsens do-

kumentation i sager om tjenestemandspensioner var mangelfuld. Det glæder mig,

at Rigsrevisionen på baggrund af sin seneste revision af statsregnskabet i novem-

ber 2008 konkluderer, at de gennemgåede forretningsgange, interne kontroller og

dokumentation af sager på tjenestemandspensionsområdet er tilfredsstillende og

generelt opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning på om-

rådet.

Afsnit III.C. § 7. Revision af Personalestyrelsens administration af ministerve-

derlag og ministerpensioner

Jeg har noteret mig, at Personalestyrelsens forretningsgange og interne kontroller

på området for ministerpension og eftervederlag generelt er fundet tilfredsstillen-

de, og at dispositionerne samlet set er i overensstemmelse med lov om vederlag

og pensioner mv. for ministre.

Afsnit III.C. § 7. Bevillingskontrol ved Personalestyrelsen af § 36.31.02. Køben-

havns kommunale skolevæsen

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne vedrørende Persona-

lestyrelsens bevillingskontrol med refusion til Københavns Kommune af udlagte

pensioner til pensionerede københavnske lærere, at Rigsrevisionen vurderer, at

Personalestyrelsen for sent har reageret på manglende revisionspåtegninger for

2006 og 2007 på fremsendte refusionskrav. Rigsrevisionen kritiserer endvidere, at

to måneders standsede refusionsbetalinger ikke er optaget på balancen som skyl-

dige, udestående udgifter.

Personalestyrelsen er

–

som anført i Rigsrevisionens beretning

–

i dialog med Kø-

benhavns Kommunes økonomiforvaltning og Interne Revision med henblik på at

sikre, at refusionskrav fremtidigt opgøres brutto under samtidig forudsætning om,

at der af hensyn til interne forretningsgange i Københavns Kommune kan gen-

nemføres regnskabsaflæggelse i to tempi i det efterfølgende regnskabsår i måne-

derne april og september.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder Personalestyrelsens initiativer i denne

anledning tilfredsstillende og kan samtidig oplyse, at udbetaling af refusion til Kø-

benhavns Kommune fortsat er stillet i bero, indtil staten modtager tilfredsstillende

revisionspåtegnede opgørelser. Rigsrevisionen vil blive orienteret om den fremti-

dige ordning, når forholdene er bragt endeligt på plads.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

Afsnit III.C. § 7. Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

Revisionsresultater

Rigsrevisionen vurderer, at de beskrevne forretningsgange og procedurer vedrø-

rende de interne kontroller på de gennemgåede områder samlet set er tilfredsstil-

lende og generelt opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvalt-

ning og dermed kan medvirke til at sikre, at regnskabet bliver rigtigt.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen

fortsat er inde i en positiv udvikling med hensyn til genopretningen af regnskabs-

forvaltningen, herunder planlægningen af årsafslutningen.

Rigsrevisionen påpeger, at implementeringen af de nye forretningsgangsbeskrivel-

ser for områderne huslejeadministration, drift af ejendomme, likvid styring, debi-

torområdet, anlæg og løn ikke var tilendebragt i 2008 og dermed heller ikke havde

den fulde effekt i 2008 som forventet.

Jeg skal hertil bemærke, at de nævnte forretningsgange er fuldt implementeret i

2009, og at styrelsen herudover i 2009 fortsat har arbejdet med forretningsgangs-

beskrivelser og på det grundlag har udarbejdet og implementeret en række nye

forretningsgange. Alle centrale processer fremadrettet er således beskrevet og do-

kumenteret.

Ledelsesinformation

Rigsrevisionens gennemgang af procedurerne for udarbejdelse og afrapportering

af ledelsesinformation viser, at Slots- og Ejendomsstyrelsen foretager en god og

omfattende ledelsesrapportering. Det er vurderingen, at styrelsen har et godt

grundlag for det videre arbejde med ledelsesinformationen, men at den på nogle

områder kan forbedres og gøres mere informationsvenlig.

Rigsrevisionen anbefaler, at opfølgningen på byggesager også omfatter en rappor-

tering om fremdriften i sagerne, så det i højere grad bliver muligt at vurdere, om

budgettet kan overholdes, samt at der i større omfang bliver fokuseret på de sager,

der ikke udvikler sig som forventet. Endvidere vurderer Rigsrevisionen, at oplys-

ningerne vedrørende byggesagerne bør kvalitetssikres bedre, inden de indgår i

afrapporteringen til ledelsen.

Jeg skal hertil bemærke, at der løbende igennem 2008 og 2009 har været fokus på

at få udviklet og implementeret en hensigtsmæssig ledelsesinformation. Styrelsen

har udviklet et egentligt byggesagsstyringssystem, som er tilpasset de overordnede

og de enkelte byggesagsansvarliges styringsbehov, og som giver bedre mulighed

for at udarbejde en hensigtsmæssig byggesagsopfølgning og -rapportering, herun-

der om status på fremdrift. Herudover har styrelsen implementeret et budgetsy-

stem (SAS FM), som understøtter budgetudarbejdelsen, såvel godkendelsesproces

som øvrige funktionalitetsbehov. Arbejdet fortsætter i 2010, hvor bl.a. SAS FM

også anvendes til den løbende budgetopfølgning og rapportering, og hvor udbyt-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

tet af et datawarehouse med et rapporteringsværktøj tilknyttet giver yderligere

muligheder for rapportering og kontrol.

Afsluttende årsrevision

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der ved årsafslutnin-

gen ikke blev sikret en overensstemmelse mellem årsregnskabet og statsregnska-

bet. Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen forventer, at styrelsens planer

for tilrettelæggelsen af årsafslutningen fremover vil sikre en korrekt og hurtigere

regnskabsaflæggelse.

Rigsrevisionen vurderer, at selvom Slots- og Ejendomsstyrelsens har skabt et bed-

re grundlag for planlægning af aflæggelse af et rigtigt regnskab, har dette ikke vist

sin fulde effekt i 2008.

Jeg er enig i, at det ikke var ønskeligt, at der var difference mellem årsregnskabet

og statsregnskabet. En væsentlig årsag hertil var dog, at en ændring i regnskabs-

praksis vedr. huslejeordningen først blev endelig fastlagt tæt på årsafslutningen og

dermed påvirkede regnskabstilrettelæggelsen, herunder forsinkede afstemning og

dokumentation af samme. Således blev omlægning af regnskabspraksis for så vidt

angår styrelsens håndtering af ejendomme og gæld først endelig fastlagt medio

november.

Hertil kommer, at der i 2008 blev implementeret en finanslovsteknisk omstruktu-

rering.

Jeg skal endvidere bemærke, at faste procedurer for controlling ved kvartals- og

årsafslutning er implementeret i 2009, og at styrelsen herudover, med vejledning

fra Koncernrevision, har fået udarbejdet en række centrale regnskabsvejledninger

med henblik på løbende sikring af kvaliteten i de daglige registreringer.

Afsnit III.C. § 7. Revision af statsgældsforvaltningen og 4 fonde

Rigsrevisionen har revideret Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond,

Højteknologifonden, Forebyggelsesfonden og Finansieringsfonden til øgede ud-

delinger fra Danmarks Grundforskningsfond (afviklet i 2008), som er omfattet af

§ 9-aftaler om intern revision.

Jeg har noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltnin-

gens og fondenes regnskaber er rigtige, og at Statsgældsbogholderiets registrering,

bogføring og administration har været meget tilfredsstillende og dermed har med-

virket til, at regnskaberne for 2008 er rigtige. Rigsrevisionen finder den løbende

kontrol med og opfølgningen af regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende og medvir-

kende til at sikre rigtige regnskaber.

Afsnit IV.A. Status på implementeringen af Økonomiservicecentret (ØSC)

b. Status for implementeringen af ØSC

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen konstaterer, at masterplanen for implemente-

ringen af ØSC er fulgt og forsat følges. ØSC havde således pr. 1. december 2009

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

godt 320 ansatte, der betjener 140 institutioner fordelt på 14 ministerområder.

Endvidere kan jeg fremhæve, at implementeringsforløbet for ministerområderne i

3. bølge er forløbet planmæssigt.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er klarhed over opgavefordeling (opga-

vesplittet) mellem ØSC og virksomhederne. Jeg kan i øvrigt bemærke, at opgave-

splittet er et dynamisk værktøj, som løbende bliver opdateret fremadrettet i takt

med, at der foretages ændringer i systemunderstøttelsen og i takt med, at der ind-

høstes flere praktiske erfaringer med anvendelse af forretningsgangene. Opgave-

splittet og forretningsgangene er blandt andet revideret i december 2009.

Det er i Rigsrevisionens beretning fremført, at det har været nødvendigt at tilbage-

føre visse opgaver fra eksisterende administrative fællesskaber til institutionerne,

fordi systemunderstøttelsen ikke har været klar. Dette er ikke korrekt. Opgaverne

er blevet tilbageført, fordi de eksisterende administrative fællesskaber har haft en

udvidet opgaveportefølje set i forhold til ØSC opgavesnittet. Bl.a. var der visse af

de tidligere administrative fællesskaber, som varetog rejsebestilling for institutio-

nerne på ministerområdet og enkelte fællesskaber varetog personaleadministrative

opgaver.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionens undersøgelse af aftalegrundlaget mellem

ØSC og virksomhederne viser, at i nogle tilfælde er virksomheder overgået til

ØSC, inden selve kundeaftalen har været underskrevet. Jeg kan hertil bemærke, at

udarbejdelsen af det komplette aftalegrundlag hen over efteråret 2008 var en stor

opgave, hvor der var høringer af alle relevante interessenter. Endvidere var det

forelagt den Tværgående Styregruppe (den styregruppe der var etableret under

FM formandskab, og hvor Ø-udvalgs ministerierne var repræsenteret), der skulle

følge implementering af ØSC og Statens IT. Det samlede aftalegrundlag var der-

for først endeligt færdigt primo januar 2009, dvs. efter at bølge 1 institutionerne

formelt var overgået den 1. november 2008.

Jeg har endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen finder det vigtigt, at det samlede

aftalegrundlag er på plads senest ved virksomhedernes overgang til ØSC. Øko-

nomistyrelsen har i det videre forløb haft og har fortsat stor fokus på også den

formelle indgåelse af aftalegrundlaget forud for institutionernes overgang til ØSC,

herunder har det været prioriteret, at særligt handlingsplanerne har været under-

skrevet. Status pr. 1. januar 2010 er, at 140 institutioner er overgået til ØSC, og

131 kundeaftaler er underskrevet.

Rigsrevisionen fremhæver særligt, at der har været udfordringer med ØS LDV,

som er et system, der skal anvendes til analyse og rapportering på økonomi og

løndata i institutionerne. I den forbindelse kan jeg bemærke, at anvendelsen af

systemet er blevet forbedret siden undersøgelsen, og at der er igangsat tiltag for

yderligere at forbedre anvendelsen i institutionerne, samt at Økonomistyrelsen

tilbyder institutionerne at overtage driften af systemet for derigennem at sikre

driftsstabiliteten. Jeg kan desuden oplyse, at institutionerne fortsat har læseadgang

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

til økonomisystemet, og at institutionerne derfor på økonomiområdet har mindst

samme økonomistyringsmuligheder som før overgangen til ØSC.

Jeg er helt enig med Rigsrevisionen i, at standardisering af arbejdsprocesserne i

ØSC er en væsentlig forudsætning for effektivisering og for at sikre ensartet, høj

kvalitet af ØSC’s leverancer til kunderne.

Jeg kan hertil bemærke, at arbejdet med

udarbejdelse af best practice samt dokumentation af processerne er meget højt

prioriteret i ØSC.

Jeg har noteret, at Rigsrevisionen påpeger, at en af usikkerhedsfaktorerne ved

etableringen af ØSC var, om medarbejdere hos de tidligere administrative fælles-

skaber ønskede at flytte med over i ØSC. Jeg skal i den sammenhæng præcisere, at

overførsel af opgaver sker ved kgl. resolution, og at medarbejderoverførslen der-

for følger de almindelige principper ved ressortoverdragelse. Det betyder, at med-

arbejderne følger opgaverne. Jeg kan i øvrigt bemærke, at der har været stor stabi-

litet blandt de medarbejdere, der er overflyttet til ØSC med kun 10 fratrædelser i

2009. Endvidere viste Økonomistyrelsens medarbejdertilfredshedsundersøgelse

fra september 2009, at den generelle tilfredshed med Økonomistyrelsen som ar-

bejdsplads, herunder ØSC, er på 84 pct., hvilket er samme niveau som året før.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne finder, at det endnu er for tidligt at afgøre,

i hvilket omfang ØSC har effektviseret den statslige administration. Jeg kan hertil

bemærke, at ØSC ganske rigtigt er i en implementeringsfase på nuværende tids-

punkt, men at der allerede nu er stor fokus på standardisering og effektivisering.

Det er således på finansloven forudsat, at der vil ske en effektivisering i centret,

men der vil samtidig være nogle omkostninger til implementering, herunder sy-

stemudvikling og organisatorisk tilpasning.

c. Grundlaget for godkendelse af virksomhedsregnskabet mv.

Jeg har noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabserklærings-

konceptet med den nødvendige videreudvikling vil kunne udgøre en nødvendig

og hensigtsmæssig del af grundlaget for virksomhedens godkendelse af regnskabet

og derfor snarest bør færdigudvikles og anvendes over for alle ØSC’s

kunder.

Jeg er enig i, at regnskabserklæringerne er et vigtigt redskab og kan bemærke, at

alle teams i ØSC i dag anvender standardkonceptet for regnskabserklæringerne.

Desuden er Økonomistyrelsen netop nu ved at implementere systemunderstøttel-

sen af regnskabserklæringerne i SKS.

d. Departementernes rolle i forbindelse med

ØSC’s opgavevaretagelse for virksomhederne

Jeg er helt enig med Rigsrevisionens i, at departementerne har en vigtig rolle i

forhold til overgangen til ØSC og den efterfølgende organisering af den interne

kontrol og tilsyn på ministerområdet.

På denne baggrund anbefaler Økonomistyrelsen også ved opstarten af implemen-

teringsforløbet på et ministerområde, at departementet påtager sig en central og

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

aktiv koordinerende rolle i implementeringen. Dette har også været tilfældet i

langt de fleste implementeringer i 2009.

Afsnit IV.B. Etablering af Statens It

I Rigsrevisionens beretning gennemgås etableringen af Statens It. Beslutningen

om at etablere Statens It som et fælles servicecenter for drift af administrativ it i

staten blev truffet i 2008. Efter projektets første faser viste det sig, at en række

forudsætninger for projektet var ændret, hvorfor man udarbejdede en revideret

business case. Dette førte til den nuværende implementeringsmodel og endelige

etablering af Statens It.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministe-

riet valgte at revurdere grundlaget for etableringen af Statens It, da det viste sig, at

forudsætningerne for projektet var væsentligt ændret.

Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at Finansministeriet har til hensigt at sikre en

fortsat udbredelse af anvendelsen af business cases i forbindelse med udarbejdelse

af beslutningsgrundlag for afgørende projektbeslutninger. Forløbet viser, at an-

vendelsen af business cases kan bidrage til at skærpe de involverede myndigheders

fokus på økonomiske konsekvenser og risici.

Endvidere har jeg noteret mig, at Statsrevisorerne konstaterer, at det med den nye

implementeringsmodel for Statens It i højere grad er tilstræbt at tage højde for

risici og omkostninger ved projektet.

Afsnit IV.C. Resultatløn i staten

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen bemærker, at resultat-

lønskontrakterne generelt er udarbejdet efter Finansministeriets vejledninger, og at

de generelt holder sig inden for de angivne beløbsmæssige rammer.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Finansministeriets og Personalestyrelsens

udmeldinger angående resultatlønsaftaler alene er vejledninger til inspiration og

ikke regelfastsættelse.

Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at resultatløn, der udbetales på baggrund af en på

forhånd indgået kontrakt, er et vigtigt supplement til aflønningen af chefer og

direktører, da det kan give klarhed og åbenhed om kriterierne for resultatløn og

understøtte et styringsfokus på mål og effekt.

Jeg mener i øvrigt, at Rigsrevisionens anbefalinger i beretningen, opsummeret i

pkt. 660 som eksempler på god praksis, på mange måder er et godt supplement til

Finansministeriets vejledning, og at de kan bidrage til en god anvendelse af resul-

tatlønskontrakter.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen anbefaler, at alle væsentlige forhold beskri-

ves i resultatlønskontrakten, herunder forhold i forbindelse med pension, sygdom

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

og orlov samt hvilket lønniveau, der anvendes som udgangspunkt for beregning af

resultatlønnen.

Jeg skal hertil bemærke, at jeg er enig i, at der skal være klarhed om alle væsentlige

forhold ved indgåelse af en resultatkontrakt. Disse forhold kan enten være regule-

ret direkte i kontrakten og/eller fremgå af særskilte retningslinjer.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen anbefaler, at Økonomistyrelsen fremadrettet

sikrer, at det bliver muligt at skelne mellem engangsvederlag og resultatløn i Sta-

tens Lønsystem. Jeg skal bemærke, at Økonomistyrelsen overvejer muligheden

herfor.

Jeg har ligeledes noteret mig, at Statsrevisorerne bemærker, at institutioner bør

fokusere mere på at dokumentere de opgjorte resultater og begrundelser for even-

tuelle skønsmæssige forhøjelser af resultatlønnen.

Jeg skal hertil bemærke, at Finansministeriet, som Rigsrevisionen, finder det vig-

tigt, at de objektive kriterier er klare, og at det er klart, på hvilket grundlag resultat-

lønnen beregnes. Jeg skal dog også bemærke, at beregningen af resultatløn til di-

rektører og øvrige chefer ikke bør baseres på objektive kriterier alene. Det er vig-

tigt, at der i udbetalingen af resultatløn er mulighed for en skønsmæssig forhøjelse

af resultatlønnen, der ikke knyttes til objektive kriterier, men kan tage højde for fx

uforudsete belastninger eller ændrede vilkår.

I forlængelse heraf skal jeg bemærke, at Finansministeriet mener, at det kan være

unødvendigt bureaukratisk at procedurefastsætte, hvordan en skønsmæssig forhø-

jelse af resultatlønnen efterfølgende skal begrundes.

Desuden har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen anbefaler, at Personalestyrelsen

overvejer, om det bør være muligt at få udbetalt merarbejdsvederlag og resultatløn

samtidig.

Jeg kan oplyse, at jeg som udgangspunkt er enig i, at institutioner bør være tilba-

geholdende med at yde særskilt honorering for merarbejde for opgaver, der allere-

de er omfattet af resultatløn.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen, som Finansministeriet, finder det hen-

sigtsmæssigt, at direktørkontrakter og øvrige resultatlønskontrakter afstemmes

med virksomhedens overordnede formål og de mål, som virksomheden arbejder

efter.

Ligeledes har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at

det kan være hensigtsmæssigt at anvende tværgående mål, at det samlede antal mål

bør begrænses, og at målene bør være så ambitiøse, at fuld målopfyldelse kræver

en særlig stor indsats.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

Endelig har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, om

effektmål i højere grad kan inddrages i kontrakterne, samt at resultatkontrakter

bør sikre mulighed for, at en eventuel budgetoverskridelse kan få indflydelse på

det udbetalte resultatlønsbeløb.

Jeg kan oplyse, at Finansministeriet i den kommende vejledning

Ansvar for styring

–

vejledning om styring fra koncern til institution

giver inspiration til øget anvendelse af

effektmål. Som inspiration til anvendelsen af direktørkontrakter nævnes det ligele-

des, at direktørens efterlevelse af det grundlæggende ansvar for drift og budget-

overholdelse kan være et væsentligt element i den samlede vurdering, og at depar-

tementet kan se det som en forudsætning for udbetalingen af resultatløn. Der gi-

ves endvidere inspiration til vægtning af målene og til beregning af resultatlønnen.

Ansvar for styring

–

vejledning om styring fra koncern til institution

udkommer i februar

2010 og afløser den tidligere vejledning

Effektiv opgavevaretagelse i staten

fra 2003.

Samtidig kan jeg oplyse, at Personalestyrelsen i 2009 har udviklet et værktøj til

arbejdet med resultatløn til chefer (ud over direktører). Værktøjet indeholder gode

råd til proces, vejledning til hvad der skal stå i resultatlønskontrakten og eksem-

pler på at opstille mål. Som opfølgning igangsætter Personalestyrelsen i 2010 et

arbejde med at udbrede anvendelsen af resultatløn til chefer. Som led i denne op-

følgning vil Personalestyrelsen gøre institutionerne opmærksomme på Rigsrevisi-

onens anbefalinger.

Afsnit IV.D. Sygefravær i staten

Det fremgår af beretningen, at alle de undersøgte statslige virksomheder har udar-

bejdet en sygefraværspolitik, hvor målsætninger og metoder beskrives, og at det

vurderes, at virksomhederne i praksis efterlever disse. Jeg har mig noteret mig, at

Statsrevisorerne finder dette positivt.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at hovedparten

af departementerne følger de underliggende virksomheders arbejde med at ned-

bringe sygefraværet på ministerområdet, idet departementerne løbende kan følge

udviklingen i virksomhedernes sygefravær via ledelsesinformation på koncernni-

veau eller på anden led.

Beretningen nævner, at en stor andel af de statslige virksomheder gerne så, at Per-

sonalestyrelsen ydede mere rådgivning om nedbringelse af sygefravær og udvikle-

de yderligere værktøjer til arbejdet med sygefravær og den svære samtale, hvilket

jeg har taget til efterretning.

Rigsrevisionen vurderer, at Personalestyrelsen bør overveje, om fejlretning og

validering af sygefraværsdata kan foretages hurtigere. Jeg kan i den forbindelse

bemærke, at Personalestyrelsen vil tage initiativ til at styrke arbejdet med en hurti-

gere fejlretning og validering af Personalestyrelsens løn- og personalestatistikker.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

Rigsrevisionen er opmærksom på, at Personalestyrelsen har gennemført og plan-

lagt tiltag, der skal sikre en øget erfaringsudveksling om sygefravær i staten, og jeg

kan i den sammenhæng bemærke, at der fortsat er stort fokus på at fortsætte den-

ne udvikling.

Rigsrevisionen har på baggrund af sin undersøgelse udarbejdet 5 gode råd for

arbejdet med nedbringelse af statens sygefravær. Jeg kan i den sammenhæng oply-

se, at indholdet i Rigsrevisionens gode råd indgår i Personalestyrelsens anbefalin-

ger.

Jeg fremsender endvidere et eksemplar af min redegørelse til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen