Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

Finansudvalget 2008-09
SB 19 23
Offentligt

19/2008

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2008

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

19/2008

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2008

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og alle ministre.

Samtlige ministrene afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2010.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 1602-9216

ISBN 978-87-7434-326-4

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 25. november 2009

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2008

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2008 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen har dog taget forbehold vedrørende en række fejl og svagheder ved

regnskabsforvaltningen i nogle virksomheder. Forbeholdene har imidlertid ikke været

af en sådan art, at der er taget forbehold for det samlede statsregnskab.

Rigsrevisionen har således taget

forbehold

vedrørende regnskaberne for SKAT, poli-

tiet og anklagemyndigheden, Forsvarskommandoen, Vejdirektoratet og Naviair.

Rigsrevisionen har endvidere afgivet

supplerende oplysninger

om regnskaberne for

Finanstilsynet, SKAT, Farvandsvæsenet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsen, FødevareErhverv, Naviair og Transportministeriet.

Endelig har Rigsrevisionen konstateret en række fejl i regnskaberne og svagheder

ved regnskabsforvaltningen i enkelte andre virksomheder.

Statsrevisorerne skal pege på, at størstedelen af de statslige virksomheder har en til-

fredsstillende regnskabsforvaltning, selv om der er sket en mindre nedgang af kvali-

teten i den generelle regnskabsforvaltning. Årsagerne er for det første, at der stadig

opstår fejl i forbindelse med den fortsatte implementering af omkostningsreformen,

og for det andet, at der er problemer i forbindelse med virksomhedernes overgang til

et centralt Økonomiservicecenter (ØSC). Overgangen til ØSC indebærer, at største-

delen af de statslige virksomheder flytter opgaver vedrørende løn-, refusions-, bog-

holderi- og regnskabsområdet over til ØSC.

Statsrevisorerne bemærker på

Økonomi- og Erhvervsministeriets

område

•

at der har været fejl i

Finanstilsynets

regnskab for 2008, bl.a. som følge af en util-

strækkelig regnskabsforvaltning.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Statsrevisorerne kritiserer på

Skatteministeriets

område

•

at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af

SKATs

løn- og

personaleomkostninger. SKATs løn- og personaleforvaltning har generelt været

så mangelfuldt dokumenteret, at det ved revisionen af en række udvalgte sager

ikke har kunnet konstateres, om beregninger og udbetalinger af løn var rigtige,

eller om love, overenskomster og andre regler har været overholdt

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

•

at der er konstateret væsentlige mangler og svagheder i

SKATs

it-styring og it-

sikkerhed

SKATs

implementering af eIndkomst pr. 1. januar 2008 har givet store proble-

mer, at inddrivelsesstrategien og -planerne ikke er gennemført som planlagt, samt

at systemmoderniseringen er meget forsinket, og budgettet er overskredet

at der er mange, men dog beløbsmæssigt mindre fejl i toldangivelserne.

Statsrevisorerne kritiserer på

Justitsministeriets

område

•

at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af

politiet og anklage-

myndighedens

regnskab for 2008. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende,

at den basale økonomistyring har været mangelfuld, og at der har været en væ-

sentlig bevillingsoverskridelse. Således havde politiet ved udgangen af 2008 ak-

kumuleret et underskud på 341 mio. kr.

Statsrevisorerne kritiserer på

Forsvarsministeriets

område

•

at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af

Forsvarskomman-

doens

værdiansættelse af varebeholdninger, fordi den anvendte metode medfør-

te en usikkerhed på +/÷2,5 mia. kr. i forhold til den samlede værdi af varebehold-

ningen på 14,8 mia. kr.

at det har været nødvendigt at tage forbehold for, at

Forsvarskommandoen

har

haft et merforbrug på 1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen på finansloven.

Trods videreførselsadgang og mindreforbrug på øvrige konti inden for minister-

området er konsekvensen, at Forsvarsministeriet har et uhjemlet merforbrug på

233 mio. kr. Det uhjemlede merforbrug kan bl.a. henføres til merforbrug i Forsva-

rets Materieltjeneste

at regnskabsforvaltningen – trods forbedringer – for 4. år i træk ikke er tilfredsstil-

lende i

Forsvarskommandoen.

Økonomistyringen er mangelfuld, herunder i For-

svarets Materieltjeneste. Der er således taget forbehold for, at Forsvarets Mate-

rieltjenestes rapportering om økonomi og drift til Forsvarskommandoen er man-

gelfuld og utilstrækkelig

Farvandsvæsenet

har indgået kreditaftale, der ultimo 2008 udgjorde 60 mio. kr.,

med et privat pengeinstitut uden forudgående hjemmel.

•

Statsrevisorerne kritiserer på

Beskæftigelsesministeriets

område

•

at det har været nødvendigt at tage forbehold for, om

Arbejdsdirektoratet

har ud-

vist den nødvendige sparsommelighed, da man indgik aftaler med to leverandø-

rer af it-tjenesteydelser. Leverancerne skulle have været konkurrenceudsat i EU-

udbud.

Statsrevisorerne bemærker på

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

område

•

at statsregnskabet udviser fejl på 285,1 mio. kr. pga.

Det Frie Forskningsråds

fejl-

posteringer i det interne regnskab

at der var fejl i

Forsknings- og Innovationsstyrelsens

opgørelse af egenkapitalen

at der var uoverensstemmelse mellem

Universitets- og Bygningsstyrelsens

op-

gørelse af egenkapitalen i henholdsvis bevillingsafregning og i regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne bemærker på

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

område

•

at Europa-Kommissionen de seneste år har rejst en række sager med krav om

tilbagebetaling af for meget udbetalt EU-støtte over for

FødevareErhverv.

Der er

således risiko for underkendelse af udbetalt støtte i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Der henvises til Statsrevisorernes beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark i 2008.

Statsrevisorerne kritiserer på

Transportministeriets

område

•

at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af

Vejdirektoratets

regnskab, idet der ved revisionen var fundet fejl med en nettopåvirkning på min.

35 mio. kr. på årets resultat

at det for 2. år i træk har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af

Naviairs

regnskab, særligt er der konstateret usikkerhed vedrørende værdiansæt-

telse af Naviairs anlægsaktiver

Naviair

havde ændret regnskabspraksis vedrørende klassifikation og levetider

på anlægsaktiver uden at oplyse om det i årsrapporten

Naviair

ikke har kunnet dokumentere, at man har indkøbt konsulentydelser

bedst og billigst

Transportministeriets

oplysninger om ejerskab af værdipapirer og kapitalande-

le i henholdsvis departementets regnskab og i statsregnskabet har været man-

gelfulde.

•

Udvalgte emner

I beretningens kap. IV gennemgås 5 udvalgte emner. Hertil skal Statsrevisorerne

bemærke:

Status for implementeringen af Økonomiservicecentret (ØSC)

Formålet med etableringen af ØSC er at effektivisere de statslige virksomheders op-

gaver vedrørende løn-, refusions-, bogholderi, regnskabs- og rejseområdet ved at

centralisere og flytte opgaverne fra ministerområderne til ét center. Statsrevisorerne

konstaterer

•

at implementeringen af ØSC har fulgt tidsplanen

at det endnu er for tidligt at afgøre, i hvilket omfang ØSC har effektiviseret den

statslige administration

at det er en væsentlig succesfaktor for ØSC’s virke fremover, at der snarest im-

plementeres den nødvendige it-systemunderstøttelse.

Etablering af Statens It

Formålet med Statens It er at effektivisere statens it-drift. Statsrevisorerne konstaterer

•

at de estimerede omkostninger ved Statens It blev større end forudsat, hvorfor

der er vedtaget en revideret model for Statens It. Statens It skal nu oprettes som

en selvstændig styrelse under Finansministeriet

at der med den nye model i højere grad er tilstræbt at tage højde for risici og om-

kostninger ved projektet.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Resultatløn i staten

Der anvendes ca. 40 mio. kr. årligt på resultatløn til chefer i staten. Formålet er at

belønne en resultatskabende indsats og sikre en bedre sammenhæng mellem mål

og resultater. Statsrevisorerne bemærker

•

at resultatlønskontrakterne generelt er udarbejdet efter Finansministeriets vejled-

ninger, og at de generelt holder sig inden for de angivne beløbsmæssige rammer

at virksomhederne bør fokusere mere på at dokumentere de opgjorte resultater og

begrundelserne for evt. skønsmæssige forhøjelser af resultatlønnen.

Sygefravær i staten

Det gennemsnitlige sygefravær i staten er i perioden 2003-2007 steget fra 7,9 dage

til 9 dage. Sygefraværet har negative konsekvenser for virksomhedernes drift og med-

fører stigende udgifter. Statsrevisorerne finder det på den baggrund positivt, at alle

de undersøgte virksomheder har en sygefraværspolitik, der efterleves i praksis. Stats-

revisorerne bemærker

•

at Rigsrevisionen med udgangspunkt i bedste praksis har opstillet 5 gode råd til,

hvordan man – bl.a. gennem en forstærket ledelsesindsats – kan nedbringe syge-

fraværet.

Kommunernes administration og styring af sygedagpengeområdet

Statens og kommunernes udgifter til sygedagpenge er steget fra 11,4 mia. kr. i 2004

til 14,4 mia. kr. i 2008. Intentionerne med den ny sygedagpengelov fra 2005 er at ned-

bringe varigheden af sygedagpengeforløbene. Statsrevisorerne har noteret sig

•

at det virker positivt, når kommunerne tidligt iværksætter tilbud og følger op over

for de sygemeldte. En tidlig indsats synes at nedbringe varigheden af sygedag-

pengesager til gavn for økonomi og den sygemeldte

at de nye regler for statsrefusion af udgifter til sygedagpenge øger kommunernes

fokus på opfølgningsindsatsen.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet for

2008

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 5-29.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008 Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

II.

III.

Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 4

De væsentligste sager under ministerområderne ........................................................ 6

De enkelte ministerområder ......................................................................................... 9

A. § 5. Statsministeriet .............................................................................................. 9

B. § 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 12

C. § 7. Finansministeriet .......................................................................................... 18

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet ................................................................. 24

E. § 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 27

F. § 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 36

G. § 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 41

H. § 15. Velfærdsministeriet .................................................................................... 47

I. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse .................................................. 55

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet .......................................................................... 59

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration................................ 63

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ..................................... 66

M. § 20. Undervisningsministeriet ............................................................................ 77

N. § 21. Kulturministeriet ......................................................................................... 81

O. § 22. Kirkeministeriet .......................................................................................... 85

P. § 23. Miljøministeriet ........................................................................................... 87

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .......................................... 90

R. § 28. Transportministeriet ................................................................................... 93

S. § 29. Klima- og Energiministeriet ...................................................................... 101

Udvalgte emner........................................................................................................ 105

A. Status for implementeringen af Økonomiservicecentret (ØSC) ........................ 105

B. Etablering af Statens It...................................................................................... 119

C. Resultatløn i staten ........................................................................................... 123

D. Sygefravær i staten ........................................................................................... 138

E. Kommunernes administration og styring af sygedagpengeområdet ................. 149

Statsregnskabet ....................................................................................................... 158

Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 167

IV.

VI.

Bilag 1. Resultatet af revisionen ved samtlige virksomheder under minister-

områderne ......................................................................................................................... 171

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens §§ 5-29. På enkelte af

ministerområderne er der foretaget nybesættelse af ministerposten i regnskabs-

året 2008. Revisionssager omtalt i denne beretning udspringer i flere tilfælde af

forhold fra tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i Endelig betænk-

ning over statsregnskabet eller beretning om revisionen af statsregnskabet for

tidligere regnskabsår. På denne baggrund har Rigsrevisionen fundet det rigtigst

ikke at opliste alle ministrene.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

INTRODUKTION

Introduktion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet og afgiver denne beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2008. Afgivelsen sker til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i

rigsrevisorloven

. Det fremgår heraf, at rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af stats-

regnskabet og sammenholder bevillings- og regnskabstal og afgiver en beretning herom til

Statsrevisorerne.

2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-

ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet i beretningen.

3. Ministerierne skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2

måneder efter det tidspunkt, hvor Statsrevisorerne fremsender beretningen til ministerierne,

jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

Ved kongelig resolution af 7. april 2009 blev Velfærdsministeriet (§ 15) nedlagt, og et nyt

Indenrigs- og Socialministerium (også § 15) oprettet. Omlægningen medførte, at Sikrings-

styrelsen samt en række forvaltningsområder blev overført til Beskæftigelsesministeriets

ressort (§ 17). Beretningen er opbygget efter samme struktur som statsregnskabet for

2008. Det er således de nye ministre for henholdsvis Indenrigs- og Socialministeriet samt

Beskæftigelsesministeriet, der skal afgive redegørelse til Statsrevisorerne for de foran-

staltninger og overvejelser, som beretningen vedrørende § 15. Velfærdsministeriet giver

anledning til.

4. Rigsrevisionen har fra 2008 opdateret årsrevisionen med det formål at tilpasse revisio-

nen til udviklingen i den statslige sektor og gøre revisionen endnu mere målrettet. For virk-

somhederne er ændringerne primært kommet til udtryk gennem øget dialog om bl.a. risiko-

analyse, samt at Rigsrevisionen nu afgiver en erklæring, som udtrykker den samlede kon-

klusion på den udførte revision.

På baggrund af en analyse af risiko og væsentlighed inden for det enkelte ministerområde

udvælges hvert år et antal virksomheder, som Rigsrevisionen afgiver erklæring om. Det be-

tyder, at der ikke for alle virksomheder afgives en erklæring hvert år. Rigsrevisionen udfø-

rer fortsat afsluttende revision og bevillingskontrol ved alle virksomheder, hvilket betegnes

årsrevision uden erklæring. Erklæringen til den enkelte virksomhed tager udgangspunkt i

følgende 4 elementer:

Rigsrevisorloven fremgår af lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 samt de ændringer, der følger af

lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

INTRODUKTION

1) Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

2) Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

3) Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

4) Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

5. Erklæringen omfatter en vurdering af regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed.

Herudover vurderer Rigsrevisionen dækning og dokumentation af virksomhedernes oplys-

ninger om mål og resultater i årsrapporten, og om virksomheden har varetaget forvaltningen

hensigtsmæssigt på de områder, der er undersøgt.

6. Hvor Rigsrevisionen tager forbehold for hele eller dele af regnskabet, indebærer det, at

revisionen har afdækket væsentlige fejl eller mangler på området. Forbehold kan også skyl-

des, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for en positiv konklusion. Supplerende oplysnin-

ger bruges til at fremhæve oplysninger om regnskabet og forvaltningen.

7. Rigsrevisionen afgiver i denne beretning erklæring om statsregnskabet i kap. I og erklæ-

ring om de enkelte ministerområders samlede regnskaber i kap. III. Erklæringerne baserer

sig på Rigsrevisionens konklusioner og vurderinger af de enkelte virksomheders regnska-

ber. Erklæringen om statsregnskabet og erklæringerne om de enkelte ministerområder om-

fatter alene Rigsrevisionens konklusion om regnskabets rigtighed og dispositionernes lov-

lighed. Revision af virksomhedernes oplysninger om mål og resultater samt forvaltning er

udført ved de 72 virksomheder, hvor der er afgivet erklæring, men ikke ved de 127 virksom-

heder, hvor der ikke er afgivet erklæring for 2008. Det er derfor ikke muligt at uddrage en

overordnet konklusion om disse forhold for ministerområdet eller statsregnskabet som hel-

hed.

8. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 7. september 2009 i hen-

hold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor

erklæret sig personligt in-

habil i forhold til revision af vægtafgift under statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Sa-

gen er omtalt i beretningens pkt. 167-169. Folketingets formand har efter høring af Stats-

revisorerne og forhandling med næstformændene i brev af 21. oktober 2009 udpeget tidli-

gere rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle forholdet, hvor rigsrevi-

sor er inhabil. Sætterigsrevisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der

vedrører vægtafgift ved SKAT under § 38. Skatter og afgifter, jf. pkt. 24-25.

9. Beretningen indledes med Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet underskrevet

af rigsrevisor og sætterigsrevisor (kap. I). De følgende 5 kapitler og bilag indeholder en ræk-

ke uddybende oplysninger til erklæringen.

10. I kap. II henvises til de

væsentligste sager

behandlet under ministerområderne.

11. Selve behandlingen af sagerne findes i kap. III, der handler om de

19 ministerområder.

Hvert ministerium gennemgås særskilt. Gennemgangen af hvert ministerområde indledes

med Rigsrevisionens erklæring om ministerområdets regnskab. Herefter afrapporteres en

række udvalgte revisionsresultater med særlig vægt på eventuelle forbehold og suppleren-

de oplysninger.

Instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling fremgår af

bekendtgørelse nr. 447 af 6. maj 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 129 af 24. februar 1999 og

bekendtgørelse nr. 716 af 17. maj 2006.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

INTRODUKTION

12. Under overskriften

Udvalgte emner

har Rigsrevisionen i kap. IV undersøgt 5 emner på

tværs af flere ministerområder. Det drejer sig om: A. Status for implementeringen af Økono-

miservicecentret (ØSC), B. Etablering af Statens It, C. Resultatløn i staten, D. Sygefravær i

staten samt E. Kommunernes administration og styring af sygedagpengeområdet. De før-

ste 4 bidrag bygger alle på oplysninger fra flere ministerområder i datagrundlaget, men hø-

rer dog primært under Finansministeriets ansvarsområde, mens bidraget om kommunerne

vedrører Beskæftigelsesministeriet.

13. I kap. V gennemgås

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnska-

bet. Kapitlet omhandler også statens status og de korrektioner, der er foretaget i forhold til

statens status ultimo 2007 (primokorrektioner), samt omkostningsreformens indvirkning på

statens status.

14. I kap. VI er samlet en række

baggrundsoplysninger

vedrørende opfølgning fra sidste års

beretning og den udførte revision.

15.

Resultatet af revisionen

ved samtlige virksomheder under ministerområderne fremgår af

bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

I. Erklæring om statsregnskabet

Indledning

16. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for finansåret 2008 og har som led heri un-

dersøgt fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal,

jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1.

Revisionen omfatter også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU,

ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.

Revisionen af EU-midler i Danmark er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen

af EU-midler i Danmark i 2008, som er afgivet i november 2009. Rigsrevisionen har valgt

at udarbejde en beretning om EU-midler i Danmark, fordi det er et væsentligt indtægts- og

udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

17. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2008

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regn-

skabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplys-

ninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning,

bliver vurderet på ny.

Den udførte revision

18. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,

herunder internationale standarder og vejledninger for offentlig revision som vedtaget af

INTOSAI (International Organisation of Supreme Audit Institutions). Rigsrevisionen efter-

prøver ikke alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger også en række aspek-

ter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt ind-

gåede aftaler og sædvanlig praksis.

19. Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget

og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Revisio-

nen er udført ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen af statsregnskabet er udført som

planlagt og med en dækning, som giver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vur-

dere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere omtalt i kap. VI. Baggrundsop-

lysninger om revisionen.

Konklusion

20. Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskaberne for SKAT, politiet og anklagemyn-

digheden, Forsvarskommandoen, Vejdirektoratet og Naviair. Forbeholdene vedrører mang-

lende dokumentation af lønudbetalinger og personalesager, bevillingsoverskridelse, usikker-

hed om indregnede aktiver samt en række afledte poster, jf. pkt. 130-138, 175-181, 198-209,

446-452 og 453.

21. Rigsrevisionen har desuden afgivet supplerende oplysninger om Finanstilsynets, SKATs,

Farvandsvæsenets, Forsknings- og Innovationsstyrelsens, Universitets- og Bygningsstyrel-

sens, FødevareErhvervs, Naviairs og Transportministeriets regnskaber, jf. pkt. 113-116,

139-166, 210-216, 307-314, 315-317, 433-434, 454 og 467-469.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Revisionen har for enkelte andre virksomheders vedkommende afdækket svagheder ved

regnskabsforvaltningen samt fejl i regnskaberne. Disse svagheder og fejl har haft indflydel-

se på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber.

22. De anførte forbehold, der omhandler usikkerheder og fejl, samt de anførte fejl og svag-

heder giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregn-

skab.

23. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2008 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dis-

positionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 13. november 2009

Henrik Otbo

rigsrevisor

/Bettina Jakobsen

afdelingschef

Konklusion vedrørende vægtafgift under statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter

24. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 7. september 2009 i hen-

hold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold

til offentligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til revision af

vægtafgift under statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Sagen er omtalt i beretningens

pkt. 167-169. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhandling med

næstformændene i brev af 21. oktober 2009 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som

sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil. Sætterigsrevisor har

derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrører SKAT under § 38. Skatter

og afgifter.

25. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for vægtafgift under statsregnskabets

§ 38. Skatter og afgifter samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Det er

videre sætterigsrevisors vurdering, at der samlet set er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaf-

læggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind-

gåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 13. november 2009

Jørgen Mohr

sætterigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

DE VÆSENTLIGSTE SAGER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

II. De væsentligste sager under minister-

områderne

26. Rigsrevisor har i erklæringen om statsregnskabet vurderet, at statsregnskabet for 2008

samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. I erklæringen har rigsrevisor også

vurderet, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst

muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstem-

melse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

27. Vurderingerne er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved samtlige virksomhe-

der samt resultatet af Rigsrevisionens bevillingskontrol af i alt 1.470 hovedkonti på bevillings-

lovene.

28. Den samlede vurdering er baseret på, at Rigsrevisionen har taget forbehold for regnska-

berne ved 5 virksomheder og i ét tilfælde har taget forbehold for virksomhedens forvaltning.

Bevillingskontrollen gav anledning til relativt få bemærkninger (7), som var så væsentlige, at

de er omtalt i denne beretning.

29. Rigsrevisionen skal fremhæve følgende sager, hvor Rigsrevisionen har vurderet virksom-

hedernes forretningsgange og interne kontroller som meget tilfredsstillende, eller hvor der er

sket væsentlige forbedringer i forhold til tidligere års kritik:

•

Statsministeriets departements forretningsgange og interne kontroller på løn- og perso-

naleområdet fungerede meget tilfredsstillende, jf. pkt. 38-39.

Regnskabsforvaltningen var meget tilfredsstillende tilrettelagt i Statsgældsforvaltningen,

Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden, Forebyggelsesfonden og Finansierings-

fonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (afviklet i 2008), jf. pkt.

106-108.

Det Kongelige Biblioteks forretningsgange og interne kontroller på løn- og personaleom-

rådet fungerede meget tilfredsstillende, jf. pkt. 401-402.

Ordrupgaards forretningsgange og interne kontroller på løn- og personaleområdet fun-

gerede nu tilfredsstillende, jf. pkt. 403-405.

•

Der er færre sager, som er fremhævet særligt positivt i forhold til tidligere års beretninger.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er sket en mindre nedgang i kvaliteten af regn-

skabsaflæggelsen i staten generelt, bl.a. som følge af tilpasninger til de omkostningsbase-

rede regnskabsprincipper og overgangen til et Økonomiservicecenter (ØSC). Rigsrevisio-

nen vurderer, at de statslige virksomheder ved anvendelsen af det omkostningsbaserede

koncept og overgangen til ØSC har stået over for udfordringer, som har medført, at regn-

skabsforvaltningen ikke endnu er konsolideret i tilstrækkelig grad. Hovedparten af de stats-

lige virksomheder har dog stadig en velfungerende regnskabsforvaltning, og Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at de statslige virksomheder generelt har håndteret udfordrin-

gerne på tilfredsstillende vis.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

DE VÆSENTLIGSTE SAGER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

30. Under de enkelte ministerområder omtales en række sager, hvor Rigsrevisionen har

taget forbehold og har afgivet supplerende oplysninger. Rigsrevisionen omtaler derudover

en række sager om svagheder i regnskabsforvaltningen, fejl i virksomhedernes regnskaber

og/eller bemærkninger fra bevillingskontrollen.

Rigsrevisionen har taget forbehold i følgende sager:

•

SKATs lønudbetalinger og personalesager har generelt været mangelfuldt dokumente-

rede, hvorfor det ikke har været muligt for Rigsrevisionen at efterprøve rigtigheden af

SKATs lønberegninger og lønudbetalinger. Det har heller ikke været muligt for Rigsrevi-

sionen at efterprøve, om dispositionerne på lønområdet i de udvalgte sager har været i

overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige

ansættelsesmyndigheder, jf. pkt. 130-138.

•

Politiet og anklagemyndighedens basale økonomiske styring var mangelfuld, og bevil-

lingerne var i væsentligt omfang overskredet, hvorved politiet havde et akkumuleret un-

derskud på 341 mio. kr. ultimo 2008, jf. pkt. 175-181.

•

Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdninger var behæftet med en

usikkerhed på +/÷2,5 mia. kr. i forhold til en samlet værdi af varebeholdninger på 14,8

mia. kr. Forsvarsministeriet har desuden haft et uhjemlet merforbrug på i alt 233 mio. kr.,

jf. pkt. 198-209.

•

Arbejdsdirektoratet har ved indgåelse af 2 aftaler om køb af it-tjenesteydelser ikke ud-

nyttet muligheden for konkurrenceudsættelse ved EU-udbud, selv om aftalerne efter

Rigsrevisionens vurdering skulle have været udbudt. Rigsrevisionen kan på dette grund-

lag ikke vurdere, om direktoratet har udvist fornøden sparsommelighed ved indgåelse

af disse aftaler, jf. pkt. 276-279.

•

Vejdirektoratets regnskab indeholdt væsentlige fejl. Der blev samlet konstateret fejl på

min. 57 mio. kr. (brutto) i resultatopgørelsen for 2008 for det omkostningsbaserede regn-

skab, hvilket gav en nettopåvirkning på 34,5 mio. kr. på årets resultat. Endvidere var der

en difference på 1,32 mia. kr. i værdien af igangværende arbejder mellem SAP og Sta-

tens Koncernsystem (SKS), og værdiansættelsen af infrastruktur var ikke opgjort efter

de fastlagte principper i åbningsbalancen, hvilket betød, at den bogførte værdi af infra-

struktur var 9,6 mia. kr. for høj i SKS og SAP, jf. pkt. 446-452.

•

Der var usikkerheder omkring værdiansættelse, levetider og afskrivninger på Naviairs

anlægsaktiver. Endvidere var der på regnskabsposter for anlægsaktiver medtaget ud-

gifter til vedligeholdelse, og der var ikke foretaget adskillelse og korrekt værdiansættel-

se af delaktiver med forskellige levetider i forbindelse med udviklingsprojekter/igangvæ-

rende arbejder, jf. pkt. 453.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger i følgende sager:

•

Finanstilsynet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at der var foretaget regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt, jf. pkt. 113-116.

•

På SKATs område konstaterede Rigsrevisionen væsentlige mangler, herunder forsinkel-

ser og budgetoverskridelser, på områderne: eIndkomst, implementering af det interne

risikostyringssystem (IRS), it-styring og sikkerhed, implementering af inddrivelsesstrate-

gien, systemmoderniseringens fase 1 og 2 samt EU-toldangivelser, jf. pkt. 139-166 og

beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008.

•

Farvandsvæsenet har indgået en kreditaftale med et privat pengeinstitut, uden at der

forelå bevillingsmæssig hjemmel på dispositionstidspunktet, jf. pkt. 210-216.

•

Forsknings- og Innovationsstyrelsens fejlagtige registreringer i det interne regnskabssy-

stem har medført, at statsregnskabet udviste en fejl på i alt 285,1 mio. kr. i opgørelsen

af driftsresultatet vedrørende § 19.41.12.10. Det Frie Forskningsråd. Desuden er styrel-

sens egenkapital fejlagtigt oplyst til 24,9 mio. kr., men er korrekt opgjort i statsregnska-

bet til 7,9 mio. kr., jf. pkt. 307-314.

•

Universitets- og Bygningsstyrelsens egenkapital udgør i årsrapportens balance 5.197,9

mio. kr., mens egenkapitalen i årsrapportens egenkapitalforklaring udgør 842,9 mio. kr.,

hvilket svarer til opgørelsen af egenkapitalen i statsregnskabets bevillingsafregning, jf.

pkt. 315-317.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

DE VÆSENTLIGSTE SAGER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

•

På FødevareErhvervs område har Europa-Kommissionen inden for de seneste år rejst

en række sager med risiko for underkendelse af udbetalt støtte for et samlet beløb på

over 1 mia. kr., jf. pkt. 433-434 og beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-

midler i Danmark i 2008.

Naviairs retningslinjer og procedurer for køb af konsulentydelser var mangelfulde, og

årsrapporten oplyste ikke, at regnskabspraksis vedrørende klassifikation og levetider

på anlægsaktiver var ændret på et væsentligt område i 2008, jf. pkt. 454.

Der var mangler i Transportministeriets regnskab, bl.a. vedrørende oplysning om ejer-

skab af værdipapirer og kapitalandele, jf. pkt. 467-469.

Øvrige sager af væsentlig og/eller principiel karakter omtalt i beretningen:

•

Manglende hjemmel til udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse samtidig med tildeling af

orlov ved Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, jf. pkt. 73-

77.

•

Universiteterne, i særdeleshed Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Univer-

sitet, har ikke overholdt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinjer

for lønfastsættelse for institutledere, jf. pkt. 335-343.

•

Der var bemærkninger til hensættelserne til bl.a. overarbejde og ferie ved Udenrigsmini-

steriet, Finanstilsynet, Danmarks Statistik, Kulturministeriet, Vejdirektoratet samt Klima-

og Energiministeriet, jf. pkt. 57-62, 113, 122-123, 390-392, 447 og 492-494. Rigsrevisio-

nen forventer at medtage et tværgående bidrag om emnet hensættelser i beretning til

Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 5. STATSMINISTERIET

III. De enkelte ministerområder

A. § 5. Statsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM STATSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Statsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

31. Statsministeriet bestod i 2008 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne.

32. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

123

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 5. STATSMINISTERIET

33. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

Den udførte revision

34. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet. Rigsrevisionen har desuden udført revisioner uden erklæring ved rigsom-

buddene. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.

Revision ved departementet

35. Ved den løbende årsrevision blev det bl.a. konstateret, at forretningsgange og interne

kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de

krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Departementets forretningsgan-

ge og interne kontroller medvirker således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet

bliver rigtigt, og at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmel-

se med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-

sis. Revisionen viste også, at departementets budgetopfølgning, koncernstyring og tilsyn

med rigsombuddene medvirker til at sikre, at departementets forvaltning bliver varetaget på

en økonomisk hensigtsmæssig måde.

36. Departementets grundlag for det videre arbejde med ledelsesinformation var godt. Rigs-

revisionen anbefalede i den forbindelse, at ledelsesinformationen i højere grad blev målret-

tet modtagerens informationsbehov, og at bl.a. årsagsforklaringer til afvigelser gøres mere

præcise.

37. Departementets forretningsgange og interne kontroller vedrørende beregning og udbe-

taling af statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmer af kongehuset fungerede me-

get tilfredsstillende.

Revision af løn

38. Lønrevisionen viste, at Statsministeriets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede meget tilfredsstillende og opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Statsministeriets forretnings-

gange og interne kontroller medvirkede således til at sikre, at lønregnskabet blev rigtigt, og

at dispositionerne i videst muligt omfang var i overensstemmelse med love, overenskomster

og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 5. STATSMINISTERIET

39. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at løn- og personaleadministrationen foregik

sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. En stikprøvevis gennemgang vi-

ste, at lønudbetalingerne og personalesagerne var veldokumenterede, korrekte og i over-

ensstemmelse med love, overenskomster og andre regler.

Revisionen af Statsministeriets personale- og lønpolitik viste desuden, at politikkerne levede

op til Finansministeriets retningslinjer, og at Statsministeriets forhandlinger om løn var for-

maliserede og veldokumenterede. Gennemgang af ansættelsesvilkår for ministeriets særli-

ge rådgiver viste, at ansættelsen var sket i henhold til standardkontrakt for særlige rådgive-

re. Endelig har Statsministeriet etableret en fast og hensigtsmæssig budgetopfølgningspro-

cedure på lønområdet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

B. § 6. Udenrigsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM UDENRIGSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriets regnskab, bortset fra regnskabet for

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

40. Udenrigsministeriet bestod i 2008 af Udenrigstjenesten og Dansk Center for Internatio-

nale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Udenrigstjenesten er opdelt i hjemmetjene-

sten i København og udetjenesten, som omfatter ambassader, generalkonsulater og han-

delskontorer i mere end 100 byer og i godt 80 lande samt 7 repræsentationer ved de væ-

sentligste internationale organisationer.

41. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

823

611

13.250

14.684

1.429

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

42. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

16.460

1.308

17.768

÷4.809

19.671

1.927

979

17.768

Den udførte revision

43. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

Udenrigsministeriet. Desuden har Rigsrevisionen gennemført en revision ved DCISM uden

at afgive erklæring. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

løbende årsrevision i Udenrigsministeriet

afsluttende årsrevision af Udenrigsministeriets regnskab

afsluttende årsrevision af DCISM’s regnskab og DCISM’s handlingsplan for forvaltnings-

mæssige udviklingsopgaver

lønsag i DCISM.

Løbende årsrevision i Udenrigsministeriet

44. Den løbende årsrevision ved Udenrigsministeriet består af revision i såvel udetjenesten

som hjemmetjenesten.

Udetjenesten

45. Rigsrevisionen har udført løbende årsrevision ved følgende 9 repræsentationer: Pretoria,

Kampala, Ankara, Istanbul, London, Wien (ambassaden og missionen ved OSCE), Kath-

mandu og Nicosia.

46. Ved 7 repræsentationer viste revisionen, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispo-

sitionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne

kontroller fungerede tilfredsstillende og opfyldte generelt de krav, der stilles til en god og på-

lidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede der-

med til at sikre regnskabets rigtighed.

47. På 2 repræsentationer viste revisionen dog, at forretningsgange og interne kontroller på

de gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende. Der var på begge repræsen-

tationer manglende funktionsadskillelse på risikofyldte områder, ligesom tilsynet og opfølg-

ningen på tilskudsområdet ved den ene repræsentation var mangelfuld.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Hjemmetjenesten

48. Ved den løbende årsrevision i hjemmetjenesten var det Rigsrevisionens vurdering, at de

gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfredsstillende. Det var

Rigsrevisionens vurdering, at procedurerne for de gennemgåede områder i videst muligt om-

fang medvirkede til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overens-

stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-

lig praksis.

49. Rigsrevisionen har ved tidligere revisioner konstateret, at der ikke blev foretaget rettidig

afregning og afstemning af rejseforskud i ministeriet. Revisionen viste, at der var sket væ-

sentlige forbedringer i forvaltningen af tjenesterejser for regnskabsåret 2008. Rigsrevisionen

fandt det meget tilfredsstillende, at ministeriet har etableret gode procedurer og en vejled-

ning, der kan være med til at sikre, at der bliver foretaget korrekt udbetaling, samt at der fø-

res kontrol med udgifterne til tjenesterejser, herunder at ansvaret for kontrol og godkendel-

se af tjenesterejser var afgrænset klart.

Afsluttende årsrevision af Udenrigsministeriets regnskab

50. Rigsrevisionen vurderede samlet set, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret,

at der var foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller og afstemninger, inden regn-

skabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De manglende

afstemninger indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke blev opgjort korrekt, og at regn-

skabet ikke blev rigtigt. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid ikke væsentlige fejl og mang-

ler i ministeriets regnskab ved revisionen.

Enhedernes godkendelse af delregnskaber

51. Rigsrevisionen har ved tidligere revisioner konstateret, at ministeriet godkendte det sam-

lede ministerområderegnskab over for Økonomistyrelsen uden at have et overblik over de

økonomiansvarlige enheders godkendelse af deres respektive delregnskaber.

52. Revisionen viste, at ministeriet for regnskabsåret 2008 har etableret webbaserede elek-

troniske oversigter, hvori enhederne i såvel hjemme- som udetjenesten godkender deres

delregnskaber.

Ministeriet har derved fået overblik over de økonomiansvarlige enheders godkendelse af

deres respektive delregnskaber, inden ministeriet godkender det samlede regnskab over for

Økonomistyrelsen.

Periodeafgrænsningsposter

53. Periodeafgrænsningsposterne bestod for 2008 bl.a. af omposteringer fra en række for-

skellige regnskabskonti og enheder i ministeriet, som ministeriet ikke havde gennemgået,

inden regnskabet blev godkendt over for Økonomistyrelsen.

54. Ministeriet har oplyst, at kontrollen af rigtigheden af de enkelte posteringer på periode-

afgrænsningsposterne foregår i forbindelse med bogføringen af de enkelte posteringer. Mi-

nisteriet har dog ikke kunnet dokumentere, at der er foretaget en kontrol af rigtigheden af de

enkelte posteringer på periodeafgrænsningsposterne ved regnskabsafslutningen. Dette fandt

Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

55. Rigsrevisionen konstaterede en større fejl på ca. 15 mio. kr. på periodeafgrænsningspo-

sterne, som skyldtes en posteringsfejl af bistandsmidler, der via omposteringer indgik i pe-

riodeafgrænsningsposterne.

56. Ministeriet har efterfølgende besluttet, at man ved årsafslutning fremover gennemgår

periodeafgrænsningsposterne og i den forbindelse kontrollerer og dokumenterer rigtigheden

af alle væsentlige posteringer.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Hensættelser til skyldigt overarbejde

57. Ministeriet har i regnskabet for 2008 hensat ca. 4 mio. kr. til medarbejdernes tilgodeha-

vende flekstid, svarende til højst 36,2 timer pr. medarbejder. Revisionen viste, at der burde

være hensat et større beløb, idet ministeriets regnskab ikke afspejlede overarbejde, der se-

nere skulle udbetales eller afspadseres.

58. Ministeriet har efterfølgende forsøgt at opgøre det fulde omfang af overarbejde, som

medarbejderne havde til gode ultimo 2008.

Ministeriet har oplyst, at beregningen af det skyldige overarbejde ultimo 2008 er forbundet

med en vis usikkerhed, men at ministeriet skønner, at det udgjorde i størrelsesordenen

50.000-55.000 timer, svarende til ca. 10 mio. kr.

59. Herudover har ministeriet oplyst, at der ultimo 2008 var registreret 155.000 timer, som

vedrørte det samlede antal timer, der var registreret ud over den ifølge aftale maksimale

flekstidssaldo ved hvert kvartals afslutning. Ministeriet har oplyst, at den enkelte medarbej-

der og chef sammen skal tage stilling til, hvad der skal ske med disse timer. Ministeriet for-

venter dog, at stort set ingen af disse timer vil komme til udbetaling eller afspadsering, lige-

som man fremadrettet vil bestræbe sig på, at ikke-godkendte timer er fjernet ved årets ud-

gang.

60. Ministeriet forventer, at ministeriets it-system fremover vil kunne levere brugbare kon-

soliderede oversigter over medarbejdernes overarbejde til brug for regnskabet for 2009.

61. Ministeriet har tillige oplyst, at man vil tage kontakt til Økonomistyrelsen med henblik

på at korrigere ministeriets oprindelige åbningsbalance primo 2007 vedrørende hensættel-

ser til skyldigt overarbejde.

62. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet ikke var i stand til nøjagtigt

at opgøre det skyldige antal overarbejdstimer ultimo 2008, og at ministeriet i henhold til egen

beregning manglede at hensætte yderligere ca. 10 mio. kr. til skyldigt overarbejde i regnska-

bet for 2008. Endvidere finder Rigsrevisionen det uheldigt, at ministeriet ikke løbende har

taget stilling til, om de 155.000 ikke-godkendte timer opfyldte kravene til at være overarbej-

de, der kan komme til udbetaling eller afspadsering.

Konto for EU-rådsrejser (20 mio. kr.)

63. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var klarhed over, hvem der havde rettigheder

til og ansvar for kontoen for rejserefusioner fra EU-systemet. Afstemning af kontoen kunne

ikke dokumenteres, og ministeriet kunne ikke forklare, hvorfor saldoen på kontoen var væ-

sentligt højere end behovet for midler. Endvidere var tilskrivningen af renter på kontoen ikke

konsekvent.

64. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet får afklaret med EU, hvorfor der årligt bliver til-

ført midler, når der ikke er behov herfor, samt får klarlagt, om der er særlige regler for rente-

indtægterne, herunder om disse tilhører EU.

65. Ministeriet har oplyst, at rettighederne til nævnte konto snarest vil blive ajourført, ligesom

der er iværksat en gennemgang af kontoen, der bl.a. skal sikre, at rentetilskrivningen bogfø-

res korrekt. Ministeriet vil afklare med EU, hvilke procedurer der er gældende for tilførsel af

midler til kontoen, herunder hvilke regler der er gældende for renteindtægterne på kontoen.

Tilgodehavende hos Mellemfolkeligt Samvirke

66. Rigsrevisionen konstaterede, at der på en beholdningskonto i ministeriets regnskab var

registreret et tilgodehavende på 9,9 mio. kr. vedrørende Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at de sidst tilskrevne renter vedrørte 2005.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

67. Ministeriet havde til og med 2006, hvor MS overgik til at være en rammeorganisation

på lige fod med de andre store NGO’er, hjemmel på finansloven til at stille en beløbsram-

me på 20 mio. kr. til rådighed for MS. Overgangen til rammeorganisation medførte, at den

særlige beholdningskonto skulle have været opgjort og udlignet.

68. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at beholdningskontoen ikke var udlignet,

men bibeholdt uden hjemmel på finansloven. Rigsrevisionen fandt det ligeledes ikke tilfreds-

stillende, at beholdningskontoen i ministeriets regnskab ikke løbende var blevet afstemt, og

at ministeriets regnskab derfor ikke udviste det reelle tilgodehavende. Endelig fandt Rigs-

revisionen det ikke tilfredsstillende, at ministeriet ikke havde modtaget og indtægtsført ren-

teindtægter rettidigt.

69. Ministeriet har anerkendt, at beholdningskontoen burde have været afstemt, så ministe-

riets regnskab havde udvist det reelle mellemværende med MS, og at ministeriet burde have

bibeholdt hjemlen på finansloven, indtil beholdningskontoen var udlignet og afstemt. Ministe-

riet har endvidere oplyst, at beholdningskontoen på de 9,9 mio. kr. nu er blevet afstemt og

udlignet, og at MS er blevet anmodet om at tilbagebetale renteindtægter på i alt 2,1 mio. kr.

Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.

Afsluttende årsrevision af DCISM’s regnskab og DCISM’s handlingsplan for forvalt-

ningsmæssige udviklingsopgaver

70. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende årsrevision, at DCISM ikke i tilstrækkeligt

omfang havde sikret, at der var foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige kontroller og af-

stemninger, inden regnskabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke tilfredsstillen-

de. De manglende afstemninger har medført, at regnskabet indeholdt væsentlige fejl og der-

med ikke var rigtigt.

Revisionen viste, at der på periodeafgrænsningsposterne var meget store stigninger sam-

menlignet med regnskabet for 2007. Stigningerne skyldes primært, at DCISM fejlagtigt hav-

de medtaget mellemregninger på 32,8 mio. kr. mellem de 2 bogføringskredse i disse regn-

skabsposter. De 32,8 mio. kr. svarede til godt 36 % af balancesummen. En anden fejl var

manglende overensstemmelse mellem egenkapitalen i balancen på 3,6 mio. kr. og egen-

kapitalforklaringen på ÷4,5 mio. kr. i DCISM’s årsrapport for 2008. De nævnte fejl vedrører

balancen.

71. Rigsrevisionen har fulgt op på og gennemgået realiseringen af DCISM’s handlingsplan

og tidsplan for gennemførelse af de forvaltningsmæssige udviklingsopgaver, herunder bl.a.

om den nye projekthåndbog indeholdt relevante beskrivelser af forretningsgange, der vil kun-

ne medvirke til at sikre en betryggende og effektiv administration af projektporteføljen, jf.

Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 212, pkt. 3.

72. Rigsrevisionen vurderer, at de gennemførte forvaltningsmæssige udviklingsopgaver i

handlingsplanen generelt er løst tilfredsstillende, og at status og tidsplanen for de opgaver,

som endnu mangler at blive gennemført, følges regelmæssigt af direktionen. Rigsrevisionen

finder de iværksatte initiativer tilfredsstillende og kan konkludere, at handlingsplanen løben-

de har haft ledelsens opmærksomhed.

Lønsag i DCISM

73. Rigsrevisionen konstaterede, at DCISM i december 2008 havde udbetalt et merarbejds-

vederlag på knap 500.000 kr. til en ledende medarbejder. DCISM oplyste, at udbetalingen

vedrørte en fratrædelsesgodtgørelse.

74. Det fremgik af fratrædelsesaftalen mellem DCISM og medarbejderen, at der ved med-

arbejderens fratræden skulle udbetales en fratrædelsesgodtgørelse på 8 måneders løn.

Det fremgik videre af aftalen, at medarbejderen samtidig blev tildelt 3 års orlov. Tilbage-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

venden fra orlov skulle varsles med mindst 3 måneder og ville ske med titel af chefkonsu-

lent og løn svarende til en afdelingsleder.

DCISM har efterfølgende oplyst, at beløbet ikke var udbetalt som fratrædelsesgodtgørelse,

idet der ifølge aftalen stadig bestod en relation mellem medarbejderen og DCISM.

75. DCISM har herefter sendt en supplerende redegørelse. Det fremgik heraf, at aftalen var

indgået mellem den tidligere bestyrelsesformand og den nu fratrådte medarbejder. DCISM

var opmærksom på, at aftalen afveg væsentligt fra gængs praksis, idet der både var udbe-

talt fratrædelsesgodtgørelse og samtidig bevilget orlov. DCISM tilkendegav desuden, at af-

talen ikke havde den nødvendige klarhed.

76. Sagen er senere blevet forelagt Personalestyrelsen, der bemærkede, at fratrædelses-

aftalens indhold er selvmodsigende og uklart, og at der ikke findes hjemmel til at udbetale

fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at der tildeles orlov.

77. Rigsrevisionen finder, at DCISM fremover bør sikre sig, at indgåede aftaler er i overens-

stemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelses-

myndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

C. § 7. Finansministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM FINANSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

78. Finansministeriet bestod i 2008 af i alt 4 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Mini-

sterområdet omfattede endvidere Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Høj-

teknologifonden, Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforsknings-

fond (afviklet i 2008) og Forebyggelsesfonden.

Finansministeriet er overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reserver, § 36.

Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv.

og § 42. Afdrag på statsgælden (netto).

79. Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen er omfattet af

en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions (Kon-

cernrevision) arbejde. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Koncernrevision generelt har ud-

ført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af disse virk-

somheders regnskaber på Koncernrevisions arbejde. I den samlede vurdering indgår revi-

sioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultaterne fra Koncernrevisions revi-

sioner.

Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden, Forebyggelses-

fonden og Finansieringsfonden for øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond er

ligeledes omfattet af § 9-aftaler om intern revision, som udføres af Nationalbankens revision.

Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionens vurde-

ring, at denne generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støt-

te sin vurdering af disse virksomheders regnskaber på Nationalbankens revisions arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

80. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

846

6.444

6.747

14.037

7.888

Derudover afholdt Finansministeriet i 2008 under finanslovens §§ 35-37 og 40-42 bruttoud-

gifter for i alt 311.149 mio. kr. Desuden havde ministeriet indtægter for i alt 194.111 mio. kr.

Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og låneoptag.

81. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 inkl. finanslovens §§ 35-37 og 40-42

fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

106.067

278.085

384.152

÷206.038

573.543

16.600

384.152

Den udførte revision

82. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Derudover har Rigsrevisionen gennemført 5 revisioner uden erklæring. En oversigt over de

udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af pensionsadministration i Økonomistyrelsen

revision af Personalestyrelsens administration af ministervederlag og ministerpensioner

bevillingskontrol ved Personalestyrelsen af § 36.31.02. Københavns kommunale skole-

væsen

revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

revision af Statsgældsforvaltningen og 4 fonde.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

Revision af pensionsadministration i Økonomistyrelsen

83. Statsrevisorerne kritiserede i beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnskabet

for 2007, at det for 4. år i træk måtte konstateres, at Økonomistyrelsens dokumentation i

sager om tjenestemandspensioner var mangelfuld.

84. Ved revisionen i 2008 konstaterede Rigsrevisionen, at de gennemgåede forretnings-

gange, interne kontroller og dokumentation af sager på tjenestemandspensionsområdet

var tilfredsstillende og fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig for-

valtning på området.

Økonomistyrelsens forretningsgange og interne kontroller medvirkede således til at sikre,

at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med tjenestemandspensionsloven.

85. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Økonomistyrelsen havde fulgt

op på bemærkningerne fra de forrige revisioner. Rigsrevisionen finder Økonomistyrelsens

initiativer tilfredsstillende.

Revision af Personalestyrelsens administration af ministervederlag og minister-

pensioner

86. Som et led i pensionsrevisionen gennemgik Rigsrevisionen Personalestyrelsens admi-

nistration af ministervederlag og ministerpensioner. Revisionen viste, at Personalestyrelsens

forretningsgange og interne kontroller på området generelt var tilfredsstillende og opfyldte

de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning på området.

Den stikprøvevise gennemgang viste, at beregninger af eftervederlag til afgåede ministre

var dokumenterede og korrekte, samt at Personalestyrelsen modregnede de arbejdsydel-

ser, som fremgik af loven. Den stikprøvevise gennemgang viste videre, at beregning og ud-

betalinger af ministerpensioner var korrekte.

Personalestyrelsens forretningsgange og interne kontroller medvirkede således til at sikre,

at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med lov om vederlag og pensioner

mv. for ministre.

Bevillingskontrol ved Personalestyrelsen af § 36.31.02. Københavns kommunale

skolevæsen

87. Københavns Kommune får med hjemmel i lov om folkeskolens tjenestemænd refunde-

ret udgifter til lærerpensioner fra staten. Herudover refunderer staten Københavns Kommu-

nes udgifter i forbindelse med overførsel af pensionsrettigheder ved jobskifte, og der sker

ligeledes refusion af Københavns Kommunes pensionsbidrag i forbindelse med tjenestefri-

hedsperioder.

88. Rigsrevisionen konstaterede ved bevillingskontrollen af Personalestyrelsen, at konto

36.31.02. Københavns kommunale skolevæsen viste et mindreforbrug på 45 mio. kr. ud af

en samlet bevilling på 260 mio. kr., hvilket svarede til 17 %.

89. Personalestyrelsen oplyste i de regnskabsmæssige forklaringer om årsagen til mindre-

forbruget, at de månedlige acontoudbetalinger på 21,5 mio. kr. havde været standset i no-

vember og december 2008 på grund af manglende revisionserklæringer fra kommunens

eksterne revisor vedrørende 2006 og 2007.

90. Koncernrevision har i forbindelse med revision af Personalestyrelsens årsrapport også

behandlet denne sag. Koncernrevision vurderede, at styrelsens administration af refusion af

lærerpensioner til Københavns Kommune ikke har været udført på et tilfredsstillende niveau.

På denne baggrund foretog Koncernrevision tillige en gennemgang af påtegningerne på om-

rådet for perioden 2003-2005. Gennemgangen viste, at der også var taget tilsvarende for-

behold i revisionspåtegningen for alle 3 år, og at påtegningerne var sket samtidig primo

2007. Endvidere konstaterede Koncernrevision, at det ikke fremgik af Personalestyrelsens

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

korrespondance med Københavns Kommune, at forbeholdene for de 3 år har været kom-

menteret fra styrelsens side.

91. Koncernrevision bemærker, at den indholdsmæssige og beløbsmæssige konsekvens

af forbeholdene ikke kan udledes, men afventer Personalestyrelsens afklaring heraf.

92. Det er Personalestyrelsens opfattelse, at revisionsforbeholdene ikke vedrører selve pen-

sionsudgiften til lærere på pension, men bl.a. relaterer sig til opgørelsen af udgifter i forbin-

delse med til-/afgang af erhvervsaktive lærere samt indtægter vedrørende pensionsbidrag

for lærere på orlov eller i fleksjob. Personalestyrelsen har til Koncernrevision oplyst, at for-

beholdene efter styrelsens opfattelse omfatter et beløb på ca. 200.000 kr. i forhold til sam-

lede udbetalinger i perioden 2003-2008 på ca. 1,4 mia. kr.

93. Rigsrevisionen bad på denne baggrund Personalestyrelsen redegøre for status på sa-

gen.

94. Personalestyrelsen oplyste, at styrelsen i marts 2009 modtog erklæringerne vedrørende

2006 og 2007, der begge indeholdt forbehold. Forbeholdene fra kommunens eksterne revi-

sion omfattede dels fuldstændigheden af indbetalte pensionsbidrag i forbindelse med orlov,

dels verifikation af den anvendte refusionsprocent i forbindelse med fratrædelsesgodtgørel-

ser og modtagne pensionsbidrag i forbindelse med orlov. Endelig tog kommunens revision

forbehold vedrørende implementeringen af en aftale mellem Finansministeriet, Kommuner-

nes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om den fremtidige

pensionsforpligtelse på folkeskoleområdet. Personalestyrelsen har tillige oplyst, at de må-

nedlige acontobetalinger fortsat er standset i 2009 for at fremtvinge en snarlig afslutning på

sagen.

Rigsrevisionens vurdering

95. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Personalestyrelsen for sent har reageret på de

manglende revisionspåtegninger, og at Personalestyrelsen allerede primo 2007 burde have

stoppet udbetalingerne. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Videre finder Rigs-

revisionen, at for de 2 måneder, hvor acontobetalingerne var standset, burde Personale-

styrelsen have foretaget periodisering af udgiften ved at optage den som en skyldig udgift

på balancen.

96. Personalestyrelsen har oplyst, at der er indledt en dialog med Københavns Kommune

med henblik på at få forbeholdene afklaret, så der kan afgives påtegning uden forbehold.

Herefter vil acontoudbetalingerne blive genoptaget. Personalestyrelsen har taget initiativ til

en forretningsgang, der imødekommer kritikken. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

97. Rigsrevisionen vurderede i beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnskabet for

2007, at Slots- og Ejendomsstyrelsen havde fået rettet op på de områder, der var fremhæ-

vet i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006. Styrelsen havde således iværksat

en række initiativer vedrørende den nye huslejeordning og fastlæggelse af forretningsgan-

ge, der skulle sikre aflæggelse af et rigtigt regnskab. Rigsrevisionen konstaterede dog fort-

sat fejl og usikkerhed i styrelsens regnskab for 2007, især vedrørende status. Det var Rigs-

revisionens forventning, at den fulde effekt af de nye forretningsgange ville vise sig i løbet af

2008 ved den løbende regnskabsaflæggelse.

Revisionsresultater

98. Det var Rigsrevisionens vurdering ved den løbende årsrevision i 2008, at de beskrevne

forretningsgange og procedurer vedrørende de interne kontroller på de gennemgåede om-

råder samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og

pålidelig forvaltning, og dermed kunne medvirke til at sikre, at regnskabet blev rigtigt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at de gennemgåede instrukser opfyldte de

krav, der fremgår af Økonomistyrelsens vejledninger om udarbejdelse af virksomheds- og

regnskabsinstrukser, og at afstemninger var udført tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede også, at Slots- og Ejendomsstyrelsen fortsat var inde i en posi-

tiv udvikling med hensyn til genopretningen af regnskabsforvaltningen, herunder planlæg-

ningen for afslutningen af årsregnskabet. Dog var implementeringen af de nye forretnings-

gangsbeskrivelser for områderne huslejeadministration, drift af ejendomme, likvid styring,

debitorområdet, anlæg og løn ikke tilendebragt i 2008 og har dermed ikke haft den fulde

effekt i 2008, som det var forventet.

Ledelsesinformation

99. Rigsrevisionens gennemgang af procedurerne for udarbejdelse og afrapportering af le-

delsesinformation viste, at Slots- og Ejendomsstyrelsen foretog en god og omfattende ledel-

sesrapportering. Det var vurderingen, at styrelsen havde et godt grundlag for det videre ar-

bejde med ledelsesinformationen, men at den på nogle områder kunne forbedres og gøres

mere informationsvenlig.

Rigsrevisionen anbefalede, at opfølgningen på byggesager også omfattede en rapportering

om fremdriften i sagerne, så det i højere grad blev muligt at vurdere, om budgettet kunne

overholdes, samt at der i større omfang blev fokuseret på de sager, der ikke udviklede sig

som forventet. Endvidere burde oplysningerne vedrørende byggesagerne kvalitetssikres

bedre, inden de indgik i afrapporteringen til ledelsen.

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil følge Rigsrevisionens anbefalinger.

Afsluttende årsrevision

100. Koncernrevision havde ved sin afsluttende årsrevision af Slots- og Ejendomsstyrelsens

årsrapport konstateret en række fejl og uoverensstemmelser. Det var Koncernrevisions vur-

dering, at de fundne fejl ikke var væsentlige for den samlede regnskabsaflæggelse. Kon-

cernrevision har derfor påtegnet Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport uden forbehold.

101. Ved sammenholdelse mellem statsregnskabet og styrelsens årsrapport konstaterede

Rigsrevisionen en afvigelse vedrørende hovedkonto 07.16.01. Statens Ejendomsadmini-

stration (SEA-ordningen) på 3,4 mio. kr. mellem resultatet i årsrapporten (8,2 mio. kr.) og i

statsregnskabet (4,8 mio. kr.). Tilsvarende konstaterede Rigsrevisionen for hovedkonto

07.16.03. Slots- og Ejendomsstyrelsen og hovedkonto 07.16.08. Vedligeholdelse og drift af

Christianiaområdet, at der samlet var en afvigelse på 1,9 mio. kr. mellem resultatet i årsrap-

porten (12,8 mio. kr.) og statsregnskabet (10,9 mio. kr.).

Slots- og Ejendomsstyrelsen bemærkede hertil, at den ikke havde nået at dokumentere regn-

skabet fuldt ud på tidspunktet for lukningen af bogholderiet, ligesom Koncernrevisions arbej-

de heller ikke var afsluttet på dette tidspunkt. Fejlene konstateret i perioden efter lukningen

af bogholderiet blev indarbejdet i årsrapporten, der således viste det rigtige resultat. Fejlene

vil blive bogført i regnskabssystemerne i 2009.

102. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der ved årsafslutningen ikke blev sikret en over-

ensstemmelse mellem årsregnskabet og statsregnskabet. Rigsrevisionen forventer, at sty-

relsens planer for tilrettelæggelsen af årsafslutningen fremover vil sikre en korrekt og hurti-

gere regnskabsaflæggelse.

103. Rigsrevisionen tilslutter sig Koncernrevisions anbefaling om, at der etableres faste pro-

cedurer for controlling ved periode- og årsregnskaber. Dette omfatter bl.a., at konstaterede

fejl rettes og bogføres inden regnskabsårets afslutning, samt at der foretages en forbedret

kvalitetssikring, inden regnskabsmaterialet overgives til Koncernrevision. Slots- og Ejen-

domsstyrelsen har oplyst, at sådanne procedurer er iværksat.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 7. FINANSMINISTERIET

104. Slots- og Ejendomsstyrelsen har oplyst, at man har iværksat procedurer for controlling

ved kvartals- og årsafslutning, samt at der fortsat arbejdes på at sikre en effektiv årsafslut-

ning.

105. Rigsrevisionen kunne på baggrund af de samlede revisionsresultater for 2008 konsta-

tere, at selv om Slots- og Ejendomsstyrelsen havde skabt et bedre grundlag for planlægning

og aflæggelse af et rigtigt regnskab, havde dette ikke vist sin fulde effekt i 2008.

Revision af Statsgældsforvaltningen og 4 fonde

106. Rigsrevisionen har revideret Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Høj-

teknologifonden, Forebyggelsesfonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Dan-

marks Grundforskningsfond (afviklet i 2008), som er omfattet af en § 9-aftale om intern re-

vision.

107. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltningens og fondenes regnska-

ber er rigtige. Samlet set vurderes Statsgældsbogholderiets registrering, bogføring og admi-

nistration at være meget tilfredsstillende og har dermed medvirket til, at regnskaberne for

2008 er rigtige. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Statsgældsbogholderiet har for disse regnskabsteknisk komplekse områder, der administre-

res ved hjælp af specialudviklede it-systemer, etableret ajourførte og dækkende beskrivel-

ser af forretningsgange og it-systemer og påser endvidere, at forretningsgangene efterleves,

og at de interne kontrolforanstaltninger fungerer tilfredsstillende.

108. Rigsrevisionen finder, at den løbende kontrol med og opfølgningen af regnskabsaf-

læggelsen er meget tilfredsstillende og medvirker til at sikre rigtige regnskaber.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Økonomi- og Erhvervsministeriets regnskab samlet set

er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om Finanstilsynets regnskab.

Baggrundsoplysninger

109. Økonomi- og Erhvervsministeriet bestod i 2008 af i alt 11 virksomheder. Ud over de-

partementet drejede det sig bl.a. om Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, Finanstilsynet, Patent- og Varemærkestyrelsen samt Søfartsstyrelsen. Minister-

området omfatter endvidere 10 selvejende institutioner for maritime uddannelser under Sø-

fartsstyrelsen, der finansieres af tilskud.

Revisionen af Erhvervs- og Byggestyrelsens forvaltning af EU-midler er omtalt i beretning til

Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008.

110. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.143

1.163

÷809

1.497

÷439

Som det fremgår af tabellen, er ministeriets tilskud og bruttoindtægter negative. Erhvervs-

og Byggestyrelsen konstaterede i 2007, at der var fejl i afregningen af midler vedrørende

Den Europæiske Socialfond for programperioden 2000-2006. Fejlene er rettet i 2008, men

slår igennem på årets regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

111. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

5.366

1.863

7.229

1.153

1.210

255

4.611

7.229

Den udførte revision

112. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rigsre-

visionen har derudover afgivet erklæring med en supplerende oplysning om Finanstilsynets

regnskab. Herudover har Rigsrevisionen gennemført 8 revisioner uden erklæring. En over-

sigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om Finanstilsynets regnskab

anvendelse af InfoFlow og forvaltning af huslejeudgifter ved Erhvervs- og Selskabssty-

relsen

ændret regnskabspraksis ved Danmarks Statistik.

Supplerende oplysning om Finanstilsynets regnskab

113. Rigsrevisionens erklæring indeholder en supplerende oplysning om, at Finanstilsynet

ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemnin-

ger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. Dette har medført fejl i regnskabet. Fx

har fejlagtigt foretagne korrektioner af Finanstilsynets hensættelser i 2007 og 2008 medført,

at det overførte overskud på lønsum, som ultimo 2008 var på 9,6 mio. kr., var 3,7 mio. kr.

for højt, og det overførte overskud på øvrig drift tilsvarende 3,7 mio. kr. for lavt. Finanstilsy-

net vil i samarbejde med Økonomistyrelsen foretage rettelse i regnskabet for 2009.

114. Den løbende årsrevision viste, at Finanstilsynet på en række områder ikke havde haft

tilstrækkeligt fokus på regnskabets rigtighed. Der blev således konstateret fejl i kontering af

husleje og huslejedeposita, flere tilfælde af forkert periodisering og manglende funktionsad-

skillelse ved køb af varer og tjenesteydelser, fejl i tilsynets anlægsaktiver samt flere fejl ved

forvaltningen af likviditetsordningen. Derudover blev der konstateret fejl i Finanstilsynets hen-

sættelser, herunder fejl, som tilsynet tidligere havde oplyst ville blive rettet.

115. Ved den afsluttende årsrevision blev der fulgt op på de fejl, der blev konstateret ved den

løbende årsrevision. Rigsrevisionen kunne konstatere, at Finanstilsynet havde fulgt op på

de konstaterede fejl, som for langt de flestes vedkommende var rettet i regnskabet for 2008.

Rigsrevisionen konstaterede dog, at forretningsgangene i forbindelse med regnskabsafslut-

ningen var utilstrækkelige og ikke understøttede en sikker regnskabsforvaltning.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

116. Rigsrevisionen bemærkede herudover i forbindelse med den afsluttende årsrevision,

at der bl.a. ikke var foretaget tilfredsstillende afstemninger af Finanstilsynets likvide konti.

Dette havde medført, at en difference på ca. 4,4 mio. kr. på en af tilsynets bankkonti ikke

var blevet opdaget og rettet. Differencen var opstået ved, at indbetalinger foretaget i januar

2009 var registreret i regnskabet for 2008. Fejlen bevirker, at posten tilgodehavender, der

står opført til 9,5 mio. kr. i regnskabet, er 4,4 mio. kr. for lav og posten andre likvider tilsva-

rende for høj. Periodiseringsfejlen påvirker imidlertid ikke værdien af de samlede omsæt-

ningsaktiver eller resultatet. På en anden bankkonto var der i 2008 ligeledes bogført beta-

linger, som først var foretaget i 2009.

Finanstilsynet har oplyst, at man vil rette de fejl, som fortsat udestår. Rigsrevisionen finder

dette tilfredsstillende.

Anvendelse af InfoFlow og forvaltning af huslejeudgifter ved Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen

117. Rigsrevisionens samlede vurdering var, at forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt ikke fungerede helt tilfredsstillende og ikke i tilstrækkelig

grad opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Styrelsens for-

retningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke i fornødent omfang til at sikre, at

regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen konstatere-

de imidlertid ikke væsentlige fejl i styrelsens regnskab og anser derfor regnskabet for rigtigt.

118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anvender fakturahåndteringssystemet InfoFlow ved

godkendelse af fakturaer forud for registreringen i regnskabet. Styrelsen havde ikke udtræk

fra InfoFlow eller anden dokumentation, der viste, hvem der i 2008 var bemyndiget til at an-

vende InfoFlow. Hertil kom, at der ikke var tilstrækkelig funktionsadskillelse i forbindelse med

indkøb. I mange tilfælde var der således kun én person involveret i købet, hvilket betød, at

den budgetansvarlige både havde disponeret, godkendt og attesteret bilaget i InfoFlow.

119. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at der ikke var dokumentation for, hvem

der var bemyndigede i 2008, da det er i InfoFlow, fakturaerne godkendes inden registrerin-

gen i regnskabet.

120. Revisionen viste desuden, at husleje og huslejedeposita i en række tilfælde ikke var

blevet konteret korrekt. Huslejeudgifter for mere end 1,2 mio. kr. vedrørende 2008 var først

udgiftsført i 2009. Ligeledes var huslejeudgifter for mere end 200.000 kr. vedrørende 2009

udgiftsført i 2008.

121. Rigsrevisionen vurderer, at styrelsens forvaltning af huslejeudgifter og deposita ikke er

tilfredsstillende, og anbefaler, at styrelsen fremover sikrer, at der sker korrekt kontering og

periodisering.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil følge Rigsrevisionens anbefalinger.

Ændret regnskabspraksis ved Danmarks Statistik

122. Rigsrevisionen konstaterede, at Danmarks Statistik havde ændret regnskabspraksis,

så Danmarks Statistik ikke længere hensatte til skyldigt overarbejde. En hensættelse på

2,8 mio. kr. ultimo 2007 var derfor blevet tilbageført som en indtægt i driften i 2008, hvorved

lønomkostningerne blev reduceret med et tilsvarende beløb. Danmarks Statistik har oplyst,

at hensættelsen ultimo 2008 ville have været 4 mio. kr., hvis den tidligere regnskabspraksis

var blevet fulgt, hvorfor resultat og lønomkostninger reelt blev påvirket med dette beløb.

123. Ændringen var forelagt departementet og beskrevet i årsrapporten for 2008. Danmarks

Statistik havde imidlertid ikke forelagt ændringen for Økonomistyrelsen og havde ikke op-

nået forudgående hjemmel. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Danmarks Sta-

tistik har ændret regnskabspraksis, så der ikke blev hensat det fornødne beløb til skyldigt

overarbejde, og forventer, at Danmarks Statistik afklarer spørgsmålet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

E. § 9. Skatteministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM SKATTEMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at efterprøve rigtigheden af SKATs lønbe-

regninger og lønudbetalinger i en række af de udvalgte sager, idet disse lønudbeta-

linger og personalesager generelt har været mangelfuldt dokumenterede. Det har

heller ikke været muligt for Rigsrevisionen at efterprøve, om dispositionerne på løn-

området i de udvalgte sager har været i overensstemmelse med love, overenskom-

ster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Rigsrevisio-

nen har derfor taget forbehold for den mulige virkning heraf for SKATs løn- og pen-

sionsomkostninger.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets regnskab – bortset fra det i forbeholdet

anførte – samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der – bortset fra det i forbeholdet anførte – er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositioner-

ne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har desuden afgivet en række supplerende oplysninger til dele af

SKATs regnskab.

Baggrundsoplysninger

124. Skatteministeriet bestod i 2008 af i alt 3 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Landsskatteretten og SKAT. SKAT omfatter et driftsregnskab (statsregnskabet

for § 9) og et regnskab vedrørende indtægter fra skatter og afgifter (statsregnskabet for

§ 38). Revisionen af § 38 omtales tillige i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

EU-midler i Danmark i 2008.

125. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 7. september 2009 i hen-

hold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold

til offentligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til revision af

vægtafgift under statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Sagen er omtalt nedenfor i beret-

ningens pkt. 167-169. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhand-

ling med næstformændene i brev af 21. oktober 2009 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen

Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil. Sætterigs-

revisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrører SKAT under

§ 38. Skatter og afgifter, jf. pkt. 24-25.

126. SKAT er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med

Skatteministeriets interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den in-

terne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støt-

te sin vurdering af SKATs regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurde-

ring indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner, som Rigsrevi-

sionen har gennemført i samarbejde med Skatteministeriets interne revision, og resultater-

ne fra den interne revisions revisioner. Rigsrevisionen har i tilsynet med Skatteministeriets

interne revisions arbejde haft særligt fokus på de revisionsresultater, som efter Rigsrevisio-

nens vurdering har medført enten forbehold eller supplerende oplysninger i erklæringen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

127. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

(Mio. kr.)

§9

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

4.008

2.044

361

6.413

1.841

19.224

13.773

32.997

600.068

§ 38

I alt

4.008

21.268

14.134

39.410

601.909

128. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 10.

Tabel 10. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.635

61.413

65.048

66.338

105

571

÷1.966

65.048

Den udførte revision

129. Rigsrevisionen har afgivet erklæring om departementet og SKAT. Revisionen af de-

partementet gav ikke anledning til forbehold eller supplerende oplysninger. Revisionen ved

SKAT gav anledning til forbehold og supplerende oplysninger. En supplerende oplysning

vedrører told og landbrugsafgifter og er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen

af EU-midler i Danmark i 2008. Derudover har Rigsrevisionen gennemført revision ved Lands-

skatteretten uden at afgive erklæring. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bi-

lag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for SKATs lønomkostninger

supplerende oplysninger om eIndkomst, intern risikostyring, it, implementering af inddri-

velsesstrategien og systemmodernisering ved SKAT

revision af SKATs tilrettelæggelse af bogføring og registrering af vægtafgift.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Forbehold for SKATs lønomkostninger

Rigsrevisionens erklæring

130. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at efterprøve rigtigheden af SKATs lønbereg-

ninger og lønudbetalinger i en række af de udvalgte sager, idet disse lønudbetalinger og per-

sonalesager generelt har været mangelfuldt dokumenterede. Det har heller ikke været mu-

ligt for Rigsrevisionen at efterprøve, om dispositionerne på lønområdet i de udvalgte sager

har været i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for

statslige ansættelsesmyndigheder. Løn- og pensionsomkostninger udgør 4 mia. kr., svaren-

de til 62 % af SKATs samlede ordinære driftsomkostninger. Rigsrevisionen har derfor taget

forbehold for den mulige virkning heraf for SKATs løn- og pensionsomkostninger.

131. På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion

om revisionen af SKATs regnskab:

•

SKATs regnskab (finanslovens § 9) er – bortset fra det i forbeholdet anførte – rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

SKATs regnskab vedrørende skatter og afgifter (finanslovens § 38) er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Bortset fra det i forbeholdet anførte er der etableret forretningsgange og interne kontrol-

ler, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggel-

sen (§§ 9 og 38) er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Rigsrevisionen skal supplerende oplyse:

•

Implementeringen af eIndkomst pr. 1. januar 2008 har givet betydelige problemer.

SKAT har ikke gennemført, ajourført og foretaget opfølgning af kontrollerne i det interne

risikostyringssystem (IRS) på det operative niveau på en tilfredsstillende måde.

Der er konstateret væsentlige mangler og svagheder i it-styring og håndtering af it-sik-

kerhed i SKAT.

SKAT har fortsat ikke i fuldt omfang implementeret inddrivelsesstrategien og inddrivel-

sesplanerne som planlagt.

Systemmoderniseringens fase 1 og 2 er betydeligt forsinket i SKAT, og det oprindelige

budgetestimat er væsentligt overskredet.

Toldangivelserne er behæftet med mange, men beløbsmæssigt mindre fejl, jf. beretning

til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008.

Revisionsresultater vedrørende SKATs lønomkostninger

132. Lønrevisionen viste, at SKATs forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder ikke fungerede tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. SKATs forretningsgange og

interne kontroller medvirkede således ikke på tilfredsstillende vis til at sikre, at regnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og an-

dre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

133. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne ikke var på plads, og at opgave- og ansvarsfordelingerne som en følge

heraf ikke var klare. Regnskabsinstruksen var ikke opdateret, men der var udarbejdet ar-

bejdsgangsbeskrivelser for hovedparten af processerne. Revisionen viste endvidere, at ar-

bejdsgangsbeskrivelserne ikke fuldt ud blev efterlevet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

134. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang omfattede 110 bilag, hvoraf der var be-

mærkninger til godt halvdelen af bilagene. Stikprøven viste bl.a., at lønudbetalingerne og

personalesagerne generelt var mangelfuldt dokumenterede. Det var således ikke muligt

for Rigsrevisionen at efterprøve, om beregningerne og lønudbetalingerne på en række af

de udvalgte sager var korrekte. Derudover manglede bilagene i flere tilfælde godkendelser

af dispositionsbemyndigede medarbejdere, ligesom de funktionsadskilte kontroller på flere

af de gennemgåede bilag ikke var dokumenteret. Gennemgangen viste ligeledes, at der i

flere tilfælde ikke var overensstemmelse mellem bilaget og det indrapporterede i lønsyste-

met.

135. Endelig kunne Rigsrevisionen konstatere, at der ikke var foretaget løbende uddatakon-

trol af de indrapporterede lønoplysninger i 2008.

Rigsrevisionen vurderede dog, at forhandlinger om løn var formaliserede og veldokumente-

rede, ligesom der var etableret en formaliseret og hensigtsmæssig budgetopfølgningspro-

cedure på lønområdet.

136. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at SKAT etablerede forretningsgange, der sikrede, at

personalesagerne indeholdt den fornødne dokumentation for ansættelsesforholdet. Rigsre-

visionen anbefalede videre, at alle lønbilag var godkendt af en bemyndiget medarbejder in-

den udbetalingen, ligesom manuelle beregninger i forbindelse med indrapportering burde

være dokumenteret og kontrolleret. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at der fremadrettet

blev foretaget uddatakontrol, og at SKAT fulgte lønsumsforbruget tæt.

137. SKAT har oplyst, at man var opmærksom på de problemer, der var ved fremsøgning af

dokumentation, samt at brugen af det personaleadministrative system ikke foregik ensartet.

SKAT har efterfølgende oplyst, at der er igangsat en række initiativer for at kunne leve op til

de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. SKAT har bl.a. op-

lyst, at der er iværksat et udviklingsarbejde, der skal sikre, at det fremover er lettere at finde

sagerne i sagsstyringssystemet, og at bilagene kan godkendes elektronisk.

138. Derudover er der udarbejdet en vejledning, der beskriver, hvilke dokumenter der som

minimum skal ligge på en personalesag, og beslutninger mv. truffet i forbindelse med sags-

behandlingen af personalesager vil i højere grad blive dokumenteret på sagerne.

Processen for udbetaling af over- og merarbejde samt rekrutteringsprocessen er ændret, så

kravene til dokumentation kan opfyldes. Endelig vil der blive gennemført funktionsadskilte

kontroller af lønudbetalingerne, ligesom implementeringen af nye processer vil blive kontrol-

leret. I forbindelse med overgangen til Økonomiservicecentret (ØSC) vil SKAT foretage en

gennemgang af anvendte lønkoder med henblik på at sikre korrekt og ensartet anvendelse.

Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT har iværksat en række initiativer.

Supplerende oplysning om SKATs regnskab – eIndkomst

139. Rigsrevisor afgav den 14. april 2009 et notat til Statsrevisorerne om implementeringen

af eIndkomst pr. 1. januar 2008. EIndkomst administreres af SKAT og er et fælles offentligt

indkomstregister, hvor virksomheder og offentlige myndigheder månedligt skal indberette en

række oplysninger om indkomst og arbejdsomfang for medarbejderne. Det fremgik af nota-

tet, at implementeringen af eIndkomst pr. 1. januar 2008 gav massive problemer. Det kunne

umiddelbart konstateres, at det i starten var vanskeligt for virksomhederne at kommunikere

med SKATs nye it-system.

For virksomhederne gav det sig udtryk i en lang række administrative gener i form af tilpas-

ninger af it-systemer, fejlrettelser og usikkerhed om, hvorvidt indberetningerne var accepte-

ret af SKATs systemer mv.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

For SKAT betød det, at systemerne ikke kunne håndtere alle indberetningerne automatisk

med den konsekvens, at der i 1. halvår 2008 skete en ophobning i systemerne af indberet-

ninger og betalinger fra virksomhederne. Den manglende behandling i SKATs systemer

medførte en manglende opdatering af de systemer, der skulle levere data til statsregnska-

bet for 2008 og borgernes årsopgørelser vedrørende indkomståret 2008.

Revisionsresultater

140. Revisionen viste, at SKAT reagerede på risikoen for fejl i regnskabet og årsopgørelser-

ne, og med stigende ledelsesbevågenhed blev der iværksat en række handlingsplaner, der

havde til formål at nedbringe ophobningen i systemerne så betids, at påvirkningen af stats-

regnskabet og årsopgørelserne blev mindsket.

Rigsrevisionens og den interne revisions revision af eIndkomst viste, at de ophobninger, der

var opstået i nogle af it-systemerne i løbet af året, blev afklaret i tide, så påvirkningen af kon-

toen for personskatter har været forholdsvis lille og uden betydning for rigtighed i SKATs

regnskab vedrørende skatter og afgifter.

Der blev dog konstateret en dobbeltbogføring, der medførte, at der i finansåret blev bogført

124 mio. kr. for meget på kontoen for personskatter.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der i 2008 har været en øget risiko for, at periodiserin-

gen af indtægterne fra personskatter er blevet påvirket.

141. I maj 2009 konstaterede SKAT, at der på grund af en systemfejl i forbindelse med over-

førsel af data fra eIndkomst til SKATs øvrige systemer var opstået fejl, der havde medført

fejl i en række årsopgørelser. Skatteministeriet og SKAT har oplyst, at det i eIndkomst har

været muligt at foretage en delvis tilbageførsel af indberetninger, men at dette ikke har med-

ført tilsvarende tilbageførsler i relaterede systemer. Dette har skabt nogle problemer i for-

bindelse med dannelsen af årsopgørelser.

SKAT har taget konsekvensen heraf og afskaffet denne funktionalitet i eIndkomst, så det

fremover kun vil være muligt at foretage en hel tilbageførsel og derpå foretage en ny ind-

beretning. Dette vil ifølge SKAT sikre mod lignende fejl fremover. SKAT har oplyst, at ret-

telsen blev implementeret i august 2009, og at der herefter blev kørt kontrolkørsler på CSC,

der korrigerede for fejlen. SKAT har oplyst, at 14.455 oplysningssedler har været berørt af

ovenstående fejl, og da flere oplysningssedler kan være relateret til samme skatteyder, skøn-

ner SKAT, at fejlene har berørt mindre end 10.000 skatteydere, og at fejlene nu er rettet.

142. Skatteministeriets interne revisions revision viste desuden, at kontraktstyringen ved-

rørende eIndkomst samlet set ikke var tilfredsstillende, og der kunne ikke tilvejebringes et

grundlag for at gennemføre en egentlig substansrevision af udbuds- og kontraktgrundlaget

vedrørende eIndkomst. Årsagen hertil var bl.a., at der ikke var foretaget en registrering af

udbuds- og kontraktgrundlaget, hvilket gav usikkerhed om, hvorvidt alle kontrakter var til-

vejebragt, og om sammenhængen i kontraktporteføljen.

Rigsrevisionen har foretaget gennemgang af den interne revisions arbejde og dokumenta-

tion og er enig i den interne revisions vurdering.

Supplerende oplysning om SKATs regnskab – intern risikostyring i SKAT

143. SKAT vedtog en ny risikopolitik ultimo 2006, hvor der bl.a. blev indført en mere forma-

liseret og systematiseret risikostyring i SKAT. Ifølge SKAT var formålet med indførelsen af

risikostyring og dermed et internt risikostyringssystem at forebygge og modvirke fejl i admi-

nistrationen af SKATs kerneområder, at afdække områder, hvor processer er uhensigtsmæs-

sige, samt at levere et ledelses- og styringsværktøj til lokalt og centralt brug.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Revisionsresultater

144. Skatteministeriets interne revision gennemførte i 2008 en revision af den interne risiko-

styring i SKAT. Revisionen viste, at SKATs retningslinjer og vejledninger for interne kontrol-

ler ikke var tilstrækkelige, hvilket bevirkede, at udførelsen af de interne kontroller blev man-

gelfuld og uensartet. Revisionen viste endvidere, at der ikke var etableret tilstrækkelige pro-

cedurer, der sikrede en løbende optimering og ajourføring af det interne risikostyringssy-

stem, og at de ansvarlige enheder i Hovedcentret ikke havde tilrettelagt procedurer for lø-

bende opfølgning på resultaterne af de interne kontroller. Det interne risikostyringssystem

blev således ikke i tilstrækkeligt omfang anvendt som et ledelses- og styringsværktøj i SKAT.

Ovenstående forhold fandt den interne revision ikke tilfredsstillende.

Den operative risikostyring har dog kunnet understøtte regnskabsaflæggelsen.

Skatteministeriets interne revision anbefalede, at SKAT skulle tage stilling til formål, tilrette-

læggelse og omfanget af intern risikostyring i SKAT og få etableret procedurer for ajourfø-

ring og opfølgning på det interne risikostyringssystem og resultaterne af de indrapporterede

interne kontrolpunkter. SKAT har nedsat en arbejdsgruppe, som i 2. halvår 2009 udarbejder

et oplæg til model for den fremtidige risikostyring i SKAT.

Rigsrevisionen har gennemgået den interne revisions arbejde og dokumentation og er enig

i den interne revisions vurdering.

Supplerende oplysning om SKATs regnskab – it

145. Det fremgår af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 222, pkt. 60, at

Rigsrevisionen vil følge udviklingen i SKATs it-sikkerhed. I forlængelse heraf har Rigsrevisio-

nen gennemført it-revision i samarbejde med den interne revision.

Revisionen blev gennemført med særligt fokus på it-styring – informationssikkerhed, herun-

der implementering af relevante dele af DS 484 (Dansk Standard om informationssikkerhed),

samt de konkrete områder, hvor der var anbefalinger fra Rigsrevisionens revision på områ-

det i 2007.

Revisionsresultater

It-styring og generel it-sikkerhed

146. Rigsrevisionen har vurderet, at it-styringen og den generelle it-sikkerhed på de revide-

rede områder ikke er helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens gennemgang indeholder anbe-

falinger til forhold, som bør rettes, fordi forholdene muligvis kan betyde, at brister i it-sikker-

heden kan give problemer ved anvendelsen af de væsentligste systemer.

147. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen især vægt på, at der var væsentlige mangler i

relation til it-styringen, idet de planlagte og igangsatte aktiviteter efter sidste års revision ikke

havde haft tilstrækkelig fremdrift.

Der var endvidere væsentlige svagheder i relation til styring af særlige rettigheder (SAP-ALL

mfl.) til især SAP-systemerne, men dette var også gældende for de generelle it-kontroller.

Fx gav disse særlige rettigheder mulighed for at kompromittere alle tilrettelagte kontrolforan-

staltninger. Efter Rigsrevisionens vurdering var der, på trods af forbedring på nogle områder

siden sidste revision, fortsat svagheder i kontrollen med og opfølgningen på disse rettighe-

der.

148. De væsentligste anbefalinger, som Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revi-

sion havde givet i forbindelse med revisionen, vedrørte konsolidering af SKATs grundlag for

styring og gennemførelse af aktiviteterne på it-området.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision anbefalede endvidere, at implemente-

ring af informationssikkerhedsstandarden DS 484 generelt tilrettelægges på grundlag af en

risikovurdering af de forretningskritiske systemer, så SKAT fokuserer på de relevante dele

af DS 484. På basis af risikovurderingen og en af ledelsen godkendt sikkerhedspolitik kan

de relevante dele af standarden derefter implementeres.

149. Efter Rigsrevisionens vurdering bør SKAT sikre en bedre kontrol med og opfølgning

på særlige rettigheder til især SAP-systemerne, jf. nedenfor om brugersystemrevision, og

på den generelle it-sikkerhed. Derudover er der behov for bedre opfølgning på, om de væ-

sentligste leverandører faktisk sikrer efterlevelse af det af SKAT ønskede sikkerhedsniveau.

150. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ledelsen i SKAT ikke i et tilstrækkeligt omfang har

sikret et tilfredsstillende sikkerhedsniveau, idet procedurer (forretningsgange og interne kon-

troller) ikke i et tilstrækkeligt omfang bliver udarbejdet, kommunikeret til parterne og imple-

menteret samt fulgt op på med udgangspunkt i de foretagne risikovurderinger og de udar-

bejdede handlingsplaner. Der er derfor behov for øget ledelsesmæssigt fokus og opfølgning

på disse områder.

Brugersystemer

151. Den samlede revision på SAP-området omfattede ansvarsforhold/ejerskab, ændrings-

styring, adgangsstyring, logning, rapporter og systemdokumentation. Efter Rigsrevisionens

vurdering var de nævnte områder dem med de væsentligste risici ved anvendelsen af SAP-

systemerne, idet sikringen af datas integritet afhang af forholdene inden for disse områder.

152. Skatteministeriets interne revisions revision af SKATs SAP-systemer (SAPIntern,

SAP38 og SAPLetLøn) viste, at SKATs styring og overordnede tilrettelæggelse af procedu-

rerne medførte væsentlige svagheder i relation til SAP-systemerne.

153. Efter Rigsrevisionens vurdering var sikkerheden i SAP-systemerne i regnskabsåret

2008 ikke tilfredsstillende. Bl.a. havde en stor personkreds særlige rettigheder og dermed

mulighed for at kompromittere alle tilrettelagte kontrolforanstaltninger.

154. SKAT iværksatte efterfølgende betydelige kompenserende kontrolforanstaltninger ef-

ter opfordring fra Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision. Formålet med de

kompenserende kontrolforanstaltninger var, at SKAT skulle skabe et grundlag for at vurde-

re, om de konstaterede svagheder havde medført, at systemerne ikke kunne understøtte re-

levante forretningsprocesser, herunder regnskabsaflæggelsen. Resultatet af denne under-

søgelse var, at SKAT konstaterede, at svaghederne ikke havde resulteret i fejl af betydning

for regnskabsaflæggelsen.

155. Rigsrevisionen gennemgik i samarbejde med Skatteministeriets interne revision doku-

mentationen for SKATs kompenserende kontroller. På baggrund af dokumentationsgennem-

gangen vurderede Rigsrevisionen og den interne revision, at SAP-systemerne har kunnet

understøtte regnskabsaflæggelsen. Dette fandt Rigsrevisionen tilfredsstillende.

156. Rigsrevisionens samlede vurdering af de reviderede områder i SKATs SAP-systemer

(SAPIntern, SAP38 og SAPLetLøn) er ikke helt tilfredsstillende, og bristerne i it-sikkerheden

kan fortsat give problemer ved anvendelsen af systemerne, såfremt SKAT ikke etablerer

bedre og mere effektive kontrolforanstaltninger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Supplerende oplysning om SKATs regnskab – implementering af inddrivelses-

strategien

157. SKATs inddrivelsesstrategi skal være med til at sørge for, at gæld til det offentlige bli-

ver betalt.

Revisionsresultater

158. Skatteministeriets interne revision konstaterede, at inddrivelsesstrategien og inddrivel-

sesplanerne fortsat ikke var implementeret i fuldt omfang som planlagt. Ved 2 af de revide-

rede skattecentre var der ikke tilstrækkelig konsekvens over for virksomhederne i inddrivel-

sen af virksomhedsrestancerne. Dette vurderer Skatteministeriets interne revision ikke helt

tilfredsstillende. Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af den interne revisions arbej-

de og dokumentation og er enig i den interne revisions vurdering.

159. Skatteministeriets interne revision undersøgte, om de 5 udvalgte skattecentre levede

op til intentionerne i inddrivelsesstrategien, herunder om der fortsat var fokus på virksom-

hedsrestancerne som beskrevet i inddrivelsesplanen for 2008, og om virksomheder og bor-

gere opnåede den krævede retssikkerhed.

Ved det ene skattecenter omfattede revisionen tillige, om der var sket opfølgning på be-

mærkninger fra tidligere revisionsbesøg i 2006 og 2007 på inddrivelsesområdet, mens re-

visionen ved 3 af de reviderede skattecentre også havde haft fokus på, om inddrivelses-

indsatsen på bidragsrestancer skete efter inddrivelsesstrategien og inddrivelsesplanen for

2008.

160. I henhold til inddrivelsesplanen skulle skattecentrene gennemføre en såkaldt skærpet/

forstærket indsats ved ikke-indbetalte virksomhedsrestancer eller restancer, hvor der ikke

kunne stilles passende sikkerhed. Ved store virksomhedsrestancer skulle den skærpede/

forstærkede indsats ske ved udlæg i virksomhedernes tilgodehavender og bankindestående.

Ved ét skattecenter viste revisionen, at dette ikke var sket i et tilstrækkeligt omfang.

Ved et andet skattecenter var der i vid udstrækning anvendt dialogbaseret inddrivelse i situa-

tioner, hvor skærpet/forstærket indsats efter inddrivelsesplanen var påkrævet.

Endelig viste revisionen manglende konsekvens over for skyldnerne. I mange tilfælde blev

aftaler om afdragsbetaling med virksomhederne fornyet eller genoptaget, selv om de tidlige-

re indgåede aftaler om afdragsbetaling ikke blev overholdt af virksomhederne. Ved de store

virksomhedsrestancer konstaterede revisionen flere sager, hvor der ikke var foretaget ud-

læg i overensstemmelse med inddrivelsesplanen.

161. Revisionen viste, at der ved ét skattecenter ikke var tilstrækkeligt fokus på optimering

af bidragsinddrivelsen, hvorfor målene, der var opstillet i inddrivelsesplanen vedrørende bi-

dragsrestancer, ikke var nået.

Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af Skatteministeriets interne revisions arbejde

og dokumentation og er enig i den interne revisions vurderinger.

162. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ved de 2 besøgte skattecentre

ikke har været tilstrækkelig konsekvent over for virksomhederne i inddrivelsen af virksom-

hedsrestancerne med en skærpet/forstærket indsats ved store virksomhedsrestancer som

forudsat i inddrivelsesplanen.

163. Rigsrevisionen har påbegyndt en undersøgelse vedrørende SKATs styring af fusio-

nen, hvori bl.a. inddrivelsen af restancer indgår, jf. rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af

13. marts 2009 om tilrettelæggelsen af kommende undersøgelser og notater på Skattemi-

nisteriets område. Undersøgelsen forventes afsluttet med afgivelse af en beretning til Stats-

revisorerne medio 2010.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Supplerende oplysning om SKATs regnskab – systemmodernisering

164. SKAT er i gang med at gennemføre en modernisering af egne it-systemer. System-

moderniseringen skal bl.a. forbedre it-understøttelsen af SKATs processer, så bedre ser-

vice for kunderne opnås, og så opgaverne løses mere effektivt. Ved Akt 157 2/6 2004 til-

trådte Finansudvalget, at Skatteministeriet igangsatte 1. fase af moderniseringen, og ved

Akt 151 1/6 2006 tiltrådte Finansudvalget, at Skatteministeriet igangsatte 2. fase af moder-

niseringen.

Revisionsresultater

165. Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision konstaterede, at både fase 1 og

fase 2 i SKATs igangværende systemmoderniseringsprojekt (modernisering af egne it-sy-

stemer) var betydeligt forsinket, og det oprindelige budgetestimat væsentligt overskredet

med samlet 282 mio. kr., svarende til 54 %, og kontrakten med en af hovedleverandørerne

var opsagt. Finansudvalget og Skatteudvalget er løbende blevet orienteret gennem hen-

holdsvis aktstykker og kvartalsrapporter.

166. Rigsrevisionen kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, i hvilket omfang forsinkelsen

af systemmoderniseringen har betydning for SKATs opfyldelse af sine målsætninger. I den

påbegyndte større undersøgelse indgår dette aspekt, jf. rigsrevisors notat til Statsrevisorer-

ne af 13. marts 2009 om tilrettelæggelsen af kommende undersøgelser og notater på Skatte-

ministeriets område.

SKATs tilrettelæggelse af bogføring og registrering af vægtafgift

167. Ved bevillingskontrollen for 2007 konstaterede Rigsrevisionen, at Rigspolitiets uhen-

sigtsmæssige bogføringspraksis vedrørende vægtafgift havde medført fejl i statsregnskabet.

Sagen blev omtalt i Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnska-

bet for 2007, pkt. 175-184. Af den videre behandling fremgik det, at Rigsrevisionen ville føl-

ge SKATs tilrettelæggelse af bogføringen, efter SKAT overtog området pr. 1. januar 2008,

jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 213, pkt. 10.

Revisionsresultater

168. Revisionen af vægtafgiftsområdet (§ 38.23.01) for 2008 viste, at regnskabet var rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Konklusionen var baseret på, at alle indtægterne på

vægtafgiftsområdet i det væsentligste var medtaget i den rigtige periode, at opkrævninger-

ne var sket i overensstemmelse med bekendtgørelserne, samt at der ikke var væsentlige

fejl og mangler i årets tilbageførsel af de foretagne afskrivninger på vægtafgifterne i 2007.

I 2007 blev der foretaget afskrivninger på vægtafgifter på ca. 894 mio. kr. På baggrund af et

omfattende analyse- og oprydningsarbejde i SKAT blev der i 2008 tilbageført 748 mio. kr. af

de 894 mio. kr. På trods af det omfattende arbejde resterede der derfor stadig ca. 146 mio. kr.,

som det ifølge SKAT ikke var muligt at udrede. SKAT oplyste, at beløbet med stor sandsyn-

lighed vedrører fejl opstået gennem årene før 2005 i Rigspolitiets regi.

169. Rigsrevisionen fandt videre, at der samlet set nu var etableret hensigtsmæssige forret-

ningsgange og interne kontroller i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM) og i det cen-

trale regnskabskontor omkring regnskabsaflæggelsen af vægtafgifterne, samt at disse ge-

nerelt havde fungeret tilfredsstillende og medvirket til at sikre, at SKATs regnskab på vægt-

afgiftsområdet blev rigtigt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

F. § 11. Justitsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM JUSTITSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen har taget forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab

for 2008, idet Rigsrevisionen vurderer, at den basale økonomiske styring var man-

gelfuld, og at bevillingerne i væsentligt omfang var overskredet, hvorved politiet hav-

de et akkumuleret underskud på 341 mio. kr. ultimo 2008.

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriets regnskab – bortset fra den mulige virk-

ning af det i forbeholdet anførte vedrørende politiet og anklagemyndigheden – sam-

let set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der – bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet an-

førte vedrørende politiet og anklagemyndigheden – er etableret forretningsgange og

interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

170. Justitsministeriet bestod i 2008 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet dreje-

de det sig bl.a. om politiet og anklagemyndigheden, Direktoratet for Kriminalforsorgen og

Domstolsstyrelsen.

171. Politiet og anklagemyndigheden er omfattet af en § 9-aftale om intern revision, som

varetages af politiets interne revision, betegnet Revisionssektionen i Rigspolitiet, som er en

selvstændig enhed under rigspolitichefen. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revi-

sions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revision generelt har ud-

ført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af politiet og

anklagemyndighedens regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurdering

indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultaterne fra den interne

revisions revisioner.

172. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 11.

Tabel 11. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

9.272

4.188

1.300

14.760

2.914

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

173. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 12.

Tabel 12. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

2.954

3.479

6.433

657

111

2.122

3.543

6.433

Den udførte revision

174. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. I erklæringen om politiet og anklage-

myndigheden har Rigsrevisionen taget forbehold. Derudover har Rigsrevisionen gennem-

ført 5 revisioner uden erklæring på ministerområdet. En oversigt over de udførte revisioner

fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab

revision af løn ved Direktoratet for Kriminalforsorgen

retternes regnskabsaflæggelse.

Forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab

Rigsrevisionens erklæring

175. Rigsrevisionen har taget forbehold for politiet og anklagemyndighedens regnskab for

2008, idet Rigsrevisionen vurderer, at den basale økonomiske styring var mangelfuld, og

at bevillingerne i væsentligt omfang var overskredet, hvorved politiet havde et akkumuleret

underskud på 341 mio. kr. ultimo 2008.

Politiet og anklagemyndighedens rapportering om mål og resultater har ikke været tilstræk-

keligt implementeret, dokumenteret og dækkende, og ved gennemgangen af balancen er

der konstateret fejl i bl.a. anlægsaktiver. Rigsrevisionen vurderer i øvrigt, at utilstrækkeligt

fokus på kontrol med og dokumentation af korrekt periodisering og bogføring af indtægter

og udgifter har medført risiko for, at bevillingsregnskabet og årsrapporten for finansåret

2008 ikke er opgjort korrekt.

Endelig har procedurer og kontroller ved godkendelse af regnskabet for 2008 ikke været til-

strækkelige, og der har vist sig væsentlige mangler i centrale regnskabsmæssige afstem-

ninger, hvorved politiet og anklagemyndigheden ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet do-

kumentere regnskabets rigtighed.

Politiet og anklagemyndigheden og departementet har ligeledes taget forbehold i påtegnin-

gen på årsrapporten.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion om

revisionen af politiet og anklagemyndighedens regnskab:

•

Regnskabet er – bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte – rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte om overskridelse af bevillinger-

ne og den ikke tilfredsstillende økonomistyring er der etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabs-

aflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen vurderer – jf. det i forbeholdet anførte – at politiet og anklagemyndighe-

dens mål- og resultatstyring endnu er på et indledende stadie og endnu ikke er dokumen-

teret og dækkende.

Bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte er Rigsrevisionen ved den ud-

førte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med yderligere forhold, der giver anledning

til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er

varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Revisionsresultater

176. Gennemførelsen af politireformen og politiets økonomistyring er behandlet i Statsrevi-

sorernes beretning nr. 16/2008 om politireformen. Revisionsresultaterne herfra indgår i Rigs-

revisionens vurdering af politiet og anklagemyndighedens regnskab for 2008.

177. Ved den løbende revision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at de gennem-

gåede forretningsgange og interne kontroller vedrørende rammerne og grundlaget for Rigs-

politiets og politikredsenes økonomistyring ikke har opfyldt de krav, der stilles til den stats-

lige regnskabs- og økonomiforvaltning. Revisionen viste, at der på flere områder var væ-

sentlige mangler, som Rigsrevisionen vurderede som værende ikke helt tilfredsstillende el-

ler ikke tilfredsstillende. Dette omfattede fx den løbende bogføring af indtægter og udgifter.

Rigsrevisionen konstaterede, at den manglende periodisering og bogføring af indtægter og

udgifter medførte en risiko for, at bevillingsregnskabet og årsrapporten for finansåret 2008

for politiet og anklagemyndigheden ikke var opgjort korrekt.

178. Politiet og anklagemyndigheden har de seneste år arbejdet med mål- og resultatsty-

ring, herunder udviklet styringsmæssige redskaber. Rigsrevisionen har ved gennemgangen

af årsrapporten og i forbindelse med undersøgelsen af politireformen konstateret, at politiets

mål- og resultatstyring er på et indledende stadie, og at der udestår et betydeligt arbejde med

at forankre dette i politiet. Det skyldes bl.a., at politidirektørkontrakterne ikke i tilstrækkelig

grad blev anvendt som styringsredskab, at ledelsesrapporteringsværktøjer ikke blev anvendt

fuldt ud i politikredsene, og at kun få kredse fulgte systematisk op på definerede mål.

Revisionen viste endvidere, at politiet og anklagemyndigheden ikke i tilstrækkelig grad sy-

stematisk fulgte op på resultatmål og bevillingsoverholdelse i årets løb, og at der ikke var

etableret tilstrækkeligt hensigtsmæssige procedurer og interne kontroller ved indsamling,

bearbejdning, opfølgning af bidrag til ledelsesrapporteringer fra de enkelte enheder samt

kvalitetssikring af disse informationer. Ledelsesrapporter og rammeredegørelser var ikke i

tilstrækkeligt omfang med til at give ledelsen de fornødne informationer til, at beslutninger

kunne træffes på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

179. Rigsrevisionen vurderer desuden, at Rigspolitiet ikke i nødvendigt omfang har over-

våget og bistået politikredsene med deres forvaltning af økonomien, herunder sikret, at de

fornødne kompetencer var til stede i kredsene.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

180. Den afsluttende revision viste, at politiet og anklagemyndigheden ikke havde sikret, at

der ved godkendelsen af regnskabet for 2008 var foretaget basale regnskabsmæssige af-

stemninger og kontroller. Der var i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2008 ikke i

tilstrækkeligt omfang sikret en koordineret afstemningsprocedure, ligesom der ikke forelå

dokumentation for, at afstemninger på væsentlige områder var foretaget, herunder en sam-

let afstemning vedrørende løn, pension mv. Rigsrevisionen vurderede, at niveauet for af-

stemninger og dokumentation ikke var tilfredsstillende, idet politiet dermed ikke i tilstrække-

ligt omfang havde dokumenteret regnskabets rigtighed.

Der var ligeledes fortsat usikkerhed om resultatopgørelsen for 2008, som var anført med et

underskud på 266,5 mio. kr. I juni 2009 blev der indgået en politisk aftale om at tilføre poli-

tiet 651 mio. kr. til dækning af underskuddet samt til dækning af det forventede merforbrug

i 2009 og 2010 på driftsområdet.

181. Rigspolitiet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har igangsat en

række initiativer, der skal forbedre forretningsgangene på området. Bl.a. har Rigspolitiet i

juni 2009 indført en ændret økonomistyringsmodel understøttet af en ny regnskabsinstruks.

Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiets initiativer i 2009 er nødvendige for en styrkelse af øko-

nomistyringen i politiet, og forventer, at Rigspolitiet sikrer en væsentlig forbedret bevillings-

og regnskabsforvaltning.

Revision af løn ved Direktoratet for Kriminalforsorgen

182. Lønrevisionen i Direktoratet for Kriminalforsorgen omfattede revision ved direktoratet,

Statsfængslet Østjylland og Statsfængslet i Vridsløselille.

Lønrevisionen viste, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder

samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav, der

kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Forretningsgange og interne

kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnskabet i videst muligt omfang

blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og an-

dre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Vurderingen er baseret på, at

lønadministrationen i direktoratet og løn- og personaleadministrationen ved Statsfængslet

Østjylland var tilfredsstillende, mens løn- og personaleadministrationen ved Statsfængslet i

Vridsløselille ikke var tilfredsstillende.

183. Revisionen af direktoratet omfattede administration af personkoder til Statens Lønsy-

stem (SLS) og gennemgang af procedurer for budgetopfølgning. Det var Rigsrevisionens

vurdering, at de etablerede forretningsgange sikrede, at ingen medarbejdere havde den ful-

de råderet over lønsystemet, og at der var etableret en formaliseret budgetopfølgningspro-

cedure på lønområdet.

184. Ved revisionen af Statsfængslet Østjylland lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den

organisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at løn- og personale-

administrationen foregik sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. Den stik-

prøvevise gennemgang viste, at lønudbetalingerne og personalesagerne generelt var vel-

dokumenterede, korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-

ler.

185. Ved revisionen af Statsfængslet i Vridsløselille lagde Rigsrevisionen især vægt på, at

der ikke var etableret de nødvendige personadskilte kontroller i løn- og personaleadmini-

strationen. De manglende funktionsadskilte kontroller havde medført flere fejl. Derudover

lagde Rigsrevisionen vægt på, at enkelte udbetalinger ikke var godkendt inden udbetalin-

gen, og at statsfængslet ikke i fornødent omfang havde etableret forretningsgange, der si-

krede, at ingen medarbejder havde den fulde råderet over lønsystemet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

186. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at Statsfængslet i Vridsløselille indførte de nødven-

dige interne kontroller i personaleadministrationen, og at statsfængslet alene udbetalte

ydelser, der var godkendt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og vil følge dem.

Retternes regnskabsaflæggelse

187. Rigsrevisionen har fulgt op på pkt.194-196 i Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007

om revisionen af statsregnskabet for 2007, især vedrørende beholdningsafstemninger ved

nogle retter.

188. Domstolsstyrelsen foretog i 2008 i alt 20 kasse- og beholdningseftersyn ved domstole

og afdelingskontorer. Eftersynene viste, at der var enkelte retter, som havde problemer med

afstemning af beholdningskonti.

189. Rigsrevisionen konstaterede, at der endnu var mangler i retternes regnskabsaflæggel-

se, idet flere af retterne ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget basale regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller, før regnskabsgodkendelser blev foretaget. Derved har Domstols-

styrelsen godkendt et samlet regnskab, der kan indeholde fejl og mangler. Dette fandt Rigs-

revisionen ikke helt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede dog væsentlige fremskridt i 2008 i forhold til tidligere, idet der

er indført formaliserede, skriftlige afstemningsprocedurer, der i højere grad sikrer dokumen-

tation for afstemningerne af statuskonti.

190. Domstolsstyrelsen er enig i, at beholdningsafstemningerne skal forbedres. Styrelsen

lægger vægt på, at 2008 var det første år med nye procedurer. Domstolsstyrelsen ville bl.a.

udarbejde materiale, der kan anvendes til afstemningerne, samt præcisere, at afstemnings-

procedurerne skal overholdes, og at der følges op på udeståender. Retternes chefer vil

fremover godkende de månedlige afstemninger.

Domstolsstyrelsen forventer fremover yderligere forbedringer, bl.a. fordi overgangen til digi-

tal tinglysning vil reducere antallet af beholdningsposter væsentligt.

191. Rigsrevisionen finder, at Domstolsstyrelsens initiativer er nødvendige, og forventer, at

dette vil medføre en forbedret regnskabsforvaltning ved retterne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

G. § 12. Forsvarsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarskommandoens værdiansættelse af

varebeholdninger, fordi den nuværende nedskrivningsmetode giver usikkerhed på

+/÷2,5 mia. kr. i forhold til den samlede værdi af varebeholdninger på 14,8 mia. kr.

Regnskabet er – bortset fra det i forbeholdet anførte – rigtigt, dvs. uden væsentlige

fejl og mangler.

Rigsrevisionen har desuden taget forbehold for Forsvarskommandoens merforbrug

på 1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen i finansloven. Trods videreførselsadgang

og mindreforbrug på øvrige konti inden for ministerområdet er konsekvensen, at For-

svarsministeriet har et uhjemlet merforbrug på i alt 233 mio. kr. Det uhjemlede mer-

forbrug skyldes bl.a. overbudgettering og overdisponering i forhold til den tildelte be-

villing i Forsvarets Materieltjeneste.

Rigsrevisionen har ligeledes taget forbehold for, at Forsvarets Materieltjenestes øko-

nomiske ledelsesinformation og driftsrapportering til Forsvarskommandoen har væ-

ret mangelfuld og utilstrækkelig. Der var utilstrækkeligt fokus på og mangler i øko-

nomistyringen i Forsvarskommandoen, herunder i Forsvarets Materieltjeneste.

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriets regnskab – bortset fra det i forbehol-

dene anførte – samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der – bortset fra det i forbeholdene anførte – er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositioner-

ne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har desuden afgivet en supplerende oplysning om Det Statslige Lods-

væsen under Farvandsvæsenet.

Baggrundsoplysninger

192. Forsvarsministeriet bestod i 2008 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet dre-

jede det sig om Forsvarskommandoen, hjemmeværnet, Farvandsvæsenet, Beredskabssty-

relsen (Redningsberedskabet), Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Inter-

ne Revision og Militærnægteradministrationen. Ministerområdet omfattede endvidere de 2

selvejende institutioner Beredskabsforbundet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

der er finansieret af tilskud.

193. Forsvarskommandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet er omfattet af en § 9-af-

tale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med Forsvarsministeriets Interne Revi-

sions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revision har udført sit ar-

bejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af disse regnskaber på

Forsvarsministeriets Interne Revisions arbejde. I den samlede vurdering indgår revisioner,

som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner, som Rigsrevisionen har gennemført i

samarbejde med den interne revision, og resultaterne fra den interne revisions revisioner.

Rigsrevisionen har i tilsynet med den interne revisions arbejde haft særligt fokus på de re-

visionsresultater, som efter Rigsrevisionens vurdering har medført enten forbehold eller sup-

plerende oplysninger i erklæringen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

194. Forsvarskommandoen er organiseret med underlagte myndigheder, bl.a. operative

kommandoer og funktionelle tjenester, herunder bl.a. Forsvarets Regnskabstjeneste, For-

svarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Kon-

cernfælles Informatiktjeneste og Forsvarets Personeltjeneste.

195. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 13.

Tabel 13. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

10.697

12.802

161

23.660

1.419

196. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 14.

Tabel 14. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

33.908

17.880

51.788

46.118

306

1.255

4.109

51.788

Den udførte revision

197. Rigsrevisionen har afgivet 5 erklæringer på ministerområdet, og for departementet,

Beredskabsstyrelsen (Redningsberedskabet) og hjemmeværnet var erklæringerne uden

forbehold eller supplerende oplysninger. Revisionen af Forsvarskommandoen gav anled-

ning til forbehold, og revisionen af Farvandsvæsenet medførte en supplerende oplysning.

Derudover har Rigsrevisionen gennemført 5 revisioner uden erklæring. En oversigt over

de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for Forsvarskommandoens regnskab

supplerende oplysning om Farvandsvæsenets regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forbehold for Forsvarskommandoens regnskab

198. Pr. 1. januar 2007 blev hjemmeværnets aktiver og passiver overdraget til Forsvarskom-

mandoen. Hjemmeværnets statusdele indgår dermed i Forsvarskommandoens status, og

hjemmeværnets årsregnskab for 2008 består følgelig alene af en resultatopgørelse. Da sta-

tusdelen er en forudsætning for den samlede afgrænsning af de regnskabsdata, der indgår

i et årsregnskab, kan Rigsrevisionen ikke særskilt vurdere hjemmeværnets årsregnskab for

2008. Rigsrevisionen kan derfor alene vurdere Forsvarskommandoens samlede årsregn-

skab, hvori hjemmeværnets resultatopgørelse indgår. Dette fælles regnskab betegnes i det

følgende som ”Forsvarskommandoens årsregnskab”.

Forsvarskommandoens årsregnskab omfatter både et udgiftsbaseret driftsregnskab og en

omkostningsbaseret status for 2008 samt et omkostningsbaseret regnskab med en resultat-

opgørelse og balance for 2008. Årsagen hertil er, at Forsvarskommandoen og hjemmevær-

net fortsat er omfattet af de udgiftsbaserede bevillingsregler.

Rigsrevisionens erklæring

199. Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarskommandoens værdiansættelse af vare-

beholdninger, fordi den nuværende nedskrivningsmetode giver usikkerhed på +/÷2,5 mia. kr.

i forhold til den samlede værdi af varebeholdninger på 14,8 mia. kr. Regnskabet er – bort-

set fra det i forbeholdet anførte – rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

200. Rigsrevisionen har desuden taget forbehold for Forsvarskommandoens merforbrug på

1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen i finansloven. Trods videreførselsadgang og min-

dreforbrug på øvrige konti inden for ministerområdet er konsekvensen, at Forsvarsministe-

riet har et uhjemlet merforbrug på i alt 233 mio. kr. Det uhjemlede merforbrug skyldes bl.a.

overbudgettering og overdisponering i forhold til den tildelte bevilling i Forsvarets Materiel-

tjeneste.

201. Rigsrevisionen har ligeledes taget forbehold for, at Forsvarets Materieltjenestes øko-

nomiske ledelsesinformation og driftsrapportering til Forsvarskommandoen har været man-

gelfuld og utilstrækkelig. Der var utilstrækkeligt fokus på og mangler i økonomistyringen i

Forsvarskommandoen, herunder i Forsvarets Materieltjeneste.

202. På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion

om revisionen af Forsvarskommandoens regnskab:

•

Regnskabet er – bortset fra det i forbeholdene anførte – rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl

og mangler.

Bortset fra det i forbeholdene anførte er der etableret forretningsgange og interne kontrol-

ler, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggel-

sen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Bortset fra det i forbeholdene anførte er Rigsrevisionen ved den udførte forvaltningsrevi-

sion ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltnin-

gen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk

hensigtsmæssig måde.

•

Usikkerhed på regnskabsposten ”Varebeholdninger”

203. Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) konstaterede, at den nuværende nedskriv-

ningsmetode anvendt til værdiansættelsen af Forsvarskommandoens varelagre resulterede

i en usikkerhed på regnskabsposten ”Varebeholdninger” i balancen og dermed også regn-

skabsposten ”Ændring i lagre” i resultatopgørelsen. FIR beregnede usikkerheden til +/÷2,5

mia. kr. i forhold til den samlede værdi af ”Varebeholdninger” på 14,8 mia. kr. og tog derfor

forbehold for denne regnskabspost. Rigsrevisionen foretog i forbindelse med sit tilsyn med

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

FIR en gennemgang af dokumentationen for den interne revisions forbehold. Rigsrevisio-

nen er enig i FIR’s vurdering, og Rigsrevisionen har derfor taget forbehold i erklæringen.

Rigsrevisionens og FIR’s revision af den mængdemæssige side af Forsvarskommandoen

varelagre viste, at de konstaterede differencer mellem den fysiske tilstedeværelse og regi-

streringerne i DeMars var acceptable.

FIR’s kontrol af prisfastsættelsen og klassifikationen af varebeholdninger viste, at disse var

tilfredsstillende opgjort i overensstemmelse med Forsvarskommandoens anvendte regn-

skabspraksis. Rigsrevisionen er enig i den interne revisions vurdering.

Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at værdiansættelsen af varebeholdninger – bortset

fra usikkerheden på grund af den anvendte nedskrivningsmetode, jf. forbeholdet – er rigtig.

Rigsrevisionen har dog konstateret, at den anvendte regnskabspraksis for prisfastsættelse

af varebeholdninger fortsat afviger væsentligt fra Økonomistyrelsens regelsæt, bl.a. som føl-

ge af, at varebeholdninger løbende opskrives ved indkøb, såfremt der er prisstigninger. Rigs-

revisionen er opmærksom på, at Forsvarskommandoen har fået dispensation, men det er

hensigten, at Forsvarskommandoen i videst muligt omfang skal overgå til og anvende Øko-

nomistyrelsens generelle regelsæt.

Overskridelse af bevillingsrammen i Forsvarets Materieltjeneste

204. Rigsrevisionen reviderede Forsvarskommandoens (Forsvarets Materieltjeneste) over-

skridelse af bevillingsrammen for 2008. Forsvarskommandoen har i finansåret 2008 haft et

merforbrug på 1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen på 20 mia. kr. i finansloven. Da øv-

rige konti inden for ministerområdet havde et samlet mindreforbrug på 154 mio. kr., var der

et samlet merforbrug for hele ministerområdet på 1.063 mio. kr. Af dette merforbrug kan For-

svarsministeriet i henhold til tekstanmærkning nr. 2 på § 12. Forsvarsministeriet kun videre-

føre et merforbrug på 830 mio. kr. til efterfølgende finansår. Konsekvensen er, at Forsvars-

ministeriet i finansåret 2008 har et uhjemlet merforbrug på i alt 233 mio. kr. for hele minister-

området. Merforbruget er sket i Forsvarets Materieltjeneste under Forsvarskommandoen.

Rigsrevisionen tog derfor forbehold for dette i erklæringen. Det uhjemlede merforbrug skyl-

des bl.a. overbudgettering og overdisponering i forhold til den tildelte bevilling i Forsvarets

Materieltjeneste, herunder at Forsvarets Materieltjeneste i 2008 har modtaget flere varer til

prioriterede projekter end forudset, særligt i slutningen af året.

Mangelfuld ledelsesinformation i Forsvarets Materieltjeneste

205. Forsvarskommandoen og Forsvarets Materieltjenestes ledelse havde desuden util-

strækkeligt fokus på mangler i økonomistyringen i Forsvarskommandoen, herunder i For-

svarets Materieltjeneste.

Forsvarets Materieltjeneste har i 2008 disponeret over et beløb, der ligger op til 30 % over

den af Forsvarskommandoen udmeldte ramme, og dette er ikke fremgået af de månedlige

rapporteringer til Forsvarskommandoen om udgiftsudviklingen. Forsvarets Materieltjenestes

månedlige driftsrapportering til Forsvarskommandoen har således ikke i årets løb indikeret

en risiko for overskridelse af den tildelte ramme.

Overbudgetteringen og overdisponeringen er sket, fordi erfaringer fra tidligere år har vist, at

der sker udskydelser i form af omprioritering af projekter til efterfølgende år og leveringsfor-

sinkelser. Udskydelsen i 2008 i Forsvarets Materieltjeneste er imidlertid udeblevet, primært

hvad angår leveringsforsinkelser. Det var medvirkende til merforbruget i forhold til den ud-

meldte ramme fra Forsvarskommandoen. Forsvarets Materieltjeneste har dog ikke kunnet

dokumentere, at merforbruget skyldtes levering af varer i 2008, som Forsvarskommandoen

havde forventet først ville blive leveret i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

206. Revisionen viste, at utilstrækkelig ledelsesinformation fra Forsvarets Materieltjeneste til

Forsvarskommandoen bevirkede, at Forsvarskommandoen først den 5. januar 2009 af For-

svarets Materieltjeneste blev gjort opmærksom på, at merforbruget for 2008 ville overskride

videreførselsadgangen for hele ministerområdet på 830 mio. kr. Forsvarskommandoen ori-

enterede herefter Forsvarsministeriet om merforbruget den 4. februar 2009, hvorefter for-

svarsministeren orienterede forligspartierne om situationen den 6. februar 2009. Forsvars-

ministeriet orienterede Finansudvalget ved Akt 121 20/5 2009.

207. Forsvarskommandoen har på baggrund af bevillingsoverskridelsen taget initiativ til en

række tiltag for finansåret 2009 og fremefter. Forsvarskommandoen vil sikre, at der er en

tæt og entydig sammenhæng mellem finanslovsbevillingen og Forsvarskommandoens inter-

ne budgetter og rammer. Forsvarskommandoen vil foretage en tættere løbende budget- og

regnskabsopfølgning og vil forbedre ledelsesinformationen og den økonomiske driftsrappor-

tering, herunder i forhold til de udgiftsmæssigt største funktionelle tjenester. Forsvarskom-

mandoen har endvidere for finansåret 2010 iværksat en ny intern budgetproces, der er me-

re omfattende og detaljeret, og som tids- og substansmæssigt følger statens finanslovspro-

ces.

208. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de planlagte tiltag kan medvirke til at forbedre For-

svarskommandoens økonomistyring og ledelsesinformation. Det kan ligeledes gøre det nem-

mere for Forsvarskommandoen at overgå til omkostningsbaserede bevillinger.

209. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Forsvarskommandoen ikke havde til-

strækkeligt fokus på økonomistyring, herunder i forhold til Forsvarets Materieltjeneste. For-

svarets Materieltjenestes økonomiske ledelsesinformation og driftsrapportering til Forsvars-

kommandoen havde været mangelfuld og utilstrækkelig. Rigsrevisionen finder, at dette ikke

er tilfredsstillende, og har taget forbehold i erklæringen.

Supplerende oplysning om Farvandsvæsenets regnskab

210. Det Statslige Lodsvæsen hører under Farvandsvæsenet. På dele af virksomheden

(gennemsejlingslodsningsområdet) har Det Statslige Lodsvæsen monopol, mens regional-

lodsningsområdet er konkurrenceudsat. Af bemærkninger til lodsloven fremgår det, at Det

Statslige Lodsvæsen forudsættes at være selvfinansierende.

211. Rigsrevisionens bevillingskontrol viste, at Det Statslige Lodsvæsen den 19. december

2007 indgik en kreditaftale på 10 mio. kr. med et privat pengeinstitut uden forudgående hjem-

mel. Behovet for kreditaftalen opstod, fordi Det Statslige Lodsvæsens takster, og dermed

indtægter, ikke dækkede de fulde omkostninger. Kreditaftalen er med Forsvarsministeriets

accept løbende blevet forhøjet i 2008, og pr. 31. december 2008 var det aftalte kreditmaksi-

mum 60 mio. kr., hvoraf 59 mio. kr. var udnyttet. I 2009 er der sket yderligere forhøjelser af

kreditmaksimum, senest pr. 2. juli 2009, hvor det er forhøjet til 115 mio. kr. Forsvarsministe-

riet orienterede Finansudvalget om kreditaftalen ved Akt 165 25/6 2009.

212. Årsagen til ubalancen i Det Statslige Lodsvæsens økonomi er ifølge Forsvarsministe-

riet, at den nye overenskomst for lodser, der trådte i kraft pr. 1. juni 2007 som en konsekvens

af bestemmelserne i den nye lodslov, har resulteret i, at primært udgiften til aflønning af lod-

ser er steget i en sådan grad, at taksterne ikke længere sikrer fuld dækning for udgifterne i

forbindelse med den enkelte lodsning.

213. Forsvarsministeriet har gjort opmærksom på, at der i tæt samarbejde med Finansmini-

steriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder Konkurrencestyrelsen og Søfartssty-

relsen, i løbet af 2008 og frem til ultimo juni 2009 er foregået et omfattende og komplekst

arbejde med at finde en fremadrettet løsning med henblik på genopretning af Det Statslige

Lodsvæsens økonomi. Ved arbejdet forsøgte man at afbalancere hensynet til sejladssikker-

hed og havmiljøet i de danske farvande, kravet om, at Det Statslige Lodsvæsen skal være

selvfinansierende, konkurrenceforholdene på regionallodsningsområdet, ønsket om at hol-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

de godstransport på vandet af miljøhensyn, skibsfartserhvervet og erhvervene i de små

havne samt forsyningspligten.

Farvandsvæsenet har pr. 1. oktober 2009 implementeret et nyt takstsystem.

214. Ifølge Akt 165 ville Forsvarsministeriet udarbejde en plan for genopretning af balancen

i Det Statslige Lodsvæsens økonomi. Når genopretningsplanen var udarbejdet, ville sagen

blive forelagt Finansudvalget på ny med henblik på at anmode om Finansudvalgets tilslutning

til at opretholde kreditaftalen fremadrettet, idet der samtidig ville blive angivet et kreditloft og

en frist for afvikling af kreditaftalen.

Farvandsvæsenet har over for Rigsrevisionen oplyst, at man forventede, at Det Statslige

Lodsvæsen ville have afviklet kreditten med pengeinstituttet senest i 2025.

215. Rigsrevisionen har konstateret, at Forsvarsministeriet den 27. oktober 2009 har forelagt

et aktstykke herom for Finansudvalget, som har tiltrådt aktstykket den 5. november 2009.

Ifølge aktstykket vil Det Statslige Lodsvæsen kunne udvide kreditaftalen fra de nuværende

115 mio. kr. til 150 mio. kr., ligesom kreditten skal afvikles senest i 2025.

216. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der ikke forud for indgåelse af kreditaftalen i 2007

og de senere forhøjelser af kreditmaksimum var sikret hjemmel til dispositionerne, og Rigs-

revisionen har i sin erklæring om Farvandsvæsenets regnskab afgivet en supplerende op-

lysning herom.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

H. § 15. Velfærdsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM VELFÆRDSMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Velfærdsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

217. Velfærdsministeriet bestod i 2008 af i alt 11 virksomheder. Ud over departementet dre-

jede det sig bl.a. om Ankestyrelsen og Servicestyrelsen. Derudover afgives der erklæring på

Sygekassernes Helsefond.

Ministerområdet omfatter endvidere Kofoeds Skole, der som statslig virksomhed er finansie-

ret ved tilskud.

218. Kofoeds Skole er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn

med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revi-

sion generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vur-

dering af Kofoeds Skoles regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurde-

ring indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner gennemført i sam-

arbejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions revisioner.

219. Velfærdsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 15.

Tabel 15. Velfærdsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.048

120

153.447

120.764

275.379

14.688

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

220. Velfærdsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 16.

Tabel 16. Velfærdsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.697

18.196

21.893

÷31.615

51.263

1.582

663

21.893

Den udførte revision

221. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Ankrestyrelsen, Servicestyrelsen og Kofoed Skole. Derudover har Rigsrevi-

sionen gennemført 7 revisioner uden erklæring. En oversigt over de udførte revisioner frem-

går af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

afsluttende årsrevision i Velfærdsministeriet

revision af tilskud i Velfærdsministeriet

revision af kommunal afregning i Velfærdsministeriet

revision af løn i Velfærdsministeriet

revision af løn i Ankestyrelsen

afsluttende årsrevision af regional statsforvaltning

revision af it-brugersystemet TAS i Sikringsstyrelsen.

Afsluttende årsrevision i Velfærdsministeriet

222. Rigsrevisionen har ved den afsluttende årsrevision vurderet, at Velfærdsministeriet

ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstem-

ninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt

tilfredsstillende.

Revisionsresultater

223. Rigsrevisionen kunne konstatere, at der ikke var foretaget afstemninger af statuskon-

tiene i forbindelse med ledelsens godkendelse i april 2009 af regnskabet for 2008. Afstem-

ningerne blev først udarbejdet i løbet af juni og juli 2009, efter at Rigsrevisionen i april hav-

de udbedt sig disse.

224. Derudover blev der konstateret en fejl på konto 9871. Uanbringelig mellemregningsbe-

løb. Denne konto viste en saldo på ca. 30 mio. kr. ved årets udgang. Ifølge Økonomistyrel-

sens vejledning bør det tilstræbes, at kontoen udlignes inden regnskabets afslutning. Saldo-

en skyldes, at en del indtægter og udgifter ved årets afslutning ikke med det samme blev

bogført på de rigtige konti, men i stedet bogført på mellemregningskontoen.

Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.

225. Departementet forventer, at kontoen vil være udlignet snarest.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

Revision af tilskud i Velfærdsministeriet

226. Tilskudsrevisionen ved departementet omfattede partistøtte, jf. § 15.11.06, og statstil-

skud til kommuner og regioner, jf. § 15.91.03.

Partistøtte

227. Rigsrevisor har fra 2002 haft lovhjemmel til at kræve regnskabsmaterialet vedrørende

ydede tilskud til de politiske partier mv. til gennemsyn direkte fra tilskudsmodtager med hen-

blik på at undersøge, om betingelserne for tilskud er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt i

overensstemmelse med lovgivningen. Loven giver ikke rigsrevisor adgang til at foretage for-

valtningsrevision hos tilskudsmodtager.

228. Revisionen viste, at partistøtten var beregnet korrekt, og at regnskabet for den udbetal-

te partistøtte var rigtigt. Revisionen viste endvidere, at departementets administration af til-

skudsordningen var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Revisionen af partistøtten

viste, at denne tilskudsadministration var tilfredsstillende.

229. Revisionen omfattede en gennemgang af det materiale, partierne havde indsendt, og

departementets behandling af dette. Det indsendte materiale omfattede ansøgninger fra par-

tiformændene om tildeling af partistøtte, erklæringer fra de enkelte partier om, hvilke udgif-

ter der mindst påregnes afholdt til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, tilskuddet

vedrører, og en erklæring fra partierne om, hvilke udgifter der mindst er afholdt i det sene-

ste kalenderår før ansøgningsåret. Sidstnævnte erklæring skal være attesteret af en stats-

autoriseret eller registreret revisor. Endelig skal partierne indsende en kopi af det seneste

regnskab, som partierne er forpligtet til at aflægge efter partiregnskabsloven. Partiregnska-

berne skal være underskrevet af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet

ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

230. Revisionen viste, at departementet havde påset, at de krævede ansøgninger, erklærin-

ger og regnskaber var indsendt i rette tid, og at departementet havde gennemgået og vur-

deret materialet. Revisionen af partistøtten viste, at den var beregnet korrekt, at departemen-

tet havde foretaget kontrol af, at de fornødne erklæringer mv. var modtaget, og havde vur-

deret, at der ikke var grund til at foretage yderligere undersøgelser. Rigsrevisionen fandt

derfor ikke anledning til at kræve regnskabsmateriale til gennemsyn fra tilskudsmodtagerne.

Statstilskud til kommuner (bloktilskud)

231. Staten udbetalte i finansåret 2008 tilskud til kommuner på i alt 55,7 mia. kr. Formålet

med revisionen var at vurdere, om Velfærdsministeriets regnskabsaflæggelse på tilskuds-

området var rigtig, og om beregningerne var foretaget korrekt i henhold til lovgivningen.

232. Rigsrevisionen har efterprøvet, om bevillingen var korrekt opført på bevillingslovene

og med udgangspunkt heri, om beregningsgrundlaget for det samlede statstilskud, der ef-

terfølgende skulle fordeles mellem kommunerne, var fastlagt korrekt. Videre har Rigsrevi-

sionen kontrolleret fordelingen af statstilskuddet til de enkelte kommuner og gennemgået

anvendelsen og forståelsen i tilskudsforvaltningen af begreberne folketal og indvandrere.

Desuden efterprøvede Rigsrevisionen, om Velfærdsministeriets anviste beløb var korrekt

registreret i SKATs system til afregning med kommunerne. Endelig foretog Rigsrevisionen

stikprøvevist en gennemgang af beregningsgrundlaget for statstilskuddet.

233. Revisionen viste, at regnskabet var rigtigt, og at beregningerne var foretaget efter gæl-

dende regler samt i overensstemmelse med de givne bevillinger. Velfærdsministeriets an-

viste beløb til kommunerne var desuden korrekt registreret i SKATs system til afregning med

kommunerne. Rigsrevisionen konstaterede, at beregningerne af tilskuddene til de enkelte

kommuner var dokumenterede og gennemskuelige. Dette medvirkede til at sikre, at tilskuds-

systemet kan kontrolleres og revideres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

234. Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at ministeriets regnskabsin-

struks ikke i tilstrækkeligt omfang beskrev forretningsgange og interne kontroller for forvalt-

ningen af statstilskuddene. På grund af bloktilskudsområdets økonomiske størrelse anbefa-

lede Rigsrevisionen, at der i regnskabsinstruksen blev optaget et selvstændig forvaltnings-

område for tilskudsforvaltning, som fastlagde procedurer og interne kontroller.

235. Sammenfattende vurderer Rigsrevisionen, at Velfærdsministeriets forvaltning af tilskud-

det til kommunerne er tilfredsstillende.

Statstilskud til regionerne

236. Staten udbetalte i finansåret 2008 generelle tilskud til regionerne på i alt 71,2 mia. kr.

Formålet med revisionen var at vurdere, om Velfærdsministeriets regnskabsaflæggelse på

tilskudsområdet er rigtig, og om beregningerne var foretaget korrekt. Rigsrevisionen har ef-

terprøvet, om bevillingen til regionernes statstilskud var korrekt opført på bevillingslovene og

med udgangspunkt heri, om beregningsgrundlaget for det generelle statstilskud, der efterføl-

gende skulle fordeles mellem regionerne, var fastlagt korrekt. Endelig blev det efterprøvet,

om Velfærdsministeriets anviste beløb er korrekt registreret i SKATs system til afregning med

regionerne.

Revisionen viste, at regnskabet var rigtigt, og at beregningerne var foretaget efter gældende

regler samt i overensstemmelse med de givne bevillinger. Velfærdsministeriets anviste be-

løb til regionerne er korrekt registreret i SKATs system til afregning med regionerne.

237. Sammenfattende vurderer Rigsrevisionen, at Velfærdsministeriets forvaltning af tilskud-

det til regionerne er tilfredsstillende.

Gennemgang af regionernes regnskab for 2007

238. Det fremgår af Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnska-

bet 2007, pkt. 325, at regionerne for første gang aflagde regnskab i oktober 2008, og at gen-

nemgangen af regionernes regnskaber for 2007 ville blive afrapporteret i beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2008. I 2007 hørte regionernes regnskaber under § 16. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet, men overgik til § 15. Velfærdsministeriet ved kongelig resolu-

tion af 23. november 2007.

239. Efter rigsrevisorloven har Rigsrevisionen adgang til at påse, at regionernes regnskaber

er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er an-

vendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige øko-

nomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

240. Rigsrevisionens gennemgang af regnskaberne for 2007 har omfattet en vurdering af,

om revisionen var tilrettelagt og udført tilfredsstillende. Gennemgangen byggede på regio-

nernes materiale om udbuddet af revisionsydelsen, kontrakten med det valgte revisions-

firma, regionens revisionsregulativ, afgivne revisionsberetninger samt revisors afrapporte-

ring om den udførte revision til regionens virksomheder, institutioner og administrative en-

heder. På baggrund af det gennemgåede materiale er det Rigsrevisionens vurdering, at re-

visionen af regionens årsregnskab for 2007 har været tilrettelagt og udført tilfredsstillende.

241. Regionerne er etableret med virkning pr. 1. januar 2007, hvor 14 amter blev til 5 regio-

ner. Regionerne står primært for driften af hospitaler, sygesikring, behandlingspsykiatrien

og den regionale udvikling. Herudover har regionerne ansvaret for levering af specialisere-

de social- og specialundervisningstilbud til kommunerne.

Etableringen af regionerne har medført mange ændringer, herunder fusioner og kapacitets-

tilpasninger for fx sygehuse og institutioner på social- og specialundervisningsområdet. På

det administrative område har regionerne gennemført mange ændringer i økonomisystemer,

kasse- og regnskabsregulativer, økonomistyring og -rapportering, it-strukturer mv. De nye

initiativer har været resursekrævende, og prioritering har været nødvendig for at fastholde

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

afvikling af regionernes driftsopgaver. Særligt på sundhedsområdet har integrationen af de

forskellige administrative systemer stillet betydelige krav. Af den grund har nogle regioner af

praktiske grunde valgt at fortsætte med flere forskellige økonomi- og regnskabssystemer på

de enkelte sygehuse, selv om det på centralt niveau har indebåret vanskeligheder med at

sammenfatte delregnskaberne til et regionsregnskab.

242. For regionerne under ét er den udførte revision karakteriseret ved at lægge hovedvæg-

ten på den finansielle revision. Den løbende finansielle revision har koncentreret sig om en

vurdering af, om der var sikre og pålidelige forretningsgange og interne kontrolsystemer. Den

afsluttende revision fokuserede på regnskabets balanceposter og i mindre omfang på drifts-

og bevillingsregnskabet. Den finansielle revision viste regnskabsmæssige problemer, idet

der i flere regioner ofte manglede afstemning af balancekonti, både løbende og ved afslut-

ningen af regnskabet, samt at der ikke var ajourførte forretningsgange og interne kontroller.

Rigsrevisionen forventer, at det sikres, at alle regioner fremadrettet lever op til kravet om god

bogføringsskik, som det er fastlagt af Indenrigs- og Socialministeriet.

243. Rigsrevisionens gennemgang viste, at regionens revisor for 3 af de 5 regionsregnska-

ber har afgivet en påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. 2 regioners regn-

skab blev forsynet med forbehold, da de aflagte regnskaber ikke var rigtigt opstillet og op-

gjort. For en enkelt region har de mange omstillingsprocesser betydet alvorlige vanskelig-

heder med regnskabsaflæggelsen for 2007. I 3 regionsregnskaber blev der afgivet supple-

rende oplysninger om et krav om amtsskat. Alle revisorer har afgivet revisionsbemærknin-

ger efter regionslovens § 23, stk. 2, som regionsrådene har skullet træffe beslutning om og

derpå indsende til statsforvaltningerne, der varetager tilsynet med regionerne.

244. Rigsrevisionen er opmærksom på, at regionernes revisorer på grund af de mange om-

stillingsprocesser har koncentreret sig om det finansielle regnskab ved revisionen af 2007

og derfor tilsvarende har lagt mindre vægt på juridisk-kritisk revision, bevillingskontrol og

forvaltningsrevision. Rigsrevisionen forventer dog, at revisionen af regionernes regnska-

ber fremover omfatter alle de forudsatte revisionsområder.

Revision af kommunal afregning i Velfærdsministeriet

245. Revisionen af kommunal afregning ved Velfærdsministeriet omfattede vurdering og kon-

trol af forretningsgange og interne kontroller dækkende de væsentligste områder i den sam-

lede administration af statens refusion til kommunerne, herunder ministeriets udbetalinger

på vegne af Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-

tion. Derudover blev forretningsgangene for ministeriets gennemgang af de kommunale re-

visionsberetninger og udarbejdelse af decisioner efterprøvet på grundlag af en stikprøve af

sagsbehandlingen af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2006.

Revisionsresultater

246. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen samlet set var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede for-

retningsgange og interne kontroller fungerede samlet set ikke helt tilfredsstillende og opfyld-

te generelt ikke de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning. Forretningsgange-

ne og de interne kontroller medvirkede derfor ikke fuldt ud til at sikre regnskabets rigtighed.

247. Revisionen viste, at ministeriets organisation af refusionsområdet ikke på alle områder

sikrede en klar ansvars- og kompetencefordeling samt klare procedurer mellem Velfærds-

ministeriet og henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvan-

drere og Integration. Derudover fandt Rigsrevisionen, at forretningsgangsbeskrivelsen af Vel-

færdsministeriets refusionssystem ikke var tilstrækkelig og dækkende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

248. Revisionen viste, at der ikke var etableret funktionsadskillelse i forbindelse med udbe-

talingen af forskudsrefusioner til kommunerne, samt at regnskabsinstruksen ikke var opda-

teret i relation til beskrivelserne af, hvordan udbetalingerne til kommunerne skulle foregå.

Det blev videre konstateret, at refusionsenheden udfyldte konteringslisterne forkert, hvilket

havde medført fejl i forbindelse med bogføringen. Fejlene var dog rettet efterfølgende. Ved

Rigsrevisionens gennemgang af kontiene for kommunal afregning ved den afsluttende års-

revision blev der således ikke konstateret fejl i bogføringen. Revisionen viste samtidig, at

ministeriet ikke havde fulgt op på indbetalingerne fra de øvrige ministerier i forbindelse med

den endelige restafregning. Dette havde medført, at der var indeståender på Velfærdsmini-

steriets mellemregningskonti med de 2 ministerier, som burde have været udlignet tidligere.

249. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at ministeriet fremover sikrer dokumentation af de kon-

troller, der foretages af de kvartalsvise indberetninger og af kommunernes elektroniske ind-

beretninger, samt at ministeriet løbende fremsender resultaterne til de øvrige ministerier i

overensstemmelse med driftsaftalerne.

250. Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af

de kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med

de etablerede forretningsgange.

251. Ministeriet redegjorde efterfølgende for en række konkrete initiativer til ændringer i sy-

stemer og forretningsgange. Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige.

Bevillingskontrol af § 15.23.05. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

252. Merforbruget på kontoen for forskudsvis udbetaling af børnebidrag udgjorde i 2008 ca.

69 mio. kr., svarende til en bevillingsoverskridelse på ca. 16 %. Kontoen har også tidligere

vist sig at være vanskelig at budgettere og har i flere år udvist et merforbrug, uden at årsa-

gen har kunnet forklares præcist.

Ministeriet oplyste i en supplerende regnskabsmæssig forklaring, at SKAT i samarbejde med

Kommunernes Landsforening (KL) har iværksat en undersøgelse med henblik på at finde

årsagerne til udviklingen i forbruget. Undersøgelsen var oprindeligt forventet færdig i forsom-

meren 2009, men forventes nu tidligst at foreligge i efteråret 2009. Ministeriet har dog kon-

stateret, at inddrivelsesprocenten har været faldende gennem de senere år, hvilket kan ha-

ve bidraget til merforbruget.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der skabes et bedre grundlag for at vurdere forbruget

på kontoen, herunder udviklingen i restancer samt budgetteringen af kontoen.

Revision af løn i Velfærdsministeriet

253. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyld-

te de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Velfærdsmini-

steriets forretningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at

regnskabet i videst muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmel-

se med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndig-

heder.

254. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at opgavevaretagelsen bar præg

af, at ressortomlægningen i november 2007 endnu ikke var faldet på plads, og at der havde

været stor personaleudskiftning. Den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var hen-

sigtsmæssig, men der var på flere områder sårbarhed i opgaveløsningen på grund af afhæn-

gighed af enkeltpersoner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

Videre lagde Rigsrevisionen vægt på, at regnskabsinstruksen på lønområdet var kortfattet,

og at det ikke fremgik, hvem der var bemyndiget til at disponere på løn- og personaleom-

rådet. Departementet havde flekstid, men medarbejdernes arbejdstid blev ikke registreret,

og vejledningen om tidsregistrering var ikke opdateret. Departementet havde endvidere ik-

ke etableret forretningsgange, som sikrede, at der blev foretaget ferielønsregulering, og at

ferieaftalens bestemmelser om overførsel af ferie blev overholdt. En stikprøvevis gennem-

gang viste dog, at personalesagerne var veldokumenterede, korrekte og i overensstemmel-

se med love, overenskomster og andre regler.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at serviceaftalen med ministeriets Løn- og Regnskabscen-

ter blev fulgt fuldt ud, herunder at der blev foretaget en kontrol af løndata. Rigsrevisionen

anbefalede også, at departementet udarbejdede en personalepolitik, samt at departemen-

tet samlede 3 arbejdstidsaftaler, som ministeriet administrerede som følge af ressortomlæg-

ningen i 2007 i én fælles aftale.

255. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Revision af løn i Ankestyrelsen

256. Lønrevisionen viste, at Ankestyrelsens forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyld-

te de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsens for-

retningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnska-

bet i videst muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med

love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

257. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig, men at der ikke var en entydig opgave- og ansvars-

fordeling mellem Ankestyrelsen og Velfærdsministeriets Løn- og Regnskabscenter. Lønad-

ministrationen foregik med de nødvendige kontroller, men der var en uensartet praksis i for-

hold til registreringerne i Statens Lønsystem (SLS).

258. En stikprøvevis gennemgang viste, at lønudbetalingerne i enkelte tilfælde ikke var do-

kumenterede, ligesom den bagvedliggende dokumentation for optjeningen af ydelserne ikke

var til stede. Lønudbetalingerne var i enkelte tilfælde fejlagtige og ikke fuldt ud i overens-

stemmelse med love, overenskomster og andre regler. Revisionen viste dog, at fejlene var

af beløbsmæssig mindre karakter. Endelig viste revisionen, at styrelsens personale- og løn-

politikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og at forhandlinger om løn var for-

maliserede og veldokumenterede.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at styrelsen gennemgik samtlige tjenestemandsansatte på

Ny Løn med henblik på at sikre, at der blev indbetalt korrekt pension.

259. Ankestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Afsluttende årsrevision af regional statsforvaltning

260. Rigsrevisionen har ved den afsluttende årsrevision vurderet, at det ikke i tilstrækkelig

grad var sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnska-

bet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De mangelfulde af-

stemninger indebærer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt. Rigsrevi-

sionen konstaterede imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl.

Revisionsresultater

261. I Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af statsregnskabet for 2007,

pkt. 330-333, var det omtalt, at ikke alle afstemninger var udarbejdet, inden regnskabet blev

godkendt. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at arbejdet med afstemninger og gennemgang

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 15. VELFÆRDSMINISTERIET

af åbentstående poster i en enkelt af de regionale statsforvaltninger ikke var blevet færdig

som forventet. Der var derfor skærpet fokus på, at de manglende afstemninger blev afslut-

tet hurtigst muligt. Herudover ville Velfærdsministeriet fremover tage initiativ til en tættere og

hyppigere opfølgning på afstemninger og lukning af åbentstående balanceposter i de regio-

nale statsforvaltninger.

262. Den afsluttende revision viste, at der stadig var mange ældre åbentstående poster i

regnskabet, især vedrørende 2 delregnskaber. Posterne var fra tiden før overflytningen den

1. januar 2008 fra det tidligere Indenrigsministerium til Velfærdsministeriet. Rigsrevisionen

fandt det ikke helt tilfredsstillende, at gennemgangen af de åbentstående poster ikke var af-

sluttet ultimo 2008. Velfærdsministeriets Løn- og Regnskabscenter oplyste, at regnskabs-

centret og medarbejderne i de regionale statsforvaltninger havde udført et stort arbejde for

at opløse posterne, og at der ultimo 2008 foreligger specifikationer af alle gamle åbentståen-

de poster. Regnskabscentret er dog stadig i gang med at undersøge indholdet af de åbent-

stående poster og forventer, at gennemgangen vil blive afsluttet i nær fremtid.

Rigsrevisionen forventer, at statsforvaltningerne sikrer, at der foreligger basale regnskabs-

mæssige afstemninger, før regnskabet for 2009 afsluttes.

Revision af it-brugersystemet TAS i Sikringsstyrelsen

263. Brugersystemrevisionen af Sikringsstyrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS) vi-

ste, at sikkerheden på de undersøgte områder ikke var helt tilfredsstillende, idet gennemgan-

gen gav anledning til omtale af forhold, som burde rettes, fordi disse muligvis kunne betyde,

at brister i it-sikkerheden kunne give problemer ved administrationen af tilskud.

Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen ikke var færdig med arbejdet med at konvertere

data fra det puljeadministrative system (PAS) til TAS. Dette kan betyde, at datagrundlaget

ikke er korrekt, hvilket kan medføre fejl i udbetalte tilskud.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig gennem-

gang af loggede hændelser i TAS, og at gennemgangen ikke var dokumenteret. Dette kan

betyde, at man ikke i tide opdager mangler ved data eller mangel på funktionsadskillelse.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at hverken Tilskudskontoret eller departementet havde

fulgt tilstrækkeligt op på, om de tildelte administratorrettigheder mv. var nødvendige for løs-

ningen af opgaverne, fordi administratorrettigheder giver mulighed for at omgå de fleste sik-

kerhedsforanstaltninger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

I. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR SUNDHED OG

FOREBYGGELSES REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab sam-

let set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

264. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2008 af i alt 11 virksomheder. Ud

over departementet drejede det sig bl.a. om Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og

Statens Serum Institut.

265. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår

af tabel 17.

Tabel 17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bruttoudgifter og –indtægter

i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.213

1.478

3.804

6.495

1.886

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

266. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af

tabel 18.

Tabel 18. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktiver og passiver ultimo

2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

1.421

1.174

2.595

211

408

872

1.104

2.595

Den udførte revision

267. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. Derud-

over har Rigsrevisionen gennemført 7 revisioner uden erklæring. En oversigt over de udfør-

te revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af mindreforbrug på 5 hovedkonti

revision af Statens Serum Institut.

Revision af mindreforbrug på 5 hovedkonti

268. Bevillingskontrollen viste, at der på 5 hovedkonti (reservationsbevillinger) tilsammen var

et mindreforbrug på 291,1 mio. kr., svarende til 82 % af en samlet bevilling på 355,6 mio. kr.

Mindreforbruget fordeler sig på følgende 5 hovedkonti:

•

§ 16.21.57. Pulje til kommunale forsøgsprojekter og etablering af landsdækkende familie-

ambulatoriefunktioner, 41 mio. kr. svarende til bevillingen

§ 16.51.46. Forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom, 37 mio. kr. svarende

til bevillingen

§ 16.51.48. Patientundervisning og egenbehandling for patienter med kronisk sygdom,

12,5 mio. kr. svarende til bevillingen

§ 16.51.54. Udbygning af kapaciteten til behandling af mennesker med sindslidelser,

50,6 mio. kr. svarende til 44 % af bevillingen på 115,1 mio. kr.

§ 16.51.60. Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i sundhedsvæsenet, 150

mio. kr. svarende til bevillingen.

Ministeriet har i de regnskabsmæssige forklaringer i april 2009 til mindreforbruget på de 4

første hovedkonti forklaret, at udmøntning af tilskud endnu ikke har fundet sted, bl.a. med

baggrund i, at der pågår forhandlinger mellem ministeriet, regionerne og Kommunernes

Landsforening (KL) om udmøntning af de afsatte midler, men at dette forventes at ville ske

i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Ministeriet har i juli 2009 supplerende oplyst, at der som led i forårets økonomiforhandlin-

ger mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2010 blev opnået

enighed om, at ministeriet vedrørende hovedkontiene 16.51.46 og 16.51.48 skulle igangsæt-

te ansøgningsproceduren hurtigst muligt for allerede i 2009 at påbegynde behandling af an-

søgninger med henblik på udmøntning i perioden frem til 2012. Økonomiaftalen afspejles i

det foreliggende forslag til finanslov for 2010, idet de afsatte midler i 2008 og 2009 på finans-

loven for 2009 er udskudt til 2012 på forslag til finanslov for 2010. Det forudsættes således,

at der i 2009 ikke er forbrug på de 2 konti.

Ministeriet har i oktober 2009 vedrørende hovedkonto 16.21.57 supplerende oplyst, at re-

gionerne i økonomiaftalen for 2009 har forpligtet sig til at etablere familieambulatoriefunk-

tioner i overensstemmelse med den af Sundhedsstyrelsen udarbejdede vejledning. For

hovedkonto 16.51.54 oplyser ministeriet, at af opsparingen ultimo 2008 på 50,6 mio. kr. i

2009 er ca. 8 mio. kr. overført til regionerne på sommerens bloktilskudsaktstykke, og den

resterende del er blevet udmøntet til konkrete projekter.

Et mindreforbrug på hovedkonto 16.51.60. Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i

sundhedsvæsenet skyldes ifølge de regnskabsmæssige forklaringer fra april 2009, at det i

forbindelse med aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi

for 2009 blev aftalt at udskyde implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel til 2010.

Ministeriet har i juli 2009 med henvisning til Akt 180 25/6 2009 vedrørende bloktilskud 2010

supplerende oplyst, at ministeriet som led i udmøntningen af ministeriets lov- og cirkulære-

program aftalte med Danske Regioner, at de afsatte midler på hovedkonto 16.51.60, her-

under det akkumulerede videreførselsbeløb på 150 mio. kr. ultimo 2008, overføres til regio-

nernes statstilskud til sundhedsområdet.

Rigsrevisionen finder ministeriets oplysninger tilfredsstillende.

Revision af Statens Serum Institut

269. Rigsrevisionen har udført revision af Statens Serum Instituts regnskab for 2008 og har

afgivet en erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger. Nedenfor har Rigsrevi-

sionen fremhævet de revisionsresultater, som erklæringen er baseret på.

270. Den løbende årsrevision viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-

troller samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god

og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed. Vurderin-

gen var særligt baseret på Rigsrevisionens revision af områderne løn- og personaleforvalt-

ning, forvaltning af indtægter og debitorer samt gennemgang af bilag. Ved revisionen af løn-

og personaleforvaltningen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilret-

telæggelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at løn- og personaleadministrationen fore-

gik sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller.

Det var videre Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set var i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love mv.

It-revisionen viste, at instituttets styring af it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet

set var tilfredsstillende. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at instituttet

havde en god styring af informationssikkerheden.

Den afsluttende årsrevision viste, at ledelsen i instituttet på en tilfredsstillende måde havde

sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved god-

kendelsen af regnskabet. Rigsrevisionen vurderede, at det aflagte regnskab var rigtigt, da

der ved gennemgangen af de modtagne svar og afstemninger ikke blev konstateret væsent-

lige fejl og mangler i instituttets regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold, der

giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrapporten ikke

er dokumenterede og dækkende. Målene var styringsrelevante, da der var sammenhæng i

styringskæden fra instituttets overordnede mission og vision til de konkrete resultatmål. In-

stituttet havde for de delvist opfyldte mål udført realistiske og selvkritiske analyser. Institut-

tet havde i årsrapporten afgivet tilfredsstillende regnskabsmæssige forklaringer for konsta-

terede afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets regnskab samlet set er rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

271. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2008 af i alt 10 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre. Ministerområdet om-

fattede endvidere 11 branchearbejdsmiljøråd, der er finansieret af tilskud.

272. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre er omfattet af en § 9-aftale om intern revi-

sion. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens

vurdering, at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigs-

revisionen kan støtte sin vurdering af Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentres regnskab

på den interne revisions arbejde. I den samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevi-

sionen selv har gennemført, revisioner gennemført i samarbejde med den interne revision

og resultaterne fra den interne revisions revisioner.

273. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 19.

Tabel 19. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.542

1.635

36.127

31.635

70.939

15.557

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

274. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 20.

Tabel 20. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

336

3.002

3.338

÷896

1.194

266

2.774

3.338

Den udførte revision

275. Rigsrevisionen har afgivet 3 erklæringer på ministerområdet, og for departementet og

Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre var erklæringerne uden forbehold eller suppleren-

de oplysninger. Revisionen af Arbejdsdirektoratet gav anledning til forbehold. Derudover har

Rigsrevisionen gennemført 18 revisioner uden erklæring. En oversigt over de udførte revi-

sioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for økonomisk hensigtsmæssig forvaltning ved Arbejdsdirektoratet

revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet

revision af løn ved Arbejdstilsynet.

Forbehold for økonomisk hensigtsmæssig forvaltning ved Arbejdsdirektoratet

Rigsrevisionens erklæring

276. Rigsrevisionen har konstateret, at Arbejdsdirektoratet ved indgåelse af 2 aftaler om

køb af it-tjenesteydelser ikke har udnyttet muligheden for konkurrenceudsættelse ved EU-

udbud, selv om aftalerne efter Rigsrevisionens vurdering skulle have været udbudt efter

reglerne i direktiv 2004/18/EF. Rigsrevisionen kan på dette grundlag ikke vurdere, om direk-

toratet har udvist fornøden sparsommelighed ved indgåelse af disse aftaler.

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion om

revisionen af Arbejdsdirektoratets regnskab:

•

Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte er Rigsrevisionen ved den ud-

førte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at kon-

kludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget

på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Revisionsresultater

277. Ved forvaltningsrevisionen undersøgte Rigsrevisionen, om direktoratet efterlevede

Beskæftigelsesministeriets indkøbspolitik og levede op til de fastsatte krav for statens ind-

køb. Desuden undersøgte Rigsrevisionen, om direktoratet fulgte Finansministeriets og EU’s

udbudsregler.

Rigsrevisionen konstaterede, at direktoratet ikke havde opfyldt udbudspligten for så vidt an-

gik aftaler med 2 leverandører. Aftalerne vedrørte it-tjenesteydelser, som efter deres art og

økonomiske omfang var omfattet af reglerne om EU-udbud i direktiv 2004/18/EF (udbuds-

direktivet). Direktoratet havde i disse 2 tilfælde ikke udnyttet muligheden for konkurrence-

udsættelse ved EU-udbud. Rigsrevisionen kunne derfor på det foreliggende grundlag ikke

vurdere, om direktoratet havde udvist fornøden sparsommelighed ved indgåelse af de om-

handlende aftaler.

Arbejdsdirektoratet var enig med Rigsrevisionen i, at den ene leverance burde have været

sendt i EU-udbud, og vil indgå en ny kontrakt efter gældende udbudsregler. Arbejdsdirekto-

ratet var også enig i, at den anden leverance principielt var omfattet af udbudspligten, men

direktoratet havde undladt at foretage udbud, fordi der fra slutningen af 2006 til medio 2008

havde været usikkerhed om, hvorvidt staten fortsat skulle varetage den opgave, som leve-

rancen indgik i. Medio 2008 blev spørgsmålet afklaret, idet der blev indgået en politisk afta-

le, som indebærer, at kommunerne overtager opgaven i 2010. Arbejdsdirektoratet vurdere-

de dog fortsat, at udbud af opgaven ville medføre unødvendige omkostninger for direktora-

tet.

278. Revisionen viste i øvrigt, at Arbejdsdirektoratet havde digitaliseret indkøbsprocessen

ved implementering af e-Procurement for anvendelse af e-fakturaer. Indkøb skete så vidt

muligt via Gatetrade e-Procurement og Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP). Direktoratet

havde etableret løbende intern kontrol med, at Finansministeriets centralt koordinerede af-

taler anvendes ved indkøb for direktoratet.

279. Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at Arbejdsdirektoratet i overensstemmelse med

Finansministeriets cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver

havde udarbejdet et opgavekatalog over udbudsegnede opgaver. Direktoratet havde des-

uden i samarbejde med bl.a. Slots- og Ejendomsstyrelsen foretaget fælles udbud af nogle

af de udbudsegnede opgaver, fx vagttjeneste og rengøring.

Revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet

280. Revisionen af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet omfattede departe-

mentet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Revisionen omfattede en gennem-

gang af forretningsgange og interne kontroller for udbetaling og regnskabsmæssig registre-

ring af refusioner til kommunerne. Revisionen fokuserede på konti vedrørende ministeriets

refusion af udgifter til dagpenge ved sygdom, ledighedsydelse, kontanthjælp under vejled-

ning, opkvalificering og virksomhedspraktik samt refusion af løntilskud til ikke-forsikrede le-

dige. Derudover blev forretningsgangene for ministeriets gennemgang af de kommunale re-

visionsberetninger og udarbejdelse af decisioner efterprøvet på grundlag af en stikprøve af

sagsbehandlingen af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2006.

281. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsrevisio-

nens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne var

tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Revisionsresultater

282. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, samt at de forudsatte kontroller med kommunernes refusionsanmodninger og rest-

afregninger, med enkelte undtagelser, var blevet udført i overensstemmelse med de opstil-

lede retningslinjer.

Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af de

kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med de

etablerede forretningsgange.

Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstillende, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejds-

direktoratet i flere tilfælde havde udsendt decisioner for 2006 så sent, at de kommunale re-

visorer ikke kunne medtage en opfølgning i beretningen for 2007. Samme problem har væ-

ret gældende tidligere år.

283. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør overveje, om forretningsgangene kan tilrette-

lægges, så decisionerne udsendes tidligere.

284. Ministeriet har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem. Rigs-

revisionen finder dette tilfredsstillende.

Revision af løn ved Arbejdstilsynet

285. Lønrevisionen viste, at Arbejdstilsynets forretningsgange og interne kontroller på de

gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Arbejdstilsynets forretningsgange og

interne kontroller medvirkede således til at sikre, at regnskabet i videst muligt omfang blev

rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre

regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

Revisionsresultater

286. Ved forrige lønrevision konstaterede Rigsrevisionen, at opgave- og ansvarsfordelingen

mellem Arbejdstilsynet og tilsynscentrene ikke var klar og entydig. Ved lønrevisionen i 2008

lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Arbejdstilsynet havde fulgt op på hovedparten af de

bemærkninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen havde ved den forrige lønrevision i

2006. Derudover lagde Rigsrevisionen vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggelse af

opgaver var hensigtsmæssig, og at løn- og personaleadministrationen foregik sikkert og med

de nødvendige personadskilte kontroller. En stikprøvevis gennemgang viste, at lønudbeta-

lingerne generelt var veldokumenterede, korrekte og i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, ligesom personalepolitikken levede op til Finansministeriets ret-

ningslinjer. Endelig var det Rigsrevisionens vurdering, at forhandlinger om løn var formalise-

rede og veldokumenterede, ligesom der var etableret en fast og hensigtsmæssig budgetop-

følgningsprocedure på lønområdet.

287. Rigsrevisionen anbefalede, at Arbejdstilsynet fremover sikrer, at åremålstillægget bli-

ver indrapporteret korrekt i lønsystemet, og at der afregnes korrekte pensionsbidrag i hen-

hold til åremålsaftalen. Rigsrevisionen anbefalede desuden, at alle forretningsgangsbeskri-

velser bliver medtaget i Serviceleveranceaftalen med Beskæftigelsesministeriets Administra-

tionsCenter, og at den beskrevne opgave- og ansvarsfordeling efterleves.

288. Arbejdstilsynet har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,

INDVANDRERE OG INTEGRATIONS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations

regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

289. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) bestod i

2008 af departementet, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Ministerområdet omfatter

endvidere Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.

290. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 21.

Tabel 21. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

308

543

235

1.017

2.103

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

291. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 22.

Tabel 22. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

248

260

508

÷389

325

235

337

508

Den udførte revision

292. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Udlændingeservice. Derudover har Rigsrevisionen gennemført revision

ved Flygtningenævnet uden erklæring. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bi-

lag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af it-brugersystem ved Udlændingeservice

revision af kommunal afregning ved Integrationsministeriet.

Revision af it-brugersystem ved Udlændingeservice

293. I forbindelse med årsrevisionen konstaterede Rigsrevisionen, at Udlændingeservice i

en række tilfælde havde måttet foretage manuelle beregninger og udbetalinger af kontante

ydelser til asylansøgere, da det ikke havde været muligt at anvende Ydelsesberegningssy-

stemet (YBS). Brugersystemrevisionen af YBS viste, at de generelle kontroller inden for de

undersøgte områder ikke var helt tilfredsstillende, da brister i den generelle it-sikkerhed kun-

ne give problemer ved anvendelsen af YBS.

Ydelsesberegningssystemet (YBS)

294. Udlændingeservice anvender YBS til beregning og udbetaling af de løbende, individu-

elle kontante ydelser til asylansøgere, jf. udlændingelovens §§ 42a og 42b.

295. Som led i revisionen undersøgte Rigsrevisionen de beskrevne forretningsgange vedrø-

rende udbetaling af løbende kontante ydelser til asylansøgere.

296. Udlændingeservice foretog hver 14. dag automatisk beregning af de løbende kontante

ydelser i YBS. Koncerncenter for Lønadministration og Regnskab i departementet overfør-

te de samlede beløb til asylcentrene, som på grundlag af en udbetalingsliste fra YBS vare-

tog udbetalingerne til de enkelte asylansøgere.

297. Rigsrevisionen konstaterede, at det i 6 på hinanden følgende gange i løbet af somme-

ren 2008 ikke havde været muligt for Udlændingeservice at foretage den automatiske bereg-

ning mv. af ydelserne i YBS. Udlændingeservice foretog i stedet manuelle beregninger af

hver enkelt asylansøgers forhold, så de rettidigt og i henhold til udlændingelovgivningen

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

kunne modtage de kontante ydelser. Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at Udlæn-

dingeservice på trods af de it-mæssige problemer havde håndteret beregning mv. til de

enkelte asylansøgere, så udbetaling kunne ske i henhold til lovgivningens krav.

Brugersystemrevisionen af YBS

298. Revisionen omfattede områderne transaktionslogning, eksterne samarbejdspartnere,

beregningsgrundlagets sikkerhed, forretningsmæssige kontroller, fx vedrørende korrekt be-

regning/udbetaling, funktionsadskillelse og ændringsstyring. Rigsrevisionen konstaterede

manglende kontrol med manuelt udbetalte beløb og manglende styring af udbetalingen i

forhold til indkvartering, hvilket medfører en risiko for fejl i udbetalingerne.

Endvidere konstaterede Rigsrevisionen mangler ved styring af adgangen til at kvittere for

ydelser. Endelig manglede der en funktionsadskillelse og en dækkende transaktionslogning,

som i forskellig grad kunne medvirke til at kompensere for disse mangler. Rigsrevisionen

fandt det positivt, at Udlændingeservice havde retningslinjer for sagsbehandlingen. Endvi-

dere bemærkede Rigsrevisionen, at Udlændingeservice havde en god viden om anvendel-

sen af YBS.

Revision af kommunal afregning ved Integrationsministeriet

299. Revisionen af kommunal afregning ved Integrationsministeriet omfattede en gennem-

gang af forretningsgange og interne kontroller for udbetaling og regnskabsmæssig registre-

ring af refusioner til kommunerne. Revisionen fokuserede på konti vedrørende ministeriets

refusion af kommunernes udgifter vedrørende ordningerne ”Hjælp i særlige tilfælde” og ”Re-

fusion for udgifter til introduktionsprogrammet”. Derudover blev forretningsgangene for mini-

steriets gennemgang af de kommunale revisionsberetninger og udarbejdelse af decisioner

efterprøvet på grundlag af en stikprøve af sagsbehandlingen af revisionsberetningerne for

regnskabsåret 2006.

300. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsrevisio-

nens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne var

tilfredsstillende.

301. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, samt at de forudsatte kontroller med kommunernes refusionsanmodninger og rest-

afregninger, med enkelte undtagelser, var blevet udført i overensstemmelse med de opstil-

lede retningslinjer.

Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af de

kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med de

etablerede forretningsgange.

Gennemgangen af ministeriets behandling af de kommunale revisionsberetninger gav dog

anledning til, at Rigsrevisionen anbefalede ministeriet på enkelte områder at dokumentere

den udførte gennemgang bedre, herunder at sikre dokumentation for, at konstaterede for-

hold fra tidligere år følges op.

302. Ministeriet tog Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning. Rigsrevisionen finder det-

te tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR VIDENSKAB,

TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings regn-

skab samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger om regnskaberne for Forsknings-

og Innovationsstyrelsen samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Baggrundsoplysninger

303. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) bestod i 2008

af i alt 10 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig bl.a. om IT- og Telestyrel-

sen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt CIRIUS.

Ministerområdet omfattede endvidere 8 universiteter, der som selvejende institutioner er fi-

nansieret ved tilskud.

304. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 23.

Tabel 23. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

491

2.049

15.855

18.395

3.126

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

305. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 24.

Tabel 24. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

22.858

3.503

26.361

253

7.620

18.138

350

26.361

Den udførte revision

306. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

9 virksomheder på ministerområdet, herunder ved universiteterne. Rigsrevisionen har afgi-

vet supplerende oplysninger om regnskaberne for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. Desuden har Rigsrevisionen gennemført 7 revi-

sioner uden erklæring. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om Forsknings- og Innovationsstyrelsens regnskab

supplerende oplysning om Universitets- og Bygningsstyrelsens regnskab

revision af CIRIUS

revision af universiteterne

forvaltning af løn ved universiteterne.

Supplerende oplysning om Forsknings- og Innovationsstyrelsens regnskab

Supplerende oplysning om Det Frie Forskningsråd

307. Rigsrevisionen har supplerende oplyst i erklæringen, at statsregnskabet udviser en fejl

på i alt 285,1 mio. kr. i opgørelsen af driftsresultatet på § 19.41.12.10. Det Frie Forsknings-

råd. Fejlen skyldes, at kontoen udviser et mindreforbrug på 303,7 mio. kr. i stedet for rette-

lig 18,6 mio. kr. Differencen skyldtes dels, at en postering på 154,4 mio. kr. i det lokale Navi-

sion Stat ved en fejl var angivet med en forkert posteringstype, der bevirkede, at den ikke

blev overført korrekt til Statens Koncernsystem (SKS), dels at reguleringer på 130,7 mio. kr.

i forbindelse med overheadreformen ikke var blevet bogført i 2008 på grund af en intern kom-

munikationsfejl. Styrelsen havde oplyst Finansministeriet herom og havde tillige oplyst her-

om i årsrapporten. Styrelsen afgav tilfredsstillende regnskabsmæssig forklaring om årsagen

til det reelle mindreforbrug på 18,6 mio. kr.

Supplerende oplysning om Forsknings- og Innovationsstyrelsens egenkapital

308. Rigsrevisionen har desuden supplerende oplyst, at styrelsens egenkapital, der i stats-

regnskabet er opgjort til 7,9 mio. kr., i årsrapporten fejlagtigt er oplyst til 24,9 mio. kr. Styrel-

sen har hertil oplyst, at man ved opgørelsen af egenkapitalen i årsrapporten fejlagtigt an-

vendte et tal for egenkapitalen, der omfattede nogle delregnskaber, som ikke indgår under

styrelsens driftsbevilling (§ 19.11.03). Fejlen berører ikke driftsresultatet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Rigsrevisionen har anbefalet styrelsen at foretage de fornødne ændringer i regnskabsop-

sætningen, så opgørelsen af egenkapitalen i årsrapporterne fremover bliver korrekt.

Løbende og afsluttende revision ved Forsknings- og Innovationsstyrelsen

309. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede

forretningsgange og interne kontroller samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende og der-

med ikke i tilstrækkelig grad opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabs-

forvaltning. På revisionstidspunktet medvirkede styrelsens forretningsgange og interne kon-

troller således ikke i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispo-

sitionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind-

gåede aftaler og sædvanlig praksis.

310. Denne vurdering var især baseret på, at afstemninger viste differencer mellem Navi-

sion Stat og andre systemer eller særlige konti, samt at forvaltningen af tilskudsområdet un-

der Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd på nogle områder var mangel-

fuld. Endelig viste revisionen af projekter med EU-tilskud en mangelfuld regnskabsaflæg-

gelse.

311. Rigsrevisionen konstaterede ved den afsluttende årsrevision, at styrelsen på tilfredsstil-

lende måde havde fulgt op på de forhold, der var konstateret ved den løbende årsrevision.

312. Den afsluttende årsrevision viste imidlertid, at styrelsen ikke havde sikret, at der i til-

strækkeligt omfang var foretaget tilfredsstillende regnskabsmæssige afstemninger og kon-

troller inden godkendelsen af regnskabet. Det afstemningsmateriale, Rigsrevisionen mod-

tog, indeholdt hverken nærmere forklaring om enkeltposter eller om konstaterede differen-

cer samt ingen dokumentation for, hvornår og af hvem afstemning var foretaget.

Herudover konstaterede Rigsrevisionen, at der ikke ved årsafslutningen 2008 var foretaget

afstemning mellem det tilskudsadministrative system DocuLive og de tilhørende delregnska-

ber under konto 7795. Hensættelser vedrørende afgivne tilsagn, der vedrører DocuLive, og

som udgjorde 4,3 mia. kr. Ifølge styrelsen var afstemningerne ved en fejl ikke blevet udført

siden en medarbejders fratræden i november 2008.

313. Styrelsen har foretaget en afstemning af disse tilskud ultimo juni 2009 i forbindelse med

styrelsens tilslutning til Økonomiservicecentret (ØSC).

314. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at afstemningen nu er foretaget, og forventer,

at styrelsen fremover sikrer, at både forbrugskonto og hensættelseskonto afstemmes kvar-

talsvist som forudsat i regnskabsinstruksen.

Supplerende oplysning om Universitets- og Bygningsstyrelsens regnskab

Supplerende oplysning om egenkapitalen

315. Rigsrevisionen har supplerende oplyst i erklæringen, at egenkapitalen i årsrapportens

balance udgør 5.197,9 mio. kr., mens egenkapitalen i årsrapportens egenkapitalforklaring

udgør 842,9 mio. kr., hvilket svarer til opgørelsen af egenkapitalen i statsregnskabets bevil-

lingsafregning. Universitets- og Bygningsstyrelsen oplyste, at årsagen til differencen skyldes

indførelsen af den reviderede huslejeordning, og at man har kontaktet Økonomistyrelsen

med henblik på at sikre, at der vil blive taget stilling til mulige justeringer, så egenkapitalen

ultimo på bevillingsafregningen svarer til regnskabet.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Løbende og afsluttende revision ved Universitets- og Bygningsstyrelsen

316. Ved den løbende årsrevision var det Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede

forretningsgange og interne kontroller samlet set fungerede tilfredsstillende og opfyldte de

krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. På revisionstidspunktet medvir-

kede styrelsens forretningsgange og interne kontroller således i videst muligt omfang til at

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillin-

ger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen

viste endvidere, at forvaltningen af det område, hvor Rigsrevisionen udførte forvaltningsre-

vision, var varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Rigsrevisionen lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at styrelsens forvaltning af tilskud til uni-

versiteterne var tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt dog, at beskrivelsen af procedurerne

i forbindelse med udbetalingen af tilskud til universiteterne burde udbygges med en mere

detaljeret beskrivelse af forretningsgangene ved anvendelsen af de benyttede databaser,

inkl. en beskrivelse af de anvendte kontrolprocedurer. Styrelsen kunne i den forbindelse

overveje muligheden for en udbygget kontrol af universiteternes indberetning af aktiviteter.

317. Ved gennemgangen af udvalgte afstemninger pr. ultimo 2008 oplyste styrelsen, at der

ved afstemningen af regnskabskonto 5112. Grunde og arealer – anskaffelse var konstateret

en difference på 1,1 mia. kr., mens en tilsvarende difference med modsat fortegn var konsta-

teret på regnskabskonto 5132. Bygninger – anskaffelse. Differencen skyldtes en ombytning

af konti. Økonomistyrelsen var orienteret herom, og der var foretaget en primopostering. Sty-

relsen har supplerende oplyst, at fremtidige afstemninger vil blive foretaget på kontoniveau.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Revision af CIRIUS

318. Det fremgår af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 216, pkt. 27, at

rigsrevisor fortsat ville følge CIRIUS’ regnskabsaflæggelse.

Rigsrevisionens afsluttende årsrevision af CIRIUS’ regnskab for 2008 omfattede en regn-

skabsanalyse med hovedvægt på balancekonti og en undersøgelse af, hvorvidt CIRIUS har

sikret gennemførelsen af basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller. Revisionen

omfattede videre en opfølgning på de tidligere konstaterede fejl i regnskabet, herunder sær-

ligt oprydningsarbejdet på tilskudsområdet, der har stået på siden 2008, hvor regnskabsfø-

ringen blev overflyttet til departementet.

319. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende revision, at CIRIUS’ regnskab for 2008

var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Som følge af oprydningsarbejdet i regnska-

bet blev det konkluderet, at der fortsat udestod afstemning af en enkelt balancekonto, der

aldrig var blevet afstemt, hvilket påvirkede flere balancekonti. Bogholderiet i departementet

bidrog i væsentligt omfang til fremskaffelse af den fornødne dokumentation for at få alle æl-

dre poster udlignet. Det var dog ikke muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation

for alle poster, hvoraf flere går tilbage til 2000. CIRIUS rådførte sig med Rigsrevisionen i maj

2009, og det blev aftalt, at arbejdet nu var så fremskredent, at der skulle tages stilling til de

resterende poster, som det ikke var muligt at opløse. Primo juli 2009 var oprydningsarbejdet

færdiggjort, og resultatet medførte en nettoindtægt i driftsregnskabet på 0,6 mio. kr.

320. Revisionen viste herudover, at der var foretaget en afstemning af alle EU-programmer

pr. 31. december 2008. Afstemningen viste, at der henstod flere differencer på programmer-

ne, der efterfølgende var korrigeret, ligesom alle inaktive programkonti var lukket. Alle EU-

midlerne var placeret på korrekte konti. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

CIRIUS manglede ved revisionens afslutning at foretage en afstemning af de nordiske pro-

grammer og de øvrige ikke-statslige midler. Det er oplyst, at dette arbejde og de nødvendi-

ge omposteringer forventes afsluttet i 3. kvartal 2009.

321. Rigsrevisionen vurderede, at der var sket væsentlige forbedringer i CIRIUS’ regnskabs-

aflæggelse, både hvad angår de generelle afstemninger og fejlrettelser fra tidligere år. Rigs-

revisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Rigsrevisionen fandt dog, at der udestod et centralt arbejde med at sikre indførelsen af ef-

fektive afstemningsmetoder på tilskudsområdet imellem de tilskudsadministrative systemer

og Navision med udgangspunkt i den nu fastlagte konteringspraksis.

Hertil kommer udarbejdelsen af vejledninger til understøttelsen af alle aktiviteter, særligt på

tilskudsområdet.

322. CIRIUS har oplyst, at man har iværksat udarbejdelsen af vejledninger for de enkelte til-

skudsordninger, og at der er ledelsesmæssigt fokus på forankringen af initiativerne. CIRIUS

har desuden oplyst, at der er iværksat en kortlægning af samtlige arbejdsgange i tilskudsad-

ministrationen. Arbejdsgangene bliver gjort tilgængelige på styrelsens intranet og vil løben-

de blive opdateret og videreudviklet. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Revision af universiteterne

323. Rigsrevisionen har revideret årsrapporterne for de 8 universiteter. Rigsrevisionens års-

revision udføres som løbende årsrevision af udvalgte områder og som afsluttende årsrevi-

sion af universiteternes årsrapporter. Rigsrevisionen har afrapporteret resultaterne af revi-

sionen til universiteternes bestyrelser og har deltaget ved bestyrelsernes behandling og god-

kendelse af årsrapporterne.

Universiteterne er omfattet af en § 9-aftale om intern revision (institutionsrevision). Rigsrevi-

sionen fører tilsyn med universiteternes interne revisorers arbejde. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at de interne revisorer generelt har udført arbejdet tilfredsstillende, og at Rigsre-

visionen kan støtte sin vurdering af universiteternes regnskaber på de interne revisorers ar-

bejde. I den samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført,

og resultaterne fra de interne revisioners revisioner.

324. Rigsrevisionen kan på baggrund af sin egen revision og tilsynet med de interne revisio-

ner tilslutte sig disses bemærkninger til det finansielle regnskab i universiteternes årsrappor-

ter. De interne revisioner havde alle afgivet påtegninger uden forbehold eller supplerende

oplysninger på universiteternes årsrapporter.

325. Det er Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes økonomistyring generelt er for-

bedret. På et enkelt universitet bemærkede institutionsrevisor i protokollaterne, at der ikke i

fuldt omfang var etableret en effektiv funktionsadskillelse på alle områder, herunder på likvid-

og kreditorområdet. Dette øgede risikoen for besvigelser i forhold til risikoen i en organisa-

tion med en effektiv funktionsadskillelse. Rigsrevisionen var enig i institutionsrevisors vur-

dering.

326. Der er fortsat svagheder i de generelle it-kontroller på de fleste universiteter, og forvalt-

ningen af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed kan også forbedres væsentligt. Rigsre-

visionen har i sin rapportering til universiteterne lagt vægt på, at universiteternes bestyrel-

ser og daglige ledelser er opmærksomme på disse forhold.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har udsendt et brev til alle universiteter, hvori nødvendig-

heden af at prioritere it-sikkerheden bliver understreget, ligesom regelgrundlaget på områ-

det bliver gennemgået. Styrelsen har ligeledes bedt om en redegørelse om, hvilke tiltag der

er planlagt for at sikre en bedre forvaltning af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed fra

de universiteter, hvor Rigsrevisionen havde haft bemærkninger til forvaltningen heraf. Rigs-

revisionen finder styrelsens tiltag tilfredsstillende.

327. Rigsrevisionens gennemgang af universiteternes målrapportering i årsrapporterne vi-

ste, at de rapporterede resultater var dokumenterede og dækkende, men at målrapporterin-

gen for nogle universiteter kan udbygges med en vurdering af graden af målopfyldelse. Re-

visionen viste, at alle universiteter har givet en samlet overordnet vurdering af målopfyldel-

sen, men at denne for nogle universiteter kunne være mere informativ. Revisionen viste en-

delig, at analysen af udvalgte resultater for nogle universiteter kan uddybes med oplysnin-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

ger om årsagerne til et afvigende resultat og om eventuelle initiativer til sikring af en bedre

målopfyldelse.

Forvaltning af eksternt finansieret forskningsvirksomhed ved Aarhus Universitet

328. I protokollatet til årsrapporten for 2007 og 2008 oplyste institutionsrevisor, at universi-

tetet havde konstateret, at forbruget på en væsentlig bevilling fra en udenlandsk bevillings-

giver ikke var dækket af tilsvarende indtægter og skriftlige bevillingstilsagn. Efter en nærmere

undersøgelse af sagen indgav Forsknings- og Innovationsstyrelsen som den formelle bevil-

lingshaver politianmeldelse mod den pågældende forskningsleder. Sagen er nu under politi-

mæssig efterforskning.

Deltagerbetaling ved deltidsuddannelser

329. Det var Rigsrevisionens vurdering, at universiteterne generelt håndterede deltagerbe-

talingerne under deltidsuddannelserne betryggende og hensigtsmæssigt. Revisionen viste,

at universiteternes regnskabsføring af de resurseudløsende aktiviteter var rigtig, og at un-

dervisningstilskud var modtaget i overensstemmelse med taksterne i finansloven.

330. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at universiteterne anvendte forskellig praksis

for beregning af deltagerbetaling for deltidsuddannelserne (åben uddannelse og masterud-

dannelser), herunder for indregning af udgifter til forskning. Revisionen viste videre, at uni-

versiteterne – med en enkelt undtagelse – ikke havde nedsat deltagerbetalingen på deltids-

uddannelser i forbindelse med takstforhøjelsen af undervisningstilskuddet på finansloven

for 2008.

Rigsrevisionen forelagde dette for Universitets- og Bygningsstyrelsen, som oplyste, at uni-

versiteterne ikke kan indregne udgifter til forskning som en del af de langsigtede gennem-

snitlige omkostninger ved udbud af uddannelse med deltagerbetaling, hvortil der samtidig

ydes taxametertilskud, og at der ikke må indkalkuleres et overskud ved aktiviteter, hvortil

der ydes tilskud. Styrelsen har i marts 2009 orienteret universiteterne herom.

Styrelsen fandt imidlertid, at det var for tidligt at drage en endelig konklusion om konsekven-

serne af forhøjelsen af taksterne til deltidsuddannelse på finansloven for 2008, idet denne

først blev vedtaget den 17. april 2008. Universiteterne havde derfor ikke haft tid til at fore-

tage de nødvendige justeringer. Styrelsen vil fortsat følge udviklingen i deltagerbetaling.

Rigsrevisionen tilslutter sig styrelsens vurdering og finder styrelsens initiativer tilfredsstil-

lende.

331. Rigsrevisionen konstaterede videre, at nogle universiteter efterindberettede aktiviteter,

hvor deltagerbetalingen havde fundet sted efter skæringsdatoen. Universitets- og Bygnings-

styrelsen bemærkede hertil, at det er en forudsætning for, at universitetet kan få tilskud, at

deltagerbetalingen er betalt inden for de fastsatte frister, jf. bekendtgørelse om deltidsud-

dannelse, § 15, stk. 1 og 2. Styrelsen er samtidig som følge af revisionen blevet opmærk-

som på, at der er en uoverensstemmelse mellem skæringsdatoen for indberetning i indkal-

delsesbrevet til universiteterne om deltidsuddannelse og formuleringen i myndighedskra-

vene.

Styrelsen har efterfølgende præciseret myndighedskravene, så eventuelle frister udelukken-

de bliver fastsat i indkaldelsesbrevet. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Forvaltning af løn ved universiteterne

332. Rigsrevisionen omtalte i beretning nr. 18/05 om revisionen af statsregnskabet for 2005

lønudviklingen for ansatte ledere ved universiteterne, jf. beretningens pkt. 230-235. Under-

søgelsen viste, at rektorernes løn var steget efter overgangen fra valgte til ansatte rektorer

på universiteterne. Undersøgelsen viste også, at der var indikationer på, at rektorernes løn-

stigninger havde haft en afsmittende effekt på den øvrige ledelses aflønning. Rigsrevisio-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

nen fandt desuden, at Videnskabsministeriet burde have sikret en bedre styring af lønud-

viklingen.

333. Rigsrevisionen har foretaget en opfølgende undersøgelse af lønudviklingen for univer-

sitetsledelserne samt undersøgt, hvordan Videnskabsministeriet følger lønudviklingen på

universiteterne. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, hvordan universiteterne har imple-

menteret Ny Løn.

Med udgangspunkt i ovenstående har Rigsrevisionen undersøgt følgende 3 områder:

•

Er lønnen for institutlederne ved universiteterne fastsat i overensstemmelse med gælden-

de retningslinjer?

Foretager Videnskabsministeriet et effektivt tilsyn med lønudviklingen på universiteterne?

Er Ny Løn implementeret tilfredsstillende på universiteterne?

334. Undersøgelsen har omfattet Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde

Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Universiteterne er udvalgt på baggrund af

lønsumsforbrug, størrelse og den organisatoriske opbygning. Rigsrevisionen har foretaget

interviews med medarbejdere med ansvar for personaleadministration og økonomi og har

gennemgået en stikprøve på 125 personalesager på de 4 universiteter. Undersøgelsen har

udelukkende omhandlet ledelsen og det videnskabelige personale.

Rigsrevisionen har desuden foretaget interviews med Videnskabsministeriet og har gennem-

gået ministeriets interne notater om tilsynet med universiteterne samt de udmeldte retnings-

linjer til universiteterne. Endelig har Rigsrevisionen foretaget en række analyser i Statens

Lønsystem (SLS), hvor lønudbetalingerne for alle universiteterne er tilgængelige. Datama-

terialet er, hvis ikke andet er nævnt, fra de 4 universiteter. I tilfælde, hvor konklusionerne

bygger på alle 8 universiteter, er det nævnt.

Er lønnen for institutlederne ved universiteterne fastsat i overensstemmelse med gældende

retningslinjer?

335. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at universiteterne ikke fuldt ud har fulgt Viden-

skabsministeriets retningslinjer i 2008. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 72 % af de

nyansatte institutlederes lønninger overskrider de fastsatte retningslinjer. Dette finder Rigs-

revisionen ikke tilfredsstillende.

336. Den 8. december 2006 udsendte Videnskabsministeriet et brev til bestyrelsesformænd

og rektorer ved universiteterne, hvoraf retningslinjer for den fremtidige aflønning af rektorer

og institutledere fremgik. Af retningslinjerne fremgik det, at lønnen til institutlederne fastlæg-

ges på baggrund af antallet af videnskabelige årsværk på instituttet. Ministeriet vurderer år-

ligt rammerne for institutledernes løn og sender ved årets start et brev til universiteterne med

oplysninger om rammerne for det pågældende år.

I 2008 var lønnen til institutledere ved institutter med op til 25 videnskabelige årsværk fast-

sat til maks. 615.000 kr. årligt inkl. pension, lønnen til institutledere ved institutter med mel-

lem 26 og 100 videnskabelige årsværk var fastsat til maks. 690.000 kr. årligt inkl. pension,

mens den faste løn til institutledere ved institutter med mere end 100 årsværk var fastsat til

maks. 765.000 kr. årligt inkl. pension. Beløbsgrænserne er ekskl. åremålstillæg og engangs-

vederlag. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Videnskabsministeriet har fastlagt

rammer for institutlederes lønninger.

337. Det fremgår videre af retningslinjerne, at der i konkrete tilfælde vil kunne aftales lønnin-

ger, der afviger fra de nævnte niveauer, såfremt universiteterne skulle opleve rekrutterings-

vanskeligheder på baggrund af lønniveauet. Afvigelser fra regelsættet forudsætter en forud-

gående godkendelse fra Videnskabsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

338. Videnskabsministeriet har oplyst, at der er forelagt 2 konkrete sager vedrørende afvi-

gelser af aflønningen for institutledere. Ministeriet har i begge tilfælde givet afslag på at af-

lønne højere end de udmeldte retningslinjer.

339. Rigsrevisionen har undersøgt, om lønningerne ved de 4 universiteter følger ministeriets

retningslinjer. Ved gennemgangen af lønningerne for institutledere ansat i 2008 er det sam-

lede lønniveau i 2008 inkl. pension sammenholdt med antallet af videnskabelige årsværk

ved pågældende institut.

340. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ud af de 18 institutledere, der blev ansat på

de 4 universiteter i 2008, er der 5 af institutlederne, hvis løn overholder de gældende ret-

ningslinjer fra ministeriet. De resterende 13 institutlederes lønninger overskrider de beløbs-

mæssige rammer, der knytter sig til antallet af videnskabelige årsværk på instituttet. 9 af dis-

se institutledere får mere end det maksimale beløb angivet i retningslinjerne.

341. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle 5 nyansatte institutledere på Danmarks

Tekniske Universitet i 2008 overskrider retningslinjerne. Danmarks Tekniske Universitet har

oplyst, at universitetets generelle lønniveau ligger over ministeriets retningslinjer, da univer-

sitetets lønstruktur ikke indeholder mulighed for at indgå resultatlønsaftaler eller udbetale

engangsvederlag. Danmarks Tekniske Universitet har supplerende oplyst, at den samlede

løn således ligger under det niveau, som alt andet lige måtte forventes.

Københavns Universitet havde i 4 ud af 5 tilfælde tilsidesat retningslinjerne. Københavns

Universitet oplyste, at universitetet i et brev af 1. oktober 2008 havde gjort ministeriet op-

mærksom på de aftalte lønniveauer. Rigsrevisionen har gennemgået korrespondancen og

finder ikke, at en efterfølgende orientering af ministeriet er i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne.

På Syddansk Universitet overskred 2 ud af 6 nyansatte institutledere de fastsatte grænser.

Universitetet har påpeget, at den højere aflønning var en forudsætning for at kunne besæt-

te de pågældende stillinger.

Roskilde Universitet havde ansat 2 nye institutledere i 2008. I begge tilfælde var retningslin-

jerne tilsidesat. I det ene tilfælde var der dog tale om en mindre overskridelse. Universitetet

har fremhævet, at en overskridelse af lønniveauet var nødvendig for at kunne tiltrække den

pågældende medarbejder.

342. Videnskabsministeriet har oplyst, at man vil orientere universiteterne om, at der til de

institutledere, der aflønnes i strid med retningslinjerne, ikke kan tildeles engangsvederlag

eller løntillæg i øvrigt, ud over hvad der allerede er fastsat i deres kontrakter. Universitets-

og Bygningsstyrelsen vil indhente kontrakterne for de pågældende.

343. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at universiteterne har tilsidesat Viden-

skabsministeriets retningslinjer for aflønning af institutledere. Rigsrevisionen finder, at uni-

versiteterne burde have forelagt lønaftalerne for ministeriet forud for lønfastsættelsen, så-

fremt der var behov for at fravige retningslinjerne.

Rigsrevisionen finder, at Danmarks Tekniske Universitet fremadrettet bør sikre, at universi-

tetets lønstruktur er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

Foretager Videnskabsministeriet et effektivt tilsyn med lønudviklingen på universiteterne?

344. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Videnskabsministeriets tilsyn med institutleder-

nes lønninger ikke har været tilrettelagt, så det kan varetages på en effektiv måde. Under-

søgelsen har samtidig vist, at der ikke følges op på alle parametrene i retningslinjerne for

institutledere, ligesom tilsynet sker på baggrund af data, der ikke er fuldt opdaterede. Rigs-

revisionen anbefaler, at Videnskabsministeriet inkluderer alle parametre i tilsynet med insti-

tutledere.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

345. Universiteterne er selvejende institutioner, men Videnskabsministeriet har pligt til at

føre tilsyn med institutionerne.

346. Videnskabsministeriet fører bl.a. tilsyn med lønudviklingen for rektorerne. Dette tilsyn

finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

347. I henhold til Videnskabsministeriets retningslinjer fastlægges institutledernes løn på

baggrund af antallet af videnskabelige årsværk på instituttet. Ministeriet har oplyst, at det

ikke kontrollerer, hvor mange videnskabelige årsværk der er knyttet til et bestemt institut.

348. Videnskabsministeriet har oplyst, at ministeriet i tilfælde af særligt høje lønninger be-

der det enkelte universitet om en redegørelse for lønnen. Ministeriet har i 2008 på eget ini-

tiativ undersøgt lønnen til 3 rektorer, 2 prorektorer, én dekan og én universitetsdirektør. I de

tilfælde, hvor undersøgelsen gav anledning til det, henvendte ministeriet sig til pågældende

universitet for en redegørelse for lønnen. Redegørelserne har dog ikke medført ændringer

i den udbetalte løn.

349. Ministeriet har desuden oplyst, at tilsynet er baseret på søgninger i Finansministeriets

”Informationssystem om Løn- og Ansættelsesvilkår” (ISOLA) ud fra stillingsbetegnelser ind-

rapporteret i lønsystemet. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at enkelte institutledere

er oprettet i lønsystemet med forkert stillingsbetegnelse.

Rigsrevisionen finder, at Videnskabsministeriet bør sammenholde institutledernes lønninger

med antallet af videnskabelige årsværk på institutterne, så der følges op på alle parametre

i retningslinjerne. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet overvejer, om der kan opstilles an-

dre søgekriterier, eller alternativt indskærper nødvendigheden af korrekte registreringer af

stillingsbetegnelser for universiteterne.

350. Videnskabsministeriet vil som opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelse afdække,

hvordan de øvrige universiteter har forholdt sig til de fastsatte retningslinjer. Der vil desuden

blive foretaget en nærmere analyse af de overskridelser, som Rigsrevisionen har fundet,

samt eventuelle overskridelser, der afdækkes i forbindelse med ministeriets egen analyse.

Ministeriet vil herefter tage stilling til, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at sikre, at retnings-

linjerne fremover overholdes. Ministeriet vil orientere Rigsrevisionen om de iværksatte tiltag.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil indskærpe nødvendigheden af korrekte registreringer

af stillingsbetegnelser over for universiteterne.

351. Rigsrevisionen finder Videnskabsministeriets tiltag tilfredsstillende.

Er Ny Løn udmøntet tilfredsstillende på universiteterne?

352. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Ny Løn generelt er implementeret tilfredsstil-

lende på alle 4 universiteter. Rigsrevisionen konstaterede dog, at universiteternes lønsum

til en vis grad er bundet af automatiske tillægsordninger, der mindskede fleksibiliteten i løn-

systemet, og som ikke fuldt ud er i overensstemmelse med intentionen i Ny Løn. Rigsrevi-

sionen bemærker også, at tillægget til lektorer med særlige kvalifikationer endnu ikke anven-

des i det forudsete omfang.

353. Rigsrevisionen har undersøgt, om de 4 universiteter har udarbejdet lønpolitikker, her-

under anvendelse og dokumentation af løntillæg samt udmøntning af tillæg for særlige kva-

lifikationer (MSK-tillæg).

Lønpolitikker

354. Det fremgår af Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning, at der bør for-

muleres en lønpolitik på den enkelte arbejdsplads. Lønpolitikken skal skabe en klar sam-

menhæng mellem institutionens værdigrundlag, mål og strategier, personalepolitik og en

eventuel kompetencestrategi.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

355. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Københavns Universitet, Roskilde Universi-

tet og Syddansk Universitet har en lønpolitik. Danmarks Tekniske Universitet er i gang med

at udarbejde en samlet lønpolitik. Københavns Universitet og Roskilde Universitet har også

decentrale lønpolitikker på enten fakultets- eller institutniveau. Alle universiteterne har for-

maliserede lønforhandlingsprocesser. Forhandlingsprocesserne varierer mellem universi-

teterne. På Syddansk Universitet er der tale om en centraliseret proces. Ved de 3 andre er

forhandlingskompetencen uddelegeret til fakultets- og institutniveau. Alle steder understøt-

tes processen af universitetets stabsniveau, der udarbejder lønstatistikker. Rigsrevisionens

undersøgelse viste desuden, at der var flere lønpolitikker eller lokale aftaler fra før universi-

tetssammenlægningerne i 2006, ligesom Københavns Universitet på revisionstidspunktet

havde lønpolitikker eller lokalaftaler, der gik tilbage til etableringen af Ny Løn i 1998-1999.

Universitetet har oplyst, at denne lønpolitik nu er opdateret.

356. Rigsrevisionens undersøgelse viste også, at universiteterne overvåger lønudviklingen

internt og ud fra egne statistikker jævnligt sammenligner deres lønudvikling og gennemsnits-

løn med sammenlignelige institutioner og faggrupper. Lønstyringen er tilrettelagt, så den

giver ledelsen mulighed for at overvåge udviklingen af lønningerne for både den enkelte

medarbejder og samlet for dele af eller hele universitetet. Kun Syddansk Universitet fore-

tager en vurdering af, om tillæggene er udmøntet i overensstemmelse med kriterier opstil-

let i lønpolitikken.

357. Rigsrevisionen finder, at lønpolitikker og lokale aftaler løbende bør opdateres, så det

sikres, at de kriterier, der ligger til grund for udmøntningen af tillæg, understøtter universi-

tetets aktuelle mål bedst muligt. Rigsrevisionen finder også, at universiteterne løbende bør

sikre, at tillæg tildeles i overensstemmelse med lønpolitikkens kriterier, så udmøntningen

af løntillæg understøtter universitetets aktuelle mål.

Løntillæg

358. Rigsrevisionen har ved en stikprøvevis gennemgang undersøgt universiteternes an-

vendelse af løntillæg og dokumentationen for udbetalingen af løntillæg.

359. Den stikprøvevise gennemgang har vist, at universiteterne som hovedregel anvender

kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Gennemgangen viste også, at kvalifikationstillæg

som hovedregel tildeles på baggrund af medarbejderens individuelle kvalifikationer og – i

mindre grad – ved medvirken til virksomhedens opgaveløsning. Resultatløn anvendes sjæl-

dent, og primært til den øverste ledelse. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatbase-

rede løntillæg knytter opnåelsen af institutionens mål til den udbetalte løn. Rigsrevisionen

finder derfor, at anvendelsen af resultatløn er et vigtigt supplement til at belønne medarbej-

dere.

360. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der på de 4 universiteter er indgået en ræk-

ke lønaftaler med et anciennitetsbestemt element. Det betyder, at der opnås ret til tillæg på

baggrund af anciennitet generelt eller i stillingen. Rigsrevisionen anbefaler, at universiteter-

nes lønsum i mindre grad bindes i automatiske tillægsordninger, da dette mindsker fleksibi-

liteten i lønsystemet. Rigsrevisionen finder, at tillæg begrundet alene med anciennitetsstig-

ning ikke er i overensstemmelse med intentionerne i Ny Løn.

361. Den stikprøvevise gennemgang viste, at tildelingen af faste tillæg og engangsvederlag

var begrundet i overensstemmelse med lønpolitikkernes kriterier. I flere tilfælde var der ikke

givet individuelle begrundelser, men enslydende standardiserede begrundelser til flere med-

arbejdere. Rigsrevisionen anbefaler, at tillæg og engangsvederlag begrundes individuelt, så

det i højere grad fremgår, hvordan de tildelte lønforbedringer er udtryk for medarbejderes

individuelle medvirken til at sikre universitetets målopfyldelse.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Tillæg for særlige kvalifikationer (MSK-tillæg)

362. I forbindelse med indgåelsen af AC-overenskomsten i 2008 blev der indgået aftale om

et særligt tillæg, der skal tildeles lektorer med særlige kvalifikationer. Indgåelsen af aftalen

var et led i at understøtte den lokale løndannelse på universiteterne og dermed et forsøg på

at få gang i implementeringen af Ny Løn til det videnskabelige personale. Det fremgik af af-

talen, at 20 % af lektorerne med 8 års erfaring ville være kvalificerede til at opnå tillægget.

Kriterierne for tildeling af MSK-tillægget er mindst 8 års anciennitet på lektorniveau, forsk-

ningsresultater og undervisningskompetencer skal ligge i top, og lektoren skal have udmær-

ket sig ved i udpræget grad at have medvirket til videndeling og/eller tiltrukket ekstern finan-

siering.

363. Rigsrevisionen har undersøgt udmøntningen af MSK-tillægget på de 8 universiteter via

SLS. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at kun Aarhus Universitet og Aalborg Universi-

tet har udmøntet tillægget. Tillægget er givet til 43 lektorer. Der er i alle 43 tilfælde tildelt det

minimumsbeløb, som følger af aftalen.

364. Rigsrevisionen konstaterer, at MSK-tillægget endnu ikke anvendes i det forudsete om-

fang. Rigsrevisionen anbefaler, at Videnskabsministeriet i samarbejde med universiteterne

evaluerer aftalen, så eventuelle behov for præciseringer eller ændringer kan klarlægges.

Rigsrevisionen vurderer, at anciennitet udgør et væsentligt kriterium ved tildelingen af MSK-

tillægget. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at intentionerne i Ny Løn er, at det er medar-

bejdernes kompetencer, opgaver og resultater, der skal ligge til grund for løndannelsen,

snarere end anciennitet.

365. Videnskabsministeriet har oplyst, at Universitets- og Bygningsstyrelsen i 1. halvår 2009

flere gange har drøftet MSK-tillægget med universiteterne, ligesom styrelsen har stået til rå-

dighed for universiteterne, hvis der har været behov for yderligere præciseringer. Ministeriet

har i juni 2009 sammen med Akademikernes Centralorganisation udsendt et præciserende

brev om MSK-tillægget. Det er ministeriets vurdering, at MSK-tillægget nu er under imple-

mentering på universiteterne.

Danmarks Tekniske Universitet har påpeget, at universitetets lønstruktur allerede honorerer

de krav, der er til modtagere af MSK-tillægget. Universitetet har derfor aftalt med tillidsrepræ-

sentanterne på AC-området, at MSK-tillægget vil blive taget op i forbindelse med udarbej-

delsen af en ny lønstruktur.

Ministeriet vil forud for overenskomstforhandlingerne i 2011 i samarbejde med universiteter-

ne evaluere aftalen, så der kan tages stilling til, om aftalen skal forlænges. Det vil i den for-

bindelse blive inddraget, om anciennitet fortsat bør udgøre et væsentligt kriterium ved tilde-

lingen af MSK-tillægget.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil følge op på implementeringen af

MSK-tillægget.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

M. § 20. Undervisningsministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM UNDERVISNINGSMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Undervisningsministeriets regnskab samlet set er rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

366. Undervisningsministeriet bestod i 2008 af i alt 9 virksomheder. Ud over departementet

drejede det sig bl.a. om Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Lokaleforsyning til over-

førte amtslige uddannelsesinstitutioner og UNI•C. Ministerområdet omfattede endvidere et

stort antal selvejende institutioner mv., der er finansieret af tilskud, hvoraf 269 revideres af

Rigsrevisionen. Af de 269 institutioner er 266 godkendt efter lov om Centre for Videregåen-

de Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv., lov om

erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse mv.

367. De 266 selvejende institutioner er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevi-

sionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering,

at den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen

kan støtte sin vurdering af institutionernes regnskaber på den interne revisions arbejde. I den

samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført.

368. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 25.

Tabel 25. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

638

7.198

44.045

51.881

11.326

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

369. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 26.

Tabel 26. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

30.171

7.000

37.171

15.434

305

19.406

2.026

37.171

Den udførte revision

370. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Derudover har Rigsrevisionen

gennemført 11 revisioner uden erklæring. Det bemærkes, at en af revisionerne uden erklæ-

ring dækker revisionen af 266 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, professions-

højskoler, erhvervsskoler mv. med intern revision. En oversigt over de udførte revisioner

fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af tilskud i Undervisningsministeriet

revision af 266 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, professionshøjskoler,

erhvervsskoler mv.

Revision af tilskud i Undervisningsministeriet

371. Revisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de gen-

nemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og derfor i det væsentlige opfyldte

de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de

interne kontroller medvirkede således i videst muligt omfang til at sikre, at regnskabet bliver

rigtigt, og at dispositionerne er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter.

Rigsrevisionen fandt, at departementets tilskudsforvaltning samlet set var tilfredsstillende.

372. Tilskudsrevisionen omfattede departementets forvaltning af taxametertilskud og grund-

tilskud mv. til almengymnasiale uddannelser samt departementets økonomiske tilsyn med

frie skoler.

Gymnasier

373. Ved revisionen af tilskud til de almengymnasiale uddannelser lagde Rigsrevisionen

vægt på, at departementet havde udarbejdet tilfredsstillende retningslinjer for administratio-

nen af tilskuddene, samt at taxametertilskud var beregnet i overensstemmelser med love

og bevillinger. En del af gymnasiernes indberetninger om elevtal var dog behæftet med min-

dre fejl, og departementets kontrol med indberetningerne var forsinket. Rigsrevisionen fandt,

at finanslovens anmærkninger om overgangstilskud var uklare og bør tydeliggøres, så det

fremgår, at der er tale om 2 forskellige ordninger med hver sin hjemmel.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Frie skoler

374. Tilskudsrevisionen på de frie skolers område havde fokus på, om departementet hav-

de ført et dækkende tilsyn med, at de frie skoler havde aflagt regnskab efter de fastsatte

krav og var underlagt betryggende revision. Rigsrevisionen lagde særlig vægt på, at depar-

tementets regnskabsgennemgang var systematiseret og beskrevet meget tilfredsstillende i

en procedurebeskrivelse. Gennemgangen var rettidig og prioriteret med fokus på de mest

risikobehæftede regnskaber. Rigsrevisionen fandt det meget tilfredsstilende, at departemen-

tet som led i tilsynet indkalder supplerende redegørelser fra økonomisk nødlidende frie sko-

ler. Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstillende, at udvalgte kontroller ikke i alle tilfæl-

de var udført systematisk efter departementets procedurebeskrivelse, herunder kontrol med

revisors påtegning på regnskabet om forvaltningsrevision. Rigsrevisionen pegede endelig

på, at departementet ikke sammenholder egne oplysninger om udbetalinger med tilsvaren-

de oplysninger om det modtagne tilskud i den enkelte skoles regnskaber, hvorfor der kan

være risiko for, at regnskaberne ikke omfatter hele det udbetalte tilskud.

375. Departementet vil følge op på de konstaterede fejl i indberetningerne på det almene

gymnasieområde og har desuden udarbejdet en mere detaljeret vejledning til gymnasierne

om ledelses- og revisorerklæringer på området. Departementet har oplyst, at man i 2009 føl-

ger området tæt med henblik på en korrekt og rettidig tilskudskontrol. Departementet har be-

klaget, at de 2 ordninger for overgangstilskud i anmærkningerne til finansloven er beskrevet

som én samlet ordning. Departementet har oplyst, at anmærkningerne tydeliggøres i finans-

loven for 2010.

376. På tilskudsområdet for de frie skoler har departementet oplyst, at proceduren for kon-

trol med indsendelse af regnskaber nu er ændret. Departementet har desuden påbegyndt

en stikprøvevis undersøgelse af, om skolernes regnskaber omfatter hele det udbetalte til-

skud. Endelig vil departementet præcisere gældende krav til forvaltningsrevision udført af

skolernes revisorer, ligesom ministeriet ved gennemgangen for næste regnskabsår har valgt

at fokusere særligt på den udførte revision af effektivitet ved de frie skoler.

377. Rigsrevisionen finder departementets initiativer tilfredsstillende.

Revision af 266 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, professionshøjskoler,

erhvervsskoler mv.

378. Rigsrevisionen har revideret 266 selvejende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet

af en § 9-aftale om intern revision. Den interne revision skal efter § 9-aftalen udføres af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

Selvejeinstitutionerne er fordelt på følgende 4 kategorier:

•

124 almene gymnasier

26 voksenuddannelsescentre

13 professionshøjskoler mv.

103 erhvervsskoler.

379. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen på området er tilfredsstil-

lende, og at kravene i regnskabs- og revisionsbekendtgørelserne er opfyldt. Det er de inter-

ne revisorers vurdering, at institutionernes årsrapporter er retvisende. Rigsrevisionens revi-

sion bekræfter denne vurdering. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at årsrapporter-

ne på området er rigtige.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

380. Rigsrevisionen har på stikprøvebasis udført egen revision på udvalgte områder ved 14

af de selvejende institutioner fordelt på 5 erhvervsskoler, 2 voksenuddannelsescentre og 7

almene gymnasier.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Rigsrevisionens revision har desuden omfattet en gennemgang af revisionspåtegningerne

for alle 266 selvejende institutioner, en gennemgang af udvalgte revisionsprotokollater og

institutioners årsrapporter samt en stikprøvevis stedlig gennemgang af de interne revisorers

dokumentation og arbejdspapirer for det udførte arbejde for regnskabsåret 2008.

Revisionsresultater

381. Rigsrevisionens stikprøvevise undersøgelse af institutionernes indkøbspolitik viste, at

forretningsgange og interne kontroller i de fleste tilfælde fungerede tilfredsstillende. Generelt

har institutionerne formuleret og nedskrevet en indkøbspolitik, der efterleves.

382. Revisionen af institutionernes anvendelse af Navision Stat viste, at institutionerne har

implementeret Navision Stat på en måde, der generelt medvirker til at sikre en tilfredsstillen-

de og korrekt regnskabsaflæggelse. Undersøgelsen viste, at institutionerne i enkelte tilfælde

ikke foretog de fornødne afstemninger mellem Navision Stat og delsystemerne, og at super-

brugerrollen, der kan opdatere alle tabellerne i regnskabssystemet, i flere tilfælde var tildelt

brugere uden delt password. Dette er ikke i overensstemmelse med Økonomistyrelsens an-

befalinger.

383. Gennemgangen af revisionspåtegningerne viste, at institutionsrevisorerne i 9 af årsrap-

porterne havde taget forbehold over for årsrapporten. Forbeholdene vedrørte især følgende

forhold:

•

usikkerhed vedrørende fortsat drift

problemer med institutionernes forvaltning forårsaget af utilstrækkelig økonomistyring

usikkerhed om værdiansættelse af ejendomme.

Rigsrevisionen er enig med institutionsrevisorerne i, at der var behov for forbeholdene i re-

visionspåtegningen. Forbeholdene i disse 9 tilfælde påvirker ikke Rigsrevisionens samlede

vurdering af, at regnskabsforvaltningen på området er tilfredsstillende.

384. Rigsrevisionen har ved den afsluttende årsrevision konstateret, at Undervisningsmini-

steriet har vurderet forbeholdenes betydning for tilrettelæggelsen og prioriteringen af det

økonomiske tilsyn med institutionerne. Revisorforbeholdene indgår sammen med nøgletal,

som fx soliditetsgrad og likviditetsgrad, i ministeriets vurdering af, om institutionen skal un-

derlægges et skærpet økonomisk tilsyn.

385. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af årsrapporter og tilhørende revisionspro-

tokoller viste, at de interne revisorer havde konkluderet, at årsrapporterne gav et retvisende

billede af institutionernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008. De

interne revisorer havde endvidere konkluderet, at de dispositioner, der var omfattet af års-

rapporterne, var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen kan tilslutte sig de interne revi-

sorers konklusioner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 21. KULTURMINISTERIET

N. § 21. Kulturministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KULTURMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

386. Kulturministeriet bestod i 2008 af i alt 39 virksomheder. Ud over departementet dreje-

de det sig bl.a. om Kunststyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Det Danske Filminsti-

tut, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Det Kongelige Bibliotek, Kulturarvsstyrelsen og Natio-

nalmuseet.

387. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 27.

Tabel 27. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.994

1.817

3.190

7.001

1.229

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 21. KULTURMINISTERIET

388. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 28.

Tabel 28. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

6.232

1.181

7.413

1.334

689

4.481

909

7.413

Den udførte revision

389. Rigsrevisionen har afgivet 11 erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysninger

på ministerområdet. Derudover har Rigsrevisionen gennemført 28 revisioner uden erklæring.

En oversigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

Rigsrevisionen har på anmodning fra Statsrevisorerne afgivet beretning om Charlottenborg

Udstillingsbygning (beretning nr. 1/2009).

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

hensættelse af feriepenge ved Kulturministeriet

revision af løn ved Det Kongelige Teater og Kapel

bevillingskontrol af § 21.23.01. Det Kongelige Teater og Kapel

revision ved Det Kongelige Bibliotek

revision af løn ved Ordrupgaard.

Hensættelse af feriepenge ved Kulturministeriet

390. Revisionen viste, at departementet i et notat til direktionen i september 2008 havde be-

handlet regulering af feriepengeforpligtelsen. I notatet anførtes det, at departementet ikke

havde hensat et tilstrækkeligt beløb til dækning af feriepengeforpligtelsen, idet departemen-

tet som udgangspunkt antog, at hensættelsen ultimo 2008 burde udgøre min. 7,4 mio. kr.

og op til 7,9 mio. kr., hvis der blev hensat og nedskrevet i samme takt, som havde været

praksis hidtil i 2008. Da der primo 2008 kun var hensat 5,5 mio. kr. til dækning af feriepen-

geforpligtelsen, skulle der derfor hensættes yderligere 1,9 mio. kr. i 2008.

Departementet vurderede, at man ikke kunne dække hensættelsen fuldt ud ved brug af mid-

ler fra departementets akkumulerede overskud. Departementets vurdering var begrundet

med henvisning til Finansministeriets cirkulære af 17. april 2008 om obligatorisk opsparing

i staten for 2008. I cirkulæret er fastsat, at der under ét ikke kan foretages et nettoforbrug af

overført overskud og videreførselsbeholdninger i 2008 på ministerområdets driftsrammer.

Departementet vurderede videre, at driftsvirkningen af en fuld hensættelse, som følge af de

gældende opsigelsesvarsler, ville medføre behov for afskedigelse af et betydeligt antal med-

arbejdere. Derfor besluttede departementet kun delvist at opfylde den manglende hensæt-

telse til feriepenge ved at forøge hensættelsesbeløbet med 0,5 mio. kr. årligt over en 4-årig

periode.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 21. KULTURMINISTERIET

Rigsrevisionen tilkendegav, at der på baggrund af den hidtidige praksis og den dokumen-

tation, der forelå, burde hensættes et større beløb.

391. Departementet har efterfølgende oplyst, at beslutningen i september 2008 om ikke

fuldt ud at dække den manglende hensættelse blev suppleret med en beslutning om at ud-

vise tilbageholdenhed med forbruget af bevillingen i den resterende del af året, bl.a. ved stil-

lingsvakancer. Hensættelsen blev forøget med 1,7 mio. kr. ved udgangen af 2008, så hen-

sættelsen ultimo 2008 udgjorde 7,2 mio. kr. Departementet vil afsætte de resterende midler

i 2009.

392. Rigsrevisionen finder ikke, at hensættelser kan benyttes som budgettilpasning i tilfæl-

de, hvor der fx som for departementet er tale om en presset økonomi. Det forhold, at depar-

tementet efterfølgende kunne hensætte et større beløb til feriepengeforpligtelsen end først

antaget, ændrer ikke ved, at departementets håndtering af regnskabsposten ikke har været

i overensstemmelse med det omkostningsbaserede regnskabsprincip.

Revision af løn ved Det Kongelige Teater og Kapel

393. Revisionen viste, at teatrets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede

områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en god og

pålidelig løn- og personaleforvaltning. Teatrets forretningsgange og interne kontroller med-

virkede således til at sikre, at regnskabet blev rigtigt, og at dispositionerne i videst muligt om-

fang var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for

statslige ansættelsesmyndigheder.

394. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at teatret havde fulgt op på hoved-

parten af de bemærkninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen havde ved den forrige re-

vision i 2007. Desuden lagde Rigsrevisionen vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggel-

se af opgaverne var hensigtsmæssig, og at personalepolitikken generelt levede op til Finans-

ministeriets retningslinjer. En stikprøvevis gennemgang viste, at lønudbetalingerne og per-

sonalesagerne generelt var veldokumenterede, korrekte og i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre regler. Revisionen viste dog, at der ikke var foretaget afstemning

af løn mellem Statens Lønsystem (SLS) og Navision Stat siden april 2007. Rigsrevisionen

har efterfølgende konstateret, at dette ikke har resulteret i fejl i regnskabet. Teatret har op-

lyst, at der nu er etableret en procedure for regelmæssige afstemninger.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at teatret kun ansætter medarbejdere på individuelle vilkår,

hvor funktionen ikke er omfattet af kollektivt fastsatte regler. Rigsrevisionen anbefalede des-

uden, at anciennitetsberegninger blev udarbejdet i umiddelbart sammenhæng med ansæt-

telsen, så senere lønreguleringer blev undgået.

395. Teatret har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Bevillingskontrol af § 21.23.01. Det Kongelige Teater og Kapel

396. Bevillingskontrollen viste, at Det Kongelige Teater fik et negativt resultat for 2008 på

driftsbevillingen på 32,4 mio. kr., hvorved teatret fik et akkumuleret underskud på 23,3 mio.

kr. Teatrets startkapital udgjorde 29,8 mio. kr.

397. Teatret oplyste i årsrapporten, at det akkumulerede underskud primært hidrørte fra om-

kostninger ved det nye skuespilhus, øgede omkostninger til vedligeholdelse og drift af tea-

trets huse samt stigende ejendomsskatter.

398. Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke er sket nogen tilsidesættelse af bevillings-

reglerne, da det negative, overførte overskud var dækket af startkapitalen. Teatret har des-

uden oplyst, at man har iværksat en plan for at nedbringe det negative, overførte overskud.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 21. KULTURMINISTERIET

Revision ved Det Kongelige Bibliotek

399. Ved den afsluttende årsrevision var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at ledelsen

i Det Kongelige Bibliotek på en tilfredsstillende måde havde sikret, at der var foretaget ba-

sale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet. Rigs-

revisionen blev ved gennemgangen af årsrapporten ikke bekendt med forhold, der gav an-

ledning til at konkludere, at oplysningerne om målopstilling og målrapportering i årsrappor-

ten ikke var dokumenterede og dækkende.

400. Den afsluttende årsrevision viste, at biblioteket havde redegjort for opfyldelsen af samt-

lige resultatmål. Årsrapportens beretningsdel indeholdt gode vurderinger af målopfyldelsen

og de økonomiske resultater i sammenhæng, og den indhentede dokumentation var god og

fuldstændig og underbyggede således årsrapportens konklusioner.

Revision af løn

401. Lønrevisionen viste, at Det Kongelige Biblioteks forretningsgange og interne kontroller

på de gennemgåede områder generelt fungerede meget tilfredsstillende og opfyldte de krav,

der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Det Kongelige Biblioteks

forretningsgange og interne kontroller medvirkede således til at sikre, at regnskabet i videst

muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

402. Rigsrevisionen lagde vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var

hensigtsmæssig, og at løn- og personaleadministrationen foregik sikkert og med de nødven-

dige personadskilte kontroller. En stikprøvevis gennemgang viste, at lønudbetalingerne og

personalesagerne var veldokumenterede, korrekte og i overensstemmelse med love, over-

enskomster og andre regler. Bibliotekets personale- og lønpolitikker levede op til Finansmi-

nisteriets retningslinjer, ligesom forhandlinger om løn var formaliserede og veldokumentere-

de. Det var Rigsrevisionens vurdering, at bibliotekets overgang til elektronisk tidsregistrering

er foregået sikkert og korrekt, ligesom biblioteket har etableret en fast og hensigtsmæssig

budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.

Revision af løn ved Ordrupgaard

403. Lønrevisionen viste, at Ordrupgaards forretningsgange og interne kontroller på de gen-

nemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til

en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Ordrupgaards forretningsgange og interne

kontroller medvirkede således til at sikre, at regnskabet i videst muligt omfang blev rigtigt,

og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler,

der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

404. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at Ordrupgaard havde fulgt op på

hovedparten af de bemærkninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen havde ved den forri-

ge lønrevision i 2007. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen desuden vægt på, at den orga-

nisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at løn- og personaleadmi-

nistrationen foregik sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. Området var

dog sårbart på grund af afhængighed af en enkelt medarbejders kendskab til en række om-

råder. En stikprøvevis gennemgang viste, at lønudbetalingerne og personalesagerne gene-

relt var veldokumenterede, korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og

andre regler, ligesom Ordrupgaard havde etableret en fast og hensigtsmæssig budgetop-

følgningsprocedure på lønområdet.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at Ny Løn for vagtfunktionærer blev implementeret snarest.

Rigsrevisionen anbefalede desuden, at betaling for arbejde, herunder godtgørelse for mer-

arbejde, skulle ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte var omfattet af.

405. Ordrupgaard har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 22. KIRKEMINISTERIET

O. § 22. Kirkeministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KIRKEMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Kirkeministeriets regnskab er rigtigt, dvs. uden væsentlige

fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

406. Kirkeministeriet bestod i 2008 af departementet. Revisionen har endvidere omfattet

folkekirkens fællesfond, hvis årsregnskab ikke indgår i statsregnskabet.

407. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 29.

Tabel 29. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

689

746

408. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 30.

Tabel 30. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

÷17

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 22. KIRKEMINISTERIET

Den udførte revision

409. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

Kirkeministeriet og folkekirkens fællesfond. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af

bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Kirkeministeriets departement

revision af årsregnskab for folkekirkens fællesfond.

Revision af Kirkeministeriets departement

410. Rigsrevisionen har ved den afsluttende årsrevision vurderet, at departementet på en til-

fredsstillende måde har sikret, at der er foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kon-

troller ved godkendelsen af regnskabet. Rigsrevisionen anser derfor, at det aflagte regnskab

er rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af de modtagne svar og afstemninger er konstate-

ret væsentlige fejl og mangler i departementets regnskab.

Revision af årsregnskab for folkekirkens fællesfond

411. Fællesfondens konsoliderede årsregnskab er udarbejdet på grundlag af årsregnskaber-

ne for de enkelte stifter, Folkekirkens Administrative Fællesskab og Kirkeministeriets it-kon-

tor.

Revisionsresultater

412. Revisionen viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set

fungerede tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig

forvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede således til at sikre, at

årsregnskabet bliver rigtigt, og at dispositionerne i videst muligt omfang er i overensstem-

melse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

413. Den afsluttende revision af stifterne viste, at der ikke i alle tilfælde var overensstemmel-

se mellem regnskabsoplysningerne i årsregnskaberne og bogføringen, ligesom der var regn-

skabsposter, som det ikke var muligt at få afstemt på tilfredsstillende vis. Afvigelserne hav-

de dog ikke et omfang og en væsentlighed, så det påvirkede regnskabets rigtighed. Stifter-

ne er opmærksomme herpå og har påbegyndt arbejdet med udarbejdelse af afstemninger

for 2009.

414. Rigsrevisionen finder stifternes initiativer tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 23. MILJØMINISTERIET

P. § 23. Miljøministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriets regnskab samlet set er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

415. Miljøministeriet bestod i 2008 af i alt 10 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig bl.a. om Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt

Kort- og Matrikelstyrelsen.

416. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 31.

Tabel 31. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.101

1.655

789

3.545

1.451

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 23. MILJØMINISTERIET

417. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 32.

Tabel 32. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

1.788

1.529

3.317

÷69

1.253

1.249

884

3.317

Den udførte revision

418. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøstyrelsen. Derudover har Rigsrevisionen

gennemført 7 revisioner uden erklæring. En oversigt over de udførte revisioner fremgår af

bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af løn ved Miljøministeriet

revision af Skov- og Naturstyrelsens regnskab

revision af Naturklagenævnets regnskab

revision af Kort- og Matrikelstyrelsens regnskab.

Revision af løn ved Miljøministeriet

419. Lønrevisionen viste, at Miljøministeriets departements forretningsgange og interne kon-

troller på de gennemgåede områder samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende og der-

med ikke fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personale-

forvaltning. Departementets forretningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke

fuldt ud til at sikre, at regnskabet i videst muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var

i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige an-

sættelsesmyndigheder.

Revisionsresultater

420. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at der var udarbejdet dækkende

beskrivelser, men at de beskrevne forretningsgange på løn- og personaleområdet ikke blev

fulgt i praksis. En stikprøvevis gennemgang viste, at manuelle beregninger ikke var doku-

menteret på sagerne, og at variable ydelser i flere tilfælde blev udbetalt, uden at registrerin-

gerne var godkendte eller opdaterede. Den stikprøvevise gennemgang viste også, at der i

flere tilfælde ikke var indhentet barselsrefusion. Derudover lagde Rigsrevisionen vægt på, at

der i flere tilfælde var udbetalt store beløb for overarbejde, og det var på revisionstidspunk-

tet i flere sager ikke muligt at dokumentere, hvornår timerne var optjent, eller om timerne ef-

terfølgende blev nedskrevet, efter at udbetaling havde fundet sted.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 23. MILJØMINISTERIET

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at underskriftsbilagene blev opdateret, og at departemen-

tet løbende fulgte op på aftalen med det administrative fællesskab. Rigsrevisionen anbefa-

lede videre, at departementet strammede op på procedurer i forbindelse med medarbejde-

res fratræden. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at lønsystemets automatik blev anvendt,

så manuelle beregninger blev minimeret.

421. Rigsrevisionen har ved lønrevisionen i marts 2009 konstateret, at departementet har

fulgt op på hovedparten af de bemærkninger og anbefalinger, der blev givet, og at forret-

ningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfreds-

stillende.

Revision af Skov- og Naturstyrelsens regnskab

422. Revisionen viste, at Skov- og Naturstyrelsens egenkapital i årsrapporten afveg fra egen-

kapitalen i statsregnskabet med 9,3 mio. kr., hvilket blev omtalt i Skov- og Naturstyrelsens

årsrapport for 2008. Som omtalt i Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af

statsregnskabet for 2007, pkt. 533, var der samme afvigelse i 2007.

423. Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at fejlen efterfølgende er identificeret i 2009, og at

rettelse er foretaget i september 2009.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Revision af Naturklagenævnets regnskab

424. Revisionen viste, at der ved en fejl ikke var blevet bogført en tolvtedelsrate af bevillin-

gen, hvorved der var forskel mellem indtægten i statsregnskabets bevillingsafregning og

årsrapportens indtægter. Forskellen var 4 mio. kr.

Klagenævnet har oplyst, at fejlen vil blive rettet i 2009. Rigsrevisionen finder dette tilfreds-

stillende.

Revision af Kort- og Matrikelstyrelsens regnskab

425. Kort- og Matrikelstyrelsen har i perioden 2007-2008 udført geodætiske opgaver i Qatar

for et privat dansk firma mod vederlag.

426. Rigsrevisionen har undersøgt hjemmelsgrundlaget herfor. Styrelsen kan ifølge lov om

Kort- og Matrikelstyrelsen, § 2, stk. 1, udføre opgaver i Danmark, Færøerne og Grønland

samt ved visse internationale samarbejder.

Miljøministeriets departement og styrelsen har oplyst, at den pågældende opmålingsopgave

er dækket af styrelsens generelle hjemmel til som statsvirksomhed at oppebære indtægter.

Ministeriet og styrelsen har endvidere oplyst, at der i styrelsens budgetforudsætninger på

forslag til finansloven for 2010 er tilføjet en bestemmelse om, at styrelsen som statsvirksom-

hed kan oppebære indtægter fra udlandet.

427. Det er Rigsrevisionens vurdering, at styrelsens konkrete aktivitet i Qatar ikke har den

fornødne hjemmel i lovgivningen for Kort- og Matrikelstyrelsen, hvilket Rigsrevisionen finder

uheldigt.

Rigsrevisionen vurderer, at budgetvejledningens regler om statsvirksomheder ikke er til-

strækkelige i den foreliggende situation.

428. Hvis Kort- og Matrikelstyrelsen fremover ønsker at udføre opgaver for private, som in-

debærer aktiviteter i udlandet, finder Rigsrevisionen, at der må skabes den fornødne mate-

rielle hjemmel hertil.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM MINISTERIET FOR FØDEVARER,

LANDBRUG OG FISKERIS REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab

samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab.

Baggrundsoplysninger

429. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2008 af i

alt 5 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om FødevareErhverv, Fødevare-

styrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet.

430. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 33.

Tabel 33. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.577

1.383

9.898

12.858

10.156

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

431. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 34.

Tabel 34. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

967

3.198

4.165

÷986

3.506

576

1.069

4.165

Den udførte revision

432. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet, Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Rigsrevisionen

har afgivet en supplerende oplysning om FødevareErhverv. En oversigt over de udførte re-

visioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab

revision af it i Fødevareministeriet

revision ved Fødevarestyrelsen.

Supplerende oplysning om FødevareErhvervs regnskab

433. På FødevareErhvervs område har Europa-Kommissionen inden for de seneste år rejst

en række sager med risiko for underkendelse af udbetalt støtte for et samlet beløb på over

1 mia. kr. De 3 beløbsmæssigt mest betydningsfulde sager vedrører hektarstøtteordningen,

kontrol af krydsoverensstemmelse og markbloksystemet. Indtil nu foreligger en underken-

delse vedrørende hektarstøtten på 750 mio. kr. De danske myndigheder er ikke enig i un-

derkendelsen og har indbragt sagen for EF-domstolen.

434. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndigheder har gode argumenter for

forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget at indbringe

sagen for EF-domstolen med henblik på domstolens vurdering af underkendelsen, jf. omta-

len i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark for 2008.

Revision af it i Fødevareministeriet

435. It-revisionen ved departementet viste, at de generelle kontroller inden for de undersøg-

te områder var meget tilfredsstillende, idet gennemgangen gav en begrundet overbevisning

om en velorganiseret og systematisk styring på it-området.

436. Revisionen viste, at departementets tilsyn blev varetaget systematisk både på formelle

statusmøder med de enkelte virksomheder og mere uformelt i arbejdsgrupper. Desuden blev

samarbejdsaftaler med driftscentret og eksterne leverandører systematisk fulgt op. Arbejdet

med it-sikkerheden var ledelsesforankret, og it-sikkerhedspolitikken var dækkende i forhold

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

til departementets behov. Endelig var beredskabsplanen testet i samarbejde med drifts-

centret.

Revision ved Fødevarestyrelsen

437. Den løbende årsrevision viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-

troller samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god

og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.

438. Ved revisionen af løn- og personaleforvaltningen lagde Rigsrevisionen især vægt på,

at den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at løn- og per-

sonaleadministrationen foregik sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. Det

var videre Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love mv.

439. It-revisionen viste, at de generelle kontroller inden for de undersøgte områder samlet

set var tilfredsstillende. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at styrelsen

havde styrket dialogen og rapporteringen til ledelsen, at risikovurderingen og it-sikkerheds-

politikkerne i al væsentlighed var udarbejdet og implementeret, at it-strategien blev udmøn-

tet i projekter, og at der jævnligt blev holdt strategimøder med departementet.

440. Den afsluttende årsrevision viste, at styrelsen på en tilfredsstillende måde havde sikret,

at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendel-

sen af regnskabet. Rigsrevisionen vurderede, at det aflagte regnskab var rigtigt, da der ved

gennemgangen af de modtagne svar og afstemninger ikke blev konstateret væsentlige fejl

og mangler i styrelsens regnskab.

441. Rigsrevisionen vurderede ved gennemgangen af årsrapporten, at målene var styrings-

relevante, da der var sammenhæng i styringskæden fra styrelsens overordnede mission og

vision til de konkrete resultatmål. Styrelsen havde for de ikke-opfyldte eller delvist opfyldte

mål udført realistiske og selvkritiske analyser. Styrelsen havde i årsrapporten afgivet tilfreds-

stillende regnskabsmæssige forklaringer for konstaterede afvigelser mellem bevillings- og

regnskabstal.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

R. § 28. Transportministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM TRANSPORTMINISTERIETS REGNSKAB

Rigsrevisionen har taget forbehold vedrørende Vejdirektoratets regnskab. Rigsrevi-

sionen fandt, at Vejdirektoratets regnskab ikke var rigtigt.

Rigsrevisionen har taget forbehold vedrørende Naviairs regnskab. Forbeholdet ved-

rører usikkerheder omkring værdiansættelse, levetider og afskrivninger på Naviairs

anlægsaktiver, hvilket kan have væsentlig indflydelse på balancen og afledte drifts-

poster. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at fastsætte det fulde beløbs-

mæssige omfang.

Rigsrevisionen vurderer, at Transportministeriets regnskab – bortset fra det i forbe-

holdene anførte – samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger om regnskaberne for departemen-

tet og Naviair.

Baggrundsoplysninger

442. Transportministeriet bestod i 2008 af i alt 13 virksomheder. Ud over departementet

drejede det sig bl.a. om Vejdirektoratet, Statens Luftfartsvæsen, Flyvesikringstjenesten

(Naviair) og Banedanmark. Revisionen har endvidere omfattet en del virksomheder, hvis

regnskaber ikke indgår i statsregnskabet.

443. Transportministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 35.

Tabel 35. Transportministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

2.425

9.470

4.688

16.583

5.402

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

444. Transportministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 36.

Tabel 36. Transportministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

114.592

2.218

116.810

112.158

653

1.890

2.109

116.810

Den udførte revision

445. Rigsrevisionen har afgivet 4 erklæringer på ministerområdet. Erklæringen om Bane-

danmark var uden forbehold eller supplerende oplysninger, mens revisionerne af Vejdirek-

toratet og Naviair gav anledning til forbehold. Rigsrevisionen afgav supplerende oplysnin-

ger i forbindelse med revisionen af Naviair og departementet. Derudover har Rigsrevisio-

nen gennemført 9 revisioner uden erklæring. En oversigt over de udførte revisioner frem-

går af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

forbehold for Vejdirektoratets regnskab

forbehold for og supplerende oplysninger om Naviairs regnskab

opfølgning på udestående forhold vedrørende Naviairs regnskab for 2007

supplerende oplysning om Transportministeriets regnskab

revision af Statens Luftfartsvæsen

revision af Banedanmark.

Forbehold for Vejdirektoratets regnskab

Rigsrevisionens erklæring

446. Revisionen har givet anledning til forbehold, idet Rigsrevisionen fandt, at Vejdirektora-

tets regnskab ikke var rigtigt. Vejdirektoratet havde ikke sikret, at der var foretaget basale

regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. Revisionen

viste, at dette har medført, at Vejdirektoratets regnskab indeholder væsentlige fejl. Der er

samlet set i revisionen konstateret fejl på min. 57 mio. kr. (brutto) i resultatopgørelsen for

2008 for det omkostningsbaserede regnskab, hvilket giver en nettopåvirkning på ca. 35 mio.

kr. på årets resultat. Ud af de samlede ordinære driftsomkostninger for 2008 er der tale om

nettofejl for ca. 3 %. De konstaterede fejl har endvidere betydning for værdien af aktiver og

passiver. I balancen vedrørende de udgiftsbaserede hovedkonti var værdien af infrastruktur

og igangværende arbejder ikke opgjort korrekt i Statens Koncernsystem (SKS). Der var en

difference på 1,32 mia. kr. i værdien af igangværende arbejder mellem SAP og SKS, og vær-

diansættelsen af infrastruktur var ikke opgjort efter de fastlagte principper i åbningsbalancen,

hvilket betød, at den bogførte værdi af infrastruktur var 9,6 mia. kr. for høj i SKS og SAP.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion om

revisionen af Vejdirektoratets regnskab:

•

Regnskabet er, som følge af det i forbeholdet anførte, ikke rigtigt.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Revisionsresultater

447. Vejdirektoratet havde på grund af manglende interne kontroller ved årsafslutningen

ved en fejl reguleret hensættelser for samlet set 24,3 mio. kr., hvilket betød en ekstra ind-

tægt i regnskabet for 2008 på 24,3 mio. kr. Herudover havde Vejdirektoratet ændret regn-

skabspraksis for hensættelser til skyldigt overarbejde uden at have hjemmel hertil samt

uden at forelægge dette for departementet og Økonomistyrelsen. Ændringen i regnskabs-

praksis betød en ekstra indtægt i regnskabet på 7,7 mio. kr.

448. Rigsrevisionen fandt, at de opståede fejl er resultatet af manglende løbende regnskabs-

mæssige kontroller, og at de forretningsgange, som skal understøtte et rigtigt regnskab, er

for svage i Vejdirektoratet. Rigsrevisionen anbefaler, at Vejdirektoratet styrker de interne kon-

troller og forretningsgange på området, herunder kvalitetssikringen af regnskabet samt det

ledelsesmæssige fokus på forvaltningen af regnskabsområdet.

449. Rigsrevisionen foretog i forbindelse med den afsluttende årsrevision af 2008 en opfølg-

ning på bemærkningerne fra den afsluttende revision af 2007, hvor der blev konstateret dif-

ferencer mellem SAP og SKS i værdien af infrastruktur og igangværende arbejder, jf. Ende-

lig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 218, pkt. 40.

450. Den afsluttende årsrevision af 2008 viste, at der stadig var væsentlige differencer mel-

lem SAP og SKS i det udgiftsbaserede regnskab på 1,32 mia. kr. i værdien af igangværen-

de arbejder, ligesom Vejdirektoratet havde foretaget rettelser i SKS på anlæg og egenkapi-

tal for mere end 2,6 mia. kr. uden at orientere departementet og Økonomistyrelsen.

451. Revisionen viste endvidere, at de i åbningsbalancen fastsatte principper for værdian-

sættelse af infrastruktur ikke var fulgt, hvilket betyder, at den bogførte værdi af infrastruktur

i SKS og SAP er ca. 9,6 mia. kr. for høj. Herudover havde Vejdirektoratet ikke ajourført sin

regnskabspraksis for fastsættelse af levetider på anlægsaktiver siden 2004, hvor Vejdirek-

toratet deltog som pilotinstitution for omkostningsbaserede regnskaber. Dette betød, at Vej-

direktoratet fra 2005 ikke har fulgt statens regler for fastsættelse af levetider på anlægsak-

tiver, idet disse blev ændret i forbindelse med omkostningsreformen i 2005.

452. Vejdirektoratet har taget Rigsrevisionens vurdering til efterretning og har igangsat en

lang række initiativer under projektet ”Aldrig igen”, der skal sikre en korrekt regnskabsaflæg-

gelse for 2009.

Rigsrevisionen finder initiativerne nødvendige og forventer, at initiativerne vil medføre en for-

bedret regnskabsaflæggelse for 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Forbehold for og supplerende oplysninger om Naviair

Rigsrevisionens erklæring

453. Revisionen har givet anledning til forbehold, idet Rigsrevisionen vurderer, at der er

usikkerheder omkring værdiansættelse, levetider og afskrivninger på Naviairs anlægsakti-

ver, hvilket kan have væsentlig indflydelse på balancen og afledte driftsposter. Revisionen

har vist, at Naviairs forretningsgange og interne kontroller i forvaltningen af anlægsaktiver

på væsentlige områder afveg fra statens regler i perioden 2006-2008. Grundregistreringer-

ne i anlægskartoteket har ikke været tilrettelagt med henblik på at sikre entydig identifika-

tion, korrekt værdiansættelse og fastsættelse af levetider. Der er medtaget udgifter til ved-

ligeholdelse på regnskabsposter for anlægsaktiver, og der er ikke foretaget adskillelse og

korrekt værdiansættelse af delaktiver med forskellige levetider, der er resultat af udviklings-

projekter/igangværende arbejder. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at fastsætte

det fulde beløbsmæssige omfang.

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion om

revisionen af Naviairs regnskab:

•

Regnskabet er – bortset fra det i forbeholdet anførte vedrørende anlægsaktiverne – rig-

tigt.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Supplerende oplysninger

454. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen, at Naviair i årsrapporten

har undladt at oplyse, at Naviairs regnskabspraksis vedrørende klassifikation og levetider

på anlægsaktiver blev ændret i 2008. Levetiden for flere anlæg ændres fra 15 til 10-20 år

samt 6 år for hardware på ATM-systemer. Økonomistyrelsens godkendelse heraf blev op-

nået i 2009. På baggrund af den ændrede regnskabspraksis blev der netto tilbageført af-

skrivninger i 2008, svarende til en omkostningsreduktion på 13,3 mio. kr. i regnskabet for

2008 i forhold til, hvad det ville have været ved uændret regnskabspraksis.

Naviair er enig i, at ændringen i regnskabspraksis burde have været kommenteret i årsrap-

porten.

Rigsrevisionens undersøgelse af køb af konsulentydelser viste, at der ikke i Naviair var ud-

meldt klare retningslinjer og procedurer for området. For de gennemgåede kontrakter kun-

ne Naviair ikke dokumentere, at den bedste og billigste løsning var valgt, ligesom nogle af

kontrakterne ikke var tidsafgrænsede eller manglede en klar beskrivelse af den ydelse, der

skulle leveres. I forbindelse med leverede konsulentydelser vedrørende Navigate-projektet

(SAP/turnus) var der eksempler på, at der ikke løbende var fulgt op på, hvorvidt den levere-

de ydelse svarede til det forventede, ligesom der for samme projekt manglede et tilstrække-

ligt kontraktgrundlag for konsulentudgifterne afholdt i 2008. De manglende retningslinjer og

procedurer, kombineret med en utilstrækkelig opfølgning på de leverede ydelser, indebærer

efter Rigsrevisionens vurdering en risiko for, at forvaltningen af køb af konsulentydelser ikke

bliver varetaget på en tilstrækkelig omkostningsbevidst måde.

Naviair vil indarbejde Rigsrevisionens anbefalinger på området i arbejdet med ajourføring af

regnskabsinstrukser og -vejledninger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Revisionsresultater

455. Naviair havde med Økonomistyrelsens efterfølgende godkendelse af anvendt regn-

skabspraksis ændret levetiderne på flere anlægsaktiver, herunder CASIMO-/DATMAS-

anlæg. Efter Rigsrevisionens vurdering blev der ved ændringen af levetider ikke i tilstræk-

kelig grad taget højde for, om de enkelte bestanddele på et anlæg havde samme levetid.

456. Naviair havde inden udgangen af 2008 påbegyndt skrotning af anlæg, der åbenlyst

ikke længere var i brug, samt foretaget en gennemgang af aktiveret øvrig drift i perioden

2006-2008, hvilket medførte 8 mio. kr. i øgede udgifter i regnskabet for 2008.

457. Herudover konstaterede Rigsrevisionen, at der i forhold til tidligere regnskabsår var

sket forbedringer i Naviairs regnskabsaflæggelse for 2008 for så vidt angår gennemførel-

sen af generelle regnskabsmæssige afstemninger og periodisering af udgifter/indtægter

samt rettelse af fejl fra tidligere regnskabsår, hvilket Rigsrevisionen vurderede som tilfreds-

stillende.

458. Ved den løbende årsrevision bemærkede Rigsrevisionen, at Naviair i 2008 havde ind-

ført nye, forbedrede procedurer for løbende afstemninger samt igangsat en række initiativer

med henblik på at styrke de interne forretningsgange og kontroller.

Revision af løn

459. Lønrevisionen viste, at Naviairs forretningsgange og interne kontroller på de gennem-

gåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav,

der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Naviairs forretningsgan-

ge og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnskabet i videst

muligt omfang blev rigtigt, og at dispositionerne var i overensstemmelse med love, overens-

komster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

460. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig, men at løn- og personaleadministrationen ikke fuldt

ud foregik sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. Regnskabsinstruksens

beskrivelser af forretningsgange og interne kontroller på løn- og personaleområdet svarede

på flere punkter ikke til de faktiske forretningsgange. Rigsrevisionen konstaterede, at der

ikke blev konteret i henhold til statens kontoplan, hvorfor afstemningen mellem SLS og SKS

viste en række differencer.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at Naviair etablerede forretningsgange, der sikrede, at in-

gen medarbejdere havde den fulde råderet over lønsystemet, ligesom Naviair fremover bur-

de kontere i henhold til statens kontoplan.

Opfølgning på udestående forhold vedrørende Naviairs regnskab for 2007

461. Rigsrevisionen har undersøgt, om Naviair har foretaget en dækkende opfølgning på

Rigsrevisionens bemærkninger til Naviairs regnskab for 2007, jf. Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2007, s. 218-219, pkt. 44.

462. Rigsrevisionen har gennemgået Naviairs rettelser i 2008 som følge af for tidlig aktive-

ring af CASIMO-anlæg i regnskabet for 2007. Driftseffekten for 2008 er oplyst og kommen-

teret i årsrapporten.

463. Rigsrevisionen har konstateret, at Naviair i regnskabet for 2008 har foretaget rettelse

af ”hensættelse vedrørende bevillingskorrektion” på 3,3 mio. kr., som er indtægtsført på kon-

toen for andre driftsindtægter. Der er oplyst herom i årsrapporten.

464. Rigsrevisionen har gennemgået Naviairs dokumentation for rettelseskonteringer som

følge af konstaterede differencer mellem SAP og SKS i regnskabet for 2007 samt under-

søgt, om der var overensstemmelse mellem regnskabet for 2008 i SAP og SKS, herunder

om Naviair har foretaget de fornødne afstemninger ved regnskabsaflæggelsen for 2008.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

465. Naviair har færdiggjort et større udredningsarbejde og foretaget rettelsesposteringer i

2008, så der er etableret overensstemmelse mellem SAP og SKS. Effekten heraf på årets

driftsresultat for 2008 har været en merudgift på 3,4 mio. kr., som også er oplyst i årsrappor-

ten for 2008.

466. I forbindelse med gennemgangen af afstemningen mellem anlægskartoteket i SAP og

SKS for 2008 konstaterede Rigsrevisionen dog, at udviklingsprojekter/igangværende arbej-

der i SKS er 142,3 mio. kr., mens samme anlægsklasse i anlægskartoteket i SAP er opført

til 133,6 mio. kr. Differencen på 8,7 mio. kr. findes dog med modsatrettet fortegn på anlægs-

klassen for it-udstyr, så der totalt set er overensstemmelse. Naviair har korrigeret fejlen i

2009.

De konstaterede væsentlige fejl og mangler i regnskabet for 2007 er således rettet i regn-

skabet for 2008. Rettelsernes betydning for takstfastsættelsen, som lufthavnsbrugerne skal

betale, vil først blive korrigeret i 2010. Naviair arbejder endvidere fortsat med opdatering af

regnskabsinstruksen og forventer, at en fuldstændig regnskabsinstruks vil blive udarbejdet

i 2009.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Naviair har foretaget en dækkende opfølgning på be-

mærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2007.

Supplerende oplysning om Transportministeriets regnskab

467. Rigsrevisionen skal supplerende oplyse, at der i departementets regnskab bl.a. mang-

lede oplysning om ejerskab af værdipapirer og kapitalandele.

Revisionen af det udgiftsbaserede regnskab viste, at Transportministeriets ejerandele af Ud-

viklingsselskabet By & Havn I/S og Metroselskabet I/S ikke fremgår af ministeriets bogfø-

ring eller af statsregnskabet. Ministeriets ejerandele af By & Havn I/S og Metroselskabet I/S

er henholdsvis 45 % og 41,7 %, der i åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 er opgjort til hen-

holdsvis 202 mio. kr. og 4.275 mio. kr. Endvidere står Københavns Havn A/S opført med

500 mio. kr., selv om selskabet ophørte med at eksistere i 2007.

468. Rigsrevisionen er opmærksom på, at der på statens område ikke er en helt entydig

fortolkning af regelsættet for værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele på det ud-

giftsbaserede område.

469. Departementet oplyste, at man har kontaktet Økonomistyrelsen og Finansministeriet

for at få fastlagt værdiansættelsen af ministeriets selskaber i statsregnskabet, samt at mi-

nisteriet fremadrettet vil indføre en procedure, som sikrer en aktiv stillingtagen til departe-

mentets beholdning af værdipapirer og kapitalandele.

Økonomistyrelsen tilkendegav, at det efter de nugældende regler alene er de faktiske købs-

og salgstransaktioner, der skal registreres, og at der i det beskrevne tilfælde alene skal ske

ændring af navn og ejerandele. Økonomistyrelsen finder det hensigtsmæssigt at se nærme-

re på det gældende regelsæt for at afdække, om der er behov for at ændre retningslinjer og

regler inden for området, herunder hvorvidt – og i givet fald hvordan – værdiregulering af

indskudt kapital skal håndteres.

Rigsrevisionen finder departementets og Økonomistyrelsens initiativer tilfredsstillende.

Revision af løn

470. Departementets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder

fungerede ikke helt tilfredsstillende på lønområdet og opfyldte dermed ikke fuldt ud de krav,

der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forret-

ningsgange og interne kontroller medvirkede således ikke fuldt ud til at sikre, at regnskabet

blev rigtigt, og at dispositionerne i videst muligt omfang var i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

471. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af løn- og personaleopgaver var hensigtsmæssig, men at lønadministrationen ikke fo-

regik helt sikkert og med de nødvendige personadskilte kontroller. Forretningsgangene for

udbetaling af særlige ydelser var ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt tilrettelagt. Derudover

har Rigsrevisionen lagt vægt på, at ferielovens og ferieaftalens bestemmelser om udbetaling

af akkumulerede feriedage og særlige feriedage ikke i alle tilfælde blev fulgt. Endelig var det

Rigsrevisionens vurdering, at forhandlinger om løn var formaliserede og veldokumenterede,

ligesom der var etableret en formaliseret og hensigtsmæssig budgetopfølgningsprocedure

på lønområdet.

Rigsrevisionen anbefalede, at der blev udarbejdet retningslinjer med henblik på at sikre en

ensartet aflønning af kommissionsmedlemmer, og at departementet etablerede forretnings-

gange, der sikrede, at medarbejdere i departementet, som også arbejder for kommissioner-

ne, ikke fik betaling fra begge steder samtidig.

472. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Revision af Statens Luftfartsvæsen

473. Rigsrevisionen har undersøgt, om Statens Luftfartsvæsen (SLV) har foretaget en dæk-

kende opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger fra revisionen af SLV’s regnskab for

2007, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 218, pkt. 42.

Revisionsresultater

474. Revisionen viste, at der på delregnskab 606 Vagar Lufthavn, efter overdragelse til Fær-

øernes landsstyre den 1. maj 2007, fortsat optrådte beløb på balancekontiene. SLV har op-

lyst, at balancekontiene vil være gennemgået og udlignet senest med udgangen af 2009.

475. Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af debitorerne, at der var væsentlige

åbentstående poster, der havde været forfaldne i mere end 2 måneder, på ca. 6,3 mio. kr.

ud af en samlet debitormasse på ca. 27,2 mio. kr. (eller ca. 23 %). SLV har oplyst, at der si-

den overgangen af regnskabsføringen til Koncenta ikke regelmæssigt havde været foreta-

get rykkerkørsler på SLV’s samlede debitormasse. SLV forventer, at der ved overgangen til

Økonomiservicecentret (ØSC) vil blive genoptaget regelmæssige rykkerkørsler på SLV’s

samlede debitormasse.

476. Revisionen viste desuden, at der i lighed med den afsluttende revision af SLV’s regn-

skab for 2007 optrådte en difference mellem den opgjorte egenkapital i årsrapporten og i

SKS. Den samlede difference mellem egenkapitalen i SLV’s årsrapport og SKS er på 5,7

mio. kr. – 2,3 mio. kr. af differencen er opstået i 2007, mens 3,4 mio. kr. er opstået i 2008.

SLV oplyser, at man vil tage kontakt til departementet med henblik på at få korrigeret diffe-

rencen, og forventer, at differencen korrigeres inden udgangen af 2009.

477. Rigsrevisionen vurderede, at SLV ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var fore-

taget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet for 2008 blev godkendt.

Rigsrevisionen vurderede, at regnskabsaflæggelsen var præget af flere fejl og manglende

omhyggelighed på en række områder, hvilket indikerer, at der er svagheder i kontrolmiljøet.

478. Rigsrevisionen finder også, at SLV ikke har foretaget en fuldstændig opfølgning på

Rigsrevisionens bemærkninger fra revisionen af regnskabet for 2007, jf. Endelig betænk-

ning over statsregnskabet for 2007, s. 218, pkt. 42. Rigsrevisionen konstaterede stadig et

udestående i forhold til debitorerne og egenkapitalen.

479. Rigsrevisionen forventer, at SLV vil følge op på disse forhold.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

100

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Revision af Banedanmark

480. Banedanmark omfatter områderne ”Entreprise”, ”Infrastruktur” og ”Ikke-infrastruktur”.

”Infrastruktur” vedrører særligt Banedanmarks spor, broer, køreledninger mv., og ”Entre-

prise” er entreprenørvirksomheden.

Banedanmark er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med

den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den interne revision

generelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin revision af

Banedanmarks regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurdering indgår

revisioner, som Rigsrevisionen selv har udført, revisioner udført i samarbejde med den inter-

ne revision samt resultaterne fra den interne revisions revisioner.

481. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger samt

revisionsberetning til Banedanmarks bestyrelse og Transportministeriets departement.

482. Banedanmark har i sin regnskabserklæring i årsrapporten om Banedanmarks infrastruk-

turaktiver oplyst, at infrastrukturbalancen er udgået, og at en fuldstændig og reviderbar ba-

lance pr. 1. januar 2009 er under udarbejdelse.

Rigsrevisionen har i samarbejde med den interne revision revideret Banedanmarks infra-

strukturaktiver pr. 1. januar 2009, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s.

218, pkt. 39. Revisionen omfatter infrastrukturaktiver for i alt 32.793 mio. kr. Det er Rigsre-

visionens vurdering, at opgørelsen af Banedanmarks infrastrukturaktiver giver et rigtigt bil-

lede af infrastrukturaktiverne pr. 1. januar 2009 i overensstemmelse med den af Økonomi-

styrelsen godkendte regnskabspraksis på området.

Revisionsresultater

483. Den løbende årsrevision viste, at både Infrastruktur og Entreprise i det væsentligste

har forretningsgange og interne kontroller, der sikrer en korrekt bogføring, som kan danne

grundlag for udarbejdelse af en retvisende årsrapport. Der er dog fortsat områder, hvor den

økonomiske forvaltning kan forbedres.

484. Den afsluttende årsrevision viste, at Banedanmark i mange tilfælde havde overskredet

betalingsfristen på fakturaer fra Entreprise. Banedanmark er derfor som noget nyt pålagt be-

taling af morarenter af Entreprise, svarende til 7,5 mio. kr. i 2008. Forsinkelsen havde på-

ført Banedanmark en nettorenteudgift på 3,8 mio. kr. og Entreprise en tilsvarende nettorente-

indtægt.

Resultatet for 2008 var påvirket af rettelser af for meget opkrævet husleje hos Entreprise i

perioden 2006-2008. Rettelsen påvirkede Banedanmarks resultat negativt med 2,8 mio. kr.

og Entreprises resultat positivt med samme beløb. Det samme gjorde sig gældende i 2007

og 2008 for medarbejdere med frikort til DSB. Forkert omkostningsfordeling medførte i dette

tilfælde en merudgift for Banedanmark på 2,7 mio. kr. og en tilsvarende for lille udgift i stats-

regnskabet for Entreprise.

485. Revisionen viste desuden for Entreprise, at den hensatte rådighedsløn til fratrådte tje-

nestemænd først blev reguleret, efter at resultatet for Entreprise var blevet afleveret til stats-

regnskabet. Resultatet i årsrapporten blev således 5,9 mio. kr. bedre end statsregnskabets

resultat. I årsrapporten for 2008 blev der foretaget den modsatte rettelse, som medførte, at

statsregnskabets resultat blev formindsket med 5,9 mio. kr.

Forskellen mellem Entreprises realiserede resultat for 2008 før ekstraordinære poster og

det budgetterede resultat var ca. 50 mio. kr. i negativ afvigelse, trods en positiv afvigelse i

dækningsbidraget på 20 mio. kr. Forklaringen skulle findes i en stigning på 97 mio. kr. i ka-

pacitetsomkostningerne til i alt 264 mio. kr. Ifølge årsrapporten skyldtes udviklingen en for

lav kapacitetsudnyttelse, flere ansatte, store engangsudgifter og en større anvendelse af

underleverandører.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

101

S. § 29. Klima- og Energiministeriet

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETS

REGNSKAB

Rigsrevisionen vurderer, at Klima- og Energiministeriets regnskab, bortset fra Elspare-

fondens regnskab, samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i

overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

486. Klima- og Energiministeriet bestod i 2008 af i alt 7 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig om Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Enhed til administration af fon-

den for statsdeltagelse i kulbrintelicenser (Nordsøenheden), Elsparefonden, Danmarks Me-

teorologiske Institut samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

487. Klima- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008 fremgår af tabel 37.

Tabel 37. Klima- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2008

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

496

755

638

1.889

14.053

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

102

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

488. Klima- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2008 fremgår af tabel 38.

Tabel 38. Klima- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2008

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

209

451

660

÷973

1.217

124

292

660

Den udførte revision

489. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger om

departementet. Desuden har Rigsrevisionen gennemført 6 revisioner uden erklæring. En

oversigt over de udførte revisioner fremgår af bilag 1.

I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-

resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-

talen omfatter:

•

revision af Klima- og Energiministeriets regnskab

revision af Elsparefondens regnskab.

Revision af Klima- og Energiministeriet regnskab

490. Rigsrevisionen vurderede ved den løbende årsrevision i december 2008, at forretnings-

gange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillen-

de. Revisionen viste dog, at departementets forvaltning af repræsentationsudgifter og tjene-

sterejser ikke var helt tilfredsstillende, idet der blev konstateret mange fejl og mangler i de

gennemgåede bilag. Rigsrevisionen vurderede, at departementet burde stramme op på pro-

cedurerne for håndtering af rejser, og anbefalede, at departementet udarbejdede retnings-

linjer for afholdelse af repræsentationsudgifter. Fejlene havde dog ikke et omfang, der på-

virkede regnskabets rigtighed.

491. I forbindelse med den afsluttende årsrevision har Rigsrevisionen vurderet, at departe-

mentet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der var etableret forretningsgange og foretaget

basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt. Dette finder Rigs-

revisionen ikke helt tilfredsstillende. De manglende afstemninger indebærer en risiko for, at

aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid ikke ved

revisionen væsentlige fejl og mangler i departementets regnskab, og Rigsrevisionen har af-

givet en erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger for departementet.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at 2008 har været et opstartsår for departementet, idet

ministeriet blev oprettet ultimo 2007, og at regnskabsforvaltningen har været påvirket heraf.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

103

Revisionsresultater

492. Rigsrevisionens bemærkninger ved den afsluttende årsrevision vedrørte bl.a., at de-

partementets opgørelse af skyldigt overarbejde for 2008 ikke var korrekt, idet der ikke i

regnskabet var foretaget hensættelse til opsparet fleks. Desuden var opgørelsen baseret

på en budgetteret gennemsnitsløn for samtlige personalegrupper i stedet for en gennem-

snitlig standardlønsats pr. personalegruppe som foreskrevet i Finansministeriets Økono-

misk Administrative Vejledning (ØAV). Endvidere forelå der ikke på revisionstidspunktet

faste forretningsgange for metoden til opgørelse af fleks og afspadsering. Departementet

har efter revisionens afslutning oplyst, at nye beregninger viser, at skyldigt overarbejde

burde have været 0,8 mio. kr. højere i regnskabet end det oprindeligt hensatte beløb på

0,5 mio. kr. Der burde således have været hensat 1,3 mio. kr.

493. Revisionen viste endvidere, at departementet ikke i 2008 havde faste procedurer for

den regnskabsmæssige håndtering af refusioner, som derfor ikke løbende er blevet regi-

streret i regnskabet som et tilgodehavende. Dette betyder, at der i regnskabet for 2008

mangler en indtægt for disse refusioner samt et tilsvarende tilgodehavende i størrelsesor-

denen 0,2 - 0,3 mio. kr.

494. Departementet havde ikke haft en ensartet håndtering af modtagne aktiver og passi-

ver i åbningsbalancen. Dette betød bl.a., at overtagne skyldige feriepenge fra andre mini-

sterområder ved oprettelsen af ministeriet var bogført forkert, levetider for overtagne aktiver

var ikke fastsat ensartet, og overtagne tilgodehavender (refusioner) kunne ikke specificeres,

ligesom det var uvist, hvorvidt disse likviditetsmæssigt var udlignet.

495. Endelig havde departementet ikke godkendt regnskabet i Statens Koncernsystem

(SKS) i 2008 i henhold til bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

496. Departementet har oplyst, at der i 2009 er igangsat en række initiativer til at etablere

forretningsgange og procedurer på regnskabsområdet. Rigsrevisionen finder initiativerne

nødvendige og forventer, at dette vil medføre en forbedret regnskabsforvaltning i departe-

mentet.

Revision af Elsparefondens regnskab

497. Rigsrevisionen har revideret Elsparefondens regnskab for 2008. På baggrund af den

udførte revision har Rigsrevisionen vurderet, at Elsparefonden ikke har sikret, at der var fo-

retaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev god-

kendt. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Revisionen viste, at Elsparefondens

regnskab indeholder væsentlige fejl og ikke giver et rigtigt billede af Elsparefondens økono-

miske situation.

Revisionsresultater

498. Rigsrevisionens konklusion på den udførte revision er bl.a. baseret på, at Elsparefon-

den ikke har fulgt statens regler for aktivering af udviklingsprojekter. Rigsrevisionen vurde-

rede på baggrund af oplysninger fra Elsparefonden, at udgifter for ca. 3 mio. kr. til udvikling

af Elsparefondens hjemmeside burde havde været aktiveret. Dette har påvirket regnskabet

negativt med ca. 3 mio. kr.

499. Elsparefonden har ikke foretaget likviditetsflytninger i overensstemmelse med ”Vejled-

ning om selvstændig likviditet” og har således ikke fulgt statens regler på området. Dette

indebærer en risiko for, at rentetilskrivningerne ikke har været korrekte.

500. Revisionen viste, at Elsparefonden ikke har foretaget afstemninger i forbindelse med

årsafslutningen, der bl.a. skulle sikre, at der ikke var differencer mellem Navision og SKS,

mellem finansieringskonti i Navision og opgørelser i Danske Bank samt mellem anlægskar-

totek og anlægsværdier i Navisions balance. Afstemningerne ville have vist, at der var be-

tydelige uoverensstemmelser mellem bogføringer i Navision og Danske Banks opgørelser.

Fx var der en difference mellem finansieringskontoen FF7 i Navision og i Danske Bank på

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

104

§ 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

168,5 mio. kr., som Elsparefonden ikke umiddelbart var i stand til at redegøre for. Afstem-

ninger ville ligeledes have vist, at saldo på anlægsaktiver i Navision ikke stemte med an-

lægskartoteket.

501. Elsparefonden og ministeriet har oplyst, at man har taget initiativ til at rette op på de

konstaterede fejl. Ministeriet vil fremadrettet sikre, at der bliver iværksat de nødvendige til-

tag med henblik på at rette op på tidligere fejl og manglende procedurer i udarbejdelsen af

Elsparefondens regnskab. Elsparefonden har indgået en kontrakt med et eksternt konsu-

lentfirma, der vil assistere i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2009. Dette

finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

105

IV. Udvalgte emner

A. Status for implementeringen af Økonomiservicecentret

(ØSC)

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance besluttede i forbindelse med aftalen om

finansloven for 2008 at etablere 2 administrative servicecentre i staten: Økonomiser-

vicecentret (ØSC) og Statens It. Etableringen af ØSC berører størstedelen af de stats-

lige virksomheder. Dette tværgående bidrag handler om ØSC.

Formålet med oprettelsen af ØSC var at effektivisere den statslige administration ved

at flytte en række af virksomhedernes opgaver på løn-, refusions-, bogholderi-, regn-

skabs- og rejseområdet over til servicecentret.

Rigsrevisionen skal slå fast, at ansvaret for regnskabet og økonomistyringen forbliver

i virksomhederne. Virksomhederne skal derfor sikre kvaliteten af leverancerne til ØSC,

ligesom det er afgørende, at virksomhederne foretager en økonomifaglig opfølgning

på det materiale, de modtager fra ØSC, så de fortsat kan leve op til kontrolansvaret

på regnskabsområdet efter overdragelsen af opgaver til ØSC.

Rigsrevisionens undersøgelse af status for implementeringen af ØSC viste, at imple-

menteringen af ØSC fulgte tidsplanen. Departementerne var generelt positive over

for ØSC og den måde, implementeringsprocessen var forløbet på. Den endelige im-

plementering af ØSC forventes afsluttet i 1. halvår 2010.

Ved de første virksomheders tilslutning til ØSC var kundeaftalerne mv. ikke helt på

plads. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at det samlede aftalegrundlag er helt på plads

senest ved overgangen til ØSC, så opgave- og ansvarsfordelingen er klar.

Undersøgelsen viste endvidere, at it-systemerne, som skal understøtte varetagelsen

af opgaver i ØSC, endnu ikke er fuldt på plads. Økonomistyrelsen arbejder på at løse

problemerne. Rigsrevisionen finder det af afgørende betydning for projektet, at der

snarest etableres den nødvendige it-systemunderstøttelse, da det er en væsentlig

forudsætning for, at de forventede effektiviseringsgevinster kan opnås.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

106

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

ØSC har udviklet en regnskabserklæring med tilhørende materiale som grundlag for

virksomhedernes månedlige godkendelse af regnskaberne. Undersøgelsen viste, at

der fortsat er en del udfordringer med at få erklæringen til at fungere efter hensigten.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at ØSC løbende arbejder på at forbedre erklærin-

gen. Rigsrevisionen finder, at erklæringen – med de nødvendige videreudviklinger –

vil kunne udgøre et nødvendigt og hensigtsmæssigt grundlag for virksomhedernes

godkendelse af regnskabet, og anbefaler derfor, at erklæringen snarest finder sin en-

delige form og anvendes over for alle ØSC’s kunder.

Rigsrevisionen konstaterer, at departementerne spiller en aktiv rolle i processen med

at udarbejde kundeaftaler mv. for de underliggende virksomheder, ligesom de løben-

de har overvejet organiseringen af den interne kontrol og tilsyn på ministerområdet

og i et vist omfang har styrket området efter overgangen til ØSC.

Indledning

Undersøgelsens baggrund

502. Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance besluttede i forbindelse med aftalen om

finansloven for 2008 at etablere 2 administrative servicecentre i staten. Det ene servicecen-

ter – Økonomiservicecentret (ØSC) – er placeret i Økonomistyrelsen og skal varetage en

række opgaver på løn-, bogholderi-, regnskabs- og rejseområdet. Det andet servicecenter

– Statens It – skal varetage opgaver vedrørende administrativ it-drift og support, herunder

driften af de statslige servere. Statens It er etableret som en selvstændig enhed (styrelse)

på Finansministeriets område. Dette tværgående bidrag behandler alene ØSC.

Finansministeriet skelner mellem administrative fællesskaber, som etableres inden for ministerom-

råderne, og administrative servicecentre, som etableres på tværs af ministerområderne, jf. Finans-

ministeriets rapport ”Administrative servicecentre i staten” fra februar 2008.

503. Formålet med oprettelsen af det fællesstatslige ØSC er at effektivisere den statslige

administration. Det skal bl.a. ske ved at løfte de mindre – og mindst effektive – ministerom-

råder op på niveau med de større og mere effektive ministerområder gennem etableringen

af professionelle, stærke og fagligt bæredygtige miljøer for medarbejderne og bedre mulig-

heder for fælles systemløsninger mv.

504. Etableringen af ØSC indebærer, at en væsentlig del af løn- og refusions- samt regn-

skabs- og bogholderifunktionerne enten udskilles fra de enkelte virksomheder eller over-

flyttes fra eksisterende administrative fællesskaber.

505. Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen holder løbende statusmøder om den igangvæ-

rende implementering af ØSC. Rigsrevisionen har i den forbindelse kommenteret tilrette-

læggelsen af implementeringsprocessen. Rigsrevisionen er positiv over for udviklingen og

etableringen af administrative servicecentre i staten. Efter Rigsrevisionens opfattelse kan

administrative servicecentre medvirke til øget effektivisering, fleksibilitet og kompetence-

udvikling på de statslige områder. Det er imidlertid helt afgørende for Rigsrevisionen, at der

ved etableringen af administrative servicecentre lægges stor vægt på en sikker og hensigts-

mæssig regnskabsaflæggelse i staten. Dette indebærer bl.a., at der sikres en høj kvalitet i

statens regnskabsvæsen, og at ansvaret for regnskabets rigtighed fortsat er klart placeret i

den enkelte virksomhed.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

107

Formål, afgrænsning og metode

506. Formålet er at undersøge status for implementeringen af ØSC og i sammenhæng her-

med forudsætninger og grundlag for ministerområdernes regnskabsgodkendelse efter eta-

bleringen af ØSC.

Rigsrevisionen har undersøgt følgende spørgsmål:

•

Hvad er status på implementeringen af ØSC?

Hvilket materiale stiller ØSC til rådighed som grundlag for virksomhedernes godkendelse

af regnskaberne?

Hvad har departementernes rolle været i forbindelse med overdragelsen af opgaver til

ØSC?

Rigsrevisionen videreformidler dertil erfaringer fra den tidlige implementeringsproces samt

anbefalinger, der kan være til nytte for ØSC og de virksomheder, der overgår til ØSC i den

kommende tid.

507. Undersøgelsen omfatter de ministerier, der overgik til ØSC som led i pilotprojektet og

1. bølge ultimo 2008, dvs. Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kirkeministe-

riet, Miljøministeriet samt Klima- og Energiministeriet. Departementerne indgår i undersøgel-

sen dels som virksomhed og dermed kunde til ØSC, dels i deres funktion som overordnet

ansvarlig for ministerområderegnskabet. Den sidste del omfatter dog ikke Klima- og Energi-

ministeriet og Kirkeministeriet. På undersøgelsestidspunktet var Klima- og Energiministe-

riets underliggende virksomheder endnu ikke omfattet af ØSC. Kirkeministeriet har ingen

underliggende virksomheder.

508. Rigsrevisionen har undersøgt ministeriernes overgang til ØSC tidligt i implementerings-

processen, hvor ØSC kun havde eksisteret i ca. �½ år. Bidraget er altså udarbejdet på et tids-

punkt, hvor ministerområder løbende overgår til ØSC, og hvor både disse og ØSC skal fin-

de deres egne ben. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at vurdere effekten af

det nye servicecenter, herunder at vurdere, om det fungerer bedre og mere effektivt end de

hidtidige løsninger. Rigsrevisionen har ikke opgjort de foreløbige omkostninger forbundet

med overgangen til ØSC.

De undersøgte ministeriers overgang til ØSC

Piloten – 3. kvartal 2008

•

Økonomi- og Erhvervsministeriet med virksomheder

•

Finansministeriet med virksomheder (Slots- og Ejendomsstyrelsen for så vidt angår lønområdet).

1. bølge – 4. kvartal 2008

•

Kirkeministeriet

•

Miljøministeriet med virksomheder

•

Klima- og Energiministeriet (dog endnu ikke underliggende virksomheder).

509. Undersøgelsen er baseret på interviews med nøglepersoner i ØSC og de udvalgte de-

partementer. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået diverse sagsmaterialer og skriftlige

besvarelser fra ministerierne mv. Dataindsamlingen er afsluttet den 1. juni 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

108

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

Kort om ØSC

Masterplan

510. Implementeringen af ØSC forventes at vare ca. 2 år – fra start i efteråret 2008 til slut i

sommeren 2010. Processen medfører som udgangspunkt, at omkring 370 medarbejdere

løbende vil blive flyttet fra de eksisterende servicefællesskaber/virksomheder til servicecen-

tret. ØSC skal betjene alle ministerier og virksomheder, der anvender Navision Stat. De virk-

somheder, der anvender andre økonomisystemer – fx SAP – er således i hovedreglen und-

taget. Implementeringen er tilrettelagt, så de første virksomheder, der overgår til ØSC, er

dem, som tidligere har fået løst opgaver af administrative fællesskaber. De virksomheder,

der efterfølgende overgår til ØSC, har selv løst opgaverne.

Styringsgrundlag

511. Relationen mellem virksomhed og ØSC skal i henhold til Finansministeriets rapport

”Administrative servicecentre i staten” fra februar 2008 styres via forskellige former for kon-

trakter og aftaler. Fordelingen af opgaver mellem ØSC og kunden (virksomheden) beskrives

i såkaldte opgavesplit.

Systemunderstøttelse

512. En fælles it-understøttelse af virksomhedernes og ØSC’s arbejdsgange er en væsent-

lig forudsætning for, at de forventede effektiviseringsgevinster kan opnås. Dette planlægges

bl.a. udmøntet gennem en standardisering af de centrale it-systemer. Det fremgår af Finans-

ministeriets rapport, at systemunderstøttelsen ikke nødvendigvis vil være endeligt klar ved

starten af implementeringsprocessen, og at ”I det omfang it-løsningerne ikke er klar forud

for igangsætning af piloten, vil de blive implementeret i centret, i takt med at de færdiggøres,

og således indgå i opgaveløsningen for de institutioner, der på det pågældende tidspunkt

er implementeret i centret”.

Organisering

513. Ifølge rapporten vil medarbejderne tage de arbejdsopgaver, de har siddet med hidtil,

med sig over i ØSC. Efter en periode vil medarbejderne blive overført til et team, der har

ansvar for en eller flere virksomheder.

Status på implementeringen af ØSC

514. Som led i implementeringen af ØSC, herunder ØSC’s mulighed for at understøtte virk-

somhedernes grundlag for regnskabsaflæggelsen, skal en række forhold være på plads.

Det drejer sig bl.a. om fastlæggelse af opgavefordeling, aftalegrundlag mv.

Rigsrevisionen har undersøgt, om:

•

masterplanen følges

der foreligger en overordnet opgavefordeling mellem virksomhed og ØSC

aftalegrundlaget var på plads inden overdragelsen af opgaver til ØSC

den fælles systemunderstøttelse er etableret

der er etableret standardiserede forretningsprocesser i ØSC

medarbejderne er blevet overflyttet til ØSC som forudsat.

Endelig har Rigsrevisionen spurgt kunderne og de overflyttede medarbejdere om deres før-

ste erfaringer med implementeringen af ØSC.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

109

Masterplanen

515. ØSC blev etableret i efteråret 2008. Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet var de første ministerområder, der overdrog opgaver til ØSC. I praksis var der tale

om en sammenlægning af 2 eksisterende administrative fællesskaber som led i den så-

kaldte pilot. Figur 1 viser, at ministerområdernes opgaver herefter overdrages til ØSC i 4

bølger. 1. bølge blev overdraget til ØSC i 4. kvartal 2008, mens 4. og sidste bølge efter

masterplanen for implementeringen vil blive overdraget i 1. halvår 2010.

Figur 1. Tidslinje for etablering af ØSC

Pilot

1. september 2008

1. bølge

1. november 2008

2. bølge

1. halvår 2009

3. bølge

2. halvår 2009

4. bølge

1. halvår 2010

Endelig

implementering

af ØSC

516. Undersøgelsen har vist, at masterplanen for implementeringen af ØSC er blevet fulgt

og fortsat følges. De departementer, der indgår i undersøgelsen, har alle overdraget opga-

ver til ØSC på det planlagte tidspunkt.

Opgavesplit mellem ØSC og virksomhederne

517. Med etableringen af ØSC er det vigtigt at få kortlagt og beskrevet, hvilke opgaver der

varetages af henholdsvis virksomheden og ØSC, med henblik på at sikre, at alle bogholde-

ri- og regnskabsmæssige mv. opgaver fortsat bliver varetaget.

518. Økonomistyrelsen har forud for virksomhedernes overdragelse af opgaver til ØSC be-

skrevet opgave- og ansvarsdelingen – opgavesplittet – mellem ØSC og virksomhederne.

Opgavefordelingen mellem, departement, virksomhed og ØSC fremgår af figur 2.

Figur 2. Opgavesplit mellem departement, virksomhed og ØSC

Departement

•

Tilsyn og kontrol med

virksomhedsregnskaberne

•

Ansvar for ministerområde-

regnskab

Virksomhed

Økonomiservicecentret

•

Bogholderiopgaver

•

Budgettering

•

Regnskabsopgaver som fx

disponering og kontering

•

Kontrol af lønkørslen og

lønsumsstyringsområdet

•

Aktivitetsopfølgning

•

Controlling

•

Regnskabsgodkendelse

•

Regnskabsopgaver

•

Lønadministration

•

Rejseafregning

Kundeaftale

•

Standardvilkår

•

Ansvar

•

Servicemål

519. Figur 2 viser, at en væsentlig del af alle bogholderi- og regnskabsopgaver skal vareta-

ges af ØSC i fremtiden, mens bl.a. budgettering, aktivitetsopfølgning, controlling og regn-

skabsgodkendelse fortsat skal varetages i den enkelte virksomhed. Det vil således fortsat

være ministerierne og de enkelte virksomheder, der har ansvaret for økonomistyringen og

regnskabsgodkendelsen. Virksomhederne skal derfor sikre kvaliteten af det materiale, de

sender til ØSC, ligesom Rigsrevisionen finder det afgørende, at virksomhederne foretager

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

110

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

en økonomifaglig opfølgning og vurdering af det fra ØSC modtagne materiale, så de fortsat

kan leve op til kontrolansvaret på regnskabsområdet efter overdragelsen af opgaver til ØSC.

Ligeledes er det fortsat departementernes opgave at føre tilsyn med virksomhedernes regn-

skaber forud for godkendelsen af ministerområderegnskabet. Figuren viser endvidere, at re-

lationen mellem virksomhed og servicecenter reguleres af en kundeaftale.

520. Hensigten med ØSC er at løse standardiserede opgaver. Det har derfor i forbindelse

med fastlæggelsen af opgavefordelingen mellem ØSC og virksomhederne i et vist omfang

været nødvendigt at tilbageføre nogle af de opgaver, der tidligere blev varetaget af et ad-

ministrativt fællesskab, til de enkelte virksomheder. Dette gælder fx for rejseområdet og er

bl.a. en følge af, at den systemmæssige understøttelse endnu ikke er på plads.

521. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at departementerne i deres egenskab af virksom-

heder generelt fandt, at der var klarhed over, hvilke opgaver ØSC skal løse, og hvilke de

selv skal varetage.

Aftalegrundlaget

522. Forholdet og ansvarsfordelingen mellem virksomheden (kunden) og ØSC (leverandø-

ren) skal være reguleret kontraktligt.

523. I forbindelse med virksomhedernes overdragelse af opgaver til ØSC skal der derfor

indgås en kundeaftale. Blandt bilagene til kundeaftalen er et ydelseskatalog, servicemål,

en handlingsplan, en overdragelseserklæring og en tidsplan. Aftalegrundlaget fremgår af

boks 1.

BOKS 1. CENTRALE DOKUMENTER VED OVERGANGEN TIL ØSC

Kundeaftalen

mellem kunden og ØSC fungerer som grundlag for de ydelser, som ØCS skal levere

til kunden. Aftalen er en del af den styringsmodel, som gælder for ØSC, og regulerer forholdet mel-

lem ØSC og kunden. I aftalegrundlaget specificeres formålet med aftalen, de involverede parter, af-

talens omfang samt forhold omkring samarbejde og kommunikation, tvister, ændringer til aftalen og

aftaleperiode.

Ydelseskataloget

udarbejdes for hver kunde på baggrund af et standardydelseskatalog, som er en

oversigt over ØSC’s ydelser. Det specifikke ydelseskatalog beskriver, hvilke ydelser servicecentret

skal levere til den enkelte kunde. Ydelseskataloget indgår som bilag til kundeaftalen.

Servicemålene

indgår også som bilag til kundeaftalen. Servicemålene angiver de mål, som ØSC skal

leve op til.

Handlingsplanen

indgår som bilag til kundeaftalen og indeholder en beskrivelse af de områder, hvor

virksomhedens nuværende forretningsgange m.m. afviger fra de fremtidige standardprocesser mel-

lem virksomheden og ØSC, samt en beskrivelse af, hvilke ændringer der er behov for at foretage i

virksomhedens nuværende forretningsgange med henblik på at kunne efterleve de fremtidige forret-

ningsgange og snitflader.

Overdragelseserklæringen

er et led i indgåelsen af kundeaftalen. Økonomistyrelsen har udarbej-

det erklæringen for at skabe et billede af den regnskabsmæssige status i den pågældende virksom-

hed. Dokumentet danner grundlag for, at overgangen til ØSC kan foregå sikkert og uden efterfølgen-

de administrative udfordringer. Formålet med erklæringerne med tilhørende materiale er fx at sikre,

at virksomhedernes regnskaber ved overgangen til ØSC er opdateret og afstemt samt specificeret i

tilstrækkelig grad. Virksomheden erklærer at have gennemgået aktiver og passiver i regnskabet, her-

under kasse- og likvidbeholdninger.

Tidsplanen

aftales mellem ØSC og kunden og beskriver de mere præcise aktiviteter, der skal gen-

nemføres med henblik på, at kunden overgår til standardopgavesplittet, herunder også en angivelse

af tidsfrister, og hvem der gør hvad hos henholdsvis kunden og ØSC.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

111

524. Boks 1 viser, at kundeaftalen fastlægger de formelle rammer for samarbejdet mellem

kunden og ØSC, herunder bestemmelse om ansvar. Ydelseskataloget beskriver den

præcise arbejdsdeling mellem ØSC og kunden, mens servicemålene angiver de mål, ser-

vicecentret skal leve op til. Handlingsplanen beskriver de områder, hvor de nuværende for-

retningsprocesser afviger fra fremtidige standardprocesser. Formålet med overdragelses-

erklæringen er at give ØSC en sikkerhed for, at virksomhedernes regnskaber er opdateret

og afstemt ved tilslutningen til ØSC. Endelig beskriver tidsplanen, hvem der gør hvad

hvornår.

525. Rigsrevisionen har undersøgt, om kundeaftaler, handlingsplaner og overdragelseser-

klæringer var på plads, før virksomhederne overdrog opgaverne til ØSC.

526. Undersøgelsen viste, at flere departementer overgik til ØSC, før kundeaftalerne og

handlingsplanerne var skrevet under. ØSC har efter pilotfasen og 1. bølge haft øget fokus

på at indgå kundeaftalerne hurtigere, og for så vidt angår 2. bølge var kundeaftalerne skre-

vet under forud for virksomhedernes tilslutning til ØSC.

527. Det fremgik endvidere, at 3 departementer havde udarbejdet overdragelseserklærin-

ger, der viste den regnskabsmæssige status i virksomheden ved overgangen til ØSC. Over-

dragelseserklæringerne blev dog først underskrevet efter departementernes overdragelse

af opgaver til ØSC. De 2 departementer, der deltog i pilotprojektet, skulle ikke udarbejde

overdragelseserklæringer.

528. Rigsrevisionen finder overdragelseserklæringerne hensigtsmæssige, da de er med til

at sikre, at der skabes synlighed over eventuelle fejl og mangler i virksomhedens regnska-

ber inden overgangen til ØSC. Virksomheden kan derfor nå at rette eventuelle fejl og mang-

ler, før den overdrager opgaver til ØSC. Derved undgås, at ØSC overtager problemer, der

kan besværliggøre implementeringen.

529. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at det samlede aftalegrundlag er helt på plads senest

ved virksomhedernes overgang til ØSC.

Systemunderstøttelse

530. En fælles it-understøttelse af virksomhederne og ØSC’s arbejdsgange er en væsentlig

forudsætning for en succesfuld implementering af ØSC, herunder ØSC’s mulighed for effek-

tivt at understøtte virksomhedernes grundlag for regnskabsgodkendelsen. Systemunder-

støttelsen er endvidere væsentlig for, at de forventede effektiviseringsgevinster kan opnås.

531. Rigsrevisionen har undersøgt status for etableringen af den fælles systemunderstøt-

telse for så vidt angår nogle af de væsentligste it-systemer, nemlig Navision Stat, IndFak

og Økonomistyrelsens Lokale Datavarehus (ØS-LDV).

532. Undersøgelsen har overordnet vist, at der fortsat udestår et omfattende arbejde, før

systemunderstøttelsen er på plads. Indtil dette er tilfældet, anvendes eksisterende systemer

og i visse tilfælde manuelle løsninger, samtidig med at de permanente it-løsninger færdig-

udvikles.

533. Et af de problemer, der blev konstateret i forbindelse med etableringen af ØSC, var, at

regnskabssystemet Navision Stat blev anvendt i et meget stort antal versioner. Der pågår

derfor et arbejde med at få Navision Stat begrænset til et mindre antal versioner og i øvrigt

at få dem opgraderet til en ny version. Behovet for et mindre antal versioner hænger bl.a.

sammen med udviklingen af et fælles indkøbs- og fakturasystem, IndFak. Dette system var

på undersøgelsestidspunktet endnu i udviklingsfasen, men er igangsat med et pilotprojekt i

september 2009 og forventes implementeret ultimo året.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

112

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

534. Et væsentligt system for løn- og regnskabsområdet i virksomhederne vil blive ØS-LDV.

Herfra skal virksomhederne kunne hente deres løn- og økonomioplysninger. Systemet skal

danne grundlag for virksomhedernes økonomistyring og ledelsesinformation fremover ved

at stille rapporter til rådighed, der er baseret på oplysninger indrapporteret til Statens Løn-

system (SLS) og Navision Stat.

535. Rigsrevisionen undersøgte, i hvilket omfang ØS-LDV var implementeret og taget i brug

i virksomhederne på undersøgelsestidspunktet.

536. Det blev konstateret, at 2 departementer anvendte ØS-LDV. De kunne dog kun trække

standardrapporter, og dette ikke i fuldt omfang. 3 andre departementer anvendte ikke syste-

met på undersøgelsestidspunktet, fordi de ikke kunne få teknikken til at fungere.

537. Økonomistyrelsen oplyser, at ØS-LDV blev udrullet til institutionerne i 2008, og at der

i starten var udfordringer med driftsstabiliteten. Dette skyldtes dels fejl i ØS-LDV, dels at it-

afdelingerne havde haft problemer med at afvikle ØS-LDV.

538. Rigsrevisionen har herudover løbende drøftet status for ØS-LDV med Økonomistyrel-

sen samt forhørt sig herom ved revisionsbesøg i virksomhederne. Rigsrevisionen må kon-

statere, at der fortsat er problemer med at få ØS-LDV til at fungere optimalt for virksomhe-

derne. Rigsrevisionen er opmærksom på, at Økonomistyrelsen løbende arbejder på at løse

problemerne. Økonomistyrelsen oplyser, at en senere version af ØS-LDV har forbedret så-

vel performance som driftsstabilitet, og at Økonomistyrelsen har øget sit fokus på test og

kvalitetssikring af produktet for at minimere driftsproblemer. Styrelsen oplyser endelig, at

den tilbyder institutionerne at varetage driften af ØS-LDV, i takt med at Økonomistyrelsen

overtager driften på Navision Stat.

539. Det var oprindeligt hensigten, at ØS-LDV skulle erstatte virksomhedernes (læse-)ad-

gang til Navision Stat, så Navision Stat kun skulle benyttes i ØSC ved indrapportering og

bogføring af data modtaget fra virksomhederne. Dette er nu ændret. Økonomistyrelsen op-

lyser, at institutionerne fortsat vil have læseadgang til Navision Stat, og ØS-LDV på økono-

miområdet er således et tilbud. Økonomistyrelsen finder, at institutionerne efter overgangen

til ØSC har mindst samme økonomistyringsmuligheder som før overgangen.

540. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at it-understøttelse af arbejdsgangene er en afgø-

rende forudsætning for, at ØSC-projektet kan lykkes, og herunder at ØSC har mulighed for

effektivt at understøtte virksomhedernes grundlag for regnskabsaflæggelsen og at undgå

fejl, dobbeltarbejde mv. i forhold til virksomhederne. Rigsrevisionen finder det af afgørende

betydning for projektet, at ØSC snarest får etableret den nødvendige systemunderstøttelse,

herunder at arbejdet med ØS-LDV fortsættes, så dette system også kan udgøre et grund-

lag for virksomhedernes økonomistyring og ledelsesinformation.

Standardisering

541. ØSC har planlagt implementeringen, så virksomhederne ”fredes” i en periode efter

overgangen til ØSC. Dvs. at medarbejderne i en overgangsperiode er lokaliseret samme

sted, men fortsat servicerer virksomhederne fra de ”gamle” servicefællesskaber som hidtil.

Det er samtidig hensigten, at ØSC hen ad vejen vil anvende standardiserede forretnings-

processer i organisationen.

Rigsrevisionen undersøgte, i hvilket omfang ØSC anvendte standardiserede forretnings-

processer på undersøgelsestidspunktet.

542. Undersøgelsen viste, at ØSC indtil videre primært fungerede som en ”sambo-ordning”,

hvor medarbejderne, der fysisk var blevet overflyttet til ØSC, fortsat i langt overvejende grad

servicerede de samme virksomheder, som de gjorde i de ”gamle” administrative fællesska-

ber – og på den måde, de hidtil havde gjort. Dette blev bl.a. tilskrevet den manglende sy-

stemunderstøttelse.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

113

543. Økonomistyrelsen oplyser, at de vurderer, at kendskab til opgaverne og kunderne er

helt centralt for opretholdelse af både driftssikkerhed og effektivitet i opgavevaretagelsen,

især i overgangsperioden. Styrelsen oplyser endvidere, at overgangsperioden med samme

opgaver og kunder har været relativt lang både for piloten og 1. bølge, fordi mange af tilta-

gene for at standardisere, fx blanketterne, først var klar i 2. kvartal 2009. Økonomistyrelsen

oplyser også, at de vil prioritere kundekontakten både på kontorchef- og teamlederniveau i

form af diverse kundemøder, og at den daglige kontakt mellem kunderne og ØSC anses for

væsentlig. Økonomistyrelsen oplyser endelig, at de i september 2009 igangsatte et arbejde

med udarbejdelse af best practice for ØSC’s arbejdsprocesser i henhold til standardisering

af processer. Der er etableret 7 ekspertgrupper bestående af medarbejdere fra de relevante

team.

544. Rigsrevisionen finder, at anvendelsen af ensartede forretningsprocesser er en forud-

sætning for at opnå øget effektivisering og høj, ensartet kvalitet i opgaveløsningen. Rigsre-

visionen skal derfor anbefale, at arbejdet hermed fortsat prioriteres højt. I denne sammen-

hæng bør ØSC samtidig have fokus på at sikre, at medarbejderne også fremover har et godt

kendskab til de virksomheder, de servicerer. Rigsrevisionen finder det også afgørende, at

standardiseringen understøtter virksomhedernes mulighed for at styre og følge op på øko-

nomien.

Overførsel af medarbejdere

545. En af usikkerhedsfaktorerne ved etableringen af ØSC var, om de medarbejdere, der

arbejdede i de eksisterende administrative fællesskaber, ønskede at flytte med over i ØSC

– som forudsat af ØSC – og om man ville kunne fastholde dem.

546. Undersøgelsen viste, at langt den største del af de relevante medarbejdere er flyttet

med til ØSC. ØSC’s medarbejdere kommer således primært fra de tidligere administrative

fællesskaber. Der har kun været meget få tilfælde, hvor ØSC har overtaget opgaver uden

medfølgende medarbejderresurser.

547. I løbet af processen var der nogen usikkerhed om den fysiske placering af ØSC. I den-

ne sammenhæng har ØSC erfaret, at afklaring af ”de nære” ting i implementeringsfasen er

afgørende for medarbejdernes tilfredshed, fx arbejdspladsens beliggenhed, indretningen af

kontorer, kendskabet til den nærmeste chef mv. ØSC oplyste endvidere, at de havde afholdt

og fortsat afholder forskellige sociale arrangementer med det formål at opbygge en fælles

kultur blandt medarbejderne.

De første erfaringer

548. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de interviewede departementer generelt har

været positive over for ØSC og den måde, implementeringsprocessen er forløbet på. De-

partementerne oplevede, at de havde haft indflydelse på processen, bl.a. fordi der forud for

overdragelsen af opgaver var blevet holdt møder mellem ØSC og det pågældende depar-

tement med det formål at afdække og løse problemer, der kunne komplicere overgangen.

Der blev samtidig peget på, at det er vigtigt, at ØSC holder et højt informationsniveau over

for kunderne. Økonomistyrelsen oplyser supplerende, at de har gennemført interne evalue-

ringer med henblik på at optimere implementeringsprocesserne, og at de på baggrund af de

indhøstede erfaringer fra piloten og 1. bølge har revideret Implementeringsvejledningen.

549. Departementerne betonede endvidere, at de allerede var bekendte med de fordele og

ulemper, der er forbundet med at være tilknyttet et administrativt fællesskab, og herunder de

udfordringer, der kan være i en implementeringsfase, fordi de alle har været gennem en lig-

nende proces før.

550. For så vidt angår medarbejderne var det både ØSC og de adspurgte departementers

vurdering, at de fleste medarbejdere havde været positive over for at blive overflyttet til ØSC.

ØSC’s implementeringsenhed evaluerer løbende overdragelsesprocessen både i forhold til

virksomheden, der overdrager opgaver til ØSC, og de medarbejdere, der overgår til ØSC.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

114

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

De første undersøgelser viste generelt høje scorer i tilfredsheden, og ØSC oplyste supple-

rende, at der havde været en lav personaleomsætning. ØSC vurderede, at det formentlig

havde en vis indflydelse på resultatet, at de undersøgte virksomheder tidligere var blevet

serviceret af et administrativt fællesskab og derfor havde kendskab til, hvordan et sådant

fungerer. Tilsvarende gjaldt for de medarbejdere, der var blevet overflyttet fra et administra-

tivt fællesskab til ØSC. ØSC var derfor også bevidst om, at forandringen for disse virksom-

heder og medarbejdere var mindre (og tilfredsheden muligvis større), end den ville blive for

de ministerområder, der skulle optages i de kommende bølger.

Opsummering

551. Rigsrevisionen konstaterede, at implementeringen af ØSC var godt i gang, at tidspla-

nen holdt, og at der generelt var klarhed over opgavefordelingen mellem ØSC og virksom-

heden. De departementer, der indgik i undersøgelsen, var generelt positive over for ØSC

og den måde, implementeringsprocessen var forløbet på, ligesom tilfredsheden blandt med-

arbejderne i ØSC var høj i de første målinger heraf. Aftalegrundlaget var derimod ikke i alle

tilfælde på plads ved overgangen til ØSC. Systemunderstøttelsen – herunder ØS-LDV – var

heller ikke fuldt på plads endnu, men Økonomistyrelsen arbejdede løbende på at nå dertil.

Endelig blev der arbejdet på at standardisere forretningsprocesserne.

Grundlaget for godkendelse af virksomhedsregnskabet mv.

552. Virksomheden har fortsat ansvaret for, at regnskabet er rigtigt og herunder, at doku-

mentationen for opgaveløsningen er i orden, selv om en række regnskabs- og bogholderi-

opgaver bliver løst af ØSC.

553. Rigsrevisionen har undersøgt følgende spørgsmål:

•

Hvilket grundlag stiller ØSC til rådighed for virksomhederne med henblik på deres god-

kendelse af regnskabet.

554. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, om virksomhederne i pilotprojektet og 1. bøl-

ge har opdaterede regnskabsinstrukser, der beskriver opgavesplittet til ØSC, og har fastlagt,

hvem i virksomheden der er ansvarlig for de enkelte regnskabsmæssige opgaver.

Grundlag for godkendelsen af regnskabet

555. Primo 2009 igangsatte ØSC et pilotforsøg i relation til regnskabsgodkendelsesproces-

sen. Forsøget består af en regnskabserklæring med tilhørende materiale. Regnskabserklæ-

ringen har til formål at give virksomheden et overblik over relevante afstemninger og speci-

fikationer af regnskabet. Regnskabserklæringen udgør ØSC’s månedlige regnskabsmæssi-

ge afrapportering til virksomheden. Samtidig er regnskabserklæringen et grundlag for virk-

somhedens godkendelse af SKS-regnskabet.

Regnskabserklæringen består af 3 elementer, hvoraf de 2 første er dokumenter fra ØSC til

virksomheden, og det tredje er virksomhedens tilbagemelding til ØSC:

•

en regnskabserklæring

en afstemnings- og specifikationstjekliste med bilag

tilbagemelding vedrørende ØSC’s regnskabserklæring.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

115

Processen i forbindelse med regnskabserklæringen fremgår af figur 3.

Figur 3. Regnskabserklæringskonceptet

Virksomhed

•

Regnskabserklæring

•

Afstemnings- og specifikations-

tjekliste med bilag

ØSC

•

Tilbagemelding vedrørende

regnskabserklæring

•

Indarbejdelse af virksomhedens

rettelser, bemærkninger og

kommentarer

ØSC

556.

Regnskabserklæringen

indeholder bl.a. oplysninger om:

•

at der er overensstemmelse mellem Statens Koncernsystem (SKS) og Navision Stat

at modtagne og bogførte bevillinger er i overensstemmelse med advis fra Finansmini-

steriet

at de krævede periodiske afstemninger af likvide konti (FF4, FF5 og FF6) mv. er fore-

taget

at regnskabet indeholder alt rettidigt modtaget materiale

at posteringsbilag er godkendt i henhold til kundens bemyndigelseserklæring mv.

557.

Afstemnings- og specifikationstjeklisten

skal sikre, at alle finanskonti med bevægelser

og/eller en saldo i den pågældende periode bliver afstemt eller specificeret (fx bankafstem-

ninger og afstemninger mellem finans- og anlægsmodulet). Det fremgår samtidig, hvilke konti

og regnskabsposter virksomheden selv skal afstemme og/eller se nærmere på. Materialet

skal understøtte virksomheden i dens regnskabsopfølgning samt danne grundlag for virk-

somhedens substantielle, kvartalsvise godkendelse af SKS-regnskaberne.

558. I det omfang virksomhederne anvender forskellige lokale systemer – fx tilskudssyste-

mer – der ikke bliver overdraget til ØSC, skal virksomheden fortsat selv udføre afstemnings-

opgaverne.

559.

Tilbagemeldingsblanketten

til ØSC vedrørende periodens regnskab skal sikre, at virk-

somhederne har gennemgået regnskabserklæringen med tilhørende materiale, samt orien-

tere ØSC om, hvilke bemærkninger virksomheden har til periodens regnskab, herunder om

materialet giver anledning til fejlrettelser mv.

560. Pilotforsøget med det nye koncept for regnskabserklæringer har i første omgang om-

fattet 3 af de departementer, der indgik i Rigsrevisionens undersøgelse. De sidste 2 mod-

tog den regnskabserklæring med tilhørende materiale, som de hidtil havde modtaget fra de

”gamle” administrative fællesskaber.

561. Rigsrevisionen bemærkede i forbindelse med undersøgelsen, at flere virksomheder ik-

ke meldte tilbage til ØSC med kommentarer til regnskabserklæringen, hvorfor ØSC måtte

rykke virksomhederne herfor.

562. Erfaringerne fra pilotforsøget med regnskabserklæringerne viste ifølge ØSC, at bruger-

ne generelt fandt det vanskeligt at overskue og anvende konceptet. Bl.a. var der ikke fuld

klarhed over arbejdsdelingen mellem ØSC og kunden, hvilket førte til dobbeltarbejde for

nogle afstemningsopgaver.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

116

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

563. Det er ØSC’s vurdering, at der ligger en væsentlig kommunikationsopgave i at få regn-

skabserklæringskonceptet forankret, og at dette arbejde vil tage nogen tid. ØSC er, som led

i dette arbejde, i færd med at forenkle vejledningsmaterialet til regnskabserklæringen og her-

under tydeliggøre, at virksomhederne skal melde tilbage til ØSC. ØSC forventer at tage den

ændrede erklæring i brug for alle i efteråret 2009.

564. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabserklæringskonceptet – med de nødven-

dige videreudviklinger – vil kunne udgøre en nødvendig og hensigtsmæssig del af grundla-

get for kundens (virksomhedens) godkendelse af regnskabet. Rigsrevisionen anbefaler der-

for, at konceptet snarest finder sin endelige form med henblik på at anvende dette over for

alle ØSC’s kunder.

Regnskabsinstrukser

565. Regnskabsinstruksen beskriver, hvordan virksomheden har tilrettelagt sine regnskabs-

opgaver, og hvem i virksomheden der er ansvarlig for de enkelte opgaver. På den måde do-

kumenteres, at der er etableret de nødvendige arbejdsgange og interne kontroller til at sikre

en betryggende udarbejdelse af regnskaberne. Med etableringen af ØSC skal der etable-

res nye forretningsgange i virksomhederne. Det er virksomhedernes ansvar, at regnskabs-

instrukserne bliver tilrettet, så de afspejler den nye arbejdsdeling mellem servicecenter og

virksomhed.

566. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at opdaterede instrukser er væsentlige, da ØSC’s

regnskabsinstruks sammen med de enkelte kunders regnskabsinstrukser, kundeaftaler og

tilhørende handlingsplaner udgør det samlede grundlag for en vellykket tilslutning til ØSC

samt den fremtidige regnskabsaflæggelse.

567. ØSC har på sin side i december 2008 udarbejdet en regnskabsinstruks, der beskriver

ØSC’s regnskabsmæssige organisation, tilrettelæggelsen af de regnskabsopgaver mv., der

er henlagt til ØSC, samt ansvars- og kompetencefordelingen, herunder i forbindelse med

aflæggelse af regnskaber.

568. Det blev konstateret, at 2 af de undersøgte departementer havde opdateret deres regn-

skabsinstrukser efter overdragelsen af opgaver til ØSC, mens opdateringer af regnskabs-

instrukserne var sat i gang i de øvrige departementer.

569. Rigsrevisionen finder, at departementerne bør tilstræbe, at regnskabsinstrukserne er

ajourførte ved tilslutningen til ØSC, så opgave- og ansvarsfordelingen mellem ØSC og det

pågældende departement samt internt i virksomheden er klart beskrevet.

Opsummering

570. Rigsrevisionen konstaterede, at ØSC i et pilotforsøg stillede en regnskabserklæring

og herunder forskelligt afstemningsmateriale og en tilbagemeldingsblanket til rådighed som

grundlag for virksomhedernes godkendelse af regnskabet.

Det fremgik endelig, at kun få regnskabsinstrukser var opdateret efter tilslutningen til ØSC.

d. Departementernes rolle i forbindelse med ØSC’s opgavevaretagelse for

virksomhederne

571. Etableringen af ØSC indebærer ikke et ændret ansvar eller nye opgaver på koncern-

niveau. Den enkelte minister – og dermed ministeriernes departementer – har således fort-

sat det overordnede ansvar for økonomistyringen.

572. Som ansvarlig for ministerområderegnskabet skal departementet sikre, at overdragel-

sen af opgaver til ØSC forløber hensigtsmæssigt. Det er derfor væsentligt, at departemen-

terne er inddraget i forløbet med at overdrage opgaver til ØSC. Det er ligeledes departemen-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

117

tets ansvar, at kontrol- og styringsindsatsen organiseres, så den medvirker til at sikre til-

strækkelig information om regnskabets rigtighed samt styring og ledelse i virksomheden.

573. Rigsrevisionen har undersøgt departementernes rolle i forbindelse med overdragel-

sen af opgaver mv. til ØSC og som overordnet ansvarlig for ministerområdets regnskaber.

Konkret har Rigsrevisionen undersøgt:

•

om departementerne har deltaget i udformningen af kundeaftaler m.m. for de underlig-

gende virksomheder

hvilke procedurer der ligger til grund for godkendelsen af ministerområderegnskabet

om departementerne har ændret, omorganiseret eller styrket tilsyns- og kontrolindsat-

sen med regnskabets rigtighed i de underliggende virksomheder.

Deltagelse i formuleringen af kundeaftaler

574. Undersøgelsen viste, at de departementer, der havde underliggende virksomheder,

som overgik til ØSC i undersøgelsesperioden, havde deltaget aktivt i processen med at ud-

arbejde kundeaftaler for disse virksomheder. Hermed havde departementerne taget stilling

til og været med til at sikre en klar ansvars- og opgavefordeling mellem virksomhed og ØSC

i relation til regnskabsaflæggelsen.

Godkendelsen af ministerområderegnskabet

575. Det blev konstateret, at departementernes procedure og grundlag for godkendelse af

det kvartalsvise ministerområderegnskab i det væsentligste var uændret efter overgangen

til ØSC.

576. Undersøgelsen viste således, at de enkelte departementer havde faste – men forskel-

lige – procedurer for behandling og gennemgang af de underliggende virksomheders regn-

skabsgodkendelser. Det materiale, ØSC leverede til virksomhederne, og som – sammen

med virksomhedernes eget materiale – var grundlag for departementernes godkendelse af

ministerområderegnskabet, var lig det materiale, de fik fra de daværende administrative fæl-

lesskaber. Samtidig tilkendegav flere departementer imidlertid, at udbredelsen af ØSC’s nye

standardiserede regnskabserklæringskoncept kan forventes at få indflydelse på tilrettelæg-

gelsen af den fremtidige godkendelse af og opfølgning på ministerområderegnskabet.

Ændringer i tilsyns- og kontrolindsatsen

577. Etableringen af ØSC indebærer ikke et ændret ansvar eller nye opgaver på koncern-

niveau. I modsætning til tidligere skal departementerne dog nu udføre deres tilsyn med mi-

nisterområdets regnskab på baggrund af opgaver, der bliver udført af ØSC, og som dermed

– for de fleste ministerområders vedkommende – ligger uden for ressortområdet. Rigsrevi-

sionen har derfor undersøgt, hvorvidt departementerne har fundet anledning til at ændre til-

syns- og kontrolindsatsen efter overdragelsen af opgaver til ØSC.

578. Det kan konstateres, at departementerne havde forskellige vurderinger af, om der var

anledning til at ændre tilsyns- og kontrolindsatsen efter overdragelsen af opgaver til ØSC.

Et departement planlagde at styrke økonomistyringen ved at besætte en ledig stilling med

en medarbejder med økonomiske kompetencer. Et andet departement var i gang med at

opbygge en controllerenhed, hvor man løbende skal vurdere, om initiativer fra ØSC’s side

bør have indflydelse på de planlagte controllingaktiviteter. Et tredje departement var under

etablering, samtidig med at ØSC overtog opgaver på løn- og regnskabsområdet. Departe-

mentet havde løbende tilpasset kontrol- og tilsynsindsatsen til, at ØSC var en realitet.

579. Et departement fandt ikke behov for at ændre tilsyns- og kontrolindsatsen, fordi opga-

vesplittet mellem departementet og ØSC var identisk med opgavesplittet med det tidligere

administrative fællesskab. Departementet havde således allerede under det tidligere admi-

nistrative fællesskab etableret den form for kontrol og tilsyn, som det fandt nødvendigt og

hensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

118

27BSTATUS FOR IMPLEMENTERINGEN AF ØKONOMISERVICECENTRET (ØSC)

580. Rigsrevisionen skal anbefale, at departementerne også fremover har fokus på beho-

vet for løbende at justere tilsyns- og kontrolindsatsen på ministerområdet, så den medvir-

ker til at sikre tilstrækkelig information om, at regnskabet er rigtigt mv.

Opsummering

581. Rigsrevisionen konstaterer, at departementerne spiller en aktiv rolle i processen med

at udarbejde kundeaftaler mv. for de underliggende virksomheder, ligesom de løbende har

overvejet organiseringen af den interne kontrol og tilsyn på ministerområdet og i et vist om-

fang har styrket området efter overgangen til ØSC.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

ETABLERING AF STATENS IT

119

B. Etablering af Statens It

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance besluttede i forbindelse med aftalen om

finansloven for 2008 at etablere 2 administrative servicecentre i staten: Økonomiser-

vicecentret (ØSC) og Statens It. Dette bidrag handler om Statens It.

Det var hensigten, at 15 ministerier skulle overgå til Statens It, der skulle drive statens

administrative it-systemer og yde brugersupport. Statens It blev dannet som en pro-

jektorganisation med 60 medarbejdere forankret i Skatteministeriet.

Statens It fremlagde i februar 2009 et estimat over omkostningerne som en del af en

ny business case, der viste, at opbygning og implementering af Statens It krævede

en engangsinvestering på 1.758,8 mio. kr., svarende til mere end en tredobling af det

oprindelige estimat fra Finansministeriet på 490 mio. kr. De økonomiske forudsæt-

ninger for projektet havde dermed ændret sig væsentligt i forhold til det oprindelige

grundlag, og Finansministeriet og Skatteministeriet havde forskellige opfattelser af,

hvilken opgave der skulle løses og til hvilken pris.

På den baggrund vedtog regeringens Økonomiudvalg i maj 2009 en revideret model

for Statens It, der indebærer, at Statens It skal etableres som en selvstændig styrel-

se under Finansministeriet for 110,7 mio. kr. i etableringsomkostninger i fase 1.

Statens It skal i fase 1 bestå af de 6 mest modne it-fællesskaber i staten, der tilsam-

men servicerer 8 ministerområder, som er Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Klima- og Energiministeriet,

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling samt Miljøministeriet. Erfaringerne herfra vil danne grundlag for

beslutningen om den fremtidige udformning af Statens It, herunder antallet af mini-

sterområder, der skal indgå i Statens It.

Den nye business case viste, at der var behov for en ændring af projektet for at redu-

cere omkostninger og risici. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at grundlaget

for etableringen af projektet blev revurderet og tilrettelagt på en ny måde, da det vi-

ste sig, at forudsætningerne for projektet var væsentligt ændret.

Indledning

Undersøgelsens baggrund

582. Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance besluttede i forbindelse med aftalen om

finansloven for 2008 at etablere 2 administrative servicecentre i statens: Økonomiservice-

centret (ØSC) og Statens It. Beslutningen blev taget på baggrund af Finansministeriets rap-

port ”Administrative servicecentre i staten” og lå i forlængelse af regeringens digitaliserings-

strategi, hvor målet er at rationalisere og effektivisere arbejdsprocesser, opnå resursebe-

sparelser og forbedre kvaliteten af den offentlige service. Formålet med Statens It var at

skabe fundamentet for en fremtidssikret it-platform, tiltrække og fastholde it-medarbejdere

samt opnå besparelser på it-drift i staten. Det var vurderingen, at etableringen af Statens It

ville medføre et behov for engangsinvesteringer på ca. 490 mio. kr. og et årligt besparelses-

potentiale på ca. 425 mio. kr. Investeringen i Statens It forventedes at være en økonomisk

fordel inden for en kort årrække.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

120

ETABLERING AF STATENS IT

583. Det var hensigten, at 15 ministerier skulle overgå til Statens It, dvs. alle ministerier

bortset fra Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet.

Statens It skulle drive statens administrative it-systemer og servere samt yde brugersup-

port. Der blev dannet en projektorganisation med 60 medarbejdere forankret i Skattemini-

steriet. De første ministerier skulle efter planen overgå til Statens It i efteråret 2009, og de

sidste skulle overgå i efteråret 2011.

584. Statens It bestod i første omgang af en mindre projektgruppe i SKAT, der arbejdede

på at etablere rammerne for Statens It. I april 2008 var projektgruppen i Statens It oppe på

15 medarbejdere, som var indlånt fra en række forskellige ministerier.

585. Der blev endvidere nedsat 2 arbejdsgrupper: en intern styregruppe med deltagelse fra

Skatteministeriet, Statens It og Finansministeriet, hvis funktion var at rådgive ledelsen i Skat-

teministeriet og forberede oplæg til regeringens Økonomiudvalg, samt en tværministeriel re-

ferencegruppe med repræsentanter fra Skatteministeriet, Finansministeriet og it-cheferne

fra de berørte ministerområder. Den tværministerielle referencegruppe havde en rådgiven-

de funktion.

586. Statens It igangsatte i sommeren 2008 en ny dataindsamling, da der var behov for dels

at kvalitetssikre de oprindelige indsamlede data, dels at kortlægge it-situationen og få de af-

gørende forudsætninger vedrørende opgavefordelingen på plads. Dataindsamlingen dæk-

kede ca. 95 % af alle institutionerne i de 15 ministerier. Dataindsamlingen viste, at opgavens

størrelse og kompleksitet var større end oprindeligt antaget og viste sig at omfatte ca. 50.000

brugere i stedet for de oprindeligt beregnede 35.000 og ca. 3.000 ekstra servere (ca. 40 %

flere end antaget) samt en mangfoldighed af it-systemer, som ikke var oplyst ved den første

dataindsamling.

587. I november 2008 indledtes en række dialogmøder med de 15 berørte ministerier. Det

var meningen, at der i første omgang skulle holdes 4 møder for hvert ministerområde, som

skulle afsluttes med en aftale om flytning af opgaver og medarbejdere. På nogle områder

blev det dog nødvendigt at udvide møderækken til individuelle møder med de enkelte insti-

tutioner. Det viste sig især nødvendigt på de ministerområder, hvor der ikke i forvejen var

etableret servicefællesskaber. Aftalerne faldt på plads i forskellige tempi, alt efter hvornår

det enkelte ministerområde skulle overgå, og hvor kompliceret området var.

588. Drøftelserne i efteråret eksponerede en væsentlig udfordring for Statens It. I den op-

rindelige rapport var der beskrevet en snitflade mellem standard- og fagsystemer. Det var

meningen, at Statens It skulle drive standardsystemerne, og at virksomhederne skulle dri-

ve og udvikle myndighedsspecifikke og forretningskritiske systemer. Det viste sig imidlertid,

at der var en del forretningskritiske systemer, der også kunne betragtes som standardsy-

stemer, fx systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), datavarehuse og

tidsregistreringssystemer. Statens It ønskede som udgangspunkt at inddrage disse syste-

mer, da man vurderede, at der ville være store gevinster at hente ved at standardisere dis-

se systemer. En del af de kommende kunder var betænkelige ved, at Statens It skulle drive

og udvikle det, som af kunderne blev anset for forretningskritiske systemer. Man var usik-

ker på, om der fortsat ville være de nødvendige muligheder for lokal tilpasning efter centra-

lisering af drifts- og udviklingsopgaverne.

Behov for en ny business case

589. I oktober/november 2008 blev Finansministeriet, Statens It og Skatteministeriet enige

om at udarbejde en revideret business case for projektet. Statens It skulle levere et omkost-

ningsestimat, mens Finansministeriet havde ansvaret for at levere data om indtægtsgrund-

laget på baggrund af de nuværende driftsomkostninger i ministerierne. Dette arbejde blev

afsluttet i februar 2009. Den nye business case var baseret på dataindsamlingen fra som-

meren 2008 og viste, at den estimerede udgift for opbygning og implementering af Statens

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

ETABLERING AF STATENS IT

121

It krævede en engangsinvestering på 1.758,8 mio. kr., svarende til mere end en tredobling

af det oprindelige estimat fra Finansministeriet på 490 mio. kr.

590. Forklaringen var, at de første indikationer på, hvad den samlede investering ville være

for en implementering af Statens It, var væsentligt højere end oprindeligt forudsat. Endvide-

re var der gennem arbejdet og dialogen med de fremtidige kunder fremkommet en klarere

definition af et anvendeligt opgavesplit, hvilket bl.a. medførte, at visse udviklingsopgaver, der

ikke eksplicit indgik i de oprindelige forudsætninger, skulle overgå til Statens It. Endelig blev

Statens It etableret som en selvstændig styrelse, og nogle af de underliggende antagelser

med hensyn til organisering og lokalisering kunne ikke anvendes. Dette indeholdt bl.a. ud-

gifter til direktion, personaleadministration, økonomi- og regnskabsfunktion mv. Derudover

var omkostningsestimatet for driftscentret højere end oprindeligt antaget. Der var endvidere

behov for i højere grad end oprindeligt forudsat at benytte konsulenthjælp.

591. Det var meningen, at den nye business case for Statens It skulle behandles af regerin-

gens Økonomiudvalg i februar 2009, men det blev udskudt, da Finansministeriet og Skatte-

ministeriet nu havde meget forskellige vurderinger af økonomien i projektet. Finansministe-

riet vurderede på baggrund af den nye business case, at projektet var blevet for usikkert,

risiciene for store, og gevinsterne for usikre. Det medførte, at projektet officielt blev sat på

standby den 17. marts 2009 med henblik på at blive revurderet.

592. Den vigtigste forklaring på, at projektet blev væsentligt dyrere end forudsat, var ifølge

Skatteministeriet, at den oprindelige analyse af etablerings- og driftsomkostninger var man-

gelfuld. Ifølge Finansministeriet var den primære forklaring på fordyrelserne, at Statens It

havde ændret og udvidet opgaven.

Den nye model – april 2009 og frem

593. Den 25. marts 2009 besluttede regeringens Økonomiudvalg at nedsætte en arbejds-

gruppe, der skulle revurdere projektet, og den 13. maj 2009 blev den nuværende model for

Statens It præsenteret. Den nye model indebærer, at Statens It skal etableres som en selv-

stændig styrelse under Finansministeriet. Statens It skal i fase 1 bestå af de 6 mest modne

it-fællesskaber i staten, der tilsammen servicerer 8 ministerområder. Erfaringerne herfra vil

danne grundlag for beslutningen om den fremtidige udformning af Statens It, herunder an-

tallet af ministerområder, som skal indgå i Statens It.

594. I første omgang iværksættes fase 1, der består i at samle de 6 mest modne it-fælles-

skaber, der betjener 8 ministerområder. De 6 it-fællesskaber omfatter: Beskæftigelsesmini-

steriets It, Kulturministeriets Koncerncenter (It), Koncern it i Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling, Tværministeriel It (Økonomi- og Erhvervsministeriets og Finansministe-

riets It), Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations It samt Miljøministeriets It,

der tillige omfatter it-driften i Klima- og Energiministeriet.

595. Statens It forventes at kunne sættes i drift pr. 1. januar 2010. Samlingen af de 6 it-fæl-

lesskaber i Statens It skal efter planen ske inden udgangen af 2009. Dog vil den fysiske sam-

ling først finde sted i løbet af 2010.

596. Der er etableret en bestyrelse med en repræsentant fra Finansministeriet som formand.

Bestyrelsen skal i fase 1 bestå af en repræsentant fra hvert af de ministerier, der deltager i

Statens It. Efter denne fase tages der igen stilling til bestyrelsens sammensætning. Besty-

relsen skal i fase 1 fungere som bindeled mellem Statens It og de deltagende ministerier

samt bistå og rådgive direktionen for Statens It i forhold til at etablere rammerne for og sty-

ringen af Statens It.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

122

ETABLERING AF STATENS IT

597. Udgifter til etableringen af Statens It i fase 1 er estimeret til 110,7 mio. kr. i perioden

2009-2011. Det forventes, at de samlede driftsomkostninger i perioden 2009-2011 vil være

491,9 mio. kr. De nye tal kan ikke sammenlignes med de oprindelige beregninger, der nu

kun omfatter 8 af 15 ministerområder.

598. Statens It skal fortsat kunne håndtere udfordringerne i forbindelse med drift og udvik-

ling af forvaltningens digitalisering. Statens It skal således bane vejen for, at der kan ska-

bes en mere sammenhængende digital forvaltning med en konsolideret it-struktur og brug

af fælles standarder samt en professionel it-organisation, der kan sikre en høj og ensartet

it-service på tværs af staten.

Rigsrevisionens vurdering

599. Formålet med Statens It var bl.a. at rationalisere og effektivisere nogle væsentlige

statslige it-arbejdsprocesser for at opnå en højere kvalitet med færre resurser. Den forud-

gående analyse pegede på, at der var en sammenhæng mellem størrelsen på driftscen-

trene og effektiviteten. Rigsrevisionen finder, at denne type af projekter er væsentlige som

led i en optimering og modernisering af den offentlige sektor.

600. Efter de første faser blev det imidlertid konstateret, at nye oplysninger ændrede forud-

sætningerne for projektet. Den nye business case viste, at det var nødvendigt med en æn-

dring af projektet for at reducere omkostninger og risici. Rigsrevisionen finder det tilfreds-

stillende, at Finansministeriet valgte at revurdere grundlaget for etableringen af Statens It,

da det viste sig, at forudsætningerne for projektet var væsentligt ændret.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

123

C. Resultatløn i staten

Resultatløn er et supplement til chefers faste løn. Rigsrevisionen anslår, at der sam-

let set anvendes godt 40 mio. kr. årligt på resultatløn til chefer i staten.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at direktørkontrakterne og kontrakterne for

øvrige chefer generelt er udformet efter Finansministeriets vejledninger. Rigsrevisio-

nen finder, at alle væsentlige forhold bør reguleres i aftalerne. Rigsrevisionen finder,

at det ud fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilstræbes, at kontrakterne indgås in-

den kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt.

Undersøgelsen viste, at der i samtlige kontrakter var opstillet såvel interne som eks-

terne mål. Alle kontrakter indeholdt produktivitetsmål og produktionsmål, mens ef-

fektmål indgik i færre kontrakter. Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, om ef-

fektmål i højere grad kan inddrages i kontrakterne, da der efter Rigsrevisionens

vurdering bør være fokus på, hvad effekten af indsatsen er. Resultatlønskontrakten

bør sikre mulighed for, at en eventuel budgetoverskridelse kan få indflydelse på det

udbetalte resultatlønsbeløb, fx i forbindelse med den skønsmæssige vurdering.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at dokumentationen for de opgjorte resultat-

lønskontrakter i flere tilfælde var mangelfuld, ligesom det ikke fremgik af kontrakter-

ne, hvilket grundlag der anvendes ved beregning af resultatløn. Det har i flere tilfæl-

de ikke været muligt for Rigsrevisionen at efterprøve opgørelsen af resultatlønskon-

trakten. Rigsrevisionen peger derfor på, at den udbetalte resultatløn som minimum

bør indeholde en kortfattet opgørelse, så det er muligt at efterprøve udbetalingen.

Rigsrevisionen finder, at en eventuel skønsmæssig forhøjelse bør begrundes. Be-

grundelsen kan være kortfattet, men bør efter Rigsrevisionens vurdering være dæk-

kende, da dette efter Rigsrevisionens opfattelse medvirker til at sikre gennemsigtig-

hed og dokumenterer rimeligheden i eventuelle forhøjelser.

Rigsrevisionens undersøgelse viste desuden, at resultatlønskontrakter for både direk-

tører og øvrige chefer generelt holder sig inden for de beløbsmæssige rammer, som

Finansministeriets vejledninger på området foreskriver.

Virksomhederne har oplyst, at virkningen af brugen af resultatløn er, at de opnår en

højere grad af prioritering, fokusering og implementering af særlige strategier og ind-

satsområder for virksomheden. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatløn er et

vigtigt supplement til at aflønne chefer og direktører, da resultatløn kan understøtte

mål- og resultatstyring i virksomheden og derved sætte fokus på mål og effekt.

Rigsrevisionen har konstateret, at de virksomheder, der alene anvender engangs-

vederlag, udbetaler samme beløbsstørrelser, som de virksomheder, der anvender

resultatløn på baggrund af en på forhånd indgået kontrakt. Rigsrevisionen anbefaler,

at virksomheder, der alene anvender engangsvederlag, overvejer, om anvendelse

af resultatløn i højere grad kan skabe en sammenhæng mellem institutionens mål

og chefens indsats og resultater.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

124

RESULTATLØN I STATEN

Indledning

Baggrund for undersøgelsen

601. Formålet med resultatløn i staten er at give en økonomisk tilskyndelse til at forfølge en

række målsætninger for styring og ledelse af den pågældende virksomhed og på den måde

honorere en resultatskabende indsats.

Resultatløn er et supplement til chefers faste løn. Rigsrevisionen anslår, at der samlet set

anvendes godt 40 mio. kr. årligt på resultatløn til chefer i staten.

Personalestyrelsen definerer resultatløn som engangsudbetalinger, der ydes på baggrund

af en række på forhånd definerede resultatmål, der udløses, når betingelserne i resultatløns-

kontrakten er opfyldt. Resultatlønskontrakter vil ofte indgå i et kontrakthierarki, hvor virksom-

hedens resultatkontrakt har indflydelse på direktørkontrakten. Direktørkontraktens mål af-

spejles tilsvarende typisk i resultatlønskontrakter med chefer.

602. Statsrevisorerne anmodede den 25. november 2008 Rigsrevisionen om at udarbejde

et bidrag om resultatløn i staten til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008.

Statsrevisorerne ønskede med udgangspunkt i en række konkrete spørgsmål en undersø-

gelse af, hvordan de statslige virksomheder udformer og opgør resultatløn for chefer i sta-

ten, herunder hvordan resultaterne dokumenteres. Videre ønskede Statsrevisorerne, at un-

dersøgelsen omfattede, hvordan det sikres, at resultatløn understøtter virksomhedernes for-

mål og strategier, og at undersøgelsen afdækker bedste praksis på området.

Undersøgelsens indhold, afgrænsning og metode

603. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan de statslige virksomheder udfor-

mer og opgør resultatløn samt sikrer, at resultatløn understøtter virksomhedernes formål og

strategier.

Konkret har Rigsrevisionen med udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning undersøgt

følgende:

•

Hvordan udformer virksomhederne resultatlønskontrakter for chefer i staten?

Hvilke mål og resultatkrav har virksomhederne opstillet i resultatlønskontrakterne?

Har virksomhederne opgjort og dokumenteret den udbetalte resultatløn tilfredsstillende?

Hvad er virkningen af anvendelsen af resultatløn?

På baggrund af undersøgelsens resultater har Rigsrevisionen opstillet nogle anbefalinger.

604. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 45

virksomheder. Formålet har været at afdække, i hvilket omfang og hvordan virksomhederne

anvender resultatløn til chefer. Virksomhederne er udvalgt, så der er opnået et dækkende

udsnit af statens virksomheder, hvad angår størrelse og ministerområde. Der indgår såvel

departementer som underliggende virksomheder i undersøgelsen. Videre er der gennem-

gået 17 direktørkontrakter og 25 resultatlønskontrakter for øvrige chefer udvalgt blandt de

45 virksomheder, som indgik i Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse. Gennemgangen

fokuserede på, hvilke mål kontrakterne indeholder, og hvordan opgørelserne dokumenteres.

Endelig er der gennemført interviews med Personalestyrelsen med henblik på at kortlægge

området samt interviews med 5 af de virksomheder, der er udsendt spørgeskema til, med

henblik på en uddybning af deres besvarelse omkring brugen af resultatløn.

605. Resultatløn kan anvendes til både chefer og medarbejdere. Bidraget omhandler alene

resultatlønskontrakter for chefer i staten (lønramme 37 og derover), og bidraget er afgræn-

set til at se på resultatløn udbetalt i 2008.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

125

Da der typisk er forskel på selve udformningen af direktørkontrakter og resultatlønskontrak-

ter med øvrige chefer, skelnes der i bidraget mellem disse 2 typer af kontrakter. En direktør-

kontrakt er en aftale mellem den øverste leder for en virksomhed og departementschefen

på det pågældende ministerområde, mens resultatlønskontrakter til øvrige chefer i staten

er en aftale mellem den pågældende chef og dennes overordnede.

Undersøgelsen af de opstillede mål og resultatkrav i resultatlønskontrakterne har alene om-

fattet en gennemgang af dokumentationen for målopfyldelsen og ikke en faglig vurdering af

målopfyldelsen.

606. I det følgende afsnit beskrives regelgrundlag og omfanget af brugen af resultatløn. Her-

efter følger en gennemgang af, hvordan virksomhederne udformer resultatlønskontrakterne,

herunder hvilke mål og opgaver virksomhederne har opstillet i resultatlønskontrakterne.

Der vil ligeledes blive redegjort for, hvordan virksomhederne opgør og dokumenterer den

udbetalte resultatløn, samt hvad virksomhederne synes, de opnår med resultatløn.

Regelgrundlaget

607. Udbetaling af resultatløn sker på baggrund af en forhåndsaftale, hvori der er opstillet

en række resultatmål. Aftalen præciserer, hvilke resultater der fremadrettet skal opnås, og

hvordan målopfyldelsen vurderes og honoreres. Resultatløn er et supplement til den faste

løn, og det er frivilligt at indgå aftale om resultatløn.

608. Ved indgåelsen af overenskomstaftalerne pr. 1. april 1999 blev der gennemført en re-

form af aftalegrundlaget for chefløn for at skabe mere ensartede og enkle principper for an-

vendelsen af resultatløn. Den tidligere rammeaftale om effektivisering og udvikling blev op-

hævet og erstattet af en aftale om et nyt cheflønsystem med mulighed for at etablere resul-

tatløn på chefniveau. Sigtet med ændringerne var at forenkle adgangen til at yde resultat-

løn og etablere mere helhedsorienterede resultatlønsordninger.

Anvendelse af resultatløn til chefer i staten følger i udgangspunktet den gældende overens-

komstaftale. Personalestyrelsen har herudover udgivet en række pjecer og andet informa-

tionsmateriale om anvendelsen af resultatløn. Udmeldingerne fra Personalestyrelsen er vej-

ledninger frem for egentlig regelfastsættelse.

Finansministeriets ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra 2003 indeholder en vejledning

for anvendelse af resultatlønsaftaler med direktørerne (direktørkontrakter). Vejledningen

kan ifølge Finansministeriet også betragtes som god praksis for anvendelse af resultatløns-

aftaler til øvrige chefer i staten.

En nærmere uddybning af Finansministeriets konkrete anbefalinger og vejledninger vil frem-

gå under de relevante afsnit i bidraget.

Omfanget af brugen af resultatløn

609. Statens lønninger udbetales via Statens Lønsystem (SLS). I forbindelse med undersø-

gelsen er Rigsrevisionen blevet opmærksom på, at det ikke er muligt at skelne mellem an-

vendelsen af resultatløn og engangsvederlag i lønsystemet. Resultatløn er en fremadrettet

belønning, mens engangsvederlag hovedsageligt anvendes bagudrettet som en individuel

honorering af årets indsats. Hverken Rigsrevisionen eller Personalestyrelsen har derfor haft

mulighed for at udarbejde en præcis opgørelse over anvendelsen af resultatløn i staten på

baggrund af udtræk fra lønsystemet. Rigsrevisionen anbefaler, at Økonomistyrelsen frem-

adrettet sikrer, at det bliver muligt at skelne mellem engangsvederlag og resultatløn i SLS.

Økonomistyrelsen har oplyst, at de vil overveje dette.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

126

RESULTATLØN I STATEN

Figur 4 viser Rigsrevisionens egen opgørelse over anvendelsen af resultatløn og engangs-

vederlag i de 45 statslige virksomheder, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen.

Figur 4. Resultatløn og engangsvederlag i de undersøgte virksomheder

Anvender alene

engangsvederlag

Anvender resultatløn

til direktøren

og øvrige chefer

Anvender kun

resultatløn

til direktøren

Figur 4 viser, at 53 % af de adspurgte virksomheder anvender resultatløn til direktøren og

øvrige chefer, og at der i 20 % af virksomhederne kun anvendes resultatløn til direktøren,

mens der anvendes engangsvederlag til øvrige chefer. I de resterende 27 % anvendes der

alene engangsvederlag.

610. På baggrund af virksomhedernes oplysninger om den faktiske udbetaling af resultat-

løn til 183 chefer har Rigsrevisionen beregnet, hvad der udbetales i resultatløn i henholds-

vis lønramme 37, 38 og 39.

Tabel 39 viser resultatlønsudbetalingers størrelse fordelt på lønrammer i de 45 statslige virk-

somheder.

Tabel 39. Resultatlønsudbetalinger fordelt på lønrammer i 2008

(Kr.)

Gennemsnit

Lønramme 37

Lønramme 38

Lønramme 39

I alt

54.823

75.496

89.508

Mindste udbetaling

13.750

25.724

25.000

Største udbetaling

105.600

125.000

Antal

139

183

Tabellen viser, at de gennemsnitlige resultatlønsudbetalinger varierer i forhold til chefernes

lønmæssige indplacering. Den gennemsnitlige udbetaling for chefer i lønramme 37 er ca.

55.000 kr., for chefer i lønramme 38 ca. 75.000 kr. og for chefer i lønramme 39 ca. 90.000 kr.

Rigsrevisionens opgørelser viser videre, at der er store variationer i resultatlønsudbeta-

lingerne inden for lønrammerne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

127

611. Rigsrevisionen har endvidere opgjort virksomhedernes anvendelse af engangsveder-

lag, der udbetales uden en forudgående kontrakt. Opgørelsen viser, at udbetalingerne til

chefer i lønramme 37 ligger i intervallet 50.000-75.000 kr., mens chefer i lønramme 38 får

mellem 75.000 og 100.000 kr. For chefer i lønramme 39 ligger udbetalingen mellem 75.000

og 150.000 kr.

Rigsrevisionen kan konstatere, at de udbetalte beløb ligger i samme størrelsesorden, uan-

set om der udbetales resultatløn eller engangsvederlag.

Hvordan udformer virksomhederne resultatlønskontrakter for chefer i staten?

612. Rigsrevisionen har undersøgt, om resultatlønskontrakterne er skriftlige, om resultatløns-

målene er defineret i aftalen, om gyldighedsperioden er fastsat, og om kontraktens juridiske

status er fastlagt.

Direktørkontrakter

613. Det fremgår af Finansministeriets vejledning ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra

2003, at en resultatlønskontrakt er en skriftlig aftale mellem direktøren og departementet.

Direktørkontrakten skal ses i sammenhæng med virksomhedens resultatkontrakt eller tilsva-

rende aftaledokument og bør følge denne. Det fremgår videre af vejledningen, at resultat-

lønskontrakten ligger fast i den indgående aftaleperiode, men aftalen kan dog i særlige til-

fælde genforhandles i løbet af perioden. Aftalen kan ikke betragtes som en kontrakt i juridisk

forstand og kan således ikke gøres til genstand for fagretlig behandling ved de almindelige

domstole.

Efter Rigsrevisionens vurdering bør kontrakterne også indeholde oplysninger om fx pen-

sionsbidrag, orlov, sygdom og fratræden i resultatlønsperioden. Ingen af disse forhold er re-

guleret i den ordinære ansættelseskontrakt i forhold til resultatløn. Det er først med overens-

komstaftalen i 2008 blevet muligt at aftale pensionsbidrag af resultatløn.

614. Rigsrevisionens gennemgang af 17 direktørkontrakter viste, at alle direktørkontrakter-

ne hviler på et skriftligt grundlag og er indgået mellem departementschefen og direktøren.

I 3 tilfælde er det virksomhedens resultatkontrakt, der udgør grundlaget for udbetaling af re-

sultatløn, og der er i disse tilfælde ikke indgået en særskilt resultatlønskontrakt med direk-

tøren. Rigsrevisionen finder, at det er i overensstemmelse med vejledningen.

615. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at målene i samtlige direktørkontrakter er op-

stillet på baggrund af virksomhedens resultatkontrakt. Videre indeholder 11 af direktørkon-

trakterne en formålsbeskrivelse, der angiver, at formålet med kontrakten er at understøtte

de resultatkrav, der stilles i virksomhedens resultatkontrakt. Direktørkontrakterne kan der-

for ses i sammenhæng med virksomhedens resultatkontrakt.

616. Samtlige af de gennemgåede direktørkontrakter gælder for ét år med virkning fra årets

start. I 8 af direktørkontrakterne er der dog ikke taget konkret stilling til muligheden for æn-

dringer eller genforhandling. Gennemgangen af opgørelsen af direktørkontrakterne viste, at

direktørkontrakterne i praksis ikke ændres eller genforhandles i løbet af året.

617. Gennemgangen viste videre, at resultatlønsmålene var defineret i aftalen. Tidspunktet

for indgåelse af kontrakterne varierer dog. Kun 2 direktørkontrakter var indgået før kontrakt-

periodens ikrafttrædelsestidspunkt, mens de resterende direktørkontrakter blev indgået ef-

terfølgende. Det er Rigsrevisionens vurdering, at resultatlønskontrakter bør indgås inden

kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt for at sikre, at der arbejdes hen imod de fastsat-

te mål fra kontraktperiodens start.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

128

RESULTATLØN I STATEN

618. Det fremgår af 8 af direktørkontrakterne, at aftalen ikke er en kontrakt i juridisk forstand

i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning. Selv om aftalen ikke er en kontrakt

i juridisk forstand, finder Rigsrevisionen, at der i kontrakterne bør tages stilling til alle væsent-

lige forhold. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ingen af direktørkontrakterne regule-

rer, hvad der skal ske i forbindelse med pensionsbidrag, sygdom, orlov og andet fravær i

kontraktperioden, og 9 af virksomhederne har ikke beskrevet betingelserne ved fratræden i

kontraktperioden. Rigsrevisionen finder, at virksomhederne bør sikre, at kontrakterne regu-

lerer alle væsentlige forhold.

Resultatlønskontrakter for øvrige chefer

619. Ud over Finansministeriets ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra 2003 har Persona-

lestyrelsen udarbejdet nogle retningslinjer for anvendelse af resultatlønsaftaler for chefer i

staten.

I Personalestyrelsens vejledning indgår en række anbefalinger til kontraktens indhold. Det

fremgår af vejledningen, at kontrakten bl.a. bør fastlægge, hvem kontrakten indgås mellem,

formålet med resultatlønskontrakten, og hvilken periode kontrakten omfatter. Videre bør mu-

lighederne for genforhandling af kontrakten og kontraktens juridiske status fremgå. Derud-

over finder Rigsrevisionen, at kontrakten bør regulere fx pensionsbidrag, orlov, sygdom og

fratræden i resultatlønsperioden. Dette fremgår også af Personalestyrelsens ”Kontraktvej-

ledning”.

620. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at alle 25 resultatlønskontrakter for øvrige chefer

er baseret på skriftlige aftaler mellem den pågældende leder og dennes overordnede. Re-

sultatlønskontrakten er knyttet op på virksomhedens resultatkontrakt, en handlingsplan el-

ler en kontorkontrakt mv., der er udmøntet på baggrund af virksomhedens resultatkontrakt.

Således udgør resultatlønskontrakterne hos de 25 virksomheder en form for kontrakthierar-

ki, der er relateret til virksomhedens resultatkontrakt. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

det medvirker til at sikre, at resultatlønskontrakten for de underliggende chefniveauer af-

stemmes efter de mål, virksomheden er forpligtet til at arbejde efter.

621. I 12 af kontrakterne er der indføjet et formål med kontrakten. Formålsbeskrivelserne

knytter sig til virksomhedens resultatkontrakt og virksomhedens overordnede formål. Enkel-

te virksomheder har udarbejdet en formålsbeskrivelse eller procesbeskrivelse for virksom-

hedens anvendelse af resultatløn. Rigsrevisionen finder, at dette medvirker til at tydeliggø-

re, hvorfor virksomheden anvender resultatløn og hvordan.

622. Gennemgangen af kontrakterne viste, at resultatmålene var defineret på forhånd, men

at tidspunktet for indgåelse af kontrakterne varierer. Undersøgelsen viser, at kun 2 kontrak-

ter er indgået før kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt. Det er Rigsrevisionens vurde-

ring, at resultatlønskontrakter bør indgås inden kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt

for at sikre, at der er mulighed for at arbejde hen imod de fastsatte mål fra årets start.

623. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 13 af resultatlønskontrakterne åbner mulig-

hed for, at kontrakten kan ændres eller tilpasses i løbet af året. Rigsrevisionen har dog kon-

stateret, at der ikke er ændret i kontrakterne i løbet af resultatlønsperioden. Rigsrevisionen

finder, at kontrakten bør udarbejdes med henblik på at gælde hele perioden, men at der fx

kan indgå en skønsmæssig del i resultatlønskontrakten, så der er mulighed for at kompen-

sere chefen ved væsentlige ændringer i forudsætningen for målopfyldelse. Rigsrevisionen

finder videre, at muligheden for skønsmæssig vurdering (såvel forhøjelse som nedsættelse)

gør det administrativt lettere at håndtere resultatlønskontrakter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

129

624. Der er i 12 resultatlønskontrakter taget stilling til kontraktens juridiske status. Rigsrevi-

sionen finder, at virksomhederne konsekvent bør tage stilling til kontraktens juridiske status,

så der ikke på et senere tidspunkt vil opstå tvivl. Rigsrevisionens undersøgelse har desuden

vist, at der er en række forhold, der ikke er taget stilling til i kontrakterne. Fx er regulering af

pensionsbidrag, orlov, sygdom og fratræden i resultatlønsperioden ikke medtaget. Rigsre-

visionen finder, at resultatlønskontrakterne bør regulere alle væsentlige forhold.

Sammenfatning

625. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at direktørkontrakterne og kontrakterne for øv-

rige chefer generelt er udformet efter Finansministeriets vejledninger. Gennemgangen viste

dog også, at ikke alle væsentlige forhold var reguleret i aftalerne. Rigsrevisionen finder, at

alle væsentlige forhold bør fremgå af resultatlønskontrakten, herunder kontraktens juridiske

status.

Rigsrevisionens undersøgelse har videre vist, at målene i direktørkontrakterne er opstillet i

sammenhæng med virksomhedernes resultatkontrakt. For alle resultatlønskontrakterne for

øvrige chefer har Rigsrevisionen konstateret, at kontrakterne indgår i et kontrakthierarki med

direktørkontrakten og virksomhedens resultatkontrakt.

Rigsrevisionens undersøgelse har desuden vist, at resultatlønskontrakterne for både direk-

tører og øvrige chefer i stort omfang indgås relativt sent i forhold til kontraktens ikrafttrædel-

sestidspunkt. Rigsrevisionen finder, at det ud fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilstræ-

bes, at kontrakterne indgås inden kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt.

c. Hvilke mål og resultatkrav har virksomhederne opstillet i resultatlønskontrak-

terne?

626. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke mål og resultatkrav resultatlønskontrakterne inde-

holder.

627. Eksterne mål er defineret som mål, der retter sig mod institutionens omgivelser, fx pro-

duktionsmål, produktivitetsmål og effektmål. Interne mål er defineret som mål, der vedrører

virksomhedens interne forhold, fx strategiske mål, personalepolitiske mål og budgetmål.

Direktørkontrakter

628. Det anbefales i ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” at mål, der afspejler resultatkon-

trakten, bør vægtes med min. 75 % i direktørkontrakten. Ud over de mål, der er sammenfal-

dende med eller tager udgangspunkt i resultatkontrakten, er der også mulighed for at foku-

sere en del af kontrakten på direktørens egen indsats for bl.a. strategisk udvikling og ledel-

se. Det fremgår videre, at direktørkontrakterne i højere grad bør orienteres mod eksternt ret-

tede mål, men der bør også opstilles interne mål, der afspejler direktørens indsats for at

udvikle organisationen i forhold til ledelse, opgaver og resurser. De institutionelle rammer

kan vægtes med op til 25 %, men kan fastsættes højere, hvis organisationen gennemgår

væsentlige organisatoriske ændringer. Rigsrevisionen finder ligeledes, at kontrakten bør

indeholde personalepolitiske mål.

629. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at målene i samtlige 17 direktørkontrakter er

opstillet på baggrund af virksomhedens resultatkontrakt. I 9 af direktørkontrakterne er resul-

tatkontraktens mål vægtet med 75-100 %. I de resterende 8 direktørkontrakter var resultat-

kontraktens mål vægtet med 50-70 %. Det var ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om

den lavere vægtning var udtryk for, at organisationerne stod over for væsentlige organisa-

toriske ændringer.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

130

RESULTATLØN I STATEN

Tabel 40 viser den kategorisering af mål og resultatkrav, der er anvendt i denne undersø-

gelse.

Tabel 40. Kategorisering af mål og resultatkrav

Måltyper

Eksterne mål

Produktion

– mål, der vedrører levering af produkter/ydelser til

institutionens kunder.

Fx: antal behandlede sager, udvikling af et it-system, gennemførelse

af tilsyn.

Produktivitet

– mål, der vedrører forholdet mellem antal produkter/

ydelser og omkostningerne ved produktionen.

Fx: antal behandlede sager pr. årsværk, enhedsomkostninger,

antal tilsyn pr. årsværk.

Effekt

– mål, der vedrører den tilsigtede effekt af institutionens

virksomhed på det omgivne samfund.

Fx: færre arbejdsulykker, øget beskæftigelse, færre trafikulykker.

Interne mål

Strategisk

– mål, der vedrører organisatorisk udvikling, strategi-

udvikling

Fx: implementering af organisationsændring.

Personalepolitisk

– mål, der vedrører implementering af personale-

politiske målsætninger

Fx: nedbringelse af sygefravær.

Budget

– mål, der vedrører overholdelse af bevilling og budget

Fx: overholdelse af bevilling til it-udviklingsprojekt.

630. Rigsrevisionens gennemgang af direktørkontrakter har vist, at der i alle direktørkon-

trakter er opstillet såvel interne som eksterne mål. Resultatmålene er for størstedelens ved-

kommende vægtet, og der er angivet metode for, hvordan resultatopfyldelsen måles. Gen-

nemgangen viste, at der opstilles flest eksterne mål i direktørkontrakterne. Alle kontrakter-

ne indeholdt produktionsmål og produktivitetsmål, mens anvendelsen af effektmål var me-

re begrænset.

Af interne mål indeholdt 15 kontrakter strategiske mål, mens personalepolitiske mål indgik

i 50 % af kontrakterne. På tidspunktet for indgåelse af de gennemgåede kontrakter var der

ikke opstillet krav om, at kontrakterne skulle indeholde personalepolitiske mål. Med treparts-

aftalen, som blev indgået i 2007, blev det et krav, at virksomhedernes resultatkontrakt inde-

holder personalepolitiske mål. Rigsrevisionen anbefaler, at virksomhederne viderefører det-

te mål fra resultatkontrakten til direktørkontrakten.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 direktørkontrakter indeholder egentlige budget-

mål. Finansministeriet har oplyst, at budgetoverholdelse er et grundlæggende krav til direk-

tørens styring af virksomheden. Rigsrevisionen anbefaler, at der i resultatlønskontrakterne

i højere grad tages stilling til, hvilken indflydelse en eventuelt manglende budgetoverholdel-

se skal have på det udbetalte resultatlønsbeløb. Budgetoverskridelse bør indgå i den skøns-

mæssige vurdering af det udbetalte beløb.

Resultatlønskontrakter for øvrige chefer

631. Ifølge Finansministeriet bør kontrakten for øvrige chefer omfatte en klar formulering af

mål og kriterier for målopfyldelsen. Herudover kan der henvises til de anbefalinger, som Fi-

nansministeriet har for direktørkontrakterne i vejledningen ”Effektiv opgavevaretagelse i sta-

ten”.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

131

632. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at målene i resultatlønskontrakter for øvrige

chefer typisk er opstillet ud fra en række mål vedrørende virksomhedens og den pågælden-

de chefs hovedopgaver. Grundlaget for de opstillede mål er handlingsplaner, rammeaftaler

eller interne retningslinjer.

633. Rigsrevisionens gennemgang af 25 resultatlønskontrakter for øvrige chefer viser, at

de med få undtagelser indeholder eksterne mål. De kontrakter, der ikke indeholder ekster-

ne mål, vedrører typisk personalechefer. Alle kontrakter indeholder interne mål.

De eksterne mål omfatter for alle kontrakters vedkommende produktionsmål, mens ca. halv-

delen indeholder produktivitetsmål. Effektmål er indeholdt i et begrænset antal resultatløns-

kontrakter for øvrige chefer. Rigsrevisionen finder, at det, hvor det er relevant, bør overve-

jes, om effektmål i højere grad kan inddrages i kontrakterne for øvrige chefer, da der efter

Rigsrevisionens vurdering også bør være fokus i resultatlønskontrakterne på, hvad effekten

af indsatsen er.

De interne mål i kontrakterne omfatter personalepolitiske mål og strategiske mål, der indgår

i godt halvdelen af kontrakterne, mens budgetmål indgår i 3 kontrakter. Rigsrevisionen an-

befaler, at der i højere grad tages stilling til, hvilken indflydelse manglende budgetoverhol-

delse skal have for udbetaling af resultatløn for øvrige chefer, hvis der er knyttet et økono-

misk ansvar til målene. Rigsrevisionen finder videre, at personalepolitiske mål bør indarbej-

des i de øvrige chefers kontrakter, hvor dette er relevant.

634. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at resultatlønskontrakterne gennemsnitligt inde-

holder 8 mål og 28 resultatkrav. Hovedparten af de virksomheder, Rigsrevisionen har gen-

nemført interviews med, finder det hensigtsmæssigt at begrænse antallet af mål, da det er

mere overskueligt med få mål, ligesom mange mål kræver flere resurser til opfølgning. Der-

udover er det nemmere at styre efter færre mål.

Rigsrevisionen er enig heri, men finder dog, at få mål i resultatlønskontrakterne kan med-

føre en risiko for skævvridning af indsatsen, fordi det er vanskeligere at inkludere alle op-

gaver, der er væsentlige for virksomhedens opgavevaretagelse.

635. Flere af virksomhederne i undersøgelsen har valgt at inddrage tværgående mål i re-

sultatlønskontrakterne. Rigsrevisionen finder, at dette kan modvirke, at der sker en skæv-

vridning af indsatsen i organisationen, så en enhed fokuserer på egen opfyldelse af resul-

tatlønskontrakten til ugunst for den samlede organisation og andre enheder.

Sammenfatning

636. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i samtlige resultatlønskontrakter er op-

stillet interne mål. Med få undtagelser indeholder kontrakterne også eksterne mål. I direk-

tørkontrakterne udgør eksterne mål hovedvægten.

Effektmål indgår kun i begrænset omfang i direktørkontrakterne og i resultatlønskontrak-

terne for øvrige chefer. Rigsrevisionen finder, at det, hvor det er relevant, bør overvejes,

om effektmål i højere grad kan inddrages i kontrakterne for øvrige chefer.

Personalepolitiske mål er medtaget i halvdelen af de gennemgåede direktørkontrakter og

kontrakter for øvrige chefer. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at der i 2007 blev indgået

en trepartsaftale, hvoraf det fremgår, at personalepolitiske mål skal indgå i virksomhedernes

resultatkontrakt. Rigsrevisionen anbefaler, at de personalepolitiske mål fremover inddrages

i resultatlønskontrakterne for såvel direktører som øvrige chefer. Undersøgelsen viser vide-

re, at der i kontrakterne kun i begrænset omfang er taget stilling til, hvordan manglende bud-

getoverholdelse håndteres. Rigsrevisionen finder, at en eventuel budgetoverskridelse bør

have indflydelse på det udbetalte resultatlønsbeløb til direktører. Rigsrevisionen finder, at

det samme bør gøre sig gældende for øvrige chefer, i det omfang der er knyttet et økono-

misk ansvar til målene.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

132

RESULTATLØN I STATEN

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kun 50 % af direktørkontrakterne lever op til vej-

ledningens anbefaling om, at målene fra virksomhedens resultatkontrakt bør vægtes med

min. 75 %. Rigsrevisionen anbefaler, at virksomhedens resultatmål vægtes med min. 75 %

i direktørkontrakten, men at målene afspejler 100 % af virksomhedens mål. Rigsrevisionen

finder, at direktøren ikke i væsentligt omfang bør vurderes på et andet grundlag end det

grundlag, som virksomheden vurderes på.

d. Har virksomhederne opgjort og dokumenteret den udbetalte resultatløn

tilfredsstillende?

637. Rigsrevisionen har undersøgt, om udbetaling af resultatløn er sket i overensstemmel-

se med kontrakten, om udbetalingen er dokumenteret, og om opgørelserne er pålidelige.

Direktørkontrakter

638. Det fremgår af ”Effektiv opgavevaretagelse i staten”, at rammerne for den objektivt be-

regnede resultatløn fastsættes til højst 15 % af direktørens lønrammeløn inkl. varige tillæg

fra cheflønspuljen. Derudover fremgår det, at resultatlønnen skønsmæssigt kan forhøjes, så

den samlede resultatløn maks. udgør 25 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg fra chef-

lønspuljen. Det er desuden muligt for departementschefen at nedsætte det opnåede resul-

tatlønstillæg.

639. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at fuld målopfyldelse medfører en udbetaling

på 15 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg fra cheflønspuljen i 10 af kontrakterne. I 6

kontrakter medfører fuld målopfyldelse en udbetaling på 10-12,5 % af lønrammelønnen inkl.

varige tillæg. I den sidste kontrakt er angivet et fast beløb ved fuld målopfyldelse. Beløbet

holder sig inden for den øvre grænse på 15 %.

640. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er taget stilling til, om der ved bereg-

ningen af resultatlønnen skal tages udgangspunkt i lønnen ved kontraktindgåelsen, lønnen

i kontraktperioden eller lønnen på udbetalingstidspunktet, og at dette blev håndteret forskel-

ligt. Rigsrevisionen finder, at det klart bør fremgå af resultatlønskontrakten, hvilken løn der

anvendes ved beregning af resultatlønnen.

641. Undersøgelsen viser, at der i 12 ud af de 17 gennemgåede direktørkontrakter er sket

en skønsmæssig forhøjelse. I 6 af disse tilfælde forelå der ingen begrundelse for den skøns-

mæssige forhøjelse. I 2 tilfælde var forhøjelsen begrundet med opfyldelse af kontraktens

mål. Der er ikke set eksempler på, at det opgjorte beløb er blevet nedsat.

Rigsrevisionen finder, at der ved en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen bør foreligge

en kortfattet og dokumenteret begrundelse, så kriterierne for resultatlønnens størrelse er

gennemskuelige. Rigsrevisionen finder videre, at en skønsmæssig forhøjelse ikke bør om-

fatte forhold, der allerede er belønnet i det beregnede resultatlønsbeløb. Rigsrevisionen fin-

der, at aflønning for tid medgået til opfyldelse af kontraktens mål ikke skal honoreres sær-

skilt, idet det må forudsættes, at dette ligger implicit i honoreringen af resultatlønsaftalen.

Rigsrevisionen anbefaler, at Personalestyrelsen overvejer, om det bør være muligt at få ud-

betalt et merarbejdsvederlag og resultatløn samtidig, eller om merarbejde er omfattet af re-

sultatlønsudbetalingen.

Personalestyrelsen har oplyst, at der ikke kan ydes et tillæg begrundet i merarbejde, hvis der

samtidig modtages topcheftillæg. Rigsrevisionen finder, at Personalestyrelsen bør overveje

sammenhængen mellem resultatlønsudbetaling og honorering af merarbejde for øvrige che-

fer.

Resultatlønskontrakter for øvrige chefer

642. Finansministeriet anbefaler, at det af kontrakten klart fremgår, på hvilket grundlag ud-

møntningen foretages. Derudover kan der henvises til de anbefalinger, som Finansministe-

riet har i forhold til direktørkontrakterne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

133

643. I 15 af resultatlønskontrakterne for øvrige chefer er der angivet et fast beløb på mel-

lem 40.000 og 80.000 kr., der udløses ved maksimal målopfyldelse. I de resterende kon-

trakter medfører fuld målopfyldelse 7-15 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg. Derud-

over kan der i 15 af kontrakterne på baggrund af en vurdering tillægges et skønsmæssigt

beløb.

644. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 23 af udbetalingerne holder sig inden for de

15 % af lønrammelønnen inkl. varige tillæg. I 2 tilfælde udgør udbetalingen af resultatløn

dog mere end 15 %, men det fremgår ikke af opgørelserne, om dette skyldes, at der er fore-

taget en skønsmæssig forhøjelse. Ingen af udbetalingerne udgør mere end 25 % af lønram-

melønnen inkl. varige tillæg.

645. De 2 mest anvendte opgørelsesmetoder er selvangivelse og måloptælling. Omkring

halvdelen af virksomhederne kombinerer selvangivelse og måloptælling. Der anvendes

desuden lederevalueringer, tilfredshedsmålinger og APV til at underbygge opgørelserne.

I 14 ud af de 25 resultatlønskontrakter er der sket en skønsmæssig forhøjelse. Kun i 4 til-

fælde er forhøjelsen begrundet. Der var ikke sket nedsættelser af beløbet i nogle af de gen-

nemgåede kontrakter.

646. Rigsrevisionen har opgjort, hvor høj udbetalingsgraden er i resultatlønskontrakter for

de chefer, der indgik i undersøgelsen. Tabel 41 viser udbetalingsgraden for 143 resultatløns-

kontrakter udbetalt i 2008 i de 45 virksomheder, som indgik i spørgeskemaundersøgelsen.

Udbetalingsgraden er defineret som forholdet mellem det udbetalte beløb og den højeste

udbetalingsmulighed ved fuld målopfyldelse ifølge kontrakten. Eventuelle skønsmæssige

forhøjelser indgår i det udbetalte beløb, og udbetalingsgraden overstiger derfor i enkelte til-

fælde 100 %.

Tabel 41. Udbetalingsgraden i resultatlønskontrakter

Udbetalingsgrad

<50 %

50-59 %

60-69 %

70-79 %

80-89 %

90-99 %

100 %

>100 %

I alt

Procentandel

10 %

24 %

23 %

20 %

100 %

Tabellen viser, at udbetalingsgraden i 25 % af kontrakterne er 100 % eller mere. I knap 3 ud

af 4 kontrakter er udbetalingsgraden 80 % eller højere. Kun i 5 % af kontrakterne er udbeta-

lingsgraden under 50 %. Herudover viser indberetningerne, at den gennemsnitlige udbeta-

lingsgrad er 84 %, og at der i gennemsnit er blevet udbetalt 56.339 kr.

647. Det er Rigsrevisionens vurdering, at udbetalingsgraden kan betragtes som høj. På bag-

grund af Rigsrevisionens undersøgelse er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt det fx skyl-

des en manglende ambitiøsitet i målfastsættelsen eller en reelt høj målopfyldelsesgrad i sta-

ten. Rigsrevisionen finder dog, at en udbetalingsgrad på 100 % bør medføre en overvejelse

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

134

RESULTATLØN I STATEN

i virksomheden om, hvorvidt målene er fastsat ambitiøst nok. Det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at fuld målopfyldelse bør stille særlige krav til direktøren.

Dokumentation og pålidelighed

648. Rigsrevisionen har bedt virksomhederne om at indsende dokumentation for det udbe-

talte resultatlønsbeløb. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at dokumentationen for ud-

betalingerne har varierende karakter. For nogles vedkommende er dokumentationen kon-

krete opgørelser, hvorpå der er anført en målopfyldelse for hvert mål. For andre består do-

kumentationen af en generel vurdering af den samlede målopfyldelse. Rigsrevisionen fin-

der, at den udbetalte resultatløn bør være dokumenteret, så det er muligt at efterprøve ud-

betalingen og opgørelsens korrekthed samt at vurdere baggrunden for fastsættelsen af det

udbetalte beløb. Det har i 14 ud af 42 tilfælde ikke været muligt for Rigsrevisionen at efter-

prøve, om kontrakten er opgjort korrekt på grund af manglende dokumentation for målopfyl-

delsen. Rigsrevisionen finder, at opgørelsen af det udbetalte resultatlønsbeløb i højere grad

bør dokumenteres.

649. Rigsrevisionen har interviewet 5 virksomheder med henblik på at afdække de proces-

ser, der er tilrettelagt i virksomhederne for at sikre opgørelsernes pålidelighed. De adspurg-

te virksomheder har valgt forskellige tilgange til at sikre pålideligheden i opgørelserne.

650. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kontrollen i ét tilfælde beror på direktørens

kendskab. Her tager direktøren ud fra sit kendskab til chefernes arbejdsområder og samta-

ler med chefen stilling til størrelsen af resultatlønsudbetalingen. Der foretages således ikke

konkrete opgørelser af de enkelte resultater, hvilket gør det vanskeligt at efterprøve målop-

fyldelsen. I de 4 øvrige virksomheder opgøres resultatlønskontrakten dels ud fra chefens

egen angivelse af målopfyldelsesgraden, dels ud fra konkrete målinger. Resultaterne drøf-

tes samlet af ledelsen, og opgørelserne kontrolleres efterfølgende. Kontrakten opgøres med

en angivelse af målopfyldelsesgraden for hvert mål i kontrakten.

651. Virksomhederne vurderer opgørelsen på baggrund af konkret dokumentation fremskaf-

fet af enten lederne selv eller et sekretariat. I 2 af virksomhederne gennemgår en egentlig

controllerenhed dokumentationen.

Rigsrevisionen anbefaler, at der optræder visse elementer af kontrol i forbindelse med re-

sultatlønsopgørelserne, og at virksomhederne overvejer muligheden for at efterprøve re-

sultatlønsopgørelsen i tilrettelæggelsen af processen omkring udbetalingen af resultatløn.

Sammenfatning

652. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at resultatlønskontrakter for både direktører og

øvrige chefer generelt holder sig inden for de beløbsmæssige rammer, som Finansministe-

riets vejledninger på området foreskriver. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist, at det

i flere tilfælde ikke er muligt at efterprøve opgørelsen af resultatlønskontrakten. Først og

fremmest fordi dokumentationen for de opgjorte resultatlønskontrakter i flere tilfælde er man-

gelfuld, ligesom det ikke fremgår af kontrakten, hvilken løn der anvendes ved beregning af

resultatløn. Dette finder Rigsrevisionen utilstrækkeligt. Rigsrevisionen finder, at det bør frem-

gå af kontrakten, hvilken løn resultatlønnen beregnes efter, ligesom resultatlønsopgørelser-

ne som minimum bør indeholde en kortfattet opgørelse, så det er muligt at efterprøve udbe-

talingen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er foretaget skønsmæssige forhøjelser i godt

60 % af de gennemgåede kontrakter. Skønsmæssige vurderinger giver efter Rigsrevisionens

opfattelse mulighed for, at resultatlønskontrakter kan rumme uforudsigelige hændelser i lø-

bet af året og dermed begrænse de administrative byrder, som virksomhederne finder, et re-

sultatlønssystem kan medføre. I en stor del af de kontrakter, Rigsrevisionen har gennem-

gået, har begrundelsen for den skønsmæssige forhøjelse hverken været dokumenteret eller

dækkende. Rigsrevisionen finder, at begrundelsen kan være kortfattet, men at skønsmæs-

sige vurderinger bør være dækkende begrundet, da dette efter Rigsrevisionens opfattelse

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

135

medvirker til at sikre gennemsigtighed og dokumenterer rimeligheden i eventuelle forhøjel-

ser.

Finansministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at det er vigtigt, at de objektive kriterier

er klare, og at det er klart, på hvilket grundlag resultatlønnen beregnes. Beregningen af re-

sultatløn til direktøren baseres dog ikke på objektive kriterier alene. Finansministeriet finder

det afgørende, at der i udbetalingen af resultatløn er mulighed for en skønsmæssig forhøjel-

se af resultatlønnen, der ikke knyttes til objektive kriterier.

Finansministeriet mener desuden, at en efterfølgende begrundelse af en skønsmæssig for-

højelse af resultatlønnen er en unødvendig bureaukratisk procedure.

Rigsrevisionen finder, at skønsmæssige vurderinger af resultatlønsbeløbet er et vigtigt ele-

ment i resultatlønskontrakter. Rigsrevisionen finder dog fortsat, at der bør foreligge en kort-

fattet, men dækkende begrundelse for den skønsmæssige del af det udbetalte resultatløns-

beløb med henblik på at sikre klarhed og åbenhed om kriterierne for resultatlønnen.

Hvad er virkningen af anvendelsen af resultatløn?

653. Rigsrevisionen har undersøgt, hvad virksomhederne synes, de opnår med resultatløn.

654. Rigsrevisionen har i en spørgeskemaundersøgelse bedt virksomhederne oplyse om

formålet med at anvende resultatløn. Virksomhederne har oplyst, at virkningen af brugen af

resultatløn er, at de opnår en højere grad af prioritering, fokusering og implementering af

særlige strategier og indsatsområder for virksomheden.

655. I spørgeskemaundersøgelsen oplyser virksomhederne, at resultatlønskontrakterne gi-

ver ledelsen et redskab til styring og belønning af chefernes indsats for at udvikle deres an-

svarsområde i den retning, som ledelsen har besluttet. Det bliver således med resultatløns-

kontrakter tydeligt for den enkelte chef, hvilke mål der særligt skal stræbes efter at nå. Vi-

dere medvirker resultatløn til at sætte fokus på, hvad der er de centrale mål for virksomhe-

derne.

656. Ved Rigsrevisionens interviews af 5 virksomheder har flere af virksomhederne bemær-

ket, at resultatløn ikke må overvurderes, da cheferne også uden brug af resultatløn vil løse

deres opgaver, og at cheferne ikke nødvendigvis bruger resultatlønskontrakterne som et

dagligt styringsværktøj, men nærmere som en retningsgiver i forhold til opgaverne.

657. Enkelte virksomheder har også påpeget, at resultatlønskontrakter er et effektivt middel

til at implementere personalepolitiske mål såsom afvikling af medarbejderudviklingssamta-

ler, sygefraværssamtaler o.l. Derudover finder flere virksomheder også, at resultatløn er en

motiverende faktor blandt cheferne. En enkelt virksomhed påpegede, at der ligefrem var en

intern (venlig) konkurrence mellem lederne, når resultatlønskontrakterne skulle opgøres.

Flere af de virksomheder, der anvender resultatløn, påpeger videre, at resultatløn giver gen-

nemsigtighed og klarhed om, hvilke resultater der belønnes, og hvad grundlaget for udbeta-

lingen er.

658. I 12 ud af 45 adspurgte virksomheder anvendes alene engangsvederlag. Engangsve-

derlag anvendes til at belønne årets indsats og resultater, honorering af særlig arbejdsbe-

lastning og merarbejde. Hovedparten af de 12 virksomheder anvender engangsvederlag

som belønning for den ”ekstra” eller ”særlige” indsats frem for opnåede resultater.

I 2 ud af de 12 virksomheder, der kun anvender engangsvederlag, påtænker virksomheden

at anvende resultatløn fremover, bl.a. fordi de mener, at det kan være et fornuftigt strategisk

ledelsesværktøj. 4 af de øvrige virksomheder anfører, at den type af opgaver, de løser, ikke

egner sig til honorering med resultatløn. De resterende virksomheder henviser til, at man

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

136

RESULTATLØN I STATEN

allerede belønner chefernes resultater i form af engangsvederlag, og at de finder, at resul-

tatlønssystemer er forbundet med større administrationsomkostninger.

659. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatløn i højere grad knytter virksomhedens

mål til den udbetalte løn. Rigsrevisionen finder derfor, at anvendelsen af resultatløn er et

vigtigt supplement til at aflønne chefer og direktører i staten.

Finansministeriet har oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at resultatløn, der

udbetales på baggrund af en på forhånd indgået kontrakt, er et vigtigt supplement til afløn-

ningen af chefer og direktører, da det kan give klarhed og åbenhed om kriterierne for resul-

tatløn og understøtte et styringsfokus på mål og effekt.

Anbefalinger

660. Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsens resultater opstillet en række an-

befalinger, som virksomhederne kan overveje at bruge i det fremtidige arbejde med resul-

tatlønskontrakter. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at disse anbefalinger vil kunne bidra-

ge til en bedre og mere sikker anvendelse af resultatløn til chefer i staten. Det er dog fort-

sat vigtigt at anvende direktørkontrakter og resultatløn i en form, der er tilpasset virksom-

hedens styringsbehov.

•

Beskriv alle væsentlige forhold i resultatlønskontrakten

Rigsrevisionen anbefaler, at der i resultatlønskontrakten tages stilling til kontraktens ju-

ridiske status, samt at øvrige væsentlige vilkår er beskrevet, så der ikke opstår tvivl om

dette på et senere tidspunkt.

Lad en mulighed for en skønsmæssig vurdering af resultatlønsbeløbet indgå

Rigsrevisionen anbefaler, at der i resultatlønskontrakten indgår en mulighed for skøns-

mæssigt at forhøje eller nedsætte det beregnede resultatlønsbeløb, da det giver mulig-

hed for at tage højde for væsentlige ændringer i forudsætningen for målopfyldelse og

begrænser den administrative indsats.

Inddrag personalepolitiske mål

Rigsrevisionen anbefaler, at der inddrages personalepolitiske mål, eftersom disse kan

medvirke til en fokusering på strategisk udvikling og personalepolitiske målsætninger.

Tag stilling til manglende budgetoverholdelse

Det forudsættes som et led i den almindelige opgavevaretagelse, at budgetter og bevil-

linger overholdes. Rigsrevisionen anbefaler dog, at resultatlønskontrakten bør sikre mu-

lighed for, at en eventuel budgetoverskridelse kan få indflydelse på det udbetalte resul-

tatlønsbeløb, fx i forbindelse med den skønsmæssige vurdering.

Betal kun for tingene én gang

Rigsrevisionen anbefaler, at den skønsmæssige forhøjelse ikke omfatter belønning for

eventuelt merarbejde eller særskilt betaling herfor i forbindelse med opnåelse af resul-

tatlønsmålene, idet det må forudsættes, at dette ligger implicit i honoreringen efter re-

sultatlønsaftalen.

•

Derudover finder Rigsrevisionen, at virksomhederne bør:

•

Indgå kontrakten inden ikrafttrædelsestidspunktet

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det ud fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilstræ-

bes, at resultatlønskontrakter indgås inden kontraktperiodens ikrafttrædelsestidspunkt

for at sikre, at der er mulighed for at arbejde hen imod de fastsatte mål fra årets start.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATLØN I STATEN

137

•

Begrunde den skønsmæssige forhøjelse

Rigsrevisionen finder, at der ved en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen bør fore-

ligge en kortfattet, men dækkende begrundelse herfor, så kriterierne for det udbetalte

resultatlønsbeløb er gennemskuelige.

Dokumentere opgørelsen af det udbetalte resultatlønsbeløb

Rigsrevisionen finder, at resultatlønsopgørelserne som minimum indeholder en kortfattet

opgørelse, så det er muligt at efterprøve udbetalingen.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

138

SYGEFRAVÆR I STATEN

D. Sygefravær i staten

Sygefravær har været på dagsordenen i staten igennem længere tid. I trepartsaftalen

fra 2007 mellem regeringen, Danske Regioner, Landsorganisationen i Danmark (LO)

og Akademikernes Centralorganisation (AC) blev det aftalt at styrke indsatsen for at

nedbringe sygefraværet. Aftalen er bl.a. udmøntet og konkretiseret i seneste cirkulæ-

re om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder. Rigsrevisionen har

på den baggrund undersøgt, hvordan statens virksomheder arbejder med at nedbrin-

ge sygefraværet.

Der vil altid være et vist sygefravær, som virksomheden ikke kan eller skal gøre no-

get ved. Flere undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem sygefraværet og

en række forskellige faktorer som arbejdsglæde, engagement, motivation og medar-

bejdertilfredshed. Undersøgelsen har ikke omfattet en afdækning af de bagvedliggen-

de faktorer og deres betydning for sygefraværet, men alene haft fokus på de meto-

der, virksomhederne anvender til at nedbringe sygefraværet.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de statslige virksomheders arbejde med at

nedbringe sygefravær tager udgangspunkt i sygefraværspolitikker, hvor målsætnin-

ger for indsats og anvendte metoder beskrives, samt at alle de undersøgte virksom-

heder har udarbejdet en sygefraværspolitik. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af

interviewene, at politikkerne efterleves i praksis. Rigsrevisionen finder det relevant, at

virksomhederne følger sygefraværet på et mere detaljeret niveau for dermed bedre

at kunne målrette indsatsen.

Hovedparten af virksomhederne anvender sygefraværssamtaler. Rigsrevisionen fin-

der, at faste kriterier for, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler, kan med-

virke til at sikre, at samtalerne afholdes og kan være en hjælp til de ledere, der finder

samtalerne vanskelige. Rigsrevisionen anbefaler, at virksomhederne kortfattet regi-

strerer, at sygefraværssamtalerne har været afholdt, eller at samtalerne baseret på

et ledelsesmæssigt skøn ikke har været afholdt. Rigsrevisionen anbefaler videre, at

virksomheden indleder en tidlig dialog med sygemeldte medarbejdere, da virksom-

hederne finder, at dette fremmer en hurtigere raskmelding.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at hovedparten af departementerne følger

de underliggende virksomheders arbejde med at nedbringe sygefraværet. Rigsrevi-

sionen finder, at departementerne løbende kan følge udviklingen i virksomhedernes

sygefravær på ministerområdet, fx via ledelsesinformation på koncernniveau indehol-

dende nøgletal for sygefravær, i form af måltal for sygefravær i direktør- eller resultat-

kontrakter eller faste drøftelser på møder.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er flere eksempler på god praksis og

nyttige erfaringer blandt statslige virksomheder. Rigsrevisionen skal på baggrund af

undersøgelsen gøre opmærksom på 5 gode råd for arbejdet med at nedbringe sta-

tens sygefravær. Virksomhederne kan kortlægge sygefraværet, afholde sygesamta-

ler tidligt i sygdomsforløbet, sætte sygefravær på dagsordenen og etablere procedu-

rer, der sikrer rettidig og korrekt indberetning af data til Personalestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

SYGEFRAVÆR I STATEN

139

Personalestyrelsen har taget en række initiativer, som kan understøtte virksomheder-

nes arbejde med at nedbringe sygefravær, og stiller herunder statistisk materiale til

rådighed, ligesom Personalestyrelsen har planlagt fremadrettede tiltag. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at etableringen af systematisk vidensopsamling og erfarings-

udvikling på tværs af de statslige virksomheder vil kunne medvirke til at optimere ef-

fekten af virksomhedernes arbejde med sygefraværet og dermed medvirke til at ned-

bringe statens samlede sygefravær. Rigsrevisionen vurderer, at Personalestyrelsen

bør indtage en mere aktiv rolle i dette arbejde.

Indledning

Undersøgelsens baggrund og formål

661. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan statens virksomheder arbejder med at nedbrin-

ge sygefraværet. Baggrunden for undersøgelsen er, at der har været stigende udgifter til

sygefravær. I en undersøgelse fra april 2008 angiver Beskæftigelsesministeriet, at det sam-

lede sygefravær i Danmark udgør ca. 5 % af arbejdsstyrken, eller i gennemsnit 150.000 sy-

gemeldte danskere dagligt. Beskæftigelsesministeriet skønner, at sygefraværet årligt koster

samfundet 37 mia. kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Tallene er

ikke opgjort selvstændigt for staten som arbejdsgiver, men Rigsrevisionen har på baggrund

af sygefraværsstatistikkerne anslået, at det er et væsentligt udgiftsområde.

662. Det gennemsnitlige sygefravær i staten er i perioden 2003-2007 steget fra 7,9 dage til

9 dage, svarende til en årlig stigning i sygefraværet på ca. 4,5 % i perioden. Sygefravær

dækker alt registreret fravær på grund af egen sygdom.

Personalestyrelsen har i marts 2009 offentliggjort, at sygefraværet i staten for 2008 er 8,5

dage, men Kriminalforsorgen indgik ikke i denne beregning, da indberetningen af fraværs-

data til ”Informationssystem om Løn- og Ansættelsesvilkår” (ISOLA) var mangelfuld. På

Rigsrevisionens anmodning har Personalestyrelsen estimeret det gennemsnitlige sygefra-

vær for 2008 inkl. Kriminalforsorgen til 8,6 dage.

663. Sygefravær har store konsekvenser for arbejdspladsernes økonomi og daglige drift.

Sygefraværet har desuden negative konsekvenser for både de syge selv, deres kolleger,

som bliver belastet yderligere, og for samfundet, der har øgede udgifter til fx sygedagpen-

ge. Der er således et stort økonomisk og socialt potentiale i at nedbringe sygefraværet.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at der altid vil være et vist sygefravær, som virksomhe-

derne hverken kan eller skal gøre noget ved.

664. Sygefraværet har været på dagsordenen i staten igennem en længere periode. I 2003

lancerede regeringen sin første handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Som opfølg-

ning på handlingsplanen nedsatte regeringen i december 2007 et tværministerielt udvalg

om nedbringelse af sygefravær. Regeringens målsætning er, at sygefraværet skal nedbrin-

ges med 20 % frem til 2015. Regeringen fremlagde i juni 2008 en handlingsplan for en re-

duktion af sygefraværet indeholdende 30 konkrete forslag. Blandt forslagene indgår øget

fokus på forebyggelse og en større indsats for bevaring af tilknytning til arbejdspladsen via

fx delvis raskmelding. I trepartsaftalen fra 17. juni 2007 mellem regeringen, Danske Regio-

ner, LO og AC er der også sat fokus på sygefravær. Af aftalen fremgår det, at der skal væ-

re en mere aktiv dialog mellem arbejdsgiver og den sygemeldte, og at arbejdet med at ned-

bringe sygefravær skal styrkes.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

140

SYGEFRAVÆR I STATEN

665. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at afdække, hvordan de stats-

lige virksomheder arbejder med at nedbringe sygefraværet. Undersøgelsens hovedfokus

har været at belyse, hvilke redskaber statens virksomheder anvender i deres arbejde med

sygefravær.

666. De statslige virksomheders arbejde med at nedbringe sygefraværet er analyseret på

2 niveauer. For det første har der i analysen været fokus på at undersøge, hvordan de en-

kelte virksomheder konkret håndterer sygefravær. For det andet har analysen haft fokus

på, hvordan departementerne følger sygefraværet inden for deres ministerområde. På det-

te niveau er departementernes håndtering af eget sygefravær også undersøgt. Endelig er

det undersøgt, hvordan Personalestyrelsen medvirker til at nedbringe de statslige virksom-

heders sygefravær.

667. Med udgangspunkt i ovenstående har Rigsrevisionen opstillet følgende 3 spørgsmål:

•

Hvordan arbejder de statslige virksomheder med at nedbringe sygefraværet?

Hvordan følger departementerne sygefraværet i de underliggende virksomheder på

ministerområdet?

Hvilke konkrete initiativer har Personalestyrelsen iværksat for at mindske statens syge-

fravær?

Metode

668. Rigsrevisionen har gennemgået og vurderet en række dokumenter omkring håndtering

af sygefravær fra udvalgte statslige virksomheder og departementer. Der er bl.a. gennem-

gået sygefraværspolitikker og andre former for handlingsplaner for håndteringen af sygefra-

vær. Rigsrevisionen har desuden foretaget interviews i 5 departementer, 10 statslige virk-

somheder og Personalestyrelsen. Videre indgår erfaringer indsamlet i forbindelse med Rigs-

revisionens løbende revision af løn- og personaleadministration i staten.

669. Departementer og virksomheder, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt på baggrund

af et samlet statistisk materiale for sygefraværet i staten. I udvælgelsen er der lagt vægt på

både at besøge virksomheder med et højt sygefravær, virksomheder, der har reduceret de-

res sygefravær, og virksomheder med et lavt sygefravær.

670. En række undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem sygefravær og forskel-

lige faktorer som arbejdsglæde, engagement, motivation og medarbejdertilfredshed. Rigs-

revisionens undersøgelse har alene haft fokus på virksomhedernes metoder til håndtering

af sygefraværet. Undersøgelsen har således ikke omfattet en afdækning af de bagvedlig-

gende faktorer og deres betydning for sygefraværet.

671. I Rigsrevisionens undersøgelse er der besøgt departementer og virksomheder på føl-

gende ministerområder: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministe-

riet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Socialministeriet,

Skatteministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Bidraget om sy-

gefravær i staten har været i høring hos alle de berørte ministerier.

Regler og vejledning om håndteringen af sygefravær

672. Håndteringen af sygefravær i staten er bl.a. reguleret i cirkulære om samarbejde og

samarbejdsudvalg i statens virksomheder fra maj 2008 (SU-cirkulæret), hvor det fremgår

af § 5, stk. 10, at samarbejdsudvalget (SU) skal inddrages i opfølgning på sygefravær. SU

skal udarbejde retningslinjer for sygefraværspolitik, herunder hvorledes et ønske fra med-

arbejderne om en sygefraværssamtale skal imødekommes. Derudover skal SU årligt drøf-

te virksomhedens sygefravær på baggrund af ledelsens information om de relevante dele

af sygefraværsstatistikken. I forbindelse hermed drøftes eventuelle initiativer, der skal iværk-

sættes som opfølgning.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

SYGEFRAVÆR I STATEN

141

673. Der er også udgivet en række regler og vejledninger til, hvordan statslige virksomhe-

der kan og bør arbejde med sygefravær. Der fokuseres både på selve politikdelen, dvs.

fastlæggelsen af en politik for håndteringen af sygefravær, og på administrationsdelen, her-

under registreringen af virksomhedens sygefravær.

674. Herudover fremgår regler og vejledninger for håndteringen af sygefravær i ”Personale-

administrativ Vejledning” (PAV). Det fremgår af PAV, at virksomhederne bør have retnings-

linjer for registreringen af sygefravær, og statslige virksomheder har pligt til kvartalsvist at

indberette fravær til Personalestyrelsen. På baggrund af disse indberetninger udarbejdes

fraværsdata i ISOLA, hvor virksomhederne har mulighed for at benchmarke eget sygefra-

vær mod andre virksomheders.

Hvordan arbejder de statslige virksomheder med at nedbringe sygefraværet?

675. Formålet med denne del af undersøgelsen er at afdække, hvad de statslige virksom-

heder konkret gør for at nedbringe sygefraværet. I de følgende afsnit redegøres der for de

forskellige tiltag, som virksomhederne har iværksat med henblik på at nedbringe sygefra-

været.

Der er ikke nogen enkel løsning til at reducere sygefraværet. Forskning og hidtidige erfa-

ringer på området peger på, at nogle forhold har effekt på nedbringelsen af sygefravær. I

en rapport fra Beskæftigelsesministeriet fra april 2008 fremhæves løbende kontakt under

sygefravær, fokus på arbejdsevne frem for begrænsning af arbejdskapacitet, tilknytning til

arbejdspladsen samt forebyggelse og tidlig indsats som effektive metoder til nedbringelse

af sygefraværet.

Kortlægning af virksomhedernes sygefravær

676. Personalestyrelsen anbefaler, at statslige virksomheder indledningsvist kortlægger

deres sygefravær. Kortlægningen kan medvirke til at afklare, hvordan fraværet fordeler sig

mellem det korte og det lange sygefravær, og hvordan fraværet er fordelt på afdelinger, med-

arbejdergrupper og funktioner. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan de statslige virksom-

heder kortlægger deres sygefravær.

677. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 14 ud af 15 virksomheder kortlægger syge-

fraværet. Knap halvdelen af virksomhederne anvender udelukkende de overordnede data

fra ISOLA, som indeholder det samlede sygefravær for hele virksomheden. Lidt mere end

halvdelen af virksomhederne udarbejder egne statistikker, der kortlægger fravær fordelt på

fx forskellige enheder i organisationen. Undersøgelsen viser videre, at kortlægningen varie-

rer væsentligt i detaljeringsgrad.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de øgede detaljeringsgrader i sygefraværsopgø-

relserne er mest udbredt hos de virksomheder, hvor arbejdets karakter og personalesam-

mensætningen varierer væsentligt. Det skyldes, at disse objektive forhold har en betydning

for sygefraværets størrelse. De virksomheder, der udarbejder detaljerede statistikker, finder,

at dette kan medvirke til at sikre en mere målrettet indsats for håndteringen af sygefravær.

678. I de kvartalsvise opgørelser fra ISOLA er det derfor muligt at se sygefraværet opgjort

enten inkl. eller ekskl. ansatte på socialt kapitel, der omfatter personer ansat i enten virksom-

hedspraktik, i ansættelse med løntilskud eller i fleksjob. En virksomhed havde ved kortlæg-

ningen af sygefraværet i virksomheden ladet ansatte på socialt kapitel indgå som én selv-

stændig enhed i statistikken, der udarbejdes månedligt samt ad hoc. Herved undgås et

skævt billede af statistikken i de enkelte enheder.

679. Finansministeriet har oplyst, at de statslige virksomheder har mulighed for at trække

fraværsstatistikker fra ISOLA for underliggende enheder ved at benytte de såkaldte ”frie

specifikationer”.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

142

SYGEFRAVÆR I STATEN

Virksomhedernes anvendelse af ISOLA til opgørelse af sygefraværsstatistik fordelt på en-

heder i organisationen forudsætter, at virksomhederne forudgående har indrapporteret med-

arbejderens organisatoriske tilhørsforhold i lønsystemet. Rigsrevisionens undersøgelse har

ikke vist eksempler på virksomheder, der anvender denne mulighed i ISOLA.

680. Rigsrevisionen finder det relevant, at virksomhederne følger sygefraværet på et mere

detaljeret niveau for dermed bedre at kunne målrette indsatsen.

Indhold af sygefraværspolitikker

681. Det fremgår af Personalestyrelsens hjemmeside, at fastlæggelse af en sygefraværs-

politik er en vigtig del af en god personalepolitik. En sygefraværspolitik er arbejdspladsens

udmelding til de ansatte om, hvordan sygefraværet håndteres. Personalestyrelsen anbefa-

ler, at en sygefraværspolitik indeholder en beskrivelse af målsætningen for indsatsen og en

beskrivelse af de anvendte metoder og retningslinjer for, hvornår de enkelte metoder anven-

des, herunder retningslinjer for sygefraværssamtaler.

682. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at virksomhederne har formuleret en skriftlig

politik på sygefraværsområdet, og at de dermed lever op til kravet i SU-cirkulæret om at ud-

arbejde retningslinjer for virksomhedens sygefraværspolitik. Derudover efterlever hovedpar-

ten af virksomhederne også Personalestyrelsens retningslinjer for udformning af sygefra-

værspolitikker.

683. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 12 virksomheder har beskrevet en målsæt-

ning for deres arbejde med sygefravær i sygefraværspolitikken. Virksomhederne har angi-

vet et mål for, hvor omfattende sygefraværet maksimalt må være. Dette var fx fastsat i for-

hold til andre virksomheder, det statslige gennemsnit eller et specifikt måltal. Videre har

Rigsrevisionens undersøgelse vist, at enkelte virksomheder har anvendt differentierede

mål for sygefraværets størrelse i organisationen. I ét tilfælde var der opstillet 3 forskellige

måltal for 3 forskellige typer af organisatoriske enheder.

684. Nogle virksomheder fremhæver, at der er visse former for sygefravær, de ikke kan

undgå, og at indsatsen ikke er rettet mod denne form for sygefravær. 9 virksomheder har

alene opstillet målsætninger for deres indsats mod det sygefravær, som virksomhederne

oplever, de kan gøre noget ved.

685. Personalestyrelsen har i januar 2008 udgivet ”Sygefravær i staten”, der bl.a. ser på

sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer på de statslige arbejds-

pladser. Undersøgelser har vist, at en række specifikke demografiske, socioøkonomiske og

strukturelle forhold kan forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på ar-

bejdspladserne. Personalestyrelsen har på baggrund heraf udregnet et forventeligt gennem-

snitligt sygefraværstal for de enkelte statslige virksomheder, hvor fraværsstatistikken er ren-

set for effekten af disse faktorer. I beregningen af det forventede niveau for sygefravær er

der fx korrigeret for virksomhedens alderssammensætning, geografiske placering og uddan-

nelsesmæssige sammensætning. Herved er det muligt at benchmarke sygefraværet mel-

lem de statslige arbejdspladser.

686. Rigsrevisionens gennemgang viser, at 13 af de besøgte virksomheder i 2007 havde et

højere reelt gennemsnitligt sygefravær end det, som det forventelige sygefravær tilsagde.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kun 6 af de besøgte statslige virksomheder har

taget stilling til, om Personalestyrelsens korrigerede statistik skal indgå ved fastlæggelsen

af mål for sygefraværet.

687. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle virksomhederne har udarbejdet en

sygefraværspolitik, og at hovedparten af sygefraværspolitikkerne efterlever Personalesty-

relsens retningslinjer for, hvad en sygefraværspolitik bør indeholde. På baggrund af de gen-

nemførte interviews er det Rigsrevisionens vurdering, at politikkerne efterleves i praksis.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

SYGEFRAVÆR I STATEN

143

Rigsrevisionen vurderer, at inddragelse af Personalestyrelsens korrigerede statistik kan gi-

ve et bedre grundlag for at opstille mål, der både er ambitiøse og realistiske.

Anvendte metoder til nedbringelse af sygefravær

688. Personalestyrelsen anbefaler forskellige metoder til at nedbringe sygefraværet. Rigs-

revisionen har gennemgået de metoder, som de undersøgte virksomheder anvender.

Sygefraværssamtaler

689. Det fremgår af § 5, stk. 10, i SU-cirkulæret, at virksomhederne skal afklare, hvordan

de vil efterleve et ønske fra medarbejderne om en sygefraværssamtale. Personalestyrelsen

anbefaler ligeledes, at sygesamtaler indgår som et element i håndteringen af sygefravær.

690. Rigsrevisionens gennemgang af virksomhedernes sygefraværspolitikker viser, at 13

ud af 15 virksomheder har beskrevet, hvordan sygesamtaler skal anvendes i virksomheden.

Undersøgelsen har videre vist, at der er stor forskel på, hvor systematiseret brugen af sam-

taler er, ligesom det varierer væsentligt, hvornår der afholdes samtale, om samtalerne do-

kumenteres, og om der følges op på samtalerne.

691. 11 af virksomhederne har i deres sygefraværspolitik anført, at der skal gennemføres

samtaler efter et bestemt antal sygedage, uanset sygdommens årsag, mens 3 virksomhe-

der beskriver kriterierne mere fleksibelt og angiver, at det er op til den enkelte leder at vur-

dere, om og hvornår der skal afholdes en samtale. I nogle få virksomheder genererer tids-

registreringssystemet automatisk påmindelse til den sygemeldtes chef, når de fastsatte kri-

terier for afholdelse af sygefraværssamtale er nået.

Rigsrevisionens undersøgelse viste dog, at en stor del af virksomhederne reelt lader det

være op til den enkelte leder at vurdere, om der skal afholdes sygefraværssamtale med en

medarbejder. Enkelte virksomheder oplyser, at de har fastsat fleksible kriterier, så lederen

har mulighed for at skønne, om afholdelse af sygefraværssamtale er åbenbart grundløs,

eller om der er behov for at starte en dialog med medarbejderen tidligere, end kriterierne

fastlægger.

692. Der er stor forskel på, hvornår i sygeforløbet virksomheden kontakter medarbejderen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det spænder fra tidlig kontakt efter et par dages

sygdom over mere uformelle omsorgs- eller nærværssamtaler, der holdes relativt tidligt i et

sygdomsforløb, til egentlige sygesamtaler afholdt på baggrund af opstillede kriterier i syge-

fraværspolitikker. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de opstillede kriterier for, hvor-

når der skal afholdes en første sygesamtale, varierer mellem 10 og 28 dages sygefravær

inden for et kalenderår eller efter et nærmere angivet antal dage i sammenhæng. Nogle

virksomheder har derudover kriterier for antal sygeperioder inden for et �½-1 år varierende

fra 3-6 sygeperioder. En del virksomheder fremfører, at jo tidligere der indledes dialog med

syge medarbejdere, jo bedre mulighed er der for at få medarbejderen hurtigt tilbage på ar-

bejdspladsen.

693. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hovedparten af virksomhederne ikke kræ-

ver, at alle samtaler med den sygemeldte medarbejder dokumenteres. Da kravene til do-

kumentation varierer meget på tværs af virksomhederne, og der i flere tilfælde ikke er krav

om dokumentation, har Rigsrevisionen ikke kunnet efterprøve, hvorvidt virksomhedernes

retningslinjer bliver efterlevet. På baggrund af de gennemførte interviews er det dog Rigs-

revisionens opfattelse, at retningslinjerne for afholdelse af sygesamtaler som hovedregel

efterleves.

694. Enkelte virksomheder anvender opfølgningssamtaler for at vurdere, om fraværet er

nedbragt, og om aftaler indgået i forbindelse med den første sygesamtale er overholdt.

Endelig viste Rigsrevisionens undersøgelse eksempler på, at virksomheder afholder tilba-

gekomstsamtaler med medarbejdere, der har været langtidssyge, for herigennem at afkla-

re forventninger til arbejdssituationen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

144

SYGEFRAVÆR I STATEN

695. De fleste virksomheder har oplyst, at flere chefer finder det vanskeligt at holde syge-

samtale, da sygdom er et emne, som på mange arbejdspladser traditionelt har været op-

fattet som et privat anliggende. Der er derfor bred enighed blandt virksomhederne om, at

det er af afgørende betydning, at cheferne er ”klædt på” til at holde fraværssamtaler med

medarbejderne. Virksomhederne har på forskellig vis forsøgt at give cheferne redskaber til

at håndtere sygesamtaler.

696. For at understøtte og kvalificere den konkrete samtale har knap halvdelen af virksom-

hederne udarbejdet vejledninger til cheferne eller skabeloner til afholdelse af samtalerne.

Ca.

⅓

af virksomhederne afholder kurser i at håndtere samtalerne. Herudover har chefer-

ne ofte mulighed for at sparre med HR-afdelingen i forbindelse med en konkret sag.

697. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at virksomhederne anvender og har beskre-

vet, hvordan sygesamtaler anvendes i virksomheden. Rigsrevisionen finder, at faste kriterier

for, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler, kan medvirke til at sikre, at samtalerne

afholdes og kan være en hjælp til de chefer, der finder samtalerne vanskelige. Rigsrevisio-

nen anbefaler, at virksomhederne kortfattet registrerer, at sygefraværssamtalerne har været

afholdt, eller at samtalerne baseret på et ledelsesmæssigt skøn ikke har været afholdt. Rigs-

revisionen anbefaler videre, at virksomheden indleder en tidlig dialog med sygemeldte med-

arbejdere, da virksomhederne i interviewene finder, at dette fremmer en hurtigere raskmel-

ding.

Delvis syge- og raskmelding

698. De fleste virksomheder skelner mellem korttidssyge og langtidssyge medarbejdere, og

formålet med at afholde sygesamtaler med de 2 grupper er forskelligt. Sygesamtaler med

korttidsyge har ofte til formål at afdække årsagen til fraværet og samtidig understrege, at

ledelsen har fokus på fraværet. Samtalerne med langtidssyge eller kritisk syge medarbejde-

re har til formål at afdække tidshorisonten for sygdommen og undersøge, om virksomheden

kan tilrette arbejdsindhold og vilkår på en måde, der fremmer den syges tilbagevenden. Virk-

somhederne fremhæver ligeledes, at samtalerne har til formål at udvise omsorg for medar-

bejderen og fastholde medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen.

699. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at virksomhederne anvender mulighederne for

at vende tilbage til arbejdspladsen på særlige vilkår, fx ved delvis syge- og raskmelding. Fle-

re af virksomhederne påpeger behovet for at være fleksible i forhold til at finde individuelle

løsninger, der kan medvirke til, at medarbejderen kan arbejde blot nogle timer om dagen

eller endog om ugen. Virksomhederne oplever, at det sikrer fastholdelse af medarbejderen

og i flere tilfælde fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen. Virksomhederne

fremhævede samtidig, at kollegerne skal involveres og informeres om det særlige forhold,

hvis ordningen skal accepteres blandt medarbejderne.

700. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at virksomhederne udviser fleksibilitet og fin-

der individuelle løsninger, der kan understøtte en hurtigere tilbagevenden efter sygdom.

Sygefravær på dagsordenen

701. De statslige virksomheder varierer væsentligt med hensyn til, hvor målrettet de arbej-

der med sygefravær. Virksomhedernes arbejde med sygefravær afhænger bl.a. af, hvor be-

lastet organisationen er af sygefravær. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at virksom-

hederne finder, at det har en positiv effekt at sætte sygefraværet på dagsordenen i organi-

sationen. 2 virksomheder mener at have identificeret en signifikant sammenhæng mellem

indsatsen mod sygefraværet og niveauet for medarbejdernes sygefravær.

702. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de undersøgte virksomheder anvender for-

skellige tiltag til at sætte fokus på sygefravær, bl.a. offentliggørelse af virksomhedens syge-

fraværstal og kolleganetværk.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

SYGEFRAVÆR I STATEN

145

703. Knap halvdelen af virksomhederne offentliggør virksomhedens sygefraværsstatistik

på et detaljeret niveau for at skabe åbenhed og dialog om løsninger på sygefravær.

Enkelte virksomheder offentliggør både fremmødestatistik og fraværsstatistik. Rigsrevisio-

nen har i forbindelse med den almindelige lønrevision konstateret, at ét ministerområde bå-

de offentliggør et raskhedsbarometer og en sygefraværsstatistik for alle virksomheder inden

for ministerområdet.

704. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at enkelte virksomheder har sat sygefravær på

dagsordenen ved at etablere ordninger, hvor medarbejdere fungerer som kolleganetværks-

personer eller teameksperter og har et særligt ansvar for at være opmærksomme på kolle-

gers trivsel. De har ikke ansvaret for at løse problemerne, men skal gøre ledelsen opmærk-

som på tilfælde, hvor en tidlig indsats kan forebygge sygemelding hos en medarbejder.

Tilgange til sygefravær

705. I Personalestyrelsens publikation ”Fokus på nærvær” fra 2003 fremgår det, at virksom-

hederne kan overveje forskellige indsatsområder i deres arbejde med sygefravær. Indsat-

sen kan fx målrettes mod nærvær eller fravær. Nærværstilgangen ønsker at forebygge sy-

gefraværet, og indsatsen retter sig indirekte mod sygefraværet ved at arbejde med de bag-

vedliggende årsagsfaktorer til sygefraværet i virksomheden. Fraværstilgangens fokus er at

nedbringe det eksisterende sygefravær, og indsatsen retter sig direkte mod selve sygefra-

været.

706. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 7 virksomheder betegner deres politik for

håndtering af sygefravær som nærværs-, omsorgs-, trivsels- eller sundhedspolitik. Disse

politikker har det til fælles, at de i varierende grad fokuserer på motivation, kommunikation,

åbenhed og trivsel og dermed medarbejdernes lyst til at gå på arbejde. Videre afspejler til-

gangen sig i virksomhedernes metodebrug, idet de griber tidligt og hyppigere ind i forhold

til den enkelte ansattes sygdom. Flere af de nærværsprægede virksomheder benytter sig

fx af omsorgssamtaler inden reelle sygesamtaler. Halvdelen af de virksomheder, der an-

vender en nærværstilgang, er typisk virksomheder, der har arbejdet intensivt med at ned-

bringe et højt sygefravær over en længere periode.

707. Rigsrevisionen finder det relevant, at virksomhederne både har fokus på det eksiste-

rende sygefravær og på forebyggelse.

c. Hvordan følger departementerne sygefraværet i de underliggende virksom-

heder på ministerområdet?

708. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at departementernes involvering i de underlig-

gende virksomheders sygefravær i de fleste tilfælde sker via direktør- eller resultatkontrak-

ter, hvor der sker en opfølgning én gang om året. Undersøgelsen har vist, at direktør- eller

resultatkontrakterne typisk indeholder et måltal for sygefraværet, eller at kontrakterne inde-

holder et andet parameter for sygefravær, fx en handlingsplan.

709. I 2 departementer drøftes sygefraværet herudover fast på møder mellem departemen-

tet og virksomheden. I det ene tilfælde er sygefravær et fast emne på de kvartalsvise mø-

der på direktionsniveau. I det andet tilfælde drøftes sygefraværet kvartalsvist i personale-

chefkredsen på ministerområdet. Herudover har et højt sygefravær været drøftet på direk-

tionsniveau på de månedlige møder mellem departementet og virksomheden.

710. 3 departementer har oplyst, at de drøfter sygefraværet med de underliggende virksom-

heder, hvis sygefraværet er højt.

711. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ét af de undersøgte ministerområder stiller

krav om, at de underliggende virksomheder regelmæssigt skal indrapportere og redegøre

for udsving i sygefraværet til departementet. De statistiske udviklinger og forklaringer sam-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

146

SYGEFRAVÆR I STATEN

les af departementet i et notat, der dækker alle underliggende virksomheder. Notatet drøf-

tes i koncernledelsen og sendes til virksomhederne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at de har implementeret formel ledelsesinformation for

overvågning af sygefraværet, dels på et detaljeret niveau internt i departementet, dels på

koncernniveau.

712. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at hovedparten af departementerne følger de

underliggende virksomheders arbejde med at nedbringe sygefraværet. Rigsrevisionen finder,

at departementerne løbende kan følge udviklingen i virksomhedernes sygefravær på mini-

sterområdet, fx via ledelsesinformation på koncernniveau indeholdende nøgletal for syge-

fravær, i form af måltal for sygefravær i direktør- eller resultatkontrakter eller faste drøftel-

ser på møder.

d. Hvilke konkrete initiativer har Personalestyrelsen iværksat for at mindske

statens sygefravær?

713. Personalestyrelsen varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver samt policy-

formuleringer på det personale- og ledelsespolitiske område. Det er derfor Personalesty-

relsen, der har ansvaret for at udarbejde og formidle statens personalepolitiske visioner,

herunder visioner for at nedbringe sygefraværet.

714. Personalestyrelsen har de seneste år bidraget på forskellig vis til virksomhedernes ar-

bejde med at reducere sygefravær. Personalestyrelsen har i 2009 samlet oplysningerne på

deres hjemmeside i en HR-portal, der bl.a. indeholder vejledninger til, hvordan virksomhe-

derne kan håndtere sygefraværet, samt inspiration til at udarbejde en sygefraværspolitik.

715. Finansministeriet har oplyst, at Samarbejdssekretariatet, der er nedsat af Personale-

styrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), er ved at færdiggøre en publi-

kation om sygefraværssamtaler, sygefraværspolitik og fastholdelse. Samarbejdssekretaria-

tet er tillige ved at udvikle et kursus til de statslige samarbejdsudvalg om trivsel på arbejds-

pladsen, hvor sygefravær, sygefraværssamtaler og sygefraværspolitikker vil være et af kur-

sets temaer.

716. Personalestyrelsen stiller data til rådighed i ISOLA, hvor virksomhederne har mulighed

for at benchmarke eget fravær med andre virksomheders. Finansministeriet har oplyst, at

Personalestyrelsen som udgangspunkt antager, at data indrapporteret af virksomhederne

er retvisende. Personalestyrelsen har dog gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at styrelsen

ikke altid får fyldestgørende indberetninger af sygefraværet fra alle statslige virksomheder.

Personalestyrelsen træffer derfor løbende foranstaltninger for at sikre et så præcist data-

grundlag som muligt.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at statistikkerne er korrekte, da virksomheder i staten tager

udgangspunkt i disse opgørelser i forbindelse med håndtering af eget fravær og benytter

dem til benchmarking.

717. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de statslige virksomheder har forskellige for-

ventninger til, hvad Personalestyrelsen kan bidrage med på sygefraværsområdet. Undersø-

gelsen har vist, at en stor andel af virksomhederne gerne så, at Personalestyrelsen ydede

en mere konkret rådgivning i forbindelse med håndteringen af sygefravær, og at de udvik-

lede yderligere værktøjer til arbejdet med sygefraværet og den svære samtale.

Personalestyrelsen har i marts 2009 i samarbejde med Centralorganisationernes Fælles-

udvalg (CFU), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sundhedskar-

tellet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) etableret hjemmesiden

www.rasksnak.dk, der giver viden om og inspiration til at gennemføre sygefraværssamtaler.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

SYGEFRAVÆR I STATEN

147

718. Rigsrevisionens undersøgelse har desuden vist, at flere af virksomhederne efterspurg-

te en systematisk vidensopsamling og erfaringsudveksling på sygefraværsområdet i staten.

Virksomhederne har bl.a. efterspurgt muligheden for, at Personalestyrelsen kunne videre-

formidle gode eksempler på andre virksomheders handlingsplaner for reduktion af sygefra-

vær. Flere af virksomhederne i Rigsrevisionens undersøgelse finder, at Personalestyrelsen

burde være faciliterende for etableringen af netværk om håndteringen af sygefravær.

719. Endelig har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at flere af de undersøgte virksomheder

selv er nødt til at udarbejde fraværsdata, idet der går lang tid fra virksomhedens registrering

af medarbejdernes sygefravær, til sygefraværet offentliggøres i statistikform via ISOLA. Virk-

somhederne skal indberette fraværsdata kvartalsvist senest 2-3 uger efter kvartalets afslut-

ning, hvorefter Personalestyrelsen foretager statistisk bearbejdning inden offentliggørelse.

Virksomhederne efterspørger derfor, at statistikkerne i ISOLA opdateres hurtigere, ligesom

der er et ønske om hyppigere opgørelser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fx oplyst, at det kunne være formålstjen-

ligt med månedlige statistikker om sygefravær fra ISOLA.

720. Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen er bekendt med virksomhedernes

ønske om hurtigere opdatering af fraværsstatistikkerne. Personalestyrelsen oplyser, at op-

datering af ISOLA sker, så snart fejlretning og validering af data er afsluttet, og at en hurti-

gere opdatering vil resultere i en ringere statistik, idet virksomhederne ofte er forsinkede

med deres indberetninger.

Finansministeriet bemærker videre, at det er tvivlsomt, om virksomhederne rent faktisk vil

have gavn af månedsvis opdatering af sygefraværsstatistikken, idet datagrundlaget (typisk

20-23 dage) vil være forholdsvist begrænset.

721. Rigsrevisionen finder, at Personalestyrelsen bør overveje, om fejlretning og validering

af data kan afsluttes hurtigere, så virksomhederne tidligere får adgang til fraværsstatistik-

kerne.

Rigsrevisionen vurderer, at en hyppigere opdatering af statistikker i ISOLA dels kan ned-

bringe virksomhedernes samlede resurseforbrug til udarbejdelse af egne statistikker, dels

give virksomhederne et bedre grundlag for en tæt og løbende opfølgning på sygefravær.

Rigsrevisionen finder derfor, at Personalestyrelsen med fordel kan overveje, om statistik-

kerne i ISOLA kan opdateres hyppigere.

722. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Personalestyrelsen har taget forskellige

initiativer, som kan understøtte virksomhedernes arbejde med at nedbringe sygefravær.

Rigsrevisionen finder det videre tilfredsstillende, at Personalestyrelsen sikrer, at det stati-

stiske materiale omkring statens sygefravær er tilgængeligt for de statslige virksomheder.

Rigsrevisionen anbefaler, at Personalestyrelsen sikrer, at alle statslige virksomheder ind-

beretter sygefraværet i henhold til gældende regler og sikrer tallenes validitet og reliabilitet.

723. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er flere eksempler på god praksis og nyt-

tige erfaringer blandt statslige virksomheder. Det er Rigsrevisionens vurdering, at etablerin-

gen af systematisk vidensopsamling og erfaringsudvikling på tværs af de statslige virksom-

heder vil kunne medvirke til at optimere effekten af virksomhedernes arbejde med sygefra-

været og dermed medvirke til at nedbringe statens samlede sygefravær. Rigsrevisionen vur-

derer, at Personalestyrelsen bør indtage en mere aktiv rolle i dette arbejde.

724. Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen primo juni 2009 har nedsat et net-

værk med fokus på sygefravær. Intentionen med netværket er at bidrage til videndeling og

-udvikling blandt en række statslige arbejdspladser. Finansministeriet har endvidere oplyst,

at sygefravær indgår som et tema i forbindelse med forskellige konferencer, som Personale-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

148

SYGEFRAVÆR I STATEN

styrelsen arrangerer i samarbejde med CFU og Statens Center for Kompetence- og Kvali-

tetsudvikling (SCKK).

Rigsrevisionen er opmærksom på, at Personalestyrelsen har planlagt tiltag, der fremadret-

tet skal sikre en øget erfaringsudveksling om sygefravær i staten.

Gode råd for arbejdet med sygefravær

725. Vilkår og rammer varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Der findes således ikke uni-

verselle løsninger for arbejdet med sygefravær. Til gengæld er det vigtigt, at arbejdet med

sygefravær forankres i den lokale kultur på arbejdspladsen og baserer sig på den enkelte

virksomheds udfordringer og rammer.

726. Rigsrevisionen skal på baggrund af undersøgelsen gøre opmærksom på 5 gode råd for

arbejdet med at nedbringe statens sygefravær.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at gennemgangen tjener som god

inspiration for det videre arbejde med sygefraværspolitik og nedbringelse af sygefravær i så-

vel departementet som på ministerområdet. Undervisningsministeriet er enig i de 5 gode råd

for arbejdet med at nedbringe statens sygefravær og konstaterer, at punkterne er i god over-

ensstemmelse med indsatsområderne for departementets håndtering af indsatsen mod sy-

gefravær.

Kortlæg sygefraværet

De statslige virksomheder kortlægger deres sygefravær på et detaljeret niveau, fx på fra-

værstyper, enheder, medarbejdergrupper og funktioner. De statistiske data anvendes til

at iværksatte en målrettet indsats mod det fravær, der giver den største effekt på virksom-

hedens sygefravær. Indsatsen evalueres løbende med henblik på at sikre sammenhæng

mellem målsætning, indsats og effekt.

Afhold sygesamtaler

De statslige virksomheder fører en aktiv sygefraværspolitik, hvor virksomhederne arbej-

der med at forebygge sygefraværet, men også arbejder aktivt med at reducere længden

af medarbejdernes sygefravær. Det kan bl.a. opnås ved aktivt at gå i dialog med den sy-

gemeldte medarbejder tidligt i sygdomsforløbet og fastholde kontakten gennem hele syg-

domsforløbet. Det skal sikres, at de ansvarlige ledere har de rette og nødvendige red-

skaber til at håndtere dialogen med den sygemeldte medarbejder. Videre kan virksom-

heden kortfattet registrere, om sygesamtaler er afholdt.

Sæt sygefravær på dagsordenen i organisationen

De statslige virksomheder sikrer, at der er fokus på sygefraværet i organisationen. Det

kan fx gøres ved etablering af kolleganetværk, etableringen af interne eller eksterne kon-

taktpersoner og offentliggørelse af sygefraværsstatistikker.

Rettidig og korrekt indberetning af sygefraværstal

De statslige virksomheder har procedurer, som sikrer rettidig og korrekt indberetning af

sygefraværstal til Personalestyrelsen og medvirker til at underbygge validiteten og relia-

biliteten i ISOLA.

Departementernes rolle

Departementerne følger virksomhedernes sygefravær og koordinerer indsatsen på de-

res ministerområde med henblik på at sikre, at virksomhederne søger at nedbringe sy-

gefraværet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

149

E. Kommunernes administration og styring af sygedag-

pengeområdet

I juli 2005 trådte en ny sygedagpengelov i kraft. En af intentionerne med lovændrin-

gen var at nedbringe varigheden af sygedagpengeforløbene gennem en forbedret

opfølgning på sygedagpengesager i kommunerne. Lovændringen indeholdt bl.a.

økonomiske incitamenter for kommunerne til at indfri målsætningerne. Rigsrevisio-

nen har undersøgt, om kommunernes administration og styring af sygedagpenge-

området opfylder intentionerne i sygedagpengeloven.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af visi-

teringen af sygedagpengesager i kommunerne bidrager til at nedbringe sygedagpen-

geperioden. Rigsrevisionen vurderer, at kommunernes tilrettelæggelse af 1. visitation

i flere tilfælde kan effektiviseres.

Rigsrevisionen vurderer, at kommunerne gennem tilrettelæggelsen af opfølgnings-

indsatsen kan påvirke længden af sygedagpengeperioden. I de kommuner, hvor op-

følgning og tilbud falder tidligt i forløbet, er der en tendens til færre langvarige sager.

Rigsrevisionen fandt flere langvarige sager i de kommuner, som først sætter ind se-

nere i forløbet. Rigsrevisionen anbefaler, at kommunerne iværksætter relevante tilbud

så tidligt som muligt i sygeforløbet, da dette kan fremme en hurtig tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriets refusionsregler med-

virker til, at kommunerne har fokus på opfølgningsindsatsen. De økonomiske incita-

menter i sygedagpengelovgivningen har medført, at der på ledelsesniveau i de be-

søgte kommuner var fokus på området. 4 kommuner indsamlede løbende viden om

overholdelsen af tidsfristerne i de enkelte sager og foretog løbende refusionsmæs-

sig berigtigelse. 6 kommuner foretog ikke en løbende berigtigelse, men afventede

revisors beretning, før der blev taget skridt til berigtigelse. I 2 af de 6 kommuner var

forholdene af en sådan karakter, at Rigsrevisionen bad kommunerne om at afdæk-

ke, om der var hjemtaget for meget statsrefusion i 2007 på sygedagpengeområdet,

og at foretage en eventuel berigtigelse heraf. Beskæftigelsesministeriet blev oriente-

ret herom og har efterfølgende taget kontakt til kommunerne med henblik på berigti-

gelse.

Rigsrevisionen finder, at kommunerne som led i styringen bør sikre en løbende ind-

beretning til de ansvarlige for hjemtagelse af statsrefusion, så statsrefusionen bereg-

nes korrekt og hurtigt. Dette vil samtidig sikre kommunerne et nødvendigt overblik

over udviklingen i udgifterne.

De foreløbige resultater af Beskæftigelsesministeriets temarevision for 2007 på syge-

dagpengeområdet viser, at kommunerne har haft problemer med manglende eller

forsinket opfølgning. Ministeriet har i sine bemærkninger til revisionsberetningerne

reageret på dette forhold, bl.a. ved at kræve refusionsmæssig berigtigelse, hvis der

er behov herfor. Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriets initiativer er nød-

vendige, og forventer, at ministeriets initiativer vil medføre en forbedring i kommuner-

nes administration af statsrefusion på sygedagpengeområdet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

150

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

Baggrund og formål med undersøgelsen

727. Baggrunden for Rigsrevisionens undersøgelse på sygedagpengeområdet er stignin-

gen i udgifterne på området i de seneste år, herunder statens refusioner til kommunerne.

Endvidere har området – såvel som hele beskæftigelsesområdet – undergået en væsentlig

organisatorisk ændring, hvor kommunerne bl.a. har skullet udskille dele af forvaltningen i et

jobcenter.

728. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om kommunernes admini-

stration og styring af sygedagpengeområdet lever op til intentionerne i sygedagpengeloven.

Ny lovgivning

729. I juli 2005 trådte en ny sygedagpengelov i kraft. Intentionerne med lovændringen var

gennem en forbedret opfølgning på sygedagpengesager at reducere varigheden af sygedag-

pengeforløbene. Endvidere var sigtet at styrke sygemeldtes fastholdelse til arbejdsmarke-

det, bl.a. gennem en forbedret opfølgningsindsats.

730. Kommunen udbetaler sygedagpenge under eget sygefravær. Det er kommunen, der

vurderer, om man er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Denne vurdering kan bl.a. baseres på

en læges skøn af, om man kun kan udføre sit arbejde delvist. Loven opererer med 3 forskel-

lige kategorier, som er bestemmende for, hvilke krav der kan stilles til kommunens opfølg-

ning, afhængigt af hvor alvorlig/langvarig sygdommen forudses at blive.

731. Sygedagpenge er et refusionsbelagt område, hvor staten refunderer dele af kommuner-

nes udgifter til sygedagpenge. I forbindelse med lovændringen blev det fastsat, at der ikke

ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt i henhold til sygedagpengelovens

kap. 6 vedrørende visitation og opfølgning. Dette skulle give et styringsincitament til, at kom-

munerne bevarer fokus på opfølgning i sygedagpengesagerne.

Metode

732. Rigsrevisionen gennemgår årligt de dele af kommunernes regnskaber, hvor staten yder

hel eller delvis refusion af de afholdte udgifter, jf. rigsrevisorlovens § 5. I 2008 besøgte Rigs-

revisionen 10 kommuner, der var valgt ud fra generelle kriterier såsom Rigsrevisionens tid-

ligere besøg, valg af revisor, geografisk beliggenhed og størrelse. Gennemgangen blev fore-

taget i Egedal, Esbjerg, Herning, Horsens, Kalundborg, Kolding, Næstved, Odense, Ruders-

dal og Svendborg Kommuner.

733. Rigsrevisionen gennemgik et antal personsager i de besøgte kommuner, bl.a. for at

kunne sammenligne kommunernes administration af sygedagpengeområdet.

734. Med udgangspunkt i sygedagpengeloven har Rigsrevisionen undersøgt følgende

spørgsmål:

•

Har kommunerne tilrettelagt visiteringen af sygedagpengesager på en måde, der bidra-

ger til at nedbringe sygedagpengeperioden?

Har kommunerne tilrettelagt en opfølgningsindsats, der bidrager til at nedbringe syge-

dagpengeperioden for den enkelte sygemeldte?

Har Beskæftigelsesministeriets refusionsregler på sygedagpengeområdet medvirket til,

at kommunerne har fokus på opfølgningsindsatsen?

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

151

Udviklingen på området

Stigning i sagernes gennemsnitlige varighed

735. Det fremgår af tabel 42, at der fra 2004 til 2007 er sket en stigning i antallet af perso-

ner, der i en periode er helt eller delvist uarbejdsdygtige og dermed er berettiget til sygedag-

penge. Dette har medført øgede offentlige udgifter til sygedagpengeområdet.

I 2008 er der sket et fald i antal personer på sygedagpenge. Denne udvikling har dog ikke

påvirket sagernes gennemsnitlige varighed, der er steget til 10,7 uger i 2008.

Tabel 42. Antallet af personer på sygedagpenge og gennemsnitlig varighed

2004

Hele landet:

Antal personer

Gennemsnitlig varighed, uger

Omregnet antal fuldtidspersoner

Kilde: www.jobindsats.dk.

452.428

9,0

77.878

459.830

9,0

79.403

473.141

9,4

85.004

479.285

10,2

93.692

452.323

10,7

92.432

2005

2006

2007

2008

Statens og kommunernes udgifter

736. I de første 4 uger af et sygedagpengeforløb refunderer staten 100 % af kommunens

udgift til sygedagpenge. Herefter refunderes 50 % af udgifterne til og med 52. uge, hvoref-

ter refusionen bortfalder, og hele udgiften påhviler kommunen.

737. De seneste års udgifter for staten og kommunerne til sygedagpenge fremgår af figur 5.

Figur 5. Statens og kommunernes udgifter til sygedagpenge

(Mia. kr.)

2004

2005

2006

2007

2008

Kommunal udgift – forløb over 52 uger

Kommunal udgift – forløb under 52 uger

Statens udgift

738. Figur 5 viser, at de offentlige udgifter til sygedagpenge er steget i perioden fra 11,4

mia. kr. i 2004 til 14,4 mia. kr. i 2008. Endvidere er kommunernes udgifter til sygedagpen-

geforløb over 52 uger steget med 1 mia. kr., så udgiften i 2008 udgjorde 2,8 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

152

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

Overordnet administration af sygedagpengeområdet

Visitation af sygemeldte

739. For at styrke opfølgningsindsatsen stiller loven krav om, at sygemeldte visiteres til én

af 3 kategorier efter sygdommens forventede forløb:

•

Kategori 1:

”Glatte sager”, dvs. ukomplicerede kortvarige sygeforløb (10-12 uger), hvor

tidspunktet for raskmelding er forudsigeligt, og hvor arbejdsevnen ikke er truet.

Kategori 2:

”Risikosager”, dvs. sager, hvor der er risiko for komplicerede forløb, og ar-

bejdsevnen vil typisk være truet. Det kan være psykiske lidelser eller diffuse smerte- og

træthedstilstande.

Kategori 3:

”Langvarige sager”, dvs. sager, hvor sygdommen har en klar diagnose, og

sygemeldingen formodes at blive langvarig. Det kan fx være cancer med et meget langt

behandlingsforløb eller en anden alvorlig lidelse.

•

740. Omfanget af opfølgningsindsatsen afhænger af kategoritype, så sygemeldte med størst

risiko for at miste arbejdsevnen (kategori 2) skal modtage den mest intensive opfølgning.

Opfølgningskravene i de enkelte kategorier er:

•

Kategori 1:

Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra

1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges

op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale.

Kategori 2:

Der skal senest følges op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag,

og der skal holdes samtale ved personligt fremmøde. Herefter skal der følges op mindst

hver 4. uge med samtale, der som minimum hver 2. gang skal være en samtale ved per-

sonligt fremmøde.

Kategori 3:

Der skal senest følges op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag,

og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver

8. uge. Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes samtale ved personligt fremmøde

eller telefonsamtale, skal opfølgningen foregå på anden vis.

•

741. Gældende for alle kategorierne er, at der ved hver opfølgning skal tages stilling til, om

sygemeldte skal revisiteres til en anden kategori.

742. Foruden kravet om kategorisering med tilhørende proceskrav stiller loven også krav om,

at den sygemeldte udfylder et oplysningsskema inden 1. samtale. Endvidere er det et krav,

at der udfærdiges en opfølgningsplan senest i umiddelbar forlængelse af den 2. opfølgning.

Kommunernes visitering af sygedagpengesager

743. Et af formålene med at indføre visitering var, at indsatsen skulle systematiseres og mål-

rettes sygemeldte med størst behov for derved at nedbringe varigheden af sygedagpenge-

perioden. For at undersøge, om kommunerne har tilrettelagt visiteringen af sygedagpenge-

sager på en måde, der medvirker til at nedbringe sygedagpengeperioden, har Rigsrevisio-

nen undersøgt følgende spørgsmål:

•

Hvordan tilrettelægger kommunerne arbejdet med 1. visitation af en sygedagpengesag?

Hvordan anvender kommunerne de 3 visitationskategorier?

Hvordan tilrettelægger kommunerne arbejdet med 1. visitation af en sygedagpenge-

sag?

744. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er flere forhold i tilrettelæggelsen af 1. vi-

sitation, der kan påvirke sygedagpengeperioden. Undersøgelsen viste eksempler på, hvor-

dan kommunerne kan nedbringe sygedagpengeperioden. Undersøgelsen har endvidere vist,

at der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden ved for sen anmeldelse fra arbejds-

giveren, interne ventetider i kommunen, hvordan sagerne bliver fordelt til sagsbehandlerne

samt manglende oplysninger i oplysningsskemaet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

153

745. Kommunerne kan først fra anmeldelsestidspunktet påbegynde en sygedagpengesag.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under et sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodta-

gerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, såfremt fraværet strækker sig

ud over den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale løn. Overholdes tidsfristen

ikke, bortfalder arbejdsgiverens ret til refusion i perioden, indtil anmeldelsen er modtaget i

kommunen. Undersøgelsen viste, at flere kommuner oplevede, at enkelte arbejdsgivere ik-

ke overholdt fristen på de 4 uger. Der var ikke tale om et udbredt problem, men det kan få

uheldige konsekvenser for kommunen og den sygemeldte. Når anmeldelsen indgives for

sent, kan kommunerne få svært ved at foretage en hurtig 1. visitation, da sygeperioden uan-

set anmeldelsestidspunktet tæller fra 1. sygefraværsdag.

746. Alle kommuner har i overensstemmelse med lovgivningen adskilt sagsbehandlingen

af sygedagpengesager i 2 centre. Ydelsescentret modtager anmeldelsen af en sygedag-

pengesag, starter udbetalingen og udsender herefter et oplysningsskema til borgeren. Når

borgeren har returneret skemaet til ydelsescentret, registreres sagen i kommunens system

til styring af sager og sendes videre til jobcentret. Jobcentret skal herefter foretage 1. visita-

tion efter den sygemeldtes konkrete behov for en indsats på baggrund af oplysningerne i

skemaet.

Undersøgelsen viste, at der i 4 af de besøgte kommuner forekom ventetider i forbindelse

med overdragelsen af sygedagpengesagerne fra ydelsescentret til jobcentret. Ventetiderne

kunne medføre, at 1. visitation blev forsinket. Flere kommuner havde foretaget procedure-

mæssige ændringer for at undgå ventetider ved fx at sætte tidsfrister på, hvor lang tid der

må gå, fra kommunen modtager oplysningsskemaet i ydelsescentret, til det videresendes

til jobcentret. På besøgstidspunktet konstaterede Rigsrevisionen, at ikke alle ændringer end-

nu havde haft den ønskede effekt.

747. Efter modtagelse af sagerne fra ydelsescentret bliver de fordelt blandt sagsbehand-

lerne i jobcentret. I 5 ud af de 10 kommuner blev nye sager fordelt på baggrund af cpr-nr.

Det betyder, at en sagsbehandler får tildelt alle sager med fx fødselsdage fra den 1.-10. i

måneden. Rigsrevisionen konstaterede ved besøgene, at fordelingen af sager efter cpr-nr.

kunne medføre uhensigtsmæssigheder, idet sagerne i perioder blev fordelt ujævnt blandt

sagsbehandlerne. Dette bevirkede, at en sagsbehandler kunne risikere at have et for højt

sagsantal til at kunne nå at foretage en kvalificeret og rettidig sagsbehandling. Tilsvarende

opstod der problemer i tilfælde af ubesatte stillinger eller længerevarende sygefravær blandt

sagsbehandlerne, hvor der ikke var udpeget en ny sagsansvarlig. Dette betød en risiko for

ophobning af sager hos enkelte sagsbehandlere.

2 kommuner havde en rullende tildeling af sagerne, som betød en ligelig fordeling af sager

mellem sagsbehandlerne. Der blev samtidig taget hensyn til ferie og længerevarende syg-

dom ved fordelingen af sager. I 2 kommuner blev der fordelt efter cpr-nr. til team, som internt

i teamene havde en rullende fordeling.

748. Kommunerne kunne ikke i alle tilfælde foretage en kvalificeret visitering alene på bag-

grund af oplysningsskemaet og måtte derfor fx foretage uddybende telefonopkald.

Kommunerne kan i henhold til lovgivningen vente med at foretage den 1. visitation, såfremt

den foretages i tilknytning til 1. samtale. 2 kommuner indkaldte således alle sygemeldte bor-

gere til et informationsmøde inden 8. uge fra 1. fraværsdag, som er kravet for afholdelse af

1. opfølgningssamtale. I én af de 2 kommuner blev sygemeldte, hvor kommunen ud fra op-

lysningsskemaet kunne se, at personen var alvorligt syg, sendt direkte til opfølgning. På in-

formationsmødet blev der orienteret generelt om de rettigheder og pligter, som sygedagpen-

geloven indeholder for den enkelte sygemeldte. Den sygemeldte var forpligtet til at møde op,

ellers standsede kommunen udbetalingen af sygedagpenge. I direkte forlængelse af den

generelle orientering blev der samtidig afholdt den første individuelle opfølgningssamtale.

Den 1. visitation blev foretaget på baggrund af samtalen og oplysningsskemaet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

154

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

749. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet med

1. visitation i flere tilfælde på forskellig vis kan effektiviseres. Rigsrevisionen anbefaler, at

kommunerne overvejer arbejdsgangene mellem ydelsescentret og jobcentret og udarbejder

klare retningslinjer for overgangen mellem centrene. Desuden anbefaler Rigsrevisionen, at

kommunerne er opmærksomme på, at valg af metode til sagsfordeling kan have indvirkning

på sagsvarigheden, og at en rullende tildeling kan være med til at fordele sagerne jævnt bå-

de i forhold til antal og kategori. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kontakt til den syge-

meldte i forbindelse med 1. visitation medvirkede til at kvalificere visiteringen. Rigsrevisio-

nen anbefaler, at kommunerne overvejer muligheden for at foretage 1. visitation i tilknytning

til 1. samtale, da dette vil kunne medvirke til en mere kvalificeret visitering.

Hvordan anvender kommunerne de 3 visitationskategorier?

750. I forbindelse med 1. visitation og løbende skal kommunerne foretage en visitering til én

af de 3 foran nævnte kategorier. Dette skal understøtte en målrettet indsats mod sygemeld-

te med størst behov (kategori 2). Rigsrevisionen konstaterede, at kommunernes praksis på

dette område varierede.

751. Undersøgelsen viste, at kommunerne var opmærksomme på, at kategoriernes forskel-

lige opfølgningskrav kunne medvirke til, at opfølgningsindsatsen blev tilrettelagt i forhold til

at efterleve disse frem for at være tilpasset den enkelte sygedagpengemodtager. 2 kommu-

ner havde i enkelte tilfælde visiteret ud fra administrative hensyn frem for den sygemeldtes

behov for indsats. Denne fremgangsmåde finder Rigsrevisionen uheldig.

752. Én kommune, der havde indført informationsmøder for sygemeldte, havde tillige udar-

bejdet en supplerende vejledning til sagsbehandlerne om kategorierne, som indeholdt klare

beskrivelser af, hvilke sygdomme der hørte til hvilken kategori. Resultatet var en udvikling i

retning af færre visiteringer til kategori 3 og flere til kategori 2.

753. Rigsrevisionen vurderer, at kommunerne i al væsentlighed anvender visitationskatego-

rierne efter lovens intentioner. Rigsrevisionen anbefaler dog, at kommunerne har klare be-

skrivelser af, hvilke sager der skal visiteres til hvilke kategorier, da dette kan understøtte en

målrettet indsats mod sygemeldte med størst behov.

Kommunernes opfølgningsindsats

754. Et af målene med lovændringen var at reducere varigheden af sygedagpengeforløbe-

ne. Dette skal bl.a. ske gennem en forbedret opfølgningsindsats, der skal være individuel og

fleksibel samt tage hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætnin-

ger. For at undersøge, om kommunerne har tilrettelagt en opfølgningsindsats, der bidrager

til at nedbringe sygedagpengeperioden, har Rigsrevisionen undersøgt følgende spørgsmål:

•

Bidrager kommunernes brug af opfølgningsplaner til at nedbringe sygedagpengeperio-

den?

Har kommunerne relevante tilbud og hvornår gives de?

Har kommunerne iværksat tiltag, der medvirker til at styrke opfølgningsindsatsen?

Bidrager kommunernes brug af opfølgningsplaner til at nedbringe sygedagpenge-

perioden?

755. Som led i opfølgningsindsatsen skal der ved første opfølgningssamtale tages stilling

til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal senest være udarbejdet i

umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. Opfølgningsplanen skal bl.a. have særligt fokus

på at fastholde den sygemeldte i arbejde og hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarke-

det. Desuden skal den indeholde mål på såvel kort som på længere sigt og konkrete opfølg-

ningshandlinger. Den sygemeldte skal løbende inddrages i opfølgningen.

756. Undersøgelsen viste, at alle kommuner, som forudsat, havde udarbejdet opfølgnings-

planer senest i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. Undersøgelsen viste dog tydelige

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

155

kvalitative forskelle i opfølgningsplanerne. Rigsrevisionen kunne konstatere, at det overve-

jende var de konkrete opfølgningstiltag, der fremgik af opfølgningsplanerne. Egentlige mål

for indsatsen på såvel kort som lang sigt fremgik ikke. Rigsrevisionen konstaterede, at alle

de besøgte kommuner systematisk inddrager den sygemeldte i opfølgningsindsatsen.

757. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne kan blive bedre til at bruge opfølg-

ningsplanerne til at styrke en mere helhedsorienteret opfølgningsindsats. Undersøgelsens

resultater viste ikke, om opfølgningsplanerne bidrager til at nedbringe sygedagpengeperio-

den.

Har kommunerne relevante tilbud, og hvornår gives de?

758. Kommunerne skal løbende vurdere den sygemeldtes konkrete behov for indsats og til-

rettelægge indsatsen derefter for dermed at fremme fastholdelse af den syge i arbejde og

hurtigst mulig raskmelding. En indsats kan fx være et relevant tilbud rettet mod en bestemt

lidelse eller persongruppe.

Flere kommuner havde iværksat særlige tilbud som fx hjælp til håndtering af stress og de-

pression samt en særlig indsats over for dagpengemodtagere. Rigsrevisionen kunne kon-

statere, at kommunerne generelt havde flere forskellige typer af tilbud til sygemeldte. I nog-

le kommuner fandt sagsbehandlerne, at de gerne ville kunne give flere og mere relevante

tilbud.

759. Undersøgelsen viste, at der var forskel på, hvornår kommunerne iværksatte tilbud til

de sygemeldte. 3 kommuner ventede til de helbredsmæssige forhold, uanset sygdommens

karakter, var afklaret, før den sygemeldte fik et tilbud. Undersøgelsen viste, at de kommu-

ner, der iværksatte tilbud sent i sygeforløbet, samtidig havde flest langvarige sygedagpen-

gesager. I én af de besøgte kommuner blev tilbud iværksat tidligt i sygeforløbet, fx i relation

til sygemeldte dagpengemodtagere. Her blev den sygemeldte kontaktet over telefonen, al-

lerede inden oplysningsskemaet var udsendt, og man havde en dialog omkring perspektivet

i sygemeldingen mv. På denne måde var kommunen i kontakt med borgeren langt tidligere

end den lovpligtige 1. opfølgning efter 8 uger. På besøgstidspunktet havde denne kommune

ikke oplevet samme stigning i varigheden af sygedagpengeperioden som flere af de andre

kommuner. 2 andre kommuner var på besøgstidspunktet ved at iværksætte tilbud til syge-

meldte på et tidligt tidspunkt.

760. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne overordnet set havde relevante tilbud

til de sygemeldte, men der var forskel på, hvornår tilbuddene blev givet. Rigsrevisionen vur-

derer, at iværksættelse af tilbud tidligt i forløbet kan bidrage til at nedbringe varigheden af

sygedagpengesager. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at kommunerne har fokus på at iværk-

sætte relevante tilbud så tidligt som muligt i sygeforløbet for at fremme en hurtig tilbageven-

den til arbejdsmarkedet.

Har kommunerne iværksat tiltag, der medvirker til at styrke opfølgningsindsatsen?

761. I de seneste år er der på landsplan sket en stigning i antallet og varigheden af syge-

dagpengesager, jf. tabel 42. Denne udvikling gjorde sig på besøgstidspunktet gældende

for 8 ud af de 10 besøgte kommuner. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at stigningen i sy-

gedagpengesager har været betinget af strukturelle forhold uden for kommunernes indfly-

delse.

762. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at flere af kommunerne havde foretaget forskelli-

ge styringsmæssige tiltag for at styrke opfølgningsindsatsen i form af fx særlige team for sa-

ger over 52 uger, brug af anden aktør og ændring i resurseallokeringen.

763. I jobcentrene var der særligt stort fokus på udviklingen af sager over 52 ugers varig-

hed som følge af den generelle stigning i antallet og varigheden af sygedagpengesager.

Flere kommuner havde etableret særlige team, som skulle tage sig af sager over 52 uger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

156

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

Kommunerne bør i denne forbindelse være opmærksomme på, at indsatsen ikke bliver på

bekostning af fx nye sager og en tidlig indsats.

764. Kommunerne kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre

aktører. Det kan være i tilfælde, hvor den indsats, en sygemeldt har behov for, ikke kan stil-

les til rådighed af kommunen, eller når indsatsen mere effektivt kan udføres af anden aktør.

Anden aktør kan være en privat udbyder af opgaver i opfølgningsindsatsen. Ansvaret for ind-

satsen påhviler dog fortsat kommunen. Kommunen har desuden pligt til at føre tilsyn med,

hvordan en given opgave løses.

6 kommuner havde overladt opgaver til anden aktør til fx at forestå dele af opfølgningsind-

satsen i sager over 52 uger eller foretage forskellige udredninger af arbejdsevnen hos den

sygemeldte. Kun én af de 6 kommuner udførte ikke et systematisk tilsyn med anden aktør i

forhold til det samlede antal sager, status på sagerne samt kvaliteten i sagsbehandlingen.

765. Enkelte kommuner havde for at imødegå udviklingen tilført flere resurser til området

gennem nyansættelser eller omplacering af sagsbehandlere.

766. Rigsrevisionen vurderer, at kommunerne gennem styringsmæssige tiltag kan styrke op-

følgningsindsatsen. Rigsrevisionen anbefaler, at kommunerne i udarbejdelsen af kontrakter

med anden aktør bl.a. lader indgå en klar beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen,

herunder sanktionsmuligheder i tilfælde af anden aktørs manglende overholdelse af tidsfri-

sterne i opfølgningskravene. Rigsrevisionen anbefaler desuden kommunerne at være op-

mærksomme på at have interne forretningsgange, som sikrer, at kommunerne fører et lø-

bende tilsyn med sagerne hos anden aktør.

g. Kommunernes fokus på sygedagpengeområdet som følge af Beskæftigelses-

ministeriets refusionsregler

767. Ifølge sygedagpengeloven kan der ikke ydes statsrefusion, når kommunen ikke opfyl-

der sin pligt til at følge rettidigt op på sygedagpengesagerne. For at undersøge, om Beskæf-

tigelsesministeriets refusionsregler på sygedagpengeområdet har medvirket til, at kommu-

nerne har fokus på opfølgningsindsatsen, har Rigsrevisionen undersøgt følgende spørgs-

mål:

•

Har kommunerne som følge af refusionsreglerne tilrettelagt særlige procedurer på syge-

dagpengeområdet?

768. Kommunerne har i kraft af refusionsreglerne fået et økonomisk incitament til at efter-

leve visitations- og opfølgningskravene. Rigsrevisionens undersøgelse i kommunerne viste,

at alle kommuner på ledelsesniveau og i økonomienhederne havde stort fokus på refusions-

reglerne i det daglige arbejde, idet de kunne have økonomiske konsekvenser for kommunen.

769. Alle de besøgte kommuner havde i forskelligt omfang oplevet vanskeligheder i forhold

til overholdelsen af de lovfastsatte tidsfrister, hvilket har indflydelse på retten til statsrefusion.

4 kommuner indsamlede viden om, hvorvidt tidsfristerne var overholdt i de enkelte sager.

Kommunerne havde tilrettelagt en procedure, hvorefter hver sagsbehandler månedligt ind-

berettede oplysninger til økonomienheden om sager, hvor tidsfristerne ikke var overholdt.

Økonomienheden foretog herefter en omkontering til en ikke-refusionsberettiget konto, så

det blev sikret, at der blev foretaget en korrekt hjemtagelse af statsrefusion. Rigsrevisionen

finder denne fremgangsmåde hensigtsmæssig. Rigsrevisionen finder yderligere, at kommu-

nerne som led i styringen bør sikre en løbende indberetning til de ansvarlige for hjemtagelse

af statsrefusion, så statsrefusionen beregnes korrekt og hurtigt. Dette vil samtidig sikre kom-

munerne et nødvendigt overblik over udviklingen i udgifterne.

770. 6 kommuner udførte ikke en sådan løbende overvågning af opfølgningsindsatsens

konsekvenser for refusionshjemtagelsen, men afventede fx revisionens afrapportering, før-

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

KOMMUNERNES ADMINISTRATION OG STYRING AF SYGEDAGPENGEOMRÅDET

157

end der blev taget skridt til eventuel omkontering eller berigtigelse. Rigsrevisionen finder

denne fremgangsmåde uhensigtsmæssig, da kommunerne på denne måde ikke løbende

får viden om de refusionsmæssige konsekvenser, der vil være ved manglende efterlevelse

af opfølgningsindsatsen. Der er derfor risiko for, at kommunerne modtager for meget i stats-

refusion.

771. I 2 af de 6 kommuner var forholdene af en sådan karakter, at Rigsrevisionen fandt det

nødvendigt at bede kommunerne om at afdække, om der var hjemtaget refusion i 2007 i sa-

ger, hvor lovgivningens krav til opfølgning ikke var efterlevet, og foretage en eventuel berig-

tigelse heraf. Desuden orienterede Rigsrevisionen Arbejdsmarkedsstyrelsen herom. Arbejds-

markedsstyrelsen har efterfølgende taget kontakt til disse kommuner og har afstemt deres

reaktion med Rigsrevisionens bemærkninger. Det har betydet, at én kommune skal berig-

tige refusionen i de sygedagpengesager, hvor lovgivningens krav ikke er opfyldt, mens den

anden kommune skal foretage berigtigelse af hele sygedagpengeområdet. Rigsrevisionen

finder Arbejdsmarkedsstyrelsens reaktion over for disse kommuner tilfredsstillende.

772. Det er Rigsrevisionens vurdering, at refusionsreglerne på sygedagpengeområdet med-

virker til, at kommunerne har fokus på opfølgningsindsatsen.

Kommunernes initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

773. Det fremgår af kommunernes høringssvar, at de generelt kan tilslutte sig Rigsrevisio-

nens bemærkninger og anbefalinger. Flere kommuner oplyser tillige, at de har iværksat ini-

tiativer som følge af Rigsrevisionens anbefalinger. Dette gælder fx rullende sagsfordeling og

en kvalificering af opfølgningsplanerne, så disse vil få et endnu mere beskæftigelsesorien-

teret fokus.

Rigsrevisionen finder de initiativer, der fremgår af kommunernes høringssvar, relevante og

nødvendige, idet Rigsrevisionen forventer, at de kan styrke kvaliteten af sagsbehandlingen.

Ministeriets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

774. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet i ny lovgivning på sygedagpengeom-

rådet styrker den kommende sygedagpengeopfølgning. Første del af den nye lovgivning er

trådt i kraft den 6. juli 2009, mens anden del træder i kraft i januar 2010. Flere af initiativerne

imødekommer Rigsrevisionens anbefalinger og bemærkninger, bl.a. gennem styrket opfølg-

ning med samtaler med den sygemeldte, ligesom kommunerne fremover selv kan beslutte,

om det er ydelsescentret eller jobcentret, der skal modtage oplysningsskemaet fra borgeren.

775. Ministeriet har tillige oplyst, at Rigsrevisionens anbefalinger vil indgå i det videre arbej-

de med sygefraværsinitiativerne, der er under udmøntning. Dette indebærer fx udarbejdel-

sen af en vejledning til kommunerne om gode råd vedrørende tilsyn med andre aktører samt

en guide til kommunerne, som skal understøtte sagsbehandlingen.

776. Beskæftigelsesministeriet har endvidere fået gennemført en temarevision på sygedag-

pengeområdet for regnskabsåret 2007. Resultaterne heraf er afrapporteret i de kommunale

revisorers beretninger. Ministeriet er ved at gennemgå beretningerne og vil efterfølgende

formidle de samlede resultater til kommunerne og deres revisorer. De foreløbige resultater

af temarevisionen viser i overensstemmelse med Rigsrevisionens undersøgelse, at kommu-

nerne har haft problemer med manglende eller forsinket opfølgning. Ministeriet har i sine

bemærkninger til revisionsberetningerne reageret på dette forhold, bl.a. ved at kræve refu-

sionsmæssig berigtigelse, hvis der er behov herfor. Ministeriet vil i øvrigt lade Rigsrevisio-

nens anbefalinger indgå i tilbagemeldingen til kommunerne på temarevisionen.

Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriets initiativer er nødvendige, og forventer,

at ministeriets initiativer vil medføre en forbedring i kommunernes administration af statsre-

fusion på sygedagpengeområdet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

158

STATSREGNSKABET

V. Statsregnskabet

Driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet

777. Tabel 43 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet spe-

cificeret på finanslovsparagraffer.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREGNSKABET

159

Tabel 43. Driftsregnskab for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet for 2008

(Mio. kr.)

Regnskabstal

Drifts-

regnskab

Udgifter

§ 1.

§ 2.

§ 3.

§ 5.

§ 6.

§ 7.

§ 8.

§ 9.

Dronningen

Medlemmer af det

kongelige hus

Folketinget

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet

Skatteministeriet

66,9

22,4

919,6

119,1

14.083,1

7.846,7

11.941,4

5.660,7

13.640,5

21.283,8

260.699,2

4.608,5

69.054,6

2.068,4

15.657,2

40.583,2

5.854,0

720,6

1.927,9

2.746,6

6.234,8

1.499,4

8.431,5

18.157,0

24.762,8

31.198,9

559.788,9

13.507,3

÷10.433,1

48.312,3

61.819,6

6.566,4

598.269,9

639.403,1

72.252,7

7.361,6

1.042,7

13.663,0

62,2

388,7

28,7

77,4

÷5,3

24,5

228,2

÷43,7

5.989,6

13.627,4

827,1

1.888,9

5,0

1.088,4

1.793,3

21,3

7,8

977,9

190,4

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Afvigelse mellem

bevilling og regnskab

Drifts-

Anlægs-

regnskab

Udgifter

÷0,5

Indtægter

3,1

4,7

879,8

465,9

64,0

21,2

÷355,4

÷649,8

÷3.209,6

289,5

4.930,2

55,1

1.098,8

1.357,9

÷14,8

7,8

183,7

76,8

17,5

87,5

58,5

÷137,7

÷984,9

1.711,2

5.960,4

÷1.487,8

÷4.972,9

16.578,7

15.090,9

÷4.972,9

54,2

÷6.890,3

÷5.538,8

975,6

553,9

÷0,5

1.311,8

÷18,6

0,1

4,9

÷57,6

18,3

÷3,7

÷132,2

46,0

325,6

÷202,6

÷0,9

406,9

÷49,0

÷21,5

÷76,7

1,2

÷0,1

315,2

÷15,3

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Velfærdsministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

§ 19. Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima- og Energiministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Total

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen,

og en negativ afvigelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen. Indtægter indgår både i

indtægtsregnskabet og udgiftsregnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner indregnes i skat-

tetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnskabet. Øvrige indtægter henføres til udgiftsregnskabet, der der-

med omfatter de nettoudgifter, der skal finansieres. Sumtal i tabellen kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

160

STATSREGNSKABET

778. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-sal-

doen.

Det fremgår af tabel 43, at DAU-saldoen for 2008 udviser et overskud på 72,3 mia. kr. Over-

skuddet er dermed 1 mia. kr. større end budgetteret.

DAU-saldoen, der består af resultatet af §§ 1-38, kan stort set betegnes som statens drifts-

resultat.

Som supplement hertil bogføres en række kapital- og beholdningsbevægelser på de efter-

følgende paragraffer. Ind- og udbetalinger på disse konti er ikke udtryk for driftsmæssige

indtægter eller udgifter, men for de pengestrømme og den omfordeling af statens status, der

er en konsekvens af foretagne beslutninger eller er afledt af virksomhedernes almindelige

drift. Begrundelsen for, at disse bevægelser vises særskilt i statsregnskabet, er, at der for

hovedpartens vedkommende er knyttet bevillinger til de enkelte konti og dermed sat græn-

ser for størrelsen af kontoen. I de tilfælde, hvor der ikke er knyttet en bevilling til kontoen,

skyldes dette primært, at beholdningsbevægelsen er afledt af virksomhedernes almindelige

drift og derfor ikke er relevant at budgettere.

779. § 40. Genudlån mv. vedrører hovedparten af kontiene statens nettoudlån til statsinsti-

tutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regnska-

ber ikke fremgår af statsregnskabet. På paragraffen er fx opført genudlån til Afviklingsselska-

bet til sikring af finansiel stabilitet A/S.

780. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske konti.

Disse vedrører fx modposteringer til driftsregnskabets bevægelser på emissionskurstab og

periodiserede renter samt ændringerne mellem primo og ultimo finansåret i statens status-

poster.

781. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-

holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Desuden vises en række

fondes til- og afgange af værdipapirer. Endelig vises årets nettotilgang på statens konto i

Danmarks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

782. Driftsregnskabet for udgifter udviser en mindreudgift på 6 mia. kr., svarende til knap

1,1 % af de bevilgede udgifter.

783. Den største afvigelse forekommer på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der er

en samlet nettomindreudgift på 4,9 mia. kr., svarende til 7,1 % af bevillingen. Mindreudgiften

vedrører primært arbejdsløshedsdagpenge (2,6 mia. kr.) og efterlønsudgifter (0,8 mia. kr.).

Mindreudgifterne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge skyldes hovedsageligt, at finansloven

for 2008 havde en ledighedsforudsætning på 81.000, men at den gennemsnitlige ledighed i

2008 blev på 61.000, hvilket var 25 % mindre end forudsat.

784. Den næststørste afvigelse forekommer på Velfærdsministeriets område, hvor der er en

samlet nettomerudgift på 3,2 mia. kr., svarende til 1,2 % af bevillingen. Merudgiften vedrører

primært overgangsordningen i forbindelse med indførelse af grundtakstmodel for den centra-

le refusionsordning (1,6 mia. kr.) samt udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift

(2,9 mia. kr.), mens andre mindreforbrug trak i den modsatte retning.

Afvigelsen vedrørende den centrale refusionsordning skyldes bl.a., at kommunerne har haft

svært ved at budgettere i forhold til ordningen. Rigsrevisionen er orienteret om problemstil-

lingen af Velfærdsministeriet (Indenrigs- og Socialministeriet). Rigsrevisionen har endvide-

re udtaget ordningen til nærmere undersøgelse i forbindelse med gennemgangen af de re-

fusionsbelagte områder for 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREGNSKABET

161

Bevillingen til udligningen af kommunernes udgifter til merværdiafgift (moms) er baseret på

et skøn udregnet på baggrund af kommunernes og regionernes indberettede momsudgifter

i 1. kvartal 2007. Velfærdsministeriet har løbende haft underrettet Finansministeriet om ud-

viklingen, der resulterede i et merforbrug på 2,9 mia. kr.

Driftsregnskabet for indtægter

785. På driftsregnskabet for indtægter er der mindreindtægter på 5,5 mia. kr., svarende til

0,9 % af de budgetterede indtægter.

786. Den største mindreindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der er en samlet netto-

mindreindtægt på 6,9 mia. kr. Mindreindtægterne hidrører primært fra mindreindtægter ved-

rørende moms på 7,8 mia. kr., selskabsskatter mv. (3,9 mia. kr.) og pensionsafkastskat

(4 mia. kr.), mens merindtægter på 11,4 mia. kr. på personskatter trækker i den modsatte

retning.

Anlægsregnskabet

787. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,6 mia. kr. Afvigelsen er sammensat

af en række mindre mer- og mindreforbrug.

Statens status

788. I det følgende beskrives først aktiver og passiver ultimo 2008. Dernæst kommenteres

udviklingen i status i 2008, og endelig beskrives primokorrektionerne til status samt regn-

skabsreformens indvirkning på statens status.

789. Tabel 44 viser statens balance primo og ultimo 2008. Ændringerne fra primo til ultimo

2008 er anført i tabellens sidste kolonne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

162

STATSREGNSKABET

Tabel 44. Statens status 2008

(Mio. kr.)

Primo 2008

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Andre tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Periodeafgrænsningsposter

Mellemregning med særlige fonde

Gæld til Eksport Kredit Fonden

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKB

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

Note: Sumtal i tabellen kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

Ultimo 2008

Nettotilgang

3.233,4

189.480,9

140.460,2

333.174,4

16.730,9

263,7

36.981,0

4.058,0

21.795,0

688,6

50.244,6

84.317,7

40.271,6

255.350,6

147.387,4

735.912,5

3.668,7

192.699,5

154.594,9

350.963,1

15.214,4

345,1

56.969,6

8.929,1

19.189,9

381,7

53.053,7

230.642,0

21.157,4

405.883,1

141.987,9

898.834,1

435,3

3.218,6

14.134,7

17.788,6

÷1.516,5

81,4

19.989,1

4.871,0

÷2.605,1

÷306,9

2.809,1

146.324,3

÷19.114,2

150.532,5

÷5.399,5

162.921,7

÷83.048,0

1.947,6

92.157,8

94.105,4

402.040,1

68.642,2

1.699,0

77,7

58.641,9

2.043,1

533.144,0

628,8

4.992,6

15.471,5

610,4

0,0

3.534,2

1.893,3

9.940,7

7.252,4

44.323,7

147.387,4

735.912,5

÷2.138,2

1.977,7

87.960,1

89.937,8

429.508,6

133.091,7

1.588,8

63,7

62.326,4

1.957,6

628.536,8

419,4

5.132,5

14.489,0

1.203,4

124,2

3.534,2

1.932,1

13.727,8

÷52,6

40.509,8

141.987,9

898.834,1

80.909,8

30,1

÷4.197,7

÷4.167,6

27.468,5

64.449,5

÷110,2

÷14,0

3.684,5

÷85,5

95.392,8

÷209,4

139,9

÷982,5

593,0

124,2

0,0

38,8

3.787,1

÷7.305,0

÷3.813,9

÷5.399,5

162.921,7

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREGNSKABET

163

Aktiverne ultimo 2008

790. Det fremgår af tabel 44, at statens samlede aktiver ultimo 2008 er på 899 mia. kr. Ak-

tiverne er sammensat af de 3 hovedposter ”Anlægsaktiver”, ”Omsætningsaktiver” og ”Andre

aktiver”.

791. ”Anlægsaktiver” udgør 351 mia. kr., svarende til 39 % af de samlede aktiver, og be-

står hovedsageligt af 2 poster. Den væsentligste er ”Materielle anlægsaktiver” opgjort til

193 mia. kr. Den anden markante post ”Finansielle anlægsaktiver”, der udgør 155 mia. kr.,

er underopdelt med ”Udlån og langfristede tilgodehavender” på 104 mia. kr. og ”Værdipapi-

rer og kapitalindskud” på 50 mia. kr. som de væsentligste underposter.

”Materielle anlægsaktiver” består af mange typer af anlægsaktiver. Den største delpost på

91 mia. kr. vedrører ”Infrastruktur”, fx veje og baner. Den næststørste post på 58 mia. kr.

udgøres af ”Bygninger”, hvoraf mange administreres af Slots- og Ejendomsstyrelsen samt

Universitets- og Bygningsstyrelsen. Endelig udgør ”Transportmateriel” med 15 mia. kr. den

tredjestørste post.

”Udlån og langfristede tilgodehavender” kan opdeles i 3 hovedformål. Udlån til uddannelses-

søgende udgør 24 mia. kr., genudlån til statsinstitutioner og statslige selskaber mv. 71 mia.

kr. og andre typer udlån resten. Lånene er, jf. regnskabsreglerne, værdiansat til historisk

kostpris uden hensættelse til eventuelle tab.

”Værdipapirer og kapitalindskud” består af statens kapitalindskud i organisationer og virk-

somheder samt statslige aktieselskaber. De væsentligste kapitalindskud er foretaget i Den

Internationale Sammenslutning for Økonomisk Udvikling (IDA) med 13 mia. kr. og i DSB

med 12 mia. kr. Den samlede bogførte værdi af statens ejerandele af aktieselskaber udgør

7 mia. kr. Jf. regnskabsreglerne er posterne bogført til historisk kostpris.

792. ”Omsætningsaktiver” udgør 406 mia. kr., svarende til 45 % af de samlede aktiver. ”Mel-

lemværender med Danmarks Nationalbank” er den største post under omsætningsaktiver-

ne med 231 mia. kr. Herefter følger de 3 poster ”Debitorer” med 57 mia. kr., ”Andre tilgode-

havender” med 53 mia. kr. og ”Likvide beholdninger” med 21 mia. kr.

Den væsentligste del af posten ”Andre tilgodehavender” udgøres af ”Tekniske tilgodehaven-

der, der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem” på i alt 43 mia. kr.

Dette beløb er modposten til de statslige virksomheders langfristede gæld, som fremgår af

virksomhedernes årsrapporter. Denne gæld er i statsregnskabet samtidig vist under status-

posten ”Anden langfristet gæld”. At posten både fremgår som gæld og tilgodehavende i sta-

tens status, er alene et udtryk for, at det er staten, der centralt låner penge til sine egne virk-

somheder. Posterne er således ikke udtryk for, at staten har eksterne tilgodehavender eller

gæld.

Ved et uheld blev der ved regnskabsafslutningen foretaget en intern postering i statsregn-

skabet på 3 mia. kr. Posteringen medførte, at de ”Tekniske tilgodehavender” på 43 mia. kr.

blev 3 mia. kr. større end modkontoen. Samtidig blev ”Statsinstitutionernes likvide behold-

ninger” formindsket tilsvarende, så set under ét er summen af ”Omsætningsaktiver” korrekt.

Fejlen er rettet i statsregnskabet for 2009.

Den væsentligste del af posten ”Likvide beholdninger” udgøres af ”Likvide overførsler un-

dervejs i banksystemet pr. 31. december” på i alt 19 mia. kr. Posten er en konsekvens af,

at fx private virksomheder senest ultimo december 2008 skal betale en række skatter og

afgifter til staten. Selv om virksomhederne betaler pengene den sidste bankdag i året, vil

beløbene først blive sat ind på statens konti i det nye år.

793.

”Andre

aktiver” på 142 mia. kr. vedrører ”Aktiver for særlige fonde”. Beløbet svarer til

fondenes nettoformue og modsvares af en tilsvarende post på passivsiden. Nettoformuen

oplyses i statens samlede status som følge af fondenes særlige juridiske tilknytning til staten.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

164

STATSREGNSKABET

Den Sociale Pensionsfond tegner sig med en nettoformue på 130 mia. kr. for 91 % af de

særlige fondes formue. Andre særlige fonde er bl.a. Højteknologifonden og Forebyggel-

sesfonden. Disse fondes nettoformue udgør tilsammen 11 mia. kr.

Passiverne ultimo 2008

794. Statens passiver ultimo 2008 på 899 mia. kr. er sammensat af de 5 hovedposter

”Egenkapital”, ”Hensættelser”, ”Langfristet gæld”, ”Kortfristet gæld” og ”Andre passiver”.

795. Statens egenkapital, der svarer til differencen mellem de samlede aktiver og den sam-

lede gæld inkl. andre passiver, er på ÷2 mia. kr. Staten er ikke underlagt den samme likvidi-

tetsrestriktion som private selskaber, og egenkapitalen skal som udgangspunkt tjene et an-

det formål. En negativ egenkapital kan derfor forekomme og har været normen de seneste

mange år. Statens negative egenkapital er, som det nævnes senere, i løbet af 2008, formind-

sket med 81 mia. kr. som følge af statens løbende overskud i 2008.

796. ”Hensættelser” på 90 mia. kr. består primært af ”Afgivne tilsagn” på 88 mia. kr.

Baggrunden for, at posten ”Afgivne tilsagn” er optaget på status, er, at statens fremtidige for-

pligtelser på tilskudsområdet og for visse udlån skal modsvares af en hensættelse på sta-

tus. Hovedparten af tilsagnene er knyttet til støttet byggeri, og idet disse tilsagn skal udbe-

tales over en lang årrække, er tilsagnene, jf. regnskabsreglerne, bogført til tilbagediskonte-

ret nutidsværdi.

797. ”Langfristet gæld” udgør 629 mia. kr. ”Statsgælden” udgør med 563 mia. kr. den største

post efterfulgt af ”Anden langfristet gæld” med 62 mia. kr.

”Indenlandsk statsgæld” er bogført til nominel værdi, og en over-/underkurs ved salget af

statsobligationer bogføres som ”Emissionskursregulering” og afskrives over lånets løbetid.

Det samme er gældende for ”Udenlandsk statsgæld”, hvor den nominelle gæld i udenlandsk

valuta ligeledes kursreguleres til statusdagens valutakurs.

”Anden langfristet gæld” består primært af 2 poster, der er modposter til aktiver i statens

status. Den væsentligste på ca. 40 mia. kr. vedrører de tidligere omtalte ”Tekniske tilgode-

havender” under ”Omsætningsaktiver”. Herefter kommer 4 gældsforhold vedrørende gen-

udlån, fx til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Landsbyggefonden, på tilsammen

20 mia. kr., der tillige er bogført som ”Udlån og langfristede tilgodehavender”. Alene 2 mia. kr.

vedrører andre typer af langfristet gæld.

798. ”Kortfristet gæld” udgør 40 mia. kr. Den største post vedrører ”Leverandører af varer

og tjenester” på 14 mia. kr. Herefter følger ”Forpligtelser vedrørende ikke-statslige indestå-

ender i Statens KoncernBetalingssystem” ligeledes med 14 mia. kr.

Posten ”Forpligtelser vedrørende ikke-statslige indeståender i Statens KoncernBetalings-

system” er udtryk for, at andre end staten, fx regioner og kommuner, har indeståender i sy-

stemet. Når disse har tilgodehavender i systemet, har staten en tilsvarende forpligtelse.

799. ”Andre passiver” på 142 mia. kr. er modpost til ”Aktiver for særlige fonde” under hoved-

posten ”Andre aktiver”.

Udviklingen i statens status i 2008

800. Det fremgår af tabel 44, at statens samlede aktiver og passiver steg med 163 mia. kr.

fra primo 2008 til ultimo 2008.

801. Det fremgår videre af tabel 44, at statens negative egenkapital i løbet af 2008 blev for-

mindsket med 81 mia. kr., så den nu alene udgør ÷2 mia. kr. Forbedringen skyldes statens

løbende overskud i 2008.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

STATSREGNSKABET

165

802. Den særlige situation på de finansielle markeder fra efteråret 2008 bevirkede, at bl.a.

forsikrings- og pensionssektoren efterspurgte langfristede statsobligationer, hvorfor staten

ekstraordinært åbnede et nyt 30-årigt statslån. For at styrke valutareserven blev der ligele-

des optaget udenlandske statslån. De 2 beskrevne forhold har medvirket til, at statsgælden

set under ét er steget med 92 mia. kr.

803. Statens løbende overskud og likviditeten fra låneoptagelserne er primært indsat på sta-

tens løbende mellemværende med Danmarks Nationalbank, der er steget med 146 mia. kr.

Primokorrektioner til statens status

804. Statens status ultimo 2007 er yderligere blevet korrigeret med netto 0,9 mia. kr. Kor-

rektionerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolon-

ne, men er ikke medtaget i tabel 44.

Primokorrektionerne medførte, at statens status ultimo 2007 på 735 mia. kr. steg til 735,9

mia. kr. primo 2008. Dette er den mindste ændring i de sidste 5 år, og den beløbsmæssige

nedgang skyldes primært, at regnskabs- og budgetreformen stort set er tilendebragt.

805. Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabsprincipper,

ressortændringer, efterfølgende korrektioner til de oprindelige tilpassede omkostningsba-

lancer primo 2007 eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primo-

korrektionerne registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægts-

virkning på statens drift.

806. For at Økonomistyrelsen kan sondre mellem, hvilke bevægelser på status der skyldes

primokorrektioner, og hvilke der er en konsekvens af den løbende drift, skal de førstnævnte

markeres på en særlig måde af den statsinstitution, der foretager konteringen. Herefter ud-

sondrer Økonomistyrelsen disse posteringer og viser dem i kolonnen ”Primokorrektioner”.

De øvrige bevægelser vises herefter i kolonnen ”Nettotilgang”.

Det er af stor vigtighed, at regelsættet vedrørende markering overholdes, hvis indholdet af

kolonnerne ”Primokorrektioner” og ”Nettotilgang” hver for sig skal være korrekte. Hvis ko-

lonnerne ses samlet, har sondringen ingen betydning, og statustallene ultimo 2008 er fort-

sat korrekte.

807. Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, gene-

relt er velbegrundede og bl.a. en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balancer

til omkostningsreformen.

Regnskabsreformens indvirkning på statens status

808. Siden starten af regnskabsreformen i 2005, der blev afsluttet med overgangen til om-

kostningsbaserede bevillinger i 2007, er der sket væsentlige ændringer vedrørende statens

status.

809. Før regnskabsreformen i 2005 var formålet med statens status primært at registrere de

bogførte aktiver til historisk værdi, opgøre transaktioner, der vedrørte efterfølgende år, samt

redegøre for de forpligtelser, staten havde påtaget sig.

810. Regnskabsreformen delte driften og dermed de tilhørende dele af status op i 2 forskel-

lige regnskabsprincipper med forskelligt formål. Det ene princip var det omkostningsbase-

rede, og det andet det indtil da gældende udgiftsbaserede regnskabsprincip.

811. Det omkostningsbaserede regnskabsprincip anvendes til at styre den enkelte virksom-

heds egne driftsomkostninger mv. Formålet var at få virksomhedens samlede omkostninger

ved en given aktivitet frem samt give virksomhedens ledelse mulighed for at optimere drif-

ten. Dette skete bl.a. ved at medtage nogle omkostningsfaktorer og -typer, som ikke tidlige-

re var fremgået af statsregnskabet. Som eksempler på sådanne kan nævnes afskrivninger,

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

166

STATSREGNSKABET

hensættelser af feriepenge og overarbejdsbetaling samt forrentning af virksomhedens likvi-

ditet og gæld. Virkningen af dette på statens status var, at de omfattede aktivers værdi sy-

stematisk blev værdiansat efter ensartede retningslinjer og under hensyntagen til den årlige

værdiforringelse. På samme måde blev forpligtelser vedrørende fx medarbejderes optjente

rettigheder omkostningsført på det tidspunkt, disse var optjent. Desuden satte reformen fo-

kus på, hvorledes indtægter og omkostninger vedrørende det enkelte års aktiviteter blev pe-

riodiseret.

Statens status vedrørende det omkostningsbaserede område indeholder tillige oplysning om

summen af en række poster fra virksomhedernes årsrapporter, der har særlig budgetmæs-

sig relevans. Det gælder fx de ”Statsforskrivninger”, der afgives til virksomhederne, og som

modsvarer den ”Startkapital”, der er en del af virksomhedernes ”Egenkapital”. Andre eksem-

pler er ”Reserverede bevillinger” og likvide konti inden for Statens KoncernBetalingssystem,

opdelt på formål.

812. Beløbsmæssigt er det udgiftsbaserede regnskabsprincip fortsat det største i statens

status. Det udgiftsbaserede område omfatter poster, der er tværgående for hele staten, og

poster, der kan henføres til et konkret formål. Tværgående poster er fx likvide mellemvæ-

render med Danmarks Nationalbank og statsgælden, hvorimod infrastruktur, udlån, værdi-

papirer og kapitalindskud kan henføres til et konkret formål, administreret af en specifik virk-

somhed.

813. Værdiansættelsen af de anlægsaktiver, der kan henføres til et konkret formål, har væ-

ret betinget af mange forskellige forhold. Sædvanligvis har værdiansættelsen været lig med

det eller de historisk investerede beløb, uanset aktivets art. Andre gange er værdiansættel-

sen foretaget på baggrund af oplysninger i aktstykker eller ud fra den bevillingstype, bevillin-

gen til aktivet er givet som. Sidstnævnte betyder, at hvis der på et udgiftsområde udbetales

via en anlægsbevilling, vil denne investering blive tillagt aktivet, hvorimod dette umiddelbart

ikke vil være tilfældet ved fx en driftsbevilling. De enkelte ministeriers kutymer vedrørende

tilvejebringelse af hjemmel og holdninger til, hvad der skulle medregnes ved værdiansættel-

sen, har derfor haft en vis betydning for regnskabsposternes størrelse.

En væsentlig del af anlægsaktiverne på de udgiftsbaserede områder har været medtaget i

statens status i mange år. Hvor anlægsaktiverne i relation til den omkostningsbaserede ba-

lance i 2005 blev systematisk gennemgået og værdiansat efter ensartede retningslinjer, har

det samme ikke været tilfældet for de udgiftsbaserede anlægsaktiver. En række virksomhe-

der er derfor gået i gang med at gennemgå deres aktiver med henblik på at vurdere, hvor-

ledes disse bør værdiansættes fremover. Desuden har Statens Regnskabsråd vedrørende

den største post ”Infrastruktur” på 91 mia. kr. i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der skal se

på værdiansættelsesprincipper, afskrivningsmetoder etc.

814. Det har været en stor og udfordrende opgave for Økonomistyrelsen og de statslige virk-

somheder at tilpasse regnskab og status til omkostningsbevillinger samt sikre, at det var de

korrekte områder, der fortsat forblev udgiftsbaserede. Selv om det er Rigsrevisionens vur-

dering, at processen har forløbet tilfredsstillende, kan det dog ikke undgås, at der i en så

omfattende proces undervejs sker fejl, og at der er områder, hvor trufne beslutninger skal

genovervejes. Rigsrevisionen forventer derfor, at der ligeledes i 2009 vil skulle foretages

enkelte primokorrektioner, der har baggrund i omkostningsreformen mv.

815. Revisionen har herudover afdækket en række tilfælde, hvor virksomhederne ikke har

kunnet dokumentere fx indregning, klassifikation og/eller værdiansættelse på tilfredsstillen-

de måde. De væsentligste bemærkninger vedrører Forsvarsministeriets og Transportmini-

steriets områder, som er omtalt i henholdsvis kap. III.G og III.R.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

167

VI. Baggrundsoplysninger om revisionen

Opfølgning fra sidste års beretning

816. Rigsrevisor og sætterigsrevisor tilkendegav i notat til Statsrevisorerne af 11. marts 2009,

at de ville følge 26 sager fra Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om revisionen af stats-

regnskabet for 2007. 6 af sagerne er omtalt i henholdsvis pkt. 71-72, 83-85, 167-169, 422-

423, 461-466 og 482.

817. De øvrige sager følges i et fortsat notat til Statsrevisorernes beretning nr. 19/2007 om

revisionen af statsregnskabet for 2007.

Den udførte revision

Revisionen omfattet af beretningen

818. Statsregnskabet for 2008 omfatter 19 ministerområder. Rigsrevisionen reviderer 168

virksomheder samt 289 selvejende institutioner, der finansieres ved statslige tilskud og der-

for ikke indgår i statsregnskabet som virksomheder. Rigsrevisionen reviderer ikke statsregn-

skabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af det kongelige hus og § 3. Folketinget, idet dis-

se regnskaber revideres af et privat revisionsfirma.

819. En virksomhed er en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene.

Ordet

virksomhed

anvendes dermed i denne beretning i den betydning af ordet, der er fast-

lagt i bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen mv.

(regnskabsbekendtgørelsen).

820. Det er resultatet af revisionen af virksomhederne og de selvejende institutioner, der

indgår i denne beretning om revisionen af statsregnskabet.

821. Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den statslige

forvaltning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og

relaterer sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes re-

sultater rapporteres i særskilte beretninger.

Årsrevision – revisionstyper og afgivelse af erklæring

822. Fra 2008 har Rigsrevisionen opdateret årsrevisionen. Formålet med at ændre revisio-

nen er dels at tilpasse revisionen, så den matcher udviklingen i den statslige sektor, dels

at gøre revisionen endnu mere målrettet.

Fra 2008 afgiver Rigsrevisionen erklæring for virksomheder på hele det statslige område.

Her bygges der videre på erfaringerne fra gennemførelse af pilotprojekt i 2007, hvor Rigs-

revisionen afgav erklæring om den samlede konklusion på 15 virksomheders regnskaber.

823. Rigsrevisionens ledelse beslutter hvert år i forbindelse med den overordnede planlæg-

ning for det kommende års revision, hvilke virksomheder der skal afgives revisionserklæring

om.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

168

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

For virksomhederne betyder ændringerne, at Rigsrevisionen foretager indledende strategi-

ske analyser af ministerområdet, departementerne og virksomhederne. I denne forbindelse

søger Rigsrevisionen øget dialog med ledelsen i den reviderede virksomhed inden udvæl-

gelse af særlige indsats- eller fokusområder.

For de virksomheder, hvor Rigsrevisionen erklærer sig om regnskabet, afgiver Rigsrevisio-

nen senest i september det følgende år erklæring om den samlede konklusion om regnska-

bet, der ledsages af en samlet revisionsberetning, som indeholder alle revisionsresultater

vedrørende regnskabsåret.

824. Rigsrevisionen udfører i løbet af året løbende og afsluttende årsrevision, herunder be-

villingskontrol.

Samtlige revisioner fremgår af bilag 1.

825. Revisionerne retter sig mod de enkelte virksomheder på nær bevillingskontrollen, som

udføres på hovedkontoniveau.

826. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisionens

egen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der har ansva-

ret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn

med den interne revisions arbejde, og Rigsrevisionen vurderer, om den interne revision ge-

nerelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og om Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering

af virksomhedernes regnskaber på den interne revisions arbejde. I Rigsrevisionens samlede

vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner, som Rigs-

revisionen har gennemført i samarbejde med den interne revision, og resultaterne fra den

interne revisions revisioner.

Anvendelsen af forbehold og supplerende oplysninger

827. Hvor Rigsrevisionen tager forbehold for hele eller dele af regnskabet, indebærer det, at

revisionen har afdækket væsentlige fejl eller mangler på området. Forbehold kan også væ-

re udtryk for, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for, at området kan opnå en positiv konklu-

sion. Fejl eller manglende revisionsbevis kan vedrøre regnskabet, forhold vedrørende dis-

positionernes lovlighed, årsrapportens information om opfyldelsen af virksomhedens mål

eller de udvalgte forvaltningsområder, som Rigsrevisionen har undersøgt.

828. Hvor Rigsrevisionen afgiver en supplerende oplysning om regnskabet, indebærer det,

at Rigsrevisionen ved revisionen ikke har fundet forhold, der indeholder så væsentlige fejl el-

ler mangler eller mangel på revisionsbevis, at det har ledt til forbehold. Rigsrevisionen har

dog vurderet, at det er nødvendigt at oplyse om forhold, som revisionen har vist, idet oplys-

ningen vurderes som væsentlig information for regnskabets brugere. Afgivelse af en supple-

rende oplysning benyttes til at fremhæve information om regnskabet og virksomhedens for-

valtning.

Revisionens dækning

829. Revisionen af et ministerområde udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen

er planlagt på baggrund af den strategiske analyse samt væsentlighed og risiko for den revi-

derede virksomhed.

Valget af virksomheder, der skal revideres, og de områder, der indgår i revisionen af den en-

kelte virksomhed, vælges under hensyntagen til væsentlighed og risiko. I vurdering af risiko

indgår såvel virksomhedernes vilkår generelt som indtægternes og udgifternes karakter.

830. Revisionen af ministerområderne er udført som planlagt og med en dækning, som gi-

ver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvert

ministerområde.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

169

Revisionsprincipper

831. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,

herunder internationale standarder og vejledninger for offentlig revision, som vedtaget af

INTOSAI. Rigsrevisionen efterprøver ikke alene rigtigheden af statens regnskab, men un-

dersøger også en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger,

love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

832. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytisk

revision som det overordnede revisionsprincip.

Systemanalytisk revision har til formål at konstatere, om der i virksomheden er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der kan medvirke til at sikre regnskabets rigtighed og

dispositionernes lovlighed.

833. Rigsrevisionen anvender også substansrevision. Substansrevisionen har til formål at

verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at vurdere, om dis-

positionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionens kontakt og dialog med virksomhederne og departementerne

834. Rigsrevisionen har rapporteret resultaterne af de udførte revisioner for 2008 til virksom-

hederne. Når revisionerne udføres ved besøg i virksomhederne, giver Rigsrevisionen ved

besøgets afslutning en mundtlig tilbagemelding om de foreløbige revisionsresultater og be-

grundelser for Rigsrevisionens vurderinger. Desuden vil Rigsrevisionen og virksomheden

typisk udveksle synspunkter om særlige forhold i virksomheden mv., når Rigsrevisionen

under revisionen i virksomheden undersøger tilrettelæggelsen af forretningsgange, interne

kontroller mv.

Departementerne orienteres om revisionsresultaterne i de enkelte virksomheder. Rigsrevi-

sionens kontakt til ministerierne består derudover af regelmæssige drøftelser med departe-

menterne om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv. Endvidere holder rigsrevi-

sor årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departementschefen mfl.

Rigsrevisionen lægger stor vægt på en dialog med virksomheder og departementer, hvor

synspunkter og gode erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandens opgaver,

vilkår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunkt for, at

revisionsresultaterne kan medvirke til en sikker og korrekt regnskabsaflæggelse.

Regnskabstyper/-principper

Regnskabstyper

835. Det fremgår af Budgetvejledning 2006, pkt. 1.2, at statens regnskabsaflæggelse fra og

med finansåret 2007 består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virksomhed.

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationen

mellem de forskellige typer er følgende:

•

Virksomhederne bogfører i deres interne regnskab – typisk Navision Stat eller SAP –

og oplysninger herfra føder virksomhedernes SKS-regnskaber.

SKS-regnskaberne er virksomhedernes eksterne regnskaber, som virksomhederne

godkender over for deres departement.

Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksom-

heder på ministerområdet. Departementerne godkender årligt ministerområderegnska-

bet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Årsrapporterne (for departementerne dog finansielle regnskaber) indeholder også regn-

skabsoplysninger. Årsrapporten afsluttes med påtegning af regnskabet. Påtegningen

foretages af såvel virksomhedens ledelse som af ministeriets departement.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

170

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

Regnskabsoplysningerne i årsrapporterne bør være identiske med SKS-regnskaberne, men

kan afvige, hvis virksomhederne foretager korrektioner i årsrapportens regnskabstal. Der er

krav om, at eventuelle differencer mellem SKS og årsrapporten skal forklares i årsrapporten.

Eventuelle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

Regnskabsprincipper

836. Ved Akt 163 24/6 2004 tiltrådte Folketingets Finansudvalg en indførelse af omkost-

ningsbaserede budget- og regnskabsprincipper for staten som et led i en omkostningsre-

form. Alle statsinstitutioner skulle fra og med 2005 aflægge regnskab efter omkostningsba-

serede principper på driftsområdet, og fra 2007 indførtes omkostningsbaserede driftsbevil-

linger og omkostningsbaserede bevillinger til statsvirksomheder.

837. Finansministeriet har vurderet, at reformen skønsmæssigt vedrører ca. 20 % af stats-

budgettet og 80 % af virksomhederne. Hermed berøres et stort antal virksomheder og med-

arbejdere af ændrede opgaver og arbejdsgange i relation til reformen.

Bruttoudgifter og -indtægter

838. Oplysningerne om ”Bruttoudgifter i alt” og ”Bruttoindtægter” i tabellerne under de enkel-

te ministerområder i kap. III er hentet fra statsregnskabets artsoversigter, der er placeret un-

der ”A. Oversigter” under de enkelte paragraffer (ministerområder) i statsregnskabet.

839. I tabellerne er ”Bruttoudgifter i alt” opdelt i ”Lønudgifter”, ”Øvrige driftsudgifter”, ”Tilskud”

og ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Lønudgifter” vedrører således hovedparten af standard-

konto 18. ”Tilskud” omfatter standardkontiene 41, 42, 44, 45 og 46. Dog er standardkontiene

41-46 udskilt og medtaget under ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Øvrige driftsudgifter” er op-

gjort som de resterende bruttoudgifter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

171

Bilag 1. Resultatet af revisionen ved samtlige virksomheder

under ministerområderne

Forklaring:

Revision:

Rigsrevisionen har udført revision af virksomheden. Revisionen er afsluttet med eller uden erklæ-

ring. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger.

Forbehold:

Rigsrevisionen har taget forbehold for et eller flere af de 4 erklæringsområder omfattet af Rigs-

revisionens årsrevision med erklæring.

Supplerende oplysning:

Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger vedrørende et eller flere af de

4 erklæringsområder omfattet af Rigsrevisionens årsrevision med erklæring.

Årsrevision med

erklæring

§ 5. Statsministeriet

Statsministeriets departement

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

§ 6. Udenrigsministeriet

Udenrigstjenesten

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

§ 7. Finansministeriet

Finansministeriets departement

Økonomistyrelsen

Personalestyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Statsgældsforvaltningen

Den Sociale Pensionsfond

Højteknologifonden

Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond

Forebyggelsesfonden

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementet

De Økonomiske Råd

Konkurrencestyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Danmarks Statistik

Søfartsstyrelsen

10 maritime uddannelsesinstitutioner

Revision

Supplerende oplysning

Revision

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

172

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision med

erklæring

§ 9. Skatteministeriet

Skatteministeriets departement

Landsskatteretten

SKAT

§ 11. Justitsministeriet

Justitsministeriets departement

Politiet og anklagemyndigheden

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Domstolsstyrelsen

Civilstyrelsen

Retslægerådet

Datatilsynet

Familiestyrelsen

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriets Interne Revision

Forsvarskommandoen

Hjemmeværnet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Farvandsvæsenet

Beredskabsstyrelsen (Redningsberedskabet)

Militærnægteradministrationen

Beredskabsforbundet

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

§ 15. Velfærdsministeriet

Velfærdsministeriets departement

Ankestyrelsen

Servicestyrelsen

Kofoeds Skole

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Regional statsforvaltning

Sikringsstyrelsen

CPR-administrationen

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut

Børnerådet

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Revision

Supplerende oplysning

Revision

Forbehold

Revision

Forbehold

Revision

Forbehold og

supplerende oplysninger

Revision

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

173

Årsrevision med

erklæring

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement

Sundhedsstyrelsen

EPJ-organisation, Sundheds IT

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientskadeankenævnet

Det Etiske Råd

Den Centrale Videnskabsetiske Komité

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling

Kennedy Centret

Statens Serum Institut

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets departement

Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter

Beskæftigelsesministeriets IT

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen

Branchearbejdsmiljørådet Bygge og Anlæg

Branchearbejdsmiljørådet Handel

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Branchearbejdsmiljørådet Privat Kontor

Branchearbejdsmiljørådet Service og Tjenesteydelser

Branchearbejdsmiljørådet Transport og Engros

Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor og Administration

Grafisk Branchearbejdsmiljøråd

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning

Industriens Branchearbejdsmiljøråd

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement

Udlændingeservice

Flygtningenævnet

Revision

Forbehold

Revision

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

174

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision med

erklæring

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

IT- og Telestyrelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen

CIRIUS

Københavns Universitet (KU)

Aarhus Universitet (AU)

Syddansk Universitet (SDU)

Roskilde Universitet (RUC)

Aalborg Universitet (AAU)

Handelshøjskolen i København (CBS)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

IT-Universitetet (ITU)

Studenterrådgivningen

Akkrediteringsinstitutionen

Dansk Dekommissionering

Det Administrative Bibliotek

Teknologirådet

§ 20. Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriets departement

Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen

Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Statens Pædagogiske Forsøgscenter

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

UNI•C

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Folkeuniversitetet

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

Tipsungdomsnævnet

266 selvejende institutioner med intern revision

Revision

Supplerende oplysning

Revision

Supplerende oplysning

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

175

Årsrevision med

erklæring

§ 21. Kulturministeriet

Kulturministeriets departement

Kulturministeriets Administrationscenter

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Charlottenborg Udstillingsbygning

Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gl. Dok Pakhus

Kunststyrelsen

Danish Crafts

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Danske Filminstitut

Styrelsen for Bibliotek og Medier

Det Kongelige Bibliotek

Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Århus

Danmarks Blindebibliotek

Danmarks Kunstbibliotek

Statens Arkiver

Dansk Sprognævn

Kulturarvsstyrelsen

Nationalmuseet

Statens Forsvarshistoriske Museum

Dansk Landbrugsmuseum

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Museum for Kunst

Den Hirschsprungske Samling

Ordrupgaard

Arkitektskolen Aarhus

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Kunstakademiets Konservatorskole

Danmarks Designskole

Glas- og Keramikskolen på Bornholm

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Vestjysk Musikkonservatorium

Det Fynske Musikkonservatorium

Nordjysk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium

Statens Teaterskole

Den Danske Filmskole

Danmarks Biblioteksskole

§ 22. Kirkeministeriet

Kirkeministeriets departement

Folkekirkens fællesfond

Revision

Årsrevision

uden erklæring

Revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2008 - Bilag 23: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008

176

RESULTATET AF REVISIONEN VED SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

Årsrevision med

erklæring

§ 23. Miljøministeriet

Miljøministeriets departement

By- og Landskabsstyrelsen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

Center for Koncernforvaltning

Danmarks Miljøportal

Lokale miljøopgaver for Skov- og Naturstyrelsen

Lokale miljøopgaver for Miljøstyrelsen

Natur- og Miljøklagenævn

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

FødevareErhverv

Fødevarestyrelsen

Plantedirektoratet

Fiskeridirektoratet

§ 28. Transportministeriet

Transportministeriets departement

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

Auditøren under Transport- og Energiministeriet

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland

Danmarks Vej- og Bromuseum

Vejdirektoratet

Færdselsstyrelsen

Statens Luftfartsvæsen

Flyvesikringstjenesten (Naviair)

Kystdirektoratet

Trafikstyrelsen

Banedanmark

§ 29. Klima- og Energiministeriet

Klima- og Energiministeriets departement

Energistyrelsen

Energiklagenævnet

Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i kulbrintelicenser

(Nordsøenheden)

Elsparefonden

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Revision

Forbehold og

supplerende oplysninger

Forbehold

Supplerende oplysning

Revision

Supplerende oplysning

Revision

Årsrevision

uden erklæring

Revision