Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beretning om revision af statsregnskabet for 2008
21. januar 2010
Med skrivelse af 25. november 2009 har statsrevisoratet fremsendt beretning nr.
19/2008 om revision af statsregnskabet for 2008. I henhold til lov om revision af
statens regnskaber § 18, stk. 2, skal jeg bemærke følgende om de overvejelser og
bemærkninger, som beretningen giver anledning til.
Ad. 276
–
279 Forbehold for økonomisk hensigtsmæssig forvaltning ved Ar-
bejdsdirektoratet
I relation til Statsrevisorernes bemærkninger om, at Arbejdsdirektoratet ikke har
udnyttet muligheden for konkurrenceudsættelse ved EU-udbud, skal jeg beklage, at
dette har været tilfældet.
Jeg kan oplyse, at området som led i en organisationsændring af ministeriet i efter-
året 2009 er overført til Arbejdsmarkedsstyrelsen, der vil indgå ny kontrakt på de
omhandlende områder efter gældende udbudsregler.
Ad. 280 - 284 Revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet
I relation til Rigsrevisionens bemærkning til den kommunale afregning har jeg med
tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer området som tilfredsstillende.
Jeg kan oplyse, at ministeriets behandling af revisionsberetninger som led i organi-
sationsændringen fremover vil være forankret i Arbejdsdirektoratet, hvilket forven-
tes at medføre en tidligere udsendelse af decisionsskrivelser til kommunerne.
Ad. 285 - 288 Revision af løn ved Arbejdstilsynet
I relation til Rigsrevisionens bemærkninger ved revision af løn har jeg noteret mig,
at Rigsrevisionen vurderer området som tilfredsstillende, herunder Arbejdstilsynets
opfølgning på tidligere bemærkninger og anbefalinger fra Rigsrevisionen.
Ad. E. Kommunernes administration og styring af sygedagpengeområdet
I relation til Rigsrevisionens gennemgang af kommunernes administration af syge-
dagpengeområdet har jeg med tilfredshed konstateret, at Rigsrevisionen vurderer,
at ministeriets refusionsregler medvirker til, at kommunerne har fokus på området.
I relation til ministeriets gennemførte temarevision på sygedagpengeområdet har
jeg med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at ministeriets initiativer
er nødvendige og forventer at ministeriets initiativer vil medføre en forbedring i
kommunernes administration af statsrefusion på sygedagpengeområdet.
J.nr. 2009-0020585