Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
SB 18 7
Offentligt
887891_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1040 København K
København, den 27. januar 2010
Sagsnr.: 3544
Dok.nr.: 45159
Fødevareministerens redegørelse til beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-
midler i Danmark i 2008
Statsrevisorerne har den 25. november 2009 anmodet mig om en redegørelse for de for-
anstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-midler i
Danmark i 2008 giver anledning til inden for Fødevareministeriets ressort. Beretningen
omfatter en række landbrugsordninger, og jeg er meget tilfreds med, at Statsrevisorerne
konstaterer, at regnskabsforvaltningen af disse ordninger generelt fungerer tilfredsstil-
lende.
Statsrevisorerne bemærker imidlertid, at forvaltningen af arealkontrollen, herunder en-
keltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelseskontrollen ikke fungerer helt tilfreds-
stillende, hvilket også indgik i Statsrevisorernes bemærkninger til beretning nr. 10/2008
vedrørende administrationen af enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse.
Jeg skal derfor henvise til min redegørelse af 28. august 2009 vedrørende den nævnte
beretning, hvor jeg redegør for en række indsatser i forbindelse med administrationen af
enkeltbetalingsordningen samt kontrollen af de krav, der indgår i krydsoverensstemmel-
se.
Med hensyn til statsrevisorernes bemærkninger om Kommissionens tilbagebetalingskrav
af tidligere modtagne EU-midler i størrelsesordenen 1 mia. kr. vedrører det bl.a. hektar-
støtten for 2002
2004, hvor Kommissionen har inddraget ca. 750 mio. kr. begrundet
med manglende vedligeholdelse af braklagte arealer og problemer med telemålingskon-
trollen. Denne sag er i juni 2009 indbragt for EF-Domstolen, hvilket Rigsrevisionen har
udtrykt tilfredshed med.
Desuden har Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne foreslå-
et en underkendelse på 32,5 mio. kr. vedr. kontrollen af krydsoverensstemmelse i 2005
og 2006. Denne underkendelse er dog endnu ikke vedtaget af Kommissionen.
Kommissionen har ligeledes kritiseret kontrollen af enkeltbetalingsordningen, der erstat-
tede hektarstøtteordningen i 2005. Der er imidlertid endnu ikke modtaget konkret forslag
fra Kommissionen om underkendelse vedrørende 2005 og de efterfølgende år. Fødeva-
reministeriet vurderer, at der består en risiko for, at Kommissionen på grundlag af EU-
revisionen af udbetalingerne i 2005
2006 vil foreslå en flat rate underkendelse for de to
år i størrelsesordenen 2 pct. af den udbetalte støtte på grund af mangler ved kontrollen,
hvilket vil svare til ca. 280 mio. kr.
Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 7: Fødevareministerens redegørelse af 27. januar 2010
EU-revisionen har også gennemført revisionsbesøg af de arealbaserede støtteordninger i
2008 og 2009, og resultatet af disse revisionsbesøg drøftes for nærværende med Kom-
missionen. Efter det seneste revisionsbesøg omkring månedsskiftet august/september
2009 tilkendegav EU-revisorerne, at der var sket fremskridt, men at der stadig udestod
detaljer og justeringer. Jeg kan tilføje, at Fødevareministeriet arbejder ihærdigt på at
undgå eller begrænse en eventuelle underkendelse ved at udarbejde supplerende analyser
og redegørelser for mere konkret at beregne, hvad der eventuelt måtte være udbetalt med
urette i de pågældende år.
Jeg kan på den baggrund oplyse, at Fødevareministeriet til det formål i efteråret 2009 har
fået foretaget en ekstern analyse af kontrollen af de arealbaserede landbrugs- og landdi-
striktsordninger, herunder
enkeltbetalingsordningen.
Analysen omfatter følgende områ-
der:

Fysisk kontrol:
For at leve op til kravene til kontrol med den arealbaserede land-
brugsstøtte, herunder enkeltbetalingen, både for så vidt angår kontrollen via sa-
tellitbilleder og kontrollen på stedet, har Fødevareministeriet iværksat kvalitets-
forbedrende foranstaltninger, herunder indført flere opfølgende kontroller med
henblik på at imødegå Kommissionens kritik. For så vidt angår telemålingskon-
trollen har Plantedirektoratets kontrollører siden 2008, foretaget en efterfølgende
besigtigelse af alle græsarealer.

Forbedring af markbloksystemet:
Kommissionen har ved revisionsbesøg fundet,
at markblokkene indeholdt store arealer, der ikke var støtteberettigede. Fødeva-
reministeriet har derfor fra midten af 2009 iværksat yderligere initiativer til for-
bedring af markbloksystemet med henblik på at imødegå Kommissionens kritik.
Markblokkene blev tidligere ajourført eksternt af COWI, men allerede i 2007
blev denne opgave overført til FødevareErhverv, hvor der blev etableret en
markkortgruppe, der har til formål at forbedre markbloksystemet og løbende at
opdatere det på grundlag af ændringer i det åbne land, ændringsforslag fra land-
mændene og kontrollører samt at foretage kvalitetssikring af markblokkene.

Genberegning af betalingsrettigheder:
Fejlene vedrørende markbloksystemet in-
debærer, at der i 2005 i et vist omfang er tildelt betalingsrettigheder og udbetalt
støtte for et for stort areal og som følge deraf også i de efterfølgende år er udbe-
talt støtte på et forkert grundlag. FødevareErhverv har indledt et arbejde med at
genberegne ca. 2.000 ansøgninger om udbetaling af landbrugsstøtte. Resultatet af
dette arbejde forventes at foreligge i løbet af 2010.
Jeg vil gerne fremhæve, at der på grundlag af analysen er sket væsentlige yderligere op-
stramninger af koordineringen og gennemførelsen af kontrollen. En række af de oven-
nævnte initiativer er igangsat i efteråret 2009, og der vil i 2010 blive igangsat en række
yderligere tiltag, der skal rette op på kritikpunkterne fra Kommissionen, og som forven-
tes at kunne bidrage til at begrænse betalingskrav som følge af svagheder ved kontrollen.
Der er aftalt finansiering for tiltagene i 2009 ved aktstykke nr. 176 af 25. juni 2009,
mens finansieringen for 2010 indgår på finansloven for 2010.
2
Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 7: Fødevareministerens redegørelse af 27. januar 2010
Analysen omfatter ligeledes kontrollen af
krydsoverenssstemmelse,
hvor Fødevaremini-
steriet har iværksat aktiviteter for at styrke kontrolområdet ved at centralisere risikoud-
tagningen på kommunernes område samt styrke planlægning og opfølgning af kontrol-
len.
Jeg lægger stor vægt på, at administrationen af EU-midlerne foregår korrekt, og samlet
set finder jeg, at Fødevareministeriet allerede har taget en lang række initiativer, der i
væsentligt omfang har styrket kontrollen med EU-midlerne. Med de igangsatte og plan-
lagte initiativer, er jeg overbevist om, at Fødevareministeriets kontrol med EU-midlerne
vil være væsentligt styrket. Samtidig skal jeg henlede opmærksomheden på, at kravene
fra Kommissionens side til medlemsstaternes kontrol med EU-midlerne fortsat skærpes.
Der er derfor fremadrettet brug for en løbende og vedholdende styrket indsats for at imø-
degå yderligere kritik. Dette vil medføre øgede kontrolomkostninger for Danmark, men
vil også bidrage til at sikre, at der ikke sker misbrug af EU-midler, samt reducere risiko-
en for underkendelser.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
c/c: Rigsrevisor
3