Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
SB 18 10
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om revisionen af

EU-midler i Danmark i 2008

Marts

2010

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings redegørelse af 4. januar 2010

Miljøministerens redegørelse af 8. januar 2010

Skatteministerens redegørelse af 25. januar 2010

Fødevareministerens redegørelse af 27. januar 2010

Finansministerens redegørelse af 3. februar 2010

Transportministerens redegørelse af 8. februar 2010

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 8. februar 2010

Klima- og energiministerens redegørelse af 10. februar 2010

8. marts 2010

RN C101/10

Indledning

1. Beretningen handlede om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008, dvs. revisionen af

de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-

mark har betalt til EU (EU-udgifter).

Revisionen omfattede EU-indtægter fra dels landbrugsordninger under Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri, dels Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regional-

fond (strukturfondene) under Økonomi- og Erhvervsministeriet og endelig projekttilskud gi-

vet direkte fra Europa-Kommissionen til institutioner under 5 ministerier. Endvidere omfat-

tede revisionen EU-udgifter under Skatteministeriet.

2. Beretningens fokus var på, om regnskabsforvaltningen for EU-midlerne i Danmark sam-

let set fungerede tilfredsstillende, og Rigsrevisionen undersøgte derfor regnskabsforvaltnin-

gen for følgende 4 områder:

•

landbrugsordningerne

strukturfondene

projekttilskud

EU-udgifterne.

Beretningen indeholdt endvidere Rigsrevisionens erklæring om revisionen af EU-midler i

Danmark. Erklæringen indeholdt supplerende bemærkninger dels om toldområdet (vedrø-

rer EU-udgifterne), dels om at Europa-Kommissionen inden for de seneste år på landbrugs-

området har rejst en række sager, hvor der er risiko for underkendelser (dansk tilbagebeta-

ling af tidligere modtagen EU-finansiering).

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

II.

Regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne

Statsrevisorernes bemærkninger

3. Statsrevisorerne pegede i deres bemærkninger til beretningen på, at Europa-Kommissio-

nen inden for de seneste år har rejst en række sager med krav om, at Danmark tilbagebe-

taler tidligere modtagne EU-midler i størrelsesordenen 1 mia. kr. Statsrevisorerne pegede

endvidere på, at dette skyldes, at der fortsat er nogle områder, hvor forvaltningen ikke fun-

gerer helt tilfredsstillende:

•

Under enkeltbetalingsordningen er der eksempler på, at der er givet støtte til landbrugs-

arealer, som ikke har været støtteberettigede, eller som ikke har været korrekt opmålt.

Kontrollen af kravet om krydsoverensstemmelse (EU-støtten gives kun, hvis nationale

krav til landbruget er opfyldt) har ikke haft en tilfredsstillende kvalitet.

Af beretningen fremgik det, at de 3 beløbsmæssigt mest betydningsfulde sager med risiko for

tilbagebetaling af tidligere modtagen EU-finansiering vedrører hektarstøtteordningen, kryds-

overensstemmelseskontrollen og markbloksystemet. Indtil nu foreligger kun en underkendel-

se vedrørende hektarstøtteordningen på 750 mio. kr. De danske myndigheder er uenige i

underkendelsen og har indbragt underkendelsen om hektarstøtte for EF-domstolen. Rigsre-

visionen anførte i beretningen, at det er berettiget at indbringe sagen for EF-domstolen med

henblik på domstolens vurdering af underkendelsen.

Enkeltbetalingsordningen

4. Rigsrevisionen fremhævede i beretningen supplerende om enkeltbetalingsordningen, at

der ved revision af arealkontrollen i flere tilfælde var fundet eksempler på, at der var givet

støtte til arealer, der ikke var støtteberettigede, og til markblokke, der ikke var korrekt afgræn-

sede. Endvidere har arealkontrol via telemåling vist sig at være unøjagtig i de tilfælde, hvor

der var opmålt marker med ikke-støtteberettigede arealer, og Plantedirektoratets kontrollø-

rer havde i flere tilfælde fejlagtigt medtaget ikke-støtteberettigede arealer i deres opmåling.

5. Fødevareministeren oplyser i sin redegørelse, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri i efteråret 2009 har fået foretaget en ekstern analyse af kontrollen af de arealbase-

rede landbrugs- og landdistriktsordninger, herunder enkeltbetalingsordningen.

Analysen har givet anledning til følgende initiativer:

•

Fysisk kontrol:

For at leve op til kravene til kontrol med den arealbaserede landbrugs-

støtte, herunder enkeltbetalingen, både for så vidt angår kontrollen via satellitbilleder og

kontrollen på stedet, har Fødevareministeriet iværksat kvalitetsforbedrende foranstaltnin-

ger, herunder indført flere opfølgende kontroller med henblik på at imødegå Europa-Kom-

missionens kritik. For så vidt angår telemålingskontrollen har Plantedirektoratets kontrol-

lører siden 2008 foretaget en efterfølgende besigtigelse af alle græsarealer.

Forbedring af markbloksystemet:

Europa-Kommissionen har ved revisionsbesøg fundet,

at markblokkene indeholdt store arealer, der ikke var støtteberettigede. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har derfor fra midten af 2009 iværksat yderligere initia-

tiver til forbedring af markbloksystemet med henblik på at imødegå Europa-Kommissio-

nens kritik. Markblokkene blev tidligere ajourført eksternt af COWI, men allerede i 2007

blev denne opgave overført til FødevareErhverv, hvor der blev etableret en markkort-

gruppe, der har til formål at forbedre markbloksystemet og løbende at opdatere det på

grundlag af ændringer i det åbne land, ændringsforslag fra landmændene og kontrollø-

rer samt at foretage kvalitetssikring af markblokkene.

Genberegning af betalingsrettigheder:

Fejlene vedrørende markbloksystemet indebærer,

at der i 2005 i et vist omfang er tildelt betalingsrettigheder og udbetalt støtte for et for

stort areal og som følge deraf også i de efterfølgende år er udbetalt støtte på et forkert

grundlag. FødevareErhverv har indledt et arbejde med at genberegne ca. 2.000 ansøg-

ninger om udbetaling af landbrugsstøtte. Resultatet af dette arbejde forventes at forelig-

ge i løbet af 2010.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

Fødevareministeren fremhæver, at der på grundlag af analysen er sket væsentlige yderlige-

re opstramninger af koordineringen og gennemførelsen af kontrollen. En række af de oven-

nævnte initiativer er igangsat i efteråret 2009, og der vil i 2010 blive igangsat en række yder-

ligere tiltag, der skal rette op på kritikpunkterne fra Europa-Kommissionen, og som forven-

tes at kunne bidrage til at begrænse tilbagebetalingskrav som følge af svagheder ved kon-

trollen.

6. Jeg finder det tilfredsstillende, at fødevareministeren har taget initiativer, der skal forbed-

re forvaltningen af enkeltbetalingsordningen.

7. Jeg vil følge effekten af initiativerne.

Krydsoverensstemmelseskontrollen

8. Rigsrevisionen fremhævede i beretningen supplerende om krydsoverensstemmelseskon-

trollen, at kontrolmyndighedernes risikoanalyser ikke havde en tilfredsstillende kvalitet, og

at kontrolmyndighedernes dokumentation for de gennemførte kontroller ikke var tilfredsstil-

lende og ikke levede op til EU-forordningens krav. Endvidere blev en væsentlig del af kon-

trolresultaterne ikke, som påkrævet, rapporteret til FødevareErhverv senest 2 måneder ef-

ter, kontrolbesøget fandt sted.

9. Fødevareministeren oplyser i sin redegørelse, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri har iværksat aktiviteter for at styrke kontrolområdet ved at centralisere risikoudtag-

ningen på kommunernes område samt styrke planlægning og opfølgning af kontrollen.

10. Jeg finder det tilfredsstillende, at fødevareministeren har taget initiativer, der skal for-

bedre forvaltningen af krydsoverensstemmelseskontrollen.

11. Jeg vil følge effekten af initiativerne.

III.

Regnskabsforvaltningen for strukturfondene

12. Statsrevisorerne pegede i deres bemærkninger til beretningen på, at forretningsgange

og interne kontroller på visse områder kan forbedres for Den Europæiske Socialfond.

13. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke i tilstræk-

keligt omfang vejledte projektansøgerne om opstilling af operationelle mål for projekterne.

Endvidere havde Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke sikret sig, at De Regionale Vækstforas

indstillinger blev udarbejdet efter en fast standard. Rigsrevisionen konstaterede endelig, at

Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke hidtil havde opkrævet renter i strukturfondssager med til-

bagebetalinger og ikke havde formuleret en skriftlig politik for rentetilskrivning.

14. Økonomi- og erhvervsministeren nævner i sin redegørelse, at hun tager Statsrevisorer-

nes og Rigsrevisionens bemærkninger om, at forretningsgange og interne kontroller på vis-

se områder kan forbedres, til efterretning. Ministeren beskriver i sin redegørelse, hvilke kon-

krete initiativer Erhvervs- og Byggestyrelsen har iværksat på de områder, hvor Rigsrevisio-

nen har haft bemærkninger.

15. Det drejer sig bl.a. om følgende initiativer:

•

præcisering og uddybning af ansøgningsskemaernes vejledning om opstilling af mål

med henblik på at sikre en bedre beskrivelse af målene samt gennemførelse af pilot-

projekt vedrørende opstilling og måling af effekter i projekter

præcisering og ajourføringer af manualer og tjeklister for behandlingen af ansøgninger

for dermed at sikre bedre vurderinger af de centrale forudsætninger og indholdet i pro-

jekterne fra De Regionale Vækstfora samt løbende kompetenceudvikling til medarbej-

dere i De Regionale Vækstfora

opkrævning af renter i de tilfælde, hvor der uretmæssigt er udbetalt tilskud.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

16. Jeg finder det tilfredsstillende, at økonomi- og erhvervsministeren har taget initiativer,

der skal forbedre forvaltningen af strukturfondene.

17. Jeg vil følge effekten af initiativerne.

IV.

Regnskabsforvaltningen for projekttilskud

Projekttilskud under Klima- og Energiministeriet

18. Jeg finder klima- og energiministerens redegørelse tilfredsstillende.

Projekttilskud under Miljøministeriet

19. Miljøministeren oplyser i sin redegørelse, at Miljøministeriet i 2010 planlægger at gen-

nemføre et projekt for at forbedre medarbejdernes kompetencer på området.

20. Jeg finder miljøministerens redegørelse tilfredsstillende.

Projekttilskud under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

21. Jeg finder redegørelsen fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling tilfredsstil-

lende.

Projekttilskud under Transportministeriet

22. Transportministeren nævner i sin redegørelse, at Transportministeriet er opmærksom

på, at det er vigtigt, at de rette kompetencer til aflæggelse af projektregnskaber er til stede

på ministerområdet.

23. Jeg finder transportministerens redegørelse tilfredsstillende.

Regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne

24. Statsrevisorerne pegede i deres bemærkninger til beretningen på, at der fortsat må kon-

stateres mange, beløbsmæssigt mindre fejl i virksomheders toldangivelser og problemer

med ufærdige toldangivelser.

Fejl i toldangivelserne

25. Til Statsrevisorernes bemærkninger om fejl i virksomheders toldangivelser oplyser skat-

teministeren i sin redegørelse, at SKAT både i 2007 og 2008 gennemførte generelle infor-

mationskampagner og kontroltiltag for at få nedbragt fejlomfanget. I 2009 har SKAT iværk-

sat yderligere 3 nye initiativer.

For det første en landsdækkende indsats over for store virksomheder med det formål at be-

grænse risici og afklare tvivl på forhånd, inden angivelsen sendes til SKAT. Indsatsen er

iværksat, da de 100 største indbetalere af told tegner sig for 75 % af det samlede provenu,

og de 20 største indbetalere tegner sig for over 40 % af provenuet. Systemfejl eller misfor-

ståelser af de ofte komplicerede regler kan derfor få betydelige konsekvenser for den kor-

rekte afregning. Indsatsen skal ifølge planen være afsluttet med udgangen af 2009 og af-

rapporteres ved udgangen af 1. kvartal 2010.

For det andet har SKAT startet et projekt ”Compliance told” (dvs. told ifølge reglerne), der

skal kortlægge niveauet for regelefterlevelse for de oplysninger på toldangivelserne, der

har betydning for afregningen af tolden. Endvidere skal projektet afdække årsagerne til

manglende regelefterlevelse. SKAT vil på baggrund af disse oplysninger planlægge mål-

rettede initiativer til styrkelse af regelefterlevelsen. Projektet skal ifølge planen være afslut-

tet ultimo juni 2010.

For det tredje har SKAT påbegyndt et projekt til at højne kvaliteten af fortoldningsangivel-

serne, Mofia (Monitoreringsprojekt for importangivelser). Projektet skal medvirke til en mål-

rettet daglig kontrol og opfølgning og dermed reducere fejl og mangler i toldangivelserne,

inden angivelsen er antaget, og varerne frigivet. Kontrollen vil bestå i en stikprøvevis doku-

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

mentkontrol af angivelser. Resultatet af kontrollen skal indberettes til en nyetableret data-

base, og oplysningerne vil kunne bruges som grundlag for den fremtidige indsatsplanlæg-

ning mv.

SKAT har efterfølgende oplyst, at tidsfristen for færdiggørelse af den afsluttende evalue-

ringsrapport fra Mofia er blevet skubbet fra 1. februar 2010 til primo april 2010.

Ifølge skatteministeren er de 3 initiativer valgt, så SKAT kan få større viden om, hvor det er

vanskeligt for virksomhederne at angive korrekt, og derved løbende målrette initiativer til styr-

kelse af regelefterlevelsen, øge kvaliteten i fortoldningerne og forbedre vejledning af virk-

somhederne. Skatteministeren oplyser, at der endnu ikke foreligger nogen resultater af de

3 initiativer. De foreløbige tendenser for de 2 projekter, Mofia og Compliance told, tyder dog

på en vis forbedring i kvaliteten af fortoldningerne i forhold til 2008.

26. Jeg finder det tilfredsstillende, at skatteministeren har taget initiativer, der skal forbedre

kvaliteten af fortoldningen.

27. Jeg vil følge effekten af initiativerne.

Ufærdige angivelser

28. Til Statsrevisorernes bemærkninger om, at der fortsat må konstateres problemer med

ufærdige toldangivelser, oplyser ministeren, at SKATs tilgang til behandlingen af ufærdige

angivelser har taget afsæt i, at ansvaret for færdiggørelsen af importkladderne ligger hos

importøren. Denne tilgang giver ifølge revisionsmyndighederne (Den Europæiske Revisions-

ret, Rigsrevisionen, Skatteministeriets interne revision samt Europa-Kommissionen) risiko

for manglende fastlæggelse af toldindtægter til EU, og det anbefales derfor, at procedurer-

ne herfor omlægges. SKAT har derfor allerede udsendt nye retningslinjer og iværksat nye

procedurer, så SKAT følger op på importkladder – udfærdiget af importørerne.

Endvidere er der udsendt et nyhedsbrev i december 2009 til speditørerne/virksomhederne

for at få dem til selv at slette de kladder (ufærdige toldangivelser), der ikke skal anvendes,

og fremhæve de mulige konsekvenser af at modtage varer, der ikke er færdigfortoldet.

Disse tiltag skal minimere det antal kladder (ufærdige toldangivelser) i toldsystemet, som

virksomhederne enten skulle have afsluttet eller slettet.

29. Rigsrevisionen anførte i beretningen, at SKAT endnu ikke har aflagt rapport til Europa-

Kommissionen om ufærdige angivelser for 2005 og 2006. Ministerens redegørelse indehol-

der ikke særskilt stillingtagen hertil. Jeg forventer, at emnet vil indgå i SKATs videre arbejde

med ufærdige toldangivelser.

30. Jeg finder det tilfredsstillende, at skatteministeren har taget initiativer, der skal forbedre

behandlingen af ufærdige toldangivelser.

31. Jeg vil følge effekten af initiativerne.

B-regnskabet

32. Bogføring i B-regnskabet sker, hvis der er tvist om toldskyldens størrelse, eller der er op-

stået toldskyld, forudsat toldbeløbet er over 10.000 euro, svarende til 75.000 kr. Skattemi-

nisteren nævner i sin redegørelse, at SKAT har taget en række initiativer i forhold til B-regn-

skabet. SKAT er således i gang med at udarbejde procesbeskrivelser og vejledninger, der

fastlægger procedurer, snitflader og interne kontroller vedrørende B-regnskabet, og indføre

interne kontroller i relation hertil.

33. Jeg finder det tilfredsstillende, at skatteministeren har taget initiativer, der skal forbedre

de interne kontroller og procedurer for B-regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 10: Rigsrevisors notat af 8. marts 2010

VI.

Statsregnskabets oversigt over EU-indtægter og EU-udgifter

34. Finansministeren bemærker i sin redegørelse, at Finansministeriet er i en løbende dia-

log med Rigsrevisionen om udvikling af EU-regnskabet med henblik på at forøge dets infor-

mationsværdi.

35. Jeg finder det vigtigt, at udviklingen af EU-regnskabet prioriteres højt, og jeg vil følge det

videre arbejde.

36. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling oplyser i sin redegørelse, at Forsknings-

og Innovationsstyrelsen har ændret konteringspraksis, så den fejl, Rigsrevisionen konstate-

rede i regnskabet for 2008, ikke bør opstå for 2009 og frem.

37. Dette finder jeg tilfredsstillende.

VII. Afslutning

38. Det er min generelle vurdering, at de afgivne ministerredegørelser er fyldestgørende og

tilfredsstillende.

39. Jeg vil i de årlige beretninger om revisionen af EU-midler i Danmark følge sagerne om-

talt i notatets pkt. 3-11, 12-17, 24-31 og 34-35.

40. Jeg betragter de øvrige sager som afsluttet.

41. Jeg betragter derfor samtlige omtalte sager som afsluttet i relation til beretning om revi-

sionen af EU-midler i Danmark i 2008.

Henrik Otbo