Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
SB 18 1
Offentligt

18/2008

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2008

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

18/2008

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2008

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finans-, økonomi- og erhvervs-, skatte-, videnskabs-, miljø-, fødevare-, transport- samt klima- og energiministeren afgiver

en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2010.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-325-7

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 25. november 2009

BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2008

EU-midler revideres af Rigsrevisionen på samme måde som andre statslige udgifter

og indtægter i det omfang, de indgår i statsregnskabet.

Statsrevisorerne konstaterer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2008 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler,

og at regnskaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af

den finansielle stilling ved årets udløb.

Rigsrevisionen har erklæret sig om revisionen af EU-midler i Danmark siden 2004.

Rigsrevisionen afgiver i år sin erklæring i denne særlige beretning, da statsregnska-

bet for 2008 for første gang indeholder en oversigt over langt størstedelen af danske

EU-indtægter og alle danske EU-udgifter. I statsregnskabet indgår ikke de tilskud,

som private modtager direkte fra Europa-Kommissionen. Endvidere har statslige in-

stitutioner i 2008 modtaget direkte projekttilskud på ca. 610 mio. kr., som ikke indgår

i statsregnskabet, men alligevel revideres af Rigsrevisionen i forbindelse med revisio-

nen af de statslige virksomheders regnskaber.

Statsrevisorerne bemærker, at Europa-Kommissionen inden for de seneste år har

rejst en række sager med krav om, at Danmark tilbagebetaler tidligere modtagne EU-

midler i størrelsesordenen 1 mia. kr. Det skyldes, at der fortsat er nogle områder, hvor

forvaltningen ikke fungerer helt tilfredsstillende:

•

Der er under enkeltbetalingsordningen eksempler på, at der er givet støtte til land-

brugsarealer, som ikke har været støtteberettigede, eller som ikke har været kor-

rekt opmålt.

Kontrollen af kravet om krydsoverensstemmelse (EU-støtten gives kun, hvis na-

tionale krav til landbruget er opfyldt) har ikke haft en tilfredsstillende kvalitet.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Det nævnte krav på 1 mia. kr. vedrører 3 sager, hvoraf den største på 750 mio. kr.

skyldes, at Europa-Kommissionen finder, at en del af de braklagte arealer ikke har

levet op til reglerne om pleje af braklagte arealer. De danske myndigheder er ikke

enige heri og har indbragt sagen for EF-domstolen – et initiativ, som Rigsrevisionen

støtter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne bemærker videre:

•

Forretningsgange og interne kontroller kan på visse områder forbedres for Den

Europæiske Socialfond.

Der må fortsat konstateres mange, beløbsmæssigt mindre fejl i virksomheders

toldangivelser og problemer med ufærdige toldangivelser.

Statsrevisorerne finder det positivt, at erklæringen om revisionen af EU-midler i Dan-

mark afgives i en særlig beretning, da det tydeliggør Rigsrevisionens overordnede

vurdering af EU-området i Danmark. Beretningen kan således være et bidrag til det

arbejde, som Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og rigsrevisio-

nerne i EU-landene udfører i bestræbelserne på at forbedre administrationen af og

kontrollen med EU-midler i EU.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2008

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590

af 13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, § 9. Skatte-

ministeriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udvikling, § 23. Miljøministeriet, § 24. Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 28.

Transportministeriet, § 29. Klima- og Energimini-

steriet samt § 38. Skatter og afgifter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008 Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Indholdsfortegnelse

II.

III.

Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008 ............................................. 1

Introduktion og resultater ............................................................................................. 3

Indledning .................................................................................................................... 8

A. Baggrund .............................................................................................................. 8

B. Formål, metode og disposition .............................................................................. 9

Statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-udgifter.................................... 11

De vigtigste EU-ordninger .......................................................................................... 14

Landbrugsordningerne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri........... 18

A. Baggrundsoplysninger om enkeltbetalingsordningen ......................................... 18

B. De væsentligste revisionsresultater vedrørende enkeltbetalingsordningen........ 20

C. Baggrundsoplysninger om øvrige landbrugsordninger ....................................... 27

D. De væsentligste revisionsresultater vedrørende øvrige landbrugsordninger ..... 28

Strukturfondene under Økonomi- og Erhvervsministeriet .......................................... 30

A. Baggrundsoplysninger ........................................................................................ 30

B. De væsentligste revisionsresultater vedrørende Den Europæiske

Socialfond ........................................................................................................... 32

C. De væsentligste revisionsresultater vedrørende Den Europæiske

Regionalfond ....................................................................................................... 34

IV.

VI.

VII.

VIII. Projekttilskud under 5 ministerier ............................................................................... 35

IX.

EU-udgifter under Skatteministeriet ........................................................................... 37

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 42

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, § 9. Skatte-

ministeriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, § 23. Miljømini-

steriet, § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, § 28. Transportministe-

riet, § 29. Klima- og Energiministeriet samt § 38. Skatter og afgifter.

På enkelte af ministerområderne er der foretaget nybesættelse af ministerposten i

regnskabsåret 2008. Revisionssager omtalt i denne beretning udspringer i flere til-

fælde af forhold fra tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i Endelig

betænkning over statsregnskabet eller beretning om revisionen af statsregnskabet

for tidligere regnskabsår. På denne baggrund har Rigsrevisionen fundet det rigtigst

ikke at opliste alle ministrene.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2008

I. Erklæring om revisionen af EU-midler i

Danmark i 2008

Indledning

1. Rigsrevisionen har udarbejdet en erklæring og beretning om revisionen af EU-midler i

Danmark i 2008. Erklæringen og beretningen er afgivet dels for at tydeliggøre Rigsrevisio-

nens overordnede vurdering af EU-området i Danmark, dels for at medvirke til øget samar-

bejde om revisionen af EU-midler. Beretningen giver en sammenhængende vurdering af

regnskabsforvaltningen for EU-midler i Danmark og redegør for den revision, der underbyg-

ger erklæringen. EU-midlerne er et væsentligt indtægts- og udgiftsområde med stor bevå-

genhed fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Rigsrevisionen samarbejder og

videndeler med rigsrevisionerne i EU-landene og med Den Europæiske Revisionsret for at

forbedre kontrollen med og administrationen af EU-midlerne i EU. Denne beretning vil kun-

ne indgå i bestræbelserne på at forbedre kontrollen med og administrationen af EU-midler i

Danmark.

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2008

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2008 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regn-

skaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for

den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.

For revisionen af told, hektarstøtteordningen, krydsoverensstemmelseskontrollen og

markbloksystemet er der afgivet supplerende oplysninger.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2008 for EU-indtægter og EU-

udgifter, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige og i overensstemmelse

med de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

Rigsrevisionen skal supplerende oplyse:

•

Revisionen af told for 2006 og 2007 viste, at en del af tolden var behæftet med

mange, men beløbsmæssigt mindre fejl. Alle importører på nær nogle få foreta-

ger elektronisk fortoldning, hvor de via internettet indberetter de oplysninger, der

er nødvendige for fortoldningen, og fejlene kunne hovedsageligt tilskrives mang-

lende kvalitet i importørernes indberetninger. I 2007 og 2008 har SKAT gennem-

ført en række landsdækkende initiativer, men evalueringer viser, at der fortsat

optræder mange fejl. De samlede EU-udgifter udgør i 2008 i alt 18,3 mia. kr., og

heraf stammer 2,3 mia. kr. fra told.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2008

•

Europa-Kommissionen har på landbrugsområdet inden for de seneste år rejst en

række sager med risiko for underkendelse (tilbagebetaling af tidligere modtagen

EU-finansiering). De 3 beløbsmæssigt mest betydningsfulde sager vedrører hek-

tarstøtteordningen, krydsoverensstemmelseskontrollen og markbloksystemet,

hvor kravene samlet kan løbe op over 1 mia. kr. Indtil nu foreligger én underken-

delse vedrørende hektarstøtten på 750 mio. kr.

Underkendelsen vedrørende hektarstøtten på 750 mio. kr. begrundes med, at

Europa-Kommissionen finder, at en del af de braklagte arealer ikke har levet op

til EU-reglerne om pleje af braklagte arealer. Da de danske myndigheder ikke

var enige i Europa-Kommissionens konklusioner, blev sagen indbragt for Forligs-

organet. Forligsorganet udtrykte støtte til de danske myndigheders argumenter

om, at vedligeholdelsen af de braklagte arealer i perioden 2002-2004 havde væ-

ret rimelig, hvorfor EU-reglerne for hektarstøtten hovedsageligt var overholdt. Da

de danske myndigheder fortsat ikke er enige i underkendelsen, har de indbragt

sagen for EF-domstolen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndig-

heder har gode argumenter for forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder

det på den baggrund berettiget at indbringe sagen for EF-domstolen med henblik

på domstolens vurdering af underkendelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INTRODUKTION OG RESULTATER

II. Introduktion og resultater

2. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som

Danmark har betalt til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtæg-

ter. Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. De-

finitionen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med statsregnskabets

definition.

3. Revisionen har i 2008 omfattet EU-indtægter fra landbrugsordninger under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regional-

fond (strukturfondene) under Økonomi- og Erhvervsministeriet samt projekttilskud givet di-

rekte fra Europa-Kommissionen til institutioner under 5 ministerier. Endvidere har revisionen

omfattet EU-udgifter under Skatteministeriet.

EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fonde i traditionel juridisk

forstand.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen for EU-midler i

Danmark samlet set fungerer tilfredsstillende.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål.

•

Er regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for strukturfondene tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for projekttilskud tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne tilfredsstillende?

Om regnskabsforvaltningen for de 4 områder er tilfredsstillende, vurderes ud fra følgende

3 kriterier:

•

Er regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og

mangler?

Har ministerierne etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt om-

fang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-

sis?

Fungerer forretningsgange og interne kontroller i ministerierne tilfredsstillende, og opfyl-

der de kravene, der stilles til god tilskudsforvaltning, så de kan medvirke til at sikre regn-

skabernes rigtighed?

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

for 2008 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regn-

skaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for

den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.

For revisionen af told, hektarstøtteordningen, krydsoverensstemmelseskontrollen og

markbloksystemet er der afgivet supplerende oplysninger.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2008 for EU-indtægter og EU-

udgifter, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige og i overensstemmelse

med de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på følgende:

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for landbrugs-

ordningerne generelt fungerer tilfredsstillende, men at forvaltningen af areal-

kontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen under enkeltbetalingsord-

ningen ikke fungerer helt tilfredsstillende.

Enkeltbetalingsordningen

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for enkeltbetalingsordningen

samlet set er rigtigt. Fra enkeltbetalingsordningen var der i 2008 udbetalinger på

ca. 6,7 mia. kr.

Ved revision af arealkontrollen er der i flere tilfælde fundet eksempler på, at der er

givet støtte til arealer, der ikke har været støtteberettigede, og til markblokke, der

ikke har været korrekt afgrænsede. Arealkontrol via telemåling har endvidere vist

sig at være unøjagtig i de tilfælde, hvor der har været opmålt marker med ikke-

støtteberettigede arealer. Endelig har Plantedirektoratets kontrollører i flere tilfæl-

de fejlagtigt medtaget ikke-støtteberettigede arealer i deres opmåling.

Ved revision af krydsoverensstemmelseskontrollen er det konstateret, at kontrol-

myndighedernes risikoanalyser ikke har haft en tilfredsstillende kvalitet, og at kon-

trolmyndighedernes dokumentation for de gennemførte kontroller ikke har været

tilfredsstillende og ikke har levet op til EU-forordningens krav. Endvidere er en væ-

sentlig del af kontrolresultaterne ikke som påkrævet blevet rapporteret til Føde-

vareErhverv senest 2 måneder efter, kontrolbesøget har fundet sted.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har iværksat en række initiativer for at forbedre krydsoverensstemmel-

seskontrollen. Da en række af de iværksatte initiativer er blevet gennemført for

kort tid siden, og andre først vil blive gennemført i 2010, kan Rigsrevisionen end-

nu ikke vurdere effekten af initiativerne. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge ini-

tiativerne til forbedring af krydsoverensstemmelseskontrollen.

De konstaterede fejl og mangler vedrørende arealkontrollen og krydsoverens-

stemmelseskontrollen har dog ikke et omfang, der giver anledning til at fravige

Rigsrevisionens vurdering om, at regnskabet for enkeltbetalingsordningen sam-

let set er rigtigt.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

De danske myndigheder vurderer på baggrund af de konstaterede svagheder og

mangler ved arealkontrollen, at der er risiko for en såkaldt flat rate-underkendelse

fra Europa-Kommissionen på 2 % af de afholdte udgifter i perioden 2005-2006,

svarende til ca. 280 mio. kr. Hertil kommer en risiko for yderligere underkendelse

på ca. 140 mio. kr. årligt, indtil genopretningen af de påpegede svagheder har fun-

det sted.

Europa-Kommissionen har endvidere rejst en sag om, at de danske myndigheder

skal tilbagebetale 41 mio. kr. for mangler i den danske kontrol med krydsoverens-

stemmelse. Efter behandling i Forligsorganet er underkendelsen foreslået nedsat

til 32,5 mio. kr. Underkendelsen er endnu ikke vedtaget af Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen har endvidere krævet tilbagebetaling af et beløb på 750

mio. kr. for den udbetalte hektarstøtte for perioden 2002-2004. Underkendelsen

begrundes med, at Europa-Kommissionen finder, at en del af de braklagte area-

ler ikke har levet op til EU-reglerne om pleje af braklagte arealer. Da de danske

myndigheder ikke var enige i Europa-Kommissionens konklusioner, blev sagen

indbragt for Forligsorganet. Forligsorganet udtrykte støtte til de danske myndig-

heders argumenter om, at vedligeholdelsen af de braklagte arealer i perioden

2002-2004 havde været rimelig, hvorfor EU-reglerne for hektarstøtten hovedsa-

geligt var overholdt. Da de danske myndigheder fortsat ikke er enige i underken-

delsen, har de indbragt sagen for EF-domstolen. Det er Rigsrevisionens vurde-

ring, at de danske myndigheder har gode argumenter for forvaltningen på områ-

det. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget at indbringe sagen for

EF-domstolen med henblik på domstolens vurdering af underkendelsen.

•

Øvrige landbrugsordninger

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for øvrige landbrugsordninger

er rigtigt. Fra ordningerne har der i 2008 været udbetalinger på ca. 1,5 mia. kr.

Rigsrevisionens revision af præmier til handyr og moderfår, eksportstøtten til svi-

nekød, omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud viste endvidere, at

der var etableret tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller på de un-

dersøgte områder.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for midler fra Den

Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond generelt fungerer til-

fredsstillende, men at forretningsgange og interne kontroller for Den Europæi-

ske Socialfond kan forbedres på visse områder.

Den Europæiske Socialfond

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Social-

fond er rigtigt. Fra fonden blev der i 2008 udbetalt ca. 181 mio. kr.

Gennemgangen af en række socialfondsprojekter viste, at Erhvervs- og Bygge-

styrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang vejledte projektansøgerne om opstilling af

operationelle mål for projekterne. Endvidere havde Erhvervs- og Byggestyrelsen

ikke sikret sig, at De Regionale Vækstforas indstillinger blev udarbejdet efter en

fast standard.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke hidtil opkrævet renter i strukturfondssager

med tilbagebetalinger og har ikke formuleret en skriftlig politik for rentetilskrivning,

selv om det af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond og

Den Europæiske Regionalfond under sanktionsbetingelser fremgår, at det uret-

mæssigt modtagne tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rigsrevisionen

finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervs- og Byggestyrelsen på dette punkt ikke

har efterlevet lovens bestemmelser. Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget Rigs-

revisionens bemærkninger til efterretning, og styrelsen vil fremover opkræve ren-

ter i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Den Europæiske Regionalfond

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Regional-

fond er rigtigt. Fra fonden blev der i 2008 udbetalt ca. 344 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for projekttilskud

fra Europa-Kommissionen generelt er tilfredsstillende.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-projektregnskaber aflagt under Økonomi-

og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Klima- og Energimini-

steriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er rigtige. Udbetalin-

gerne af projekttilskud fra Europa-Kommissionen i 2008 udgjorde ca. 610 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne

generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat problemer med fejl i toldangivel-

serne og med ufærdige toldangivelser.

•

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for EU-udgifterne er rigtigt. Revi-

sionen har dog vist, at der er visse problemer vedrørende told og landbrugsaf-

gifterne. EU-udgifterne, der er Danmarks betaling til EU, udgjorde i 2008 i alt

18,3 mia. kr.

Revisionen af told og landbrugsafgifter i 2006 og 2007 viste, at en del af toldan-

givelserne var behæftet med mange, men beløbsmæssigt mindre fejl. Importø-

rerne foretager elektronisk fortoldning, hvor de via internettet indberetter de op-

lysninger, der er nødvendige for fortoldningen, og fejlene kunne hovedsageligt

tilskrives manglende kvalitet i importørernes indberetninger. I 2008 var der fort-

sat problemer med virksomhedernes fejl i toldangivelserne.

Rigsrevisionen finder, at der er en stor indbygget risiko for, at der vil forekomme

fejl i toldangivelserne, idet fortoldningen er tilrettelagt med selvindrapportering fra

mange brugere og et meget stort antal varekoder mv. Der er omvendt også forde-

le ved en sådan tilrettelæggelse, men SKAT må nøje analysere udviklingen i fejl,

så der fortløbende kan ske forbedringer i systemer og indrapporteringer og der-

med sikres færre fejl.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at forebyggelse af fejl i virksomhedernes told-

angivelser forudsætter meget specifik viden om årsagerne til, at fejlene opstår.

Rigsrevisionen finder på den baggrund, at SKATs 3 nye initiativer med fokus på

målrettede og problemafdækkende projekter er hensigtsmæssige i bestræbel-

serne på at nedbringe antallet af fejl. Rigsrevisionen vil følge effekten af SKATs

initiativer.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Rigsrevisionen finder, at retningslinjerne for behandling af ufærdige toldangivel-

ser er uklare, hvilket medfører, at behandlingen sker på et uensartet grundlag.

Skatteministeriet har oplyst, at SKAT har igangsat et arbejde for at gøre retnings-

linjerne mere klare, så der sikres en ensartet procedure for behandling af de ufær-

dige angivelser. Der er bl.a. ved at blive udarbejdet en vejledning, som mere de-

taljeret beskriver, hvordan man skal håndtere de ufærdige angivelser. Rigsrevi-

sionen vil fortsat følge SKATs initiativer på området.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INDLEDNING

III. Indledning

Baggrund

5. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som

Danmark har betalt til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtæg-

ter. Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. De-

finitionen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med statsregnskabets

definition.

6. Rigsrevisionen planlægger og gennemfører revisionen af EU-midlerne ud fra samme over-

vejelser om væsentlighed og risiko, som gælder for revisionen af statslige midler. Ved revi-

sionen følger Rigsrevisionen god offentlig revisionsskik og anvender i øvrigt de metoder,

der også anvendes ved revision af statslige midler i øvrigt, dvs. systemanalytisk revision

og stikprøvevis substansrevision. Revisionen af EU-midlerne varetages af Rigsrevisionen

gennem samarbejde og tilsyn med de interne revisioner og gennem samarbejde med con-

trollere og Den Europæiske Revisionsret. Rigsrevisionen har som ekstern revisor ansvaret

for revisionen af EU-midlerne i Danmark.

7. Revisionen ved FødevareErhverv af landbrugsstøtte og fiskeritilskud varetages i et sam-

arbejde mellem Rigsrevisionen og den interne revision i FødevareErhverv, jf. § 9-aftale ind-

gået mellem fødevareministeren og rigsrevisor.

8. Revisionen af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond varetages

af Rigsrevisionen, og Rigsrevisionen samarbejder i den forbindelse med Erhvervs- og Byg-

gestyrelsens controllere. Når Rigsrevisionen i forbindelse med planlægningen af revisionen

vurderer væsentlighed og risiko, indgår resultaterne af controllernes arbejde i vurderingen.

9. Revisionen ved SKAT af BNI-bidrag, moms-bidrag samt told og landbrugsafgifter vareta-

ges i samarbejde mellem Rigsrevisionen og den interne revision i Skatteministeriet, jf. § 9-

aftale indgået mellem skatteministeren og rigsrevisor.

10. Rigsrevisionen samarbejder endvidere med Den Europæiske Revisionsret og deltager

altid i Den Europæiske Revisionsrets revisioner i Danmark. Det fremgår bl.a. af EF-trakta-

tens artikel 248, at Den Europæiske Revisionsrets revision i EU-landene skal udføres i sam-

arbejde med de nationale revisionsorganer. Den Europæiske Revisionsret og Rigsrevisio-

nen er begge uafhængige eksterne revisorer af EU-midlerne. Rigsrevisionen finder, at der

er behov for en fortsat styrkelse af samarbejdet mellem Den Europæiske Revisionsret og

de nationale revisionsorganer.

Rigsrevisionen samarbejder og videndeler med rigsrevisionerne i EU-landene for at forbed-

re kontrollen med og administrationen af EU-midlerne i EU. Dette samarbejde foregår bl.a.

i Kontaktkomitéen, hvor også Den Europæiske Revisionsret er repræsenteret.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INDLEDNING

Endelig holder Rigsrevisionen sig orienteret om resultatet af de kontrolbesøg af administra-

tionen af EU-midler, som Europa-Kommissionen gennemfører i Danmark. Resultatet af dis-

se kontrolbesøg indgår ligeledes i Rigsrevisionens planlægning af revisionen af EU-midler

i Danmark.

Formål, metode og disposition

Formål

11. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen for EU-midler

i Danmark samlet set fungerer tilfredsstillende.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål.

•

Er regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for strukturfondene tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for projekttilskud tilfredsstillende?

Er regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne tilfredsstillende?

Om regnskabsforvaltningen for de 4 områder er tilfredsstillende, vurderes ud fra følgende

3 kriterier:

•

Er regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og

mangler?

Har ministerierne etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt om-

fang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-

sis?

Fungerer forretningsgange og interne kontroller i ministerierne tilfredsstillende, og opfyl-

der de kravene, der stilles til god tilskudsforvaltning, så de kan medvirke til at sikre regn-

skabernes rigtighed?

•

12. Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsen afgivet en erklæring om revisionen

af EU-midler i Danmark. Erklæringen fremgår af kap. I.

13. Undersøgelsen omfatter ikke midler, som private virksomheder, private foreninger mfl.

modtager direkte fra Europa-Kommissionen, idet beløbene ikke bevilges over finansloven

og dermed ikke indgår i statsregnskabet. Tilskud til universiteterne under Ministeriet for Vi-

denskab, Teknologi og Udvikling indgår heller ikke i statsregnskabet, men er behandlet i

beretningen, da universiteterne revideres af Rigsrevisionen.

Metode og disposition

14. Undersøgelsen er baseret på revision af institutioner, der forvalter EU-midler. Endvide-

re er kontrol- og revisionsresultater fra de interne revisioner, controllerne ved Erhvervs- og

Byggestyrelsen, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Kommissionen inddraget i under-

søgelsen.

15. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet samt Klima- og Energi-

ministeriet. Deres bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

INDLEDNING

Disposition

16. I kap. IV præsenteres statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-udgifter i

2008, og i kap. V er der baggrundsoplysninger om de vigtigste EU-tilskudsordninger.

Kap. VI og VII beskæftiger sig med revisionen af henholdsvis landbrugsordningerne under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Den Europæiske Socialfond og Den

Europæiske Regionalfond under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Revisioner af projekttil-

skud på 5 ministerområder er behandlet i kap. VIII.

Hele udgiftssiden, hvor SKAT afregner BNI-bidrag, momsbidrag samt told og landbrugsaf-

gifter, er behandlet i kap. IX.

I bilag 1 er medtaget en ordliste med forklaringer på faglige begreber mv.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

IV. Statsregnskabets opgørelse af EU-indtæg-

ter og EU-udgifter

17. I statsregnskabet for 2008 har Finansministeriet opstillet en oversigt over de indtægter,

som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Danmark har betalt

til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtæg-

ter.

I tabel 1 er statsregnskabets opgørelse vist.

Tabel 1. EU-indtægter og EU-udgifter i 2008

(Mio. kr.)

Indtægter

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Velfærdsministeriet

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima- og Energiministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

Udgifter

489,7

0,0

211,3

0,0

0,2

507,1

0,6

0,0

17.132,4

18.341,3

0,0

÷1.755,7

4,2

4,3

3,5

0,4

18,0

2,6

2,2

11,5

4,4

5,6

68,0

8.290,2

14,7

2,0

0,0

6.675,9

Der er en fejlkontering i statsregnskabets opgørelse, idet de 211,3 mio. kr. ikke vedrø-

rer udgifter til EU, men udgifter til andre internationale organisationer.

18. Det fremgår af tabel 1, at de samlede indtægter udgør ca. 6,7 mia. kr., og at de samlede

udgifter beløber sig til ca. 18,3 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

19. Den negative indtægt på ca. 1,8 mia. kr. under Økonomi- og Erhvervsministeriet (§ 8)

skyldes en regnskabsteknisk korrektion af en fejl fra 2007 på ca. 2,3 mia. kr.

I tabel 2 er EU-indtægterne korrigeret for opretning af fejl på § 8.

Tabel 2. EU-indtægter i 2008 korrigeret for opretning af fejl vedrørende 2007

(Mia. kr.)

Samtlige paragraffer fra tabel 1 undtagen § 8

§ 8 korrigeret for opretning af fejl vedrørende 2007

I alt justeret for korrektionen under § 8

8,5

0,5

9,0

Det fremgår af tabel 2, at justeret for denne korrektion udgør indtægten under Økonomi- og

Erhvervsministeriet 0,5 mia. kr., og den samlede EU-indtægt er dermed 9 mia. kr. I det føl-

gende anvendes beløbet på 9 mia. kr. som EU-indtægten.

20. Tilskud til universiteterne, der ressortmæssigt hører under Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling, indgår ikke i statsregnskabet og dermed ikke i opgørelsen i tabel 1.

En opgørelse, som Rigsrevisionen har bedt universiteterne om at udarbejde, viser, at ind-

tægterne i 2008 beløb sig til 0,5 mia. kr.

EU-indtægterne

21. Det fremgår videre af tabel 1, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tegner

sig for den største indtægt på 8,3 mia. kr. Indtægterne går til en række støtteordninger ved-

rørende fødevarer, landbrug og fiskeri. Den væsentligste ordning er enkeltbetalingsordnin-

gen, der årligt udbetales til ca. 60.000 landmænd. 6,7 mia. kr. ud af de 8,3 mia. kr. finansie-

rer udbetalinger vedrørende enkeltbetalingsordningen.

22. Det næststørste indtægtsbeløb er de midler, som Økonomi- og Erhvervsministeriet

modtager fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Indtægten

udgør som nævnt 0,5 mia. kr. efter justering for regnskabsteknisk korrektion. For de øvrige

ministerområder er overførslerne fra EU relativt beskedne og består hovedsageligt af pro-

jekttilskud.

EU-udgifterne

23. Udgifterne udgør, jf. tabel 1, i alt ca. 18,3 mia. kr. § 38. Skatter og afgifter tegner sig for

ca. 17,1 mia. kr. eller 93 % af udgifterne, som kan opdeles i 3 elementer, der er vist i tabel 3.

Tabel 3. EU-udgifter i 2008

(Mio. kr.)

BNI-bidrag

Momsbidrag

Told og landbrugsafgifter ekskl. administrationsomkostninger

I alt

10.592

4.003

2.537

17.132

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STATSREGNSKABETS OPGØRELSE AF EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER

24. Det fremgår af tabel 3, at beløbet på ca. 17,1 mia. kr. består af 3 elementer. Det drejer

sig om bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag),

bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (momsbidrag) samt told og

landbrugsafgifter. Told og landbrugsafgifterne omfatter de opkrævede afgifter med et fradrag

på 25 % til dækning af administrationsomkostningerne.

25. De resterende 7 % af udgifterne i tabel 1 kan primært henføres til 2 ministerområder.

Udgiften på 490 mio. kr. på Udenrigsministeriets område består hovedsageligt af Danmarks

bidrag til EU’s udviklingsbistand via Den Europæiske Udviklingsfond. Under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område vedrører udgiften på 507 mio. kr. omstrukturerings-

afgifter vedrørende sukker.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

DE VIGTIGSTE EU-ORDNINGER

V. De vigtigste EU-ordninger

26. Indtægter fra EU i 2008 udgør i alt 9 mia. kr. Hovedparten af beløbet (ca. 8,8 mia. kr.)

overføres til Danmark fra 5 EU-fonde.

27. På landbrugsområdet drejer det sig om Den Europæiske Garantifond for Landbruget

og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (de 2 landbrugsfonde),

der begge administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På fiskeriområ-

det drejer det sig om Den Europæiske Fiskerifond, der også administreres af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De 2 sidste fonde er Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond (struk-

turfondene), der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet. Indtægterne i 2008 fra de 5 fonde fremgår af tabel 4.

Tabel 4. EU-indtægter fra landbrugs- og strukturfonde i 2008

(Mio. kr.)

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Fiskerifond

Den Europæiske Socialfond

Den Europæiske Regionalfond

I alt

7.737

460

181

344

8.779

28. Det fremgår af tabel 4, at indtægterne fra de 5 fonde udgjorde ca. 8,8 mia. kr. Den Euro-

pæiske Garantifond for Landbruget er den største bidragyder med et støttebeløb på ca. 7,7

mia. kr. I det følgende beskrives de 5 fonde nærmere.

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

29. Danske landmænd modtog i 2008 som nævnt ca. 7,7 mia. kr. fra Den Europæiske Ga-

rantifond for Landbruget. Administrationen i Danmark varetages af FødevareErhverv under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I figur 1 er vist de 4 væsentligste støtteord-

ninger, der gives tilskud til.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

DE VIGTIGSTE EU-ORDNINGER

Figur 1. EU-indtægter 2008 fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(Mio. kr.)

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

531

320

165

6.657

Enkeltbetaling

Eksportstøtte

Præmier mv.

Produktionstilskud

Det fremgår af figur 1, at enkeltbetalingsordningen er den dominerende ordning med et

støttebeløb på ca. 6,7 mia. kr. De 3 øvrige støtteordninger er eksportstøtte, præmier mv.

og produktionstilskud.

Enkeltbetaling

30. Omkring 60.000 landmænd modtog i 2008 ca. 6,7 mia. kr. i støtte fra enkeltbetalings-

ordningen. Støttens størrelse afhænger af, hvor store betalingsrettigheder landmanden

har, og hvor stort et areal landmanden besidder. Enkeltbetalingsorden blev indført i 2005

og erstattede den tidligere hektarstøtteordning.

Eksportstøtte

31. Verdensmarkedsprisen for landbrugsvarer er normalt lavere end markedsprisen i EU,

og EU yder støtte til eksport af visse landbrugsvarer for at udligne prisforskellene. I 2008

modtog Danmark 531 mio. kr. i eksportstøtte. Støtten har tidligere haft et væsentligt større

omfang end i dag, og er over en 5-års periode faldet fra ca. 2 mia. kr. i 2003 til i dag at ud-

gøre 531 mio. kr.

Eksportstøtten omfatter korn, sukker, mejeriprodukter, oksekød, svinekød, æg og fjerkræ

samt sammensatte varer, dvs. varer, der indeholder flere forskellige landbrugsvarer. For at

sikre, at varerne reelt eksporteres, og at kravene til eksporten er opfyldt, bliver eksporten

underkastet forskellige former for kontrol fastsat i EU’s regelsæt.

Præmier mv.

32. Støtteordningerne omfatter protein- og energiafgrøder, stivelseskartofler, moderfår og

slagtning af handyr (tyre og stude). Præmier til handyr og moderfår udgjorde 229 mio. kr.,

mens støtten til protein- og energiafgrøder samt stivelseskartofler udgjorde 91 mio. kr. Den

samlede støtte på disse områder udgjorde 320 mio. kr. Præmier til handyr ved slagtning

er den væsentligste af disse ordninger, og i 2008 blev der givet et tilskud på ca. 224 mio. kr.

Produktionstilskud

33. Produktionstilskud ydes til visse landbrugsprodukter for at sikre fortsat forarbejdning og

afsætning af landbrugsvarer produceret i EU i konkurrence med importerede råvarer og in-

dustriprodukter. Til disse ordninger gav EU 165 mio. kr. i støtte.

Der blev givet støtte til svinekød, stivelsesprodukter, tørret foder, mejeriprodukter, oksekød

mv. Den væsentligste ordning var støtten til privat oplagring af svinekød med 46 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

DE VIGTIGSTE EU-ORDNINGER

Særligt om krydsoverensstemmelse

34. Det er et krav i EU’s landbrugspolitik, at der skal være sammenhæng (krydsoverens-

stemmelse) mellem udbetaling af støtte til landmændene og landmændenes overholdelse

af en række nationale krav vedrørende miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs-

og miljømæssig stand af landbrugsarealerne. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan landmæn-

dene få reduceret deres støtte.

35. FødevareErhverv har ansvaret for at organisere kontrollen med krydsoverensstemmel-

sen, mens kommunerne og flere statslige myndigheder udfører kontrollen.

36. Til årlig kontrol udtages 1 % af samtlige direkte støttemodtagere. Direkte støttemodta-

gere er modtagere af enkeltbetaling, støtte til protein- og energiafgrøder og stivelseskartof-

ler samt præmier til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget). Endvidere udtages til kontrol modtagere af støtte fra areal- og dyre-

baserede ordninger finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne, idet krydsoverensstemmelseskontrollen er udvidet til også at omfatte disse ord-

ninger.

37. Kommunerne og de statslige myndigheder fremsender indberetninger om manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsen til FødevareErhverv, som derefter står for opfølg-

ningen på indberetningerne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

38. En anden form for landbrugsstøtte gives gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne, og med landdistriktslovens vedtagelse for programperioden

2007-2013 er der etableret en række støtteordninger. I 2008 blev der fra fonden givet til-

skud til 19 ordninger. Visse af ordningerne stammer fra den tidligere programperiode.

39. EU stiller krav om national medfinansiering i form af tilskud fra offentlige myndigheder,

fonde mfl. som betingelse for at bidrage med støtte.

40. Landdistriktsprogrammets indsatser er konkretiseret i 4 overordnede mål. Det første

mål er flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne, mens det andet ved-

rører en stærkere konkurrencekraft i jordbrugssektoren. Det tredje mål drejer sig om en rig

natur, et rent miljø og varierende landskaber, og det fjerde mål vedrører attraktive levevil-

kår i landdistrikterne.

Landdistriktsprogrammets 4 mål bliver realiseret gennem en række støtteordninger, hvoraf

de 3 største er specificeret i tabel 5.

Tabel 5. EU-indtægter fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne

(Mio. kr.)

Omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud

Arbejdspladser og attraktive levevilkår

Innovation og udvikling i primært jordbrug

16 øvrige ordninger

I alt

108

163

460

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

DE VIGTIGSTE EU-ORDNINGER

41. Det fremgår af tabel 5, at tilskuddet i alt udgør ca. 460 mio. kr. Den tilskudsmæssigt

største ordning er omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud med et tilskud på

ca. 108 mio. kr.

42. Omlægningstilskud gives til jordbrugere, der ønsker at omlægge deres konventionelle

jordbrug til økologisk drevet jordbrug. Formålet med tilskuddet er at forbedre miljøet og na-

turen, fremme dyrevelfærden samt dække forbrugernes behov for økologiske jordbrugspro-

dukter. Miljøbetinget tilskud gives til jordbrugere, der dyrker et areal med en begrænset an-

vendelse af kvælstof og uden brug af plantebeskyttelsesmidler bortset fra dem, der er god-

kendt til økologisk jordbrugsproduktion.

43. Den næststørste ordning målt i tilskudsbeløb vedrører arbejdspladser og attraktive leve-

vilkår i landdistrikterne, hvor der blev givet et EU-tilskud på ca. 97 mio. kr. Formålet med

ordningen er at fremme projekter, der medvirker til, at det bliver attraktivt for erhvervsaktive

familier at slå sig ned i områderne uden for byen.

44. Den tredje af de største ordninger er innovation og udvikling i primært jordbrug, hvor der

blev givet EU-tilskud på ca. 92 mio. kr. Formålet med ordningen er at fremme innovative og

bæredygtige bedrifter.

Den Europæiske Fiskerifond

45. Den Europæiske Fiskerifonds formål er at skabe rammer for et vedvarende udbytte af

fiskeri- og akvakultursektoren, hvor resurserne udnyttes under hensyn til mål om regional

udvikling og bæredygtighed.

46. EU opererer med programperioder af 7 års varighed, og i henhold til loven om udvikling

af fiskeri- og akvakultursektoren for programperioden 2007-2013 er der etableret støtteord-

ninger for fiskeriflåden, akvakultur, forarbejdning af fisk, fiskerihavne og foranstaltninger af

fælles interesse for fiskerisektoren. Tilskuddet fra Den Europæiske Fiskerifond i 2008 ud-

gjorde 57 mio. kr.

47. EU stiller krav om mindst 50 % national medfinansiering i form af tilskud fra offentlige

myndigheder, fonde mfl. for at bidrage med støtte.

Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond

48. Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer midler givet gennem Den Europæiske Social-

fond og Den Europæiske Regionalfond (strukturfondene). Midler fra de 2 fonde skal anven-

des til støtte af projekter, der kan være med til at sikre bæredygtig vækst, konkurrenceevne

og beskæftigelse i Danmark. I Danmark skal strukturfondene samtidig bidrage til regeringens

globaliseringsstrategi. Tilskuddene gives typisk som tilsagn, idet udbetalingerne strækker

sig over flere år.

49. EU stiller krav om mindst 50 % national medfinansiering i form af tilskud fra offentlige

myndigheder, fonde mfl. for at bidrage med støtte.

50. EU opererer med programperioder af 7 års varighed. Indtægterne i 2008 vedrører både

den gamle programperiode (2000-2006) og den nye periode (2007-2013).

51. EU-indtægterne under Den Europæiske Socialfond beløb sig i 2008 til i alt 181 mio. kr.

Beløbet er sammensat af indtægter vedrørende den nye periode på 287 mio. kr. og indtæg-

ter vedrørende den gamle periode på ÷106 mio. kr. Den negative indtægt skyldes nettoeffek-

ten af positive og negative indtægter, hvor de negative indtægter er tilbagebetalinger for pro-

jekter, der har fået tilskud tidligere, men ikke er blevet gennemført.

EU-indtægterne under Den Europæiske Regionalfond udgjorde i 2008 i alt 344 mio. kr., og

heraf vedrørte 318 mio. kr. den nye programperiode.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

VI. Landbrugsordningerne under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for landbrugsordninger-

ne generelt fungerer tilfredsstillende, men at forvaltningen af arealkontrollen og

krydsoverensstemmelseskontrollen under enkeltbetalingsordningen ikke fungerer

helt tilfredsstillende.

52. For at vurdere, om regnskabsforvaltningen for landbrugsordningerne fungerer tilfreds-

stillende, har Rigsrevisionen revideret enkeltbetalingsordningen, der omfatter hovedparten

af landbrugsstøtten med et tilskudsbeløb på 6,7 mia. kr. Rigsrevisionen har endvidere revi-

deret 3 tilskudsordninger, hvor der tilsammen er givet tilskud på 0,5 mia. kr. Det drejer sig

om præmier til handyr og moderfår, eksportstøtten til svinekød samt omlægningstilskud til

økologi og miljøbetinget tilskud.

53. De 3 førstnævnte støtteordninger finansieres af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget, mens den sidste finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

Baggrundsoplysninger om enkeltbetalingsordningen

54. EU’s landbrugsministre aftalte i 2003 en landbrugsreform, der ændrede støtten til land-

manden fra hektarstøtte til enkeltbetaling. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2005. Inden

reformen blev der udbetalt hektarstøtte, afhængigt af hvad der blev produceret, men med

enkeltbetalingen bliver støtten udbetalt uafhængigt af produktionen.

55. Alle landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktivitet (inkl. græsarealer), er støtte-

berettigede under enkeltbetalingsordningen. Ikke-støtteberettigede arealer er brandbælter,

skel, læhegn, naturarealer som hede, arealer med siv og andre vådbundsplanter samt area-

ler, der ikke primært anvendes til landbrugsmæssig aktivitet eller er beplantet med juletræer.

56. For at få udbetalt støtten kræves det, at landmanden har betalingsrettigheder.

Krydsoverensstemmelse (omfatter begge landbrugsfonde)

57. Med landbrugsreformen er der indført en sammenhæng (krydsoverensstemmelse) mel-

lem på den ene side udbetaling af støtten til landmændene og på den anden side landmæn-

denes overholdelse af nationale krav vedrørende miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god land-

brugs- og miljømæssig stand af landbrugsarealerne. Hvis landmændene ikke lever op til kra-

vene, kan støtten reduceres. FødevareErhverv har ansvaret for at organisere kontrollen med

krydsoverensstemmelsen, mens kommunerne og flere statslige myndigheder udfører kon-

trollen af, om kravene er opfyldt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Administration og kontrol med enkeltbetalingsordningen

58. For at modtage støtte skal landmanden hvert år indsende en ansøgning til Fødevare-

Erhverv (frist for aflevering er den 21. april i ansøgningsåret). Der skal både oplyses om de

arealer, der ønskes støtte til, og de arealer, der ikke ønskes støtte til, da reglerne om kryds-

overensstemmelse gælder for hele bedriften og alle landmandens marker.

FødevareErhverv foretager efter modtagelse af ansøgningerne en sagsbehandling, hvor

arealoplysningerne i ansøgningen sammenholdes med oplysninger fra FødevareErhvervs

markblokregister. Endvidere kontrolleres det bl.a., om landmanden har betalingsrettigheder

for arealerne.

59. I løbet af året foretages der på stikprøvebasis kontrol af, om landmanden har anført

korrekt opmålte marker i sin ansøgning. Ifølge EU-reglerne skal mindst 5 % af støttemod-

tagerne udtages til kontrol. I 2008 blev ca. 4.500 landmænd udtaget til kontrol og fik opmålt

deres arealer. Kontrollen foregår dels ved telemåling, dels ved fysisk kontrol. Ca. 80 % af

målingerne (i alt 3.600) skete ved telemåling, mens de resterende 20 % (i alt 900) foregik

ved fysiske markopmålinger.

Telemålinger, der er mindre resursekrævende og hurtigere at gennemføre end fysiske mark-

opmålinger, foretages af Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet under Århus Universitet.

60. Hvis der konstateres store arealoverskridelser ved telemålingen, sendes sagen til fysisk

kontrol, da dette anses for den sikreste opmålingsmetode. Plantedirektoratet varetager de

fysiske kontroller, der består i, at lokale kontroldistrikter ved hjælp af GPS-udstyr opmåler

landmandens arealer. FødevareErhverv har besluttet, at Plantedirektoratet fra 2008 skal

gennemføre en besigtigelse af alle arealer som et supplement til telemålingskontrollen, da

det ud fra telemålingerne ofte kan være svært at afgøre, om arealerne er støtteberettigede.

Ved besigtigelser undersøges, om landmanden har medtaget ikke-støtteberettigede area-

ler, og om arealerne lever op til reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, fx at

udyrkede arealer og arealer med permanent græs bliver slået mindst én gang hvert 2. år i

juli eller august.

Markblokregistret

61. I Danmark opgøres landbrugsarealer i markblokke bestående af en eller flere marker,

der afgrænses af faste, synlige landskabsmæssige træk, fx veje, vandløb og levende hegn.

Alle blokkenes arealer er opmålt og registreret i FødevareErhvervs markblokregister.

FødevareErhverv har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af ortofotos, der er

geometrisk korrigerede luftfotos, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et al-

mindeligt kort. FødevareErhverv anvender de digitale markkort, når de kontrollerer, om

landmændenes ansøgninger om enkeltbetaling er korrekte.

62. Det er et krav, at landmanden skal oplyse om ændringer i landskabet, der har konse-

kvenser for størrelsen af det støtteberettigede areal i markblokken, så FødevareErhverv

kan foretage en ajourføring af de digitale markkort og markblokregistret. Ændringer i mark-

blokke, der konstateres i forbindelse med kontrol på stedet, danner ligeledes grundlag for

den løbende ajourføring af de digitale markkort og markblokregistret.

Resultaterne fra kontrollen på stedet ved telemåling danner fra 2008 ligeledes et systema-

tisk grundlag for at vurdere, om markblokke skal ændres.

Den Europæiske Revisionsrets stikprøverevision

63. Den Europæiske Revisionsret afgiver i henhold til EF-traktaten en årlig erklæring til Euro-

pa-Parlamentet og Europa-Rådet om det samlede EU-regnskabs rigtighed og de underlig-

gende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Denne erklæring betegnes DAS-erklæ-

ringen og er en forkortelse af dens franske navn (Déclaration d’Assurance).

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

64. Den Europæiske Revisionsret foretager til brug for DAS-erklæringen stikprøvevis gen-

nemgang af tilskud. Støttemodtagerne er udvalgt tilfældigt via en statistisk stikprøve for hele

EU og findes oftest under enkeltbetalingsordningen, da denne ordning beløbsmæssigt er

den største.

65. Revisionen omfatter en opmåling af udvalgte marker og en sammenholdelse af opmå-

lingsresultaterne med arealangivelserne i enkeltbetalingsansøgningen. Hvis der ud over en

teknisk tolerance på 2 % (som kompensation for eventuel usikkerhed i måleudstyret) kon-

stateres en arealafvigelse på over 0,5 % mellem det opmålte og det ansøgte areal, vurde-

rer Den Europæiske Revisionsret, at der er en såkaldt DAS-fejl.

Regnskabsafslutning (omfatter begge landbrugsfonde)

66. FødevareErhverv administrerer og udbetaler tilskud fra Den Europæiske Garantifond

for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Føde-

vareErhverv er dermed betalingsorgan.

Et privat revisionsfirma er valgt som godkendelsesorgan for fondenes regnskab, der aflæg-

ges over for Europa-Kommissionen, mens departementet i Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri er overordnet ansvarlig for regnskabsafslutningen.

67. De 3 instanser og deres opgave er vist i figur 2.

Figur 2. Organiseringen vedrørende udbetaling og regnskabsafslutning for de 2 landbrugs-

fonde

Betalingsorgan

Godkendelsesorgan for

regnskaberne

Privat revisionsfirma

Overordnet ansvarlig for

regnskabsafslutningen

Departementet i Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

FødevareErhverv

68. Regnskabsafslutningsproceduren bygger i stor udstrækning på den påtegning, som det

private revisionsfirma, der er valgt som godkendelsesorgan, giver betalingsorganets regn-

skab. Siden 2007 skal direktøren for FødevareErhverv – som ansvarlig for betalingsorganet

– også afgive en erklæring om, at betalingsorganets regnskab er rigtigt, og at der er indført

et system, der giver rimelig vished for de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed.

69. Både godkendelsesorganet og betalingsorganet har afgivet erklæring uden forbehold

for regnskabsåret 2008.

De væsentligste revisionsresultater vedrørende enkeltbetalingsordningen

70. I det følgende gennemgås:

•

arealkontrollen

krydsoverensstemmelseskontrollen (omfatter begge landbrugsfonde)

EU-underkendelser

Den Europæiske Revisionsrets stikprøverevision

regnskabsafslutningen (omfatter begge landbrugsfonde).

Arealkontrollen

Europa-Kommissionens kritik af markblokregistret mv.

71. Europa-Kommissionen konstaterede ved et besøg i 2006 mange fejl og unøjagtigheder

i det danske markblokregister og i de digitale markkort. På baggrund af kritikken foretog

FødevareErhverv i perioden 2006-2007 en total gennemgang af markblokkene og ajourfør-

te de digitale markkort og markblokregistret.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Gennemgangen medførte korrektion for en række ikke-støtteberettigede arealer og mark-

blokke, der ikke var korrekt afgrænsede. I alt 66 % af blokkene blev ændret.

72. Europa-Kommissionen aflagde i september 2008 et opfølgningsbesøg, hvor de gennem-

gik de ajourførte blokke. For en stikprøve på 25 markblokke foretog de endvidere kontrol

på stedet med opmåling og besigtigelse af arealerne.

73. Europa-Kommissionen fandt på baggrund af gennemgangen i september 2008, at der

var sket store fremskridt i forhold til 2006, men de vurderede, at der fortsat var mangler i

de digitale markkort og markblokregistret. Vurderingen var baseret på, at de havde fundet

eksempler på følgende:

•

FødevareErhverv havde ikke ajourført de digitale markkort og markblokregistret med

nye opmålingsresultater fra Plantedirektoratets kontrollører

Landmændene havde ikke – som krævet – indberettet oplysninger om, at marker ikke

længere var støtteberettigede, fx på grund af juletræsbevoksning eller manglende ude-

lukkelse af træer i markskellet

Plantedirektoratets kontrollører havde ikke korrigeret markblokregistret for arealer, der

ikke var støtteberettigede. Efter Europa-Kommissionens opfattelse skyldes det, at kon-

trollørerne ikke fuldt ud var klar over, hvordan de skulle vurdere de arealer, de beså.

Det gjaldt fx arealer, hvor landmændene ikke opfyldte reglerne om, at arealerne skal

være i god landbrugs- og miljømæssig stand.

•

74. Europa-Kommissionen vurderede på baggrund af de konstaterede fejl, at den danske

kontrol (også kaldet krydskontrol) af, om ansøgt markblokareal er i overensstemmelse med

det registrerede areal i markblokregistret og de digitale markkort, ikke var tilstrækkelig effek-

tiv og ikke levede op til EU-forordning nr. 796 fra 2004.

75. FødevareErhverv foretog efterfølgende en gennemgang af de udvalgte sager og tilba-

geviste nogle af kritikpunkterne. I en række tilfælde var FødevareErhverv dog enig med

Europa-Kommissionen i, at der indgik ikke-støtteberettigede arealer.

76. FødevareErhverv har mere principielt påpeget over for Europa-Kommissionen, at man

ikke fandt det rimeligt, at de konkluderede, at krydskontrollen i Danmark ikke fungerer effek-

tivt, idet EU-forordning nr. 796 fra 2004 giver mulighed for, at markblokkene i et vist omfang

kan omfatte ikke-støtteberettigede arealer. Kravet er, at for mindst 75 % af markblokkene

skal mindst 90 % af det respektive areal være støtteberettiget under enkeltbetalingsordnin-

gen.

77. Europa-Kommissionen konstaterede kun enkeltstående kontrollørfejl, og Fødevare-

Erhverv fandt det ikke rimeligt, at Europa-Kommissionen konkluderede generelt ud fra få

eksempler på kontrollørfejl. Plantedirektoratet og FødevareErhverv har på baggrund af

Europa-Kommissionens kritik besluttet at gennemføre workshopper for kontrollørerne om

støtteberettigede arealer.

78. Rigsrevisionen konstaterer, at FødevareErhverv – ligesom Europa-Kommissionen – ikke

har foretaget en opgørelse af, hvorvidt Danmark lever op til kravet om, at for mindst 75 %

af markblokkene skal mindst 90 % af det respektive areal være støtteberettiget under en-

keltbetalingsordningen.

Fejl i Plantedirektoratets fysiske opmålinger

79. FødevareErhvervs interne revision konstaterede problemer med kvaliteten af Plantedi-

rektoratets fysiske opmålinger, da de i 2008 sammen med Plantedirektoratet udførte 10

genkontroller af tidligere opmålte arealer. Ved genkontrollerne blev der hos 3 af de kontrol-

lerede landmænd konstateret, at Plantedirektoratets kontrollører tidligere havde medtaget

nogle ikke-støtteberettigede arealer, bl.a. i form af vandhuller og grantræer. For de øvrige

7 genkontroller blev der ikke konstateret fejl i registrering af fradragsarealer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

FødevareErhvervs interne revision anbefalede, at Plantedirektoratet indskærpede at kon-

trollørerne bør være mere omhyggelige med hensyn til registrering af fradragsarealer.

Problemer med at anvende nyt GPS-udstyr

80. FødevareErhvervs interne revision konstaterede endvidere, at Plantedirektoratet har

haft problemer med ibrugtagningen af deres nye GPS-udstyr, hvilket har forsinket gennem-

førelsen af den fysiske kontrol i 2008.

81. Endvidere er et par af Plantedirektoratets kontroldistrikter gået bort fra det nye GPS-

udstyr, da de fandt udstyret for ustabilt. Kontroldistrikterne anvender derfor igen det gamle

GPS-udstyr. Da der ikke var tilstrækkeligt gammelt GPS-udstyr, måtte udstyret gå på om-

gang mellem kontrollørerne, hvilket gav yderligere forsinkelse i gennemførelsen af kontrol-

len.

Unøjagtige telemålinger

82. FødevareErhvervs interne revision har vurderet kvaliteten af Plantedirektoratets årlige

kvalitetskontrol af ansøgninger, der er kontrolleret ved telemålinger. Telemålingerne forta-

ges af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Gennemgangen viste bl.a., at for de fleste

telemålinger var det ikke muligt at se, om de pågældende marker indeholdt ikke-støttebe-

rettigede arealer.

83. FødevareErhverv besluttede i 2008, at alle telemålinger, hvor der indgår græsarealer og

udyrkede arealer, skal suppleres med en fysisk besigtigelse af arealerne, idet disse arealer

er vanskelige at identificere præcist via telemåling.

84. Rigsrevisionen finder, at dette initiativ har medvirket til at afhjælpe svagheden ved tele-

målinger.

Krydsoverensstemmelseskontrollen

Ikke tilfredsstillende kvalitet af risikoanalyser i forbindelse med kontrollen af krydsoverens-

stemmelse

85. I henhold til EU-forordning nr. 796 fra 2004 skal det årligt for 1 % af samtlige direkte

støttemodtagere kontrolleres, om krydsoverensstemmelseskravene er opfyldt. Kontrollen

udføres af kommunerne og visse statslige institutioner.

Stikprøven skal sammensættes af bedrifter, hvor 20-25 % er udvalgt tilfældigt, mens resten

udvælges efter en risikoanalyse, der skal sikre, at kontrolmyndighederne udvælger de støt-

temodtagere, hvor sandsynligheden for overtrædelser er størst.

86. Endvidere udtages støttemodtagere af areal- og dyrebaserede ordninger finansieret af

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til kontrol, idet krydsover-

ensstemmelseskontrollen er udvidet til også at omfatte disse ordninger.

87. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang af risikoanalyser fra 2007 og 2008 viste, at en

del af analyserne var mangelfulde og ikke levede op til FødevareErhvervs krav til risiko-

analyser. Risikoanalyserne manglede fx begrundelser for, hvorfor de opstillede kriterier

måtte betragtes som særligt risikofyldte, og analyserne inddrog heller ikke erfaringer fra

tidligere kontroller.

88. FødevareErhverv har siden iværksat en række initiativer til forbedring af risikoanalyser-

ne. FødevareErhverv har nu udarbejdet mere udførlige beskrivelser af, hvordan risikoana-

lyserne skal udarbejdes, og det er besluttet at udarbejde en central risikoanalyse på kom-

munernes kontrolområde fra 2010. Endvidere foretager FødevareErhverv en efterfølgende

kvalitetsvurdering af kontrolmyndighedernes risikoanalyser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Ikke tilfredsstillende kvalitet af rapporter om kontrollen med krydsoverensstemmelse

89. Rigsrevisionen gennemgik endvidere en stikprøve af kontrolrapporter med henblik på

at vurdere, om disse levede op til kravene i EU-forordning nr. 796 fra 2004. Rigsrevisionen

konstaterede, at en række kontrolrapporter ikke havde medtaget alle EU-forordningens kræ-

vede oplysninger. Særligt kommunernes dokumentation for kontrollen var mangelfuld.

90. FødevareErhverv har derfor i en bekendtgørelse om krydsoverensstemmelseskontrol-

len (nr. 1362 af 19. december 2008) stillet krav om, at kontrollen skal dokumenteres i en

kontrolrapport, og FødevareErhverv har endvidere udarbejdet en skabelon til en kontrol-

rapport, som kommunerne fra 2008 ifølge bekendtgørelsen skal følge.

For langsommelig indberetning af resultater om kontrollen af krydsoverensstemmelse

91. I henhold til ovenstående bekendtgørelse om krydsoverensstemmelseskontrollen skal

resultatet af kontrollen indberettes til FødevareErhverv senest 2 måneder efter, kontrolbe-

søget har fundet sted.

92. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at en væsentlig del af kontrolresultaterne for bå-

de 2006 og 2007 var indsendt for sent. I enkelte tilfælde helt op til 5 måneder efter besøgets

afslutning. FødevareErhverv har indskærpet kravene over for kontrolmyndighederne.

EU-underkendelser

93. Europa-Kommissionen kan afvise at refundere det fulde støttebeløb, som medlemslan-

det har udbetalt på EU’s vegne, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette

betegnes som en EU-underkendelse. Underkendelsen gives ofte som en såkaldt flat rate,

hvor en fastsat procent af den udbetalte samlede støtte inden for ordningen ikke refunderes.

Underkendelsen går fra 2 % i tilfælde af mindre væsentlige mangler/svagheder, 5-10 % ved

mere alvorlige systematiske mangler/svagheder, 25 % ved meget alvorlige systematiske

mangler/svagheder og i ganske særlige tilfælde helt op til 100 %.

94. FødevareErhverv fremhæver i sin årsrapport for 2008, at Europa-Kommissionen igen-

nem de seneste år har skærpet sin kurs over for medlemslandenes administration på land-

brugsstøtteområdet, hvilket har medvirket til, at der nu verserer en række sager, der kan gi-

ve anledning til EU-underkendelser.

95. De 3 beløbsmæssigt mest betydningsfulde sager har vedrørt hektarstøtteordningen,

krydsoverensstemmelseskontrollen og markbloksystemet, som samlet kan løbe op i over

1 mia. kr. Indtil nu foreligger kun en underkendelse vedrørende hektarstøtteordningen på

750 mio. kr. Der foreligger endnu ikke en endelig underkendelse vedrørende krydsoverens-

stemmelseskontrollen og markbloksystemet. De danske myndigheder er uenige i underken-

delsen og har indbragt underkendelsen om hektarstøtte for EF-domstolen. Sagerne omta-

les nærmere nedenfor.

Underkendelse vedrørende markblokregistret og arealkontrollen

96. De danske myndigheder vurderer som følge af Europa-Kommissionens kritik af mark-

blokregistret og arealkontrollen, at der er risiko for, at Danmark tildeles en flat rate-under-

kendelse, fx en flat rate på 2 %, der gives i tilfælde af mindre væsentlige mangler/svaghe-

der. Beløbet vil vedrøre de afholdte udgifter i perioden 2005-2006 til de arealrelaterede til-

skudsordninger, herunder enkeltbetalingsordningen, og vil svare til ca. 280 mio. kr. ved en

flat rate på 2 %. Hertil kommer en risiko for en yderligere underkendelse på ca. 140 mio.

kr. årligt, indtil genopretning af de påpegede svagheder har fundet sted.

97. Der blev holdt et bilateralt møde med Europa-Kommissionen i april 2008, og Fødevare-

Erhverv har sendt materiale til Europa-Kommissionen i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

98. For at begrænse det eventuelle underkendelsesomfang har fødevareministeren i akt-

stykke nr. 176 af 16. juni 2009 ansøgt Finansministeriet om 35,9 mio. kr. til styrkelse og

kvalitetssikring af den administrative kontrol og den fysiske kontrol. Aktstykket er tiltrådt af

Finansudvalget ved Akt 176 25/6 2009. Initiativerne har bl.a. vedrørt følgende:

Som følge af Europa-Kommissionens skærpede krav har Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri iværksat kvalitetsforbedrende foranstaltninger, herunder indført flere fysi-

ske kontroller. Endvidere har ministeriet tegnet kontrakt med et konsulentfirma, der har

gennemført en analyse af kontrollen af de arealbaserede landbrugs- og landdistriktsord-

ninger.

Endvidere vil ministeriet i 2009 og 2010 genberegne 2.000 ansøgninger om udbetaling af

landbrugsstøtte.

99. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at FødevareErhverv har iværksat en række

initiativer til forbedring af det danske markbloksystem.

Undererkendelse vedrørende kontrollen med krydsoverensstemmelse i perioden 2005-2006

100. Europa-Kommissionen var på kontrolbesøg i efteråret 2006. Europa-Kommissionen

konstaterede, at de danske myndigheder manglede at fastsætte krav og kontrollere for identi-

fikation og registrering af får, geder og svin. Europa-Kommissionen konstaterede endvide-

re, at de danske myndigheder ikke i fuldt omfang efterlevede kravene til god landbrugs- og

miljømæssig stand, der er nævnt i EU-forordning nr. 1782 af 2003. Der manglede bl.a. at

blive fastsat krav og kontrolleret for vekseldrift, passende anvendelse af maskiner og beva-

relse af landskabstræk. De danske myndigheder fandt dog, at indførelse af disse krav måt-

te afhænge af de nationale naturforhold.

101. Europa-Kommissionen fandt, at de manglende krav og kontroller medførte så alvorlige

svagheder i den danske krydsoverensstemmelseskontrol, at Europa-Kommissionen i før-

ste omgang foreslog en underkendelse på 41 mio. kr. Da FødevareErhverv ikke var enig i

Europa-Kommissionens konklusioner, blev sagen indbragt for Forligsorganet. Forligsorga-

nets rapport forelå i april 2009.

102. Europa-Kommissionen overvejer på baggrund af Forligsorganets rapport, at under-

kendelsen nedsættes til 32,5 mio. kr. Underkendelsen er endnu ikke vedtaget af Europa-

Kommissionen.

103. Europa-Kommissionen konstaterede under besøget endvidere, at EU-forordning nr. 796

fra 2004 med krav til kontrolrapporter ikke var blevet overholdt, navnlig hvad angår kommu-

nerne. Risikokriterier, som kommunerne benyttede ved udvælgelse til kontrol, var endvide-

re meget generelle og ikke hensigtsmæssige for de krav, der skulle kontrolleres. Der blev

dog ikke givet underkendelser vedrørende disse 2 forhold.

Underkendelse vedrørende hektarstøtten i perioden 2002-2004

104. Ved hektarstøttens indførelse var der i EU-reglerne et krav om, at en del af landbrugs-

jorden skulle udtages for at begrænse overproduktionen af korn mv. De udtagne arealer

skulle enten braklægges eller dyrkes med afgrøder til anvendelse uden for foder- og føde-

varesektoren.

De udtagne arealer skulle endvidere vedligeholdes, så arealerne blev opretholdt i god land-

brugsmæssig stand. Efter gennemførelsen af Agenda 2000 i 1999 skulle medlemsstaterne

ligeledes træffe egnede foranstaltninger, så der under hensyntagen til de udtagne arealers

særlige beskaffenhed sikres beskyttelse af miljøet.

I efteråret 2004 var Europa-Kommissionen på kontrolbesøg i Danmark og fandt svagheder

i den danske kontrol med overholdelse af forordningsregler for pleje af udtagne braklagte

arealer og i mindre grad svagheder i udførelsen af telemålingskontrollen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Europa-Kommissionens holdning var navnlig baseret på, at den danske kontrol har god-

kendt udtagne braklagte arealer, der ikke var vedligeholdt forsvarligt eller var givet tilbage

til naturen eller ikke var egnet til opdyrkning og anvendtes til ikke-tilladte formål.

Europa-Kommissionen krævede tilbagebetaling af et beløb på 759 mio. kr. for en del af

den udbetalte hektarstøtte i 2002, 2003 og 2004.

De danske myndigheder fastholdt i den efterfølgende bilaterale proces, at Danmark fuldt

ud har overholdt EU-reglerne om hektarstøtteordningen, mens Europa-Kommissionen fast-

holder, at der har været svagheder i kontrollen med opfyldelse af EU-kravene for udtagne

arealer og svagheder i gennemførelse af telemålingskontrollen.

Da de danske myndigheder ikke var enige i Europa-Kommissionens konklusioner, blev sa-

gen endvidere indbragt for Forligsorganet. Forligsorganet er ikke en domstol, og Europa-

Kommissionen er ikke bundet af dets afgørelser.

Forligsorganets rapport forelå den 9. september 2008. Forligsorganet fandt det ikke muligt

at forlige de 2 parters synspunkter, men Forligsorganet udtrykte støtte til de danske myn-

digheders argumenter om, at

•

en betydelig del af de braklagte arealer nu igen indgår i den landbrugsmæssige drift,

uden at det har krævet betydelig forarbejdning af jorden, hvilket indikerer, at vedligehol-

delsen af arealerne i perioden 2002-2004 var rimelig

Danmark som helhed er udpeget som nitratfølsomt område, hvilket nødvendiggør, at der

har været plantedække på de braklagte arealer, og at der i den forbindelse har været

forbud mod vanding og brug af pesticider

der havde været usædvanligt meget nedbør i månederne forud for kontrolbesøget, hvil-

ket kunne begrunde nogle af de inspicerede arealers tilstand.

•

105. I rapporten opfordrede Forligsorganet på baggrund af disse argumenter, at Europa-

Kommissionen genovervejede sin holdning med hensyn til underkendelsens størrelse.

106. Den 19. marts 2009 traf Europa-Kommissionen endelig afgørelse i sagen og reduce-

rede den tidligere foreslåede underkendelse fra 759 mio. kr. til 750 mio. kr. Da de danske

myndigheder fortsat ikke er enige i underkendelsen, har man i juni 2009 indbragt sagen for

EF-domstolen med påstand om bortfald subsidiært nedsættelse af underkendelsen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved aktstykke nr. 150 af 19. maj 2009

orienteret Folketingets Finansudvalg om underkendelsen.

107. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndigheder har gode argumenter for

forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på den baggrund berettiget at indbringe

sagen for EF-domstolen med henblik på domstolens vurdering af underkendelsen.

Den Europæiske Revisionsrets stikprøverevision

108. Rigsrevisionen deltog i Den Europæiske Revisionsrets DAS-revision for regnskabsåret

2008. De 4 udvalgte stikprøver faldt alle under enkeltbetalingsordningen. Den Europæiske

Revisionsrets opmåling viste, at 3 af de 4 besøgte landmænd havde en såkaldt DAS-fejl.

109. Den Europæiske Revisionsret anvender alene resultaterne som grundlag for deres er-

klæring, og resultaterne har – medmindre FødevareErhverv tager sagerne op – ingen konse-

kvenser for landmændene. FødevareErhverv valgte at tage sagerne op og foretog en fuld

opmåling af de bedrifter, hvor der var konstateret fejl. Opmålingerne viste, at der samlet

var mindre arealafvigelser vedrørende 2 af bedrifterne, mens kontrollen af den sidste viste,

at der samlet ikke var overdeklareret.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

110. På de 2 bedrifter med fejl udgjorde den samlede arealafvigelse under 1 ha. De 2

landmænd skulle tilbagebetale henholdsvis 2.438 kr. ud af et støttebeløb på 184.300 kr.

og 1.504 kr. ud af et støttebeløb på 301.314 kr.

111. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at FødevareErhverv har foretaget en fuld

opmåling af de bedrifter, hvor der blev konstateret en såkaldt DAS-fejl.

112. Rigsrevisionen har noteret sig, at den fulde opmåling viste, af der på den ene bedrift

samlet set ikke var arealafvigelse, mens den samlede arealafvigelse udgjorde under 1 ha

på de 2 andre bedrifter og derfor var mindre væsentlig.

Regnskabsafslutningen (omfatter begge landbrugsfonde)

113. Rigsrevisionen deltog i Den Europæiske Revisionsrets revision af regnskabsafslutnings-

proceduren i 2008 i Danmark for de 2 landbrugsfonde, som Den Europæiske Revisionsret

foretager i medlemsstaterne og i Europa-Kommissionen.

114. Den Europæiske Revisionsret savnede en mere formel dokumentation for godkendel-

sesorganets vurdering af den intern revisions arbejde. Ved gennemgang af godkendelses-

organets substansrevision fandt Den Europæiske Revisionsret endvidere, at der manglede

dokumentation for nogle af de udførte kontroller.

115. FødevareErhverv og godkendelsesorganet tog Den Europæiske Revisionsrets be-

mærkninger og anbefalinger til efterretning og vil fremover ændre sine procedurer og sin

dokumentation i overensstemmelse hermed. Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende.

Samlet vurdering af enkeltbetalingsordningen i Danmark

116. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for enkeltbetalingsordningen sam-

let set er rigtigt. Fra enkeltbetalingsordningen var der i 2008 udbetalinger på ca. 6,7 mia. kr.

117. Ved revision af arealkontrollen er der i flere tilfælde fundet eksempler på, at der er gi-

vet støtte til arealer, der ikke har været støtteberettigede, og til markblokke, der ikke har væ-

ret korrekt afgrænsede. Arealkontrol via telemåling har endvidere vist sig at være unøjagtig

i de tilfælde, hvor der har været opmålt marker med ikke-støtteberettigede arealer. Endelig

har Plantedirektoratets kontrollører i flere tilfælde fejlagtigt medtaget ikke-støtteberettigede

arealer i deres opmåling.

118. Ved revision af krydsoverensstemmelseskontrollen er det konstateret, at kontrolmyn-

dighedernes risikoanalyser ikke har haft en tilfredsstillende kvalitet, og at kontrolmyndighe-

dernes dokumentation for de gennemførte kontroller ikke har været tilfredsstillende og ikke

har levet op til EU-forordningens krav. Endvidere er en væsentlig del af kontrolresultaterne

ikke som påkrævet blevet rapporteret til FødevareErhverv senest 2 måneder efter, kontrol-

besøget har fundet sted.

119. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri har iværksat en række initiativer for at forbedre krydsoverensstemmelseskontrollen.

Da en række af de iværksatte initiativer er blevet gennemført for kort tid siden, og andre

først vil blive gennemført i 2010, kan Rigsrevisionen endnu ikke vurdere effekten af initiati-

verne. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge initiativerne til forbedring af krydsoverensstem-

melseskontrollen.

120. De konstaterede fejl og mangler vedrørende arealkontrollen og krydsoverensstemmel-

seskontrollen har dog ikke et omfang, der giver anledning til at fravige Rigsrevisionens vur-

dering om, at regnskabet for enkeltbetalingsordningen samlet set er rigtigt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

121. De danske myndigheder vurderer på baggrund af de konstaterede svagheder og mang-

ler ved arealkontrollen, at der er risiko for en såkaldt flat rate-underkendelse fra Europa-Kom-

missionen på 2 % af de afholdte udgifter i perioden 2005-2006, svarende til ca. 280 mio. kr.

Hertil kommer en risiko for yderligere underkendelse på ca. 140 mio. kr. årligt, indtil genop-

retningen af de påpegede svagheder har fundet sted.

122. Europa-Kommissionen har endvidere rejst en sag om, at de danske myndigheder skal

tilbagebetale 41 mio. kr. for mangler i den danske kontrol med krydsoverensstemmelse. Ef-

ter behandling i Forligsorganet er underkendelsen foreslået nedsat til 32,5 mio. kr. Under-

kendelsen er endnu ikke vedtaget af Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen har endvidere krævet tilbagebetaling for et beløb på 750 mio. kr. for

den udbetalte hektarstøtte for perioden 2002-2004. Underkendelsen begrundes med, at

Europa-Kommissionen finder, at en del af de braklagte arealer ikke har levet op til EU-reg-

lerne om pleje af braklagte arealer. Da de danske myndigheder ikke var enige i Europa-

Kommissionens konklusioner, blev sagen indbragt for Forligsorganet. Forligsorganet ud-

trykte støtte til de danske myndigheders argumenter om, at vedligeholdelsen af de braklag-

te arealer i perioden 2002-2004 havde været rimelig, hvorfor EU-reglerne for hektarstøtten

i hovedsageligt var overholdt. Da de danske myndigheder fortsat ikke er enige i underken-

delsen, har de indbragt sagen for EF-domstolen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de

danske myndigheder har gode argumenter for forvaltningen på området. Rigsrevisionen fin-

der det på den baggrund berettiget at indbringe sagen for EF-domstolen med henblik på

domstolens vurdering af underkendelsen.

Baggrundsoplysninger om øvrige landbrugsordninger

123. I det følgende gennemgås præmier til handyr og moderfår, eksportstøtte samt om-

lægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud.

Præmier til handyr og moderfår

124. Støtte – eller præmier – til slagtning af handyr og til moderfår er en af de få tilskuds-

ordninger, hvor støtten er koblet til produktionens størrelse. I 2008 gav EU et tilskud på

224 mio. kr. til handyrpræmien og 5 mio. kr. til moderfårspræmien. Ordningen omfattede

slagtning af ca. 250.000 tyre og stude og ca. 66.000 moderfår.

125. FødevareErhverv udfører administrativ kontrol i forbindelse med sagsbehandling og

udbetaling, mens den fysiske kontrol er uddelegeret til Plantedirektoratet. Plantedirektora-

tets kontrol hos bedrifterne foretages på baggrund af en stikprøve udvalgt af Fødevare-

Erhverv, hvor der foretages en kontrol af alle potentielt støtteberettigede dyr (fx overhol-

delse af krav om øremærkning) samt dokumentkontrol af dyr afgået til slagtning.

Hvis Plantedirektoratet finder overtrædelser af reglerne, sendes kontrolresultaterne til Føde-

vareErhverv, der fastsætter den sanktionsprocent, som det samlede præmiebeløb vil blive

reduceret med.

Eksportstøtten til svinekød

126. Verdensmarkedsprisen for landbrugsvarer er normalt lavere end markedsprisen i EU,

og EU’s eksportstøtte (også betegnet restitution) udligner prisforskellen for visse varer. Til-

skud til eksport af danske landbrugsprodukter udgør 531 mio. kr., og heraf udgør tilskuddet

til svineeksport 144 mio. kr.

127. FødevareErhverv forestår administration og udbetalinger af eksportstøtte. Sagsbe-

handlingen af ansøgningerne, beregning af eksportstøtte og udbetaling af eksportstøtte

sker hovedsageligt automatisk i et it-system, og kun i tilfælde af fejl i eksportansøgninger

mv. foretages der egentlig manuel sagsbehandling fra FødevareErhvervs side.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

128. Eksportstøtten er underkastet forskellige former for kontrol. SKAT udfører kontrollen

for FødevareErhverv, og i tilfælde af overtrædelser udarbejder SKAT en toldrapport og

sender den til virksomheden og til FødevareErhverv. FødevareErhverv foretager herefter

en sagsbehandling og fastsætter på baggrund heraf en sanktion samt krav om tilbagebeta-

ling af den med urette modtagne eksportstøtte.

Omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud

129. Tilskud fra EU til omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud udgjorde 108

mio. kr. i 2008. Ultimo 2008 var ca. 179.000 ha omfattet af ordningen om omlægningstil-

skud til økologi og miljøbetinget tilskud, svarende til ca. 7 % af Danmarks samlede land-

brugsarealer på ca. 2,7 mio. ha.

130. For begge ordninger gives tilskuddet som et 5-årigt tilsagn, og en række betingelser

skal være opfyldt forud for modtagelse af tilskuddet og i hele den tilsagnsperiode, hvor der

gives tilskud.

131. FødevareErhverv udfører administrativ kontrol af tilskudsbetingelserne, mens kontrol-

len med, at tilsagnsbetingelserne overholdes, varetages af Plantedirektoratet. I kontrollen

indgår opmåling af arealer og kontrol af, om alle betingelser for at modtage tilskuddet er

overholdt. FødevareErhverv foretager herefter sagsbehandling af Plantedirektoratets kon-

troller. Hvis Plantedirektoratets kontrol viser væsentlige arealafvigelser, kræver Fødevare-

Erhverv tilbagebetaling og/eller pålægger sanktion for det med urette modtagne tilskud.

De væsentligste revisionsresultater vedrørende øvrige landbrugsordninger

Præmier til handyr og moderfår

132. Rigsrevisionen reviderede i 2008 præmier til handyr, der slagtes, og til moderfår. Revi-

sionen omfattede en stikprøve på 30 af Plantedirektoratets kontrolsager (25 handyr og 5

moderfår).

133. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Plantedirektoratets dyrekontroller var gennem-

ført korrekt, og at de udfærdigede kontrolrapporter havde en tilfredsstillende kvalitet. Rigs-

revisionen konstaterede endvidere, at Plantedirektoratets forretningsgange og interne kon-

troller på området fungerede tilfredsstillende.

134. Rigsrevisionens gennemgang viste tillige, at FødevareErhverv pålagde landmændene

korrekte sanktioner i forbindelse med behandling af kontrolsager fra Plantedirektoratet. Rigs-

revisionen konstaterede endvidere, at FødevareErhvervs forretningsgange og interne kon-

troller for behandlingen af kontrolsager fungerede tilfredsstillende.

Eksportstøtten til svinekød

135. Rigsrevisionen reviderede i 2008 eksportstøtten til svinekød. Revisionen omfattede en

stikprøve på 22 eksportrestitutionssager.

136. Revisionen viste, at der var etableret tilfredsstillende forretningsgange og interne kon-

troller vedrørende behandling af licenser, ansøgninger om eksportrestitution, garantistillelse,

beregning af eksportrestitution samt udbetaling og bogføring af eksportrestitutioner.

Omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud

137. Rigsrevisionen foretog i 2008 en revision af omlægningstilskud til økologi og miljøbe-

tinget tilskud. Revisionen omfattede en stikprøve på 23 sager, hvor FødevareErhverv hav-

de pålagt landmanden sanktion og krævet tilbagebetaling for arealer, som landmanden

med urette har modtaget tilskud for.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

138. Rigsrevisionen konstaterede, at FødevareErhverv foretog en korrekt afgørelse i sager,

hvor landmændene havde overtrådt reglerne for at modtage tilskud, og FødevareErhverv

havde endvidere etableret tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller for behand-

lingen af disse kontrolsager.

139. Rigsrevisionen har ikke revideret målopfyldelsen af det danske landdistriktsprogram,

men har gennemgået den slutevaluering af det danske landdistriktsprogram i perioden 2000-

2006, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået gennemført og afrappor-

teret til EU. Det fremgår af evalueringsrapporten, at de opnåede resultater for økologiordnin-

gerne ikke har været helt tilfredsstillende. Målet for økologisk dyrket areal var 230.000 ha i

2003, mens resultatet var ca. 165.000 ha. Endvidere skulle 250.000 ha i 2006 være omfat-

tet af aftaler om økologisk drift, og resultatet var ca. 153.000 ha. For kvælstofudvaskningen

var målet en reduktion på 800 tons pr. år i forhold til 1999, men den faktiske reduktion var

på 280 tons kvælstof pr. år.

140. I rapporten forklares den lave målopfyldelse med, at ordningerne i høj grad har været

ramt af udviklingen i omverdenen, idet markedet i høj grad har været en betydende faktor

for skiftet til økologisk drift. Måltallet var endvidere, hedder det i rapporten, et overpositivt

skøn ud fra den udvikling, man så i slutningen af 1990’erne.

Samlet vurdering af de øvrige landbrugsordninger i Danmark

141. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for øvrige landbrugsordninger er

rigtigt. Fra ordningerne har der i 2008 været udbetalinger på ca. 1,5 mia. kr.

142. Rigsrevisionens revision af præmier til handyr og moderfår, eksportstøtten til svine-

kød, omlægningstilskud til økologi og miljøbetinget tilskud viste endvidere, at der var eta-

bleret tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller på de undersøgte områder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

VII. Strukturfondene under Økonomi- og

Erhvervsministeriet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for midler fra Den Euro-

pæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond generelt fungerer tilfredsstillen-

de, men at forretningsgange og interne kontroller for Den Europæiske Socialfond

kan forbedres på visse områder.

143. Rigsrevisionen har undersøgt, om regnskabsforvaltningen for midler fra Den Euro-

pæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond (strukturfondene) fungerer tilfreds-

stillende.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen foretaget revision af de 2 fonde, ligesom Rigsrevi-

sionen har gennemgået rapporteringer fra kontrolbesøg foretaget af Europa-Kommissionen

og Erhvervs- og Byggestyrelsens controllere.

Baggrundsoplysninger

144. Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond skal bidrage til at op-

fylde en målsætning om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I Danmark

skal strukturfondene samtidig bidrage til regeringens globaliseringsstrategi.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har fastsat en række indsatsområder for de 2 fonde. Det dre-

jer sig om udvikling af menneskelige resurser, innovation, vidensopbygning og videndeling

samt anvendelse af ny teknologi og etablering og udvikling af nye virksomheder.

Betingelser for at modtage tilskud

145. For at modtage midler fra fondene skal projekterne – ud over at vedrøre emner inden

for indsatsområderne – opfylde en række krav. Projekterne skal således være additionelle,

hvormed forstås, at projektet ikke ville blive gennemført uden tilskud fra strukturfondene.

Projektet skal ligeledes være innovativt og nyskabende og skal på regionalt og nationalt ni-

veau kunne, hvad der betegnes som ”mainstreames”. Dette indebærer, at projektet skal ha-

ve en såkaldt demonstrationsværdi og tilføre noget nyt, så støttemodtagere og andre har

en interesse i at videreføre projektet eller relaterede projekter.

146. Projektansøger skal selv finde medfinansiering for mindst 50 % af de godkendte pro-

jektudgifter i form af midler fra staten, private virksomheder og institutioner mv. Den natio-

nale, offentlige medfinansiering sker hovedsageligt i form af dagpenge og kontanthjælps-

ydelser til ledige, virksomhedernes godtgørelser til ansatte, kommunale og regionale til-

skud mv. Det er derfor nødvendigt, at der foretages registrering og kontrol af deltagernes

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

tilstedeværelse i projekterne, fx i mødeprotokoller, da deres deltagelse er en del af den dan-

ske medfinansiering af projektet.

147. Der skal i hele projektets levetid halvårligt rapporteres om fremdriften til Erhvervs- og

Byggestyrelsen, og i forbindelse med afslutningen af projektet skal tilskudsmodtager aflæg-

ge et revideret og påtegnet regnskab over projektudgifterne samt udarbejde en evaluerings-

rapport. Rapport og regnskab fremsendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen, når tilskudsmod-

tager anmoder om den sidste udbetaling.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udpeget et privat revisionsfirma (herefter det udpegede

revisionsfirma), som alle tilskudsmodtagere skal anvende, når regnskabet skal revideres

og påtegnes.

Administration og legalitetskontrol

148. Projektansøgninger om tilskud indsendes til den relevante region, hvor projektet be-

handles i Det Regionale Vækstforum, der er sammensat af personer fra erhvervslivet, vi-

dens- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer mv.

Administrationen af strukturfondsprogrammerne varetages af sekretariater, som regioner-

ne stiller til rådighed.

149. Efter De Regionale Vækstfora har indstillet projekterne til tilsagn, foretager Erhvervs-

og Byggestyrelsen en legalitetskontrol, hvor det kontrolleres, om projektet lever op til det

omfattende EU-regelsæt (fx regler for statsstøtte mv.). Hvis projektet godkendes, giver Er-

hvervs- og Byggestyrelsen tilsagn til projektet. Erhvervs- og Byggestyrelsen varetager end-

videre løbende projektopfølgning, udbetaler tilskud og foretager på baggrund af stikprøver

kontrol på stedet af projekterne.

EU-kontrolinstanser

150. Europa-Kommissionen og Erhvervs- og Byggestyrelsens controllere foretager kontrol

af midler fra de 2 fonde.

151. Europa-Kommissionen gennemfører som administrativ myndighed med regelmæssige

mellemrum kontrol med Erhvervs- og Byggestyrelsens administration af midler fra struktur-

fondene. Endvidere kontrollerer Europa-Kommissionen, om den revision, som det udpege-

de revisionsfirma har udført, er tilfredsstillende. Hvis der i forbindelse med kontrollen kon-

stateres uregelmæssigheder, anmoder Europa-Kommissionen om korrektioner i den udbe-

talte støtte fra projekter, der har fået tilskud fra strukturfondene.

152. Controllerne vurderer, om der er en velfungerende forvaltning og velfungerende kon-

trolsystemer for fondene. En væsentlig del af controllernes arbejde består af finansiel kon-

trol af projekter. For hele programperioden skal controllerne som minimum kontrollere 5 %

af de anmeldte udgifter til Europa-Kommissionen fra de 2 fonde.

Afstemningsfejl i 2007

153. Erhvervs- og Byggestyrelsen begik i 2007 en fejl, da tilsagn bevilget fra Den Euro-

pæiske Socialfond skulle afstemmes mellem styrelsens projekt- og økonomisystem OPUS

og det officielle regnskab i Navision Stat. Mange nye projekter var overført til styrelsen i for-

bindelse med, at amterne blev nedlagt pr. 1. januar 2007, og afstemningen var derfor mere

kompliceret end sædvanligt. Afstemningsfejlen indebar, at en indtægt på ÷0,2 mia. kr. blev

konteret som en indtægt på 2,1 mia. kr. Efter aftale med Finansministeriet har Erhvervs- og

Byggestyrelsen i regnskabet for 2008 foretaget en regnskabsmæssig korrektion af fejlkonte-

ringen på de ca. 2,3 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Uregelmæssigheder

154. Uregelmæssigheder forekommer, når EU-regler overtrædes, og overtrædelsen sam-

tidig har budgetmæssig virkning. Uregelmæssigheder over 10.000 euro – dvs. ca. 75.000

kr. – skal indberettes til Europa-Kommissionens kontor for bekæmpelse af svig (OLAF).

Uregelmæssigheder medfører som regel en tilbagebetaling af støttebeløb og krav om be-

taling af et sanktionsbeløb alt efter overtrædelsens karakter. For Den Europæiske Social-

fond er der i 2008 indrapporteret 6 uregelmæssighedssager, hvor 5 af sagerne skyldtes, at

virksomheden er gået konkurs. For Den Europæiske Regionalfond har der været 3 uregel-

mæssighedssager. I 2 af sagerne havde tilskudsmodtager medtaget ikke-støtteberettigede

udgifter, ligesom der manglede dokumentation for timeregistreringen.

De væsentligste revisionsresultater vedrørende Den Europæiske Socialfond

Mangel på operationelle mål i projekterne

155. Rigsrevisionen har på stikprøvebasis gennemgået 28 sager, der i 2008 har fået til-

skudsmidler fra Den Europæiske Socialfond. Gennemgangen af projektansøgninger viste,

at en række projekter kun havde opstillet relativt overordnede mål, og at der manglede en-

tydige succeskriterier for målopfyldelsen. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at Erhvervs- og

Byggestyrelsen vejledte tilskudsmodtager om vigtigheden af at opstille operationelle mål, da

disse i den efterfølgende evaluering danner grundlag for en vurdering af, i hvilket omfang

projektet har haft en tilfredsstillende målopfyldelse.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har igangsat et udviklingsarbejde vedrørende effektmåling,

og en evalueringsguide er under udarbejdelse. Endvidere har styrelsen afholdt et seminar

med vækstforumsekretariaterne, hvor emnet var effektmåling. Rigsrevisionen forventer, at

initiativerne vil føre til forbedringer på området.

Uensartet kvalitet i indstillinger fra De Regionale Vækstfora

156. Rigsrevisionen bemærkede, at indholdet i indstillingerne fra De Regionale Vækstfora

var meget forskelligartet og af varierende kvalitet. I en af indstillingerne var der fx ikke fore-

taget vurdering af, om ansøgningen levede op til de centrale krav, herunder om projektet

kunne betragtes som additionelt, innovativt og kunne mainstreames. Endvidere var projek-

tets økonomi, medfinansiering, mål og delmål ikke vurderet. Erhvervs- og Byggestyrelsen

havde derfor måttet anmode tilskudsmodtager om supplerende oplysninger.

157. Rigsrevisionen fandt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen bør stille krav om, at det er obli-

gatorisk, at indstillingerne indeholder en vurdering af de centrale forudsætninger for at få

tilskud fra Den Europæiske Socialfond, og at indstillingerne indeholder en klar vurdering,

så styrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn/afslag på baggrund af indstillingen.

158. Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning,

og styrelsen har justeret tjeklisterne. Endvidere tilbyder styrelsen fortsat kompetenceudvik-

ling til medarbejderne i De Regionale Vækstfora. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfreds-

stillende.

Manglende rentetilskrivning i tilbagebetalingssager om uregelmæssigheder

159. Rigsrevisionen konstaterede, at der i én sag var sket overtrædelse af reglerne for del-

tagerregistrering i projektets mødeprotokol. Projektets revisor havde konstateret, at en ræk-

ke af mødeprotokollens underskrifter var meget ensartede og indskrevet ”for omhyggeligt”.

Revisor undersøgte forholdet og konkluderede, at der var medtaget underhold for deltagere,

hvis arbejdsplads ikke kunne bekræfte deres fysiske eksistens.

På baggrund af denne konklusion og en række øvrige kritiske bemærkninger i revisionsrap-

porten, der viste, at projektet i næsten alle henseender afveg fra den godkendte ansøgning,

besluttede Erhvervs- og Byggestyrelsen at kræve hele det udbetalte støttebeløb tilbagebe-

talt. Styrelsen accepterede en tilbagebetalingsmodel foreslået af tilskudsmodtager og gav

afkald på påløbne renter af det skyldige beløb.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

160. Det fremgik af Erhvervs- og Byggestyrelsens interne korrespondance, at man tidligere

har haft dårlig erfaring med tilskudsmodtager. Modtageren af tilskuddet havde således før

kopieret deltagerunderskrifter og derfor fået underkendt medfinansieringen.

Rigsrevisionen bad derfor styrelsen oplyse, hvorfor tilskudsmodtager kunne få nyt tilsagn,

når vedkommende tidligere havde overtrådt reglerne for socialfondsprojekter gennem ko-

piering af deltagerunderskrifter.

161. Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyste, at tilskudsmodtager i de 2 andre tilfælde havde

været underleverandør til en anden tilsagnsmodtager, og overtrædelserne blev først kon-

stateret, efter at det nye tilsagn blev givet.

162. Det fremgik videre af styrelsens interne korrespondance, at man havde overvejet at

overdrage sagen til politiet. Styrelsen valgte dog ikke at politianmelde støttemodtageren,

da der blev indgået en frivillig aftale med støttemodtageren om tilbagebetaling af de skyl-

dige beløb.

Rigsrevisionen finder, at sagen havde en karakter, så Erhvervs- og Byggestyrelsen burde

have foretaget en politianmeldelse af støttemodtageren, uagtet at et forlig kunne vise sig at

være mindre omkostningskrævende.

163. Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyste videre, at man ikke har formuleret en skriftlig po-

litik for rentetilskrivning i strukturfondssager med tilbagebetalinger. Normalt kræves tilskud-

det tilbagebetalt af én gang, medmindre der aftales særlige afdragsordninger med tilskuds-

modtager. Et eventuelt tillæg af renter vil derfor blive vurderet fra sag til sag. Styrelsen har

oplyst, at der ikke hidtil er opkrævet renter.

164. Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Byggestyrelsen – i overensstemmelse med lov

om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Social-

fond (lov nr. 1599 af 20. december 2006) – skal opkræve renter, og finder det derfor ikke

tilfredsstillende, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har efterlevet de fastsatte regler i lo-

ven på dette punkt.

165. Erhvervs- og Byggestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning,

og styrelsen vil fremover opkræve renter i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Controllernes gennemgang gav ikke anledning til væsentlig kritik

166. Controllerne har i 2008 foretaget stedligt besøg på 5 projekter under Den Europæiske

Socialfond. Controllerne fandt ved stikprøvegennemgangen ingen væsentlige og/eller syste-

matiske fejl. Den foreløbige samlede fejlrate for programperioden 2000-2006 er ultimo 2008

opgjort til 0,58 % for Den Europæiske Socialfond. Fejlraten opgøres som konstaterede fejl i

forhold til de undersøgte udgifter.

Samlet vurdering af socialfondsmidler i Danmark

167. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Socialfond er

rigtigt. Fra fonden blev der i 2008 udbetalt ca. 181 mio. kr.

168. Gennemgangen af en række socialfondsprojekter viste, at Erhvervs- og Byggestyrel-

sen ikke i tilstrækkeligt omfang vejledte projektansøgerne om opstilling af operationelle mål

for projekterne. Endvidere havde Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke sikret sig, at De Regio-

nale Vækstforas indstillinger blev udarbejdet efter en fast standard.

169. Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke hidtil opkrævet renter i strukturfondssager med

tilbagebetalinger og har ikke formuleret en skriftlig politik for rentetilskrivning, selv om det af

lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regio-

nalfond under sanktionsbetingelser fremgår, at det uretmæssigt modtagne tilskud skal til-

bagebetales med tillæg af renter. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervs-

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

STRUKTURFONDENE UNDER ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

og Byggestyrelsen på dette punkt ikke har efterlevet lovens bestemmelser. Erhvervs- og

Byggestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og styrelsen vil

fremover opkræve renter i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

C. De væsentligste revisionsresultater vedrørende Den Europæiske Regional-

fond

Tilfredsstillende tilskudsforvaltning af regionalfondsprojekter

170. Rigsrevisionen har på stikprøvebasis gennemgået 8 sager, der i 2008 har fået tilskuds-

midler fra Den Europæiske Regionalfond. Revisionen viste, at Erhvervs- og Byggestyrelsen

havde etableret tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller for administration af

projekttilskud fra fonden, og tilskudsforvaltningen blev derfor samlet set vurderet som tilfreds-

stillende.

Europa-Kommissionens bemærkninger til Erhvervs- og Byggestyrelsens projektbesøg og

controllernes arbejde

171. Europa-Kommissionen foretog i 2008 kontrol vedrørende programperioden 2000-2006.

Der blev ikke konstateret fejl i udgifterne i de gennemgåede projekter. Gennemgangen gav

dog anledning til en række krav om forbedring af administration og kontrol.

172. Europa-Kommissionen anmodede bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen om at gennem-

føre en række projektbesøg og sikre en bedre dokumentation for forhold konstateret ved

projektbesøgene. I forhold til controllerne anførte Europa-Kommissionen fx, at deres arbej-

de i højere grad skal bygge på tjeklister, og at resultaterne i revisionsrapporterne i højere

grad skal rubriceres efter deres betydning og efter, om de er systemrelaterede eller ej. Sty-

relsen og controllerne har taget Europa-Kommissionens henstillinger til efterretning.

Samlet vurdering af regionalfondsmidler i Danmark

173. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-regnskabet for Den Europæiske Regional-

fond er rigtigt. Fra fonden blev der i 2008 udbetalt ca. 344 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

PROJEKTTILSKUD UNDER 5 MINISTERIER

VIII. Projekttilskud under 5 ministerier

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Der er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for projekttilskud fra

Europa-Kommissionen generelt er tilfredsstillende.

174. Statslige institutioner kan modtage projekttilskud direkte fra Europa-Kommissionen,

og Europa-Kommissionen kræver i disse tilfælde en revisorerklæring som betingelse for at

yde tilskuddet. Rigsrevisionen afgiver revisionserklæring for de institutioner, der modtager

projekttilskud.

Institutioner under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet

samt Klima- og Energiministeriet har modtaget projekttilskud i 2008. Endvidere har univer-

siteterne under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling modtaget projekttilskud.

Revision af EU-projekttilskud under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministe-

riet, Transportministeriet samt Klima- og Energiministeriet

175. For Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet samt Kli-

ma- og Energiministeriet afgav Rigsrevisionen i 2008 i alt 31 revisionserklæringer. I ingen

af de afgivne revisionserklæringer er der taget forbehold, idet de fejl, som Rigsrevisionen

konstaterede, blev rettet af institutionerne inden afgivelse af erklæringerne.

176. Institutionerne under Klima- og Energiministeriet havde aflagt tilfredsstillende projekt-

regnskaber. Institutionerne deltager i mange EU-forskningsprojekter og har derigennem

oparbejdet en god styring og administration af projekter, herunder kvalitetssikring og et

godt kendskab til regelsættet. Rigsrevisionen fandt derfor kun ganske få fejl i projektregn-

skaberne.

177. Institutionerne under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Transport-

ministeriet havde derimod vanskeligt ved at aflægge rigtige projektregnskaber, inden de

blev forelagt til revision. Vanskelighederne skyldtes bl.a. manglende kendskab til EU-reg-

lerne, herunder særligt reglerne om afløftning af moms og afgifter, krav til dokumentation

af refunderbare udgifter og timeregnskaber samt fejl i lønberegninger. Rigsrevisionen fandt

derfor en del fejl, som blev rettet, inden regnskabet blev aflagt.

Revision af EU-projekttilskud under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

178. Universiteterne får bevilget tilskud direkte fra Europa-Kommissionen til et stort antal

projekter under en række af EU’s støtteprogrammer, hovedsageligt på forskningsområdet.

179. Indtægterne indgår ikke i statsregnskabet. Dette skyldes, at universiteterne på finans-

loven er opført som tilskudsmodtagende institutioner, så det alene er tilskuddet fra staten,

der indgår i finansloven og efterfølgende i statsregnskabet. Ifølge oplysninger fra universi-

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

PROJEKTTILSKUD UNDER 5 MINISTERIER

teterne har de i 2008 indtægtsført tilskud fra Europa-Kommissionen på i alt 497 mio. kr.

For hele universitetsområdet er antallet af igangværende projekter opgjort til knap 1.800.

Størsteparten af projekterne er flerårige.

180. Universitetsområdet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision mellem videnskabs-

ministeren og rigsrevisor. Aftalen indebærer, at universiteternes bestyrelser har ansat pri-

vate revisorer som intern revision. Rigsrevisionen samarbejder med de interne revisorer

om revisionen og fører tilsyn med deres arbejde.

181. Fra de interne revisorer har Rigsrevisionen indhentet oplysninger om antal erklæringer,

samt om hvilke fejl m.m. revisorerne havde observeret i forbindelse med revisionen af og

erklæringsafgivelsen på EU-projekterne.

182. Ifølge revisorerne afgav de i 2008 i alt 352 erklæringer på projektregnskaber. I forbin-

delse med aflæggelsen af projektregnskaberne og ved revisionen af regnskaberne er de

fleste fejl blevet rettet. Kun i få tilfælde har revisionen givet anledning til forbehold eller sup-

plerende oplysninger.

183. De afgivne forbehold eller supplerende oplysninger kan generelt henføres til admini-

strationen af projekterne. Til illustration af problemerne kan nævnes, at kravet om timere-

gistrering ikke i alle tilfælde var fulgt i hele projektperioden, at der ikke var etableret ensret-

tede retningslinjer for administrationen (fx for overheadberegninger, tidsregistrering, regn-

skabsudarbejdelse mv.), samt at afløftning af moms på udenlandske rejseomkostninger i

få tilfælde ikke blev foretaget korrekt.

Samlet vurdering af projekttilskud under 5 ministerier

184. Det er Rigsrevisionens vurdering, at EU-projektregnskaber aflagt under Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet samt

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er rigtige. Udbetalingerne af projekttilskud

fra Europa-Kommissionen i 2008 udgjorde ca. 610 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

IX. EU-udgifter under Skatteministeriet

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne gene-

relt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat problemer med fejl i toldangivelserne og med

ufærdige toldangivelser.

185. Rigsrevisionen har undersøgt, om regnskabsforvaltningen for EU-udgifterne fungerer

tilfredsstillende. For at vurdere dette har Rigsrevisionen ud over sin egen revision af EU-

udgifterne gennemgået afrapporteringer fra Skatteministeriets interne revision og fra Europa-

Kommissionen.

Baggrundsoplysninger om EU-udgifter

186. EU-udgifterne udgjorde i 2008 i alt ca. 18,3 mia. kr. Heraf har Skatteministeriet ansva-

ret for 17,1 mia. kr.

Figur 3 viser, at EU-udgifterne på 17,1 mia. kr. under Skatteministeriet er sammensat af

3 udgiftskomponenter.

Figur 3. EU-udgifter i 2008 under Skatteministeriet

(Mia kr.)

Told og landbrugsafgifter

2,5 mia. kr.

BNI-bidrag

10,6 mia. kr.

Momsbidrag

4,0 mia. kr.

187. Figur 3 viser, at hovedparten af udgifterne – 10,6 mia. kr. – stammer fra bidrag efter

det fælles beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidraget). De 2 andre ud-

giftskomponenter er bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (moms-

bidraget) på 4 mia. kr. samt told og landbrugsafgifter på 2,5 mia. kr., hvoraf told udgør 2,3

mia. kr., svarende til 91 % af told og landbrugsafgifterne under ét.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

188. Told og landbrugsafgifterne på 2,5 mia. kr. omfatter alle opkrævede afgifter fraregnet

25 % til dækning af de danske administrationsomkostninger.

BNI-bidraget og momsbidraget

189. BNI-bidraget og momsbidraget opgøres af EU som en bestemt procent af henholdsvis

et EU-harmoniseret BNI-grundlag og et EU-udjævnet momsberegningsgrundlag. Beregnin-

gerne af bidragene foretages af Europa-Kommissionen. BNI-procenten fastsættes, så der

skabes balance mellem EU’s samlede udgifter og indtægter.

Skatteministeriet udarbejder det beregningsgrundlag, som Europa-Kommissionen anvender

i sin beregning af momsbidraget, mens en årlig opgørelse fra Danmarks Statistik anvendes

ved beregningen af BNI-bidraget.

190. Begge bidrag afregnes ved månedlige betalinger. Skatteministeriets departement – og

siden 1. juni 2008 SKAT – kontrollerer opgørelserne og indbetaler de månedlige beløb på

en konto tilhørende Europa-Kommissionen i Danmarks Nationalbank.

191. BNI-bidraget udgør en ensartet andel af bruttonationalindkomstgrundlaget opgjort ef-

ter en harmoniseret metode (ENS95). For visse medlemsstater er der rabatordninger eller

kompensationsordninger, som nedbringer BNI-bidraget. Kompensationsordningerne finan-

sieres af de øvrige medlemsstater via en nærmere aftalt fordelingsmetode.

Told og landbrugsafgifter

192. SKAT opkræver på EU’s vegne dels told af import fra lande uden for EU, dels land-

brugsafgifter, og indtægtsfører de opkrævede beløb i statsregnskabet.

Særligt om told

193. Virksomheder, der importerer fra lande uden for EU (eller speditører, der repræsente-

rer virksomhederne), foretager elektronisk fortoldning, hvor de via internettet indberetter de

oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen. Indberetningen sker til SKATs elektroniske

toldsystem, Importsystemet.

Den elektroniske fortoldning imødekommer bl.a. et ønske fra erhvervslivet om en hurtigere

og smidigere toldbehandling. Toldangivelserne kan således udarbejdes og forberedes, før

varerne ankommer til Danmark, og virksomhederne kan få frigivet de indførte varer på det

tidspunkt, hvor varerne passerer grænsen.

194. SKAT kræver, at dokumentationen for fortoldningen er i virksomheden, men vurderer

alene dokumentationen, hvis fortoldningen udtages til kontrol. Toldenheden i SKAT foreta-

ger stikprøvevist fysisk kontrol af importen samt dokumentkontrol.

195. Der findes mellem 10.000 og 20.000 varekoder med tilhørende toldsatser mv. Disse

er fastsat i EU’s toldtarif. Det store antal varekoder tjener ikke kun fortoldningsformål, men

anvendes også til statistiske formål. Statistikken anvendes bl.a. af brancheorganisationer

og af Europa-Kommissionen i forbindelse med overvågning af varehandlen.

Underkendelse på Skatteministeriets område

196. Europa-Kommissionen stævnede i 2006 Danmark med påstand om, at Danmark hav-

de overtrådt sine EU-forpligtelser ved ikke at have beregnet og indbetalt told af forsvars-

materiel for perioden 1998-2002. De danske myndigheder har afvist Europa-Kommissio-

nens krav, men har dog besluttet at deponere beløbet med forbehold for udfaldet af dom-

stolens afgørelse for at standse morarentetilskrivningen, hvis Danmark taber sagen.

197. Det deponerede beløb udgør 73,5 mio. kr. Deponeringen er godkendt af Folketingets

Finansudvalg ved Akt 111 27/3 2008.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

De væsentligste revisionsresultater vedrørende EU-udgifter

Fejl i virksomhedernes toldangivelser

198. I regnskabet for 2006 og 2007 konstaterede den interne revision og Rigsrevisionen, at

der var mange, men beløbsmæssigt mindre fejl i toldangivelserne, og at disse fejl kan hen-

føres til virksomhedernes urigtige angivelser. Der er ikke afdækket eksempler på bevidst

urigtige angivelser.

199. SKAT gennemførte både i 2007 og 2008 generelle informationskampagner, kontroltil-

tag og en øget brug af sanktioner over for virksomhederne med henblik på at få nedbragt

fejlomfanget. Den interne revision finder imidlertid, at der i 2008 ikke har været nogen næv-

neværdig nedgang i antallet af fejl i virksomhedernes angivelser. Dette bekræftes af SKAT.

200. SKAT har på den baggrund iværksat 3 nye initiativer. For det første en landsdækken-

de indsats over for store virksomheder. Indsatsen er iværksat, fordi SKAT har konstateret,

at de 100 største indbetalere af told tegner sig for 75 % af det samlede provenu, og at de

20 største tegner sig for over 40 % af provenuet. Indsatsen skal ifølge planen være afslut-

tet med udgangen af 2009.

201. For det andet har SKAT startet et projekt ”Compliance told” (dvs. told ifølge reglerne),

der skal kortlægge niveauet for regelefterlevelse for de oplysninger på toldangivelserne,

der har betydning for afregningen af tolden. Endvidere skal projektet afdække årsagerne til

manglende regelefterlevelse.

SKAT vil på baggrund af disse oplysninger beregne en såkaldt compliancegrad opgjort som

en samlet rating af virksomhedernes evne til regelefterlevelse samt planlægge målrettede

initiativer til styrkelse af regelefterlevelsen.

Som led i projektet gennemfører SKAT ca. 2.000 kontroller af angivelser, der bliver statistisk

repræsentativt udvalgt. Hele projektet skal ifølge planen være afsluttet ultimo juni 2010.

202. For det tredje har SKAT påbegyndt et projekt ”MoFia”. Projektet skal medvirke til en

målrettet daglig kontrol og opfølgning og dermed reducere fejl og mangler i toldangivelser-

ne, inden angivelsen er antaget, og varerne frigivet. Kontrollen vil bestå i en stikprøvevis

dokumentkontrol af angivelser.

Resultatet af kontrollen skal indberettes til en nyetableret database, og oplysningerne vil

kunne bruges som grundlag for den fremtidige indsatsplanlægning mv. Ifølge SKATs plan

skal dokumentkontrollen foretages i perioden 1. september 2009 - 31. december 2009, og

den afsluttende evalueringsrapport skal foreligge den 1. februar 2010.

203. Rigsrevisionen har foretaget en overordnet gennemgang af Importsystemet og kon-

stateret, at der som udgangspunkt er stor risiko for, at der vil forekomme fejl i toldangivel-

serne. Dette er en følge af den måde, fortoldningen er tilrettelagt på (selvbetjening med

mange brugere og et stort antal varekoder mv.).

Forekomsten af ufærdige toldangivelser

204. Ufærdige toldangivelser er toldangivelser, som virksomhederne har påbegyndt i Im-

portsystemet, men ikke har afsluttet. De ufærdige angivelser kan både dække over angi-

velser, der er blevet uaktuelle (herunder dobbeltindberetning), og fejlagtig undladelse af

afregning med deraf følgende tab for EU af toldindtægter.

205. Der foreligger ikke undersøgelser, der kan belyse, i hvilket omfang der ligger en im-

port bag de ufærdige angivelser og dermed en fejlagtig undladelse af afregning.

206. Den Europæiske Revisionsret og Rigsrevisionen reviderede i 2007 ufærdige angivel-

ser, og på baggrund heraf konkluderede Den Europæiske Revisionsret, at SKAT bør udar-

bejde instrukser for, hvordan lister fra Importsystemet over ufærdige angivelser skal be-

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

handles. Europa-Kommissionen har tidligere peget på samme problemstilling, specifikt i

forhold til 2005 og 2006. Sagen er endnu ikke afsluttet i forhold til Europa-Kommissionen.

207. Den interne revision konstaterede i efteråret 2008, at SKAT i juni 2008 havde udsendt

retningslinjer til SKATs medarbejdere vedrørende behandling af lister over ufærdige angi-

velser, men at retningslinjerne for behandling af listerne fortsat var uklare. Listerne blev der-

for stadig behandlet efter uens procedurer.

Desuden konstaterede den interne revision, at der fortsat er ufærdige angivelser, som ikke

blev behandlet, fordi angivelserne ikke blev fanget af de udsøgningskriterier, der dannede

listerne. Endelig konstaterede den interne revision, at SKAT endnu ikke havde aflagt rap-

port til Europa-Kommissionen om ufærdige angivelser for 2005 og 2006.

208. Den interne revision vurderede samlet, at SKATs procedurer for behandling af ufærdi-

ge angivelser ikke var helt tilfredsstillende. I forbindelse med revisionen kom den interne re-

vision med en række anbefalinger, som SKAT nu arbejder på at implementere.

Dog finder SKAT ikke, at der er udeståender i forhold til ufærdige angivelser fra 2005 og

2006, idet SKAT i januar 2008 afgav en redegørelse om procedurer mv. Europa-Kommis-

sionen har endnu ikke kommenteret denne redegørelse.

209. Rigsrevisionen tog spørgsmålet om ufærdige angivelser op i forbindelse med oven-

nævnte gennemgang af Importsystemet og er enig i den interne revisions vurdering.

Meget tilfredsstillende og tilfredsstillende forretningsgange i henholdsvis Skatteministeriets

departement og SKAT for afregningen af EU-udgifter

Skatteministeriets departement i perioden 1. januar 2008 - 18. juni 2008:

210. Rigsrevisionen har revideret Skatteministeriets departements afregning af EU-udgif-

terne i perioden 1. januar 2008 - til 18. juni 2008, hvor opgaven overgik til SKAT. Revisio-

nen har hverken omfattet Europa-Kommissionens forvaltning eller Danmarks Statistiks op-

gørelse af BNI, men alene Skatteministeriets forvaltning.

211. Revisionen viste, at der var meget tilfredsstillende forretningsgange og interne kon-

troller for afregningen af told og landbrugsafgifter mv. og tilfredsstillende forretningsgange

og interne kontroller for afregningen af momsbidraget og BNI-bidraget.

212. I forhold til momsbidraget og BNI-bidraget skal Skatteministeriets departement ifølge

sin forretningsgangsbeskrivelse sammenholde opkrævningerne fra Europa-Kommissionen

og EU’s offentliggjorte budgetter ved bogføring og betaling. Departementet oplyste, at kon-

trollen blev gennemført i det omfang, det var muligt, idet ændringer til EU’s budgetter ikke

altid når at blive offentliggjort, inden afregningen finder sted.

SKAT i perioden 18. juni 2008 - 31. december 2008:

213. Skatteministeriets interne revision har revideret SKATs afregning af told og landbrugs-

afgifter mv., momsbidrag og BNI-bidrag for perioden fra 18. juni 2008, hvor SKAT overtog

opgaven fra departementet.

214. Det er den interne revisions opfattelse, at afregningen er sket i overensstemmelse

med EU’s regler, og at beløbet er dokumenteret og optaget korrekt i SKATs regnskab.

Rigsrevisionen har gennemgået den interne revisions rapporter og er enig i konklusionerne.

Anbefalinger vedrørende aflæggelsen af B-regnskabet

215. Skatteministeriets interne revision og Europa-Kommissionen har indgået en såkaldt

joint audit-aftale om et formaliseret samarbejde. Aftalen bevirker, at Europa-Kommissionen

kan bygge sin vurdering af toldindtægterne på den interne revisions undersøgelser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

EU-UDGIFTER UNDER SKATTEMINISTERIET

216. SKAT udarbejder hver måned et A-regnskab til Europa-Kommissionen på grundlag af

de bogførte toldindtægter mv. I tilfælde, hvor der er tvist om toldskyldens størrelse, eller hvis

der er opstået toldskyld, sker bogføringen i et B-regnskab, hvis toldbeløbet er over 10.000

euro, svarende til 75.000 kr. Som led i joint audit-aftalen med Europa-Kommissionen har

den interne revision i 2008 gennemført en revision af B-regnskabet. Revisionsresultatet er

blevet forelagt Europa-Kommissionen.

217. En række delrevisioner viste, at der var svagheder ved nogle interne procedurer og

kontroller i forbindelse med samarbejdsrelationer imellem de forskellige skattecentre og

betalingskontoret. Som følge heraf vurderede den interne revision, at der var risiko for, at

der kunne forekomme myndighedsfejl, som ville kunne medføre finansielt ansvar.

218. Den interne revision kom med en række anbefalinger, bl.a. at SKAT i større grad får

fastlagt procedurer og interne kontroller vedrørende B-regnskabet, så det sikres, at SKAT

afregner toldindtægter korrekt i henhold til EU-lovgivningen.

Europa-Kommissionens kontrolinspektører var enige i den interne revisions konklusioner

og anbefalinger, og SKAT har taget dem til efterretning.

Samlet vurdering af regnskabet for EU-udgifter i Danmark

219. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for EU-udgifterne er rigtigt. Revisionen

har dog vist, at der er visse problemer vedrørende told og landbrugsafgifterne. EU-udgifter-

ne, der er Danmarks betaling til EU, udgjorde i 2008 i alt 18,3 mia. kr.

220. Revisionen af told og landbrugsafgifter i 2006 og 2007 viste, at en del af toldangivelser-

ne var behæftet med mange, men beløbsmæssigt mindre fejl. Importørerne foretager elek-

tronisk fortoldning, hvor de via internettet indberetter de oplysninger, der er nødvendige for

fortoldningen, og fejlene kunne hovedsageligt tilskrives manglende kvalitet i importørernes

indberetninger. I 2008 var der fortsat problemer med virksomhedernes fejl i toldangivelserne.

221. Rigsrevisionen finder, at der er en stor indbygget risiko for, at der vil forekomme fejl i

toldangivelserne, idet fortoldningen er tilrettelagt med selvindrapportering fra mange bruge-

re og et meget stort antal varekoder mv. Der er omvendt også fordele ved en sådan tilrette-

læggelse, men SKAT må nøje analysere udviklingen i fejl, så der fortløbende kan ske for-

bedringer i systemer og indrapporteringer og dermed sikres færre fejl.

222. Det er Rigsrevisionens vurdering, at forebyggelse af fejl i virksomhedernes toldangi-

velser forudsætter meget specifik viden om årsagerne til, at fejlene opstår. Rigsrevisionen

finder på den baggrund, at SKATs 3 nye initiativer med fokus på målrettede og problemaf-

dækkende projekter er hensigtsmæssige i bestræbelserne på at nedbringe antallet af fejl.

Rigsrevisionen vil følge effekten af SKATs initiativer.

223. Rigsrevisionen finder, at retningslinjerne for behandling af ufærdige toldangivelser er

uklare, hvilket medfører, at behandlingen sker på et uensartet grundlag. Skatteministeriet

har oplyst, at SKAT har igangsat et arbejde for at gøre retningslinjerne mere klare, så der

sikres en ensartet procedure for behandling af de ufærdige angivelser. Der er bl.a. ved at

blive udarbejdet en vejledning, som mere detaljeret beskriver, hvordan man skal håndtere

de ufærdige angivelser. Rigsrevisionen vil fortsat følge SKATs initiativer på området.

Rigsrevisionen, den 13. november 2009

Henrik Otbo

/Yvan Pedersen

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Agenda 2000

Med Agenda 2000 blev der fastsat regler for pleje og beskyttelse af miljøet på land-

brugsarealer.

Ministeriets departement er ansvarlig myndighed for regnskaberne vedrørende Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (også forkortet til de 2 landbrugsfonde).

Kontrol af, om det anmeldte areal i enkeltbetalingsansøgningen er i overensstemmelse

med FødevareErhvervs oplysninger i markblokregistret (synonymt med krydskontrol).

FødevareErhverv administrerer og udbetaler tilskud under Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne. FødevareErhverv er dermed betalingsorgan.

Udbetaling af enkeltbetaling til støtteberettigede landbrugsarealer forudsætter, at land-

manden har betalingsrettigheder for arealerne. Betalingsrettigheder for alle dyrkede/

udyrkede og udtagne arealer blev tildelt i 2005. I 2008 blev permanente frugt- og grønt-

afgrøder samt planteskolearealer støtteberettigede, og der blev tildelt betalingsrettig-

heder for disse arealer. Betalingsrettighedernes størrelse indgår i beregningen af støtte-

beløbet.

Controllerne for de 2 fonde er ansat som følge af forordninger fra Europa-Kommissio-

nen.

Ansvarlig myndighed i Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Arealkontrol

Betalingsorgan under Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Betalingsrettigheder

Controllerne for Den Europæiske

Socialfond og Den Europæiske

Regionalfond

Den Europæiske Garantifond for

Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne

Direkte landbrugsstøtte

Den EU-fond, der finansierer direkte landbrugsstøtte.

Den EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under landdistriktsprogrammet.

Direkte landbrugsstøtte omfatter enkeltbetalingsordningen samt præmier til protein- og

energiafgrøder, stivelseskartofler, moderfår og slagtning af handyr (tyre og stude).

Betegnelsen på støtte til landmænd fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

De EU fonde, som bidrager med EU-indtægter i Danmark, er: Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

Den Europæiske Fiskerifond, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regio-

nalfond. EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fonde i tradi-

tionel juridisk forstand.

Indtægter, som Danmark modtager fra EU, betegnes EU-indtægter, mens de bidrag,

som Danmark betaler til EU, betegnes EU-udgifter.

Europa-Kommissionen kan afvise at finansiere det fulde støttebeløb, som medlems-

staten har udbetalt, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette er en

EU-underkendelse.

En EU-underkendelse gives ofte som en såkaldt flat rate, hvor en fastsat procent af

den samlede udbetalte støtte inden for en ordning ikke bliver finansieret af EU-fonde.

Forligsorganet er et EU-organ med 5 medlemmer, der er uafhængige eksperter fra de

forskellige medlemsstater. Forligsorganet har til opgave at mægle mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne, hvis der opstår uenighed om en beslutning om

regnskabsafslutning. Forligsorganets arbejde afsluttes med udsendelse af en rapport.

Enkeltbetalinger

EU’s fonde

EU-indtægter og EU-udgifter

EU-underkendelse

Flat rate

Forligsorgan

Statsrevisorerne beretning SB18/2008 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008

ORDLISTE

Godkendelsesorgan

Godkendelsesorganet er et privat revisionsfirma, der reviderer og godkender de sam-

lede regnskaber for de danske tilskud fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget

og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Kontrollen med overholdelse af krydsoverensstemmelsen varetages af kommunerne

og flere statslige myndigheder (Plantedirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen mfl.).

Kontrol af, om det anmeldte areal i enkeltbetalingsansøgningen er i overensstemmelse

med FødevareErhvervs oplysninger i markblokregistret (synonymt med arealkontrol).

En række nationale bestemmelser vedrørende miljø, sundhed og dyrevelfærd samt

god landbrugs- og miljømæssig stand skal være opfyldt, for at landmanden kan mod-

tage enkeltbetaling og støtte til protein- og energiafgrøder og stivelseskartofler samt

præmier til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond

for Landbruget). Endvidere gælder kravene støtte til areal- og dyrebaserede ordninger

finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Denne sammenhæng mellem udbetaling og regeloverholdelse kalder EU krydsover-

ensstemmelse.

Kontrolmyndighed

Krydskontrol

Krydsoverensstemmelse

Markblokregister

Ortofotos

Markblokregistret er et register, hvor arealet af de enkelte markblokke er registreret.

FødevareErhverv har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af luftfotos, der er

geometrisk korrigeret, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et almindeligt

kort. Disse betegnes ortofotos.

Synonymt med støtte/tilskud.

Projektansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske

Regionalfond behandles i De Regionale Vækstfora, der er sammensat af personer fra

erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og lønmodtager-

organisationer mv.

Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond.

Støtte (støttemodtager) og tilskud (tilskudsmodtager) anvendes synonymt.

Tilskud (tilskudsmodtager) og støtte (støttemodtager) anvendes synonymt.

Opmåling af landbrugsarealer ved hjælp af satellitudstyr.

Som en betingelse for at modtage hektarstøtte til arealer med korn, oliefrø, oliehør og

proteinafgrøder skulle producenterne tage en del af dyrkningsarealet ud af produktion.

Formålet med jordudtagningen var at begrænse overproduktionen af korn mv.

Toldangivelser, som virksomheden har påbegyndt, men ikke afsluttet.

Uregelmæssigheder er defineret i forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995, artikel

1, stk. 2 (Svigforordning), fra Den Europæiske Union. Det hedder her: ”Som uregel-

mæssighed betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan

tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller

kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og budgetter, der for-

valtes af De Europæiske Fællesskaber, enten ved formindskelse eller bortfald af ind-

tægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes

regning eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift”.

Præmier

Regionalt Vækstfora

Strukturfondene

Støtte

Tilskud

Telemåling

Udtagne arealer

Ufærdige angivelser

Uregelmæssigheder

Note: Et ord er understreget, hvis det er forklaret et andet sted i ordlisten.