Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

Statsrevisorerne 2007
2
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 10. maj 2007

RN D202/07

Faktuelt notat til Statsrevisorerne

DSB’s drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

I. Indledning

1. På mødet den 24. januar 2007 anmodede Statsrevisorerne mig om i et notat at re-

degøre

for DSB’s drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad. Under-

søgelsen skulle omfatte følgende emner:



om ruten fortsat drives med produktøkonomisk underskud

–

og om regnskabet

herfor omfatter både direkte og indirekte markedsføringsomkostninger ved ruten



om ruten drives i overensstemmelse med kontrakten mellem det daværende trafik-

ministerium og DSB



om ruten drives i overensstemmelse med regnskabsreglementet og de konkurren-

ceretlige retningslinjer for DSB



status for

Gråhundbus’ klager over DSB til EU-Kommissionen.

Notatet omhandler en gennemgang af de ordninger, som har været og er gældende

for trafikbetjeningen af jernbanestrækningen mellem København og Ystad. Notatet

indeholder ikke en vurdering af reglerne, og Rigsrevisionen har heller ikke vurderet,

om reglerne er i overensstemmelse med de EU-retlige regler, der gælder på området,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-2-

også fordi EU-Kommissionen i øjeblikket overvejer, om man vil åbne en formel un-

dersøgelsesprocedure af klagerne.

II. Baggrund

2. Jeg har tidligere orienteret Statsrevisorerne

om DSB’s økonomi ved driften af

jernbanestrækningen mellem København og Ystad i notat af 28. oktober 2003. Det

fremgik bl.a. af notatet, at regnskabet for 2002 var udarbejdet i overensstemmelse

med

Akt 32 4/12 2002 og DSB’s kontrakt med Transport-

og Energiministeriet om

togtrafikken mellem København og Ystad udført som offentlig service.

3. Siden mit sidste notat om jernbanestrækningen mellem København og Ystad, er

denne rute blevet indarbejdet i den samlede, forhandlede trafikkontrakt mellem Trans-

port- og Energiministeriet og DSB om fjern- og regionaltrafik udført som offentlig

service i perioden 2005-2014.

Undersøgelsen af DSB’s drift af jernbanestrækningen mellem

København og Ystad

vil fokusere på den nuværende drift, efter at ruten fra 2005 er blevet indarbejdet i den

samlede 10-årige kontrakt mellem Transport- og Energiministeriet og DSB, men ind-

ledningsvis vil jeg beskrive de 3 ordninger, som har været anvendt for jernbanestræk-

ningen mellem København og Ystad fra 2000.

5. Transport- og Energiministeriet har redegjort for, at det har været en politisk prio-

ritering at sikre en stabil og sikker trafikbetjeningen af Bornholm med en koordineret

drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad og færgebetjeningen mel-

lem Ystad og Rønne.

De 3 ordninger:

1. ordning: Fri trafik (uden tilskud), gældende fra 2. juli 2000 til 4. december 2002

DSB’s trafikbetjening af jernbanestrækningen

mellem København og Ystad star-

tede den 2. juli 2000, dagen efter Øresundsbroens åbning.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-3-

Aktiviteten skulle udføres som fri trafik, idet DSB ikke var pålagt at betjene ruten

København-Ystad. Dette indebar, at strækningen set over den samlede investeringspe-

riode

skulle udvise overskud opgjort efter reglerne i ”Regnskabsreglement for DSB”

af 10. december 1999. Det var dog ikke et krav, at området skulle udvise overskud i

det enkelte år.

7. På baggrund af erfaringerne fra Storebælt havde DSB forventet, at Øresundsbroen

i kombination med hurtigfærgen til Bornholm ville medføre et trafikspring i 2000.

DSB havde forventet ca. dobbelt så mange rejser som det antal, der rent faktisk blev

foretaget i 2. halvår 2000.

Ved driftens start var det DSB’s vurdering,

at ruten dermed

isoleret set ville være rentabel efter de produktøkonomiske regnskabsregler, dvs. at

ruten kunne generere en sådan omsætning, at både de omkostninger, der direkte var

forbundet med rutens drift,

og de forholdsmæssige omkostninger til DSB’s admini-

stration mv. kunne dækkes, samtidig med at kun indtægter, der kom direkte fra ruten

og ikke afledte merindtægter fra andre ruter, blev medregnet.

8. Produktøkonomiregnskabet for 2001 viste imidlertid underskud, hvilket var i strid

med regnskabsreglementets krav til fri trafik. DSB vurderede dog, at ruten bidrog po-

sitivt

til DSB’s økonomi

ud fra en marginaløkonomisk betragtning, bl.a. på grund af

indtægterne

i ”tilbringesystemet”.

I produktøkonomiregnskabet for ruten København-Ystad indgik alene indtægter,

der kunne henføres direkte til ruten København-Ystad, hvorimod det ikke kunne god-

skrives ruten, at der fx ved rejsen Odense-Ystad var indtægter fra Odense til Køben-

havn, som kom til på grund af rejsen til Ystad (”tilbringesystemet”).

2. ordning: Vederlagsfri kontrakt om forhandlet offentlig servicetrafik på ruten Kø-

benhavn-Ystad (indirekte tilskud), gældende fra 4. december 2002 til 31. december

2004

9. I maj 2002 foreslog DSB Transport- og Energiministeriet, at ruten København-

Ystad kunne videreføres inden for rammerne af en vederlagsfri, grænseoverskridende

kontrakttrafik.

Ved en vederlagsfri kontrakt om forhandlet offentlig servicetrafik kunne der ved

beregningen af det forretningsmæssige resultat anlægges en marginaløkonomisk be-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-4-

tragtning, hvilket medførte, at man indregnede de indtægter og omkostninger, som

”kom til” som følge af den løbende drift af ruten, og som derfor ville ”falde bort” ved

en lukning af ruten.

I det marginaløkonomiske regnskab var foruden de direkte indtægter på ruten Kø-

benhavn-Ystad derfor tillige medtaget billetindtægterne fra rejser i

”tilbringesyste-

met” med relation til ruten København-Ystad.

Grunden til, at hele indtægten fra

”tilbringesystemet”

blev medregnet, beroede på

DSB’s vurdering af, at de tilbageværende indtægter i ”tilbringesystemet”

ved en luk-

ning af ruten ville være meget begrænsede.

Omkostningerne fra

”tilbringesystemet”

blev ikke medregnet i det marginaløko-

nomiske regnskab for ruten København-Ystad, idet DSB skønnede disse til at være

faste i relation til ruten.

Løsningen med en marginaløkonomisk betragtning medførte ikke ændringer af de

eksisterende økonomiske forhold mellem Transport- og Energiministeriet og DSB.

DSB skulle ikke have særskilt betaling eller anden økonomisk kompensation for kørs-

len fra Transport- og Energiministeriet, men ved at ændre forretningsområdets karak-

ter fra fri trafik til vederlagsfri, grænseoverskridende kontrakttrafik ville DSB blive

frigjort fra kravet om, at ruten set over en samlet periode skulle udvise et overskud

opgjort efter reglerne i regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer

–

dvs. et produktøkonomisk overskud. Det var tilstrækkeligt, at ruten ud fra en mar-

ginaløkonomisk betragtning gav overskud.

For at sikre politisk opbakning til indgåelse af en sådan kontrakt holdt transport-

og energiministeren i oktober 2002 møder med partiernes ordførere, og efterfølgende

fik partiernes ordførere mulighed for at fremsende bemærkninger til udkast til akt-

stykke herom.

10. I november 2002 indgik DSB og Transport- og Energiministeriet en kontrakt om

ruten København-Ystad udført som offentlig service (vederlagsfri, grænseoverskri-

dende kontrakttrafik) med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse.

11. Transport- og energiministeren oplyste i november 2002 Folketingets Finansud-

valg om, at der blev ydet indirekte støtte til denne rute, men at dette ikke adskilte sig

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-5-

fra, hvad der fandt sted ved DSB’s indenlandske togforbindelser, som var omfattet af

Transport- og Energiministeriets kontrakter med DSB og DSB S-tog a/s.

Folketingets Finansudvalg gav ved Akt 32 4/12 2002 tilslutning til, at Transport-

og Energiministeriet indgik kontrakten for ruten København-Ystad, gældende fra 4.

december 2002 til 31. december 2004.

12. I Akt 32 4/12 2002 om driften af jernbanestrækningen mellem København og

Ystad fremgår, at kontrakten byggede på følgende centrale forudsætninger:



Transport- og Energiministeriet ydede ikke betaling for ruten.



Ruten skulle med virkning fra regnskabsåret 2002 bidrage positivt til det samlede

økonomiske driftsregnskab for DSB. Der blev anlagt en marginaløkonomisk be-

tragtning af rutens rentabilitet.



Kontrakten var uafhængig af bestemmelser i statens øvrige kontrakter med DSB.



DSB skulle opretholde det eksisterende prisniveau i hele kontraktperioden, dog hav-

de DSB i lighed med DSB’s øvrige trafik i landet mulighed for at yde rabatter for

at sælge ledig kapacitet (Orange-billetter).



DSB måtte ikke udvide betjeningen til Ystad i forhold til det hidtil gældende om-

fang.



Der blev ikke ydet sociale eller andre offentligt støttede rabatter til ruten.



Foruden det marginale driftsregnskab skulle der som hidtil udarbejdes et produkt-

økonomiregnskab, som skulle forelægges Transport- og Energiministeriet.

13. De anførte forudsætninger var ifølge aktstykket begrundet i hensynet til ikke at

påvirke konkurrencevilkårene i forhold til den eksisterende situation samt et ønske

om at opnå den størst mulige regnskabsmæssige gennemsigtighed.

Endelig fremgår det af aktstykket, at Finansudvalget og Trafikudvalget, efter ud-

gangen af hvert kalenderår startende fra 2002, til fortrolig orientering ville modtage

henholdsvis et marginaløkonomisk regnskab samt et produktøkonomisk regnskab for

ruten med tilhørende bemærkninger, så den faktiske størrelse af det indirekte tilskud

blev belyst for udvalgene.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-6-

14. Transport- og Energiministeriet har i september 2003 og i august 2004 sendt op-

lysninger

om DSB’s resultat for

ruten København-Ystad for henholdsvis 2002 og

2003 til fortrolig orientering af Finansudvalget og Trafikudvalget med oplysninger

om det marginaløkonomiske regnskab, det produktøkonomiske regnskab og det indi-

rekte tilskud.

Det fremgår af Transport- og Energiministeriets orientering, at driften af ruten

København-Ystad ud fra en produktøkonomisk betragtning udviser underskud for

henholdsvis regnskabsåret 2002 og regnskabsåret 2003, mens den ud fra en margi-

naløkonomisk betragtning udviser et overskud.

15. Transport- og Energiministeriet har oplyst, at produktøkonomiregnskabet og det

marginaløkonomiske regnskab for 2004 ikke er blevet sendt til Trafikudvalget og Fi-

nansudvalget. DSB og Transport- og Energiministeriet har endvidere oplyst, at de ik-

ke havde været opmærksomme herpå, hvilket de beklager.

Transport- og Energiministeriet har tillige tilkendegivet, at den manglende frem-

sendelse af regnskaberne ikke har ændret ved det politiske beslutningsgrundlag for,

at betjeningen af jernbanestrækningen mellem København og Ystad blev en del af

den samlede forhandlede kontrakt mellem DSB og Transport- og Energiministeriet

for perioden 2005-2014. Ministeriet har oplyst, at dette for det første skyldes, at den

politiske beslutning herom blev truffet, inden regnskaberne skulle være oversendt, og

for det andet at DSB’s produktøkonomiske regnskab for 2004 stadig udviste et un-

derskud.

16. Det fremgår af regnskaberne for 2004, at driften af ruten København-Ystad ud

fra en produktøkonomisk betragtning fortsat udviser underskud, mens den ud fra en

marginaløkonomisk betragtning udviser et overskud.

3. ordning: Ruten indarbejdet i den 10-årige kontrakt (direkte tilskud til den samlede

trafik omfattet af kontrakten), gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2014

17. Transport- og Energiministeriet har oplyst, at det fortsat har været en politisk

prioritering at betjene Bornholm med en sikker og stabil offentlig trafik. Derfor blev

det bestemt, at jernbanetrafikken mellem København og Ystad skal varetages som en

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-7-

offentlig serviceopgave i forbindelse med, at Transport- og Energiministeriet og DSB

i 2004 indgik en ny kontrakt for perioden 2005-2014.

18. I februar og marts 2004 sendte Transport- og Energiministeriet 2 notater til parti-

ernes ordførere, hvor der blev redegjort for den nye 10-årige kontrakt med DSB, her-

under kontraktens bestemmelser om trafikbetjeningen af Bornholm. Af notatet fra

marts 2004 fremgik, at ministeriet havde forelagt udkastets bestemmelser om togtra-

fikken mellem København og Ystad (Bornholm) for Konkurrencestyrelsen med an-

modning om bemærkninger, herunder til det forhold, at der efter den forhandlede

kontrakt ikke længere blev stillet krav om, at ruten skulle

bidrage positivt til DSB’s

samlede resultat, opgjort som et marginaløkonomisk regnskab.

Det fremgik videre, at Konkurrencestyrelsen bekræftede Trafikministeriets opfat-

telse af, at den forhandlede kontrakt ikke var omfattet af forbuddene i konkurrencelo-

ven. Konkurrencestyrelsen så dog fortsat gerne, at der blev foretaget udbud af sådan-

ne ruter, og at kontraktens varighed blev begrænset.

Togtrafikken mellem København og Ystad er en del af den trafik, der kan beslut-

tes udbudt, jf. trafikaftalen af 5. november 2003 og kontrakten.

19. Folketingets Finansudvalg gav ved Akt 112 24/3 2004 tilslutning til, at jernbane-

trafikken mellem København og Ystad i forbindelse med færgebetjeningen til Born-

holm indgår som en del af den samlede 10-årige kontrakt med DSB. Ruten indgår

herefter på

samme vilkår som DSB’s øvrige offentlige servicetrafik. Den anden ord-

ning med en vederlagsfri kontrakt mellem DSB og Transport- og Energiministeriet,

jf. Akt 32 4/12 2002, og kravet om aflæggelse af særskilt regnskab for denne trafik

bortfaldt derfor ved udgangen af 2004, ligesom de 7 centrale forudsætninger for ru-

ten, jf. pkt. 12, ikke mere skulle opfyldes for ruten ved udgangen af 2004 som følge

af den nye 10-årige kontrakt.

20. DSB modtager herefter et direkte tilskud til den samlede offentlig serviceopgave

fra Transport- og Energiministeriet via den 10-årige kontrakt, hvori jernbanestræk-

ningen mellem København og Ystad indgår. Der er ikke umiddelbart adgang til soci-

ale eller andre offentligt støttede rabatter til ruten, men der er ligesom for de øvrige

ruter mulighed for at indgå særskilte aftaler herom.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-8-

III. Drives ruten fortsat med produktøkonomisk underskud, og omfatter regnska-

bet både direkte og indirekte markedsføringsomkostninger?

21. DSB har til og med 2004 udarbejdet både produktøkonomiske og marginaløko-

nomiske regnskaber. Fra 2005 er der alene udarbejdet produktøkonomiske regnska-

ber, hvilket er i overensstemmelse med Akt 112 24/3 2004 om indgåelse af den 10-

årige kontrakt for 2005-2014.

Siden oprettelsen af ruten København-Ystad er denne blevet drevet med produkt-

økonomisk underskud. For 2001-2004 har DSB udarbejdet marginaløkonomiske

regnskaber, hvoraf det fremgår, at der i disse år har været marginaløkonomiske over-

skud.

22. Omkostninger til den direkte markedsføring af ruten er indeholdt i de marginal-

økonomiske regnskaber, hvorimod de indirekte markedsføringsomkostninger ved ru-

ten ikke er indeholdt heri. I de produktøkonomiske regnskaber er både direkte og in-

direkte markedsføringsomkostninger ved ruten medtaget.

23. Jeg kan konstatere, at ruten København-Ystad fortsat drives med produktøkono-

misk underskud, at både de direkte og indirekte markedsføringsomkostninger ved ru-

ten er medtaget i det produktøkonomiske regnskab, og at de enkelte ruter inden for

den 10-årige kontrakt kan drives med produktøkonomisk underskud.

IV. Drives ruten i overensstemmelse med kontrakten mellem det daværende tra-

fikministerium og DSB?

24. Den vederlagsfrie kontrakt mellem DSB og det daværende trafikministerium om

ruten, jf. Akt 32 4/12 2002, bortfaldt ved udgangen af 2004. I henhold til Akt 112

24/3 2004 indgår trafikken mellem København og Ystad i forbindelse med færgebe-

tjeningen til Bornholm herefter som en del af kontrakten med DSB for perioden

2005-2014. Ved indgåelse af denne kontrakt indgår strækningen på samme vilkår

som DSB’s øvrige offentlige servicetrafik.

Dette betyder, at ruten nu er en del af den

samlede trafik, som DSB skal levere i henhold til den forhandlede kontrakt med

Transport- og Energiministeriet. Der ydes ifølge kontrakten ikke særskilt vederlag

for denne rute, dvs. hverken kompensation af merudgifter eller et beregnet kapitalaf-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

-9-

kast. Derimod yder Transport- og Energiministeriet et direkte tilskud for de i kon-

trakten definerede ydelser i form af en samlet kontraktbetaling, der omfatter alle

ydelserne, herunder ruten København-Ystad.

For denne trafik gælder ud over kontrakten tillige regnskabsreglementet og de

konkurrenceretlige retningslinjer.

25. Kontrakten indeholder alene specifikke krav til ruten København-Ystad for så

vidt angår omfanget af togbetjeningen af denne. I henhold til kontrakten skal DSB si-

kre en direkte togforbindelse mellem København og Ystad i overensstemmelse med

den til kontrakten vedlagte trafikeringsplan. Det følger af trafikeringsplanen, at fre-

kvensen på ruten København-Ystad alle dage skal være 2 tog pr. døgn (hele året), og

herudover skal der køres 1 ekstra tog fredage og søndage (hele året) samt 2 ekstra tog

alle dage i højsæsonen. Køreplanen for disse afgange skal i henhold til kontraktens

pkt. 1.3.8 koordineres med sejlplanen for færgeruten Ystad-Rønne.

Transport-

og Energiministeriet har oplyst, at vurderingen af DSB’s trafikering af

København-Ystad skal ses i sammenhæng med færgebetjeningen mellem Ystad og

Rønne.

DSB’s standsningssted i Ystad ligger i tæt forbindelse med færgelejet til hur-

tigfærgen,

hvorimod færgelejet til de øvrige færger ligger længere væk. DSB’s tog-

service er på den baggrund lagt an på benyttelse af hurtigfærgen. Når denne ikke sej-

ler, typisk på grund af værftseftersyn, indsætter DSB i stedet bus til og fra erstat-

ningsfærgerne.

DSB’s togbetjening af jernbanestrækningen

mellem København og

Ystad og færgebetjeningen af Bornholm skal ifølge ministeriet ses som et samlet

koncept

i forhold til DSB’s opfyldelse

af kontrakten.

Ministeriet har endvidere oplyst, at DSB i en række tilfælde har kørt både flere og

færre tog end kontrakten foreskriver, og at det skyldes, at antallet af hurtigfærgens

daglige afgange varierer i forhold til det antal daglige togture, som kontrakten fast-

sætter.

På ovenstående baggrund er det Transport- og Energiministeriets vurdering, at

DSB har opfyldt kontrakten i det omfang færgesejladsen har muliggjort det. I andre

tilfælde har DSB stillet passende alternativ transport til rådighed.

26. Jeg kan konstatere, at kontrakten mellem det daværende trafikministerium og

DSB for perioden frem til den 31. december 2004 er bortfaldet, og at ruten Køben-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

- 10 -

havn-Ystad nu indgår som en del af trafikkontrakten mellem Transport- og Energimi-

nisteriet og DSB for perioden 2005-2014.

Transport- og Energiministeriet har oplyst, at ruten ikke er blevet betjent med nøj-

agtigt det antal daglige togafgange, som fremgår af kontrakten, idet DSB i en række

tilfælde har haft både flere og færre togafgange. Togafgangene er blevet tilpasset

færgebetjeningen af Bornholm, og DSB har stillet alternativ transport

–

busser

–

til

rådighed, når erstatningsfærger for hurtigfærgen har været i drift. Det er ministeriets

vurdering, at DSB på den baggrund har opfyldt kontrakten, i det omfang færgesejlad-

sen har muliggjort det.

Det er min vurdering, at ruten på denne baggrund drives i overensstemmelse med

kontrakten, i det omfang færgesejladsen har muliggjort det.

V. Drives ruten i overensstemmelse med regnskabsreglementet og de konkurren-

ceretlige retningslinjer for DSB?

27. Transport- og Energiministeriet

har i ”Regnskabsreglement for DSB” af 10. de-

cember 1999 fastsat nærmere regler for udarbejdelsen af interne virksomhedsregn-

skaber i DSB, herunder for hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regn-

skab.

I tilslutning til regnskabsreglementet har transport- og energiministeren fastlagt

”Konkurrenceretlige

retningslinjer

for DSB”. Retningslinjerne vedrører

bl.a. forbud

mod krydssubsidiering mellem ikke-kommercielle aktiviteter og aktiviteter, som ud-

føres på ren forretningsmæssig basis, regulering af forhold omkring dominerende

stilling samt forhold vedrørende ikke-diskriminering.

Regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer er udstedt af trans-

port- og energiministeren i henhold til lov om jernbanevirksomhed, jf. lov nr. 289 af

18. maj 1998 med senere ændringer.

28. Transport- og Energiministeriets

seneste udgaver af ”Regnskabsreglement for

DSB” og ”Konkurrenceretlige vilkår for DSB” trådte i kraft den 15. juli 2006 med

virkning

for DSB’s regnskabsaflæggelse

for 2006.

29. Ifølge lovgivningen for DSB revideres DSB af rigsrevisor og en statsautoriseret

revisor. Det fremgår af regnskabsreglementet for DSB, at DSB senest 10 arbejdsdage

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

- 11 -

inden virksomhedsmødet

i DSB skal sende en erklæring fra DSB’s statsautoriserede

revisor

om, hvorvidt DSB’s regnskabsførelse og forretningsvirksomhed

er sket i over-

ensstemmelse med regnskabsreglementets bestemmelser samt de tilhørende konkur-

renceretlige vilkår for DSB. Herudover skal den statsautoriserede revisor udstede en

erklæring om, hvorvidt produktøkonomimodellen overholder de principper og meto-

der, som er specificeret i ”Regnskabsreglement for DSB”. Endvidere skal DSB’s

statsautoriserede revisor fra regnskabsåret 2006 afgive erklæringer om andre regn-

skabstekniske forhold i relation til regnskabsreglementet.

30. Transport-

og Energiministeriet har oplyst, at ”Regnskabsreglement for DSB”, de

”Konkurrenceretlige retningslinjer for DSB” og ”Konkurrenceretlige vilkår for DSB”,

som trådte i kraft den 15. juli 2006 i stedet for

”Konkurrenceretlige retningslinjer

for

DSB”, gælder for al den forhandlede trafik udført af DSB, der er omfattet af den 10-

årige kontrakt med Transport- og Energiministeriet. Disse regler gælder derfor også

for ruten København-Ystad.

Det indebærer, at DSB’s indtjening

på den forhandlede

trafikkontrakt ikke kan overflyttes til andre forretningsområder, og der er derfor ikke

mulighed

for krydssubsidiering til DSB’s kommercielle

forretninger.

31. Ruten København-Ystad

er ikke længere en del af DSB’s kommercielle forret-

ninger, men derimod en del af den forhandlede trafik, og kan som sådan drives med

et produktøkonomisk underskud.

32. Den statsautoriserede revisor har for regnskabsåret 2005 afgivet en erklæring om,

at DSB’s produktøkonomimodel overholder de principper og metoder, som er speci-

ficeret i regnskabsreglementets bestemmelser,

samt en erklæring om, at DSB’s regn-

skabsførelse og forretningsvirksomhed er sket i overensstemmelse med regnskabs-

reglementets bestemmelser samt de tilhørende konkurrenceretlige retningslinjer for

DSB.

Begge erklæringer er afgivet uden forbehold, men med en supplerende oplysning.

Det fremgik af den supplerende oplysning, at DSB havde foretaget en række fortolk-

ninger af regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer. Fortolknin-

gerne var baseret på drøftelser med Transport- og Energiministeriet og på ministeri-

ets udkast til det opdaterede

”Regnskabsreglement for DSB” og ”Konkurrenceretlige

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

- 12 -

vilkår

for DSB”.

Den supplerende oplysning vedrørte således generelle forhold i regn-

skabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer og var ikke affødt af spørgs-

mål vedrørende ruten København-Ystad.

For regnskabsåret 2006 har den statsautoriserede revisor afgivet erklæringer i rela-

tion til regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige vilkår for DSB uden forbe-

hold eller supplerende oplysninger.

33. På baggrund heraf er det min vurdering, at ruten København-Ystad drives i over-

ensstemmelse med regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer/vil-

kår for DSB. Endvidere kan jeg konstatere, at ruten er en del af den forhandlede tra-

fik og som sådan kan drives med produktøkonomisk underskud.

VI.

Status for Gråhundbus’ klager over DSB til EU-Kommissionen

34. Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) modtog i februar 2003 en klage

fra busselskabet Gråhundbus. Klagen vedrører spørgsmålet, om DSB har modtaget

ulovlig statsstøtte, og er specielt rettet mod den kontrakt, der er indgået mellem Trans-

port- og Energiministeriet og DSB om offentlig servicetrafik på ruten København-

Ystad i henhold til Akt 32 4/12 2002.

35. Kommissionen anmodede i marts 2004 de danske myndigheder om inden 20 ar-

bejdsdage at forelægge Kommissionen deres bemærkninger til hvert enkelt klage-

punkt, ledsaget af fuldstændige oplysninger, samt besvare en række spørgsmål. De

danske myndigheder svarede på henvendelsen i juni 2004.

I juli 2005 modtog den danske regering et brev fra Kommissionen, idet Kommis-

sionen ikke mente at have modtaget svar på henvendelsen fra marts 2004. De danske

myndigheder svarede Kommissionen den 25. juli 2005 og henviste til ministeriets

svar fra juni 2004. Kommissionen foretog sig herefter ikke yderligere i denne anled-

ning.

36. De danske myndigheder modtog i februar 2006 endnu en anmodning fra Kom-

missionen om at besvare en række spørgsmål inden for en frist på 20 arbejdsdage.

Baggrunden for denne henvendelse var, at busselskabet Gråhundbus havde indsendt

en yderligere klage vedrørende påstået ulovlig statsstøtte til DSB i forbindelse med

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

- 13 -

ruten København-Ystad, efter at denne rute ved Akt 112 24/3 2004 var blevet over-

ført til en ny ordning (den 3. ordning, jf. den forhandlede kontrakt mellem Transport-

og Energiministeriet og DSB om transport udført som offentlig service, gældende i

perioden 2005-2014).

Ministeriet fik ad 2 omgange udsættelse af svarfristen, hvoraf den sidste var til

den 28. april 2006. I mellemtiden blev der afholdt et møde mellem de danske myn-

digheder og Kommissionen i anledning af spørgsmålene. Efter mødet anmodede mi-

nisteriet om en udsættelse af svarfristen til den 22. maj 2006. Ministeriet svarede på

henvendelsen fra Kommissionen den 30. maj 2006.

37. Kommissionen anmodede herefter i oktober 2006 Transport- og Energiministeri-

et om en version af svaret fra maj 2006, hvor fortrolige oplysninger var udtaget.

Baggrunden for Kommissionens henvendelse var, at Gråhundbus havde anmodet

Kommissionen om en kopi af dette svar. Kommissionen havde ikke fastsat en tids-

frist for modtagelsen af den ikke-fortrolige version af ministeriets svar.

Den 18. december 2006 bad Kommissionen ministeriet om at få tilsendt en ikke-

fortrolig udgave af ministeriets svar inden 10 arbejdsdage.

Endelig fremgik det af brevet, at Kommissionen ville være nødt til at udlevere mi-

nisteriets svar fra maj 2006 i sin fulde ordlyd til Gråhundbus, hvis ministeriet ikke

fremsendte den ikke-fortrolige udgave.

Ministeriet har oplyst, at det normalt er tilbageholdende med at give indsigt i kor-

respondance med Kommissionen i denne type sager, idet det kan svække den danske

regerings muligheder for at opnå en løsning igennem en forhandlings- og forligspro-

ces med Kommissionen, og at dette også er Kommissionens holdning. Ifølge ministe-

riet er der derfor ikke præcedens for fremsendelse af ikke-fortrolige versioner i ver-

serende sager med Kommissionen. Ministeriet har forklaret, at dette var baggrunden

for, at ministeriet var afventende med at udlevere den ikke-fortrolige version.

Ministeriet sendte den ikke-fortrolige udgave af ministeriets svar til Kommissio-

nen den 19. december 2006.

Ministeriet har oplyst, at der ikke er sket yderligere i denne sag.

38. Jeg kan konstatere, at Gråhundbus i februar 2003 forelagde sagen for Kommissio-

nen, og at Gråhundbus efterfølgende i 2006 har indgivet en yderligere klage.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2007 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DSB's drift af jernbanestrækningen mellem København og Ystad

- 14 -

Status i sagen er, at det er op til Kommissionen at vurdere, hvad den vil foretage

sig i anledning af de oplysninger, som den er i besiddelse af. Transport- og Energimi-

nisteriet har oplyst, at Kommissionen ikke har åbnet en formel undersøgelsesproce-

dure med henblik på at tage egentlig stilling til klagerne.

Kommissionen har endnu ikke tilkendegivet, om man vil indlede en egentlig un-

dersøgelse af klagesagerne. Det er på det foreliggende grundlag min vurdering, at

Kommissionens sagsbehandling af klagerne fra Gråhundbus i 2003 og 2006 fore-

kommer langsommelig.

VII. Sammenfatning

39. Jeg kan konstatere, at ruten København-Ystad fortsat drives med produktøkono-

misk underskud, og at både de direkte og indirekte markedsføringsomkostninger ved

ruten er medtaget i det produktøkonomiske regnskab.

Det er endvidere min vurdering, at ruten drives i overensstemmelse med kontrak-

ten, i det omfang færgesejladsen har muliggjort det.

Det er endelig min vurdering, at ruten København-Ystad drives i overensstemmel-

se med regnskabsreglementet og de konkurrenceretlige retningslinjer for DSB.

Kommissionen overvejer i øjeblikket oplysningerne i sagen og har ikke åbnet en

formel undersøgelsesprocedure af de nævnte klager.

Den oprindelige klage fra Gråhundbus er indgivet til Kommissionen i februar

2003, og det er min vurdering, at Kommissionens sagsbehandling af klagerne fra

Gråhundbus vedrørende påstået ulovlig statsstøtte til DSB i forbindelse med ruten

København-Ystad forekommer langsommelig.

Henrik Otbo