Skatteudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 4 5
Offentligt
883219_0001.png
Skatteministeren
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Telefon 3392 3392
Telefax 3392 4258
www.skm.dk
[email protected]
CVR-nr 17146815
EAN.NR. 5798000033757
Dato : 19. februar 2008
J. nr. 07-060551
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og
kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning
Statsrevisorerne behandlede den 12. december 2007 beretning nr. 4/2007 om
fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning.
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med en række bemærkninger,
som jeg vil adressere i nedenstående redegørelse, set i lyset af selve beretningens
indhold og konklusioner. Redegørelsen er samtidig sendt i kopi til Rigsrevisor.
Som en generel overordnet kommentar til Statsrevisorernes beretning vil jeg
gerne indledningsvis understrege, at det var et helt bevidst valg at udnytte mulig-
hederne for en fremskyndet fusion på skatte- og inddrivelsesområdet i forhold til
den øvrige kommunalreform, idet man på skatte- og inddrivelsesområdet ikke
var underlagt bindingerne med at få kommunesammenlægningerne på plads in-
den opgaveoverførslen, herunder afviklingen af kommunevalg. Af hensyn til i
videst muligt omfang at sikre produktionen og af hensyn til de berørte ledere og
medarbejdere
–
var det desuden et ønske, at selve fusionsprocessen skulle gen-
nemføres så hurtigt som muligt med de mindre uhensigtsmæssigheder, dette ville
kunne indebære.
Alternativet havde været, at udmøntningen af den politiske beslutning om at
samle skatte- og inddrivelsesopgaven under Skatteministeriet ville blive trukket i
langdrag. Dette ville medføre en betydelig risiko for, at kommunernes fokus på
disse opgaver under afvikling i kommunalt regi ville være stærkt reduceret. Risi-
koen ville yderligere forstærkes af, at kommunerne i sagens natur har måttet afse
ganske betydelige ressourcer til forberedelse og gennemførelse af kommune-
sammenlægningerne og overtagelsen af nye opgaver fra amterne.
Jeg er glad for, at statsrevisorerne i lighed med Rigsrevisionen kommer til den
overordnede konklusion, at selve forberedelsen og forløbet af den meget omfat-
tende fusion er forløbet tilfredsstillende, herunder at den overordnede planlæg-
ning og forberedelse af lokaliseringen og de fysiske rammer har været tilfreds-
stillende. Jeg er helt i enig i den vurdering.
Side 1 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
Statsrevisorerne har dog i deres bemærkninger fundet anledning til at påtale ikke
helt tilfredsstillende forhold på tre overordnede områder i forhold til fusionen.
Påtalen falder i naturlig forlængelse af beretningens konklusioner.
Organisationsstruktur samt indplacering af ledere og medarbejdere
Statsrevisorerne har anført, at forberedelsen af en ny organisationsstruktur og
indplaceringen af ledere og medarbejdere ikke har været helt tilfredsstillende.
Bemærkningen er identisk med Rigsrevisionens konklusion i beretningen.
Jeg har taget statsrevisorernes bemærkning til efterretning. Som jeg indlednings-
vis bemærkede, var det ved planlægningen af det fremskyndede fusionsforløb
nødvendigt at træffe nogle bevidste valg, der indebar kendte risici. Lederindpla-
ceringsprocessen er netop et eksempel på et sådant valg.
Mit udgangspunkt er, at lederindplaceringsprocessen var meget omfattende og
uden eller med meget få fortilfælde i den offentlige sektor. Processen berørte i alt
omkring 1.000 ledere, hvoraf de ca. 700 ledere skulle fortsætte som ledere i det
nye SKAT. Denne omstillingsproces blev i det store og hele gennemført uden
nævneværdige problemer.
Fusionsstyregruppen valgte at gennemføre lederindplaceringsprocessen efter en
kaskademodel og at lade et eksternt rekrutteringsfirma gennemføre en vurdering
af samtlige ledere. Opgaven med lederindplaceringen havde så stort et omfang
(1000 ledere), at opgaven skulle i EU-udbud. Udbuddet kunne først igangsættes,
da der var overblik over økonomien og lovgivningen medio maj 2005, og aftale
med det valgte konsulentfirma blev indgået den 21. maj 2005.
Kaskademodellen betød, at det øverste ledelsesniveau deltog i indplaceringen af
det underliggende ledelsesniveau. På den måde kunne det sikres, at faglige og
personlige kompetencer i ledelsesteamet blev dækket bedst muligt ind, samt at
de nødvendige samarbejdsrelationer var til stede i ledelsesgruppen.
For at sikre en ordentlig lederindplaceringsproces blev kaskademodellen gen-
nemført ved tre tilkendegivelsesrunder, der alle blev igangsat med en tilkendegi-
velsesrunde, hvor den enkelte leder kunne fremsætte ønske om indplacering.
Med henblik på at give en grundig orientering om processen blev der udsendt
skriftligt materiale og gennemført orienteringsmøder medio juni i henholdsvis
København og Århus.
Tidspunktet for igangsættelsen af lederindplaceringen kombineret med den efter-
følgende sommerferie betød i praksis, at den tredje runde først kunne afsluttes
efter 1. november 2005. Til gengæld var der etableret en midlertidig ledelses-
struktur fra 1. november 2005 til 1. januar 2006, således at alle medarbejdere
havde en leder pr. 1. november 2005, og for langt hovedparten den samme leder,
som de havde før fusionen.
Side 2 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
Beslutningen om en kaskademodel blev truffet efter en grundig drøftelse af for-
skellige hensyn, herunder om man skulle foretrække en grundig model med tre
tilkendegivelsesrunder eller en hurtigere og forceret proces med kun én tilkende-
givelsesrunde.
Fusionsstyregruppen havde to hovedhensyn ved lederindplaceringen:
Man ønskede, at det øverste ledelsesniveau deltog i indplaceringen af det
næste ledelsesniveau.
Man ønskede at vælge de rigtige ledere på et neutralt grundlag med sær-
ligt fokus på, at der skulle være ligeværdighed mellem de to fusionspar-
ter.
Det var således ikke muligt at afslutte forløbet før 1. november 2005, og Fusi-
onsstyregruppen drøftede grundigt de fordele og ulemper, der var forbundet
hermed. Som tidligere nævnt førte den tilrettelagte proces generelt til stor til-
fredshed blandt lederne, som fik afklaret deres placering på forsvarlig vis.
Som jeg var inde på indledningsvis, så var der tale om et bevidst valg, som blev
truffet ud fra kendte alternativer, forudsætninger og risici.
Hovedprincippet for ordningen for de midlertidige personaleledere var, at de
fortsat skulle varetage den lederfunktion, de havde haft før fusionen. Hovedpar-
ten af medarbejderne fortsatte således også med den hidtidige leder i den midler-
tidige ledelsesorganisation.
Alle ledere, som var omfattet af fusionen, fik tilbudt et kursus i forandringsledel-
se udbudt af Danmarks Forvaltningshøjskole. Mange valgte at tage imod tilbud-
det. Alle fik desuden omfattende information via fusionshjemmesiden og ad an-
dre kanaler. Jeg er sikker på, at disse tiltag har givet lederne bedre mulighed for
at lede i den meget svære omstillingsproces, som en fusion er. Men det kan ikke
udelukkes, at der kunne have været en endnu bedre forberedelse af de ledere, der
først fik afklaret deres placering efter fusionsdatoen.
I forhold til spørgsmålet, om SKATs forventninger til de overførte personaleres-
sourcer, beroede de dels på DUT-aftalen, dels på indledende opgørelser fra
kommunerne.
Kommunernes faktiske mindreoverførsel til SKAT var
–
som nævnt i beretnin-
gen
–
i overensstemmelse med fusionens lovgrundlag, idet kommunerne havde
den endelige beslutningskompetence i forhold til, hvor mange og hvilke medar-
bejdere der skulle overføres på fusionsdatoen.
SKAT skulle ikke kompenseres for mindreoverførslen fra kommunerne som føl-
ge af de planlagte besparelser og effektiviseringer i SKAT.
I beretningen anføres, at en indplacering af planlægnings- og skattedirektører i de
5 skattesamarbejder tidligere i forløbet kunne have givet det regionale niveau
Side 3 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
mere tid til at gennemføre de omfattende opgaver med bl.a. at placere specialop-
gaver på skattecentrene, at etablere en midlertidig organisations- og ledelses-
struktur samt at udpege ledere mv.
Dertil kan bemærkes, at samarbejdsdirektionerne bestod af de ledere, som blev
indplaceret i første runde, dvs. planlægningsdirektører og skattedirektører. Sa-
marbejdsdirektionerne og de midlertidige ledelsessekretariater blev etableret
umiddelbart efter indplaceringen af planlægnings- og skattedirektører i de fem
skattesamarbejder ultimo august.
Allerede før sommerferien var der i øvrigt etableret samarbejdsudvalg mellem de
kommunale skatteforvaltninger og ToldSkat-områderne, hvor en række forbere-
delser til fusionen blev drøftet.
Som det fremgår af beretningen, blev den nye struktur besluttet på baggrund af et
omfattende analysearbejde med inddragelse af såvel centrale og lokale medar-
bejdere og ledere fra såvel ToldSkat som kommunerne.
Analyserne og den centrale beslutning vedrørende placeringen af specialopga-
verne lå til grund for den konkrete placering af opgaverne, som det blev valgt at
overlade til de regionale enheder ud fra givne kriterier.
Det var i sagens natur nødvendigt at afvente etableringen af samarbejdsdirektio-
nerne og de midlertidige ledelsessekretariater, inden specialopgaverne kunne
placeres geografisk.
It-understøttelse
I forhold til it-understøttelsen bemærker statsrevisorerne, at de på baggrund af
beretningen ikke finder forberedelsen heraf helt tilfredsstillende. Bemærkningen
er identisk med Rigsrevisionens konklusion i beretningen.
Jeg er naturligvis enig i, at det havde været ønskeligt, hvis it-understøttelsen af
fusionen havde været helt problemfri. Det var ikke situationen, og jeg havde i de
første måneder efter fusionen derfor også et stærkt fokus på spørgsmålet.
Det er vigtigt at holde fast i, at for langt den største del af SKATs medarbejderes
vedkommende, virkede it-systemerne pr. 1. november 2005. Reelt var det under
10 % af medarbejderne i SKAT, der var berørt af tekniske problemer i forhold til
it-understøttelsen i en kortere periode efter fusionen.
Set i bakspejlet er det er min opfattelse, at SKAT på visse punkter kunne have
forberedt it-understøttelsen bedre, men under de givne forudsætninger var det
vanskeligt. Ved en så stor omlægning, som fusionen var, kunne man dog altid
–
set i bakspejlet
–
gøre sine forberedelser anderledes og bedre.
Side 4 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
De it-mæssige problemer, der opstod i forbindelse med fusionen, er for længst et
overstået kapitel, og erfaringerne fra fusionsarbejdet indgår i SKATs videre ar-
bejde på it-fronten.
Der er nu ikke flere løbende problemer, end der kan forventes i en stor virksom-
hed med omfattende anvendelse af it. Men beretningens udsagn er relevante og
kan bidrage med erfaringer om forhold, der skal iagttages ved eventuelle kom-
mende organisationsforandringer, der indebærer omfattende it-omlægninger. I
den sammenhæng kan jeg tilslutte mig de fokuspunkter om it-understøttelsen af
fusionen, som Rigsrevisionen peger på i beretningen.
Restancerne og samlingen af inddrivelsesopgaven
Statsrevisorerne har i deres bemærkning til beretningen om fusionen anført, at de
finder det utilfredsstillende, at restancemassen er steget med 1,7 mia. kr. i 2006
og med 1,2 mia. kr. i 2007.
Jeg er enig med statsrevisorerne i, at det havde været ønskeligt, hvis der ikke
havde været en stigning i restancemasserne. Det er imidlertid min opfattelse, at
stigningen skal ses i relation til den omfattende omlægning af inddrivelses-
området. Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på afsnittet i Rigs-
revisionens beretning, hvor det i pkt. 5 hedder:
Skatteministeren informerede Folketinget og Skatteudvalget om en mulig ned-
gang i produktionen i forbindelse med behandlingen af de 2 lovforslag, der ud-
møntede aftalen om fusionen. Ministeren meddelte, at der i en overgangsperiode,
hvor personalet flyttes, og it-systemer og administrationen omlægges, ville være
en reduceret indsats på området.
Ved udgangen af 2007 kan status opgøres således. I SKATs resultatkontrakt for
2007 er opført 2 mål vedrørende restancernes størrelse ultimo 2007:
1. skatter og afgifter
2. øvrige restancer
9,5 mia. kr.
12,5 mia. kr.
De endelige tal viser, at restancer vedrørende skatter og afgifter ultimo 2007 ud-
gjorde 9,0 mia. kr., hvilket er ca. 500 mio. kr. under målet. Det finder jeg meget
tilfredsstillende.
For så vidt angår øvrige restancer, blev målet ikke fuldt ud nået. De øvrige re-
stancer udgjorde ultimo 2007 13,8 mia. kr. Årsagerne hertil er primært bødekrav
fra politiet og underholdsbidrag.
Ved SKATs overtagelse af restanceinddrivelsen fra politiet forventede SKAT
ultimo 2005 at overtage en restancemasse på ca. 1,3 mia. kr. Beløbet var frem-
kommet på baggrund af en fremskrivning af politiets restancemasse, der i 2002
udgjorde ca. 1,2 mia. kr. Det har efterfølgende vist sig, at den samlede restance-
masse er væsentlig større, idet den aktuelle restance ved udgangen af december
Side 5 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
2007 udgjorde ca. 2,8 mia. kr. SKAT vurderer imidlertid, at overførslen af gamle
politikrav er ved at være tilendebragt.
Overførte kommunale krav er i 2007 steget med ca. 700 mio. kr., hvoraf restan-
cerne vedrørende underholdsbidrag tegner sig for en stigning på ca. 400 mio. kr.
Det var et mål, at indførelsen af tabeltrækket i forhold til underholdsbidrag, ud
over øget effektivitet, skulle medføre en styrkelse af retssikkerheden. Det var
samtidig en forventning, at der ville ske en stigning i de kommunale restancer,
eftersom ’underliggeren’ for betalingsevnevurdering blev hævet
til et objektivt
grundlag, hvor færre skyldnere end tidligere ville have betalingsevne.
Efter fusionen er der på inddrivelsesområdet indført en samlet inddrivelsesstrate-
gi, således at der er en klar retning i inddrivelsesarbejdet. Strategien er operatio-
naliseret i årlige inddrivelsesplaner, der udpeger konkrete fokusområder. I 2007
har inddrivelsen af virksomhedsrestancer været i fokus, og så sent som i decem-
ber måned 2007 har der været indsat en Task Force, bestående af pantefogeder
fra hele landet, til inddrivelse af virksomhedsrestancer i København. Et praktisk
eksempel på, hvordan man høster en af gevinsterne ved enhedsorganisationen:
At kunne flytte ressourcer til et område, hvor der er behov for midlertidig oppri-
oritering af indsatsen.
Inddrivelse af underholdsbidrag er et af de områder, der inddrivelsesmæssigt er
vanskeligt. Det kan konstateres, at restancerne på området er støt stigende, uden
at der er reelle muligheder for effektivt at nedbringe restancerne. Dette gjorde sig
også gældende, da opgaven var placeret i kommunerne.
I 2008 vil der blive foretaget en samlet analyse af, om en ændret administrativ
praksis vedrørende underholdsbidrag kan medføre en yderligere automatisering
og procesoptimering på området. Analysen skal vise, om der er grundlag for et
tværministerielt samarbejde med de øvrige myndighedsudøvere på området.
Der arbejdes endvidere på, at der bliver fremsat lovforslag om, at kontant-
hjælpsmodtagere med forsørgerpligt, der får et tillæg til deres kontanthjælp pga.
forsørgerpligten, anvender denne til dækning af deres evt. bidragsforpligtelse.
I perioden efter fusionen er der skabt et samlet og sikkert overblik over statens
restancer. Arbejdsgangene på inddrivelsesområdet er løbende blevet styrket og
dobbeltarbejdet reduceret, hvorfor det forventes, at den stigning, der har været i
porteføljen af de samlede restancer efter fusionen, fremadrettet vil blive ned-
bragt.
Det skal afslutningsvis pointeres, at samlingen og moderniseringen af inddrivel-
sesopgaven er en omfattende implementeringsproces, der indebærer helt nye
måder at arbejde på, ny lovgivning, ny it mv. Hele implementeringsprocessen er
fra starten sat til at strække sig over flere år, og den er endnu ikke afsluttet.
Alt i alt har jeg noteret mig, at såvel Rigsrevisionen som statsrevisorerne i store
træk er tilfredse med håndteringen og selve forløbet af den til dato mest omfat-
Side 6 / 7
 Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 19. februar 2008
tende fusion i den offentlige sektor i Danmark. Jeg regner også selv fusionen i
2005 til blandt Skatteministeriets succeser.
I forhold til Rigsrevisionens planlagte senere opfølgning vil et fortsat, fortløben-
de fokus på effekt og måling heraf falde helt naturligt i tråd med SKATs over-
gang til indsatsstrategien. Fremadrettet måles netop systematisk på effekten af de
forskellige indsatsprojekter og -tiltag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
/ Jens Madsen
Side 7 / 7