Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Skatteudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 4 1
Offentligt

4/2007

Beretning om

fusionen mellem den statslige

og kommunale skatte- og

inddrivelsesforvaltning

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

4/2007

Beretning om

fusionen mellem den statslige

og kommunale skatte- og

inddrivelsesforvaltning

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2007

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til skatteministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i april 2008.

Skatteministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde april

2009.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-284-7

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 12. december 2007

BERETNING OM FUSIONEN MELLEM DEN STATSLIGE OG KOMMUNALE

SKATTE- OG INDDRIVELSESFORVALTNING

Folketinget vedtog den 31. maj 2005 en lovgivning, der pr. 1. november 2005 sam-

lede skatteforvaltningerne og al offentlig restanceinddrivelse i én myndighed under

staten. Fusionen har været en omfattende opgave og har berørt over 10.000 ansat-

te, hvoraf ca. halvdelen kom fra kommunerne.

Rigsrevisor har i et notat tidligere redegjort for, hvorledes fusionen påvirkede SKATs

kontrol og service, ligning samt inddrivelse frem til november 2006. Det fremgik, at

den almindelige opkrævning af skatteindtægter, ca. 770 mia. kr. i 2006, var blevet

afviklet planmæssigt – men også, at det opkrævede provenu ved kontrol og ligning

var faldet, at målopfyldelse for kontrol, service og ligning på alle områder lå væsent-

ligt under det tidligere niveau, og at der var en stigning i restancerne. Statsrevisorer-

ne bad på den baggrund om denne undersøgelse af fusionen.

Statsrevisorerne finder det positivt, at forberedelsen og forløbet af den meget omfat-

tende fusion samlet set er forløbet tilfredsstillende. Beretningen viser således, at den

overordnede planlægning og forberedelsen af lokaliseringen og af de fysiske rammer

– bl.a. i 30 nye skattecentre – har været tilfredsstillende.

Derimod har forberedelsen af en ny organisationsstruktur og indplaceringen af ledere

og medarbejdere samt forberedelsen af it-understøttelsen ikke været helt tilfredsstil-

lende.

Statsrevisorerne finder, at en del af forklaringen på SKATs ikke helt tilfredsstillende

forhold skal søges i SKATs resursesituation efter fusionen. Ved fusionen fik SKAT

ikke de personaleresurser, som der var behov for, hvilket betød, at der ved udgan-

gen af 2005 manglede 830 årsværk og ved udgangen af 2006 manglede 550 års-

værk. Årsagerne skal dels søges i en mindreoverførsel af personale fra kommuner-

ne – hvilket var i overensstemmelse med lovgrundlaget – og dels som følge af, at

effektiviseringspotentialet skulle opnås ved ansættelsesstop.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at restancemassen er steget med 1,7

mia. kr. i 2006 og med 1,2 mia. kr. i 2007.

Rigsrevisionen vil om nogle år følge op på, om de forventede effekter af fusionen er

opnået, samt på implementeringen af SKATs nye indsatsstrategi. Statsrevisorerne

forventer, at SKAT til den tid kan redegøre for effekten af lignings- og kontrolindsat-

sen.

Peder Larsen*

)

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Svend Erik Hovmand*

)

Mogens Lykketoft

)

Statsrevisor Peder Larsen

og statsrevisor Svend Erik

Hovmand har erklæret sig for

inhabile ved behandlingen af

denne sag.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Beretning til Statsrevisorerne om

fusionen mellem den statslige

og kommunale skatte- og

inddrivelsesforvaltning

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af

13. juni 2006. Beretningen vedrører finanslovens

§ 9. Skatteministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Undersøgelsens resultater........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

A. Baggrund .............................................................................................................. 7

B. Formål, afgrænsning og metode........................................................................... 9

Den overordnede planlægning af fusionen ................................................................ 11

A. Opgaver og tidsplan............................................................................................ 11

B. Organisering ....................................................................................................... 12

C. Koordinering........................................................................................................ 13

D. Risikostyring........................................................................................................ 13

E. Information og kommunikation............................................................................ 14

F. Det regionale niveau ........................................................................................... 14

Resursesituationen i SKAT efter fusionen ................................................................. 16

A. Overførslen af resurser ....................................................................................... 17

B. Personaleresurser og resursebehov efter fusionen ............................................ 18

Ledelsesstruktur og organisation ............................................................................... 21

A. Organisationsstruktur og personaleindplacering................................................. 21

B. Lederindplacering ............................................................................................... 24

It-understøttelse ......................................................................................................... 26

A. Netværkskapacitet .............................................................................................. 26

B. Installation af pc-udstyr ....................................................................................... 29

C. It-uddannelse ...................................................................................................... 30

Lokalisering................................................................................................................ 32

A. Rammebetingelser.............................................................................................. 32

B. Plan for lokalisering............................................................................................. 33

III.

IV.

VI.

VII.

Bilag 1. Overordnet tidsplan og projekter............................................................................ 36

UNDERSØGELSENS RESULTATER

I. Undersøgelsens resultater

1. Denne beretning handler om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og

inddrivelsesforvaltning den 1. november 2005. Baggrunden er et ønske fra Statsrevisorer-

ne om en undersøgelse af forberedelsen af fusionen frem til 1. november 2005 med ind-

dragelse af resursesituationen i SKAT. Ønsket blev fremsat i forbindelse med behandlin-

gen af rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 30. november 2006 om SKATs inddrivelse

af skatter og afgifter efter fusionen.

2. Det fremgik af notatet, at den almindelige opkrævning var blevet afviklet planmæssigt,

men at SKAT havde oplevet en nedgang i de øvrige resultater efter fusionen, jf. boks 1.

BOKS 1. RIGSREVISORS NOTAT AF 30. NOVEMBER 2006 OM SKATS INDDRIVELSE AF

SKATTER OG AFGIFTER EFTER FUSIONEN

Det fremgik af notatet, at den almindelige opkrævning af skatteindtægter, ca. 770 mia. kr. i 2006,

var blevet afviklet planmæssigt i perioden efter fusionen, men

•

at målopfyldelsen og aktivitetsniveauet vedrørende kontrol, service og ligning lå væsentligt under

niveauet før fusionen. Fx lå ligningen af personligt erhvervsdrivende gennemsnitligt 55 % under

niveauet før fusionen

•

at provenuet af den udførte kontrol og ligning var faldet fra 4,9 mia. kr. før fusionen til 4,5 mia. kr.,

svarende til et fald på 8 %

•

at restancemassen var steget fra 14,8 mia. kr. i november 2005 til 22,7 mia. kr. i november 2006.

Heraf udgjorde 6,2 mia. kr. en overførsel af kommunale restancer og restancer fra politiet. Den

reelle stigning udgjorde derfor 1,7 mia. kr., svarende til en stigning på 12 %.

3. Den seneste opgørelse af restancemassen viser, at restancerne steg fra 22,7 mia. kr. i

november 2006 til 23,9 mia. kr. i september 2007. Restancemassen er således steget med

1,2 mia. kr., svarende til 5 %.

Det har ikke været muligt at vurdere udviklingen på området for kontrol og ligning fra 1. ja-

nuar 2007. Det skyldes, at antallet og størrelsen af reguleringerne med indførelsen af en ny

indsatsstrategi ikke længere benyttes af SKAT som mål for indsatsen. SKATs resultatkrav

vedrørende provenuet af den udførte kontrol og ligning anvendes heller ikke længere.

4. Folketinget vedtog strukturreformen den 23. juni 2004. På skatte- og inddrivelsesområ-

det blev strukturreformen udmøntet i 2 lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget den 31.

maj 2005, henholdsvis skatteforvaltningsloven og lov om opkrævning og inddrivelse af vis-

se fordringer. I henhold til de 2 love blev skatteforvaltningerne og al offentlig restanceind-

drivelse samlet i én myndighed under staten. Begge love tog udgangspunkt i strukturrefor-

men og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

UNDERSØGELSENS RESULTATER

BOKS 2. STRUKTURREFORMEN PÅ SKATTE- OG INDDRIVELSESOMRÅDET

Formålet med den organisatoriske samling af inddrivelses- og skatteopgaverne i en enhedsforvalt-

ning var at skabe en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgere og virksomheder i centrum,

herunder at styrke retssikkerheden og ensartetheden i opgavevaretagelsen. Derudover var formålet

at opnå besparelser som følge af synergieffekter, stordriftsfordele, reduceret dobbeltarbejde, regel-

forenklinger og senere hen ved modernisering af it-systemerne.

Hovedelementerne i lovene og udmøntningsaftalen var

•

at skatteforvaltningen og inddrivelsen af offentlig gæld blev samlet i staten, så borgere og virksom-

heder kun serviceres af én myndighed

•

at skatteforvaltningen skulle organiseres i 30 skattecentre. Skattecentrenes placering var politisk

bestemt ud fra hensyn til geografisk hensigtsmæssighed, udnyttelse af personalets kompetencer,

bygningslokaliteter og sikringen af et højt fagligt miljø

•

at byer, der i forbindelse med reformen mistede deres status som hovedsæde for amtsforvaltnin-

gen, blev tilgodeset ved placeringen af bl.a. statslige skattecentre

•

at opkrævningen af fordringer fortsat var placeret hos den myndighed, som har fordringen

•

at specialopgaver skulle løses i et mindre antal skattecentre

•

at der blev etableret et kundecenter, der skulle varetage den telefoniske betjening, med lokaliteter i

Ribe, Hjørring, Odense og Roskilde

•

at der blev etableret et betalingscenter i Ringkøbing.

5. Skatteministeren informerede Folketinget og Skatteudvalget om en mulig nedgang i pro-

duktionen i forbindelse med behandlingen af de 2 lovforslag, der udmøntede aftalen om fu-

sionen. Ministeren meddelte, at der i en overgangsperiode, hvor personalet flyttes, og it-sy-

stemer og administrationen omlægges, ville være en reduceret indsats på området.

6. Fusionsdatoen var oprindeligt fastsat til 1. juli 2005, men blev på grund af folketings-

valget i februar 2005 rykket til 1. oktober 2005. Efterfølgende blev fusionsdatoen rykket fra

1. oktober til 1. november 2005 efter drøftelser med Kommunernes Landsforening (KL) af

hensyn til at sikre rimelige frister for SKAT og kommunerne.

Valget betød, at planlægningsarbejdet blev sat i stå i 4 uger, og at SKATs tidsplan for fusio-

nen måtte justeres. Endvidere betød valget, at lovforslagene, jf. pkt. 4, først blev vedtaget i

maj 2005.

7. Fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning var en

omfattende opgave, der berørte ca. 10.000 ansatte. Heraf var ca. 1.000 ledere, som skulle

testes og indplaceres i den nye ledelsesorganisation, og ca. 9.000 medarbejdere, hvoraf ca.

halvdelen skulle overføres fra kommunerne til staten.

SKAT består i dag af 30 skattecentre, der er organiseret i 5 skattesamarbejder og SKATs

Hovedcenter (den tidligere Told- og Skattestyrelse). SKAT ledes af en direktion bestående

af told- og skattedirektøren, 8 direktører for specifikke fagområder og 5 planlægningsdirek-

tører for skattesamarbejderne. Organiseringen er endvidere tilrettelagt med udgangspunkt

i SKATs nye indsatsstrategi. Skattecentrene er på denne baggrund organiseret i 4 søjler:

service, kontrol, inddrivelse og juridisk service.

Rigsrevisionen agter på et senere tidspunkt at følge op på implementeringen af SKATs nye

strategi.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

UNDERSØGELSENS RESULTATER

8. Med afsæt i SKATs faldende aktivitetsniveau og resultater, jf. pkt. 2, er formålet med

beretningen at vurdere, om forberedelsen af fusionen har været tilfredsstillende, samt at

vurdere, om SKATs resurser svarede til resursebehovet efter fusionen.

Dette undersøges og vurderes ved følgende 5 spørgsmål:

•

Var den overordnede planlægning af fusionen tilfredsstillende?

Var resurseoverførslen til SKAT i form af årsværk i overensstemmelse med fusionens

lovgrundlag mv., og svarede resurserne til behovet i den nye organisation?

Var ledelsesstruktur og organisation forberedt tilfredsstillende?

Var it-understøttelsen af opgaverne forberedt tilfredsstillende?

Var de fysiske rammer, herunder etableringen af SKATs Betalingscenter og SKATs

Kundecenter, forberedt tilfredsstillende?

9. Undersøgelsen vedrørende SKATs forberedelse af fusionen dækker perioden august

2004 - november 2005. Desuden indgår oplysninger om SKATs resurser til og med 2006.

Rigsrevisionen har endvidere opgjort resultaterne af SKATs kontrol og ligning til og med

oktober 2006, mens opgørelsen af restancer dækker perioden frem til august 2007.

Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke nærmere har belyst, hvordan de ovenfor nævn-

te forhold isoleret set har indvirket på produktionsnedgangen, idet det kun vanskeligt kan

lade sig gøre at udskille betydningen af de enkelte forhold. På grund af omfanget af en så-

dan analyse er dette ikke omfattet af undersøgelsens formål.

10. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 1. juni 2007 i henhold til

§ 14, stk. 1, nr. 2, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt

sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til denne undersøgelse.

På den baggrund har Folketingets formand efter høring af Statsrevisorerne og forhandling

med næstformændene i brev af 25. juni 2007 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som

sætterigsrevisor til at behandle denne beretning.

11. Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er indar-

bejdet i beretningen.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT samlet set har forberedt fusionen mellem

den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning tilfredsstillende.

En fusion af et så betydeligt omfang, som tilmed blev gennemført inden for en kort

tidsfrist, kan ikke forberedes i alle detaljer. Undersøgelsen har da også vist, at fusio-

nen på enkelte områder vedrørende it-understøttelsen samt lederindplaceringen kun-

ne have været bedre forberedt.

SKAT har oplyst, at den korte tidsfrist bl.a. var valgt for i videst muligt omfang at sikre

produktionen og minimere usikkerheden for ledere og medarbejdere i ToldSkat og

kommunerne samt for at få fusionen på plads inden sammenlægningerne af kommu-

nerne mv. den 1. januar 2007.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Med hensyn til SKATs rammebetingelser for gennemførelsen af fusionen har under-

søgelsen vist, at SKAT fik overført færre medarbejdere end forventet i aftalerne mel-

lem kommunerne og regeringen (DUT-aftalerne). Da SKAT ikke fik kompensation her-

for, har der manglet ca. 830 og 550 årsværk ved udgangen af henholdsvis 2005 og

2006 til at løse opgaverne. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ovennævnte faktorer

har påvirket aktiviteter og resultater efter fusionen.

Det skal desuden bemærkes, at skatteministeren informerede Folketinget og Skatte-

udvalget om en mulig nedgang i produktionen i forbindelse med behandlingen af de

2 lovforslag, der udmøntede aftalen om fusionen. Ministeren meddelte, at der i en

overgangsperiode, hvor personalet flyttes, og it-systemer og administrationen omlæg-

ges, ville være en reduceret indsats på området.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Den overordnede planlægning af fusionen mellem den statslige og kommunale

skatte- og inddrivelsesforvaltning har været tilfredsstillende.

•

Organiseringen af fusionen har understøttet en hensigtsmæssig forberedelse, og

den overordnede tidsplan for fusionen har været tilfredsstillende tilrettelagt.

Projektbeskrivelser, projektskabelon og tidsplaner har fungeret hensigtsmæssigt

som styringsdokumenter i planlægningen, ligesom SKAT har haft et tilstrækkeligt

fokus på koordineringen af projekterne.

Risikostyringen af de enkelte projekter og den overordnede tidsplan samt organi-

seringen af information og kommunikation har været hensigtsmæssigt tilrettelagt.

Planlægningen af fusionen på det regionale niveau har været hensigtsmæssig, og

de regionale enheder har generelt løst deres opgaver tilfredsstillende.

•

SKAT fik ikke fra fusionens start den 1. november 2005 de personaleresurser,

som SKAT havde behov for, og der skulle i henhold til fusionens lovgrundlag

ikke ydes kompensation til SKAT for mindreoverførslen af personale fra kom-

munerne. Ved udgangen af 2006 manglede SKAT ligeledes personaleresurser.

•

Der var ikke overensstemmelse mellem SKATs personalebehov og de årsværk,

som SKAT faktisk rådede over efter fusionen. Der manglede således godt 830

årsværk ved udgangen af 2005, svarende til 8 % af personalebehovet, og ca. 550

årsværk ved udgangen af 2006, svarende til 6 %. Dette har medvirket til et produk-

tionsfald.

De manglende personaleresurser ved udgangen af 2005 og 2006 skyldtes bl.a.

en mindreoverførsel fra kommunerne pr. 1. november 2005. Mindreoverførslen

omfattede bl.a. ca. 350 årsværk, som særligt ramte inddrivelsesområdet. Endvi-

dere blev der ikke i nævneværdigt omfang overført kommunale medarbejdere an-

sat i støttefunktioner som fx lønadministration. Personalemanglen skyldtes des-

uden ændringer i personaleantallet efter fusionen på grund af naturlig medarbej-

derafgang som følge af jobskifte og pensionering.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

UNDERSØGELSENS RESULTATER

•

Kommunernes mindreoverførsel til SKAT var i overensstemmelse med fusionens

lovgrundlag, idet kommunerne havde den endelige beslutningskompetence i for-

hold til, hvor mange og hvilke medarbejdere der skulle overføres på fusionsdato-

en. SKAT skulle ikke kompenseres for mindreoverførslen fra kommunerne som

følge af planlagte besparelser og effektiviseringer i SKAT. Mindreoverførslen af

årsværk fra kommunerne medførte en reduktion af SKATs bevilling på finanslo-

ven med 28 mio. kr. i 2005 og 170 mio. kr. i 2006.

Gennemførelsen af besparelserne i SKAT via naturlig afgang har tillige medvir-

ket til et produktionsfald. Dette skyldes, at besparelserne via naturlig afgang har

ramt vilkårligt i organisationen og dermed også er blevet gennemført på områ-

der, hvor der ikke har været et effektiviseringspotentiale. SKAT har forsøgt at ta-

ge højde for dette ved uddannelse af medarbejdere og omplacering af opgaver.

•

Planlægningen af en ny organisationsstruktur og indplaceringen af ledere og

medarbejdere har ikke været helt tilfredsstillende. Ved fusionens start var den

permanente ledelse i SKAT således ikke på plads.

•

Planlægningen vedrørende organisationsstruktur og indplacering af medarbejde-

re fulgte tidsplanen for fusionen, og projektgruppernes arbejde kunne indgå i det

videre planlægningsarbejde for fusionen.

Opgaver vedrørende fastlæggelse af ledelsesansvar og roller i den nye organisa-

tion blev løst planmæssigt. Det har endvidere været hensigtsmæssigt at gennem-

føre lederindplaceringen i samarbejde med eksterne konsulenter, ligesom kaska-

demodellen har muliggjort, at det øverste ledelsesniveau kunne deltage i indpla-

ceringen af det underliggende ledelsesniveau.

SKAT etablerede en midlertidig organisations- og ledelsesstruktur i de første 2

måneder efter fusionen, som indebar, at den eksisterende ledelsesstruktur fort-

satte, samtidig med at størstedelen af medarbejderne beholdt den samme leder,

som de havde før fusionen. Den permanente ledelse på skattecentrene blev først

etableret med virkning fra den 1. januar 2006. Den midlertidige organisations- og

ledelsesstruktur betød, at der i en periode har manglet ledelsesmæssigt fokus i

forhold til at opretholde aktivitetsniveauet vedrørende kontrol, ligning og inddrivel-

se. Dette har haft negative konsekvenser for produktionen.

Indplaceringen af planlægnings- og skattedirektører i de 5 skattesamarbejder tid-

ligere i forløbet kunne endvidere have givet det regionale niveau mere tid til at gen-

nemføre de omfattende opgaver med bl.a. at placere specialopgaver på skatte-

centrene, at etablere en midlertidig organisations- og ledelsesstruktur samt at ud-

pege ledere mv.

•

Forberedelsen af it-understøttelsen har ikke været helt tilfredsstillende. It-un-

derstøttelsen fungerede ikke tilfredsstillende ved fusionens start, primært for-

di der manglede netværkskapacitet på en række lokaliteter.

•

SKAT undervurderede behovet for netværkskapacitet på en række lokaliteter.

Dette skyldtes, at SKAT ikke i planen for etablering af netværkskapacitet tog til-

strækkelig højde for indførelse af IP-telefoni. Endvidere var de test, som SKAT

foretog, utilstrækkelige til at afdække kapacitetsbehovet. Dette medførte betyde-

lige driftsforstyrrelser og lange svartider ved brug af it-systemerne samt ustabile

telefonforbindelser.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

UNDERSØGELSENS RESULTATER

•

På en række lokaliteter blev opdateringen af netværkskapaciteten først foretaget

efter fusionen, fordi SKAT først foretog kontrolberegninger af netværkskapacite-

ten efter bestilling af netværket. Beregningerne førte til opgradering af netværket,

men da leverandøren havde en længere leveringsfrist, kunne kapaciteten først

leveres efter den 1. november 2005.

SKATs planlægning af uddannelsesforløb vedrørende ny it har generelt været

hensigtsmæssigt tilrettelagt. SKAT burde dog have haft større fokus på at uddan-

ne medarbejderne i systemerne på de midlertidige lokaliteter, ligesom der kunne

have været større fokus på at sikre, at leverandøren af pc-udstyr havde den nød-

vendige kapacitet til at løse opgaven inden for den aftalte leveringsfrist på 2 dage.

Det ville endvidere have styrket forberedelsen, såfremt der var foretaget en bedre

kvalitetssikring, herunder af it-understøttelsen på de midlertidige lokaliteter.

•

Forberedelsen af de fysiske rammer i forhold til lokalisering af skattecentrene,

Betalingscentret og Kundecentret har været tilfredsstillende.

•

På baggrund af den stramme tidsplan var det ikke muligt pr. 1. november 2005 at

organisere de 30 skattecentre, et betalingscenter, et kundecenter samt 16 anke-

nævnssekretariater på ca. 50 fysiske adresser, som var slutmålet med fusionen.

Det var derfor hensigtsmæssigt, at SKAT etablerede midlertidige lokaleløsninger

samt en trinvis opbygning af Betalingscentret og Kundecentret.

SKAT formåede dog at reducere antallet af lokaliteter fra de 150, der var forudsat

ved lovenes vedtagelse, til ca. 90 pr. 1. november 2005. Antallet af lokaliteter blev

således reduceret væsentligt mere end forventet.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

12. Denne beretning handler om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og

inddrivelsesforvaltning den 1. november 2005. Baggrunden er et ønske fra Statsrevisorer-

ne om en undersøgelse af forberedelsen af fusionen frem til 1. november 2005 med ind-

dragelse af resursesituationen i SKAT. Ønsket blev fremsat i forbindelse med behandlin-

gen af rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 30. november 2006 om SKATs inddrivelse

af skatter og afgifter efter fusionen.

13. Det fremgik af notatet, at den almindelige opkrævning var blevet afviklet planmæssigt,

men at SKAT havde oplevet en nedgang i de øvrige resultater efter fusionen, jf. boks 1.

BOKS 1. RIGSREVISORS NOTAT AF 30. NOVEMBER 2006 OM SKATS INDDRIVELSE AF

SKATTER OG AFGIFTER EFTER FUSIONEN

Det fremgik af notatet, at den almindelige opkrævning af skatteindtægter, ca. 770 mia. kr. i 2006,

var blevet afviklet planmæssigt i perioden efter fusionen, men

•

at målopfyldelsen og aktivitetsniveauet vedrørende kontrol, service og ligning lå væsentligt under

niveauet før fusionen. Fx lå ligningen af personligt erhvervsdrivende gennemsnitligt 55 % under

niveauet før fusionen

•

at provenuet af den udførte kontrol og ligning var faldet fra 4,9 mia. kr. før fusionen til 4,5 mia. kr.,

svarende til et fald på 8 %

•

at restancemassen var steget fra 14,8 mia. kr. i november 2005 til 22,7 mia. kr. i november 2006.

Heraf udgjorde 6,2 mia. kr. en overførsel af kommunale restancer og restancer fra politiet. Den

reelle stigning udgjorde derfor 1,7 mia. kr., svarende til en stigning på 12 %.

14. Den seneste opgørelse af restancemassen viser, at restancerne steg fra 22,7 mia. kr. i

november 2006 til 23,9 mia. kr. i september 2007. Restancemassen er således steget med

1,2 mia. kr., svarende til 5 %.

Det har ikke været muligt at vurdere udviklingen på området for kontrol og ligning fra 1. ja-

nuar 2007. Det skyldes, at antallet og størrelsen af reguleringerne med indførelsen af en

ny indsatsstrategi ikke længere benyttes af SKAT som mål for indsatsen. SKATs resultat-

krav vedrørende provenuet af den udførte kontrol og ligning anvendes heller ikke længere.

15. Folketinget vedtog strukturreformen den 23. juni 2004. På skatte- og inddrivelsesom-

rådet blev strukturreformen udmøntet i 2 lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget den

31. maj 2005, henholdsvis skatteforvaltningsloven og lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer. I henhold til de 2 love blev skatteforvaltningerne og al offentlig restance-

inddrivelse samlet i én myndighed under staten. Begge love tog udgangspunkt i strukturre-

formen og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

INDLEDNING

BOKS 2. STRUKTURREFORMEN PÅ SKATTE- OG INDDRIVELSESOMRÅDET

Formålet med den organisatoriske samling af inddrivelses- og skatteopgaverne i en enhedsforvalt-

ning var at skabe en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgere og virksomheder i centrum,

herunder at styrke retssikkerheden og ensartetheden i opgavevaretagelsen. Derudover var formålet

at opnå besparelser som følge af synergieffekter, stordriftsfordele, reduceret dobbeltarbejde, regel-

forenklinger og senere hen ved modernisering af it-systemerne.

Hovedelementerne i lovene og udmøntningsaftalen var:

•

at skatteforvaltningen og inddrivelsen af offentlig gæld blev samlet i staten, så borgere og virk-

somheder kun serviceres af én myndighed

•

at skatteforvaltningen skulle organiseres i 30 skattecentre. Skattecentrenes placering var politisk

bestemt ud fra hensyn til geografisk hensigtsmæssighed, udnyttelse af personalets kompetencer,

bygningslokaliteter og sikringen af et højt fagligt miljø

•

at byer, der i forbindelse med reformen mistede deres status som hovedsæde for amtsforvaltnin-

gen, blev tilgodeset ved placeringen af bl.a. statslige skattecentre

•

at opkrævningen af fordringer fortsat var placeret hos den myndighed, som har fordringen

•

at specialopgaver skulle løses i et mindre antal skattecentre

•

at der blev etableret et kundecenter, der skulle varetage den telefoniske betjening, med lokaliteter i

Ribe, Hjørring, Odense og Roskilde

•

at der blev etableret et betalingscenter i Ringkøbing.

16. Skatteministeren informerede Folketinget og Skatteudvalget om en mulig nedgang i pro-

duktionen i forbindelse med behandlingen af de 2 lovforslag, der udmøntede aftalen om fu-

sionen. Ministeren meddelte, at der i en overgangsperiode, hvor personalet flyttes, og it-sy-

stemer og administrationen omlægges, ville være en reduceret indsats på området.

17. Fusionsdatoen var oprindeligt fastsat til 1. juli 2005, men blev på grund af folketings-

valget i februar 2005 rykket til 1. oktober 2005. Efterfølgende blev fusionsdatoen rykket fra

1. oktober til 1. november 2005 efter drøftelser med Kommunernes Landsforening (KL) af

hensyn til at sikre rimelige frister for SKAT og kommunerne.

Valget betød, at planlægningsarbejdet blev sat i stå i 4 uger, og at SKATs tidsplan for fusio-

nen måtte justeres. Endvidere betød valget, at lovforslagene, jf. pkt. 15, først blev vedtaget

i maj 2005.

18. Fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning var en

omfattende opgave, der berørte ca. 10.000 ansatte. Heraf var ca. 1.000 ledere, som skulle

testes og indplaceres i den nye ledelsesorganisation, og ca. 9.000 medarbejdere, hvoraf ca.

halvdelen skulle overføres fra kommunerne til staten.

SKAT består i dag af 30 skattecentre, der er organiseret i 5 skattesamarbejder og SKATs

Hovedcenter (den tidligere Told- og Skattestyrelse). SKAT ledes af en direktion bestående

af told- og skattedirektøren, 8 direktører for specifikke fagområder og 5 planlægningsdirek-

tører for skattesamarbejderne. Organiseringen er endvidere tilrettelagt med udgangspunkt

i SKATs nye indsatsstrategi. Skattecentrene er på denne baggrund organiseret i 4 søjler:

service, kontrol, inddrivelse og juridisk service.

Rigsrevisionen agter på et senere tidspunkt at følge op på implementeringen af SKATs nye

strategi.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

INDLEDNING

Formål, afgrænsning og metode

Formål

19. Med afsæt i SKATs faldende aktivitetsniveau og resultater, jf. pkt. 13, er formålet med

beretningen at vurdere, om forberedelsen af fusionen har været tilfredsstillende, samt at vur-

dere, om SKATs resurser svarede til resursebehovet efter fusionen.

Rigsrevisionen har tilrettelagt undersøgelsen på baggrund af de problemstillinger, der kun-

ne konstateres i rigsrevisors notat af 30. november 2006. I dette notat blev de væsentligste

problemer identificeret som:

•

problemer med it-understøttelsen vedrørende kontrol, ligning og restanceinddrivelse

manglende resurser og kompetencer til udførelse af kontrol, ligning og inddrivelse

manglende etablering af ledelsesstruktur fra fusionens start

problemer i forbindelse med etableringen af SKATs Betalingscenter og SKATs Kunde-

center.

20. Rigsrevisionen har desuden vurderet, om der eventuelt har været andre forhold i plan-

lægningsfasen, som kan have medvirket til, at SKAT på nogle områder ikke har kunnet le-

vere tilfredsstillende resultater i det første år efter fusionen.

21. På denne baggrund vil vurderingen blive foretaget ved at undersøge følgende spørgs-

mål:

•

Var den overordnede planlægning af fusionen tilfredsstillende?

Var resurseoverførslen til SKAT i form af årsværk i overensstemmelse med fusionens

lovgrundlag mv., og svarede resurserne til behovet i den nye organisation?

Var ledelsesstruktur og organisation forberedt tilfredsstillende?

Var it-understøttelsen af opgaverne forberedt tilfredsstillende?

Var de fysiske rammer, herunder etableringen af SKATs Betalingscenter og SKATs

Kundecenter, forberedt tilfredsstillende?

Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke nærmere har belyst, hvordan de ovenfor nævn-

te forhold isoleret set har indvirket på produktionsnedgangen, idet det kun vanskeligt kan

lade sig gøre at udskille betydningen af de enkelte forhold. På grund af omfanget af en så-

dan analyse er dette ikke omfattet af undersøgelsens formål.

Parallelt med fusionen mellem den kommunale og statslige skatte- og inddrivelsesforvalt-

ning har SKAT siden 2004 arbejdet med en omfattende modernisering af it-systemerne. Det

har ikke været formålet at undersøge it-moderniseringen, der har været et særskilt projekt i

SKAT.

Afgrænsning og metode

22. Undersøgelsen vedrørende forberedelsen af fusionen dækker perioden august 2004,

hvor planlægningen blev igangsat, til november 2005, hvor fusionen fandt sted. Hensigten

har været at belyse planlægningen frem til fusionsdatoen. Desuden indgår oplysninger om

SKATs resurser til og med 2006. Hensigten har været at vurdere, hvilken indvirkning resur-

sesituationen havde på nedgangen i SKATs aktivitet og målopfyldelse umiddelbart efter fu-

sionen. Med henblik på at give et billede af SKATs seneste resultater har Rigsrevisionen

endvidere opgjort resultaterne af SKATs kontrol og ligning til og med oktober 2006, mens

opgørelsen af restancer dækker perioden frem til august 2007.

23. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af lovgivningen og SKATs interne plan-

lægningsdokumenter vedrørende fusionen, herunder projektbeskrivelser samt tidsplaner for

projekterne. Udgangspunktet for vurderingen af fusionsprocessen er den seneste tidsplan

efter folketingsvalget i februar 2005. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået SKATs in-

terne statusrapporter for de enkelte projekter, referater fra fusionsstyregruppens møder mv.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

INDLEDNING

24. Rigsrevisionen har desuden interviewet 4 af de i alt 9 projektgrupper, der var nedsat i

forbindelse med gennemførelsen af fusionen. Interviewene omfattede endvidere fusionssty-

regruppen, der havde det overordnede ansvar for fusionen, samt fusionssekretariatet og 3

skattesamarbejder. Derudover har Rigsrevisionen interviewet IT Service samt Økonomi og

Planlægning i Hovedcentret samt Betalingscentret.

25. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 1. juni 2007 i henhold til

§ 14, stk. 1, nr. 2, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt

sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til bl.a. denne undersøgelse.

På den baggrund har Folketingets formand efter høring af Statsrevisorerne og forhandling

med næstformændene i brev af 25. juni 2007 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som

sætterigsrevisor til at behandle denne beretning.

26. Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er indar-

bejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING AF FUSIONEN

III. Den overordnede planlægning af fusionen

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Den overordnede planlægning af fusionen mellem den statslige og kommunale

skatte- og inddrivelsesforvaltning har været tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

•

Organiseringen af fusionen har understøttet en hensigtsmæssig forberedelse, og

den overordnede tidsplan for fusionen har været tilfredsstillende tilrettelagt.

Projektbeskrivelser, projektskabelon og tidsplaner har fungeret hensigtsmæssigt

som styringsdokumenter i planlægningen, ligesom SKAT har haft et tilstrækkeligt

fokus på koordineringen af projekterne.

Risikostyringen af de enkelte projekter og den overordnede tidsplan samt organi-

seringen af information og kommunikation har været hensigtsmæssigt tilrettelagt.

Planlægningen af fusionen på det regionale niveau har været hensigtsmæssig, og

de regionale enheder har generelt løst deres opgaver tilfredsstillende.

•

Opgaver og tidsplan

27. Rigsrevisionen har undersøgt, om opgaver og den overordnede tidsplan for fusionen

blev tilrettelagt tilfredsstillende med henblik på at sikre produktionen.

28. Til at forestå fusionen etablerede det daværende ToldSkat en midlertidig fusionsorga-

nisation i august 2004 i samråd med departementet og med en konsulentvirksomhed som

sparringspartner. I fusionsorganisationen blev der etableret 9 projekter, der samlet set dæk-

kede de hovedopgaver, som skulle løses i forbindelse med etableringen af den nye organi-

sation. Bilag 1 viser i hovedtræk tidsplan og opgaver for projekterne.

29. Den samlede tidsplan for fusionen blev inddelt i 2 overordnede faser. I den første fase

var det primære at få organisationen på plads ud fra de rammer, der var givet for fusionen,

samt at sikre driftsstabiliteten i overgangsfasen. Således blev de kommunale og statslige

medarbejdere samlet i 30 skattecentre, og der blev etableret en overordnet organisering,

der skulle udgøre fundamentet for den videre udvikling af SKAT.

30. I den anden fase, perioden efter den 1. november 2005, arbejdede SKAT mere indgå-

ende med de forventede kvalitets- og effektivitetsforbedringer som følge af fusionen samt

implementeringen af SKATs nye indsatsstrategi. SKAT havde endvidere udarbejdet en plan

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING AF FUSIONEN

for den endelige lokalisering af organisationen med 30 skattecentre, et betalingscenter og

et kundecenter mv. på ca. 50 fysiske adresser.

31. Det var forudsat, at målsætningerne med fusionen om bl.a. synergieffekter og stordrifts-

fordele skulle realiseres inden for 2-4 år efter fusionstidspunktet. På baggrund af manglen

på egnede lokaler i visse geografiske områder kunne SKAT således først samles fysisk i 30

skattecentre over en årrække. En overgangsperiode blev ligeledes forudsat i forhold til de

kvalitets- og effektivitetsforbedringer, der var hensigten med fusionen. En forudsætning for

realiseringen af effektiviseringerne var bl.a. modernisering af SKATs it-systemer, som forven-

tedes gennemført efter fusionen.

På tidspunktet for fusionen den 1. november 2005 var det således ikke forudsat, at organi-

sationen var fuldt etableret, ligesom målsætningerne med fusionen først ville blive realise-

ret over en årrække, hvilket ligeledes gjaldt den nye indsatsstrategi. I planlægningen var det

derfor også forudsat, at SKAT den 1. november 2005 i visse geografiske områder skulle eta-

bleres i midlertidige lokaler, og at Betalingscentret og Kundecentret skulle opbygges trinvist

for at sikre den driftsmæssige stabilitet.

32. Undersøgelsen har vist, at fusionsorganisationen har været underlagt en stram tids-

plan, der ikke har muliggjort permanente løsninger i alle dele af organisationen, herunder

skattecentrene. Vedrørende de forudsatte kvalitets- og effektivitetsforbedringer var der tale

om et relativt omfangsrigt analyse- og planlægningsarbejde. Det har været hensigtsmæs-

sigt at igangsætte den overvejende del af arbejdet vedrørende effektiviserings- og kvalitets-

forbedringer til efter fusionen den 1. november 2005. Dette skyldes, at SKAT ikke havde

mulighed for at gennemføre analysearbejdet, samtidig med at fusionen skulle bringes på

plads frem til den 1. november 2005.

33. Rigsrevisionen finder, at den overordnede tidsplan for fusionen med en række midlerti-

dige løsninger har været tilfredsstillende tilrettelagt. Samtidig har det været hensigtsmæs-

sigt at udskyde planlægningen og implementeringen af hovedparten af effektiviserings- og

kvalitetsforbedringerne til efter fusionen.

Organisering

34. Rigsrevisionen har undersøgt, om den overordnede organisering af fusionen understøt-

tede en hensigtsmæssig forberedelse i de enkelte projekter.

35. Ifølge bemærkningerne til forslaget til skatteforvaltningsloven skulle omlægningen på

skatte- og inddrivelsesområdet være en reel og ligeværdig fusion mellem de kommunale og

statslige parter. Fusionsorganisationen, der havde ansvaret for fusionen frem til 1. novem-

ber 2005, blev derfor sammensat af både kommunale og statslige medarbejdere på alle ni-

veauer i organisationen, så erfaringer fra begge forvaltninger blev inddraget i tilrettelæggel-

sen af den fremtidige organisation.

36. Fusionsorganisationen blev ledet af en fusionsdirektør og bestod derudover af et fusions-

sekretariat og 9 projekter. Fusionsdirektøren refererede til en fusionsstyregruppe, der blev

ledet af told- og skattedirektøren. I samarbejde med driftsorganisationen i ToldSkat, der bl.a.

bidrog med økonomistyring og teknisk bistand fra IT Service, havde fusionsdirektøren det

overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af fusionen frem til 1. november 2005,

hvor den nye direktion i SKAT trådte til. Hermed blev fusionsorganisationen formelt nedlagt,

og uafsluttede arbejdsopgaver blev overført til den nye driftsorganisation.

37. Fusionsorganisationen blev etableret adskilt fra ToldSkats øvrige virksomhed og hav-

de udelukkende til formål at planlægge fusionen. Fusionsorganisationen blev etableret med

et særskilt budget, der dækkede forskellige typer af omkostninger i forbindelse med fusionen.

Skønsmæssigt var ca. 100 årsværk i ToldSkat og kommunerne beskæftiget med planlæg-

ningen af fusionen, herunder analyse og administrative opgaver.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING AF FUSIONEN

38. I tilknytning til fusionsstyregruppen blev der etableret en personalesamarbejdsgruppe

med deltagelse af kommunale og statslige ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Efter

behov blev der desuden etableret en eller flere referencegrupper til hvert projekt. Disse re-

ferencegrupper havde en rådgivende funktion og skulle desuden bistå med at identificere

og afbøde konsekvenserne af risikoelementer ved fusionen.

39. Rigsrevisionen finder, at etableringen af fusionsorganisationen som en selvstændig en-

hed har været hensigtsmæssig med henblik på at sikre de nødvendige resurser til fusionen.

Det vurderes endvidere, at fusionsorganisationen har givet fusionen et tilstrækkeligt ledel-

sesmæssigt fokus. Endvidere har inddragelsen af faglig viden fra både statslige og kommu-

nale medarbejdere været væsentlig i forhold til kvalitetssikring af de enkelte projekters plan-

lægning og legitimering af fusionen. Desuden har personalesamarbejdsgruppen og referen-

cegrupperne været vigtige i forhold til kvalitetssikring af planlægningen og i forhold til råd-

givning og høring af relevante interessenter.

Koordinering

40. Rigsrevisionen har undersøgt koordineringen af fusionsprocessen. På baggrund af fu-

sionens omfang og kompleksiteten i planlægningen blev der etableret et fusionssekretariat,

som skulle varetage koordineringsopgaven. Som en del af sekretariatet blev der oprettet en

controllerfunktion. Controllerne havde i fusionsprocessen til opgave at sikre koordineringen

mellem de 9 projekter samt den overordnede fremdrift i fusionsprocessen med fokus på tids-

frister. Til hvert projekt knyttedes controllere, som hver især havde flere projekter som ar-

bejdsområde. Controllerne havde ugentlige møder med repræsentanter fra projekterne med

henblik på at varetage koordineringen mellem projekterne og drøfte projektets planlægning.

41. SKAT har oplyst, at de med henblik på at sikre koordineringen desuden afholdt 3 stor-

møder i perioden frem til 1. november 2005. På møderne, der havde deltagelse af repræ-

sentanter fra de 9 projekter og fusionssekretariatet, blev tidsplaner og planlægning for de

enkelte projekter gennemgået. Formålet var at sikre indholdet, sammenhængen mellem

projekterne samt fremdriften i fusionsprocessen og dermed den overordnede tidsplan.

42. Rigsrevisionen finder, at fusionsorganisationen har haft et tilstrækkeligt fokus på koor-

dineringen af projekterne. Stormøderne, hvor alle projekter nøje blev gennemgået, har end-

videre vist, at fusionsorganisationen sikrede koordineringen mellem projekterne samt sikre-

de kvaliteten i planlægningen og overholdelsen af den samlede tidsplan.

Risikostyring

43. Rigsrevisionen har undersøgt risikostyringen af fusionsprocessen. I forbindelse med

opstarten af fusionsorganisationen blev der etableret retningslinjer for risikostyringen. Ud

fra disse retningslinjer gennemførtes der primo 2005 en vurdering af risikoelementerne i de

enkelte projekter, og der blev foretaget en løbende risikovurdering, efterhånden som flere

dele af fusionen blev afklaret. Ud over den indledende risikoanalyse for projekterne primo

2005 udarbejdede fusionssekretariatet 3 overordnede risikovurderinger for hele fusionspro-

cessen i henholdsvis februar 2005, maj 2005 og september 2005.

44. Den overordnede risikovurdering, som identificerede væsentlige risici i startfasen af

planlægningen med tilknyttede handleplaner, blev forelagt fusionsdirektøren i februar og

vedrørte fx risici for manglende koordinering af projekternes planlægning og dermed over-

holdelse af tidsplaner. Endvidere var der fx identificeret risici vedrørende manglende kom-

petencer og projektstyring. For at imødegå risici blev der bl.a. afholdt stormøder, hvor alle

projekter blev gennemgået, jf. pkt. 41. Endvidere oprettedes controllerfunktionen til imøde-

gåelse af risici, jf. pkt. 40, og projektcheferne gennemgik en projektlederuddannelse med

henblik på at sikre de faglige kompetencer i styring og gennemførelse af projekterne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING AF FUSIONEN

Den næste risikovurdering, der blev forelagt fusionsstyregruppen ca. 3 måneder senere i

maj 2005, var næsten identisk med den første risikovurdering. Den sidste risikovurdering

af den samlede fusionsproces, som blev forelagt fusionsstyregruppen i september 2005,

identificerede imidlertid nye risici, og der blev udarbejdet nye handleplaner på områder,

hvor fusionsorganisationen havde vurderet, at det var muligt at håndtere risikoen.

45. Derudover blev der udarbejdet en månedlig statusredegørelse fra de enkelte projekter

vedrørende overholdelse af tidsfrister og dermed den samlede tidsplan, ligesom sekretaria-

tet, i samarbejde med controllerne, udarbejdede notater til fusionsdirektøren på baggrund

af de ugentlige projektmøder, der bl.a. redegjorde for risici i de enkelte projekter.

46. Rigsrevisionen finder, at risikostyringen af de enkelte projekter har været hensigtsmæs-

sigt tilrettelagt. Der blev udarbejdet overordnede risikovurderinger, månedlige statusredegø-

relser samt ugentlige afrapporteringer fra de enkelte projekter.

Information og kommunikation

47. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs interne information og kommunikation vedrøren-

de fusionsprocessen. I forbindelse med opstarten af fusionsorganisationen blev der i sep-

tember 2004 etableret en hjemmeside, hvor der blev informeret om processen og etableret

et kommunikationsforum for medarbejdere og ledere. Medarbejderne havde mulighed for

at komme til orde på debatsiden i form af spørgsmål, fx vedrørende ansættelsesforhold og

personalepolitik. Debatsiden gav samtidig ledelsen mulighed for at få informationer direkte

fra medarbejderne. På hjemmesiden blev der desuden udgivet et ugentligt nyhedsbrev, som

blev suppleret af et nyhedsbrev i papirformat. Derudover blev referater fra fusionsstyregrup-

pe, personalesamarbejdsgruppe og diverse informationer fra de enkelte projekter lagt på

hjemmesiden.

48. Undersøgelsen har vist, at de enkelte enheder, herunder projektgrupperne og skatte-

samarbejderne, har haft en positiv oplevelse af samarbejdet og kommunikationen internt i

og med fusionsorganisationen.

Rigsrevisionen finder, at informationen og kommunikationen internt i fusionsorganisationen

og mellem fusionsorganisation og medarbejdere har fungeret tilfredsstillende, og at organi-

seringen af den løbende information og kommunikation har understøttet en hensigtsmæs-

sig forberedelse af fusionen.

Det regionale niveau

49. Rigsrevisionen har undersøgt den regionale udmøntning af fusionsplanerne. Fusions-

processen blev styret og planlagt af fusionsstyregruppen med tilhørende projekter, mens

den regionale udmøntning af planerne i skattesamarbejderne blev gennemført af 3 forskel-

lige enheder, nemlig de regionale forhandlingsteam, de regionale implementeringsenheder

og de midlertidige ledelsessekretariater.

50.

De regionale forhandlingsteam,

der blev etableret i perioden fra januar til maj 2005,

havde ansvaret for at gennemføre forhandlingerne med kommunerne vedrørende aftaler

om overførsel af personale samt aftaler om aktiver samt rettigheder og pligter, herunder af-

taler om inventar og lejeaftaler vedrørende fast ejendom.

De regionale implementeringsenheder,

der ligeledes blev etableret medio maj 2005, havde

ansvaret for at etablere arbejdspladser, it-infrastruktur, udarbejde konkrete flytteplaner og

gennemføre den fysiske flytning af medarbejdere.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING AF FUSIONEN

Endelig skulle

de midlertidige ledelsessekretariater

løse de administrative opgaver vedrø-

rende placeringen af specialopgaver i skattesamarbejdet, udpegning af fagchefer og per-

sonaleledere i skattecentrene samt etablering af en midlertidig organisations- og ledelses-

struktur.

51. Den regionale udmøntning, herunder arbejdsopgaverne for de midlertidige ledelses-

sekretariater, var ikke planlagt indledningsvist, da fusionsorganisationen igangsatte det

overordnede analyse- og planlægningsarbejde. Efterhånden som planlægningsarbejdet

var færdigt og skulle implementeres, blev det besluttet, hvordan implementeringen skulle

varetages lokalt.

Rigsrevisionen finder, at planlægningen af fusionen på det regionale niveau har været hen-

sigtsmæssig, og de regionale enheder har generelt løst deres opgaver tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

RESURSESITUATIONEN I SKAT EFTER FUSIONEN

IV. Resursesituationen i SKAT efter fusionen

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

SKAT fik ikke fra fusionens start den 1. november 2005 de personaleresurser,

som SKAT havde behov for, og der skulle i henhold til fusionens lovgrundlag

ikke ydes kompensation til SKAT for mindreoverførslen af personale fra kom-

munerne. Ved udgangen af 2006 manglede SKAT ligeledes personaleresurser.

Denne vurdering er baseret på:

•

Der var ikke overensstemmelse mellem SKATs personalebehov og de årsværk,

som SKAT faktisk rådede over efter fusionen. Der manglede således godt 830

årsværk ved udgangen af 2005, svarende til 8 % af personalebehovet, og ca. 550

årsværk ved udgangen af 2006, svarende til 6 %. Dette har medvirket til et produk-

tionsfald.

De manglende personaleresurser ved udgangen af 2005 og 2006 skyldtes bl.a.

en mindreoverførsel fra kommunerne pr. 1. november 2005. Mindreoverførslen

omfattede bl.a. ca. 350 årsværk, som særligt ramte inddrivelsesområdet. Endvi-

dere blev der ikke i nævneværdigt omfang overført kommunale medarbejdere an-

sat i støttefunktioner som fx lønadministration. Personalemanglen skyldtes des-

uden ændringer i personaleantallet efter fusionen på grund af naturlig medarbej-

derafgang som følge af jobskifte og pensionering.

Kommunernes mindreoverførsel til SKAT var i overensstemmelse med fusionens

lovgrundlag, idet kommunerne havde den endelige beslutningskompetence i for-

hold til, hvor mange og hvilke medarbejdere der skulle overføres på fusionsdato-

en. SKAT skulle ikke kompenseres for mindreoverførslen fra kommunerne som

følge af planlagte besparelser og effektiviseringer i SKAT. Mindreoverførslen af

årsværk fra kommunerne medførte en reduktion af SKATs bevilling på finanslo-

ven med 28 mio. kr. i 2005 og 170 mio. kr. i 2006.

Gennemførelsen af besparelserne i SKAT via naturlig afgang har tillige medvir-

ket til et produktionsfald. Dette skyldes, at besparelserne via naturlig afgang har

ramt vilkårligt i organisationen og dermed også er blevet gennemført på områ-

der, hvor der ikke har været et effektiviseringspotentiale. SKAT har forsøgt at ta-

ge højde for dette ved uddannelse af medarbejdere og omplacering af opgaver.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

RESURSESITUATIONEN I SKAT EFTER FUSIONEN

Overførslen af resurser

52. Rigsrevisionen har undersøgt, om overførslen af resurser fra kommunerne til staten i

form af årsværk og kompetencer vedrørende skatte- og inddrivelsesopgaven var i overens-

stemmelse med fusionens lovgrundlag, dvs. vedtagne lovforslag, finanslov samt DUT-afta-

ler (Det Udvidede Totalbalanceprincip). DUT-aftaler kompenserer kommunerne over blok-

tilskuddet, når opgaver overføres til kommunerne som følge af lovgivning og omvendt.

53. Den 24. februar 2005 blev 2 lovforslag om en statslig enhedsforvaltning på skatte- og

inddrivelsesområdet fremsat af skatteministeren:

•

forslag om skatteforvaltningslov (L 110)

forslag om lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (L 112).

Sammen med finansloven for 2005 udgjorde de 2 lovforslag lovgrundlaget for fusionen og

dermed også for resurseoverførslen fra kommunerne til staten.

Senere blev 2 DUT-aftaler indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regerin-

gen. Aftalerne præciserede og udmøntede bestemmelserne om opgaveoverførslen fra

kommunerne til staten i skatteforvaltningsloven og loven om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer.

54. Ifølge skatteforvaltningsloven og inddrivelsesloven skønnedes resurseforbruget i kom-

munerne til i alt 6.200 årsværk, fordelt med 4.800 årsværk på skatteområdet og 1.400 års-

værk på inddrivelsesområdet. Dette var baseret på en opgørelse af kommunernes årsværks-

forbrug på skatte- og inddrivelsesområdet pr. 1. januar 2003. Personaleforbruget var op-

gjort til 4.793 årsværk på skatteområdet og 1.404 årsværk på inddrivelsesområdet. Hertil

kom støttefunktioner, som i de 2 lovforslag skønnedes at udgøre yderligere 20 % eller hen-

holdsvis 959 og 281 årsværk. Det fremgik af lovforslagene, at disse årsværk ikke forvente-

des overført til staten.

55. I de 2 DUT-aftaler fra 9. maj 2005 aftalte regeringen og KL kommunernes kompensa-

tion til staten som følge af overførslen af henholdsvis skatte- og inddrivelsesopgaven. Afta-

lerne nedjusterede skønnet fra lovforslagene over antallet af medarbejdere, som blev an-

vendt på de kommunale opgaver, fra 6.200 til 5.455 årsværk. Denne reduktion på 745 års-

værk, eller 12 %, fordelte sig med 447 årsværk (9,3 %) på skatteområdet og 298 årsværk

(21,3 %) på inddrivelsesområdet.

Reduktionen skyldtes bl.a., at DUT-aftalerne tog udgangspunkt i en ny og mere præcis op-

gørelse af kommunernes årsværksforbrug til skatte- og inddrivelsesopgaven. Desuden var

snitfladerne mellem den statslige og kommunale opgavevaretagelse ikke entydigt afklaret

ved lovforslagenes fremsættelse. DUT-aftalerne præciserede bl.a. kommunernes opgaver

vedrørende borgerbetjening og rykkerprocedurer. Dette medførte en reduktion i skønnet

over antal medarbejdere beskæftiget med opgaver, der skulle overføres til staten.

56. Kommunernes faktiske overførsel af medarbejdere den 1. november 2005 udgjorde på

skatteområdet 4.200 årsværk og på inddrivelsesområdet 900 årsværk, i alt 5.100 årsværk.

Tabel 1 sammenligner de faktisk overførte årsværk med DUT-aftalernes forudsætninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

RESURSESITUATIONEN I SKAT EFTER FUSIONEN

Tabel 1. Antal årsværk forudsat overført i DUT-aftalerne og faktisk overførte årsværk

DUT-aftalerne

(1)

Antal

Årsværk – skat

Årsværk – inddrivelse

Årsværk i alt

4.353

1.102

5.455

Faktisk overførte årsværk

på fusionsdatoen

(2)

Antal

4.200

900

5.100

Forskel mellem DUT-aftaler og faktisk

overførte årsværk (mindreoverførsel)

(2)-(1)

Antal

÷153

÷202

÷355

÷3,5

÷18,3

÷6,5

Kilde: Skatteforvaltningsloven og inddrivelsesloven, KL’s notater om DUT-aftalerne af 12. maj 2005 samt SKATs notat om års-

værksforbruget ved en fusioneret skatte- og inddrivelsesadministration.

Tabel 1 viser en samlet mindreoverførsel af medarbejdere fra kommunerne på 355 års-

værk i forhold til DUT-aftalernes forudsætninger, som fordeler sig med 153 årsværk på

skatteområdet (3,5 %) og 202 årsværk på inddrivelsesområdet (18,3 %). Mindreover-

førslen var relativt set betydeligt større på inddrivelsesområdet end på skatteområdet.

57. Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven og inddrivelsesloven, at

”Det er op til den enkelte kommune at afgøre, om alle medarbejdere overdrages sammen

med restanceinddrivelsesopgaven [og] skatteopgaven”.

Desuden fremgår det af ændringsforslaget til finansloven for 2005, at SKATs bevilling skul-

le reguleres, hvis kommunerne overførte flere eller færre medarbejdere end forudsat i finans-

loven. SKATs bevilling blev reduceret som følge af mindreoverførslen fra kommunerne med

i alt ca. 28 mio. kr., fordelt med 12 mio. kr. på skatteområdet og 16 mio. kr. på restanceom-

rådet. For 2006 blev SKATs bevilling reduceret med 170 mio. kr. (2005-priser).

Ud over lønudgifter til det overflyttede personale fik SKAT også bevilget et beløb pr. over-

ført medarbejder til dækning af de såkaldte overheadudgifter som fx udgifter til husleje,

kontorhold, administration mv.

58. Undersøgelsen har således vist, at der blev overført færre årsværk fra kommunerne til

staten end det opgjorte antal i DUT-aftalerne. Mindreoverførslen var betydeligt større på ind-

drivelsesområdet end på skatteområdet.

Overførslen af resurser var imidlertid i overensstemmelse med bemærkningerne til skatte-

forvaltningsloven og inddrivelsesloven, hvor det fremgik, at kommunerne havde den ende-

lige beslutningskompetence i forhold til, hvor mange og hvilke medarbejdere der skulle over-

føres på fusionsdatoen. Det fremgik endvidere af finansloven, at SKAT ikke skulle kompen-

seres ved en eventuel mindreoverførsel fra kommunerne. Dette skyldtes planlagte bespa-

relser og effektiviseringer i SKAT, jf. pkt. 59-67.

Personaleresurser og resursebehov efter fusionen

59. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs faktiske personaleresurser i perioden 1. no-

vember 2005 - 31. december 2006 svarede til resursebehovet.

60. Ifølge skatteforvaltningsloven og inddrivelsesloven ville fusionen skabe et effektivise-

ringspotentiale, som skulle muliggøre besparelser. Samtidig skulle opgaveløsningen opret-

holdes på et uændret niveau, og servicen skulle på nogle punkter forbedres. I lovforslage-

ne blev det samtidig slået fast, at besparelser i den fusionerede skatte- og inddrivelsesfor-

valtning udelukkende skulle ske ved naturlig personaleafgang, som fx ved at medarbejdere

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

RESURSESITUATIONEN I SKAT EFTER FUSIONEN

gik på pension eller søgte anden beskæftigelse. Endelig forudsatte lovforslagene, at be-

sparelserne ved naturlig afgang skulle gennemføres ved at indføre et ansættelsesstop i

SKAT fra fusionsdagen den 1. november 2005.

Besparelsespotentialet blev dog ikke nærmere præciseret i lovforslagene, som alene for-

udsætter, at besparelser skulle ske ved naturlig afgang. Det fremgik heller ikke, over hvor

lang tid besparelserne ved naturlig afgang skulle gennemføres.

61. Skatteministeriet vurderede fusionens besparelsespotentiale i masterplanen for SKAT

for perioden 2007-2010. Forud for masterplanen blev der gennemført et større analysear-

bejde, som bl.a. omfattede en konsulentrapport om besparelsespotentialet på skatteområ-

det og en tværministriel rapport om besparelsespotentialet på inddrivelsesområdet.

62. Masterplanen indgik som Skatteministeriets grundlag for forhandlingerne med Finans-

ministeriet om fastsættelse af besparelsespotentialets størrelse og tidsmæssige udstræk-

ning på finansloven for 2007. Rigsrevisionen har lagt det effektiviseringspotentiale, som

danner baggrund for finansloven for 2007, til grund for opgørelsen af resursebehovet.

For at vurdere om SKATs resurser svarede til resursebehovet, har Rigsrevisionen sam-

menholdt de planlagte effektiviseringer med mindreoverførslen af årsværk på fusionstids-

punktet og den naturlige personaleafgang i perioden frem til udgangen af 2006. Hvis per-

sonaleafgangen sammen med mindreoverførslen har ligget væsentligt over effektiviserin-

gerne, har SKAT i en periode manglet resurser.

63. Tabel 2 viser SKATs resursebehov sat i forhold til de faktiske personaleresurser. Da

SKAT ikke har opgjort personalebehovet pr. 1. november 2005, har Rigsrevisionen sam-

menholdt personalebehovet ultimo 2005 og 2006 med det faktiske personaletal.

Tabel 2. SKATs personalebehov og faktiske personaleresurser (årsværk) 2005-2006

(Antal)

2005

Personalebehov, primo

Forventet personalereduktion som følge af effektiviseringer

Personalebehov, ultimo

Faktiske personaleresurser, ultimo

Personalemangel: Afvigelse mellem behov og faktiske

personaleresurser

10.720

÷343

10.377

9.545

÷832

2006

10.377

÷901

9.476

8.926

÷550

Note: Personalebehovet primo 2005 svarer til det faktiske personaleforbrug på skatte-

og inddrivelsesopgaverne i kommunerne og ToldSkat inden fusionen. Personale-

behovet primo 2006 svarer til personalebehovet primo 2005 fratrukket de forventede

effektiviseringer. Effektiviseringerne i 2005 vedrører månederne november og de-

cember, mens effektiviseringerne i 2006 vedrører hele året.

Kilde: Personaleoplysninger fra SKAT.

SKATs personalebehov er opgjort i tabellens øverste del. Personalebehovet primo er det

samlede personaleforbrug i den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

inden fusionen. Forskellen på personalebehovet primo og ultimo består i, at årets forvente-

de effektiviseringer er trukket fra personalebehovet i begyndelsen af året. På grund af disse

effektiviseringer var det således forventningen, at SKAT kunne løse sine opgaver med fær-

re medarbejdere. I 2005 og 2006 svarede de forventede effektiviseringer til henholdsvis ca.

340 og 900 årsværk.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

RESURSESITUATIONEN I SKAT EFTER FUSIONEN

64. De faktiske personaleresurser er de overførte kommunale medarbejdere og de tidlige-

re medarbejdere i ToldSkat. Forskellen mellem personalebehovet og de faktiske persona-

leresurser er udtryk for personalemanglen i SKAT ved udgangen af 2005 og 2006. SKAT

havde et personalebehov på 10.377 årsværk i slutningen af fusionsåret 2005. Det faktiske

antal årsværk var imidlertid kun 9.545, og dermed manglede SKAT 832 årsværk, svarende

til 8 % af organisationens personalebehov ultimo 2005. Med udgangen af 2006 var persona-

lebehovet 9.476 årsværk. Med et faktisk personaleantal på 8.926 manglede SKAT dermed

550 årsværk eller 6 % i forhold til personalebehovet ultimo 2006.

Personalemanglen ved udgangen af 2005 på 832 årsværk skyldes bl.a., at der blev over-

ført færre medarbejdere på skatte- og inddrivelsesområdet fra kommunerne. Endvidere blev

der ikke i nævneværdigt omfang overført kommunale medarbejdere ansat i støttefunktioner

som fx lønadministration, og SKAT kom derfor til at mangle disse årsværk. Personalemang-

len skyldtes desuden ændringer i personaleantallet efter fusionen på grund af naturlig med-

arbejderafgang som følge af jobskifte og pensionering. SKAT havde ikke mulighed for at

gennemføre effektiviseringer, der svarede til mindreoverførslen samt den naturlige afgang.

Personalemanglen ved udgangen af 2006 på 550 årsværk skyldtes en naturlig afgang i

SKAT, samt at SKAT ikke havde mulighed for at gennemføre effektiviseringer i 2006, der

fuldt ud svarede til mindreoverførslen fra kommunerne i 2005.

65. Da besparelserne i SKAT efter fusionsdatoen den 1. november 2005 skete ved natur-

lig afgang, blev besparelserne fordelt på alle områder, uafhængigt af om der var identifice-

ret et effektiviseringspotentiale på de pågældende områder eller ej. Når effektiviseringerne

blev realiseret ved naturlig afgang, forhindrede dette nyrekruttering til erstatning af mang-

lende kompetencer. Kompetencemanglen skulle efterfølgende håndteres ved uddannelse

af medarbejdere, og i den periode, uddannelsesaktiviteterne pågik, oplevede SKAT en fal-

dende produktion.

66. Undersøgelsen har vist, at SKAT ved udgangen af 2005 havde et personaleunderskud

på 832 årsværk, svarende til 8 %, i forhold til personalebehovet. Ultimo 2006 var underskud-

det på 550 årsværk, hvilket svarede til 6 % af personalebehovet. Personalemanglen i 2005

og 2006 skyldes primært, at kommunerne overførte færre årsværk end forventet i DUT-af-

talerne. Specielt inddrivelsesområdet blev ramt af mindreoverførslen. Endvidere overførte

kommunerne meget få støtteårsværk.

67. Rigsrevisionen finder, at SKAT har manglet resurser i den undersøgte periode. Endvi-

dere har gennemførelsen af besparelserne i SKAT via naturlig afgang betydet, at besparel-

serne blev fordelt vilkårligt på alle områder, uafhængigt af om der var identificeret et effek-

tiviseringspotentiale på de pågældende områder eller ej. Dette har medvirket til et produk-

tionsfald, som SKAT har søgt at tage højde for ved uddannelse af medarbejdere og ompla-

cering af arbejdsopgaver.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LEDELSESSTRUKTUR OG ORGANISATION

V. Ledelsesstruktur og organisation

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Planlægningen af en ny organisationsstruktur og indplaceringen af ledere og

medarbejdere har ikke været helt tilfredsstillende. Ved fusionens start var den

permanente ledelse i SKAT således ikke på plads.

Denne vurdering er baseret på:

•

Planlægningen vedrørende organisationsstruktur og indplacering af medarbejde-

re fulgte tidsplanen for fusionen, og projektgruppernes arbejde kunne indgå i det

videre planlægningsarbejde for fusionen.

Opgaver vedrørende fastlæggelse af ledelsesansvar og roller i den nye organisa-

tion blev løst planmæssigt. Det har endvidere været hensigtsmæssigt at gennem-

føre lederindplaceringen i samarbejde med eksterne konsulenter, ligesom kaska-

demodellen har muliggjort, at det øverste ledelsesniveau kunne deltage i indpla-

ceringen af det underliggende ledelsesniveau.

SKAT etablerede en midlertidig organisations- og ledelsesstruktur i de første 2

måneder efter fusionen, som indebar, at den eksisterende ledelsesstruktur fort-

satte, samtidig med at størstedelen af medarbejderne beholdt den samme leder,

som de havde før fusionen. Den permanente ledelse på skattecentrene blev først

etableret med virkning fra den 1. januar 2006. Den midlertidige organisations- og

ledelsesstruktur betød, at der i en periode har manglet ledelsesmæssigt fokus i

forhold til at opretholde aktivitetsniveauet vedrørende kontrol, ligning og inddrivel-

se. Dette har haft negative konsekvenser for produktionen.

Indplaceringen af planlægnings- og skattedirektører i de 5 skattesamarbejder tid-

ligere i forløbet kunne endvidere have givet det regionale niveau mere tid til at gen-

nemføre de omfattende opgaver med bl.a. at placere specialopgaver på skatte-

centrene, at etablere en midlertidig organisations- og ledelsesstruktur samt at ud-

pege ledere mv.

•

Organisationsstruktur og personaleindplacering

68. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs etablering af en ny organisationsstruktur og

overflytning af personale fra kommunerne var tilfredsstillende planlagt.

69. Arbejdet med at udarbejde en plan for den nye organisations- og ledelsesstruktur og

overflytningen af personale lå i 2 af de 9 nedsatte projekter, henholdsvis projektet vedrøren-

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LEDELSESSTRUKTUR OG ORGANISATION

de organisations- og ledelsesstruktur og projektet vedrørende personale og forhandling.

Det overordnede mål for de 2 projekter var at få ledelses- og organisationsstrukturen på

plads og alle medarbejdere og ledere indplaceret den 1. november 2005.

70. Rigsrevisionen har vurderet, om tidsfristerne er blevet overholdt, og hvilke konsekven-

ser det har haft for produktionen, hvis de ikke er blevet overholdt. Endvidere er projektgrup-

pernes arbejde blevet vurderet sammen med konsekvenserne heraf for planlægningen.

71. Tabel 3 viser tidsplanen for de 2 projekter.

Tabel 3. Tidsplan for organisationsstruktur og personaleoverførsel

Januar-april 2005

Organisations- og

ledelsesstruktur-

projektet

Organisationsmodel

for SKAT.

Maj 2005

Fastlæggelse af

intern struktur på

skattecentre mv.

Maj 2005

Dimensionering af

årsværk på skatte-

centre mv.

Juni 2005

Retningslinjer for

placering af special-

opgaver inden for

skattesamarbejder.

August 2005

Indplacering af

medarbejdere.

April 2005

Personale- og

forhandlings-

projektet

Maj 2005

Validering af

personalelister fra

kommunerne.

Maj-august 2005

Forhandlinger med

kommunerne.

Etablering af en

forhandlings-

organisation.

Selve dimensioneringen af resurser blev ikke foretaget af organisations- og ledelsesprojektet, men i ToldSkats basis-

organisation.

Kilde: Milepælsplaner for organisations- og ledelsesstrukturprojektet samt personale- og forhandlingsprojektet.

72. Det fremgår af tabel 3, at organisations- og ledelsesstrukturprojektet bl.a. skulle opstil-

le en overordnet organisationsmodel for SKAT. Arbejdet indbefattede fastlæggelse af antal

skattesamarbejder, fordelingen af de 30 skattecentre mellem samarbejderne samt fastlæg-

gelse af en struktur for Hovedcentret. Sideløbende hermed skulle den interne struktur i skat-

tecentrene fastsættes, så den afspejlede SKATs nye indsatsstrategi, og resurserne til opga-

verne på skattecentrene skulle dimensioneres på grundlag af en fordeling af kommuner og

antal skattepligtige inden for de enkelte skattecentre. Endelig skulle der opstilles retnings-

linjer for placeringen af specialopgaver på skattecentrene inden for skattesamarbejderne.

73. Rigsrevisionen konstaterer, at arbejdet fulgte tidsplanerne for projektet. Endvidere har

planlægningen kunnet indgå som grundlag for det videre planlægningsarbejde for fusionen.

Det har i den forbindelse været en styrke, at der har været tilknyttet referencegrupper, som

løbende har været involveret i arbejdet med henblik på sparring.

74. Det fremgår endvidere af tabel 3, at personale- og forhandlingsprojektet skulle etable-

re en forhandlingsorganisation, der kunne varetage forhandlingerne med kommunerne samt

validere personaleoplysninger fra kommunerne, der kunne give et mere nøjagtigt billede af

de kompetencer, som skulle følge med skatte- og inddrivelsesopgaven over i SKAT. Endvi-

dere skulle forhandlingerne gennemføres, og medarbejderne indplaceres i SKAT.

75. SKAT har oplyst, at forhandlingerne med kommunerne om overflytning af personale

blev påbegyndt umiddelbart efter, at resultatet af forhandlingerne mellem KL og regeringen

om kommunernes økonomiske rammer var kendt i maj 2005. Forhandlingerne blev med

ganske få undtagelser afsluttet, så de sidste aftaler med kommunerne var på plads medio

august 2005. Hovedprincippet for overflytningen var, at personalet fulgte med opgaven over

i SKAT og blev indplaceret ved et skattecenter inden for det skattesamarbejde, som kom-

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LEDELSESSTRUKTUR OG ORGANISATION

munen hørte under. Endvidere fik alle medarbejdere skriftlig besked om tjenestested og

arbejdsopgaver den 1. september 2005.

76. Samarbejdsdirektionerne havde til opgave at komme med forslag til placering af spe-

cialopgaver på skattecentrene. Midlertidige ledelsessekretariater under samarbejdsdirektio-

nerne bistod med sekretariatshjælp både til placering af specialopgaver og til lederindpla-

ceringen. De midlertidige ledelsessekretariater blev etableret ultimo august 2005 i forbindel-

se med udpegningen af planlægningsdirektøren for de enkelte skattesamarbejder. De mid-

lertidige ledelsessekretariater refererede til planlægningsdirektøren, som igen refererede til

told- og skattedirektøren.

77. Tabel 4 viser tidsplanen for placeringen af specialopgaverne og etablering af en mid-

lertidig organisations- og ledelsesstruktur.

Tabel 4. Tidsplan for placering af specialopgaver og midlertidig ledelses- og

organisationsstruktur

Oktober 2005

Samarbejds-

direktionerne

Organisationsmodel

for SKAT.

November 2005

Fastlæggelse af intern

struktur på skattecentre mv.

Kilde: SKATs milepælsplan for de midlertidige ledelsessekretariater.

78. Det fremgår af tabel 4, at samarbejdsdirektionerne skulle forelægge planer for fordelin-

gen af specialopgaver internt i samarbejderne medio oktober 2005. Placeringen af special-

opgaver skulle ske ud fra de principper, som var udarbejdet af organisations- og ledelses-

projektet, og som var besluttet af fusionsstyregruppen og godkendt af skatteministeren.

79. Undersøgelsen har vist, at planlægningen i de 2 projekter og det midlertidige ledelses-

sekretariat har fulgt den opstillede tidsplan. De nævnte planlægningsopgaver har således i

sig selv understøttet overholdelsen af den samlede tidsplan. Det har dog været en udfordring

for SKAT at sikre sammenhæng mellem visse specialopgaver og kompetencer på visse skat-

tecentre, herunder styrke kompetencerne de steder, hvor de faglige miljøer skulle styrkes.

På fusionsdatoen den 1. november 2005 var der færre medarbejdere og kompetencer end

planlagt til visse specialopgaver ved nogle skattecentre. Således var der i april 2006 kun

brugt 90 % af de planlagte resurser, og resurseforbruget på flere af specialopgaverne var

væsentligt under det planlagte. Dette forhold var en af årsagerne til faldet i aktiviteter og

resultater vedrørende kontrol og ligning efter fusionen.

80. Rigsrevisionen finder, at planlægningen af en ny organisationsstruktur samt overflytning

af personale fra kommunerne har været tilfredsstillende. Det var således vanskeligt at kort-

lægge kompetencerne for de ca. 4.000 årsværk, der blev overført fra kommunerne, inden

for den givne tidsramme, samtidig med at der skulle ske en placering af opgaver på skatte-

centrene før 1. november 2005. Medarbejderne blev alene indplaceret i den nye organisa-

tion ud fra geografisk tilhørsforhold til skattecentrene og med de opgaver, de tidligere hav-

de haft. Dette skulle i overgangsfasen minimere usikkerheden for ledere og medarbejdere

og dermed medvirke til at sikre produktionen. Endvidere har SKAT skullet overholde de gæl-

dende regler for overdragelse og flytning af medarbejdere, herunder bindinger om varsel og

afstand mellem bopæl og nyt tjenestested. Overholdelse af reglerne for overdragelse og

flytning af medarbejdere samt målet om at minimere usikkerheden i organisationen har haft

indflydelse på SKATs muligheder for at flytte medarbejdere mellem skattecentrene. Dette

har gjort det vanskeligt samtidig at sikre kompetencerne til løsning af specialopgaver på al-

le skattecentre ved fusionens start.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LEDELSESSTRUKTUR OG ORGANISATION

Lederindplacering

81. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs etablering af en ny ledelsesstruktur var til-

fredsstillende planlagt, og om denne var implementeret den 1. november 2005.

82. Før den egentlige lederindplacering kunne påbegyndes, skulle organisations- og ledel-

sesstrukturprojektet fremlægge forslag til en overordnet ledelsesstruktur samt fastlægge le-

delsesansvar og roller i den nye organisation. Endvidere skulle konsulentopgaven vedrøren-

de bistand til gennemførelse af ledertest sendes i udbud.

Rigsrevisionen konstaterer, at disse opgaver blev løst planmæssigt i april og maj 2005. Fol-

ketingsvalget i februar 2005 ændrede tidsplanen for udbud af konsulentopgaven, hvilket dog

ikke fik konsekvenser for den samlede tidsplan for fusionen. Det var endvidere hensigtsmæs-

sigt at inddrage eksterne konsulenter i lederindplaceringen, som med deres erfaring fra lig-

nende processer kunne bidrage til at sikre en fair og ligeværdig proces i lederindplaceringen.

83. Tabel 5 viser de centrale tidsfrister for lederindplaceringen. Tidsfristerne er opstillet på

baggrund af SKATs oprindelige og reviderede tidsplan for lederindplacering.

Tabel 5. Tidsplan for lederindplaceringen i SKAT

1. bølge

Juni 2005

Oprindelig plan

Planlægnings-

direktører og

skattedirektører.

2. bølge

Juni 2005

Fagchefer i

skattecentre/

inddrivelses-

området.

Oktober 2005

Fagchefer i

skattecentre/

inddrivelses-

området.

September 2005

Fagchefer i

skattecentre/

skatteområdet.

3. bølge

September 2005

Personaleledere

i skattecentre/

inddrivelses-

området.

December 2005

Personaleledere

i skattecentre/

inddrivelses-

området.

Oktober 2005

Personaleledere

i skattecentre/

skatteområdet.

August 2005

Revideret plan

Planlægnings-

direktører og

skattedirektører.

Oktober 2005

Fagchefer i

skattecentre/

skatteområdet.

December 2005

Personaleledere

i skattecentre/

skatteområdet.

Ud over de nævnte stillinger skulle der udpeges ledere til SKATs Hovedcenter samt til stillingen som chef for Betalings-

centret og Kundecentret.

Kilde: Tidsplaner for lederindplacering.

84. Det fremgår af tabel 5, at lederindplaceringen skulle ske i 3 bølger. Det øverste ledel-

sesniveau, som var planlægningsdirektører og skattedirektører, skulle efter den oprindelige

plan besættes i juni 2005. Herefter skulle fagcheferne i skattecentrene på inddrivelsesom-

rådet og skatteområdet besættes i henholdsvis juni og september 2005. Det sidste ledel-

sesniveau, personalelederne, skulle besættes i september og oktober 2005. Efter tidspla-

nen ville lederindplaceringen med udpegningen af personaleledere i Hovedcentret være af-

sluttet den 28. oktober 2005, dvs. 3 dage før fusionsdatoen.

85. Lederindplaceringen skete efter en såkaldt kaskademodel. Dvs. at det øverste ledel-

sesniveau deltog i indplaceringen af det underliggende ledelsesniveau. Planlægningsdirek-

tører og skattedirektører indgik således i de samtaleteam, som udvalgte ledere på fagchef-

niveau. Herefter indgik fagchefer i de samtaleteam, som udvalgte personalelederne på cen-

trene. Derved kunne det sikres, at faglige og personlige kompetencer i ledelsesteamet blev

dækket bedst muligt ind, samt at de nødvendige samarbejdsrelationer var til stede i ledel-

sesgruppen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LEDELSESSTRUKTUR OG ORGANISATION

86. Det fremgår videre af tabel 5, at lederindplaceringen efter den nye reviderede plan på-

begyndtes i august 2005 med udpegningen af planlægnings- og skattedirektører og afslut-

tedes medio december 2005 med udpegningen af personalelederne i SKAT.

Det nye planforslag indebar således, at den sidste bølge i kaskademodellen med udnæv-

nelsen af 450-500 personaleledere blev forrykket fra den 28. oktober til den 15. december

2005, ca. 1�½ måned efter fusionsdatoen.

87. SKAT har oplyst, at fravigelsen fra den oprindelige plan var begrundet med, at ansøg-

ningerne til de forskellige ledelsesniveauer blev inddelt i 3 ansøgningsrunder, hvor der i

den oprindelige plan var tale om én ansøgningsrunde. Dette medførte, at tidsplanen blev

forrykket, idet indplaceringen på hvert ledelsesniveau skulle afsluttes, før ansøgningspro-

cessen på næste niveau kunne igangsættes. Den reviderede tidsplan var stadig baseret

på kaskademodellen, ligesom den tilgodeså, at test og samtaler for personaleledere, der

udgjorde langt hovedparten af de ledere, som skulle udnævnes, kunne gennemføres efter

sommerferien.

88. På baggrund af den senere lederindplacering traf SKAT beslutning om, at der skulle

indføres en midlertidig ledelses- og organisationsstruktur, som skulle gælde, indtil den per-

manente personaleledelse skulle tiltræde den 1. januar 2006. Den midlertidige ledelses- og

organisationsstruktur indebar, at alle medarbejdere havde en leder pr. 1. november 2005,

og for størstedelen den samme leder, som de havde før fusionen. Hensigten var at opret-

holde klare og entydige referencelinjer for alle medarbejdere i SKAT i overgangsperioden.

89. Undersøgelsen har vist, at lederindplaceringen blev udskudt som følge af den ændre-

de tidsplan. Rigsrevisionen finder, at lederindplaceringen kunne være gennemført efter ka-

skademodellen, hvis SKAT havde overholdt den oprindelige tidsplan for lederindplaceringen.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at SKATs nye tidsplan for lederindplacering har været en

afvejning af flere væsentlige hensyn, men Rigsrevisionen finder samtidig, at SKAT har un-

dervurderet effekterne af, at de 450-500 personaleledere først udnævnes ca. 1�½ måned ef-

ter fusionsdatoen, og at den endelige ledelsesstruktur først kom på plads den 1. januar 2006,

2 måneder efter fusionen, hvilket har medvirket til nedgangen i produktionen, jf. boks 1. Sær-

ligt i en fusionsproces præget af stor usikkerhed, og hvor der løbende opstår problemer, er

det vigtigt med ledelsesmæssigt fokus og beslutningskraft.

Konsekvensen af udskydelsen var endvidere, at man først ultimo august, efter indplacerin-

gen af planlægnings- og skattedirektører i de 5 skattesamarbejder, kunne påbegynde eta-

bleringen af samarbejdsdirektionerne og de midlertidige ledelsessekretariater. Udpegnin-

gen af planlægningsdirektørerne og etableringen af de midlertidige ledelsessekretariater på

et tidligere tidspunkt i processen ville have givet det regionale niveau mere tid til at gennem-

føre de omfattende opgaver med bl.a. at placere specialopgaver på skattecentrene, at eta-

blere en midlertidig organisations- og ledelsesstruktur samt at udpege ledere mv.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

VI. It-understøttelse

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Forberedelsen af it-understøttelsen har ikke været helt tilfredsstillende. It-un-

derstøttelsen fungerede ikke tilfredsstillende ved fusionens start, primært for-

di der manglede netværkskapacitet på en række lokaliteter.

Denne vurdering er baseret på:

•

SKAT undervurderede behovet for netværkskapacitet på en række lokaliteter.

Dette skyldtes, at SKAT ikke i planen for etablering af netværkskapacitet tog til-

strækkelig højde for indførelse af IP-telefoni. Endvidere var de test, som SKAT

foretog, utilstrækkelige til at afdække kapacitetsbehovet. Dette medførte betyde-

lige driftsforstyrrelser og lange svartider ved brug af it-systemerne samt ustabile

telefonforbindelser.

På en række lokaliteter blev opdateringen af netværkskapaciteten først foretaget

efter fusionen, fordi SKAT først foretog kontrolberegninger af netværkskapacite-

ten efter bestilling af netværket. Beregningerne førte til opgradering af netværket,

men da leverandøren havde en længere leveringsfrist, kunne kapaciteten først

leveres efter den 1. november 2005.

SKATs planlægning af uddannelsesforløb vedrørende ny it har generelt været

hensigtsmæssigt tilrettelagt. SKAT burde dog have haft større fokus på at uddan-

ne medarbejderne i systemerne på de midlertidige lokaliteter, ligesom der kunne

have været større fokus på at sikre, at leverandøren af pc-udstyr havde den nød-

vendige kapacitet til at løse opgaven inden for den aftalte leveringsfrist på 2 dage.

Det ville endvidere have styrket forberedelsen, såfremt der var foretaget en bedre

kvalitetssikring, herunder af it-understøttelsen på de midlertidige lokaliteter.

•

Netværkskapacitet

90. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs planlægning af netværkskapacitet med hen-

blik på at sikre den løbende drift under fusionen var tilfredsstilende.

91. Planlægningen vedrørende it-understøttelse i forbindelse med fusionen blev udført af

projektgruppen vedrørende it-understøttelse, IT Service i ToldSkat samt de midlertidige le-

delsessekretariater og implementeringsenhederne på regionalt niveau.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

Det var projektgruppens opgave at sikre, at der inden 1. november 2005 var etableret en it-

infrastruktur i SKAT. Dette indbefattede bl.a. etablering af netværk samt valg af sagsbehand-

lingssystemer og administrative støttesystemer, herunder en standardiseret opsætning i de

kommunale sagsbehandlingssystemer. Sidstnævnte var nødvendigt, fordi kommunerne hav-

de forskellige opsætninger i sagsbehandlingssystemerne.

Det overordnede mål for it-understøttelsesprojektet var, at de nødvendige systemer var klar

til brug den 1. november 2005, og at systemerne var af en sådan karakter og kvalitet, at re-

sultaterne for ligningen samt kontrol og service kunne opretholdes.

92. IT Service havde ansvaret for de tekniske løsninger og skulle bl.a. på baggrund af en

kravspecifikation for netværkskapacitet etablere tilstrækkeligt netværk og klargøre pc-ud-

styr samt implementere IP-telefoni. Ligeledes indgik IT Service kontrakt med leverandørerne.

93. De regionale implementeringsenheder skulle udarbejde flytteplaner, der var udgangs-

punkt for installationen af it på de enkelte lokaliteter, og sørge for, at der var adgang til de

lokaler, hvor der skulle opstilles it-udstyr og/eller etableres netværksforbindelser. De mid-

lertidige ledelsessekretariater varetog uddannelse af medarbejderne i brugen af it-syste-

merne. Ledelsessekretariaternes planlægning af uddannelsesindsatsen blev bl.a. baseret

på behovsanalyser fra it-understøttelsesprojektet.

94. Rigsrevisionen har vurderet overholdelsen af tidsfrister og betydningen heraf for imple-

menteringen af de valgte løsninger, samt hvorvidt løsningerne fungerede den 1. november

2005. Vurderingen har taget udgangspunkt i tidsplanerne for planlægning og implemente-

ring af netværkskapacitet, installation af pc-udstyr samt it-uddannelse.

95. Tabel 6 viser tidsfristerne for planlægning og implementering af netværkskapacitet.

Tabel 6. Tidsplan for planlægning og implementering af netværkskapacitet

Medio maj 2005

Overordnet plan for

netværkskapacitet.

Primo juli 2005

Bestilling af netværks-

kapacitet, der skal

understøtte IP-telefoni.

Primo september 2005

Netværkskapacitet

leveret.

Kilde: Projektbeskrivelsen for it-understøttelse.

Det fremgår af tabel 6, at SKAT medio maj 2005 skulle udarbejde en overordnet plan for eta-

blering af netværkskapacitet. Planen opererede med 3 modeller:

•

Model 1, der blev anvendt af ToldSkat, skulle dække alle de permanente lokaliteter og

bruges af ca. 8.000 medarbejdere. Der skulle endvidere etableres IP-telefoni på disse

lokaliteter. Af de 3 modeller havde model 1 den største netværkskapacitet.

Model 2 skulle bruges på SKATs egne, men midlertidige lokaliteter, og der skulle etable-

res IP-telefoni. Det var forventet, at lokaliteterne skulle bruges 12-15 måneder efter fusio-

nen. Model 2 blev anvendt af ca. 675 medarbejdere på 15 lokaliteter. Lokaliteterne hav-

de mindre netværkskapacitet end model 1, mens model 3 havde den mindste kapacitet.

Model 3 skulle anvendes på midlertidige lokaliteter, fx i kommunerne, hvor der var plan-

lagt opkobling til få af SKATs systemer og dermed en begrænset netværkskapacitet. Ad-

gangen blev etableret med en almindelig internetforbindelse. Model 3 blev anvendt af 648

medarbejdere på 25 lokaliteter med mobiltelefoni.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

96. Model 2 og 3 var valgt ud fra bl.a. økonomiske hensyn ved fx at undgå nye og dyrere

opkoblinger og nedgravning af kabler på midlertidige lokaliteter.

97. Det fremgår videre af tabel 6, at SKAT primo juli 2005 skulle bestille netværkskapacitet

hos leverandøren. Bestillingen skulle ske på grundlag af den overordnede plan samt bereg-

ninger af den nødvendige netværkskapacitet.

SKAT bestilte juli 2005 netværkskapacitet hos leverandøren i overensstemmelse med tids-

planen. SKAT måtte imidlertid medio august 2005 foretage en ny bestilling af netværkska-

pacitet. Dette skyldtes, at kontrolberegninger viste, at der på en række lokaliteter ikke i til-

strækkelig grad var taget højde for, at IP-telefoni beslaglagde en betydelig del af kapacite-

ten.

98. Det fremgår endelig af tabel 6, at netværkskapaciteten for de lokaliteter, hvor der var

den nødvendige kapacitet, ville blive leveret primo september 2005. Imidlertid blev netværks-

kapaciteten på de steder, hvor der skulle ske opgradering, først leveret ultimo november

2005 og frem til maj 2006 på grund af lang leveringstid hos leverandøren.

99. Undersøgelsen har vist, at opdateringen af netværkskapaciteten på en række lokalite-

ter vedrørende model 1- og 2-løsningen først blev foretaget efter fusionen. Forsinkelsen var

bl.a. begrundet i, at kontrolberegningerne af behovet for netværkskapacitet først blev fore-

taget, efter at den første bestilling havde fundet sted. Leverandøren kunne imidlertid ikke

levere netværkskapaciteten til den 1. november 2005, idet der var en gennemsnitlig leve-

ringstid på 12 uger. Dette betød, at brugerne den 1. november 2005 oplevede store drifts-

forstyrrelser på de lokaliteter, hvor netværkskapaciteten ikke i tilstrækkelig grad var blevet

opgraderet. Dette gav sig bl.a. udslag i lange svartider på systemerne, og at telefonforbin-

delsen til SKAT var ustabil.

100. Herudover var der store problemer med netværkskapaciteten på de midlertidige loka-

liteter vedrørende model 3-løsningen. Problemerne betød, at nogle medarbejdere ikke kun-

ne logge sig på netværket og dermed i perioder var uden arbejdsstation.

Problemerne skyldtes, at de forudsætninger, der blev anvendt til beregning af kapacitets-

behovet, var utilstrækkelige. Ved beregningen af kapacitetsbehovet anvendte SKAT en

standardprogrampakke, der indeholdt en beskrivelse af, hvilke programmer der skulle an-

vendes på den givne model. Det var forudsat ved beregningerne, at løsningen skulle om-

fatte anvendelse af få edb-programmer, men det viste sig, at medarbejderne skulle have

adgang til flere programmer, end der var defineret i standardprogrampakken. Dette med-

førte øget behov for netværkskapacitet.

101. Samlet set var der kapacitetsproblemer for ca. 1.600 medarbejdere ud af i alt ca.

10.000. Dette fordelte sig med ca. 300 på model 1, ca. 650 på model 2 og ca. 650 på mo-

del 3. Adgangen til systemerne var forbedret den 21. november 2005, men for 30 lokalite-

ter var der stadig betydelige driftsforstyrrelser. Problemerne vedrørende manglende net-

værkskapacitet var først væsentligt forbedret i maj 2006.

102. Endelig har undersøgelsen vist, at IT Service indgik en aftale med leverandøren om

test af model 2 og 3. Det blev testet, om standardprogrampakken kunne afvikles på model

2 og 3. Det blev desuden sikret, at alle programmer i standardpakken kunne afvikles hver

for sig og integreres med de øvrige programmer i standardpakken, ligesom netværkskapa-

citeten blev testet. Kapaciteten var dimensioneret, så den svarede til det estimerede behov.

SKAT har oplyst, at der ikke blev foretaget en test, hvor alle programmer, heriblandt pro-

grammer i standardpakken, blev testet samtidig og integreret, i en situation, der svarede til

daglig drift. Det blev heller ikke, som led i kvalitetssikringen af netværkskapaciteten, testet,

om systemerne kunne fungere under spidsbelastning, dvs. i situationer, hvor mange bru-

gere var på netværket samtidig.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

103. SKAT kunne have testet model 3 i en test, der svarede til daglig drift, ved at idriftsæt-

te model 3-løsningen på udvalgte lokaliteter, eventuelt på lokaliteter i det tidligere ToldSkat,

før den 1. november 2005.

104. Rigsrevisionen finder ikke, at planlægningen af netværkskapacitet har været helt til-

fredsstillende, bl.a. fordi behovet for netværkskapacitet blev undervurderet, som følge af at

der ikke var taget tilstrækkelig højde for indførelse af IP-telefoni. Endvidere var de test, som

SKAT foretog, utilstrækkelige til at afdække kapacitetsbehovet.

Derudover blev kontrolberegningerne af netværkskapaciteten foretaget så sent, at leverin-

gerne af den opgraderede netværkskapacitet først kunne ske efter fusionsdatoen.

105. I tilknytning til projektet om it-understøttelse var der ikke nedsat en referencegruppe

ligesom ved de øvrige projekter. Der var imidlertid under processen dialog mellem bruger-

ne i kommunerne og told- og skatteregionerne omkring etableringen af infrastrukturen.

106. Rigsrevisionen finder, at nedsættelsen af en referencegruppe kunne have styrket spar-

ringen og kvalitetssikringen, herunder sikret, at forudsætningerne for beregningerne af net-

værkskapacitet var fyldestgørende, og at de test, der blev gennemført, var tilstrækkelige.

107. Det ville endvidere have styrket planlægningen, hvis der var foretaget en bedre kvali-

tetssikring, herunder af it-understøttelsen på de midlertidige lokaliteter. Da it-området er sær-

ligt kompliceret, ville en løbende kvalitetssikring af projektet have forbedret ledelsesinforma-

tionen til fusionsstyregruppen og dermed have tilvejebragt et bedre beslutningsgrundlag.

Kvalitetssikringen kunne fx omfatte en vurdering af, om de gennemførte test var tilstrække-

lige.

Installation af pc-udstyr

108. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs planlægning af installation af pc-udstyr har

været tilfredsstillende.

109. Ifølge skatteforvaltningsloven mv. skulle inventar, pc-udstyr, printere mv. følge med de

medarbejdere, som blev overført fra kommunerne. SKAT valgte én leverandør til installering

og opsætning af pc’er, da der var tale om en meget omfattede og enkeltstående opgave.

110. Tabel 7 viser tidsfristerne for levering af pc’er, printere mv.

Tabel 7. Tidsplan for levering af pc’er, printere mv.

Ultimo maj 2005

Ultimo juni 2005

Medio oktober -

ultimo november 2005

Levering af pc’er, printere

mv. inden for 2 dage efter

flytning af medarbejdere.

Udbudsmateriale

udsendes.

Valg af leverandør.

Kilde: Projektbeskrivelsen for it-understøttelse.

Det fremgår af tabel 7, at udbudsmaterialet skulle udsendes i maj 2005, og at valg af leve-

randør skulle træffes i juni 2005. Tidsfristerne med udsendelse af udbudsmateriale og valg

af leverandør blev holdt inden for tidsrammen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

111. Det fremgår videre af tabellen, at leveringen af pc’er mv. skulle gennemføres i perio-

den medio oktober - ultimo november 2005. Dette skyldes, at det ikke var muligt at flytte al-

le medarbejdere inden for et kortere tidsrum.

112. Undersøgelsen har vist, at planlægningen ikke har forsinket etableringen af pc-arbejds-

pladser. Nogle lokaliteter blev imidlertid først overdraget til SKAT den 1. november 2005,

hvorfor der først på dette tidspunkt kunne installeres pc-udstyr mv. Endvidere nåede SKAT

ikke altid målet om, at der skulle etableres en pc-arbejdsplads til alle medarbejdere senest

2 dage efter flytning. Dette skyldtes bl.a. kapacitetsmæssige problemer hos leverandøren.

Endelig opstod der problemer, fordi printeropsætningerne hos kommunerne var forskellige

fra den opsætning, SKAT havde. Derfor virkede printerne ikke i alle tilfælde.

113. Rigsrevisionen finder, at SKATs planlægning vedrørende installation af pc-udstyr ikke

var helt tilfredsstillende, da SKAT havde valgt en leverandør, der ikke i alle tilfælde havde

tilstrækkelig kapacitet til at løse opgaven inden for den aftalte leveringsfrist på 2 dage.

It-uddannelse

114. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs planlægning af medarbejdernes uddannel-

se vedrørende ny it var tilfredsstillende.

115. SKATs planlægning betød, at der efter kortlægningen af egne og kommunale it-syste-

mer blev valgt én programpakke for hele SKAT, ligesom det blev valgt at videreføre begge

kommunale systemer for ligning i en overgangsperiode efter den 1. november 2005. SKAT

valgte at videreføre det af de kommunale ligningssystemer i hvert skattecenter, som flest

medarbejdere tidligere havde arbejdet med. Denne beslutning blev truffet for at reducere

uddannelsesbehovet.

116. Uddannelsesbehovet for de medarbejdere, der skulle overføres fra kommunerne, var

for det første forårsaget af, at der var nogle medarbejdere, der skulle arbejde med nye sy-

stemer. For det andet var der medarbejdere, der skulle arbejde med nye opsætninger på

de systemer, de tidligere havde anvendt. For det tredje var der medarbejdere, der ikke kend-

te de administrative støttesystemer, herunder bl.a. SKATs tidsregistreringssystem.

117. Uddannelsesplanerne blev udarbejdet af skattecentrenes midlertidige ledelsessekre-

tariater i samarbejde med kommunale eksperter, og selve gennemførelsen af uddannelsen

blev varetaget af ledelsessekretariaterne.

118. Tabel 8 viser tidsplanen for planlægning af uddannelsesindsatsen.

Tabel 8. Tidsplan for planlægning af uddannelsesindsatsen

Medio september 2005

Plan for uddannelse.

Kilde: Projektbeskrivelsen for it-understøttelse.

Primo november - ultimo december 2005

Uddannelse af medarbejdere.

Det fremgår af tabel 8, at planen for uddannelse skulle foreligge medio september 2005, og

at gennemførelsen af uddannelse skulle ske i en periode efter 1. november 2005. Dette

skyldtes, at SKAT først kunne råde over de medarbejdere, der skulle overføres fra kommu-

nerne, den 1. november 2005, og derfor først herefter kunne igangsætte den nødvendige

uddannelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

IT-UNDERSTØTTELSE

119. Undersøgelsen har vist, at der ikke var tidsmæssige forskydninger, der forsinkede ud-

dannelsesforløbene. Uddannelsen af de medarbejdere, der blev overført fra kommunerne,

omfattede imidlertid ikke alle systemer, herunder fx systemet til tidsregistrering. Dette be-

tød, at medarbejderne ikke i alle tilfælde kendte de systemer, de skulle anvende. Der var

heller ikke planlagt uddannelse af de medarbejdere, der skulle arbejde på midlertidige lo-

kaliteter, og som var koblet på netværket med model 3-løsninger. Disse opkoblinger med-

førte et særligt uddannelsesbehov, bl.a. på grund af en ny opsætning af systemet.

120. Rigsrevisionen finder, at planlægningen af uddannelsesforløbene generelt har været

hensigtsmæssigt tilrettelagt, og at SKATs beslutning om kun at videreføre et af de kommu-

nale ligningssystemer i hvert skattecenter har været hensigtsmæssig. Rigsrevisionen finder

dog, at der skulle have været større fokus på at uddanne medarbejderne i model 3-løsnin-

gen, fordi denne model medførte et særligt uddannelsesbehov.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LOKALISERING

VII. Lokalisering

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Forberedelsen af de fysiske rammer i forhold til lokalisering af skattecentrene,

Betalingscentret og Kundecentret har været tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

•

På baggrund af den stramme tidsplan var det ikke muligt pr. 1. november 2005 at

organisere de 30 skattecentre, et betalingscenter, et kundecenter samt 16 anke-

nævnssekretariater på ca. 50 fysiske adresser, som var slutmålet med fusionen.

Det var derfor hensigtsmæssigt, at SKAT etablerede midlertidige lokaleløsninger

samt en trinvis opbygning af Betalingscentret og Kundecentret.

SKAT formåede dog at reducere antallet af lokaliteter fra de 150, der var forudsat

ved lovenes vedtagelse, til ca. 90 pr. 1. november 2005. Antallet af lokaliteter blev

således reduceret væsentligt mere end forventet.

•

Rammebetingelser

121. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT, givet de politiske aftaler og den snævre tids-

ramme for fusionen, har planlagt lokaliseringen hensigtsmæssigt. SKAT opererede med en

midlertidig lokalisering af skattecentre og ankenævnssekretariater, der bestod af ca. 90 fy-

siske adresser på fusionstidspunktet, hvilket skulle reduceres til ca. 50 fysiske adresser i den

permanente struktur.

122. SKATs enhedsorganisering betød, at det samlede antal adresser skulle reduceres

betydeligt. Den ny lokalisering var udtryk for en politisk prioritering, der afvejede forskellige

hensyn. Flere af de byer, der var udpeget til placering af skattecentre, manglede egnede

kontorlokaler, ligesom der ikke umiddelbart fandtes egnede lokaler til Betalingscentret i Ring-

købing og Kundecenterenhederne i Ribe, Odense, Roskilde og Hjørring. En forudsætning

for SKATs planlægning af lokaliseringen pr. 1. november 2005 har således været, at der

ikke har været tilstrækkeligt med lokaler til rådighed i de udpegede byer.

123. En anden forudsætning for SKATs planlægning var, at der ifølge bemærkningerne til

finansloven for 2005 ikke var budgetteret med engangsudgifter til lokaliseringen, fx udgifter

til genetablering af lokaler ved opsigelse af lejeaftaler, frikøb af lejeaftaler, ombygning og ny-

byggeri. SKAT havde således ikke en særskilt bevilling til disse formål. Først på finanslove-

ne for 2007 og 2008 blev der afsat 25 mio. kr. årligt til eventuelle udgifter til frikøb fra leje-

kontrakter, herunder bodsbetalinger og lignende engangsudgifter. Som konsekvens af det-

te havde SKAT ikke mulighed for at igangsætte ombygninger, nybyggeri eller finansiere fri-

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LOKALISERING

køb fra eksisterende lejeaftaler med henblik på at samle medarbejderne på færre fysiske

lokaliteter pr. 1. november 2005. Lokalemanglen i de udpegede byer pr. 1. november 2005

skyldtes derudover den stramme tidsplan for fusionen, herunder at staten ikke kunne nå at

projektere og gennemføre nybyggeri fra fusionens start.

124. En tredje forudsætning for SKATs planlægning af lokaliseringen var lovens bestemmel-

ser om overførsel af aktiver samt indtræden i rettigheder og pligter i forbindelse med kom-

munalreformen på skatte- og inddrivelsesområdet. Ifølge skatteforvaltningsloven og inddri-

velsesloven skulle SKAT overtage et kommunalt lejemål, der udelukkende var knyttet til den

kommunale skatte- eller inddrivelsesopgave. For de ejendomme, der var kommunalt ejede,

havde SKAT ligeledes ret til at indgå et lejemål med den pågældende kommune. Efter af-

tale med kommunen kunne staten dog også købe ejendommen, hvilket i givet fald skulle

ske til markedsprisen. Denne mulighed blev ikke anvendt i planlægningen, hvilket primært

skyldtes, at dette ikke var hensigtsmæssigt set i forhold til den samlede lokaleløsning for

staten. SKAT havde desuden hjemmel til at indgå private lejemål inden for det budget, der

var afsat til husleje mv.

125. Bestemmelser i skatteforvaltningsloven og inddrivelsesloven vedrørende leje og over-

tagelse af fast ejendom har virket hensigtsmæssigt og var væsentlige for etableringen af

SKAT pr. 1. november 2005, idet SKAT bl.a. har haft ret til midlertidigt at leje kommunale

bygninger eller overtage eksisterende kommunale lejemål. Lovene gav desuden kommu-

nerne mulighed for at overføre eksisterende lejemål til SKAT.

126. Slots- og Ejendomsstyrelsen varetog koordineringen af bygningsanvendelse af stats-

lige ejendomme i forbindelse med strukturreformen. SKATs planlægning er foregået i et tæt

samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, da styrelsen bl.a. skulle godkende SKATs

forslag til permanent lokalisering. Lokaliseringen blev endvidere planlagt, inden kommunal-

reformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Dette har betydet, at SKAT ikke har haft råderet

over amtskommunale bygninger den 1. november 2005, da disse først blev ledige på et se-

nere tidspunkt.

127. Rigsrevisionen finder, at rammerne for lokaliseringen har været hensigtsmæssige.

Således har SKAT bl.a. haft ret til midlertidigt at leje kommunale bygninger eller overtage

eksisterende kommunale lejemål.

Plan for lokalisering

128. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs planlægning af skattecentrenes lokalisering

med henblik på at sikre produktionen den 1. november 2005.

129. Som følge af den stramme tidsplan forudsatte SKAT meget tidligt i planlægningen, at

der pr. 1. november 2005 skulle etableres en midlertidig lokalisering, hvor antallet af lokali-

teter blev reduceret fra ca. 300 i slutningen af 2004 til ca. 150 ved fusionstidspunktet. I den

endelige lokalisering opererede SKAT med ca. 50 fysiske adresser. Et væsentligt antal med-

arbejdere ville dermed være lokaliseret midlertidigt pr. 1. november 2005. På denne bag-

grund udarbejdede SKAT en plan for den midlertidige lokalisering samt en plan for den en-

delige lokalisering. I forhold til Kundecentret betød den midlertidige plan, at centret indled-

ningsvist kun skulle etableres i Ribe. Vedrørende de øvrige Kundecenterenheder i Odense,

Hjørring og Roskilde blev disse midlertidigt placeret med få medarbejdere på skattecentre-

ne i de pågældende byer pr. 1. november 2005.

130. SKAT forventede endvidere, at overgangsfasen, hvor en del af SKAT var placeret i

midlertidige bygninger, primært kommunale lejemål, som minimum ville strække sig over 3-

4 år fra fusionstidspunktet. En af årsagerne var, at lokaliseringen i nogle byer kun kunne gen-

nemføres ved nybyggeri.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LOKALISERING

131. Tabel 9 viser tidsplanen for lokaliseringen af SKAT.

Tabel 9. Tidsplan for lokaliseringen af SKAT

April 2005

Midlertidig lokale-

løsning med ca.

150 lokaliteter pr.

1. november 2005.

Primo juni 2005

Lejeaftale indgået

for Betalingscentret

og Kundecentret.

Medio august 2005

Aftaler med kommu-

ner indgået, herunder

lejeaftaler vedrørende

kommunale bygninger.

Primo oktober 2005

Etablering af Kunde-

centret og Betalings-

centret.

Ultimo november 2005

Plan for permanent

lokaleløsning.

Kilde: Projekt logistik og lokalisering, projektbeskrivelse af 8. april 2005.

132. Det fremgår af tabel 9, at lokaliseringsprojektet havde til formål at udarbejde en mid-

lertidig lokaleløsning for skattecentrene i april 2005, som de øvrige projekter kunne tage ud-

gangspunkt i. I forhold til planlægningen af Betalingscentret og Kundecentret skulle lejeaf-

talerne være indgået primo juni 2005. Den midlertidige lokaleløsning blev anvendt i forhold

til it-understøttelsen, etablering af arbejdsstationer, flytteplaner og flytning af medarbejdere.

Det var væsentligt for den videre planlægning, at SKAT kendte lokaliseringen pr. 1. novem-

ber 2005 på et relativt tidligt tidspunkt. Projektet vedrørende it-understøttelse havde behov

for adgang til de fysiske lokaliteter i skattecentrene den 1. september 2005, samt Kundecen-

tret og Betalingscentret den 1. august 2005, så it-infrastrukturen kunne blive etableret. Op-

lysningerne om lokaliteter og adresser blev anvendt af SKAT til indplacering af medarbejde-

re. Blandt de tidsfrister, der skulle overholdes, var varslingsfristen på 2 måneder. Medarbej-

derne skulle således varsles den 1. september 2005 om forflyttelsen til den fremtidige ar-

bejdsplads.

133. Den overordnede tidsplan for lokaliseringen af skattecentrene blev i hovedtræk over-

holdt. Lokaliseringsprojektet leverede de aftalte leverancer til de øvrige projekter i overens-

stemmelse med tidsplanen. I april 2005 var der således etableret en midlertidig lokaleløs-

ning for skattecentrene, som kunne danne grundlag for den videre planlægning i SKAT. Den-

ne plan blev ændret i juni 2005, hvor SKAT som følge af krav om besparelser på lejemål

fravalgte visse lejemål. Efter juli måned skete der kun få ændringer i planerne. Der var tale

om mindre justeringer som følge af, at antallet af medarbejdere blev nedjusteret, idet der

blev overført færre medarbejdere fra kommunerne end oprindeligt forudsat.

134. Med enkelte undtagelser blev aftalerne om lejemål for skattecentrene ligeledes ind-

gået i overensstemmelse med tidsplanen. Ifølge lovene skulle alle aftaler med kommuner-

ne være underskrevet senest den 15. august 2005. På dette tidspunkt blev der stadig for-

handlet med få kommuner. Aftalerne blev imidlertid indgået relativt hurtigt, og i de fleste til-

fælde skyldtes forsinkelsen, at SKAT afventede den endelige underskrift. De få forsinkelser

har således ikke haft nogen nævneværdig betydning for lokaliseringen og de øvrige projek-

ter.

135. Tidsplanerne for etablering af Betalingscentret og Kundecentret blev derimod ikke

overholdt, idet medarbejderne begge steder først flyttede ind i lokalerne ultimo oktober 2005.

Ifølge SKAT skyldtes forsinkelserne, at udmelding af navne på de medarbejdere, der skulle

tilknyttes Betalingscentret og Kundecentret, blev forsinket. Forsinkelsen vedrørende Beta-

lingscentret skyldtes endvidere, at forhandlingerne med Ringkøbing Amt om betingelserne

for lejeaftalen trak ud, bl.a. fordi SKAT planlagde en ombygning af lokalerne.

Forsinkelserne medførte ikke produktionsproblemer for Betalingscentret, bl.a. fordi it-under-

støttelsen virkede ved idriftsættelsen. SKAT havde endvidere begrænset omfanget af en

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

LOKALISERING

eventuel nedgang i produktionen, idet Betalingscentret kun overtog visse administrative ar-

bejdsopgaver fra udvalgte kommuner i Vestjylland.

136. Ifølge tidsplanen skulle Kundecentret etableres primo oktober 2005, men medarbej-

derne flyttede først ind i lokalerne ultimo oktober 2005, umiddelbart inden fusionen. Forsin-

kelsen skyldtes, ud over den forsinkede udmelding af navne på medarbejdere, jf. pkt. 135,

at IT Service ikke kunne overholde tidsplanen for levering af it-systemer og telefoniunder-

støttelse til Kundecentret. Forsinkelserne medførte, at omstillingsborde og telefoniløsning

ikke blev installeret, testet og godkendt til tiden, samt at medarbejderne i Ribe og medar-

bejdere i skattecentrene, der skulle supplere med telefonisk betjening i startfasen, derfor

ikke kunne tiltræde i overensstemmelse med tidsplanen.

137. Ifølge planen skulle antallet af fysiske adresser reduceres fra 300 før fusionen til 150

på fusionsdagen den 1. november 2005. SKAT formåede imidlertid at reducere antallet af

lokaliteter fra de 150, der var forudsat i projektbeskrivelsen, til ca. 90 pr. 1. november 2005.

Antallet af lokaliteter blev således reduceret væsentligt mere end forventet.

138. Sammenfattende finder Rigsrevisionen, at den midlertidige lokaleløsning pr. 1. novem-

ber 2005 har været nødvendig på baggrund af den stramme tidsplan. Endvidere vurderes

den trinvise opbygning af Betalingscentret og Kundecentret samt tidsplanen herfor at være

hensigtsmæssig i forhold til at sikre driftsstabiliteten under fusionsprocessen.

Rigsrevisionen, den 5. december 2007

Jørgen Mohr

sætterigsrevisor

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

OVERORDNET TIDSPLAN OG PROJEKTER

Bilag 1. Overordnet tidsplan og projekter

Projekter

Organisations- og ledelsesstruktur

Den overordnede organisations- og

ledelsesstruktur.

Indplacering af kommunale og statslige

ledere.

Status den 1. november 2005

Efter fusionen

SKAT er organiseret i et hovedcenter,

5 skattesamarbejder og 30 skattecen-

tre.

Skattecentrene er inddelt i 4 søjler:

service, kontrol, inddrivelse og juridisk

service.

Specialopgaver er fordelt inden for

hvert skattesamarbejde.

Lederindplacering af direktion, plan-

lægningsdirektører, skattedirektører,

fagchefer, afdelingsledere mv.

Midlertidig organisations- og ledelses-

struktur med virkning i 2 måneder fra

1. november 2005 til 1. januar 2006,

bestående af: midlertidige afdelinger,

midlertidige afdelingsledere og organi-

satorisk placering af afdelingen.

Personaleledere udpeges i december

2005 med virkning fra 1. januar 2006

og vedrører afdelingsledere i skatte-

centre samt kontorchefer og projekt-

chefer i Hovedcentret.

Logistik og lokalisering

Etablering af lokaler, flytning af perso-

nale og inventar samt etablering af ar-

bejdspladser.

Midlertidig lokalisering af 30 skatte-

centre på 90 fysiske adresser.

Flytning af personale og medarbejdere

fra medio oktober til ultimo november

samt etablering af arbejdspladser.

Plan for permanent lokalisering af

30 skattecentre på ca. 50 fysiske

adresser.

Personale og forhandling

Personaleoverdragelse og forhandlinger

med kommuner samt fastlæggelse af

løn og arbejdsvilkår.

Aftaler indgået med kommunerne om

personale samt aktiver, passiver,

rettigheder og pligter den 15. august

2005.

Varslingsbrev pr. 1. september 2005

til personalet om fremtidig ansættelse

i SKAT.

It-understøttelse

It-infrastruktur på lokaliteter. Etablering

af systemløsninger samt it-sikkerhed.

It-infrastruktur etableret.

Kommunale systemer tilrettet.

Plan for uddannelse etableret.

Kundecenter

Samling af telefonisk betjening af

borgere i Ribe, Hjørring, Roskilde og

Odense.

Kundecentret etableret med ca. 20

medarbejdere i Ribe suppleret med te-

lefonbetjening fra 2.000 telefonagenter

i 30 skattecentre.

Trinvis etablering af Kundecentret med

væsentligt færre medarbejdere.

Uddannelse i kommunale it-systemer i

november og december 2005.

Betalingscenter

Personalebesparelser ved centralise-

ring af administrative arbejdsprocesser

i Ringkøbing.

Betalingscentret etableret i Ringkøbing

med ca. 40 medarbejdere og opgaver

fra Vestjylland.

Trinvis etablering af Betalingscentret

med centralisering af arbejdsprocesser

og trinvis overtagelse fra skattecentre.

Statsrevisorerne beretning SB4/2007 - Bilag 1: Beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

OVERORDNET TIDSPLAN OG PROJEKTER

Projekter

Inddrivelse

Sagsoverdragelse fra kommunerne

samt fastlæggelse af snitflader mellem

den statslige og kommunale opgave-

varetagelse.

Regelforenkling og harmonisering af

inddrivelsesområdet samt it-understøt-

telse af inddrivelsesopgaven.

Arbejdsprocesser

Identificering af ændringer i arbejds-

processer og gennemførelse af nød-

vendige tilretninger.

Fastlæggelse af snitflader mellem den

statslige og kommunale opgaveløs-

ning.

Opstart af analysearbejde vedrørende

forventede effektiviseringer.

Forandringsledelse

Opgaver vedrørende kommunikation,

uddannelse mv. under fusionsproces-

sen.

Status pr. 1. november 2005

Efter fusionen

Snitfalder mellem den statslige og

kommunale opgavevaretagelse er fast-

lagt.

It-understøttelse af den organisatoriske

samling af inddrivelse er gennemført.

Udvalgte regelforenklinger og harmo-

niseringer er gennemført.

Sagsoverdragelsen til SKAT påbegyn-

des.

Etablering af ét fælles inddrivelsessy-

stem.

Fortsat regelforenkling og harmonise-

ring.

Identificering af centrale arbejdspro-

cesser og tilretning heraf er foretaget.

Snitflader mellem den statslige og

kommunale opgaveløsning er fastlagt.

Planlægning og analysearbejde vedrø-

rende forventede effektiviseringer.

Kommunikation og uddannelse mv.

under fusionsprocessen er forløbet

planmæssigt.

Det bemærkes, at lederindplaceringen er medtaget i projektet om organisations- og ledelsesstruktur.

Kilde: Programhåndbog for fusionen og projektbeskrivelsen for de 9 projekter.