Sundhedsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 2 6
Offentligt
1038311_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om it-understøttelsen
af sygehusenes opgaver
November
2011
Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 8. november 2011
1038311_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver
(beretning nr. 2/2007)
8. november 2011
RN A309/11
1. Beretningen handlede
om de it-systemer, der understøtter sygehusenes opgaver i relation til patientforløb og sy-
gehusadministration. Endvidere handlede beretningen om regionernes strategier og planer
på området.
2. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2010, at jeg ville følge op på resul-
taterne af:
det koordinerende samarbejde i Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (Digital
Sundhed)
lovrevisionen med hensyn til fælles standarder.
Jeg har tillige i Statsrevisorernes beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på
sygehusene fulgt op på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (tidligere Indenrigs- og
Sundhedsministeriet) indsats vedrørende elektroniske patientjournaler i regionerne.
3. Det fremgår af beretningen om elektroniske patientjournaler, at Digital Sundhed blev ned-
lagt med udgangen af 2010. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse blev enig med Dan-
ske Regioner om at styrke udviklingen på sundheds-it-området gennem en ny organisation
– National Sundheds-it – med virkning fra den 1. januar 2011. I beretningen konstaterer jeg,
at Digital Sundhed hovedsageligt varetog udviklingsopgaver, som vedrørte den digitale kom-
munikation på tværs af sundhedsområdets sektorgrænser, herunder etablering af 2 centra-
le it-løsninger: Fælles Medicinkort og Nationalt Patientindeks. Begge opgaver er flyttet med
over i den nye organisation.
Det fremgår også af beretningen, at der ifølge ministeriet fortsat er et betydeligt arbejde med
at fastlægge standarder i sundhedsvæsenet.
4. Jeg giver i dette notat en status på det koordinerende samarbejde og på udviklingen med
at fastlægge standarder i sundhedsvæsenet.
Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 8. november 2011
1038311_0003.png
2
I.
Det koordinerende samarbejde
Fælles Medicinkort
5. Fælles Medicinkort (FMK) er en central database, som indeholder oplysninger om alle
danske borgeres medicinordinationer gennem de seneste 2 år og en opdateret liste over
den enkelte borgers aktuelle ordinationer. Borgeren, læger, vagtlæger, tandlæger og andre
relevante sundhedspersoner, som har borgeren i behandling, vil således have adgang til op-
daterede medicinoplysninger gennem FMK.
6. Det fremgår af notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2010 om beretning om it-understøt-
telsen af sygehusenes opgaver, at FMK udvikles i etaper og forventes fuldt indført i regio-
nerne, kommunerne og i almen praksis inden udgangen af 2011.
7. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyste i september 2011, at udbredelsen af
FMK er god. Der er dog sket en forsinkelse, da regionerne har oplyst, at nogle hospitaler
først forventer at have implementeret FMK i 2012, idet udbredelsen af FMK er koblet sam-
men med udbredelsen af elektroniske patientjournaler på sygehusene.
I den seneste overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn er de praktiserende læger forpligtet til at tage FMK i brug, i takt
med at systemet udrulles i regionerne.
Nationalt Patientindeks
8. Nationalt Patientindeks (NPI) gør det muligt at hente data om en patient fra mange for-
skellige datakilder, og dermed får borgere og sundhedspersonale adgang til en række pa-
tientdata på tværs af sektorer og myndigheder. Det kan fx være data fra elektroniske patient-
journaler, Landspatientregisteret og Vaccinationsregisteret.
9. Det fremgår af notatet til Statsrevisorerne af 4. marts 2010, at Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse forventede, at første version af NPI ville være udviklet i foråret 2010. Det ske-
te i form af en løsning til patienten ”Mit sundhedsoverblik” på sundhed.dk. Løsningen var
rettet mod patienterne og giver således ikke det sundhedsfaglige personale adgang til op-
lysningerne om patienterne.
10. Ved nedlæggelse af Digital Sundhed og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses nye
organisering af området blev der allokeret 15 mio. kr. frem til 2013 til etablering og drift af et
nationalt patientindeks, der giver det sundhedsfaglige personale mulighed for at hente op-
lysninger om patienter. Over sommeren 2011 har ministeriet gennemført en prækvalifikation
for at finde en leverandør til NPI, og ministeriet forventer, at denne version af NPI kan reali-
seres medio 2012.
I første omgang vil 5 datakilder, herunder kontaktoplysninger fra Landspatientregisteret og
medicinoplysninger fra FMK, blive gjort tilgængelige via NPI på tværs af sundhedsvæsenet.
Desuden planlægges NPI etableret, så der løbende kan tilkobles yderligere datakilder.
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2012 blev der gjort status over
projektets fremdrift. Heri fremgår det, at denne etape af projektet med adgang til NPI for det
sundhedsfaglige personale er forsinket med �½ år. Ministeriet oplyser, at forsinkelsen bl.a.
skyldes processen i forbindelse med nedlæggelsen af Digital Sundhed og etableringen af
National Sundheds-it og forhandlingerne med Danske Regioner om projektets endelige ud-
formning, herunder økonomi og koordinering med regionernes projekter om elektroniske pa-
tientjournaler.
11. Jeg kan konstatere, at FMK og NPI begge er projekter, som fortsat kræver koordinering
på tværs af sundhedsvæsenet, og at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses nye orga-
nisation, jf. pkt. 3, varetager den rolle.
Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 8. november 2011
1038311_0004.png
3
Jeg konstaterer endvidere, at udviklingen af NPI er foregået i etaper, og at etapen med ad-
gang for det sundhedsfaglige personale er forsinket, hvilket ifølge ministeriet bl.a. skyldes
forsinkelse ved indgåelse af aftale med Danske Regioner om projektets udformning, her-
under budget. Der er i marts 2011 indgået en aftale om finansiering mellem Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner.
Endelig må jeg konstatere at udrulningen af FMK er koblet sammen med udrulningen af elek-
troniske patientjournaler, og at NPI bl.a. modtager data fra FMK. Det betyder, at forsinkelser
i udrulningen af elektroniske patientjournaler vil få konsekvenser for både FMK og NPI.
II.
Fælles standarder
12. For at understøtte delingen af data på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet er det nød-
vendigt at fastsætte fælles standarder for kommunikationen. Standarder for kommunikatio-
nen er således en vigtig forudsætning for at støtte et sammenhængende patientforløb på
tværs af sektorerne på sundhedsområdet for den enkelte borger. Standardiseringsarbejdet
indgår både i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012 og i
aftalen om sundheds-it fra juni 2010 mellem regionerne og staten.
Sundhedslovens § 193a giver sundhedsministeren hjemmel til at fastsætte bindende stan-
darder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har
endnu ikke fundet anledning til at tage bestemmelsen i brug.
13. I regi af Digital Sundhed blev der i 2009 etableret 3 råd for henholdsvis it-arkitektur, in-
formationssikkerhed og indholdsmæssig standardisering. De 3 råd blev nedlagt som følge
af nedlæggelsen af Digital Sundhed. National Sundheds-it har efterfølgende sammen med
parterne på sundhedsområdet fastlagt den fremtidige styringsstruktur for arbejdet med it-ar-
kitektur og standarder i sundhedsvæsenet.
14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at de forventer, at National Sund-
heds-it etablerer et rådgivende udvalg i efteråret 2011, som skal bistå i arbejdet med refe-
rencearkitektur – herunder it-arkitektur – og standarder. Ministeriet oplyser, at det rådgiven-
de udvalg således skal ses som en erstatning for de 3 råd, der blev nedlagt sammen med
Digital Sundhed.
15. Som en del af processen med at fastlægge den fremtidige styringsstruktur for arbejdet
med bl.a. standarder har en arbejdsgruppe under National Sundheds-it fortsat det arbejde,
som Digital Sundhed startede, og arbejdsgruppen har udarbejdet første version af et kata-
log over standarder. Det er sendt i høring i september 2011.
Kataloget indeholder knap 450 standarder, som anvendes på sundhedsområdet. Arbejds-
gruppen beskriver kataloget som en konkret første udmøntning af sundhedslovens § 193a.
16. Jeg konstaterer, at det nationale standardiseringsarbejde startede med etablering af Di-
gital Sundhed i juni 2006 og oprettelse af de 3 råd, jf. pkt. 13. Arbejdet har således stået på
i en årrække. Jeg kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke konsekvenser det noget langstrakte
tidsforløb har haft på udviklingen af sundheds-it. Jeg har noteret mig, at National Sundheds-it
nu har fastlagt en proces for det fortsatte arbejde med it-arkitektur og standarder efter ned-
læggelsen af Digital Sundhed.
Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 8. november 2011
1038311_0005.png
4
III.
Afslutning
17. Jeg kan konstatere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med den nye organisa-
tion National Sundheds-it koordinerer nationale it-løsninger på tværs af sektorer. Jeg finder
det tilfredsstillende, at National Sundheds-it fremover vil koordinere de tværsektorielle pro-
jekter. Det er min vurdering, at der fortsat er et betydeligt arbejde med at koordinere og sik-
re ibrugtagningen af FMK og NPI.
18. Jeg kan også konstatere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget initiativ
til at fastlægge fælles standarder på sundhedsområdet efter nedlæggelse af Digital Sund-
hed. Rigsrevisionen har således modtaget første version af kataloget over eksisterende stan-
darder, som er sendt i høring hos regionerne mfl.
19. I notat til Statsrevisorerne af 28. juli 2011 om beretning om elektroniske patientjourna-
ler på sygehusene har jeg lovet fortsat at følge indførelsen og anvendelsen af elektroniske
patientjournaler og orientere Statsrevisorerne om resultatet af ibrugtagningen, herunder om
fastlagte tidsplaner følges.
20. Det er min samlede vurdering, at Fælles Medicinkort, Nationalt Patientindeks og fastlæg-
gelsen af fælles standarder er godt på vej.
Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo