Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

Sundhedsudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 2 1
Offentligt

2/2007

Beretning om

it-understøttelsen af

sygehusenes opgaver

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

2/2007

Beretning om

it-understøttelsen af

sygehusenes opgaver

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2007

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2008.

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger

samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette

tilfælde april 2009.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-281-6

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 10. oktober 2007

BERETNING OM IT-UNDERSTØTTELSEN AF SYGEHUSENES OPGAVER

Den 1. januar 2007 afløste 5 regioner de tidligere amters administration af sygehus-

området. I denne undersøgelse gøres status over de it-systemer, som regionernes

sygehuse råder over til understøttelse af kerneopgaver i forhold til patienterne samt

ved administration af økonomi, løn mv., og det er første gang, at den statslige revi-

sion – Rigsrevisionen og Statsrevisorerne – har haft mulighed for at afgive en tvær-

gående, landsdækkende undersøgelse på sygehusområdet.

Undersøgelsen viser, at der er en høj grad af digitalisering i sygehusvæsenet, idet

en lang række centrale funktioner inden for patientforløb og sygehusadministration

er it-understøttet. Undersøgelsen viser også, at regionerne er i færd med at udarbej-

de strategier for it-udviklingen på sygehusområdet. Regionerne bør imidlertid i høje-

re grad analysere og vurdere, hvilke it-opgaver der kan løses og koordineres på

tværs af regionerne.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regionerne hurtigt har etableret nød-

vendige tiltag til udvikling af it-understøttelsen på sygehusområdet.

Statsrevisorerne skal pege på, at der med etablering af regionerne er en eneståen-

de – måske historisk – mulighed for vidensdeling, koordination og samarbejde på

tværs af regionerne om fælles og omkostningsbevidste fremtidige it-løsninger på

sygehusområdet. Statsrevisorerne forventer, at indenrigs- og sundhedsministerens

bebudede initiativ sikrer et forpligtende samarbejde mellem regionerne om udvikling

af fælles it-løsninger på basis af fælles standarder – især udviklingen af den elektro-

niske patientjournal, der kan anvendes på tværs af sygehuse og regioner til gavn for

patienterne.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har erklæret sig inhabil ved

behandlingen af denne sag.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

Beretning til Statsrevisorerne om

it-understøttelsen af

sygehusenes opgaver

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Undersøgelsens resultater........................................................................................... 1

Baggrund, formål, afgrænsning og metode ................................................................. 4

A. Baggrund .............................................................................................................. 4

B. Formål, afgrænsning og metode........................................................................... 4

It-understøttelsen af patientforløb og sygehusadministration ...................................... 6

A. Regionernes overblik over it-systemerne.............................................................. 7

B. It-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver................................................. 7

Udviklingsplaner for it-understøttelsen....................................................................... 13

A. Regionernes it-strategier..................................................................................... 14

B. Forbedring af it-understøttelsen.......................................................................... 18

C. Ansvars- og kompetencefordeling ...................................................................... 19

D. Koordinering af it-opgaver på tværs af regionerne ............................................. 21

Oversigt over somatiske sygehusenheder pr. 12. januar 2007........................... 25

Ordliste................................................................................................................ 26

III.

IV.

Bilag 1.

Bilag 2.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

I. Undersøgelsens resultater

1. Beretningen handler om de it-systemer, der understøtter sygehusenes kerneopgaver i

relation til patientforløb og sygehusadministration. Endvidere handler beretningen om regio-

nernes strategier og planer på området. Rigsrevisionen har gennemført denne undersøgel-

se af egen drift.

2. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne og dannelsen af regionerne har disse over-

taget mange forskellige it-systemer inden for bl.a. sundhedsområdet. Det er derfor en væ-

sentlig opgave for regionerne at konsolidere og sikre it-driften. En betingelse herfor er op-

bygningen af regionernes it-organisation, hvor placering af ansvar for drift og udvikling skal

sikre, at der skabes klarhed over beslutningsvejene i den nye organisation. Derudover skal

regionerne fastlægge strategier og handlingsplaner, som skal sikre drift og investeringer på

it-området. It-investeringer er ofte forbundet med store udgifter, og koordinering og samar-

bejde på tværs af regionerne er nødvendigt for at opnå en effektiv og omkostningsbevidst

it-understøttelse af sygehusenes opgaver.

3. Sundhedsområdet tegner sig for langt størstedelen af regionernes udgiftsbudgetter (to-

talt set 80,7 mia. kr. i 2007), og det somatiske sundhedsvæsen udgør heraf ca. 57 mia. kr.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi

for 2007, at ca. 80,7 % af de samlede tilskud og bidrag finansieres af staten, og at kommu-

nerne finansierer ca. 19,3 %.

4. Det somatiske sundhedsvæsen tegner sig som nævnt for den væsentligste del af regio-

nernes udgifter. Rigsrevisionen har derfor valgt at gennemføre en tværregional undersø-

gelse af status for it-anvendelsen på dette område. Undersøgelsen er gennemført i perio-

den januar-september 2007 umiddelbart efter etableringen af regionerne.

5. Undersøgelsens formål er at gøre status over de it-systemer, som regionernes sygehu-

se råder over til understøttelse af deres kerneopgaver samt opgaver forbundet med syge-

husenes administration. Herudover er det formålet at undersøge, om regionerne har kon-

krete planer på it-området til at styrke sygehusenes opgaveløsning. Rigsrevisionen har

desuden lagt vægt på, at mulighederne for at koordinere udvikling af it-systemer på tværs

af regionerne udnyttes bedst muligt.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 2 spørgsmål:

•

Har sygehusene it-systemer, der understøtter deres kerneopgaver i relation til patient-

forløb og sygehusadministration?

Har regionerne konkrete udviklingsplaner for it-understøttelsen af sygehusområdet?

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Sygehusene anvender i dag mange forskellige it-systemer, der understøtter en lang

række centrale funktioner inden for sygehusenes kerneopgaver. Rigsrevisionen fin-

der, at der er en god udvikling i gang på området for sygehus-it. Undersøgelsen har

vist, at der er en høj grad af digitalisering i sygehusvæsenet, men Rigsrevisionen

vurderer dog, at it-understøttelsen på sygehusene kan styrkes, og at dette bedst

kan ske ved et tæt tværgående samarbejde mellem regionerne, så der kan tilveje-

bringes en koordineret udvikling af it-understøttelsen.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet sikrer, at

der etableres et forpligtende samarbejde om udviklingen af fælles løsninger på

tværs af regionerne.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Der er en høj grad af digitalisering i sygehusvæsenet, idet en lang række cen-

trale funktioner inden for sygehusenes kerneopgaver er it-understøttet.

Regionernes overblik over it-systemerne

•

De fleste regioner har udarbejdet oversigter over deres it-systemer på afgræn-

sede områder, fx EPJ (elektronisk patientjournal). En enkelt region har udarbej-

det en dækkende oversigt over it-systemerne.

It-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver

Patientforløb

•

Det patientadministrative område er kendetegnet ved ældre, egenudviklede sy-

stemer. Derudover oplyser flere af sygehusene, at bookingsystemerne kun i no-

gen grad understøtter arbejdsgangene relateret til booking.

Undersøgelsen har vist, at sygehusene vurderer, at det kliniske område er præ-

get af umoden teknologi. Desuden er der stadig arbejdsgange, som ikke er it-un-

derstøttede. Endelig kan der ske forbedringer, hvad angår deling af data.

På det parakliniske område har undersøgelsen vist, at sygehusene generelt vur-

derer, at det parakliniske områdes it-systemer generelt kan karakteriseres som

modne teknologier, hvilket vil sige, at der er tale om standardprodukter, der er

gennemtestede og velafprøvede. Også på dette område kan der dog ske forbed-

ringer, hvad angår datadeling.

•

Sygehusadministration

•

Området for sygehusadministration er internt i regionerne understøttet af en ræk-

ke forskellige systemer inden for økonomi, løn, indkøb m.m. Nogle sygehuse har

desuden et ledelsesinformationssystem. Sygehusene vurderer systemerne over-

vejende positivt, hvad angår deling af data samt understøttelse af forretningsgan-

ge. I forbindelse med nyanskaffelser på området finder Rigsrevisionen, at regio-

nerne bør afsøge markedet for velafprøvede it-løsninger, som bygger på stan-

dardprodukter til virksomhedsstyring.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Regionerne har udviklingsplaner for it-understøttelsen af sygehusområdet. Der

er dog grundlag for, at regionerne i større grad analyserer og vurderer, hvilke

opgaver vedrørende it-understøttelse, fx på EPJ-området, der kan løses og ko-

ordineres på tværs af regionerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre,

at der etableres et forpligtende samarbejde mellem regionerne, så fremtidig

udvikling af it til sygehusene kan foregå koordineret og på baggrund af fælles

standarder.

Regionernes it-strategier

•

De fleste regioner har udarbejdet delstrategier for sygehus-it, og 3 regioner for-

venter at færdiggøre samlede it-strategier i løbet af 2007.

Rigsrevisionen finder, at det er essentielt for fremdriften af udviklingen af it-under-

støttelsen af sygehusenes opgaver, at der i hver region udarbejdes en samlet

strategi for sygehus-it.

•

Potentialer for forbedring af it-understøttelsen

•

Regionerne har generelt fokus på, hvor der er forbedringspotentialer i forhold til

it-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver. Regionerne peger især på for-

bedringspotentialer i forbindelse med it-understøttelse af de kliniske arbejdsgan-

ge på sygehusene.

Ansvars- og kompetencefordeling

•

Regionerne har udformet en klar ansvars- og kompetencefordeling for ejerskab,

drift og udvikling af it-systemerne. Regionerne har organiseret styringen af it-op-

gaverne efter en nogenlunde ensartet koncern-it-model, der indebærer en vis

grad af centralisering af it-driften.

Koordinering af it-opgaver på tværs af regionerne

•

Regionerne deltager i varierende grad i konkrete og afgrænsede samarbejdsre-

lationer. Dette sker primært gennem deltagelse i forskellige tema- og arbejds-

grupper i Danske Regioner. Endelig indgår regionerne i en række nationale sam-

arbejdsfora på området.

Der er potentiale for yderligere koordinering og samarbejde på tværs af regioner-

ne, hvad angår EPJ samt, mere generelt, udvikling og indkøb af it-systemer. På

EPJ-området er der etableret en organisation, Sammenhængende Digital Sund-

hed i Danmark, som har til opgave at udarbejde en fælles ramme for udviklingen

af EPJ. Som grundlag for en koordineret og fortsat udvikling af EPJ på tværs af

regionerne er der bl.a. behov for fælles beslutninger om, hvilke behov og perso-

nalegrupper EPJ skal understøtte.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør tage initiativ til at etablere forpligtende

samarbejdsrelationer, fx i regi af et forum som Sammenhængende Digital Sund-

hed i Danmark. Dette kan sikre en koordineret udvikling af området med fokus

på fælles it-løsninger til ensartede funktioner.

•

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE

II. Baggrund, formål, afgrænsning og metode

Baggrund

6. Beretningen handler om de it-systemer, der understøtter sygehusenes kerneopgaver i

relation til patientforløb og sygehusadministration. Endvidere handler beretningen om regio-

nernes strategier og planer på området.

7. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne og dannelsen af regionerne har disse over-

taget mange forskellige it-systemer inden for bl.a. sundhedsområdet. Det er derfor en væ-

sentlig opgave for regionerne at konsolidere og sikre it-driften. En betingelse herfor er op-

bygningen af regionernes it-organisation, hvor placering af ansvar for drift og udvikling skal

sikre, at der skabes klarhed over beslutningsvejene i den nye organisation. Derudover skal

regionerne fastlægge strategier og handlingsplaner, som skal sikre drift og investeringer på

it-området. It-investeringer er ofte forbundet med store udgifter, og koordinering og samar-

bejde på tværs af regionerne er nødvendigt for at opnå en effektiv og omkostningsbevidst

it-understøttelse af sygehusenes opgaver.

8. Sundhedsområdet tegner sig for langt størstedelen af regionernes udgiftsbudgetter (to-

talt set 80,7 mia. kr. i 2007), og det somatiske sundhedsvæsen udgør heraf ca. 57 mia. kr.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi

for 2007, at ca. 80,7 % af de samlede tilskud og bidrag finansieres af staten, og at kommu-

nerne finansierer ca. 19,3 %.

9. Det somatiske sundhedsvæsen tegner sig som nævnt for den væsentligste del af regio-

nernes udgifter. Rigsrevisionen har derfor valgt at gennemføre en tværregional undersø-

gelse af status for it-anvendelsen på dette område. Undersøgelsen er gennemført i perio-

den januar-september 2007 umiddelbart efter etableringen af regionerne.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

10. Undersøgelsens formål er at gøre status over de it-systemer, som regionernes syge-

huse råder over til understøttelse af deres kerneopgaver samt opgaver forbundet med sy-

gehusenes administration. Herudover er det formålet at undersøge, om regionerne har

konkrete planer på it-området til at styrke sygehusenes opgaveløsning. Rigsrevisionen har

desuden lagt vægt på, at mulighederne for at koordinere udvikling af it-systemer på tværs

af regionerne udnyttes bedst muligt.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 2 spørgsmål:

•

Har sygehusene it-systemer, der understøtter deres kerneopgaver i relation til patient-

forløb og sygehusadministration?

Har regionerne konkrete udviklingsplaner for it-understøttelsen af sygehusområdet?

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE

Afgrænsning

11. Undersøgelsen omfatter de somatiske sygehuse i alle 5 regioner. Der er på landsplan

i alt 30 somatiske sygehusenheder (sygehuse, der beskæftiger sig med kropslige lidelser),

som består af én eller flere sygehusmatrikler under en fælles ledelse. En oversigt over sy-

gehusenheder og tilhørende matrikler kan findes i bilag 1.

Regionerne har oplyst, at sygehusene inden for disse enheder anvender de samme it-sy-

stemer, hvorfor de i Rigsrevisionens undersøgelse behandles som samlede sygehusenhe-

der. I beretningen omtales sygehusenhederne som sygehuse.

12. Et patientforløb rummer både udredning, behandling og pleje, hvor der er flere opga-

veområder involveret i forløbet. Rigsrevisionen har valgt at dele sygehusenes kerneopga-

ver relateret til patientforløbet op i 3 hovedområder:

•

patientadministration,

som omfatter alle de administrative opgaver, der er forbundet

med patientforløbet, fx indkaldelse af patienten til undersøgelse

det kliniske område,

som omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af pa-

tienten

det parakliniske område,

der bl.a. omfatter laboratorieanalyser og fungerer som støtte-

funktion til det kliniske arbejde.

Dertil kommer sygehusadministration som et selvstændigt opgaveområde, hvor bl.a. øko-

nomi, løn, indkøb og ledelsesinformation varetages.

13. Der findes flere typer it-systemer på sygehusene. En type it-systemer understøtter

sundhedspersonalets og det administrative personales arbejdsgange relateret til patientfor-

løb og sygehusadministration. En anden type it-systemer er forbundet med medicoteknisk

udstyr, som anvendes under fx operationer, bl.a. systemer til brug for kikkertoperationer i

knæ o.l. En tredje type it-systemer er støttesystemer for de 2 førstnævnte systemer. Her-

under indgår servere, netværk osv., som håndteres af it-staben. Rigsrevisionens undersø-

gelse fokuserer på de it-systemer, som understøtter patientforløb og sygehusadministra-

tion, hvorved støttesystemer og medicoteknisk relaterede it-systemer ikke er omfattet.

14. Status på sygehusenes it-systemer er foretaget i marts 2007 og er således udtryk for

et øjebliksbillede af et felt under udvikling. Der kan derfor være sket ændringer i porteføljen

af it-systemer i anvendelse på det enkelte sygehus i perioden op til beretningens afgivelse.

I bilag 2 er angivet en ordliste over sundhedsbegreber, der anvendes i beretningen.

Metode

15. Med henblik på at gøre status på sygehusenes it-systemer har Rigsrevisionen udar-

bejdet et spørgeskema til sygehusene. I spørgeskemaet har sygehusene besvaret en ræk-

ke spørgsmål angående it-systemerne, som understøtter patientforløb og sygehusadmini-

stration. Spørgsmålene angik bl.a. deling af data og understøttelse af arbejdsgange. Syge-

husene har hér kunnet benytte svarmulighederne ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i mindre

grad”, ”slet ikke” og endelig ”ikke relevant”. Desuden har sygehusene oplyst navn, version,

leverandør og ibrugtagningsår for de angivne systemer. Nogle spørgeskemaer blev besva-

ret af it-chefen på selve sygehuset, mens andre blev besvaret af regionernes centrale af-

delinger for koncern-it på basis af informationer indhentet fra sygehusene.

Ansvaret for udvikling af sygehus-it ligger hos regionerne. Regionernes udviklingsplaner er

undersøgt gennem interviews med regionernes ansvarlige på området for sygehus-it. Des-

uden er inddraget dokumenter, der belyser regionernes forestående aktiviteter på sundheds-

it-området.

16. Beretningen har været forelagt regionerne samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Al-

le bemærkninger af væsentlig betydning for undersøgelsens præmisser og vurderinger er

indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

III. It-understøttelsen af patientforløb og

sygehusadministration

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Der er en høj grad af digitalisering i sygehusvæsenet, idet en lang række cen-

trale funktioner inden for sygehusenes kerneopgaver er it-understøttet.

Denne vurdering er baseret på:

Regionernes overblik over it-systemerne

•

De fleste regioner har udarbejdet oversigter over deres it-systemer på afgræn-

sede områder, fx EPJ (elektronisk patientjournal). En enkelt region har udarbej-

det en dækkende oversigt over it-systemerne.

It-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver

Patientforløb

•

Det patientadministrative område er kendetegnet ved ældre, egenudviklede sy-

stemer. Derudover oplyser flere af sygehusene, at bookingsystemerne kun i no-

gen grad understøtter arbejdsgangene relateret til booking.

Undersøgelsen har vist, at sygehusene vurderer, at det kliniske område er præ-

get af umoden teknologi. Desuden er der stadig arbejdsgange, som ikke er it-un-

derstøttede. Endelig kan der ske forbedringer, hvad angår deling af data.

På det parakliniske område har undersøgelsen vist, at sygehusene generelt vur-

derer, at det parakliniske områdes it-systemer generelt kan karakteriseres som

modne teknologier, hvilket vil sige, at der er tale om standardprodukter, der er

gennemtestede og velafprøvede. Også på dette område kan der dog ske forbed-

ringer, hvad angår datadeling.

•

Sygehusadministration

•

Området for sygehusadministration er internt i regionerne understøttet af en ræk-

ke forskellige systemer inden for økonomi, løn, indkøb m.m. Nogle sygehuse har

desuden et ledelsesinformationssystem. Sygehusene vurderer systemerne over-

vejende positivt, hvad angår deling af data samt understøttelse af forretningsgan-

ge. I forbindelse med nyanskaffelser på området finder Rigsrevisionen, at regio-

nerne bør afsøge markedet for velafprøvede it-løsninger, som bygger på stan-

dardprodukter til virksomhedsstyring.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

Regionernes overblik over it-systemerne

17. Som led i undersøgelsen af it på sygehusene har Rigsrevisionen vurderet, om regio-

nerne har overblik over it-systemerne til understøttelse af patientforløb og sygehusadmini-

stration. Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om regionerne har dækkende opgørelser

over de anvendte it-systemer samt over, hvilke data it-systemerne indeholder og udveksler

med hinanden.

18. Undersøgelsen har vist, at de fleste regioner har udarbejdet oversigter over deres it-

systemer på afgrænsede områder, fx EPJ (elektronisk patientjournal). En enkelt region har

udarbejdet en dækkende oversigt over it-systemerne. Regionerne har generelt igangsat

arbejdet med opgørelser over, hvilke it-systemer der anvendes på sygehusene. De fleste

regioner har, i forbindelse med forberedelsesarbejdet til regionsdannelserne, kortlagt de

største og væsentligste it-løsninger. Andre regioner har igangsat en gennemgang af alle

de it-systemer, der anvendes på sundhedsområdet. I enkelte tilfælde indeholder de udar-

bejdede opgørelser desuden initiativer på området. I andre tilfælde uddybende beskrivel-

ser af fx drift og software.

19. Hvad angår overblik over de data, som systemerne indeholder og udveksler med hin-

anden, har de fleste regioner ikke udarbejdet oversigter, der er fuldstændigt dækkende. De

fleste regioner har dog udarbejdet dataoversigter på nogle af områderne, fx på EPJ-området.

It-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver

20. Rigsrevisionen har undersøgt, om sygehusene har it-systemer, der understøtter deres

kerneopgaver i relation til patientforløb og sygehusadministration.

21. It-anvendelse har en række fordele, bl.a. i form af bedre dokumentation og herunder

bedre datatilgængelighed. Der er dog også en række udfordringer forbundet med it-anven-

delse.

22. Som en del af kortlægningen af sygehusenes it-understøttelse har Rigsrevisionen bedt

sygehusene oplyse, hvilke udfordringer der især gør sig gældende for deres it-understøt-

telse.

Sygehusene oplyser, at udfordringerne især består i, at sundhedspersonalet skal bruge

mange forskellige passwords, når de skal logge på it-systemerne, hvilket er tidskrævende.

Hensynet til persondatalovgivningen har dog en betydelig indflydelse på, hvordan adgangen

til it-systemerne konkret kan tilrettelægges. Endvidere sikrer et it-system ikke i sig selv en

høj datakvalitet, og næsten alle sygehusene påpeger derfor, at uens registreringer forringer

datakvaliteten. Der ligger således en ikke uvæsentlig udfordring i at styrke datadisciplinen

og kompetencerne blandt brugerne af it-systemerne på sygehusene. Endelig oplyser syge-

husene, at relevante data ikke i tilstrækkelig grad deles på tværs af deres systemer, hvilket

fx kan skyldes tekniske årsager.

23. Som led i en effektiv it-understøttelse af opgaveløsningen er det vigtigt, at de anvend-

te systemer er i stand til at dele data, så det kun er nødvendigt at taste oplysninger ind ma-

nuelt én gang i ét system, hvorefter de kan bruges, hvor det er relevant, i andre systemer.

Som nævnt ovenfor oplyser sygehusene, at dette ikke i tilstrækkelig grad er muligt.

Desuden er det vigtigt, at it-systemerne understøtter de daglige arbejdsgange i videst mu-

ligt omfang, så brugerne oplever en god funktionalitet. Endelig er det vigtigt, at der ikke er

væsentlige opgaver, som ikke er it-understøttet.

Som en del af kortlægningen har Rigsrevisionen derfor bedt sygehusene vurdere de un-

dersøgte systemers evner til at dele relevante data med andre systemer, samt i hvor høj

grad systemerne understøtter arbejdsgangene på området. Oplysninger om opgaver, der

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

ikke er it-understøttet, er fremkommet under interviews med regionernes ansvarlige på om-

rådet for sygehus-it.

24. På nogle områder benyttes flere forskellige it-systemer til den samme type opgave, ty-

pisk afhængigt af, hvilke af sygehusets afdelinger opgaven løses af. Rigsrevisionen har

derfor bedt sygehusene vurdere, om de centrale it-systemer, der understøtter patientforløb

og sygehusadministration, kan dele relevante data, og om de understøtter de relevante ar-

bejdsgange. Fx det centrale medicineringssystem på et sygehus, defineret som det system

på medicineringsområdet, der har flest brugere på sygehuset.

25. Rigsrevisionens kortlægning af sygehusenes it-systemer har ikke omfattet en under-

søgelse og vurdering af, om arbejdsgangene mv. understøttes tilfredsstillende af de an-

vendte systemer.

Patientforløb

26. For at undersøge om der er it-systemer, der understøtter patientforløb på sygehusene,

har Rigsrevisionen kortlagt it-systemerne, som sygehusene råder over, inden for:

•

patientadministration

det kliniske område

det parakliniske område.

27. It på sygehusene er forbundet med udviklingen af de meget omtalte elektroniske patient-

journaler (EPJ). Grundidéen i EPJ er at skabe en digital version af patientjournalen. EPJ er

teknisk set en sammenkædning af it-systemer med forskellige funktioner, som kan give sy-

gehuspersonalet hurtig og nem elektronisk adgang til oplysninger, der er relevante for pa-

tientforløbet. Derved understøttes det sammenhængende patientforløb.

28. I forbindelse med Rigsrevisionens kortlægning af it-systemer på sygehusene viste det

sig, at der på tværs af sygehuse og regioner er forskellige opfattelser af, hvilke it-systemer

der er en del af EPJ på det enkelte sygehus. Behovet for en ensartet forståelse af, hvad en

EPJ indeholder, behandles i kap. IV.D.

Rigsrevisionen har ikke kortlagt, hvilke specifikke it-systemer der indgår i de forskellige sy-

gehuses EPJ-løsninger. En sådan statusopgørelse er udarbejdet af et konsulentfirma i

marts 2007 på foranledning af den nationale organisation Sammenhængende Digital

Sundhed i Danmark, som tidligere hed EPJ-organisationen. I stedet fokuserer beretningen

på selve it-systemerne, som er i anvendelse på sygehusene, uanset om sygehusene ser

disse systemer som en del af EPJ.

FAKTABOKS 1. SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK

Ved oprettelsen af organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark har regeringen

og Danske Regioner taget initiativ til en mere central styring og koordinering af den fremtidige EPJ-

udvikling. Formålet med organisationen er:

•

at udarbejde en ny it-strategi for sundhedsvæsenet

•

at sikre, at der udvikles en fælles EPJ-platform med fælles standarder

•

at udarbejde en fælles it-arkitektur.

Organisationen ledes af en

bestyrelse

bestående af 6 medlemmer, der er udpeget af indenrigs- og

sundhedsministeren (3 repræsentanter), Danske Regioner (2 repræsentanter) og Kommunernes

Landsforening (1 repræsentant). Bestyrelsen betjenes af et sekretariat, der er nedsat af regeringen

og Danske Regioner. Sekretariatet ledes af en direktør, der er valgt af bestyrelsen. Udgifterne til

driften af organisationen finansieres af regionerne og staten, der hver især bidrager med 45 %,

mens kommunerne bidrager med 10 %.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

Patientadministration

29. Det patientadministrative område omfatter alle de administrative opgaver, der er for-

bundet med patientforløbet, ligesom det omfatter sygehusenes indberetning af data til re-

gionen, forskellige databanker og registre samt kommunikationen med kommunerne og de

praktiserende læger. Derudover indgår bookingopgaver relateret til bestilling af blodprøver,

undersøgelser som fx ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet), operationer samt

indkaldelse af patienter til undersøgelser.

30. Undersøgelsen har vist, at alle sygehusene har et patientadministrationssystem, og

mange sygehuse har desuden et eller flere bookingsystemer til understøttelse af det pa-

tientadministrative område. Derudover anvender sygehusene en række andre patientadmi-

nistrative systemer, som varetager funktioner som sygesikring, fødselsregistrering, rekvisi-

tioner relateret til blodbank og hjælpemiddeldepot mv. Det er forskelligt, hvor mange af dis-

se specialiserede systemer sygehusene anvender.

31. Mange af de administrative opgaver i forbindelse med et patientforløb løses af syge-

husenes centrale patientadministrationssystemer, der under ét betegnes som PAS. Under-

søgelsen har vist, at sygehusene anvender en række forskellige patientadministrationssy-

stemer af både nyere og ældre dato. På enkelte sygehuse anvendes ældre, egenudviklede

patientadministrationssystemer, hvoraf det ældste er fra 1971. Der er således generelt ikke

tale om et fælles patientadministrationssystem i hver region, bortset fra en enkelt region,

hvor alle sygehuse anvender det samme system.

32. Mange sygehuse angiver, at de benytter deres centrale patientadministrationssystem

til booking af undersøgelser mv., mens der på andre sygehuse også anvendes deciderede

bookingsystemer. Generelt er bookingsystemerne taget i brug fra midten af 1990’erne og

frem. Et enkelt sted anvendes dog et egenudviklet bookingsystem fra 1988.

33. Rigsrevisionen har undersøgt, om sygehusenes centrale patientadministrationssyste-

mer og bookingsystemer deler relevante data, og om de understøtter arbejdsgangene på

området.

Sygehusene har oplyst, at deres centrale patientadministrationssystem generelt i høj grad

kan dele relevante data med andre systemer. Ligeledes vurderer sygehusene generelt, at

deres centrale patientadministrationssystem i høj grad understøtter de arbejdsgange, der

er på området.

Flertallet af bookingsystemerne kan i høj grad dele relevante data med andre it-systemer.

Næsten halvdelen af sygehusene angiver desuden, at understøttelsen af arbejdsgangene

kan forbedres på området.

34. Det patientadministrative område er kendetegnet ved ældre, egenudviklede systemer.

Derudover oplyser flere af sygehusene, at bookingsystemerne kun i nogen grad understøt-

ter arbejdsgangene relateret til booking. Rigsrevisionen finder derfor, at it-understøttelsen

på området kan forbedres.

Det kliniske område

35. De kliniske it-systemer rummer den dokumentation, der er i relation til patientforløbet,

bl.a. det kliniske personales (fx lægers og sygeplejerskers) kontakt med patienten. Herun-

der hører kliniske notater, medicineringsoplysninger og oplysninger om undersøgelser mv.

i det enkelte patientforløb.

36. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle sygehusene har et medicineringssy-

stem, og mange sygehuse har også et klinisk notatsystem til journalføring. Ud over it-sy-

stemer til medicinering og notat bruger mange afdelinger og kliniske specialer særlige it-

systemer til håndtering af netop deres behov for it-understøttelse. Fx hjertejournaler på

hjerteafdelinger, anæstesijournaler til anæstesiologerne mv. Endelig har undersøgelsen

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

vist, at der er væsentlige arbejdsgange på det kliniske område, fx sygeplejenotater, som

endnu ikke er it-understøttet. De fleste systemer på området er under 10 år gamle, og her-

af er den største andel fra de seneste 5 år.

37. I nogle regioner anvender sygehusene de samme medicinerings- og notatsystemer,

mens der i andre regioner viser sig et mere fragmenteret billede, hvor der ikke, eller kun del-

vis, er tale om ét system til én funktion på området inden for den enkelte regions grænser.

38. Rigsrevisionen har undersøgt, om sygehusenes centrale medicineringssystemer deler

relevante data og understøtter arbejdsgangene på området.

Undersøgelsen har vist, at sygehusene generelt finder, at deres centrale medicineringssy-

stem i høj grad kan anvende relevante data fra andre it-systemer. Derimod er det kun i

mindre grad muligt at anvende relevante data fra systemet i andre it-systemer på sygehu-

sene. Dermed kan dataudvekslingen mellem sygehusenes centrale medicineringssystemer

og andre it-systemer forbedres. Systemernes understøttelse af arbejdsgangene på medici-

neringsområdet vurderes som værende høj.

39. Mange af it-systemerne på det kliniske område er stadig i en udviklingsfase, og det er

derfor sygehusenes vurdering, at teknologierne på området generelt må anses for at være

umodne, dvs. at der ikke er tale om standardprodukter, som er gennemtestede og velafprø-

vede. Der eksisterer således endnu ikke et større udvalg af standardsystemer på det klini-

ske område, hvilket bl.a. har den konsekvens, at sygehusene benytter mange forskellige it-

systemer til at løse de samme typer opgaver, som eksemplet med hjerte- og anæstesijour-

naler illustrerede.

40. Undersøgelsen har desuden vist, at sygehusene vurderer, at det kliniske område er

præget af umoden teknologi. Herudover er der stadig arbejdsgange, som ikke er it-under-

støttede. Endelig kan der ske forbedringer, hvad angår deling af data. Rigsrevisionen fin-

der således, at der også på dette område er et potentiale for forbedring.

Det parakliniske område

41. Det parakliniske område fungerer som støttefunktion til det kliniske arbejde i relation til

patientforløbet og omfatter bl.a. laboratorieanalyser, patologi og røntgen.

42. Undersøgelsen har vist, at de forskellige parakliniske afdelinger på sygehusene under-

støttes af en række forskellige, specialiserede it-systemer. Fx understøttes patologiske un-

dersøgelser af vævsprøver af et patologisystem. Endvidere lagres resultater af laboratorie-

undersøgelser i et laboratorieinformationssystem.

43. Rigsrevisionen har undersøgt deling af relevante data og understøttelse af arbejds-

gange vedrørende de centrale it-systemer inden for billedlagring og -fremvisning, røntgen-

information samt laboratorieinformation.

44. Røntgenafdelinger har i dag teknologisk mulighed for at lagre og fremvise billeder digi-

talt igennem en type it-systemer, der under ét betegnes som Picture Archiving Communi-

cations Systems (i daglig tale kaldet PACS). Rigsrevisionens undersøgelse viser, at billed-

lagringssystemer fra forskellige leverandører er udbredt på langt de fleste sygehuse. Syge-

husenes billedlagringssystemer er generelt taget i brug fra sidst i 1990’erne og frem til i

dag. De få sygehuse, som endnu ikke har et sådant system, har planer om at indføre det i

den nærmeste fremtid.

45. Vedrørende billedlagringssystemer viser undersøgelsen, at sygehusene generelt fin-

der, at disse i høj grad kan anvende relevante data fra andre it-systemer. Derimod er det i

mindre grad muligt at anvende relevante data fra systemet i andre it-systemer på sygehu-

sene. Systemets understøttelse af arbejdsgangene på området vurderes som værende

høj.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

46. Et røntgeninformationssystem, under ét kaldet RIS, indeholder røntgenlægernes be-

skrivelser af de røntgenbilleder, som er lagret i billedlagringssystemet. Derudover indehol-

der visse røntgeninformationssystemer moduler til booking af røntgenundersøgelser. Rønt-

geninformationssystemer fra forskellige leverandører er i brug eller på vej til at blive indført

på alle sygehusene. Systemerne er taget i brug fra sidst i 1990’erne og frem til i dag.

47. Undersøgelsen har vist, at sygehusene vurderer, at deres røntgeninformationssystem

i høj grad kan anvende relevante data fra andre it-systemer. Derimod er det kun i nogen

grad muligt at anvende relevante data fra systemet i andre it-systemer på sygehusene. Sy-

stemets understøttelse af arbejdsgangene på området vurderes som værende høj.

48. Laboratorieinformationssystemer anvendes fx til blodprøvesvar. Alle sygehuse har et

laboratorieinformationssystem, og mange anvender it-systemet Labka, dog i forskellige

versioner. De fleste systemer på området er under 10 år gamle. Enkelte systemer er af æl-

dre dato. Det ældste er en version af Labka, som er taget i brug i 1985/1986.

49. Sygehusene vurderer i overvejende grad deres centrale laboratorieinformationssyste-

mer positivt, hvad angår deling af relevante data med andre systemer. Ligeledes vurderes

systemet meget positivt, hvad angår understøttelse af de daglige arbejdsgange, hvilket bl.a.

kan hænge sammen med teknologiernes grad af modenhed.

50. På det parakliniske område har undersøgelsen vist, at sygehusene generelt vurderer,

at det parakliniske områdes it-systemer generelt kan karakteriseres som modne teknologi-

er, hvilket vil sige, at der er tale om standardprodukter, der er gennemtestede og velafprø-

vede. Også på dette område kan der dog ske forbedringer, hvad angår datadeling, især for

røntgeninformationssystemerne og billedlagringssystemerne.

Sygehusadministration

51. For at undersøge om der er it-systemer, der understøtter sygehusadministrationen,

har Rigsrevisionen undersøgt it-systemerne, som sygehusene råder over på området. Sy-

gehusadministration omfatter en række administrative opgaver, der ikke er rettet imod den

enkelte patient, herunder bl.a. økonomistyring, løn, indkøb samt ledelsesinformation.

52. Undersøgelsen har vist, at alle sygehusene har økonomi-, løn- og indkøbssystemer

samt systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering. Det er derimod ikke alle syge-

huse, der har et ledelsesinformationssystem. Inden for de enkelte regioner deler sygehu-

sene i varierende grad økonomi-, løn- og indkøbssystemer. I 2 regioner har sygehusene

fælles systemer til styring af sygehusenes økonomi, løn og indkøb. I 2 andre regioner har

sygehusene samme økonomisystem, men forskellige løn- og indkøbssystemer. I en enkelt

region anvender sygehusene hver deres forskellige it-systemer inden for økonomi, løn og

indkøb. Alle disse forskellige it-systemer, som denne regions sygehuse anvender på områ-

det, har dog en snitflade til regionens koncernøkonomisystem, hvorved de reelt fungerer

som ét system.

Økonomi- og lønsystemer er i de fleste tilfælde taget i brug fra midten af 1990’erne. Dette

gælder ligeledes for indkøbssystemerne. En enkelt region benytter dog et ældre fælles ind-

købslagersystem fra 1985.

53. Undersøgelsen har desuden vist, at regionernes sygehuse generelt anvender forskel-

lige systemer til ledelsesinformation (LIS) samt elektronisk sags- og dokumenthåndtering

(ESDH). Sygehusenes ledelsesinformationssystemer er taget i brug op igennem 1990’erne.

Sags- og dokumenthåndteringssystemerne er taget i brug inden for de seneste år på de

fleste sygehuse.

54. Rigsrevisionen har undersøgt de centrale it-systemer inden for økonomistyring, indkøb

og ledelsesinformation, hvad angår systemernes deling af relevante data og understøttelse

af arbejdsgange.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

Undersøgelsen har vist, at sygehusene overvejende vurderer deres centrale økonomisy-

stemer positivt, hvad angår mulighederne for at dele relevante data. Dette er mindre udtalt,

når der er tale om sygehusenes centrale indkøbssystemer. Sygehusene vurderer dog ge-

nerelt, at indkøbssystemerne understøtter forretningsgangene på området.

Majoriteten af de sygehuse, som har et ledelsesinformationssystem, vurderer deres sy-

stem positivt, fordi det i høj grad understøtter ledelsesprocesserne og kan anvende data

fra andre systemer.

55. Rigsrevisionen finder, at styring og regnskabsaflæggelse vedrørende aktiviteter og re-

surser fordrer, at disse udfærdiges på basis af fælles standarder. Der eksisterer i dag en

række velafprøvede standardsystemer, hvor økonomiske, ledelsesmæssige og administra-

tive opgaver indgår i en integreret virksomhedsstyring baseret på nøgletal for produktivitet

mv. I en enkelt region anvender sygehusene et sådant integreret system til virksomheds-

styring, hvor økonomi, løn, personaleadministration, ledelsesinformation, bygningsadm-

inistration samt indkøb mv. er integreret, jf. eksempelboks 1.

EKSEMPELBOKS 1. INTEGRERET VIRKSOMHEDSSTYRINGSSYSTEM I REGION MIDT-

JYLLAND

Region Midtjylland har indført et integreret virksomhedsstyringssystem på alle organisatoriske ni-

veauer i regionen. InfoRM er betegnelsen for det fælles virksomhedsstyringssystem, hvor alle cen-

trale it-systemer, som fx økonomi-, løn- og indkøbssystemer samt patientadministrative systemer,

kvalitetsdatabaser mv., er integreret som moduler i et fælles system med online tilgængelighed. Re-

gionen satte første del af InfoRM i drift i april 2007. Formålet med indførelsen af virksomhedssyste-

met er, at der på alle ledelsesniveauer skal kunne ske opfølgning på alle beslutningsparametre, der

beskriver resurser, organisation, ydelser og effekt. Centralt for systemet er desuden, at:

•

data kun fødes ét sted i de centrale it-systemer og kan læses i virksomhedsstyringssystemet

•

data er entydigt definerede og aktuelle

•

rapporter kan dannes på alle data.

56. Området for sygehusadministration er internt i regionerne understøttet af en række for-

skellige systemer inden for økonomi, løn, indkøb m.m. Nogle sygehuse har desuden et le-

delsesinformationssystem. Sygehusene vurderer systemerne overvejende positivt, hvad

angår deling af data samt understøttelse af forretningsgange. I forbindelse med nyanskaf-

felser på området finder Rigsrevisionen, at regionerne bør afsøge markedet for velafprøve-

de it-løsninger, som bygger på standardprodukter til virksomhedsstyring, så styring og

regnskabsaflæggelse vedrørende sygehusenes aktiviteter og resurseforbrug kan ske i

overensstemmelse med fælles standarder.

57. Undersøgelsen har vist, at sygehusenes kerneopgaver inden for patientforløb og sy-

gehusadministration understøttes af en række forskellige it-systemer. Der er generelt ikke

ét system til én funktion internt i en region. Systemerne i anvendelse er af varierende al-

der. De ældste systemer er over 30 år gamle, men der bliver også brugt mange nye syste-

mer. På visse områder er it-systemerne, som understøtter patientforløb og sygehusadmi-

nistration, umodne. På andre områder er it-systemerne modne og velafprøvede.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

IV. Udviklingsplaner for it-understøttelsen

RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER

Regionerne har udviklingsplaner for it-understøttelsen af sygehusområdet. Der

er dog grundlag for, at regionerne i større grad analyserer og vurderer, hvilke

opgaver vedrørende it-understøttelse, fx på EPJ-området, der kan løses og ko-

ordineres på tværs af regionerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre,

at der etableres et forpligtende samarbejde mellem regionerne, så fremtidig

udvikling af it til sygehusene kan foregå koordineret og på baggrund af fælles

standarder.

Denne vurdering er baseret på:

Regionernes it-strategier

•

De fleste regioner har udarbejdet delstrategier for sygehus-it, og 3 regioner for-

venter at færdiggøre samlede it-strategier i løbet af 2007.

Rigsrevisionen finder, at det er essentielt for fremdriften af udviklingen af it-under-

støttelsen af sygehusenes opgaver, at der i hver region udarbejdes en samlet

strategi for sygehus-it.

•

Potentialer for forbedring af it-understøttelsen

•

Regionerne har generelt fokus på, hvor der er forbedringspotentialer i forhold til

it-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver. Regionerne peger især på for-

bedringspotentialer i forbindelse med it-understøttelse af de kliniske arbejdsgan-

ge på sygehusene.

Ansvars- og kompetencefordeling

•

Regionerne har udformet en klar ansvars- og kompetencefordeling for ejerskab,

drift og udvikling af it-systemerne. Regionerne har organiseret styringen af it-op-

gaverne efter en nogenlunde ensartet koncern-it-model, der indebærer en vis

grad af centralisering af it-driften.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Koordinering af it-opgaver på tværs af regionerne

•

Regionerne deltager i varierende grad i konkrete og afgrænsede samarbejdsre-

lationer. Dette sker primært gennem deltagelse i forskellige tema- og arbejds-

grupper i Danske Regioner. Endelig indgår regionerne i en række nationale sam-

arbejdsfora på området.

Der er potentiale for yderligere koordinering og samarbejde på tværs af regioner-

ne, hvad angår EPJ samt, mere generelt, udvikling og indkøb af it-systemer. På

EPJ-området er der etableret en organisation, Sammenhængende Digital Sund-

hed i Danmark, som har til opgave at udarbejde en fælles ramme for udviklingen

af EPJ. Som grundlag for en koordineret og fortsat udvikling af EPJ på tværs af

regionerne er der bl.a. behov for fælles beslutninger om, hvilke behov og perso-

nalegrupper EPJ skal understøtte.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør tage initiativ til at etablere forpligtende

samarbejdsrelationer, fx i regi af et forum som Sammenhængende Digital Sund-

hed i Danmark. Dette kan sikre en koordineret udvikling af området med fokus

på fælles it-løsninger til ensartede funktioner.

•

58. Et vigtigt redskab i de nye regioners arbejde med at styrke sygehusenes opgaveløs-

ning er udarbejdelsen af konkrete udviklingsplaner for it-understøttelsen af sygehusområ-

det. Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om regionerne har sådanne udviklingsplaner.

Dette indebærer, efter Rigsrevisionens vurdering, at regionerne:

•

har konkrete planer for udvikling af it-understøttelsen af sygehusenes opgaveløsning

har fokus på potentialer for forbedring af it-understøttelsen

har taget stilling til, hvilke it-opgaver der skal løses centralt i regionen, og hvilke der

skal løses af sygehusene

har taget stilling til, hvilke it-opgaver der skal koordineres på tværs af regionerne.

Regionernes it-strategier

59. For at vurdere om regionerne har konkrete planer for udvikling af it-understøttelsen af

patientforløb og sygehusadministration, har Rigsrevisionen undersøgt, om der er udarbej-

det it-strategier eller andre strategiske oplæg for sygehus-it. Rigsrevisionen har endvidere

undersøgt, om disse indeholder:

•

indsatsområder og mål for egne og fælles regionale indsatser på it-området samt kort-

og langsigtede prioriteringer

handlingsplaner samt tilhørende investeringsplaner for udviklingen af it-understøttelsen.

Aktuelle it-strategier

60. Regionernes aktuelle og forventede it-strategier fremgår af tabel 1.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Tabel 1. Regionernes aktuelle og forventede it-strategier eller strategiske oplæg

Region

Syddanmark

Er der aktuelle strategier?

It-strategier på delområder inden for patient-

forløb.

Er der forventede strategier?

Samlet it-strategi for sundhedsområdet forventes

færdig inden udgangen af 2007. Oplæg til strate-

giske beslutninger udarbejdet.

Afventer Sammenhængende Digital Sundhed i

Danmarks nationale it-strategi. Regionen vil

herefter udarbejde egen it-strategi.

Afventer national strategi. Regionen vil herefter

udarbejde egen it-strategi.

En samlet overordnet it-strategi, der samler

regionens it-strategier for de separate del

områder (fx EPJ), forventes i slutningen af 2007.

Vil omfatte nationale og tværregionale tiltag.

Samlet strategi er under udarbejdelse og for-

ventes færdig i 2007.

Midtjylland

Strategier for delområder er påbegyndt, fx på

EPJ-området.

Nordjylland

Strategi for EPJ.

Sjælland

Strategisk beskrivelse af delområder inden for

regionens opgaver.

Hovedstaden

Strategi for EPJ.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 1, at de fleste regioner har udarbejdet delstrategier for sygehus-it, fx

for regionens EPJ-løsning. Andre regioner har udarbejdet oplæg til strategier. Fx har Region

Syddanmark udarbejdet en it-strategi, der har fokus på patientforløbet, herunder samarbej-

det mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren. Regionerne har dog generelt ikke

udarbejdet samlede strategier for sygehus-it.

61. Tabel 1 viser videre, at 3 regioner forventer at færdiggøre samlede it-strategier i løbet

af 2007. 3 regioner har nedsat strategiudvalg eller arbejdsgrupper, der skal udarbejde stra-

tegier vedrørende sundheds-it. Regionerne giver generelt udtryk for, at de afventer den fæl-

les nationale it-strategi for sundhedsvæsenet fra Sammenhængende Digital Sundhed i

Danmark. En enkelt region er ved at færdiggøre en samlet it-strategi, jf. eksempelboks 2.

EKSEMPELBOKS 2. REGION HOVEDSTADENS PLAN FOR UDARBEJDELSE AF EN SAMLET

STRATEGI FOR IT-UNDERSTØTTELSEN AF PATIENTFORLØB OG SYGEHUSADMINISTRATION

Region Hovedstaden har godkendt projektgrundlaget for udarbejdelsen af en samlet it-strategi for

2007-2010. It-strategien vil bestå af en koncernstrategi, der omfatter den centrale it-afdelings an-

svar for it-understøttelsen, samt en såkaldt domænestrategi for sundhedsområdet, der bl.a. omfatter

de enkelte sygehuses ansvar vedrørende brugerrettede aktiviteter. It-strategien udarbejdes på bag-

grund af de behov for it-ydelser, som beskrives af brugerne på fx de somatiske sygehuse, samt re-

gionens nyligt vedtagne EPJ-handlingsplan 2007-2008. Region Hovedstadens EPJ-handlingsplan

og it-strategi vil blive justeret i overensstemmelse med de nationale tiltag vedrørende EPJ.

Region Hovedstaden har oplyst, at sundheds-it-strategien er sendt til politisk godkendelse i regions-

rådet i slutningen af september 2007.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Mål, indsatsområder og prioriteringer

62. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionernes aktuelle it-strategier eller oplæg hertil

indeholder:

•

indsatsområder og mål for egne og fælles regionale indsatser på it-området med hen-

blik på styrkelse af sygehusenes opgaveløsning

prioriteringer på kort og lang sigt.

63. Undersøgelsen har vist, at regionernes aktuelle strategier eller oplæg generelt inde-

holder indsatsområder, mål og prioriteringer. Dette fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Regionernes indsatsområder, mål og prioriteringer

Region

Syddanmark

Indeholder it-strategierne indsatsområder og

mål for egne og fælles regionale indsatser?

Indsatsområder opstillet.

Foreløbigt fusionsprogram indeholder over-

ordnede målsætninger for it-understøttelsen af

sundhedsområdet.

Midtjylland

Indsatsområder opstillet.

Målsætninger formuleret.

Nordjylland

Ingen beskrevne indsatsområder.

1 mål udpeget: etablering af EPJ.

Sjælland

Indsatsområder opstillet.

Målsætninger formuleret.

Prioriteringer er skitseret helt overordnet.

Forventes beskrevet nærmere under arbejdet

med strategien.

Kortsigtede prioriteringer udspringer af ønsket

om ét system til én funktion i hele regionen.

Indeholder it-strategierne kort- og langsigtede

prioriteringer?

Prioritering på kort sigt af stabil drift og harmoni-

sering af it-systemer.

Prioritering på kort sigt af stabil drift og harmoni-

sering af it-systemer.

Prioritering på kort og lang sigt for EPJ-løsning.

Hovedstaden

Indsatsområder opstillet.

Målsætninger formuleret.

Kilde: Rigsrevisionen.

Tabel 2 viser, at regionernes aktuelle strategier generelt indeholder mål for it-understøttel-

sen og styrkelsen af sygehusenes opgaveløsning. Målene har bl.a. som fokus at sikre, at

ensartede arbejdsprocesser på tværs af den enkelte regions sygehuse understøttes af de

samme it-systemer, samt at der etableres EPJ-løsninger. I de fleste regioner er der ligele-

des udpeget indsatsområder af væsentlig betydning. Disse vedrører bl.a. etablering af en

ny it-infrastruktur, harmonisering af it-systemerne fra de gamle amter samt udformning af

it-governance-strategier.

64. Tabel 2 viser ligeledes, at regionerne har foretaget overordnede prioriteringer, primært

på kort sigt, af de tiltag, der skal sikre it-understøttelsen af sygehusenes opgaveløsning.

Regionerne har især fokus på at etablere stabil drift og harmonisering af it-systemerne i

den nye regionale struktur med henblik på at kunne it-understøtte sammenhængende pa-

tientforløb samt sikre ensartet adgang til de nødvendige it-systemer og data på tværs af

sygehusene.

65. Der indgår ikke mål for fælles regionale indsatser i de enkelte regioners aktuelle it-

strategier. Regionerne har forskellige vurderinger af, i hvilken grad de nationale/internatio-

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

nale samt tværregionale tiltag kan indgå i de enkelte regioners strategier. Én region plan-

lægger at indarbejde de nationale og tværregionale tiltag i sin it-strategi. Andre regioner

finder ikke, at det er muligt for den enkelte region at indskrive tværregionale tiltag i den lo-

kale it-strategi, idet koordination mellem regionerne og det nationale niveau bør indgå som

en naturlig del af en it-strategi for sundhedsområdet, som er under udarbejdelse i Sammen-

hængende Digital Sundhed i Danmark.

66. Rigsrevisionen finder, at regionernes it-strategier bør afspejle den konkrete lokale ud-

møntning af de fælles målsætninger, som bl.a. udarbejdes af Sammenhængende Digital

Sundhed i Danmark. It-strategierne bør udmøntes i handlingsplaner for den enkelte regions

deltagelse i regionale tværgående projekter samt nationale og internationale samarbejds-

relationer, som muliggør opfølgning på konkrete og planlagte aktiviteter samt evaluering af

forpligtende samarbejdsrelationer.

Handlings- og investeringsplaner

67. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionernes aktuelle it-strategier eller oplæg hertil

er udmøntet i handlingsplaner samt tilhørende investeringsplaner for udvikling af it-under-

støttelsen.

68. Regionernes handlingsplaner og investeringsplaner fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Regionernes handlingsplaner og investeringsplaner

Region

Syddanmark

Udmøntes it-strategierne i handlingsplaner?

Foreløbigt fusionsprogram indeholder hand-

lingsplaner for it-understøttelsen af sundheds-

området.

Handlingsplan for harmoniseringen af it-

systemerne.

Midtjylland

Skitser til overordnet handlingsplan for it-

understøttelsen af sundhedsvæsenet.

Planer for delområder er påbegyndt. For 2007

har man valgt at investere i de mest presserende

områder.

Planlægger at udarbejde samlede investerings-

planer fra 2008 og frem.

Nordjylland

Handlingsplan vedrørende EPJ.

Ingen handlingsplaner for den øvrige it-

understøttelse af patientforløb og sygehus-

administration.

Sjælland

Handlingsplan, som dækker alle de centrale

it-systemer på sygehusene.

Resurseforbrug til etablering af EPJ er estimeret,

men der er ingen skriftlige investeringsplaner.

Udmøntes it-strategierne i investeringsplaner?

Ingen investeringsplaner. Budget for it endnu

ikke fastlagt, da finansieringen ikke er afgjort.

Ingen investeringsplaner.

Planlægger at inddrage investeringsplaner i de

kommende økonomiforhandlinger samt i budget-

planlægningen.

Investeringsplan udarbejdet i forbindelse med

EPJ-handlingsplanen 2007-2008.

Ingen investeringsplaner for andre områder af

sundheds-it.

Hovedstaden

Handlingsplan for EPJ er udarbejdet og

igangsat.

Planlægger at udarbejde handlingsplaner for

den øvrige sundheds-it.

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Tabel 3 viser, at regionerne i tilknytning til deres aktuelle strategier har formuleret overord-

nede handlingsplaner for udviklingen af it-understøttelsen. Regionerne har bl.a. formuleret

handlingsplaner for opbygningen af it-infrastrukturen, for kritisk vurdering af den aktuelle it-

understøttelse, valg af løsningsmodeller samt for etablering af sammenhængende EPJ-løs-

ninger i de enkelte regioner. Regionerne har enten udarbejdet handlingsplaner for it-under-

støttelsen af sundhedsområdet, bl.a. vedrørende EPJ, eller har i forbindelse med undersø-

gelsen skitseret og formuleret faserne for udviklingen af it-understøttelsen.

69. Tabel 3 viser videre, at 2 regioner har estimeret eller udarbejdet planer for de investe-

ringer, som de ønsker at foretage på EPJ-området. Regionerne har ikke derudover udar-

bejdet investeringsplaner i forbindelse med de aktuelle strategier for it-understøttelsen.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at regionerne hver især har tiltag, der kan indgå i egentlige

investeringsplaner, bl.a.:

•

fastlæggelse af grundprincipper for valg af de systemer, der skal investeres i

gradvis udarbejdelse af detaljeret investeringsplan, i takt med at handlingsplan for it-un-

derstøttelsen skal gennemføres

løbende budgettering af de nødvendige midler til de konkrete tiltag, fx til etablering af

en samlet EPJ-model, samt til den kommende økonomiplanlægning og økonomifor-

handlingerne.

70. Undersøgelsen har vist, at de fleste regioner har udarbejdet delstrategier for sygehus-

it, og 3 regioner forventer at færdiggøre samlede it-strategier i løbet af 2007. Regionerne

giver generelt udtryk for, at de afventer den fælles nationale it-strategi for sundhedsvæse-

net fra Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. I tilknytning til deres aktuelle strate-

gier har regionerne formuleret indsatsområder, mål, prioriteringer samt overordnede hand-

lingsplaner for udviklingen af it-understøttelsen. 2 regioner har estimeret eller udarbejdet

planer for de investeringer, som de ønsker at foretage på EPJ-området. Regionerne har ik-

ke derudover udarbejdet investeringsplaner.

Rigsrevisionen finder, at det er essentielt for fremdriften af udviklingen af it-understøttelsen

af sygehusenes opgaver, at der i hver region udarbejdes en samlet strategi for sygehus-it.

En sådan strategi bør afspejle den konkrete udmøntning af de fælles målsætninger.

Forbedring af it-understøttelsen

71. For at vurdere om regionerne har fokus på potentialer for forbedring af it-understøttel-

sen, har Rigsrevisionen undersøgt, om regionerne i oplæg til it-strategier o.l. har vurderet

potentialerne for forbedring af it-understøttelsen.

72. Regionerne har i de aktuelle strategier eller strategiske grundlag for udviklingen af it-

understøttelsen formuleret overordnede mål for it-understøttelsen på sygehusene, jf. kap.

IV.A. Regionerne har i den forbindelse bl.a. vurderet potentialet for integration af it-syste-

mer med henblik på en effektiv it-understøttelse

73. Regionerne har derudover fremhævet især 2 former for tiltag, hvor der er potentiale for

forbedringer af it-understøttelsen. Dels ved en række sektoroverskridende initiativer, dels

ved anvendelsen af mobilt it-udstyr til de kliniske arbejdsgange.

Projektet vedrørende e-Journal er et eksempel på et sektoroverskridende initiativ. E-Jour-

nal giver de praktiserende læger mulighed for se alle relevante oplysninger om en patient.

Når sygehuslægerne bliver koblet på, vil der være mulighed for at læse patientjournaler på

tværs af sygehuse og praksislæger, hvorved begge parter kan få mere relevant information.

Et eksempel herpå er desuden projektet vedrørende Personlige Elektroniske Medicinprofi-

ler (PEM), der gør det muligt for sygehuslæger og praktiserende læger at få adgang til at

se en patients medicinprofil på en internetbaseret portal. Dette skal bl.a. gøre det lettere at

ordinere den rette medicin.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Øget anvendelse af mobilt it-udstyr – dvs. bærbare pc’er eller håndholdte pc’er (PDA’er) – vil

ligeledes kunne øge tilgængeligheden af de digitale informationer, som er nødvendige for

at effektivisere en række kliniske arbejdsgange. Regionerne har dog bemærket, at disse

former for it-understøttelse udgør en stor teknologisk, kulturel og organisatorisk udfordring.

74. Herudover har regionerne fokus på en række andre potentialer for forbedring af it-un-

derstøttelsen. Bl.a. ”single sign-on” via digital signatur, der vil kunne erstatte de mange for-

skellige passwords, som det kliniske personale i øjeblikket skal anvende for at logge ind og

ud af de forskellige it-systemer.

Endelig vil det være en stor fordel at få udarbejdet fælles kliniske vejledninger og få dem

gjort let tilgængelige for alle relevante brugere i landet, så arbejdsgangene på sygehusene

efterhånden vil komme til at ligne hinanden. Det indebærer udvikling af standardpatient-

forløb samt beslutning om det sundhedsfaglige indhold, en patientjournal skal have.

75. Undersøgelsen viser, at regionerne generelt har fokus på, hvor der er forbedringspo-

tentialer i forhold til it-understøttelsen af sygehusenes kerneopgaver. Regionerne peger

især på forbedringspotentialer i forbindelse med it-understøttelse af de kliniske arbejdsgan-

ge på sygehusene samt en række sektoroverskridende initiativer.

Ansvars- og kompetencefordeling

76. For at vurdere om regionerne har taget stilling til, hvilke it-opgaver der skal løses cen-

tralt i regionen, og hvilke der skal løses af sygehusene, har Rigsrevisionen undersøgt, om

regionerne har udformet en klar ansvars- og kompetencefordeling for ejerskab, drift og ud-

vikling af it-systemerne.

77. Regionernes organisering af it-opgaverne fremgår af tabel 4.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Tabel 4. Regionernes organisering af it-opgaverne

Region

Syddanmark

Central løsning af it-opgaver

It-direktør.

It-sekretariat samt 4 it-afdelinger:

strategi og arkitektur

interne kunderelationer

it-drift og -udvikling

projektgennemførelse.

Midtjylland

It-chef.

It-sekretariat samt 4 it-kontorer:

teknologi og arkitektur

programkontor

kunderelationer

it-drift.

Decentral løsning af it-opgaver

Lokale brugerservicecentre på sygehusene, der

refererer til sygehusledelsen.

Decentrale it-afdelinger på sygehusene vare-

tager it-driften som en midlertidig ordning.

Systemejerskab med ansvar for den faglige

udvikling af it-systemerne.

Finansiering af udvikling af it-systemerne.

Support til brugere på de enkelte afdelinger som

fremskudt del af den fælles it-afdeling.

Nordjylland

It-afdelingschef.

It-sekretariat (faglig og administrativ stab)

samt 3 it-kontorer:

kunderelationer

program og udvikling

drift og service (bl.a. support).

Dele af driften er udliciteret.

Supportfunktioner på lokale servicecentre på

sygehusene, der refererer til regionens it-afdeling.

Sjælland

It-direktør.

Faglig stab og administrativ stab samt 3

it-afdelinger:

service (bl.a. drift og support)

projekt og udvikling

kunderelationer.

Supportfunktioner på lokale servicecentre, der

refererer til regionens it-afdeling.

Hovedstaden

It-direktør.

It-sekretariat samt 5 øvrige it-afdelinger:

strategi og udvikling

service management

driftsleverance

sundheds-it-program

implementeringsenheden.

Decentrale it-funktioner på sygehusene varetager

brugerrettet support. It-chef, der refererer til syge-

husledelsen.

Kilde: Rigsrevisionen.

Tabel 4 viser, at regionerne har organiseret styringen af it-opgaverne efter en nogenlunde

ensartet koncern-it-model, der indebærer en vis grad af centralisering af it-driften. De fleste

af regionerne har i den forbindelse fået hjælp til etablering af it-organisationen af det samme

konsulentfirma. Regionerne har alle en central it-stab, der ledes af en it-direktør, en it-chef

eller en it-afdelingschef. Til ledelsen hører et sekretariat, der generelt har ensartede funktio-

ner på tværs af regionerne, herunder bl.a. administrative, juridiske og faglige sekretariatsop-

gaver. Ligeledes er it-staben oprettet med 3-5 specialiserede it-afdelinger, der rummer ens-

artede centrale it-opgaver i relation til ejerskab, drift og udvikling af it-systemerne.

It-afdelingerne udfører bl.a. diverse service- og driftsopgaver for sygehusene, herunder

support af de anvendte it-systemer og it-infrastrukturen. Derudover varetages strategiske

og programmæssige opgaver, fx systemvedligeholdelse og -udvikling, samt øvrige it-pro-

jekter på sygehusene. Enkelte steder omfatter disse opgaver også det sundhedsfaglige

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

indhold, dvs. termer og begrebsstandardisering. Desuden varetages kunderelaterede op-

gaver for den øvrige organisation, herunder bl.a. rådgivning og bistand om udnyttelse af de

anvendte it-systemer samt øvrig forretningsmæssig support til sygehusene.

78. Tabel 4 viser samtidig, at der kun er mindre forskelle i regionernes organisering af den

decentrale løsning af it-opgaverne.

De fleste regioner har lokale it-enheder på sygehusene, som har det organisatoriske an-

svar for it-support af brugerne samt for den lokale ibrugtagning af it-systemer, hvorimod it-

driften generelt er centraliseret. I Region Midtjylland er der decentrale it-afdelinger på sy-

gehusene, der også varetager it-driften. Dette er dog en midlertidig ordning, idet regionen

forventer at etablere lokale driftscentre i løbet af 2007-2008. I Region Sjælland er der it-

supportfunktioner på lokale servicecentre, hvorfra sygehusene kan rekvirere drift og sup-

port af deres it-systemer.

Desuden er der forskel på, hvem de lokale it-enheder refererer til. I enkelte regioner refere-

rer de lokale it-funktioner eller brugerservicecentre til sygehusledelsen. I andre regioner re-

fererer de til den centrale it-afdeling i regionen.

Alle regionerne har organiseret it-udviklingen, så sygehusene ikke alene har ansvaret for

udvikling eller anskaffelse af it-systemer, men skal samarbejde med den centrale it-stab

om de større udviklingsprojekter.

79. Undersøgelsen har vist, at alle regionerne har udformet en klar ansvars- og kompeten-

cefordeling for ejerskab, drift og udvikling af it-systemerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne har taget stilling til, hvilke it-opgaver der skal lø-

ses centralt i regionen, og hvilke der skal løses af sygehusene. Regionerne har i beskrivel-

sen af deres organisering besluttet, hvilke it-opgaver i relation til ejerskab, drift og udvikling

der løses centralt, og hvilke der løses decentralt på sygehusene i samarbejde med regio-

nens centrale it-afdeling.

Koordinering af it-opgaver på tværs af regionerne

80. For at vurdere om regionerne har taget stilling til, hvilke it-opgaver der skal koordine-

res på tværs af regionerne, har Rigsrevisionen undersøgt, om regionerne har analyseret,

hvilke opgaver vedrørende it-understøttelse der kan løses og koordineres på tværs af regio-

nerne.

81. Undersøgelsen har vist, at regionerne er opmærksomme på, at en række opgaver ved-

rørende it-understøttelse bør koordineres på tværs af regionerne eller bør løses på nationalt

eller internationalt niveau. Regionerne indgår i forskellige sammenhænge, hvor der er mu-

lighed for indbyrdes koordinering og samarbejde. Dels i konkrete samarbejdsrelationer, i te-

ma- og arbejdsgrupper i Danske Regioner og endelig i nationale samarbejdsrelationer.

Fora for koordinering og samarbejde mellem regionerne

82. Regionerne deltager i varierende grad i konkrete og afgrænsede samarbejdsrelationer.

Dette sker primært gennem deltagelse i forskellige tema- og arbejdsgrupper i Danske Re-

gioner, men også i nationale fora. Enkelte regioner drøfter desuden løbende udviklingen af

it-understøttelsen med hinanden og samarbejder bl.a. om it-sikkerhed og it-arkitektur.

83. Danske Regioner har oprettet en temagruppe for sundheds-it og digitalisering, der

overordnet skal koordinere regionernes initiativer på området. Desuden er der nedsat en

arbejdsgruppe, som skal koordinere regionernes arbejde med it-sikkerhed, og en arbejds-

gruppe, der skal vurdere effekter på EPJ-området. Endelig er der nedsat et fagligt forum

for kliniske kvalitetsdatabaser samt en række andre fora vedrørende sundheds-it. Danske

Regioner har oplyst, at samarbejdsrelationerne om sundheds-it, i forlængelse af strukturre-

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

formen og etableringen af Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, er under opbyg-

ning.

84. Regionerne indgår også i en række nationale samarbejdsfora på området for sund-

heds-it. Disse er bl.a.:

•

Sundhed.dk, den fælles offentlige sundhedsportal på internettet

Medcom, udveksling af sundhedsdata

E-Journal, patientjournal på internettet, foreløbig for de praktiserende læger, men på

sigt også adgang for sygehuslæger

Patologidatabank (Patobank), databank for sygehusenes patologiafdelinger

Bestyrelsen for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark.

Ud over regionerne deltager også repræsentanter fra kommunerne, Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Videnskabsministeriet.

Potentialer for øget koordinering og samarbejde mellem regionerne

85. Der er potentiale for yderligere koordinering og samarbejde på tværs af regionerne,

hvad angår EPJ samt, mere generelt, udvikling og indkøb af it-systemer. På EPJ-området

er der etableret en organisation, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, som har

til opgave at udarbejde en fælles ramme for udviklingen af EPJ.

EPJ-området

86. Der er en række udfordringer på EPJ-området, hvoraf en del kan henføres til begrebs-

forståelsen. EPJ er defineret i en aftale om ”Principper for standardisering og udbredelse

af elektroniske patientjournaler” fra 2001 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sund-

hedsstyrelsen og de nu nedlagte Hovedstadens Sygehusfællesskab og Amtsrådsforenin-

gen. Det fremgår af aftalen, at:

”EPJ skal samle dokumentation, der er relevant for udredning, behandling og pleje af pati-

enten. EPJ skal endvidere være et værktøj til informationsdeling, således at der kan ud-

veksles og stilles relevante data til rådighed for det sundhedsfaglige personale, der har pa-

tienten til udredning, behandling og pleje. Informationsdelingen skal gøres mulig på tværs

af afdelinger og sygehuse.”

Definitionen giver plads til fortolkning af, hvilke krav der skal stilles til det mere specifikke

indhold af EPJ – herunder hvilke områder der skal være omfattet. Flere regioner og syge-

huse har desuden oplyst, at der ikke er enighed om formålet med EPJ. Spørgsmålet er,

hvorvidt EPJ primært skal være et arbejdsredskab for det sundhedsfaglige personale, der

understøtter de kliniske arbejdsgange med relevante data, eller om EPJ også skal være et

administrativt redskab, der understøtter sygehusledelsens planlægning. Der eksisterer så-

ledes flere forskellige opfattelser af, hvad EPJ er, og hvad det skal være.

87. På opdrag fra bestyrelsen i Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark har et kon-

sulentfirma i perioden december 2006 - marts 2007 udarbejdet et review af det hidtidige

EPJ-arbejde. Dette review gør status for arbejdet med EPJ i regionerne, tværregionalt og

på nationalt plan, og præsenterer mulige udviklingsveje for EPJ i Danmark. Regionerne

skal varetage driften og udviklingen af egne EPJ-løsninger. Regionerne afventer i den for-

bindelse, at bestyrelsen for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark udmelder stra-

tegier og igangsætter de projekter, som regionerne mere konkret kan samarbejde om. Det

forventes, at bestyrelsen for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark offentliggør en

ny, revideret it-strategi for sundhedsvæsenet i løbet af efteråret 2007, og inden den nuvæ-

rende ”National strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007” udløber ved udgangen af 2007.

88. En række af de it-systemer, der indgår i regionernes EPJ-løsninger, er præget af umo-

den teknologi. Ovennævnte EPJ-review peger på, at det har været vanskeligt at indføre it-

systemer, der for alvor har kunnet erstatte den traditionelle papirjournal, idet der ikke eksi-

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

sterer overordnede tekniske og kliniske standarder for centrale dele af it-systemerne i EPJ-

løsningerne. Denne standardisering er først lige begyndt. Dette har betydet, at de tidligere

amter mere eller mindre har bygget deres EPJ-løsninger op fra bunden og har skullet defi-

nere og afgrænse EPJ efter deres egne lokale behov. Indførelsen af EPJ har samtidig væ-

ret præget af manglende national styring og koordinering mellem de mange forskellige ud-

viklingstiltag. Der eksisterer derfor mange forskellige EPJ-løsninger og tilknyttede it-syste-

mer inden for og på tværs af regionerne. Dette giver råderum for fortsat lokal udvikling.

Samtidig er der forskellige opfattelser af, hvad EPJ er, og hvor meget national styring af

EPJ-området, der er behov for. Det giver Rigsrevisionen indtryk af, at der fortsat kan være

behov for at anvende resurser på pilotprojekter, før der er opnået tilstrækkelig erfaring til

udvikling af samlede og standardiserede løsninger.

89. Som grundlag for en koordineret og fortsat udvikling af EPJ på tværs af regionerne er

der bl.a. behov for fælles beslutninger om, hvilke behov og personalegrupper EPJ skal un-

derstøtte. Det er ligeledes centralt, at regionerne deler erfaringer om, hvilke løsninger der

er bæredygtige, og hvilke der ikke er, så de kan anvendes af andre regioner.

Udvikling og indkøb af it-systemer

90. Hvad angår udvikling og indkøb af it-systemer, har regionerne planer om anskaffelsen

af et fælles blodbanksystem. Derudover findes dog ikke aktuelle tiltag i form af fælles regio-

nale rammeudbud eller indkøb af større it-systemer. Samarbejde om fælles løsninger i ud-

viklingen af it-understøttelsen bør, ifølge regionerne, baseres på åbne markedsforhold med

flere leverandører og åben konkurrence. Regionerne peger på, at det er vigtigt ikke at binde

sig til enkeltstående leverandører på nationalt plan, så der kan opstå monopollignende til-

stande. I forlængelse heraf finder regionerne, at større fælles projekter primært bør igang-

sættes på teknologisk modne områder, hvor udviklingen er baseret på fælles standarder,

og hvor erfaringsgrundlaget med it-anvendelse er stort, samt hvor der er grundlag for store

fælles løsninger.

91. På teknologisk umodne områder, hvor der er større risiko for usikre resultater, finder

regionerne, at det er velegnet med mindre spydspidsprojekter, der bl.a. kan skabe nye

standarder, efterhånden som teknologien udvikles. En af regionerne har i den forbindelse

peget på, at der er behov for en fælles afklaring af grundlaget for at samarbejde om store

fælles løsninger og for at gennemføre fælles spydspidsprojekter.

92. Regionerne er generelt enige om, at der på nationalt niveau bør udstikkes retningslin-

jer for udviklingen af sundheds-it, og de ser gerne et mere forpligtende samarbejde om

fælles løsninger, der formuleres i forskellige fora, jf. ovenfor.

93. Ud over EPJ samt udvikling og indkøb af it-systemer er der bl.a. potentiale for samar-

bejde vedrørende:

•

fælles system- og kommunikationsstandarder

håndtering af patientstrømme mellem regionerne

beskrivelse af standardarbejdsgange på tværs af regionernes sygehuse.

Enkelte regioner har desuden peget på, at der er et stort behov for, at der på nationalt ni-

veau udvikles fælles standarder for anvendelsen af økonomi- og ledelsesinformationssy-

stemer.

Endelig ser regionerne et potentiale for mere udvikling af sundheds-it på EU-niveau, bl.a.

på grund af øget internationalt samarbejde mellem sygehuse.

94. Undersøgelsen viser, at regionerne ikke har udarbejdet egentlige analyser eller vurde-

ringer af, hvilke opgaver vedrørende it-understøttelse der kan løses og koordineres på

tværs af regionerne. Regionerne har i stedet fokuseret på at sikre stabil drift og konsolide-

ring af systemer internt i den enkelte region. Rigsrevisionen finder derfor, at Indenrigs- og

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

UDVIKLINGSPLANER FOR IT-UNDERSTØTTELSEN

Sundhedsministeriet bør tage initiativ til at etablere forpligtende samarbejdsrelationer, fx i

regi af et forum som Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Dette kan sikre en

koordineret udvikling af området med fokus på fælles it-løsninger til ensartede funktioner.

Endelig finder Rigsrevisionen, at et permanent samarbejde mellem regionerne om it vil

kunne bidrage til en mere konsistent og omkostningsbevidst udvikling på området. Et så-

dant samarbejde bør endvidere sikre, at regionerne:

•

deler viden

om gode og mindre gode erfaringer med at udvikle og anskaffe it-systemer,

så regionerne ikke uafhængigt af hinanden skal gøre sig de samme erfaringer

koordinerer

indbyrdes, inden de igangsætter ensartede større udviklingsprojekter ved-

rørende it-understøttelsen

løbende

drøfter og kortlægger potentialer

for fælles tiltag på baggrund af nye teknologi-

ske muligheder, ændrede markedsforhold og udviklingen i de nationale og internationa-

le samarbejdsrelationer på sundhedsområdet.

•

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2007

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

OVERSIGT OVER SOMATISKE SYGEHUSENHEDER PR.12. JANUAR 2007

Bilag 1. Oversigt over somatiske sygehusenheder pr. 12. januar 2007

Nedenstående indeholder en liste over alle somatiske sygehuse i Danmark pr. 12. januar

2007. Alle oplistede enheder er medtaget i Rigsrevisionens undersøgelse.

Region

Hovedstaden

I alt 10 sygehusenheder

Sygehusenheder

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholms Hospital

Glostrup Hospital

Hvidovre Hospital

Herlev Hospital

Nordsjællands Hospital

Matrikler

Esbønderup, Hørsholm, Hillerød, Helsingør og

Frederikssund.

På undersøgelsestidspunktet planlægges det at

nedlægge Esbønderup. Hørsholm overgår til

den psykiatriske sektor, og de resterende 3

matrikler får hver sin selvstændige ledelse.

Rigshospitalet

Bispebjerg Hospital

Gentofte Hospital

Sjælland

I alt 3 sygehusenheder

Sygehus Syd

Sygehus Øst

Sygehus Vest

Fakse, Nakskov, Næstved og Nykøbing F.

Køge og Roskilde.

Holbæk, Kalundborg, Korsør, Nykøbing Sj.,

Ringsted og Slagelse.

Aalborg Syd, Aalborg Nord, Dronninglund og

Brovst.

Hobro, Farsø og Terndrup.

Thisted og Nykøbing M.

Hjørring, Brønderslev samt Frederikshavn-

Skagen.

3 adresser i Århus.

Desuden er Regionshospitalet Samsø en del af

Århus Sygehus.

Århus Universitetshospital Skejby Sygehus

Hospitalsenhed Vest

Regionshospitalet Randers og Grenaa

Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive

Regionshospitalet Silkeborg og Hammel

Neurocenter

Syddanmark

I alt 6 sygehusenheder

Fredericia og Kolding Sygehuse

Odense Universitetshospital

Sydvestjysk Sygehus

Sygehus Fyn

Sygehus Sønderjylland

Vejle og Give Sygehuse

I alt 30 sygehusenheder

Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.

Randers og Grenaa.

Viborg, Kjellerup og Skive.

Silkeborg, Hammel og Skanderborg Sundheds-

center.

Fredericia og Kolding.

Odense og Middelfart.

Esbjerg, Grindsted og Brørup.

Svendborg, Ringe, Ærøskøbing, Faaborg og

Nyborg.

Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa.

Vejle og Give.

Nordjylland

I alt 4 sygehusenheder

Aalborg Sygehus

Sygehus Himmerland

Sygehus Thy-Mors

Sygehus Vendsyssel

Midtjylland

I alt 7 sygehusenheder

Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Horsens, Brædstrup og Odder.

Statsrevisorerne beretning SB2/2007 - Bilag 1: Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Nedenstående tabel indeholder forklaring af væsentlige udtryk og betegnelser, som benyt-

tes i beretningen.

Anæstesi

Anæstesi omfatter narkose og andre former for bedøvelse, hvorved kroppen, eller

dele af den, gøres ufølsom over for smerte.

Ved deling af data forstås, at data registreres i ét system én gang, hvorefter de

kan anvendes, hvor det er relevant, i andre systemer.

Ultralydsundersøgelse af hjertets bevægelser og indre strukturer.

EPJ består af en sammenkædning af it-systemer med forskellige funktioner, som

kan give sundhedspersonalet hurtig og nem elektronisk adgang til oplysninger, der

er relevante for patientforløbet.

ESDH indeholder den generelle journalisering af sager og dokumenter, som ikke

er rettet mod den enkelte patient.

It-understøttelse af opgaver indebærer, at der er it-systemer, som understøtter

effektive arbejdsgange i opgaveløsningen, fx igennem systemernes integration og

funktionalitet.

Det kliniske område omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af

patienten.

LIS indeholder ledelsesinformation i forskellige former, fx aktivitetstal, resurse-

anvendelse mv.

PACS anvendes til lagring og fremvisning af billeder (fx røntgenbilleder) digitalt.

Det parakliniske område omfatter bl.a. laboratorieinformation, billeddiagnostik mv.

Patientadministration omfatter alle de administrative opgaver, der er forbundet

med patientforløbet, fx indkaldelse af patienten til undersøgelse.

PAS anvendes til de mange forskellige administrative opgaver, der er forbundet

med patientforløbet.

Et patientforløb rummer udredning, behandling og pleje. Der er ofte flere områder

og specialer involveret i forløbet.

Patologi er studier af sygdommes natur på basis af vævs- eller celleprøver.

RIS indeholder røntgenlægernes beskrivelse af de billeder, som er lagret i billed-

lagringssystemet.

Sygehuse, der beskæftiger sig med kropslige lidelser.

Omfatter it i hele sundhedsvæsnet, dvs. på sygehusene, i praksissektoren og i

forbindelse med de kommunale sundhedstilbud.

Sygehusadministration indeholder opgaver, der angår økonomi, løn, indkøb og

ledelsesinformation.

Omhandler den it, der anvendes inden for patientforløb og sygehusadministration.

Deling af data, dataudveksling

Ekkokardiografi

Elektronisk patientjournal (EPJ)

Elektronisk sags- og dokument-

håndteringssystem (ESDH)

It-understøttelse

Kliniske område, Det

Ledelsesinformationssystem (LIS)

Billedlagringssystem (PACS)

Parakliniske område, Det

Patientadministration

Patientadministrationssystem (PAS)

Patientforløb

Patologi

Røntgeninformationssystem (RIS)

Somatiske sygehuse

Sundheds-it

Sygehusadministration

Sygehus-it